BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE"

Transkript

1 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BRUG AF EN TO-TRINS AMMESO TIL SMÅ NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 968 Sammenligning af en mindsteamme og en to-trins ammeso til grise med en vægt mellem 600 gram og 1 kg viste, at en to-trins ammeso godt kan passe små pattegrise. Der var tegn på, at to-trins ammesøerne hyppigere udviklede farefeber end mindsteammerne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING FLEMMING THORUP UDGIVET: 10. JUNI 2013 Dyregruppe: Fagområde: Søer og pattegrise Reproduktion Sammendrag Afprøvningen skulle afklare, om en to-trins ammeso er lige så god til at passe små pattegrise som en mindsteamme. Der var ikke statistisk sikker forskel på antal grise ved udvejning eller på den daglige tilvækst for små pattegrise hos henholdsvis mindsteammer og hos to-trins ammesøer. Afprøvningen blev gennemført i to besætninger og omfattede i alt 22 gentagelser. I hver gentagelse blev 24 små pattegrise tilfældigt fordelt til henholdsvis en mindsteamme og til en to-trins ammeso, efter at de havde optaget råmælk hos deres egen mor. Pattegrisene blev vejet ud af forsøget henholdsvis 8 og 17 dage senere. Små pattegrise med en fødselsvægt under 1 kg har større risiko for at dø af sult end større pattegrise, som vejer over 1 kg ved fødsel. Det anbefales derfor at lægge de små pattegrise til en mindsteamme. 1

2 Mindsteammen er en sund ung so, der har faret for cirka 12 timer siden, og som har et let tilgængeligt yver. Der er imidlertid ikke altid en egnet mindsteamme tilgængelig i besætningen. Et alternativ er så at lægge de små pattegrise til en to-trins ammeso. Hos en to-trins ammeso fravænner første-trinssoen sine grise og modtager et kuld grise, som er 4-8 dage gamle. To-trins ammesoen afleverer 4-8 dage gamle grise til første-trins-soen og modtager så de nyfødte grise, når de har optaget råmælk. Her skal to-trins ammesoen opfylde kriterierne for en mindsteamme ved at være sund og have et tilgængeligt yver, men har faret 4-8 dage tidligere. Der var numerisk flere tilfælde af farefeberbehandling hos to-trins ammesøerne. Der var samtidig 2 totrins ammesøer, der udgik af afprøvningen før tid, fordi de ikke kunne passe pattegrisene. Alle mindsteammer gennemførte afprøvningen. Afprøvningen blev gennemført i besætninger, hvor pattegriseoverlevelsen i gennemsnit var cirka 90 i gennemsnit for alle grise. Ved denne gennemsnitsoverlevelse forventes en overlevelse på 70 pct. for de små pattegrise. I stedet passede ammesøerne i gennemsnit 86 pct. af de tillagte små pattegrise, hvilket var betydeligt bedre end forventet. Det kan ikke udelukkes, at der vil være forskel mellem grupperne, hvis afprøvningen blev gennemført i besætninger, hvor overlevelsen for små grise var de forventede 70 pct. hos mindsteammen. Derfor må det anbefales at anvende en traditionel mindsteamme til små pattegrise, når dette er muligt. Ellers vil en to-trins ammeso være et godt alternativ. TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har aktivitetsnr: samt journalnr.: 3663-U Baggrund Pattegrise med en fødselsvægt mellem 600 gram og 1 kg (små pattegrise) har en tydeligt lavere overlevelse end pattegrise, der vejer over 1 kg [1]. Farestaldsmanualen anbefaler, at disse pattegrise sikres råmælk ved brug af splitmalkning [2] og herefter lægges til en mindsteamme (nyfaret ammeso med lavt kuldnummer), når de er mindst 12 timer gamle [1]. De fleste af de små pattegrise optager råmælksantistoffer nok til at overleve [3], men en del af pattegrisene klemmes alligevel ihjel af soen i løbet af de første døgn [3],[4]. Ved obduktion har pattegrisene ofte tom mave, så klemningen antages at skyldes en forudgående periode, hvor pattegrisen har sultet [3],[4]. 2

3 Det har vist sig, at pattegrise ikke vokser fra cirka 16 til cirka 24 timer efter fødsel af første gris [5]. Det antages, at dette skyldes, at søerne ikke giver mælk i denne periode efter faring. Sandsynligvis vil især de mindste pattegrise i store kuld komme i negativ energibalance som følge af konkurrencen fra de større pattegrise. Og her får de ikke hjælp af at blive flyttet til en mindsteamme, hvis den ikke giver mælk i op til otte timer, efter at de mindste pattegrise er lagt til [2]. Dette problem kan måske løses ved at flytte de små pattegrise til en to-trins ammeso, der allerede er kommet godt i gang med diegivningen. En to-trins ammeso skal alligevel etableres, hvis der er født flere pattegrise, end der er plads til hos søerne. Én af ulemperne ved at lave en to-trins ammeso til de mindste pattegrise er, at det i gennemsnit tager seks timer fra pattegrisene lægges til en to-trins ammeso til pattegrisene får deres første diegivning [6], [7]. Denne periode uden mælk må forventes at belaste de mindste pattegrise lige så meget som perioden uden tilvækst hos mindsteammen. Det forventes ikke, at mindsteammen er lige så længe om at acceptere de nytilsatte pattegrise, men det er ikke klart, hvornår de begynder at give mælk til disse. Formålet med afprøvningen var at afklare, om der er forskel på overlevelse og tilvækst hos en to-trins ammeso og en mindsteamme, når de passer pattegrise med en fødselsvægt mellem 600 gram og 1 kg. Materiale og metode Afprøvningen er gennemført i to produktionsbesætninger. På dage, hvor mange søer havde faret i løbet af natten, indgik de nyfødte pattegrise i forsøget, hvis de vejede under 1 kg. Hvis en gris blev vurderet til ikke at kunne overleve, indgik den ikke i afprøvningen. Der skulle indgå 24 små levedygtige pattegrise på hver forsøgsdag for at lave en gentagelse med en mindsteamme og en to-trins ammeso, der begge passede 12 små pattegrise. Det var tilladt at inkludere enkelte større pattegrise i afprøvningen for at leve op til kravet om 24 små pattegrise pr. gentagelse. Alle 24 pattegrise blev øremærket og vejet enkeltvis. Herefter blev pattegrisene tilfældigt fordelt til en mindsteamme og en totrins ammeso. I tabel 1 er afprøvningsplanen beskrevet skematisk. På faredage, hvor der kunne samles 24 små pattegrise, der var født i løbet af natten, blev der udvalgt en mindsteamme, der havde faret i løbet af natten, og en to-trins ammeso, der havde faret 4-7 dage tidligere. De to ammesøer med 12 pattegrise hver udgjorde én gentagelse i afprøvningen. To-trins ammesoens egne pattegrise blev flyttet til en mellem-so, og blev ikke fulgt videre i afprøvningen. Mindsteammens pattegrise blev flyttet tilbage til de søer, som havde faret i løbet af natten, eller de blev flyttet til en to-trins ammeso. Deres produktionsresultater blev ikke registreret. De små pattegrise hos begge søer blev herefter passet efter besætningernes daglige strategier, der var tilpasset besætningen ud fra Farestaldsmanualen [2]. Ved en alder på henholdsvis 17 dage (besætning 1) og ni dage (besætning 2) blev pattegrisene vejet ud af forsøget, og øremærkerne blev 3

4 klippet af. Der blev afsluttet ved ni dage i besætning 2, da pattegrisene samtidig deltog i en afprøvning, hvor kuldene skulle vejes ud på dette tidspunkt. Tidspunktet for afslutning forventes ikke at have påvirket en eventuel forskel i pattegrisedødelighed, da størstedelen af dødeligheden ligger indenfor de første tre dage efter fødsel. Således døde 67 pct. af alle døde pattegrise på dag 0-3 i besætning 1. Den tidlige udvejning har haft betydning for daglig tilvækst, da den daglige tilvækst stiger med pattegrisens alder. Dette var dog ens for pattegrisene hos begge grupper af ammesøer. Afprøvningen var dimensioneret ud fra, at den ene gruppe ammesøer ville passe 70 pct. af grisene ved udvejning med en forbedring af overlevelsen til 90 pct. i den anden gruppe. Resultaterne er analyseret i SAS ved henholdsvis lineær regression i programmet SAS Mixed (tilvækst) og logistisk regression i programmet GENMOD (dødelighed). Tabel 1. De to forsøgsgrupper. Materiale Behandling Håndtering af ammesoens egne grise Alternativ håndtering af ammesoens egne grise Mindsteamme 12 nyfødte pattegrise, som vejer under 1 kg, og som vurderes til at have optaget nok råmælk. Pattegrisene lægges til en ung so, der har faret i løbet af natten (mindsteamme). Enten: Mindsteammens egne pattegrise udjævnes til søer, der har faret i løbet af natten Eller: Mindsteammens egne pattegrise flyttes til en to-trins ammeso. To-trins ammeso 12 nyfødte pattegrise, som vejer under 1 kg, og som vurderes til at have optaget nok råmælk. Pattegrisene lægges til en so, der har været diegivende i 4-8 dage. To-trins ammesoens egne pattegrise flyttes til en so, der fravænner sine egne pattegrise efter mindst 21 dages diegivning. Resultater og diskussion Der indgik i alt 529 små pattegrise i afprøvningen. Pattegrisenes gennemsnitsvægt ved start var henholdsvis 870 og 850 gram i de to besætninger. For at få pattegrise nok til forsøget, blev der medtaget 48 pattegrise, der vejede over 1 kg (9 pct. af alle pattegrise, se figur 1). Disse for tunge pattegrise vejede i gennemsnit 1,09 kg. Fordelingen af vægt på pattegrisene fremgår af figur 1. Én gentagelse kom ved en fejl til at indeholde 25 pattegrise, idet der blev lagt 13 pattegrise til hos mindsteammen. Syv pattegrise blev aflivet ved udvejning på grund af brok (seks pattegrise) eller sodeksem (en gris). Disse grise er medregnet som overlevende pattegrise. 4

5 Tabel 2. Resultater af afprøvningen pr. besætning og pr. gruppe. Besætning 1 2 Gruppe Mindsteamme To-trins ammeso Mindsteamme To-trins ammeso Antal ammesøer 12* 12* 10** 10** Antal diegivningsdage da soen blev ammeso 0,4 (0-1) 4,9 (3-8) 0,3 (0-1) 4,3 (3-6) (min-max) Antal pattegrise i alt Antal for store pattegrise over 1 kg Fraflyttede pattegrise, % Døde pattegrise, % Pattegrise hos soen ved udvejning af pattegrisene, % Diegivningsdage fra start til slut ,6 8,6 Startvægt, kg 0,86 0,88 0,83 0,86 Slutvægt, kg 3,8 3,6 2,1 2,0 Tilvækst pr. pattegris, g pr. dag Behandlede pattegrise, % Søer behandlet mod farefeber, % *) Der blev lavet 13 gentagelser i besætning 1. I et hold blev to-trins ammesoen syg, og pattegrisene flyttet væk fra denne, hvorefter denne gentagelse udgik, så mindsteammens pattegrise blev ikke vejet ved afslutning. Hvis gentagelsen inkluderes, så mindsteammen fravænner 11 pattegrise, mens to-trins ammen ikke fravænner pattegrise, var 80 pct. af pattegrisene hos to-trins ammesoen ved fravænning i besætning 1. **) Der blev lavet 11 gentagelser, men i det første hold var to-trins ammesoen samtidig en nyfaret so, så data for denne gentagelse er ikke medtaget i tabellerne og i statistikken. Én to-trins ammeso blev afsluttet med 0 tilbageværende pattegrise efter to dages diegivning, efter at syv pattegrise var døde og fem pattegrise blev fraflyttet soen. Resultaterne for dette par indgår fortsat i data. Ammesoens pasningsevne Pasningsevnen hos de to typer af ammesøer til de små grise er målt dels som antal pattegrise hos soen ved udvejning og dels som den daglige tilvækst pr. gris. I gennemsnit var 86 pct. af pattegrisene stadig hos ammesøerne ved udvejning, og den gennemsnitlige tilvækst var 155 gram pr. dag. Tabel 2 viser, at pattegrise hos mindsteammerne klarede sig lidt bedre end pattegrise hos to-trins ammesøerne både med hensyn til antal pattegrise hos soen ved udvejning, til daglig tilvækst og ved at have færrest søer, der måtte behandles imod farefeber. Disse forskelle var ikke statistisk sikre, og der kan være sammenhæng mellem de forskellige variabler, sådan at et tilfældigt højere antal søer med farefeber blandt to-trins ammesøerne kan forklare de numerisk færre grise ved udvejning og den lavere tilvækst i begge besætninger. Det høje antal tilfælde af farefeber blandt to-trins ammesøerne er overraskende, da to-trins ammesøerne i gennemsnit havde faret 4,5 dage, før de blev to-trins ammesøer, og dermed burde være forbi risikoperioden for farefeber. 5

6 Antal grise Mindsteamme Totrins ammeso 0 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 Startvægt, kg Figur 1. Fordelingen af startvægte mellem grupperne. Der var 9 pct. af pattegrisene, der vejede over 1 kg. Disse indgik i grupperne for at opnå 24 pattegrise pr. gentagelse. % afsluttede grise ,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 Startvægt i kg Mindsteamme Totrins-ammeso Figur 2. Procentdelen af pattegrise, der var hos soen, når kuldet blev afsluttet i forhold til startvægten. Figur 2 viser procentdelen af pattegrise, der var hos soen, når kuldet blev afsluttet i forhold til startvægten. Som forventet havde de største pattegrise højest overlevelse. Det var imidlertid ikke forventet, at de største pattegrise ville have så høj overlevelse, som det blev fundet i afprøvningen, men som nok skyldes, at de største grise i et kuld har størst mulighed for at klare sig. 6

7 Daglig tilvækst g/dag Kuldnummer Mindsteamme Totrins-ammeso Figur 3. Den daglige tilvækst hos pattegrisene fordelt på gruppe og ammesoens kuldnummer. Figuren er baseret på de rå opgørelser, og ikke på estimater. Figur 3 viser tilvæksten i forhold til ammesoens kuldnummer. Bortset fra én 3. kuldsso, så var søerne i afprøvningen 1. og 2. kuld, hvilket er den gældende anbefaling [1]. Anbefalingen omkring mindsteammer er primært at anvende en 2. kuldsso, da denne giver mere mælk end 1. kuldssoen, men stadig har et tilgængeligt pattesæt. Den daglige tilvækst var 20 gram højere hos 2. kuldssøerne i forhold til 1. kuldssøerne, hvilket svarer til en forøgelse af tilvæksten på 14 pct. hos grise, der diede 2. kuldssøer Daglig tilvækst i g Mindsteamme Totrins-ammeso 0 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 Startvægt i kg Figur 4. Daglig tilvækst i gram over startvægt målt i kg. Kun punkter baseret på mindst fem pattegrise er medtaget. Figuren er baseret på de rå opgørelser, og ikke på estimater. 7

8 Figur 4 viser pattegrisenes daglige tilvækst i forhold til startvægten. Der var som forventet positiv effekt af startvægten på den daglige tilvækst i begge grupper. Farefeber I denne afprøvning blev 52 pct. ammesøerne behandlet mod farefeber. Det fordelte sig således med at 36 pct. af mindsteammerne og 68 pct. af to-trins ammesøerne blev behandlet. I en afprøvning i tre besætninger, hvor farefeber blev diagnosticeret hvis soen havde mindst to af følgende symptomer: 1. nedsat ædelyst, 2. røde eller hævede mælkekirtler, eller soen lå på yveret, 3. rektaltemperatur over 39,5, 4. unormalt vaginalflåd blev henholdsvis 9, 10 og pct. af søerne behandlet mod farefeber [10]. I nærværende afprøvning var der således betydeligt flere søer, der blev behandlet for farefeber i begge grupper og i begge besætninger (se tabel 2). I en tidligere afprøvning af ammesøer til de små pattegrise blev der ligeledes bemærket en forhøjet frekvens af farefeberbehandlinger (8). I besætning 1 bestod 12 af de 13 farefeberbehandlinger i, at søerne blev behandlet med det betændelsesdæmpende og smertestillende præparat Metacam (meloxicam), mens kun én behandling af en mindsteamme med flåd involverede antibiotika. Det kan ikke afvises, at den høje frekvens af behandlinger i nærværende afprøvning skyldes, at der har været ekstra opmærksomhed omkring ammesøerne med de små pattegrise, eller at små pattegrise hyppigere udviser symptomer, der enten kan ligne eller som skyldes mælkemangel. Det er muligt, at to-trins ammesøerne hyppigt blev behandlet mod farefeber, fordi disse allerede var nået op på en høj mælkeydelse, og havde svært ved at nedsætte mælkeydelsen efter at de skulle passe mindre pattegrise. Resultatet kan også være stress på grund af mælketrykket, eller at der opstod infektion i én eller flere kirtler. Konklusion Der var ikke statistisk sikker forskel på ammesoens pasningsevne målt som procent grise i kuldet ved udvejning eller som tilvækst for henholdsvis mindsteammer eller to-trins ammesøer, der passede små pattegrise med en fødselsvægt mellem 600 gram og 1 kg. I mangel på en ung so, der kan fungere som mindsteamme for de små pattegrise, kan en to-trins ammeso anvendes. Små pattegrise, der vokser op i kuld med 12 diende pattegrise og uden konkurrence fra større pattegrise, kan opnå en meget høj overlevelse. 8

9 Referencer 1 Farestaldsmanualen. H10-Mindste-amme. 2 Farestaldsmanualen. H7-Sikring af råmælk. 3 Müller, R. L. W. (2011): Kolostrums indvirkning på pattegrises overlevelse. Speciale. KU-Sund. 92 pp. 4 Pedersen, J. H. (2011): Individual physical characteristics of piglets in farrowing pens. Speciale. KU-Sund. 68 pp. 5 Thorup, F, Andersen, J. F. (2013): Pattegrises tilvækst dag 0-2. Erfaring nr. 1311, Videncenter for Svineproduktion. 6 Thorup, F. & Sørensen, A. K. (2005) Et- og to-trins ammesøer. Meddelelse nr. 700, Landsudvalget for Svin. 7 Bonnichsen, R. (2007): Nurse sows. The starvation period when placing piglets with a nurse sow - oxytocin as a solution? Master of Science thesis. KU-LIFE. 65 pp. 8 Thorup, F. & Lybye, M. (2011): Sammenligning af tidlig og almindelig mindsteamme. Meddelelse nr. 944, Videncenter for Svineproduktion. 9 Thorup, F.; Poll, K.; Larsen, G. B. & Schmidt, M. H. (2004): Optimal alder for ammesøer til 1-2 dage gamle pattegrise. Meddelelse nr. 667, Landsudvalget for Svin. 10 Andreasen, M; Kristensen, C. S. (2012): Farefeber effekt af behandling med Meloxicam og Amoxicillin alene eller i kombination. Meddelelse nr. 954, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Rådgiver: Kirsten V. Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm. Tekniker: Mimi Lykke Mølgaard Eriksen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Britt Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.: 1188 //NJK// 9

10 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 10

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO Støttet af: Link: European Agricultural Fund for Rural Development. SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO MEDDELELSE NR. 944 Der var højere overlevelse hos små grise hvis de blev flyttet

Læs mere

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2

Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Pattegrises tilvækst dag 0 til 2 ERFARING NR. 1311 Uanset fødselsvægt så oplever pattegrise en periode med lav tilvækst startende 16 timer

Læs mere

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald Update farestald Møde i ekspertgruppen tirsdag den 17. april 1. Flemming Thorup DW: 1375 Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-183

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

MANAGEMENT I FARESTALDEN

MANAGEMENT I FARESTALDEN MANAGEMENT I FARESTALDEN TANKER OMKRING FARINGSOVERVÅGNING SIKKER ANTISTOFFORSYNING BRUG AF MINDSTEAMMER OG KOLDE GRISE Flemming Thorup, Anlæg og Miljø Fagligt nyt Munkebjerg 27. September 2017 LFID-12-32671

Læs mere

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire

Læs mere

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER

SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG Marie Louise Pedersen og Flemming Thorup, HusdyrInnovation SO-SEMINAR Fredericia 30. marts 2017 Pattegrisedødelighed,

Læs mere

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Høj Mælkeproduktion Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW124012.1 Vi plejer at sige Dette ved vi Grise fødes uden antistoffer Det er korrekt Alle grise udsættes for smitte Antistoffer skal sikres til alle grise

Læs mere

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store Løbning af poltene i anden brunst øgede kuldstørrelsen med cirka én gris i to af tre besætninger uafhængig af poltens alder. Brunstnummer ved første løbning påvirkede ikke poltens moderegenskaber eller

Læs mere

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003

DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 DANSKE SØER HAR SAMME HØJDE, LÆNGDE, BREDDE OG DYBDE SOM I 2003 MEDDELELSE NR. 1113 SEGES Svineproduktion har målt dimensioner på 405 danske krydsningssøer, og 95 pct. af de målte søer var under 198 cm

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.

Læs mere

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER

KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af

Læs mere

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN

NATTEVAGTEN I FARESTALDEN NATTEVAGTEN I FARESTALDEN Flemming Thorup, dyrlæge. Sammen med Thomas Ørum. AGROVI 23.11.16 LØS PROBLEMERNE VED KILDEN PAS SØERNE SÅ DE KAN PASSE GRISENE Søer påvirkes af lange faringer Diegivningen forbedres

Læs mere

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK

Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Farefeber/ efterveer forebyggelse og behandling Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Frede Keller, fagdyrlæge, LVK Foredraget omhandler Farefeber (Margit) Beskrivelse Landmandens diagnose Forebyggelse

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST

STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development STORE VARIATIONER I SØERS VÆGTTAB OG DAGLIG KULDTILVÆKST ERFARING NR. 1316 En deskriptiv dataanalyse af 871 kuld fra 8 besætninger viste store

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER

PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER PATTEGRISES BRUG AF MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1111 Der var stor variation i, hvordan og hvor meget pattegrise anvendte mælkekopperne. Grisenes brug af koppen fulgte en døgnrytme og generelt blev koppen

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING

FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING Støttet af: FAKTORER SOM PÅVIRKER TILVÆKSTEN FRA FØDSEL TIL SLAGTNING MEDDELELSE NR. 1053 Lav fødselsvægt øger risikoen for lav tilvækst for den enkelte gris, men påvirker kun i mindre grad hele besætningens

Læs mere

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Flemming Thorup, Anlæg & Miljø Svinekongres i Herning 25. oktober 2017 LAV PATTEGRISEDØDELIG KRÆVER AT DER ER STYR PÅ. 1. Indkøring

Læs mere

Pattegrisedødelighed i DK

Pattegrisedødelighed i DK Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 202 Offentligt Pattegrisedødelighed i DK Muligheder for reduktion af pattegrisedødelighed i Danmark Seniorforsker Lene J. Pedersen,

Læs mere

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

Bedre overlevelse blandt pattegrisene Bedre overlevelse blandt pattegrisene Rikke Ingeman Svarrer, agronom, seniorprojektleder, VSP, L&F Flemming Thorup, dyrlæge, ph.d., chefforsker, VSP, L&F Kristian Juul Mikkelsen, agronom, svinerådgiver,

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til

Læs mere

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER

ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER ENERGITILSKUD TIL NYFØDTE GRISE FORHINDRER IKKE OPTAGELSEN AF RÅMÆLKSANTISTOFFER MEDDELELSE NR. 1097 Pattegrise, som får glucose eller ko-råmælk, inden de drikker råmælk hos soen, kan fortsat optage råmælksantistoffer

Læs mere

FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION

FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION FAREFEBER EFFEKT AF BEHANDLING MED MELOXICAM OG AMOXICILLIN, ALENE ELLER I KOMBINATION MEDDELELSE NR. 954 Behandling med antibiotika eller/og smertestillende medicin i 2 dage havde minimal effekt på, om

Læs mere

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet? Janni Hales, PhD studerende hales@sund.ku.dk Vivi Aa. Moustsen, PhD, Chefforsker vam@lf.dk Hvem vil have løse søer ude i verden? 40.000

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED MEDDELELSE NR. 950 Vurdering af ben, klove og bevægelse hos 3-4 måneder gamle polte gav en meget lav frekvens

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE

SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE SAMMENHÆNG MELLEM CALCIUMNIVEAU I BLODET FØR FARING OG ANTALLET AF DØDFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 928 Måling af totalt calcium i soens blod før faring giver reproducerbare resultater, men niveauet af calcium

Læs mere

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer

Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer Nyeste forskning inden for pattegriseoverlevelse og ammesøer Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, Institut for Produktionsdyr og Heste Dias 1 Pattegriseoverlevelse

Læs mere

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL

VIPIGLETS DE FØRSTE TAL VIPIGLETS DE FØRSTE TAL PROGRAM Baggrund Lommebogen teori og tal Obduktioner teori og tal Opsamling Diskussion og spørgsmål BAGGRUND OG MATERIALE Hvad? Undersøge risikofaktorer for pattegrisedødelighed

Læs mere

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014 Kender du kuldtilvæksten i farestalden? Simpel metode:

Læs mere

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO

YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO YVERETS UDVIKLING FRA FRAVÆNNING AF SOGRISEN TIL FØRSTE FRAVÆNNING SOM SO MEDDELELSE NR. 938 Man kan ikke forudse, hvor mange mælkekirtler der vil fungere ved første diegivning, ved at undersøge yveret

Læs mere

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED Støttet af: SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED MEDDELELSE NR.1050 Undersøgelse af virusinfektioner hos soen omkring faring i 9 besætninger med høj dødelighed viser,

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING Flemming Thorup, SEGES, VSP Fodringsseminar Billund 29. april 2015 PATTEGRISENE OG FODRINGEN Maternelle antistoffer og energi til nyfødte grise Brug

Læs mere

Fodringsstrategier for diegivende søer

Fodringsstrategier for diegivende søer Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33

Læs mere

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE?

NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? NY NEONATAL DIARRÉ HVORDAN SER DET UD OG HVORDAN PÅVIRKER DET GRISENE? MEDDELELSE NR. 1007 Farehold fra fire besætninger, diagnosticeret med Ny neonatal diarré blev fulgt fra faring til dag 10. Meddelelsen

Læs mere

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN

HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN HOLD PATTEGRISENE I LIVE MÆLKEANLÆG I FARESTALDEN Flemming Thorup Agrovi Svinekonference Haslev HVAD PÅVIRKER PATTEGRISEDØDELIGHEDEN? I Faktor Dødelighed, % Kilde 11 grise i kuldet Bes 1: 5 % Bes 2: 4

Læs mere

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER

AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER AVLENS BETYDNING FOR LG5 I PRODUKTIONSBESÆTNINGER MEDDELELSE NR. 921 Undersøgelsen viste, at effekten af avl for egenskaben LG5 kan genfindes i produktionen, og ligger mellem 0,58 og 1,16 gris mere i kuldet

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME

DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME DIAGNOSTIK AF INDSENDTE GRISE HOS LABORATORIUM FOR SVINESGYDOMME ERFARING NR. 1717 Ledbetændelse, mavesår, PCV2, Helicobacter og PRRS blev i højere grad observeret hos slagtesvin end hos smågrise ved obduktion

Læs mere

IUGR og andre svagfødte grise

IUGR og andre svagfødte grise Institut for Produktionsdyr og Heste IUGR og andre svagfødte grise Charlotte Amdi Williams Ph.d., Post doc, ca@sund.ku.dk Københavns Universitet, IPH Laura Lundgaard Jensen, dyrlæge, LVK, llj@lvk.dk Slide

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Aarhus Universitet, Foulum Regionalt møde projekt pattegriseliv SEGES Videncenter for svineproduktion 1. Juni

Læs mere

Reduktion af dødelighed

Reduktion af dødelighed 12.00-12.30 Frokost buffet 12.30-13.00 Hvad ville vi undersøge og hvordan gik det. 13.00-13.30 Risikofaktorer for dødfødte Reduktion af dødelighed Status for besætningsejere og øvrige deltagere LMO Horsens

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden

Læs mere

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION

DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION DATAANALYSE: AMMESØERS EFTERFØLGENDE REPRODUKTION MEDDELELSE NR. 1029 Ud fra analyse af 20 besætningers data fra 2012-2013 blev det konkluderet, at søers kuldstørrelse i efterfølgende kuld ikke blev påvirket

Læs mere

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DEN STORE UDFORDRING A. I drægtighedsperioden har soen et begrænset

Læs mere

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet Reproduktion få et godt resultat Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet 2 årsager til manglende faring Fejl ved etablering af drægtighed Fejl ved opretholdelse af drægtighed Et samspil af mange faktorer

Læs mere

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN

MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN MÆLKEKOPPER I FARESTALDEN Flemming Thorup (Lisbeth Brogaard Petersen) Danvet Årsmøde Brædstrup 13. marts 2015 6 FORVENTEDE FORDELE VED MÆLKEKOPPER Højere fravænningsvægt Mere ens grise Flere fravænnede

Læs mere

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER

MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MÆLKEKIRTLER OG PATTER PÅ DANSKE SØER MEDDELELSE NR. 1117 Optælling af patter på 405 danske krydsningssøer viste, at 50 % af søerne havde mindst 14 patter, 10 % af søerne havde mindst 16 patter, og at

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Mælkeanlæg en god investering? Svinerådgiver Inga Riber Kort baggrund Supplerende mælk til pattegrise 1 kop pr. faresti, lun mælk Lukket rørsystem, envejsventil Efter råmælksperioden

Læs mere

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER

TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd

Læs mere

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion Danska försök med olika typer av grisningsboxar Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion VIGTIGT! Kan ikke laves om Derfor byg rigtigt første gang Tænk tænk

Læs mere

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE

PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE PRODUKTIONSEGENSKABER OG ØKONOMI VED PRODUKTION AF DLY- OG LY-GALTE MEDDELELSE NR. 963 I det gennemførte projekt havde DLY-galtene bedre produktionsresultater end LYgaltene, og dermed en bedre produktionsøkonomi.

Læs mere

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø

Kassestier. 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring. Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø Kassestier 1) suppl. mælk, 2) varme i huler, 3) varme v. faring Lisbeth Brogaard Petersen Stalde og Miljø 1) Supplerende mælk i farestier Suppl. mælk (1 af 5) Test af lamper Varme v. faring Konklusioner

Læs mere

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F

Målet er højere overlevelse. Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Målet er højere overlevelse Rikke Ingeman Svarrer, projektleder, VSP, L&F Elisabeth Okholm Nielsen, projektchef, VSP, L&F Fravænnede pr. årsso 35 30 25 Overlevende til slagtning 80% 75% 70% Dødeligheden

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND

FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:

Læs mere

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT

FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT FODRING DER GIVER ØGET OVERLEVELSE OG HØJERE FRAVÆNNINGSVÆGT Peter K. Theil, Seniorforsker Uffe Krogh, Phd studerende Aarhus Universitet, Foulum Regionale møder projekt pattegriseliv SEGES Videncenter

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som

Læs mere

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER Støttet af: OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER MEDDELELSE NR. 1011 Der var ikke forskel i antal gylte, der nåede frem til løbning til 2. kuld afhængig af grupperingsstrategi i første

Læs mere

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB

FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB FORBRUGET AF TETRACYKLIN KAN REDUCERES I NOGLE BESÆTNINGER UDEN TEGN PÅ PRODUKTIONSTAB ERFARING NR. 1604 En undersøgelse i udvalgte besætninger har vist, at tetracyklinforbruget kunne reduceres i 14 ud

Læs mere

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER

EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede

Læs mere

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK NOTAT NR. 1731 Den økonomisk optimale fravænningsalder til produktion af 30 kg s grise er i Danmark fire uger med en gennemsnitlig fravænningsalder på 25 dage,

Læs mere

Smertebehandling til store og små

Smertebehandling til store og små Smertebehandling til store og små WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Erika Busch, dyrlæge Signe Hvidt-Nielsen, dyrlæge Erika Busch 1993 1993-94 Dyrlæge Universitet i Edinburgh, Dyreadfærd

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1

Sammendrag NOTAT NR DECEMBER 2009 AF: Jens Vinther og Tage Ostersen SIDE 1 Notatet giver gennemsnitstal for produktionsresultaterne i sobesætninger, smågrisebesætninger og slagtesvinebesætninger for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009. NOTAT NR. 0935 17. DECEMBER 2009 AF:

Læs mere

Optimering af farestalden

Optimering af farestalden Optimering af farestalden med sans for helheden Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Agronom Thomas Bruun, Svinerådgivning Vest Fravænnede grise pr. faresti pr. år Fravænnede grise pr. kuld Fravænnede grise

Læs mere

MAVESUNDHED HOS POLTE

MAVESUNDHED HOS POLTE Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet

Læs mere

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus

Sæt turbo på din splitmalkning. Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus Sæt turbo på din splitmalkning Sanne C. Leth Dyrlæge i Porcus Hvorfor fokus på råmælk? 1. Energi 2. Antistoffer Immunoglobuliner (Alle søer) Hvide blodlegemer (Egen mor) 3. Forbereder tarmen Stopper mavesyre

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde

Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Miljø- og Fødevareministeriets plan for pattegrisedødeligheden i 2020! Kristian Viekilde Fmd., Sektion vedr. Svin Den Danske Dyrlægeforening. Svinedyrlæge, medejer af Porcus. Maj 2016 1 Hvor og hvornår

Læs mere

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE

EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE EKSTRA ENERGI VED KULDUDJÆVNING FORBEDRER IKKE OVERLEVELSEN HOS DE MINDSTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 1064 Energitilskud til de mindste pattegrise ved kuldudjævning øgede ikke overlevelse eller tilvækst.

Læs mere