side 1 af 1 Kropsmatematik

Transkript

1 Kropsmatematik Denne aktivitet kombinerer arbejde med rumfang i klassen. Det vil sige arbejdet med kubikmeter, kubikdecimeter, liter osv. Deltagerne skal lave en kubikmeter og en kubikdecimeter. Det er en enkel geometrisk leg, der relaterer rummål til kroppen. En aktivitet der samtidig kan gennemføres i naturen. På Skoven i Skolens hjemmeside kan du finde ideer til undervisningsforløb for alle fag og alle klassetrin. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i Klare Mål og er udviklet af faglærere og naturvejledere i samarbejde med Skoven i Skolen. Vi har udvalgt dele af dette forløb til inspiration. Du kan finde resten af forløbet på Matematik. Tværfag: Idræt. Gerne mange. F.eks. en skoleklasse. 3. til 6. klasse. 3 3 Ca. en halv dag. Tov eller sejlgarn og en tommestok. Evt. kniv eller sav. Grene o.a. materialer som findes i nærområdet. Tag ud i skoven. Del eleverne op i grupper af 4. Hver gruppe skal finde materiale i naturen og bygge en kubikmeter (m3) og en kubikdecimenter (1 dm3). Samtidig skal de undersøge: a. Hvor mange dm3 går der på 1 m3? b. Hvor mange personer kan der være i 1 m3? c. Hvor meget træ fra skovbunden kan der være i 1 m3? d. Alle grupperne sætter deres kubikmetre sammen til et tårn? Morten Bjørneboe, lektor i idræt på Høgskolen i Hedmark, Norge. Redaktion: Malene Bendix, Skoven i Skolen. Find mere om kropsmatematik: Lav en kubikmeter er én ud af flere lege i forløbet Krops-matematik, der findes på Direkte link:

2 Bladmyretuen - en efterårsaktivitet Denne aktivitet kan f.eks. bruges i biologiundervisningen i forbindelse med formidling af myrernes liv. (Hvordan de bygger deres tuer, hvor stærke de er samt deres funktion i skoven m.m.) Biologi, idræt. fra 10 og opefter Efterårsblade. Ca. 45 min. I en god bøgeskov med mange brune blade i skovbunden, inddeles deltagerne i grupper på 4-5 deltagere. Området skal være afgrænset sådan, at grupperne ikke er for langt fra hinanden. Hvis de er det, vil der være mulighed for, at aktivitetsniveauet ikke bliver højt nok. Hver gruppe får 10 minutter til at lave en myretue/bunke af blade. Det gælder om at lave den største bunke - og den må kun indeholde blade. (En mulighed er ligeledes ikke at angive tidsrammen - blot at der siges stop efter et uvist tidsrum og så se hvis bunke, der er størst. Her bliver det hele mere dynamisk, men også hektisk). Ved stop måles bladbunkernes størrelse. Hvem var bedst til at samle? Området renses nu for større grene/kviste, sten og andet. Grupperne får besked på, at det nu gælder om at samle den største bladbunke ved at stjæle fra de andre grupper. Efter 4 minutter måles tuerne. Forskellige variationsmuligheder; - Man må ikke forsvare sin egen bladbunke, kun stjæle fra de øvrige. - Det er tilladt at skubbe angribere bort... Pædagogiske overvejelser: Det kan være nødvendigt, at indføre et kondeks for hvordan man behandler angriberne. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik - og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen i DGIbutikken på

3 Find et træ der er dit Denne leg kan bruges i forbindelse med undervisning om skovens træer i biologi eller naturteknik. Viden om træarter, barkens funktion, vandtransport og fotosyntese kan indgå som en del af denne aktivitet. En filosofisk indgangsvinkel til undervisningen/aktiviteten kunne f.eks. være med overskriften Træer levende skulpturer? Biologi. Fra 5 klasse/11-12 år og opefter. Fra 2 og opefter. 1 1 En træsamling, en lund eller en skov. Ca. 45 min. Deltagerne går sammen 2 og 2 eller 4 og 4 (afhængig af alder, idet der skal være flere oppassere, jo yngre deltagerne er). Ideen er, at deltagerne skal lære at bruge følesansen og forstå naturens mangfoldighed. Den ene person skal forestille at være blind og har derfor lukkede øjne. Den anden person er seende og skal være føreren i aktiviteten. Den blinde bliver ført rundt i terrænet og efter et stykke tid ført hen til et tilfældigt træ i skoven. Den blinde får lov til at føle på træet og omkring det - lige så længe, hun vil. Når hun kender sit eget træ, siger hun, at hun er klar til at forlade det, hvorefter hun føres, eventuelt med en lille afstikker, tilbage til udgangspunktet. Her får hun lov til at åbne øjnene og finde sit træ. Hvis den blinde (der nu har øjnene åbne) ikke kan finde træet, hjælpes ved at angive retningen. Herefter byttes roller. Hvis I vil have lidt spænding ud af aktiviteten så tæl antallet af træer, der bliver fundet. Genkendelsesprocenten skulle gerne være omkring 75. I kan eventuelt dele jer op i to hold og konkurrere på, hvilket hold, der finder flest træer. Pædagogiske overvejelser: Den seendes opgave er alene: at sikre at den blinde ikke går ind i grene, træstubbe osv. At give hende en god vandretur så hun mister orienteringen. Finde et træ til hende og senere kontrollere, at det er det rigtige træ, hun vender tilbage til. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen i DGIbutikken på

4 Fuglerederne Denne aktivitet kan bruges i forbindelse med undervisning om fugle. Hvilke fugle bygger hvilke redder? Hvor placerer fuglene deres redder? Hvad er baggrunden for denne placering osv. Biologi. Fra 2 og opefter. Fra 5. klasse/ 10 til 11 år. 2 2 De materialer der er tilgængelige i skoven. Ca. 45 min. Deltagerne arbejder sammen i par. Hvert par får af lederen udpeget en fugl. Den ene, som er gemmeren, går afsides og former en fuglerede. Han gemmer den indenfor en radius af 10 meter fra der, hvor han står. Herefter er det makkerens opgave, indenfor et vist tidsrum, at finde reden (eks. 2 minutter) uden at træde på reden. Træder han på reden, er slaget tabt. Bagefter giver det god anledning til at diskutere, hvorledes opfattelsen af den pågældende fugls rede er. Variation: En person udpeges til fuglefinder. De øvrige deltagere får til opgave at bygge reden med æg og placere disse. Når rederne er placeret i området, får finderen til opgave at finde rederne. Området der søges i ligger igen indenfor en vis - men gerne mindre - afstand (eks. 3 meter) fra gemmeren. Gemmeren kan gøres opmærksom på sit område ved at pippe den lyd, vedkommende forbinder med fuglen (f. eks. gøg, krage, stær osv.). Nu er det finderens opgave såvel at finde æggene, som genkende fuglen. Pædagogiske overvejelser: For mindre børn kan det være en god ide, at gennemgå hvordan en fuglerede ser ud, og hvor den typisk bliver bygget m.m. Det er vigtigt at gøre børnene opmærksom på, at det mere er reglen end undtagelsen at de ikke må forstyrre fugle, der sidder på rede. Hvis børnene skræmmer fugle, mens de sidder på rede, er der stor chance for, at æggene ikke bliver ruget ud. Hvis de finder en rede i naturen, skal de endelig lade være med at samle æggene op. Nok se men ikke røre. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen i DGIbutikken på

5 Find fem fejl og husk dem Denne aktivitet er ideel til sammensmeltning af biologi og idræt. Den fremmer iagttagelsesevnen og kombinationen puls/hukommelse. Biologi og idræt. 10 til 30. Fra 5. til 7. klasse. 4 3 Ca. 1 time. Ting der ikke hører til i skoven, evt. snor til ophæng. Deltagerne kan deles i par af to til fire. De kan dog også være alene om at gennemføre aktiviteten. I et område placeres 5 til 8 ting, der ikke burde være der (i skoven kunne det være tang, en affaldssæk, en sko der hænger i et træ, en dukke osv.). Genstandene er placeret enten løst i området eller langs en sti. Foregår det løst i området, skal deltagerne bevæge sig i området og finde/huske tingene. Foregår det langs sti, er det oplagt at deltagerne skal bevæge sig i løb, dvs. de har strækning/tid de skal tilbagelægge. Når man når tilbage til udgangspunkt nævnes tingene (altså en slags bevægelses -kims-leg). Udviklingsmuligheder: Legepræget: I en bestemt skovtype får deltagerne til opgave at finde hvilke andre slags træer der er. Eller: Hvilke ting så I, som I ikke forbinder med skoven? Konkurrencepræget: Hvor hurtigt kan I langs stien finde og nævne mindst 5 genstande, der ikke hører til? Personlig udfordring: Samme aktivitet kan foregå i et lille område med underskov, hvor al bevægelse skal foregå krybende, således at tilværelsen/tingene iagttages fra denne horisont Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen i DGIbutikken på

6 Pind i vandet Hvis man alligevel er ved vandet i en undervisningsmæssig sammenhæng, kan denne leg være med til at skabe et sjovt afbræk i undervisningen. I kombination med denne leg vil det være oplagt, at formidle viden om bl.a. havstokken, hvordan bølger bliver skabt, hvad forskellen er på en bølge og en dønning, bølgetyper, hestehuller, bølgernes evne til at transportere stof, begrebet refraktion og udligningskyster. Biolog, geografi. Tværfag: Natur/teknik. 6 og opefter. 6. klasse og opefter En træpind. Ca. 20 minutter. Deltagerne deles i to hold. Hvert hold har sin egen pind. Hvis vejret er mere koldt og blæsende, og derfor ikke lægger op til vandkamp, rummer vejret en ny mulighed: Hvor langt kan pinden placeres ude i vandet? Bliver man fanget af en bølge, dør pågældende deltager, og holdet må starte forfra. Legen ruller videre, indtil det ene hold ikke har flere deltagere. Pædagogiske overvejelser: Vandskræk kan være en årsag til, at nogle ikke vil finde denne aktivitet specielt tiltalende. Hvis nogle af deltagerne har vandskræk, kan de f.eks. være dommere. Husk at tage skiftetøj og håndklæder med på turen til havet hvis du har planlagt at gennemføre denne aktivitet. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen i DGIbutikken på

7 side 1 af 2 Pulsmåling Løbeaktiviteter i skoven med fokus på puls. På Skoven i Skolens hjemmeside kan du finde ideer til undervisningsforløb for alle fag og alle klassetrin. Undervisningsforløbene tager ud-gangspunkt i Klare Mål og er udviklet af faglærere og naturvejledere i samarbejde med Skoven i Skolen. Vi har udvalgt dele af dette forløb til inspiration. Du kan finde resten af forløbet på Idræt. Gerne mange. 3. til 6. klasse. 5 3 En halv dag. Stopur et for hvert elevpar. Evt. pulsure så mange som muligt. Skema til pulsmåling. Blyanter. Organisering/forberedelse: Forbered 10 aktiviteter og et pulsskema. Tal med eleverne om kondition og puls og vis dem hvordan de finder deres egen puls på håndledet og halsen. De skal bruge et stopur. Antallet af pulsslag i 1 minut er pulsen. Rutinerede pulsmålere nøjes med at måle antallet af slag i 15 sekunder og gange det med 4. Fortæl eleverne at de er nødt til at stå stille for at få en ordentlig måling. Før I går i skoven tager alle elever deres hvilepuls og noterer den i pulsskemaet. Drag derefter ud til et skov- eller naturområde med varieret terræn gerne bakker, skrænter og væltede træer. Her måler og noterer eleverne igen deres puls, før I går i gang. Nu udfører eleverne forskellige aktiviteter med forskellig intensitet i terrænet. Hver aktivitet udføres i 3 minutter. Efter hver aktivitet måler eleven sin puls og noterer den i pulsskemaet. Navn: Puls Puls efter 1 minut Puls efter 2 minutter Puls efter 3 minutter Hvilepuls Puls efter gåtur til skoven Puls efter 1. aktivitet Puls efter 2. aktivitet... o.s.v.... x. aktivitet Makspuls

8 side 2 af 2 Pulsmåling...fortsat fra side 1 Løbeaktiviteter i skoven med fokus på puls. På Skoven i Skolens hjemmeside kan du finde ideer til undervisningsforløb for alle fag og alle klassetrin. Undervisningsforløbene tager ud-gangspunkt i Klare Mål og er udviklet af faglærere og naturvejledere i samarbejde med Skoven i Skolen. Vi har udvalgt dele af dette forløb til inspiration. Du kan finde resten af forløbet på Her er forslag til aktiviteter find selv på andre: 1) Løb op og ned ad skrænter. 2) Hop over træstammer. 3) Løb 10 gange rundt om et træ. 4) Balancer på en væltet træstamme. 5) Gå op ad en skrænt. 6) Armhævninger i en lavthængende gren. 7) Løb om kap på en skovvej. 8) Løb om kap inde mellem træerne eller henover en pløjemark. 9) Kravl op i et træ og ned igen. 10) Tag 10 armbøjninger. Pulsen er forskellig fra person til person. Høj puls er ikke ensbetydende med dårlig kondition. Alle kan få høj puls af hårdt arbejde, men hvis du er i god kondition, vil pulsen hurtigt falde efter at det hårde arbejde slutter. Med et pulsur kan eleverne måle hvor hurtigt deres puls falder. De kan også måle det med et stopur ved, at tage deres egen puls lige efter det hårde arbejde, efter 1 minut, efter 2 minutter osv. til de er nede på hvilepulsen. De, der har lyst, kan måle deres maksimale puls. Det er det maksimale antal slag, som hjertet er i stand til at slå på et minut. Makspulsen er individuel og ændres normalt ikke ved træning. Det kræver et godt helbred at måle den. Øg træningsintensiteten støt og roligt f.eks. ved at løbe op og ned ad bakker i skoven eller noget andet hårdt. Når du ikke kan øge hastigheden mere, så har du nået din maksimale puls. Mål den da. Peter Bjerregaard, lærer og naturvejleder og Neel A. Haagen Petersen, lærer. Redaktion: Malene Bendix, Skoven i Skolen. Find mere om puls: Du kan finde meget mere om puls og pulsmåling i skoven i forløbet Pulsmåling, der findes på Direkte link:

9 side 1 af 2 Slå Munk Slå munk er en løbeleg, som har rod i middelalderen. Den kan leges med redskaber, som eleverne selv fremstiller af træ de finder i skovbunden. Legen er oprindeligt ikke en børneleg, men en styrke- og kampleg, som middelalderens unge og voksne mænd dystede med, når der var fest. På Skoven i Skolens hjemmeside kan du finde ideer til undervisningsforløb for alle fag og alle klassetrin. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i Klare Mål og er udviklet af faglærere og naturvejledere i samarbejde med Skoven i Skolen. Vi har udvalgt dele af dette forløb til inspiration. Du kan finde resten af forløbet på Sløjd. Tværfag: Idræt. Ca. 6 og opefter. 3. til 10. klasse Ca. 2 timer uden at transporten medregnes. Træ fra skovbunden. Sav. Økse. Kølle. Kniv. Evt. maling og hestehår til at udsmykke munken. Tag ud i skoven. Først skal eleverne fremstille redskaberne til legen, af grene de finder i skovbunden. Hver elev saver sig en kastestok der er 1 2 fod (ca. 15 cm) lang og 2 tommer (ca. 5 cm) tyk. Hver elev dekorerer sin kastestok ved at snitte specielle mønstre i den. I skal også lave en munk. Det kan være en tykkere gren eller et firkløvet stykke træ på omkring fod (ca. 23 cm) og 3 tommer (ca. 7,5 cm) i diameter.

10 side 2 af 2 Slå Munk...fortsat fra side 1 Slå munk er en løbeleg, som har rod i middelalderen. Den kan leges med redskaber, som eleverne selv fremstiller af træ de finder i skovbunden. Legen er oprindeligt ikke en børneleg, men en styrke- og kampleg, som middelalderens unge og voksne mænd dystede med, når der var fest. På Skoven i Skolens hjemmeside kan du finde ideer til undervisningsforløb for alle fag og alle klassetrin. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i Klare Mål og er udviklet af faglærere og naturvejledere i samarbejde med Skoven i Skolen. Vi har udvalgt dele af dette forløb til inspiration. Du kan finde resten af forløbet på At slå munk inddrager både kast, præcision og tagfat. Stil munken på en bar plet i skovbunden. Træk en buet linje i bladene cirka 5 meter fra munken. Deltagerne stiller sig op bag linjen med hver sin kastestok i hånden. En af deltagerne er munkevogter og står parat i passende afstand fra munken. Munkevogteren udpeger den der skal starte, og deltagerne kaster på skift deres stokke og forsøger at ramme og vælte munken. Når det lykkes en deltager at vælte munken, skal alle de deltagere, der har kastet deres stok ud, hurtigst muligt løbe ud og hente deres kastestokke og forsøge at komme tilbage bag linien, uden at blive fanget af munkevogteren. Munkevogteren skal hurtigt rejse munken op. Herefter må han forsøge, at fange de der løber. Bliver man fanget, er man den nye munkevogter. Hvis alle har kastet deres stok, uden at munken er væltet, så må munkevogteren tage en tilfældig kastestok, holde den i vejret så den er genkendt af de øvrige og med kastestokken vælte munken. Den, hvis kastestok er taget, er ny munkevogter og må skynde sig ud og rejse munken op og forsøge at fange en af de andre! Peter Hersted, Sløjdlærerskolen. Redaktion: Malene Bendix, Skoven i Skolen. Find mere om træ: Slå munk er en ud af flere lege i forløbet Middelalderlege i skoven, der findes på Direkte link:

11 Tagfat mellem træer Tagfat er en leg, der umiddelbart kan bruges i idrætsundervisningen som opstartsaktivitet. Den bruges også i nogle sammenhænge som en såkaldt icebreaker. Den kan også bruges i biologiundervisningen. Hvis man f.eks. arbejder med at der er Helle ved enten henholdsvis høje og lave træer eller to forskelligartede træer - eksempelvis bøg og gran. Biologi, idræt Fra 10 og opefter. 5. klasse og opefter. 4 4 Ca. 20 minutter. Ingen, kun skovområde. Find et sted med en gruppe af træer hvor der er plads imellem til at det kan lade sig gøre at løbe frit. Udpeg en af deltagerne til at være fanger. For at holde et højt aktivitetsniveau kan man prøve at udpege cirka en fanger pr. 3 frie. Ta fat er næsten altid en god aktivitet. Grund-ideen er, at man har helle ved visse træer: De høje træer, de lave, bøgen osv. Lederen styrer hvilke træer, der er helle -træer. Variationsmuligheder: - Der er helle ved alle træer. - Helle ved enten henholdsvis høje og lave træer eller to meget forskelligartede træer - eksempelvis bøg og gran. - Kun en person kan have helle ved hvert træ. Den sidstankomne har retten til helle. Pædagogiske overvejelser: Det er en god ide at introducere skoven, som et sted hvor det er vigtigt at tage hensyn til, hvad der gror i skovbunden. At lege tagfat mellem træer kan skabe temmelig meget ravage i skovbundens flora. Derfor vil det være en god ide, at udvælge stedet i samråd med ejeren af skoven. Dette er en betragtning som man med fordel kan fortælle til deltagerne. Det kan sågar være et udgangspunkt for et formidlingstema. Deltagerne kan efterfølgende være med til at udvælge det område, hvor aktiviteten skal foregå. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen i DGIbutikken på

12 Træ-tal memory Denne aktivitet giver mulighed for at lade deltagerne stifte bekendtskab med træer på en alternativ måde i forbindelse med matematikundervisning i naturen. Biologi og matematik Fra 6 og opefter. Gerne mange. 6. klasse og opefter. 3 3 Tidsforbrug (timer): Ca. 1 time. 50 stk. tal skrevet på papir, indlagt i plastiklommer. 50 stk. snor til ophængning af plas-tiklommerne. 1 (skum)terning pr. gruppe. Et skovområde. Deltagerne er delt i grupper på 2-4 personer. Tallene fra 1 til 50 er ophængt i træer i plastiklommer i tilfældig uorden i et nærmere afgrænset område (for eksempel 60 x 60 meter). En fra gruppen kaster terningen. Slåes eksempelvis en 3 er, skal gruppen hurtigst muligt finde 3 eren. Gruppen må i deres søgen gerne dele sig, men så snart en fra gruppen har fundet tallet 3, samles gruppen ved dette tal og kaster igen terningen. Opnåes eksempelvis en 5 er, lægges 5 til 3=8. Tallet 8 skal nu hurtigst muligt findes. Og så fremdeles. Når man når f. eks. 48 og slår en 5 er, er det tallet 50, gruppen skal finde. Hvilken gruppe finder hurtigst igennem taljunglen? De uheldige grupper slår mange små slag, de heldige færre store... Men hvis man er god til at huske, afhjælpes held og uheld måske. Variationsmuligheder: Det behøver ikke at være addering der bruges. Gange, minus og dividering kan med fordel kombineres i denne leg. Til de lidt større børn kan en kombination af navne på træerne og tal bruges. Det kan f.eks. gøres ved at sætte lige tal på bøg og ulige tal på eg. På den måde bliver det lettere at finde tallene. Til gengæld er der flere ting at huske på. Pædagogiske overvejelser: Afhængig om det skal være en stille aktivitet, eller en konditionspræget opgave, placeres tallene i en afstand og et terræn, der er tilpasset formålet: En stejl skråning, en plan åben skov osv. - Træ-tal-memory kan ligeledes placeres omkring en bygning eller lignende. Deltagerne er med til at ophænge og nedtage tallene. Idéen til aktiviteten er fundet i Idræt for sjov af Søren Møller og Susanne Kjærgaard Madsen udgivet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger. Du kan bestille mappen i DGIbutikken på

13 side 1 af 2 Battle i skoven Battle er en kampleg med højt aktivitetsniveau, hvor alle kan være med. I Battle arbejder deltagerne sammen og får forståelse for fairplay. Kampmomentet får eleverne til at bruge deres kroppe fuldt ud og træner mod, strategi, smidighed og styrke uden at de er bevidste om det. På Skoven i Skolens hjemmeside kan du finde ideer til undervisningsforløb for alle fag og alle klassetrin. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i Klare Mål og er udviklet af faglærere og naturvejledere i samarbejde med Skoven i Skolen. Vi udvalgt dele af forløbet til inspiration. Du kan finde resten af forløbet på Idræt. Gerne mange. F.eks. en skoleklasse. 3. til 10. klasse Ca. en halv dag Til kugler: Avispapir og gaffa- eller posttape. Til sværd: Elektrikerrør, soveunderlag, gaffatape. To stykker farvet stof eller to trøjer - til faner. Evt. Skjolde. Overtrækstrøjer. Organisering/forberedelse: I Battel kæmper to hold mod hinanden med ufarlige redskaber, de selv har lavet. Det kan være kugler af avispapir med gaffatape omkring eller rollespilssværd. Lav våben i klassen og tag i skoven og afgræns sammen med eleverne det skovområde der udgør banen. Aftal sammen hvordan jeres Battlespil skal være. Vælg kampform og gennemgå reglerne sammen. I Battle er der ingen dommer - og kamplegen lægger op til arbejdet med fairplay. Del hold op. Det er vigtigt at blande eleverne, så forskellige mennesketyper kommer på hold sammen. Det giver større fleksibilitet og muligheder.

14 side 2 af 2 Battle i skoven...fortsat fra side 1 Battle er en kampleg med højt aktivitetsniveau, hvor alle kan være med. I Battle arbejder deltagerne sammen og får forståelse for fairplay. Kampmomentet får eleverne til at bruge deres kroppe fuldt ud og træner mod, strategi, smidighed og styrke uden at eleverne er bevidste om det. På Skoven i Skolens hjemmeside kan du finde ideer til undervisningsforløb for alle fag og alle klassetrin. Undervisningsforløbene tager udgangspunkt i Klare Mål og er udviklet af faglærere og naturvejledere i samarbejde med Skoven i Skolen. Vi udvalgt dele af forløbet til inspiration. Du kan finde resten af forløbet på Grundregler kan være som følger: Hvert hold hænger sin fane op evt. et skjult sted. Det gælder om at erobre modstanderens fane og bringe den tilbage til sin egen. Man kan dræbe hinanden med sværd ved at ramme med slag eller stik under bæltestedet. Med kugler ved at en kugle der går direkte fra hånd til krop er dræbende. I kan aftale hvor mange liv man har og hvor man går hen, når man er død. Hvert hold får udleveret en fane, som de skal gemme. Hver hær forbereder kort strategi og fordeler sig i skovbunden og på et givent signal går kampene i gang. De forskellige hold skal nu snige og kæmpe sig frem mod hinandens faner, samtidig med at de beskytter deres egne. Der vil komme nærkampe, bagholdsangreb, knibtangsmanøvre, hærslag, snigmord osv. Kampen er fysisk og den kan godt blive hård, men den må aldrig blive voldelig. Eleverne skal lære at kunne give sig hen i en kamp og samtidig respektere modstanderen. En kamp kan afgøres på flere måder. I den enkleste form for Battle skal holdene forsøge at nedkæmpe hinanden ved at dræbe alle på holdene. Jens Aalund Therkildsen, lærer og Peter Sebastian Petersen, lærer. Redaktion: Malene Bendix, Skoven i Skolen. Find mere om Battle: Du kan finde meget mere om Battle i Battle et kampspil i skoven, der findes på Direkte link: