Elevernes læsning er i Fokus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elevernes læsning er i Fokus"

Transkript

1

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. august LEDER Askfelt - en misforståelse? Hen imod 8000 børn og unge har taget fat på et nyt år i Skoleforeningens institutioner. I ledelsen er vi glade og også lidt stolte over den konstante tilgang til vores institutioner. Den er vel også et tegn på en accept af de samme. Vi gør, specielt overfor forældre til nye børn i alle vore institutioner, på forhånd meget ud af at forklare, at vi er det danske mindretals institutioner. Vælger man os, vælger man medlemskab i mindretallet for barnet og for familien. Anderledes kan det ikke være. Vore institutioner er PER GILDBERG, formand ikke et alternativt tilbud for flertallets medlemmer. De er obligatoriske institutioner for mindretallet! Kun hvis vi selv føler og lever det, vil flertalsbefolkningen, og med den politikere i kommuner og landdag, fatte sammenhængen. Så vil vi måske i fremtiden undgå pinligheder som i Askfelt, hvor vore børnehavepladser uden den forståelse blev modregnet pladser i flertallets børnehave. Med god hjælp fra SSW, Det danske Generalkonsulat i Flensborg, af regeringens mindretalsrådgiver Renate Schnack og andre blev»misforståelsen«i Askfelt opklaret. Men de samtaler, vi førte, viste tydeligt, at der er et godt stykke vej frem til forståelsen for, at Skoleforeningens institutioner er overlevelsesvigtige og obligatoriske for et mindretal, som er en naturlig og med flertallet ligestillet del af det Slesvig-Holstenske samfund! På basis af denne forståelse er det så, vi ønsker alle vore nye medlemmer velkommen hos os, velkommen til Dansk Skoleforening for Sydslesvig og velkommen til det danske mindretal. Vi glæder os over den tillid I viser os i og med at I»giver«os det dyrebareste I har, nemlig Jeres barn. Vi føler i Skoleforeningen et ansvar for alle børn i vore institutioner. Vi føler en forpligtigelse til, sammen med forældrene, at give barnet en så tryg, kærlig og pædagogisk god opvækst som mulig. Men vi forventer på samme tid et aktivt engagement og en vilje til samarbejde fra barnets familie. Den politiske ledelse i Skoleforeningen er forældrevalgt. Kun gennem aktiv deltagelse af alle forældre kan forældredemokratiet beholde sine vigtige status, noget som for alle forældre burde være interesseret i! Nok en gang:»nye«og»gamle«ønskes velkommen til et nyt arbejdsår i Skoleforeningen og i alle dele af mindretallet. Elevernes læsning er i Fokus Læsning Mange forskellige tiltag skal forbedre elevernes læsning på alle klassetrin. SYDSLESVIG. En hel række initiativer i Dansk Skoleforening sætter lige for tiden fokus på skoleelevernes læsning. Skoleforeningen har for eksempel inden sommerferien givet en særbevilling på euro til at få anskaffet nogle flere læsekasser, som skolerne kan låne på Center for Undervisningsmidler. En god nyhed kom forleden nordfra. Det danske undervisningsministerium har bevilliget midler til, at alle skoler i Danmark, og det inkluderer også Sydslesvig, kan få anskaffet et lær-at-læsespil, som hedder»læseguld«og er beregnet til 1. klasserne. Læseguld skal på en enkel og sjov måde styrke både forældre, lærere og pædagoger i at varetage den fundamentale læsetræning på en selvværdsskabende måde. Inde og ude - Spillet har lidt noget magisk over sig. Det er rigtig godt, fordi der er meget bevægelse i det, og det både kan bruges indendørs og udendørs, siger Skoleforeningens danskkonsulent, Tina Joost, som er i gang med at planlægge to pædagogiske eftermiddage for lærere, der også har læsning som fagligt arbejdsområde. Det ene kursus er»aktiv læsning og skrivning i overbygningen«, som finder sted i januar, og bygger på fire læsevejlederes erfaringer i et turbodanskprojekt. Kurset har det overordnede mål at udvikle eleverne til aktive læsere igennem forskellige aktiviteter som læsning, samtale, skrivning og bevægelse. Foredragsholderne på kurset, Lisbeth Haahr Pedersen og Lene René Nielsen, har udarbejdet undervisningsmateriale, som kan lånes på CfU. De kommer denne eftermiddag med konkrete eksempler på, hvordan lærerne kan tilrettelægge undervisningen, således at eleverne udvikler et kendskab til teksttyper, læseforståelsesstrategier og en aktiv læse- og skriveindstilling. Bevægelse Der gives eksempler på anvendelse af materialet, oplæg til hvordan læsning og skrivning i fagene bliver opkvalificeret og differentieret, og på hvordan der kan arbejdes med bevægelse og elevernes aktive deltagelse i undervisningen. Den anden pædagogiske eftermiddag henvender sig til lærere i de små klasser. Charlotte Grau fra Bredsted Danske Skole kommer og fortæller om undervisningen med læsebånd, og der ses på, hvordan forældre og elever involveres i læsningen. Arrangementet finder sted den 23. september. Afgangselever får bøger fra Sprogforeningen SYDSLESVIG. Også i år har Sprogforeningen givet boggaver til en værdi af kroner til afgangselever i Sydslesvig. Bøgerne er både til de elever i fællesskolernes 9. klasse og SYDSLESVIG. Feriebarn.dks elevudveksling, som skal finde sted i efteråret i uge 45-46, har et balance-problem. Der er cirka 35 piger og drenge fra årgange 99, 00, 10. klasse, der forlader skolen og til afgangseleverne på de to danske gymnasier, Duborg-Skolen og A. P. Møller Skolen. Skoleforeningens formand, Per Gildberg, er meget glad Feriebarn.dk har et balanceproblem FOTO: TIME2LEARN for, at Sprogforeningen nu i flere årtier hvert år har været villig til at give en boggave til de sydslesvigske elever. At læse bøger er enormt vigtigt for at udvikle sproget, siger han. 01 i Danmark, som ønsker en udvekslingsven, og dem mangler feriekontoret sydslevigske udvekslingselever til. Omvendt mangler der danske drenge og piger til udveksling med sydslesvigske drenge og piger fra årgangene 02 til 05. Feriebarn.dk har nu besluttet at udskyde tilmeldingsfristen til den 14. september. Redaktionskomite: Per Gildberg Niels Ole Krogh Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Daniel Dürkop Tlf.:

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. august Eleverne er med til at bestemme Medier At arbejde med en ipad i undervisningen giver eleverne mulighed for at skabe et produkt på deres helt egen måde. FREDERIKSSTAD. På Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad bruger man nu ipad-mini i undervisningen. Skolen har anskaffet et klassesæt af tabletcomputerne, som kan bruges på alle klassetrin og i alle fag. - Læringsprocessen er meget hurtigere, siger læreren Sybilla Nitsch. - Det er en let tilgængelig teknik, og den store forskel til multimedial undervisning på smartboards er, at alle elever har deres egen ipad i hånden, siger hun. ipad-undervisning er en helt ny undervisningsform. Eleverne er meget glade for den nye undervisningsform, som er meget mere interaktiv. Hele tiden i gang - De er hele tiden i gang, og der er en helt anden arbejdsro i klassen. Der er totalt stille, fordi eleverne er så koncentrerede, og de fordyber sig i deres projekter, siger hun. - Det er en fornøjelse at se dem arbejde med de forskellige applikationer. De kommer med fremragende produkter. Jeg havde ikke troet, at det ville fungere så godt, siger hun. På ipads har eleverne mange forskellige valgmuligheder. De kan i høj grad selv bestemme fremgangsmåden, når de for eksempel skal lave en præsentation. Derved overtager de ansvar for deres egen læring. Og så er der den fordel, at også de elever, som er motorisk svage, kan fremstille et meget flot produkt. Indenfor og udenfor - Det betyder, at de får en højere selvværdsfornemmelse. De producerer noget, de godt vil vise frem, siger Sybilla Nitsch. ipads er også meget gode undervisningsredskaber, fordi man kan koble dem sammen med andre værktøjer, for eksempel elevernes arbejdsbøger. Eleverne bruger ipads i cirka en fjerdel af undervisningen. Det kan både være i klassen og udenfor. Det er således oplagt at bruge ipads i fag som natur og teknik. Eleverne kan gå ud og tage fotos eller små videoklip. - Der er så mange muligheder. Både i forhold til internetsøgning, produktion af klips og præsentationer, interaktive dagbøger, læringsapps, bogstavlæring, matematik, læringsspil og sprog. Derfor kan vi godt bruge ipads på alle klassetrin, siger Sybilla Nitsch. Undervisningskultur Undervisningen med ipads har også en stor betydning for forholdet mellem lærere og elever. - Eleverne ser på en som en vejleder, som en de har brug for. Det er en helt anden undervisningskultur, fordi de føler, at jeg virkelig kan hjælpe dem med at komme i gang med noget. ipadunderviningen på Hans Helgesen-Skolen sker i tæt samarbejde med Center for Undervisningsmidler i Flensborg. Lærere fra skolen har netop været på kursus i, hvordan man inddrager ipad en som læringsværktøj, og gør den til et centralt element for elevernes læring. Vigtigt projekt For CfU er ipad-projektet meget vigtigt. Alle konsulenter er involveret i det. - CfU s målsætning i projektet er at fastholde og evaluere erfaringer med brugen af tablets i undervisningen, at afprøve og formidle hvordan ipad-mini kan anvendes i digital medieproduktion eventuelt også i forbindelse med dataopsamling og behandling i en læringssituation og at bidrage med viden og rådgivning om digitale læremidler (apps), der passer til ipad-mini, siger Claus Fischer. Pædagogiske dage med mulighed for reflektion FOTO: PETRA V. OETTINGEN Konference Emnerne på årets pædagogiske dage gav deltagerne mulighed for at vende blikket indad. JARUPLUND. I starten af børnehaveåret var pædagogerne i Skoleforening igen samlet til de pædagogiske dage. I år vendte pædagogerne blikket indad og diskuterede forældreinvolvering, rundkredse i børnehaverne og afprøvede nye former for dans, rytme, rap og spot. At involvere forældrene i børnehavens hverdag kræver, at pædagogerne sætter sig ind i forældrenes rolle, og forstår, hvilke behov forældrene har og hvordan de ser på deres børn. Mødet med forældrene skal ske i øjenhøjde. De må ikke køres over med faglig viden. Uden forståelse for forældrene er et samarbejde ikke muligt, kom pædagogerne frem til. Nye veje - Det har været nogle meget reflekterende dage, hvor vi har fundet nye veje og andre former for samarbejde, siger børnehavekonsulent Petra von Oettingen. Mange af pædagogerne ønskede for eksempel, at forældrene kommer noget mere i institutionerne for at opleve hverdagen der. Det kan for eksempel være igennem åbent hus arrangementer. Også i forhold til rundkredsen var der tid til at reflektere og give hinaden gode ideer. Pædagogerne viste hinanden rundkredsaktiviteter, sange, lege, samtaleemner, bøger, gode historier, ritualer. Ting, der virker godt i deres egen rundkredse i de forskellige børnehaver. Det viste sig, at rundkredsene er meget forskellige fra institution til institution. Der blev således delt viden og overvejet spørgsmål om for eksempek rundkredses størrelse, aktiviteter og rolle samt afprøvet nye ideer. Stomp og hip hop Musikeren Jesper Falk var med til de pædagogiske dage for at introducere Stomp Hip Hop/ Motorik og koordination. Der blev afprøver små rytmelege, sanglege og spillet på stomp-trommer, det vil sige murbaljer i forskellige størrelser og andet»skrammel«. Pædagogerne deltog også en en stop-workshop med Jesper Falk.

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. august Fra Skovgades Børnehave til skovbørnehave Vandskade Vandskade i børnehaven har gjort det nødvendigt, at børnehaven fra Flensborg blev indkvarteret på Spejdergården i Tydal. TYDAL. Det var noget af et chok, da børnehaveleder Bodil Meyer i sommerferien opdagede en stor vandskade i børnehaven i Skovgade i Flensborg. Tre uger havde børnehaven været sommerlukket, og i den tid var vandet fra et utæt vandrør sivet i gulvene og væggene i bygningen. Det stod hurtigt klart, at der ikke kunne finde børnehavevirksomhed sted her. Nogle år tidligere havde Skovgades Børnehave også været udsat for en vandskade, og dengang flyttede børnene ud til Spejdergården i Tydal. Derfor var det nærliggende også denne gang at bede spejderne om hjælp, og heldigvis fik de et ja. En fantastisk oplevelse Vandskaden er uden tvivl en belastning for Skoleforeningen, ikke mindst økonomisk, men for de børn, som nu hver dag køres ud til friluftsområdet, er det en fantastisk oplevelse. - Det er så flot, at vi må være herude så længe, siger børnehavepædagog Solveig Bendorff. Emil og Jonas har bygget en hule. Der er mange muligheder på Tydal. Man kan f.eks. fange og undersøge insekter eller gå ture. Jette klatrer op på en træstumb. - Vi har selvfølgelig være meget heldig med vejret, og derfor har børnene haft nogle fantastiske oplevelser, siger hun. Den årsplan, pædagogerne har lavet til børnehaven, er i første omgang lagt i skuffen igen. I Tydal gælder der simpelthen andre spilleregler. - Vi har stort set ikke legetøj med herud. Børnene har leget med træpinde i tre uger, uden at det er blevet kedeligt for dem. Vi er fuldstændig væk fra de rutiner, vi ellers har i børnehaven. Det koster selvfølgelig også kræfter, vi er jo lidt som en skovbørnehave nu, og Tydal har et kæmpe stort areal. Det betyder at vi skal have øjnene åbne hele tiden, og vi tæller igennem mange gange om dagen, siger Solveig Bendorff. - Vi har aftalt med børnene, hvor de må være, og de er gode til at overholde aftalen. Tid til fordybelse Hun føler, at der på Tydal er meget mere tid til fordybelse og til at være sammen med børnene. Der er ingen telefon der ringer, ingen folk der kommer ind og vil noget. - Vi udnytter virkelig de muligheder, vi har her. Vi planlægger uge for uge, ser, hvordan vejret er, og hvem af os pædagoger der er god til hvad. I sidste uge spiste vi for eksempel bålmad hver dag, vi stikker fødderne i Treenen en gang imellem, har fået et snitteværksted og undersøger insekter. Vi har nogle bolde med, men ellers laver børnene ikke særlig meget de ting, vi plejer at lave i børnehaven i Flensborg. I stedet for at male eller lege med legetøj oplever vi naturen, siger hun. Børnene har rigtig godt af det, mener Solveig Bendorff. - Vi har stort set ingen konflikter, og støjniveauet er meget lavt. Vi er lidt vemodige, når vi tænker på, at vi jo på et eller andet tidspunkt skal tilbage til Flensborg, siger hun. Skoleforeningens institutioner mere ensartet i telefonbogen SYDSLESVIG. Skoleforeningen vil optimere institutionernes placering i den offentlige telefonbog for at skabe et homogent udtryk og gøre det nemmere at finde oplysningerne. For tiden er der stor forskel på, hvordan institutionerne er placeret og navngivet, hvilket kan skabe en del forvirring for brugerne. Det er planlagt, at alle daginstitutioner og skoler skal forsynes med en ensartet tysk forklaring foran institutionernes officielle navn og placeres under rubrikkerne»allgemeinbildende Schulen«hhv.»Kindergärten und Heime«. Skoleforeningens øvrige institutioner og afdelinger vil blive placeret i alfabetisk orden under overskriften»dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v.«. Ekstraannoncering vil dermed fremover kunne overflødiggøres. FOTO: DANIEL DÜRKOP»Muggidag«i børnehaven STORE VI. Omkring 60 børn fra Skovlund Danske Børnehave og Store Vi-Vanderup Danske Børnehave var i sidste uge samlet til»muggidag«på idrætspladsen i Store Vi. Muggi kommer fra muskler, og dem skulle børnehavebørnene også bruge ved de forskellige poster, hvor både deres motoriske evner, koncentration og samarbejde skulle styrkes.

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. august Børnehavelederne, skolelederne og viceskolelederne i Skoleforeningen var til fælles lederkonference på Christianslyst. Her fik de smag for at mødes noget oftere. Ledere havde godt af at være sammen Konference Første fælles lederkonference i Skoleforeningen i mange år har givet ledere lyst til at mødes noget oftere. CHRISTIANSLYST. Ledere fra Skoleforeningens børnehaver og skoler var for to uger siden samlet til en fælles lederkonference på kursuscentret Christianslyst. Under overskriften»to sprog fælles udfordring«diskuterede daginstitutionsledere, skoleledere og viceskoleledere, hvordan de kan hjælpe medarbejderne med at klare de daglige sproglige udfordring. Der blev også diskuteret, hvordan man leder overgangen fra daginstitutionen til skole, og hvordan man kan gøre denne overgang mere glidende. Konferencen var præget af en dynamisk dagsorden. Korte oplæg fra lektorerne Peder Johannesen og Helle Bjerresgaard, som gav lederne nogle opgaver, de så skulle løse i grupper, enten indenfor deres skoledistrikt eller børnehaver og skoler for sig. Netværk Og der var mange deleområder, der var oppe og vende i løbet af de to dage. Ansvarsfordelingen i samarbejdet mellem institutionerne og hjem, rammesættelse, handleplaner blev der snakket om. - Det er en rigtig god ide at mødes med de andre ledere og på tværs af institutionsformerne, er børnehaveleder Gitte Jessen og skoleleder Per Sørensen fra Læk enige i. Ikke mindst for at kunne danne et netværk, hvor man hører om hinandens institutioner og har gavn af en andens erfaringer. Efter deltagerens mening var det vigtigt at dele viden med de andre ledere og få nye ideer, inspiration og indblik i, hvordan de andre tænker. Eksperternes oplæg, især den første dag har der været delte meninger om, men der lederne føler selv, at de har fået rigtig meget ud af det. Det var dejligt, at lærere og pædagoger var sammen. Konferencen gav en større bevidsthed om samarbejde på tværs af institutionerne og forståelse for hinandens arbejdsindsatser. Denne dialog må ifølge deltagerne gerne fordybes. Mange ledere efterlyste i deres evaluering af lederkonferencen nogle faste møder mellem skoler og børnehaver. Både på ledelsesplan og i samarbejdsrådene. Konferencen blev flittig brugt til at diskutere samarbejdet mellem skole og børnehaven. Konkrete tiltag Lederkonferencen blev brugt til dialog og uformelle samtaler, men det er helt tydeligt, at intensiveringen af samarbejdet efter lederkonferencen er i fuld gang. Der blev aftalt konkrete skridt, fælles initiativer og infomøder overfor forældrene. Der arbejdes videre med de refleksioner og strategier, man kom frem til. Alle skolekredse fik på konferencen udleveret dialogredskabet»fælles om en god skolestart«, som de fremover kan bruge som værktøj til deres samarbejde. FOTO: PRIVAT Skoleforeningen kom i en rød-hvid»dragebåd«flensborg. Challenge- Cup var med som helt ny udfordring i årets»drachenbootrennen«i Flensborg. Der er tale om et supplerende finaleløb for de hold, der ikke har kvalificeret sig til de store finaleløb. Og der var fuld fart over feltet for»super pølserne«, Skoleforeningens hold - ført an af Horst Otte fra Teknisk Afdeling som holdkaptajn og Heike Ehlerts fra CfU ved trommen. Der sad både elever, forældre, pedeller, lærere, pædagoger, forvaltningsfolk, tekniske ansatte, styrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer med i båden, så det var en rigtig god blanding, som repræsenterede Skoleforening i al sin bredde. Flotte rød-hvide kostumer, et»super pølser«-logo og feststemning ved holdets pagode var med til at give stævnet et tydeligt dansk islæt og synliggøre Skoleforeningen ved det populære arrangement ved Flensborgs havn. Skoleforeningens sportsfolk investerer ikke kun sved og kræfter i turneringen, de deltog også på egen regning.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. august Udvalg ser på bedre muligheder for skoler og daginstitutioner Strategi Skoleforeningens styrelse har fokus på lærings- og undervisningsmiljø, sprogog læseudvikling, undervisningsdifferentiering og inklusion. SYDSLESVIG. Et udvalg under Skoleforeningens styrelse har igennem den seneste tid beskæftiget sig med undervisningsdifferentiering. På styrelsesmødet i august fremlagde arbejdsgruppen et oplæg, der beskriver, hvordan Skoleforeningen i de kommende år skal intensivere arbejdet med at udvikle de professionelle læringsmiljøer for derved at styrke og udvikle børnenes læring og faglighed ud fra egne forudsætninger. Indsatsområde Overskriften for indsatsområdet er»styrk læringsmiljøerne og løft fagligheden i daginstitutioner og skoler«. Det omfatter fire delområder: Lærings- og undervisningsmiljø, sprog- og læseudvikling, undervisningsdifferentiering og inklusion. Oplægget indeholder målbeskrivelser og overordnet nogle beskrivelser af tiltag, der skal iværksættes. Målbeskrivelserne og tiltagene er bevidst beskrevet i generelle vendinger, da udmøntningen skal realiseres i dialog med institutioner og mange forskellige aktører herunder ledere, pædagogisk råd, samarbejdsråd, elevråd, børnehave- og skolepædagogiske råd. Udskoling skal tages op Udvalget foreslår endvidere, at emnerne udskoling, it i undervisningen og PPR s samarbejde med forældre, herunder børn med særlige behov, tages op på kommende styrelsesmøder for at give styrelsesmedlemmerne en grundviden om de nævnte områder. Udvalget vil efterfølgende tage specifikke problemstillinger op i sin videre behandling. Indsatsområdet»Styrk læringsmiljøerne og løft fagligheden«etableres for at udvikle det professionelle læringsmiljø for derved at styrke og udvikle børnenes og elevernes læring og faglighed ud fra egne forudsætninger. Med henblik på de fire delområder handler det i forhold til Lærings- og undervisningsmiljø om at styrke samarbejde og dialog i institutionerne, herunder samarbejdet om den pædagogiske- og faglige udvikling i arbejdet med mål- og handleplaner Handleplaner På området sprog og læseudvikling er det vigtigt, at daginstitutionerne fortsætter med at øge børnenes sproglige og læseforberedende kompetencer, udvikler individuelle handleplaner som opfølgning på sprogvurderinger i daginstitutionerne. I skolerne skal der fortsat arbejdes målrettet med elevernes sprogog læsekompetence i alle fag Undervisningsdifferentiering er et af de vigtige tiltag i Skoleforeningen lige for tiden. I indskolingen (1. og 2. klasse) udvikles der ud fra elevernes individuelle behov og forudsætninger forskellige læringsmiljøer, så den fleksible indskolingsfases muligheder udnyttes så optimalt som muligt. I grund- og fællesskolens 3. til 6. klasse ser arbejdsgruppen et vigtigt indsatsområde i at styrke indsatsen for undervisningsdifferentiering ved at udvikle lærernes faglige - og didaktiske kompetence og dermed styrke elevens mulighed for at nå de faglige mål ud fra egne forudsætninger. Liniefagsuddannede lærere De samme krav stilles til undervisningen i fælleskolens 7. til 10. klasse. Det er målet, at undervisningen i alle fag foretages af lærere med linjefagsuddannelse i faget. I forhold til inklusion skal der udarbejdes en model for institutionerne, der på et sagligt og fagligt grundlag muliggør inklusion. Skoleforeningen deltager aktivt i denne proces ved, at der i medarbejdersamtaler og på regionale ledermøder sættes fokus på lederens rolle som pædagogisk leder i forhold til at styrke den løbende dialog, evaluering og opfølgning på målfastsættelsen i institutionen, at der ved gensidig information sikres kontinuitet i overgange fra institution til institution, at handleplanen for børn og elever med adfærdsproblemer integreres som et fundament og redskab for konfliktløsning. Der skal også udarbejdes en handleplan for, hvordan sprogvejledere kan understøtte sprogpædagogiske tiltag i daginstitutionerne. Udvalget for sprog og læsning konstitueres på ny og udvikler nye tiltag for området. Der iværksættes læseskub, der nedsættes en arbejdsgruppe, der iværksætter initiativer, hvor evalueringer viser, at der er et behov. Evaluering I forhold til Undervisningsdifferentiering skal der gennemføres en statusevaluering af den fleksible indskolingsfases implementering ved grundskolerne. Alle grundskoler skal have udarbejdet et koncept for den fleksible indskolingsfase. Der oprettes kurser i undervisningsdifferentiering for lærere. Dækningsgraden af, i hvor mange klasser og fag, der undervises af linjefagslærere, skal undersøges. På baggrund af resultatet udarbejdes der en handleplan i forhold til målsætningen. På inklusionsområdet nedsættes der en arbejdsgruppe, der udarbejder forslag til en model for inklusion. Ungdomskollegiet er»frihed under ansvar«indflytning Lidt over 50 unge flyttede dagen inden skolestart ind på Ungdomskollegiet i Flensborg. FLENSBORG. En gruppe af unge mennesker kommer slæbende med kufferter, tasker og poser op ad betontrappen på ungdomskollegiet i Flensborg. Det er søndag, dagen inden skolestart. De unge, som flytter ind på ungdomskollegiet, virker udhvilede og veloplagte. Det har været en god sommer. De sludrer, mens de artigt stiller sig på rad og række udenfor kollegiets opholdsstue, hvor vagtlærerne sidder ved et bord for at udlevere værelsesnøgler, husorden og tage imod pengene til kollegierådskassen. Trådløs internet Vagtlærer Jens Hansen er sammen med Flemming Pedersen veteranerne som vagtlærere. De har været på ungdomskollegiet i mere end 20 år og har set mange hundrede kollegianerne komme og gå. Jens Hansen deler nøgler ud og udleverer koder til internettet. Som noget nyt har kollegianerne fra i år alle sammen trådløs adgang til internettet på deres værelse. Sommerfugle i maven I år bor der 55 elever på ungdomskollegiet. De fleste er fra Nordfrisland, øerne Sild eller Før. Der er 12 nye kollegianere. En af dem er Celina Mommsen fra Før. Hun skal gå i 9. klasse på Duborg-Skolen, og hun er den eneste fra sin klasse på Før, som skal bo i Flensborg. - Jeg glæder mig, men jeg har også lidt sommerfugle i maven, fortæller hun, mens hendes lille kollegieværelse langsomt fyldes med den ene taske efter den anden. Hendes far, Gerhard, ser sig tvivlende omkring i det lille rum. - Er der flere ting i bilen, spørger han, og Celina nikker. - Vi skal kun lige gå et par gange mere, siger hun, og smiler, mens hendes far stønner. Som på lejrskole Mens kollegianerne således indretter sig på værelserne, har duften af frisk bagte småkager og boller, bagt af kollegiets køkkenhold, tiltrukket en større gruppe forældre som nu overlader slæberiet til deres unger. De forsyner sig i stedet for med søde sager og kaffe eller iskold saftevand, og sludrer. Kollegiets forstander, Allan Pedersen, kommer gående forbi med en af de nye elever, som ikke kan finde sit værelse. - Det tager altid lidt tid, før det hele falder på plads. For de nye er det i starten altid lidt som at være på lejrskole, fortæller han. - De skal lige først finde sig tilrette og lære at omgås den frihed, de nu har fået. Det er jo en frihed under ansvar, siger han. De ældste kollegianere får også udleveret en nøgle til hoveddøren Der er mange gåture frem og tilbage på indflytterdagen på Ungdomskollegiet i Flensborg. Celina Mommsen er klar til at flytte ind.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. august Eleverne skal gå helt hen til grænsen Konflikthåndtering At løse op for konflikterne i en klasse forudsætter, at man kan gøre problemerne synlige overfor eleverne. KAPPEL. Fin Kusch er til dagligt lærer på Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. Han har også en uddannelse som deeskalationstræner. Han kan lære børn, hvordan de bedst kan håndtere konflikter. Politibetjenten Markus Langkämper har den samme uddannelse. De to danner et makkerpar, som rejser rundt til forskellige skoler for at sætte en udvikling i gang. Lige inden sommerferien var de på Kaj Munk-Skolen i Kappel, for at håndtere en konflikt i en sammenlæst klasse. Det var PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), der havde bevilliget forløbet på 12 timer. - Drengenes adfærd er det store problem i klassen. De har meget lidt respekt for hinanden, fortæller klasselæreren Manja Ratai-Grumser. Forløbet tager i første runde to dage. Det finder sted i gymnastiksalen og består af både rollespil og rundkredsdiskussioner. Eskalere - deeskalere - Vi tager en samtale med klasselæreren. Ud fra den laver vi et program, som er meget fleksibelt. Vi har nogle lege med, der skal fremme samarbejdet i klassen. Det handler om at lade gruppen eskalere, deeskalere, finde løsninger og strategier, siger Fin Kusch. - Vi er ikke terapeuter, vi sætter i gang, og passer på, at det hele ikke eskalerer mere, end det skal. Vi har en bestemt spørgeteknik, så eleverne begynder at reflektere over deres adfærd, og hvorfor de er frustrerede. De skal kunne relatere frustrationerne fra legene til deres dagligdag i klassen. Eleverne skal kunne erkende deres egen rolle i klassen, siger han. Normalt er det læreren, der skrider ind, og forsøger at løse en konflikt i klassen. Sådan er det ikke her. Her skal de selv løse problemerne mens klasselærer Manja Ratai-Grumsera sidder på en bænk ude i siden af gymnastiksalen og observerer. Hun skal være med, men må ikke blande sig. Som lærer er det svært at udvikle strategier imod adfærd, mens man underviser. Nu får hun mulighed for at se på det udefra. Kameljægere - Det er noget andet end, når jeg er i klassen. Konflikterne er bygget anderledes Efter de forskellige spil analyserer eleverne i rundkreds, hvordan de selv har ageret. op, end jeg opfatter det i en undervisningssituation. Det kan godt være, at jeg ser en bestemt elev som den, der forstyrrer, men her ser jeg, at det måske slet ikke er vedkommende, der starter hele forstyrrelsen. Det er bare ham, der råber højest. Klassen skal snakke noget mere om deres konflikter, siger hun. Eleverne skal i gang med et rollespil. De leger kameljæger. To elever går ud, de skal være jægerne. En elev får et reb bundet til sine bukser, Det er kamelungen, som skal fanges af jægerne. De andre elever skal lægge en strategi for, hvordan de kan beskytte kamelungen. Pigerne i klassen overtager styringen med det samme, I en periode lykkedes det eleverne at få hele klassen samlet, men så er der igen en der falder fra. Fin Kusch, Markus Langkämper og Manja Ratai-Grumser diskuterer, hvordan det er gået. Vi er ikke terapeuter. Vi sætter igang og passer på. Fin Kusch, lærer Eleverne diskuterer i første omgang i en rundkreds. Drengene blandet sig stort set ikke og virker ikke særlig med. Elevernes første strategi for at beskytte kamelungen virker slet ikke, men ingen af de voksne griber ind. Frustrationer Så går der fuldstændig ged i den, Markus Langkämper henter alle eleverne tilbage i rundkreds. Han er skuffet. Drengene boykotter legen. Markus Langkämper spørger eleverne, hvad der er gået galt. De analyserer og prøver på ny at lægge en strategi: Eleverne kommer frem til, at der er brug for en, der leder dem. Samtidig vil pigerne have drengene bedre inddrager. Man kan tydeligt mærke frustrationerne, både hos dem, der boykotter legen, og hos dem der gerne vil have den gennemført. Der går mere end en halv time, inden strategien begynder at virke. Nu er det kun en enkelt dreng som ikke vil være med. Til gengæld prøver han ihærdigt at lokke de andre drenge væk fra legen igen. Til sidst bliver han bedt om at forlade gymnastiksalen, for at legen kan blive gennemfgørt. Det bliver den med stor succes, jægerne får ikke fat i kamelungen. Der er en række lærere i Dansk Skoleforening, der har taget uddannelsen som konflikthåndterere. Den bliver betalt af Kriminalpräventiver Rat. - Jeg håber at endnu flere tager uddannelsen. Indtil nu er der blevet uddannet omkring 60 politifolk, socialarbejdere og lærere, siger Fin Kusch. En vigtig brik Markus Langkämper ser det præventive arbejde med problematiske unge som en vigtig brik. Selvom det ikke kan måles. - Vi har indtil nu kun fået positive tilbagemeldinger efter, at vi har været ude på skolerne. Lærerne siger, at der er sket noget i de klasser, vi har arbejdet med. Som dem der står udenfor, ser vi nogle helt andre ting end læreren, siger han. Flere oplysninger om konflikthåndtering findes på hjemmesiden Pinocchio fåes nu på dvd SLESVIG. Den 6. september får skuespillerne i Skoleforeningens musicalprojekt, Pinocchio, endelig lejlighed til at se sig selv spille. Denne dag bliver alle involverede i projektet præsenteret for den færdige musical dvd, som både indeholder en optagelse af selve musicalforestillingen og en»making off«-dokumentarfilm. - Det er rigtigt flot, at vi nu kan komme til at se de to dvder. Der er jo rigtigt mange af de involverede, som slet ikke har set selve forestillingen. Samtidig glæder vi os over»making off«-dokumentationen, som Sascha Urban har lavet. Han har fulgt hele musicalforløbet med sit kamera, og optaget interviews. Dokumentationen viser den store glæde, der har været tilstede under produktionen, siger produktionsleder Bjarne Stenger- Wullf. For ham er det vigtigt, at man dokumenterer sådan et stort projekt, ikke mindst for at dokumentere, hvad det er, man har stillet på benene overfor tilskudsgiverne. Ny nordisk musik i Sydslesvig FLENSBORG. I 2013 fejrer Dansk Komponist Forening 100 års fødselsdag. Det sker gennem en række koncerter og arrangementer over hele landet, der skal vise den mangfoldighed af kunstneriske udtryk, som foreningen repræsenterer, og markere dansk musik og lydkunst som den udfolder sig i dag I forbindelse med jubilæumsåret har Skoleforeningen været så heldige at have fået tildelt to koncerter med Esbjerg-Ensemblet. Koncerterne vil blive afholdt på Flensborghus d.30. oktober kl og kl for i alt klasse elever fra de sydslesvigske skoler. Endvidere har Skoleforeningen også fået tildelt et kursus, i hvilket musiklærerne forberedes til koncerten, og bekendtgøres med det tilhørende undervisningsmateriale»i danske komponisters værksted«. Kurset blev afholdt på Flensborghus i august med Marie Okkels, lektor ved University Collage Syd og forfatter af undervisningsmaterialet, som instruktør. Esbjerg-Ensemblet består p.t. af 10 temperaments- og udtryksfulde musikere fra hele verden. Ensemblet er i høj grad kendt for sin stilsikre fortolkning af moderne værker. Derfor er Esbjerg Ensemblet ofte det naturlige valg, når nulevende komponister søger ensembler, til at uropføre eller indspille nyskreven musik.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 31. august Startskud til den fleksible indskoling Indskoling De nye elever på Cornelius Hansen-Skolen er den første årgang som skal starte i den fleksible indskolingsfase. FLENSBORG. Det var en anspændt flok, der stod parat i Cornelius Hansen-Skolens skolegård onsdag klokken ti efter sommerferien for være med til første skoledag. Spændingen og nervøsiteten var tydelig at læse, ikke kun i børnenes, men også i forældrenes ansigter. Neustadt-sangen Nystaden er nok Flensborgs mest flerkultuelle bydel. Derfor var det meget passende, at skolens»lille kor«og skolens socialarbejder Gaby Steinbach hilste de nye elever velkommen med Nystadens hymne:»alle Farben der Welt«. Så var det eleverne fra den nuværende 2. klasse, som tog imod deres nye klassekammerater. På Cornelius Hansen-Skolen og på naboskolen Gustav Johannsen- Skolen er man fra i år gået i gang med den fleksible indskolingsfase, hvor de yngste elever undervises sammen i skolen i op til tre år. Bakke beslutningen op Efter en hjertelig velkomst fra de to klasselærere og skolelederen Knud Ramm-Mikkelsen gik eleverne ind i deres klasse, mens forældrene blev samlet i gymnastiksalen. Her mindede Knud Ramm Mikkelsen dem om, at de skal huske at bakke deres beslutning om at sende barnet i dansk skole op. - Vi er ikke en sprogskole, vi er skolen for det danske mindretal. Dansk er vores omgangssprog så I skal også tale dansk med børnene, læse danske bøger og låne dansk musik og dvder. Hvis børnene kun taler dansk i timerne, giver I ikke jeres børn de bedste muligheder, sagde han. 1. og 2. klasse startede sammen i den fleksible indskoling. Skolens»lille kor«sang Nystadens sang. - Vi glæder os meget til projektet»fleksibel indskolingsfase«. Vi har brugt mange kræfter på at forberede det, og det er godt forberedt, sagde han. Vær med i»smart Parat Svar«-quizzen SYDSLESVIG. 6. klasserne fra alle skoler i Danmark og Sydslesvig er igen i år velkommen til at deltage i»smart Parat Svar«-quizzen. Sidste år deltog 400 klasser i konkurrencen, som har kroner som hovedgevinst. Ideen med quizzen er, at»den gode læser«sættes i spil som en rollemodel, der har slået ørene ud for den videns- og oplevelsesrigdom, der er i bøgernes verden. Deltagerne skal være attraktive rollemodeller for deres jævnaldrende.»det er sejt at læse, at vide noget, at være»smart«på øverste etage«! Mange større børn forbinder læsning med en lystbetonet, god oplevelse; andre synes, læsning er kedeligt og pligtbetonet. Kammerater og medier er vigtige påvirkningsfaktorer, når fritidsinteresser skal vælges og dermed definere børn og unge som personer. Litteraturen er grundlaget for quizzen, såvel skønsom faglitteratur. Der medtages desuden andre emner, hvor man kan vise, man er ekspert. Det kan f.eks. være politik, spil eller sport. Det overordnede mål med projektet er således at fremme og fastholde større børns læselyst i et bredt perspektiv, men også at vise, at det er sejt at være ekspert på et område. Det er et begrænset antal hold, der kan deltage, og hver klasse kan kun deltage med et hold. Tilmelding sker til Gabriele Fischer-Kosmol på CfU og/eller ). Quizzen afvikles i tre etaper. En lokal runde den 4. december 2013 i alle tilmeldte kommuner. Vindere herfra kvalificerer sig til den regionale runde. For Sydslesvigs vedkommende finder den lokale runde sted på Flensborg Bibliotek. Så er der regional runde den 15. januar Vinderen herfra kvalificerer sig til finalen, som finder sted i Odense den 5. februar 2014 De har været ansat i Skoleforeningen i 40 år Jubilæum Skoleforeningen ønsker ansatte tillykke, som har været ansat i 40 år. SYDSLESVIG. En hel række pædagoger og lærere kunne pr. 1. august se tilbage på 40 års arbejde inden for Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Det er skoleinspektør Mariann Petersen, Sønder Brarup Danske Skole. Hun blev ansat på Hatlund Danske Skole i I 1972 flyttede hun over til naboskolen Langballe Danske Skole og i 1974 til Christian Paulsen-Skolen i Flensborg. I 1995 blev hun ansat som lærer på Sønder Brarup Danske Skole, før hun mellem 1996 og 98 rejste til Grønland for at arbejde som lærer. I 1998 fik hun så sin nuværende ansættelse som skoleleder i Sønder Brarup. Børnehaveleder Bodil Meyer, Skovgades Børnehave blev ansat som børnehaveassistent (sådan hed pædagogerne dengang) i Oksevejens Børnehave i I 1979 skiftede hun til Skovgades Børnehave, hvor hun så blev leder i Siden 2010 har hun samtidig med lederjobbet i børnehaven også været leder for Nystadens Vuggestue. Overlærer Heidrun Jagomast-Abt blev i 1973 ansat på Hiort Lorenzen-Skolen i Slesvig. Her har hun været ansat lige siden. Overlærer Birthe Kort blev ansat på Hatlund-Langballe Danske Skole i Fra 1979 til 1982 var hun lærer på Husby Danske Skole, før hun i 1982 vendte tilbage til Hatlund-Langballe Danske Skole, hvor hun har været ansat lige siden. Børne og Skolefritidschef Birgit Messerschmidt har ligeledes fejret 40 år i Skoleforeningens tjeneste den 1. august. Hun startede som børnehaveassistent i Husby Børnehave i I 1978 blev hun leder i Kappel Danske Børnehave og i 1990 leder i Hanved Danske Børnehave. Siden 1994 har hun været ansat som Børnehaveinspektør i Skoleforeningens centralforvaltning i Flensborg. Fra 1999 har hun siddet i Skoleforeningens direktion, siden 2006 med betegnelsen Børne- og Fritidschef. Farvel til børnehave - hej til skolen. Smidt ud og budt velkommen Indskoling På Vesterland - Kejtum Danske skole begynder indskolingen med, at børne bliver smidt ud børnehaven. Indskolingen til Vesterland Kejtum Dansk Skole begynder i Børnehaven. Her bliver børnene bogstaveligt talt smidt ud af børnehaven. Alle forældre og børn møder op ved børnehaven med Schultüte og familie ved børnehaven. Her stiller de op i kø inde bag hovedindgangen. Indenfor døren står der to pædagoger fra børnehaven, udenfor døren står der to repræsentanter for den ny verden. Remse Fra børnehaven var det Sabine Beister og Nicole Stegelmann, der smed de 18 førskolebørn ud ad døren og ud i den store verden. Uden for var det skoleinspektør Lisbet Mikkelsen Buhl og lederen af fritidshjemmet, Louise Joensen, og greb dem og bød dem velkommen til det nye liv. - Ud med dig, ud med dig, nu skal du en anden vej, siger pædagogerne, mens de svinger børnene et par gange frem og tilbage. Lisbet og Louise greb den og sagde. Velkommen, vi skal nok passe godt på dig. - Det er en tradition, der kom tilfældigt, vi ved ikke rigtig hvornår det begyndte, siger den konstituerede leder af Kejtum-List danske børnehave Kaj Zilkenat. Kørt til Kejtum På Sild går første og anden klasse i skole i Kejtum, og tredje til ottende klasse holder til på Skolen i Vesterland. Da alle 18 førskolebørn var blevet smidt ud af skolen, blev de kørt i udsmykkede busser til Kejtum. Her stod deres ny klasselærer, Doris Lützen, og tog imod dem. I hallen i Kejtum var der dækket op til kaffe og velkomst til langt over hundrede personer ved 17 borde. Inden børnene tog hjem, havde de været inde i klassen for at have deres første time, hvor de blandt andet fik deres første skoleskema.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 23. februar 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 23. februar 2012 kl på Christian Paulsen-Skolen 27.2.2012 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 23. februar 2012 kl. 19.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael Martensen,

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Ødis Skole. Værdigrundlag

Ødis Skole. Værdigrundlag Ødis Skole Værdigrundlag Indhold Indledning... 4 Fremtidige mål... Værdiformulering... 5 6 Sådan arbejder vi med vores værdier... 8 - Trivsel... 8 - Læsning... 9 - Naturen... 10 - Fællesskab... 12 - Kreativitet...

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

2 Velkommen til skoleåret 2012-13!

2 Velkommen til skoleåret 2012-13! NYT SKOLEBLAD Dette er 1. udgave af Møllevangsskolens avis - vi har meget at fortælle og vores elever er helt sikkert de bedste til at fortælle det! Derfor er denne avis på skift skrevet af skolens elever.

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil. Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Hermed følger det første forældrebrev i 2014. Selv om vores ambition er, at forældre-brevet udsendes en gang månedligt, kan indholdet være så begrænset, at en enkelt måned udgår Dette var

Læs mere

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december 2014. Bevægelse på Bjørnehøjskolen

Kære forældre. En ny hverdag i skolen. Gribskov, december 2014. Bevægelse på Bjørnehøjskolen Gribskov, december 2014 Kære forældre 1. august blev læringsreformen en realitet, og den nye hverdag begyndte i både skoler og dagtilbud. Nu nærmer vi os kalenderårets slutning, og vi vil derfor gerne

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer.

Alt, hvad vi kan forestille os, er opbygget af de samme atomer. Jorden opstod sammen med en masse andre planeter af de samme atomer. Dimission 2016 Kære 9. klasse Først vil jeg ønske jer et stort til lykke med eksamen. Det har for de fleste af jer været en tid med blandede følelser. Det er dejligt at have læseferie, men det er et pres

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der

Læs mere

Førskole Formålet med førskolen:

Førskole Formålet med førskolen: Førskole I forbindelse med modtagelse af førkolebørn den 1. maj hvert år, har vi udarbejdet en beskrivelse af førskoleforløbet vedr. det pædagogiske og praktiske. Formålet med førskolen: At hjælpe børnene

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev! N Y H E D S B R E V N R. 1 0 2 0 1 4 Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev! Årets julekalender Vinder af årets tegnekonkurrence, til brug på forsiden af julekalenderen

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

BYTTE VIDEN CAFÉ VIDENSDELINGSKONFERENCE INSPIRA TION TIL DIN H VERDAG! FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG FRITIDSTILBUD

BYTTE VIDEN CAFÉ VIDENSDELINGSKONFERENCE INSPIRA TION TIL DIN H VERDAG! FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, SKOLER OG FRITIDSTILBUD IPADS OG LÆRING SNORE- BILLEDER DIGITAL KREATIVITET NY SKRIFTLIGHED MAD TIL UNGE KOLDT FORLØB DIALOGISK LÆSNING MINDRETALS- PÆDAGOGIK BYTTE VIDEN CAFÉ DE- ESKALATIONS- TRÆNING MIT CFU FRI FOR MOBBERI AFRIKANSKE

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7

Skolelederen juni 2014... s. 2. Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6. Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Indhold Skolelederen juni 2014... s. 2 Løsnings Skoles legepatrulje på kursus... s. 6 Hilsen fra Skolebestyrelsen juni 2014... s. 7 Legepatruljen på tur på Vejle Idrætshøjskole 15. maj 2014 Skolenyt jul

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og

Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og Så står sommerferien for døren. Nu skal tiden nydes sammen med jeres familier og der skal køres ned i gear. Desværre har vi oplevet at mange har ændret og slettet ferie, efter vi har lavet vores planlægning

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 17+18 2013

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 17+18 2013 Fælles info Dagen efter Kristihimmelfartsdag. Denne dag har vi lukket! Og når vi er ved det. Det har vi også grundlovsdag. Den 5. juni. Det er til gengæld de eneste 2 dage på et helt langt år vi har lukket.

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner

De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...

Læs mere

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?

ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? At skulle starte skole kan være en stor omvæltning for både jer og jeres børn. I forældre har måske tanker som er mit barn nu skoleparat og hvad skal han/ hun egentlig kunne,

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Kragenyt august 2015 Indhold

Kragenyt august 2015 Indhold Kragenyt august 2015 Indhold Ny skoleledelse Ny Mælkebøtte Trafik husk det nu Lektiehjælp og faglig fordybelse år 2 Velkommen tilbage efter sommerferien. Vi udsender lidt udenfor nummer et mini Kragenyt,

Læs mere

Førskole Dalmose 2013

Førskole Dalmose 2013 S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Fastelavn. Fredag den. 28. februar afviklede vi fastelavn i SFO. Det blev som vanligt en sjov, hektisk og hyggelig dag. Børnene er jo noget oppe og køre sådan en dag, men vi har fundet en god form (syntes

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger

Kurser efterår 2014. - nu også for børnehavepædagoger Kurser efterår 2014 - nu også for børnehavepædagoger Kære børnehavepædagoger I har modtaget en folder fra Center for Undervisningsmidler, henvendt til pædagoger, der arbejder med kommende skolestartere.

Læs mere

VELKOMMEN TIL DAGNÆSSKOLEN

VELKOMMEN TIL DAGNÆSSKOLEN VELKOMMEN TIL DAGNÆSSKOLEN Førskolegruppen 2016 Førskolegruppen 2016 Fælles om en god Indre styrke Faglig udvikling Omsorg Inklusion Glæde skolestart Læring og trivsel Distrikt Dagnæs Tryghed Kompetencer

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Indledning. Vi vægter at Dueslaget er et rart, sjovt og trygt sted at være. Vi ønsker at skabe et sted, hvor børnene kan udfolde sig, prøve kræfter og få nye

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:

Vi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på: Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

KONTAKT 12/13 nr.9. Indhold: M A J

KONTAKT 12/13 nr.9. Indhold: M A J KONTAKT 12/13 nr.9 M A J Indhold: Aktuelt i s. 2 Nyt fra kontoret s. 2 Billeder tegnet af DF s. 3 Huse fremstillet af 8.C s. 3 Forældrearrangement om inklusion s. 4 Billedudstilling s. 5 Fritternyt s.

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven

Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 21+22 2013. Grundlovsdag 5. juni!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 21+22 2013. Grundlovsdag 5. juni! Fælles info Grundlovsdag 5. juni! Denne dag holder både skole og SFO lukket! Så god grundlovsdag til jer alle! Personalet i SFO Afslutningsfest for vores 2. klasser -en opgave for børn, forældre og ansatte

Læs mere

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1

Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 August 2015 Status på læringsreformen på Nordstjerneskolen år 1 Læringsreform Vi er nu begyndt på læringsreformens år 2. Det første år har været et hektisk år, hvor mange af de nye elementer i læringsreformen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen 10.3.2015 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet torsdag den 26. februar 2015 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Jytte Nickelsen, Søren Harnow Klausen, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Michael

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Til børn og forældre i Bjerregrav Børnehus/Friskole.

Til børn og forældre i Bjerregrav Børnehus/Friskole. Til børn og forældre i Bjerregrav Børnehus/Friskole. Den ene dag tager den anden. Lidt uhyggeligt. Inden vi får os set omkring, er endnu et skoleår gået. Og samtidig er vi dybt inde i planlægningen af

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen

Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen 14.5.2012 AMI/Oe Protokollat over styrelsesmødet onsdag den 2. maj 2012 kl. 18.00 på Christian Paulsen-Skolen Til stede: Åse Jørgensen, Thede Boysen, André Pastorff, Per Gildberg, Niels Ole Krogh, Lars

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere