Tema: Temperaturmåling af arbejdsmarkedet

Transkript

1 1K2007 3K2007 1K2008 3K2008 1K2009 3K2009 1K2010 3K2010 1K2011 3K2011 1K2012 3K2012 1K2013 3K2013 1K2014 3K2014 1K2015 3K2015 1K2016 jan-07 maj-07 sep-07 jan-08 maj-08 sep-08 jan-09 maj-09 sep-09 jan-10 maj-10 sep-10 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 jan-14 maj-14 sep-14 jan-15 maj-15 sep-15 jan-16 maj-16 Tusinde Aktuel Statistik 3/ september 2016 Tema: Temperaturmåling af arbejdsmarkedet Der er godt gang i det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen er steget med over personer siden starten af 2013, og arbejdsløsheden er jævnt faldende. På trods af den solide fremgang er der stadig mange ledige hænder. Det skyldes, at arbejdstyrken stiger kraftigt i disse år. Flere virksomheder begynder imidlertid at melde om mangel på arbejdskraft, selv om der stadig er et overtal af virksomheder, som ikke oplever rekrutteringsproblemer, viser den seneste Arbejdsmarkedsbalance. Til gengæld er der på flere områder tiltagende og ganske bredt funderede problemer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer. Det gælder blandt andet flere typer af faglært arbejdskraft. Desuden viser data for nyopslåede stillinger fra Fagjob.dk, at det også er mange af de LO-stillinger med udbredt mangel, der har været en kraftigt tiltagende efterspørgsel efter fra virksomhederne de senere år. Godt gang i det danske arbejdsmarked Stigende beskæftigelse og faldende arbejdsløshed Beskæftigelsen er steget uafbrudt siden starten af Der var i 2. kvartal 2016 ca flere beskæftigede end i 4. kvartal 2012, jf. figur 1a. Alene det seneste år er der kommet tæt på flere i beskæftigelse. Trods den solide jobfremgang er der stadig et stykke op til de mere end 2,9 mio., der var i beskæftigelse før krisen. Jobfremgangen sker udelukkende i den private sektor, hvor der er skabt ca flere job siden starten af 2013 og flere det seneste år. Til gengæld er beskæftigelsen i den offentlige sektor faldet med knap personer siden 4. kvartal 2012 og heraf færre offentligt beskæftigede det seneste år. Arbejdsløsheden er faldet jævnt, og der er i dag godt færre bruttoarbejdsløse i forhold til midten af 2012, hvor arbejdsløsheden toppede, jf. figur 1b. Det seneste år har ca fuldtidsledige forladt arbejdsløshedskøen. Figur 1a. Beskæftigelse Figur 1b. Arbejdsløshed personer personer fuldtidspersoner fuldtidspersoner Side 1 af 20

2 Aktuel statistik 3/2016 Tema: Temperaturmåling af arbejdsmarkedet Stadig ledige ressourcer grundet stigende arbejdsstyrke Beskæftigelsen er således steget en del mere end arbejdsløsheden, hvilket skyldes, at der samtidig er kommet flere personer i arbejdsstyrken 1. Arbejdsstyrken ventes at fortsætte med at øges de kommende år i takt med effekterne af de seneste års reformer, herunder ikke mindst tilbagetrækningsreformen. Den stigende arbejdsstyrke betyder, at der stadig er ledige ressourcer, idet beskæftigelsen fortsat ligger omkring under det strukturelle niveau, som er niveauet i en konjunkturneutral situation, jf. figur 2. Der er dermed plads til den solide fremgang i beskæftigelsen, uden der aktuelt er generel mangel på arbejdskraft. Det afspejler sig også i lønstigningerne, der er tiltaget lidt fra det lave niveau, men stadig er ganske moderate på knap 2¼ pct. i 1. halvår 2016 for hele DAområdet, jf. DA s lønstatistik. Til sammenligningen steg lønningerne med godt 1½ pct. i 2012, mens lønstigningerne toppede før krisen på godt 4½ pct. i Figur 2. Beskæftigelsesgab personer personer Anm.: Beskæftigelsesgabet er beskæftigelsen ekskl. orlov fratrukket den strukturelle beskæftigelse. Kilde: Finansministeriet samt egne beregninger. Begrænset mangel på arbejdskraft, men gode jobmuligheder Få stillinger, hvor der er mangel flere med gode jobmuligheder Der er også stadig et klart overtal af virksomheder, som ikke oplever rekrutteringsproblemer. Det kan blandt andet ses i Arbejdsmarkedsbalancen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), som er en undersøgelse baseret på statistik om bl.a. arbejdsløshed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med 1 Arbejdsstyrken målt som summen af beskæftigelsen inkl. orlov og nettoledige er steget med knap personer fra 2012 til Side 2 af 20

3 Tema: Temperaturmåling af arbejdsmarkedet svar fra ca virksomheder om deres eventuelle. Rekrutteringsvanskeligheder. Undersøgelsen opdeler alle stillinger i fire kategorier, jf. boks 1. Boks 1. Kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen Mangel på arbejdskraft Stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Der er mangel på arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er rigtig gode. Paradoksproblemer Gode jobmuligheder Mindre gode jobmuligheder Kilde: STAR. Stillinger med rekrutteringsproblemer og høj ledighed. For stillingerne gælder, at jobmulighederne er rigtig gode. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med lav ledighed og høj jobomsætning. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er gode. Stillinger uden rekrutteringsproblemer og med høj ledighed og lav jobomsætning. Der er overskud af arbejdskraft. For stillingerne gælder derfor, at jobmulighederne er mindre gode. I den seneste Arbejdsmarkedsbalance 2 udgør stillinger, der klassificeres som mangel på arbejdskraft, 4 pct. af de samlede kategoriseringer (det vil sige, stillinger krydset med RAR-områder), jf. figur 3a. Gode jobmuligheder er dominerende, idet over halvdelen af stillingerne ligger inden for denne kategori. Mindre gode jobmuligheder udgør ca. 40 pct. Fordelingen er stort set den samme, hvis analysen begrænses til LO-stillinger alene. Omvendt var fordelingen af stillinger noget anderledes i efteråret 2007 under højkonjunkturen, jf. figur 3b. Figur 3a. Kategorisering, efterår 2016 Figur 3b. Kategorisering, efterår Gode jobmuligheder Gode jobmuligheder 55 Mangel Mindre gode jobmuligher Paradoks 50 Mangel Mindre gode jobmuligher Paradoks 4 17 Anm.: Andelen i efteråret 2016 er beregnet på baggrund af 893 stillinger i otte RAR-områder. Det vil sige, 100 pct. er Andelen i efteråret 2007 er beregnet på baggrund af stillinger i fire beskæftigelsesregioner, dvs. 100 pct. er Kilde: LO på baggrund af STAR s Arbejdsmarkedsbalance, efterår 2016 og efterår Der er forholdsvis store geografiske forskelle i forhold til kategoriseringen af stillinger. Det er især i hovedstaden og i Sydjylland, at der er mangel på arbejdskraft, mens der er en relativ høj andel af 2 Arbejdsmarkedsbalancen udarbejdes hvert halve år af STAR. Arbejdsmarkedsbalancen kategoriserer 893 stillinger fra efteråret 2016 inden for de fire kategorier. Kategoriseringen er udført for hver stilling i hvert af de otte RAR-områder. Af de 893 stillinger vurderes omkring halvdelen at tilhøre LO s medlemsforbunds dækningsområder. Side 3 af 20

4 Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Efterår Forår Aktuel statistik 3/2016 Tema: Temperaturmåling af arbejdsmarkedet stillinger med gode jobmuligheder fordelt i hele landet, undtagen på Bornholm, jf. tabel 1. Tabel 1. Kategorisering på RAR-områder Gode jobmuligheder Mangel Mindre gode jobmuligheder Paradoks Pct Bornholm 31,7 0,3 67,7 0,2 Hovedstaden 57,1 9,0 30,7 3,2 Sjælland 53,4 4,7 40,4 1,5 Vestjylland 63,4 4,9 31,2 0,4 Østjylland 57,8 4,6 36,7 0,9 Nordjylland 59,4 3,0 37,1 0,6 Fyn 59,4 3,0 37,2 0,4 Sydjylland 61,7 6,0 31,9 0,3 Hele landet 55,5 4,5 39,1 1,0 Kilde: LO på baggrund af STAR s Arbejdsmarkedsbalance, efterår Rekrutteringsudfordringer langt fra niveauet før krisen Rekrutteringsudfordringerne de seneste par år er stadig meget langt fra det niveau, der var inden krisen. I Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret 2007 (baseret på rekrutteringsundersøgelsen for foråret 2007) udgjorde stillinger kategoriseret som mangel 17 pct. af alle stillinger, jf. figur 4. Det skal holdes op mod de nuværende 4 pct. Tilsvarende var der forgæves rekrutteringer svarende til 2,1 pct. af den samlede beskæftigelse, mod de nuværende 0,6 pct. Figur 4. Forgæves rekrutteringer og mangel på arbejdskraft Andel, pct. Pct. af beskæftigelsen 20 2, , , Mangel på arbejdskraft Forgæves rekrutteringer (højre akse) Anm.: Mangel på arbejdskraft for efteråret 2016 er baseret på rekrutteringssurveyen fra foråret Derfor er mangel-indikatoren lagget et halvt år. Der er databrud hvor Arbejdsmarkedsbalancen går fra fire regioner til otte RAR-områder (her vist som efteråret 2014). Antallet af stillinger varierer over årene. Der er 893 stillinger i alt i Arbejdsmarkedsbalancen fra efteråret Kilde: LO på baggrund af STAR s Arbejdsmarkedsbalance, efterår 2016 og STAR s Rekrutteringssurvey, diverse årgange. Dertil kommer, at godt 35 pct. af alle stillingerne var kategoriseret som mangel i mindst én beskæftigelsesregion i undersøgelsen fra Den aktuelle Arbejdsmarkedsbalance viser, at godt 16 pct. af stillingerne har mangel i mindst ét RAR-område, jf. side 6. Side 4 af 20

5 jan-05 sep-05 maj-06 jan-07 sep-07 maj-08 jan-09 sep-09 maj-10 jan-11 sep-11 maj-12 jan-13 sep-13 maj-14 jan-15 sep-15 maj-16 Aktuel statistik 3/2016 Tema: Temperaturmåling af arbejdsmarkedet Få, men stigende antal, virksomheder melder om begrænsninger i produktionen grundet mangel på arbejdskraft På samme måde er virksomhedernes vurdering af produktionsbegrænsninger som følge af arbejdskraft steget fra det meget lave niveau under krisen, selv om vurderingen stadig er væsentligt under niveauerne fra højkonjunkturen, jf. figur 5. Der er aktuelt godt 20 pct. af virksomhederne inden for bygge- og anlægsbranchen, som melder om, at mangel på arbejdskraft har begrænset produktionen mod over 40 pct. i I industrien angiver 8 pct. af virksomhederne, at der er produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft, mens det gælder for 11 pct. inden for serviceerhvervene. Figur 5. Mangel på arbejdskraft Pct Pct Industri Bygge og anlæg Service Anm.: Figuren viser virksomhedernes vurdering af produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Data for industrien er kvartalsdata, og derfor er månedstallene ens i det enkelte kvartal. Data for servicebranchen er ikkeeksisterende før maj Data er ikke sæsonkorrigeret. I Arbejdsmarkedsbalancens undersøgelse er det især inden for bygge- og anlægsbranchen, it-erhvervene samt jern- og metalindustrien, at der meldes om mangel på arbejdskraft, jf. tabel 2. Side 5 af 20

6 Tema: Temperaturmåling af arbejdsmarkedet Tabel 2. Kategorisering på erhvervsgruppe Erhvervsgruppe Stillinger Mangel Gode jobmuligheder Antal Pct Bygge og anlæg 48 14,1 70,6 It og teleteknik 11 13,6 25,0 Jern, metal og auto 50 10,0 79,3 Sundhed, omsorg og personlig pleje 52 7,9 60,1 Akademisk arbejde 173 5,8 73,0 Nærings- og nydelsesmiddel 24 5,7 74,0 Undervisning og vejledning 33 5,3 47,3 Salg, indkøb og markedsføring 36 5,2 54,9 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde 30 5,0 51,7 Hotel, restauration, køkken, kantine 21 4,8 39,9 Kontor, administration, regnskab og finans 53 2,4 51,2 Ledelse 83 2,1 71,4 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje 35 1,8 29,6 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde 44 1,7 58,8 Industriel produktion 23 1,6 57,1 Design, formgivning og grafisk arbejde 22 0,6 24,4 Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning 87 0,0 21,8 Rengøring, ejendomsservice og renovation 16 0,0 26,6 Tekstil og beklædning 17 0,0 33,8 Træ, møbel, glas og keramik 12 0,0 17,7 Vagt, sikkerhed og overvågning 23 0,0 53,3 Kilde: LO på baggrund af STAR s Arbejdsmarkedsbalance, efterår Stigende mangel på faglært arbejdskraft Problemer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer Selv om der er langt til niveauet under højkonjunkturen, er der imidlertid på flere områder tiltagende og ganske bredt funderede problemer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer. Det gælder blandt andet flere typer af faglært arbejdskraft. I efteråret 2016 er der 138 af de 893 stillinger i Arbejdsmarkedsbalancen, som er kategoriseret som mangel i mindst ét RAR-område. Det svarer til 15½ pct. af stillingerne, hvilket er et fald på 2 pct.-point i forhold til efteråret Inden for LO s medlemsforbunds dækningsområder er der 72 stillinger, som er kategoriseret som mangel i mindst et RAR-område, svarende til 16½ pct. af LO-stillingerne, hvilket er lidt mindre end efteråret LO-stillingerne er dermed kategoriseret som mangel i lidt højere grad end alle stillinger. Endvidere er der 16 LO-stillinger kategoriseret som mangelområde i tre eller flere RAR-områder, og der er således tale om ganske udbredt mangel, jf. tabel 3. En del af stillingerne var også kategoriseret som udbredte mangelområder i Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret 2016 er bl.a. baseret på rekrutteringsundersøgelsen fra foråret 2016, og balancen for foråret 2016 er baseret på rekrutteringsundersøgelsen fra efteråret Der er sæsonvariation i de forgæves rekrutteringer, da efterårets rekrutteringssurvey sædvanligvis viser større rekrutteringsudfordringer end forårets. Derfor sammenlignes med samme halvår året før. 4 I efteråret 2015 var der 13 LO-stillinger med mangel i tre eller flere RAR-områder. I efteråret 2016 var der en del af stillingerne, som ikke længere oplevede mangel. Side 6 af 20

7 Tema: Temperaturmåling af arbejdsmarkedet Tabel 3. LO-stillinger med mangel i flere RAR-områder RAR-områder med mangel Stillingsopslag Stilling Efterår 2016 Efterår 2015 Forår Antal Antal Elektriker Mekaniker Smed Social- og sundhedsassistent VVS-tekniker Bygningssnedker Tømrer Automatikmontør Kok Speditør VVS-montør Anlægsstruktør Automatiktekniker Butiksassistent Murer Svejser Anm.: Listen er ikke nødvendigvis udtømmende, da LO-stillinger er baseret på en vurdering. Arbejdsmarkedsbalancen for efteråret 2016 er bl.a. baseret på rekrutteringsundersøgelsen fra foråret 2016, som dækker perioden uge Af den grund ses der på stillingsopslag i foråret 2016, som dækker perioden uge Kilde: LO på baggrund af STAR s Arbejdsmarkedsbalance, efterår 2016 samt Fagjob.dk. Stor forskel på antal stillingsopslag inden for områder med mangel Når en stilling kategoriseres som mangel, kan det dække over alt fra 3 til forgæves rekrutteringer. Der er fx mangel på kokke og automatikmontører i fire RAR-områder, mens der kun er fire stillingsopslag som automatikmontør i modsætning til som kok. 5 Det er især blandt elektrikere, SOSU-assistenter, kokke og butiksassistenter, hvor der har været et stort antal forgæves rekrutteringer. Disse fire stillinger har i en længere periode haft rekrutteringsproblemer. Blandt de stillinger med udbredt mangel har der generelt været en ganske kraftigt tiltagende efterspørgsel i virksomhederne. Data fra Fagjob.dk viser, at mens antallet af nyopslåede stillinger generelt er steget med godt 50 pct. fra 2011 og frem til 2016, er de LOstillinger med mangel i fem eller flere RAR-områder steget dobbelt så meget eller langt mere, jf. figur 6. Fx er antallet af nyopslåede stillinger for social- og sundhedsassistenter mere end firdoblet siden 2011, og antallet af nyopslåede mekanikerstillinger er mere end fordoblet. 5 Man skal være varsom med at tolke antallet af stillingsopslag som mangel på arbejdskraft isoleret, da volumen inden for de forskellige stillingsbetegnelser varierer meget. Bruges antallet i sammenhæng med resten af tabel 3, så kan antallet af stillingsbetegnelser bruges som en indikation på mangel. Side 7 af 20

8 Tema: Temperaturmåling af arbejdsmarkedet Figur 6. Udviklingen i nyopslåede stillinger Indeks Indeks Elektriker Mekaniker Smed Social- og sundhedsassistent VVS-tekniker Bygningssnedker Tømrer Alle stillinger Anm.: Data er for alle stillinger samt de syv LO-stillinger, hvor der er mangel på arbejdskraft i fem eller flere RAR-områder, jf. tabel 3. Data er for januar til august for de enkelte år og indeks 100 = januar-august Kilde: Fagjob.dk. Side 8 af 20

9 Konjunkturstatistik Konjunkturstatistik Konjunkturbarometer for serviceerhverv Positive forventninger inden for service Konjunkturindikatoren for serviceerhvervene har de seneste år ligget stabilt omkring 5 og lå i august 2016 på 6. Det indikerer, at der er positive forventninger i serviceerhvervet, hvilket har været tilfældet siden midten af Anm.: Fra maj 2011 ændrede Danmarks Statistik deres opgørelse af konjunkturbarometer for serviceerhverv. Konjunkturbarometer for industrien Stadigt bedre forventninger i industrien Efter nogle store fald i løbet af 2014 har forventningerne i industrien siden starten af 2015 været stigende. Stigningen har dog aftaget og indikatoren ligger i august 2016 på -7, hvilket er det samme niveau som ved udgangen af Indikatoren har været negativ siden midten af Tilliden i industrien påvirkes af den økonomiske udvikling hos Danmarks samhandelslande og bliver derfor også ramt af bl.a. Storbritanniens udmelding af EU (Brexit), der øger usikkerheden i specielt europæisk økonomi. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Konjunkturbarometer for bygge- og anlægsvirksomhed Fortsat negative forventninger i byggeriet Konjunkturindikatoren for bygge- og anlægssektoren lå i august 2016 på -9, og dermed var der fortsat negative forventninger i byggeriet. Indikatoren har siden starten af 2016 været svagt faldende. Side 9 af 20

10 Detailomsætningsindeks Uændret detailsalg de sidste par år Konjunkturstatistik Detailhandlen har de sidste par år ligget omtrent fladt, med en svagt opadgående tendens. Fra marts 2016 til juli 2016 er detailomsætningen steget med 0,9 pct. Detailsalget afspejler i øjeblikket ikke det billede, der generelt ses med pæn vækst i privatforbruget. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Produktionsindeks for industri Industriproduktionen omkring over-krise-niveau Industriproduktionen faldt kraftigt i forbindelse med den økonomiske krise. Industriproduktionen er meget volatil fra måned til måned, men har siden efteråret 2009 haft en tydelig stigende tendens og ligger nu lidt over niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal for industriproduktion, ekskl. skibe. Det samlede påbegyndte boligbyggeri Boligbyggeriet er stadigt lavt Fra maj til juni 2016 faldt det påbegyndte boligbyggeri fra 971 til 888 boliger. Om end boligbyggeriet svinger meget fra måned til måned (efter sæsonkorrektionen), har antallet af påbegyndte boligbyggerier ligget omkring et fast niveau de sidste par år med en svagt opadgående tendens. Boligbyggeriet ligger stadig langt under niveauet fra før krisen. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 10 af 20

11 Byggebeskæftigelsen Fald i byggebeskæftigelsen Konjunkturstatistik Den sæsonkorrigerede byggebeskæftigelse faldt med personer fra 1. kvartal 2016 til 2. kvartal 2016, hvilket svarer til et fald på 1 pct. Byggebeskæftigelsen har været jævnt stigende siden midten af 2013, men ligger dog stadig personer lavere end i Konkurser Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Tvangsauktioner Fald i antallet af konkurser Antallet af konkurser er faldet i løbet af 2016 fra 875 i januar til 427 konkurser i august. Faldet skal dog ses i lyset af en stor stigning på 639 konkurser fra september 2015 til januar Det totale konkurstal skal tolkes med forsigtighed, da 52 pct. af konkurserne ramte virksomheder uden ansatte og med en omsætning under 1 mio. kr. Antallet af konkurser i disse virksomheder varierer meget. Antallet af konkurser i aktive virksomheder har dog været stigende det seneste år. Sammenlignes antallet af konkurser fra januar til august 2016 med samme periode sidste år, er antallet af konkurser i aktive virksomheder steget med knap 28 pct. Uændret niveau af tvangsauktioner Antallet af tvangsauktioner var i august 2016 på 206 mod 218 i juli Dermed ligger antallet af tvangsauktioner nu på det laveste niveau siden juni Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 11 af 20

12 Forbrugerforventninger Fortsat optimistiske forbrugere Konjunkturstatistik Forbrugertilliden faldt kraftigt i 1. halvår I det seneste år har tilliden dog stabiliseret sig, og trods faldet i 2015 er forbrugerne fortsat optimistiske. Nyregistrerede personbiler Flere nyregistrerede personbiler Antallet af nyregistrerede personbiler har været stigende siden midten af I de første otte måneder af 2016 har der været omkring nyregistreringer, hvilket er godt flere end i samme periode sidste år. Stigningen skyldes en stigning i nyregistrerede personbiler inden for erhverv, mens antallet inden for det private er faldet en smule. Side 12 af 20

13 Prisudvikling Prisudvikling Forbruger- og nettopriser Fortsat lav inflation Forbrugerprisindekset er steget med 0,2 pct. fra august 2015 til august Inflationen er dermed fortsat historisk lav. Priserne på tjenester steg med 1,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Således trækker prisudviklingen i tjenester inflationen op. Faldet i olieprisen bidrager til den lave inflation blandt andet i form af lavere transportpriser og lavere priser på opvarmning. Priserne på varer faldt med 1,1 pct. i august 2016 sammenlignet med august Harmoniseret prisudvikling i EU Fortsat lav inflation i Europa Inflationen i EU målt ved det EU-harmoniserede forbrugerindeks, HICP, lå i juli 2016 på 0,2 pct. Dette er 0,2 pct.-point højere end i juni Sverige havde i juli en inflation på 1,1 pct., mens Tysklands inflation lå på 0,4 pct. Den danske inflation (HICP) var 0,1 pct. i juli 2016 og lå dermed 0,1 pct.-point under inflationen i EU. Den lavere inflation i Danmark i forhold til EU som helhed skyldes især lavere priser på teletjenester samt radio- og TVudstyr. Anm.: ØMU-referencen er defineret som 1,5 pct. plus gennemsnittet af prisudviklingen for de tre lande i EU28 med lavest prisudvikling. Bemærk, at der i Gns. af tre laveste i EU28 og ØMU-reference er frasorteret outliers. Ejendomspriser Stigende boligpriser Fra maj til juni 2016 var priserne på enfamiliehuse uændret. I samme periode faldt priserne på ejerlejligheder med 0,3 pct. Priserne på både enfamiliehuse og ejerlejligheder har dog været stigende siden årsskiftet efter at have ligget fladt i 2. halvår Side 13 af 20

14 Europæisk rente Kilde: Thomson Reuters. Prisudvikling Pengepolitikken er fortsat meget lempelig I marts 2016 nedsatte ECB renten til 0,00 pct., og besluttede at øge de månedlige opkøb af bl.a. statsobligationer fra 60 mia. euro til 80 mia. euro gældende fra april 2016 og indtil udgangen af marts 2017, samt udvide programmet til også at omfatte opkøb af bl.a. virksomhedsobligationer. For at holde den danske kronekurs stabil over for euroen valgte Nationalbanken i løbet af januar/februar 2015 at sænke både udlåns- og indskudsbevisrenten til henholdsvis 0,05 pct. og -0,75 pct. Indskudsbevisrenten blev januar 2016 hævet en smule til -0,65 pct. Diskontoen er blevet fastholdt på 0 pct. Renten på de 10-årige danske statsobligationer har været faldende siden sommeren 2015 og lå i midten af september 2016 på 0,1 pct. Renten på de 10-årige tyske statsobligationer har også været faldende og lå midt september på -0,02 pct. Side 14 af 20

15 Udenrigshandel Udenrigshandel Betalingsbalancen Stort overskud på betalingsbalancen Der har de senere år været et stort overskud på betalingsbalancens løbende poster. I juli 2016 viste betalingsbalancens løbende poster et overskud på 13,2 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal. Det er en stigning på 0,9 mia. kr. i forhold til juni. Stigningen er drevet af en stigning i overskuddet på varer, mens overskuddet på tjenester faldt fra juni til juli. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Udenrigshandelsbalancen, sum af seneste 12 måneder Handelsoverskuddet er stadig stort Varehandlen bidrager stadig til et stort overskud, idet summen af de seneste 12 måneders udenrigshandelsbalance i starten af juli 2016 lå på 70 mia. kr. Overskuddet fra maj 2015 til maj 2016 har været faldende, men er de seneste tre måneder begyndt at stige. Udenrigshandelsbalancen er opgjort som nettoeksporten af varer eksklusiv skibe. Vareeksport og -import Stigning i vareeksporten de seneste tre måneder Eksporten af varer målt i løbende priser var uændret fra juni til juli 2016, men steg med 2,3 pct. fra maj-juli i forhold til februar-april Det skyldes især en stigning i eksporten af kemikalier og kemiske produkter. Importen faldt fra juni til juli 2016, hvilket bidrog til, at importen aftog 0,4 pct. i maj-juli 2016 i forhold til de foregående tre måneder. Det skyldes blandt andet et fald i købet af transportmidler ekskl. skibe mv. Anm.: Sæsonkorrigerede tal. Side 15 af 20

16 Den effektive kronekurs Svag kronekurs Udenrigshandel Den effektive danske kronekurs, der opgøres som et vægtet gennemsnit af Danmarks vigtigste samhandelspartneres valutakurs overfor kronen, har været stigende det seneste år. Kronekursen er fortsat svagere end niveauet i 2013 og 2014, og danske eksportvirksomheder drager dermed fortsat fordel af en svagere dansk krone og dermed styrket konkurrenceevne. Aktiekurser Kilde: Thomson Reuters. Olieprisen Det danske aktieindeks har stabiliseret sig Det danske aktieindeks, OMXC20, har generelt været stigende siden slutningen af Indekset har dog siden starten af 2015 ligget relativt fladt og befinder sig pr. 1. september 2016 på 365. Det svarer til en stigning på 174 pct. siden den seneste bund i oktober Det amerikanske og europæiske aktieindeks, Standard & Poors 500 composite og MSCI Europe, har udviklet sig mere moderat. Det gælder særligt det europæiske, som det seneste år har ligget fladt på ca Indekset ligger nu 23 pct. over niveauet i oktober Olieprisen stiger lidt igen Fra midten af 2014 til udgangen af 2015 faldt olieprisen markant fra omkring 110 USD pr. tønde til ca. 30 USD pr. tønde. Siden starten af 2016 har der dog været en stigende tendens i olieprisen, som nu ligger på omkring 46 USD pr. tønde. Kilde: Thomson Reuters. Side 16 af 20

17 Arbejdsmarked Arbejdsmarked Bruttoarbejdsløshed Arbejdsløsheden fortsætter med at falde Bruttoarbejdsløsheden steg beskedent med godt 700 fuldtidspersoner fra juni til juli Bruttoarbejdsløsheden er nu på fuldtidspersoner. Det svarer til 4,2 pct. af arbejdsstyrken. Generelt har bruttoarbejdsløsheden været faldende siden medio 2012 og er det seneste år faldet med fuldtidspersoner. Anm.: Bruttoarbejdsløsheden bliver opgjort som summen af de registrerede arbejdsløse og de aktiverede. Varslede fyringer Lavt antal varslede fyringer Målt på et tremåneders glidende gennemsnit var der 485 varslede fyringer i august 2016, hvilket er på niveau med samme periode sidste år. Antallet af varslede fyringer befinder sig på et markant lavere niveau end under krisen. Anm.: Varslede fyringer sektoropdeles ikke fra december Kilde: Jobindsats.dk og egen sæsonkorrektion. Nyopslåede stillinger Fortsat flere nyopslåede stillinger Antallet af nyopslåede stillinger har generelt haft en stigende tendens de sidste to år, med undtagelse af den offentlige sektor, der har ligget mere stabilt. Det seneste år har stigningen været mere moderat sammenlignet med 2014 for industrien, bygge og anlæg samt servicebranchen. Kilde: Jobindsats.dk og egen brancheinddeling. Der er taget tremåneders glidende gennemsnit på alle serier. Side 17 af 20

18 Arbejdsmarked Lønstigninger i den private sektor, årlig stigning i pct K2 K3 K4 K1 K2 Industri 1,9 1,9 1,9 2,2 2,1 Bygge og anlæg 2,7 1,4 1,8 2,1 2,0 Handel og transport 0,9 0,9 1,0 1,4 1,3 Information og kommunikation 1,3 2,0 1,8 1,5 1,5 Finansiering og forsikring 2,2 2,3 2,3 2,5 2,3 Ejendomshandel og udlejning 3,1 2,4 2,3 2,7 1,9 Erhvervsservice 1,7 2,0 1,7 1,7 1,9 Undervisning og sundhed 0,6 1,4 1,6 2,1 2,6 Kultur, fritid og anden service 0,6 0,2 0,1 1,2 1,1 I alt 1,5 1,5 1,5 1,8 1,8 Stabile lønstigninger i den private sektor Lønstigningerne i den private sektor lå i 2. kvartal 2016 på 1,8 pct., jf. Danmarks Statistik. Indenfor bygge og anlæg steg lønnen med 2,0 pct. i 2. kvartal, mens lønnen i industrien steg med 2,1 pct. Lønstigningerne var størst inden for undervisning og sundhed, hvor lønnen steg med 2,6 pct., og lavest indenfor kultur, fritid og anden service, hvor lønnen steg med 1,1 pct. Lønstigninger på DA-området, årlig stigning i pct K2 K3 K4 K1 K2 Fremstillingsvirksomhed 1,6 1,7 2,0 2,2 2,2 Bygge og anlæg 2,7 2,4 2,6 2,5 2,3 Serviceprægede erhverv 2,3 2,4 2,2 2,2 2,3 Funktionærer 2,0 2,2 2,1 2,2 2,3 Arbejdere 2,2 2,2 2,3 2,3 2,1 Hele DA 2,1 2,2 2,2 2,2 2,2 Kilde: DA s Konjunktur Statistik. Uændrede lønstigninger på DA-området Lønstigningerne på DA-området lå i 2. kvartal 2016 på 2,2 pct., hvilket ligger over referenceforløbet på 1,9 pct. Siden 3. kvartal 2015 har lønstigningerne på DA-området ligget stabilt på 2,2 pct. For funktionærer var lønstigningstakten på 2,3 pct. i 2. kvartal 2016, mens den for arbejdere var på 2,1 pct. Lønstigningstakten lå på omtrent samme niveau for både fremstillingsvirksomhed, bygge og anlæg samt serviceprægede erhverv med en stigningstakt på 2,2-2,3 pct. i 2. kvartal Lønstigninger for den offentlige sektor Kommunalt ansatte, årlig stigning i pct K2 K3 K4 K1 K2 Administration 1,9 2,0 2,1 1,8 1,0 Undervisning 2,1 2,0 1,8 1,7 1,7 Sundhedsvæsen 1,2 1,7 1,5 2,1 1,9 Sociale institutioner 1,4 1,7 1,6 2,3 2,1 Kultur og fritid 2,5 2,0 1,9 2,2 1,7 Rengøring og anden operationel service 1,9 2,4 2,2 2,4 1,6 I alt 1,8 1,9 1,7 2,3 2,0 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er vandforsyning og renovation udgået. Lavere offentlige lønstigninger Lønstigningstakten aftog i både kommuner og regioner fra 1. kvartal til 2. kvartal 2016, mens den i staten steg en smule. Ansatte i staten har dog fortsat den laveste lønstigningstakt. Lønstigningstakten i kommunerne var i 2. kvartal 2016 på 2,0 pct. mod 2,3 pct. i 1. kvartal. Lønstigningerne i 2. kvartal lå over referenceforløbet, der var på 1,5 pct. Lønnen steg mest i sociale institutioner med 2,1 pct. Regionalt ansatte, årlig stigning i pct K2 K3 K4 K1 K2 Administration 1,6 2,2 2,0 2,6 2,4 Sundhedsvæsen 1,9 2,7 1,6 2,2 1,7 Sociale institutioner 1,9 2,3 2,5 2,0 0,9 I alt 1,8 2,5 1,5 2,1 1,6 For regionalt ansatte var lønstigningstakten i 2. kvartal 2016 på 1,6 pct., hvilket er 0,5 pct.-point mindre end i 1. kvartal. Lønstigningstakten lå 0,2 pct.-point over referenceforløbet. Sundhedsvæsenet, der er drivende for den samlede lønudvikling i regionerne, havde et fald i lønstigningstakten på 0,5 pct.-point fra 1. til 2. kvartal Side 18 af 20

19 Arbejdsmarked Statsansatte, årlig stigning i pct K2 K3 K4 K1 K2 Forskning og udvikling 0,6 0,3-0,2 0,4 0,7 Statslig administration 0,3 0,8 0,5 1,7 2,0 Kultur og fritid 0,2 1,4 0,9 0,9 1,5 Undervisning 0,3 0,4 0,8 1,0 1,4 I alt 0,4 0,8 0,8 1,2 1,4 Anm.: Som følge af revision af sektoropdelingen er transportvirksomhed udgået. I staten steg lønnen med 1,4 pct. i 2. kvartal 2016, hvilket er en smule højere end i 1. kvartal Lønstigningstakten ligger 1 pct.-point højere sammenlignet med samme periode sidste år. Lønstigningerne i 2. kvartal 2016 lå over referenceforløbet, der var på 0,8 pct. Den største stigning i lønnen i 2. kvartal 2016 for statsansatte var på 2,0 pct. for statslig administration. Forskning og udvikling havde den laveste lønstigning i 2. kvartal på 0,7 pct. Side 19 af 20

20 Nationalregnskabet Nationalregnskabet Bruttonationalprodukt Stigende BNP i løbet af 2016 BNP steg med 0,5 pct. i 2. kvartal Væksten var trukket af en stigning i eksporten samt det private forbrug og det offentlige forbrug, men investeringer, herunder de offentlige investeringer faldt. Væksten i 2. kvartal kommer efter en solid fremgang i 1. kvartal og dermed er dansk økonomi kommet stærkt igen efter en svag udvikling i 2. halvår Beskæftigelsen Flere i privat beskæftigelse og færre i offentlig beskæftigelse Den private beskæftigelse inkl. personer på orlov steg med personer i den private sektor fra 1. kvartal til 2. kvartal 2016, når der korrigeres for sæsonudsving. Beskæftigelsen er steget med over siden starten af Fra 1. kvartil til 2. kvartal 2016 faldt beskæftigelsen i den offentlige sektor med 500 personer. Beskæftigelsen i det offentlige har været faldende siden midten af Anm.: Tallene er inkl. orlov. Kvartalsvis BNP-vækst, udlandet Vækst i udlandet I Eurolandene steg BNP med 0,3 pct. i 2. kvartal Det kommer efter en stigning på 0,5 pct. i 1. kvartal Tyskland havde i 2. kvartal 2016 en vækst på 0,4 pct., mens Storbritannien og USA havde en vækst på hhv. 0,6 pct. og 0,3 pct. Kilde: Thomson Reuters og nationale statistikbureauer. Side 20 af 20