01/10/13. Kompetencemåling på fagog forskningsbibliotekerne. Udarbejdet af DAMVAD for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "01/10/13. Kompetencemåling på fagog forskningsbibliotekerne. Udarbejdet af DAMVAD for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)"

Transkript

1 01/10/13 Kompetencemåling på fagog forskningsbibliotekerne Udarbejdet af DAMVAD for Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

2 2 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

3 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD damvad.com Copyright 2013 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 3

4 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning 6 2 Baggrund, udvælgelse af biblioteker og læsevejledning Opdrag Om kompetenceafdækningen Definition af en erhvervsaktør Udarbejdelse og udvælgelse af kompetenceområder De fire kompetenceområder De udvalgte biblioteker en afgrænsning Læsevejledning 12 3 Bag om fag- og forskningsbibliotekerne Biblioteksenhederne varierer i størrelse Lederne har ml. 1-5 ansatte og mellemlange videregående uddannelser Biblioteksmedarbejderne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 4 Virksomheds- og erhvervsaktører som brugere Bibliotekernes opmærksomhed retter sig mod traditionelle brugergrupper Biblioteker med begrænset fokus på erhvervsorienterede brugere Opbakning og ressourcer er afgørende for fremadrettet fokus på brugergrupperne Bibliotekernes erfaringer med erhvervsorienterede brugergrupper Sparsomme erfaringer SMV ere og lokale/kommunale erhvervsaktører serviceres primært Litteratursøgning og licensbelagt viden står øverst på ønskesedlen Over halvdelen af bibliotekerne opsøger ikke viden Servicering af og kommunikation med virksomheder og erhvervsaktører Erhvervsaktører 24 5 Kompetencevurdering Biblioteksmedarbejderne besidder de klassiske bibliotekskompetencer Juridiske og teknologiske kompetencer juridiske kompetencer halter bagefter Erhvervsorienterede kompetencer behov for opkvalificering Ledelses- og forandringskompetencer 33 6 Behov for kompetenceudvikling Biblioteker er i nogen grad klædt på til at tilfredsstille erhvervsorienterede aktørers behov Kompetencer til at kunne tilbyde værdiskabende services skal udvikles fremadrettet Mange har ikke modtaget erhvervsorienteret kompetenceudvikling Konference- og netværksdeltagelse efterspørges 38 7 Metode og data 40 4 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

5 7.1 Spørgeskemaundersøgelse Kvalitative interview Data, kompetencevurderinger 43 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 5

6 1 Sammenfatning DAMVAD har i sommeren 2013 gennemført en kompetenceafdækning blandt danske fag- og forskningsbibliotekers ledere og medarbejdere udarbejdet for DEFF s programgruppe D. Formålet med afdækningen var at få indsigt i biblioteksenhedernes erfaringer med at servicere det, vi kalder erhvervsorienterede brugere virksomheder og erhvervsaktører. Samtidig har afdækningen også haft fokus på at kortlægge bibliotekernes kompetence til at kunne servicere de erhvervsorienterede brugere herunder. Kompetenceafdækningen baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle biblioteksledere på de danske fag- og forskningsbiblioteker, samt et spørgeskema til biblioteksmedarbejdere på de biblioteker, der har en strategi eller handlingsplan for servicering af virksomheder og erhvervsaktører. Derudover har vi gennemført ti opfølgende kvalitative interview med udvalgte biblioteksledere og medarbejdere for at få kvalificeret spørgeskemaresultaterne yderligere. I det følgende samler vi op på de væsentligste resultater og konklusioner i kompetenceafdækningen. Bibliotekerne fokuserer primært på deres traditionelle brugergrupper Kompetenceafdækningen viser, at fag- og forskningsbibliotekerne primært anser de traditionelle brugergrupper såsom forskere og studerende som deres brugere både nu og fremadrettet. Det er ikke ensbetydende med, at man afskærmer sig offentlighedsforpligtelsen, som ligger i universitetsloven, men bibliotekerne pointerer i interviewene, at studerende og forskere er det grundlæggende omdrejningspunkt for deres eksistens. To ud af tre biblioteker har således ikke indskrevet erhvervsorienterede brugere i deres strategi eller handlingsplan, hvor begrænsede personaleressourcer, udfordret økonomi og mangel på kompetencer er de hyppigste forklaringer på deres fravalg heraf. Som en biblioteksleder udtrykker det; Det er ikke, fordi vi fravælger det. Vi bistår gerne, hvis der er et behov. Problemet er, at det koster for meget. Vi kan ikke tilbyde noget, uden at det koster penge. Et markant resultat i spørgeskemaundersøgelsen og et tema, som de interviewede ledere ofte kom ind på- er uddannelses- og forskningsinstitutionens rolle, når biblioteksenheden foretager prioriteringer i forhold til brugergrupper. Hvis biblioteket skal servicere de erhvervsorienterede brugere, er det en forudsætning, at der er opbakning fra moderinstitutionen. Bibliotekerne er ikke opsøgende ift. den erhvervsorienterede brugergruppe Kompetenceafdækningen viser samtidig, at bibliotekerne ofte ikke er opsøgende ift. at opnå viden om de erhvervsorienterede brugeres behov, men fortæller omvendt, at virksomhederne ofte selv må tage det indledende skridt. Bibliotekerne er således sjældent den kontaktskabende aktør, hvorfor virksomhederne skal være bevidste om, at de har mulighed for at blive serviceret af bibliotekerne. Tidligere projekter, som DAMVAD har gennemført for DEFF, viser, at virksomhederne i begrænset omfang er bekendte med bibliotekernes erhvervsorienterede ydelser og services og heller ikke ved, hvor de skal henvende sig, hvis de gerne vil have hjælp til en informationssøgningsopgave. Ønsker bibliotekerne at styrke forholdet til de erhvervsorienterede brugere er vejen frem, at bibliotekerne i højere grad tager den første kontakt. 6 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

7 De biblioteker, som har en strategi og erfaring med at betjene de erhvervsorienterede brugere, servicerer fortrinsvis små og mellemstore virksomheder, brancheforeninger og lokale erhvervsaktører. Fra interviewene ved vi, at det særligt er inden for medicinalbranchen, på sygehusområdet og fagforeninger, der benytter sig af bibliotekernes ydelser og serviceres. Bibliotekerne udbyder primært adgang til licensbelagt viden, litteratursøgninger og databasesøgninger til de erhvervsorienterede brugere, mens omvendt kun få biblioteker udbyder patentsøgning og nyhedsservices til denne brugergruppe. Biblioteker er i nogen grad klædt på til at servicere de erhvervsorienterede brugere Det er generelt biblioteksledernes opfattelse, at deres bibliotek er i stand til at betjene de nye brugergrupper med de kompetenceprofiler, de har ansat på biblioteket. Såvel biblioteksledere som medarbejdere mener, at de besidder de nødvendige generelle bibliotekskompetencer ift. at kunne betjene de erhvervsorienterede brugere, mens både ledere og medarbejdere mener, at biblioteket har brug for en opkvalificering af de juridiske og teknologiske kompetencer, hvor især de juridiske kompetencer halter bagud. Medarbejderne har ikke tidligere arbejdet med opgaver såsom patentsøgning, så ønsker man på biblioteket at udbyde denne service, forudsætter det et bedre kendskab hertil. Derudover er både ledere og medarbejdere enige i, at medarbejdernes kompetencer ift. at kunne tilbyde værdiskabende ydelser/services for virksomheder og erhvervsaktører ikke matcher behovet. Biblioteksmedarbejderne mener særligt, at deres forståelse af erhvervsaktørernes informations- og vidensbehov, herunder deres forståelse af samspillet mellem virksomheder og erhvervsaktører, og endelig deres evne til at udvikle og facilitere partnerskaber mellem forsknings- og uddannelsesinstitutioner og virksomheder er mangelfuldt. Samtidig viser undersøgelsen, at lederne synes at overvurdere medarbejdernes kompetencer, mens medarbejderne omvendt mangler faglig selvtillid. Det tyder på, at der ikke er tilstrækkelig forventningsafstemning mellem ledere og medarbejdere, hvad angår disse kompetencer. Endelig er der i resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen en tendens til, at både ledere og medarbejdere scorer lavest på de kompetencefaktorer, man kan karakterisere som salgskompetencer hvilket ikke er helt overraskende. Bibliotekerne er vant til, at brugerne selv søger vejledning og hjælp hos dem, men omvendt er de ikke vant til at skulle sælge deres egne ydelser og services. Vejen til succes ifølge bibliotekerne Både ledere og medarbejdere mener, at det er vigtigt at styrke deres kompetencer ift. at kunne tilbyde værdiskabende services for virksomheder og erhvervsaktører for i fremtiden at have succes med at servicere denne brugergruppe. Dernæst prioriterer lederne en udvikling af medarbejdernes ledelsesog forandringskompetencer, som fx det at kunne markedsføre biblioteket, samt deres generelle bibliotekskompetencer. Bibliotekerne understreger, at vejen til succes forudsætter, at forsknings- og uddannelsesinstitutionen afsætter de nødvendige ressourcer i form af personale og økonomi, samt at brugergruppen skrives ind i bibliotekets strategi og handlingsplan. Uden handling kommer man ingen vegne! Bibliotekerne mener også selv, at de skal være mere proaktive ift. de erhvervsorienterede brugere og kommunikere klart ud, hvad de kan tilbyde virksomheder og erhvervsaktører. Endelig mener flere biblioteker også, at vejen frem er at deltage i forskellige udvalg og netværk inden KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 7

8 for bl.a. innovation, forskningsevaluering og videnstyring for at få indblik i, hvilke behov og ønsker de erhvervsorienterede brugere har. 8 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

9 2 Baggrund, udvælgelse af biblioteker og læsevejledning 2.1 Opdrag Et væsentligt led i DEFFs strategi , Biblioteker som katalysator for udvikling i Danmark som innovativt samfund er at udvide den traditionelle målgruppe til også at omfatte offentlige og private virksomheder og erhvervsaktører fra erhvervsfremmesystemet. I løbet af de forgangne to år har programgruppe D igangsat en række forskellige projekter, der har haft til formål at afprøve og teste mulighederne for at styrke samarbejdet og kontakten til små- og mellemstore virksomheder og erhvervsaktører gennem erhvervsfremmesystemet yderligere. Via Handlingsplan for programgruppe D. Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme har DEFF igangsat en afdækning af fagog forskningsbibliotekernes kompetencer for at få en bedre forståelse af netop, hvilke kompetencer blandt bibliotekspersonalet, der er nødvendige for at kunne udbyde services til de erhvervsorienterede brugere. På sigt skal afdækningen således bidrage med viden om, hvordan udbuddet af ydelser og services i højere grad kan målrettes denne brugergruppe herunder, hvilken rolle bibliotekspersonalet skal have. 2.2 Om kompetenceafdækningen DAMVAD har i periode juni til september 2013 gennemført en kompetenceafdækning. Kompetenceafdækningen er foretaget blandt de danske fag- og forskningsbibliotekers biblioteksledere og medarbejdere for at opnå viden om, hvilke fag- og forskningsbiblioteker, der i dag servicerer eller har planer om at servicere virksomheder og erhvervsaktører fremover benævnt de erhvervsorienterede brugere. Derudover har det været formålet at afdække, hvilke kompetencer biblioteksmedarbejderne besidder i henhold til at kunne servicere denne brugergruppe, og hvor vigtigt det er at besidde disse kompetencer for, at medarbejderne er i stand til at håndtere henvendelser og opgaver for de erhvervsorienterede brugere. Endelig indeholder afdækningen også et overblik over, hvilke kompetenceudviklingsforløb og aktiviteter de adspurgte biblioteksmedarbejdere har deltaget i, samt deres behov for opkvalificering fremadrettet. Kompetenceafdækningen bygger dels på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt biblioteksledere og medarbejdere, og dels på ti opfølgende interview med udvalgte biblioteksledere og medarbejdere. Metode og datagrundlag er beskrevet mere indgående i kapitel Definition af en erhvervsaktør Det er relevant kort at redegøre for, hvad vi definerer som en erhvervsaktør i denne kompetenceafdækning. I samarbejde med DEFFs programgruppe D har vi udvalgt følgende aktører: Erhvervsaktører Lokale/kommunale erhvervsaktører (fx erhvervsråd, erhvervsservice, erhvervskonsulenter, kommuner etc.) Regionale erhvervsaktører (fx væksthuse, innovationsparker, regioner etc.) Nationale erhvervsaktører (fx Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen etc.) Brancheforeninger og andre erhvervsorganisationer 2.3 Udarbejdelse og udvælgelse af kompetenceområder I kompetenceafdækningen måler vi biblioteksmedarbejdernes kompetencer inden for en række forskellige kompetenceområder. KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 9

10 I udvikling og udvælgelse af kompetenceområder har vi primært taget udgangspunkt i faglitteratur og -udgivelser, der beskæftiger sig med udvikling i bibliotekspersonalets kompetencer. Her er et udvalg af den faglitteratur, vi primært har trukket på: Hvad venter vi på? Kompetenceudvikling på bibliotekerne er mangfoldig, En rapport om kompetenceudvikling udarbejdet af en arbejdsgruppe fra Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Bibliotekarforbundet og HK Stat, januar 2013 Business Librarians: Their Education and Training, Lewis-Guodo Liu and Bryce Allen, Nov 2001 The Changing Nature of Work in Academic Libraries, Beverly P. Lynch and Kimberley Robles Smith, Sep You are the weakest link goodbye: serving the information-hungry corporate end-user, Paul Harwood, Oct i under- eller overskud set i forhold til at skulle servicere de erhvervsorienterede brugere. Under hvert kompetenceområde har vi udformet ca. 4-7 underspørgsmål også kaldet kompetencefaktorer, som både ledere og medarbejdere er blevet bedt om at vurdere. Kompetencefaktorerne giver et samlet billede af, hvor gode medarbejdernes eksempelvis juridiske og teknologiske kompetencer er. 2.4 De udvalgte biblioteker en afgrænsning Som en sikkerhed for, at kun relevante fag- og forskningsbiblioteker er medtaget i kompetenceafdækningen, har vi opstillet en række udvælgelseskriterier. Udvælgelseskriterierne er godkendt af Programgruppe D og er oplistet i Figur 2.1 nedenfor. I udviklingen af kompetenceområderne har vi ligeledes inddraget viden fra et tidligere interview, vi har gennemført med en medarbejder i Infogate under Herning Bibliotek. I interviewet fik vi et indblik i, hvilken viden og kompetencer, Infogate mener er en forudsætning for at kunne servicere deres erhvervsorienterede kunder tilfredsstillende De fire kompetenceområder De fire kompetenceområder er, som følger: 1. Generelle bibliotekskompetencer 2. Juridiske og teknologiske kompetencer 3. Kompetencer ift. at kunne tilbyde værdiskabende ydelser/services for virksomheder og erhvervsaktører 4. Ledelses- og forandringskompetencer Kompetenceområderne giver til sammen en bred afdækning af, hvor medarbejdernes kompetencer er 10 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

11 Vi har fravalgt myndighedsbiblioteker, biblioteker på erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser, biblioteker på mindre selvstændige uddannelsesinstitutioner og på musikkonservatorierne ud fra den begrundelse, at de ikke hører under udviklings- eller forskningsbaserede institutioner og dermed må antages ikke at have den samme relevans for de erhvervsorienterede brugere. Derudover har det været en forudsætning i kompetenceafdækningen, at de udvalgte fag- og forskningsbiblioteker har en strategi eller handlingsplan for at servicere de erhvervsorienterede brugere og/eller allerede servicerer denne brugergruppe. I spørgeskemaet til bibliotekslederne, som blev udsendt først, blev lederne bedt om at svare på i, hvilken grad de har en sådan strategi. Spørgeskemaet har således været todelt, så de biblioteker, der har en strategi, er blevet bedt om at vurdere medarbejdernes kompetencesammensætning, mens biblioteker uden en strategi er spurgt ind til årsager hertil og forudsætninger for et styrket fokus herpå fremadrettet. Spørgeskemaet målrettet biblioteksmedarbejdere på fag- og forskningsbibliotekerne er kun udsendt til medarbejdere på biblioteker med en strategi, da det ikke er relevant at måle medarbejderes erhvervsorienterede kompetencer på biblioteker, som ikke servicerer denne brugergruppe. De medvirkende biblioteker Skemaet er udsendt til i alt 119 biblioteksenheder/biblioteksledere, hvoraf 47 har besvaret skemaet. Heraf har 17 angivet, at de har en strategi 1. I Figur 2.2 neden for har vi både oplistet de fag- og forskningsbiblioteker, der har en strategi for erhvervsorienterede brugere, og som har medvirket i kompetenceafdækningen samt de biblioteker, der ikke har. Fælles for de 17 biblioteker er, at de sammenlignet med biblioteker uden strategi i højere grad koncentrerer sig om de større byer. FIGUR 2.1 Oversigt over, hvilke typer af fag- og forskningsbiblioteker der er udvalgt og frasorteret Medtagne typer af biblioteker: Universitetsbiblioteker inkl. alle underbiblioteker (fx Fysisk Bibliotek, eller Sociologisk Bibliotek etc.) Professionshøjskole-biblioteker (ex. VIA bibliotek, Biblioteker under Metropol) Erhvervsakademi-biblioteker (ex. Erhvervsakademi DANIA, digital biblioteksfunktion) Ingeniørhøjskole-biblioteker (ex IHK. DTU etc.) Sektorforsknings-biblioteker (ex. SFI s bibliotek) Arkitekt og designskoler (ex. Biblioteket Arkitektskolen Aarhus) Frasorterede typer af biblioteker: Myndighedsbiblioteker (ex. Kriminalforsorgens bibliotek) Erhvervsskolers biblioteker (ex. Syddansk Erhvervsskole. Biblioteket, og SOSU-skolerne) Gymnasiale uddannelsers biblioteker (ex. Gammel Hellerup Gymnasium, Biblioteket) Selvstændige uddannelsesinstitutioner/højskolers biblioteker (ex. Det Nødvendige Seminarium, Biblioteket) Musikkonservatorier, teaterskoler og filmskolers biblioteker (ex. Det Kongelige Musikkonservatoriums Bibliotek) 1 At have en strategi er defineret ved, at bibliotekslederen har besvaret spørgsmålet Er det en del af bibliotekets nuværende strategi/handlingsplan at fokusere (mere) på virksomheder og erhvervsaktører som brugere af biblioteket? med kategorierne I høj grad, i nogen grad eller i mindre grad. KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 11

12 KUBIS, Københavns Universitets Biblioteksservice, har besvaret spørgeskemaet, hvilket også en række af Københavns Universitets institutbiblioteker under KUBIS har. Til trods for, at KUBIS dækker bibliotekerne centralt på universitetet, har vi ligeledes valgt at udsende til de decentrale biblioteksenheder for at få kortlagt kompetenceniveauet decentralt også. 2.5 Læsevejledning I de kommende kapitler er det angivet i noten under hver figur, om svarfordelingen baserer sig på spørgeskemabesvarelser fra: Alle 47 medvirkende biblioteksledere 2 De 17 biblioteker/-ledere, som har en strategi De 30 biblioteker/-ledere, som ikke har en strategi De 92 medvirkende biblioteksmedarbejdere til at nuancere og kvalificere spørgeskemaresultaterne yderligere. Rapporten indeholder følgende kapitler: Kapitel 1: Sammenfatning Kapitel 2: Baggrund, udvælgelse af biblioteker og læsevejledning Kapitel 3: Bag om fag- og forskningsbibliotekerne Kapitel 4: Virksomheds- og erhvervsaktører som brugere Kapitel 5: Kompetencevurdering Kapitel 6: Behov for kompetenceudvikling Kapitel 7: Metode og data Antallet af besvarelser kan godt variere en smule på medarbejderspørgsmålene, da enkelte medarbejdere har valgt at springe nogle spørgsmål over. Det bør naturligvis understreges, at resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed især, hvad angår de spørgsmål, som kun baserer sig på 17 biblioteksledere. Resultaterne bør derfor ikke tages som retningsgivende for alle danske fag- og forskningsbibliotekers kompetenceniveau, men nærmere som tendenser. Udvalgte resultater og pointer er undervejs suppleret med kommentarer fra de opfølgende interview med udvalgte biblioteksledere- og medarbejdere. Resultater og konklusioner fra interviewene er med 2 47 ledere har besvaret, hvoraf de repræsenterer 46 forskellige biblioteksenheder. 12 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

13 FIGUR 2.2 Oversigt over biblioteker med eller uden en strategi eller handleplan for at servicere virksomheder og erhvervsaktører Med Uden Biblioteksenhed Institutionsbiblioteker Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Københavns Arkitektskolen, Erhvervsakademi Biblioteket Bibliotek Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA, Biblioteket Arkitektskolen Aarhus, Biblioteket Det Danske Filminstituts Bibliotek Danmarks Statistik, Informationsservice og Bibliotek Roskilde Universitetsbibliotek University College Lillebælt, Biblioteket Aalborg Universitetsbibliotek AU Library, Campus Emdrup (DPB) VIA UC Bibliotekerne IT-Universitetet i København, Biblioteket 2D08 KUBIS bibliotekerne, Københavns Universitets Biblioteksservice Syddansk Universitetsbibliotek DTU Bibliotek Institutbiblioteker Aarhus Universitet, Institut for Geoscience, institutbibliotek Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer Institutionsbiblioteker Erhvervsakademiet Lillebælt Biblioteket CphBusiness Bibliotekerne SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Biblioteket Designskolen Kolding. Bibliotek CBS Bibliotek IBC, Biblioteket Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Biblioteket Erhvervsakademi Dania. Digital biblioteksfunktion University College Sjælland. Bibliotekerne Odense Universitetshospital Videncentret Aarhus University Library Erhvervsakademi Aarhus, biblioteket University College Syddanmark Biblioteket PHB. Biblioteket ved professionshøjskolen Metropol PHB. Biblioteket ved professionshøjskolerne UCC Erhvervsakademiet MidtVest, biblioteket Universitetshospitalernes Center for Sygepleje-og omsorgsforskning Lokation København København København Aarhus København København Roskilde Odense Aalborg København VIA campusbyer København København SDU campusbyer Lyngby Aarhus Charlottenlund Odense Lyngby København Kolding København Kolding København Randers Sorø Odense Århus Århus Esbjerg København København Herning København Institutbiblioteker Biblioteket for Græsk og Latin. Københavns Universitet, SAXO-Instituttet Institut for Idræt, Biblioteket Biblioteket ved Institut for Nordiske Studier & Sprogvidenskab Det Juridiske Fakultetsbibliotek AU Library, Teknik Det Teologiske Fakultetsbibliotek Niels Bohr Instituttet, Biblioteket Nordisk Forskningsinstituts Bibliotek. Københavns Universitet Aarhus University Library, Fuglesangs Allé Zealand Business College, Biblioteket Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Biblioteket Center For Dansk Jazzhistorie, Biblioteket Erhvervsakademi Kolding. Biblioteket København København København København Århus København København København Århus Næstved København Aalborg Kolding Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 13

14 3 Bag om fag- og forskningsbibliotekerne Dette kapitel giver en introduktion til de fag- og forskningsbiblioteker, der har medvirket i de to spørgeskemaundersøgelser, hvad angår bl.a. deres størrelse og medarbejdersammensætning. 3.1 Biblioteksenhederne varierer i størrelse Samlet set repræsenterer bibliotekslederne 46 forskellige biblioteksenheder af varierende størrelse. Mere end hver tredje biblioteksenhed har mellem 0 til brugere. Samtidig har mere end to ud af fem biblioteksenhed i spørgeskemaundersøgelsen over brugere, jf. Figur 3.1. Det betyder, at både biblioteksenheder med relativt få og med mange brugere er repræsenteret i spørgeskemaundersøgelsen. FIGUR 3.1 Ca. hvor mange brugere, dvs. både interne brugere som studerende og forskere, samt eksterne brugere såsom myndigheder etc. er tilknyttet jeres biblioteksenhed? brugere brugere brugere brugere brugere brugere brugere brugere brugere Ved ikke 4% 4% 13% 11% 9% 13% 9% 11% 9% 19% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N= KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

15 3.1.1 Lederne har ml. 1-5 ansatte og mellemlange videregående uddannelser Omtrent halvdelen af de medvirkende biblioteksledere er ansvarlige for en biblioteksenhed, der består af mellem en og fem ansatte, mens knap hver tredje biblioteksenhed har over 20 ansatte, jf. Figur 3.2. FIGUR 3.2 Hvor mange ansatte er der i den biblioteksenhed, hvor du er ansat? Ved ikke 0% 4% 6% 9% 6% 11% 15% 49% FIGUR 3.3 Hvad er din højest opnåede uddannelse? Grundskole Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse (1-2 år) Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (5-6 år) Ph.d. forsker, doktor, etc. (+ 6år) 0% 0% 2% 0% 4% 40% 53% 0% 20% 40% 60% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N= 47 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N= 47 Figur 3.3 viser, at et flertal af bibliotekslederne har en mellemlang videregående uddannelse af 3-4 års varighed, mens fire ud af ti ledere har en lang videregående uddannelse af 5-6 års varighed. Samtidig har lederne generelt set mange års ledererfaring. 11,5 år er det gennemsnitlige antal år, de medvirkende ledere har været i deres nuværende eller tidligere lederstilling Biblioteksmedarbejderne har en mellemlang eller lang videregående uddannelse De 92 biblioteksmedarbejdere, der har medvirket i spørgeskemaundersøgelsen, repræsenterer ti forskellige biblioteksenheder i Danmark. Knap halvdelen af de medvirkende biblioteksmedarbejder har en mellemlang videregående uddannelse, mens også ca. fire ud af to har en lang videregående uddannelse, jf. Figur Udregnet som middelværdien af besvarelserne på spørgsmål 3, Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, juni KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 15

16 FIGUR 3.4 Hvad er din højest opnåede uddannelse? Grundskole Ungdomsuddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående uddannelse (1-2 år) 0% 0% 4% 2% Mellemlang videregående uddannelse (3-4 år) Lang videregående uddannelse (5-6 år) 47% 41% Ph.d. forsker, doktor, etc. (+ 6år) 5% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Kilde: Kompetencespørgeskema til medarbejdere, DAMVAD, jun.-sep Note: N= KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

17 4 Virksomheds- og erhvervsaktører som brugere Dette kapitel beskriver biblioteksenhedernes nuværende udbud af ydelser og services til virksomheder og erhvervsaktører, herunder deres erfaringer med at samarbejde med disse brugergrupper. Blandt de 46 medvirkende biblioteksenheder servicerer lidt over halvdelen ikke erhvervsorienterede brugergrupper, hvilket vi i dette kapitel også ser lidt nærmere på Bibliotekernes opmærksomhed retter sig mod traditionelle brugergrupper At give studerende og forskere adgang til fag- og forskningsbibliotekernes ydelser er, hvad flest biblioteksledere fremhæver som deres biblioteks primære opgave. Det fremgår også af de gennemførte interview med bibliotekspersonalet, der anser de traditionelle brugergrupper som deres primære brugere. Figur 4.1 viser samtidig, at de opgaver, som bibliotekerne i mindre grad anser for deres primære opgave er at sikre virksomheder og erhvervsaktører adgang til fag- og forskningsinformation, da de angivet det som deres 3. prioritet eller lavere. Ingen biblioteksledere har i spørgeskemaundersøgelsen prioriteret myndighedsbetjening højt, mens kun få har svaret, at deres opgave er at servicere borgere. Samme billede bekræftes i Figur 4.2, der viser, at flere end halvdelen af bibliotekerne stort set ikke el- FIGUR 4.1 Hvad anser du som dit biblioteks primære opgave? (Prioritér/sæt kryds ved 3 opgaver, hvor 1 er din førsteprioritet) Sikre de studerende adgang til og ydelser vedrørende fag- og forskningsinformation 61% 39% Sikre forskere adgang til og ydelser vedrørende fag- og forskningsinformation 45% 53% 3% Sikre virksomheder adgang til og ydelser vedrørende fag- og forskningsinformation Sikre erhvervsaktører (fx erhvervsservice, væksthuse, erhvervsråd mv.) adgang til og ydelser vedrørende fag- og forskningsinformation Sikre alle borgere adgang til og ydelser vedrørende fag- og forskningsinformation 13% 22% 25% 88% 78% 75% Deltage i myndighedsbetjening 100% % 10%20%30%40%50%60%70%80%90%100% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N=47 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 17

18 ler slet ikke har medtaget virksomheder og erhvervsfremmeaktører i deres strategi eller handlingsplan. Lidt mere end hver femte bibliotek svarer, at de i mindre grad har indføjet denne brugergruppe i deres strategi/handlingsplan. FIGUR 4.2 Er det en del af bibliotekets nuværende strategi/handlingsplan at fokusere (mere) på virksomheder og erhvervsaktører som brugere af biblioteket? I høj grad I nogen grad I mindre grad Stort set ikke Slet ikke 6% 9% 21% 28% 36% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N= Biblioteker med begrænset fokus på erhvervsorienterede brugere De tre hyppigst forekomne årsager til, at fag- og forskningsbibliotekerne ikke har fokus på de erhvervsorienterede brugere fremgår af Figur 4.3 nedenfor. De fleste biblioteksledere peger på begrænsede personaleressourcer som årsag. Jf. kapitel 3 består halvdelen af de medvirkende biblioteker af mellem en til fem ansatte. De to andre væsentlige årsager er manglende økonomi og, at det er et bevidst strategisk fravalg. De opfølgende lederinterview peger i samme retning nemlig at økonomi spiller en stor rolle i udvælgelse af brugergruppe og fravalg af andre. Det er samtidig interessant, at kun få ledere mener, at manglende faglige kompetencer eller kendskab til erhvervsorienterede brugergrupper er årsagen til deres fravalg om at servicere disse målgrupper. FIGUR 4.3 Hvad er årsagen(-erne) til, at I ikke har valgt at inddrage virksomheder og erhvervsaktører I jeres strategi/handlingsplan? Procent Antal Det er et bevidst strategisk valg at fokusere på andre brugergrupper 25% 14 Forskningsinstitutionen/uddannelsesinstitutionen har meldt ud, at man ikke ønsker det 2% 1 Manglende kendskab til virksomheder og erhvervsaktørers biblioteksbehov 5% 3 Det er svært at komme i dialog med virksomheder og/eller erhvervsaktører 5% 3 Der er ikke økonomi til at tilbyde ydelser/services til disse to brugergrupper 19% 11 Der er ingen personaleressourcer til at tilbyde ydelser/services til disse to brugergrupper 28% 16 Biblioteket har ikke de nødvendige kompetencer til at servicere disse to brugergrupper 3% 3 Andet 11% 6 Total 100% 57 Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N=30. Besvarelserne dækker kun over biblioteksledere, der har svaret stort set ikke eller slet ikke til spørgsmålet om, hvorvidt er det en del af bibliotekets strategi/handlingsplan at fokusere (mere) på virksomheder og erhvervsaktører som brugere af biblioteket. Total >N da det har været muligt at afgive flere svar. 18 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

19 Vi har bedt bibliotekslederne om uddybe deres fravalg. Her følger en opsamling på deres svar: Vi har kontrakt på vores ydelser og deri indgår ikke den type af ydelser Selvom der foregår en faglig udveksling på det forskningsmæssige område med virksomheder og erhvervsaktører på institutbibliotekerne, er biblioteket ikke blevet inddraget som sådan i dette arbejde Vi er primært et uddannelsesbibliotek for uddannelser ikke for virksomheder og erhvervsaktører Der er ikke afsat ressourcer til mere end et årsværk. Derfor har vi prioriteret at yde forskerstøtte lokalt på uddannelsesinstitutionen samt at understøtte forskning og undervisning Opbakning og ressourcer er afgørende for fremadrettet fokus på brugergrupperne Vi har ligeledes spurgt bibliotekslederne om, hvad der skal til fremadrettet for at øge deres fokus på de erhvervsorienterede brugergrupper. Lederne peger her på, at opbakning fra forskningsinstitutionen og flere økonomiske såvel som personalemæssige ressourcer er centrale forudsætninger for en fremtidig inklusion af de erhvervsorienterede brugergrupper, se Figur 4.4. Det er samtidig interessant, at 14 % af bibliotekerne fremhæver kompetenceudvikling som en forudsætning. Det ser vi nærmere på i kapitel 6. Både de interviewede ledere med og uden strategi peger på, at forskningsinstitutionens valg af satsningsområder har betydning for, hvordan biblioteksenheden prioriterer brugergrupperne. Det illustrerer følgende citat: Hvis det er et af deres satsningsområder at opdyrke det samarbejde så bliver det også en af vores opgaver (interviewet biblioteksleder uden strategi). De interviewede biblioteksledere nævnte også, at de havde behov for et større kendskab til markedsføringskanaler rettet mod de erhvervsorienterede brugere samt mere fleksibilitet i organisationen. Én leder påpegede eksempelvis at man ikke havde kapacitet i organisationen til at handle så hurtigt, som de erhvervsorienterede brugere har brug for. FIGUR 4.4 Hvad skal der til for, at I fremadrettet ville overveje at have mere fokus på virksomheder og erhvervsaktører som brugere? Procent Antal Større opbakning fra forskningsinstitutionen/uddannelsesinstitutionen 21% 14 Bedre kendskab til virksomheder og erhvervsaktørers biblioteksbehov 9% 6 Bedre mulighed for at komme i dialog med virksomheder og erhvervsaktører 8% 5 Flere økonomiske ressourcer 20% 13 Flere personaleressourcer 21% 14 Kompetenceudvikling på biblioteket 14% 9 Andet 8% 5 Total 100% 66 Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N=30. Besvarelserne dækker kun over biblioteksledere, der har svaret stort set ikke eller slet ikke til spørgsmålet om, hvorvidt er det en del af bibliotekets strategi/handlingsplan at fokusere (mere) på virksomheder og erhvervsaktører som brugere af biblioteket. KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 19

20 Andre biblioteksenheder forventer ikke fremadrettet at fokusere mere på de erhvervsorienterede brugere. Som en biblioteksleder udtrykker det: Vi er et internt bibliotek med et meget højt internt serviceniveau, men det ligger på ingen måde inden for rammerne af vores virksomhed at levere service ud af huset. Med andre ord er vi ikke interesserede i, at der bliver lavet flere projekter eller initiativer i retning af indtægtsdækket virksomhed på bekostning af den eksisterende bibliotekssektor. (Biblioteksleder) Andre biblioteker forklarer, at den virksomhedsrettede kontakt sker mellem studerende/forskere og virksomheder ikke mellem biblioteker og virksomheder. FIGUR 4.5 I hvilken grad er biblioteket begyndt at tilbyde ydelser/services rettet mod virksomheder/erhvervsaktører inden for de seneste fem år? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 18% 12% 6% 65% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N= Bibliotekernes erfaringer med erhvervsorienterede brugergrupper Nu ser vi nærmere på erfaringer fra de biblioteker, der har indskrevet de erhvervsorienterede brugere i deres strategi/handlingsplan Sparsomme erfaringer Fag- og forskningsbibliotekernes erfaring med brugergruppen er relativt ny og samtidig stadig ret begrænset. Figur 4.5 viser, at mere end to ud af tre medvirkende biblioteker kun i mindre grad/slet ikke inden for de seneste fem år har tilbudt services til de erhvervsorienterede brugergrupper og ofte sker det gennem universiteternes innovationsindsatser SMV ere og lokale/kommunale erhvervsaktører serviceres primært Figur 4.6 giver et overblik over, hvilke brugergrupper bibliotekerne servicerer i dag. Et flertal af bibliotekerne servicerer primært lokale/kommunale og regionale erhvervsaktører samt små og mellemstore virksomheder, mens store internationale virksomheder og nationale erhvervsaktører i mindre grad er en del af brugergruppen. FIGUR 4.6 Hvilke(n) af følgende erhvervsorienterede brugergrupper servicerer I i dag? Procent Små og mellemstore virksomheder 59% Store og internationale virksomheder 35% Brancheforeninger og andre erhvervsorganisationer 41% Lokale/kommunale erhvervsaktører (fx 53% erhvervsråd, erhvervsservice, erhvervskonsulenter, kommuner etc.) Regionale erhvervsaktører (fx væksthuse, innovationsparker, regioner etc.) 47% Nationale erhvervsaktører (fx Erhvervs- 29% og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen etc.) Total 265% 20 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

21 Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N=17. Det har været muligt at vælge svarkategorier, hvorfor procentsatserne ikke summerer til 100 % Litteratursøgning og licensbelagt viden står øverst på ønskesedlen Figur 4.7 neden for viser henholdsvis de mest og mindst udbudte ydelser/services til erhvervsorienterede brugergrupper på bibliotekerne 4. FIGUR 4.7 Oversigt over mest/mindst udbudte services rettet mod virksomheder/erhvervsaktører. Mest Litteratursøgning udbudte Kobling til forskere eller studerende services Elektronisk adgang til licensbaseret forskningsinformation Kurser/kompetenceudvikling Mindst udbudte services Markeds- og databasesøgning Metadata/klassificering af data Patentsøgning Nyhedsservices Bibliometri/videnvalidering Markedsundersøgelser Stort set ingen af de 17 biblioteker har erfaring med at udbyde patentsøgninger eller nyhedsservices til virksomheder og erhvervsaktører. Bibliometri, metadata/klassificering af data og markedsundersøgelser bliver også sjælendt udbudt som services på bibliotekerne. Fælles for disse mindst udbudte services er, at de er mere specialiserede og ligger indholdsmæssigt længere fra klassiske biblioteksydelser Over halvdelen af bibliotekerne opsøger ikke viden Figur 4.8 viser, at lidt over halvdelen af de medvirkende biblioteker enten ikke gør noget aktivt for at opnå indsigt i, hvilke ydelser de erhvervsorienterede brugergrupper efterspørger, eller at de opnår viden fra den forsknings- eller uddannelsesinstitution, som biblioteket er tilknyttet. Et par biblioteker har taget kontakt til nuværende eller potentielle erhvervsaktører for at høre mere om deres behov. Kilde: Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, juni-sept Note: N=17 Undersøgelsen viser, at hjælp til litteratursøgning og de erhvervsorienterede brugergruppers kobling til forskere eller studerende er de mest udbudte services. Adgang til licensbaseret forskning, kursus- og kompetenceudvikling og markeds- og databasesøgning er andre services, som biblioteksenhederne har erfaring med at udbyde til erhvervsorienterede brugergrupper. Ser vi bort fra markedssøgninger er disse alle services, der kan kategoriseres som liggende tæt op af, hvad man kunne kalde generelle bibliotekskompetencer. 4 Ud fra spørgsmål 19 i Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, juni Hvilke af følgende ydelser/services rettet mod virksomheder/erhvervsaktører tilbyder biblioteket? Rangeret efter størst numerisk værdi af kategorierne i høj grad eller i nogen grad og slet ikke. KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 21

22 4.4 Servicering af og kommunikation med virksomheder og erhvervsaktører I det følgende går vi lidt mere i dybden med, hvor meget, og hvordan bibliotekerne servicerer virksomheder og erhvervsaktører. Bibliotekerne er ikke opsøgende Bibliotekslederne er blevet bedt om at vurdere på en skala fra 1-10, i hvilken grad de i dag servicerer henholdsvis små/mellemstore virksomheder og store virksomheder. Det kommer ikke som den store overraskelse, at omfanget er relativt lavt. For både små/mellemstore og store virksomheder er den gennemsnitlige score omkring 4-5 (hvor 1 er slet ingen servicering). Antallet af biblioteker, der har svaret på dette spørgsmål, er dog relativt lavt, hvorfor gennemsnitsscoren er behæftet med en vis usikkerhed. Dialogens form Dialogen mellem virksomhederne og biblioteket opstår typisk ved, at virksomhederne selv tager kontakt til biblioteket, jf. Figur 4.9. Bibliotekerne er således sjældent den kontaktskabende aktør, hvorfor virksomhederne skal være bevidste om, at de har mulighed for at blive serviceret af bibliotekerne. De interviewede biblioteksledere- og medarbejdere bekræfter samme tendens. Ingen af de interviewede har selv været opsøgende ift. for deres erhvervsorienterede brugere. FIGUR 4.8 Hvordan opnår I viden om, hvilke ydelser/services virksomhederne/erhvervsaktørerne efterspørger? Vi gør ikke noget aktivt for at opnå viden herom 53% Via brugerundersøgelser 6% Via forsknings- og uddannelsesinstitutionen og/eller afdelinger tilknyttet biblioteket Ved at tage personlig kontakt til nuværende lokale/regionale virksomheder/erhvervsaktører (bru-gere) Ved at tage personlig kontakt til potentielle lokale/regionale virksomheder/erhvervsaktører 24% 29% 53% Gennem DEFF Andet Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep % 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Note: N=17. Det har været muligt at vælge flere svarkategorier, hvorfor procentsatserne ikke summerer til 100 %. 22 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

23 Tidligere projekter, som DAMVAD har gennemført for DEFF 5, viser, at virksomhederne i begrænset omfang er bekendte med bibliotekernes erhvervsorienterede ydelser og services og heller ikke ved, hvor de skal henvende sig, hvis de gerne vil have hjælp til en informationssøgningsopgave. Ønsker bibliotekerne at styrke forholdet til de erhvervsorienterede brugere er vejen frem, at bibliotekerne i højere grad tager den første kontakt. Kendskab til brugergruppens behov Endelig vurderer mere end hver tredje biblioteksleder, at biblioteket samlet set har et godt eller meget godt kendskab til virksomhedernes biblioteksbehov. Det viser nedenstående Figur 4.10, der samtidig også viser, at mere end en tredjedel af bibliotekerne har et kendskab, der er hverken eller. Et par biblioteker mener, at de enten har et dårligt eller meget dårligt kendskab til virksomhedernes biblioteksbehov. FIGUR 4.10 Hvordan vil du samlet vurdere bibliotekets kendskab til virksomhedernes biblioteksbehov? Meget godt Godt Hverken eller Dårligt Meget dårligt 12% 6% 18% 29% 35% 0% 10% 20% 30% 40% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N=17 FIGUR 4.9 Hvordan kommer I i dialog med virksomhederne? Virksomhederne tager kontakt til biblioteket 36% 45% 18% Biblioteket tager kontakt til virksomhederne 18% 55% 27% Erhvervsaktørerne har taget den indledende kontakt med biblioteket/virksomheden 9% 36% 27% 27% Forsknings-/uddannelsesinstitutionen henviser virksomhederne til biblioteket 45% 55% Gennem netværk på forsknings- /uddannelsesinstitutionen 9% 27% 55% 9% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N=11 5 Behovsafdækning Embedded Librarianship, DAMVAD, juli 2012; Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder, DAMVAD, november 2012 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 23

24 4.4.1 Erhvervsaktører Definitionen erhvervsaktører dækker over tre brugergrupper: 1) lokale/kommunale aktører, 2) regionale aktører og 3) nationale aktører. Omfang af servicering Bibliotekslederne er ligeledes blevet bedt om at vurdere, i hvilket omfang de på en skala fra 1-10 servicerer lokale/kommunale, regionale og nationale erhvervsaktører. I lighed med udfaldet for virksomheder, er scorerne relativt lave. For lokale/kommunale og regionale aktører er biblioteksledernes gennemsnitsscore på 2,9, mens den er marginalt højere for nationale aktører, som er på 3,4. Det skal dog igen nævnes, at antallet af besvarelser på dette spørgsmål er relativt lavt, hvorfor gennemsnittene er forbundet med usikkerhed. Dialogens form Figur 4.11 viser, at erhvervsaktørerne oftest tager kontakt til biblioteket, at virksomhederne tager den indledende kontakt med erhvervsaktørerne, eller at bibliotekerne kommer i kontakt med erhvervsaktørerne via netværk. Igen er det sjældent biblioteket, som er den opsøgende part. Kendskab til brugergruppens behov Bibliotekslederne har et dårligere kendskab til erhvervsaktørernes biblioteksbehov end til virksomhedernes det viser Figur Næsten to ud af tre biblioteker vurderer, at de hverken eller kender til deres behov, mens kun ca. hver fjerde bibliotek har et meget godt eller godt kendskab hertil. Sammenholdt hermed har over halvdelen af bibliotekerne et godt kendskab til virksomhedernes behov. FIGUR 4.11 Hvordan kommer I kontakt med erhvervsaktørerne? Erhvervsaktørerne tager kontakt til biblioteket 17% 33% 33% 17% Biblioteket tager kontakt til erhvervsaktørerne 8% 33% 58% Virksomhederne har taget den indledende kontakt med biblioteket/erhvervsaktørerne? 8% 17% 42% 33% Forsknings-/uddannelsesinstitutionen henviser erhvervsaktørerne til biblioteket 25% 58% 17% I høj grad I mindre grad Gennem netværk på forsknings- /uddannelsesinstitutionen I nogen grad Slet ikke 17% 17% 42% 25% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N=12 24 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

25 FIGUR 4.12 Hvordan vil du samlet vurdere bibliotekets kendskab til de forskellige erhvervsaktørers biblioteksbehov? Meget godt Godt 12% 12% Hverken eller 59% Dårligt Meget dårligt 12% 6% 0% 20% 40% 60% 80% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N=17 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 25

26 5 Kompetencevurdering Dette kapitel indeholder en kompetencevurdering af biblioteksenhedernes kompetenceniveau. Udvælgelse og udvikling af kompetenceområder er beskrevet i indledningen, afsnit 2.3. Kompetencevurderingen baserer sig på biblioteksledernes/medarbejdernes egen vurdering af deres kompetencer inden for de fire kompetenceområder: Generelle bibliotekskompetencer Juridiske og teknologiske kompetencer Kompetencer ift. at kunne tilbyde værdiskabende ydelser/services for virksomheder og erhvervsaktører Ledelses- og forandringskompetencer Under hvert kompetenceområde har vi udvalgt 4-7 kompetencefaktorer, som bibliotekslederne/-medarbejderne er blevet bedt om at vurdere på en skala fra 1-5 ift. dels, hvor kompetente de fx er til at udarbejde skriftligt materiale, og dels hvor vigtigt denne kompetence er for at kunne udbyde en værdiskabende service for virksomheder og erhvervsaktører. Ved at spørge på denne måde er det muligt at afdække, om medarbejderne er tilstrækkeligt klædt på, og hvor vigtige disse kompetencer er for at kunne servicere disse erhvervsorienterede brugergrupper. Ledernes og medarbejdernes besvarelser er samlet i nedenstående radardiagrammer (edderkoppespind), der illustrerer, hvor stor overensstemmelsen er mellem ledernes/medarbejdernes kompetencevurderinger og vurderinger af kompetencernes vigtighed. Det er en klassisk sammenstilling i GAPanalyser, hvor formålet netop er at afdække på, hvilke områder der især er behov for at gøre en indsats for at styrke medarbejdernes kompetencer. sige, at de er godt klædt på, på dette kompetenceområde I de tilfælde hvor lederne/medarbejderne har scoret vigtigheden højere end deres kompetencer, har medarbejderne behov for at få styrket sine kompetencer. Vigtigheden af at besidde denne kompetence stemmer ikke overens med medarbejdernes reelle kompetenceniveau I de tilfælde, hvor medarbejdernes kompetencer er scoret højere end vigtigheden heraf er der ikke behov for at gøre en yderligere kompetenceudviklingsindsats medarbejderne er velkvalificerede eller måske endog overkvalificerede på disse kompetenceområder Da både biblioteksledere og medarbejdere har fået de samme spørgsmål, illustrerer GAP-analyserne samtidig forskelle i deres kompetencevurderinger. Forskellene er interessante, fordi de blandt indikerer, hvor italesatte og anerkendte medarbejdernes kompetencer og kompetenceudviklingsbehov er. I det følgende gennemgår vi de fire kompetenceområder. Vi har valgt primært at fremhæve de resultater, hvor forskellen på ledernes og medarbejdernes vurdering af kompetencer og vigtighed eksempelvis er størst, eller ledernes og medarbejdernes scores varierer mest. Analysen leder frem til en række konkrete anbefalinger og forslag til udviklingspotentialer. En oversigt over de nøjagtige scores af GAPanalyserne er samlet i Figur 7.2 i kapitel 7. Igen er det dog vigtigt at understrege, at kun 17 af de i alt 47 biblioteksledere tidligere har svaret, at de servicerer virksomheder og erhvervsaktører og derfor har fået stillet disse spørgsmål. Da besvarelserne bygger på relativt få biblioteksledere, er resultaterne behæftet med en vis usikkerhed. Læsevejledning, radardiagrammer Jo tættere ledernes/medarbejdernes score ligger på hinanden, desto bedre balance er der mellem deres kompetence og vigtigheden heraf. Det vil 26 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

27 5.1 Biblioteksmedarbejderne besidder de klassiske bibliotekskompetencer Vi har her at gøre med de klassiske bibliotekskompetencer, som bibliotekerne på nuværende tidspunkt udbyder i dag. Klassiske bibliotekskompetencer er blandt andet informationssøgning, at gå i dialog med brugere og at tilegne sig ny viden og omsætte det i praksis. God balance mellem kompetencer og vigtighed Generelt er der stort sammenfald mellem såvel ledernes og medarbejdernes kompetencevurdering og deres vurdering af kompetencefaktorernes vigtighed. Ikke overraskende mener både ledere og medarbejdere, at medarbejdernes klassiske bibliotekskompetencer er gode, og at disse kompetencer er vigtige. Det er her værd at fremhæve medarbejdernes evne til at tilegne sig ny viden og omsætte disse i praksis, deres evne til at tænke kreativt og/eller innovativt og deres evne til at være serviceorienteret. Disse tre kompetencefaktorer scorer højest blandt både ledere og medarbejdere. Omvendt er det interessant, at både ledere og medarbejdere i mindre grad føler sig kompetente til at udarbejde skriftligt materiale eller at samarbejde bredt med nye fagområder. Inddrager vi viden og erfaringer fra DAMVADs tidligere gennemførte analyser af virksomheders ønsker til erhvervsorienterede ydelser og services, fremhæver de blandt andet, at bibliotekerne i højere grad skal kunne tygge og bearbejde tekst, nøgletal og andet materiale til- FIGUR 5.1 Generelle bibliotekskompetencer. På en skala fra 1-5, hvor 1=lidt kompetent/vigtig og 5=meget kompetent/meget vigtigt, hvordan forholder du dig til følgende udsagn? (Sæt ét kryds pr. besvarelse for følgende: Kompetence, vigtighed) Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere og medarbejdere, DAMVAD, jun.-sep Note: Leder N=17, medarbejdere N=90 til 92 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 27

28 gængeligt i databaser og kondensere det til et skriftligt materiale, som virksomhederne/erhvervsaktørerne kan benytte i direkte deres arbejde 6. Der ligger således et udviklingspotentiale i at styrke den skriftlige formidlingskultur på fag- og forskningsbibliotekerne, hvis man i højere grad ønsker at imødekomme de erhvervsorienterede brugeres ønsker og behov. Overensstemmelse mellem ledernes og medarbejdernes opfattelse af kompetenceniveau Figuren viser samtidig, ledere og medarbejdere har tildelt stort set samme score til medarbejdernes kompetencer på de enkelte kompetencefaktorer og vigtigheden af, at de besidder de enkelte kompetencer. De har således den samme opfattelse af bibliotekets kompetenceniveau, hvad angår de generelle bibliotekskompetencer. Lederne synes altså at have et godt og realistisk billede af medarbejdernes generelle bibliotekskompetencer. 6 DAMVAD, Vidensbehov i mikrovirksomheder og små virksomheder - Opsamling og anbefalinger, 27. november 2012; DAMVA: Systematis vidensøgning som grundlag for erhvervsfremme og innovation, 6. juli KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

29 5.2 Juridiske og teknologiske kompetencer juridiske kompetencer halter bagefter De juridiske og teknologiske kompetencer dækker blandt andet over kompetencefaktorer såsom licenshåndtering, vejledning i juridiske forhold og elektronisk arkivering. Ledernes vurdering: relativt højt kompetenceniveau og god balance mellem kompetencer og vigtighed Ser vi først på ledernes vurdering af medarbejdernes juridiske og teknologiske kompetencer er billedet lidt det samme som for de generelle bibliotekskompetencer nemlig at der er balance mellem kompetenceniveauet og vigtigheden af disse kompetencer for at kunne servicere de erhvervsorienterede brugere. Spørger man lederne synes der dog at være et udviklingspotentiale, hvad angår medarbejdernes kendskab til digitale trends og udvikling samt deres vejledning i juridiske forhold. Det er kompetencer, som lederne har vurderet vigtige, men hvor kompetenceniveauet ikke helt matcher. Lederne scorer medarbejdernes evne til at bearbejde statistisk materiale og vigtigheden lavest. Medarbejderne er enige i, at det er relativt vigtigt at kunne bearbejde statistisk materiale, men de føler sig ikke klædt godt nok på til at kunne varetage denne opgave. Forskellen mellem medarbejdernes vurdering af deres evner matcher således ikke, hvor vigtigt det er at kunne varetage denne type opgave for at servicere de erhvervsorienterede brugere. Medarbejdernes vurdering: kompetencer matcher ikke vigtighed Medarbejdernes vurdering af deres egne juridiske og teknologiske kompetencer er et noget andet bil- FIGUR 5.2 Juridiske og teknologiske kompetencer. På en skala fra 1-5, hvor 1=lidt kompetent/vigtig og 5=meget kompetent/meget vigtigt, hvordan forholder du dig til følgende udsagn? (Sæt ét kryds pr. besvarelse for følgende: Kompetence, vigtighed) Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere og medarbejdere, DAMVAD, jun.-sep Note: Leder N=16, medarbejdere N=90 til 92 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 29

30 lede end ledernes, og her er forskellen mellem vigtighed og kompetencer noget større end hos lederne. Mest udtalt er forskellen ift. følgende kompetencefaktorer, hvor medarbejderne gennemsnitligt har scoret vigtigheden af disse kompetencefaktorer ét point højere end deres egne evner. Licenshåndtering Bearbejdning af statistisk materiale Vejledning i open access publicering Vejledning i juridiske forhold Sammenholder vi besvarelserne med DAMVADs tidligere kortlægning af virksomheders behov, så efterspørger flere små- og mellemstore virksomheder, at bibliotekerne er i stand til at bearbejde statistisk materiale altså igen det at kunne tygge og færdiggøre materialet for virksomhederne. Tager man igen udviklingsbrillerne på, er der potentiale i at styrke medarbejdernes evne hertil. Omvendt viser vores tidligere kortlægninger, at virksomhederne i stigende omfang henvender sig til advokater, licenshåndteringsagenturer og andre inden for det juridiske felt, når de har brug for hjælp og vejledning inden for blandt andet licenser. Det gør de primært, fordi de er utrygge ved at overdrage denne type opgaver til ikke-juridisk faguddannet personale, da fejl i juridiske og kontraktuelle forhold kan have fatale konsekvenser for virksomhederne. Hvad angår både juridiske og regnskabsmæssige forhold, vælger virksomhederne derfor at henvende sig til konsulenter og fagpersonale med speciale heri. I henhold til virksomhederne er det således ikke her, bibliotekerne nødvendigvis behøver at videreudbygge deres kompetencer. 30 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

31 5.3 Erhvervsorienterede kompetencer behov for opkvalificering De erhvervsorienterede og værdiskabende kompetencefaktorer dækker over medarbejdernes forståelse af virksomheders og erhvervsaktørers informations- og vidensbehov samt deres arbejdsmetoder og work flow. Tendensen i de adspurgte lederes og medarbejderes vurdering af deres erhvervsorienterede kompetencer er stort set den samme som de juridiske og teknologiske kompetencer nemlig, at ledernes vurdering af kompetencer og vigtighed balancerer godt, mens medarbejderne i høj grad mener, at deres kompetencer ikke matcher vigtigheden. Medarbejderne mangler et kendskab til de erhvervsorienterede brugere Besvarelserne viser, at bibliotekerne helt overordnet mangler et godt kendskab til disse aktører og ikke mindst en grundlæggende forståelse af disse brugeres behov. Ser man lidt nærmere på besvarelsernes fordeling, har medarbejderne scoret deres kompetencer lavere på samtlige faktorer sammenholdt med ledernes vurdering, mens medarbejderne omvendt har scoret vigtigheden højere på alle faktorer. Derfor bliver differencen mellem medarbejdernes vurderinger også særligt stor. Medarbejderne mener især, at deres forståelse af erhvervsaktørernes informations- og vidensbehov, herunder også en forståelse af samspillet mellem FIGUR 5.3 Kompetencer ift. at kunne tilbyde værdiskabende ydelser/services for virksomheder og erhvervsaktører. På en skala fra 1-5, hvor 1=lidt kompetent/vigtig og 5=meget kompetent/meget vigtigt, hvordan forholder du dig til følgende udsagn? (Sæt ét kryds pr. besvarelse for følgende: Kompetence, vigtighed) Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere og medarbejdere, DAMVAD, jun.-sep Note: Leder N=16, medarbejdere N=83 til 86 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 31

32 virksomheder og erhvervsaktører, og endelig deres evne til at udvikle/facilitere samarbejde/partnerskaber mellem forsknings-/uddannelsesinstitutionen og virksomheden er lav. Lederne overvurderer medarbejdernes kompetencer, og medarbejderne mangler faglig selvtillid En lidt forsigtig konklusion på resultaterne er, at der ikke har været en tilstrækkelig forventningsafstemning mellem ledere og medarbejdere. Lederne synes at overvurdere medarbejdernes kompetencer, mens medarbejderne omvendt mangler faglig selvtillid. De ledere, der er blevet bedt om at besvare disse spørgsmål, har tidligere i spørgeskemaet tilkendegivet, at biblioteket i dag har en handlingsplan eller strategi for at servicere de erhvervsorienterede brugere. Deres forventning må forventeligt være, at medarbejderne allerede nu kan udføre en række erhvervsorienterede opgaver og besidder de nødvendige kompetencer. Medarbejderne lider måske omvendt af en lav faglig selvtillid, fordi de ikke tidligere i deres job eller karriere har beskæftiget sig med denne brugergruppe og ikke kender til deres videns- og informationsbehov. Derfor er det også interessant, at hverken ledere eller medarbejdere scorer bibliotekets kompetenceniveau højere. erhvervsmæssige viden og erfaring til at kunne rådgive og vejlede virksomheder i en række fundamentale virksomheds- og ledelsesbeslutninger. Resultaterne i denne spørgeskemaundersøgelse er således med til at bekræfte virksomhedernes skepsis og frygt. Ønsker de medvirkende fag- og forskningsbiblioteker fremadrettet at servicere erhvervslivet, så er der behov for at synliggøre den indsats, de har gjort for at klæde deres medarbejdere på til de nye opgaver og henvise til relevante referencer på tidligere gennemførte opgaver af en lignende karakter. Virksomhederne og erhvervsaktørerne skal overbevises, om at bibliotekerne er i stand til at løfte en række opgaver for dem, så de ikke i stedet søger hjælp og vejledning hos konsulenter, agenturer eller andre steder. Ser man nøgternt på resultaterne synes der at være behov for en opkvalificering af medarbejdernes erhvervsorienterede kompetencer, hvis de nu og i fremtiden skal kunne servicere virksomheder og erhvervsaktører. Resultater bekræfter virksomhedernes skepsis En række af de adspurgte virksomheder og erhvervsaktører, som DAMVAD tidligere har været i kontakt med, har forholdt sig skeptisk til bibliotekernes evne til at omstille sig til at kunne servicere den erhvervsorienterede brugergruppe. De forholder sig netop kritiske til, om bibliotekerne har den fornødne 32 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

33 5.4 Ledelses- og forandringskompetencer Det sidste kompetenceområde, der indgår i spørgeskemaundersøgelsen, er ledelses- og forandringskompetencer, som dækker over blandt andet det at kunne etablere og vedligeholde eksterne kunderelationer, at kunne forhandle licensaftaler, at have fokus på mersalg af ydelser og services mv. Medarbejder mangler erfaring i salg og opbygning af kunderelationer Der er en tendens til, at både ledere og medarbejdere scorer lavest på de kompetencefaktorer, man kan karakterisere som salgskompetencer - hvilket ikke er helt overraskende. Bibliotekerne er vant til, at brugerne selv søger vejledning og hjælp hos dem, men er omvendt ikke vant til at skulle sælge deres egne ydelser og services. Derfor ser vi også, at kompetencefaktorerne med de laveste score, og hvor forskellen mellem medarbejdernes kompetencer og vigtigheden er størst, er: Etablere og vedligeholde eksterne kunderelationer Forhandling af fx licensaftaler Fokus på mersalg af ydelser/services Markedsføre biblioteket udadtil I et tidligere interview gennemført med Infogate, Herning Bibliotek, blev det understreget, at ønsker man at hverve nye brugere altså virksomheder og erhvervsaktører, så forudsætter det en aktiv markedsføringsindsats. Infogate har selv gennem diverse erhvervsnetværk været ude at holde oplæg eller deltage dels for at synliggøre sig selv og de ydelser, Infogate kan stille til rådighed. Og dels er FIGUR 5.4 Ledelses- og forandringskompetencer. På en skala fra 1-5, hvor 1=lidt kompetent/vigtig og 5=meget kompetent/meget vigtig, hvordan forholder du dig til følgende udsagn? (Sæt ét kryds pr. besvarelse for følgende: Kompetence og vigtighed) Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere og medarbejdere, DAMVAD, jun.-sep Note: Leder N=15, medarbejdere N=80 til 83 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 33

34 det en mulighed for Infogate til at få et indblik i, hvilke vidensmæssige interesser, udfordringer og problemstillinger, virksomheder og erhvervsaktører har, så Infogate i højere grad kan målrette deres ydelser og services til deres behov. Medarbejderne er stærkere på traditionelle ledelsesopgaver Medarbejdernes ledelseskompetencer er til gengæld relativt veludviklede, da både ledere og medarbejdere scorer de mere ledelsesorienterede kompetencefaktorer højt i spørgeskemaundersøgelsen. Medarbejderne er stærke til at lede og instruere processer/projekter, kolleger og andre medarbejdere samt det at kunne samarbejde med ansatte i forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Det gælder til dels også medarbejdernes evne til at identificere nye fremadrettede retninger for bibliotekerne, som scores relativt højt. Her er det dog værd at bemærke, at både ledere og medarbejdere ikke mener at være kompetente nok til at udføre denne opgave set i forhold til, hvor vigtigt det er for at kunne servicere virksomheder og erhvervsaktører. Der er således potentiale for at styrke medarbejdernes evne til at tænke mere visionært og strategisk i forhold til bibliotekets fremadrettede mål. 34 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

35 6 Behov for kompetenceudvikling I dette kapitel beskriver vi biblioteksledernes og - medarbejdernes vurdering af deres kompetenceudviklingsbehov, samt hvilke typer af kompetenceudviklingsforløb medarbejderne allerede har gennemført. Derudover har både medarbejdere og ledere vurderet, hvorvidt biblioteket som helhed er klædt på til at skulle servicere virksomheder og erhvervsaktører. 6.1 Biblioteker er i nogen grad klædt på til at tilfredsstille erhvervsorienterede aktørers behov Ca. to ud af tre adspurgte medarbejdere og ledere mener, at de i nogen grad er klædt på til at tilfredsstille de erhvervsorienterede brugeres informationsbehov, mens mere end hver tredje leder og hver femte medarbejder kun i mindre grad er enige heri, jf. figur 6.1. Omvendt er mere end hver tiende medarbejder, men ingen ledere af den opfattelse, at de i høj grad er i stand til at tilfredsstille de to erhvervsorienterede brugergruppes behov. Det giver anledning til at se nærmere på, hvordan fag- og forskningsbibliotekerne prioriterer, hvilke kompetencer de fremadrettet skal udvikle hos deres ansatte. FIGUR 6.1 I hvilken grad vurderer du, at biblioteket som helhed er klædt på til at tilfredsstille virksomheders/erhvervsaktørers informations- og vidensbehov? Leder Medarbejder I høj grad 0 % 12 % I nogen grad 60 % 61 % I mindre grad 40 % 22 % Slet ikke 0 % 5 % Total 100 % 100% N Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere og medarbejdere, DAMVAD, jun.-sep Note: Spørgsmålet i spørgeskema til medarbejdere lød: I hvilken grad vurderer du at være klædt på til at kunne tilbyde ydelser/services til virksomheder og erhvervsaktører? 6.2 Kompetencer til at kunne tilbyde værdiskabende services skal udvikles fremadrettet Både biblioteksledere og medarbejdere er blevet bedt om at prioritere, hvilke kompetencer de mener bør udvikles blandt de biblioteksansatte for at kunne udbyde værdiskabende ydelser og services til de erhvervsorienterede brugergrupper. Resultatet af prioriteringsøvelsen er, som følger: Aktør Biblioteksledere Prioritering 1. Værdiskabende services 2. Ledelses- og forandringskompetencer 3. Generelle bibliotekskompetencer 4. Teknologiske og juridiske kompetencer 5. Personlig motivation for at servicere virksomheder og erhvervsaktører 1. Værdiskabende services 2. Teknologiske og juridiske services 3. Ledelses- og forandringskompetencer 4. Generelle bibliotekskompetencer 5. Personlig motivation for at servicere virksomheder og erhvervsaktører Biblioteksmedarbejdere Figurerne 6.2 og 6.3 neden for viser samme fordeling, hvor også 2., 3., 4. og 5. prioriteterne fremgår. Konklusionen er, at både ledere og medarbejdere prioriterer at styrke deres kompetencer til at kunne tilbyde værdiskabende services for virksomheder og erhvervsaktører. Med værdiskabende faktorer menes som tidligere omtalt, eksempelvis forståelse af virksomheders og erhvervsaktørers informations- og vidensbehov. At netop denne kompetencefaktor prioriteres højest stemmer godt overens med, at vi tidligere i kapitel 5 så, at afstanden mellem vigtighed og kompetence er størst her. Dernæst prioriterer lederne en udvikling af medarbejdernes ledelses- og forandringskompetencer, KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 35

36 som fx det at kunne markedsføre biblioteket, samt deres generelle bibliotekskompetencer. Medarbejderne prioriterer i højere grad at få udviklet deres egne teknologiske og juridiske kompetencer, som knap halvdelen har som første eller anden prioritet. Det hænger igen godt sammen med resultaterne i kapitel 5, som viste, at afstanden mellem medarbejdernes egne kompetencer og vigtigheden heraf er størst. 36 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

37 FIGUR 6.2 Prioriter hvilke kompetencer blandt bibliotekspersonalet du i størst omfang mener, skal udvikles fremadrettet for at kunne tilbyde services til virksomheder/erhvervsaktører (1=prioriteres højst, 5=prioriteres lavest) Generelle biblioteks-kompetencer (se ovenfor, fx gå i dialog med brugere, kunder og andre aktører og udarbejde rapporter) 11% 33% 22% 22% 11% Teknologiske og juridiske kompetencer (se ovenfor, fx vejledning om open access publicering og licenshåndtering) 11% 11% 33% 11% 33% Kompetencer ift. at kunne tilbyde værdiskabende services for virksomheder og erhvervsaktører (se ovenfor, fx forståelse af virksomheders og 86% 14% Ledelses- og forandringskompetencer (se ovenfor, fx markedsføre biblioteket udadtil og forhandling af licensaftaler) 13% 38% 25% 25% Personlig motivation for at servicere virksomheder og erhvervsaktører 20% 30% 20% 30% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere, DAMVAD, jun.-sep Note: N=14 FIGUR 6.3 Prioriter hvilke kompetencer du I størst omfang har behov for at udvikle fremadrettet for at kunne tilbyde services til virksomheder/erhvervsaktører (1=prioriteres højest, 5=prioriteres lavest) Generelle bibliotekskompetencer (se ovenfor, fx gå i dialog med brugere, kunder og andre aktører og udarbejde rapporter) Teknologiske og juridiske kompetencer (se ovenfor, fx vejledning om open access publicering og licenshåndtering) Kompetencer ift. at kunne tilbyde værdiskabende services for virksomheder og erhvervsaktører (se ovenfor, fx forståelse af virksomheders og Ledelses- og forandringskompetencer (se ovenfor, fx markedsføre biblioteket udadtil og forhandling af licensaftaler) 15% 17% 15% 22% 31% 21% 26% 20% 17% 16% 42% 22% 20% 11% 5% 11% 23% 23% 22% 20% Personlig motivation for at servicere virksomheder og erhvervsaktører 11% 11% 22% 27% 28% % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% Kilde: Kompetencespørgeskema til medarbejdere, DAMVAD, jun.-sep Note: N=81 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 37

38 6.3 Mange har ikke modtaget erhvervsorienteret kompetenceudvikling Figur 6.4 viser, at lidt under halvdelen af de medvirkende biblioteksledere og -medarbejdere på fag- og forskningsbibliotekerne ikke har deltaget i nogen form for kompetenceudvikling i forhold til at kunne tilbyde services til virksomheder og erhvervsaktører. Ej heller det interviewede bibliotekspersonale gav udtryk for, at de havde modtaget kompetenceudvikling inden for dette felt, om end der generelt set var fokus på kompetenceudvikling på biblioteket. Omvendt viser spørgeskemaundersøgelsen, at omtrent hver tredje leder og medarbejder har deltaget i konferencer, kurser og workshops samt medvirket i projektarbejde målrettet det at kunne tilbyde erhvervsorienterede services. Hver tredje medarbejder har ligeledes deltaget i sidemandsoplæring og lidt færre har deltaget i netværk og organisationsarbejde. De færreste ledere og medarbejdere har deltaget i systematiske forløb som jobrotation eller efter- og videreuddannelsesforløb. FIGUR 6.4 Hvilke(n) form(er) for kompetenceudvikling gennemføres/har været gennemført blandt bibliotekspersonalet for at kunne tilbyde services til virksomheder/erhvervsaktører? Leder Medarbejder Ingen 47% 40% Længere efter- og videreuddannelsesforløb 7% 16% Korte kurser, workshops og oplæg 27% 41% Deltagelse på konferencer 33% 37% Sidemandsoplæring 20% 32% Projektarbejde 33% 27% Jobbytte, jobrotation 7% 2% Virksomhedsbesøg, studieophold, praktik 13% 6% Netværk, deltagelse i organisationsarbejde 20% 26% Andet 7% 6% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere og medarbejdere, DAMVAD, jun.-sep Note: Leder N=15, medarbejder N= Spørgsmål i spørgeskema til medarbejdere lød: Hvilke(n) form(er) for kompetenceudvikling deltager du/har du deltaget i ift. at kunne tilbyde services til virksomheder og erhvervsaktører? 2. Da det har været muligt at afgive flere svar summerer procentsatserne ikke til 100 %. 6.4 Konference- og netværksdeltagelse efterspørges I sammenhæng med ovenstående spørgsmål, har ledere og medarbejdere ligeledes svaret på, hvilke kompetenceudviklingsforløb, de mener fremadrettet bør igangsættes for at kunne servicere virksomheder og erhvervsaktører. Konferencedeltagelse og netværk/deltagelse i organisationsarbejde er de typer af kompetenceudviklingsforløb, som flest ledere og medarbejdere efterspørger i forhold til at tilbyde erhvervsorienterede service. Derudover efterspørger både ledere og især medarbejdere også virksomhedsbesøg, studieophold, praktikmuligheder som relevante udviklingsforløb. Blandt medarbejdere er korte kurser og virksomhedsbesøg også populære kompetenceudviklingsaktiviteter. Det kan tilføjes, at en tendens i interviewene var et manglende kendskab til ophavsretlige spørgsmål. Derudover er medarbejderne kommet med følgende forslag til indsatsområder: Det er vigtigt at blive skarp på helt konkrete områder og opgaver, som erhvervslivet efterspørger. Eksempelvis markedsdatabaser/statistik/patentsøgninger m.m. Opgaver som typisk ikke er traditionelle bibliotekar-opgaver. 38 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

39 Systematisk, solid og realistisk markedsanalyse og cost-benefit vurdering! Hvad kan vi? Hvem kan vi sælge det til? Hvad har kunden ellers brug for? Hvad har kunden lyst til? Hvad er vores omkostninger? Hvad er vores udbytte? Jeg tror helt ærligt ikke, at det er umagen værd over en bred kam. Men der kan sagtens være små nicher, hvor vi kan gøre en (rentabel) forskel. Bibliotekerne har behov for produktudvikling og markedsføring over for de virksomheder, man ser som målgruppe (hvis den findes)... Mere end hver tiende leder mener faktisk, at de er fuldt ud kompetenceudviklet ift. at kunne varetage virksomheder og erhvervsaktører som brugergrupper. FIGUR 6.5 Hvilke(n) form(er) for kompetenceudvikling påtænker du at igangsætte fremadrettet blandt bibliotekspersonalet for at kunne tilbyde services til virksomheder/erhvervsaktører? Leder Medarbejder Ingen, jeg/vi er kompetenceudviklet 13% 0% Længere efter- og videreuddannelsesforløb 7% 22% Korte kurser, workshops og oplæg 27% 72% Deltagelse på konferencer 53% 56% Sidemandsoplæring 13% 46% Projektarbejde 40% 33% Jobbytte, jobrotation 13% 9% Virksomhedsbesøg, studieophold, 40% 52% praktik Netværk, deltagelse i organisationsarbejde 53% 43% Andet 13% 4% Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere og medarbejdere, DAMVAD, jun.-sep Note: 1. Spørgsmålet til medarbejdere lød: Hvilke(n) form(er) for kompetenceudvikling vurderer du er vigtig at deltage i fremadrettet ift. at kunne tilbyde services til virksomheder og erhvervsaktører? 2. Da det har været muligt at afgive flere svar summerer procentsatserne ikke til 100 %. 3. N leder=15, N medarbejder=81. KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 39

40 7 Metode og data Dette kapitel indeholder en beskrivelse af de metodiske valg, der er truffet i kompetenceafdækningen, samt hvilke data afdækningen bygger på. 7.1 Spørgeskemaundersøgelse Som beskrevet i kapitel 2 bygger kompetenceafdækningen på to spørgeskemaundersøgelser rettet mod henholdsvis biblioteksledere og medarbejdere. De to spørgeskemaer er udviklet i samarbejde med Programgruppe D, hvor temaer og fokusområder løbende er diskuteret. Spørgeskemaet til lederne er mere omfattende og indeholder flere baggrundsspørgsmål og spørgsmål til bibliotekets strategiske fokus sammenholdt med medarbejderspørgeskemaet. Figur 7.1 opsummerer temaerne i de to spørgeskema, og vi har synliggjort, hvilke temaer, der ikke har været med i medarbejderspørgeskemaet. Validering af spørgeskemaet De to spørgeskemaer blev efterfølgende pilottestet blandt DEFFs programgruppe D og en medarbejder fra Aalborg Universitetsbiblioteks nye Erhvervsafdeling for at sikre at: Spørgsmålene var entydige og klare Indeholdt de rette antal svarkategorier Der ikke var irrelevante spørgsmål Der ikke var væsentlige emner, der manglede at blive afdækket Spørgeskemaet var bygget logisk op Pilottesten medførte en mindre revision af spørgeskemaet om end, spørgeskemaet samlet set var velfungerende. Population Biblioteksledere: Vi har fået udleveret en oversigt over landets fagog forskningsbiblioteker af Kulturstyrelsen. Oversigten indeholdt 126 biblioteker med dertilhørende hoved- s og adresser. De 126 biblioteker blev reduceret til 119, fordi flere biblioteker var blevet underlagt andre biblioteker grundet organisationsændringer og i få tilfælde, fordi hoved- adressen var ugyldig. DAMVAD udsendte en mail med en beskrivelse af kompetenceafdækningens formål adresseret til bibliotekslederen. FIGUR 7.1 Oversigt over temaer i leder- og medarbejderspørgeskemaerne Temaer Lederspørgeskema Baggrundsspørgsmål Virksomheds- og erhvervsaktører som brugere Generelle biblioteks-kompetencer Teknologiske og juridiske kompetencer Kompetencer ift. at kunne tilbyde værdiskabende ydelser/services for virksomheder og erhvervsaktører Ledelses- og forandringskompetencer Behov for kompetenceudvikling Afsluttende spørgsmål Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere og medarbejdere, DAMVAD, juni 2013 Medarbejderspørgeskema - - Generelle biblioteks-kompetencer Teknologiske og juridiske kompetencer Kompetencer ift. at kunne tilbyde værdiskabende ydelser/services for virksomheder og erhvervsaktører Ledelses- og forandringskompetencer Behov for kompetenceudvikling Afsluttende spørgsmål 40 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

41 Det betyder, at den samlede population af biblioteksledere er 119. Biblioteksmedarbejdere: Medarbejderundersøgelsen blev, som tidligere nævnt, kun lanceret til medarbejdere på de biblioteker, der har en strategi/handleplan for at servicere de erhvervsorienterede brugere 7. For at indsamle de personlige adresser og kontaktoplysninger på biblioteksmedarbejderne, har vi bedt lederne om at indsende oversigter over ansatte på biblioteket til os. Derudover har DAMVAD selv været i gang med at søge på mailadresser for at supplere de indkomne lister. Den samlede population endte med at være 262 biblioteksmedarbejdere fordelt på 10 biblioteksenheder: Medvirkende biblioteksenheder, medarbejderspørgeskemaundersøgelse Arkitektskolen Aarhus Biblioteket AU Library, Campus Emdrup (DPB) Aalborg Universitetsbibliotek Det Danske Filminstituts Bibliotek DTU Bibliotek Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen, Biblioteket Københavns Erhvervsakademi Bibliotek Syddansk Universitet Bibliotek University College Lillebælt Bibliotek VIA University College Bibliotek Udsendelse og svarprocent Spørgeskemaerne blev udsendt som et link i en e- mail via programmet Enalyzer til fag- og forskningsbibliotekerne og biblioteksmedarbejderne med DEFF Programgruppe D som afsender. Lancering af lederundersøgelsen blev foretaget per den 29. maj Første påmindelse til bibliotekerne, der ikke havde besvaret, blev sendt den 4. juni efterfulgt af påmindelse den 12. juni. I løbet af august relanceredes undersøgelsen til enkelte biblioteksenheder til direkte adresser. Disse relanceringer blev fulgt op af påmindelser primo og medio september Medarbejderundersøgelsens første lancering til syv biblioteksenheder skete den 20. juni 2013 med en påmindelse pr. den 25. juni og 3. juli Ultimo august og medio september 2013 blev undersøgelsen lanceret til yderligere tre biblioteksenheder, der havde fremsendt kontaktoplysninger på deres medarbejdere. Der er udsendt påmindelser den 18. september og 23. september Begge undersøgelser blev endeligt afsluttet den 25. september Svarprocenten på de to spørgeskemaundersøgelser endte med at være: 39,5 % for lederundersøgelsen 35 % for medarbejderundersøgelsen. DAMVAD vurderer samlet set, at svarprocenten på de to undersøgelser er tilfredsstillende, herunder særligt i lyset af, at spørgeskemaundersøgelsen er udsendt til bibliotekernes hoved-mailadresse og kun enkelte er sendt direkte til bibliotekslederne. 7.2 Kvalitative interview Der er gennemført i alt ti kvalitative telefoninterviews med biblioteksledere og biblioteksmedarbejdere på fag- og forskningsbibliotekerne. 7 Kriteriet var mere præcist, at der var i lederundersøgelsens spørgsmål: Er det en del af bibliotekets nuværende strategi/handlingsplan at fokusere (mere) på virksomheder og erhvervsaktører som brugere af biblioteket? var blevet svaret med kategorierne i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad. KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 41

42 Temaer Interviewene blev gennemført med udgangspunkt i en semistruktureret interviewguide med temaerne: Årsag til fravalg af fokus på erhvervsorienterede brugergrupper (for biblioteksenheder uden strategi) Valg af brugergruppe og strategiproces Forudsætninger for at servicere de erhvervsorienterede brugergrupper Typer af services og brugergruppen Kompetencer Fremtidsperspektiver Rekruttering og udvælgelse af informanter DAMVAD har i september 2013 gennemført de ti interview med fem biblioteksledere og fem biblioteksmedarbejdere. For at få opnå indblik i både valg og fravalg af de erhvervsorienterede brugere på biblioteksenheder med og uden strategi udvalgte vi ledere og medarbejdere fra begge typer af biblioteksenheder. Således havde to af de interviewede ledere en strategi, mens tre biblioteksledere ikke havde udarbejdet en strategi på området. De interviewede biblioteksledere er alle ledere på institutionsbiblioteker med ml årsværk ansat. 42 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

43 7.3 Data, kompetencevurderinger Som supplement til GAP-analysernes radardiagrammer i kapitel 5 viser Figur 7.2 neden for en oversigt over ledernes og medarbejdernes kompetencevurderinger, der har dannet baggrund for radardiagrammerne. KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM 43

44 FIGUR 7.2 Oversigt over GAP-analysernes middelværdier Generelle bibliotekskompetencer Leder Medarbejder K V K V Tilegne ny viden og omsætte i praksis 4,4 4,8 4,1 4,4 Samarbejde bredt med nye fagområder 3,6 3,8 3,9 4,2 Udarbejde skriftligt materiale 3,1 3,2 3,4 3,5 Gå i dialog med brugere, kunder mm. 4,1 4,4 4,1 4,5 Vejlede om trends inden for informationssøgning 4,4 4,3 3,6 3,9 Serviceorienteret 4,8 4,8 4,5 4,5 Tænke kreativt og/eller innovativt 4,4 4,6 3,8 4,2 Kendskab til digitale trends og udvikling 3,9 4,6 3,5 3,8 Licenshåndtering 3,6 3,8 2,3 3,2 Elektronisk arkivering 3,4 3,4 2,6 2,7 Bearbejdning af statistisk materiale 2,8 2,8 2,3 3,1 Vejledning om open access publicering 3,6 3,8 2,7 3,4 Vejledning i juridiske forhold 3,1 3,8 2,5 3,6 Online søgning i forskellige databaser 4,7 4,4 4,0 4,2 Forståelse af samspillet ml. virksomheder og 2,9 3,1 2,6 3,6 erhvervsaktører Forståelse af virksomheders informations- og 3,3 3,4 2,9 4,0 vidensbehov Forståelse af erhvervsaktørers informations- 2,9 3,1 2,8 4,0 og vidensbehov Forståelse af arbejdsmetoder og work flow i 2,7 2,8 2,7 3,6 virksomheder Udvikle/facilitere samarbejde/partnerskaber 3,0 3,6 2,6 3,8 mellem forsknings-/uddannelsesinstitutionen og virksomheder Påtage sig nye arbejdsvaner 4,2 4,7 4,1 3,9 Etablere og vedligeholde eksterne kunderelationer 3,5 3,7 3,3 4,0 Markedsføre biblioteket udadtil 3,5 3,6 3,4 4,1 Forhandling af fx licensaftaler 3,2 3,4 1,9 2,8 Identificere nye fremadrettede retninger for 4,1 4,8 3,2 3,5 bibliotekerne Lede og instruere processer og/eller projekter 4,1 4,3 3,2 3,3 Lede og instruere kolleger og andre medarbejdere 4,0 4,3 3,5 3,3 Samarbejde med ansatte i forsknings-/uddannelsesinstitutionen 4,5 4,9 4,1 3,9 Have fokus på mersalg af ydelser/services 2,7 3,5 2,8 3,4 Teknologiske og juridiske kompetencer Kompetencer til at tilbyde værdiskabende ydelser Ledelsesog forandringskompetencer Kilde: Kompetencespørgeskema til ledere og medarbejdere, DAMVAD, jun.-sep Note: Baseret på middelværdier fra kompetencevurderingsspørgsmål i de to spørgeskemaundersøgelser. K=kompetence, V=vigtighed. Leder N = 15 til 17, medarbejder N =80 til 92, 44 KOMPETENCEMÅLING PÅ FAG- OG FORSKNINGSBIBLIOTEKERNE DAMVAD.COM

45 Sørkedalsveien 10A N-0369 Oslo Frederik Langes Gate 20 N-9008 Tromsø Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D

Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Kompetencer og tjenester til innovation og erhvervsfremme - handlingsplan for 2011-2013 for programgruppe D Peter Flodin Bibliotekschef Side 1 Lancering af DEFF-strategi 2011-2016 8. Marts 2012 Programgruppens

Læs mere

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering

August 2012. Lån en informationsspecialist. Slutrapportering August 2012 Lån en informationsspecialist Slutrapportering For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder. Analyse udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen

Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder. Analyse udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen Brugen af årsrapporter for mindre virksomheder Analyse udarbejdet af DAMVAD for Erhvervsstyrelsen Juni 2014 2 BRUGEN AF ÅRSRAPPORTER FOR MINDRE VIRKSOMHEDER DAMVAD.COM For information on obtaining additional

Læs mere

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013

Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept. 2. maj 2013 Dialogmøde om nyt akkrediteringskoncept 2. maj 2013 Status Forslag til ny akkrediteringslov forventes vedtaget i maj Bekendtgørelse sendes herefter i høring Lov og bekendtgørelse forventes at træde i kraft

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Institution Att. XX Adresse Postnr. By 24/6-2014 Til ledelsen Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Jeres institution er tilsluttet tjenesten WAYF, der giver brugerne på de tilsluttede institutioner

Læs mere

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014

Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Aktivitetsoversigt okt. 2012 0ok. 2014 Undersøgelser og vidensprojekter Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi (rapport udkommer ultimo 2014) Makroøkonomisk analyse med formålet at vise folkebibliotekernes

Læs mere

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde

Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Guide til evalueringsdesign med forsøgs og kontrolklasser til evalueringer af uddannelseseksperimenter eller andet forsøgs- og udviklingsarbejde Trinmodel målrettet involverede undervisere og eksperimentansvarlige

Læs mere

Mødet afholdtes den 7.-8. september 2011 på Havreholm Slot

Mødet afholdtes den 7.-8. september 2011 på Havreholm Slot Møde 1 D. Erhvervsfremme og Innovation Referat Mødet afholdtes den 7.-8. september 2011 på Havreholm Slot Deltagere: Peter Flodin (PF), Tove Bang (TB) (dag 2), Henning Nielsen (HN), Majken Caroline Jacobsen

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne

Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne Projektdeltagere: Bibliotekschef Per Steen Hansen, VIA UC (ph@viauc.dk). Projektleder Bibliotekschef

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Samlet evaluering af Kompetence Forum Bornholm. Udarbejdet af DAMVAD for Business Center Bornholm

Samlet evaluering af Kompetence Forum Bornholm. Udarbejdet af DAMVAD for Business Center Bornholm Samlet evaluering af Kompetence Forum Bornholm Udarbejdet af DAMVAD for Business Center Bornholm For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke. Ligestillingsrapport 2013 for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke. Ligestillingsrapport 2013 for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Notat Modtager(e): Ministeren for Ligestilling og Kirke Ligestillingsrapport 2013 for Innovation og Videregående 1. Indledning Efter Ligestillingslovens 5 stk. 4 skal den enkelte ressortminister udarbejde

Læs mere

Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne

Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne Rapport, november 2011 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence,

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange

Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange Optagne excl. Standby Afgangsskole: Svendborg Gymnasium og HF Uddannelse Institution Dimittendår 2005 2006 2007 2008 2009 2010 i alt Lange videregående uddannelser Lægevidenskab Københavns Universitet

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Information til leder Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune Information til leder Forord Ledelsesevaluering er dit redskab til at udvikle din ledelse. Det er et redskab, der skal give dig et overblik over, hvordan medarbejdere,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Den konkrete undervisning summary Håndværksrådets skoletilfredsundersøgelse peger tydeligt i retning af, at eleverne på erhvervsskolerne ikke får

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning

De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning De regionale arbejdsmarkedsråd sætter mål og retning Fælles pejlemærker Denne folder henvender sig til medlemmerne i de otte regionale arbejdsmarkedsråd (RAR). Den skal give inspiration til arbejdet, så

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere

Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen

Læs mere

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning

Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser. - en vejledning Systematisk arbejde med trivselsundersøgelser - en vejledning Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Tidsmæssig ramme... 4 Trin i evalueringsprocessen... 5 Trin 1: Dataindsamling... 5 Trin 2: Analyse... 5

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Auto College Aalborg

Auto College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 22 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Administration og information 67,4 55,7 Rekruttering af elever 55,9 7,3 Skoleperiodernes indhold Motivation 7, 7,9 Elevens

Læs mere

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater

PROJEKT LYSLYD. Spørgeskema. Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater PROJEKT LYSLYD Spørgeskema Projekt LysLyd støttes af: Et projekt ledet af Københavns Internationale Teater Der gennemføres en kortlægning af omfanget af virksomheder, arbejdspladser, omsætning samt forskning

Læs mere

BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND. DEFFs strategi 2012-2016 - Resumé

BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND. DEFFs strategi 2012-2016 - Resumé BIBLIOTEKER SOM KATALYSATOR FOR UDVIKLINGEN AF DANMARK SOM INNOVATIVT SAMFUND DEFFs strategi 2012-2016 - Resumé 2 Om DEFF Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) er en tværministeriel

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse

UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk. Udkast til afslag på godkendelse UC Syddanmark ucsyd@ucsyd.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af UC Syddanmarks ansøgning om godkendelse af nyt udbud,

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

Uddannelsesbarometer 2014

Uddannelsesbarometer 2014 Uddannelsesbarometer 2014 Brug af uddannelse i 2014 Har du været på seminar, kursus eller uddannelse i 2014? Type uddannelse og arbejdsområde Salg Marketing Konsulent/rådgivning Andet Total Nej; 47,4%

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13

Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 1 Tematisk opsamling på gruppearbejde på Nedbryd siloerne-seminaret for virksomhedskonsulenter 28.11.13 Kære deltager i Nedbryd siloerne-seminaret d. 28. november i Silkeborg. Først en stor tak for et

Læs mere

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum

Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Rammebetingelser og udviklingsmuligheder for videregående uddannelse på Bornholm Analyse for Bornholms Vækstforum Præsentation på workshop om uddannelse på Bornholm Bornholms Akademi 23. april 2014 Agenda

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003

Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K. Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 Notat Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. 1002 København K Videnskabsministeriets ligestillingsredegørelse 2003 1. Hovedkonklusioner Hovedkonklusionerne for Videnskabsministeriets

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog

Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog Institution Optagelsesområdenr. Uddannelse Undervisningssprog Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 32010 Designer, København K, Studieretning: Beklædningsdesign,

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2

UC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2 UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik

Læs mere

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen Aarhus Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere