Bøstrup Udviklingsplan 2013

Transkript

1 Bøstrup Udviklingsplan 2013

2 Indhold Bøst strup Forord Lidt om Bøstrup Bøstrups beliggenhed Bøstrups historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Bøstrup Bybeskrivelse Borgermøde 18. januar 2012 SWOT-analyse Udviklingsønsker og indsatsområder Indsatsområde- Forsamlingshuset Indsatsområde - Udstykning af byggegrunde Indsatsområde- Net/ Mobildækning Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål, at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er, at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at den kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gen- / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Luftfoto af Bøstrup Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Lidt om Bøstrup Landskabet omkring Bøstrup er overvejende bakket landskab. Bøstrup deles af en landevej mellem Randers og Hammel (der er 20 km. til Randers og 7 km. til Hammel). Den gamle jernbane gik på tværs af byen, det er nu en asfalteret banesti som går fra Laurbjerg og helt til Silke- et godtfolk til blandt andet cykling, løb og gåture. Borgerne i Bøstrup er en broget forsamling der tæller både hjemmegående, udearbejdende, unge børnefamilier (der er dagplejemødre i byen), ældre borgere såvel enlige som par. Byens legeplads ligger langs med banelinjen, mange bruger stedet som rasteplads hvor de spiser frokost ved bordene i den overdækkede terrasse. rangementer, samt til udlejning til private fester Se: 4

5 Bøstrup Borgernes beskrivelse af byen fra borgermødet Kofarm Vandværk Bøstrup mølle Gåtur Petanque NJ Produkt Butik/ systue Legeplads og samlingssted Gåtur HC Pakkeri Frisør Forsamlingshus Møbelfabrik Gernbanestien Kælkebakke Landbrug Grøn plet - mødested for unge Vandboring Gåtur Vandværk MK Montage Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

6 Bøstrups beliggenhed Dagligvarebutikker Langå 11 km Tog Aarhus Aalborg København Værket Sygehus 22 km Teknisk Skole Havn Spisesteder Randers Regnskov Biograf Bibliotek og Kulturhus Randers Specialbutikker Tog Aarhus Aalborg København Storcenter Børnehave Skole og SFO Laurbjerg 7 km Idrærtshal Butikker Dagligvarebutik Bus Langå Aarhus Specialbutikker Bibliotek og Kulturhus 134 indbyggere Indbyggere i 2012 befolkningsprognose for 2032: 129 Borgerforening Bus 223 Randers Hammel Silkeborg Dagligvarebutikker 8 km Svømmehal Administration Hammel Biograf Bøstrup Fitness Bus Aarhus Viborg Aarhus Havn 34 km Hadsten 13 km Favrskov Gymnasium Specialbutikker Bibliotek og Kulturhus Dagligvarebutikker Administration Hospital Specialbutikker Biograf Spisesteder Tivoli Højere uddannelser Universitet 21 km Kulturelle tilbud Musik Film Teater Kunst Sport Tog og Bus Aarhus Aalborg København Strand Tog og Bus Til hele landet 6

7 Bøstrup , Målebordsblade KMS Bøstrups historie Bøstrup nævnes første gang i gamle skrifter år 1379 og bestod dengang kun af to gårde og en vandmølle. er Bispen Torp (by). Bøstrup omkring 1960 hvor der var en del industri og forretninger Vi starter øverst i byen, som folk sagde dengang. Her ligger Bøstrup Møbelfabrik dengang ejet af Ejvind Carstensen i dag af Henning Carstensen. I 1960 blev der på fabrikken fremstillet skriveborde og reoler som især gik til eksport navnlig til USA. Der var ca.40 mænd ansat, der var også ansat kvinder på fabrikken. Et par huse fra fabrikken lå centralen, hvor Anne og Søren Mikkelsen var ansat, som bestyrer for Jydsk Telefon, der var også ansat 2 unge piger til hjælp. Så har vi Bøstrup Købmandsforretning, dengang ejet af Olga og Thorvald Sørensen. Så kommer vi til Stationsvejen, i dag Hørvænget, her ligger forsamlingshuset. Der blev dengang afholdt fastelavnsfest, dilettant, høstfest, juletræ og mange andre fester. For enden af vejen ligger stationen, hvor der dengang, hver dag, var mange afgange og ankomster med tog, både til og fra Laurbjerg og Thorsø. Vi tager ad Hirsevænget op på Hammelvej og der boede Vognmand Bue Christensen, som også havde folk ansat. Så kommer vi til byens samlingssted for de unge der boede i Bøstrup. Det var Bøstrup Brødudsalg og slikbutik hos Betty Jensen. Betty kendte altid de sidste nyheder. Så har vi Bøstrup Mejeri med mejeribestyrer Jespersen, som havde unge mejerister ansat. Lidt længere nede af vejen ligger Bøstrup Mølle, dengang ejet af Ane og Marius Aarhus. Ved turen tilbage til den øverste del af byen på den anden side af vejen kom der senere en systue, og herefter kom Relax som først startede som træuldsfabrik af Henry Christensen. Siden overtog Peter Kjær fabrikken, og begyndte at fremstille springmadrasser. Der var mange ansatte hos Relax. Siden blev den til Lysfabrik, som for en del år siden nedbrændte. Overfor købmandsforretningen lå smedjen, dengang ejet af Edith og Niels Andersen, som havde både svende og lærlinge ansat. De boede også hos smeden. Et par huse efter smedjen ligger Bøstrup gamle skole som nu er privat bolig. Dette er hvad der er og har været af industri i Bøstrup. / Borgerne i Bøstrup 7

8 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værd,i fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Fredskov skov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. 8

9 Bøstrup Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Kort over Bøstrup i målestok 1:

10 Landskabet omkring Bøstrup 10

11 Bøstrup Landskabet i og omkring landsbyen Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej Kort december 2012 Læhegn Bygning 11

12 Bybeskrivelse Bøstrup er en lille landsby beliggende på hovedvejen mellem Randers og Hammel. Landsbyen består af små enfamiliehuse organiseret på begge sider af Hammelvej. De første bebyggelser i landsbyen er placeret ved Bøstrupvej, det er også her det gamle mejeri var beliggende. Landsbyen er ellers opstået omkring diagonalbanen mellem Randers og Esbjerg i starten af år Strækningen Laurbjerg - Silkeborg, også kaldet Gjernbanen, blev åbnet i Dengang bestod landsbyen af småhuse langs banearealet samt enkelte gårdbebyggelser. bygninger især langs Hammelvej. Først i løbet af 60érne og 70érne blev landsbyen udbygget med to mindre parcelhuskvarterer. Ét mod syd, omkring Hammelvej og et lidt mindere kaldet Rapsevænget på den nordlige side af jernbanen. Jernbanen er i dag nedlagt, men de gamle spor er nu omlagt til et rekreativt stiforløb mellem Randers og Resenbro/Silkeborg. Her færdes dagligt cyklister og gående og i løbet af året passere mange turister forbi Bøstrup, ligesom indbyggerne her, har let adgang til den omkringliggende natur via Gjern banestien der i Bøstrup. Der er mulighed for at fortætte Rapsvænget med yderligere bebyggelse ligesom der ligger en udbygningsmuligehed på den sydøstlige side af Hammelvej. / Favrskov Kommune 12

13 Bøstrup Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:5.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Markant vejforløb Bygning Vandløb Kort Kort over december Borridsø 2012 i målestok 1:5.000 Sø Skov 13

14 Borgermøde 18. januar 2012 Landbyrådsrepræsentanten fra Bøstrup inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 18. januar 2012 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Bøstrup? Ca. 60 deltog i borgermødet, der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre lokaludviklingen. Herefter bidrog de fremmødte, i 6 grupper, med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Bøstrup. sker, der bakker op omkring udviklingen af Bøstrup. Landsbyrådsrepræsentanten og de udpegede tovholdere er nu ansvarlig for, at der arbejdes med de af borgernes prioriterede ønsker. Arbejdsgrupperne kan nu gå i gang med arbejdet. Prioriteringen af opgaverne/ideerne ovenfor sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke prioriterede ideer, såfremt eventuelle arbejdsgrupper gruppe. De enkelte arbejdsgrupper opfordres til at kigge på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. Borgermødet bar præg af en meget aktiv gruppe menne- 14

15 Workshop HVAD ER GODT? Bøstrup har en god beliggenhed tæt på offentlig vej - Århus-Randers-Silkeborg-Skanderborg-Viborg Vi har et godt forsamlingshus, hvor der er god opbakning og fremmøde ved arrangementer Der er gode ildsjæle i Bøstrup Bøstrup er et mindre samfund med masser af nærhed, og hvor man kommer hinanden ved Bøstrups petanque-forening trækker folk langvejs fra Der er en god legeplads og natursti Bøstrup har en fornuftig alderssammensætning Bøstrup har gode busforbindelser i dagtimerne Vi har cykelsti Bøstrup har erhverv Der er gode traditioner bl.a en sommerfest Vi har et godt vandværk HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? Der er kun to foreninger petanque og forsamlingshuset Bøstrup har ingen bus om aftenen Bøstrup kan godt til tider virke holdningsmæssigt delt i to Økonomien i forsamlingshuset kunne være bedre HVAD ER SKIDT? og sikker passage Vi har ingen butikker Cykelstien stopper ved Frijsendahl og Houlbjerg og kunne godt trænge til renovering Mobilnettet er dårligt Der mangler toilet på legepladsen Manglende vedligeholdelse af P-pladsen Der kunne godt ryddes op omkring enkelte ejendomme Forsamlingshuset kunne godt være mere udlejet Der er dårlige parkeringsforhold ved forsamlingshuset 15

16 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Bøstrups størrelse er godt for det nære Bøstrup har et godt sammenhold alle kender hinanden og er glade for at bo i byen. Det er selvvalgt! Bøstrup har ildsjæle Der er en vis portion stolthed for omgivelserne Bøstrup har et dejligt forsamlingshus med god opbakning Vi har storbynærhed vi ligger lige mellem mange af de store byer Bøstrups størrelse kan være en svaghed Der er nedslidte fællesområder Der er af og til manglende planlægning og koordinering i Bøstrup Der er ingen indkøbsmuligheder Opbakningen til arrangementerne i byen må ikke forsvinde Der mangler - Ældreboliger - Aktiviteter for børn og unge Vi har masser af gode ideer til udvikling Der er pt. kun èt hus til salg i Bøstrup husene kan nemt sælges O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) ildsjæle Der er mulighed for erhverv på lysfabrik-grunden Vi har mulighed for at søge fondsmidler til de gode ideer, der skal føres ud i livet. Øget engagement blandt alle Ildsjælene bli r slidte Busruten må ikke lukke Der har været mange tyverier langs Hammelvej Byen føles af nogle som delt i to Byen må ikke blive en soveby Forsamlingshuset må ikke lukke 16

17 Udviklingsønsker Forsamlingshuset såvel fysiske rammer som aktiviteter (Støj isolering, Lysdæmpning, Ryge-/ hyggegård gårdhave, Trådløs net forsamlingshuset som IT-multihus, En skænkestue, P- Line Dance og mange andre aktiviteter såsom debataftener osv, Kort- og spilaftener/-eftermiddage, Faste fællesspisninger, Revy/Dilettant) Ny legeplads på bagside af forsamlingshus Landsbypedel Samarbejde med petanqueklubben Tankstation med kiosk Flagallé Legepladsen (Toilet, Nye legeredskaber og renovering af de eksisterende, Forbedret belysning, Bedre p-forhold, Shelters, Nye mål, En madfestival på legepladsen) Udstykning af byggegrunde samt unge-/ældrevenligt byggeri med f.eks mindre grunde Net-/mobildækning skal forbedres Telefonkæde med villige hjælpere til alle slags opgaver frivilligt håndværkerkorps Flere foreninger Cykeludlejning Pænere belysning rundt i byen Aften-/natbusser fredag og lørdag Dammen imellem Hirsevænget og Hørvænget skal renses op Busskur på anden side af Hammelvej (der er kun et) Forlængelse af cykelsti Vartegn ved indkørsel til Bøstrup Bøstrup tidende Byfornyelse i midtbyen BMX-bane Skaterrampe Fjernvarme til Bøstrup 17

18 FORSAMLINGSHUSET Støj isolering Lysdæmpning Ryge-/hyggegård gårdhave Trådløs net forsamlingshuset som IT-multihus En skænkestue P-plads asfalteret og belyst Samlingssted for ældre og hjemmegående Kort- og spilaftener/-eftermiddage Faste fællesspisninger Revy/Dilettant Arbejdsgruppe: Bestyrelsen for forsamlingshuset HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Forbedringer, om- og tilbygninger til forsamlingshuset kan være forhold, der kræver Favrskov Kommunes tilladelse/godkendelse. Men en del af de foreslåede tiltag kan etableres uden kommunal indvolvering. Her er det igen de lokale ildsjæle, der skal på banen. På side 22 og 23 fremgår støttemuligheder, som kan søges til nogle af projekterne. Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 18

19 VELKOMSTSKRIVELSE TIL NYE TILFLYTTERE Bøstrup-starter-kit Arbejdsgruppe: Sine, Sonja, Frederik og Lisbeth HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Her er det igen en arbejdsgruppe, som skal stå for at planlægge og udarbejde materialet Velkommen til Bøstrup. 19

20 UDSTYKNING AF BYGGEGRUNDE Arbejdsgruppe: Erik, Poul og Manse HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Der er i øjeblikket tre ubebyggede grunde i Bøstrup, to ved Rapsvænget og en ved Hammelvej. Grundene fremgår af Kommuneplan 09. Byggeri i landsbyer må ikke blive af et sådant omfang, at der er tale om egentlig byudvikling. Grundlaget for centerbyerne må ikke udhules. Ved nybyggeri skal der ligeledes ske en afvejning i forhold til landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling, ligesom der skal tages hensyn til landskabelige, kulturhistoriske samt natur- og miljømæssige interesser. skal foregå indenfor landsbyafgrænsningen. I forbindelse med revisionen af kommuneplanen er det muligt, at fremsende ønsker til en begrænset boligudbygning. Der skal indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 20

21 NET-/MOBILDÆKNING Net-/mobildækning skal forbedres Arbejdsgruppe: Erik og Paul HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Arbejdsgruppen må kontakte mobiludbyderne for en bedre dækningsgrad. Hvis det indebærer opsætning af ny mobilmast, skal Favrskov KOmmune søges om tilladelse forinden. 21

22 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge den for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 22

23 Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Yderligere information: 23

24 Projekt Landsbyudviklingsplaner Et samarbejde mellem landsbyborgerne, LAG- Favrskov og Favrskov Kommune. Konsulent ved borgermøde: Karsten Gram Layout: Favrskov Kommune Fotos: Landsbyborgerne og Favrskov Kommune Kort og Illustrationer: Favrskov Kommune, Cowi A/S, KMS For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Udviklingsplanen for Bøstrup kan ses på og på