Bilag 1: Status på fokusområder under indsatsen Foreningslivet i København, juni 2016
|
|
- Alma Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1: Status på fokusområder under indsatsen Foreningslivet i København, juni 2016 I lyset af Kultur- og fritidspolitikken arbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen med indsatsområdet Foreningslivet i København. Arbejdet strækker sig over den årrække, hvor Kultur- og fritidspolitikken er virksom. I dette bilag gøres status på de 11 fokusområder, som blev drøftet af Kultur- og Fritidsudvalget d. 2. marts i forbindelse med indstillingen om Foreningslivet i København. Kultur- og Fritidsudvalget prioriterede i den forbindelse de tre første indsatsområder. Folkeoplysningsudvalget har også drøftet indstillingen i februar 2016, og kommet med deres bemærkninger. Der er nedsat en styregruppe i Kultur- og Fritidsforvaltningen bestående af: Mads Kamp Hansen (chef, Fritid Kbh) Bjarne Fey (chef, Amager Kultur) Signe Jarvad (chef, MERE Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave) Jan Henriksen (chef, Kultur Islands Brygge og Christianshavn) Jan Lindbo (chef, Kultur Nord) Rikke Thielcke (kontorchef, Foreningsudvikling og Koncepter) Pernille Vange (kontorchef, Byudvikling og Faciliteter) Eva Kartholm (kontorchef, Idrætsudvikling og Kunder). Nedenfor præsenteres styregruppens foreløbige arbejde med fokusområderne, igangværende indsatser og ideer til udviklingsindsatser. Arbejdet med fokusområderne fortsætter de næste fire år. Fokusområder 1. Lette administrationen: Det skal være enklere for foreningerne at løfte administrationen. Foreningerne efterspørger i høj grad en optimering af kommunens IT-systemer. Det betyder, at Kultur- og Fritidsforvaltningen skal sørge for, at procedurerne omkring tilskud, ansøgninger, bookinger mv. er så håndterbare som muligt. Fjerne den årlige facilitetsfordeling Nyt booking system, der har flere funktioner Administrationssystem til foreninger, som tilbydes gratis til alle foreninger. Systemet skal lette foreningernes arbejde med administration af bl.a. medlemsregistrering, kommunikation, økonomi mv. KFF yder back up og support, så administrationssystemet implementeres godt i foreningerne. 1
2 Pulje til sammenlægning af foreninger eller oprettelse af foreningsfællesskaber lokalt, som skal styrke foreningerne og udnytte de synergier, der er ved at have fx fælles ledelse, administration, aktiviteter, lokalt samarbejde osv. Fælles administration for foreningerne understøttet af lokale kultur/idrætsenheder. 2. Optimere brugerdriften og den selvbetjente åbningstid: I henhold til tanken om Styrk borgerne skal samspillet mellem Kultur- og Fritidsforvaltningens faciliteter og foreningerne optimeres. Foreningerne skal i højere grad klædes på til at håndtere den frihed, som fx selvbetjent åbningstid giver, mens forvaltningen skal være klar til at afgive noget af kontrollen til foreningerne. Et fokuspunkt kunne i den forbindelse være at forbedre dialogen mellem idrætsforeningerne og de lokale kultur- og fritidsinstitutioner. Lettere adgang er opnået med nyt system med sygesikringskort på alle selvbetjente anlæg Udarbejdelse af en vejledning til foreningerne, som kan tilpasses lokalt Flere mulige løsninger, fx at afsætte ressourcer til at lære foreningerne at bruge faciliteterne i en opstartsfase (lig floor walkere som på bibliotekerne ) 3. Bedre facilitetsudnyttelse: Der skal være fokus på, at kultur- og idrætsfaciliteterne udnyttes bedre til glæde for alle foreninger. Det betyder, at forvaltningen skal videreudvikle de IT-systemer, der understøtter faciliteterne, mens foreningerne skal hjælpes til at optimere udnyttelsen af faciliteterne. Foreningerne opfordrer desuden selv til en øget videndeling og et bedre kendskab mellem foreningerne lokalt, som kan optimere facilitetsudnyttelsen. Nyt booking system, hvor det bliver lettere at se ledige tider Objektivt datamateriale/opsyn, der kan underbygge viden om ikke-fremmøde og skabe grundlag for god dialog med foreningerne lokalt (nyt system hvor foreningerne tapper ind kan måske anvendes). Idé om banefordelingsudvalg eller involvering af foreningerne på anden vis Fokus på principperne for facilitetsudnyttelse Udvikle og udfordre de special-foreninger, der råder over egne arealer på kultur- og fritidsfaciliteterne, til en mere fleksibel brug Udvikle idrætsgrenene, så de tager højde for storbyens facilitetsmuligheder (fx beach- og street håndbold i mangel på reelle håndboldhaller) 4. Nye og alternative faciliteter: Der er generel mangel på faciliteter til foreningerne i København, og der er få kvadratmeter at bygge nyt på. Denne problemstilling kan eksempelvis imødekommes ved at tænke i alternative løsninger, såsom facilitetsfællesskaber, hvor kvadratmetrene udnyttes bedre via deling af redskabsrum, mødelokaler mv. Dette kan samtidig være medvirkende til større fællesskab og aktiviteter på tværs af foreningerne. Foreningerne anerkender, at der er få 2
3 kvadratmeter at bygge på og har en række gode ideer, fx at bruge skoler og tomme bygninger mere aktivt. Desuden efterspørger de i høj grad samværsfaciliteter. Multifunktionelle rum indtænkes som udgangspunkt i alle nye faciliteter og på skoler i hele byen Brugerguide til byggeprojekter er under udarbejdelse Brugerdrevne faciliteter Hjælpe de foreninger, der bygger faciliteter selv og får tilskud fra KK, i en form for mellemting mellem kommunalt byggeri og tilskuds-byggeri. Etablering af fælles tematiske foreningslokaliteter, fx fælles lokalitet til politiske ungdomsorganisationer Istandsættelse af bunkere med henblik på brug til kultur- og fritidsformål 5. Gebyrmodel, der tilgodeser den hele forening : For at styrke de foreninger, der er båret af en stærk frivilligkultur og tanken om det forpligtende fællesskab for både børn, unge og voksne, kan der med fordel iværksættes en ny gebyrmodel, hvor der betales gebyr for faciliteter til voksne over 25 år. Indtægter vil blive brugt på at sikre flere tider til foreningerne i prime time. En model, der på foreningsniveau afgør, om der overhovedet skal betales gebyr eller ej, indeholder et incitament til at have tilstrækkeligt mange ungdomsmedlemmer til at undgå betaling. Derudover kan der til betalingen knyttes en rabatordning i forhold til procentdelen af unge i foreningen. En sådan model vil således indeholde en tilskyndelse for både foreninger og forbund til at prioritere ungdomsarbejde. Gebyrmodellen er besluttet og i gang med at blive implementeret 6. Fokus på samværet i foreningerne: 3. halvleg og det samvær som ligger ud over selve aktiviteten i foreningerne skal udvikles, så især børn og unge oplever foreningerne som mere end blot et aktivitetstilbud. I dag forsvinder medlemmer ofte lige efter aktiviteten fx fordi omklædningsog badefaciliteterne ikke er tidssvarende. Mange foreninger vil gerne arbejde mere med samværet, men efterspørger i meget høj grad faciliteter til det, fx i form af fælles klubhuse. Kultur- og Fritidsforvaltningen skal understøtte de foreninger, der gerne vil fokusere på det sociale/demokratiske samvær, ved at sørge for, at rammerne er i orden. Inddrage unge iværksættere ift. at etablere samværsfaciliteter på anlæggene Behov for at få et bedre samarbejde med BUF ang. samværsfaciliteter på skolerne En mere aktiv brug af Klubhuspuljen 7. Foreningen som lokalt samlingssted: Foreningerne har potentiale til at være samlingssteder i deres lokalområde og skabe et kontinuerligt tilhørssted i en storby, der hele tiden forandrer sig. Kultur- og Fritidsforvaltningen skal hjælpe foreningerne med dette og bl.a. sørge for, at de bliver forankringspunkter for lokalt samarbejde. Dette kan eksempelvis ske ved at understøtte foreningerne i at få de rette kompetencer i forhold til samspillet med den offentlige sektor, som 3
4 f.eks. folkeskolen, boligsociale helhedsplaner osv. Dette vil skabe synergieffekter, der både er til gavn for foreninger, borgere og forvaltning i lokalområdet. Reorganisering af den måde, vi arbejder med foreningerne på, fx flere lokale idrætsråd eller strategiske partnerskaber lokalt med udvalgte foreninger. Være tættere på de foreninger, der gerne vil. Spændingsfeltet mellem KFF lokalt, KFF centralt og idrættens hovedorganisationer hvem gør hvad og hvilke synergier er der? 8. Samarbejde med folkeskolen: Der er et stort potentiale for, at foreningerne får en rolle på folkeskolerne i forbindelse med Den Åbne Skole, bl.a. for at tiltrække nye børne- og ungdomsmedlemmer. To års erfaringer har desuden vist, at de foreninger, der samarbejder med skoler, oplever stor fremgang. De foreninger, der har lyst og ressourcer til at indgå i skolesamarbejde, skal derfor hjælpes struktureret. En del foreninger på foreningsmødet efterspurgte en stærk lokal koordinering, videndeling og et øget fokus på, at kommunen understøtter længerevarende samarbejder mellem udvalgte skoler og foreninger. Mange nævnte også en stor tilfredshed med samarbejdspuljen. Brobyggerfunktion på syv skoler (udløber med udgangen af 2016) Samarbejdspuljen til skole/foreningssamarbejde (udløber med udgangen af 2016) Produktkatalog i form af foreningsportalen i gang med at blive implementeret Indgåelse af partnerskaber med foreninger, som årligt modtager kr. til at lave samarbejde med de københavnske folkeskoler/fritidscentre i lyset af Åben Skole. Udvidelse af partnerskaber med foreninger, hvor der ansættes en skole-brobygger i udvalgte lokale foreningsfællesskaber/ sammenslutninger mellem foreninger. Skole-brobyggere skal bane vej for, at de lokale foreninger kommer ind på skolerne og bidrager til undervisningen. 9. Et rummeligt foreningsliv: Som et led i at være en ansvarlig og inkluderende folkeoplysende forening, ønsker en del foreninger at påtage sig et socialt ansvar ved bl.a. at integrere socialt udsatte borgere, indgå i sundhedsprojekter for motionsuvante mv. Forvaltningen skal støtte op om disse foreninger og hjælpe dem til at få flere borgere med i foreningslivet. Samtidig skal Kultur- og Fritidsforvaltningen sørge for, at indsatser i fx Sundhedsforvaltningen og Socialforvaltningen, der trækker på foreningslivet, i så høj grad og så tidligt som muligt indtænker foreningernes ressourcer og behov. FritidsGuiderne er frivillige der guider udsatte børn ud i de københavnske foreninger (udløber med udgangen af 2016) Sociale Partnerskaber med fem foreninger, der ligger i udsatte byområder og gør en særlig indsats for at rumme børn og unge (udløber med udgangen af 2016) 4
5 Pigepartnerskaber med udvalgte foreninger, der gør en særlig indsats for at inkludere flere piger, som har en markant lavere foreningsdeltagelse i København end drenge. Støtten skal gå til, at foreningerne kan oprette nye hold, lave rekrutteringsindsatser på skoler, fritidsinstitutioner mv. Partnerskaber med udvalgte foreninger, der vil gøre en særlig indsats for at inkludere børn og unge med særlige behov, som ellers ikke har plads eller føler at de passer ind i foreningslivet. Det kan fx være børn med fysiske handicaps eller motoriske udfordringer, børn der er udviklingshæmmede eller har psykiske lidelser eller overvægtige børn. Sundhedspartnerskaber med foreninger, der gør en særlig indsats for at inddrage voksne og ældre borgere med sundhedsproblemer. Fx i tæt samarbejde med Sundhedsforvaltningen og andre relevante parter. 10. Koble store kultur- og idrætsevents med det lokale foreningsliv: I de kommende år huser København en række internationale events. Kultur- og Fritidsforvaltningen skal sørge for, at disse events ikke blot fremstår som enkeltstående aktiviteter, men får en blivende effekt og hjælper til at styrke foreningslivet. Dette skal ske ved at lave side-events hvor børn og unge præsenteres for idrætsgrenene, og hvor de lokale foreninger får mulighed for at rekruttere flere medlemmer. På foreningsmødet var en række foreninger interesserede i at indgå i samarbejdet om side-events, men lagde også stor vægt på, at det kræver en understøttende opbakning fra kommunen og idrætsforbundene. Desuden kom der flere forslag om at inddrage foreningerne i de store events som frivillige ressourcer, hvilket kan give oplevelser, netværk og sammenhold for foreningernes frivillige. Samarbejde om sideevents ifm Svømning 2017 og EM 2020 er i gang Kultur Valby har opstartet samarbejde med Vega/ Roskilde festival ift. inddragelse af lokale foreninger Pulje til side-events, hvor foreninger, der ønsker at lave side-events i forbindelse med større idrætsbegivenheder i byen (EM svømning 2017, VM i ishockey 2018, VM håndbold 2019, EM2020,), kan søge støtte. Puljemidlerne skal gå til forskellige aktiveringstiltag, der sikrer, at det brede foreningsliv og byens borgere får glæde de store begivenheder. Dialog med CPH Volts om samarbejde ift. forenings-frivillige, der bidrager til events 11. Styrke foreningernes ledere/trænere/frivillige: Københavns Kommune skal arbejde for at udvikle og styrke foreningernes bestyrelser, frivillige og trænere, så de bliver endnu bedre til at løfte foreningernes kerneopgaver. Der kan med fordel sættes fokus på de unge i foreningerne, så de bliver i stand til at videreføre foreningsarbejdet på sigt. Dette kan eksempelvis gøres ved at tilbyde kurser, konsulentforløb, erfaringsudveksling mv. Til foreningsmødet efterspurgte mange foreninger netop kompetenceudvikling, videndeling og fælles netværk på tværs af foreningerne. Dette indsatsområde skal bl.a. koordineres med idrætsforbundene og Team Copenhagen. Ledertilskud til kurser for trænere/ledere i foreningerne Kurser målrettet foreningerne i Fritid Kbh 5
6 Frivillig-akademi for nuværende foreningsledere og foreningsmedlemmer med potentiale til at blive ledere, der udbydes i samarbejde med centrale aktører på området fx Idrætsforum Kbh, DGI, DIF, Team Copenhagen mv. Fakta om foreningslivet i København Der er registreret 1154 folkeoplysende foreninger i Københavns Kommune. De fordeler de sig således: 805 foreninger, svarende til 70 %, er idrætsforeninger. 349 foreninger, svarende til 30 %, er øvrige foreninger med aktiviteter som f.eks. musik, teater og spejder. 507 foreninger modtager tilskud til medlemmer under 25 år. 647 foreninger låner udelukkende offentlige lokaler. 231 foreninger modtager lokaletilskud til egne ejede eller lejede lokaler. Afsatte midler på området i Kultur- og Fritidsforvaltningen Medlemstilskud til børn og unge under 25 år (25 mio. kr. årligt + 4 mio. kr. ekstra i ). Klubhuspuljen (5 mio. kr. årligt + ekstra bevillinger). Udviklingspuljen for børn og unge (6 mio. kr. årligt). Sociale partnerskaber (1,2 mio. kr. årligt i ). FerieCamp (5,5 mio. kr. årligt i ). FritidsGuiderne (1 mio. kr. årligt i ). DBU Street (0,5 mio. kr. årligt i ). Håndbolden tilbage til København (0,8 mio. kr. i ). Samarbejdspuljen til skole/foreningssamarbejde (afsat i BUF) (2 mio. kr. årligt i ). 6
Bilag 1: Notat vedr. udviklingen af foreningslivet i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT 18-01-2016 Bilag 1: Notat vedr. udviklingen af foreningslivet i København I dette notat beskrives Kultur- og Fritidsforvaltningens forslag
Læs mereBilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens handleplan på baggrund af spejder/samrådsanalysen
Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens handleplan på baggrund af spejder/samrådsanalysen På baggrund af en analyse af spejder- og samrådsforeningernes vilkår i København har Fritid KBH i Kulturog Fritidsforvaltningen
Læs mereFællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber
#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Til Folkeoplysningsudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Inge Brusgaard Sagsnr./Dok.nr. 2014-39974 / 2014-39974-40 Fritidsområdet Sundheds-
Læs mereBilag 2: Kultur- og Fritidsforvaltningens handleplan på baggrund af kulturanalysen
Bilag 2: Kultur- og Fritidsforvaltningens handleplan på baggrund af kulturanalysen På baggrund af en analyse af kulturforeningernes vilkår i København har Fritid KBH vurderet, hvad det kræver, at realisere
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereOpsamling på analyserne af spejder- og kulturforeninger fra 2009
Til Folkeoplysningsudvalget Opsamling på analyserne af spejder- og kulturforeninger fra 2009 Folkeoplysningsudvalget besluttede på sit møde d. 24. maj 2016 at afsætte midler til at iværksætte to nye undersøgelser
Læs mereBevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder
Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde
Læs mereForeningsarrangementer i foråret 2017
Foreningsarrangementer i foråret 2017 DGI Storkøbenhavn (DGI), (IFK) under Danmarks Idrætsforbund og Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) i s Kommune har indgået et strategisk samarbejde for at arbejde
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereIdræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereÉn indgang for frivilligheden i København. Vision. Hvorfor. Hvordan 03-08-2011. Sagsnr. 2011-95219
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning NOTAT Én indgang for frivilligheden i København Vision Visionen er, at alle, der arbejder med frivillighed i København, gennem et center for
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereHandlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.
Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet
Læs mereHandlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik
SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysning Mads Kamp Hansen. // Fritid KBH
Folkeoplysning 2020 Mads Kamp Hansen // Fritid KBH 1 En vision for folkeoplysning år 2020 Tilvækst på 1.000 nye borgere om måneden skaber pres på byens kultur- og fritidsfaciliteter. Der skal være muligheder
Læs mereMødedato: 10. september 2019 Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende:
Side 1. Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Bemærkninger
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereKursuskatalog Københavns Kommune
Kursuskatalog Københavns Kommune Få flere og bedre frivillige Få styr på din forenings økonomi og tilskudsregnskab Den gode modtagelse Startpakke: Muligheder som ny forening i København Inklusion af socialt
Læs mereSmarte investeringer i kernevelfærden
Bilag 10 BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Foreningslivet i København Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Kultur- og Fritidsforvaltningen forbedrer forholdene for
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereNy folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011
Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereHøringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune
Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet 23. januar 2014 Høringssvar vedrørende faglig udmøntning af folkeskolereformen i Københavns Kommune DGI har med stor interesse læst
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereGebyr for brug af faciliteter - modeller
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Fritid KBH NOTAT 03-12-2015 Gebyr for brug af faciliteter - modeller Projektgruppen vedrørende ligestilling af voksenforeninger og selvorganiserede brugere
Læs mereForslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat & Kommunikation NOTAT Forslag til tema i Vækstpakke om internationalisering af byen Kultur- og Fritidsforvaltningen er af forvaltningen den
Læs mereArena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning
Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereIdrætsområdet. 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag
Idrætsområdet 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2. Idrætsstrategi a. Gennemførte og igangsatte tiltag b. Handleplansforslag 2017 3. Effektmåling 1. Indsatser udover idrætsstrategi 2015-2016 Idrætsprojekter
Læs mereFritidspolitik. Udkast
Fritidspolitik 2015 Udkast 1 Indhold Indhold...Side 2 Forord...Side 3 Vision 1: Fællesskab...Side 5 Vision 2: Aktivitet...Side 7 Vision 3: Frivillige...Side 11 Vision 4: Partnerskaber...Side 13 Vision
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereViborg Kommune i bevægelse. politik for idræt og motion
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion Godkendt i Byrådet 30. august 2017 Indhold Det gode liv i bevægelse Det gode liv i bevægelse.................................................... 3
Læs mereKultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014
Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFolkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken
Folkeoplysningspolitikken forslag til emner/temaer til mulig/e handlinger til det videre arbejde med folkeoplysningspolitikken Formålet med politikken er at sætte rammer og mål for folkeoplysningen og
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereDagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie
[1] Vojens d. 25. oktober 2014 Vision for breddeidrætten i Haderslev Kommune Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail louise@futurenavigator.dk Fremtidsscenarie 2. Indsatsområder
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereIdrætsstrategi
Idrætsstrategi 2016-2018 Kultur- og Idrætsudvalget i Valby Lokaludvalg har vedtaget at udarbejde en idrætsstrategi for Valby, for at afdække, hvordan vi bedst kan støtte udviklingen af idrætslivet. Udvalget
Læs mereFrivillighed, foreningsliv og folkeoplysning Frivillighed og foreningsliv er et fundament og en af grundpillerne i dansk kultur- og idrætsliv.
Aarhus d. 10. oktober 2017 Sport & Fritid Fjordsgade 2 8000 Aarhus C. Høringssvar Idrætssamvirket Aarhus Idrættens Hus Vest Stadion Allé 70 8000 Aarhus C Tlf.: 8614 5252 E-Mail: info@isaarhus.dk www.isaarhus.dk
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereBilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden
Bilag 1: Kultur- og Fritidsforvaltningens idékatalog til Smarte investeringer i kernevelfærden IDÉBESKRIVELSE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Fremstillende forvaltning: Projektejer
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereKolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik
Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Vision Aktive fællesskaber gennem hele livet 2 3 Kolding Kommune Senior- og Sundhedsforvaltningen, Fritid og Idræt Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Forord
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereAmager Øst Girlz United Ansøgninger til udviklingspuljen Ansøgning UVP_Kidz United åbner i Amager Øst_3-årigtprojekt.pdf
From: Lone Frandsen Sent: 17. november 2016 12:02 To: Lone Frandsen Subject: Amager Øst Girlz United Ansøgninger til udviklingspuljen Attachments: Ansøgning UVP_Kidz United åbner i Amager Øst_3-årigtprojekt.pdf
Læs mereKultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs mereBemærkninger. Følgende sager behandles:
Side 1. Åben referat Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 16:30 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale 122, 1. sal, Hjørring Rådhus Fraværende: Bjarne
Læs mereBevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.
NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs mereFORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET. KKR-møder i november 2016
FORSTÆRKET DIALOG PÅ VOKSENSOCIALOMRÅDET KKR-møder i november 2016 En forstærket dialog KL inviterer til dialog med bl.a. brugerorganisationer og de faglige organisationer som afsæt for et nyt socialpolitisk
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs merekulturforeningernes vilkår i københavn, 2016
Analyse af kulturforeningernes vilkår i københavn, 2016 1 Publiceret april 2017 indhold 1. Baggrund for analysen... s. 3 2. Hovedkonklusioner og anbefalinger... s. 4 3. Fakta om kulturforeningerne... s.
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereHandleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik
Handleplan 2018/2019 Idræts- og fritidspolitik Kultur & Borgerservice Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2017-2024 Indhold Handleplan 2018/2019... 3 Spor 1: Et idræts- og fritidsliv i udvikling...
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereF R B P U L J E R T i L s k U d T i L k U L T U R & F R i T i d
FRB PULJER Tilskud til KULTUR & FRITID 2 Forord 3 Nye muligheder Kulturen og fritidslivet blomstrer på Frede riksberg, og det er vi glade og stolte af. Kultur- og Fritidsudvalget har sammen med de mange
Læs mereHvad kan der søges til?
Hvad kan der søges til? DIF og DGI s foreningspulje kan søges af alle frivillige idrætsforeninger. Formålet med DIF og DGI s foreningspulje er at støtte hverdagens fællesskaber i idrætsforeningerne. Slutbrugerne
Læs mere1. Budgetbemærkninger - Fritids og Kulturudvalg
NOTAT ØDC Økonomistyring 17-08- 1. bemærkninger - Fritids og Kulturudvalg -21 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af tre politikområder: Fritid Kultur Integrationspulje Fritid Politikområdet
Læs mereIDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED. Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte
IDRÆTTENS SOCIALE RUMMELIGHED Arkitektur for fremtidens idrætstilbud til udsatte DANMARKS IDRÆTSFORBUND DIF GET2SPORT DIF HAR INTENSIVERET OG INVESTERET I INKLUSION AF UDSATTE GRUPPER I IDRÆTTEN DIF politisk
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereSocialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har i nat indgået budgetforlig i Københavns Kommune.
8. september 2017 Fælles pressemeddelelse fra Idrætsforum København og DGI Storkøbenhavn Idrættens organisationer kvitterer for et ambitiøst budgetforlig i København Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Forslag til Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune. I høring i perioden 29. marts 2019 1. maj 2019 Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid &
Læs mereRetningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune
Retningslinier for udviklingspuljen for børn og unge i Københavns Kommune Vedtaget af Borgerrepræsentationen 1. december 2011 Retningslinjer for tildeling af udviklingsmidler Gældende fra 1. januar 2012
Læs mereUdvalget for Sundhed og Kultur udpegede en stor følgegruppe, der er været en aktiv part i arbejdet med idrætsstrategien.
Notat Sagsnr.: 2015/0015559 Dato: 30. marts 2016 Titel: Notat om udarbejdelse af idrætsstrategien Sagsbehandler: Olai Birch Specialkonsulent Baggrund Forarbejdet med idrætsstrategien blev sat i gang i
Læs mereHaderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse
E N U M M O K V E L S 17-18 0 R 2 i E m e D HA ig for livet - Lederakaat dblive en endnu bedre leder l Bevæg d ste nye skridt ti ør Tag det f Haderslev Frivillighedsakademi, Træner og Lederuddannelse 2
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereKultur og Fritid hele tiden
Kultur og Fritid hele tiden Handleplan nr. 8: Kultur og Fritid hele tiden Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Kommune Forår 2013 1 Kultur og Fritid hele tiden Der skal arbejdes med øget åbningstid
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget 6. juni Sagsnr Bilag 1: Baggrundsnotat. Dokumentnr.
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget 6. juni 2018 Bilag 1: Baggrundsnotat BUF og
Læs mereDagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 17-04-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse G Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget 17-04-2018 17:00 1 (Åben) Teaterforeningen
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereValby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park
Idrætsbyen Valby Valby Lokaludvalgs Idrætsstrategi 2011-2013. Vision Valby skal være en bydel med et aktivt og attraktivt idrætsliv, der både skaber plads til bredden og rummer mulighed for, at talenter
Læs mereBilag 4 DAI's kongres 11. november 2017 Budget Skitsebudget Skitsebudget I alt 2018 2019 2020 2018-2020 Danmarks Idrætsforbund 5.500.000 5.500.000 5.500.000 16.500.000 Fagforbund 18.000 18.000 18.000 54.000
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME 40.35
Bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. Ansvarligt udvalg Kultur- og Fritidsudvalget Sammendrag Til bevillingsramme 40.35 Folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv. er der i budget
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereStrategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mere