De kreative erhverv ser verden som deres legeplads

Transkript

1 Årsmagasin 2012 "Vi har tænkt internationalt fra vi startede for to år siden i Aarhus" Leon Louis, Avantgarde Tøjdesigner De kreative erhverv ser verden som deres legeplads / Globale giganter investerer i Aarhus / Studenterboom / Internationale tilbud i Aarhus / Byggeboom i Aarhus / / Voxpop / På sporet af en ny infrastruktur / Fødevareklyngen satser på international gennemslagskraft / / Nordeuropas største Food Festival valgte Aarhus / businessaarhus.dk

2 2012 blev på flere måder et skelsættende år Byens indbyggertal passerede , antallet af studerende på byens videre gående uddannelser passerede for første gang de , de første beboere flyttede ind på byens nye attraktive havnenære byområde og Aarhus blev udpeget som Europæisk Kulturhovedstad i Alt sammen vidner det om, at i Aarhus går vækst og ambitioner hånd i hånd og skaber forudsætningerne for, at Aarhus kan fortsætte den positive udviklingsspiral. Øget produktivitet og automatisering betyder, at som tommel fingerregel skal væksten i BNP være på mere end 1,6 procent for at det skaber flere arbejdspladser. Derfor skal vi være mere end ambitiøse, når stilstand er det samme som tilbagegang! De overordnede mål for Aarhus Kommunes vækst ligger fast og er omsat til konkrete mål for de kommende år: // flere indbyggere hvert år frem til 2030 // nye arbejdspladser hvert år frem til 2030 // flere studerende årligt på de videregående uddannelser i Aarhus Mere end noget andet angiver målene retningen for byens vision. De seneste tal for befolkningsfremskrivningen viser, vi er på rette vej. I de kommende 10 år vil tallet stige med ca personer til ca personer i år 2022, svarende til en stigning på 11,2 %. Dermed vil Aarhus nå målet om indbyggere i Det er således ikke kun på antallet af byggekraner på havnen og andre steder, vi kan se byen vokser, men også i antallet af borgere. Vi har et solidt fundament for vores vækstambi tioner og det sætter en tyk streg under, at Aarhus er en fantastisk ramme for det gode liv i det 21. århundrede. Her har man lyst at flytte til, studere, arbejde, stifte familie og i det hele taget leve livet. For virksomheder og investorer er det netop den ramme, der gør det muligt at rekruttere og fastholde attraktive med arbejdere. Aarhus har mulighederne for at komme styrket videre og bidrage til et nyt og stærkere samfund. Vi har et godt udgangspunkt som en pro gressiv by, der vil løse verdens store og små udfordringer lokalt, nationalt og globalt. Vi skal udnytte, at vi har en særlig evne til at gå nye veje og eksperimentere for at håndtere de udfordringer vi står over for. Det er opgaven ved indgangen til et nyt år, og noget af det, vi sætter fokus på i dette årsmagasin fra Business Aarhus. Jeg ønsker god fornøjelse med magasinet. Jacob Bundsgaard Borgmester i Aarhus Aarhus fornyet og styrket på vej mod 2030 Side 2 / Årsmagasin Aarhus. Danish for progress.

3 Kim Risager, Arkitema Fra USA til Saudi-Arabien, Korea til Frankfurt. Udlandet er i stigende grad interesserede i filmfolk, designere, arkitekter og modeskabere fra Aarhus. En række af byens kreative fyrtårne fortæller, at lokale værdier som enkelhed, kvalitet og ydmyghed betyder noget for mulighederne for den udenlandske interesse. Aarhus er et kreativt mekka, som giver god grobund for eksport. Kim Risager, Arkitema Leon Louis, Leon Louis Den 27-årige avantgarde designer Leon Louis skaber sine kollektioner fra et ydmygt baglokale i Norsgade i Aarhus midtby. Som ung tøjdesigner er hans udgangspunkt globalt. Vi har tænkt internationalt fra vi startede for to år siden. Dels er der ikke det store marked for avantgarde tøj i Danmark. Dels er det inter nationale marked for tøj, der skiller sig ud, i stærk vækst, siger Leon Louis, som anslår at 80 procent af salget i dag er eksport. Vores kunder kommer fra Tyskland, Holland, Saudi-Arabien, Korea, USA og Belgien. Men der kommer hele tiden nye lande til, siger han. Danskerne har kreativt DNA Anders Geert Jensen fra Designit mener, danskerne har et kreativt grund-dna kombine ret med en stærk designbevidsthed. I de 21 år, Designit har eksisteret, har Anders Geert Jensen oplevet det kreative miljø i Aarhus blive professionaliseret og globalt. Det mener han, i høj grad skyldes et godt ud - dannelsesmiljø og muligheden for at rekruttere dygtige medarbejdere. Men designchefen advarer samtidig om, at fortsat vækst kræver større samarbejde mellem designere, arkitekter, teknologiområdet og offentlige myndigheder. Anders Geert Jensen, Designit Mads Munk, M2Film Europas største designbureau ser stort potentiale for vækst Anders Geert Jensen er international direktør i Europas største designvirksomhed Designit. Selskabet, der startede og har base i Aarhus, kalder sig et internationalt design bureau med skandinaviske rødder, europæisk mindset og global rækkevidde. Siden starten for 21 år siden har den internationale vækst været stor, og i dag sidder 100 af Designit s 250 medarbejdere på kontorer i hele verden. En fjerdedel af den danske omsætning hentes også i udlandet. Mange af selskabets største kunder er dog stadig danske, fx Arla, Kamstrup og Novo Nordisk. Vi har et stort kundegrundlag i Aarhusområdet, hvilket også er grunden til, vi har fastholdt vores hovedkontor i byen. Samtidig er vores danske mindset i forhold til design meget efterspurgt i udlandet, siger Anders Geert Jensen, der ser et stort internationalt potentiale for de kreative erhverv i Aarhus. Jeg tror, vi ville være i stand til at udvikle nogle helt unikke og innovative ting i Aarhus, hvis vi satte teknologi, arkitektur og design sammen fx i forhold til at finde innovative løsninger på de udfordringer, moderne byer i dag står over for, siger han. Aarhus er et kreativt mekka Kim Risager, der er arkitekt og kreativ leder af det aarhusianske arkitektfirma Arkitema siger, en stigende del af omsætningen hentes i udlandet primært fra de skandinaviske lande. Han er ikke i tvivl om, at den internationale succes bygger på et stærkt miljø for prisvindende arkitektur og design i Aarhus. Det kreative miljø i Aarhus er Silicon Valleyagtigt med en stor koncentration af dygtige mennesker. Byen er et kreativt mekka, som giver god grobund for eksport, siger Kim Risager. Når man tænker internationalt betyder det meget at bygge et netværk op Leon Louis, Avantgarde Tøjdesigner Side 4 / Årsmagasin Aarhus. Danish for progress.

4 Fortune 500 virksomheder i Aarhus De kreative erhverv er dygtige til at skabe designs af tøj, bygninger og produkter, der har en høj grad af kvalitet og samtidig tilfører kunden værdi. Det er ikke bare beautification, siger Anders Geert Jensen fra Designit. Bæredygtighed har globalt potentiale Dér, hvor de kreative virksomheder i byen virke lig har ramt et stort potentiale, er de stigende globale krav til produkters miljømæssige og social bæredygtighed. For det handler i høj grad om design. I Danmark har vi tradition for at have stort fokus på bæredygtighed. Både i forhold til mennesker og miljø. Og det er en fantastisk eksportvare i dag, siger Kim Risager fra Arkitema. For seks år siden bestod M2 Film af seks medarbejdere. I dag er selskabet på vej til at være 270 ansatte, en omsætning på den gode side af 150 mio. kroner og en placering som landets største reklamefilmsproducent. Provinsby er god grobund for kreativitet Mads Munk er overbevist om, at én af grundene til, det er nemt at være kreativ i Aarhus, er byens ydmyghed som provinsby. Rent kreativt bliver folk mere provinsielle af at bo i en metropol. Når de åbner vinduerne i New York tror de, det er hele verden. Når vi åbner vinduerne i Aarhus, ved vi godt, det ikke er verden. Det tvinger os til at tænke mere kreativt, mener filmdirektøren. Duponts danske aktiviteter er strate gisk vigtige. Derfor er planen at investere yderligere her. Vores forskningscenter i Brabrand er i verdensklasse. Her sidder nogle af verdens førende forskere inden for føde vareingredienser, Craig Binetti, direktør i Dupont Nutrition & Health IBM / nr. 19 Johnson Controls / nr. 67 A.P. Møller Maersk / nr. 154 CSC / nr. 162 Dupont / nr. 270 Google / nr. 277 Geografi er mindre vigtigt i dag Som repræsentant for den unge generation af kreative tænker Leon Louis ikke meget på, hvor han rent geografisk skaber sine designs. Nu sidder jeg i Aarhus. Jeg kunne lige så godt sidde i Berlin eller Paris og lave, hvad jeg laver. Når man tænker internationalt betyder det meget at bygge et netværk op i udlandet. Derfor bruger vi meget tid, og penge, på at rejse specielt til Paris, hvor vi er ved at opbygge et showroom, siger Leon Louis. Væksten i de kreative erhverv i Aarhus går dog ikke hurtigere, end efterspørgslen fra kunderne berettiger til. Når dansk erhvervsliv i dag tænker globalt, skal de kreative ydelser også have et internationalt tilsnit. Men det er ikke et problem for kreative hjerner, mener grundlæggeren af M2 Film, Mads Munk. Verden har altid været vores legeplads. Det vidner interessen fra udlandet for vores film også om. Fleggaard-reklamen blev kåret som probably the best commercial ever, og vores Midttrafik film er blevet omtalt globalt, fx i New York Times, siger Mads Munk. De kreative virksomheder konkurrerer også imod lavere internationale lønninger. Af samme grund har M2 Film opbygget et kontor med 100 ansatte i Bangkok. 80 mere er på vej. Vores folk i Bangkok laver mere rutineprægede ting såsom 3D- animationer og postproduktion. Men dét at vi sparer lønkroner er med til at gøre det muligt at opruste i Aarhus og København, hvor vi i dag har henholdsvis 55 og 35 af de mest talentfulde filmfolk ansat, siger Mads Munk. Når vi åbner vinduerne i Aarhus ved vi godt, det ikke er verden. Det tvinger os til at tænke mere kreativt. Mads Munk, M2 Film Selv er han opvokset i Aarhus og siger, at han nyder byens størrelse og varme. Her er man ikke længere end et led væk fra hvem som helst bankdirektøren, vindmøllebossen, osv. I Aarhus mister man ikke jordforbindelsen. Det er vigtigt for mig, siger Mads Munk, der i perioder bor i New York, LA, Bangkok og København. Arkitema Prisvindende arkitektfirma. Stiftet i % eksport. 270 ansatte, heraf 200 i Danmark. Leon Louis Avantgarde tøjmærke. Stiftet i % eksport. 2 medejere (Leon Louis og Esben Leschly Blegvad). Designit Europas største designbureau. Stiftet i % (af den danske omsætning) eksport. 250 medarbejdere, heraf 150 i Danmark. M2Film Danmarks største producent af reklamefilm. Årets producent i Danmark. Stiftet i Ingen eksport. 190 ansatte (heraf 100 i Bangkok 80 mere i i Aarhus og 35 i København). Globale giganter investerer i Aarhus I de seneste år har Aarhus oplevet vækst i investeringer fra store globale virksomheder. Det er fra virksomheder som Johnson Controls, Google og CSC, som alle har kompetence centre i Aarhus. Seneste skud på stammen er den amerikanske kemikoncern Dupont, der sidste år købte Danisco for 36 milliarder kroner og som satser på at udvide aktiviteterne i Aarhus. Craig Binetti, direktør i Dupont Nutrition & Health Craig Binetti har været leder i Dupont siden I 2012 var han en af de ansvarlige for Dupont s overtagelse af Danisco. Craig Binetti er leder for Nutrition & Health, som består af Danisco, Solae og Dupont Qualicon. Efter opkøbet af Danisco valgte Dupont at placere virksomhedens globale innovationsenhed, det såkaldte Center of Excellence, for fødevarer og energi i Brabrand. Her sidder 500 medarbejdere og udvikler produkter, der skal være med til at skabe vækst for Dupont. Innovationsenheden i Brabrand spiller en afgørende rolle for Duponts mulig heder for at skabe vækst på føde vare- og energiområdet. Det er et område, vi satser på, fordi vi ønsker at skabe produkter, der kan være med til at løse de globale udfordringer, verden står overfor, siger Craig Binetti. Udfordringerne handler til dels om, at der bliver flere og flere munde at mætte i 2050 runder jordens befolkning 9 milliarder. Det stiller store krav til billigere og samtidig mere er nærings rigtige fødevarer, der påvirker miljøet mindst muligt. Globalt bruger Dupont 60 procent af sit forsknings- og udviklingsbudget på fødevareområdet. Et andet fokus for Dupont er fedme. I alt 17 procent af verdens befolkning lider i dag af fedme, hvilket kræver sundere fødevarer. Den forskning, Dupont laver i Brabrand, handler bl.a. om at udvikle bæredygtige ingre dienser til fødevarer, der både er sunde, ernæringsrigtige og billige at producere. Det er et område, vi vil investere mere i, siger Craig Binetti. Dupont har i alt 1200 ansatte i Danmark. Ud over de 500 ansatte i Brabrand er der en produktionsenhed i Grindsted og kontor i København. Lige nu er selskabet nummer 270 på den globale Fortune 500-liste. Side 6 / Årsmagasin Aarhus. Danish for progress. Aarhus. Danish for progress. Årsmagasin / Side 7

5 Aarhus StudentER Boom Studenterboomet er mere guld på gaden for erhvervslivet lige fra erhvervsuddannelser til PhD.-uddannelser. Det fastholder og tiltrækker virksomheder og arbejdspladser til byen. Det er et afgørende unique selling point for at samle og udvide virksomhedsaktiviteter i byen. Jan Beyer Schmidt-Sørensen, Erhvervschef, Borgmesterens Afdeling, Aarhus Kommune

6 Samlet antal studerende på videregående uddannelser i Aarhus, heraf: 1 HASLE danske PhD studerende s Ha Aarhus Universitet gvej Rin le 1 rdr No Vib or Åby Ringve j internationale studerende e de gga Rin 5 gve j ÅBYHØJ Vestre Ringgade Silkeborgve j 8 Spanie n ingvej Viby R Marselis Boulevard KaosPiloterne // H edeager 2, 8200 Aarhus N (VIA Campus Aarhus N) (Hoved-adresse for VIA i Aarhus) // Oluf Palmes Allé 11, 8200 Aarhus N // Borggade 6, 8000 Aarhuc C // Mejlgade 35, 8000 Aarhuc C // studerende, heraf 120 internationale // 790 studerende, heraf ingen internationale studerende // 108 studerende, heraf 43 internationale Danmarks Medie- og Journalistskole havde i 2011 en omsætning på 84 millioner kroner. Maskinmesterskolen havde i 2011 en årsomsætning på 63 millioner kroner. KaosPiloterne har 16 medarbejdere. Danmarks Medie- og Journalistskole har 167 medarbejdere. Maskinmesterskolen har 91 medarbejdere. 9 Det Jyske Musikkonservatorium Det Jyske Kunstakademi / Sønderhøj 30, 8260 Viby J // Nørreport 20, 8000 Aarhus C // Skovgaardsgade 2C, 8000 Aarhus C / Mejlgade 32-34, 8000 Aarhus C // 914 studerende, heraf 259 internationale // 421 studerende, heraf 17 internationale Arkitektskolen havde i 2011 en årsomsætning på 118 millioner kroner. Det Jyske Musikkonservatorium havde i 2011 en årsomsætning på 84 millioner kroner. Arkitektskolen har 167 medarbejdere. Musikkonservatoriet har 167 medarbejdere. Erhvervsakademiet har 263 medarbejdere. ej Sy d 7 Arkitektskolen Aarhus Erhvervsakademiet havde i 2011 en årsomsætning på 169 millioner kroner. Rin gv 5 Erhvervsakademi Aarhus / studerende, heraf 678 internationale Torben Vilsgaard, Erhvervsdirektør, ErhvervSilkeborg Side 10 / Årsmagasin Aarhus. Danish for progress. Aarhus Maskinmesterskole VIA i Aarhus har 992 medarbejdere. ndve jen j ve 3 g or 8 Stra HOLME rb de an k S 6 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole 3 VIBY 4 VIA University College VIA i Aarhus havde i 2011 en årsomsætning på 350 millioner kroner. Kystvejen Nicolai Francis Jensen Adm. Direktør De Danske Gærfabrikker A/S/Lallemand Aarhus Universitet havde i 2011 en samlet årsomsætning på 5,87 milliarder kroner. // studerende, heraf 266 internationale Adgangen til kompetent arbejdskraft er én af de vigtigste forudsætninger for at skabe vækst blandt virksomhederne og de offentlige institutioner i Silkeborgområdet. I forhold til de kompetencer virksomhederne efterspørger, er den uddannelsesmæssige mangoldighed og specialviden i hele Aarhusområdet af afgørende betydning for den fortsatte udvikling i Silkeborg området. // studerende, heraf internationale 2 ÅBY For De Danske Gærfabrikker/Lallemand er det vigtigt, at vi som udviklingsfokuseret produktionsvirksomhed kan trække på især teknisk veluddannede kandidater fra uddannelsesinstitutioner i Aarhus. // Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C (Administrationen) Aarhus Universitet har samlet medarbejdere greth es Ve j internationale PhD studerende heraf internationale udvekslingsstuderende om de videregående uddannelser i Aarhus RISSKOV 4 Dronn ing M ar SKEJBY Grenåvej v ej ders Ran + Facts v ej ders Ran Uddannelsesområdet er en vigtig vækstparameter for Aarhus. Dels bidrager det med veluddannet og kompetent arbejdskraft til byens virksomheder. Dels er byens mange uddannelsesinstitutioner i sig selv en erhvervspolitisk styrkeposition med mange arbejdspladser. HØJBJERG Side 12 / Årsmagasin Aarhus. Danish for progress. SKÅDE / 39 studerende, heraf 1 international Det Jyske Kunstakademi havde i 2011 en årsomsætning på 3 millioner kroner. Det Jyske Kunstakademi har 14 medarbejdere. Aarhus. Danish for progress. Årsmagasin / Side 13

7 Internationale tilbud til virksomheder Vi er lige her i Aarhus siger Key Account Manager for Vækst hus Midtjyllands Inter nationale Platform, Søren Asp Mikkelsen. Og dem, der er lige her på Katrinebjerg i Århus og ude ved de midtjyske iværksættere og virksomheder, er en hel stribe organisationer og programmer, der kan hjælpe virksomheder fra Region Midtjylland ud i verden. Det kan Platformen hjælpe med: Markedsanalyser Markedsbesøg Eksportcoaches Eksportforberedelse Eksportstartpakker Innovationspakker Danida Business Partnerships Salg til internationale organisationer Investeringer i projekter i vækstmarkederne Aarhus trodser i disse år den økonomiske krise med et reelt byggeboom, som inkluderer investeringer i størrelsesordenen 35 mia. kroner. Udviklingen skubbes blandt andet frem af den store befolkningstilvækst i Aarhus, som i de seneste år har ligget på ca indbyggere om året. Derudover skabes udviklingen af de mange nye studerende på uddannelses institutionerne, hvor Aarhus nu runder studerende, samt fra de mange nye erhvervsdomiciler i byen. De følges op af offentlige byggerier og infrastruktur. I Aarhus er der planer om at fortætte Midtbyen og udnytte de byudviklings muligheder, som opstår i de kommende år. Som developer og investor kan du holde dig orienteret om fremtidens muligheder samt den næste bølge af udviklingsområder på: Fremtidens Byggeboom i Aarhus Fuldt blus på nye udviklingsområder Det drejer sig om Eksportrådet, Vitus og Vitus Vækst, IFU og regionens eksportog internationaliserings projekt, GLOBALmidt. Til sammen udgør de Væksthus Midt jyllands Internationale Platform. Peter Mygind Rasmussen, Internationaliseringsrådgiver, Eksportrådet Jeg har til dagligt mit kontor ved Væksthuset i Midtjylland. Det giver mig et fantastisk netværk iblandt konsulenterne, der hver især har et unikt netværk iblandt virksomhederne i Midtjylland. Som eksportrådets repræsentant er det min opgave at hjælpe virksomheder med deres eksport. Eksportrådet har 90 repræsentationer i 60 lande, hvor eksperter kan hjælpe med konkret hjælp til eksport. Med min baggrund fra bl.a. Østeuropa kan jeg sætte fokus på virksomhedernes eksportindsats, siger Peter Mygind Rasmussen. Frank Zimmermann, Investeringsrådgiver, Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en fond der investerer med danske virksomheder der etablerer sig i vækstmarkederne. Formålet er at skabe udvikling i udviklingslande gennem kommercielt bæredygtige privatsektor investeringer. Udover kapital bidrager IFU med mere end 40 års er faringer fra mere end 750 investeringer, siger Frank Zimmermann, der siden oktober 2012 har taget plads i Væksthusets Internationale platform og derfra dækker hele Jylland. IFU har regionale kontorer i Nairobi, Johannesburg, Accra, Beijing, New Delhi og Kairo samt hovedkontor i København. Tonny Danielsen, Projektleder, Vitus/Vitus Vækst Vitus og Vitus Vækst er Eksportrådets eliteprogram for danske virksomheder, der kan og vil ekspandere internationalt. Programmet hjælper med at sætte fokus mod nye markeder og kickstarte eksporten hurtigt og effektivt gennem intensive forløb på op til 18 måneder. Vitus har fokus på nærmarkederne og Vitus Vækst på fjernmarkederne, siger Tonny Danielsen, der har sendt omkring 70 virksomheder gennem programmerne siden Vitus og Vitus Vækst er nationale programmer, der ikke alene har fokus på Region Midtjylland. Søren Asp Mikkelsen, Key Account Manager, GLOBALmidt GLOBALmidt er Region Midtjyllands satsning på eksport- og internationaliseringsområdet. Vi hjælper bedst virksomhederne ved at bringe flere spidskompetencer i spil. Derfor er Eksportforeningen, Håndværksrådet, Enterprise Europe Network og Via University College med i projektet. Vi laver bl.a. en eksportcoach ordning, forberedelseskurser, tager ud på nye markeder, og hjælper med at øge salget til internationale organisa tioner som EU og FN, siger Søren Asp Mikkelsen, der kommer fra en stilling som souschef og leder af handelsafdelingen på den danske ambassade i Sydafrika. Nye Ved Elev påbegyndes udviklingen af en helt ny by med navnet Nye Lisbjerg De første byggerier i Lisbjerg er allerede realiseret, men meget snart lyder startskuddet for alvor til den nye by i Lisbjerg Bryggervej Det tidligere industriområde i Risskov ved bryggervej omdannes til en bydel Psykiatrisk Hospital Region Midtjylland arbejder med at bygge nyt psykiatrisk hospital i Skejby. Det åbner nye anvendelses- og udviklingsmuligheder i Risskov Kommunehospitalet Kommunehospitalområdet er med sin placering på videnaksen velegnet til uddannelses formål De Bynære Havnearealer Der er stadig enkelte ledige bolig- og erhvervsfelter på Pier 4, og på sigt sker den videre udvikling på Pier 3. Amtssygehuset Samlingen af Aarhus universitetshospital i Skejby betyder, at matriklen ved Amtssygehuset, Tage-Hansens Gade bliver ledig til andre formål Gellerup Gellerup-området vil allerede fra 2013 begynde transformationen til en integreret, attraktiv bydel Tulip-grunden Tulips gamle slagteri i Brabrand kan udvikles med mulighed for byomdannelse Rutebilstationen Der kommer en ny busterminal ved banegården, og rutebilsstationen udvikles til en bydel i hjertet af Aarhus. Fragtmandscentralen Den tidligere fragtmandcentral i Åbyhøj giver mulighed for byomdannelse Godsbanen Åbningen af kulturproduktionscentret på Godsbanen var første skridt i omdannelsen af Godsbanearealerne P.P. Ørumsgade Sygehusmatriklen ved P.P. Ørums Gade bliver ledig og er udlagt til byomdannelse Viby J. Velbeliggende erhvervsområde tæt på motorvej og letbane skal videreudvikles Side 14 / Årsmagasin Aarhus. Danish for progress. Aarhus. Danish for progress. Årsmagasin / Side 15

8 I 2013/2014 ligger mulighederne primært udenfor Danmark, hvorefter der igen er et lokalt marked for APRO Wind i for bindelse med Horns Rev III og Kriegers Flak projekterne. For APRO Wind er den klart største trussel det høje lønniveau for danske medarbejdere. På sporet af en ny infrastruktur Voxpop Business Region Aarhus Hvad ser du som den største mulighed og trussel i 2013 for din virksomhed og for regionen? 2013 bliver endnu et spændende år for den økonomiske situation i hele verden. Vi er i Danmark og i Østjylland stærkt afhængige af hvordan resten af verden og især Europa udvikler sig. Vores økonomi, vores beskæftigelse og i sidste ende vores levestandard afhænger heraf. Heldigvis har vi også selv mulighed for at påvirke dette. Vore muligheder som østjyder for at påvirke Europas udvikling er mindst lige så store som enhver anden europæers muligheder. Og vi har gode forudsætninger herfor. Vi har kompeten cer og styrker, der kan skabe værdi både for os selv og for resten af verden. Lad os udnytte vore muligheder. Per Asmussen, Kamstrup A/S, 8660 Skanderborg Den største mulighed for Zeuner Grafisk er fortsat at gå efter posi tionen som Danmarks Bedste Trykkeri, på trods af de meget store problemer den grafiske branche befinder sig i. Nøglen er at investere og søge nye muligheder, specielt inden for det digitale område. Den største trussel for Zeuner, og for regionen, er, at stemningen i samfundet, i medierne og i erhvervslivet ikke ændres. Den er en væsentlig årsag til det negative erhvervsklima, som gør det særdeles vanskeligt for den enkelte virksomhed at opfylde sine vækstmålsætninger og ikke mindst at sikre en positiv bundlinie. Bent Hübertz, Zeuner Grafisk as, 8300 Odder Kvadrats store mulighed i øjeblikket er, at vi de seneste år har outperformet vores europæiske konkurrenter, og at vi skal fastholde denne udvikling gennem øget innovation i markeder, produkter og nye former for service. Truslen for Kvadrat som andre virksomheder er det danske samfunds selvforståelse, som er afgørende globalt udfordret. Anders Byriel, Kvadrat, 8400 Ebeltoft Hvis ikke regionen skal blive et "udkants- Danmark" skal der en større klarhed til omkring transportforbindelserne over Kattegat, dels færgen og dels støtten til Kattegatbroen vi investerer ikke mere i regionen, før det er afklaret. Thorkil Andersen, Frode Laursen, 8382 Hinnerup Apro Wind A/S har haft massiv fremgang i En omsætningsfremgang på mere end 700 % og en endnu større resultat fremgang vidner om et ekstremt travlt Etableringen af Anholt Havmølle Park er stærkt medvirkende til den vækst, som nu gi ver os mulighederne i 2013 og fremover. Vi har opnået en størrelse og en kompetence, så vi har mulighed for at byde ind på flere større vindmølleprojekter i Tyskland og England. Morten Basse Jensen, Apro Wind, 8500 Grenå Verden er optaget af grøn vækst. Det er et stærkt udviklingspunkt for regionen. På Samsø, som i Region Midtjylland, har grøn vækst været et nyt udviklingspoten tiale i de sidste år. Med 100 % selvforsyning har Samsø vendt fokus fra en traditionel tænkning baseret på landbrug og turisme til nu også at udvikle grøn innovation, som giver arbejde i erhvervsturisme, kursusvirksomhed, kapacitetsopbygning af håndværkere, modernisering af boliger og installation af grønne energi teknologier. Truslen er, at en finanskrise med deraf vigende investeringslyst standser en grøn vækst. Det må ikke ske! Potentialet er der, og grøn vækst og grønt lederskab er regionens varemærke. Søren Hermansen, Samsø Energiakademi, 8305 Samsø I en erhvervsverden, der også for SMV erne bliver mere og mere globaliseret, er den største udfordring fortsat den store vækst, der er i Fjernøsten ikke alene i Kina, men også i Indien, og Indonesien samt Australien. Det gælder både, hvis man vil source og hvis man vil sælge. Jeg ser den største trussel for virksomheder, som at de ressourcemæssige personer på både ejer- og lederside ikke afsætter de tilstrækkeligt fokuserede nøgle personer og de nødvendige ressourcer til at få skubbet toplinjen opad. Ligeledes at der ikke lægges tilstrækkelig energi og vilje i at forfølge de muligheder, der er. Det er uhyre vigtigt at fastholde og pleje de nøglekunder og nøgleleverandører, som virksomhederne har. Eskild Lyngholm, Ferskvandscentret, AQUA, 8600 Silkeborg Velfungerende infrastruktur er afgørende, hvis Aarhus skal skabe vækst og udvikling. Ny infrastruktur står derfor højt på dagsordnen. De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i fælles skab udarbejdet et indspil til Folketinget med en prioritering af infrastrukturprojekter på kort, mellemlangt og langt sigt. Målet er at sikre, at den midt jyske region sender et stærkt og entydigt signal om, hvilke projekter der er afgørende for fortsat vækst og udvikling i Aarhus og Midt jylland, når Folketingets partier i efteråret 2013 skal for handle om nye investeringer i infrastruktur. Sådan vil det se ud, når letbanen kører på Skolebakken om nogle år. Letbanen i fokus Første etape af letbanen i Aarhus står klar i 2016, og de næste etaper er i støbeskeen. Aarhus og Favrskov kommuner har i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret 2012 afsat midler til udarbejdelse af en VVM redegørelse for en letbaneetape til Hinnerup og Aarhus. Derudover er der afsat midler til en VVM redegørelse for en letbaneetape til Brabrand. Turbo på elektrificering Såfremt Danmark skal matche den udvikling, der sker i det øvrige Europa, skal landets hoved jernbanestrækning elektrificeres. Derfor er det helt uacceptabelt, at den østjyske længde bane mellem Fredericia og Aalborg ikke er elektrificeret. Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard og en række jyske borgmestre ønsker sammen med transportminister Henrik Dam Kristensen at sætte turbo på moderniseringen af hoved jernbanenettet. Målet er at sikre, at togdriften i Aarhus og resten af Østjylland er fremtids sikret og forbundet med resten af Europa. Transportminister Henrik Dam Kristensen: Ingen, der har fulgt mit første år som transportminister, kan være i tvivl om, at elektrificering af jernbanen er en af mine klare hovedprioriteter. Elektrificering af jernbanen er både godt for klimaet, en god forretning for samfundet og vil på lidt længere sigt give en mere stabil togdrift i Danmark. Der er derfor ingen tvivl om, at regeringen arbejder for at fremme elektrificeringen mest muligt. Side 16 / Årsmagasin Aarhus. Danish for progress. Aarhus. Danish for progress. Årsmagasin / Side 17

9 Fødevareklyngen satser på international gennemslagskraft Aarhus har, hvad der skal til for at skabe et af Europas stærkeste innovationsmiljøer for fødevarer. Men den unikke position skal ud nyttes, hvis udlandet for alvor skal få øjnene op for fødevareinnovationen i Aarhus. Aarhus har alle ingredienserne til at skabe global innovation på fødevare og ingrediensområdet. I og omkring byen findes en unik kombination af en række af verdens førende fødevarevirksomheder, ingrediensproducenter, en underskov af mindre fødevarevirksomheder samt et universitet, der leverer forskning i verdensklasse. Det mener en række ledere i branchen. Det, der mangler nu, er at finde opskriften, der gør ingredienserne til en god kage, siger Jais Valeur, executive vice president i Arla Foods. Med en baggrund fra fødevarevirksomheder over hele verden ved Jais Valeur, hvad der skal til, hvis man som fødevareproducent vil have international succes. Og han er optimist på den aarhusianske fødevareklynges vegne. Det vi har i Aarhus er unikt, og lige nu sker der rigtig meget på fødevareområdet i byen. Der er en fælles forståelse af, at hvis vi skal ekspandere globalt i forhold til innovation, eksport og vækst, er det vigtigt at virksomheder, forskning og myndigheder samarbejder. Her spiller universitetet og kommunen en stor rolle i forhold til at facilitere en krydsbestøvning, der kommer alle parter til gode, siger Jais Valeur. Højtuddannede er vigtige for fødevareklyngen Ud over Arla Foods er virksomheder som DuPont (Danisco), Tulip, Danish Crown og Aarhus Karlshamn placeret i og omkring Aarhus. Til sammen repræsenterer de en omsætning på over 100 milliarder kroner. Ifølge virksomhederne er adgangen til højtuddannede medarbejdere og den nyeste forskning på området én af de vigtigste grunde til, at Aarhus er attraktiv. De højtuddannede kommer bl.a. fra Aarhus Universitet, hvor man i mange år har satset markant på forskning og uddannelse inden for landbrug, fødevarer og miljø. Prorektor på Aarhus Universitet Søren E. Frandsen siger, at jordbrugsforskningen og den relaterede forskningen på Aarhus Universitet hører til blandt den bedste i verden. Forskningsgrupper på Aarhus Universitet, der er direkte eller indirekte involveret i jordbrugs- og fødevareforskningen, hører til blandt de bedste i verden med forskningsresultater og viden, der i et innovativt samarbejde med virksomheder kan omsættes til værditilvækst og beskæftigelse i såvel det primære landbrug som følge- og forarbejdningsindustrien. Der er et stort og globalt vækstpotentiale i forhold til fx det at brødføde den stigende globale befolkning, at sikre en tilstrækkelig forsyning af energi og en natur- og miljørigtig udnyttelse af jordens ressourcer, siger Søren E. Frandsen. Synergien mellem forskning og industri skal styrkes Han er enig med Jais Valeur i, at Aarhus har en stærk fødevareklynge og oplever, at branchen klarer sig godt i udlandet fx på det vigtige kinesiske marked. Men synergien mellem forskning og industri og i stigende grad mellem forskellige forskningsområder såsom IT, fødevarer, sundhed og energi - skal udnyttes bedre, mener Søren E. Frandsen. Vi har et kæmpe eksportpotentiale inden for det her felt. Og vi er godt i gang. Fx har vi på universitetet oprettet et Nationalt Center for Fødevarer og Landbrug, og vi har mere end 200 PhD er, heraf halvdelen udenlandske, som forsker i området og søger hertil pga. vores internationale renommé. Derudover er forskningen på bl.a. bioenergiområdet og på naturog miljøområdet fortsat styrke positioner og interessen for at indgå i de store europæiske satsninger, som involverer både universiteter og virksomheder, er ganske stor, siger prorektoren. Branchen er god til at omsætte ny viden De fleste af Aarhus Universitet s PhD er indenfor fødevareområdet ender ude i virksomheder og hos myndigheder. Det viser, at branchen er dygtig til at bringe den nyeste viden i spil, mener Søren E. Frandsen. Et tiltag, der kan hjælpe videnoverførslen mellem virksomheder og forskere, er etableringen af Agro Food Park ved Skejby, som Aarhus Kommune i samarbejde med regionen, universi tetet og fødevare- og landbrugsindustrien fortsat spiller en aktiv rolle i. Agro Food Park vil tiltrække internationale investeringer Formand for Agro Food Park, Jan Mousing, siger, at man er i gang med et internationalt fremstød, der bl.a. skal tiltrække investeringer til Aarhus-området fra udlandet. Ud over private investeringer handler det også om at målrette aktiviteter i forhold til EU s nye ramme program for forskning og innovation, Horizon Om otte år er målet, at Agro Food Park er blandt verdens fem største videns- og innovationsklynger inden for landbrug, fødevarer, sundhed og bioenergi. Til den tid forventer vi, at parken huser vidensmedarbejdere. I dag er vi 800 fordelt på 31 virksomheder og organisationer, siger Jan Mousing. Vækst skal skabes via innovation Jais Valeur mener, fødevareklyngen i Aarhus er blevet mere ambitiøs i forhold internationalisering og mulighederne for at skabe vækst via innovation. Men det helt afgørende for ham er, om Aarhus også i fremtiden vil kunne fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. Arla Foods bruger årligt 250 mio. kroner på forskning og udvikling, bl.a. på afdelingen i Brabrand og ingrediensafdelingen i Viby men en række forskere sidder i dag også i udlandet. Arla Foods skal leve af at have de dygtigste medarbejdere. Og konkurrencen om talenterne er for længst blevet global, siger Jais Valeur. Nordeuropas største Food Festival i Aarhus også i 2013 Danmarks nye madfestival, Food Festival, valgte Aarhus som et naturligt centrum. Festivalen, som blev afholdt første gang i september, er Nordeuropas største og bliver en tilbagevendende begivenhed i byen. Direktøren for organisationen FOOD, Pelle Øby Andersen, siger, valget af Aarhus var oplagt. Den danske fødevareindustris hjemmebane er jo området omkring Aarhus. Der er intet sted i Nordeuropa med en større koncentration af producenter, fra de helt store multinationale til de små økoproducenter, siger han. Food Festivalen kom rigtigt godt fra start og ifølge Pelle Øby Andersen var det ikke svært at tiltrække internationale indkøbere og journalister til eventen. Der er stor interesse for danske fødevarer i øjeblikket. Det vil vi udnytte til at skabe endnu større interesse for Food Festival i 2013, siger han. Side 18 / Årsmagasin Aarhus. Danish for progress. Aarhus. Danish for progress. Årsmagasin / Side 19

10 Udgivet af Business Aarhus Borgmesterens Afdeling Rådhuset 8000 Aarhus C Tlf: business@aarhus.dk Magasinet er produceret i samarbejde med Kernel Global og Journalist Camilla Marcinkowski. Forside-foto: Henrik Sivertsen