En udstilling om kunstlegepladser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En udstilling om kunstlegepladser"

Transkript

1 En udstilling om kunstlegepladser

2 Christine Buhl Andersen, Museumsdirektør En udstilling om kunstlegepladser Forord 2 Hannah Heilmann og Anna Maria Helgadottir Ufoh Sloth Lsdh, 2012 Foto: Erling Lykke Jeppesen Indhold 3 Forord 6 Introduktion DOKUMENTATION 8 Tivolaj Kunstnerlegepladsen i Tivoli, Skrammellegepladsen 13 Palle Nielsen, Modellen En modell för ett kvalitativt samhälle, Kerstin Bergendal, En legeplads i Ballerup, samt Hus Huske Hypoteser, Konvoj, Legeplads til Børnehuset Søndergården, påbegyndt Plads Til Leg Københavns Kommunes kunstlegepladser, EKSPERIMENT 24 Camilla Berner 26 Vibe Bredahl 28 Andreas Schulenburg 30 Anders Bonnesen 32 Hannah Heilmann og Anna Maria Helgadottir KOM OG LEG! er en af KØS store satsninger i Her forenes et historisk tilbageblik på det, der har vist sig at være en fornem og original tradition i dansk kunst kunstlegepladsen i det offentlige rum med et eksperimenterende udstillingsgreb i form af en kæmpe indendørs legeplads skabt af seks billedkunstnere på museets tagetage. Det har længe været en drøm at forene netop disse to elementer i en udstilling. Hvad angår det historiske tilbageblik havde museet allerede skitser og modeller af bl.a. William Fridericia til forlystelsesparken Tivolis nu nedlagte kunstnerlegeplads Tivolaj (1958) i samlingen. I 2011 er museets samling blevet udvidet med modeller til Randi og Katrines kunstlegeplads på Nikolaj Plads i København. Vi vidste imidlertid, at emnet rummede et større materiale og det er derfor særdeles tilfredsstillende, at det er lykkedes at finde frem til endnu mere enestående materiale bl.a. om Tivolaj hos Torsten Johanssons familie. Johansson stod bag den skulpturelt udførte, knaldgule rutsjebane på denne nyskabende legeplads. Udstillingen viser også dokumentationsmateriale fra Palle Nielsens banebrydende projekt i 1968: en gigantisk indendørs legeplads på Moderna Museet i Stockholm. Kerstin Bergendal og kunstnergruppen Konvoj er også repræsenteret i udstillingen. Med dokumentation af deres respektive legepladsprojekter, sættes fokus på brug af relationelle praksisser i udformningen af legepladser. KOM OG LEG! tematiserer, hvordan restriktioner og reglementer gør det vanskeligt at lave vilde, kunstneriske legepladser. Vi kender alle gyset over den sjove rutsjebane, den vilde vippe osv., men den tid er forbi, hvor man uskyldigt kunne kravle rundt på byggelegepladser, gynge højt uden faldunderlag osv. I dag er vi optagede af regulativer, 3

3 Forord Forord jura og ansvarsplacering i forhold til eventuelle ulykker og det kan derfor blive svært at etablere de vilde legepladser. Ikke desto mindre er emnet særdeles aktuelt i forbindelse med Københavns Kommunes projekt Plads Til Leg med indtil videre fem kunstlegepladser af Randi og Katrine, Nina Saunders, Peter Land, Eva Steen Christensen og Tanja Rau. Vi er glade for, at også dette projekt er repræsenteret på udstillingen. 4 For KØS har det imidlertid været vigtigt at koble den historiske analyse og tilbageblikket med en mulighed for at lege, og der skal derfor lyde en varm tak til de seks kunstnere, som har skabt legeelementer til udstillingen: Anders Bonnesen, Camilla Berner, Andreas Schulenburg, Vibe Bredahl, Hannah Heilmann og Anna Maria Helgadottir. Også tak til Fantasileg Aps, der har fungeret som udstillingens sikkerhedskonsulenter. 5 Vi vil også gerne takke Københavns Kommune og i særdeleshed Louise Banke Kristensen, som har deltaget i et formidabelt samarbejde om projektet med input til udstillingens opbygning og formål samt til den midlertidige etablering af et legeelement på museets forplads. Her vil man i udstillingsperioden kunne lege på en Jorden-er-giftig-bane af fluesvampe, oprindeligt skabt af Peter Land til kunstlegepladsen i Utterslev Mose. Bikubenfonden skal have en varm tak for en generøs støtte til projektet. Det gælder også Køge Kommunes Kulturudvalg, som ligeledes har støttet generøst og hermed takkes. Uden disse økonomiske tilskud havde projektet ikke kunnet realiseres. Vi vil også gerne takke alle de, der har udlånt kunstværker specielt Torsten Johanssons familie, som har udlånt skitser og modeller og desuden fundet fantastisk arkivmateriale frem om 1950 ernes presseomtale af Tivolaj. Endelig skal der lyde en stor tak til udstillingens kurator Christina Stenka Hellfach samt til hendes assistent, kunsthistoriker Anna Louise Manly, for et særdeles engageret, kreativt og målrettet arbejde med udstillingen. Torsten Johansson, Rutsjebane, Tivolaj, 1958 Foto: Mark Kauffman

4 6 Introduktion Christina Stenka Hellfach, kurator KOM OG LEG! En udstilling om kunstlegepladser Legepladsen er et offentligt rum, der traditionelt formgives af arkitekter og landskabsarkitekter. Men inden for de seneste år er legepladser udviklet af billedkunstnere dukket op som alternativer til den traditionelle måde at tænke legepladser på, heraf betegnelsen kunstlegepladser. For billedkunstnere kan der være en stor udfordring forbundet med formgivning af legepladser. For mens de på den ene side skal fastholde kravet om kunstnerisk integritet og en ambition om at forholde sig kritisk diskuterende til produktionen, skal de indordne sig under forskellige krav i forbindelse med sikkerhedsregler, legepladslovgivning, økonomi, driftsspørgsmål etc. Det er på dette sted midt imellem en billedkunstnerisk og en arkitektonisk praksis, at kunstlegepladsen vokser frem. Med udstillingen KOM OG LEG! En udstilling om kunstlegepladser vil KØS undersøge kunstlegepladsens aktualitet og billedkunstens betydning for formgivningen af legepladsen. Hvad kan billedkunstnere byde ind med, når leg bliver sat i spil i det offentlige rum? Hvad har billedkunstnere tidligere gjort, og hvad kan de bidrage med, når fremtidens legepladser skal udvikles? KOM OG LEG! viser for første gang i Danmark en samlet præsentation af en række billedkunstneres arbejde med formgivning af legepladsen, både realiserede og ikke realiserede legepladser, igangværende projekter såvel som nyproducerede kunstværker, som børn må lege med. Herigennem vil udstillingen pege på de forskellige tilgange og strategier billedkunstnere benytter, når de formgiver legeobjekter eller er med til at udvikle legepladser. Dokumentation og eksperiment Udstillingen er delt i en dokumenterende og eksperimenterende del. På udstillingens dokumentariske del på 2. sal vises gennem skitser, modeller og video et udvalg af de væsentligste kunstlegepladser fra 1950 erne og frem til i dag. Tivolis kunstnerlegeplads Tivolaj fra 1958 er et tidligt eksempel på kunstens sociale funktion som mødested, hvor de besøgende er aktivt deltagende. Palle Nielsens indendørs legeplads Modellen - En Modell for ett kvalitativt samhälle fra 1968 er et revolutionært og utopisk projekt, hvor legen bliver synonym med frihed og kreativitet og i sidste ende med troen på et bedre samfund. Kerstin Bergendal og kunstnerduoen Konvojs arbejde med legepladsen tager udgangspunkt i en relationel praksis, hvor børnene, legepladsens egentlige brugere, inddrages som medskabere af legepladsens elementer. Endelig viser udstillingen Københavns Kommunes fem kunstlegepladser, som er realiseret i forbindelse med renoveringen af kommunens omkring 130 legepladser. Til udstillingens eksperimenterende del har KØS inviteret seks billedkunstnere til hver især at eksperimentere med et nyproduceret kunstværk, som børn kan lege med. Formålet er at omdanne museets 3. sal til et eksperimenterende rum, hvor mulighederne og rammerne for legeobjekter kan udforskes ud fra spørgsmålet om, hvad leg er og hvordan leg kan sættes i spil på nye måder. Som ramme for eksperimenterne er billedkunstnerne inviteret ud fra en række kategorier for, hvordan børn leger: samlelege, regellege, fri leg, konstruktionslege og rollelege 1. Camilla Berner udforsker børns måde at samle på, mens man med Anders Bonnesens bidrag kan bygge sætnings- og trækonstruktioner. Vibe Bredahls værk er et stort puslespil, hvor brikkerne har flere funktioner. Hannah Heilmann og Anna Maria Helgadottirs påklædningsrum med spejle, hjelme og skærme udfordrer de traditionelle rollelege, og Andreas Schulenburg inviterer med sin pyramideboreplatform til både bevægelsesfremmende leg og rolleleg. Udstillingens eksperimenterende del giver samlet set et bud på, hvad billedkunstnere kan bidrage med af konstruktioner og rum relateret til leg. 1 Hans Henrik Knopp, Leg, læring og kreativitet hvorfor glade børn lærer mere, København

5 > Dokumentation Anna Louise Manly, kunsthistoriker Tivolaj Kunstnerlegepladsen i Tivoli, 1958 Dokumentation Tivolaj Verdens eventyrligste legeplads. 1 Aviserne var vilde med Tivolis kunstnerlegeplads, Tivolaj, ved åbningen i På baggrund af en original idé om at sætte leg og kunst i spil blev legepladsen anlagt af arkitekt Simon P. Henningsen ( ) og havearkitekt Eywin Langkilde ( ). Seks kunstnere blev inviteret til at formgive legepladsen med kunstkritiker Pierre Lübecker ( ) som konsulent. 8 At legepladsen blev skabt af kunstnere uden pædagogiske konsulenter er i tråd med en tidstypisk tankegang om, at kunsten i sig selv har en positiv og pædagogisk virkning på børn. En formodning om at fordi legepladsen var skabt af kunstnere, ville den være beslægtet med børnenes univers, præget af frihed, kreativitet og en kontinuerlig trang til at udforske og udfordre verden. 2 9 En samtidig avisartikel peger på det paradoksale i at Danmark, der vakte international opmærksomhed med skrammellegepladsen i 1940 erne, med Tivolaj på ny gjorde sig bemærket på legepladsområdet, men med en tilsyneladende modsatrettet strategi fra skrammel til kunst. 3 I Tivolaj fremstod kunsten dog ikke som noget ophøjet. Tværtimod kan legepladsen ses som et tidligt eksempel på billedkunstens sociale funktion som et mødested med aktive deltagere. Tivolajs legeelementer Ved indgangen til legepladsen bød Henry Heerups ( ) granitsten med inskriptionen Tivolaj velkommen. Heerup var også kunstneren bag legepladsens kravlesten. Henrik Starcke ( ) havde skabt et springvand: en Aladdinfigur omkranset af et appelsintræ. Gunnar Westmans ( ) bidrag var træfigurer med forskellige legefunktioner: Et pindsvin til ringspil, en fuglevippe, en gyngefisk, en karrusel med høns og en gyngefugl. Erik Spjæt Christensen ( ) skabte dekorative guldsmede, ugler og haner, Kunstlegepladsen Tivolaj, 1958 Fotos: Else Tholstrup og Det Kgl. Bibliotek

6 Dokumentation Tivolaj Dokumentation Christina Stenka Hellfach 10 forme til sandkassen og flodhestepapirkurve. William Fridericia ( ) stod bag De forbudte leges hus, der blandt andet indeholdt en kommandobro, et kalejdoskop, et kæmpe nøglehul og farveblandingshjul. Et fristed, hvor børnene kunne gøre alt det, der normalt var strengt forbudt, som at kigge ind ad nøglehullet og kure ned ad gelænderet. Legepladsens mest omtalte element var Torsten Johanssons ( ) rutsjebane. Her kunne børnene suse ned igennem en snørklet tunnel af gulmalede jernrør, som skabte et flimrende udkig til omgivelserne. Johansson skabte også Tegnepavillonen, Fyrværkeritræet, hvor en masse pærer illuderede fyrværkeri, og det seks meter høje Klatretræ, som måtte forsynes med forhindringer, da man fandt ud af, at det var muligt at klatre til tops. Noget lignende opstod med Fyrværkeritræet, som måtte ændres og til sidst fjernes, fordi man kunne skære sig på det. 4 Det tyder på, at sikkerhedsaspektet ikke havde højeste prioritet i det oprindelige design. Der var tale om brugskunst i bogstavelig forstand, og legeelementerne blev derfor slidt op med tiden. Flere elementer blev dog bevaret i mere eller mindre ændret form indtil I dag kan modeller og skitser af Torsten Johansson, William Fridericia og Gunnar Westman i KØS samling give et indblik i tankerne og processen bag 1950 ernes legepladssensation Tivolaj. 5 1 Verdens eventyrligste legeplads, Social-Demokraten, 25. april Luise Skak-Nielsen, Tivoli og verden udenfor, København 2000, s Tivoli får Tivolaj og fine orkestre, Aarhus Stiftstidende, 27. april Oplysning fra Tivoli februar 2012 og De pokkers unger, Aftenbladet, 14. maj Øvrig litteratur: Kjøbenhavns Sommer-Tivoli Årsberetning ; Om en legeplads, Pressemeddelelse fra Kjøbenhavns Sommer-Tivoli, 29. april Skrammellegepladsen Med Tivolaj gør Danmark sig bemærket. Men det er med en helt anden type legeplads, uden kunstnerisk deltagelse, at Danmark første gang vækker international opmærksomhed. Skrammellegeplads, Genbrugslegeplads og Byggelegeplads. Sådan lyder nogle af betegnelserne for den type legeplads, hvor børns fantasi, selvstændighed og evne til at samarbejde står i centrum. Ordet skrammellegeplads bliver første gang brugt i 1931 af den danske landskabsarkitekt C. Th. Sørensen ( ) i hans bog Parkpolitik i Sogn og Købstad. I bogen, som får stor international anerkendelse, foreslår han, at det offentlige rums tomme pladser anvendes til legepladser, hvor børn frit kan bygge af overflødigt materiale fra byggeri, gamle biler, papkasser etc. I 1943 er C. Th. Sørensen initiativtager til verdens første skrammellegeplads i Emdrup ved København. Ud fra en ambition om at give børn i byen samme muligheder som børn på landet, skal skrammellegepladsen give børn adgang til fri og skabende leg. Legepladsens eneste ansatte, pædagogen John Bertelsen ( ), formulerer stedets pædagogiske grundtanker, den praktisk orienterede 'skrammelogi', hvor frihed, kollektivitet og kreativitet er nøgleord. Stedet havde i den forstand sine rødder i den antiautoritære reformpædagogik. Flere af skrammellegepladserne, herunder den i Emdrup, eksisterer stadig og fungerer som institutioner og fritidshjem. Men hvor skrammellegepladsen engang var forbundet med en vis samfundsmæssig idealisme, er den i dag i højere grad identisk med traditionelle institutioner og fritidstilbud. Selvom mange af de originale tanker og idealer bliver holdt i hævd, gør nutidens strenge krav til sikkerhed det vanskeligt at fastholde skrammellegepladsens oprindelige ånd. 1 1 Ole Schultze Henriksen, Skrammellegepladsen - en undersøgelse af skrammellegepladsens/byggelegepladsens historie med udgangspunkt i perioden 1931 til 1947, CVU København og Nordsjælland,

7 Dokumentation Skrammellegepladsen Dokumentation Christina Stenka Hellfach Palle Nielsen (f. 1942) Modellen En modell för ett kvalitativt samhälle, 1968 Palle Nielsen er i 1960 erne med til at udforme en lang række legepladser og legepladsaktioner, hvor baggårde bliver ryddet og byggepladser omdannet til legepladser ud fra en ide om at give børn et friere liv gennem leg. Med udgangspunkt i skrammellegepladsens idégrundlag, hvor børns fantasi, selvstændighed og evne til at samarbejde er centralt, omdanner han i 1968 Moderna Museet i Stockholm til en kæmpe indendørs legeplads: Modellen En modell för ett kvalitativt samhälle. 12 Ambitionen med Modellen er at tilrettelægge et rum, hvor den frie og risikofyldte leg er mulig, og hvor børn kan udfolde deres kreativitet. Her får børnene rollen som aktive medspillere i et kæmpe fællesskabsorienteret minisamfund, hvor legen er synonym med frihed og kreativitet. Her er der frit valg på alle hylder: maling, tekstiler, brædder, bildæk, ureglementeret leg i klatrestativer, balancegang på reb, hulebyggeri, frit fald ned et i kæmpe skumgummibjerg, musik og rollespil med masker og kostumer. Alt sammen transmitteret på store tv-skærme i museets café. Modellen bliver lukket efter tre uger på grund af brandfare , heraf børn, besøger legepladsen i den periode. 13 Formålet med Modellen er at undersøge forestillingen om, hvordan børns tidlige sociale relationer former det voksne individ. Den frie leg giver direkte adgang til værdier som det kreative, det kollektive og det sociale. Legepladsen tydeliggør i den forstand et alternativ til det autoritære samfund. Som kunstnerisk manifestation fungerer den også som samfundskritisk model. Den repræsenterer en utopisk idé og drøm om et bedre samfund, hvor barnet gennem leg kan frigøre sig fra det autoritære samfund. 1 Skrammellegepladsen i Emdrup Fotos udlånt af Skrammellegepladsen 1 Lars Bang Larsen, The Mass Utopia of Art Activism: Palle Nielsen s The Model A Model for a Qualitative Society. MACBA, Barcelona 2010; dk/pallenielsen.shtml. Tema YNKB 13. april 2002: Billedkunstner Palle Nielsen om legepladser og udstillingen på Moderna Museet, Stockholm 1968.

8 Dokumentation Palle Nielsen Dokumentation Christina Stenka Hellfach Kerstin Bergendal (f. 1957) En legeplads i Ballerup, samt Hus Huske Hypoteser, I 2005 bliver Kerstin Bergendal inviteret til at formgive en legeplads i Ballerup i samarbejde med skolens børn. Sammen med landskabsarkitekt Jonas M. Schul gennemfører hun en proces af samtaler og modeller, der fremkalder børnenes egne principper for, hvordan den gode legeplads skal udformes. Samme år udvikler hun i samarbejde med Dorte Mandrup Arkitekter et byggeprogram for et nyt børnekulturhus på Amager. Gennem 11 workshops med voksne og børn indkredser hun basisprincipper for det optimale møde mellem børn og udøvende kunstnere. Efterfølgende oversætter arkitekterne disse til tilsvarende arkitekturprincipper, i en model til børnekulturhuset. 14 Bergendal arbejder ud fra en relationel kunstpraksis. Det indebærer, at relationen til og dialogen med aktørerne på stedet er en væsentlig del af værkets grobund. Det er en både intervenerende og inviterende måde at arbejde på, der ikke blot åbner for andre måder at tænke planlægning af offentlige rum på. Kunstneren kan også gribe ind i det aktuelle steds struktur og systemer æstetiske, sociale eller politiske og derudover åbne for en ny dialog mellem lokale brugere og beboere. Det er denne samlede proces, med alle sine dele og deltagere, der er værket. Det er denne helhed, der genererer den kritiske forandringskraft, som i sidste ende fremkalder et anderledes offentligt rum. 15 Palle Nielsen Modellen En modell för ett kvalitativt samhälle, 1968 MACBA Collection. MACBA Consortium. Gift of the artist Foto: Palle Nielsen, VEGAP, Barcelona 2012 I udstillingen møder vi henholdsvis Ballerupbørnenes drømmelegeplads og Amagers drømmebørnekulturhus før lovgivning og økonomi. Den realiserede legeplads kan ses på fotografier, og viser hvor langt en billedkunstner kan komme i forsøget på at fastholde børns definition af god leg efter lovgivning og økonomi. På en monitor møder vi aktørerne fra begge projekter. Endelig ses oversigter over de omtalte principper for god leg.

9 Dokumentation Kerstin Bergendal Dokumentation Konvoj Konvoj, Legeplads til Børnehuset Søndergården, påbegyndt 2008 Foto: Konvoj Kerstin Bergendal, En legeplads i Ballerup, Hus Huske Hypoteser Foto: Erling Lykke Jeppesen

10 Dokumentation Peter Rørbæk og Anders Benmouyal Konvoj, Legeplads til Børnehuset Søndergården, påbegyndt 2008 Udstillingen dokumenterer Konvojs arbejde med udformningen af en legeplads til den nybyggede integrerede institution Børnehuset Søndergården i Ballerup Kommune fra 2008 frem til i dag. Dokumentationen skal betragtes som en collage, der gennemgår de forskellige faser i arbejdet med at udvikle legepladsen. Udstillingen beskriver de indledende undersøgelser, hvor der reflekteres over materialevalg, terræn og legeelementer, der stimulerer børnenes leg, motorik og indlæring. Plads Til Leg Københavns Kommunes kunstlegepladser, Dokumentation Louise Banke Kristensen, kunsthistoriker og projektleder I København kan byens børn lege på kunsten. Fem legepladser er formgivet af danske samtidskunstnere, og her møder børnene kunsten på nært hold for på kunstlegepladserne skal kunsten bruges i modsætning til kunsten på museerne. På kunstlegepladserne er der ingen løftede pegefingre fra kustoder de fungerer under devisen nok se, gerne røre, for her må der hoppes, klatres og rutsjes på kunsten. 18 I arbejdet med legepladsen har vi lagt vægt på workshops med børnene og samtaler med pædagogerne for at trække på deres erfaringer og forslag. Dette fremgår af det endelige skitseforslag, hvor de enkelte elementer beskrives. Udstillingen beskriver og viser de elementer af legepladsen, der er realiseret. Derudover problematiseres forholdet mellem visioner/ skitseforslag og det endelige resultat med fokus på økonomiske problemstillinger, restriktioner i forbindelse med lokalplanen, og samarbejdet med projektets forskellige aktører. Legepladsen til Børnehuset Søndergården skal betragtes som et arbejde i proces, hvor betingelser og omstændigheder er bestemmende for det videre arbejde med at realisere legepladsen som en samlet kunstnerisk enhed. Konvoj er et kunstnerisk samarbejde mellem Peter Rørbæk (f. 1969) og Anders Benmouyal (f. 1976). Samarbejdet har fra begyndelsen i 2007 været fokuseret på kunst i det offentlige rum, og opererer med en legende og folkelig tilgang til kunsten. Størstedelen af de offentlige legepladser i København bliver projekteret af landskabsarkitekter eller legepladsfirmaer, men for at sikre at legepladserne får en spændvidde i form og indhold, har Københavns Kommune valgt at inddrage danske kunstnere på udvalgte legepladser. Kunstlegepladserne er en del af et stort legepladsprojekt Plads Til Leg hvor Københavns Kommunes omkring 130 offentlige legepladser bliver istandsat. Ambitionen med Plads Til Leg er at skabe legepladser, der bidrager til at styrke børn og unges motorik, sundhed og bevægelse, virker stimulerende på deres udfoldelse og fantasi samt legepladser der understøtter, at børn i forskellige aldre har forskellige legemønstre. Kunstnerne er blevet udvalgt på baggrund af et skitseforslag. Peter Land, Nina Saunders, Tanja Rau, Eva Steen Christensen og Randi og Katrine er alle gået åbne og legende til opgaven og har i udgangspunktet ikke ladet sig begrænse af sikkerhedsregler og driftsspørgsmål. De har nytænkt den klassiske legeplads form, udfordret kommunen, fagfolk og borgeres idé om hvordan en legeplads kan se ud, og så har de tilført stederne en æstetisk værdi, så de er blevet inspirerende og overraskende opholdssteder for både forældre, børn og tilfældigt forbipasserende. 19

11 Dokumentation Plads Til Leg Dokumentation Plads Til Leg Peter Lands legeplads i Utterslev Mose er en særegen overraskelse, hvor man mindst venter den. Legepladsen er et eksempel på en dragende og gruopvækkende skulptur, som på én gang stimulerer sansning og tænkning. Nina Saunders legeplads i Østre Anlæg afviger fra det, vi normalt forstår ved en legeplads. Den overrasker og står i kontrast til det omgivende rum. Børnene inviteres indenfor i en fantasiverden, som styrker deres sprog og fantasi, rollelegen og det narrative, foruden kendskabet til forskellige materialer. 20 Tanja Rau har transformeret den eksisterende legeplads på Balders Plads. En harlekinmønstret dug synes at være faldet ned over legepladsen fra oven. De stærke pastelfarver giver legepladsen liv, stimulerer og opfordrer til kreativ udfoldelse og fantasifuld leg. Eva Steen Christensens legeplads er et udfordrende og farverigt rum for bevægelse med vippende former og et overdimensioneret papirklip som man kan klatre i. 21 Randi og Katrine har placeret en skov med dyr i hjertet af København, hvor byens børn kan få stimuleret motorik, fantasi og sprog. Den kunstige skov bliver et konkret eksempel på, hvordan en uventet scenografi kan inspirere barnet, men bestemt også pirre den voksnes idé om, hvordan verden plejer at se ud. De små københavnere har taget godt imod kunstlegepladserne, som har modtaget den såkaldte AOK-pris, og det er københavnerne selv, der har stemt på kunstlegepladserne som byens bedste børneoplevelse i Plads Til Leg, Københavns Kommune Foto: Monstrum, Thorkild Christensen, Eva Steen Christensen og Line Falck

12 22 23 Installationsfoto: Erling Lykke Jeppesen

13 > Eksperiment Camilla Berner Camilla Berner (f. 1972) Sættekassehus, 2012 Eksperiment Camilla Berner På baggrund af kategorien samlelege har jeg med Sættekassehus arbejdet med en udforskning af børns måde at samle på. 24 Når der anlægges legepladser er det oftest voksne, der har observeret børn og derudfra skabt et sted til dem. Men ville det se lige sådan ud, hvis børn skabte deres eget sted? At indtage et sted er tæt forbundet med identitetsdannelse. Det, der gør et barns værelse til netop deres, er alle de ting, der samles og placeres i værelset: klistermærker, plakater, fjer eller fodboldkort, sten fra stranden, kapsler, grene etc. Det at samle er en leg, der er med til at styrke identitetsfølelsen. Det er en måde at opdage og indtage verden på og skabe et sted. Når børn organiserer genstandene f.eks. i en sættekasse sker det ud fra deres egen forståelse af verden. Det resulterer i en orden, som vi som voksne måske betragter som kaotisk, men som giver mening for børnene. 25 Hvordan kan vi som voksne skabe plads for, at denne barnets logik kan få frit spillerum? Ud fra tanker om børns leg med at samle, ordne og kategorisere, har jeg arbejdet med rammen for denne type leg, og har derfor konstrueret en udvidet sættekasse: Fire reollignende segmenter i krydsfiner, der tilsammen danner et sættekassehus med hylder indvendigt og udvendigt. Ved åbningen står yderligere et reolsegment på hver side, pegende skråt udad som lågerne på et dukkehus. På hylderne er opstillet artefakter fra børns verden på én mulig måde. Efterhånden fyldes sættekassehuset med ting af publikum. Det kan ske spontant ved, at man efterlader ting i sættekassehuset, men vil også foregå ved workshopforløb med børn. Publikum opfordres til at lege videre med tingene og skabe en ny orden. Ingen orden er bedre end en anden, og den vil helt givet se forskellig ud afhængigt af alder og køn, og om det er et barn eller en voksen, der organiserer en samling. Camilla Berner, Sættekassehus, 2012 Foto: Erling Lykke Jeppesen

14 Eksperiment Vibe Bredahl Eksperiment Anna Louise Manly Vibe Bredahl (f. 1974) It s a puzzle, 2012 Vibe Bredahls værk består af et stort puslespil med 150 træbrikker i forskellige størrelser og former, placeret oven på en collage bygget op af figurer og brudstykker af tekst og mønstre. Puslespillet ligger i et omslag, som ligner en stor bog. Når bogen åbnes kan legen begynde. Puslespillet kan splittes ad og samles igen, hvis man retter sig efter collagen, men brikkerne kan også bruges på andre måder. Man kan stille dem op som figurer, bygge et landskab med borge, fly og dyr, gøre en kat til løve, sætte krone på en kamel, eller hvad man nu har lyst til. 26 Bredahl er inviteret under kategorien regellege og hendes værk er centreret omkring dobbeltheden i leg og regler. I et spil skal man følge reglerne, men i leg opløses tid og sted, reglerne forhandles undervejs og alt kan ske. I Bredahls værk udstikker collagen en regel, som man kan vælge at følge, men reglerne brydes, når puslespilsbrikkerne bruges på andre måder. 27 Dobbeltsidigheden er også til stede i selve motivet på flere måder: Når bogen åbnes, er collagebilledet delt over begge indersider, så det danner et stort billede. Her optræder de fleste figurer to steder og flere af figurerne er dobbelte. På spørgsmålet om hvad billedkunsten kan bidrage med i forhold til udformningen af en legeplads, svarer Vibe Bredahl: Forhåbentlig kan den frisætte børnenes egen fantasi, overskride nogle grænser og måske gøre, at børnene udvikler et mere avanceret og naturligt forhold til former og farver. I billedkunsten kan alt lade sig gøre ligesom børn er gode til at forestille sig alt. I den forstand taler en god legeplads eller et godt legeobjekt og billedkunsten samme sprog. Vibe Bredahl, It s a puzzle, 2012 Foto: Erling Lykke Jeppesen

15 Eksperiment Christina Stenka Hellfach Eksperiment Andreas Schulenburg Andreas Schulenburg (f. 1975) Playing Disaster, 2012 En pyramideformet boreplatform placeret midt i sin egen forurening, omgivet af isflager, små oliepøle og en hængende sky med ordet BANG udgør Andreas Schulenburgs bidrag til et alternativt klatreelement med balanceelementer. 28 Udført som en Jorden-er-giftig-bane kan børnene hoppe fra det ene element til det andet, fra isflage til oliepøl, klatre eller springe fra pyramideboreplatformen eller ligge på skumgummimåtten, der illuderer en stor mængde forurening, og kigge op i eksplosionsskyen. Som en scenografisk platform for aktuelt nyhedsstof giver Schulenburg med legende uhøjtidelighed et humoristisk og alvorsfuldt billede af verdens klimatiske tilstand: Jorden er giftig i mere end overført betydning. 29 Schulenburg er inviteret under kategorien fri leg, der henviser til når børn i deres leg kombinerer flere legekategorier i samme leg. I Schulenburgs tilfælde er det særligt den aktivitets- og bevægelsesfremmende leg, der smelter sammen med rollelegen. Der er frit valg på alle hylder af komplekse scenarier til underholdende, sjove, alvorlige og politisk ukorrekte rollelege indenfor emnerne kulturhistorie, industri, klima etc. Det er blød, sort humor og eftertænksomme budskaber, der giver stof til eftertanke. På spørgsmålet om hvad billedkunsten kan bidrage med når legepladser skal formgives, svarer Schulenburg: Først og fremmest har jeg tænkt mit bidrag som en skulptur og derefter som noget børn kan lege på. Sikkerhed og holdbarhed ser jeg kun som en praktisk foranstaltning, som selvfølgelig gør arbejdsprocessen mere langsommelig og kompliceret. Generelt tror jeg, at kunst i forbindelse med legeobjekter kan pege ud over det som legeobjekter primært og praktisk går ud på. Det må være en af kunstens opgaver at give legeobjekterne en ekstra dimension. Andreas Schulenburg, Playing Disaster, 2012 Foto: Erling Lykke Jeppesen

16 Eksperiment Anders Bonnesen Eksperiment Anna Louise Manly Anders Bonnesen (f. 1976) Et bord er et bord, 2012 Anders Bonnesens Et bord er et bord er skabt på baggrund af novellen med samme navn fra samlingen Børnehistorier af schweizisk-tyske Peter Bichsel (f. 1935), hvor en mand bytter rundt på ordenes betydning, fordi han ønsker forandring. Eksperimentet går fra morsom leg til trist erfaring, da manden opdager, at han ikke længere kan kommunikere med andre. De forstår ham ikke. For dem er et bord et bord, og ikke et tæppe. 30 Bonnesens bidrag til udstillingen er et byggesystem af brædder, hvormed man kan bygge sætnings- og trækonstruktioner, mens man lytter til kunstnerens oplæsning af novellen. På hver side af hvert bræt er der ét ord fra novellen. Hvordan man bygger, er op til børnene. De ikke-læsende kan bygge uden at tænke over, at de samtidig skriver. De læsende kan danne sætninger med brædderne for så siden at konstatere, at der på den anden side står noget enten meningsfyldt eller forvrøvlet. Byggesystemet giver dermed mulighed for leg med en omskrivning af verden. 31 Bonnesen er inviteret under kategorien konstruktionslege, og værket trækker tråde tilbage til byggelegepladsen. Et bord er et bord tager dog udgangspunkt i en kaotisk mængde ord, og ikke i byggelegepladsens kaos af genstande. Anders Bonnesen, Et bord er et bord, 2012 Foto: Erling Lykke Jeppesen På spørgsmålet om hvad billedkunsten kan bidrage med i forhold til udformningen af en legeplads, svarer Bonnesen: Egentlig tror jeg ikke, at jeg som kunstner har bedre forudsætninger for at lave en legeplads, end en hvilken som helst anden faggruppe ville have det er egentlig sjovt at forestille sig: En legeplads designet af f.eks. en konditor, en sportsdykker, en revisor etc. Jeg håber ikke, at børn har brug for den omskrivning af verden (dvs. for kunst), som manden i novellen har brug for, fordi verden er blevet for trist for ham. Eller: børn veksler måske hele tiden, problemfrit, mellem deres egne omskrivninger af verden og så den verden, vi byder dem.

17 Eksperiment Christina Stenka Hellfach Hannah Heilmann (f. 1978) og Anna Maria Helgadottir (f. 1971) Ufoh Sloth Lsdh, 2012 En overdimensioneret stjerneformet påklædningsskærm i blåbejdset træ og blåt satinstof fungerer som ramme om et rum fyldt med ovale spejle, små ovale skærme og harnisk-lignende hjelme. Hannah Heilmann og Anna Maria Helgadottir har skabt værket til kategorien rollelege. Hannah Heilmann og Anna Maria Helgadottir, Ufoh Sloth Lsdh, 2012 Foto: Erling Lykke Jeppesen Eksperiment Hannah Heilmann Anna Maria Helgadottir 32 Hvor man forventer én ting, får man noget andet. Bag påklædningsskærmen er der ikke klæder, men bizarre hjelme. Og privat er der ikke: et indbygget overvågningskamera transmitterer billeder af den besøgende på skærme i rummet. Hvor rollelege kendetegnes ved lege som cowboys og indianere og klæde-ud-lege, er det rollelegen som indre sansemæssig tilstand, der er på spil her. Rummet peger ikke med genkendelige dragter på ydre hierarkier og stereotyper. Når hjelmene tages på rettes opmærksomheden tværtimod indad mod det, som opleves under hjelmen. Sanserne sættes ud af spil, og noget andet kommer i stedet. Sammen med skærmene, der peger på én selv, står man midt i en tomhedsrolleleg med fokus på det, der foregår indeni én selv. 33 Heilmanns og Helgadottirs bidrag til et legeobjekt er lsd for børn. Der er garanti for, at værkets mentale effekt varierer kraftigt alt afhængig af dosis og af beskuerens sindstilstand. Udvidelse af sanser og tidsfornemmelse kan også forekomme. Beholdes hjelmene på, kan der opleves drømmeagtige billeder, hvor hverdagens genstande forandrer udseende og betydning. Ved høje doser kan værket forandre brugerens liv til det værre eller bedre. På spørgsmålet om hvad billedkunsten kan bidrage med i udformningen af en legeplads, svarer kunstnerne: Billedkunsten kan være med til at transcendere normaliteten og gøre den fremmed og enestående. Måske handler det om at lægge afstand til legepladsen og de elementer, som alle ved, hvordan skal bruges. Den bedste legeting er den, der hele tiden skifter betydning; først er den en skovl, så et hus, så en kalkunsteg.

18 Kolofon Udstillingskatalog Tak til: Fotos forside: Pige på Torsten udgivet til udstillingen Kunstnerne Johanssons rutsjebane, Tivolaj. KOM OG LEG! Helle Kastrup Foto: Jesper Johansson; Eva Steen En udstilling om kunstlegepladser Randi og Katrine Christensen, Kunstlegepladsen ved Statens Værksteder for Kunst: Blågårds Plads, Foto: Eva Steen KØS Ingvar Rønne og Toke Overgaard Christensen; Torsten Johansson, Museum for kunst i det offentlige rum Trædrejer Claus Boldsen Rutsjebane, Tivolaj, Foto udlånt Jan Hjort af Tivoli; Kerstin Bergendal, En 21. februar-10. juni 2012 Bibi Ghost legeplads i Ballerup, Foto: Mor Platen og Bergendal; Nina Saunders, Udstillingen er kurateret Rosemaria Legepladsen i Østre Anlæg, og organiseret af: Morten og Bo (& Co) Nina Saunders. Foto: Thorkild Christina Stenka Hellfach MC Trabut-Jørgensen Christensen. Fantasileg Aps Fotos bagside: Randi og Katrine, Udstillingsassistent: Monstrum Aps Kunstlegepladsen på Nikolaj Plads, 34 Anna Louise Manly Jesper Johansson Foto: Line Falck; Pige planlægger Ellen Dahl en legeplads. En legeplads i Ballerup, Korrektur: Luise Skak-Nielsen I samarbejde med Louise Trier Dorte Mandrup Jonas Maria Schul. Foto: Kerstin MACBA Bergendal; William Fridericia, Model Grafisk design: Søren Varming til kunstnerlegepladsen Tivolaj, Søren Varming, punktum design MDD Lotte Suwalski KØS Museum for kunst i det Jette Gejl offentlige rum. Foto: Anders Sune Berg; Tryk: Kandrups Lars Buchardt Konvoj, Legeplads ved Børnehuset Burnblock Aps Søndergården, Måløv, påbegyndt ISBN Foto: Konvoj; Pige leger på Gunnar Udstillingen er støttet af: Westmans Gyngefugl, Tivolaj. Foto: Oplag: stk. KØS februar 2012 Bikubenfonden Køge Kommune Københavns Kommune Køge Bio KØBENHAVNS KOMMUNE Det Kongelige Bibliotek; Tanja Rau, Kunstlegepladsen ved Balders Plads, Foto: Thorkild Christensen. Foto side 14: Palle Nielsen/ Billedkunst.dk KØS har forsøgt at finde samtlige rettighedshavere til katalogets fotos. Evt. resterende rettighedshavere til beskyttede værker bedes rette henvendelse til museet. nørregade 29 dk 4600 køge koes.dk tirsdag søndag min fra Københavns Hovedbanegård

19 36

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE UDARBEJDET AF TT+ LANDSKABSARKITEKTER ApS JUNI 2015 1 INTRODUKTION FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE Børn og unge anvender mere og mere tid i institution og skole,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Legeplads i Kærene, Rødovre

Legeplads i Kærene, Rødovre 1 Legeplads i Kærene, Afdelingen Ved Milestedet, AKB havde i mange år haft traditionelle modul-legepladser med asfalt, rutsjebaner, gynger og sandkasser. Men da afdelingen skulle renoveres, blev legepladserne

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER

KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD AKTIVITETSTEMA KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Indhold 3 4 5 6 8 9 Indledning Kulturelle udtryksformer og værdier i Fremtidens Dagtilbud Fokusområder Pædagogiske

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Et indblik i kunstverdenens undergrund

Et indblik i kunstverdenens undergrund Et indblik i kunstverdenens undergrund Udstillinger Kunstnernes Efterårsudstilling på Den Frie fra d. 4. oktober 9. november 2014. ET INDBLIK I KUNSTVERDENENS UNDERGRUND 9. oktober 2014 af Mia Granhøj

Læs mere

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PROJEKT PLADS TIL LEG Målet med Plads til Leg er at istandsætte alle de offentlige legepladser i Københavns

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Eventyrhuset vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt,

Læs mere

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013. Rønnebæksholm Billeder på fremtidens psykiatri Verdens Mentale Sundhedsdag 10.10.2013 Rønnebæksholm Du står med et kunstkatalog i hånden! Kataloget er udgivet i forbindelse med kunstudstillingen på Verdens Mentale Sundhedsdag

Læs mere

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer

1. Skulpturen som medie. 2. Cronhammar og skulpturer 1. Skulpturen som medie Kunst kan være mange forskellige ting både noget du møder i skolen, hjemme hos dig selv måske, ude i byen eller på et museum. Kender I nogle former for kunst? Kunst kan for eksempel

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Anna- Marie s dagpleje

Anna- Marie s dagpleje Anna- Marie s dagpleje Anna-Maries dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anna-Marie Wiuff Anderson Grønhøjgade 9 6600 Vejen Tlf.: 21604726 Anna-Marie Wiuff Anderson Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE

Læs mere

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist

Kvalitet i børns legemiljø. Workshop med D. Winther-Lindqvist Kvalitet i børns legemiljø Workshop med D. Winther-Lindqvist Plan for workshop legen i udviklingen (fysiske, sociale og pædagogiske rammer) Adgang til lege og legenormer Den voksnes rolle: at gå foran,

Læs mere

Workshops. Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage

Workshops. Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage s med billedkunstner Jane Klostergaard Sculpture by the Sea 2009 Aarhus - Denmark Foto: Niels Toftegaard Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage Sculpture

Læs mere

Kunst på UCC Campus Carlsberg

Kunst på UCC Campus Carlsberg Kunst på UCC Campus Carlsberg 1 Tomás Saraceno: In Orbit : Installationsview. Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, K21 Ständehaus, Düsseldorf, 2013 2015. Foto: Studio Tomás Saraceno. Courtesy kunstneren

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART GENNEM KUNSTEN DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART PROCESORIENTEREDE FORMIDLINGSEKSPERIMENTERR Gennem Kunsten er en række formidlingseksperimenter, som afprøver rammerne for,

Læs mere

Pædagogisk inspiration

Pædagogisk inspiration Pædagogisk inspiration til Børnenes Grundlovsdags 20 års jubilæum d. 4. juni 2015 Hvis I gerne vil sætte fokus på børns rettigheder i dit dagtilbud, skole og fritidsinstitution kan I hente inspiration

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk Naturen og Naturfænomener (18-36md) Få kendskab til plante proces.(fra frø

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Visioner for daginstitutioners legepladser

Visioner for daginstitutioners legepladser Visioner for daginstitutioners legepladser 1 Visioner for daginstitutioners legepladser Legepladser er vigtige læringsrum for vores børn, da de i løbet af deres institutionsliv tilbringer en stor del af

Læs mere

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen

VM Bjerget. Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen VM Bjerget Byens Netværk arrangement 11.04.08. Tekst: Kasper Boye Foto: Christina Bennetzen Det kølige blæsevejr netværket mødtes i uden for en byggeplads i Ørestad City fredag den 11. april var en passende

Læs mere

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE

BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE BY X INDDRAGER ELEVER FRA NØRRE FÆLLED SKOLE, I PLANERNE OMKRING EN NY SKOLEGÅRD AFRAPPORTERING // NØRRE FÆLLED SKOLE IDÉ OG PROCESUDVIKLING SAMT FACILITERING, OPSAMLING OG LAYOUT ER UDARBEJDET AF BY X

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer Indholdsfortegnelse Hvad er Hej skal vi tumle? Hvem står bag Hej skal vi tumle? Hvorfor skal vi tumle? Hej skal vi tumle? Følesansen Muskelledsansen Vestibulærsansen

Læs mere

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv.

LEGEN. Vi vil gerne slå fast, at leg ikke bare er tidsfordriv. LEGEN. Legen er barnets allervigtigste aktivitet. Gennem legen lærer barnet virkeligheden at kende. Ikke bare om de genstande der omgiver det, men også om de menneskelige relationer, der eksisterer. Vi

Læs mere

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011 I børnehuset Ved skellet arbejder vi med den inkluderende tankegang, hvor hvert enkelt barn oplever at være en del af fællesskabet. Vi har

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER;

TRÆ; et materiale; STREET ART; DUKKETEATER; INDHOLDSFORTEGNELSE Beskrivelser af forslag til workshops og projektforløb. Læs det og lad dig friste, eller blive inspireret til andet efter eget valg... TRÆ; et materiale; projektforløb for børnehaver

Læs mere

KUNST NU! FORÅRET 2012

KUNST NU! FORÅRET 2012 KUNST NU! FORÅRET 2012 Foto: Anders Sune Berg KUNST NU! FORÅRET 2012 Copenhagen Art Festival er din, Københavns og regionens festival for samtidskunst og vil indeholde kunst- og formidlingsprojekter i

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Innovation Step by Step

Innovation Step by Step Innovation Step by Step Elevhæfte. kl. verdens bedste læserum Et tværfagligt forløb mellem dansk og billedkunst Innovation Step by Step Et undervisningsmateriale til mellemtrinnet med fokus på arkitektur

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015

Susan Hiller. 14. november 2014-1. marts 2015 En lærerguide Susan Hiller 14. november 2014-1. marts 2015 Susan Hiller, Channels (2013). Installation at Matt s Gallery, London. Photograph by Peter White courtesy the artist, Matt s Gallery and Timothy

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Lindas dagpleje. Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073. Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Krogh Anlægsvej 8, Andst 6600 Vejen Tlf.: 21751073 Linda Krogh Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 GALLERI PROFILEN AKADEMISK OUTSIDERKUNST Af Veronika Botin Efter en periode med stor interesse i samtidskunsten for nye udtryksformer som

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96

Dortes dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte s dagpleje Dortes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Dorte Guldberg Nielsen Byagervej 30 6650 Brørup Tlf. 61 36 16 96 Dorte Guldberg Nielsen Redigeret af Maria Moesgaard Kære forældre. Velkommen

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688

Elises dagpleje. Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise s dagpleje Elises dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Elise Brøgger Petersen Foldingbrovej 49 Føvling 6650 Brørup Tlf.: 28454688 Elise Brøgger Petersen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE.

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Fremtidens legepladser

Fremtidens legepladser Fremtidens legepladser Forord Mangfoldighed Foranderlighed Bevægelse Leg Læring Udformning Hvad er legepladsen for en størrelse? Mangfoldighed 1 Fremtidens legeplads skal skabe en mangfoldighed af rum,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU)

Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv. Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Kreativitet og innovation i et dannelsesperspektiv Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor ved iup (DPU) Vigtigt spørgsmål Hvad gør billedfaget relevant i en globaliseret verden? Ikke kun fordi vi lever

Læs mere

Hvordan bliver en læringshistorie til?

Hvordan bliver en læringshistorie til? Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner. Pædagogiske læreplaner er planer, der skal være med til at understøtte børns læring. Personalet skal støtte, lede og udfordre børns læring. Læring sker både gennem oplevelser og

Læs mere

Rejsen til AnyWhere. Tiger Camera 2012

Rejsen til AnyWhere. Tiger Camera 2012 Rejsen til AnyWhere Tiger Camera 2012 PriceWinner Tigers Fotokonkurrence 2012 Et stærkt billede med stor aktualitet, et generationsportræt med humor og bid. Billedet af en bevægelse, men det er ikke ungdommen,

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Den personlige udvikling Barnet skal have mulighed for at: Det vil vi gøre ved at: Målene er nået når barnet: få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer udfolde sig som en stærk og alsidig

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Street Art som eventyr Kan kun opleves i Rødovre

Street Art som eventyr Kan kun opleves i Rødovre Street Art som eventyr Kan kun opleves i Rødovre I samarbejde med Steen Koerner Studio & Tasso Hvis du ønsker intelligente børn læs eventyr for dem Hvis du ønsker mere intelligente børn læs flere eventyr

Læs mere

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen

HPU projekt 2009. Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole. Tidssøjlen HPU projekt 2009 Kahri Bennekow Brandbjerg Højskole Tidssøjlen Indledning Med dette projekt vil jeg, ved hjælp af den narrative metode, eksperimentere med en ny udtryksform og et konkret produkt, til synliggørelse

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007. Eriksminde Vuggestue

Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007. Eriksminde Vuggestue Evaluering af Pædagogiske Læreplaner 2007 Forældrebestyrelsen har med indførelse af lov om Pædagogiske Læreplaner fået en ny opgave. Det er nu et lovkrav at de en gang årligt skal evaluere de Pædagogiske

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470

Betinas dagpleje. Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina s dagpleje Betinas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Betina Daugaard Hansen Dansebjergvej 5 6622 Bække Tlf.: 75389470 Betina Daugaard Hansen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere