AMI Dokumentation 12. Interventionsstudier inden for indeklimaforskningen. Jan Pejtersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMI Dokumentation 12. Interventionsstudier inden for indeklimaforskningen. Jan Pejtersen"

Transkript

1 AMI Dokumentation 12 Interventionsstudier inden for indeklimaforskningen Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet København 2004

2 AMI DOKUMENTATION 12 Interventionsstudier inden for indeklimaforskningen Jan Pejtersen Tryk: DTK Kommunikation ISBN: København 2004 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: (+45) Fax: (+45) Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej Valby 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 SAMMENDRAG 7 INTRODUKTION 9 BEGREBER 9 DESIGN 10 METHODE 13 RESULTATER 15 PARTIKLER 17 UDBEDRE VANDSKADE 18 FLYTNING TIL NY BYGNING 20 VENTILATION 20 VENTILATIONSRATE 21 RECIRKULATION 21 VENTILATIONSANLÆG 23 RENGØRING AF VENTILATIONSANLÆG 25 BEFUGTNING 26 ELEKTRISK FELT 26 UDSKIFTNING AF MATERIALER 27 DISKUSSION 29 REFERENCER 42 BILAG: Tabel

4 4

5 FORORD Nærværende rapport er udarbejdet for Arbejdstilsynet og er en kritisk litteraturgennemgang af interventionsstudier i indeklimaet. Rapporten er en opfølgning på AMI Dokumentationsrapport Nr 6: Interventionsundersøgelser i indeklimaet Introduktion til en undersøgelsesmetode (Kildesø et al., 2001). Hvor Dokumentationsrapport Nr 6 beskrev interventionsundersøgelsen som metode, med særlig fokus på de forhold man skal gøre sig klar ved indeklimaundersøgelser, er nærværende rapport en gennemgang af den videnskabelige litteratur, der beskriver interventionsundersøgelser i indeklimaet. Der er ikke fundet interventionsundersøgelser før 1989, så litteraturstudiet omhandler studier fra 1989 frem til 2002, med enkelte undersøgelser fra Der rettes en tak til Professor Jan Sundell, Center for Indeklima og Energi, DTU, for værdifulde kommentarer til rapporten. Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet Februar

6 6

7 SAMMENDRAG Der blev foretaget en litteratursøgning i den internationale videnskabelig litteratur omkring interventioner i indeklimaet. Litteratursøgningen dækkede perioden 1980 til juni 2002 og blev suppleret med enkelte undersøgelser fra efteråret 2002 og første halvdel af Søgningen gav i alt 526 titler, som blev screenet og i alt kom den endelige litteratursøgning til at bestå af 107 artikler inklusiv enkelte rapporter. Generelt er der fundet relativ få interventionsstudier inden for indeklimaforskningen. Der blev identificeret 32 forskellige studier i nærværende undersøgelse. I et stort antal af disse studier laves flere samtidige ændringer, hvorfor det er svært at fortolke, hvilken intervention, der faktisk har haft betydning for den målte effekt. Der blev fortaget interventioner inden for følgende områder: nedsættelse af partikelkoncentrationen, udbedring af vandskade, flytning til ny bygning, ændret ventilationsrate, renovering af ventilationsanlæg, ændret recirkulationsgrad, rengøring af ventilationsanlæg, ændret luftfugtighed, ændret elektrisk felt samt udskiftning af materialer. Meget af den eksisterende viden på indeklimaområdet er baseret på tværsnitundersøgelser, hvor det ikke er muligt at sige noget konklusivt om årsagsvirkningssammenhænge. Rapportens hovedkonklusion er derfor at med det lille antal interventionsundersøgelser, der er identificeret i den videnskabelige litteratur, bør der foretages flere eksperimentielle feltunderundersøgelser som f.eks. interventionsundersøgelser. 7

8 8

9 INTRODUKTION Formålet med nærværende rapport er at give en status ud fra den videnskabelige litteratur over de interventionsundersøgelser, der er foretaget med henblik på at forbedre indeklimaet. BEGREBER The Sick Building Syndrome (SBS) blev defineret i 80 erne af WHO (1983). I nogle bygninger var der en overhyppighed af symptomer og alt peger på at der ikke findes en enkelt årsag, men at det er et flerfaktorielt problem (Mølhave, 1989). SBS har fra starten været kritiseret som begreb og en lang overgang kaldte man symptomerne arbejdsrelateret eller work related symptoms (WRS), fordi de ofte forsvandt, når man havde fri fra arbejdet som i weekenden og i ferier. I erkendelse af at det var eksponeringen i bygningen, der var hovedårsagen til symptomerne har forskere anvendt begrebet bygningsrelaterede symptomer eller building related symptoms (BRS). Nye undersøgelser peger endvidere på at i tilfælde af, at et indeklimaproblem udvikler sig massivt, så er okkupanterne ikke i stand til at skelne om problemerne forsvinder, når de forlader bygningen (Brauer et al., 1999; Brauer & Mikkelsen, 2002). Der er dog ingen interventionsundersøgelser, som har været designet til at undersøge, om det er bygningen eller det psykosociale arbejdsmiljø, der er årsag til problemerne. Dette er dog undersøgt i cross-sectional studier som f.eks. (Sundell, 1994; Eriksson et al., 1996; Stenberg et al., 1994). I nærværende rapport vil der ikke blive skelnet mellem begreberne SBS, WRS eller BRS, da de enkelte forfattere bruger dem i flæng. 9

10 DESIGN De fleste undersøgelser af årsagerne til SBS er foretaget som tværsnitundersøgelser, selvom lærerbøger i epidemiologi fastslår, at man med et sådan design ikke kan finde årsagssammenhæng. De fleste studier er dog også klar over denne begrænsning, hvorfor der oftest tales om association mellem den undersøgte faktor og SBS. Goldenhar et al. (1994) har skrevet et review om interventionsforskning i arbejdsmiljøet. Goldenhar inddeler interventioner i tre hovedgrupper: ingeniørmæssige interventioner, dvs. fysiske ændring i arbejdsmiljøet; adfærds interventioner, hvor medarbejderne skal ændre en arbejdsproces og administrative interventioner, hvor der ændres på organisationen. I indeklimaforskningen er det hovedsagelig ingeniørmæssige interventioner, der har været beskrevet i litteraturen, men de 2 andre typer er også relevante. Desuden opdeles interventionsundersøgelser i 3 hoveddesign: Eksperimentelle, hvor forsøgspersoner tilfældig udvælges til interventionsgruppen eller kontrolgruppen; Kvasi eksperimentelle, hvor der ikke randomiseres og ikke-eksperimentelle, hvor der kun er en interventionsgruppe. De fleste studier i indeklimaet er enten kvasi eksperimentelle eller ikke-eksperimentelle, idet grupperne typisk udvælges på bygnings eller bygningsafsnit niveau og således ikke randomiseres. Kristensen (2000) angiver den hierarkiske følge af epidemiologiske designs, hvor det randomiseret kontrolleret forsøg, ofte refereret til som det kliniske forsøg, er øverst i hierarkiet, da det kan undersøge årsagssammenhænge. Nederst er case studier, hvor man finder fænomenet i en enkelt bygning, tabel 1. Kristensen inddeler desuden interventionsstudier i etiologiske studier, hvor man forsøger at finde den kausale faktor, og forebyggelsesinterventioner, hvor man forsøger at nedsætte en eksponering (Kristensen, 2000; Skov & Kristensen, 1996). De etiologiske studier kræver stort data materiale, randomisering er ønskværdig og helbredsudfaldet er det undersøgte endpoint. I forebyggelsesinterventionerne er datamaterialet mindre, eksponeringen er udfaldet, randomisering er overflødig, og selve processen til at nedbringe eksponeringen er endemålet. I indeklimaforskningen er det i virkeligheden en blanding af de to typer 10

11 undersøgelser, der praktiseres, da den undersøgte gruppe generelt er lille og både helbredsudfald og eksponering er under undersøgelse, mens selve processen ikke har været tillagt så stor betydning. Tabel 1 Hierarkis opdeling af forsøgsdesign ifølge Kristensen (2000) Hoved design Undersøgelsestype Interventions undersøgelser Randomiseret kontrolleret forsøg Kvasi eksperimenter Naturlige eksperimenter Observationsstudier Longitudinale studier Prospective studier Case-control studier Case-only studier Case reports Ifølge Goldenhag et al. (1994) er der ikke nogen gylden standard for, hvor længe en intervention skal virke, før okkupanterne er påvirket af den, hvor længe der skal gå mellem før- og efter målinger eller, hvor stor effekten er, før man i det hele taget kan måle. Modsat sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme eller kræft, så formodes indeklimasymptomer at være reversible, således at symptomerne forsvinder, når eksponeringen forsvinder (Kristensen, 2000). I tabel 2 er angivet en undergruppering af de beskrevne forsøgsdesign i svage og stærke forsøgsdesign ifølge Berglund et al. (1996) og Hagberg (2000). Der skelnes mellem en kontrolgruppe, hvor personerne tror de får en intervention og en reference gruppe, hvor personerne ikke er udsat for en pseudo intervention. De reviewede artikler vil blive vurderet i forhold til styrken af interventionsdesignet. 11

12 Tabel 2. Interventionsdesign. Opdelingen i svage og stærke design stammer primært fra Berglund et al. (1996). Design type Tidsmæssigt forløb af interventionsstudie Svage interventionsdesign 1. Måling efter intervention Interv Mål 2. Måling efter interv. m. reference Interv MålInterv MålRef 3. Måling før og efter intervention Mål Interv Mål Stærke interventionsdesign 4. Referencegruppe uden MålInterv Interv MålInterv interv. 1 MålRef MålRef 5. Kontrolgruppe (pseudo interv. 2 ) MålInterv MålKontrol Interv Pseudo int MålInterv MålKontrol 6. Fjernelse af intervention Mål Interv Mål (Pause) Mål Fjern Int Mål 7. Gentagelse af intervention Mål Interv Mål Fjern Int Mål Interv Mål 8. Cross-over Gruppe 1 Mål Interv Mål Fjern Int Mål Gruppe 2 Mål Pseudo int 2 Mål Pseudo int 2 Mål Mål Interv Mål 1 Referencegruppe, ingen intervention. 2 Kontrolgruppe, Kontrolgrupper tror ligesom interventionsgruppen at de er udsat for en intervention. 12

13 METHODE Der blev foretaget en litteratursøgning i PubMed, OSROM og Dialog databaserne med følgende søgeprofil: [indoor OR SBS OR sick building syndrome] AND [intervention OR interventions studies OR renovation OR renovated] Litteratursøgningen dækkede perioden 1980 til juni 2002 og er suppleret med enkelte undersøgelser fra efteråret 2002 og første halvdel af Søgningen gav i alt 526 titler, som blev screenet hovedsagelig på titel. Artikler, der åbenlyst ikke havde med indeklima eller interventionsundersøgelser at gøre, blev ikke hjemtaget, se tabel 3. Desuden blev der inkluderet litteratur fra konferencerne Healthy Buildings og Indoor Air, samt rapporter der har været relevante specielt for interventionsundersøgelsen som metode. Desuden blev Indoor Air Journal, som i starten ikke blev indekseret i f.eks. MEDLINE gennemgået. I alt kom den endelige litteratursøgning til at bestå af 107 artikler inklusiv enkelte rapporter. Tabel 3: Oversigt over titler ved søgning i databaser Database Titler OSROM 73 PubMed 185 Dialog Toxfile Embase 73 - SciSearch 34 - Biosis 5 I alt 526 De 107 artikler og rapporter blev herefter screenet og kun studier som indeholdt interventioner i det ikke-industrielle indeklima blev medtaget. Der er dog medtaget artikler, der beskriver interventionsundersøgelser som 13

14 metode. Her er der også medtaget artikler, der bredt beskriver interventioner i arbejdsmiljøet. I tabel 4 er angivet studier fra bruttolisten på 107 artikler, som blev fravalgt. De fleste blev fravalgt, fordi de reelt ikke indeholdt interventioner, mens nogle af artiklerne omkring Astma og allergi blev fravalgt fordi de ikke var relevante for arbejdsmiljøet. Tabel 4: Titler der blev fravalgt fordi de ikke var relevante for interventioner i indeklimaet, se Fravalgte Studier. Ekskluderet Antal Ingen intervention 14 Oversigts artikel 14 Renovering af bygning 11 Astma og allergi 11 Ikke feltforsøg 3 Hjem 2 Psykosociale artikler 2 Statistik-metode 2 Træning i lys 1 Ingen helbredsudfald 1 I alt 61 Kategorien renovering af bygning omhandlede artikler som beskrev en forværring af indeklimaet eller en forhøjelse af de kemiske emissioner lige efter at en bygning er istandsat og beskriver ikke en egentlig intervention. Af de resterende 46 artikler og rapporter handlede 6 studier om interventionsundersøgelser som metode i arbejdsmiljøforskningen og indeklimaforskningen. 14

15 RESULTATER De 46 titler, der er er inkluderet i litteraturgennemgangen, dækker over 6 titler, der beskriver metoden og 40 titler, der er egentlige interventionsundersøgelser. Disse 40 titler omhandler 32 forskellige studier, da der er flere artikler der omhandler de samme studier, tabel 5, 6. Af disse 32 studier er 26 publiceret i peer-reviewet internationale tidsskrifter. I tabel 5 er angivet, hvilke hovedgrupper af interventioner, der er blevet foretaget i de forskellige studier. Der kan være flere papers, der dækker det samme studie og studierne kan være listet under flere hovedgrupper. Således er der mange af studierne omkring vandskade, der enten har betydet, at man har installeret et nyt ventilationsanlæg, eller har flyttet okkupanterne til en ny bygning. I disse tilfælde er studierne listet under 2 hovedgrupper af interventioner, tabel 5. Overordnet set er der lavet relativ få interventionsstudier indenfor indeklimaforskningen. De fleste er lavet inden for: partikler, ventilation og vandskadet bygninger. Ikke overraskende er der lavet mange forsøg omkring ventilationsforhold. Dels har der været stor fokus på ventilationsrater og ventilationsanlægs betydning for SBS, og dels er det muligt at lave blindet undersøgelser, når man ændrer på ventilationsanlægget. Det blindede eller dobbelt blindede forsøg er øverst i det eksperimentelle hierarki, i hvert fald set udfra den naturvidenskabelige synsvinkel, som er den gængse inden for indeklimaforskningen (Kristensen, 2000; Goldenhar et al., 2001). Modsat er det inden for det humanistiske område som f.eks. det psykosociale område eller inden for adfærdsvidenskaben, hvor interventionen ikke er blindet, men hvor gennemførelsen af interventionen tværtimod kan være en del af forskningen eller endda selve forskningsformålet (Goldenhar et al., 2001). Dette kan give en bias, forstået på den måde at forskere kan være mere villig til at foretage interventioner, der kan blindes, frem for interventioner der ikke kan blindes. Derved kan man risikere at overse effekten af nogle forbedringer, fordi de kan være svære at gøre til genstand for forskning med et blindet design. 15

16 Tabel 5. Reviewede studier, listet efter intervention. Intervention Antal studier Studier Partikler 6 (Croxford et al., 2000; Wyon et al., 2000), (Kemp et al., 1998), (Kildesø et al., 1998; Kildesø et al., 1999), (Mendell et al., 1999; Mendell et al., 2002; Hines et al., 2000), (Richardson et al., 2001), (Raw et al., 1993) Udbedre vandskade 7 (Ebbehoj et al., 2002), (Meklin et al., 2002), (Rudblad et al., 2001), (Savilahti et al., 2000), (Bourbeau et al., 1996; Sudakin, 1998), (Åhman et al., 2000), (Rylander, 1997) Flytning til ny bygning 2 (Bourbeau et al., 1996) (Sudakin, 1998), (Engelhart et al., 1999) Ventilationsrate 2 (Jaakkola et al., 1991), (Myatt et al., 2002) Ventilationsanlæg 7 (Bourbeau et al., 1996; Sudakin, 1998), (Hansen, 1989), (Myhrvold et al., 1996; Myhrvold & Olsen, 1997), (Pejtersen et al., 2001; Pejtersen et al., 1999), (Rylander, 1997), (Menzies et al., 1997), (Meklin et al., 2002) Recirkulation 3 (Menzies et al., 1991; Menzies et al., 1993), (Tamblyn et al., 1992), (Jaakkola et al., 1994), Rengøring af ventilationsanlæg 4 (Raw et al., 1993), (Pejtersen, 1994), (Pejtersen et al., 1992), (Holopainen et al., 1999) Befugtning 2 (Nordstrom et al., 1994), (Reinikainen et al., 1992; Reinikainen et al., 1990) Elektrisk felt 1 (Skulberg et al., 2001), Udskiftning af materialer 4 (Hansen, 1989), (Norbäck & Torgén, 1989), (Pejtersen et al., 2001), (van Beuningen et al., 1994) Metode 6 (Berglund et al., 1996), (Goldenhar & Schulte, 1994), (Hagberg, 2000), (Kristensen, 2000), (Skov & Kristensen, 1996), (Goldenhar et al., 2001) 16

17 Hovedparametre for de 32 studier og 40 titler er listet i tabel 6 (vist i bilag). Her er angivet: interventionen, udfald i fokus, skala (spørgeskema), design, statistisk analyse, tid for før og efter måling, tid for interventionen, sample størrelse, antal bygninger og resultat. PARTIKLER Der er fundet 6 studier som har foretaget interventioner med henblik på at nedsætte støveksponeringen i indeklimaet. Nogle af studierne indeholder flere samtidige interventioner, som omhandler effekten af at forbedre filtreringen af ventilationsluften, forbedret rengøring og anvendelse af elektrostatiske luftrensere. Der er generelt anvendt stærke design (3,4,4,4,7,8), se tabel 2 og tabel 6. Udskiftning af brugte ventilationsfiltre med nye havde lille effekt på støvkoncentrationen i luften, specielt for de mindre partikler, men ingen effekt på støvniveauet på gulvet i studiet af Wyon (2000) og Croxford (2000). Mendell et al. fandt en reduktion af støvkoncentrationen i luften af at udskiftet et konventionelt filter med et HEPA filter, især på partikler med en diameter på 0,3-0,5 µm, hvilket var forventeligt (Mendell et al., 1999; Mendell et al., 2002; Hines et al., 2000). Begge studier havde dog svært ved at vise, at reduktionen i partikelkoncentrationen havde nogen betydning for reduktionen af gener og symptomer. Mendell fandt en forbedring i 10 af effektparametrene, men en forværring i 7. Størst positiv ændring blev fundet for oplevet indelukkethed, oplevet fugtighed og mental confusion. Begge studier anvender gode designs med fjernelse af interventionen, henholdsvis design 7 og 8, se tabel 2, men i studiet af Wyon var der en meget lav besvarelsesprocent (10-30%), og ingen personer deltog i alle kombinationer. Indførelse af elektrostatiske luftrensere blev også undersøgt af Wyon (2000) og Croxford (2000), som fandt at specielt niveauet for de mindre partikler blev reduceret, når luftrenserne var tændt. Derimod viste spørgeskemadata ingen forbedring på det oplevede indeklima eller symptomer, snare tværtimod. Tilsvarende har Raw et. al (1993) vist, at anvendelse af filtrering af luften i lokalet ved hjælp af filter unit, der filtrer ned til 0,03 µm kombineret med et aktivt kulfilter, ikke havde signifikant effekt på antallet af symptomer. Richardson et al. (2001) fandt heller ingen 17

18 signifikant effekt af at installere eletrostatfiltre på PM3 og PM7 og spørgeskemaet blev foretaget hos en så lille gruppe (7 personer) at det ikke giver mening at fortolke dem. PM3 og PM7 (Particulatte Matter) er massen af partikler, der er mindre end henholdsvis 3 og 7 µm. Raw et al. (1993) undersøgte desuden effekten af damprengøring af tekstile overflader sammen med forbedret rengøring af kontorer og nitrogen behandling af stole. Det primære formål med nitrogen behandlingen var at slå husstøvmider ihjel. Begge rengøringsmetoder havde en signifikant effekt på middel antallet af symptomer. Raw angiver ikke fysiske målinger. I en Dansk undersøgelse af forbedret rengøringsmetoder i en skole, en børnehave og på et rådhus finder Kildesø et al. (1998) generelt ingen effekt af de afprøvede rengøringsmetoder, hverken på støvniveauet eller på symptomerne. De anvendte metoder af Raw et al. med anvendelse af damp og nitrogen var betydeligt mere gennemgribende end de anvendte tørrensningsmetoder i Kildesø et al., specielt overfor levende organismer. Dette kan være en medvirkende årsag til at Raw et al. modsat Kildesø et al. finder en effekt af rengøringen. UDBEDRE VANDSKADE Udbedring af vandskade er taget med som en intervention, da det har vist sig at være et stigende problem specielt i skoler, selvom selve ændringen kan omhandle flere fysiske forhold, som at fjerne skimmelsvamp, fjerne vådt bygge materialer, fjerne vandkilden, nedsætte fugtigheden, forbedre ventilationen etc. Tiltagene for at forbedre vandskade omhandler og overlapper dermed med interventionerne: udskiftning af materiale, installation af mekanisk ventilation og flytning til ny bygning. Der har i de senere år været større og større fokus på vedligeholdelse af skoler og problemer med vandskadet skoler specielt i de nordiske lande. En nordisk forskergruppe har ved at gennemgå litteraturen fundet at fugtige bygninger forhøjer risikoen for en række sundhedseffekter i luftvejene, såsom hoste, hvæsen, astma og luftvejsinfektioner samt symptomerne træthed og hovedpine (Bornehag et al., 2001). Der er 7 studier der omhandler renovering af vandskadede bygninger, og der er anvendt en blanding af svage og stærke design (2, 3, 3, 3, 4, 4, 4) se tabel 2 og tabel 6. Savilahti et al. (2000) finder et fald i de respiratoriske 18

19 symptomer efter renoveringen af en vandskadet skole, men ikke i antal sygebesøg, som også blev målt. Selve renoveringen er ikke specificeret, og der er også flere af udfaldsvariablene, der falder i kontrolgruppen. Åhman et al (2000) finder tilsvarende et fald i symptomprævalensen i et interventionsstudie, hvor et vandskadet linoleumsgulv blev udskiftet. Samme resultat finder Meklin et al. (2002) som har undersøgt 414 børn i vandskadet skole og 431 i ikke vandskadet skole. Efter renoveringen, som bestod i at udskifte vandskadet materiale i bygningskonstruktionen og installere mekanisk ventilation, var der et fald i den luftbårne koncentration af skimmelsvamp og prævalensen af respiratoriske symptomer faldt ligeledes. Rudblad et al. (2001) fandt, at gruppen som havde været udsat for vandskade havde et mindre næsevolumen end kontrolgruppen, som ikke havde været udsat for vandskade. Ebbehøj et al (2002) har undersøgt effekten af at udskifte vandskadet tag og loft i en svømmehal. Antallet af symptomer blandt de 25 ansatte blev udtrykt ved et symptom indeks, hvor 100% betyder at alle 25 personer havde alle 9 symptomer. Ved udskiftning af taget og delvis rengøring af overflader i bygningen og ventilationssystem faldt symptomindekset fra 66% til 31%. Ved yderligere udskiftning af loftet og rengøring af resterende overflader og af ventilationssystemet faldt symptomindekset til 4%. De fysiologiske målinger (peak flow) faldt igennem forsøgsperioden. Der blev ikke anvendt kontrolgruppe i dette forsøg. Rylander (1997) har foretaget interventionsundersøgelse i daginstitution, hvor fundamentet ændres, så gulvet hæves og der ændres fra mekanisk udsugning til balanceret mekanisk ventilation. Efter renoveringen faldt niveauet af β-glucan fra 11,4 til 1,4 ng/m 3. Antallet af personer som havde forøget respons i en test af luftvejene faldt efter interventionen. Forfatteren konkluderer at 1-->3)-beta-D-glucan som indeklimaforurening kan være relateret til luftvejsirritation, selvom han også tager forbehold for det lave antal deltagere i undersøgelsen. I nogle tilfælde kan vandskaderne være så alvorlige, at det anbefales at flytte til en ny bygning. Sudakin et al. (1998) beskriver et studie, hvor der i en vandskadet bygning blev fundet den toksiske skimmelsvamp Stachybotrys chartarum i en femtedel af de opsamlede prøver. Prævalensen af de fleste symptomer såsom irritationssymptomer, luftvejssymptomer, men især CNS symptomer blandt de ansatte faldt efter interventionen. Studiet er en del af et større studie, hvor ansatte fra 5 forskellige bygninger samles i en 19

20 stor bygning med forbedret ventilation i forhold til de forladte bygninger (Bourbeau et al., 1996). Designet gør at studierne ikke er konklusive. FLYTNING TIL NY BYGNING Den ultimative intervention er som ovenfor beskrevet at flytte til en ny bygning. Det er imidlertid set ud fra et forskningsmæssigt synspunkt en svær intervention at fortolke, da alle parametre ændres, såvel de fysiske omgivelser som de mere psykosociale forhold. I studiet af Bourbeau et al. (1996) faldt symptomerne ved flytningen til den nye bygning med forbedret ventilationsforhold, mens de psykosociale påvirkninger forblev uændret. Det er imidlertid ikke til at sige, om det er de forbedrede ventilationsforhold, der bevirker et fald i symptomprævalensen eller andre forhold ved bygninger. F.eks. flyttes der i et tilfælde fra en bygning, der har problemer med skimmelsvampe vækst (Sudakin, 1998). Desuden er studiet uden en kontrolgruppe. Engelhart et al (1999) har undersøgt en naturlig intervention, hvor en industribygning, som tidligere var blevet anvendt til farmaceutisk produktion, blev ombygget til kontorer. De steder, hvor der tidligere havde været produktion af lægemidler, var der flere der havde symptomer i form af irritation af øjne, kvalme, hovedpine, samt flere der oplevede ubehagelig lugt og ubehagelig smag, end i de bygningsdele, hvor der ikke havde været produktion. Studiet viser, at man ikke uden videre kan udlægge industrilokaler til kontorer. VENTILATION De følgende 3 grupper af interventioner omhandler: ændring af ventilationsraten, ændring af recirkulationsraten og ændringer på selve anlægget eller installation af nyt anlæg. Det er forsøgt at adskille disse parametre selvom de har indflydelse på hinanden. Således vil installation af mekanisk ventilation i en naturlig ventileret bygning ændre på ventilationsraten, men interventionen er tage med under afsnittet ventilationsanlæg, da det er en mere gennemgribende intervention end blot at ændre på ventilationsraten, og der er en hvis tradition for at kategorisere 20

21 bygninger i mekanisk eller naturligt ventilerede bygninger. Nogle af de studier, der selv beskriver interventionerne som værende ændringer af udelufttilførslen, har snarere været en ændring af recirkulationsgraden, hvorfor de er taget med under denne kategori. VENTILATIONSRATE Effekten af ventilationsraten blev undersøgt af Jaakkola et al. (Jaakkola et al., 1991) i en mekanisk ventileret kontorbygning med 2150 ansatte. Ventilationsraten blev reduceret i 3 forskellige fløje med henholdsvis 60%, 75% og 100%, og der blev sammenlignet med en fløj, hvor ventilationsraten ikke blev reduceret. Undersøgelsen viste større reduktion af symptomer i kontrolgruppen, end i de 3 interventionsgrupper, hvor ventilationsraten var blevet reduceret. Det konkluderes at luftstrømmen fra mekanisk ventilerede anlæg i sig selv ikke er årsag til SBS, men modsat at for lav ventilationsrate i mekanisk ventilerede bygninger kan være årsag til symptomer. Forsøgsdesignet er af type 4, tabel 2 og tabel 6. Myatt et al. (2002) går et skridt videre og undersøger om sygefraværet afhænger af ventilationsrate, om end det bliver beskrevet som effekten af CO 2. Det var imidlertid ventilationsraten, der blev ændret og dermed CO 2 koncentrationen, og ikke antallet af personer i bygningen. Der blev vekslet mellem høj og lav ventilationsrate i ca. 3-4 måneder ad gangen og sygefraværet blev registreret løbende i 2 bygninger. Der blev ikke fundet forskel i sygefraværet ved høj og lav ventilationsrate. Ventilationsraterne er ikke velbeskrevet, men var omkring 40 l/s per person og gav anledning til CO 2 koncentrationerne over baggrundsniveauet på ca ppm. De høje ventilationsrater kan være medvirkende årsager til, at man ikke har fundet forskel i sygefraværet, da ventilationsrater over 20 l/s per person generelt ikke er associeret med symptomer (Seppänen et al., 1999), (Wargocki et al., 2002). RECIRKULATION Tamblyn et al. (1992) og Menzies et al. (1991; 1993) laver en række forsøg med at varierer ventilationsraten, startende med et pilotforsøg i 2 bygninger 21

22 (Tamblyn et al., 1992) efterfulgt af et andet studie i 2 bygninger (Menzies et al., 1991), som senere udvides til at omhandle 4 bygninger. Designet i studierne var lagt ud som et dobbelt-blind cross-over design (design 8, tabel 2) og der blev vekslet mellem ventilationsraterne på 20 cfm per person (9,4 l/s) og 50 cfm per person (23,6 l/s). Det fremgår ikke så klart af pilotforsøget, men i de 2 andre studier viser det sig, at der recirkuleres en stor del af den indblæste luft, henholdsvis 95% og 70%, hvorfor studierne snarere er en undersøgelse af recirkulationsgraden. Der var ingen forskel på symptomprævalensen mellem 20 cfm per person og 50 cfm per person eller snarere ved recirkulationsgrader på 95% og 70%. De målte værdier var i gennemsnit 30 cfm (14 l/s) og 64 cfm (29 l/s), og specielt i de ældre bygninger var det et problem at komme langt ned selv med 95% recirkulation. I løbet at det 6 uger lange forsøg faldt både symptomprævalensen og ratingen af det oplevede indeklima med tiden. Den bedste indikator for symptomer var oplevelsen af dårligt indeklima. Studierne er stærke på analyse- og symptomsiden, men ventilationsmålingerne er forbundet med nogen usikkerhed. I den formel som de angiver til beregning af luftskiftet indgår en faktor 10 6, som ikke burde være der. Imidlertid ser de angivne luftskifter realistiske ud. Heller ikke Jaakkola et al. (1994) har fundet effekt af recirkulation i et studie, hvor recirkulationsgraden blev ændret fra 0% til 70%. 75 personer som havde rapporteret symptomer eller klaget over det oplevede indeklima i en undersøgelse blandt 475 personer blev udvalgt i 2 bygninger. Der blev anvendt et blindet cross-over design (4 perioder), med de samme ventilationsrater i en uge. Personerne rapporterede dagligt symptomer og oplevelse af indeklimaet. Der blev ikke fundet forskel på symptomer eller perceptioner ved de 2 forsøgsbetingelser. Uden recirkulation var ventilationsraten af udeluft i middel 21 l/s per person og med 70% recirkulation var middel ventilationsraten af udeluft 6 l/s per person. Review undersøgelser har imidlertid vist, at en udelufttilførsel under ca l/s per person kan være associeret med forhøjet risiko for SBS symptomer (Seppänen et al., 1999; Wargocki et al., 2002). Dette kan have betydet, at ved begge ventilationsrater er man inde i et område, hvor man må forvente, at der er symptomer, hvilket kan have gjort det sværere at vise en forskel, specielt med det lave antal deltagere. 22

23 VENTILATIONSANLÆG Der er syv studier, der omhandler interventioner omkring ændringer i ventilationsanlægget, gående fra renovering af anlæg til installation af mekanisk ventilation i bygninger, der ikke tidligere har haft ventilation. Studierne er udført med lidt blandet styrke i design (3, 3, 3, 3, 4, 4, 4), se tabel 2 og tabel 6. Interventionerne i denne kategori overlapper med de andre kategorier, da f.eks. nogle af studierne omkring de vandskadede bygninger har valgt at installere mekanisk ventilation for at forbedre luftkvaliteten. Studiet af Borbeau (1996) og Sudakin (1998) er både et studie, hvor der flyttes fra en vandskadet bygning, et studie hvor der flyttes ind i en ny bygning, og et studie hvor der flyttes fra en bygning med naturlig ventilation til en bygning med mekanisk ventilation. Det er ikke muligt at skille disse faktorer ad, specielt ikke da der ikke anvendes nogen form for kontrolgruppe. Hansen (Hansen, 1989) har foretaget undersøgelse i 6 børnehaver med i alt 40 personer, hvor interventionen bestod i at installere mekanisk ventilation og samtidig fjerne mineraluldslofterne. Ventilationsraten blev hermed ændret fra mellem 0,7 og 1,5 h -1 til ca. 3 h -1. Prævalensen af irritation i øjne, næse, hals, samt tunghedsfornemmelse og træthed faldt efter interventionen. Der blev ikke anvendt kontrolgruppe og den samtidig demontering af mineraluldslofter gør det svært at tolke effekten af det nye anlæg, da netop mineraluld kan give irritationssymptomer. Myhrvold (1997; 1996) har undersøgt effekten af at installere fortrængningsventilation, nye vinduer og forbedre varmeanlægget i skoler med dårlig luftkvalitet. Der blev anvendt 2 typer kontrol: skoler med dårligt indeklima (fra pretest) og skoler med godt indeklima (fra pretest). Der var ingen forandring i kontrolskoler med godt indeklima, mens både den målte performance (reaktionstid) og symptomer blev forbedret i kontrolskoler med dårlig indeklima ved opfølgningsundersøgelsen. I de 2 renoverede skoler var ændringen i performance testen og symptomrapporteringen stort set den samme som ændringen i kontrolskoler med dårligt indeklima, hvorfor forfatterens konklusion om en effekt af interventionen kan diskuteres. I undersøgelsen vedrørende β-glucan af Rylander et al. (1997) bliver det mekaniske udsugningsanlæg lavet om til et anlæg med balanceret mekanisk ventilation, samtidig med at der foretages ændringer af fundament og gulv for at udbedre fugtskade. Niveauet af β-glucan falder, men designet gør at 23

24 det ikke er muligt at sige, om det er de ventilationstekniske forhold eller udbedringen af fugtskaden, der har en effekt. Menzies et al. (Menzies et al., 1997) har undersøgt effekten af at installere termostat og anemostater, hvor brugeren kan justere temperaturen og retningen på indblæsningen. Selve de tekniske beskrivelser er lidt uklare, men det virker ikke, som om man kan justere volumenstrømmen. Der sammenlignes med kontrolgruppe, hvor der ikke foretages ændringer. Målingerne foretages umiddelbart før og henholdsvis 4 og 16 måneder efter interventionen. Der blev målt højere lufthastigheder efter intervention og dermed formodentlig også større volumenstrøm. Der blev målt mere variabel lufttemperatur i de forskellige rum, hvilket tyder på, at de ansatte udnyttede muligheden for den individuelle regulering. Der blev også målt højere koncentrationer af luftbåren støv og svampesporer, hvilket umiddelbart ikke skulle have noget med interventionen at gøre, da volumenstrømmen må være blevet større. Ved opfølgningsmålingen fire måneder efter interventionen var der signifikant færre symptomer, der var arbejdsrelateret i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Symptomerne forekom også sjældnere, og der var færre symptomer, der havde indflydelse på produktiviteten. Seksten måneder efter interventionen var der færre symptomer end ved baseline i interventionsgruppen og deres produktivitet var forbedret 11% mod 4% i kontrol. Generelt var der få personer i undersøgelsen, som dog viste at den individuelle regulering havde en positiv effekt på symptomerne. I Meklins (2002) undersøgelse af vandskadet skole installeres der mekanisk ventilation samtidig med at materialer, der har været udsat for vandskade udskiftes. Efter interventionen er der både fald i koncentration af luftbårne skimmelsvamp og samtidig fald i prævalens af respiratoriske symptomer, men det er ikke muligt at sige om, det er det formodet højere luftskifte elle fjernelsen af svampeskadet materiale, der er årsagen til de målte effekter. Pejtersen et al. (1999; 2001) har undersøgt effekten af at ændre på ventilationsanlægget samtidig med at gulvtæppet blev udskiftet med vinyl i cellekontorerne og linoleum blev udskiftet med vinyl i storrumskontorerne. Laboratoriestudierne i forbindelse med at finde den mest optimale ventilationsløsning er beskrevet i (Brohus & Hyldgaard, 1998) og (Hyldgaard & Brohus, 1997) og baggrunden for valget af nyt gulvmateriale er beskrevet i (Kjærgaard et al., 1999). Ventilationsanlægget blev ændret fra 24

25 et dualduct system, med variabel indblæsningstemperatur, til isotermisk indblæsning, og ud fra laboratorieundersøgelser blev der udvalgt nye indblæsningsarmaturer. Desuden blev der også ændret fra recirkulation til 100% udeluft samt installeret nyt filter, hvilket også havde indflydelse på kontrolgruppe. Nedsættelse af forureningsbelastningen sammen med den forbedrede ventilationseffektivitet havde en positiv effekt på gener og symptomer i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Den samtidige ændring af materiale og ventilationsforhold gør det ikke muligt at sige, hvilke af ændringerne der havde effekt. RENGØRING AF VENTILATIONSANLÆG Der er fire studier der har undersøgt rengøring af ventilationsanlæg. Af disse er et af dem publiceret som peer-reviewet, et som konference proceeding, mens 2 er udgivet som rapporter. Alle fire er stærke design (4, 4, 4, 4) se tabel 2 og tabel 6. I to undersøgelser har Pejtersen et al. (1992; 1994) studeret rengøring af ventilationsanlæg fra tre bygninger. I begge studier omfattede rengøringen kanalnet samt komponenterne i anlægget og filtret blev udskiftet. Begge studier viste, at den sensoriske forureningsbelastning fra hver komponent blev nedsat, men at det ikke var muligt at måle denne effekt i indblæsningsluften til lokalerne. Der blev heller ikke registreret en signifikant forskel på gene- og symptombilledet før og efter rengøringen. Holopainen et al. (1999) finder et tilsvarende resultat, i det der ikke registreres en signifikant forskel på de fleste gener og alle symptomerne før og efter rengøringen. Holopainen et al. (1999) finder dog, at den sensoriske luftkvalitet før og efter hver komponent bliver forringet efter rengøringen. Dette kan forklare, hvorfor der ikke ses en positiv forbedring af generne og symptomerne, men faktisk oplever de ansatte en signifikant forbedring af luftkvaliteten udtrykt på en acceptabilitetsskala. Lignende tendenser ses i studierne af Pejtersen et al. (1992;Pejtersen, 1994). En af de fire interventioner i studiet af Raw et al. (1993) omhandler rengøring af ventilationsanlægget. Rengøring omhandlede indblæsningsarmaturer og komponenter, men ikke kanalnettet. Der blev ikke fundet signifikant forskel på symptomindekset før og efter interventionen. 25

26 BEFUGTNING Betydningen af fugtighed blev undersøgt i et studie af Nordström (Nordstrom et al., 1994) på 4 nye velventilerede hospitaler, hvor den relative luftfugtigheden på 2 af hospitalerne blev ændret fra ca. 25% til 40-45% rh i 4 måneder, mens de 2 andre kontrolhospitaler havde en relativ fugtighed på 25-35% rh i samme periode. 56 personer deltog i begge undersøgelser. Oplevelse af tørhed, statisk elektricitet og frekvensen af luftvejssymptomer og tunghedsfornemmelse i hovedet blev signifikant forbedret i interventionsgruppen sammenlignet med kontrol, men der var ingen ændring i overall SBS-sumskala eller den psykosocial score. Designet hører til de stærke design (4), se tabel 2 og 6. Reinikainen (1992; 1990) har undersøgt betydningen af relative luftfugtighed i et 6 period cross-over design, hvor der skiftevis befugtes i 2 forskellige fløje i den samme bygning. Populationen var på 290 personer. Den gennemsnitlige fugtighed i den befugtede del var 33% (26-41) og den gennemsnitlige fugtighed i den ikke befugtede del var 24% (18-26). I en af ugerne var fugtigheden den samme, hvorfor der i den efterfølgende uge blev ekstra befugtet (41% mod 18%). Bortset fra den uge var forskellen mellem de 2 områder relativ lille. Ventilationsraten var ca. 26 l/s per person. Færre tørhedssymptomer og allergiske symptomer blev registreret, når der blev befugtet. Klager over tørhed og træk var mindre under befugtning, mens oplevelse af indelukket luft steg. Studierne var meget kortvarige og de stemmer ikke overens med resultater fra epidemiologiske cross-sectional studier. Den korte tid interventionen har virket i have haft betydning for resultaterne. ELEKTRISK FELT Interventionsundersøgelse af effekten af at reducere det elektriske felt fra computerskærme (Skulberg et al., 2001). På basis af en screening undersøgelse blandt 4556 personer i 11 virksomheder blev der udvalgt 4 virksomheder til interventionen. I disse virksomheder blev 120 tilfældigt udvalgt blandt 229 som scorede mere end 4 på en ansigt symptomskala (0-8). De 120 personer blev opdelt i kontrol- og interventionsgruppe så de matchede med hensyn til køn, alder og allergisk status. Skærmene i 26

27 interventionsgruppen blev behandlet med antistatisk middel og et antistatisk tæppe blev placeret under bordet. Skærm, keyboard og tæppe var jordet. En pseudo intervention blev foretaget i kontrolgruppen, design 5 tabel 2. Der var ingen forskel på ændringen i generelle symptomer og slimhindeirritation i de 2 grupper. Ingen forskel på neurobehavioural (adfærds-) test. Faldet i hudsymptomer i ansigtet var signifikant større i interventionsgruppen end i kontrolgruppen efter interventionen. Stratificeret med hensyn til målt støvniveau var forskellen kun signifikant for gruppen, der var udsat for højest støvkoncentration. UDSKIFTNING AF MATERIALER Der er fundet 4 studier som omhandler udskiftning af materialer. Designene er henholdsvis 3,4, 4, 4 se tabel 2 og tabel 6. Norbäck et al. (Norbäck & Torgén, 1989) har foretaget spørgeskemaundersøgelse i 4 skoler med halvhård gulvbelægning og 2 skoler med tæpper. Der var færre symptomer efter at tæppet blev udskiftet, og der blev ikke fundet forskel på mekanisk og naturligt ventilerede bygninger. Studiet bekræftes af studiet af Pejtersen et al. (2001) om end effekten af udskiftningen af henholdsvis gulvtæppe og linoleum er konfunderet med effekten af den samtidige ændring af ventilationssystemet. I denne undersøgelse blev der dog foretaget supplerende laboratorieundersøgelser, hvor det nye gulvmateriale blev udvalgt på baggrund af sensoriske test af en lang række materialer. Desuden blev der foretaget langtids (6 timer) humane eksponeringsforsøg i klimakamre, hvor forsøgspersoner blev udsagt for forureningen henholdsvis fra det nye vinylgulv, det eksisterende gulvtæppe og linoleumsgulv. Nogle af de fysiologiske effekter var mindre ved eksponering til vinyl end ved eksponering til tæppe eller linoleum. I et tilsvarende forsøg har van Beuningen et al. (van Beuningen et al., 1994) vist, at luftkvaliteten var mere acceptabel, når tæppe blev udskiftet med et halvhårdt gulv af polyolefin. I Hansens (1989) interventionsundersøgelse i 6 børnehaver med i alt 40 personer, der deltog i begge undersøgelser, blev mineraluldslofterne fjernet samtidig med, at der blev installeret mekanisk ventilation, så ventilationsraten hermed blev ændret fra mellem 0,7 og 1,5 h -1 til ca. 3 h -1. Prævalensen af irritation i øjne, næse, hals, tungheds fornemmelse, træthed faldt efter interventionen, men det var heller ikke her muligt at sige, om det 27

28 var ventilationsraten eller udskiftningen af mineralulden, der bevirkede et fald i symptomprævalensen. 28

29 DISKUSSION Generelt er der fundet relativ få interventionsstudier inden for indeklimaforskningen. Der blev identificeret 32 forskellige studier i nærværende undersøgelse. Der er tilmed et stort antal af disse studier som laver flere samtidige ændringer, hvorfor det gør det svært at fortolke, hvilken parameter der har betydning for den effekt der måles. En del studier er lavet med et meget lille antal personer, eller der har været meget få personer, der har været med i både før og efter målingen. Hvis man ser på de forskellige interventioner, der er foretaget, så er der relativ få undersøgelser, der kan støtte hinanden. Inden for interventionerne partikler og udbedre vandskade er der foretaget henholdsvis 7 og 6 undersøgelser, men selv inden for disse kategorier er der stor forskel på de interventioner, der er lavet. I de øvrige grupper af interventioner er der fra 1-4 studier i hver kategori. Dette gør det lidt usikkert at konkludere på effekten af de enkelte parametre. Hovedkonklusionen er, at der bør foretages flere interventionsundersøgelser, og at meget af den viden som der er på indeklimaområdet ikke er baseret på interventionsundersøgelser, men snarere på tværsnitundersøgelser, som per definition ikke er konklusive. Interventionerne på partikelområdet viser, at det er muligt at nedsætte støvniveauet i luften, dels ved bedre filtrering af ventilationsluften eller f.eks ved anvendelse af elektrostatfiltre i rumluften, men det er ikke vist at dette har betydning for gener og symptomer. Studierne anvender generelt stærke design, se tabel 2 og 6. Ingen af de fire studier der finder en reduktion i partikelkoncentrationen i luften har entydigt kunnet vise at symptomprævalensen samtidig blev reduceret. (Wyon et al., 2000) (Croxford et al., 2000), (Mendell et al., 1999;Mendell et al., 2002;Hines et al., 2000), (Raw et al., 1993), (Richardson et al., 2001). Dette resultat støttes delvis af en litteraturgennemgang omkring partikler og helbred, som er foretaget af konsensusgruppen EUROPART (Schneider et al., 2003). Det konkluderes, at der ikke er nok videnskabeligt bevis for at partikler er en helbredsrisiko i indeklimaet. I det endelig review er der dog kun otte studier ud af 70, som bedømmes til at være konlusive, og af disse er der ingen interventionsstudier. 29

30 De 7 studier, der omhandler udbedring af vandskade, peger alle på at fjernelse af det vandskadet materiale har en positiv effekt på gener og symptomer. Studierne i denne kategorier anvender både middel stærke designs og svage designs. De statistiske analyser er generelt ikke så overbevisende blandt disse studier. Der er få af disse studier som har lavet en statistisk analyse, hvor man sammenligner ændringen i interventionsgruppen med ændringerne i kontrolgruppen. De fysiske ændringer er udskiftning af gulvmateriale, udskiftning af vandskadet materiale i bygningskonstruktionen. Disse interventioner er desuden i flere tilfælde kombineret med installation af mekanisk ventilation, hvilket medfører et højere luftskifte. Den direkte årsag til, at der ses en forbedring efter at man har udbedret vandskaderne, samtidig med de øvrige tiltag, kan studierne derfor ikke identificere. Inden for området fugt i bygninger er der lavet en omfattende litteraturgennemgang af den nordiske koncensusgruppe NORDDAMP. Reviewet viste, at fugt i bygninger forhøjer risikoen for en række sundhedseffekter i luftvejene, såsom hoste, hvæsen og astma samt træthed, hovedpine og luftvejsinfektioner. Associationen mellem fugt i bygninger og sundhedseffekter er stærk, men mekanismerne er stadig ukendte, og det er ukendt, hvilke agenser som forårsager helbredsproblemerne i fugtige bygninger. I nærværende undersøgelse er studierne omkring ventilation opdelt i kategorierne: Ventilationsrate, recirkulationsgrad og ventilationsanlæg. Imidlertid er disse 3 parametre, som tidligere beskrevet, nøje forbundet. Der er 2 studier som er rene undersøgelser af ventilationsraten, idet de ikke samtidig ændrer på andre parametre. Jaakkola et al. (1991) fandt at for lav ventilationsrate i kontorer kan være årsag til symptomer. Myatt et al. (2002) fandt derimod ikke forskel på sygefraværet afhængigt af ventilationsraten. Medvirkende årsag til det negative resultat kan være den høje ventilationsrate som forsøgene blev udført ved, idet ventilationsraten var højere end 40 l/s per person, selv ved det, der blev beskrevet som lav ventilationsrate. Der er flere andre studier der støtter op omkring at lav ventilationsrate kan give anledning til flere symptomer end høj ventilationsrate, men da der i disse studier også ændres andre faktorer er det ikke muligt at sige, om det er den ene eller den anden faktor, der har betydning. Hansen (1989) finder færre symptomer efter at have installeret nyt ventilationsanlæg så luftskiftet 30

31 ændres fra ca. 1 til 3 h -1, men samtidig fjernedes også mineraluldsloftet. Myhrvold (1997; 1996) konkluderer at installation af fortrængningsventilation, hvor ventilationsraten nødvendigvis må være forhøjet, samtidig med forbedring af varmeanlægget og installation af nye vinduer, havde en positiv effekt på de udførte performance test og symptomer. Imidlertid sker der tilsvarende ændringer i kontrolgruppen, som ikke diskuteres af forfatteren, ligesom nye resultater tyder på, at forbedret dagslys har stor betydning for f.eks. indlæring (Heschong, 2002). Både i undersøgelsen af Meklin (2002) og Rylander (1997) bliver ventilationsraten forhøjet ved at der installeres balanceret mekanisk ventilation, samtidig med at de vandskadede byggematerialer udskiftes. I begge undersøgelser måles lavere mikrobielle koncentrationer samtidig med at de respiratoriske symptomer falder. I undersøgelsen af Pejtersen et al. (2001) ændres anlægget fra at recirkulere luft til at køre med 100% udeluft. Denne ændring foretages imidlertid af tekniske og praktiske grunde også i det bygningsafsnit, hvor kontrolgruppen sidder. De forskelle i ændringer i symptomintensiteten mellem kontrolgruppen og interventionsgruppen, der måles i dette studie, er derfor ikke relateret til ventilationsraten (eller recirkulationsraten). Undersøgelserne af recirkulationsgraden er også svære at tolke. Gruppen omkring Tamblyn og Menzies udlægger deres forsøg som en undersøgelse af ventilationsraten, men da de samtidig indblæser den samme mængde luft i lokalerne, er det også et forsøg med varierende recirkulationsgrad. De finder ingen forskel på symptomprævalensen ved henholdsvis 9 l/s per person (95% recirkulation) og 24 l/s per person (70% recirkulation). Heller ikke Jaakkola (1994) finder forskel på symptomprævalencen ved forskellige recirkulationsgrader. Designet i disse studier gør, at det hverken er et studie af recirkulationsgraden eller udelufttilførslen. Effekten af recirkulationsgraden bør undersøges med fastholdt udelufttilførsel og dermed varierende totalluftmængde, der indblæses i lokalerne. Studier at udelufttilførslen bør foretages uden recirkulation og dermed også med varierende totalluftmængde. I begge studier kan der imidlertid opstå problemer med varierende lufthastigheder og dermed forskellige grader af trækrisiko i lokalerne. Om end individuel regulering har været diskuteret intenst i årevis, er der kun et af studierne, der har foretaget ændringer, som involverer individuel regulering. I studiet af Menzies et al. (1997) får brugerne mulighed for selv 31

32 at regulere temperatur og retning på indblæsningen. Herved nedsættes symptomerne, og færre af symptomerne rapporteres at have indflydelse på produktiviteten. Der måles højere lufthastigheder efter interventionen, hvilket kunne tyde på at volumenstrømmen også er ændret, og dette kan være medvirkende årsag til at der registreres et fald i symptomprævalencen. Rengøring af ventilationsanlæg ser ikke ud til at have en effekt på okkupanternes gener og symptomer. De fire studier, der har undersøgt dette peger alle i samme retning. I de danske studier var bygningerne ikke udvalgt ud fra, at det var problembygninger, men snarere ud fra, at de var villige til at deltage i undersøgelsen (Pejtersen, 1994), (Pejtersen et al., 1992). Specielt i den ene undersøgelse var intensiteten af symptomer lav inden rengøringen blev foretaget, hvorfor det kan være svært at vise en forskel (Pejtersen, 1994). Holopainen (1999) finder en forværring af forureningsbelastningen målt med de sensoriske metoder, hvilket umiddelbart ikke kan forklares. I modsætning til de øvrige undersøgelser har Raw et al. (1993) ikke rengjort kanalnettet, hvilket i hvert fald i de danske undersøgelser var det sted, hvor der totalt blev fjernet mest støv. Den relative luftfugtigheds betydning for gener og symptomer blev undersøgt i 2 studier (Reinikainen et al., 1990; Reinikainen et al., 1992), (Nordstrom et al., 1994). Begge studier peger på at nogle symptomer forbedres, når der befugtes, og det selvom begge undersøgelser har en relativ lille forskel i den relative fugtighed. Specielt oplever færre tørhed og færre har allergiske symptomer, når der befugtes. Det er generelt et lille materiale med henholdsvis 290 og 56 personer. I studiet af Reinikainen (Reinikainen et al., 1990; Reinikainen et al., 1992) steg oplevelsen af indelukkethed når der blev befugtet. Overraskende få studier har beskæftiget sig med udskiftning af materialer i indeklimaet. To ud af de fire studier har desuden foretaget interventionen på materialesiden samtidig med andre ændringer. Norbäck fandt at der var færre symptomer efter at gulvtæppet blev udskiftet med et linoleumsgulv. Tilsvarende resultat fås i studiet af Pejtersen et al. (2001), hvor gulvtæppet blev udskiftet med et vinylgulv. Her blev ændringen dog foretaget samtidig med at ventilationsanlægget blev ændret. I et senere laboratoriestudie med simuleret kontorarbejde af Wargocki et al. (1999) blev forsøgspersoner udsat for emissioner fra det tæppe som oprindelig var med i interventionsstudiet af Pejtersen et al. (2001). Laboratoriestudiet viste, at produktiviteten var nedsat med 6,5 % i forhold til, når personerne arbejdede 32

Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen

Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004 AMI rapport Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Interventionsundersøgelser i indeklimaet

Interventionsundersøgelser i indeklimaet AMI DOKUMENTATION 6 Interventionsundersøgelser i indeklimaet Introduktion til en undersøgelsesmetode AMI Dokumentation 6 Interventionsundersøgelser i indeklimaet Introduktion til en undersøgelsesmetode

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

INDEKLIMAPÅVIRKNING I SKOLER

INDEKLIMAPÅVIRKNING I SKOLER AMI DOKUMENTATION 11 INDEKLIMAPÅVIRKNING I SKOLER Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002 AMI DOKUMENTATION 11 Indeklimapåvirkninger i skoler Jan Pejtersen Tryk: DTKommunikation A/S ISBN:

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 1. Indeklimagener Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladsen,

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Definitioner WHO har defineret sundhed således:

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2. Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2. Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger Indeklima_A.1.1.qxp:05 - Indeklima-hellas.qxd 02/01/08 10:24 Side 1 At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger Januar

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Branchevejledning om INDEKLIMA på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser F O A F A G O G A R B E J D E Indeklima i skoler Status og konsekvenser Udarbejdet af: Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og Anlæg Danmarks Tekniske

Læs mere

INDEKLIMA PÅ KONTORET SÅDAN SIKRER I ET GODT INDEKLIMA PÅ KONTORET

INDEKLIMA PÅ KONTORET SÅDAN SIKRER I ET GODT INDEKLIMA PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM INDEKLIMA PÅ KONTORER INDEKLIMA PÅ KONTORET SÅDAN SIKRER I ET GODT INDEKLIMA PÅ KONTORET INDHOLD 5 FORORD 7 HVAD ER INDEKLIMA? 8 HVEM TAGER SIG AF INDEKLIMAET? 11 TÆNK

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Direktør Søren Stjernqvist Teknologisk Institut Et godt indeklima har stor betydning for de ansattes trivsel. Senior og Arbejdsliv

Direktør Søren Stjernqvist Teknologisk Institut Et godt indeklima har stor betydning for de ansattes trivsel. Senior og Arbejdsliv Senior og Arbejdsliv - De ældre vil behandles individuelt efter kvalifikationer Mænd fyres for at gå på barsel - en tendens der er stigende En uddannelse i trivsel SONOFON fokuserer på det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

Vejledning til indeklimaundersøgelser

Vejledning til indeklimaundersøgelser Vejledning til indeklimaundersøgelser Udarbejdet af Charlotte Brauer 1. reservelæge Arbejdsmedicinsk Klinik Amtssygehuset i Glostrup Peder Skov Afdelingslæge Arbejdsmedicinsk Afdeling Roskilde Amts Sygehus

Læs mere

Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner

Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner Valg af ventilationstekniske løsninger i børneinstitutioner af Alireza Afshari og Claus Reinhold, Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og Komfort. Introduktion Bygningsreglementet har

Læs mere

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000-

PlasmaMade og ren luft. Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade og ren luft Hvordan man kan sælge ren luft til alle, overalt V1.0 000- PlasmaMade luftfilteret garanterer: Sund luft I rum, hvor flere mennesker lever, såsom stuer, soveværelser, kontorer og

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Effektmålsmodifikation

Effektmålsmodifikation Effektmålsmodifikation Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede

Læs mere

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima

God rengøring. - godt indeklima. EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima God rengøring - godt indeklima EN BRANCHEVEJLEDNING om at sikre en god rengøringsstandard og dermed et godt indeklima Især til sikkerhedsgrupper og rengøringsledere i social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren,

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Skimmelsvamp i Grønland

Skimmelsvamp i Grønland Skimmelsvamp i Grønland Niels Ebbehøj Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling Bispebjerg Hospital Ilulissat 2008. Foto Niels Ebbehøj Erhvervssygdomssager 2010 Andet Indeklima Psykiske lidelser Knæ og ben Ryg

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger

Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger Arbejdsmiljøinstituttet 24 Indeklima, psykosocialt arbejdsmiljø og støvs inflammatoriske potens i kontorbygninger

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater

MasseEksperiment 2014. Indeklima i klasselokaler - resultater MasseEksperiment 2014 Indeklima i klasselokaler - resultater 1 Kolofon Denne rapport er udarbejdet af Danmarks Tekniske Universitet og Danish Science Factory ved: Geo Clausen, DTU Byg, Institut for Byggeri

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel

Spørgeskema. vedr. indeklima og trivsel Løbenummer: Spørgeskema vedr. indeklima og trivsel Virksomhed XXX måned og år Sådan udfylder du skemaet. Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger

Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger Anvendelse af klimakamre til undersøgelse af sundhedseffekten af støv fra vandskadede bygninger L Mølhave KAUSALITET I MILJØMEDICIN Kausalitetens grundbegreber I bred videnskabelig forstand udtrykker kausalitet

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær

Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital. Sygefravær Fysisk Arbejdspladsvurdering Hospital Sygefravær Arbejdspladsvurdering - beskrivelse af processen I det følgende er en enkel og lettilgængelig metode for udarbejdelse af APV beskrevet. Metoden bygger på

Læs mere

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING

SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING SAMMENHÆNG MELLEM LUFTKVALITET I GRUNDSKOLER OG ELEVERS INDLÆRING UDARBEJDET AF: Birthe Uldahl Kjeldsen, Jørn Toftum, Pawel Wargocki og Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Institut for Byggeri og

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

KONTOR. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til KONTOR Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er virksomhedens

Læs mere

Orienteringsmøder 2008

Orienteringsmøder 2008 Orienteringsmøder 2008 Byggeskadeforsikring Nøgletal for almene byggerier Indeklimaforskning - Vejledning om projektgranskning v/ole Bønnelycke Totaløkonomi v/henrik Funch, Morten Hjorslev Hansen og Dorte

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Indeklimaklassificering

Indeklimaklassificering Indeklimaklassificering Firkanten I 1, 2630 Taastrup Konsulent Lasse Michaelsen / BK Consult / 19.09.2011 1 af 14 Beskrivelse af ejendommen Gadenavn Firkanten I 1 Postnr. og by 2630 Taastrup Kommune Høje

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt. Ventilation med varmegenvinding Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss ventilation med varmegenindvinding genanvender det meste af varmen,

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Indeklima Grundlæggende begreber

Indeklima Grundlæggende begreber Indeklima Grundlæggende begreber 5000 Z ZZ 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 350 CO2 - niveau (ppm) Indeklima Vi mennesker befinder sig i dag langt den største del af tiden indendørs. Det er ikke

Læs mere

God luftkvalitet giver God livskvalitet!

God luftkvalitet giver God livskvalitet! Energi Effektiv Ventilation Nutidens byggerier er godt isoleret og er derfor meget varmeeffektive med en minimal luftlækage. Konsekvensen af dette er, at mekanisk ventilation er særdeles vigtig at få installeret,

Læs mere

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN

Helt i orden. Bør Forbedres. 3. Er temperaturen behagelig? 5 6 OM SOMMEREN KAN DET VÆRE MEGET VARMT DET TRÆKKER DET KAN BLIVE 26 28 GRADER OM SOMMEREN APV CENTER FOR BØRN OG UNDERVISNING ISHØJ KOMMUNE JUNI 2013 RESULTATER AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN. DER ER UD AF 15 BESVARELSER 80 % OG FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN. Fysiske forhold Forslag til handlinger

Læs mere

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER

BEDRE INDEKLIMA I ÅBNE KONTORMILJØER Guide Dit indeklima er også mit Udfordringen for indeklimaet i åbne kontorer er, at mange medarbejderes forskellige behov skal tilfredsstilles samtidig. Løser vi fx én gruppes problem, risikerer vi at

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Boligventilation Nr.: 1.04

Boligventilation Nr.: 1.04 Side 1/5 Tema: Boligventilation Nr.: Boligventilation med VGV, etageejendomme Dato: May, 2004. Rev. maj 2012 Keywords: Residential ventilation, system layout, humidity control, heat recovery. Resume Der

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Ventilationsanlæg (projekt 2)

Ventilationsanlæg (projekt 2) Ventilationsanlæg (projekt 2) Titel:... Ventilationsanlæg Afleveret:...2004.05.11 DTU-diplomlinie:... By og Byg.Ing DTU-kursus:...11937... Grundlæggende indeklima-,... installations- og energidesign (2)

Læs mere

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR

BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PSYKISK ARBEJDSMILJØ OG FRAVÆR BEDRE TRIVSEL - MINDRE FRAVÆR PROJEKT INTERVENTION I FRAVÆR OG TRIVSEL (PIFT) Et bedre arbejdsliv FORORD INDHOLD 2 Denne pjece handler om nogle af de resultater og erfaringer,

Læs mere

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft)

MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING. Nilan VPM 120-560. Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) MARKEDSFØRENDE ERHVERVSVENTILATION MED VARMEGENVINDING Nilan VPM 120-560 Aktiv varmegenvinding og køling (luft/luft) Nilan VPM 120-560 Erhvervsventilation med varmegenvinding og køling (luft/luft) VPM

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Studiedesigns: Alternative designs

Studiedesigns: Alternative designs Studiedesigns: Alternative designs Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 20. maj 2014 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ

PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 V I L H E L M B O R G H E R M A N N B U R R E B B E V I L L A D S E N ARBEJDSMILJØ I TAL PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2000 Vilhelm

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere