AMI Dokumentation 12. Interventionsstudier inden for indeklimaforskningen. Jan Pejtersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMI Dokumentation 12. Interventionsstudier inden for indeklimaforskningen. Jan Pejtersen"

Transkript

1 AMI Dokumentation 12 Interventionsstudier inden for indeklimaforskningen Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet København 2004

2 AMI DOKUMENTATION 12 Interventionsstudier inden for indeklimaforskningen Jan Pejtersen Tryk: DTK Kommunikation ISBN: København 2004 Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé København Ø Tel.: (+45) Fax: (+45) Rapporten kan rekvireres fra: Arbejdsmiljøbutikken Arbejdsmiljørådets Service Center Ramsingsvej Valby 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 SAMMENDRAG 7 INTRODUKTION 9 BEGREBER 9 DESIGN 10 METHODE 13 RESULTATER 15 PARTIKLER 17 UDBEDRE VANDSKADE 18 FLYTNING TIL NY BYGNING 20 VENTILATION 20 VENTILATIONSRATE 21 RECIRKULATION 21 VENTILATIONSANLÆG 23 RENGØRING AF VENTILATIONSANLÆG 25 BEFUGTNING 26 ELEKTRISK FELT 26 UDSKIFTNING AF MATERIALER 27 DISKUSSION 29 REFERENCER 42 BILAG: Tabel

4 4

5 FORORD Nærværende rapport er udarbejdet for Arbejdstilsynet og er en kritisk litteraturgennemgang af interventionsstudier i indeklimaet. Rapporten er en opfølgning på AMI Dokumentationsrapport Nr 6: Interventionsundersøgelser i indeklimaet Introduktion til en undersøgelsesmetode (Kildesø et al., 2001). Hvor Dokumentationsrapport Nr 6 beskrev interventionsundersøgelsen som metode, med særlig fokus på de forhold man skal gøre sig klar ved indeklimaundersøgelser, er nærværende rapport en gennemgang af den videnskabelige litteratur, der beskriver interventionsundersøgelser i indeklimaet. Der er ikke fundet interventionsundersøgelser før 1989, så litteraturstudiet omhandler studier fra 1989 frem til 2002, med enkelte undersøgelser fra Der rettes en tak til Professor Jan Sundell, Center for Indeklima og Energi, DTU, for værdifulde kommentarer til rapporten. Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet Februar

6 6

7 SAMMENDRAG Der blev foretaget en litteratursøgning i den internationale videnskabelig litteratur omkring interventioner i indeklimaet. Litteratursøgningen dækkede perioden 1980 til juni 2002 og blev suppleret med enkelte undersøgelser fra efteråret 2002 og første halvdel af Søgningen gav i alt 526 titler, som blev screenet og i alt kom den endelige litteratursøgning til at bestå af 107 artikler inklusiv enkelte rapporter. Generelt er der fundet relativ få interventionsstudier inden for indeklimaforskningen. Der blev identificeret 32 forskellige studier i nærværende undersøgelse. I et stort antal af disse studier laves flere samtidige ændringer, hvorfor det er svært at fortolke, hvilken intervention, der faktisk har haft betydning for den målte effekt. Der blev fortaget interventioner inden for følgende områder: nedsættelse af partikelkoncentrationen, udbedring af vandskade, flytning til ny bygning, ændret ventilationsrate, renovering af ventilationsanlæg, ændret recirkulationsgrad, rengøring af ventilationsanlæg, ændret luftfugtighed, ændret elektrisk felt samt udskiftning af materialer. Meget af den eksisterende viden på indeklimaområdet er baseret på tværsnitundersøgelser, hvor det ikke er muligt at sige noget konklusivt om årsagsvirkningssammenhænge. Rapportens hovedkonklusion er derfor at med det lille antal interventionsundersøgelser, der er identificeret i den videnskabelige litteratur, bør der foretages flere eksperimentielle feltunderundersøgelser som f.eks. interventionsundersøgelser. 7

8 8

9 INTRODUKTION Formålet med nærværende rapport er at give en status ud fra den videnskabelige litteratur over de interventionsundersøgelser, der er foretaget med henblik på at forbedre indeklimaet. BEGREBER The Sick Building Syndrome (SBS) blev defineret i 80 erne af WHO (1983). I nogle bygninger var der en overhyppighed af symptomer og alt peger på at der ikke findes en enkelt årsag, men at det er et flerfaktorielt problem (Mølhave, 1989). SBS har fra starten været kritiseret som begreb og en lang overgang kaldte man symptomerne arbejdsrelateret eller work related symptoms (WRS), fordi de ofte forsvandt, når man havde fri fra arbejdet som i weekenden og i ferier. I erkendelse af at det var eksponeringen i bygningen, der var hovedårsagen til symptomerne har forskere anvendt begrebet bygningsrelaterede symptomer eller building related symptoms (BRS). Nye undersøgelser peger endvidere på at i tilfælde af, at et indeklimaproblem udvikler sig massivt, så er okkupanterne ikke i stand til at skelne om problemerne forsvinder, når de forlader bygningen (Brauer et al., 1999; Brauer & Mikkelsen, 2002). Der er dog ingen interventionsundersøgelser, som har været designet til at undersøge, om det er bygningen eller det psykosociale arbejdsmiljø, der er årsag til problemerne. Dette er dog undersøgt i cross-sectional studier som f.eks. (Sundell, 1994; Eriksson et al., 1996; Stenberg et al., 1994). I nærværende rapport vil der ikke blive skelnet mellem begreberne SBS, WRS eller BRS, da de enkelte forfattere bruger dem i flæng. 9

10 DESIGN De fleste undersøgelser af årsagerne til SBS er foretaget som tværsnitundersøgelser, selvom lærerbøger i epidemiologi fastslår, at man med et sådan design ikke kan finde årsagssammenhæng. De fleste studier er dog også klar over denne begrænsning, hvorfor der oftest tales om association mellem den undersøgte faktor og SBS. Goldenhar et al. (1994) har skrevet et review om interventionsforskning i arbejdsmiljøet. Goldenhar inddeler interventioner i tre hovedgrupper: ingeniørmæssige interventioner, dvs. fysiske ændring i arbejdsmiljøet; adfærds interventioner, hvor medarbejderne skal ændre en arbejdsproces og administrative interventioner, hvor der ændres på organisationen. I indeklimaforskningen er det hovedsagelig ingeniørmæssige interventioner, der har været beskrevet i litteraturen, men de 2 andre typer er også relevante. Desuden opdeles interventionsundersøgelser i 3 hoveddesign: Eksperimentelle, hvor forsøgspersoner tilfældig udvælges til interventionsgruppen eller kontrolgruppen; Kvasi eksperimentelle, hvor der ikke randomiseres og ikke-eksperimentelle, hvor der kun er en interventionsgruppe. De fleste studier i indeklimaet er enten kvasi eksperimentelle eller ikke-eksperimentelle, idet grupperne typisk udvælges på bygnings eller bygningsafsnit niveau og således ikke randomiseres. Kristensen (2000) angiver den hierarkiske følge af epidemiologiske designs, hvor det randomiseret kontrolleret forsøg, ofte refereret til som det kliniske forsøg, er øverst i hierarkiet, da det kan undersøge årsagssammenhænge. Nederst er case studier, hvor man finder fænomenet i en enkelt bygning, tabel 1. Kristensen inddeler desuden interventionsstudier i etiologiske studier, hvor man forsøger at finde den kausale faktor, og forebyggelsesinterventioner, hvor man forsøger at nedsætte en eksponering (Kristensen, 2000; Skov & Kristensen, 1996). De etiologiske studier kræver stort data materiale, randomisering er ønskværdig og helbredsudfaldet er det undersøgte endpoint. I forebyggelsesinterventionerne er datamaterialet mindre, eksponeringen er udfaldet, randomisering er overflødig, og selve processen til at nedbringe eksponeringen er endemålet. I indeklimaforskningen er det i virkeligheden en blanding af de to typer 10

11 undersøgelser, der praktiseres, da den undersøgte gruppe generelt er lille og både helbredsudfald og eksponering er under undersøgelse, mens selve processen ikke har været tillagt så stor betydning. Tabel 1 Hierarkis opdeling af forsøgsdesign ifølge Kristensen (2000) Hoved design Undersøgelsestype Interventions undersøgelser Randomiseret kontrolleret forsøg Kvasi eksperimenter Naturlige eksperimenter Observationsstudier Longitudinale studier Prospective studier Case-control studier Case-only studier Case reports Ifølge Goldenhag et al. (1994) er der ikke nogen gylden standard for, hvor længe en intervention skal virke, før okkupanterne er påvirket af den, hvor længe der skal gå mellem før- og efter målinger eller, hvor stor effekten er, før man i det hele taget kan måle. Modsat sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme eller kræft, så formodes indeklimasymptomer at være reversible, således at symptomerne forsvinder, når eksponeringen forsvinder (Kristensen, 2000). I tabel 2 er angivet en undergruppering af de beskrevne forsøgsdesign i svage og stærke forsøgsdesign ifølge Berglund et al. (1996) og Hagberg (2000). Der skelnes mellem en kontrolgruppe, hvor personerne tror de får en intervention og en reference gruppe, hvor personerne ikke er udsat for en pseudo intervention. De reviewede artikler vil blive vurderet i forhold til styrken af interventionsdesignet. 11

12 Tabel 2. Interventionsdesign. Opdelingen i svage og stærke design stammer primært fra Berglund et al. (1996). Design type Tidsmæssigt forløb af interventionsstudie Svage interventionsdesign 1. Måling efter intervention Interv Mål 2. Måling efter interv. m. reference Interv MålInterv MålRef 3. Måling før og efter intervention Mål Interv Mål Stærke interventionsdesign 4. Referencegruppe uden MålInterv Interv MålInterv interv. 1 MålRef MålRef 5. Kontrolgruppe (pseudo interv. 2 ) MålInterv MålKontrol Interv Pseudo int MålInterv MålKontrol 6. Fjernelse af intervention Mål Interv Mål (Pause) Mål Fjern Int Mål 7. Gentagelse af intervention Mål Interv Mål Fjern Int Mål Interv Mål 8. Cross-over Gruppe 1 Mål Interv Mål Fjern Int Mål Gruppe 2 Mål Pseudo int 2 Mål Pseudo int 2 Mål Mål Interv Mål 1 Referencegruppe, ingen intervention. 2 Kontrolgruppe, Kontrolgrupper tror ligesom interventionsgruppen at de er udsat for en intervention. 12

13 METHODE Der blev foretaget en litteratursøgning i PubMed, OSROM og Dialog databaserne med følgende søgeprofil: [indoor OR SBS OR sick building syndrome] AND [intervention OR interventions studies OR renovation OR renovated] Litteratursøgningen dækkede perioden 1980 til juni 2002 og er suppleret med enkelte undersøgelser fra efteråret 2002 og første halvdel af Søgningen gav i alt 526 titler, som blev screenet hovedsagelig på titel. Artikler, der åbenlyst ikke havde med indeklima eller interventionsundersøgelser at gøre, blev ikke hjemtaget, se tabel 3. Desuden blev der inkluderet litteratur fra konferencerne Healthy Buildings og Indoor Air, samt rapporter der har været relevante specielt for interventionsundersøgelsen som metode. Desuden blev Indoor Air Journal, som i starten ikke blev indekseret i f.eks. MEDLINE gennemgået. I alt kom den endelige litteratursøgning til at bestå af 107 artikler inklusiv enkelte rapporter. Tabel 3: Oversigt over titler ved søgning i databaser Database Titler OSROM 73 PubMed 185 Dialog Toxfile Embase 73 - SciSearch 34 - Biosis 5 I alt 526 De 107 artikler og rapporter blev herefter screenet og kun studier som indeholdt interventioner i det ikke-industrielle indeklima blev medtaget. Der er dog medtaget artikler, der beskriver interventionsundersøgelser som 13

14 metode. Her er der også medtaget artikler, der bredt beskriver interventioner i arbejdsmiljøet. I tabel 4 er angivet studier fra bruttolisten på 107 artikler, som blev fravalgt. De fleste blev fravalgt, fordi de reelt ikke indeholdt interventioner, mens nogle af artiklerne omkring Astma og allergi blev fravalgt fordi de ikke var relevante for arbejdsmiljøet. Tabel 4: Titler der blev fravalgt fordi de ikke var relevante for interventioner i indeklimaet, se Fravalgte Studier. Ekskluderet Antal Ingen intervention 14 Oversigts artikel 14 Renovering af bygning 11 Astma og allergi 11 Ikke feltforsøg 3 Hjem 2 Psykosociale artikler 2 Statistik-metode 2 Træning i lys 1 Ingen helbredsudfald 1 I alt 61 Kategorien renovering af bygning omhandlede artikler som beskrev en forværring af indeklimaet eller en forhøjelse af de kemiske emissioner lige efter at en bygning er istandsat og beskriver ikke en egentlig intervention. Af de resterende 46 artikler og rapporter handlede 6 studier om interventionsundersøgelser som metode i arbejdsmiljøforskningen og indeklimaforskningen. 14

15 RESULTATER De 46 titler, der er er inkluderet i litteraturgennemgangen, dækker over 6 titler, der beskriver metoden og 40 titler, der er egentlige interventionsundersøgelser. Disse 40 titler omhandler 32 forskellige studier, da der er flere artikler der omhandler de samme studier, tabel 5, 6. Af disse 32 studier er 26 publiceret i peer-reviewet internationale tidsskrifter. I tabel 5 er angivet, hvilke hovedgrupper af interventioner, der er blevet foretaget i de forskellige studier. Der kan være flere papers, der dækker det samme studie og studierne kan være listet under flere hovedgrupper. Således er der mange af studierne omkring vandskade, der enten har betydet, at man har installeret et nyt ventilationsanlæg, eller har flyttet okkupanterne til en ny bygning. I disse tilfælde er studierne listet under 2 hovedgrupper af interventioner, tabel 5. Overordnet set er der lavet relativ få interventionsstudier indenfor indeklimaforskningen. De fleste er lavet inden for: partikler, ventilation og vandskadet bygninger. Ikke overraskende er der lavet mange forsøg omkring ventilationsforhold. Dels har der været stor fokus på ventilationsrater og ventilationsanlægs betydning for SBS, og dels er det muligt at lave blindet undersøgelser, når man ændrer på ventilationsanlægget. Det blindede eller dobbelt blindede forsøg er øverst i det eksperimentelle hierarki, i hvert fald set udfra den naturvidenskabelige synsvinkel, som er den gængse inden for indeklimaforskningen (Kristensen, 2000; Goldenhar et al., 2001). Modsat er det inden for det humanistiske område som f.eks. det psykosociale område eller inden for adfærdsvidenskaben, hvor interventionen ikke er blindet, men hvor gennemførelsen af interventionen tværtimod kan være en del af forskningen eller endda selve forskningsformålet (Goldenhar et al., 2001). Dette kan give en bias, forstået på den måde at forskere kan være mere villig til at foretage interventioner, der kan blindes, frem for interventioner der ikke kan blindes. Derved kan man risikere at overse effekten af nogle forbedringer, fordi de kan være svære at gøre til genstand for forskning med et blindet design. 15

16 Tabel 5. Reviewede studier, listet efter intervention. Intervention Antal studier Studier Partikler 6 (Croxford et al., 2000; Wyon et al., 2000), (Kemp et al., 1998), (Kildesø et al., 1998; Kildesø et al., 1999), (Mendell et al., 1999; Mendell et al., 2002; Hines et al., 2000), (Richardson et al., 2001), (Raw et al., 1993) Udbedre vandskade 7 (Ebbehoj et al., 2002), (Meklin et al., 2002), (Rudblad et al., 2001), (Savilahti et al., 2000), (Bourbeau et al., 1996; Sudakin, 1998), (Åhman et al., 2000), (Rylander, 1997) Flytning til ny bygning 2 (Bourbeau et al., 1996) (Sudakin, 1998), (Engelhart et al., 1999) Ventilationsrate 2 (Jaakkola et al., 1991), (Myatt et al., 2002) Ventilationsanlæg 7 (Bourbeau et al., 1996; Sudakin, 1998), (Hansen, 1989), (Myhrvold et al., 1996; Myhrvold & Olsen, 1997), (Pejtersen et al., 2001; Pejtersen et al., 1999), (Rylander, 1997), (Menzies et al., 1997), (Meklin et al., 2002) Recirkulation 3 (Menzies et al., 1991; Menzies et al., 1993), (Tamblyn et al., 1992), (Jaakkola et al., 1994), Rengøring af ventilationsanlæg 4 (Raw et al., 1993), (Pejtersen, 1994), (Pejtersen et al., 1992), (Holopainen et al., 1999) Befugtning 2 (Nordstrom et al., 1994), (Reinikainen et al., 1992; Reinikainen et al., 1990) Elektrisk felt 1 (Skulberg et al., 2001), Udskiftning af materialer 4 (Hansen, 1989), (Norbäck & Torgén, 1989), (Pejtersen et al., 2001), (van Beuningen et al., 1994) Metode 6 (Berglund et al., 1996), (Goldenhar & Schulte, 1994), (Hagberg, 2000), (Kristensen, 2000), (Skov & Kristensen, 1996), (Goldenhar et al., 2001) 16

17 Hovedparametre for de 32 studier og 40 titler er listet i tabel 6 (vist i bilag). Her er angivet: interventionen, udfald i fokus, skala (spørgeskema), design, statistisk analyse, tid for før og efter måling, tid for interventionen, sample størrelse, antal bygninger og resultat. PARTIKLER Der er fundet 6 studier som har foretaget interventioner med henblik på at nedsætte støveksponeringen i indeklimaet. Nogle af studierne indeholder flere samtidige interventioner, som omhandler effekten af at forbedre filtreringen af ventilationsluften, forbedret rengøring og anvendelse af elektrostatiske luftrensere. Der er generelt anvendt stærke design (3,4,4,4,7,8), se tabel 2 og tabel 6. Udskiftning af brugte ventilationsfiltre med nye havde lille effekt på støvkoncentrationen i luften, specielt for de mindre partikler, men ingen effekt på støvniveauet på gulvet i studiet af Wyon (2000) og Croxford (2000). Mendell et al. fandt en reduktion af støvkoncentrationen i luften af at udskiftet et konventionelt filter med et HEPA filter, især på partikler med en diameter på 0,3-0,5 µm, hvilket var forventeligt (Mendell et al., 1999; Mendell et al., 2002; Hines et al., 2000). Begge studier havde dog svært ved at vise, at reduktionen i partikelkoncentrationen havde nogen betydning for reduktionen af gener og symptomer. Mendell fandt en forbedring i 10 af effektparametrene, men en forværring i 7. Størst positiv ændring blev fundet for oplevet indelukkethed, oplevet fugtighed og mental confusion. Begge studier anvender gode designs med fjernelse af interventionen, henholdsvis design 7 og 8, se tabel 2, men i studiet af Wyon var der en meget lav besvarelsesprocent (10-30%), og ingen personer deltog i alle kombinationer. Indførelse af elektrostatiske luftrensere blev også undersøgt af Wyon (2000) og Croxford (2000), som fandt at specielt niveauet for de mindre partikler blev reduceret, når luftrenserne var tændt. Derimod viste spørgeskemadata ingen forbedring på det oplevede indeklima eller symptomer, snare tværtimod. Tilsvarende har Raw et. al (1993) vist, at anvendelse af filtrering af luften i lokalet ved hjælp af filter unit, der filtrer ned til 0,03 µm kombineret med et aktivt kulfilter, ikke havde signifikant effekt på antallet af symptomer. Richardson et al. (2001) fandt heller ingen 17

18 signifikant effekt af at installere eletrostatfiltre på PM3 og PM7 og spørgeskemaet blev foretaget hos en så lille gruppe (7 personer) at det ikke giver mening at fortolke dem. PM3 og PM7 (Particulatte Matter) er massen af partikler, der er mindre end henholdsvis 3 og 7 µm. Raw et al. (1993) undersøgte desuden effekten af damprengøring af tekstile overflader sammen med forbedret rengøring af kontorer og nitrogen behandling af stole. Det primære formål med nitrogen behandlingen var at slå husstøvmider ihjel. Begge rengøringsmetoder havde en signifikant effekt på middel antallet af symptomer. Raw angiver ikke fysiske målinger. I en Dansk undersøgelse af forbedret rengøringsmetoder i en skole, en børnehave og på et rådhus finder Kildesø et al. (1998) generelt ingen effekt af de afprøvede rengøringsmetoder, hverken på støvniveauet eller på symptomerne. De anvendte metoder af Raw et al. med anvendelse af damp og nitrogen var betydeligt mere gennemgribende end de anvendte tørrensningsmetoder i Kildesø et al., specielt overfor levende organismer. Dette kan være en medvirkende årsag til at Raw et al. modsat Kildesø et al. finder en effekt af rengøringen. UDBEDRE VANDSKADE Udbedring af vandskade er taget med som en intervention, da det har vist sig at være et stigende problem specielt i skoler, selvom selve ændringen kan omhandle flere fysiske forhold, som at fjerne skimmelsvamp, fjerne vådt bygge materialer, fjerne vandkilden, nedsætte fugtigheden, forbedre ventilationen etc. Tiltagene for at forbedre vandskade omhandler og overlapper dermed med interventionerne: udskiftning af materiale, installation af mekanisk ventilation og flytning til ny bygning. Der har i de senere år været større og større fokus på vedligeholdelse af skoler og problemer med vandskadet skoler specielt i de nordiske lande. En nordisk forskergruppe har ved at gennemgå litteraturen fundet at fugtige bygninger forhøjer risikoen for en række sundhedseffekter i luftvejene, såsom hoste, hvæsen, astma og luftvejsinfektioner samt symptomerne træthed og hovedpine (Bornehag et al., 2001). Der er 7 studier der omhandler renovering af vandskadede bygninger, og der er anvendt en blanding af svage og stærke design (2, 3, 3, 3, 4, 4, 4) se tabel 2 og tabel 6. Savilahti et al. (2000) finder et fald i de respiratoriske 18

19 symptomer efter renoveringen af en vandskadet skole, men ikke i antal sygebesøg, som også blev målt. Selve renoveringen er ikke specificeret, og der er også flere af udfaldsvariablene, der falder i kontrolgruppen. Åhman et al (2000) finder tilsvarende et fald i symptomprævalensen i et interventionsstudie, hvor et vandskadet linoleumsgulv blev udskiftet. Samme resultat finder Meklin et al. (2002) som har undersøgt 414 børn i vandskadet skole og 431 i ikke vandskadet skole. Efter renoveringen, som bestod i at udskifte vandskadet materiale i bygningskonstruktionen og installere mekanisk ventilation, var der et fald i den luftbårne koncentration af skimmelsvamp og prævalensen af respiratoriske symptomer faldt ligeledes. Rudblad et al. (2001) fandt, at gruppen som havde været udsat for vandskade havde et mindre næsevolumen end kontrolgruppen, som ikke havde været udsat for vandskade. Ebbehøj et al (2002) har undersøgt effekten af at udskifte vandskadet tag og loft i en svømmehal. Antallet af symptomer blandt de 25 ansatte blev udtrykt ved et symptom indeks, hvor 100% betyder at alle 25 personer havde alle 9 symptomer. Ved udskiftning af taget og delvis rengøring af overflader i bygningen og ventilationssystem faldt symptomindekset fra 66% til 31%. Ved yderligere udskiftning af loftet og rengøring af resterende overflader og af ventilationssystemet faldt symptomindekset til 4%. De fysiologiske målinger (peak flow) faldt igennem forsøgsperioden. Der blev ikke anvendt kontrolgruppe i dette forsøg. Rylander (1997) har foretaget interventionsundersøgelse i daginstitution, hvor fundamentet ændres, så gulvet hæves og der ændres fra mekanisk udsugning til balanceret mekanisk ventilation. Efter renoveringen faldt niveauet af β-glucan fra 11,4 til 1,4 ng/m 3. Antallet af personer som havde forøget respons i en test af luftvejene faldt efter interventionen. Forfatteren konkluderer at 1-->3)-beta-D-glucan som indeklimaforurening kan være relateret til luftvejsirritation, selvom han også tager forbehold for det lave antal deltagere i undersøgelsen. I nogle tilfælde kan vandskaderne være så alvorlige, at det anbefales at flytte til en ny bygning. Sudakin et al. (1998) beskriver et studie, hvor der i en vandskadet bygning blev fundet den toksiske skimmelsvamp Stachybotrys chartarum i en femtedel af de opsamlede prøver. Prævalensen af de fleste symptomer såsom irritationssymptomer, luftvejssymptomer, men især CNS symptomer blandt de ansatte faldt efter interventionen. Studiet er en del af et større studie, hvor ansatte fra 5 forskellige bygninger samles i en 19

20 stor bygning med forbedret ventilation i forhold til de forladte bygninger (Bourbeau et al., 1996). Designet gør at studierne ikke er konklusive. FLYTNING TIL NY BYGNING Den ultimative intervention er som ovenfor beskrevet at flytte til en ny bygning. Det er imidlertid set ud fra et forskningsmæssigt synspunkt en svær intervention at fortolke, da alle parametre ændres, såvel de fysiske omgivelser som de mere psykosociale forhold. I studiet af Bourbeau et al. (1996) faldt symptomerne ved flytningen til den nye bygning med forbedret ventilationsforhold, mens de psykosociale påvirkninger forblev uændret. Det er imidlertid ikke til at sige, om det er de forbedrede ventilationsforhold, der bevirker et fald i symptomprævalensen eller andre forhold ved bygninger. F.eks. flyttes der i et tilfælde fra en bygning, der har problemer med skimmelsvampe vækst (Sudakin, 1998). Desuden er studiet uden en kontrolgruppe. Engelhart et al (1999) har undersøgt en naturlig intervention, hvor en industribygning, som tidligere var blevet anvendt til farmaceutisk produktion, blev ombygget til kontorer. De steder, hvor der tidligere havde været produktion af lægemidler, var der flere der havde symptomer i form af irritation af øjne, kvalme, hovedpine, samt flere der oplevede ubehagelig lugt og ubehagelig smag, end i de bygningsdele, hvor der ikke havde været produktion. Studiet viser, at man ikke uden videre kan udlægge industrilokaler til kontorer. VENTILATION De følgende 3 grupper af interventioner omhandler: ændring af ventilationsraten, ændring af recirkulationsraten og ændringer på selve anlægget eller installation af nyt anlæg. Det er forsøgt at adskille disse parametre selvom de har indflydelse på hinanden. Således vil installation af mekanisk ventilation i en naturlig ventileret bygning ændre på ventilationsraten, men interventionen er tage med under afsnittet ventilationsanlæg, da det er en mere gennemgribende intervention end blot at ændre på ventilationsraten, og der er en hvis tradition for at kategorisere 20

21 bygninger i mekanisk eller naturligt ventilerede bygninger. Nogle af de studier, der selv beskriver interventionerne som værende ændringer af udelufttilførslen, har snarere været en ændring af recirkulationsgraden, hvorfor de er taget med under denne kategori. VENTILATIONSRATE Effekten af ventilationsraten blev undersøgt af Jaakkola et al. (Jaakkola et al., 1991) i en mekanisk ventileret kontorbygning med 2150 ansatte. Ventilationsraten blev reduceret i 3 forskellige fløje med henholdsvis 60%, 75% og 100%, og der blev sammenlignet med en fløj, hvor ventilationsraten ikke blev reduceret. Undersøgelsen viste større reduktion af symptomer i kontrolgruppen, end i de 3 interventionsgrupper, hvor ventilationsraten var blevet reduceret. Det konkluderes at luftstrømmen fra mekanisk ventilerede anlæg i sig selv ikke er årsag til SBS, men modsat at for lav ventilationsrate i mekanisk ventilerede bygninger kan være årsag til symptomer. Forsøgsdesignet er af type 4, tabel 2 og tabel 6. Myatt et al. (2002) går et skridt videre og undersøger om sygefraværet afhænger af ventilationsrate, om end det bliver beskrevet som effekten af CO 2. Det var imidlertid ventilationsraten, der blev ændret og dermed CO 2 koncentrationen, og ikke antallet af personer i bygningen. Der blev vekslet mellem høj og lav ventilationsrate i ca. 3-4 måneder ad gangen og sygefraværet blev registreret løbende i 2 bygninger. Der blev ikke fundet forskel i sygefraværet ved høj og lav ventilationsrate. Ventilationsraterne er ikke velbeskrevet, men var omkring 40 l/s per person og gav anledning til CO 2 koncentrationerne over baggrundsniveauet på ca ppm. De høje ventilationsrater kan være medvirkende årsager til, at man ikke har fundet forskel i sygefraværet, da ventilationsrater over 20 l/s per person generelt ikke er associeret med symptomer (Seppänen et al., 1999), (Wargocki et al., 2002). RECIRKULATION Tamblyn et al. (1992) og Menzies et al. (1991; 1993) laver en række forsøg med at varierer ventilationsraten, startende med et pilotforsøg i 2 bygninger 21

22 (Tamblyn et al., 1992) efterfulgt af et andet studie i 2 bygninger (Menzies et al., 1991), som senere udvides til at omhandle 4 bygninger. Designet i studierne var lagt ud som et dobbelt-blind cross-over design (design 8, tabel 2) og der blev vekslet mellem ventilationsraterne på 20 cfm per person (9,4 l/s) og 50 cfm per person (23,6 l/s). Det fremgår ikke så klart af pilotforsøget, men i de 2 andre studier viser det sig, at der recirkuleres en stor del af den indblæste luft, henholdsvis 95% og 70%, hvorfor studierne snarere er en undersøgelse af recirkulationsgraden. Der var ingen forskel på symptomprævalensen mellem 20 cfm per person og 50 cfm per person eller snarere ved recirkulationsgrader på 95% og 70%. De målte værdier var i gennemsnit 30 cfm (14 l/s) og 64 cfm (29 l/s), og specielt i de ældre bygninger var det et problem at komme langt ned selv med 95% recirkulation. I løbet at det 6 uger lange forsøg faldt både symptomprævalensen og ratingen af det oplevede indeklima med tiden. Den bedste indikator for symptomer var oplevelsen af dårligt indeklima. Studierne er stærke på analyse- og symptomsiden, men ventilationsmålingerne er forbundet med nogen usikkerhed. I den formel som de angiver til beregning af luftskiftet indgår en faktor 10 6, som ikke burde være der. Imidlertid ser de angivne luftskifter realistiske ud. Heller ikke Jaakkola et al. (1994) har fundet effekt af recirkulation i et studie, hvor recirkulationsgraden blev ændret fra 0% til 70%. 75 personer som havde rapporteret symptomer eller klaget over det oplevede indeklima i en undersøgelse blandt 475 personer blev udvalgt i 2 bygninger. Der blev anvendt et blindet cross-over design (4 perioder), med de samme ventilationsrater i en uge. Personerne rapporterede dagligt symptomer og oplevelse af indeklimaet. Der blev ikke fundet forskel på symptomer eller perceptioner ved de 2 forsøgsbetingelser. Uden recirkulation var ventilationsraten af udeluft i middel 21 l/s per person og med 70% recirkulation var middel ventilationsraten af udeluft 6 l/s per person. Review undersøgelser har imidlertid vist, at en udelufttilførsel under ca l/s per person kan være associeret med forhøjet risiko for SBS symptomer (Seppänen et al., 1999; Wargocki et al., 2002). Dette kan have betydet, at ved begge ventilationsrater er man inde i et område, hvor man må forvente, at der er symptomer, hvilket kan have gjort det sværere at vise en forskel, specielt med det lave antal deltagere. 22

23 VENTILATIONSANLÆG Der er syv studier, der omhandler interventioner omkring ændringer i ventilationsanlægget, gående fra renovering af anlæg til installation af mekanisk ventilation i bygninger, der ikke tidligere har haft ventilation. Studierne er udført med lidt blandet styrke i design (3, 3, 3, 3, 4, 4, 4), se tabel 2 og tabel 6. Interventionerne i denne kategori overlapper med de andre kategorier, da f.eks. nogle af studierne omkring de vandskadede bygninger har valgt at installere mekanisk ventilation for at forbedre luftkvaliteten. Studiet af Borbeau (1996) og Sudakin (1998) er både et studie, hvor der flyttes fra en vandskadet bygning, et studie hvor der flyttes ind i en ny bygning, og et studie hvor der flyttes fra en bygning med naturlig ventilation til en bygning med mekanisk ventilation. Det er ikke muligt at skille disse faktorer ad, specielt ikke da der ikke anvendes nogen form for kontrolgruppe. Hansen (Hansen, 1989) har foretaget undersøgelse i 6 børnehaver med i alt 40 personer, hvor interventionen bestod i at installere mekanisk ventilation og samtidig fjerne mineraluldslofterne. Ventilationsraten blev hermed ændret fra mellem 0,7 og 1,5 h -1 til ca. 3 h -1. Prævalensen af irritation i øjne, næse, hals, samt tunghedsfornemmelse og træthed faldt efter interventionen. Der blev ikke anvendt kontrolgruppe og den samtidig demontering af mineraluldslofter gør det svært at tolke effekten af det nye anlæg, da netop mineraluld kan give irritationssymptomer. Myhrvold (1997; 1996) har undersøgt effekten af at installere fortrængningsventilation, nye vinduer og forbedre varmeanlægget i skoler med dårlig luftkvalitet. Der blev anvendt 2 typer kontrol: skoler med dårligt indeklima (fra pretest) og skoler med godt indeklima (fra pretest). Der var ingen forandring i kontrolskoler med godt indeklima, mens både den målte performance (reaktionstid) og symptomer blev forbedret i kontrolskoler med dårlig indeklima ved opfølgningsundersøgelsen. I de 2 renoverede skoler var ændringen i performance testen og symptomrapporteringen stort set den samme som ændringen i kontrolskoler med dårligt indeklima, hvorfor forfatterens konklusion om en effekt af interventionen kan diskuteres. I undersøgelsen vedrørende β-glucan af Rylander et al. (1997) bliver det mekaniske udsugningsanlæg lavet om til et anlæg med balanceret mekanisk ventilation, samtidig med at der foretages ændringer af fundament og gulv for at udbedre fugtskade. Niveauet af β-glucan falder, men designet gør at 23

24 det ikke er muligt at sige, om det er de ventilationstekniske forhold eller udbedringen af fugtskaden, der har en effekt. Menzies et al. (Menzies et al., 1997) har undersøgt effekten af at installere termostat og anemostater, hvor brugeren kan justere temperaturen og retningen på indblæsningen. Selve de tekniske beskrivelser er lidt uklare, men det virker ikke, som om man kan justere volumenstrømmen. Der sammenlignes med kontrolgruppe, hvor der ikke foretages ændringer. Målingerne foretages umiddelbart før og henholdsvis 4 og 16 måneder efter interventionen. Der blev målt højere lufthastigheder efter intervention og dermed formodentlig også større volumenstrøm. Der blev målt mere variabel lufttemperatur i de forskellige rum, hvilket tyder på, at de ansatte udnyttede muligheden for den individuelle regulering. Der blev også målt højere koncentrationer af luftbåren støv og svampesporer, hvilket umiddelbart ikke skulle have noget med interventionen at gøre, da volumenstrømmen må være blevet større. Ved opfølgningsmålingen fire måneder efter interventionen var der signifikant færre symptomer, der var arbejdsrelateret i interventionsgruppen end i kontrolgruppen. Symptomerne forekom også sjældnere, og der var færre symptomer, der havde indflydelse på produktiviteten. Seksten måneder efter interventionen var der færre symptomer end ved baseline i interventionsgruppen og deres produktivitet var forbedret 11% mod 4% i kontrol. Generelt var der få personer i undersøgelsen, som dog viste at den individuelle regulering havde en positiv effekt på symptomerne. I Meklins (2002) undersøgelse af vandskadet skole installeres der mekanisk ventilation samtidig med at materialer, der har været udsat for vandskade udskiftes. Efter interventionen er der både fald i koncentration af luftbårne skimmelsvamp og samtidig fald i prævalens af respiratoriske symptomer, men det er ikke muligt at sige om, det er det formodet højere luftskifte elle fjernelsen af svampeskadet materiale, der er årsagen til de målte effekter. Pejtersen et al. (1999; 2001) har undersøgt effekten af at ændre på ventilationsanlægget samtidig med at gulvtæppet blev udskiftet med vinyl i cellekontorerne og linoleum blev udskiftet med vinyl i storrumskontorerne. Laboratoriestudierne i forbindelse med at finde den mest optimale ventilationsløsning er beskrevet i (Brohus & Hyldgaard, 1998) og (Hyldgaard & Brohus, 1997) og baggrunden for valget af nyt gulvmateriale er beskrevet i (Kjærgaard et al., 1999). Ventilationsanlægget blev ændret fra 24

25 et dualduct system, med variabel indblæsningstemperatur, til isotermisk indblæsning, og ud fra laboratorieundersøgelser blev der udvalgt nye indblæsningsarmaturer. Desuden blev der også ændret fra recirkulation til 100% udeluft samt installeret nyt filter, hvilket også havde indflydelse på kontrolgruppe. Nedsættelse af forureningsbelastningen sammen med den forbedrede ventilationseffektivitet havde en positiv effekt på gener og symptomer i interventionsgruppen i forhold til kontrolgruppen. Den samtidige ændring af materiale og ventilationsforhold gør det ikke muligt at sige, hvilke af ændringerne der havde effekt. RENGØRING AF VENTILATIONSANLÆG Der er fire studier der har undersøgt rengøring af ventilationsanlæg. Af disse er et af dem publiceret som peer-reviewet, et som konference proceeding, mens 2 er udgivet som rapporter. Alle fire er stærke design (4, 4, 4, 4) se tabel 2 og tabel 6. I to undersøgelser har Pejtersen et al. (1992; 1994) studeret rengøring af ventilationsanlæg fra tre bygninger. I begge studier omfattede rengøringen kanalnet samt komponenterne i anlægget og filtret blev udskiftet. Begge studier viste, at den sensoriske forureningsbelastning fra hver komponent blev nedsat, men at det ikke var muligt at måle denne effekt i indblæsningsluften til lokalerne. Der blev heller ikke registreret en signifikant forskel på gene- og symptombilledet før og efter rengøringen. Holopainen et al. (1999) finder et tilsvarende resultat, i det der ikke registreres en signifikant forskel på de fleste gener og alle symptomerne før og efter rengøringen. Holopainen et al. (1999) finder dog, at den sensoriske luftkvalitet før og efter hver komponent bliver forringet efter rengøringen. Dette kan forklare, hvorfor der ikke ses en positiv forbedring af generne og symptomerne, men faktisk oplever de ansatte en signifikant forbedring af luftkvaliteten udtrykt på en acceptabilitetsskala. Lignende tendenser ses i studierne af Pejtersen et al. (1992;Pejtersen, 1994). En af de fire interventioner i studiet af Raw et al. (1993) omhandler rengøring af ventilationsanlægget. Rengøring omhandlede indblæsningsarmaturer og komponenter, men ikke kanalnettet. Der blev ikke fundet signifikant forskel på symptomindekset før og efter interventionen. 25

26 BEFUGTNING Betydningen af fugtighed blev undersøgt i et studie af Nordström (Nordstrom et al., 1994) på 4 nye velventilerede hospitaler, hvor den relative luftfugtigheden på 2 af hospitalerne blev ændret fra ca. 25% til 40-45% rh i 4 måneder, mens de 2 andre kontrolhospitaler havde en relativ fugtighed på 25-35% rh i samme periode. 56 personer deltog i begge undersøgelser. Oplevelse af tørhed, statisk elektricitet og frekvensen af luftvejssymptomer og tunghedsfornemmelse i hovedet blev signifikant forbedret i interventionsgruppen sammenlignet med kontrol, men der var ingen ændring i overall SBS-sumskala eller den psykosocial score. Designet hører til de stærke design (4), se tabel 2 og 6. Reinikainen (1992; 1990) har undersøgt betydningen af relative luftfugtighed i et 6 period cross-over design, hvor der skiftevis befugtes i 2 forskellige fløje i den samme bygning. Populationen var på 290 personer. Den gennemsnitlige fugtighed i den befugtede del var 33% (26-41) og den gennemsnitlige fugtighed i den ikke befugtede del var 24% (18-26). I en af ugerne var fugtigheden den samme, hvorfor der i den efterfølgende uge blev ekstra befugtet (41% mod 18%). Bortset fra den uge var forskellen mellem de 2 områder relativ lille. Ventilationsraten var ca. 26 l/s per person. Færre tørhedssymptomer og allergiske symptomer blev registreret, når der blev befugtet. Klager over tørhed og træk var mindre under befugtning, mens oplevelse af indelukket luft steg. Studierne var meget kortvarige og de stemmer ikke overens med resultater fra epidemiologiske cross-sectional studier. Den korte tid interventionen har virket i have haft betydning for resultaterne. ELEKTRISK FELT Interventionsundersøgelse af effekten af at reducere det elektriske felt fra computerskærme (Skulberg et al., 2001). På basis af en screening undersøgelse blandt 4556 personer i 11 virksomheder blev der udvalgt 4 virksomheder til interventionen. I disse virksomheder blev 120 tilfældigt udvalgt blandt 229 som scorede mere end 4 på en ansigt symptomskala (0-8). De 120 personer blev opdelt i kontrol- og interventionsgruppe så de matchede med hensyn til køn, alder og allergisk status. Skærmene i 26

27 interventionsgruppen blev behandlet med antistatisk middel og et antistatisk tæppe blev placeret under bordet. Skærm, keyboard og tæppe var jordet. En pseudo intervention blev foretaget i kontrolgruppen, design 5 tabel 2. Der var ingen forskel på ændringen i generelle symptomer og slimhindeirritation i de 2 grupper. Ingen forskel på neurobehavioural (adfærds-) test. Faldet i hudsymptomer i ansigtet var signifikant større i interventionsgruppen end i kontrolgruppen efter interventionen. Stratificeret med hensyn til målt støvniveau var forskellen kun signifikant for gruppen, der var udsat for højest støvkoncentration. UDSKIFTNING AF MATERIALER Der er fundet 4 studier som omhandler udskiftning af materialer. Designene er henholdsvis 3,4, 4, 4 se tabel 2 og tabel 6. Norbäck et al. (Norbäck & Torgén, 1989) har foretaget spørgeskemaundersøgelse i 4 skoler med halvhård gulvbelægning og 2 skoler med tæpper. Der var færre symptomer efter at tæppet blev udskiftet, og der blev ikke fundet forskel på mekanisk og naturligt ventilerede bygninger. Studiet bekræftes af studiet af Pejtersen et al. (2001) om end effekten af udskiftningen af henholdsvis gulvtæppe og linoleum er konfunderet med effekten af den samtidige ændring af ventilationssystemet. I denne undersøgelse blev der dog foretaget supplerende laboratorieundersøgelser, hvor det nye gulvmateriale blev udvalgt på baggrund af sensoriske test af en lang række materialer. Desuden blev der foretaget langtids (6 timer) humane eksponeringsforsøg i klimakamre, hvor forsøgspersoner blev udsagt for forureningen henholdsvis fra det nye vinylgulv, det eksisterende gulvtæppe og linoleumsgulv. Nogle af de fysiologiske effekter var mindre ved eksponering til vinyl end ved eksponering til tæppe eller linoleum. I et tilsvarende forsøg har van Beuningen et al. (van Beuningen et al., 1994) vist, at luftkvaliteten var mere acceptabel, når tæppe blev udskiftet med et halvhårdt gulv af polyolefin. I Hansens (1989) interventionsundersøgelse i 6 børnehaver med i alt 40 personer, der deltog i begge undersøgelser, blev mineraluldslofterne fjernet samtidig med, at der blev installeret mekanisk ventilation, så ventilationsraten hermed blev ændret fra mellem 0,7 og 1,5 h -1 til ca. 3 h -1. Prævalensen af irritation i øjne, næse, hals, tungheds fornemmelse, træthed faldt efter interventionen, men det var heller ikke her muligt at sige, om det 27

28 var ventilationsraten eller udskiftningen af mineralulden, der bevirkede et fald i symptomprævalensen. 28

29 DISKUSSION Generelt er der fundet relativ få interventionsstudier inden for indeklimaforskningen. Der blev identificeret 32 forskellige studier i nærværende undersøgelse. Der er tilmed et stort antal af disse studier som laver flere samtidige ændringer, hvorfor det gør det svært at fortolke, hvilken parameter der har betydning for den effekt der måles. En del studier er lavet med et meget lille antal personer, eller der har været meget få personer, der har været med i både før og efter målingen. Hvis man ser på de forskellige interventioner, der er foretaget, så er der relativ få undersøgelser, der kan støtte hinanden. Inden for interventionerne partikler og udbedre vandskade er der foretaget henholdsvis 7 og 6 undersøgelser, men selv inden for disse kategorier er der stor forskel på de interventioner, der er lavet. I de øvrige grupper af interventioner er der fra 1-4 studier i hver kategori. Dette gør det lidt usikkert at konkludere på effekten af de enkelte parametre. Hovedkonklusionen er, at der bør foretages flere interventionsundersøgelser, og at meget af den viden som der er på indeklimaområdet ikke er baseret på interventionsundersøgelser, men snarere på tværsnitundersøgelser, som per definition ikke er konklusive. Interventionerne på partikelområdet viser, at det er muligt at nedsætte støvniveauet i luften, dels ved bedre filtrering af ventilationsluften eller f.eks ved anvendelse af elektrostatfiltre i rumluften, men det er ikke vist at dette har betydning for gener og symptomer. Studierne anvender generelt stærke design, se tabel 2 og 6. Ingen af de fire studier der finder en reduktion i partikelkoncentrationen i luften har entydigt kunnet vise at symptomprævalensen samtidig blev reduceret. (Wyon et al., 2000) (Croxford et al., 2000), (Mendell et al., 1999;Mendell et al., 2002;Hines et al., 2000), (Raw et al., 1993), (Richardson et al., 2001). Dette resultat støttes delvis af en litteraturgennemgang omkring partikler og helbred, som er foretaget af konsensusgruppen EUROPART (Schneider et al., 2003). Det konkluderes, at der ikke er nok videnskabeligt bevis for at partikler er en helbredsrisiko i indeklimaet. I det endelig review er der dog kun otte studier ud af 70, som bedømmes til at være konlusive, og af disse er der ingen interventionsstudier. 29

30 De 7 studier, der omhandler udbedring af vandskade, peger alle på at fjernelse af det vandskadet materiale har en positiv effekt på gener og symptomer. Studierne i denne kategorier anvender både middel stærke designs og svage designs. De statistiske analyser er generelt ikke så overbevisende blandt disse studier. Der er få af disse studier som har lavet en statistisk analyse, hvor man sammenligner ændringen i interventionsgruppen med ændringerne i kontrolgruppen. De fysiske ændringer er udskiftning af gulvmateriale, udskiftning af vandskadet materiale i bygningskonstruktionen. Disse interventioner er desuden i flere tilfælde kombineret med installation af mekanisk ventilation, hvilket medfører et højere luftskifte. Den direkte årsag til, at der ses en forbedring efter at man har udbedret vandskaderne, samtidig med de øvrige tiltag, kan studierne derfor ikke identificere. Inden for området fugt i bygninger er der lavet en omfattende litteraturgennemgang af den nordiske koncensusgruppe NORDDAMP. Reviewet viste, at fugt i bygninger forhøjer risikoen for en række sundhedseffekter i luftvejene, såsom hoste, hvæsen og astma samt træthed, hovedpine og luftvejsinfektioner. Associationen mellem fugt i bygninger og sundhedseffekter er stærk, men mekanismerne er stadig ukendte, og det er ukendt, hvilke agenser som forårsager helbredsproblemerne i fugtige bygninger. I nærværende undersøgelse er studierne omkring ventilation opdelt i kategorierne: Ventilationsrate, recirkulationsgrad og ventilationsanlæg. Imidlertid er disse 3 parametre, som tidligere beskrevet, nøje forbundet. Der er 2 studier som er rene undersøgelser af ventilationsraten, idet de ikke samtidig ændrer på andre parametre. Jaakkola et al. (1991) fandt at for lav ventilationsrate i kontorer kan være årsag til symptomer. Myatt et al. (2002) fandt derimod ikke forskel på sygefraværet afhængigt af ventilationsraten. Medvirkende årsag til det negative resultat kan være den høje ventilationsrate som forsøgene blev udført ved, idet ventilationsraten var højere end 40 l/s per person, selv ved det, der blev beskrevet som lav ventilationsrate. Der er flere andre studier der støtter op omkring at lav ventilationsrate kan give anledning til flere symptomer end høj ventilationsrate, men da der i disse studier også ændres andre faktorer er det ikke muligt at sige, om det er den ene eller den anden faktor, der har betydning. Hansen (1989) finder færre symptomer efter at have installeret nyt ventilationsanlæg så luftskiftet 30

31 ændres fra ca. 1 til 3 h -1, men samtidig fjernedes også mineraluldsloftet. Myhrvold (1997; 1996) konkluderer at installation af fortrængningsventilation, hvor ventilationsraten nødvendigvis må være forhøjet, samtidig med forbedring af varmeanlægget og installation af nye vinduer, havde en positiv effekt på de udførte performance test og symptomer. Imidlertid sker der tilsvarende ændringer i kontrolgruppen, som ikke diskuteres af forfatteren, ligesom nye resultater tyder på, at forbedret dagslys har stor betydning for f.eks. indlæring (Heschong, 2002). Både i undersøgelsen af Meklin (2002) og Rylander (1997) bliver ventilationsraten forhøjet ved at der installeres balanceret mekanisk ventilation, samtidig med at de vandskadede byggematerialer udskiftes. I begge undersøgelser måles lavere mikrobielle koncentrationer samtidig med at de respiratoriske symptomer falder. I undersøgelsen af Pejtersen et al. (2001) ændres anlægget fra at recirkulere luft til at køre med 100% udeluft. Denne ændring foretages imidlertid af tekniske og praktiske grunde også i det bygningsafsnit, hvor kontrolgruppen sidder. De forskelle i ændringer i symptomintensiteten mellem kontrolgruppen og interventionsgruppen, der måles i dette studie, er derfor ikke relateret til ventilationsraten (eller recirkulationsraten). Undersøgelserne af recirkulationsgraden er også svære at tolke. Gruppen omkring Tamblyn og Menzies udlægger deres forsøg som en undersøgelse af ventilationsraten, men da de samtidig indblæser den samme mængde luft i lokalerne, er det også et forsøg med varierende recirkulationsgrad. De finder ingen forskel på symptomprævalensen ved henholdsvis 9 l/s per person (95% recirkulation) og 24 l/s per person (70% recirkulation). Heller ikke Jaakkola (1994) finder forskel på symptomprævalencen ved forskellige recirkulationsgrader. Designet i disse studier gør, at det hverken er et studie af recirkulationsgraden eller udelufttilførslen. Effekten af recirkulationsgraden bør undersøges med fastholdt udelufttilførsel og dermed varierende totalluftmængde, der indblæses i lokalerne. Studier at udelufttilførslen bør foretages uden recirkulation og dermed også med varierende totalluftmængde. I begge studier kan der imidlertid opstå problemer med varierende lufthastigheder og dermed forskellige grader af trækrisiko i lokalerne. Om end individuel regulering har været diskuteret intenst i årevis, er der kun et af studierne, der har foretaget ændringer, som involverer individuel regulering. I studiet af Menzies et al. (1997) får brugerne mulighed for selv 31

32 at regulere temperatur og retning på indblæsningen. Herved nedsættes symptomerne, og færre af symptomerne rapporteres at have indflydelse på produktiviteten. Der måles højere lufthastigheder efter interventionen, hvilket kunne tyde på at volumenstrømmen også er ændret, og dette kan være medvirkende årsag til at der registreres et fald i symptomprævalencen. Rengøring af ventilationsanlæg ser ikke ud til at have en effekt på okkupanternes gener og symptomer. De fire studier, der har undersøgt dette peger alle i samme retning. I de danske studier var bygningerne ikke udvalgt ud fra, at det var problembygninger, men snarere ud fra, at de var villige til at deltage i undersøgelsen (Pejtersen, 1994), (Pejtersen et al., 1992). Specielt i den ene undersøgelse var intensiteten af symptomer lav inden rengøringen blev foretaget, hvorfor det kan være svært at vise en forskel (Pejtersen, 1994). Holopainen (1999) finder en forværring af forureningsbelastningen målt med de sensoriske metoder, hvilket umiddelbart ikke kan forklares. I modsætning til de øvrige undersøgelser har Raw et al. (1993) ikke rengjort kanalnettet, hvilket i hvert fald i de danske undersøgelser var det sted, hvor der totalt blev fjernet mest støv. Den relative luftfugtigheds betydning for gener og symptomer blev undersøgt i 2 studier (Reinikainen et al., 1990; Reinikainen et al., 1992), (Nordstrom et al., 1994). Begge studier peger på at nogle symptomer forbedres, når der befugtes, og det selvom begge undersøgelser har en relativ lille forskel i den relative fugtighed. Specielt oplever færre tørhed og færre har allergiske symptomer, når der befugtes. Det er generelt et lille materiale med henholdsvis 290 og 56 personer. I studiet af Reinikainen (Reinikainen et al., 1990; Reinikainen et al., 1992) steg oplevelsen af indelukkethed når der blev befugtet. Overraskende få studier har beskæftiget sig med udskiftning af materialer i indeklimaet. To ud af de fire studier har desuden foretaget interventionen på materialesiden samtidig med andre ændringer. Norbäck fandt at der var færre symptomer efter at gulvtæppet blev udskiftet med et linoleumsgulv. Tilsvarende resultat fås i studiet af Pejtersen et al. (2001), hvor gulvtæppet blev udskiftet med et vinylgulv. Her blev ændringen dog foretaget samtidig med at ventilationsanlægget blev ændret. I et senere laboratoriestudie med simuleret kontorarbejde af Wargocki et al. (1999) blev forsøgspersoner udsat for emissioner fra det tæppe som oprindelig var med i interventionsstudiet af Pejtersen et al. (2001). Laboratoriestudiet viste, at produktiviteten var nedsat med 6,5 % i forhold til, når personerne arbejdede 32

Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen

Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation. Jan Pejtersen Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet, København 2004 AMI rapport Lufttemperaturens indflydelse på slimhindeirritation Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Interventionsstudier:

Interventionsstudier: Interventionsstudier: Hvordan kan indeklimateknologi hjælpe beboerne til at opretholde et godt indeklima Hvordan kan vi skabe et bedre samspil mellem beboerne og teknologien? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed

Indledende reflektioner. Find Jacob! Reflektioner. Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Indledende reflektioner. Hvordan sikres et godt indeklima på trods af EU s skærpede energikrav? Risiko for konflikt mellem at reducere energiforbrug i bygninger og menneskers komfort og sundhed Geo Clausen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København

Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Kan vi ventilere os til et bedre helbred? Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København Dilution is not the solution to air pollution - Source control Hvis jeg tisser i

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Interventionsundersøgelser i indeklimaet

Interventionsundersøgelser i indeklimaet AMI DOKUMENTATION 6 Interventionsundersøgelser i indeklimaet Introduktion til en undersøgelsesmetode AMI Dokumentation 6 Interventionsundersøgelser i indeklimaet Introduktion til en undersøgelsesmetode

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

INDEKLIMAPÅVIRKNING I SKOLER

INDEKLIMAPÅVIRKNING I SKOLER AMI DOKUMENTATION 11 INDEKLIMAPÅVIRKNING I SKOLER Jan Pejtersen Arbejdsmiljøinstituttet København 2002 AMI DOKUMENTATION 11 Indeklimapåvirkninger i skoler Jan Pejtersen Tryk: DTKommunikation A/S ISBN:

Læs mere

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik

Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Aktuelle udfordringer på indeklimaområdet: Et overblik Temadagen Lys og luft! arrangeret af Aalborg Universitet og Danvak den 10. juni 2010 Seniorforsker Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning!

Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Indemiljøet et i skoler en hindring for indlærning! Pawel Wargocki Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet www.ie.dtu.dk Indeklima i skoler er lige så vigtigt som undervisningsmetoder!!!

Læs mere

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner Indledning Passiv rygning på grund af luftoverføring mellem lejligheder, såkaldt naborøg, er en vigtig sag for mange beboere i etageboliger.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut

Debatindlæg fra professor Geo Clausen, Byg DTU og professor Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut Hvad skal man være opmærksom på, når man skal vælge bolig og gerne vil have et godt indeklima? Hvilke løsninger kan forbedre indeklimaet i et eksisterende enfamiliehus?. Debatindlæg fra professor Geo Clausen,

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Hvad er godt indeklima?

Hvad er godt indeklima? Hvad er godt indeklima? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi DTU Byg InnoBYG forårskonference 2014 Hvad er godt indeklima? Helikopter overvejelser Et bud:dansk Standard 3033 Myter Individuelle forhold

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Sundt indeklima skaber trivsel

Sundt indeklima skaber trivsel Sundt indeklima skaber trivsel Danmark er et videnssamfund og dagsinstitutioner eller grundskolen er i dag for de fleste børn startskuddet til et langt uddannelsesliv. En forbedring af indeklimaet i undervisningslokalerne

Læs mere

Vandskade i bygninger

Vandskade i bygninger Vandskade i bygninger Fugt og skimmel - information til personalet om sundhedsrisici Informationspjece Juli 2016 Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Baggrund Denne informationspjece er udarbejdet efter ønske

Læs mere

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed

HELBRED OG INDEKLIMA. Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed HELBRED OG INDEKLIMA Du kan reducere sygefraværet og forbedre indeklimaet hos dine medarbejdere med den rette luftfugtighed Helbred, indeklima og luftkvalitet Godt indeklima betaler sig Produktiviteten

Læs mere

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Cisbo netværksmøde 25. august 2015 Det kommende årtis største indeklimaproblemer Lars Gunnarsen, Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet Fremtidens huse bygges på fortidens erfaringer.

Læs mere

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt

Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få optimal effekt Center for Indeklima og Sundhed i Boliger CISBO Realdania forskning Netværksmøde 12.5.2014 Hvad ved vi om sundhedseffekter af at anvende en luftrenser i boligen, og hvordan skal man bruge den for at få

Læs mere

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning.

Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. SILKEBORG BOLIGSELSKAB Uddrag af artikler til enkelt og korrekt udluftning. INDHOLD Hvordan undgår du kondens på indersiden af vinduerne?... s. 1 Pas på med køligt soveværelse. s. 3 10 gode råd om udluftning

Læs mere

Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes

Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes I n d e k l i m a Ny undersøgelse: Skolebørns evner øges når CO2-koncentrationen sænkes Et feltforsøg foretaget i Aarhus Kommune påviser, at børns præstationsevne ved skolearbejde kan forbedres med op

Læs mere

Indeklima i skoler Status og konsekvenser

Indeklima i skoler Status og konsekvenser Indeklima i skoler Status og konsekvenser Jørn Toftum, Pawel Wargocki and Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Find Jacob 1 Find Jacob igen! Børnene

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU

Risikovurdering af tæppegulv. Rikke Bramming Jørgensen NTNU 1 Risikovurdering af tæppegulv Rikke Bramming Jørgensen NTNU 2 Tæppegulv og indeklima Hvordan er sammenhængen mellem valg af gulvbelæg og indeklimaet i rummet - med fokus på luftkvaliteten i indeklima

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

Indeklima og børns sundhed

Indeklima og børns sundhed Indeklima og børns sundhed Geo Clausen 17 september 2010 Center for Indeklima og Energi Børnene bliver født. 2 Luftskifte i 500 børneværelser 3 Børnene kommer i daginstitution... 4 Kontinuerte målinger

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima

Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Resultater fra spørgeskemaundersøgelser vedr. indeklima Denne undersøgelse bygger på resultater fra spørgeskemaundersøgelser der omhandler indeklima før- og efter luftrensningsanlæg blev installeret. Tidsrummet

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER

Clean air solutions CITY M LUFTRENSER Clean air solutions CITY M LUFTRENSER VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil dig,

Læs mere

CLIMA 2007, Helsingfors

CLIMA 2007, Helsingfors Tema: Konferencer 8.08 - Udgave 1-10.2007. Rev. maj 2012 CLIMA 2007, Helsingfors - International indeklimaforskning Keywords: Clima2007, WellBeing Indoors, Ventilation versus Performance, Open Plan Office,

Læs mere

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det. Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Aktivitet og videre utvikling, slik DTU ser det Jørn Toftum Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Energi Centrets mål er at beskrive indeklimaets betydning

Læs mere

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001

Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger. At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger At-vejledning A.1.2 Januar 2008 Erstatter maj 2001 1. Indeklimagener Årsagerne til dårligt indeklima på arbejdspladsen,

Læs mere

Indeklima og produktivitet. Pawel Wargocki

Indeklima og produktivitet. Pawel Wargocki Indeklima og produktivitet Pawel Wargocki paw@byg.dtu.dk Hvorfor indeklima og produktivitet? I Europa kontorbyggeri tegner sig for den anden største andel af ny byggeri (ikke boliger) med omsætning på

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

BYGNINGSRELATEREDE GENER

BYGNINGSRELATEREDE GENER BYGNINGSRELATEREDE GENER Hvad ved vi om indeklima, svampe og bygningsrelaterede gener RISIKOFAKTORER TEMPERATUR 20-22 o Støv tobaksrøg, jord, husstøvmider oa. Mikroorganismer skimmelsvampe Fugt Flygtige

Læs mere

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet

Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet ATV vintermøde Indeklima Vingstedcentret 7. marts 2011 Indeklima standard og perspektiver for indeklimaområdet Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut Definitioner WHO har defineret sundhed således:

Læs mere

Villavent fra Systemair

Villavent fra Systemair God luftkvalitet giver god livskvalitet Villavent fra Systemair Danvent-Systemair A/S www.systemair.dk Telefon Jylland: 8738 7500 Telefon Sjælland 4772 4772 Moderne boliger har ingen naturlig udluftning.

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2. Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2. Indeklima. Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger Indeklima_A.1.1.qxp:05 - Indeklima-hellas.qxd 02/01/08 10:24 Side 1 At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.2 Indeklima Vejledning om de hyppigste årsager til indeklimagener samt mulige løsninger Januar

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet

Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet ARBEJDSMILJØ I DANMARK 2005 HERMANN BURR, EBBE VILLADSEN OG JAN PEJTERSEN Træk, varme og belysning i arbejdsmiljøet Hvem er udsat for træk, dårlig belysning og sløvende varme? Stabil udvikling Denne pjece

Læs mere

Energi besparelser Det er legende let!

Energi besparelser Det er legende let! + Energi besparelser! Søren Sloth Eriksen Trend Control Systems Indhold Vi har de partnere, du har brug for! Hvorfor er vi her i dag? Fortæl om dine resultater Hvad er et CTS-anl anlæg? Bevar dine besparelser

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn

OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET. Virksomhedens navn OKT 2015 TRÆNINGS BAROMETERET EN ANALYSE AF MEDLEMMERNES TILFREDSHED OG LOYALITET Virksomhedens navn INDHOLD INDHOLD FORORD 1 SAMMENFATNING 2 INTRODUKTION Baggrund Hensigt og mål Udvælgelsen og indsamling

Læs mere

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE

Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE Clean air solutions CITY S, CITY M LUFTRENSERE VORES LUFTRENSERE VIL TAGE DIG TUSINDER AF ÅR TILBAGE I TIDEN. HVORFOR SKAL VI INSTALLERE LUFTRENSERE NÅR VI HAR ET VELFUNGERENDE VENTILATIONSSYSTEM? Forestil

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa.

Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa. Arbejdspladsvurdering og Handleplan. Handicapområdet Rådhuset i Grenaa. 2007 1. Generelt. Denne Arbejdspladsvurdering omhandler de 15 medarbejdere, der er ansat i Handicapområdet og organisatorisk er placeret

Læs mere

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Notat INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE Rev. 25. februar 2015 Sags id: 13/26507 Kontaktperson: Holger Sørensen E-mail: hosoe@assens.dk Dir. tlf.: 64747204 BYG, BEREDSKAB

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk -

Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Kontakt undertegnede for salg/rådgivning Jan L. Nielsen - T. +45 4272 4585 M. jln@eco- systems.dk - www.eco- systems.dk Hygiejne LED HG Light - Eco-Systems.dk - Hvordan virker HG Light sammen med LED-belysning?

Læs mere

Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium

Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Benchmarkingrapport Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse 211 Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Vejen Handelsskole og Handelsgymnasium Medarbejdertrivsels- og APV undersøgelse

Læs mere

Børnene bliver født.

Børnene bliver født. Indeklima og børns sundhed Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet 29 september 2011 Børnene bliver født. 2 1 Mere end halvdelen af 500 undersøgte børneværelser har utilstrækkelig

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger?

Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Hvad er kilderne til forurening i vores boliger? Geo Clausen Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning Bruttoliste over

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj.

Indeklima. *Indeklimaet er den miljøfaktor, som påvirker vores velbefindende, når vi er indenfor, fx lys, luft, varme, røg og støj. Kære beboer I dag opholder de fleste danskere sig indendørs i mere end 90% af døgnets 24 timer. At skabe et godt indeklima er derfor stadig større betydning for menneskets generelle trivsel uanset hvordan

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen

Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet. Senior forsker Anne Mette Madsen Mikroorganismer i boliger: studier i CISBO projektet Senior forsker Anne Mette Madsen Undersøgelser Metoder til at sample prøver til kvantificering af mikroorganismer. Faktorer der påvirker eksponering

Læs mere

Spørgeskema. vedrørende indeklima

Spørgeskema. vedrørende indeklima Navn eller initialer. Spørgeskema vedrørende indeklima Virksomhed Dato år Sådan udfyldes skemaet Læs venligst dette igennem før du udfylder spørgeskemaet. De fleste af spørgsmålene besvares ved at sætte

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP)

Kvalitetsordning for mikrobryggerier Good Manufacturing Practice (GMP) 1 GENERELLE GMP OG DESIGNPRINCIPPER Dette dokument beskriver generelle principper, som gælder for flere procesområder og funktioner, specifikt design- og bygningsmæssige aspekter, der har indirekte indflydelse

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter

Lavtryksventilation. Om lavtryksventilation. Resultater. Tekniske løsninger. Elever laver færre fejl. Kontakter Om lavtryksventilation Resultater Tekniske løsninger Elever laver færre fejl Kontakter 56 % af de danske skoler har et dårligt indeklima på grund af alt for højt CO 2 -indhold i luften. Det skyldes ingen

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien

Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien 9. marts 2015 Midtvejsevaluering af målopfyldelsen i 2020- strategien J.nr. 20140039222 Ifølge den politiske aftale En strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 skal der i 2014 og 2017 i samarbejde

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Tænk grønt det betaler sig

Tænk grønt det betaler sig Tænk grønt det betaler sig I årtier er bygninger blevet opvarmet og ventileret uden hensyntagen til energiforbrug og CO2-udledning. I dag står verden over for klimaudfordringer, som gør, at måden, hvorpå

Læs mere

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug Søren Terkildsen Sektion for bygningsfysik og installationer Alectia seminar 20 September 2012. Introduktion 3 årigt Ph.d studie på DTU byg. Ny type

Læs mere

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE

NeothermVentilation. Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY BROCHURE NeothermVentilation Hvis huset ikke kan ånde, bliver vi syge, og boligen tager skade. Løsningen er ventilation. THE FLOW OF ENERGY 2 Hvorfor er ventilation nødvendig? Moderne huse er velisolerede og helt

Læs mere

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie

Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie 6 Brug af digitale medier til sundhedsfremme - Et litteraturstudie Baggrund Kan de digitale medier bruges til sundhedsfremmende aktiviteter, og har det en effekt? Det spørgsmål stilles ofte, og denne rapport

Læs mere

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme

Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Ventilationsløsninger til eksisterende etageejendomme Dette notat omhandler etablering af ventilation ved individuel ombygning og er tænkt anvendt ved tilbudsgivning og indledende projektering. Notatet

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration

Branchevejledning om INDEKLIMA. på kontorarbejdspladser. Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration Branchevejledning om INDEKLIMA på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration FORORD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Anden del: systematisk og kritisk læsning DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads?

Hvor mange timer om ugen opholder du dig indendørs på din arbejdsplads? Hvor gammel er du? år Er du kvinde...1 mand...2 Hvad er navnet på din nuværende arbejdsplads? Hvornår blev du ansat på din nuværende arbejdsplads? Måned år Hvad er din stillingsbetegnelse? Hvor mange timer

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

Ventilationsanlæg. Hvad skal jeg vide, før jeg køber?

Ventilationsanlæg. Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Ventilationsanlæg Hvad skal jeg vide, før jeg køber? Fordele ved et ventilationsanlæg Tilstrækkelig udluftning Et ventilationsanlæg sørger for, at der bliver luftet tilstrækkeligt ud hele året. Særligt

Læs mere

Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole

Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole Demonstrationsprojekt Energirenovering af belysningsanlæg på Grøndalsvænge skole Deltagere: Gate 21: Per Boesgaard Kejd: Signe Bang Korsnes Philips: Anne Marie Lund Cowi: Nikolaj Birkelund Pedersen Schneider-Electric:

Læs mere