Kunstplan for Harrestrup Ådal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunstplan for Harrestrup Ådal"

Transkript

1

2

3 Kunstplan for Harrestrup Ådal Placering og integrering af samtidskunst i et fritidslandskab Af Veo Friis Jespersen og Mikael Thejll Udarbejdet for Ballerup Kunstråd og Center for By, Kultur og Erhverv Ballerup Kommune Hold-an vej 7 DK-2750 Ballerup

4

5 Indledning... s. 7 Kort over Harrestrup Ådal. s. 8 Uddybende beskrivelse af Harrestrup Ådal og dets delområder.. s. 9 Harrestrup Ådal som repræsentativt rum. s.11 Stedet..... s.11 Den stedsspecifikke kunst.. s.12 Kunstlag. s.13 Specificering af kunstlagene i Harrestrup Ådal.. s.13 Kort med permanente kunstlag s.14 Kort med temporære kunstlag. s.15 Permanente kunstlag:. s.16 Skulpturelt vartegn ved hovedindgangen. s.16 Indgangs og overgangsstederne. s.16 Kunst langs stier og i tilgrænsende rum... s.18 Skulpturel-arkitektonisk opholdsbro....s.21 Flyvepladsen. s.22 Støjvold. s.22 Opholdsteder. s.23 Parkour, skatebane, klatrevægge, scene, legeplads, udsigtstårn.. s 24 Temporære kunstlag:. s 26 En kurateret stedsspecifik kunstudstilling.... s 26 Lydkunst... s.26 Billboard... s 30 Anvendelse af stedets egne materialer.. s.31 Bæredygtighed s.32 Afrunding... s.33 Vores udgangspunkt for denne kunstplan s.33 Billedfortegnelse... s.35 5

6

7 Indledning. Ballerup Kommune vil gerne tilbyde borgerne flere oplevelser i Harrestrup Ådal; naturoplevelser, fritidsaktiviter og kunstneriske oplevelser i form af kunst indpasset i det kulturskabte landskab. Denne plan for kunstneriske strategier i Harrestrup Ådal er et oplæg til, hvordan kunst kan inddrages i mange forskellige afskygninger i et fritidslandskab, og dermed bidrage til oplevelsen og anvendelsen af dette unikke grønne åndehul, som Ballerup Kommune vil udlægge som frirum for dets borgere. Harrestrup Ådal er et ca. 270 ha. stort grønt område beliggende mellem Skovlunde og Ballerup i den sydlige del af Ballerup Kommune. Arealet er 6 gange så stort som de Københavnske parker Østre anlæg, Botanisk have og Kongens have tilsammen. Det er et åbent kulturpræget landskab, som har karakter af slettelandskab omkranset af randskov, med overdrev, å, sø, eng og marker. Området er mod nord afgrænset af Ballerup Boulevard, industri- og etageboligkvarterer, mod øst af Harrestrupvej, parcel- og kolonihavekvarterer, mod syd af Vestskoven og mod vest af kommunens store idrætsanlæg. I den sydlige ende af området gennemskæres Harrestrup Ådal af Ring B4. Lige siden 1987, hvor lokalplan 039 for Har- restrup Ådal blev vedtaget har visionerne for området været, at skabe et åbent naturpræget fritidsområde, hvor kunst-, kultur- og fritidsaktiviteter søges indpasset i det eksisterende landskab. Landskabsplanen fra 1987 er delvis blevet realiseret. Bl.a. er der blevet etableret randbeplantninger langs Ballerup Boulevard, Harrestrupvej, Sydbuen og Hold-an-vej, hvilket har bevirket at de omgivende bebyggelsers dominans er mindsket. Mod syd langs Ring B4 er der opført en støjvold på den ene side, og mod nord nær Ballerup Boulevard er to ellipseformede områder blevet oprettet, der henholdsvis omkranser en nyttehaveforening og Skovlunde Kirkegård, og så er Harrestrup Å blevet genoprettet. Området fremstår dog som helhed i dag æstetisk usammenhængende. Ifølge Helhedsplanen fra 2011 vil de grund- læggende landskabsarkitektoniske idéer fra landskabsplanen blive videreført i udviklingen af Harrestrup Ådal, samtidig med at kunst skal integreres som en del af Harrestrup Ådal og tilføre området særlig identitet og give vekslende oplevelser. På baggrund af Ballerup kommunes Lokalplan 039, Vision 2020 samt Helhedsplanen for området og ikke mindst en nærlæsning og analyse af Harrestrup Ådal, vil vi med denne kunstplan pege på en række mulige kunst- og kunstrelaterede tiltag og interventioner i området under nøje hensyntagen til stedets landskabelige kompleksitet og struktur. Der er tale om at indlejre stedsspecifikke kunstlag med permanent og temporær kunst, der overlapper - og interagerer med hinanden og stedet. 7

8

9 Uddybende beskrivelse af Harrestrup Ådal og dets delområder I Harrestrup Ådal mødes den besøgende i dag af store græsklædte flader, områder med dyrket mark og mere naturprægede arealer med planter, buske og store træer samt af Harrestrup Å, der løbere fra vest mod øst tværs igennem området og af flere søer, hvoraf Svanesøen er den største. Ådalen gennemskæres i nord-syd gående retning af Ring B4 hvorunder der i dag er 2 tunnelforbindelser. Mod nordvest er der under sydbuen endnu en tunnel, der forbinder Haraldsminde (område 6 på kortet) med boligbebyggelsen Hedemagleparken. Landskabet øst for Ring B4 skråner fra højdedrag i nord og syd ned mod Harrestrup Å. Store områder omkring å en er i perioder omdannet til vådområder. Højeste punkt i terrænet er 32 m. o.h. og laveste er 14 m. o.h. Harrestrup Å, som har givet navn til området, udspringer i Harrestrup Mose 3 km syd for Ballerup og løber mod øst til Islev, i rør under Vestvolden, derefter mod syd til Damhussøen og videre til udløbet ved Kalvebod Strand. Område 1. Den tidligere Skovlunde flyveplads ( ), der blev anlagt på initiativ af den legendariske Morian Hansen, og som på luftfotos af området stadig kan anes, har lagt navn til Flyvepladsens store og åbne vidder i den nordlige del af området, der grænser op til Idrætsparken. På Flyvepladsen er der årligt samlende events som; cirkus, kræmmermarked samt plads til parkering for Ballerup Idrætsparks mange besøgende. På udsigtshøjen ved den nye kirkegård lå i gamle dage Skovlunde Vandværk, der forsynede beboerne i Skovlunde landsby øst for Harrestrup Ådal med vand helt op til Vandværkets pumpe blev drevet af en vindmølle og man mener vandværket er anlagt og sat i drift før Vest for kirkegården ligger et andet ovalt afgrænset område, som er udlagt som nyttehaver. Der anlægges en sti i 2011, gående fra nyttehaverne til Svanesøen. Område 2. I den østlige side af dalen ligger Larsbjerggård, der er hovedhuset af en tidligere gård. Huset er i Bedre byggeskik - stilen ( ). Larsbjerggård vil i fremtiden være porten til Harrestrup Ådal og stedet vil blive udviklet på baggrund af en arkitektkonkurrence og en efterfølgende lokalplanlægning. I dette østlige område kunne arkæologer i 1983 ved fund af resterne af to huse og tre stumper hegn samt to bopladsgruber med keramikskår konstatere, at området har været beboet for omkring ca år siden. Omkring Larsbjerggård er der plantet nogle karakteristiske lundbeplantninger. I Område 3 ligger Marbækbanen, der er en 9 hullers golfbane. Mod øst støder denne op til en stor opdyrket mark, som delvist inddrages til en udvidelse af golfbanen. Fra Larsbjerggård bliver der indgang til golfbanen, idet der her bl.a. planlægges etableret nye golfklubfaciliteter. 9

10 Område 4. Svanesøen og den nærliggende Maglemose er et større samlet naturområde, som biotopmæssigt er det mest varierede i Harrestrup Ådal. Her finder man foruden Svanesøen og Maglemosen et engområde omkring Harrestrup Å, der løber tværs gennem området. Svanesøen er anlagt i 1972 som regnvandsbassin, hvilket igennem årene har forringet vandkvaliteten og bundforholdene. Den virker meget død og mudret. På Svanesøen sejles der med kajak og optimistjolle, og så fiskes der i søen. Herudover er der i Svanesøen etableret en bådebro, og tæt ved søens bred i den sydvestlige ende er der opført et nyt fugletårn. Område 6. Haraldsminde, er foruden sine store græsklædte engflader, der omkranser Harrestrup Å, kendetegnet ved en kæmpestor kælkebakke der ligger op til Hedemagleparken og Hold-an vej. For foden af denne bakke er der et tæt og sine steder uigennemtrængeligt krat af buske og træer med labyrintiske gange, hvoraf nogle fører næsten op til kælkebakkens top. På og omkring kælkebakken er der i dag flere shelters nogle med bålplads. Område 5. Det sydligt beliggende område 5; Sletten, består i dag af dyrket mark og er et meget åbent og vindomsust sted. I områdets nordlige del findes to mindre søer, der er omkranset af et moseområde. Mod sydøst op mod Ring B4 er der etableret en støjvold. Delområderne i Harrestrup Ådal er i dag ikke særligt godt forbundne og æstetisk usammenhængende; noget en kunstnerisk bearbejdning af hele området kan være med til at rette op på.

11 Harrestrup Ådal som repræsentativt rum Det at både sted og identitet er udsat for tid, bevirker at det sted man var, eller det sted man forestiller sig, aldrig svarer til det sted man er. Den dominerende egenskab ved tiden i forhold til stedet er, at den ikke kan standses, og øjeblikket er derfor hele tiden forpasset. Man kan betragte et sted, som en lokalitet hvor der lag på lag er aflejret betydning som konstant overskrives med ny betydning. Mest ligetil som geologiske, biologiske og arkæologiske aflejringer, hvortil kommer lag, som med tilføjelser i form af arkitektur, kunst og design. Et sted ændres konstant, dels fysisk af alt fra vind og vejr til erosion og bygningsstrukturer, dels i mødet med hvert enkelt individs tanker, følelser, handlinger og fortællinger. Det fysiske rum, lokaliteten, er som et materiale, der bliver til et sted i kraft af en konstant overskrivning, vedvarende rettelser, udviskninger og påfund. Via individet udspændes stedet i tid og rum og overskrives i nuet af sansninger, erfaringer og erindringer. Stedet Et fritidslandskab defineres som et område hvor brugernes oplevelse og interaktion med landskabet tilgodeses. Man kan også sige, at fritidslandskabet er et udtryk for en social manifestation af menneskets iscenesættelse af sit liv og dermed af kulturlandskabet. Det kulturprægede landskab kan aflæses som en mangfoldighed af usammenhængende og uensartede synsindtryk, der produceres i et successivt forløb ved kroppens bevægelse gennem det skiftende landskabssceneri. Stedet er aldrig identisk med sig selv, fordi stedet ikke bare er et fysisk rum, men også en mental tilstand. Stedet formes i mødet med nogen som står midt i det. 11

12 Den stedsspecifikke kunst Billedkunstens evne til at overraske, sætte tanker og følelser i gang og skabe nye betydningsrum, på steder man netop ikke forventer det, kan i Harrestrup Ådal sættes i spil og blive en kulturel katalysator for hele området. Publikum vil via kunsten blive inviteret til at stoppe op og mærke en ny og anderledes dialog med omgivelserne, skabt af interaktionen kunst, menneske og natur imellem. Andre lag af betydning vil aflejres på stedet, og nye relationer og møder også mennesker imellem - kan finde sted. Anish Kapoor Vi finder at den stedsspecifikke installationskunst, såvel den permanente som den temporære, er den genre, der bedst indpasses, og som det giver mest mening, at indplacere i et natur og fritidspræget landskab som Harrestrup Ådal fordi den af karakter er i åben dialog og udveksling med omverden, og fordi den danner særlig atmosfære i og omkring sig i en stærk forankring på stedet. En installation opretter en rumlig ambiente. Hermed danner den ikke blot i en fysisk forstand et rum hvor beskueren kan tage op- hold, men også et sted med en egen identitet og betydning. Et værkets sted. Idet installationen indretter sit eget sted på et eksisterende sted, forbinder det sig også med lokalitetens rum og betydninger. Tilknytningen til stedet kan være svag, som den typisk er det i den genopførbare installation; eller den kan være stærk som man ser det i den stedsspecifikke installation hvor inddragelsen af lokaliteten for og evt. også nogle af konteksterne omkring den kunstneriske intervention er selve værkets udgangspunkt. Stedsspecifikke udtryksformer er netop kendetegnet ved at kunstneren udnytter lokaliteten som en generator til frembringelse af betydninger i et værk som dermed både kommenterer og kommenteres af omgivelserne. Når værket først er installeret, virker det tilbage på stedet. Citat: Anne Ring Petersen ; Installationskunsten. Stedsspecifikke installatoriske værker påvirker os kropsligt, sanseligt og kognitivt, ligesom de også tilbyder rum for forskellige former for udfoldelse. Fra fysisk bevægelse af kroppen gennem- og rundt om skulpturinstallationen, i oplevelsen og aflæsningen af denne, til evt. kontemplative ophold med kig til verden udenfor og ind i installationens eget indre rum. Skulptur installationen er kort sagt en anderledes krop i landskabet, der møder beskueren i en direkte 1:1 udveksling med denne og samtidigt udgør et nyt sted; et værkets sted, der bliver til gennem udveks-

13 lingen mellem værk og lokalitet. Lokaliteten sættes i bevægelse af værket og omvendt. De stedsspecifikke værker vil i høj grad være et produkt af en nærlæsning af lokaliteten såvel fysisk som kontekstuelt, samtidig med at de opererer med en åbenhed i forhold til formens æstetik, der gør betragteren i stand til at viderebearbejde den kunstneriske manifestation. Der er med andre ord tale om værker, der skifter karakter, udtryk og betydning alt afhængigt af hvem, der aflæser dem. Værker der indeholder en række mulighedsfelter, der forskyder relationen mellem afsender og modtager og fordrer et mere aktivt engagement og større lydhørhed over for egne refleksioner hos modtageren. Værker der fuldendes af fortolkeren i netop det øjeblik, hvor de nydes æstetisk (Citat:Umberto Eco). Kunstlag Mere konkret vil vi foreslå at der indføres nedenstående kunstlag med stedsspecifikke kunstværker i Harrestrup Ådal, der som forskellige strukturelle mønstre nænsomt er lagt ud i Ådalens landskab for at skabe nye rum for betydninger i dialogen med kultur- og fritidslandskabet og de besøgende i området. De enkelte lag krydser hinanden flere steder, og skaber her merbetydning - ligesom flere af tiltagene vil være med til at sammenbinde områderne æstetisk og enkelte også løse funktionelle opgaver - foruden det kunstrum de alle skaber på lokalstedet. På kortene på de efterfølgende 2 sider er henholdsvis de permanente og de temporære kunstlag visuelt vist med forskellig grafisk fremstilling. Sammenholder man de to kort fremgår den samlede intervention af stedsspecifik permanent og temporær billedkunst som vi foreslår etableret i Harrestrup Ådal... Specificering af kunstlagene i Harrestrup Ådal Permanente lag:....s. 16 Skulpturelt vartegn ved hovedindgangen... s. 16 Indgangs og overgangsstederne..s. 16 Kunst langs stier og i tilgrænsende rum.....s. 18 Skulpturel-arkitektonisk opholdsbro.....s. 21 Flyvepladsen..s. 22 Støjvold.. s. 22 Opholdsteder..s. 23 Parkour, skatebane, klatrevægge, scene, legeplads, udsigtstårn s. 24 Temporære lag s. 26 En kurateret stedsspecifik kunstudstilling.....s. 26 Lydkunst...s. 26 Billboard.... s

14

15 15

16 Permanente lag; Skulpturelt vartegn ved hovedindgangen Den nye hovedindgang til Harrestrup Ådal ved Larsbjerggård angives med en stor og markant skulptur installation, der skal være vartegn for stedet; en slags habitatsskulptur der er indtænkt i den fremtidige udbygning og udvikling af området omkring Larsbjerggård. I den forbindelse vil vi foreslå at kunstens æstetiske potentiale som vartegn for området prioriteres højt i den arkitektkonkurrence, der skal udskrives og det vil være naturligt at kunstnere kommer til at indgå som part i de team, der deltager i konkurrencen. Kunstnerne bør udvælges af Ballerup kommunes Kunstudvalg. Miroslav Balka Et af de to store græshjørner ved indgangsvejen til Larsbjerggård på Harrestrupvej kunne være et oplagt bud på et sted til et skulpturelt vartegn, men der er mange andre muligheder. Alice Aycock Indgangs og overgangsstederne Vi foreslår en kunstnerisk bearbejdning og tydelig markering af eksisterende og nye indgangs- og overgangssteder, af sti kryds, forbindende broer over åer og vandløb samt af tunnelforbindelser. Ved at markere disse udvalgte steder med passageværker er det hensigten at skabe en øget sammenhæng og identitet for hele området. Fushimi Inari Taisha

17 Vi vil foreslå, at der i forbindelse med indgangs- og overgangsstederne til Harrestrup Ådal lægges vægt på at værkerne er synligt sammenhængende og serielt forbundne, f.eks. som en kunstnerisk udformet parallel til de røde porte i Dyrehaven i Klampenborg. Det er oplagt at lade materialevalg, formsprog og evt. farve- og lyssætning gå igen i de forskellige typer af værker, der markerer disse steder, i en tæt dialog og udveksling med de lokalområder de er i og forbinder. Man skal ikke være i tvivl om, hvor man går ind og ud af området. Den kunstneriske bearbejdning af markante sti kryds og broer tænkes udformet individuelt, dog således, at de ved deres særlige markering af pågældende sted forbinder sig til lokaliteten ved at overskrive denne med værker, der har passagetemaet som omdrejningspunkt. De 3 tunneller bør bearbejdes kunstnerisk ud fra samme tema, så de i deres endelige udformning fremstår som gennemgangssteder, der forbinder lokalområdet og Harrestrup Ådal ved at initiere én til det område, man nu træder ud i. Tunnellerne bør derudover fremstå trygge, oplyste og oplevelsesrige. Særligt forslås det, at beboerne i nærområderne omkring tunnellerne bliver inddraget i en dialog om den kunstneriske bearbejdning og udformning af disse overgangssteder. 17

18 Kirsten Lockenwitz Kunst langs stier og i tilgrænsende rum Vi foreslår, at der på udvalgte steder langs stier og i tilgrænsende rum i beplantningen etableres kunst. Disse stedsspecifikke installationer skal indføje og integrere sig i landskabet. Robert Wilson Enkelte sti forløb kan markeres med serielt forbundne interventioner. Det kan bl.a. tænkes, at der langs en bestemt sti bliver arbejdet med stiens flade både sprogligt og fysisk, f.eks. i et samarbejde mellem forfattere og billedkunstnere, eller at en anden sti bliver markeret via en varieret lyssætning, eller måske en form for skiltning osv. For foden af kælkebakken foreslår vi, at den eksisterende labyrint af kratagtig beplantning vedligeholdes og forbedres, så den bibeholder sin labyrintiske struktur. Dennis Oppenheim Jytte Høy

19 Martin Boyce Lawrence Weiner Rosemarie Trockel Liam Gillick 19

20 Daniel Buren

21 Jorge Pardo En skulpturel-arkitektonisk opholdsbro Et kombineret kunst- og oplevelsessted i form af en skulpturelarkitektonisk opholdsbro i Svanesøen. Et sted man kan fiske og sejle ud fra og hvor man kan mødes og opholde sig. Kort sagt et sted hvorfra man kan få en anden oplevelse af søen og det omkringliggende landskab. En udsigtsplatform, der i sig selv er et kunstværk, som det er en oplevelse at se og bevæge sig rundt på. 21

22 Flyvepladsen I område 1 foreslår vi en skulpturel intervention, der forholder sig til flyvepladsens historie eller til de aktiviteter og begivenheder, der foregår i dag (bl.a. kræmmermarked og cirkus) samt til det meget store og åbne rum. Denne stedsspecifikke skulpturelle installation vil i perioder fremstå solitært i landskabet, mens den på andre tidspunkter vil være omgivet af de events, som afvikles på stedet. Derfor kan de kunstneriske rammer, der udstikkes for opgaven evt. omfatte funktionsrelaterede vinkler. Støjvold Kunstnerisk bearbejdning af dele af,- eller af hele støjvolds anlægget på den østlige side af Ring B4 i samarbejde med en landskabsarkitekt, således at udformningen respekterer de i planerne nedskrevne ønsker om organisk og bugtet udformning, så støj- Randi & Katrine volden sammen med den landskabelige del på dette sted skaber et hele. Naturens materialer i form af jord og beplantning kan her genbruges og naturligt indgå i udformningen af den nye støjvold. Marianne Hessselbjerg og Torben Schønherr.

23 Opholdssteder Enkelte udvalgte steder foreslås der etableret kunstnerisk udformede opholdssteder til området, hvor borde, bænke og lys m.m. udformes som et blandet funktions- og kunstrum, der både fungerer i praksis og samtidig giver de besøgende en kunstnerisk oplevelse. Allan og Ellen Wexler Nancy Holt Cornelia Konrads 23

24 Parkour, skatebane, klatrevægge, scene, legeplads, udsigtstårn I område 6; Haraldsminde foreslår vi at man i tæt dialog med beboerne omkring området etablerer aktivitets og oplevelses platforme udformet af kunstnere og landskabsarkitekter i fællesskab. Det kan være Parkourbane, skatebane, klatrevægge, basketball- og volleyball baner, legeplads, fx en skrammellegeplads/byggelegeplads, hvor børnene gives friere spillerum, et sceneområde som er tænkt ind i en kunstnerisk ramme, samt udformningen af udsigtstårnet, der planlægges opført i området. Inges Idee

25 25

26 Lydkunst Vi vil foreslå at der i forbindelse med arkitektkonkurrencen for Larsbjerggård indføjes at der skal etableres et kontrolrum for lyd, så lydkunstnere har mulighed for at installere temporære lydværker i og omkring Larsbjerggård og i udvalgte dele af Harrestrup Ådal. Temporære lag; En kurateret stedsspecifik kunstudstilling: Det foreslås, at der fx. hvert andet år afholdes en kurateret temporær stedsspecifik kunst- og arkitektur udstilling med national og international deltagelse i Harrestrup Ådal. Udstillingsområdet bør ligge i forbindelse med Larsbjerggård, der bliver den fremtidige hovedindgang. Vi forestiller os, at områderne øst for Ringvej B4 (områderne 1, 2, 4 og 5) vil være egnede. I forbindelse med udbygningen af Larsbjerggård foreslås der etableret en informationsstander, der bl.a. kan oplyser om, hvor skulpturerne det givne år befinder sig. Det er også oplagt, at publikum her kan tage en folder, der giver dem alle de faktuelle informationer om udstillingen. Et muligt scenarie kunne være, at kunstnerne inviteres til i samarbejde med lokale virksomheder at udvikle værker, der efterfølgende udstilles i Harrestrup Ådal. Usman Haque Raumlabor

27 Tobias Rehberger 27

28 Andreas Strauss Kehnet A. Balfelt Janet Echelman

29 Jan Kriekles og Arne Quinze 29

30 Billboard: I den nordlige del af område 6 i forbindelse med tunnelen, der forbinder området med Hedemagleparken, foreslås der opført en billboard-lignende konstruktion. Konstruktionens to sider får hver sin funktion. Den side der vender mod tunnelen og Hedemagleparken, og tager imod folk, vil være prydet af en mega-poster. Hvert år vælges en kunstner til at lave årets poster. Den anden side, der vender ud mod parken, skal fungere som skærm for filmfremvisninger eller anden form for visuel visning i sommerhalvåret. Marin Kasimir

31 Anvendelse af stedets eksisterende materialer Installationer, der inddrager vand, jord, beplantning, luft og lys som element i det kunstneriske udtryk, er oplagte værker, der kan blive en del af det fremtidige samlede kunstudtryk i Harrestrup Ådal. Ex. kan vandet i en af søerne eller fra Harrestrup Å blive del af et værk. Ligeledes er det, som tidligere nævnt, oplagt at genanvende eksisterende og ny jord til opbygningen af støjvolden i en evt. kunstnerisk og landskabsarkitektonisk udformning. Da vi generelt i denne kunstplan foreslår, at der etableres stedsspecifikke kunstinstallationer til Harrestrup Ådal, der er tænkt - og skabt til stedet, og som bygger videre på det eksisterende ved at være i en åben og tæt dialog med det, vil naturen indgå i værkerne som materiale på en direkte og subtil måde. Derudover er det op til den enkelte kunstner at vælge materiale til værkerne, og her er naturens materialer også en mulighed, men vi mener ikke, det bør være en forudsætning, at kunstnerne anvender disse. Det vil være at give kunstnerne en for stram spændetrøje på og mindske muligheden for at få kontrastfulde udtryk og mangfoldige oplevelser i Harrestrup Ådal. Hvor nogle værker umiddelbart kan se ud, som om de er i mod naturen, er de måske i virkeligheden og ved nærmere eftersyn snarere i en fin dialog med den, netop pga. værkets anderledeshed og tilsyneladende naturfremmede udtryk. Olafur Eliasson 31

32 Bæredygtighed Kulturel planlægning af et fritidslandskab handler om at finde dynamiske måder, hvorpå samspillet mellem kroppen, landskabet og kulturen kontinuerligt kan udvikle sig i modsætning til en rationel tankegang, hvor det færdige resultat er givet, og ikke indregner subjektet som en aktiv medspiller. Dvs. at der bør satses på en procesorienteret fremgangsmåde i planlægningen af Harrestrup Ådal frem for en rationel tilgang, som i sig selv er utopisk, idet landskabet konstant er i forandring. En bæredygtig udvikling for Harrestrup Ådal vil kræve, at den foregår i et forløb, hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningslinjerne for den teknologiske udvikling og de institutionelle ændringer bestandigt bearbejdes, så de kan tilpasses nutidige såvel som fremtidige behov. Det er jo til syvende og sidst vores adfærd og vores livsstil, der er sat på dagsordenen som følge af de problemer, der er skabt på denne baggrund, og dermed er det forandringer af kulturel karakter, der kommer på tale. Den måde hvorpå kunstnerne kan være med til at fremme en bæredygtig udvikling, er ved at italesætte nye normer, nye bevidstheder og nye kulturelle værdier igennem deres arbejde med at skabe kulturelle billeder. Bl.a. er den æstetiske udformning af Harrestup Ådal af afgørende betydning for brugernes interesse for at tage ansvar for omgivelsernes udseende. Med andre ord er en æstetisk strategi også et bæredygtigt tiltag, som Ivan Puig kunsten med sin æstetiske fordring understøtter. Hvor det er muligt æstetisk og økonomisk, er det en god idé at anvende bæredygtige materialer og produktionsmåder, men det kan ikke i sig selv være en forudsætning for udformningen af et kunstværk.

33 grund fremstå skærpede og med den kompleksitet, som kunstnerne vil indarbejde i forhold til den specifikke kontekst. Afrunding Det offentlige rum, hvor det fælles og det individuelle kommer til udtryk, er under bestandig forvandling, derfor må den kunst, som bliver en del af Harrestrup Ådals fremtidige identitet, være inkluderende og åben. Det betyder ikke at kunstens fokus på det enestående skal afstemmes til fordel for demokratiets fokus på det almene. Men det udelukker heller ikke, at der kan tænkes rum, der påvirker og stimulerer den enkelte til at indgå i fællesskabet. Kriteriet må være åbenhed og nysgerrighed: at kunstrummet ved at være udadvendt og kommunikerende kan være med til at overskrive stedets rammer. Stedsspecifik kunst, hvor værkerne er tænkt og skabt til Harrestrup Ådal, vil kunne være med til at skærpe oplevelsen af stedet ud over de indtryk som naturen eller fysisk aktivitet i Anish Kapoor området giver den enkelte. Samtidigt vil kunstlagene også være en æstetisk sammen - bindende faktor. Det er vigtigt, at en placering og integrering af samtidskunst i området sker i dialog med såvel kommunen, som borgerne i området, og at man hele tiden holder sig for øje og insisterer på, at en balanceret uorden natur-kultur imellem bliver opretholdt. Dog må det altid være kunstneren suverænt, der med sin faglighed har det æstetiske ansvar for et værk. Kunstplanens referencebilleder skal kun ses som illustrationsmateriale, der udpeger de billedkunstneriske kategorier. Evt. realiserede værker vil naturligvis blive skabt på grundlag af konkret angivne konditioner og i direkte dialog med omgivelserne, og vil på den bag- Vores udgangspunkt for denne kunstplan Den æstetik, som ligger til grund for denne kunstplan adskiller sig fra en klassisk æstetisk opfattelse med dens betoning af statiske, harmoniske helheder i naturen, bestemt af en større orden. Vi har derimod taget afsæt i en opfattelse af det æstetiske, som en spejling af et net af relationer mellem tingene indbyrdes og betragteren hvor hverken genstandene eller den iagttagende er statiske, men i en tilstand af permanent forandring. Veo Friis Jespersen og Mikael Thejll København, Liam Gillick 33

34

35 Billedfortegnelse S.1 Andreas Strauss: Dasparkhotel 2006 S.1 Tobias Rehberger: Tsutsumu 2000 S.1 Siah Armajani: Wood Family Fishing Bridge 1997 S.1 Peter Graatsma: Cubic Undulated Pavement 2007 S.1 Miroslav Balka: Heal 2009 S.1 Usman Haque: Primal Souce 2008 S.12 Anish Kapoor: Sky Mirror 2010 S.16 Alice Aycock: Three-Fold Manifestation II 1987 S.16 Miroslav Balka: Heal 2009 S.16 Fushimi Inari Taisha Shinto tempel, Japan S.18 Kirsten Lockenwitz: Kalesa 1979 S.18 Robert Wilson: A House for Edwin Denby 2000 S.18 Dennis Oppenheim: Drinking Structure with Exposed Kidney Pool 1998 S.18 Jytte Høy: Himmellegemer til Ulfborg 1999 S.19 Martin Boyce: Warm Dry Stone and Palm Leaves 2010 S.19 Lawrence Weiner: On the Water in the Pond 2008 S.19 Rosemarie Trockel: LÁrc de Triomphe 2010 S.19 Liam Gillick: 24/7TM Kiosk 2009 S.20 Daniel Buren: Sulle vigne: punti di vista 2001 S.21 Jorge Pardo: Pier 1997 S.22 Randi & Katrine: Shawarma House 2009 S.22 Marianne Hessselbjerg og Torben Schönherr: Vestled 2006 S.23 Nancy Holt: Sun Tunnel S.23 Ellen & Allan Wexler: Too Two Large Tables 2005 S.23 Cornelia Konrads: Schleudersitz 2010 S.24 Inges Idee: 3D S.24 Stappelbäddsparken, Malmö,SE S.25 Parkour bane - Ørestaden S.25 Drageflyvning - Valby Parken S.25 Byggelegeplads - Düsseldorf S.26 Usman Haque: Primal Souce 2008 S.26 Raumlabor: Glow Lounge 2008 S.27 Tobias Rehberger: Tsutsumu 2000 S.28 Andreas Strauss: Dasparkhotel 2006 S.28 Kehnet A. Balfelt: Nysted Pavillon 2008 S.28 Janet Echelman: S.29 Jan Kriekels og Arne Quinze: Urchronia 2006 S.30 Marin Kasimir: No Peep Hole 2000 S.31 Olafur Eliasson: YourNaturalDenudation 1999 S.32 Ivan Puig: Crecimientos artificiales 2008 S.33 Anish Kapoor: Dismemberment Site S.33 Liam Gillick,: Quarter Scale Model of a Social Structure for a Plaza in Guadalajara 2005 Fotos af Harrestrup Ådal taget af; Veo Friis Jespersen ; S. 3,5,7,9,10,11,16,17. Mikael Thejll ; S.1,7,10 35

36

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 36 Ordrup Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen Transit EN LÆRERGUIDE TIL EN UDSTILLING om Menneskets forhold til naturen INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 19. februar til 17. marts kan du og din klasse opleve udstillingen TRANSIT. Med denne lærerguide

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Skansen Den

Skansen Den Grundejerforeningen Bestyrelsen Side 1 af 5 Skansen Den 2003-06-18 Byrådet Rådhuset Adelgade 61 4880 Nysted Vedr. Kommuneplanlægning i Nysted 2004-2016 I fortsættelse af præsentationen i Nysted Avis og

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: Grøndalsparken Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde: 2010-580333 Grøndalsparken er beliggende i kommunens nordlige distrikt. Parken løber som et langt bånd mellem jernbanestrækninger og veje fra

Læs mere

Bikepark Ådalen er en oplagt mulighed for at sætte Esbjerg på det nationale mountainbikekort.

Bikepark Ådalen er en oplagt mulighed for at sætte Esbjerg på det nationale mountainbikekort. BIKEPARK ÅDALEN - Fysisk træning på Energimetropolens naturlige legeplads - Det følgende er en grafisk præsentation af to separate mountainbike spor i Ådalen i det nordvestlige Esbjerg, betegnet Bikepark

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan Erhvervsområde ved Hasselager Allé og Genvejen, Hasselager, 1.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan Erhvervsområde ved Hasselager Allé og Genvejen, Hasselager, 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. oktober 2008 Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan 846 - Erhvervsområde ved Hasselager Allé og Genvejen, Hasselager, Århus.

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Område 8 Lammefjorden

Område 8 Lammefjorden Område 8 Lammefjorden Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske

Læs mere

Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE

Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE VINDMØLLE Idéen Ikke kun Jellingstenene, men hele det samlede mindesmærke i Jelling med kirken, de to vældige kongehøje, resterne af den skibsformede stensætning,

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til. 1.

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til. 1. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. oktober 2010 Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan 884. Boligområde ved Højlundsparken i Solbjerg. Tillæg nr. 16 til 1. Resume

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING DISPOSITIONSFORSLAG TIL NYT IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014 DEN GRØNNE FORBINDELSE I DEN GRØNNE RING IDRÆTS - OG LÆRINGSANLÆG I ESBJERG 06.05.2014

Læs mere

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan

Byplanrammer Vaarst Illustrationsplan Vaarst Vaarst... 1 Illustrationsplan... 2 Rammeområder... 3 B1, Vaarst... 5 B2, Vaarst... 7 H1, Vaarst... 9 H2, Vaarst... 11 H3, Vaarst... 13 O1, Vaarst... 15 O2, Vaarst... 17 R1, Vaarst... 19 R2, Vaarst...

Læs mere

LOKALPLAN NR. 278 RANDERS REGNSKOV EKSPANSIV

LOKALPLAN NR. 278 RANDERS REGNSKOV EKSPANSIV 1 LOKALPLAN NR. 278 RANDERS REGNSKOV EKSPANSIV EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Planen går ud på Ny kuppel, nyt indgangsparti Udvidelse af forplads og ny indgang Naturområde Området er omfattet af

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) Mølle 6 Mølle 5 Mølle 4 Mølle 3 VINDMØLLER VED VINDTVED 64 Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (højre del) Mølle 2 Mølle

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark

Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Grundejerforeningen Smidstrup Strandpark Notat vedrørende søområdet Side 1 Baggrund Grundejerforeningen Smidstup Strandpark ønsker at få set på deres lille søområde med nye øjne samt fokus på de rekreative

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ KOMMUNEPLAN 207 PLANHÆFTE FOR TINGHØJ Kommune 20. Tinghøj 20.0 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.0 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Vibesgate 17 N-0356 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE LIDT

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan for Ølsted Grusgrav

Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan for Ølsted Grusgrav Gennemgang af indsigelser kommuneplantillæg 12 og lokalplan 07.36 for Ølsted Grusgrav Sagsbehandler: mesv Dato: April 2013 Sagsnr: 2012/0009619 Nr. Navn Resumé af 1a Styregruppen for Ønske om at veje kan

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Hvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål.

Hvad er artscapes? fiber beton, glasfiber, beton, og rustfri stål. artscapes Hvad er artscapes? Inden for artscapes skaber vi elementer og miljøer ud fra en unik kunstnerisk proces, der baner vejen for fantasifuld interaktion mellem mennesker. Produkterne kan med deres

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010

Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg. Kalundborg Kommune September 2010 Bilag 6 Visualisering af vindmølleprojekt ved Lerchenborg Kalundborg Kommune September 2010 N 11 21 10 9 2 1 6 3a 3b 4a 4b 12 5 7 8 2 km Fotopunkter til visualisering i nærzonen N 17 19 15 14 13 16 20

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr

BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN Udstykningsselskabet matr. nr. 22 A Egense ApS - Udvikling af boligområde og lokalplan / sags. nr BOLIGBEBYGGELSE VED KORSHØJEN 2 Rute over Egense Rantzausminde over Egense Lokalplanområde Rute over Rantzausminde OVERSIGTSKORT AF SVENDBORG BY OG RANTZAUSMINDE - 1:25000 3 Byggegrunden er afgrænset af

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør

Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum. en hilsen fra Helsingør Kulturkonference 2016 Kunst og kultur i det offentlige rum en hilsen fra Helsingør Kulturpolitik for Helsingør Kommune mål og handleplaner Find kulturpolitikken her: http://www.helsingor.dk/politik-og-indflydelse/strategier-og-politikker/vores-vej/

Læs mere

1.0 Projektbeskrivelse

1.0 Projektbeskrivelse Åben Vand i Rønde Forord Den selvejende institution Åben vand blev stiftet i 1996, med det formål at tilføre kunstværker af høj kvalitet til borgerne i den daværende Rønde kommune (nu Syddjurs Kommune),

Læs mere

Projekt Grønne Oplevelser

Projekt Grønne Oplevelser Projekt Grønne Oplevelser Med følgegruppen Dagsorden til møde Torsdag den 19. september 2013 kl. 16.30-18.30 i F2 1. Præsentationsrunde 2. Følgegruppens rolle og forventningsafstemme 3. Oplæg fra administrationen

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune arkitekturpolitik for Ballerup Kommune indhold 3 5 6 12 13 14 15 16 17 18 vision og idégrundlag arkitektoniske indsatsområder byens rum boligområder erhvervsområder landskaber og grønne områder bevaringsværdier

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

HVAD ER EN HELHEDSPLAN?

HVAD ER EN HELHEDSPLAN? AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling

Læs mere

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 19. februar 2016 Trøjborgvej 72-74 ny etageboligbebyggelse Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune ønsker at ændre plangrundlaget for Trøjborgvej

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 101 Bjørnø Bjørnø ligger i den vestlige del af det Sydfynske Øhav i en afstand fra kysten af Fyn og Faaborg på omkring 2,5km. Øen ligger i de indre dele af Øhavet med Horne

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan

FORSLAG. Tillæg 32. Silkeborg Kommuneplan FORSLAG Tillæg 32 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Plan- Miljø- og Klimaudvalget 13. juni 2016 Offentliggjort 15. juni 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 32 Kommuneplan 2013-2025.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER

REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER REMINISCENS VEJEN TIL NEEL JANS GEERT DAAE FUNDER Reminiscens - vejen til Udstillingsintroduktion. - Offernedlæggelser - hellige ceremonier overgangsritualer omkring liv og død - menneske og dyreofringer

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE

HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE HOLSTEBRO KOMMUNE LOKALPLAN NR. 365 FOR EN UDVIDELSE AF HOLSTEBRO GOLFKLUBS BANER, RÅSTED INDHOLDSFORTEGNELSE side Beskrivelse af hæftets indhold 2 Hvad er en lokalplan 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanens

Læs mere

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning

Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Hørsholm Gågade Kommentering af belysningsforslag for gadebelysning Indledning Med udgangspunkt i belysningsforslaget for gågadeområdet i Hørsholm Bymidte udarbejdet af COWI A/S, beskrives i det følgende

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat

LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat LOKALPLAN 3D1-3 Sarfaarsuit Nuuat NUUP KOMMUNEA FORVALTNING FOR TEKNIK OG MILJØ Oktober 2004 INDHOLD Indhold INDLEDNING...3 Om lokalplanen...3 REDEGØRELSE...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanområdet...4

Læs mere

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev.

Forslag til lokalplan O-201.1 - Institutions- og idrætsformål i Ørslev. Til modtagere af lokalplanforslag O-201.1. Rådhuset Postboks 200 4760 Vordingborg T. 55 36 36 36 F. 55 36 27 00 www.vordingborg.dk Journalnr. 2008-30204 Torben Andersen +45 55 36 24 21 TA@vordingborg.dk

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende

VINDMØLLER. GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være. give gode muligheder for produktion af vedvarende VINDMØLLER MÅRUP GRUNDLAG OG FORUDSÆTNINGER Byrådet har som mål, at Århus Kommune skal være CO 2-neutral i 2030. Derfor ønsker Byrådet at give gode muligheder for produktion af vedvarende energi. På den

Læs mere