Kunstplan for Harrestrup Ådal

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunstplan for Harrestrup Ådal"

Transkript

1

2

3 Kunstplan for Harrestrup Ådal Placering og integrering af samtidskunst i et fritidslandskab Af Veo Friis Jespersen og Mikael Thejll Udarbejdet for Ballerup Kunstråd og Center for By, Kultur og Erhverv Ballerup Kommune Hold-an vej 7 DK-2750 Ballerup

4

5 Indledning... s. 7 Kort over Harrestrup Ådal. s. 8 Uddybende beskrivelse af Harrestrup Ådal og dets delområder.. s. 9 Harrestrup Ådal som repræsentativt rum. s.11 Stedet..... s.11 Den stedsspecifikke kunst.. s.12 Kunstlag. s.13 Specificering af kunstlagene i Harrestrup Ådal.. s.13 Kort med permanente kunstlag s.14 Kort med temporære kunstlag. s.15 Permanente kunstlag:. s.16 Skulpturelt vartegn ved hovedindgangen. s.16 Indgangs og overgangsstederne. s.16 Kunst langs stier og i tilgrænsende rum... s.18 Skulpturel-arkitektonisk opholdsbro....s.21 Flyvepladsen. s.22 Støjvold. s.22 Opholdsteder. s.23 Parkour, skatebane, klatrevægge, scene, legeplads, udsigtstårn.. s 24 Temporære kunstlag:. s 26 En kurateret stedsspecifik kunstudstilling.... s 26 Lydkunst... s.26 Billboard... s 30 Anvendelse af stedets egne materialer.. s.31 Bæredygtighed s.32 Afrunding... s.33 Vores udgangspunkt for denne kunstplan s.33 Billedfortegnelse... s.35 5

6

7 Indledning. Ballerup Kommune vil gerne tilbyde borgerne flere oplevelser i Harrestrup Ådal; naturoplevelser, fritidsaktiviter og kunstneriske oplevelser i form af kunst indpasset i det kulturskabte landskab. Denne plan for kunstneriske strategier i Harrestrup Ådal er et oplæg til, hvordan kunst kan inddrages i mange forskellige afskygninger i et fritidslandskab, og dermed bidrage til oplevelsen og anvendelsen af dette unikke grønne åndehul, som Ballerup Kommune vil udlægge som frirum for dets borgere. Harrestrup Ådal er et ca. 270 ha. stort grønt område beliggende mellem Skovlunde og Ballerup i den sydlige del af Ballerup Kommune. Arealet er 6 gange så stort som de Københavnske parker Østre anlæg, Botanisk have og Kongens have tilsammen. Det er et åbent kulturpræget landskab, som har karakter af slettelandskab omkranset af randskov, med overdrev, å, sø, eng og marker. Området er mod nord afgrænset af Ballerup Boulevard, industri- og etageboligkvarterer, mod øst af Harrestrupvej, parcel- og kolonihavekvarterer, mod syd af Vestskoven og mod vest af kommunens store idrætsanlæg. I den sydlige ende af området gennemskæres Harrestrup Ådal af Ring B4. Lige siden 1987, hvor lokalplan 039 for Har- restrup Ådal blev vedtaget har visionerne for området været, at skabe et åbent naturpræget fritidsområde, hvor kunst-, kultur- og fritidsaktiviteter søges indpasset i det eksisterende landskab. Landskabsplanen fra 1987 er delvis blevet realiseret. Bl.a. er der blevet etableret randbeplantninger langs Ballerup Boulevard, Harrestrupvej, Sydbuen og Hold-an-vej, hvilket har bevirket at de omgivende bebyggelsers dominans er mindsket. Mod syd langs Ring B4 er der opført en støjvold på den ene side, og mod nord nær Ballerup Boulevard er to ellipseformede områder blevet oprettet, der henholdsvis omkranser en nyttehaveforening og Skovlunde Kirkegård, og så er Harrestrup Å blevet genoprettet. Området fremstår dog som helhed i dag æstetisk usammenhængende. Ifølge Helhedsplanen fra 2011 vil de grund- læggende landskabsarkitektoniske idéer fra landskabsplanen blive videreført i udviklingen af Harrestrup Ådal, samtidig med at kunst skal integreres som en del af Harrestrup Ådal og tilføre området særlig identitet og give vekslende oplevelser. På baggrund af Ballerup kommunes Lokalplan 039, Vision 2020 samt Helhedsplanen for området og ikke mindst en nærlæsning og analyse af Harrestrup Ådal, vil vi med denne kunstplan pege på en række mulige kunst- og kunstrelaterede tiltag og interventioner i området under nøje hensyntagen til stedets landskabelige kompleksitet og struktur. Der er tale om at indlejre stedsspecifikke kunstlag med permanent og temporær kunst, der overlapper - og interagerer med hinanden og stedet. 7

8

9 Uddybende beskrivelse af Harrestrup Ådal og dets delområder I Harrestrup Ådal mødes den besøgende i dag af store græsklædte flader, områder med dyrket mark og mere naturprægede arealer med planter, buske og store træer samt af Harrestrup Å, der løbere fra vest mod øst tværs igennem området og af flere søer, hvoraf Svanesøen er den største. Ådalen gennemskæres i nord-syd gående retning af Ring B4 hvorunder der i dag er 2 tunnelforbindelser. Mod nordvest er der under sydbuen endnu en tunnel, der forbinder Haraldsminde (område 6 på kortet) med boligbebyggelsen Hedemagleparken. Landskabet øst for Ring B4 skråner fra højdedrag i nord og syd ned mod Harrestrup Å. Store områder omkring å en er i perioder omdannet til vådområder. Højeste punkt i terrænet er 32 m. o.h. og laveste er 14 m. o.h. Harrestrup Å, som har givet navn til området, udspringer i Harrestrup Mose 3 km syd for Ballerup og løber mod øst til Islev, i rør under Vestvolden, derefter mod syd til Damhussøen og videre til udløbet ved Kalvebod Strand. Område 1. Den tidligere Skovlunde flyveplads ( ), der blev anlagt på initiativ af den legendariske Morian Hansen, og som på luftfotos af området stadig kan anes, har lagt navn til Flyvepladsens store og åbne vidder i den nordlige del af området, der grænser op til Idrætsparken. På Flyvepladsen er der årligt samlende events som; cirkus, kræmmermarked samt plads til parkering for Ballerup Idrætsparks mange besøgende. På udsigtshøjen ved den nye kirkegård lå i gamle dage Skovlunde Vandværk, der forsynede beboerne i Skovlunde landsby øst for Harrestrup Ådal med vand helt op til Vandværkets pumpe blev drevet af en vindmølle og man mener vandværket er anlagt og sat i drift før Vest for kirkegården ligger et andet ovalt afgrænset område, som er udlagt som nyttehaver. Der anlægges en sti i 2011, gående fra nyttehaverne til Svanesøen. Område 2. I den østlige side af dalen ligger Larsbjerggård, der er hovedhuset af en tidligere gård. Huset er i Bedre byggeskik - stilen ( ). Larsbjerggård vil i fremtiden være porten til Harrestrup Ådal og stedet vil blive udviklet på baggrund af en arkitektkonkurrence og en efterfølgende lokalplanlægning. I dette østlige område kunne arkæologer i 1983 ved fund af resterne af to huse og tre stumper hegn samt to bopladsgruber med keramikskår konstatere, at området har været beboet for omkring ca år siden. Omkring Larsbjerggård er der plantet nogle karakteristiske lundbeplantninger. I Område 3 ligger Marbækbanen, der er en 9 hullers golfbane. Mod øst støder denne op til en stor opdyrket mark, som delvist inddrages til en udvidelse af golfbanen. Fra Larsbjerggård bliver der indgang til golfbanen, idet der her bl.a. planlægges etableret nye golfklubfaciliteter. 9

10 Område 4. Svanesøen og den nærliggende Maglemose er et større samlet naturområde, som biotopmæssigt er det mest varierede i Harrestrup Ådal. Her finder man foruden Svanesøen og Maglemosen et engområde omkring Harrestrup Å, der løber tværs gennem området. Svanesøen er anlagt i 1972 som regnvandsbassin, hvilket igennem årene har forringet vandkvaliteten og bundforholdene. Den virker meget død og mudret. På Svanesøen sejles der med kajak og optimistjolle, og så fiskes der i søen. Herudover er der i Svanesøen etableret en bådebro, og tæt ved søens bred i den sydvestlige ende er der opført et nyt fugletårn. Område 6. Haraldsminde, er foruden sine store græsklædte engflader, der omkranser Harrestrup Å, kendetegnet ved en kæmpestor kælkebakke der ligger op til Hedemagleparken og Hold-an vej. For foden af denne bakke er der et tæt og sine steder uigennemtrængeligt krat af buske og træer med labyrintiske gange, hvoraf nogle fører næsten op til kælkebakkens top. På og omkring kælkebakken er der i dag flere shelters nogle med bålplads. Område 5. Det sydligt beliggende område 5; Sletten, består i dag af dyrket mark og er et meget åbent og vindomsust sted. I områdets nordlige del findes to mindre søer, der er omkranset af et moseområde. Mod sydøst op mod Ring B4 er der etableret en støjvold. Delområderne i Harrestrup Ådal er i dag ikke særligt godt forbundne og æstetisk usammenhængende; noget en kunstnerisk bearbejdning af hele området kan være med til at rette op på.

11 Harrestrup Ådal som repræsentativt rum Det at både sted og identitet er udsat for tid, bevirker at det sted man var, eller det sted man forestiller sig, aldrig svarer til det sted man er. Den dominerende egenskab ved tiden i forhold til stedet er, at den ikke kan standses, og øjeblikket er derfor hele tiden forpasset. Man kan betragte et sted, som en lokalitet hvor der lag på lag er aflejret betydning som konstant overskrives med ny betydning. Mest ligetil som geologiske, biologiske og arkæologiske aflejringer, hvortil kommer lag, som med tilføjelser i form af arkitektur, kunst og design. Et sted ændres konstant, dels fysisk af alt fra vind og vejr til erosion og bygningsstrukturer, dels i mødet med hvert enkelt individs tanker, følelser, handlinger og fortællinger. Det fysiske rum, lokaliteten, er som et materiale, der bliver til et sted i kraft af en konstant overskrivning, vedvarende rettelser, udviskninger og påfund. Via individet udspændes stedet i tid og rum og overskrives i nuet af sansninger, erfaringer og erindringer. Stedet Et fritidslandskab defineres som et område hvor brugernes oplevelse og interaktion med landskabet tilgodeses. Man kan også sige, at fritidslandskabet er et udtryk for en social manifestation af menneskets iscenesættelse af sit liv og dermed af kulturlandskabet. Det kulturprægede landskab kan aflæses som en mangfoldighed af usammenhængende og uensartede synsindtryk, der produceres i et successivt forløb ved kroppens bevægelse gennem det skiftende landskabssceneri. Stedet er aldrig identisk med sig selv, fordi stedet ikke bare er et fysisk rum, men også en mental tilstand. Stedet formes i mødet med nogen som står midt i det. 11

12 Den stedsspecifikke kunst Billedkunstens evne til at overraske, sætte tanker og følelser i gang og skabe nye betydningsrum, på steder man netop ikke forventer det, kan i Harrestrup Ådal sættes i spil og blive en kulturel katalysator for hele området. Publikum vil via kunsten blive inviteret til at stoppe op og mærke en ny og anderledes dialog med omgivelserne, skabt af interaktionen kunst, menneske og natur imellem. Andre lag af betydning vil aflejres på stedet, og nye relationer og møder også mennesker imellem - kan finde sted. Anish Kapoor Vi finder at den stedsspecifikke installationskunst, såvel den permanente som den temporære, er den genre, der bedst indpasses, og som det giver mest mening, at indplacere i et natur og fritidspræget landskab som Harrestrup Ådal fordi den af karakter er i åben dialog og udveksling med omverden, og fordi den danner særlig atmosfære i og omkring sig i en stærk forankring på stedet. En installation opretter en rumlig ambiente. Hermed danner den ikke blot i en fysisk forstand et rum hvor beskueren kan tage op- hold, men også et sted med en egen identitet og betydning. Et værkets sted. Idet installationen indretter sit eget sted på et eksisterende sted, forbinder det sig også med lokalitetens rum og betydninger. Tilknytningen til stedet kan være svag, som den typisk er det i den genopførbare installation; eller den kan være stærk som man ser det i den stedsspecifikke installation hvor inddragelsen af lokaliteten for og evt. også nogle af konteksterne omkring den kunstneriske intervention er selve værkets udgangspunkt. Stedsspecifikke udtryksformer er netop kendetegnet ved at kunstneren udnytter lokaliteten som en generator til frembringelse af betydninger i et værk som dermed både kommenterer og kommenteres af omgivelserne. Når værket først er installeret, virker det tilbage på stedet. Citat: Anne Ring Petersen ; Installationskunsten. Stedsspecifikke installatoriske værker påvirker os kropsligt, sanseligt og kognitivt, ligesom de også tilbyder rum for forskellige former for udfoldelse. Fra fysisk bevægelse af kroppen gennem- og rundt om skulpturinstallationen, i oplevelsen og aflæsningen af denne, til evt. kontemplative ophold med kig til verden udenfor og ind i installationens eget indre rum. Skulptur installationen er kort sagt en anderledes krop i landskabet, der møder beskueren i en direkte 1:1 udveksling med denne og samtidigt udgør et nyt sted; et værkets sted, der bliver til gennem udveks-

13 lingen mellem værk og lokalitet. Lokaliteten sættes i bevægelse af værket og omvendt. De stedsspecifikke værker vil i høj grad være et produkt af en nærlæsning af lokaliteten såvel fysisk som kontekstuelt, samtidig med at de opererer med en åbenhed i forhold til formens æstetik, der gør betragteren i stand til at viderebearbejde den kunstneriske manifestation. Der er med andre ord tale om værker, der skifter karakter, udtryk og betydning alt afhængigt af hvem, der aflæser dem. Værker der indeholder en række mulighedsfelter, der forskyder relationen mellem afsender og modtager og fordrer et mere aktivt engagement og større lydhørhed over for egne refleksioner hos modtageren. Værker der fuldendes af fortolkeren i netop det øjeblik, hvor de nydes æstetisk (Citat:Umberto Eco). Kunstlag Mere konkret vil vi foreslå at der indføres nedenstående kunstlag med stedsspecifikke kunstværker i Harrestrup Ådal, der som forskellige strukturelle mønstre nænsomt er lagt ud i Ådalens landskab for at skabe nye rum for betydninger i dialogen med kultur- og fritidslandskabet og de besøgende i området. De enkelte lag krydser hinanden flere steder, og skaber her merbetydning - ligesom flere af tiltagene vil være med til at sammenbinde områderne æstetisk og enkelte også løse funktionelle opgaver - foruden det kunstrum de alle skaber på lokalstedet. På kortene på de efterfølgende 2 sider er henholdsvis de permanente og de temporære kunstlag visuelt vist med forskellig grafisk fremstilling. Sammenholder man de to kort fremgår den samlede intervention af stedsspecifik permanent og temporær billedkunst som vi foreslår etableret i Harrestrup Ådal... Specificering af kunstlagene i Harrestrup Ådal Permanente lag:....s. 16 Skulpturelt vartegn ved hovedindgangen... s. 16 Indgangs og overgangsstederne..s. 16 Kunst langs stier og i tilgrænsende rum.....s. 18 Skulpturel-arkitektonisk opholdsbro.....s. 21 Flyvepladsen..s. 22 Støjvold.. s. 22 Opholdsteder..s. 23 Parkour, skatebane, klatrevægge, scene, legeplads, udsigtstårn s. 24 Temporære lag s. 26 En kurateret stedsspecifik kunstudstilling.....s. 26 Lydkunst...s. 26 Billboard.... s

14

15 15

16 Permanente lag; Skulpturelt vartegn ved hovedindgangen Den nye hovedindgang til Harrestrup Ådal ved Larsbjerggård angives med en stor og markant skulptur installation, der skal være vartegn for stedet; en slags habitatsskulptur der er indtænkt i den fremtidige udbygning og udvikling af området omkring Larsbjerggård. I den forbindelse vil vi foreslå at kunstens æstetiske potentiale som vartegn for området prioriteres højt i den arkitektkonkurrence, der skal udskrives og det vil være naturligt at kunstnere kommer til at indgå som part i de team, der deltager i konkurrencen. Kunstnerne bør udvælges af Ballerup kommunes Kunstudvalg. Miroslav Balka Et af de to store græshjørner ved indgangsvejen til Larsbjerggård på Harrestrupvej kunne være et oplagt bud på et sted til et skulpturelt vartegn, men der er mange andre muligheder. Alice Aycock Indgangs og overgangsstederne Vi foreslår en kunstnerisk bearbejdning og tydelig markering af eksisterende og nye indgangs- og overgangssteder, af sti kryds, forbindende broer over åer og vandløb samt af tunnelforbindelser. Ved at markere disse udvalgte steder med passageværker er det hensigten at skabe en øget sammenhæng og identitet for hele området. Fushimi Inari Taisha

17 Vi vil foreslå, at der i forbindelse med indgangs- og overgangsstederne til Harrestrup Ådal lægges vægt på at værkerne er synligt sammenhængende og serielt forbundne, f.eks. som en kunstnerisk udformet parallel til de røde porte i Dyrehaven i Klampenborg. Det er oplagt at lade materialevalg, formsprog og evt. farve- og lyssætning gå igen i de forskellige typer af værker, der markerer disse steder, i en tæt dialog og udveksling med de lokalområder de er i og forbinder. Man skal ikke være i tvivl om, hvor man går ind og ud af området. Den kunstneriske bearbejdning af markante sti kryds og broer tænkes udformet individuelt, dog således, at de ved deres særlige markering af pågældende sted forbinder sig til lokaliteten ved at overskrive denne med værker, der har passagetemaet som omdrejningspunkt. De 3 tunneller bør bearbejdes kunstnerisk ud fra samme tema, så de i deres endelige udformning fremstår som gennemgangssteder, der forbinder lokalområdet og Harrestrup Ådal ved at initiere én til det område, man nu træder ud i. Tunnellerne bør derudover fremstå trygge, oplyste og oplevelsesrige. Særligt forslås det, at beboerne i nærområderne omkring tunnellerne bliver inddraget i en dialog om den kunstneriske bearbejdning og udformning af disse overgangssteder. 17

18 Kirsten Lockenwitz Kunst langs stier og i tilgrænsende rum Vi foreslår, at der på udvalgte steder langs stier og i tilgrænsende rum i beplantningen etableres kunst. Disse stedsspecifikke installationer skal indføje og integrere sig i landskabet. Robert Wilson Enkelte sti forløb kan markeres med serielt forbundne interventioner. Det kan bl.a. tænkes, at der langs en bestemt sti bliver arbejdet med stiens flade både sprogligt og fysisk, f.eks. i et samarbejde mellem forfattere og billedkunstnere, eller at en anden sti bliver markeret via en varieret lyssætning, eller måske en form for skiltning osv. For foden af kælkebakken foreslår vi, at den eksisterende labyrint af kratagtig beplantning vedligeholdes og forbedres, så den bibeholder sin labyrintiske struktur. Dennis Oppenheim Jytte Høy

19 Martin Boyce Lawrence Weiner Rosemarie Trockel Liam Gillick 19

20 Daniel Buren

21 Jorge Pardo En skulpturel-arkitektonisk opholdsbro Et kombineret kunst- og oplevelsessted i form af en skulpturelarkitektonisk opholdsbro i Svanesøen. Et sted man kan fiske og sejle ud fra og hvor man kan mødes og opholde sig. Kort sagt et sted hvorfra man kan få en anden oplevelse af søen og det omkringliggende landskab. En udsigtsplatform, der i sig selv er et kunstværk, som det er en oplevelse at se og bevæge sig rundt på. 21

22 Flyvepladsen I område 1 foreslår vi en skulpturel intervention, der forholder sig til flyvepladsens historie eller til de aktiviteter og begivenheder, der foregår i dag (bl.a. kræmmermarked og cirkus) samt til det meget store og åbne rum. Denne stedsspecifikke skulpturelle installation vil i perioder fremstå solitært i landskabet, mens den på andre tidspunkter vil være omgivet af de events, som afvikles på stedet. Derfor kan de kunstneriske rammer, der udstikkes for opgaven evt. omfatte funktionsrelaterede vinkler. Støjvold Kunstnerisk bearbejdning af dele af,- eller af hele støjvolds anlægget på den østlige side af Ring B4 i samarbejde med en landskabsarkitekt, således at udformningen respekterer de i planerne nedskrevne ønsker om organisk og bugtet udformning, så støj- Randi & Katrine volden sammen med den landskabelige del på dette sted skaber et hele. Naturens materialer i form af jord og beplantning kan her genbruges og naturligt indgå i udformningen af den nye støjvold. Marianne Hessselbjerg og Torben Schønherr.

23 Opholdssteder Enkelte udvalgte steder foreslås der etableret kunstnerisk udformede opholdssteder til området, hvor borde, bænke og lys m.m. udformes som et blandet funktions- og kunstrum, der både fungerer i praksis og samtidig giver de besøgende en kunstnerisk oplevelse. Allan og Ellen Wexler Nancy Holt Cornelia Konrads 23

24 Parkour, skatebane, klatrevægge, scene, legeplads, udsigtstårn I område 6; Haraldsminde foreslår vi at man i tæt dialog med beboerne omkring området etablerer aktivitets og oplevelses platforme udformet af kunstnere og landskabsarkitekter i fællesskab. Det kan være Parkourbane, skatebane, klatrevægge, basketball- og volleyball baner, legeplads, fx en skrammellegeplads/byggelegeplads, hvor børnene gives friere spillerum, et sceneområde som er tænkt ind i en kunstnerisk ramme, samt udformningen af udsigtstårnet, der planlægges opført i området. Inges Idee

25 25

26 Lydkunst Vi vil foreslå at der i forbindelse med arkitektkonkurrencen for Larsbjerggård indføjes at der skal etableres et kontrolrum for lyd, så lydkunstnere har mulighed for at installere temporære lydværker i og omkring Larsbjerggård og i udvalgte dele af Harrestrup Ådal. Temporære lag; En kurateret stedsspecifik kunstudstilling: Det foreslås, at der fx. hvert andet år afholdes en kurateret temporær stedsspecifik kunst- og arkitektur udstilling med national og international deltagelse i Harrestrup Ådal. Udstillingsområdet bør ligge i forbindelse med Larsbjerggård, der bliver den fremtidige hovedindgang. Vi forestiller os, at områderne øst for Ringvej B4 (områderne 1, 2, 4 og 5) vil være egnede. I forbindelse med udbygningen af Larsbjerggård foreslås der etableret en informationsstander, der bl.a. kan oplyser om, hvor skulpturerne det givne år befinder sig. Det er også oplagt, at publikum her kan tage en folder, der giver dem alle de faktuelle informationer om udstillingen. Et muligt scenarie kunne være, at kunstnerne inviteres til i samarbejde med lokale virksomheder at udvikle værker, der efterfølgende udstilles i Harrestrup Ådal. Usman Haque Raumlabor

27 Tobias Rehberger 27

28 Andreas Strauss Kehnet A. Balfelt Janet Echelman

29 Jan Kriekles og Arne Quinze 29

30 Billboard: I den nordlige del af område 6 i forbindelse med tunnelen, der forbinder området med Hedemagleparken, foreslås der opført en billboard-lignende konstruktion. Konstruktionens to sider får hver sin funktion. Den side der vender mod tunnelen og Hedemagleparken, og tager imod folk, vil være prydet af en mega-poster. Hvert år vælges en kunstner til at lave årets poster. Den anden side, der vender ud mod parken, skal fungere som skærm for filmfremvisninger eller anden form for visuel visning i sommerhalvåret. Marin Kasimir

31 Anvendelse af stedets eksisterende materialer Installationer, der inddrager vand, jord, beplantning, luft og lys som element i det kunstneriske udtryk, er oplagte værker, der kan blive en del af det fremtidige samlede kunstudtryk i Harrestrup Ådal. Ex. kan vandet i en af søerne eller fra Harrestrup Å blive del af et værk. Ligeledes er det, som tidligere nævnt, oplagt at genanvende eksisterende og ny jord til opbygningen af støjvolden i en evt. kunstnerisk og landskabsarkitektonisk udformning. Da vi generelt i denne kunstplan foreslår, at der etableres stedsspecifikke kunstinstallationer til Harrestrup Ådal, der er tænkt - og skabt til stedet, og som bygger videre på det eksisterende ved at være i en åben og tæt dialog med det, vil naturen indgå i værkerne som materiale på en direkte og subtil måde. Derudover er det op til den enkelte kunstner at vælge materiale til værkerne, og her er naturens materialer også en mulighed, men vi mener ikke, det bør være en forudsætning, at kunstnerne anvender disse. Det vil være at give kunstnerne en for stram spændetrøje på og mindske muligheden for at få kontrastfulde udtryk og mangfoldige oplevelser i Harrestrup Ådal. Hvor nogle værker umiddelbart kan se ud, som om de er i mod naturen, er de måske i virkeligheden og ved nærmere eftersyn snarere i en fin dialog med den, netop pga. værkets anderledeshed og tilsyneladende naturfremmede udtryk. Olafur Eliasson 31

32 Bæredygtighed Kulturel planlægning af et fritidslandskab handler om at finde dynamiske måder, hvorpå samspillet mellem kroppen, landskabet og kulturen kontinuerligt kan udvikle sig i modsætning til en rationel tankegang, hvor det færdige resultat er givet, og ikke indregner subjektet som en aktiv medspiller. Dvs. at der bør satses på en procesorienteret fremgangsmåde i planlægningen af Harrestrup Ådal frem for en rationel tilgang, som i sig selv er utopisk, idet landskabet konstant er i forandring. En bæredygtig udvikling for Harrestrup Ådal vil kræve, at den foregår i et forløb, hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningslinjerne for den teknologiske udvikling og de institutionelle ændringer bestandigt bearbejdes, så de kan tilpasses nutidige såvel som fremtidige behov. Det er jo til syvende og sidst vores adfærd og vores livsstil, der er sat på dagsordenen som følge af de problemer, der er skabt på denne baggrund, og dermed er det forandringer af kulturel karakter, der kommer på tale. Den måde hvorpå kunstnerne kan være med til at fremme en bæredygtig udvikling, er ved at italesætte nye normer, nye bevidstheder og nye kulturelle værdier igennem deres arbejde med at skabe kulturelle billeder. Bl.a. er den æstetiske udformning af Harrestup Ådal af afgørende betydning for brugernes interesse for at tage ansvar for omgivelsernes udseende. Med andre ord er en æstetisk strategi også et bæredygtigt tiltag, som Ivan Puig kunsten med sin æstetiske fordring understøtter. Hvor det er muligt æstetisk og økonomisk, er det en god idé at anvende bæredygtige materialer og produktionsmåder, men det kan ikke i sig selv være en forudsætning for udformningen af et kunstværk.

33 grund fremstå skærpede og med den kompleksitet, som kunstnerne vil indarbejde i forhold til den specifikke kontekst. Afrunding Det offentlige rum, hvor det fælles og det individuelle kommer til udtryk, er under bestandig forvandling, derfor må den kunst, som bliver en del af Harrestrup Ådals fremtidige identitet, være inkluderende og åben. Det betyder ikke at kunstens fokus på det enestående skal afstemmes til fordel for demokratiets fokus på det almene. Men det udelukker heller ikke, at der kan tænkes rum, der påvirker og stimulerer den enkelte til at indgå i fællesskabet. Kriteriet må være åbenhed og nysgerrighed: at kunstrummet ved at være udadvendt og kommunikerende kan være med til at overskrive stedets rammer. Stedsspecifik kunst, hvor værkerne er tænkt og skabt til Harrestrup Ådal, vil kunne være med til at skærpe oplevelsen af stedet ud over de indtryk som naturen eller fysisk aktivitet i Anish Kapoor området giver den enkelte. Samtidigt vil kunstlagene også være en æstetisk sammen - bindende faktor. Det er vigtigt, at en placering og integrering af samtidskunst i området sker i dialog med såvel kommunen, som borgerne i området, og at man hele tiden holder sig for øje og insisterer på, at en balanceret uorden natur-kultur imellem bliver opretholdt. Dog må det altid være kunstneren suverænt, der med sin faglighed har det æstetiske ansvar for et værk. Kunstplanens referencebilleder skal kun ses som illustrationsmateriale, der udpeger de billedkunstneriske kategorier. Evt. realiserede værker vil naturligvis blive skabt på grundlag af konkret angivne konditioner og i direkte dialog med omgivelserne, og vil på den bag- Vores udgangspunkt for denne kunstplan Den æstetik, som ligger til grund for denne kunstplan adskiller sig fra en klassisk æstetisk opfattelse med dens betoning af statiske, harmoniske helheder i naturen, bestemt af en større orden. Vi har derimod taget afsæt i en opfattelse af det æstetiske, som en spejling af et net af relationer mellem tingene indbyrdes og betragteren hvor hverken genstandene eller den iagttagende er statiske, men i en tilstand af permanent forandring. Veo Friis Jespersen og Mikael Thejll København, Liam Gillick 33

34

35 Billedfortegnelse S.1 Andreas Strauss: Dasparkhotel 2006 S.1 Tobias Rehberger: Tsutsumu 2000 S.1 Siah Armajani: Wood Family Fishing Bridge 1997 S.1 Peter Graatsma: Cubic Undulated Pavement 2007 S.1 Miroslav Balka: Heal 2009 S.1 Usman Haque: Primal Souce 2008 S.12 Anish Kapoor: Sky Mirror 2010 S.16 Alice Aycock: Three-Fold Manifestation II 1987 S.16 Miroslav Balka: Heal 2009 S.16 Fushimi Inari Taisha Shinto tempel, Japan S.18 Kirsten Lockenwitz: Kalesa 1979 S.18 Robert Wilson: A House for Edwin Denby 2000 S.18 Dennis Oppenheim: Drinking Structure with Exposed Kidney Pool 1998 S.18 Jytte Høy: Himmellegemer til Ulfborg 1999 S.19 Martin Boyce: Warm Dry Stone and Palm Leaves 2010 S.19 Lawrence Weiner: On the Water in the Pond 2008 S.19 Rosemarie Trockel: LÁrc de Triomphe 2010 S.19 Liam Gillick: 24/7TM Kiosk 2009 S.20 Daniel Buren: Sulle vigne: punti di vista 2001 S.21 Jorge Pardo: Pier 1997 S.22 Randi & Katrine: Shawarma House 2009 S.22 Marianne Hessselbjerg og Torben Schönherr: Vestled 2006 S.23 Nancy Holt: Sun Tunnel S.23 Ellen & Allan Wexler: Too Two Large Tables 2005 S.23 Cornelia Konrads: Schleudersitz 2010 S.24 Inges Idee: 3D S.24 Stappelbäddsparken, Malmö,SE S.25 Parkour bane - Ørestaden S.25 Drageflyvning - Valby Parken S.25 Byggelegeplads - Düsseldorf S.26 Usman Haque: Primal Souce 2008 S.26 Raumlabor: Glow Lounge 2008 S.27 Tobias Rehberger: Tsutsumu 2000 S.28 Andreas Strauss: Dasparkhotel 2006 S.28 Kehnet A. Balfelt: Nysted Pavillon 2008 S.28 Janet Echelman: S.29 Jan Kriekels og Arne Quinze: Urchronia 2006 S.30 Marin Kasimir: No Peep Hole 2000 S.31 Olafur Eliasson: YourNaturalDenudation 1999 S.32 Ivan Puig: Crecimientos artificiales 2008 S.33 Anish Kapoor: Dismemberment Site S.33 Liam Gillick,: Quarter Scale Model of a Social Structure for a Plaza in Guadalajara 2005 Fotos af Harrestrup Ådal taget af; Veo Friis Jespersen ; S. 3,5,7,9,10,11,16,17. Mikael Thejll ; S.1,7,10 35

36

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013

Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie. Juni 2013 Visualiseringer vindmøller - Kriegers Flak - Landanlæg Indledende visualisering Ishøj transformerstation Volumenstudie Juni 2013 Oprindelig placering v. nuv. station Alternativ placering 2 KRIEGERS FLAK

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten!

Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum. Brug billedkunsten! Kunsten ind i byggeriet og ud i det offentlige rum Brug billedkunsten! Foto: Anne Styrbech. På Syddansk Universitet finder man moderne dansk billedkunst overalt - både inde og ude. Denne fire meter høje

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS)

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) MYPLACE Fotodeling på nettet med topografisk fokus Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) Kulturnet DK tematimer 10.12.2008 Andreas Brøgger Vestsjællands Kunstmuseum ab@vestkunst.dk

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Jeg har arbejdet i dialog med

Jeg har arbejdet i dialog med Jeg har arbejdet i dialog med - stedets eksisterende udtryk. Særlig stjernerne rammer noget formelt og æstetisk som findes overalt på stedet, nemlig en klar materiale fornemmelse, materialerne er synlige

Læs mere

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014

P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup. maj 2014 P S Y K I A T R I S K E H A V E R Erfaringer fra Psykiatrisk Center Ballerup maj 2014 INDHOLD Formål 5 Intro - processen 6 Havens størrelse 8 Havens formsprog 10 Havens rammer 12 Bevægelse og flow i haven

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT

VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT VI VOKSER SAMMEN I FREDERIKSHAVN SPEJDERNES LEJR 2017 PÅ KNIVHOLT KOM TIL FREDERIKSHAVN, HVOR VI KAN VOKSE SAMMEN I Frederikshavn Kommune ser vi Spejdernes Lejr 2017 som et samarbejdsprojekt, hvor parterne

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg

PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg PARKBEBYGGELSE VED SØNDERSØ - Øster Teglgårdsvej 25-27, Viborg P A R K B E B Y G G E L S E V E D S Ø N D E R S Ø E + N A R K I T E K T U R A / S F E B R U A R 2 0 1 4 INDHOLD PROJEKTFORLØB...4 GRUNDEN

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Bårse Søerne et rekreativt område

Bårse Søerne et rekreativt område Bårse Søerne et rekreativt område Introduktion til området I Bårse har vi et vidunderligt sted, et grønt område med to store søer. Søerne skulle egentligt havde været til brug af vandski, og derfor har

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014

OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE DECEMBER 2014 OPFØRELSE AF ET NYT BESØGSCENTER SAMT NYINDRETNINGER I EKSISTERENDE BYGNINGER VED RYEGAARD OG TRUDSHOLM GODSER - LEJRE KOMMUNE 1 DECEMBER 2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE DET NYE BESØGSCENTER GENERELLE

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Opsamling og inspiration. Fra dialogmødet om fælledens fremtid

Opsamling og inspiration. Fra dialogmødet om fælledens fremtid Opsamling og inspiration Fra dialogmødet om fælledens fremtid at skabe et fælles billede af fælledens fremtidige udvikling Intro Synpunkter fra dialogmødet 12. november 2012 Den 12. november 2012 blev

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD

KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD LOKALPLAN 05-046 KURSUSCENTER OG PENSIONAT EGHOLM VESTERGAARD REDEGØRELSE Lokalplanens formål Lokalplanen skal åbne mulighed for, at den vestlige del af lokalplanområdet kan anvendes til kursuscenter

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen.

Udstikker rammerne og peger på optimeringsmuligheder for oplevelser udendørs i naturen herunder åbne pladser og parker i byen. Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Dato 22. maj 2012 Sagsbehandler Mette Keseler List Direkte telefon 79 79 74 47 E-mail meli@kolding.dk Emne: Outdoorstrategi / Oplevelsesplan Geografi: Omfatter

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere

BilagTMU_140115_pkt.18.02. IDÉKATALOG for udvikling af Hvidovre Strandpark

BilagTMU_140115_pkt.18.02. IDÉKATALOG for udvikling af Hvidovre Strandpark for udvikling af Hvidovre Strandpark Udarbejdet af By- og Teknikforvaltningen 4. december 2013 BilagTMU_140115_pkt.18.02 Indledning By- og Teknikforvaltningen har i efteråret 2013 indsamlet idéer til udviklingen

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

OP NED FREM TILBAGE OVER IGENNEM VED SIDEN AF NÅR FODBOLD BLIVER KUNST & KUNST BLIVER FODBOLD

OP NED FREM TILBAGE OVER IGENNEM VED SIDEN AF NÅR FODBOLD BLIVER KUNST & KUNST BLIVER FODBOLD OP NED FREM TILBAGE OVER IGENNEM VED SIDEN AF NÅR FODBOLD BLIVER KUNST & KUNST BLIVER FODBOLD INTRO Vi er glade for at kunne præsentere dette design oplæg til en unik fodboldgolfbane med 0 huller i forbindelse

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen. Gang i Vallensbæk I samarbejde med TrygFonden sætter Indenrigs- og sundhedsministeren fokus på fysisk aktivitet i 2007 under overskriften Gang i Danmark med Kronpris Frederik som protektor. Gang i Danmark

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere