Kunstplan for Harrestrup Ådal

Transkript

1

2

3 Kunstplan for Harrestrup Ådal Placering og integrering af samtidskunst i et fritidslandskab Af Veo Friis Jespersen og Mikael Thejll Udarbejdet for Ballerup Kunstråd og Center for By, Kultur og Erhverv Ballerup Kommune Hold-an vej 7 DK-2750 Ballerup

4

5 Indledning... s. 7 Kort over Harrestrup Ådal. s. 8 Uddybende beskrivelse af Harrestrup Ådal og dets delområder.. s. 9 Harrestrup Ådal som repræsentativt rum. s.11 Stedet..... s.11 Den stedsspecifikke kunst.. s.12 Kunstlag. s.13 Specificering af kunstlagene i Harrestrup Ådal.. s.13 Kort med permanente kunstlag s.14 Kort med temporære kunstlag. s.15 Permanente kunstlag:. s.16 Skulpturelt vartegn ved hovedindgangen. s.16 Indgangs og overgangsstederne. s.16 Kunst langs stier og i tilgrænsende rum... s.18 Skulpturel-arkitektonisk opholdsbro....s.21 Flyvepladsen. s.22 Støjvold. s.22 Opholdsteder. s.23 Parkour, skatebane, klatrevægge, scene, legeplads, udsigtstårn.. s 24 Temporære kunstlag:. s 26 En kurateret stedsspecifik kunstudstilling.... s 26 Lydkunst... s.26 Billboard... s 30 Anvendelse af stedets egne materialer.. s.31 Bæredygtighed s.32 Afrunding... s.33 Vores udgangspunkt for denne kunstplan s.33 Billedfortegnelse... s.35 5

6

7 Indledning. Ballerup Kommune vil gerne tilbyde borgerne flere oplevelser i Harrestrup Ådal; naturoplevelser, fritidsaktiviter og kunstneriske oplevelser i form af kunst indpasset i det kulturskabte landskab. Denne plan for kunstneriske strategier i Harrestrup Ådal er et oplæg til, hvordan kunst kan inddrages i mange forskellige afskygninger i et fritidslandskab, og dermed bidrage til oplevelsen og anvendelsen af dette unikke grønne åndehul, som Ballerup Kommune vil udlægge som frirum for dets borgere. Harrestrup Ådal er et ca. 270 ha. stort grønt område beliggende mellem Skovlunde og Ballerup i den sydlige del af Ballerup Kommune. Arealet er 6 gange så stort som de Københavnske parker Østre anlæg, Botanisk have og Kongens have tilsammen. Det er et åbent kulturpræget landskab, som har karakter af slettelandskab omkranset af randskov, med overdrev, å, sø, eng og marker. Området er mod nord afgrænset af Ballerup Boulevard, industri- og etageboligkvarterer, mod øst af Harrestrupvej, parcel- og kolonihavekvarterer, mod syd af Vestskoven og mod vest af kommunens store idrætsanlæg. I den sydlige ende af området gennemskæres Harrestrup Ådal af Ring B4. Lige siden 1987, hvor lokalplan 039 for Har- restrup Ådal blev vedtaget har visionerne for området været, at skabe et åbent naturpræget fritidsområde, hvor kunst-, kultur- og fritidsaktiviteter søges indpasset i det eksisterende landskab. Landskabsplanen fra 1987 er delvis blevet realiseret. Bl.a. er der blevet etableret randbeplantninger langs Ballerup Boulevard, Harrestrupvej, Sydbuen og Hold-an-vej, hvilket har bevirket at de omgivende bebyggelsers dominans er mindsket. Mod syd langs Ring B4 er der opført en støjvold på den ene side, og mod nord nær Ballerup Boulevard er to ellipseformede områder blevet oprettet, der henholdsvis omkranser en nyttehaveforening og Skovlunde Kirkegård, og så er Harrestrup Å blevet genoprettet. Området fremstår dog som helhed i dag æstetisk usammenhængende. Ifølge Helhedsplanen fra 2011 vil de grund- læggende landskabsarkitektoniske idéer fra landskabsplanen blive videreført i udviklingen af Harrestrup Ådal, samtidig med at kunst skal integreres som en del af Harrestrup Ådal og tilføre området særlig identitet og give vekslende oplevelser. På baggrund af Ballerup kommunes Lokalplan 039, Vision 2020 samt Helhedsplanen for området og ikke mindst en nærlæsning og analyse af Harrestrup Ådal, vil vi med denne kunstplan pege på en række mulige kunst- og kunstrelaterede tiltag og interventioner i området under nøje hensyntagen til stedets landskabelige kompleksitet og struktur. Der er tale om at indlejre stedsspecifikke kunstlag med permanent og temporær kunst, der overlapper - og interagerer med hinanden og stedet. 7

8

9 Uddybende beskrivelse af Harrestrup Ådal og dets delområder I Harrestrup Ådal mødes den besøgende i dag af store græsklædte flader, områder med dyrket mark og mere naturprægede arealer med planter, buske og store træer samt af Harrestrup Å, der løbere fra vest mod øst tværs igennem området og af flere søer, hvoraf Svanesøen er den største. Ådalen gennemskæres i nord-syd gående retning af Ring B4 hvorunder der i dag er 2 tunnelforbindelser. Mod nordvest er der under sydbuen endnu en tunnel, der forbinder Haraldsminde (område 6 på kortet) med boligbebyggelsen Hedemagleparken. Landskabet øst for Ring B4 skråner fra højdedrag i nord og syd ned mod Harrestrup Å. Store områder omkring å en er i perioder omdannet til vådområder. Højeste punkt i terrænet er 32 m. o.h. og laveste er 14 m. o.h. Harrestrup Å, som har givet navn til området, udspringer i Harrestrup Mose 3 km syd for Ballerup og løber mod øst til Islev, i rør under Vestvolden, derefter mod syd til Damhussøen og videre til udløbet ved Kalvebod Strand. Område 1. Den tidligere Skovlunde flyveplads ( ), der blev anlagt på initiativ af den legendariske Morian Hansen, og som på luftfotos af området stadig kan anes, har lagt navn til Flyvepladsens store og åbne vidder i den nordlige del af området, der grænser op til Idrætsparken. På Flyvepladsen er der årligt samlende events som; cirkus, kræmmermarked samt plads til parkering for Ballerup Idrætsparks mange besøgende. På udsigtshøjen ved den nye kirkegård lå i gamle dage Skovlunde Vandværk, der forsynede beboerne i Skovlunde landsby øst for Harrestrup Ådal med vand helt op til Vandværkets pumpe blev drevet af en vindmølle og man mener vandværket er anlagt og sat i drift før Vest for kirkegården ligger et andet ovalt afgrænset område, som er udlagt som nyttehaver. Der anlægges en sti i 2011, gående fra nyttehaverne til Svanesøen. Område 2. I den østlige side af dalen ligger Larsbjerggård, der er hovedhuset af en tidligere gård. Huset er i Bedre byggeskik - stilen ( ). Larsbjerggård vil i fremtiden være porten til Harrestrup Ådal og stedet vil blive udviklet på baggrund af en arkitektkonkurrence og en efterfølgende lokalplanlægning. I dette østlige område kunne arkæologer i 1983 ved fund af resterne af to huse og tre stumper hegn samt to bopladsgruber med keramikskår konstatere, at området har været beboet for omkring ca år siden. Omkring Larsbjerggård er der plantet nogle karakteristiske lundbeplantninger. I Område 3 ligger Marbækbanen, der er en 9 hullers golfbane. Mod øst støder denne op til en stor opdyrket mark, som delvist inddrages til en udvidelse af golfbanen. Fra Larsbjerggård bliver der indgang til golfbanen, idet der her bl.a. planlægges etableret nye golfklubfaciliteter. 9

10 Område 4. Svanesøen og den nærliggende Maglemose er et større samlet naturområde, som biotopmæssigt er det mest varierede i Harrestrup Ådal. Her finder man foruden Svanesøen og Maglemosen et engområde omkring Harrestrup Å, der løber tværs gennem området. Svanesøen er anlagt i 1972 som regnvandsbassin, hvilket igennem årene har forringet vandkvaliteten og bundforholdene. Den virker meget død og mudret. På Svanesøen sejles der med kajak og optimistjolle, og så fiskes der i søen. Herudover er der i Svanesøen etableret en bådebro, og tæt ved søens bred i den sydvestlige ende er der opført et nyt fugletårn. Område 6. Haraldsminde, er foruden sine store græsklædte engflader, der omkranser Harrestrup Å, kendetegnet ved en kæmpestor kælkebakke der ligger op til Hedemagleparken og Hold-an vej. For foden af denne bakke er der et tæt og sine steder uigennemtrængeligt krat af buske og træer med labyrintiske gange, hvoraf nogle fører næsten op til kælkebakkens top. På og omkring kælkebakken er der i dag flere shelters nogle med bålplads. Område 5. Det sydligt beliggende område 5; Sletten, består i dag af dyrket mark og er et meget åbent og vindomsust sted. I områdets nordlige del findes to mindre søer, der er omkranset af et moseområde. Mod sydøst op mod Ring B4 er der etableret en støjvold. Delområderne i Harrestrup Ådal er i dag ikke særligt godt forbundne og æstetisk usammenhængende; noget en kunstnerisk bearbejdning af hele området kan være med til at rette op på.

11 Harrestrup Ådal som repræsentativt rum Det at både sted og identitet er udsat for tid, bevirker at det sted man var, eller det sted man forestiller sig, aldrig svarer til det sted man er. Den dominerende egenskab ved tiden i forhold til stedet er, at den ikke kan standses, og øjeblikket er derfor hele tiden forpasset. Man kan betragte et sted, som en lokalitet hvor der lag på lag er aflejret betydning som konstant overskrives med ny betydning. Mest ligetil som geologiske, biologiske og arkæologiske aflejringer, hvortil kommer lag, som med tilføjelser i form af arkitektur, kunst og design. Et sted ændres konstant, dels fysisk af alt fra vind og vejr til erosion og bygningsstrukturer, dels i mødet med hvert enkelt individs tanker, følelser, handlinger og fortællinger. Det fysiske rum, lokaliteten, er som et materiale, der bliver til et sted i kraft af en konstant overskrivning, vedvarende rettelser, udviskninger og påfund. Via individet udspændes stedet i tid og rum og overskrives i nuet af sansninger, erfaringer og erindringer. Stedet Et fritidslandskab defineres som et område hvor brugernes oplevelse og interaktion med landskabet tilgodeses. Man kan også sige, at fritidslandskabet er et udtryk for en social manifestation af menneskets iscenesættelse af sit liv og dermed af kulturlandskabet. Det kulturprægede landskab kan aflæses som en mangfoldighed af usammenhængende og uensartede synsindtryk, der produceres i et successivt forløb ved kroppens bevægelse gennem det skiftende landskabssceneri. Stedet er aldrig identisk med sig selv, fordi stedet ikke bare er et fysisk rum, men også en mental tilstand. Stedet formes i mødet med nogen som står midt i det. 11

12 Den stedsspecifikke kunst Billedkunstens evne til at overraske, sætte tanker og følelser i gang og skabe nye betydningsrum, på steder man netop ikke forventer det, kan i Harrestrup Ådal sættes i spil og blive en kulturel katalysator for hele området. Publikum vil via kunsten blive inviteret til at stoppe op og mærke en ny og anderledes dialog med omgivelserne, skabt af interaktionen kunst, menneske og natur imellem. Andre lag af betydning vil aflejres på stedet, og nye relationer og møder også mennesker imellem - kan finde sted. Anish Kapoor Vi finder at den stedsspecifikke installationskunst, såvel den permanente som den temporære, er den genre, der bedst indpasses, og som det giver mest mening, at indplacere i et natur og fritidspræget landskab som Harrestrup Ådal fordi den af karakter er i åben dialog og udveksling med omverden, og fordi den danner særlig atmosfære i og omkring sig i en stærk forankring på stedet. En installation opretter en rumlig ambiente. Hermed danner den ikke blot i en fysisk forstand et rum hvor beskueren kan tage op- hold, men også et sted med en egen identitet og betydning. Et værkets sted. Idet installationen indretter sit eget sted på et eksisterende sted, forbinder det sig også med lokalitetens rum og betydninger. Tilknytningen til stedet kan være svag, som den typisk er det i den genopførbare installation; eller den kan være stærk som man ser det i den stedsspecifikke installation hvor inddragelsen af lokaliteten for og evt. også nogle af konteksterne omkring den kunstneriske intervention er selve værkets udgangspunkt. Stedsspecifikke udtryksformer er netop kendetegnet ved at kunstneren udnytter lokaliteten som en generator til frembringelse af betydninger i et værk som dermed både kommenterer og kommenteres af omgivelserne. Når værket først er installeret, virker det tilbage på stedet. Citat: Anne Ring Petersen ; Installationskunsten. Stedsspecifikke installatoriske værker påvirker os kropsligt, sanseligt og kognitivt, ligesom de også tilbyder rum for forskellige former for udfoldelse. Fra fysisk bevægelse af kroppen gennem- og rundt om skulpturinstallationen, i oplevelsen og aflæsningen af denne, til evt. kontemplative ophold med kig til verden udenfor og ind i installationens eget indre rum. Skulptur installationen er kort sagt en anderledes krop i landskabet, der møder beskueren i en direkte 1:1 udveksling med denne og samtidigt udgør et nyt sted; et værkets sted, der bliver til gennem udveks-

13 lingen mellem værk og lokalitet. Lokaliteten sættes i bevægelse af værket og omvendt. De stedsspecifikke værker vil i høj grad være et produkt af en nærlæsning af lokaliteten såvel fysisk som kontekstuelt, samtidig med at de opererer med en åbenhed i forhold til formens æstetik, der gør betragteren i stand til at viderebearbejde den kunstneriske manifestation. Der er med andre ord tale om værker, der skifter karakter, udtryk og betydning alt afhængigt af hvem, der aflæser dem. Værker der indeholder en række mulighedsfelter, der forskyder relationen mellem afsender og modtager og fordrer et mere aktivt engagement og større lydhørhed over for egne refleksioner hos modtageren. Værker der fuldendes af fortolkeren i netop det øjeblik, hvor de nydes æstetisk (Citat:Umberto Eco). Kunstlag Mere konkret vil vi foreslå at der indføres nedenstående kunstlag med stedsspecifikke kunstværker i Harrestrup Ådal, der som forskellige strukturelle mønstre nænsomt er lagt ud i Ådalens landskab for at skabe nye rum for betydninger i dialogen med kultur- og fritidslandskabet og de besøgende i området. De enkelte lag krydser hinanden flere steder, og skaber her merbetydning - ligesom flere af tiltagene vil være med til at sammenbinde områderne æstetisk og enkelte også løse funktionelle opgaver - foruden det kunstrum de alle skaber på lokalstedet. På kortene på de efterfølgende 2 sider er henholdsvis de permanente og de temporære kunstlag visuelt vist med forskellig grafisk fremstilling. Sammenholder man de to kort fremgår den samlede intervention af stedsspecifik permanent og temporær billedkunst som vi foreslår etableret i Harrestrup Ådal... Specificering af kunstlagene i Harrestrup Ådal Permanente lag:....s. 16 Skulpturelt vartegn ved hovedindgangen... s. 16 Indgangs og overgangsstederne..s. 16 Kunst langs stier og i tilgrænsende rum.....s. 18 Skulpturel-arkitektonisk opholdsbro.....s. 21 Flyvepladsen..s. 22 Støjvold.. s. 22 Opholdsteder..s. 23 Parkour, skatebane, klatrevægge, scene, legeplads, udsigtstårn s. 24 Temporære lag s. 26 En kurateret stedsspecifik kunstudstilling.....s. 26 Lydkunst...s. 26 Billboard.... s

14

15 15

16 Permanente lag; Skulpturelt vartegn ved hovedindgangen Den nye hovedindgang til Harrestrup Ådal ved Larsbjerggård angives med en stor og markant skulptur installation, der skal være vartegn for stedet; en slags habitatsskulptur der er indtænkt i den fremtidige udbygning og udvikling af området omkring Larsbjerggård. I den forbindelse vil vi foreslå at kunstens æstetiske potentiale som vartegn for området prioriteres højt i den arkitektkonkurrence, der skal udskrives og det vil være naturligt at kunstnere kommer til at indgå som part i de team, der deltager i konkurrencen. Kunstnerne bør udvælges af Ballerup kommunes Kunstudvalg. Miroslav Balka Et af de to store græshjørner ved indgangsvejen til Larsbjerggård på Harrestrupvej kunne være et oplagt bud på et sted til et skulpturelt vartegn, men der er mange andre muligheder. Alice Aycock Indgangs og overgangsstederne Vi foreslår en kunstnerisk bearbejdning og tydelig markering af eksisterende og nye indgangs- og overgangssteder, af sti kryds, forbindende broer over åer og vandløb samt af tunnelforbindelser. Ved at markere disse udvalgte steder med passageværker er det hensigten at skabe en øget sammenhæng og identitet for hele området. Fushimi Inari Taisha

17 Vi vil foreslå, at der i forbindelse med indgangs- og overgangsstederne til Harrestrup Ådal lægges vægt på at værkerne er synligt sammenhængende og serielt forbundne, f.eks. som en kunstnerisk udformet parallel til de røde porte i Dyrehaven i Klampenborg. Det er oplagt at lade materialevalg, formsprog og evt. farve- og lyssætning gå igen i de forskellige typer af værker, der markerer disse steder, i en tæt dialog og udveksling med de lokalområder de er i og forbinder. Man skal ikke være i tvivl om, hvor man går ind og ud af området. Den kunstneriske bearbejdning af markante sti kryds og broer tænkes udformet individuelt, dog således, at de ved deres særlige markering af pågældende sted forbinder sig til lokaliteten ved at overskrive denne med værker, der har passagetemaet som omdrejningspunkt. De 3 tunneller bør bearbejdes kunstnerisk ud fra samme tema, så de i deres endelige udformning fremstår som gennemgangssteder, der forbinder lokalområdet og Harrestrup Ådal ved at initiere én til det område, man nu træder ud i. Tunnellerne bør derudover fremstå trygge, oplyste og oplevelsesrige. Særligt forslås det, at beboerne i nærområderne omkring tunnellerne bliver inddraget i en dialog om den kunstneriske bearbejdning og udformning af disse overgangssteder. 17

18 Kirsten Lockenwitz Kunst langs stier og i tilgrænsende rum Vi foreslår, at der på udvalgte steder langs stier og i tilgrænsende rum i beplantningen etableres kunst. Disse stedsspecifikke installationer skal indføje og integrere sig i landskabet. Robert Wilson Enkelte sti forløb kan markeres med serielt forbundne interventioner. Det kan bl.a. tænkes, at der langs en bestemt sti bliver arbejdet med stiens flade både sprogligt og fysisk, f.eks. i et samarbejde mellem forfattere og billedkunstnere, eller at en anden sti bliver markeret via en varieret lyssætning, eller måske en form for skiltning osv. For foden af kælkebakken foreslår vi, at den eksisterende labyrint af kratagtig beplantning vedligeholdes og forbedres, så den bibeholder sin labyrintiske struktur. Dennis Oppenheim Jytte Høy

19 Martin Boyce Lawrence Weiner Rosemarie Trockel Liam Gillick 19

20 Daniel Buren

21 Jorge Pardo En skulpturel-arkitektonisk opholdsbro Et kombineret kunst- og oplevelsessted i form af en skulpturelarkitektonisk opholdsbro i Svanesøen. Et sted man kan fiske og sejle ud fra og hvor man kan mødes og opholde sig. Kort sagt et sted hvorfra man kan få en anden oplevelse af søen og det omkringliggende landskab. En udsigtsplatform, der i sig selv er et kunstværk, som det er en oplevelse at se og bevæge sig rundt på. 21

22 Flyvepladsen I område 1 foreslår vi en skulpturel intervention, der forholder sig til flyvepladsens historie eller til de aktiviteter og begivenheder, der foregår i dag (bl.a. kræmmermarked og cirkus) samt til det meget store og åbne rum. Denne stedsspecifikke skulpturelle installation vil i perioder fremstå solitært i landskabet, mens den på andre tidspunkter vil være omgivet af de events, som afvikles på stedet. Derfor kan de kunstneriske rammer, der udstikkes for opgaven evt. omfatte funktionsrelaterede vinkler. Støjvold Kunstnerisk bearbejdning af dele af,- eller af hele støjvolds anlægget på den østlige side af Ring B4 i samarbejde med en landskabsarkitekt, således at udformningen respekterer de i planerne nedskrevne ønsker om organisk og bugtet udformning, så støj- Randi & Katrine volden sammen med den landskabelige del på dette sted skaber et hele. Naturens materialer i form af jord og beplantning kan her genbruges og naturligt indgå i udformningen af den nye støjvold. Marianne Hessselbjerg og Torben Schønherr.

23 Opholdssteder Enkelte udvalgte steder foreslås der etableret kunstnerisk udformede opholdssteder til området, hvor borde, bænke og lys m.m. udformes som et blandet funktions- og kunstrum, der både fungerer i praksis og samtidig giver de besøgende en kunstnerisk oplevelse. Allan og Ellen Wexler Nancy Holt Cornelia Konrads 23

24 Parkour, skatebane, klatrevægge, scene, legeplads, udsigtstårn I område 6; Haraldsminde foreslår vi at man i tæt dialog med beboerne omkring området etablerer aktivitets og oplevelses platforme udformet af kunstnere og landskabsarkitekter i fællesskab. Det kan være Parkourbane, skatebane, klatrevægge, basketball- og volleyball baner, legeplads, fx en skrammellegeplads/byggelegeplads, hvor børnene gives friere spillerum, et sceneområde som er tænkt ind i en kunstnerisk ramme, samt udformningen af udsigtstårnet, der planlægges opført i området. Inges Idee

25 25

26 Lydkunst Vi vil foreslå at der i forbindelse med arkitektkonkurrencen for Larsbjerggård indføjes at der skal etableres et kontrolrum for lyd, så lydkunstnere har mulighed for at installere temporære lydværker i og omkring Larsbjerggård og i udvalgte dele af Harrestrup Ådal. Temporære lag; En kurateret stedsspecifik kunstudstilling: Det foreslås, at der fx. hvert andet år afholdes en kurateret temporær stedsspecifik kunst- og arkitektur udstilling med national og international deltagelse i Harrestrup Ådal. Udstillingsområdet bør ligge i forbindelse med Larsbjerggård, der bliver den fremtidige hovedindgang. Vi forestiller os, at områderne øst for Ringvej B4 (områderne 1, 2, 4 og 5) vil være egnede. I forbindelse med udbygningen af Larsbjerggård foreslås der etableret en informationsstander, der bl.a. kan oplyser om, hvor skulpturerne det givne år befinder sig. Det er også oplagt, at publikum her kan tage en folder, der giver dem alle de faktuelle informationer om udstillingen. Et muligt scenarie kunne være, at kunstnerne inviteres til i samarbejde med lokale virksomheder at udvikle værker, der efterfølgende udstilles i Harrestrup Ådal. Usman Haque Raumlabor

27 Tobias Rehberger 27

28 Andreas Strauss Kehnet A. Balfelt Janet Echelman

29 Jan Kriekles og Arne Quinze 29

30 Billboard: I den nordlige del af område 6 i forbindelse med tunnelen, der forbinder området med Hedemagleparken, foreslås der opført en billboard-lignende konstruktion. Konstruktionens to sider får hver sin funktion. Den side der vender mod tunnelen og Hedemagleparken, og tager imod folk, vil være prydet af en mega-poster. Hvert år vælges en kunstner til at lave årets poster. Den anden side, der vender ud mod parken, skal fungere som skærm for filmfremvisninger eller anden form for visuel visning i sommerhalvåret. Marin Kasimir

31 Anvendelse af stedets eksisterende materialer Installationer, der inddrager vand, jord, beplantning, luft og lys som element i det kunstneriske udtryk, er oplagte værker, der kan blive en del af det fremtidige samlede kunstudtryk i Harrestrup Ådal. Ex. kan vandet i en af søerne eller fra Harrestrup Å blive del af et værk. Ligeledes er det, som tidligere nævnt, oplagt at genanvende eksisterende og ny jord til opbygningen af støjvolden i en evt. kunstnerisk og landskabsarkitektonisk udformning. Da vi generelt i denne kunstplan foreslår, at der etableres stedsspecifikke kunstinstallationer til Harrestrup Ådal, der er tænkt - og skabt til stedet, og som bygger videre på det eksisterende ved at være i en åben og tæt dialog med det, vil naturen indgå i værkerne som materiale på en direkte og subtil måde. Derudover er det op til den enkelte kunstner at vælge materiale til værkerne, og her er naturens materialer også en mulighed, men vi mener ikke, det bør være en forudsætning, at kunstnerne anvender disse. Det vil være at give kunstnerne en for stram spændetrøje på og mindske muligheden for at få kontrastfulde udtryk og mangfoldige oplevelser i Harrestrup Ådal. Hvor nogle værker umiddelbart kan se ud, som om de er i mod naturen, er de måske i virkeligheden og ved nærmere eftersyn snarere i en fin dialog med den, netop pga. værkets anderledeshed og tilsyneladende naturfremmede udtryk. Olafur Eliasson 31

32 Bæredygtighed Kulturel planlægning af et fritidslandskab handler om at finde dynamiske måder, hvorpå samspillet mellem kroppen, landskabet og kulturen kontinuerligt kan udvikle sig i modsætning til en rationel tankegang, hvor det færdige resultat er givet, og ikke indregner subjektet som en aktiv medspiller. Dvs. at der bør satses på en procesorienteret fremgangsmåde i planlægningen af Harrestrup Ådal frem for en rationel tilgang, som i sig selv er utopisk, idet landskabet konstant er i forandring. En bæredygtig udvikling for Harrestrup Ådal vil kræve, at den foregår i et forløb, hvor udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne, retningslinjerne for den teknologiske udvikling og de institutionelle ændringer bestandigt bearbejdes, så de kan tilpasses nutidige såvel som fremtidige behov. Det er jo til syvende og sidst vores adfærd og vores livsstil, der er sat på dagsordenen som følge af de problemer, der er skabt på denne baggrund, og dermed er det forandringer af kulturel karakter, der kommer på tale. Den måde hvorpå kunstnerne kan være med til at fremme en bæredygtig udvikling, er ved at italesætte nye normer, nye bevidstheder og nye kulturelle værdier igennem deres arbejde med at skabe kulturelle billeder. Bl.a. er den æstetiske udformning af Harrestup Ådal af afgørende betydning for brugernes interesse for at tage ansvar for omgivelsernes udseende. Med andre ord er en æstetisk strategi også et bæredygtigt tiltag, som Ivan Puig kunsten med sin æstetiske fordring understøtter. Hvor det er muligt æstetisk og økonomisk, er det en god idé at anvende bæredygtige materialer og produktionsmåder, men det kan ikke i sig selv være en forudsætning for udformningen af et kunstværk.

33 grund fremstå skærpede og med den kompleksitet, som kunstnerne vil indarbejde i forhold til den specifikke kontekst. Afrunding Det offentlige rum, hvor det fælles og det individuelle kommer til udtryk, er under bestandig forvandling, derfor må den kunst, som bliver en del af Harrestrup Ådals fremtidige identitet, være inkluderende og åben. Det betyder ikke at kunstens fokus på det enestående skal afstemmes til fordel for demokratiets fokus på det almene. Men det udelukker heller ikke, at der kan tænkes rum, der påvirker og stimulerer den enkelte til at indgå i fællesskabet. Kriteriet må være åbenhed og nysgerrighed: at kunstrummet ved at være udadvendt og kommunikerende kan være med til at overskrive stedets rammer. Stedsspecifik kunst, hvor værkerne er tænkt og skabt til Harrestrup Ådal, vil kunne være med til at skærpe oplevelsen af stedet ud over de indtryk som naturen eller fysisk aktivitet i Anish Kapoor området giver den enkelte. Samtidigt vil kunstlagene også være en æstetisk sammen - bindende faktor. Det er vigtigt, at en placering og integrering af samtidskunst i området sker i dialog med såvel kommunen, som borgerne i området, og at man hele tiden holder sig for øje og insisterer på, at en balanceret uorden natur-kultur imellem bliver opretholdt. Dog må det altid være kunstneren suverænt, der med sin faglighed har det æstetiske ansvar for et værk. Kunstplanens referencebilleder skal kun ses som illustrationsmateriale, der udpeger de billedkunstneriske kategorier. Evt. realiserede værker vil naturligvis blive skabt på grundlag af konkret angivne konditioner og i direkte dialog med omgivelserne, og vil på den bag- Vores udgangspunkt for denne kunstplan Den æstetik, som ligger til grund for denne kunstplan adskiller sig fra en klassisk æstetisk opfattelse med dens betoning af statiske, harmoniske helheder i naturen, bestemt af en større orden. Vi har derimod taget afsæt i en opfattelse af det æstetiske, som en spejling af et net af relationer mellem tingene indbyrdes og betragteren hvor hverken genstandene eller den iagttagende er statiske, men i en tilstand af permanent forandring. Veo Friis Jespersen og Mikael Thejll København, Liam Gillick 33

34

35 Billedfortegnelse S.1 Andreas Strauss: Dasparkhotel 2006 S.1 Tobias Rehberger: Tsutsumu 2000 S.1 Siah Armajani: Wood Family Fishing Bridge 1997 S.1 Peter Graatsma: Cubic Undulated Pavement 2007 S.1 Miroslav Balka: Heal 2009 S.1 Usman Haque: Primal Souce 2008 S.12 Anish Kapoor: Sky Mirror 2010 S.16 Alice Aycock: Three-Fold Manifestation II 1987 S.16 Miroslav Balka: Heal 2009 S.16 Fushimi Inari Taisha Shinto tempel, Japan S.18 Kirsten Lockenwitz: Kalesa 1979 S.18 Robert Wilson: A House for Edwin Denby 2000 S.18 Dennis Oppenheim: Drinking Structure with Exposed Kidney Pool 1998 S.18 Jytte Høy: Himmellegemer til Ulfborg 1999 S.19 Martin Boyce: Warm Dry Stone and Palm Leaves 2010 S.19 Lawrence Weiner: On the Water in the Pond 2008 S.19 Rosemarie Trockel: LÁrc de Triomphe 2010 S.19 Liam Gillick: 24/7TM Kiosk 2009 S.20 Daniel Buren: Sulle vigne: punti di vista 2001 S.21 Jorge Pardo: Pier 1997 S.22 Randi & Katrine: Shawarma House 2009 S.22 Marianne Hessselbjerg og Torben Schönherr: Vestled 2006 S.23 Nancy Holt: Sun Tunnel S.23 Ellen & Allan Wexler: Too Two Large Tables 2005 S.23 Cornelia Konrads: Schleudersitz 2010 S.24 Inges Idee: 3D S.24 Stappelbäddsparken, Malmö,SE S.25 Parkour bane - Ørestaden S.25 Drageflyvning - Valby Parken S.25 Byggelegeplads - Düsseldorf S.26 Usman Haque: Primal Souce 2008 S.26 Raumlabor: Glow Lounge 2008 S.27 Tobias Rehberger: Tsutsumu 2000 S.28 Andreas Strauss: Dasparkhotel 2006 S.28 Kehnet A. Balfelt: Nysted Pavillon 2008 S.28 Janet Echelman: S.29 Jan Kriekels og Arne Quinze: Urchronia 2006 S.30 Marin Kasimir: No Peep Hole 2000 S.31 Olafur Eliasson: YourNaturalDenudation 1999 S.32 Ivan Puig: Crecimientos artificiales 2008 S.33 Anish Kapoor: Dismemberment Site S.33 Liam Gillick,: Quarter Scale Model of a Social Structure for a Plaza in Guadalajara 2005 Fotos af Harrestrup Ådal taget af; Veo Friis Jespersen ; S. 3,5,7,9,10,11,16,17. Mikael Thejll ; S.1,7,10 35

36