Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn"

Transkript

1 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

2 Indhold Idekatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn er udarbejdet i et samarbejde mellem lokalrådet i Øster Snede og omegn samt Hedensted Kommune. Januar 2011 Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen og Copyright Blom. Indhold Forord...3 Beskrivelse af Øster Snede og omegn... 4 Indsats: Forskønnelse og omdannelse...6 Skema: Hvem kan gøre hvad?...8 Indsats: Rekreative områder...9 Skema: Hvem kan gøre hvad? Indsats: Trafik og infrastruktur Skema: Hvem kan gøre hvad? Indsats: Byudvikling - Udbygning Overordnede planmæssige forhold Bøgballe, Båstrup og Gl. Sole Bøgballe Båstrup Gl. Sole Øster Snede - Kragelund Erhverv Skema: Hvem kan gøre hvad? Indsats: Levevilkår og fællesskab Skema: Hvem kan gøre hvad? Processen Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

3 Forord Lokalrådet i Øster Snede Sogn havde i 2009 med udgangspunkt i ansøgningen om udviklingsproces for Øster Snede og Omegn, ansøgt Hedensted Kommune om, og fået bevilget en proces til at få udarbejdet et idekatalog for udvikling af Øster Snede og Omegn. Siden har der været gennemført et forløb hvor nogle borgere har været med på byvandring, nogen har deltaget igennem en række interviews foretaget med borgere i lokalområdet, og andre har deltaget i nogle møder mellem lokalrådet og administrationen. Desuden har de unge på Øster Snede Skole deltaget via et skoleprojekt, der har kørt i 6. klasse og som har resulteret i hjemmesiden Resultatet foreligger nu i form af et idekatalog eller en ønskeseddel til fremtidig udvikling af lokalområdet. Idekataloget er ikke en færdig plan, men er et idekatalog, som vil blive brugt som inspiration og dialog i forhold til fremtidige planer, der berører Øster Snede og Omegn. Vi håber at mange af jer vil arbejde sammen med lokalrådet om at få realiseret mange af disse ideer i praksis. På vegne af lokalrådet i Øster Snede Sogn Bent Sørensen Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 3

4 Beskrivelse af Øster Snede og omegn Beliggenhed Dette idékatalog handler om byer, landskabet og landsbyerne i Øster Snede Sogn. Området er beliggende centralt i både Hedensted Kommune og det østjyske bybånd. Der er er nem adgang til både motorvej E45 og den østjyske længdebane. Det betyder, at området er et godt bosætningssted, da der er gode muligheder for pendling til og fra området. Her kan man som borger altså vælge et liv i landdistrikterne som alternativ til bylivet og samtidigt have adgang til servicefaciliteter og jobmuligheder inden for en overkommelig afstand. Sognet ligger i området omkring Hedensted, som er udpeget til kommunens primære vækstområde. Den historiske udvikling Til forskel fra tendensen i hovedparten af kommunens andre bysamfund er udviklingen her ikke sket med afsæt i jernbanesystemets tilblivelse og udvikling, men på baggrund af naturgrundlaget i form af landbrug og råstoffer. Helt frem til midt i 1900 tallet var Kragelund uden tvivl den største landsby fulgt af Gl. Sole. Den egentlige vækst omkring Øster Snede tog fat, da udviklingen af parcelhus-danmark satte i gang fra 50 erne og frem. Øster Snede og dele af Kragelund har med de mange parcelhuskvarterer i dag karakter af en form for forstad. Gl. Sole, Båstrup, Bøgballe og Krollerup er landsbyer eller samlede gårdanlæg, med tydeligt landsbypræg. Historisk set har religion betydet meget for udviklingen i dette lokalsamfund, hvor de Stærke Jyder har sat sit præg på bybilledet i form af skoler og missionshuse. Vækkelsen havde sit udspring her i området. Det betyder blandt andet, at den gamle del af Gl. Sole er udpeget til at være et værdifuldt kulturhistorisk miljø centreret omkring de gamle uudskiftede gårde, mindestuen og missionshus. Af de Stærke Jyders skoler er det kun friskolen i Bøgballe, der stadig fungerer som skole. Hovedparten af områdets andre børn går på den store folkeskole i Øster Snede, ligesom Kragelund efterskole også tiltrækker unge til området. Landskabet Sognet er landskabeligt beliggende på Løsning hedeslette, som præges af grusholdige jorde efter istidens smeltevandsaflejringer. Istidens smeltevand har ligeledes skabt områdets mest værdifulde naturområder i form af dalsænkningen omkring Sole Bæk og mere markant Gesager Ådal. Sole ådal strækker ud mod de mindre skovområder ved Agersbål skov, der også udgør et værdifuldt naturområde i lokalområdet. 4 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

5 Beskrivelse af Øster Snede og omegn Værdifulde landskaber Værdifulde landskaber Grønne farver viser naturområder, skov mv. Vandløb Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 5

6 Indsats: Forskønnelse og omdannelse De bebyggede miljøer i Øster Snede sogn er nogle dejlige samfund, og der er mange kvaliteter i form af fine ældre huse, nyt kvalitetsbyggeri, gedigne parcelhuse og fine åndehuller rundt omkring. Men der er også steder, der trænger til en kærlig hånd, og som efterlader et kedeligt indtryk af det umiddelbare nærområde. Der er her tale om både misvedligeholdte ejendomme, men også offentlige arealer, som ikke respekteres som fælles arealer, der bør tages vare på. De 5 lokalområder har alle fine karaktertræk, der bør styrkes gennem forskønnelse og omdannelse. Affald og hærværk Der ligger ofte affald, som flyder rundt omkring i grøfter og rabatter og på legepladser og lignende. Det ser ikke pænt ud og giver et dårligt indtryk af lokalområdet. Derudover er det heller ikke godt for miljøet. Også mindre hærværk på lege- og sportspladser er desværre et hyppigt problem, der mindsker lysten til ophold og brug af faciliteterne. Især skolebørnene påpeger, at disse forhold er et problem, og at det er vigtigere at få sat skik på denne problemstilling end for eksempel forbedring af cyklisters forhold i nærområdet. Erfaringer viser, at hærværk i denne størrelsesorden og bortkastning af affald i naturen ofte falder tilbage på borgerne i nærområdet, og der er derfor brug for en holdningsændring lokalt for at rette op på disse forhold. Det er vigtigt, at der hersker respekt om de fælles faciliteter og udenomsarealer, for på den måde at sikre, at byområderne fremstår skønne og inviterer til ophold og benyttelse. Et slidt byrum Nogle ejendomme fremstår slidte og triste, og det kan være svært at se nye perspektiver her. Andre trænger bare til én mindre overhaling, for på den måde at bidrage til en samlet forskønnelse af nærmiljøet. Der er kun en gruppe aktører, der kan gøre en indsats her, og det er ejerne selv. Det viser sig dog, at hvis ens naboer er gode til at vedligeholde deres ejendomme, så stiger lysten og incitamentet også til selv at gøre en indsats. Liv i gaderne Flere borgere efterspørger et rarere gademiljø i form af mindre trafik og grønne islæt. Spørgsmålet om trafik diskuteres andetsteds i idékataloget. Hvis der er det fornødne lokale engagement, er det muligt at tilføre gaden blomster og andre grønne islæt. Der kan for eksempel etableres et grønt råd, der på frivillig basis planter forårsløg, sommerblomster, vejtræer osv. Et forbillede kunne være det grønne råd i landsbyen Ørum, hvor blomsterbede er kombineret med fartdæmpende foranstaltninger. Disse grønne lommer i gadebilledet vedligeholdes af byens egne borgere, hvilket skaber ejeskab, respekt og ansvar for træer og blomster. 6 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

7 Indsats: Forskønnelse og omdannelse Omdannelse En god måde at udvikle et lokalsamfund på er at omdanne eksisterende byområder til nye, og der er potentielle byomdannelsesarealer flere steder i området. I Øster Snede er det oplagt i fremtiden at fokusere på omdannelsen af området omkring den gamle ladfabrik, som ligger centralt og derfor præger bybilledet i Øster Snede. Her er mange gode kvadratmeter, der kan udnyttes på anden vis end i dag. Ejerne er en vigtigt brik i denne proces, der kræver engagement fra mange sider, for at opnå gode resultater. En anden ejendom, der på sigt vil kunne ske omdannelse omkring, er det nuværende missionshus i Gl. Sole. Såfremt der bygges et nyt missionshus i Øster Snede, vil de historiske lokaler kunne anvendes til andre formål. Der er blandt andet blevet peget på muligheden for en stordagpleje. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 7

8 Indsats: Forskønnelse og omdannelse Skema: Hvem kan gøre hvad? Projekt Affald og hærværk Aktører Borgerne i lokalområdet Kan undlade selv at smide affald og søge at påvirke andre til også at lade være. Det samme gør sig gældende med hærværk. Andre Hedensted Kommune Kan prioritere fjernelse af skrald langs veje, i grøfter og på offentlige arealer. Foreninger, skoler, institutioner osv. kan sætte fokus på problematikken og sørge for at der bliver ryddet ordentlig op efter egne arrangementer. Et slidt byrum Liv i gaderne Omdannelse Ejere af de enkelte ejendomme kan vedligeholde egne bygninger, indkørsler mv. og derigennem øge incitamentet hos andre til at gøre det samme. Kan etablere er grønt råd eller lignende, der kan stå for beplantning og vedligehold. Ejere af omdannelsesparate ejendomme kan indgå i dialog med borgere og kommune om fremtidig anvendelse af disse områder eller investere i nybyggeri på eget initiativ. Lokalråd og foreninger kan fundraise til udbedring af hærværk. Foreninger mv. kan organisere oprydningsdage, hvor affald mv. i det offentlige rum fjernes. Der kan endvidere afholdes arbejdsdage i byen således, at f.eks. alle opfordres til at ordne forhaver den samme lørdag det giver en fællesskabsfornemmelse om et fælles projekt. Lokalrådene kan fundraise midler til virkeliggørelsen af f.eks. blomsterkummer mv. Investorer kan opkøbe omdannelsesparate ejendomme og udføre nye projekter her gerne i dialog med lokalområdets borgere og kommunen. Kan prioritere f. eks. grønne vejchikaner på udvalgte steder i lokalområdet. Kan indgå i dialog med ejere og investorer om omdannelses projekter og tilvejebringe nødvendigt plangrundlag og tilladelser. 8 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

9 Indsats: Rekreative områder Med områdets struktur, der består af flere mindre bysamfund og landsbyer, skal en del af sammenhængskræften findes i landskabet omkring jer. Her er der potentiale for udvikling af adgang til flere rekreative områder, ligesom der tæt inde i de bebyggede områder er mulighed for rekreativ udfoldelse på sportspladser og andre fælles opholdsarealer. I arbejdet med idékataloget er det tydeligt kommet frem, at det især er de rekreative muligheder, der skal fokuseres på i årene fremover. Det er her, der er brug for fælles kræfter for at få noget til at ske. Uderum til leg og bevægelse Både børn og voksne peger på den vigende kvalitet af områdets legepladser, og børnene understreger behovet for, at de legepladser, der er skal være sikre og indbyde til leg og bevægelse. Men det er også vigtigt, at legepladserne fremover i højere grad tænkes som aktivitetspladser, der motiverer både børn, unge og voksne. Her kan tarzanbaner, store gynger og motionsredskaber samtænkes med de mindre børns behov for sandkasser og mindre rutchebaner. På legepladserne i Gl. Sole og på Carl Thomsens plads er der et godt potentiale for en sådan udvikling. Her kunne der eventuelt kigges på alternative muligheder for realisering. Lokalområdets unge foreslår muligheden for sponsorerede faciliteter. Mindepladsen i Gl. Sole Mindepladsen i Gl. Sole har potentiale til at blive en mere attraktivt grøn plet i landsbyen. Dette kræver en fælles indsats og nogle grønne fingre, der kan omstrukturere pladsen, så de få kvadratmeter udnyttes bedre og fremstår mere indbydende. Tillige vil en form for formidling af pladsens elementer; egetræet og stenkisten øge bevidstheden om områdets historie. Mølledammen Det store grønne område i Øster Snede er et stort aktiv for alle sognets beboere, da der her er plads til større forsamlinger i skønne omgivelser. Men området kan udnyttes bedre. F.eks. foreslås det fra børnenes side, at der bør gøres en indsats for at forbedre vilkårene for at fiske i dammen. Det understreges også, at stierne heromkring bør vedligeholdes og udbygges, da de har høj værdi. Udbygning af stinettet Ønsket om et større sammenhængende stisystem er stort. Det er vigtigt for lokalområdets borgere, at der er mulighed for kortere bynære motionsture. Men det er også vigtigt at etablere længere stier ud i det omkringliggende landskab, således at der skabes adgang til naturværdierne - til gavn for lokale og folk udefra, som kan komme og gå tur i området. En udbygning kræver et særligt stiprojekt, hvor lokalråd og interesserede går i dialog med lodsejere. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 9

10 Indsats: Rekreative områder Eksisterende stier Ønskede stier Pilene på kortet til højre viser, hvordan nye stisystemer ud i landskabet kan gribe fat i områdets naturværdier. 10 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

11 Indsats: Rekreative områder Skema: Hvem kan gøre hvad? Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Uderum til leg og bevægelse Danne foreninger med driftsansvar. Evt. midler fra Lokale- og Anlægsfonden. Kan yde foreningstilskud. Fundraising. LAG Hedensted kan yde støtte. Lokalråd og foreninger kan fundraise. Renovering af Mindepladsen Kan danne projektgruppe og evt. lave arbejdsweekend. Kan udarbejde formidlingsmateriale. Fundraising. Evt. midler fra Lokale- og Anlægsfonden. LAG Hedensted kan yde støtte. Lokalråd og foreninger kan fundraise. Udbygning af stinettet Indgå dialog med jordejere om mulige stiforløb. Kan indgå aftale med jordejere om, hvor offentligheden må færdes og trampestier. Lokalrådene kan levere baggrundsviden til eventuelle informationstavler. LAG Hedensted kan søges om støtte. Spor i landskabet kan rådgive. Kan koordinere planarbejdet og yde hjælp under forhandlinger med lodsejere. Kan koordinere kommunens samlede stiplan. Lodsejere kan stille jord og markveje til rådighed. Lokale grønne partnerskaber, der administreres af Naturstyrelsen kan søges om tilskud. Kan prioritere afmærkning og information langs stiruter. Nabobyer kan engagere sig i fælles stisystem. Mølledammen Kan indgå dialog med kommunen om muligheden for at forbedre fiskemulighederne i dammen. Investorer kan opkøbe omdannelsesparate ejendomme og udføre nye projekter her gerne i dialog med lokalområdets borgere og kommunen. Kan indgå i dialog med borgere om bedre fiskemuligheder og eventuelt give tilladelser mv. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 11

12 Indsats: Trafik og infrastruktur Lindvedvej Linjeføring for omfartsvej Kragelund Skole Det gl. mejeri Båstrup og Gl. Sole Bredalvej Højmarksvej Enggårdsvej Ribevej Øster Snede Skole Gesagervej Løsning Veje Borgerne i Øster Snede og omegn oplever en del gener på grund af tung trafik på især Lindvedvej, Gesagervej, Højmarksvej og Ribevej i Øster Snede. Dette skyldes, at der kører mange lastbiler og større køretøjer, som følge af de erhvervsvirksomheder, der er i nærområdet. Desuden påpeges det, at der er problemer med for høj hastighed. Samme problemstilling er blevet nævnt på Fælledvej i Bøgballe og Kærvej i Gl. Sole. Borgerne foreslår, at der på vejene skal etableres hastighedssænkende foranstaltninger, såsom bump, chikaner eller fartgrænseskilte. For eksempel foreslås det, at der på Ribevej skal være en form for markering/ hævning af T-krydset ved den gamle Ribevej, da det menes, at et muligt nyt missionhus vil medføre trafik i området pga. en ny udkørsel til vejen. Strækningen Gesagervej - Lindvedvej gennem Øster Snede er optaget i trafiksikkerhedsplanens baggrundsrapport, der omfatter konkrete vejprojekter, der overvejes gennemført i planperioden frem til udgangen af år Projekternes gennemførelse er afhængig af de anlægsbudgetter, der afsættes til formålet. Løsningsforslaget for den aktuelle strækning omhandler etablering af byporte med midterhelle ved både den østlige og vestlige byzonetavle. Byzonetavlen på Lindvedvej vil i den forbindelse blive flyttet ca. 100 m nærmere Øster Snede. Der er i kommuneplanen markeret en linjeføring for en omfartsvej syd for Øster Snede, da vejene her er snoede med dårlige oversigtsforhold og er trafikerede. Vejene er trafikveje (vejklasse 1), dvs. de er en del af kommunens overordnede vejnet og skal betjene en større mængde biltrafik. Omfartsvejens præcise linjeføring er endnu ikke fastlagt. Eksempel på hævet og markeret flade. De beskrevne trafikale tiltag vurderes i det omfang de gennemføres at kunne løse størstedelen af de trafikale problemer på vejstrækningen Gesagervej Lindvedvej gennem Øster Snede. 12 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

13 Indsats: Trafik og infrastruktur Cykelstier og skoleveje Den kollektive trafik Det er af borgerne blevet påpeget, at der bør ske en forbedring af forholdene for fodgængere langs Enggårdsvej fra Kragelund Skole til det gamle mejeri, da vejens bredde og dårlige oversigtsforhold, gør strækningen utryg for de gående. Borgerne foreslår, at der etableres et fortov af stabilgrus, så strækningen markeres. Det er endda aftalt med lodsejeren, at inddrage noget af hans grund til formålet, samt at arbejdskraften kan leveres af byens Initiativudvalg. Der skal tages kontakt til afdelingen Vej & Park, såfremt borgerne ønsker at arbejde videre med dette projekt. Borgerne i Øster Snede og omegn mener ikke, at skolevejene er sikre, hvilket de er bekymrede for. Problemerne gør sig især gældende på vejstrækningen mellem Gl. Sole og Øster Snede, Højmarksvej, Ribevej omkring Øster Snede Skole samt vejstrækningen på Ribevej mellem Øster Snede og Løsning. Borgerne foreslår, at der bør etableres cykelsti langs de mest befærdede veje. Det foreslås endvidere, at der især omkring motorvejens af- og tilkørsler skal ske en markering af cykelstien, da flere bilister overser cykelstien/cyklisterne. Lyskrydset ved Gesagervej/Lindvedvej bør ændres, da det skifter for hurtigt, så børnene knap kan nå over. Der bør ske noget ved overgangen på Gesagervej ud for Mejsevej, da overgangen ikke respekteres af bilisterne. Desuden foreslås det, at en hævet/markeret flade ved indkørslen til Ribevej måske kan gøre det mere sikkert for de bløde trafikanter. Hedensted Kommune arbejder for at have sikre skoleveje for kommunens skolebørn, hvilket fremgår af trafiksikkerhedsplanen og kommuneplanen. Børnenes sikkerhed og tryghed vil blive prioriteret højt, når der sker fysiske ombygninger af vejnettet. Desuden iværksættes der en række bløde indsatser, såsom kampagner og motivering af skolerne til at danne skolepatruljer og lave færdselstræning. Der er ønske om, at den kollektive trafik forbedres med flere afgange og forbindelser. I Hedensted Kommune sker der løbende en justering af busruter gennem en koordineret ruteplanlægning af de regionale og lokale busser. Kig fra det gamle mejeri hen langs Enggård. Skoleelever på vej hjem fra skole ad Ribevej. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 13

14 Indsats: Trafik og infrastruktur Skema: Hvem kan gøre hvad? Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Veje Cykelstier og skoleveje Kan sætte farten ned! Kan tage hensyn til de bløde trafikanter, når de kører i området. Forældre kan træne/øve deres børn i at færdes i trafikken. Kan arbejde for, at kommunen prioriterer cykelstier omkring Øster Snede og omegn. Kan sætte farten ned! Skolen kan arbejde for at danne skolepatruljer på de overgange/kryds, hvor der er størst utryghed for de bløde trafikanter. Skolen kan afholde færdselstræning. Kan iværksætte en række indsatser for at hastigheden nedsættes. Kan iværksætte en række bløde indsatser. Når der sker fysiske ombygninger af vejnettet kan kommunen prioritere børnenes sikkerhed og tryghed højt. Kan prioritere og etablere anlæg af cykelstier. Kollektiv trafik Kan arbejde for, at kommunen prioriterer den kollektive trafik i Øster Snede og omegn. Midttrafik. Kan prioritere og etablere flere busforbindelser i Øster Snede og omegn. 14 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

15 Indsats: Byudvikling - Udbygning Tørring Ølholm Aale Rask Mølle Uldum Lindved Båstrup Gl. Sole Bøgballe Korning Kragelund Øster Snede Løsning Hedensted Daugård Daugård Station Ølsted Overordnede planmæssige forhold Der er flere planmæssige forhold, såsom love, cirkulærer, statslige udmeldinger og kommuneplanen, der kan have en indvirkning på byudviklingsmulighederne i Øster Snede og omegn. Stenderup Stouby Hornsyld - Bråskov Juelsminde Kommunens bymønster - rød cirkel: bycenter, orange cirkel: lokalcenter og blå cirkel: afgrænsede landbyer. Barrit Rårup Glud Kommuneplan 2009 Bymønster Kommuneplanen indeholder et bymønstrer. Bymønstret beskriver kommunens netværk af byer med henblik på en rollefordeling og et samspil mellem dem. Rollefordelingen er nødvendig, da ikke alle byer skal kunne det samme - alle services og funktioner kan ikke udbydes i alle byer. Hedensted Kommune består af 3 bycentre, 13 lokalcentre og 40 afgrænsede landsbyer. Hertil kommer de uafgrænsede landsbyer, som er de landsbyer, der ikke er udlagt i kommuneplanen. Ifølge bymønstret danner Øster Snede - Kragelund og Løsning - Hedensted tilsammen det største af kommunes tre bycentre. De 4 bydele ses som en sammenhængende by på grund af: - at bydelene i nord-sydlig retning stort set er smeltet sammen, hvilket gør, at der er en naturlig overgang mellem bydelene Øster Snede og Kragelund samt mellem bydelene Hedensted og Løsning. - at bydelene i øst-vestlig retning bindes sammen af motorvejen og erhvervsområderne langs den. Ifølge kommuneplanen er det fortrinsvis i by- og lokalcentrene, at byudviklingen skal ske. Bøgballe, Båstrup og Gl. Sole er afgrænsede landsbyer. Ifølge kommuneplanen skal der ikke ske en egentlig byvækst i de afgrænsede landsbyer. Byudviklingen skal her ske inden for de eksisterende rammer med afsæt i de eksisterende kvaliteter og i form af omdannelse og huludfyldning. Retningslinjer Kommuneplanen indeholder også flere retningslinjer med en række temaer, som kan være med til at sætte sin begrænsning for byudviklingen af Øster Snede og omegn i visse retninger. De væsentligste temaer, der kan få en indvirkning på byernes udvikling er vist på kortene på siderne 16, 19, 20 og 22. Derudover er der flere forhold omkring byerne, som ikke er medtaget på kortene, da de i denne sammenhæng ikke findes relevante. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 15

16 Indsats: Byudvikling - Udbygning Bøgballe, Båstrup og Gl. Sole I Bøgballe, Båstrup og Gl. Sole skal der ifølge kommuneplanen ikke ske en egentlig byvækst. Den form for byudvikling, byerne skal have hver især, skal derimod ske inden for landsbyafgrænsningen i form af huludfyldning og omdannelse. Udlagt i kommuneplanen til erhverv Bøgballe Planmæssige forhold Langs Bøgballe Bæk og Vester Ørum Bæk er udpegede naturområder og lavbundsarealer. Lavbundsarealerne er også udpeget som potentielt vådområde. Disse er udlagt for at sikre et sammenhængende strøg langs bækkene. På sigt kan det være en idé at udvide landsbyafgrænsningen i visse retninger i nogle af byerne. Det er dog i den forbindelse vigtigt, at det ikke drejer sig om en decideret byvækst, da den bør ske i Øster Snede - Kragelund. I det følgende er nævnt de relevante planmæssige forhold, der vurderes at kunne have en indvirkning på boligudbygningen i de tre byer samt, hvor udbygningen konkret kan/ønskes at være. Stort set hele Bøgballe ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, kaldet OSD. I OSD må der ikke tillades placeret anlæg, erhverv, aktiviteter eller arealanvendelse, der kan true grundvandet. Arealanvendelse, der sikrer godt grundvand, skal fremmes. Naturområde Klimahåndteringsområde Fælledvej Bøgballevej Udlagt i kommuneplanen til blandet bolig og erhverv Bygaden Lavbundsareal og potentel vådområde Naturområde Store arealer syd og vest for byen ligger i klimahåndteringsområde, dvs. der er risiko for periodevise oversvømmelser som følge af klimaforandringerne frem til år Byudviklingen skal inden for dette område ske under hensyntagen til klimaforandringerne, og det skal forhindres, at området med tiden oversvømmes. Bomvej 16 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

17 Indsats: Byudvikling - Udbygning Bøgballevej Bygaden Område 1 Nye udstykninger Der er et forholdsvis stort areal inden for landsbyafgrænsningen, hvor der er mulighed for huludfylning (se område 1 på kortet). Dette område vurderes at kunne dække det behov, der er for nye udstykninger i en by af Bøgballes størrelse. Såfremt området bebygges vil Bygaden få mere karakter af en bygade. Når område 1 er bebygget kan det muligvis være en idé at inddrage et areal langs Fælledvej mellem landsbyen og Bøgballe Friskole (se område 2 på kortet). Såfremt området bebygges vil skolen blive knyttet tættere til landsbyen. Størstedelen af område 2 ligger inden for klimahåndteringsområde. Dette vurderes ikke at være et problem, såfremt der gøres tiltag for at forhindre, at området med tiden oversvømmes. Tiltagende kan være at stille skærpede krav til overfladevand og befæstelsesgraden, give mulighed for grønne tage samt udforme bygningerne så risikoen for oversvømmelse minimeres. Eksempelvis kan gulvniveauet hæves over grænsen for klimahåndteringsområdet, arealet kan terrænreguleres eller boligerne kan bygges, så de kan klare klimaforandringerne (dræn, fundament) eller noget helt fjerde. Område 2 Fælledvej Udbygningen af område 1 og 2 vil tilføre Bøgballe kvaliteter, da der vil blive en større sammenhæng i landsbymiljøet. Område 1 og 2 ligger i OSD. Da områderne vil blive anvendt til boligudbygning, vurderes det, at en udbygning her ikke vil få en indvirkning på grundvandskvaliteten. Principper for udbygningen I forbindelse med en udbygning langs Bygaden og Fælledvej (område 1 og 2) er det vigtigt, at bebyggelsen tilpasses byens bebyggelsesstruktur, så den bevares, da den giver byen autenticitet. Derfor bør ny bebyggelse placeres i en række med facaden ud mod vejen. Forhaverne bør fremstå med en græsrabat med enkeltstående træer og lave buske. Derved kommer forhaverne til at fremtræde med en åben karakter omkring vejen. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 17

18 Indsats: Byudvikling - Udbygning Græs Bygaden/Fælledvej Rabat Forhave Bebyggelse Have i en række Princip for, hvordan husene bør placeres i forhold til vejen. Bøgballevej I område 1 bør området udstykkes således, at der bliver et grønt areal inde bag bebyggelsen. Derved skabes der luft og afstand til bebyggelsen langs Bøgballevej. I område 2 kan der med fordel placeres et begrænset antal jordbrugsparceller. Jordbrugsparceller danner ofte landsbyens grænse mod det åbne land, hvilket stiller krav til indpasningen i både landsbyen og det omgivende landskab. For at sikre sammenhængen til landsbyen bør den nye bebyggelse placeres ud til Fælledvej i mest mulig sammenhæng med den eksisterende landsbybebyggelse. Den mest oplagte vejbetjening til parcellerne i område 1 og 2 vil være en overkørsel til hver parcel direkte fra henholdsvis Bygaden og Fælledvej. Dette skyldes, dels at bebyggelserne ligger ud til vejen, og dels at muligheden for at benytte de grønne arealer bag til vil blive svækket, såfremt der skal etableres en vej mellem husene og de grønne områder. Det er dog problematisk at have adgangsveje direkte fra vejene, da dele af vejtrækningerne er for smalle og der langs Bygaden er dårlige oversigtsforhold, grundet at vejen kurver. Derfor er disse adgangsveje ikke fundet helt optimale. Der vil først blive taget stilling til den konkrete vejadgang, når der foreligger et konkret projekt. Grønt areal til dyrehold mv. Fælledvej Område 2 Grønt areal Bygaden Bebyggelse placeret med facaden ud til vejen Område 1 18 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

19 Indsats: Byudvikling - Udbygning Båstrup Landsbyafgrænsningen - udlagt til blandet bolig og erhverv Bredalvej Båstrupvej Lavbundsareal og potentel vådområde Sole Bæk Planmæssige forhold Lige syd for byen langs Sole Bæk er der flere udpegede naturområder, der er udlagt for at sikre et grønt strøg langs bækken, og som så vidt muligt bør friholdes for bebyggelse. Det samme gør sig gældende lige nordøst for byen, hvor der er et lavbundsareal, som også er udpeget som potentiel vådområde. Båstrup er ifølge kommunens bymønster en landsby. Den enkelte landsby indgår også i en rollefordeling mellem kommunens øvrige landsbyer, da landsbyerne har forskellig størrelse, serviceniveau, potentiale mv. Her hører Båstrup til en af de mindre landsbyer. Dette er den væsentligste grund til, at der ikke skal ske egentlig udbygning i Båstrup. Nye bebyggelser bør ligge med facade ud til vejene, således at de tilpasses byens bebyggelsesstruktur. I Båstrup koncentrerer bebyggelsen sig om Bredalvej og Båstrupvej, men da vejene er trafikerede, vil en videre boligudbygning her være uhensigtsmæssig. En boligudbygning, hvor bebyggelsen placeres inde bag ved som et parcelhuskvarter vil svække byens bebyggelsesstruktur, da bebyggelsen ikke tilpasses strukturen. Byomdannelse og byforskønnelse Byudviklingen bør ske i form af byomdannelse og byforskønnelse. En decideret byvækst skal ske i selve Øster Snede Kragelund. Naturområde Hele Båstrup ligger endvidere i etområde med særlige drikkevandsinteresser, kaldet OSD. Området indgår desuden som en del af kommunens langsigtede drikkevandsområder. I disse områder skal udviklingen begrænses, og arealerne bør kun inddrages til udvikling, såfremt det er nødvendigt, hvilket ikke er tilfældet med Båstrup. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 19

20 Indsats: Byudvikling - Udbygning Gl. Sole Naturområde Lavbundsareal og potentel vådområde Område 1 Område 2 Toftegårdsvej Område 3 Kulturmiljø Kærvej Bredalvej 3-sø Landsbyafgrænsningen - udlagt til blandet bolig og erhverv Sole Bæk Planlægningszone for støj Motorvej E45 Planmæssige forhold Lige nord for byen langs Sole Bæk ligger flere udpegede naturområder, der er udlagt for at sikre et grønt strøg langs bækken, og som så vidt muligt bør friholdes for bebyggelse. Hele Gl. Sole ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, kaldet OSD. Området indgår desuden som en del af kommunens langsigtede drikkevandsområder. I disse områder skal udviklingen begrænses, og arealerne bør kun inddrages til udvikling, såfremt det er nødvendigt, hvilket ikke er tilfældet med Gl. Sole. En stor del af Gl. Sole ligger inden for den særlige planlægningszone for støj, der er udlagt pga. støjpåvirkning fra Motorvej E45, der ligger ca. 300 m sydøst for byen. Dette betyder, at området inden for zonen ikke er velegnet til placering af støjfølsom anvendelse, såsom boliger, da området med stor sandsynlighed er støjbelastet. En stor del af Gl. Sole er udpeget til kulturmiljø pga. byens tidligere status som hovedsæde for de Stærke Jyder. Det betyder, at vi skal passe på de kulturhistoriske træk i byen og være særligt opmærksomme på ændringer i arkitekturen, bystruktur, veje og omgivelser. Ved Toftegårdsvej 4 ligger en lille dam, der er udpeget som 3 sø, dvs. den er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Dette betyder, at der i forbindelse med boligudbygningen skal tages hensyn til dammen. Nye udstykninger Der er et forholdsvis stort areal inden for landsbyafgrænsningen, hvor der er mulighed for huludfylning (se område 1 på kortet). Derudover er der enkelte mindre arealer, hvor der også er mulighed for huludfyldning. Der er ønske om en ny udstykning syd for Toftegårdsvej (se område 2 på kortet) og vest for Bredalvej (se område 3 på kortet). Der er flere forhold der gør, at disse udstykninger ikke skal etableres. Disse forhold er: - Gl. Sole er en landsby, og den egentlige byvækst skal ske i Øster Snede Kragelund. - De arealer, der er inden for afgrænsningen vurderes at være tilstrækkelige til at dække det behov en by af Gl. Soles størrelse har for nye udstykninger. - Område 2 har en uheldig placering i forhold til Motorvej E45, primært pga. støjforholdene. - Område 3 har også en uheldig placering, da byen ikke bør vokse ned mod ådalen langs Sole Bæk. 20 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

21 Indsats: Byudvikling - Udbygning Eksempel fra Påskegårdsallé i Ørum, hvor en bred græsrabat med enkeltstående træer og lave buske gør, at forhaverne kommer til at fremtræde med en åben karakter omkring vejen B Kærvænget A 18B A 36B 22A A 34B 22B 32A 32B A 30B 11 28A 28B Eksisterende sti Eksisterende bolig Toftegårdsvej 6 3-sø A Bredalvej 63B 65 61C A 6 7B Zone, hvorfra der skal være adgangsvej Mindeplads 81 Principper for udbygningen Adgangsvejen til område 1 skal ske fra hjørnet Toftegårdsvej og Bredalvej inden for den på kortet anviste zone. Vejadgangen skal placeres, således, at den tager hensyn til 3-10 søen, Mindepladsen og hjørnet af Toftegårdsvej og Bredalvej. Sidstnævnte skyldes, at der af trafiksikkerhedsmæssige årsager skal en vis afstand til hjørnet Toftegårdsvej og 12L Bredalvej. For at skabe en sammenhæng mellem det nye boligområde og den øvrige by, bør der etableres stier i området, der har forbindelse til det øvrige stisystem i nærområdet. 83 I forbindelse med udbygningen af området er det vigtigt, at bebyggelsen tilbasses byens oprindelige bebyggelsesstruktur, så den bevares. Derfor bør ny bebyggelse placeres med facaden ud mod vejen, så den tilpasses byens oprindelige bebyggelsesstruktur. Desuden bør forhaverne fremstå med en græsrabat med enkeltstående træer og lave buske. Derved kommer forhaverne til at fremtræde med en åben karakter omkring vejen. Udstykkes området derimod som et parcelhuskvarter á la Kærvænget vil byens struktur blive svækket. Dette skyldes, at denne type udstykning ikke passer ind i en landsby som Gl. Sole, men derimod i de såkaldte parcelhuskvarterer i de større byer. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 21

22 Indsats: Byudvikling - Udbygning Lindvedvej Øster Snede Bæk Gesagervej Øster Snede og Kragelund Planmæssige forhold Langs Øster Snede Bæk er flere udpegede naturområder, der er udlagt for at sikre et grønt strøg langs bækken, og som så vidt muligt bør friholdes for bebyggelse. Omkring Øster Snede Kragelund ligger områder med særlige drikkevandsinteresser, kaldet OSD, der også indgår som en del af kommunens langsigtede drikkevandsområder. Dette betyder, at udviklingen i visse retninger kan blive begrænset. Signaturforklaring Naturområder Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Linjeføring for omfartsvej Kirkebyggelinje Kirkens næromgivelser Kirkens fjernomgivelser Dige Fund og fortidsminde Gennem den sydlige del af Øster Snede Kragelund ligger vejstrækningen Agersbølvej, Lindvedvej og Gesagervej. Vejene er trafikveje (vejklasse 1), dvs. de er en del af kommunens overordnede vejnet og skal betjene en større mængde biltrafik. Vejene er snoede med dårlige oversigtsforhold samt trafikerede. Derfor er der i kommuneplanen markeret en linjeføring for en omfartsvej syd for Øster Snede, hvis præcise linjeføring endnu ikke er fastlagt. I den østlige del af Øster Snede ligger Øster Snede Kirke. Kirken er omkranset af en kirkebyggelinje samt en beskyttelseszone, kaldet kirkeomgivelserne. En udbygning inden for byggelinjen og zonen er ikke umulig, men der skal tages visse hensyn i forhold til placering af, udformning af og højde på ny bebyggelse. Uden for og i Øster Snede Kragelund er flere beskyttede jord- og stendiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer samt enkelte arkæologiske fund og fortidsminder. Der skal i forbindelse med en eventuel byudvikling tages hensyn til digerne samt fund og fortidsminderne. 22 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

23 Indsats: Byudvikling - Udbygning Sort markering: Områder der er udlagt i kommuneplanen og delvis endnu ikke udnyttet. Rød markering: Områder, hvor der ønskes nye udstykninger og byomdannelse. A B 2 C Byudvikling I Øster Snede Kragelund findes der flere arealer, der er udlagt i kommuneplanen, men endnu ikke udnyttet/ bebygget. Disse arealer er vist med en sort ramme på kortet. Boligområdet Anna Knudsens Vej (A) er desuden lokalplanlagt og byggemodnet,og der er endnu 9 grunde samt et areal i midten til tæt/lav boligbebyggelse, der ikke er solgt. Nord for Anna Knudsens Vej ligger et område (B), hvor 5000 m 2 er reserveret til et muligt nyt missionshus. Område C ved Herredsvej er udlagt til erhverv. Det vurderes, at der indenfor de næste mange år ikke er behov for yderligere arealudlæg, grundet de mange ledige arealer i Øster Snede Kragelund. I fremtiden, når de ledige arealer er udnyttet, kan der blive behov for at inddrage yderligere arealer til byudvikling. Borgerne har ønske om 4 nye boligområder. Disse ligger vest for Højmarken/Mølleparken (område 1 på kortet), syd for Gesagervej (område 2 på kortet), ved den gamle ladfabrik (område 3 på kortet) samt nord for Lindvedvej (område 4 på kortet). Ønskerne vil i det følgende blive beskrevet og kommenteret. Kirken Kirkestien Øster Snede Bæk Område 1. Skovvej Dige Grøn kile langs kirkestien Grønt strøg mellem bækken og eventuelle nye boliger Vejadgang fra Skovvej ellerhøjmarksvej Højmarksvej Højmarken Område 1 Området er ikke udlagt i kommuneplanen. Det betyder, at det skal inddrages i kommuneplanen før området kan byudvikles. Hele området ligger inden for en beskyttelseszone omkring kirken, kaldet kirkens fjernomgivelser. Desuden ligger den sydlige del af området også inden for kirkebyggelinjen. Disse forhold betyder, at Haderslev Stift skal høres i forbindelse med planlægningen af dette boligområde. Såfremt stiftet kommer med en positiv tilbagemelding overfor placeringen af boliger det pågældende sted, kan der arbejdes videre med planen. I et forsøg på, at bygningerne tilpasses området og tager hensyn til kirken vil der blive stillede skærpede krav til bygningernes placering, udformning og højde. Den sydlige del af området ligger inden for det grønne naturstrøg langs Øster Snede Bæk. For at sikre det grønne strøg langs bækken bør den sydlige del af området ikke bebygges. Langs områdets østlige afgrænsning er et dige. Langs områdets vestlige afgrænsning er en kirkesti, der går fra Skovvej til kirken. Diget og kirkestien skal bevares. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 23

24 Indsats: Byudvikling - Udbygning Der bør udlægges en kile langs kirkestien samt en kile gennem området med afsæt i det grønne areal ved Højmarken. De grønne kiler bør blive integrerede rekreative dele af boligområdet. Der skal være stier i boligområdet, der bl.a. kobler sig på kirkestien. De grønne kiler og stierne betyder, at området bindes sammen med de øvrige områder/stier i nærområdet. Område 2 En del af det ønskede område kan ikke benyttes til boligområde på nuværende tidspunkt. Dette skyldes, at det er vigtig at sikre udlæg til en omfartsvej syd for Øster Snede samt adskille Øster Snede by og erhvervsområdet ved motorvejen med en grøn kile. Derfor skal områdets afgrænsning følge den udstrækning området har i Kommuneplan Vejadgangen skal enten ske fra Højmarksvej eller Skovvej gennem det i kommuneplanen udlagte areal nordøst for området, da det er eneste mulighed for at vejbetjene området. Gesagervej Erhvervsområde Ifølge Kommuneplan 2009 må området kun anvendes til åben/lav boligbebyggelse (parcelhuse) med en bebyggelsesprocent på maks. 30 og et etageantal på maks. 2. Anvendelsen til udelukkende åben/lav boligbebyggelse er fastlagt ud fra princippet om, at byer skal blive mere åbne i strukturen, hvor de afgrænses mod det åbne land, som er tilfældet med dette område. Den udstrækning området har i kommuneplanen Vejadgangen skal ske fra Gesagervej, da det er eneste mulighed for at vejbetjene området. Område Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

25 Indsats: Byudvikling - Udbygning Område 3 Hele området ligger inden for en beskyttelseszone omkring kirken, kaldet kirkens næromgivelser. Området er i dag bebygget, og mellem de eventuelle nye boliger og kirken ligger eksisterende bebyggelse. Det vurderes dermed, at de nye boliger ikke vil få en negativ indvirkning på kirkeomgivelserne. Området udgør den gamle ladfabrik, som i dag ejes af Lastas A/S. Der kan først ske byomdannelse, såfremt Lastas A/S flytter/lukker denne afdeling. Området vil være et godt sted at omdanne til et boligområde. Dette skyldes, at nærområdet primært består af boliger, samt området ligger centralt i byen med forholdsvis nærhed til fællesarealet ved Mølledammen, Statoil, busstoppestedet og Øster Snede Skole. Derfor vil det for eksempel være et godt sted for ældreboliger. Vejadgangen skal ske fra Lindvedvej, hvorfra der også er adgang til området i dag. Af hensynet til søbredden bør der mod søen være en zone, der friholdes for bebyggelse. Område 4 Området ligger inden for et udpeget naturområde, kaldet ny natur, der er udlagt for at sikre en sammenhængende natur langs Øster Snede Bæk. Område 4 er udlagt i kommuneplanen til byudvikling. Det vurderes, at opførelsen af boliger i området ikke vil få en negativ indvirkning på naturen, da der er tale om en form for huludfyldning. Af hensyn til søbredden bør der mod søen være en zone, der friholdes for bebyggelse. Hele området ligger inden for beskyttelseszoner omkring kirken, kaldet kirkens fjernomgivelser. Desuden ligger størstedelen af området også inden for kirkebyggelinjen. Mellem eventuelle nye boliger og kirken ligger eksisterende bebyggelse. Det vurderes dermed, at de nye boliger ikke vil få en negativ indvirkning på kirkeomgivelserne. En del af området er udstykket i to grunde med adgang fra Linvedvej (se delområde A på kortet). Der er kun mulighed for at inddrage resten af området til beboelse (se delområde B på kortet), såfremt der sker en byomdannelsen af område 3, da vejadgangen til delområde B skal ske gennem område 3, da det er eneste mulighed for at vejbetjene delområdet. Område 3 og 4 For at sikre en sammenhæng i denne del af byen vil det være en fordel, at udbygningen/omdannelsen i dette område sker på baggrund af en samlet helhedsorienteret planlægning for det på kortet gråmarkerede område. Område 3 og 4. Delområde B Område 4 Delområde A Lindvedvej Grønt zone mellem bækken/søen og eventuelle nye boliger Område 3 Øster Snede Bæk Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 25

26 Indsats: Byudvikling - Udbygning Erhverv Som tidligere nævnt er det fortrinsvis i Øster Snede Kragelund, at byvæksten skal ske og dermed også erhvervsudviklingen. Erhvervsarealerne ligger primært øst for Kragelund, hvorfra der er god forbindelse til det overordnede vejnet og motorvejen. Områderne mod øst må kun anvendes til lettere industri med en bebyggelsesprocent på maks. 40, et etageantal på maks. 2 og en bygningshøjde på maks. 12 m. Der er desuden mulighed for at etablere erhverv i de nedlagte landejendomme. Her er det vigtigt at påpege, at det kun er muligt at etablere mindre erhvervsvirksomheder, såsom videnserhverv og håndværksvirksomhed. Der er flere borgere, som har ytret ønske om en dagligvarebutik i området. Der er mulighed for at etablere en dagligvarebutik i Øster Snede Kragelund, såfremt der er en dagligvarekæde, der ønsker at etablere sig i byen. 26 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

27 Indsats: Byudvikling - Udbygning Skema: Hvem kan gøre hvad? Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Udstykninger i Bøgballe, Båstrup og Gl. Sole Kan lave strategi for markedsføring af byen for at tiltrække tilflyttere. Private jordejere kan byggemodne grunde på de privatejede arealer. Tilflyttere, der køber en enkelt grund. Investorer, der f.eks. køber og byggemodner flere grunde. Kan give zonetilladelse inden for landsbyafgrænsningen. Kan tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for område 2 i Bøgballe, da det endnu ikke er udlagt i kommuneplanen. Udstykninger i Øster Snede - Kragelund (bolig og erhverv) Kan lave strategi for markedsføring af grundene for at tiltrække investorer/tilflyttere. Private jordejere kan byggemodne grunde på de privatejede arealer. Tilflyttere, der køber en enkelt grund. Investorer, der f.eks. køber og byggemodner flere grunde. Rådgivnings- og konsulentfirmaer kan bidrage til planudarbejdelse mv. Kan tilvejebringe det nødvendige plangrundlag. Kan byggemodne kommunale arealer. Haderslev Stift skal være positiv indstillet overfor en udstykning af område 1 i Øster Snede, såfremt der skal være mulighed for at udstykke det (se endvidere side 23). Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 27

28 Indsats: Fællesskab og levevilkår Fællesskab og levevilkår Med udgangspunkt i ideerne fra interviews, skoleprojektet og ansøgningen er der fremkommet følgende stikord til ideer som kan være med til at skabe bedre fællesskab og levevilkår for alle borgere i lokalområdet. Tryghed Tryghed og fred er ord der går igen fra om lokalområdet. Gode naboer, et børnevenligt område, dejlig natur samt nærvær og omsorg indbyggerne imellem. Men derudover var der også nogle ønsker til udvikling af lokalområdet. Fællesskab og samarbejde Der blev givet udtryk for at man havde et godt fællesskab men også, at dette kunne styrkes i lokalområderne og på tværs af byerne. Der blev nævnt flere ønsker og ideer til fastholdelse af eksisterende samt udvikling af nye aktiviteter i området. Herunder aktiviteter som leg uden grænser, fællesspisning, Sct. Hans, Julearrangementer, loppemarked, åbent landbrug og andre åbent hus arrangementer mv. Foreningslivet kunne måske være knap så målrettet mod sport, kirke og skole og have fokus på et samarbejde på tværs. Også et samarbejde mellem de forskellige landbymiljøer i området blev nævnt som en mulighed for at kunne skabe nogle flere aktiviteter og muligheder, som de enkelte landsbyer ikke selv er istand til at skabe alene. Et samarbejde mellem landsbyerne vil skabe behov for et fælles forum- en hjemmeside, hvor aktiviteter kan opslås og ideer og synspunkter udveksles. Infrastruktur Der er langt til skole, fritidsaktiviteter og handlemuligheder, og der blev derfor givet udtryk for et ønske om bedre busforbindelser i lokalområdet. Børn og Unge Der blev givet udtryk for, at der kunne være lang afstand til børnepasning og dagpleje. En vuggestue eller stordagpleje med flere voksne var et ønske for at sikre kontinuitet i børnepasningen. Derudover blev der givet udtryk for et ønske om en overbygning på Øster Snede skole for at fastholde de unge i lokalområdet. Skoleprojektet I forhold til skoleprojektet og de unges ønsker (6. klasse i 2009/2010) blev der udtrykt ønske om: Legeplads En bedre, mere sikker og sjovere legeplads for de lidt større børn. Et forslag hertil kunne være en reklamefinansieret naturlegeplads ved Mølledammen. Eller måske en legeplads med svævebane og labyrint. Mølledammen Mølledammen gøres mere attraktiv til at fange fisk i ved bl.a. at - udsætte flere ørreder til fangst, - fange skallerne som forurener, optrække siv for at skabe flere fiskepladser. - oprydde og fjerne skrald rundt om mølledammen - renovere andehuset. Skolen Som ønske til en bedre skole for de unge blev der givet udtryk for et ønske om vandautomater til udendørs brug, nye borde, puder at sidde på, streetbanen laves om til en multibane, nyt og bedre legehus, bedre rengøring af køleskabe og toiletter samt bedre gulvtæpper. Idræt og klubhus De unge havde nogle ønsker til idrætslivet og klubhuset som gik på, - at der burde være rygning forbudt i omklædningsrummene, - en bedre sikring mod indbrud i klubhuset, - flere kugler til poolbordet, - øget indsats mod hærværk af tribuner på stadion, - at reparere skraldespandene, så affald ikke flyder, - nye lovlige mål, - nyt græs på boldbanerne evt. en fin kuntstofbane som kan bruges året rundt, - at renovere brusere og vandhaner i klubhuset samt loftet der i dag er fugtigt samt - en større hal i indendørs sæsonen så man ikke skal helt til Kragelund. Der blev også givet udtryk for et ønske om et konkret mødested for de unge, hvor de unge kunne være sammen og hygge sig. 28 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

29 Indsats: Fællesskab og levevilkår Skema: Hvem kan gøre hvad? Fællesskab og samarbejde Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Styrke samarbejdet på tværs af byerne Kan tage initiativ til samling af foreningerne. Foreninger og forskellige grupper kan forsøge at finde muligheder og former for samarbejde. Der nedsættes tværgående grupper som står for samarbejde og koordination. Udvikling af nye aktiviteter i området leg uden grænser, fællesspisning, Sct. Hans, julearrangement, loppemarked, åbent landbrug, åbenthus i foreningerne Kan tage invitere borgere og foreninger til fællesmøde for at diskutere, hvilken aktiviteter man vil arbejde for at etablere. Grupper af borgere og repræsentanter for foreninger og grupper kan stå for arrangementerne. Etablering af fælles forum - hjemmeside til at opslå aktiviteter mm. Lokalrådet kan stå for etableringen af et forum, hvor foreninger og andre kan deltage med nyheder og arrangementer mm. Foreninger og andre kan sørge for, at der kommer aktivitet på siden. Infrastruktur Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Bedre busforbindelser Kan sørge for at formidle viden om høringer, indsamle kommentarer og forslag. Kan videresende dem til den kommunale administration og Midttrafik. Midttrafik som fastlægger ruter og køreplaner kan gøres opmærksom på de konsekvenser ændringerne kan få for borgerne. Kan viderebringe borgernes kommentarer og indsigelser til Midttrafik. Hedensted Kommune kan arbejde for at sikre optimal dækning med udgangspunkt i de muligheder, der gives. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 29

30 Indsats: Fællesskab og levevilkår Børn og Unge Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Etablering af vuggestue eller stordagpleje i området Kan formidle kontakten mellem forældre evt. ved at indkalde til møde for forældre mf. Forældre til småbørn kan inddrages/spørges for at få afdækket det reelle behov/ønsker om pasning. Daginstitutionsafdelingen kan inddrages i arbejdet, og præsenteres for borgernes ideer for løsninger. Etablering af overbygning på Øster Snede skole Skolebestyrelsen kan arbejde med ønsket og kan tage kontakt med skoleafdelingen for at få afdækket mulighederne. Skoleafdelingen orienteres om ønsker og forslag fra borgerne. Skoleprojektet Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune En bedre legeplads mere sikker og sjovere for store børn Kan tage initiativ til dannelse af en gruppe, som kan udarbejde forslag til ny legeplads. Børn og forældre kan inddrages i projektet. Skolen og skolebestyrelsen kan inviteres til at deltage. Kan hjælpe med projektudvikling og fundraising. Mølledammen gøres mere attraktiv: - Udsætning af fisk - Fange skallerne - Optrækning af siv - Oprydning og fjernelse af skrald - Renovering af andehuset Lokalrådet kan tage initiativ til dannelse af en gruppe som udarbejder forslag til ny legeplads. Børn og forældre kan inddrages i projektet. Skolen og skolebestyrelsen kan inviteres til at deltage. Kan hjælpe med projektudvikling og fundraising. 30 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. marts 2015 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde ved Lauritshøj

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR HEdENsTEd KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR HEdENsTEd KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Hedensted KOMMUNE Hedensted Kommune Visioner og servicemål for Hedensted Kommune Skolebusregler Hedensted Kommune skal sørge for befordring mellem distriktsskolen og hjemmet for elever,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-08 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. FEBRUAR 2014 KOMMUNEPLAN 13 2 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.35.BE.01 - Tørring. REDEGØRELSE: Udarbejdelsen

Læs mere

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak

Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Lokalplan 2.14 Klitmøller Område ved Havglimt/Pinbak Ørhage Hanstholm kommune, Bådsgårdsvaj 2, 7730 Hanstholm Tlf.: 97961600 - Fax: 97961432 Indholdsfortegnelse Redegørelse: Baggrund for lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 25. maj 2011 EMNE: Ændring af: - Rammeområde LB.07.BE.01 - Brørup By, og - rammeområde LB.07.BE.02 - Brøruphus

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE

BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE Bilag 1 MA BILAG 1 KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-05 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 30. APRIL 2014 EMNE: Ændring af: - 51.R.01 Idrætshal og idrætsanlæg - 51.B.11 Øst for og

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred

Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred Delområde 5 - Den sydvestlige del af Horns Herred K D A C L J B G M I F H E Delområde 5 med angivelse af kortudsnit for byområder (A) og landområder (B-M) 360 Delområde 5 - Byområder 5 Dalby (kortudsnit

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge

Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær Enge #BREVFLET# Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Til borgere, interesseorganisationer og andre Interesserede for det udlagte vindmølleområde 26. september 2014 Deltag i debatten Nye vindmøller ved Nørrekær

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM

BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM BORGERPLAN FOR LANDSBYEN VINDUM Udarbejdet ultimo 2006 Indholdsfortegnelse. Forsiden viser Byens grønne område og legeplads Indholdsfortegnelse - Nutid i Vindum Billede af Vejen ind gennem Vindum by. Billeder

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE

IDEOPLÆG. Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE IDEOPLÆG Foroffentlighed for planlægningen for et område til rideskole og gartneri ved Vestergade i Ikast VISION VESTERGADE Redegørelse Med dette idéoplæg indkalder byrådet i Ikast- Brande Kommune idéer

Læs mere

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder

Forvaltningens vurdering af projektet Porremarken, matrikel 586b, Viborg Markjorder Forvaltningens vurdering af projektet, matrikel 586b, Viborg Markjorder Projektforslag Region Midt har fremsendt skitseprojekt med enten A. 4 rækkehuse i 2 etager på hver ca. 170 m² - bebyggelsesprocent

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012

Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 www.nimtofte.dk Nimtofte Håndværker-, Handels- og borgerforening og Nimtofte og Omegns Distriktsråd 2012 1 INDHOLD FORORD

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner

Udviklingsplan for. Munklinde. Munklindes Venner Udviklingsplan for Munklinde Munklindes Venner Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Inskription på væggen af det nedlagte

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev

Mødenotat fra dialogmøde i Ørslev Anja Valhøj Dato 15. november 2007. Sagsnr: 28680 Inden mødet invitation og annoncering i lokalaviser Deltagere Knap 35 engagerede borgere deltog i mødet med følgende fra dialogudvalget: Henrik Holmer

Læs mere

" J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej

 J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård. Vinderup Kommune. Lokalplan nr. 53. Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej / " J rvæ--.'. f * i fr^1^^^^^ i.^'/nørregård Vinderup Kommune Lokalplan nr. 53 Boligområde mellem Grønningen og Enghavevej BESKRIVELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Denne lokalplan gælder for området mellem Grønningen

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04. Forslag til offentlig debat i perioden 09. februar 2011 til 06. april 2011 SKANDERBORG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04. Forslag til offentlig debat i perioden 09. februar 2011 til 06. april 2011 SKANDERBORG KOMMUNE KOMMUNEPLAN 09 TILLÆG NR. 09-04 Forslag til offentlig debat i perioden 09. februar 2011 til 06. april 2011 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD DEN 26. JANUAR 2011 KOMMUNEPLAN 09

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED

Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Forslag til lokalplan nr. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONGSTED Februar 2007 1 REDEGØRELSE TIL LOKALPLAN NR. 1000-48 FOR TØMRERVÆNGET VED GRUNDERUPVEJ I KONG- STED Denne redegørelse har

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Hedensted Kommune Halvårsregnskab 2013 - Regnskabsoversigten 8/13/2013

Hedensted Kommune Halvårsregnskab 2013 - Regnskabsoversigten 8/13/2013 Hedensted Kommune Halvårs - Regnskabsoversigten 8/13/ 1. halvår Forbrug pr. 30. (incl TB for juni Byråd U 3,312,713 53,026 3,365,739 1,660,638 3,210,542 I -3,312,713-53,026-3,365,739-1,660,638-3,210,542

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00

Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Referat fra Generalforsamling i Paaruphave Grundejerforening d.13/4 kl.20.00 Ca. 55 grundejere inkl. bestyrelsen var fremmødt Velkomst v. formanden og præsentation af bestyrelsen v. de enkelte medlemmer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillæg nr. 13 Kommuneplantillæg nr. 13 til 6.B.07 Boligområde, Birkende juni 2015 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk Indhold Kommuneplantillæg

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere