Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn"

Transkript

1 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

2 Indhold Idekatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn er udarbejdet i et samarbejde mellem lokalrådet i Øster Snede og omegn samt Hedensted Kommune. Januar 2011 Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen og Copyright Blom. Indhold Forord...3 Beskrivelse af Øster Snede og omegn... 4 Indsats: Forskønnelse og omdannelse...6 Skema: Hvem kan gøre hvad?...8 Indsats: Rekreative områder...9 Skema: Hvem kan gøre hvad? Indsats: Trafik og infrastruktur Skema: Hvem kan gøre hvad? Indsats: Byudvikling - Udbygning Overordnede planmæssige forhold Bøgballe, Båstrup og Gl. Sole Bøgballe Båstrup Gl. Sole Øster Snede - Kragelund Erhverv Skema: Hvem kan gøre hvad? Indsats: Levevilkår og fællesskab Skema: Hvem kan gøre hvad? Processen Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

3 Forord Lokalrådet i Øster Snede Sogn havde i 2009 med udgangspunkt i ansøgningen om udviklingsproces for Øster Snede og Omegn, ansøgt Hedensted Kommune om, og fået bevilget en proces til at få udarbejdet et idekatalog for udvikling af Øster Snede og Omegn. Siden har der været gennemført et forløb hvor nogle borgere har været med på byvandring, nogen har deltaget igennem en række interviews foretaget med borgere i lokalområdet, og andre har deltaget i nogle møder mellem lokalrådet og administrationen. Desuden har de unge på Øster Snede Skole deltaget via et skoleprojekt, der har kørt i 6. klasse og som har resulteret i hjemmesiden Resultatet foreligger nu i form af et idekatalog eller en ønskeseddel til fremtidig udvikling af lokalområdet. Idekataloget er ikke en færdig plan, men er et idekatalog, som vil blive brugt som inspiration og dialog i forhold til fremtidige planer, der berører Øster Snede og Omegn. Vi håber at mange af jer vil arbejde sammen med lokalrådet om at få realiseret mange af disse ideer i praksis. På vegne af lokalrådet i Øster Snede Sogn Bent Sørensen Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 3

4 Beskrivelse af Øster Snede og omegn Beliggenhed Dette idékatalog handler om byer, landskabet og landsbyerne i Øster Snede Sogn. Området er beliggende centralt i både Hedensted Kommune og det østjyske bybånd. Der er er nem adgang til både motorvej E45 og den østjyske længdebane. Det betyder, at området er et godt bosætningssted, da der er gode muligheder for pendling til og fra området. Her kan man som borger altså vælge et liv i landdistrikterne som alternativ til bylivet og samtidigt have adgang til servicefaciliteter og jobmuligheder inden for en overkommelig afstand. Sognet ligger i området omkring Hedensted, som er udpeget til kommunens primære vækstområde. Den historiske udvikling Til forskel fra tendensen i hovedparten af kommunens andre bysamfund er udviklingen her ikke sket med afsæt i jernbanesystemets tilblivelse og udvikling, men på baggrund af naturgrundlaget i form af landbrug og råstoffer. Helt frem til midt i 1900 tallet var Kragelund uden tvivl den største landsby fulgt af Gl. Sole. Den egentlige vækst omkring Øster Snede tog fat, da udviklingen af parcelhus-danmark satte i gang fra 50 erne og frem. Øster Snede og dele af Kragelund har med de mange parcelhuskvarterer i dag karakter af en form for forstad. Gl. Sole, Båstrup, Bøgballe og Krollerup er landsbyer eller samlede gårdanlæg, med tydeligt landsbypræg. Historisk set har religion betydet meget for udviklingen i dette lokalsamfund, hvor de Stærke Jyder har sat sit præg på bybilledet i form af skoler og missionshuse. Vækkelsen havde sit udspring her i området. Det betyder blandt andet, at den gamle del af Gl. Sole er udpeget til at være et værdifuldt kulturhistorisk miljø centreret omkring de gamle uudskiftede gårde, mindestuen og missionshus. Af de Stærke Jyders skoler er det kun friskolen i Bøgballe, der stadig fungerer som skole. Hovedparten af områdets andre børn går på den store folkeskole i Øster Snede, ligesom Kragelund efterskole også tiltrækker unge til området. Landskabet Sognet er landskabeligt beliggende på Løsning hedeslette, som præges af grusholdige jorde efter istidens smeltevandsaflejringer. Istidens smeltevand har ligeledes skabt områdets mest værdifulde naturområder i form af dalsænkningen omkring Sole Bæk og mere markant Gesager Ådal. Sole ådal strækker ud mod de mindre skovområder ved Agersbål skov, der også udgør et værdifuldt naturområde i lokalområdet. 4 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

5 Beskrivelse af Øster Snede og omegn Værdifulde landskaber Værdifulde landskaber Grønne farver viser naturområder, skov mv. Vandløb Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 5

6 Indsats: Forskønnelse og omdannelse De bebyggede miljøer i Øster Snede sogn er nogle dejlige samfund, og der er mange kvaliteter i form af fine ældre huse, nyt kvalitetsbyggeri, gedigne parcelhuse og fine åndehuller rundt omkring. Men der er også steder, der trænger til en kærlig hånd, og som efterlader et kedeligt indtryk af det umiddelbare nærområde. Der er her tale om både misvedligeholdte ejendomme, men også offentlige arealer, som ikke respekteres som fælles arealer, der bør tages vare på. De 5 lokalområder har alle fine karaktertræk, der bør styrkes gennem forskønnelse og omdannelse. Affald og hærværk Der ligger ofte affald, som flyder rundt omkring i grøfter og rabatter og på legepladser og lignende. Det ser ikke pænt ud og giver et dårligt indtryk af lokalområdet. Derudover er det heller ikke godt for miljøet. Også mindre hærværk på lege- og sportspladser er desværre et hyppigt problem, der mindsker lysten til ophold og brug af faciliteterne. Især skolebørnene påpeger, at disse forhold er et problem, og at det er vigtigere at få sat skik på denne problemstilling end for eksempel forbedring af cyklisters forhold i nærområdet. Erfaringer viser, at hærværk i denne størrelsesorden og bortkastning af affald i naturen ofte falder tilbage på borgerne i nærområdet, og der er derfor brug for en holdningsændring lokalt for at rette op på disse forhold. Det er vigtigt, at der hersker respekt om de fælles faciliteter og udenomsarealer, for på den måde at sikre, at byområderne fremstår skønne og inviterer til ophold og benyttelse. Et slidt byrum Nogle ejendomme fremstår slidte og triste, og det kan være svært at se nye perspektiver her. Andre trænger bare til én mindre overhaling, for på den måde at bidrage til en samlet forskønnelse af nærmiljøet. Der er kun en gruppe aktører, der kan gøre en indsats her, og det er ejerne selv. Det viser sig dog, at hvis ens naboer er gode til at vedligeholde deres ejendomme, så stiger lysten og incitamentet også til selv at gøre en indsats. Liv i gaderne Flere borgere efterspørger et rarere gademiljø i form af mindre trafik og grønne islæt. Spørgsmålet om trafik diskuteres andetsteds i idékataloget. Hvis der er det fornødne lokale engagement, er det muligt at tilføre gaden blomster og andre grønne islæt. Der kan for eksempel etableres et grønt råd, der på frivillig basis planter forårsløg, sommerblomster, vejtræer osv. Et forbillede kunne være det grønne råd i landsbyen Ørum, hvor blomsterbede er kombineret med fartdæmpende foranstaltninger. Disse grønne lommer i gadebilledet vedligeholdes af byens egne borgere, hvilket skaber ejeskab, respekt og ansvar for træer og blomster. 6 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

7 Indsats: Forskønnelse og omdannelse Omdannelse En god måde at udvikle et lokalsamfund på er at omdanne eksisterende byområder til nye, og der er potentielle byomdannelsesarealer flere steder i området. I Øster Snede er det oplagt i fremtiden at fokusere på omdannelsen af området omkring den gamle ladfabrik, som ligger centralt og derfor præger bybilledet i Øster Snede. Her er mange gode kvadratmeter, der kan udnyttes på anden vis end i dag. Ejerne er en vigtigt brik i denne proces, der kræver engagement fra mange sider, for at opnå gode resultater. En anden ejendom, der på sigt vil kunne ske omdannelse omkring, er det nuværende missionshus i Gl. Sole. Såfremt der bygges et nyt missionshus i Øster Snede, vil de historiske lokaler kunne anvendes til andre formål. Der er blandt andet blevet peget på muligheden for en stordagpleje. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 7

8 Indsats: Forskønnelse og omdannelse Skema: Hvem kan gøre hvad? Projekt Affald og hærværk Aktører Borgerne i lokalområdet Kan undlade selv at smide affald og søge at påvirke andre til også at lade være. Det samme gør sig gældende med hærværk. Andre Hedensted Kommune Kan prioritere fjernelse af skrald langs veje, i grøfter og på offentlige arealer. Foreninger, skoler, institutioner osv. kan sætte fokus på problematikken og sørge for at der bliver ryddet ordentlig op efter egne arrangementer. Et slidt byrum Liv i gaderne Omdannelse Ejere af de enkelte ejendomme kan vedligeholde egne bygninger, indkørsler mv. og derigennem øge incitamentet hos andre til at gøre det samme. Kan etablere er grønt råd eller lignende, der kan stå for beplantning og vedligehold. Ejere af omdannelsesparate ejendomme kan indgå i dialog med borgere og kommune om fremtidig anvendelse af disse områder eller investere i nybyggeri på eget initiativ. Lokalråd og foreninger kan fundraise til udbedring af hærværk. Foreninger mv. kan organisere oprydningsdage, hvor affald mv. i det offentlige rum fjernes. Der kan endvidere afholdes arbejdsdage i byen således, at f.eks. alle opfordres til at ordne forhaver den samme lørdag det giver en fællesskabsfornemmelse om et fælles projekt. Lokalrådene kan fundraise midler til virkeliggørelsen af f.eks. blomsterkummer mv. Investorer kan opkøbe omdannelsesparate ejendomme og udføre nye projekter her gerne i dialog med lokalområdets borgere og kommunen. Kan prioritere f. eks. grønne vejchikaner på udvalgte steder i lokalområdet. Kan indgå i dialog med ejere og investorer om omdannelses projekter og tilvejebringe nødvendigt plangrundlag og tilladelser. 8 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

9 Indsats: Rekreative områder Med områdets struktur, der består af flere mindre bysamfund og landsbyer, skal en del af sammenhængskræften findes i landskabet omkring jer. Her er der potentiale for udvikling af adgang til flere rekreative områder, ligesom der tæt inde i de bebyggede områder er mulighed for rekreativ udfoldelse på sportspladser og andre fælles opholdsarealer. I arbejdet med idékataloget er det tydeligt kommet frem, at det især er de rekreative muligheder, der skal fokuseres på i årene fremover. Det er her, der er brug for fælles kræfter for at få noget til at ske. Uderum til leg og bevægelse Både børn og voksne peger på den vigende kvalitet af områdets legepladser, og børnene understreger behovet for, at de legepladser, der er skal være sikre og indbyde til leg og bevægelse. Men det er også vigtigt, at legepladserne fremover i højere grad tænkes som aktivitetspladser, der motiverer både børn, unge og voksne. Her kan tarzanbaner, store gynger og motionsredskaber samtænkes med de mindre børns behov for sandkasser og mindre rutchebaner. På legepladserne i Gl. Sole og på Carl Thomsens plads er der et godt potentiale for en sådan udvikling. Her kunne der eventuelt kigges på alternative muligheder for realisering. Lokalområdets unge foreslår muligheden for sponsorerede faciliteter. Mindepladsen i Gl. Sole Mindepladsen i Gl. Sole har potentiale til at blive en mere attraktivt grøn plet i landsbyen. Dette kræver en fælles indsats og nogle grønne fingre, der kan omstrukturere pladsen, så de få kvadratmeter udnyttes bedre og fremstår mere indbydende. Tillige vil en form for formidling af pladsens elementer; egetræet og stenkisten øge bevidstheden om områdets historie. Mølledammen Det store grønne område i Øster Snede er et stort aktiv for alle sognets beboere, da der her er plads til større forsamlinger i skønne omgivelser. Men området kan udnyttes bedre. F.eks. foreslås det fra børnenes side, at der bør gøres en indsats for at forbedre vilkårene for at fiske i dammen. Det understreges også, at stierne heromkring bør vedligeholdes og udbygges, da de har høj værdi. Udbygning af stinettet Ønsket om et større sammenhængende stisystem er stort. Det er vigtigt for lokalområdets borgere, at der er mulighed for kortere bynære motionsture. Men det er også vigtigt at etablere længere stier ud i det omkringliggende landskab, således at der skabes adgang til naturværdierne - til gavn for lokale og folk udefra, som kan komme og gå tur i området. En udbygning kræver et særligt stiprojekt, hvor lokalråd og interesserede går i dialog med lodsejere. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 9

10 Indsats: Rekreative områder Eksisterende stier Ønskede stier Pilene på kortet til højre viser, hvordan nye stisystemer ud i landskabet kan gribe fat i områdets naturværdier. 10 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

11 Indsats: Rekreative områder Skema: Hvem kan gøre hvad? Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Uderum til leg og bevægelse Danne foreninger med driftsansvar. Evt. midler fra Lokale- og Anlægsfonden. Kan yde foreningstilskud. Fundraising. LAG Hedensted kan yde støtte. Lokalråd og foreninger kan fundraise. Renovering af Mindepladsen Kan danne projektgruppe og evt. lave arbejdsweekend. Kan udarbejde formidlingsmateriale. Fundraising. Evt. midler fra Lokale- og Anlægsfonden. LAG Hedensted kan yde støtte. Lokalråd og foreninger kan fundraise. Udbygning af stinettet Indgå dialog med jordejere om mulige stiforløb. Kan indgå aftale med jordejere om, hvor offentligheden må færdes og trampestier. Lokalrådene kan levere baggrundsviden til eventuelle informationstavler. LAG Hedensted kan søges om støtte. Spor i landskabet kan rådgive. Kan koordinere planarbejdet og yde hjælp under forhandlinger med lodsejere. Kan koordinere kommunens samlede stiplan. Lodsejere kan stille jord og markveje til rådighed. Lokale grønne partnerskaber, der administreres af Naturstyrelsen kan søges om tilskud. Kan prioritere afmærkning og information langs stiruter. Nabobyer kan engagere sig i fælles stisystem. Mølledammen Kan indgå dialog med kommunen om muligheden for at forbedre fiskemulighederne i dammen. Investorer kan opkøbe omdannelsesparate ejendomme og udføre nye projekter her gerne i dialog med lokalområdets borgere og kommunen. Kan indgå i dialog med borgere om bedre fiskemuligheder og eventuelt give tilladelser mv. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 11

12 Indsats: Trafik og infrastruktur Lindvedvej Linjeføring for omfartsvej Kragelund Skole Det gl. mejeri Båstrup og Gl. Sole Bredalvej Højmarksvej Enggårdsvej Ribevej Øster Snede Skole Gesagervej Løsning Veje Borgerne i Øster Snede og omegn oplever en del gener på grund af tung trafik på især Lindvedvej, Gesagervej, Højmarksvej og Ribevej i Øster Snede. Dette skyldes, at der kører mange lastbiler og større køretøjer, som følge af de erhvervsvirksomheder, der er i nærområdet. Desuden påpeges det, at der er problemer med for høj hastighed. Samme problemstilling er blevet nævnt på Fælledvej i Bøgballe og Kærvej i Gl. Sole. Borgerne foreslår, at der på vejene skal etableres hastighedssænkende foranstaltninger, såsom bump, chikaner eller fartgrænseskilte. For eksempel foreslås det, at der på Ribevej skal være en form for markering/ hævning af T-krydset ved den gamle Ribevej, da det menes, at et muligt nyt missionhus vil medføre trafik i området pga. en ny udkørsel til vejen. Strækningen Gesagervej - Lindvedvej gennem Øster Snede er optaget i trafiksikkerhedsplanens baggrundsrapport, der omfatter konkrete vejprojekter, der overvejes gennemført i planperioden frem til udgangen af år Projekternes gennemførelse er afhængig af de anlægsbudgetter, der afsættes til formålet. Løsningsforslaget for den aktuelle strækning omhandler etablering af byporte med midterhelle ved både den østlige og vestlige byzonetavle. Byzonetavlen på Lindvedvej vil i den forbindelse blive flyttet ca. 100 m nærmere Øster Snede. Der er i kommuneplanen markeret en linjeføring for en omfartsvej syd for Øster Snede, da vejene her er snoede med dårlige oversigtsforhold og er trafikerede. Vejene er trafikveje (vejklasse 1), dvs. de er en del af kommunens overordnede vejnet og skal betjene en større mængde biltrafik. Omfartsvejens præcise linjeføring er endnu ikke fastlagt. Eksempel på hævet og markeret flade. De beskrevne trafikale tiltag vurderes i det omfang de gennemføres at kunne løse størstedelen af de trafikale problemer på vejstrækningen Gesagervej Lindvedvej gennem Øster Snede. 12 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

13 Indsats: Trafik og infrastruktur Cykelstier og skoleveje Den kollektive trafik Det er af borgerne blevet påpeget, at der bør ske en forbedring af forholdene for fodgængere langs Enggårdsvej fra Kragelund Skole til det gamle mejeri, da vejens bredde og dårlige oversigtsforhold, gør strækningen utryg for de gående. Borgerne foreslår, at der etableres et fortov af stabilgrus, så strækningen markeres. Det er endda aftalt med lodsejeren, at inddrage noget af hans grund til formålet, samt at arbejdskraften kan leveres af byens Initiativudvalg. Der skal tages kontakt til afdelingen Vej & Park, såfremt borgerne ønsker at arbejde videre med dette projekt. Borgerne i Øster Snede og omegn mener ikke, at skolevejene er sikre, hvilket de er bekymrede for. Problemerne gør sig især gældende på vejstrækningen mellem Gl. Sole og Øster Snede, Højmarksvej, Ribevej omkring Øster Snede Skole samt vejstrækningen på Ribevej mellem Øster Snede og Løsning. Borgerne foreslår, at der bør etableres cykelsti langs de mest befærdede veje. Det foreslås endvidere, at der især omkring motorvejens af- og tilkørsler skal ske en markering af cykelstien, da flere bilister overser cykelstien/cyklisterne. Lyskrydset ved Gesagervej/Lindvedvej bør ændres, da det skifter for hurtigt, så børnene knap kan nå over. Der bør ske noget ved overgangen på Gesagervej ud for Mejsevej, da overgangen ikke respekteres af bilisterne. Desuden foreslås det, at en hævet/markeret flade ved indkørslen til Ribevej måske kan gøre det mere sikkert for de bløde trafikanter. Hedensted Kommune arbejder for at have sikre skoleveje for kommunens skolebørn, hvilket fremgår af trafiksikkerhedsplanen og kommuneplanen. Børnenes sikkerhed og tryghed vil blive prioriteret højt, når der sker fysiske ombygninger af vejnettet. Desuden iværksættes der en række bløde indsatser, såsom kampagner og motivering af skolerne til at danne skolepatruljer og lave færdselstræning. Der er ønske om, at den kollektive trafik forbedres med flere afgange og forbindelser. I Hedensted Kommune sker der løbende en justering af busruter gennem en koordineret ruteplanlægning af de regionale og lokale busser. Kig fra det gamle mejeri hen langs Enggård. Skoleelever på vej hjem fra skole ad Ribevej. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 13

14 Indsats: Trafik og infrastruktur Skema: Hvem kan gøre hvad? Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Veje Cykelstier og skoleveje Kan sætte farten ned! Kan tage hensyn til de bløde trafikanter, når de kører i området. Forældre kan træne/øve deres børn i at færdes i trafikken. Kan arbejde for, at kommunen prioriterer cykelstier omkring Øster Snede og omegn. Kan sætte farten ned! Skolen kan arbejde for at danne skolepatruljer på de overgange/kryds, hvor der er størst utryghed for de bløde trafikanter. Skolen kan afholde færdselstræning. Kan iværksætte en række indsatser for at hastigheden nedsættes. Kan iværksætte en række bløde indsatser. Når der sker fysiske ombygninger af vejnettet kan kommunen prioritere børnenes sikkerhed og tryghed højt. Kan prioritere og etablere anlæg af cykelstier. Kollektiv trafik Kan arbejde for, at kommunen prioriterer den kollektive trafik i Øster Snede og omegn. Midttrafik. Kan prioritere og etablere flere busforbindelser i Øster Snede og omegn. 14 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

15 Indsats: Byudvikling - Udbygning Tørring Ølholm Aale Rask Mølle Uldum Lindved Båstrup Gl. Sole Bøgballe Korning Kragelund Øster Snede Løsning Hedensted Daugård Daugård Station Ølsted Overordnede planmæssige forhold Der er flere planmæssige forhold, såsom love, cirkulærer, statslige udmeldinger og kommuneplanen, der kan have en indvirkning på byudviklingsmulighederne i Øster Snede og omegn. Stenderup Stouby Hornsyld - Bråskov Juelsminde Kommunens bymønster - rød cirkel: bycenter, orange cirkel: lokalcenter og blå cirkel: afgrænsede landbyer. Barrit Rårup Glud Kommuneplan 2009 Bymønster Kommuneplanen indeholder et bymønstrer. Bymønstret beskriver kommunens netværk af byer med henblik på en rollefordeling og et samspil mellem dem. Rollefordelingen er nødvendig, da ikke alle byer skal kunne det samme - alle services og funktioner kan ikke udbydes i alle byer. Hedensted Kommune består af 3 bycentre, 13 lokalcentre og 40 afgrænsede landsbyer. Hertil kommer de uafgrænsede landsbyer, som er de landsbyer, der ikke er udlagt i kommuneplanen. Ifølge bymønstret danner Øster Snede - Kragelund og Løsning - Hedensted tilsammen det største af kommunes tre bycentre. De 4 bydele ses som en sammenhængende by på grund af: - at bydelene i nord-sydlig retning stort set er smeltet sammen, hvilket gør, at der er en naturlig overgang mellem bydelene Øster Snede og Kragelund samt mellem bydelene Hedensted og Løsning. - at bydelene i øst-vestlig retning bindes sammen af motorvejen og erhvervsområderne langs den. Ifølge kommuneplanen er det fortrinsvis i by- og lokalcentrene, at byudviklingen skal ske. Bøgballe, Båstrup og Gl. Sole er afgrænsede landsbyer. Ifølge kommuneplanen skal der ikke ske en egentlig byvækst i de afgrænsede landsbyer. Byudviklingen skal her ske inden for de eksisterende rammer med afsæt i de eksisterende kvaliteter og i form af omdannelse og huludfyldning. Retningslinjer Kommuneplanen indeholder også flere retningslinjer med en række temaer, som kan være med til at sætte sin begrænsning for byudviklingen af Øster Snede og omegn i visse retninger. De væsentligste temaer, der kan få en indvirkning på byernes udvikling er vist på kortene på siderne 16, 19, 20 og 22. Derudover er der flere forhold omkring byerne, som ikke er medtaget på kortene, da de i denne sammenhæng ikke findes relevante. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 15

16 Indsats: Byudvikling - Udbygning Bøgballe, Båstrup og Gl. Sole I Bøgballe, Båstrup og Gl. Sole skal der ifølge kommuneplanen ikke ske en egentlig byvækst. Den form for byudvikling, byerne skal have hver især, skal derimod ske inden for landsbyafgrænsningen i form af huludfyldning og omdannelse. Udlagt i kommuneplanen til erhverv Bøgballe Planmæssige forhold Langs Bøgballe Bæk og Vester Ørum Bæk er udpegede naturområder og lavbundsarealer. Lavbundsarealerne er også udpeget som potentielt vådområde. Disse er udlagt for at sikre et sammenhængende strøg langs bækkene. På sigt kan det være en idé at udvide landsbyafgrænsningen i visse retninger i nogle af byerne. Det er dog i den forbindelse vigtigt, at det ikke drejer sig om en decideret byvækst, da den bør ske i Øster Snede - Kragelund. I det følgende er nævnt de relevante planmæssige forhold, der vurderes at kunne have en indvirkning på boligudbygningen i de tre byer samt, hvor udbygningen konkret kan/ønskes at være. Stort set hele Bøgballe ligger i område med særlige drikkevandsinteresser, kaldet OSD. I OSD må der ikke tillades placeret anlæg, erhverv, aktiviteter eller arealanvendelse, der kan true grundvandet. Arealanvendelse, der sikrer godt grundvand, skal fremmes. Naturområde Klimahåndteringsområde Fælledvej Bøgballevej Udlagt i kommuneplanen til blandet bolig og erhverv Bygaden Lavbundsareal og potentel vådområde Naturområde Store arealer syd og vest for byen ligger i klimahåndteringsområde, dvs. der er risiko for periodevise oversvømmelser som følge af klimaforandringerne frem til år Byudviklingen skal inden for dette område ske under hensyntagen til klimaforandringerne, og det skal forhindres, at området med tiden oversvømmes. Bomvej 16 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

17 Indsats: Byudvikling - Udbygning Bøgballevej Bygaden Område 1 Nye udstykninger Der er et forholdsvis stort areal inden for landsbyafgrænsningen, hvor der er mulighed for huludfylning (se område 1 på kortet). Dette område vurderes at kunne dække det behov, der er for nye udstykninger i en by af Bøgballes størrelse. Såfremt området bebygges vil Bygaden få mere karakter af en bygade. Når område 1 er bebygget kan det muligvis være en idé at inddrage et areal langs Fælledvej mellem landsbyen og Bøgballe Friskole (se område 2 på kortet). Såfremt området bebygges vil skolen blive knyttet tættere til landsbyen. Størstedelen af område 2 ligger inden for klimahåndteringsområde. Dette vurderes ikke at være et problem, såfremt der gøres tiltag for at forhindre, at området med tiden oversvømmes. Tiltagende kan være at stille skærpede krav til overfladevand og befæstelsesgraden, give mulighed for grønne tage samt udforme bygningerne så risikoen for oversvømmelse minimeres. Eksempelvis kan gulvniveauet hæves over grænsen for klimahåndteringsområdet, arealet kan terrænreguleres eller boligerne kan bygges, så de kan klare klimaforandringerne (dræn, fundament) eller noget helt fjerde. Område 2 Fælledvej Udbygningen af område 1 og 2 vil tilføre Bøgballe kvaliteter, da der vil blive en større sammenhæng i landsbymiljøet. Område 1 og 2 ligger i OSD. Da områderne vil blive anvendt til boligudbygning, vurderes det, at en udbygning her ikke vil få en indvirkning på grundvandskvaliteten. Principper for udbygningen I forbindelse med en udbygning langs Bygaden og Fælledvej (område 1 og 2) er det vigtigt, at bebyggelsen tilpasses byens bebyggelsesstruktur, så den bevares, da den giver byen autenticitet. Derfor bør ny bebyggelse placeres i en række med facaden ud mod vejen. Forhaverne bør fremstå med en græsrabat med enkeltstående træer og lave buske. Derved kommer forhaverne til at fremtræde med en åben karakter omkring vejen. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 17

18 Indsats: Byudvikling - Udbygning Græs Bygaden/Fælledvej Rabat Forhave Bebyggelse Have i en række Princip for, hvordan husene bør placeres i forhold til vejen. Bøgballevej I område 1 bør området udstykkes således, at der bliver et grønt areal inde bag bebyggelsen. Derved skabes der luft og afstand til bebyggelsen langs Bøgballevej. I område 2 kan der med fordel placeres et begrænset antal jordbrugsparceller. Jordbrugsparceller danner ofte landsbyens grænse mod det åbne land, hvilket stiller krav til indpasningen i både landsbyen og det omgivende landskab. For at sikre sammenhængen til landsbyen bør den nye bebyggelse placeres ud til Fælledvej i mest mulig sammenhæng med den eksisterende landsbybebyggelse. Den mest oplagte vejbetjening til parcellerne i område 1 og 2 vil være en overkørsel til hver parcel direkte fra henholdsvis Bygaden og Fælledvej. Dette skyldes, dels at bebyggelserne ligger ud til vejen, og dels at muligheden for at benytte de grønne arealer bag til vil blive svækket, såfremt der skal etableres en vej mellem husene og de grønne områder. Det er dog problematisk at have adgangsveje direkte fra vejene, da dele af vejtrækningerne er for smalle og der langs Bygaden er dårlige oversigtsforhold, grundet at vejen kurver. Derfor er disse adgangsveje ikke fundet helt optimale. Der vil først blive taget stilling til den konkrete vejadgang, når der foreligger et konkret projekt. Grønt areal til dyrehold mv. Fælledvej Område 2 Grønt areal Bygaden Bebyggelse placeret med facaden ud til vejen Område 1 18 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

19 Indsats: Byudvikling - Udbygning Båstrup Landsbyafgrænsningen - udlagt til blandet bolig og erhverv Bredalvej Båstrupvej Lavbundsareal og potentel vådområde Sole Bæk Planmæssige forhold Lige syd for byen langs Sole Bæk er der flere udpegede naturområder, der er udlagt for at sikre et grønt strøg langs bækken, og som så vidt muligt bør friholdes for bebyggelse. Det samme gør sig gældende lige nordøst for byen, hvor der er et lavbundsareal, som også er udpeget som potentiel vådområde. Båstrup er ifølge kommunens bymønster en landsby. Den enkelte landsby indgår også i en rollefordeling mellem kommunens øvrige landsbyer, da landsbyerne har forskellig størrelse, serviceniveau, potentiale mv. Her hører Båstrup til en af de mindre landsbyer. Dette er den væsentligste grund til, at der ikke skal ske egentlig udbygning i Båstrup. Nye bebyggelser bør ligge med facade ud til vejene, således at de tilpasses byens bebyggelsesstruktur. I Båstrup koncentrerer bebyggelsen sig om Bredalvej og Båstrupvej, men da vejene er trafikerede, vil en videre boligudbygning her være uhensigtsmæssig. En boligudbygning, hvor bebyggelsen placeres inde bag ved som et parcelhuskvarter vil svække byens bebyggelsesstruktur, da bebyggelsen ikke tilpasses strukturen. Byomdannelse og byforskønnelse Byudviklingen bør ske i form af byomdannelse og byforskønnelse. En decideret byvækst skal ske i selve Øster Snede Kragelund. Naturområde Hele Båstrup ligger endvidere i etområde med særlige drikkevandsinteresser, kaldet OSD. Området indgår desuden som en del af kommunens langsigtede drikkevandsområder. I disse områder skal udviklingen begrænses, og arealerne bør kun inddrages til udvikling, såfremt det er nødvendigt, hvilket ikke er tilfældet med Båstrup. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 19

20 Indsats: Byudvikling - Udbygning Gl. Sole Naturområde Lavbundsareal og potentel vådområde Område 1 Område 2 Toftegårdsvej Område 3 Kulturmiljø Kærvej Bredalvej 3-sø Landsbyafgrænsningen - udlagt til blandet bolig og erhverv Sole Bæk Planlægningszone for støj Motorvej E45 Planmæssige forhold Lige nord for byen langs Sole Bæk ligger flere udpegede naturområder, der er udlagt for at sikre et grønt strøg langs bækken, og som så vidt muligt bør friholdes for bebyggelse. Hele Gl. Sole ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser, kaldet OSD. Området indgår desuden som en del af kommunens langsigtede drikkevandsområder. I disse områder skal udviklingen begrænses, og arealerne bør kun inddrages til udvikling, såfremt det er nødvendigt, hvilket ikke er tilfældet med Gl. Sole. En stor del af Gl. Sole ligger inden for den særlige planlægningszone for støj, der er udlagt pga. støjpåvirkning fra Motorvej E45, der ligger ca. 300 m sydøst for byen. Dette betyder, at området inden for zonen ikke er velegnet til placering af støjfølsom anvendelse, såsom boliger, da området med stor sandsynlighed er støjbelastet. En stor del af Gl. Sole er udpeget til kulturmiljø pga. byens tidligere status som hovedsæde for de Stærke Jyder. Det betyder, at vi skal passe på de kulturhistoriske træk i byen og være særligt opmærksomme på ændringer i arkitekturen, bystruktur, veje og omgivelser. Ved Toftegårdsvej 4 ligger en lille dam, der er udpeget som 3 sø, dvs. den er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Dette betyder, at der i forbindelse med boligudbygningen skal tages hensyn til dammen. Nye udstykninger Der er et forholdsvis stort areal inden for landsbyafgrænsningen, hvor der er mulighed for huludfylning (se område 1 på kortet). Derudover er der enkelte mindre arealer, hvor der også er mulighed for huludfyldning. Der er ønske om en ny udstykning syd for Toftegårdsvej (se område 2 på kortet) og vest for Bredalvej (se område 3 på kortet). Der er flere forhold der gør, at disse udstykninger ikke skal etableres. Disse forhold er: - Gl. Sole er en landsby, og den egentlige byvækst skal ske i Øster Snede Kragelund. - De arealer, der er inden for afgrænsningen vurderes at være tilstrækkelige til at dække det behov en by af Gl. Soles størrelse har for nye udstykninger. - Område 2 har en uheldig placering i forhold til Motorvej E45, primært pga. støjforholdene. - Område 3 har også en uheldig placering, da byen ikke bør vokse ned mod ådalen langs Sole Bæk. 20 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

21 Indsats: Byudvikling - Udbygning Eksempel fra Påskegårdsallé i Ørum, hvor en bred græsrabat med enkeltstående træer og lave buske gør, at forhaverne kommer til at fremtræde med en åben karakter omkring vejen B Kærvænget A 18B A 36B 22A A 34B 22B 32A 32B A 30B 11 28A 28B Eksisterende sti Eksisterende bolig Toftegårdsvej 6 3-sø A Bredalvej 63B 65 61C A 6 7B Zone, hvorfra der skal være adgangsvej Mindeplads 81 Principper for udbygningen Adgangsvejen til område 1 skal ske fra hjørnet Toftegårdsvej og Bredalvej inden for den på kortet anviste zone. Vejadgangen skal placeres, således, at den tager hensyn til 3-10 søen, Mindepladsen og hjørnet af Toftegårdsvej og Bredalvej. Sidstnævnte skyldes, at der af trafiksikkerhedsmæssige årsager skal en vis afstand til hjørnet Toftegårdsvej og 12L Bredalvej. For at skabe en sammenhæng mellem det nye boligområde og den øvrige by, bør der etableres stier i området, der har forbindelse til det øvrige stisystem i nærområdet. 83 I forbindelse med udbygningen af området er det vigtigt, at bebyggelsen tilbasses byens oprindelige bebyggelsesstruktur, så den bevares. Derfor bør ny bebyggelse placeres med facaden ud mod vejen, så den tilpasses byens oprindelige bebyggelsesstruktur. Desuden bør forhaverne fremstå med en græsrabat med enkeltstående træer og lave buske. Derved kommer forhaverne til at fremtræde med en åben karakter omkring vejen. Udstykkes området derimod som et parcelhuskvarter á la Kærvænget vil byens struktur blive svækket. Dette skyldes, at denne type udstykning ikke passer ind i en landsby som Gl. Sole, men derimod i de såkaldte parcelhuskvarterer i de større byer. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 21

22 Indsats: Byudvikling - Udbygning Lindvedvej Øster Snede Bæk Gesagervej Øster Snede og Kragelund Planmæssige forhold Langs Øster Snede Bæk er flere udpegede naturområder, der er udlagt for at sikre et grønt strøg langs bækken, og som så vidt muligt bør friholdes for bebyggelse. Omkring Øster Snede Kragelund ligger områder med særlige drikkevandsinteresser, kaldet OSD, der også indgår som en del af kommunens langsigtede drikkevandsområder. Dette betyder, at udviklingen i visse retninger kan blive begrænset. Signaturforklaring Naturområder Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Linjeføring for omfartsvej Kirkebyggelinje Kirkens næromgivelser Kirkens fjernomgivelser Dige Fund og fortidsminde Gennem den sydlige del af Øster Snede Kragelund ligger vejstrækningen Agersbølvej, Lindvedvej og Gesagervej. Vejene er trafikveje (vejklasse 1), dvs. de er en del af kommunens overordnede vejnet og skal betjene en større mængde biltrafik. Vejene er snoede med dårlige oversigtsforhold samt trafikerede. Derfor er der i kommuneplanen markeret en linjeføring for en omfartsvej syd for Øster Snede, hvis præcise linjeføring endnu ikke er fastlagt. I den østlige del af Øster Snede ligger Øster Snede Kirke. Kirken er omkranset af en kirkebyggelinje samt en beskyttelseszone, kaldet kirkeomgivelserne. En udbygning inden for byggelinjen og zonen er ikke umulig, men der skal tages visse hensyn i forhold til placering af, udformning af og højde på ny bebyggelse. Uden for og i Øster Snede Kragelund er flere beskyttede jord- og stendiger, som er beskyttet mod tilstandsændringer samt enkelte arkæologiske fund og fortidsminder. Der skal i forbindelse med en eventuel byudvikling tages hensyn til digerne samt fund og fortidsminderne. 22 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

23 Indsats: Byudvikling - Udbygning Sort markering: Områder der er udlagt i kommuneplanen og delvis endnu ikke udnyttet. Rød markering: Områder, hvor der ønskes nye udstykninger og byomdannelse. A B 2 C Byudvikling I Øster Snede Kragelund findes der flere arealer, der er udlagt i kommuneplanen, men endnu ikke udnyttet/ bebygget. Disse arealer er vist med en sort ramme på kortet. Boligområdet Anna Knudsens Vej (A) er desuden lokalplanlagt og byggemodnet,og der er endnu 9 grunde samt et areal i midten til tæt/lav boligbebyggelse, der ikke er solgt. Nord for Anna Knudsens Vej ligger et område (B), hvor 5000 m 2 er reserveret til et muligt nyt missionshus. Område C ved Herredsvej er udlagt til erhverv. Det vurderes, at der indenfor de næste mange år ikke er behov for yderligere arealudlæg, grundet de mange ledige arealer i Øster Snede Kragelund. I fremtiden, når de ledige arealer er udnyttet, kan der blive behov for at inddrage yderligere arealer til byudvikling. Borgerne har ønske om 4 nye boligområder. Disse ligger vest for Højmarken/Mølleparken (område 1 på kortet), syd for Gesagervej (område 2 på kortet), ved den gamle ladfabrik (område 3 på kortet) samt nord for Lindvedvej (område 4 på kortet). Ønskerne vil i det følgende blive beskrevet og kommenteret. Kirken Kirkestien Øster Snede Bæk Område 1. Skovvej Dige Grøn kile langs kirkestien Grønt strøg mellem bækken og eventuelle nye boliger Vejadgang fra Skovvej ellerhøjmarksvej Højmarksvej Højmarken Område 1 Området er ikke udlagt i kommuneplanen. Det betyder, at det skal inddrages i kommuneplanen før området kan byudvikles. Hele området ligger inden for en beskyttelseszone omkring kirken, kaldet kirkens fjernomgivelser. Desuden ligger den sydlige del af området også inden for kirkebyggelinjen. Disse forhold betyder, at Haderslev Stift skal høres i forbindelse med planlægningen af dette boligområde. Såfremt stiftet kommer med en positiv tilbagemelding overfor placeringen af boliger det pågældende sted, kan der arbejdes videre med planen. I et forsøg på, at bygningerne tilpasses området og tager hensyn til kirken vil der blive stillede skærpede krav til bygningernes placering, udformning og højde. Den sydlige del af området ligger inden for det grønne naturstrøg langs Øster Snede Bæk. For at sikre det grønne strøg langs bækken bør den sydlige del af området ikke bebygges. Langs områdets østlige afgrænsning er et dige. Langs områdets vestlige afgrænsning er en kirkesti, der går fra Skovvej til kirken. Diget og kirkestien skal bevares. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 23

24 Indsats: Byudvikling - Udbygning Der bør udlægges en kile langs kirkestien samt en kile gennem området med afsæt i det grønne areal ved Højmarken. De grønne kiler bør blive integrerede rekreative dele af boligområdet. Der skal være stier i boligområdet, der bl.a. kobler sig på kirkestien. De grønne kiler og stierne betyder, at området bindes sammen med de øvrige områder/stier i nærområdet. Område 2 En del af det ønskede område kan ikke benyttes til boligområde på nuværende tidspunkt. Dette skyldes, at det er vigtig at sikre udlæg til en omfartsvej syd for Øster Snede samt adskille Øster Snede by og erhvervsområdet ved motorvejen med en grøn kile. Derfor skal områdets afgrænsning følge den udstrækning området har i Kommuneplan Vejadgangen skal enten ske fra Højmarksvej eller Skovvej gennem det i kommuneplanen udlagte areal nordøst for området, da det er eneste mulighed for at vejbetjene området. Gesagervej Erhvervsområde Ifølge Kommuneplan 2009 må området kun anvendes til åben/lav boligbebyggelse (parcelhuse) med en bebyggelsesprocent på maks. 30 og et etageantal på maks. 2. Anvendelsen til udelukkende åben/lav boligbebyggelse er fastlagt ud fra princippet om, at byer skal blive mere åbne i strukturen, hvor de afgrænses mod det åbne land, som er tilfældet med dette område. Den udstrækning området har i kommuneplanen Vejadgangen skal ske fra Gesagervej, da det er eneste mulighed for at vejbetjene området. Område Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

25 Indsats: Byudvikling - Udbygning Område 3 Hele området ligger inden for en beskyttelseszone omkring kirken, kaldet kirkens næromgivelser. Området er i dag bebygget, og mellem de eventuelle nye boliger og kirken ligger eksisterende bebyggelse. Det vurderes dermed, at de nye boliger ikke vil få en negativ indvirkning på kirkeomgivelserne. Området udgør den gamle ladfabrik, som i dag ejes af Lastas A/S. Der kan først ske byomdannelse, såfremt Lastas A/S flytter/lukker denne afdeling. Området vil være et godt sted at omdanne til et boligområde. Dette skyldes, at nærområdet primært består af boliger, samt området ligger centralt i byen med forholdsvis nærhed til fællesarealet ved Mølledammen, Statoil, busstoppestedet og Øster Snede Skole. Derfor vil det for eksempel være et godt sted for ældreboliger. Vejadgangen skal ske fra Lindvedvej, hvorfra der også er adgang til området i dag. Af hensynet til søbredden bør der mod søen være en zone, der friholdes for bebyggelse. Område 4 Området ligger inden for et udpeget naturområde, kaldet ny natur, der er udlagt for at sikre en sammenhængende natur langs Øster Snede Bæk. Område 4 er udlagt i kommuneplanen til byudvikling. Det vurderes, at opførelsen af boliger i området ikke vil få en negativ indvirkning på naturen, da der er tale om en form for huludfyldning. Af hensyn til søbredden bør der mod søen være en zone, der friholdes for bebyggelse. Hele området ligger inden for beskyttelseszoner omkring kirken, kaldet kirkens fjernomgivelser. Desuden ligger størstedelen af området også inden for kirkebyggelinjen. Mellem eventuelle nye boliger og kirken ligger eksisterende bebyggelse. Det vurderes dermed, at de nye boliger ikke vil få en negativ indvirkning på kirkeomgivelserne. En del af området er udstykket i to grunde med adgang fra Linvedvej (se delområde A på kortet). Der er kun mulighed for at inddrage resten af området til beboelse (se delområde B på kortet), såfremt der sker en byomdannelsen af område 3, da vejadgangen til delområde B skal ske gennem område 3, da det er eneste mulighed for at vejbetjene delområdet. Område 3 og 4 For at sikre en sammenhæng i denne del af byen vil det være en fordel, at udbygningen/omdannelsen i dette område sker på baggrund af en samlet helhedsorienteret planlægning for det på kortet gråmarkerede område. Område 3 og 4. Delområde B Område 4 Delområde A Lindvedvej Grønt zone mellem bækken/søen og eventuelle nye boliger Område 3 Øster Snede Bæk Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 25

26 Indsats: Byudvikling - Udbygning Erhverv Som tidligere nævnt er det fortrinsvis i Øster Snede Kragelund, at byvæksten skal ske og dermed også erhvervsudviklingen. Erhvervsarealerne ligger primært øst for Kragelund, hvorfra der er god forbindelse til det overordnede vejnet og motorvejen. Områderne mod øst må kun anvendes til lettere industri med en bebyggelsesprocent på maks. 40, et etageantal på maks. 2 og en bygningshøjde på maks. 12 m. Der er desuden mulighed for at etablere erhverv i de nedlagte landejendomme. Her er det vigtigt at påpege, at det kun er muligt at etablere mindre erhvervsvirksomheder, såsom videnserhverv og håndværksvirksomhed. Der er flere borgere, som har ytret ønske om en dagligvarebutik i området. Der er mulighed for at etablere en dagligvarebutik i Øster Snede Kragelund, såfremt der er en dagligvarekæde, der ønsker at etablere sig i byen. 26 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

27 Indsats: Byudvikling - Udbygning Skema: Hvem kan gøre hvad? Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Udstykninger i Bøgballe, Båstrup og Gl. Sole Kan lave strategi for markedsføring af byen for at tiltrække tilflyttere. Private jordejere kan byggemodne grunde på de privatejede arealer. Tilflyttere, der køber en enkelt grund. Investorer, der f.eks. køber og byggemodner flere grunde. Kan give zonetilladelse inden for landsbyafgrænsningen. Kan tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for område 2 i Bøgballe, da det endnu ikke er udlagt i kommuneplanen. Udstykninger i Øster Snede - Kragelund (bolig og erhverv) Kan lave strategi for markedsføring af grundene for at tiltrække investorer/tilflyttere. Private jordejere kan byggemodne grunde på de privatejede arealer. Tilflyttere, der køber en enkelt grund. Investorer, der f.eks. køber og byggemodner flere grunde. Rådgivnings- og konsulentfirmaer kan bidrage til planudarbejdelse mv. Kan tilvejebringe det nødvendige plangrundlag. Kan byggemodne kommunale arealer. Haderslev Stift skal være positiv indstillet overfor en udstykning af område 1 i Øster Snede, såfremt der skal være mulighed for at udstykke det (se endvidere side 23). Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 27

28 Indsats: Fællesskab og levevilkår Fællesskab og levevilkår Med udgangspunkt i ideerne fra interviews, skoleprojektet og ansøgningen er der fremkommet følgende stikord til ideer som kan være med til at skabe bedre fællesskab og levevilkår for alle borgere i lokalområdet. Tryghed Tryghed og fred er ord der går igen fra om lokalområdet. Gode naboer, et børnevenligt område, dejlig natur samt nærvær og omsorg indbyggerne imellem. Men derudover var der også nogle ønsker til udvikling af lokalområdet. Fællesskab og samarbejde Der blev givet udtryk for at man havde et godt fællesskab men også, at dette kunne styrkes i lokalområderne og på tværs af byerne. Der blev nævnt flere ønsker og ideer til fastholdelse af eksisterende samt udvikling af nye aktiviteter i området. Herunder aktiviteter som leg uden grænser, fællesspisning, Sct. Hans, Julearrangementer, loppemarked, åbent landbrug og andre åbent hus arrangementer mv. Foreningslivet kunne måske være knap så målrettet mod sport, kirke og skole og have fokus på et samarbejde på tværs. Også et samarbejde mellem de forskellige landbymiljøer i området blev nævnt som en mulighed for at kunne skabe nogle flere aktiviteter og muligheder, som de enkelte landsbyer ikke selv er istand til at skabe alene. Et samarbejde mellem landsbyerne vil skabe behov for et fælles forum- en hjemmeside, hvor aktiviteter kan opslås og ideer og synspunkter udveksles. Infrastruktur Der er langt til skole, fritidsaktiviteter og handlemuligheder, og der blev derfor givet udtryk for et ønske om bedre busforbindelser i lokalområdet. Børn og Unge Der blev givet udtryk for, at der kunne være lang afstand til børnepasning og dagpleje. En vuggestue eller stordagpleje med flere voksne var et ønske for at sikre kontinuitet i børnepasningen. Derudover blev der givet udtryk for et ønske om en overbygning på Øster Snede skole for at fastholde de unge i lokalområdet. Skoleprojektet I forhold til skoleprojektet og de unges ønsker (6. klasse i 2009/2010) blev der udtrykt ønske om: Legeplads En bedre, mere sikker og sjovere legeplads for de lidt større børn. Et forslag hertil kunne være en reklamefinansieret naturlegeplads ved Mølledammen. Eller måske en legeplads med svævebane og labyrint. Mølledammen Mølledammen gøres mere attraktiv til at fange fisk i ved bl.a. at - udsætte flere ørreder til fangst, - fange skallerne som forurener, optrække siv for at skabe flere fiskepladser. - oprydde og fjerne skrald rundt om mølledammen - renovere andehuset. Skolen Som ønske til en bedre skole for de unge blev der givet udtryk for et ønske om vandautomater til udendørs brug, nye borde, puder at sidde på, streetbanen laves om til en multibane, nyt og bedre legehus, bedre rengøring af køleskabe og toiletter samt bedre gulvtæpper. Idræt og klubhus De unge havde nogle ønsker til idrætslivet og klubhuset som gik på, - at der burde være rygning forbudt i omklædningsrummene, - en bedre sikring mod indbrud i klubhuset, - flere kugler til poolbordet, - øget indsats mod hærværk af tribuner på stadion, - at reparere skraldespandene, så affald ikke flyder, - nye lovlige mål, - nyt græs på boldbanerne evt. en fin kuntstofbane som kan bruges året rundt, - at renovere brusere og vandhaner i klubhuset samt loftet der i dag er fugtigt samt - en større hal i indendørs sæsonen så man ikke skal helt til Kragelund. Der blev også givet udtryk for et ønske om et konkret mødested for de unge, hvor de unge kunne være sammen og hygge sig. 28 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

29 Indsats: Fællesskab og levevilkår Skema: Hvem kan gøre hvad? Fællesskab og samarbejde Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Styrke samarbejdet på tværs af byerne Kan tage initiativ til samling af foreningerne. Foreninger og forskellige grupper kan forsøge at finde muligheder og former for samarbejde. Der nedsættes tværgående grupper som står for samarbejde og koordination. Udvikling af nye aktiviteter i området leg uden grænser, fællesspisning, Sct. Hans, julearrangement, loppemarked, åbent landbrug, åbenthus i foreningerne Kan tage invitere borgere og foreninger til fællesmøde for at diskutere, hvilken aktiviteter man vil arbejde for at etablere. Grupper af borgere og repræsentanter for foreninger og grupper kan stå for arrangementerne. Etablering af fælles forum - hjemmeside til at opslå aktiviteter mm. Lokalrådet kan stå for etableringen af et forum, hvor foreninger og andre kan deltage med nyheder og arrangementer mm. Foreninger og andre kan sørge for, at der kommer aktivitet på siden. Infrastruktur Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Bedre busforbindelser Kan sørge for at formidle viden om høringer, indsamle kommentarer og forslag. Kan videresende dem til den kommunale administration og Midttrafik. Midttrafik som fastlægger ruter og køreplaner kan gøres opmærksom på de konsekvenser ændringerne kan få for borgerne. Kan viderebringe borgernes kommentarer og indsigelser til Midttrafik. Hedensted Kommune kan arbejde for at sikre optimal dækning med udgangspunkt i de muligheder, der gives. Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn 29

30 Indsats: Fællesskab og levevilkår Børn og Unge Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune Etablering af vuggestue eller stordagpleje i området Kan formidle kontakten mellem forældre evt. ved at indkalde til møde for forældre mf. Forældre til småbørn kan inddrages/spørges for at få afdækket det reelle behov/ønsker om pasning. Daginstitutionsafdelingen kan inddrages i arbejdet, og præsenteres for borgernes ideer for løsninger. Etablering af overbygning på Øster Snede skole Skolebestyrelsen kan arbejde med ønsket og kan tage kontakt med skoleafdelingen for at få afdækket mulighederne. Skoleafdelingen orienteres om ønsker og forslag fra borgerne. Skoleprojektet Projekt Aktører Borgerne i lokalområdet Andre Hedensted Kommune En bedre legeplads mere sikker og sjovere for store børn Kan tage initiativ til dannelse af en gruppe, som kan udarbejde forslag til ny legeplads. Børn og forældre kan inddrages i projektet. Skolen og skolebestyrelsen kan inviteres til at deltage. Kan hjælpe med projektudvikling og fundraising. Mølledammen gøres mere attraktiv: - Udsætning af fisk - Fange skallerne - Optrækning af siv - Oprydning og fjernelse af skrald - Renovering af andehuset Lokalrådet kan tage initiativ til dannelse af en gruppe som udarbejder forslag til ny legeplads. Børn og forældre kan inddrages i projektet. Skolen og skolebestyrelsen kan inviteres til at deltage. Kan hjælpe med projektudvikling og fundraising. 30 Idékatalog til udviklingen for Øster Snede og omegn

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet.

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Idékatalog til udvikling for Ørum Daugård

Idékatalog til udvikling for Ørum Daugård Idékatalog til udvikling for Ørum Daugård Indhold Indhold Forord... 3 Beskrivelse af Ørum Daugård Byernes placering... 4 Landskabet... 6 Byernes historiske udvikling... 8 Analyse af området... 10 Indsats:

Læs mere

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016

BYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016 BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området.

TILLÆG 15. Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området. TILLÆG 15 Ændret afgrænsning af rammeområde 12-B-89, samt ændring af bestemmelser for udstykning og afstand til Møllebækken i området. Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 15 til Kommuneplan 2009-2020.

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013

Mejls. Orten. Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 Mejls Orten Tinghøj 20. TINGHØJ KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

LANDSBYKATALOG 2001/2002

LANDSBYKATALOG 2001/2002 LANDSBYKATALOG 2001/2002 IDÉKATALOG FOR BÅSTRUP INDHOLD Baggrund og formål...1 Status og udfordringer...2 Hidtidig planlægning...3 Båstrup i fremtiden...4 Handlingsplan/projekter...6 Organisation og støttemuligheder...inderside

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde

REFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 03 RØNDE. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 03 RØNDE INDHOLD D Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Følle 4 Skrejrup 8 SAMMENFATNING FOR

Læs mere

Bilag A. Vurdering af placeringsmuligheder

Bilag A. Vurdering af placeringsmuligheder Vurdering af placeringsmuligheder Placering omkring Tommerup St.: Placering omkring Tommerup St. er ifølge ansøger ikke en mulighed, idet transmissionsledningen er baseret på og dimensioneret for forsyning

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej og Sommerlystvej i Skejby. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej og Sommerlystvej i Skejby. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. november 2007 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 799, Erhvervsområde mellem Herredsvej

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015

Forslag til Ændring 2014.06. Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Februar 2015 Forslag til Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 7. til Kommuneplan 2013-2025. Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 Et erhvervsområde ved Barritskovvej. Forslag December 2014 Kommuneplantillæg nr. 7 Baggrund Kommuneplantillæg nr. 7 er udarbejdet for at bringe lokalplanforslag

Læs mere

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup

11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup 11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Tema 5: Trafik og sikkerhed

Tema 5: Trafik og sikkerhed Tema 5: Trafik og sikkerhed Under udviklingstemaet Trafik & Sikkerhed ønsker vi at arbejde med projektet indenfor forbedring af trafiksikkerhed, offentlig transport og forbedrede skoleveje. en for temaet

Læs mere

4. Rammeområderne for Tune Bydel

4. Rammeområderne for Tune Bydel 4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup

Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Tillæg nr 27 - Vindmøller syd for Gjurup Forslag Dato for offentliggørelse af forslag 10. april 2013 Høringen starter 10. april 2013 Høringen slutter 5. juni 2013 Redegørelse Med dette kommuneplantillæg

Læs mere

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg

Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg BILAG 3 TIL MILJØVURDERING KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 1 Bilag 3 Scoping af ændrede arealudlæg Der foretages i bilaget en systematisk gennemgang af planændringer og afledte miljøpåvirkninger. Dette bilag indeholder

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse

Forslag til Kommuneplan 2016. Redegørelse Forslag til Kommuneplan 2016 Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur Nærværende hæfte er udarbejdet

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby.

Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Energivej - erhverv. Ændring af kommuneplanområde 5. Stige. Næsby. Tillæg nr. 10 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Energivej - erhverv Ændring af kommuneplanområde 5 10 11 Stige 9 Korup 8 Næsby Tarup Bolbro 0 Bymidten 1 Seden 3 Vollsmose 7 6 Bellinge 2 Dalum

Læs mere

Forslag til Lokalplan nr. 543

Forslag til Lokalplan nr. 543 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Lokalplan nr. 543 For vindmøller ved St. Løgtvedgård Forslag til Tillæg nr. 9 til Kalundborg Kommuneplan 2009-2021 Forslaget er fremlagt fra den til den Indholdsfortegnelse

Læs mere

Centerområde Aastrupvej

Centerområde Aastrupvej 21 2013 Centerområde Aastrupvej Status Plannavn Baggrund og formål Kladde 21 2013 Centerområde Aastrupvej Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et invester ønske om at omdanne dele af de eksisterende

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe.

Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. Punkt 10. Opsamling på fordebat vedrørende byudvikling i Nibe. 2012-9609. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender, at der udarbejdes forslag til kommuneplantillæg

Læs mere

Forslag til køreplan 2015-16 for buskørslen i Hedensted Kommune.

Forslag til køreplan 2015-16 for buskørslen i Hedensted Kommune. Notatark Sagsnr. 13.05.22-P00-1-14 Sagsbehandler Lars Oksbjerre 12.2.2015 Indstillingsnotat Forslag til køreplan 2015-16 for buskørslen i Hedensted Kommune. Beslutningstema Udvalget for Fritid & Fællesskab

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Lillebælt, Avnsbæk, Sønderskov Bæk, Søkærgrøften, grøft ved Barrit. Plan Der etableres 2 nye kloakoplande i Barrit for 2 uudnyttede erhvervsområder.

Lillebælt, Avnsbæk, Sønderskov Bæk, Søkærgrøften, grøft ved Barrit. Plan Der etableres 2 nye kloakoplande i Barrit for 2 uudnyttede erhvervsområder. Kloakoplande AS VIG OG PØT SOMMERHUSOMRÅDE Kloaktype Hovedsageligt spildevandssystem (97 %), en mindre del separatsystem Oplandsareal 140 ha Recipient Kællingegrøften As Vig er generelt set uden regnvandssystem.

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side

Bredsten Balle. Udvikling i fællesskab. Bredsten Balle. registrering af. september 2009. side Bredsten Balle Udvikling i fællesskab registrering af Bredsten Balle side Bredsten kirke Bredsten Balle registrering af side Bredsten Balle - INFO Indbyggertal 2008 Hjemmeside Bredsten og Balle 1622 pers

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence

Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.

Læs mere

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG

Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Helhedsplan for området omkring Sorgenfri Station FORSLAG Indhold Intro side 2 Vision side 4 Området i dag side 6 Hovedidé side 8 Trafik side 14 Den videre proces side 15 Helhedsplanen er udarbejdet af

Læs mere

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper

By-og boligudvikling. Skitser til arealudlæg. Indhold. 1. Overordnede principper. Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper By-og boligudvikling Skitser til arealudlæg Indhold 1. Overordnede principper Model 1 Kompaktbyen-med skovtema Fordele og ulemper Model 2 Søbåndet - med bykant Fordele og ulemper Model 3 Nordbyen - med

Læs mere

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig

Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. marts 2015 Lokalplan 994, Boliger Skødstrup - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 994. Boligområde ved Lauritshøj

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015

Ændring Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted. Maj 2015 Ændring 2014.06 Vester Vedsted By, Vadehavscenter i Vester Vedsted Maj 2015 Ændring 2014.06 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Ændring 2014.06 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 19-02-2015 Forslag til

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: Bemærkninger

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 05 RYOMGÅRD, PINDSTRUP INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Attrup 4 Marie Magdalene

Læs mere

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag

Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 25. august 2015 Lokalplan 1007, Ketting Parkvej - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr.1007, Boligområde

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf

Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf i Kommuneplan 2010-2022 Ribe Bykerne, Ribe gl. Biograf September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 01-05-2012 Forslag til Ændring 2011.34 i kommuneplan

Læs mere