Kommuneplans tillægs forslag

Transkript

1 Kommuneplans tillægs forslag fra Erhvervslivet i Qaqortoq Efter borgermødet angående Teknisk Forvaltnings udlæg for kommuneplanen, ønsker vi med dette katalog at hjælpe og give vores tilkendegivelse for hvilke områder vi ønsker prioriteret. Netop prioriteringer mangler vi i udlægget. Der er for så vidt intet sted der markerer kommunens prioriteringer, anbefalinger eller forpligtelser. Planen virker mere som en ønskeseddel. Dette mener vi er alt for uambitiøst! Fra Erhvervslivet side skal vi anmode om at der bliver lagt intervalprioriteringer ind. Eksempelvis 5 10 og 15 års plan, hvor I som kommune går ind og anbefaler en kommende udvikling og forpligter jer selv til gennemføre de anbefalede punkter. Endvidere ønsker vi at ALLE beslutninger, ønsker, anbefalinger, prioriteringer og forpligtelser tager udgangspunkt i en fremadrettet, visionær og ambitiøs udvikling for hele regionen for øje!! Dette kan sagtens lade sig gøre med Erhvervslivet som partner. Både i høring, sparring og løsning! Kommunen bør forpligte sig til løbende at følge op på kommuneplanen. Der bør laves årlige redegørelser, der beskriver, hvad vi nåede og hvad vi ikke nåede. Er der ændret i planen / skal der ændres, så må budgetlægningen særligt på anlægssiden i vidt omfang rette sig ind efter kommuneplanen og opfølgningen heraf. Især dette sidste forsømmer kommunen. Derfor deler kommuneplanen ofte skæbne med så mange andre planer: Står og samler støv i reolen. Eksempelvis skriver et af vore medlemmer: Jeg giver ikke ret meget for en lang række flotte tilkendegivelser og politiske målsætninger, som vi også hører til ethvert vælgermøde. Målsætninger, vi stort set alle kan blive enige om. Jeg savner prioriteringer. I sagens natur må det blive ret overordnet i Kommuneplanen, men hellere det end slet ingen prioriteringer. Jeg har til eksempel set i de seneste 3, i alt fald mindst 2, godkendte kommuneplaner, Byplan , Kommuneplan og den nugældende plan for set, at det var en målsætning, at der blev lavet trafikregulering i dele af byen, og herunder er det besluttet, at der skulle udarbejdes en egentlig trafikplan. En sag af vel rimelig vigtighed, men alligevel glemt og overset. Måske fordi det er svært?

2 1/ Manglende offentliggørelse af plan inden vedtagelse Vi har forstået, at kommuneplanen ikke vil blive offentliggjort før kommunalbestyrelsen har godkendt planen. Herefter kommer planen i høring, og borgerne kan komme med indlæg til den offentliggjorte kommuneplan, og herefter skal kommunalbestyrelsen endeligt godkende planen. Det betyder, at hvis der bliver indarbejdet nogle ændringsforslag efter at planen er sendt i høring, vil befolkningen ikke have mulighed for at kommentere disse nye ændringer. Vi kan nu kommentere (dele af) planen ud fra hukommelsen fra gennemgangen på borgermødet, hvor der i Qaqortoq alene blev gennemgået planen for Qaqortoq by, men ikke planerne for Narsaq by eller Nanortalik by eller de enkelte bygder. Hele proceduren tyder på, at kommunalbestyrelsen glemmer, at vi nu er én kommune, og planerne for andre byer end dem vi bor i, er lige så vigtige for alle i kommunen. Der kan derfor være behov for "en ekstra runde", efter at planen er offentliggjort, således at alle de ændringsforslag, der bliver indarbejdet efter 1. høringsrunde, igen skal vedtages af kommunalbestyrelsen og herefter ud i en endelig høringsrunde. Eller det er måske slet ikke meningen, at der skal indarbejdes ændringer efter at planen er sendt? 2/ Frigivelse af områderne ved Storesøen og Kollegiers placering Der er nu planlagt at bygge 50 kollegieværelser så langt væk fra skolerne som muligt. I kommuneplanen er der ikke planlagt inddragelse af området fra Højskolen og ud langs søen. Området kunne anvendes til mange formål, f.eks. boligbyggeri, kollegiebyggeri, rekreative formål - f.eks golfbane, cykelbane og badeforhold, når nu der forhåbentligt bliver frigjort miljømæssige restriktioner efter at vandværket bliver renoveret og udvidet. Planen er på dette område ikke fremsynet nok. Der er nu planlagt at bygge 50 kollegieværelser så langt væk fra skolerne som muligt. Der er ikke skabt fodgængerforhold op til området, så alle elever og andre fodgængere kommer til at gå på vejen, med risiko for at blive klemt fast imod rækværket eller klippevæggen af en bil i glat føre. Alene transporten af 50 elever ad Nuiariaq hver morgen til kl 8 (plus alle andre beboer fra området), må give busselskabet, taxier og øvrige bilister nogle udfordringer. Dette bliver kun værre, hvis der også skal være erhvervskørsel ud til det nye erhvervsområde. Disse områders fremtidige tilkørselsveje bør indlemmes i den nye kommuneplan. Vi appellerer desuden også til at fodgængerforholdene er med i kommuneplanen som et akut punkt.

3 På sigt bør alt tung trafik til/fra Mestervej i stedet for søges fjernet/begrænset mest muligt. Ved flytning af eksisterende erhverv ved eksempelvis stenbruddet, kan området passende udlægges som Campusområde for skoler og uddannelses institutioner. Man kunne samle kollegier og fritidsaktiviteter i området. Her ville de være i umiddelbar nærhed af skolerne, og der vil ingen generende trafik eller miljøfarligt hverv være. Et medlem skriver: Og det giver mig anledning til at fremdrage et forhold, som der ganske vist er talt noget om i kommunalt regi og også i meget beskedent omfang (kortbilag over område A10) fremgår af den gældende kommuneplan: Vejen til det nye byområde. Området er efterhånden en del udbygget, og trafikken er tiltagende, og en del heraf er tung trafik, som med nye erhvervsområder kun kan blive forstærket. Jeg har sagt det før, men alligevel igen: At lodse al den trafik ad Nipinngaaq og forbi blok 6 og en legeplads! er himmelråbende forkert. Så nu må en anden vej etableres, eller i det mindste medtages i planen Man burde generelt indlemme fodgængere, og særligt små skolebørn, i den nye kommuneplan. Hel området ved skolerne er i dag et ragnarok af små børn, biler og anden tung trafik. Det ville måske være en ide at lave decideret skole stier UDENFOR den eksisterende trafik. Det kunne gøres ved at lave overgange over elven, eksempelvis implementere de farlige røroverbæringer ved vandværket, så de blev beskyttet og børnene fik en sikker overgang til skolen. Og selve børneafleveringerne ved folkeskolen burde indtænkes i den nye plan. Hele løsningen af elev trafikken på hverdagsmorgenerne vil også lette erhvervskørslerne, særligt med tanke på de tunge entreprenørmaskine, der står i skærende kontrast på vejene med små med skoletasker. Sammen med erhvervslivet bør der kunne tænkes helhedsløsninger for den fremtidige trafik. Helst INDEN der sker en ulykke. Erhvervsarealer Placeringen af erhvervsarealer viser, at dette område (fortsat) er nedprioriteret i Qaqortoq. Den første betingelse for, at nogle kan placere erhverv i byen er, at der er fysiske muligheder for en placering, hvor el, vand og kloakforhold er i orden fra dag et. Placeringen af kommende erhvervsarealer bør ikke tænkes placeret ved siden af et boligområde, da det ikke kan undgå at give støj-, røg- og/eller lugtgener på et tidspunkt. Vi har før anbefalet at det kommende erhvervsområde lægges ud i baglandet omkring Saltsyderiet. Dette område bør udlægges i parceler så kommende og eksisterende virksomheder kan få et område der er tiltænkt industri, virksomheder og erhverv. Og som man må formode har sit eksistensgrundlag et langt stykke ud i fremtiden. Derved viser kommunen også sit engagement for at lokke yderligere virksomheder til byen. Ved etablering af de nye erhvervsområder, og en gulerod til eksisterende virksomheder om at tilegne sig bedre og større arealer til deres forretning, frigiver jo også arealer inde i byen. Eksempelvis ved Heliporten, ved stenbruddet og ude ad strandvejen. Dette giver jo også helt perspektiver i byplanlægningen.

4 Generelt mener vi at man kommunalt burde være forgangs kommune i henhold til virksomhedspleje. Hvis vi oprigtigt tror på at Erhvervslivet skal være med til at få denne region til at blomstre, må erhvervslivet også inddrages i planlægningen, og kommunen må vise sig som en erhvervsvenlig by. Lufthavnsvejen Kommuneplanen savner en mere langsigtet planlægning af linjeføringen. Placeringen af vejen lige forbi 3-4 skoler syntes i hvert fald voldsom uhensigtsmæssig. En placering af lufthavnsvejen på modsatte side af Storesøen vil give en mere hensigtsmæssig struktur i byen, og åbne op for de store arealer ud langs søen, (der ikke ligger i skygge 4-5 måneder om året), også jævnfør ovenfor om byggeri og/eller rekreative formål mv. Sandsynligvis skal Pissifiks butik-anja og "husvildebarakken" væk for at give plads til vejen ud mellem fodboldbanen og søen, men det er en lille pris, i forhold til at lede alt trafikken forbi skoleområdet. Som udgangspunkt mener vi at kommunen nu bør lægge sig fast på én lufthavnsløsning og dertil også én vej derud. Dette vil i betydelig grad lette kommende planlægning at der er en enig og konkret løsning på området. Og endda begynde at udvikle områderne ud af mod det vedtagne område, så at kommunen ikke bliver blot hensætter sig i en afventende tilstand. Gør vi ikke noget nu, og selv sætter gang i udviklingen, uanset hvor små skridt der tages, ender det med at vi blot bliver tilskuer til Selvstyrets præmisser. Mineprojekter Der er kun forventet to mineprojekter i kommunen inden 2022, jf. borgermødet i Qaqortoq. Hvis man ser på kort fra NunaGIS, er der flere mineprojekter undervejs, blandt andet på Isortoq halvøen. Forventes Isortoq projektet ikke at blive realiseret inden 2022, eller er kommunen imod dette mine projekt? Hvordan harmonerer mineplanerne med rensdyr avlen på halvøen. Kan begge dele lade sig gøre? Skulle en egentlig mineraludvinding realiseres i nogle af projekterne bør der være et væsentligt større samarbejde og engagement mellem kommunen og mineindustrien. Der bør være et rådgivende organ, sammensat af kommunale, erhvervslivets og mineindustriens repræsentanter til at komme eventuelle problemstillinger i forkøbet. Det kan forventes at den kommende industri skal bruge endog meget store arealmæssige områder, til selve minen, bearbejdnings- og udskibningsanlæg og tilkørselsforhold. Disse kan med rettidig omhu for øje sagtens planlægges nu, og indlemmes i vore fremtidige planer for områderne. Det bør ikke være modsatrettede interesser mellem den kommende industri, erhvervslivet og kommunen. Faktisk er

5 det bindende nødvendigt allerede nu at få fasttømmeret et gensidigt samarbejde så eventuelle misforståelser og manglende engagement kan elimineres. Turisme Turismen er, ligesom mineerhvervet, et potentielt økonomisk bæredygtigt erhverv. Der findes allerede i dag gode operatører og et relativt godt samarbejde herom. Hvad der desværre mangler er, udover en general ambitiøs strategi, også konkrete turistprodukter og forbedrede tilgangsforhold til seværdighederne. Vi må spørge os: hvad er det vi egentlig vil med turismen i kommunen? Et medlem skriver: Vi har haft "fornøjelsen" af at besøge Kirkeruinen nogle gange i løbet af sommeren, sammen med nogle feriegæster. Det var en yderst tvivlsom oplevelse i fugtigt vejr at gå rundt i rent ud sagt fårelort til anklerne, både inde i selve ruinen, men også rundt om den. Det er muligt, at det er et lidt mindre problem efter en længere periode med tørvejr, men alligevel. Det er urimeligt, at vi tillader et historisk monument anvendes som fårestald og mødding. Vi behøver næppe at drømme om UNESCO s Verdens Naturarvs liste, når vi lokalt mangler helt basal respekt for fortidsminder Sydgrønland er et fantastisk sted. Vi har de Varme Kilder, Upernaviarsuk, Indlandsisen og Walsøe Kirkeruin. Dog kan man sige disse seværdigheder er blevet os foræret. Derfor burde man supplere sine turisttilbud med en kontinuerlig udvikling af produkter. Et rigtigt godt eksempel er Sten & Menneske som i den grad har taget både det internationale og det nationale og kombineret det i et produkt. Det burde i langt højere grad udnyttes. Andre lande har udviklet produkter med ikke kun turismetilfredsheds for øje, men også for at kunne sende et signal om besøgsværdien i et område. Man kan enten lette tilgangen til eksisterende seværdigheder, eller man kan udbygge sine tilbud. Eller, som vi anbefaler, kan man gøre begge dele. Vi skal i langt højere grad inddrage vore strategier og udviklingsmuligheder for turismen i den kommende kommune plan. Der er nemlig masser man kan gøre. Vi vil supplere dette punkt til EFTER turismeseminaret i Qaqortoq d december. Derved er forslagene fra den kontaktflade der har den største erfaring på området. Men hurtige skud fra hoften kunne være: Et let adgangs udkigspunkt ála den World of Wonder søger i øjeblikket En Inuit landsby (de fleste byer har bare en hytte eller to) beliggende mellem de tre byer. Udvikling af de varme kilder segmentet. Eventuelt med mulighed for anlæggelse af et hyttekompleks i gå afstand fra kilderne.

6 Udbygning af et stisystem ála Marguerite ruten i DK, i alle tre byer. Etablering af et grønt område med toilet og bad faciliteter til rygsæk turister. Adgangen til faciliteterne skal selvfølgelig tilkøbes, eventuelt gennem turistkontorerne. Kolonihaver, legepladser og svømmehal Et medlem skriver: Kolonihaver! Kunne der ikke udlægges arealer hvor folk der bor i lejligheder havde mulighed for at have et lille stykke jord til dyrkning af blomster, roer, kartofler, rabarber m.v., det kunne måske være godt at have ansvaret for sådan et lille projekt Det er måske slet ikke en dårlig ide. Man kunne forestille sig området efter skydeklubben, hvor der er gode jordarealer. Ideen kunne udvikles til enten kun at være jordbesiddelser som beboer i lejlighedskomplekser kunne leje sig billigt ind til, eller man kunne udvikle ideen til også at omfatte små hytter ála dem der findes i DK. Faktisk kunne det, hvis det blev grebet rigtigt an, også blive et seværdigt turistmål. Kommunen kunne projektere og bygge nogle få hytter og jordlodder i området, og se om der var interesse for ideen. Derefter kunne man sagtens forestille sig en udbygning af området. Derudover bør der i kommuneplanen gøres et seriøst forsøg på at indlemme vores fremtidige skatteydere, børnene. Der burde laves et ambitiøst projekt på etablering af lege pladser i samtlige bydele. Man kunne lave dem tema orienterede, så at hver legeplads havde sin charme. Man kunne indgå et samarbejde med en leverandør af legepladser. En erhvervsmand har før tilbudt at betale for at en legepladsarkitekt kom op, så han i samarbejde med kommunen, kunne lave et oplæg til disse pladser. Eventuelt med et finansieringsforslag. Dette blev fejet af bordet. Endvidere burde man måske neddrosle sine lidt urealistiske svømmehalsplaner, og i stedet koncentrere sig om at etablere et åbent svømme bassin, eksempelvis et inddæmmet område af storsøen, så at de utroligt mange badende børn kan få et sikkert og opdateret sted at lære at svømme. Man kunne forestille sig at projekteringen skete med legepladsarkitekten. Kommune kujalleq Flere af forslagene kunne sagtens indlemmes i de øvrige byer. Og uagtet at vi også havde forslag specifikt hhv Nanortalik og Narsaq og Narsarsuaq, mener vi at det må være en sag for det lokale erhvervsliv. I respekt for IKKE at komme til at modarbejde deres ønsker og intentioner, holder vi os til Qaqortoq By og nærmeste omegn. M.V.H. Erhvervsforum Qaqortoq