Bebyggelsestype. Gamle købstad huse. Figur Fjernvarmeforbruget fordelt efter bebyggelsestype (Marling og Knudstrup 1998)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bebyggelsestype. Gamle købstad huse. Figur 5.3.1 Fjernvarmeforbruget fordelt efter bebyggelsestype (Marling og Knudstrup 1998)"

Transkript

1 5.3 Bymiljø Ressourcer i byen I byområder koncentreres samfundets omsætning af en række væsentlige ressourcer. Byområdernes tæthed betyder, at energi og ressourcer kan udnyttes mere effektivt blandt andet i kraft af kollektive løsninger (Figur 5.3.1). Samtidig er det gennemsnitlige energi- og ressourceforbrug er typisk lavere pr. indbygger i de tætte byer end i de åbne bebyggelser og på landet. Fjernvarme forbrug pr. kvm i m3 pr år. Bebyggelsestype Parcelhuskvarterer Blandede villabebyggelser Ældre villabebyggelser Række- og dobbelthus-bebyggelser Tætte og lave bebyggelser Række- og dobbelthus-bebyggelser Nyere betonetagehus-bebyggelser Nyere etagehus bebyggelser infill, Stok,-vinkel og karré-bebyggelser Karrébebyggelser Fjernvarme forbrug pr. kvm i m3 pr år. Gamle købstad huse ?? Figur Fjernvarmeforbruget fordelt efter bebyggelsestype (Marling og Knudstrup 1998) Energiforbruget til rumopvarmning er faldet med 10% fra 1980 til Faldet er sket på trods af at det opvarmede areal i samme periode er vokset med næsten 19%. Energiforbruget til opvarmning pr. m 2 er i perioden 1980 til 1999 derfor faldet med 24%. Dette skyldes dels forbedring af boligernes isolering, dels udskiftning af gamle oliefyr med mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer (Energistatistik 99). 1

2 Figur Nettoenergiforbrug til rumopvarmning (Energistyrelsen, 2000) I byområderne er de kollektive forsyningssystemer blevet dominerende hvilket har fremmet energieffektiviteten i disse områder. Oliefyr var generelt dominerende frem til midt i 1980 erne, hvorefter fjernvarme blev den mest udbredte varmekilde. Nationalt fordeler de i alt 2,5 millioner varmeinstallationer sig således: Fjernvarmeinstallationer 57%, oliefyr 20%, naturgasfyr 13% og andre, herunder elvarme, 10% (Energistatistik 99). I byer som København og Odense er fjernvarmeandelen dog helt oppe på 85-90%. Forsynings kilde Brændsels type København 1997 København 1997 Fjernvarme Centralvarme-Egen Ovn VarmePumpe Centralvarme-Fælles El Gasradiator ingen varme 0 1 Km Elektrisitet Olie Kul Andet 0 1 Km Figur 5.3.3: I den tætte by, som her København, er fjernvarmeudbygningen næsten fuldstændig. Der er sket en svag stigning i husholdningernes affaldsproduktion fra 1995 til Der er store variationer i affaldsproduktionen bykvartererne imellem. Generelt ses en højere affaldsproduktion 2

3 pr. husstand i åbne bebyggelser som villakvarterer og i de almene boligbebyggelser, end i fx kvarterer, hvor der både bor unge og ældre som fx etagehusbebyggelser. Til gengæld bevirker flere personer i hustanden i villakvarterene, at affaldsproduktionen pr. person er lavere end i nogle af etagehusbebyggelserne (Marling og Knudstrup 1998 og Jensen 1996). Det, der karakteriserer kollektive forsyningssystemer i højt urbaniserede områder er, at byens kredsløb nu er usynlige når det gælder vand, spildevand, affald og energiforsyning. Dette har, ud fra et hygiejnisk og rationelt synspunkt, været fornuftigt, men betyder samtidig at vi i dag har store åbne kredsløb i vore byområder og en lav bevidsthed både om hvor vores affald forsvinder hen, og hvor store mængder vi i virkeligheden producerer. Samtidig er byområderne karakteriseret af en høj befæstelsesgrad, hvilket reducerer muligheden for nedsivning til grundvandsbassinerne. Dette intensiverer problemet med faldende grundvandsspejl som følge af den overudnyttelse af grundvandet, som ses i nogle af byområder. I byøkologiske forsøg har man forsøgt at lukke byens kredsløb lokalt, fx i forbindelse med lokal affaldshåndtering, regnvandsnedsivning, lokal energiproduktion med aktiv solvarme, solceller, osv. Forsøgene har vist, at det kan lykkes at lukke flere af kredsløbene lokalt. Der kan dog være en konflikt mellem disse lokale løsninger og de kollektive systemer. Aktiv solvarme, der producerer varmt vand ved solpaneler er især betydelig i sommermånederne, hvor man i områder med et kraftvarmeværk, nærmest får det varme vand gratis, som spildprodukt af elektricitetsproduktionen. Andre varmeværker anvender affald i varmeproduktionen. Derfor kan der opstå en konflikt, hvis man ønsker en lokal recirkulation af affaldet. Mulighederne for at etablere lokale kredsløb for vand og organisk affald er afhængige af de stedlige naturressourcer, også i byområderne. En kortlægning af disse ressourcer er derfor afgørende for hvilke konkrete muligheder for etablering af kredsløb, der kan bidrage til de tilstræbte helhedsløsninger. Lokale jordbunds- og hydrologiske forhold er fx afgørende for valg af løsning i forbindelse med afledning af overfladevand. Desuden skal forskellige muligheder i forbindelse med affaldshåndtering og affaldsbehandling afvejes for at finde de komponenter, der tilsammen giver den optimale løsning. Lokal håndtering af det organiske affald kræver ifølge undersøgelser min. 4 m 2 friareal pr. beboer (Reeh 1996). Dette vil typisk betyde, at lokal kompostering af organisk affald er urealistisk i tætte byområder som fx brokvartererne. Luftforurening i byer Luftforurening i byerne forårsages af industrielle udslip herunder energianlæg og trafik. Udover de lokale forureningskilder påvirkes luftkvaliteten i byerne af den fjerntransporterede luftforurening. I byerne skelnes mellem luftkvaliteten i gadeniveau og bybaggrunden over tagniveau. I gadeniveau er det trafikken, der er den primære kilde til forureningen, mens det i tagniveau er en kombination af alle kilder. I gadeniveau har de meteorologiske forhold meget stor betydning for hvordan luftkvaliteten bliver og derfor får gadens orientering (øst-vest eller nord-syd) og i det hele taget gadens og husenes form stor betydning. Luftkvaliteten på det ene fortov kan være meget forskellig fra det andet (Figur 5.3.4). Det er fundet ved detaljerede målinger og sammenhængen er bekræftet ved beregninger med en såkaldt gadeluftmodel (Solvang et.al, xxxx).. Figur Illustration: Målte og beregnede koncentrationer af luftforurening på begge sider af Jagtvej i København (Solvang et.al., xxxx). Luftkvaliteten i de danske byer findes ved målinger i København, Odense, Århus og Ålborg, hvor der er målinger både i gadeplan og over tagniveau. De størrelser, der måles, er svovldioxid, kvælstofoxider, kulmonoxid, kulbrinter (herunder benzen), ozon, bly og fine partikler (jvnf. Kapitel 2.3). De senere års målinger har vist en generel forbedring af luftkvaliteten i byerne. Forbedring af røggasrensning, anvendelse af renere brændsler (herunder renere benzin) og indførelsen af katalysatorer på biler har været de primære årsager til forbedringerne. For NO 2 er 3

4 de målte koncentrationer i alle tilfælde under den gældende grænseværdi på 200 µg/m 3 for 98- percentilen. Afstanden til de vejledende værdier efter de nugældende regler er ikke stor og WHOs vejledende værdi og en kommende EU fastsat grænseværdi for årsgennemsnittet på 40 µg/m 3 var i 1999 overskredet i København. Niveauet for NO er betydeligt reduceret siden begyndelse af 1990 erne, hvor katalysatorer på nye personbiler blev indført. Der kan ligeledes konstateres en svagt faldende tendens for NO 2, men reduktionen er ikke så stor som for NO. Det kan skyldes, at dannelse af NO 2 i gaderum i væsentlig grad er bestemt af ozonkoncentrationen. Forureningen med SO 2 er klart faldende i Danmark. De målte koncentrationer var mere end en faktor 10 under grænseværdierne og mere end en faktor 5 under den i EU gældende vejledende værdi. De målte koncentrationer ligger også langt under de nye grænseværdier. Det største fald skete omkring , hvor svovlindholdet i olie blev begrænset. Bedre røgrensning, indførelse af naturgas og en fortsat reduktion af svovlindholdet i bl.a. olieprodukter har desuden bidraget til den positive udvikling i svovlforureningen. De målte ozonværdier var i 1999 som tidligere næsten ens over hele landet. Ozondannelsen over Danmark er næsten uden betydning. Langt den største del af de målte ozonkoncentrationer skyldes transport over Danmark fra lande, der ligger syd og vest for landet. De største koncentrationer forekommer i sommerhalvåret i perioder med varmt og solrigt vejr. I et tilfælde i 1999 blev der målt en ozon koncentration, som var højere tærskelværdien for hvornår befolkningen skal informeres om forhøjede ozon niveauer. Den største bekymring vedrørende luftkvaliteten i byerne er nu forureningen med partikler (jvnf. Kapitel 2.3.2: Tema om Partikler og luftforurening). Partiklernes oprindelse er hovedsageligt trafikken. Partiklerne kan være støv og jord, der hvirvles op, men kan også være svovl og kvælstofforbindelser fra udstødningsgasser, som ved kemiske reaktioner i atmosfæren omdannes til partikler. Partiklerne har forskellig størrelse alt efter hvor de kommer fra, idet de støvpartiklerne er store, hvorimod de kemisk dannede partikler er små. De mindste partikler kaldetdeultrafineansespånuværendetidspunktforatværedemestproblematiskerent helbredsmæssigt. De stammer især fra udslip fra benzin- og dieseldrevne biler. Katalysatorer på benzinbiler og filtre på dielsedrevne biler og lastbiler reducerer effektivt udslippet eller dannelsen af partikler, også de ultrafine partikler. Partikelkoncentrationen er faldet over de sidste 10 år som resultat af lavere udslip af svovl- og kvælstofforbindelser og indførelse af katalysatorer på benzinbiler. Målingerne for 1999 viste at der ikke var overskridelser af den gældende grænseværdi. Disse er imidlertid under revision, således at der kommer nye grænser fra 2005 og fra Grænseværdien gældende for 2005 er overskredet i flere tilfælde, når der sammenlignes med målingerne for Forurenede grunde Omkring 63% af alle registrerede forurenede grunde i Danmark ligger i byzonen. Der er en høj tæthed af forurenede grunde i de tætte byområder med etageejendomme, både i tidligere og nuværende erhvervsområder og i områder, hvor der både er boliger og erhverv.(figur 5.3.5).Men der er faktisk også forholdsvis mange parker og legepladser, hvor der er registreret jordforurening på lokaliteten. 4

5 Natur og Miljø, 2001, Udkast 5

6 Figur 5.3.5: De forurenede grunde ligger tæt i nogle delområder af byen, som fx. i de ældre erhvervsområder. De registrerede forurenede arealer er typisk, gamle industrigrunde, lossepladser, benzintanke osv (Figur 5.3.6). De mest almindelige jordforureninger er olie- og benzinrester, tjære, opløsningsmidler og tungmetaller. Nogle forureninger, eksempelvis benzin og opløsningsmidler, er mobile. Disse forureninger spredes nemt i jord og vand, og udgør derfor en risiko for forurening af grund - og overfladevand. Andre forureninger er mere eller mindre immobile, eksempelvis tjære og tungmetaller. Disse forureninger har tendens til at fastholdes i den jord, hvor de én gang er spildt. Hvis mennesker kommer i direkte kontakt med den forurenede jord, fx gennem børns leg, kan de forbindelser udgøre en sundhedsrisiko. Der kan også være risiko for det biologiske liv i jorden. Endelig kan nogle forureninger, især opløsningsmidler, afdampe til atmosfæren og medføre indeklimaproblemer. Figur xxx Nyere og gamle forureninger opgjort på arealanvendelse Nyere forureninger Gamle forureninger Bolig og institution Industri, kontor og erhverv Andet, herunder ubenyttet 0% 50% 100% % Amternes edb-beretning Figur Nyere og gamle forureninger opgjort på arealanvendelse (Amternes edb-indberetning). Udover de registrerede forurenede arealer, sker der en jordforurening af overfladejorden i byområdernepga.diffusekilder,bl.a trafikognedfaldfraskorstene.ietbyområdesom København har man undersøgt udvalgte repræsentative bydele for bly og Benz-a-Pyren. Det viste sig, at over halvdelen af jordprøverne havde et indhold af bly som overskred jordkvalitets kravene (Miljøkontrollen1999). I en by som København er en anden kilde til jordforurening den fyldjord, som man har anvendt i forbindelse med udbygningen af forskellige byområder. Jordforureningen i byområderne er miljømæssigt problematisk, fx i relation til grundvandet. Men de sundhedsmæssige implikationer vedrører også den direkte kontakt, da der fx er boliger beliggende på tidligere gasværksgrunde, kolonihaver på affaldsdepoter, børneinstitutioner og legepladser på arealer berørt af jordforurening. I Københavns kommune er 35 daginstitutioner og 11 offentlige legepladser placeret på tidligere industrigrunde. (Miljøkontrollen,1999). Hvert år udføres i størrelsesordenen 1000 oprydninger. Tabellen viser, hvor mange oprydninger der påbegyndes pr. år, fordelt på de forskellige oprydningsordninger. Der er vist data fra årene 1997, 1998 og

7 Tabel De hyppigste kilder til forurening af grunde omfattet af Affaldsdepotloven ("gamle" forureninger) og nye forureninger (kun ). Omfatter ikke forureninger tilmeldt OM.(Amternes edbindberetning) Virksomhedstype Gamle forureninger Nye forureninger Antal % Antal % Fyld- og lossepladser ,0% 169 6,6% Benzin- og ,4% 212 8,3% servicestationer Andre virksomheders 560 9,0% ,2% oplag af olie o.l. Autoreparationsværksted 342 5,5% 158 6,2% er Renserier 329 5,3% 27 1,1% Gasværker 172 2,8% 4 0,2% Skrotpladser og 207 3,4% 48 1,9% produkthan-del Jern- og metalstøberi og 221 3,6% 78 3,0% industri Maskinindustri 228 3,7% 63 2,5% Asfaltfabrikker 133 2,2% 9 0,4% Galvaniseringsanstalter 136 2,2% 9 0,4% m.v. El-, gas og 171 2,8% 30 1,2% varmeforsyning Kemisk industri 107 1,7% 33 1,3% Træ- og møbelindustri 58 0,9% 33 1,3% I alt ,5% ,6% Ved nyere forureninger forstås forureninger, der er sket efter starten af 1970 erne. Disse forureninger var ikke omfattet af den offentligt finansierede oprydning i henhold til affaldsdepotloven. En stor del af de nyere forureninger, som er ryddet op, er forholdsvis små forureninger, eksempelvis fra utætte villa olietanke (Tabel 5.3.5).. Efter 1. januar 2000, hvor affaldsdepotloven blev afløst af jordforureningsloven, er de nyere forureninger med i den offentlige indsats. Det sker dog først, når myndighedernes påbudsmuligheder over for forurenerne er udtømte. Tabel Antal lokaliteter, hvor der er startet oprydning opgjort på ordning(amter og kommuners indberetning til Miljøstyrelsen ROKA database, samt oplysninger fra Oliebranchens Miljøpulje, Banestyrelsen og Forsvarets Bygningstjeneste). Ordning Offentligt finansieret i henhold til affaldsdepotloven Værditabsloven Frivillig oprydning i henhold til affaldsdepotloven Nyere forureninger Oliebranchens Miljøpulje DSB/Banestyrelsen Forsvaret I alt

8 Støj Støj er uønsket lyd, og opleves som en af de største miljøbelastninger i byerne. Undersøgelser viser, at en betydelig del af borgerne føler sig stærkt eller meget stærkt generet af udefra kommende støj i deres boliger. Støjen er den miljøfaktor, som påvirker flest mennesker, og som er anledning til den største offentlige opmærksomhed. Siden den første miljøbeskyttelseslov trådte i kraft i 1974, har der været arbejdet med at bekæmpe støjen i det eksterne miljø. Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den frembringer høreskader. Støjen kan imidlertid være generende, hvilket kan medføre stress, besvær med søvn eller hvile, kommunikationsbesvær og andre ulemper (træthed, hovedpine, trykken for ørerne, let svimmelhed, koncentrationsbesvær m.v.). Endvidere kan støjen medføre forhøjet blodtryk med deraf følgende risiko for følgegener og hjertekarsygdomme. Støj kan under nogle omstændigheder virke generende selv ved et meget svagt niveau (som for eksempel lyden af en myg i soveværelset). Forskellige former for støj har ikke samme genevirkning, og det er desuden individuelt hvor meget støj, der skal til, før man føler sig generet. Mennesker har forskellig støjfølsomhed - og tolerance. Oplevelsen af støj som en gene er ikke alene afhængig af støjens styrke. En lang række både objektive og subjektive faktorer har også indflydelse på støjopfattelsen. Blandt de objektive faktorer kan nævnes støjens karakter og dens variation med tiden. De subjektive faktorer har især tilknytning til den enkelte persons holdning til støjkilden, muligheden for kontrol over støjkilden, og personens evne til problemhåndtering. I byområder er især vejtrafikstøjen et problem (Grundbog om vejtrafik og støj. Rapport nr. 146/1998 fra Vejdirektoratet). Cirka 70% af de støjbelastede boliger i Danmark (> 55 db) ligger i byer med mere end indbyggere, mens det kun er ca. 55% af alle landets boliger, der ligger i byer af denne størrelse. Ses alene på de stærkt støjbelastede boliger (> 65 db), ligger halvdelen i hovedstadsområdet. Til sammenligning er knap en tredjedel af samtlige boliger i Danmark beliggende i hovedstadsområdet. Ca. 10% af de stærkt støjbelastede boliger ligger i byer med mindre end indbyggere. Til sammenligning ligger 45% af alle boliger i denne bykategori. I 1982 og i 1993 blev der gennemført landsdækkende støjkortlægninger. En sammenligning af de to kortlægninger viser et fald i antal støjbelastede boliger (Kortlægning af vejtrafikstøj i Danmark, 1993). I 1982 udgjorde andelen af støjbelastede boliger 33% af boligmassen. Tallet faldt i 1993 til 20%. Antal stærkt støjbelastede boliger beregnes at være reduceret fra til Der er i beregningerne taget højde for, at trafikken er steget. I kortlægningen fra 1993 er der taget udgangspunkt i, at der ikke i perioden er sket en reduktion i støjudsendelsen fra de enkelte køretøjer i perioden. Da de to kortlægninger ikke er udført med samme metode, er en sammenligning behæftet med en vis usikkerhed, men der kan samtidig nævnes flere grunde til den reducerede støjbelastning: - Trafikale ændringer som følge af trafik- og byplanlægning. Trafikken er samlet på færre, større veje i byerne og har medført anlæg af omfartsveje og trafiksaneringer. - Nedsættelse af hastighedsgrænserne fra 60 til 50 km/t i byerne og fra 90 til 80 km/t på landevejene. - Nybyggeri af ca boliger og nedlæggelse af ca boliger i perioden mellem 1982 og Den vejledende grænseværdi på 55 db udendørs på facaden (eller som minimum Bygningsreglementets krav om 30 db indendørs i opholdsrum) må formodes at være overholdt i de nye boliger. 8

9 Boks 5.1 Støj fra trafik (1993) og andre former for støj (skønnet 2000) Den seneste landsdækkende støjkortlægning, der blev foretaget omkring 1990, viste at; - Ca boliger var udsat for vejstøj på mere end 55 db, som er den vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj. Cirka boliger var belastet med mere end 65 db. - Ca boliger var udsat for togstøj på mere end 60 db, som er den vejledede støjgrænse for togstøj. Cirka boliger var belastet med mere end 65 db. Støjen fra S-tog i København er ikke med i opgørelsen. - Ca boliger var udsat for flystøj på mere end 55 db, som er den vejledende grænseværdi for større lufthavne. Af disse boliger var ca belastet med over 65 db. De fleste af disse boliger ligger i området omkring Københavns Lufthavn i Kastrup. Der findes ikke tilsvarende opgørelser for andre former for støj, men Miljøstyrelsen har i efteråret 2000 skønnet, at ca.; boliger er belastet af støj fra industri, som overskrider de vejledende grænseværdier boliger er belastet af støj fra andre virksomheder, som er højere end de vejledende støjgrænser, fx håndværk, butikker og restaurationer boliger er belastet af støjende fritidsaktiviteter, fx motorsport og skydning, over grænseværdierne. Kilde: Miljøstyrelsen 2000 I 1995 blev der gennemført en opdateret landsdækkende støjkortlægning, som baserer sig på mere præcise kortlægninger af en række byer (Tabel 5.3.4). Faldet i antallet af stærkt støjbelastede boliger fra i kortlægningen fra 1993 til i kortlægningen i 1995 skyldes udelukkende kortlægningsmetodens større præcision. Langt den største del af boliger belastet med et støjniveau på mere end 65 db ligger på de overordnede byveje. Det hænger sammen med kombinationen af både relativt meget trafik og mange tætliggende boliger. (Læs mere sm støj i kapitel 5.4 om Målsætninger og tiltag for bymiljø) Tabel Støj fra trafik fordelt på vejkategorier Ialt Boligveje Boligveje 10% 2% Fordelingsveje Fordelingsveje 24% 25% Overordn. byveje Overordn. byveje 42% 62% Hvdl. & amtsveje Hvdl. & amtsveje 21% 9% Motor/ motortraf Motor/ motortraf. 2% 3% I alt I alt 100% 100% Bynatur og grønne områder: Det er meget forskelligt hvor mange grønne områder der er i de større danske byer. Ligeledes er det forskelligt hvor godt de forskellige bykvarterer er forsynet med grønne områder, især hvis man ser på hvor meget grønt areal man har i sit lokalområde pr. indbygger. Mange af de ældste parker i byerne er anlagt i begyndelsen af dette århundrede, først som promenadeparker og senere med blomsterhaver og græsplæner. Sliddet på de centrale byparker er meget stort, da mange mennesker, som bor og arbejder i de centrale bydele, bruger parkerne. 9

10 Nogle byområder har fået flere grønne arealer de sidste 25 år. Men væksten i parkarealet er især sket i de mellemstore kommuner ( indbyggere), hvor der har fundet en omfattende byudvikling sted mellem 1970 og Disse nye grønne områder er typisk grønne fællesarealer i parcelhuskvarterene eller i tæt-lav bebyggelserne, hvor beboerne i forvejen har deres egen have i forbindelse med boligen (Nuppenau og Juul 1996). Samtidig med forøgelsen af parkarealet i disse mellemstore byer, har der i stigende grad været pres på arealerne i bykernerne. Nogle steder er der blevet bygget i byparkerne, som fx. Statens Museum for Kunst i Østre Anlæg i København og Musikhuset i Byparken i Esbjerg. Men presset ses især på nogle af de arealer som mere uformelt anvendes til grønne områder, dvs. de ubebyggede arealer og grønne arealer i mere åbne bebyggelser. I Københavns- og Frederiksberg kommuner har man langt mindre grønt areal pr. indbygger. Til gengæld har København sammenlignet med Aalborg en god lokal tilgængelighed til grønne områder. København har flere lokale grønne områder i bykvarterene end Aalborg, hvis grønne områder i højere grad ligger i byens periferi, eller som enkelte store enklaver. Kolonihaver Kolonihaven er byens lille parcelhushave. Kolonihaven supplerer lejeboligen. Antallet af kolonihaver i Danmark er faldet, mange haver lever med kortfristede lejemål og mange haver ligger langt fra boligen. Tabel 5.3.6: Kolonihavernes geografiske fordeling, 2000 samt dækningrader / antallet af etagebolige Overnatningshaver Daghaver Kolonihaver i alt Dækningsgrad % Hovedstadsregione n Århus Kommune Odense Kommune Aalborg Kommune Øvrige kommuner Hele landet Hele landet, procent 72% 28% 100% Der er kolonihaver i Danmark. De er fordelt på foreninger eller haveområder og ca. halvdelen af alle haver ligger i hovedstadsregionen. Der er kolonihaver i 192 af landets 275 kommuner. 16% har en lejekontrakt med løbetid op til 1 år. Omkring 32 %kontrakt med løbetid op til 10 år. De 55% af alle kolonihaver ligger i byzone og 48% i landzone. Parker Parkerne har stor rekreativ betydning. Undersøgelser har vist, at i seks af landets større byer, har 98 % af indbyggerne besøgt mindst et grønt område i løbet af det sidste år. I gennemsnit kommer byboerne i parkerne 2,7 gange om ugen og de 7-16 årige er de flittigste brugere. Institutioner og foreninger er ligeledes flittige brugere. Skoler, idrætsforeninger og friluftsforeninger aflægger i gennemsnit 100 besøg om året i de grønne områder. De fleste kommer til fods, og jo kortere afstand til det nærmeste grønne område, jo flere besøg (Holm 1998). Skovene er også et meget populært fritidstilbud med flere besøg end biblioteker og biografer. Også her spiller afstanden en rolle, idet to tredjedele af alle skovbesøg finder sted i den skov, der ligger nærmest ved, hvor man 10

11 bor. De skove, der ligger i nærheden af København og Århus udgør kun 2% af det samlede skovareal, men tiltrækker 20% af de besøgende på landsplan (Jensen & Koch 1997). Mange byboere ønsker alternativer til den traditionelle velplejede bypark (Holm 2000). Variationen i vegetationen afhænger af brug og driftsform. I de senere år har kommunerne arbejdet med at differentiere driften indefor de rammer som arealernes anvendelse giver. Driftstilrettelæggelse har til formål at sikre et varieret biologiske indhold med dertil knyttede forskelligartede oplevelsesmuligheder samtidigt med at driften rationaliseres. Så udover at byens grønne områder har en vigtigt rekreativ funktion, har en rig og alsidig bynatur stor betydning for oplevelsesmulighederne for de 85% af befolkningen, som bor i byerne. De fleste kommer for at gå en tur, få frisk luft og/eller opleve naturen, og det er ret ens, hvad folk prioriterer som det vigtigste. Foreninger og institutioner går især efter sanseoplevelser: At opleve naturen, årstidernes skiften, frisk luft, vejret m.m. Egentlige aktiviteter prioriteres lidt lavere. Børnehaverne vil dog gerne bygge huler, og både børnehaver og vuggestuer lægger vægt på muligheden for at lege med ting fra naturen. Skolernes ønsker er mere studieorienterede i retning af at lære noget om naturen (Holm 1998). I de bynære skove går folk især efter stilheden. Derfor vil de helst have skoven for sig selv og ikke møde andre skovgæster. Jo færre mennesker man møder, jo bedre. Skal det endelig være, vil folk helst møde en familie på skovtur, ryttere og motionsløbere. Cyklister og jægere kan lige gå an, mens bilister og knallertkørere lander nederst på listen (Jensen & Koch 1997). Figur Formålet med det sidste besøg i et grønt område. Dyr i byerne Procent Gå en tur Få frisk luft Opleve naturen Blive i bedre humør Få fred og ro Motionere Lege Fodre fulge Lufte hund Cykle en tur Møde andre Spille bold Andet Byen er hjemsted for mange forskellige dyr. I byerne lever 4.7 % af de arter som er rødlistet i Danmark, det vil sige akut truede, sårbare eller sjældne arter (Stoltze og Pihl 1998). Mange dyregrupper er repræsenteret for eksempel er der intet i vejen for at visse paddearter kan trives, hvis de har tilstrækkeligt med gode ynglevandhuller, landbiotoper og grønne strukturer at færdes i. Mange padder, fx skrubtudsen, trives fint i villahaver, hvor man ofte ser dem. Og den grønbrogede tudse har specielle tilpasninger, der gør, at den kan leve i bymiljøer. Den yngler gerne i befæstede vandhuller/kanaler og fouragerer på sparsomt bevoksede arealer. De specielle tiltag, der bliver gjort i byer for padderne, gavner dem naturligvis. Et godt eksempel er Valbyparken tæt på København, hvor der blev gravet vandhuller til den grønbrogede tudse. Dette projekt lykkedes; de yngler der nu, og den bestand som var på stedet, er reddet (Fog pers. kom.). Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings havefugletællinger lever der flere end 100 fuglearter i danske 11

12 haver, og heraf yngler de 82 arter det svarer til halvdelen af ynglende fuglearter i Danmark (Johansen 1999). Bestandene af dyr og fugle er ikke konstant, og man kan hverken spore entydig frem- eller tilbagegang. En fugl som gråspurven er i tilbagegang og har været det i en del år, mens for eksempel ringdue, husskade og krage går frem (Jakobsen?). For pattedyrene, har flagermus solide bestande i byerne og har haft det siden vi begyndte at bygge solide bygninger (Baagø, pers. kom.). Grævlingen er gået tilbage i det bynære landskab, primært på grund af forstyrrelse som følge af øget rekreativ belastning på de bynære skove (Aaris-Sørensen 1992), mens ræven er gået frem. Sammenfattende kan man sige, at de dyr der formår at tilpasse sig byens specielle miljø (fx visse fuglearter, flagermus og ræve) klarer sig godt, mens dyr der kræver ro og/eller større uforstyrrede grønne områder(fx grævlinge og xx), ikke klarer sig så godt. Grønne områder Århus Randers Svendborg Odense København København+Freriksberg Hjørring Soe Kirkeg Sport Rekr.Omr. Skov Frederiksberg Ballerup Albertslund Aalborg 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 25,00 30,00 % af kommuneareal 12

13 Grønne områder Århus Randers Svendborg Odense København København+Freriksberg Hjørring Soe Kirkeg Sport Rekr.Omr. Skov Frederiksberg Ballerup Albertslund Aalborg m2 / indbygger Figur 5.3.8: Grønne områder i forskellige danske bykommuner. (fil: areastat.xls) Kv. Km. 0 >0 0,1-0,2 0,2-0,3 0,3-0,4 0,4-0,5 0,5-0,6 0,6-0,7 0,7-0,8 >0,8 Figur 5.3.9: Kort over tilgængelighed til grønne områder i Københavns og Frederiksbergs kommuner. 13

14 Kv. Km. 0 >0 0,1-0,2 0,2-0,3 0,3-0,4 0,4-0,5 0,5-0,6 0,6-0,7 0,7-0,8 >0,8 Figur 5.3.9: Kort over tilgængelighed til grønne områder i Aalborg kommune. Byrum og boligområdernes nærmiljø Byens kvalitet hænger sammen med kvaliteten af nærmiljøet i boligområderne og de offentlige byrum. Der har i de sidste 20 år været gjort meget for at forbedre nærmiljøet i de centrale bydele via byfornyelsen. I de fleste større byer har man forbedret de dele af boligmassen, som var i værst stand og havde de dårligste faciliteter. Samtidig har man foretaget mange gårdsaneringer for at sikre lokale, bedre friarealer, selv i de tætte bydele. I København har man fx. saneret 125 baggårde siden Typisk brydes beton og asfalt op, og baggårde indrettes med græsplæner, legepladser, bænke, grillpladser og tørrestativer. Samtidig er kvaliteten af det offentlige byrum, gader, stræder og pladser blevet forbedret i flere byer. Der er blevet etableret gågader i byernes centrum, istandsat torve og pladser, og i de mere åbne bebyggelser er der anlagt stilleveje for at sikre et trygt nærmiljø. I Odense havde man kun en halv kilometer gågade i 1969, men over 3 kilometer nu i 1990 erne. Samtidig bruger man ikke længere bare gågaderne til indkøb. En undersøgelse fra Sønderborg har vist, at 72% af indbyggerne går en tur i byens centrum mindst en gang om ugen (Hvidtfeldt 1999).Kvaliteten og opholdsmulighederne på byens gågader og pladser er afgørende for hvordan bymiljøet bruges. Butiksbyggeri I perioden mellem blev halvdelen af nyt butiksbyggeri placeret ved de få store byer. Med den tendens kunne mange mindre og mellemstore byer på sigt miste en god butiksforsyning. For at modgå dette ændrede Folketinget i maj 1997 planlovens detailhandelsbestemmelser. Der er siden udarbejdet regionplantillæg i hele landet for den samlede detailhandelsstruktur. Regionplanerne skal sikre, at hovedparten af butikkerne placeres i de mange bymidter og ikke udenfor de få store byer. Det sker ved afgrænsning af centrale arealer for butiksformål, fastsættelse af maksimale butiksstørrelser samt en fordeling af byggeriets omfang i hele bystrukturen. Forhandlingerne om de regionale detailhandelsplaner afsluttes i Med få undtagelser er forhandlinger om de regionale detailhandelstillæg nu afsluttet. Forhandlingerne viser, at der nu ikke kan planlægges for dagligvarebutikker over m 2 bruttoetageareal, og med få undtagelser ikke planlægges for udvalgsvarebutikker over m 2. Desuden er ønskerne om eksterne placeringer reduceret meget stærkt. Omfanget af kommende planlagt detailhandelsbyggeri er 14

15 reduceret og fordelt sådan, at der kan bygges i mange og ikke kun få byer, at butikkerne ikke er større end at de kan indpasses og at det vil ske på områder der ligger centralt i den enkelte by. Debatten og de nye regionplaner har medført, at der igen investeres i bymidterne i de forskellige bystørrelser. I 2001 har der kunnet konstateres en relativ stigning i handelen i de mange bymidter og en relativt svækket vækst i handelen i ikke centralt placerede butikscentre. Alt i alt reducerer de nye planer bilafhængigheden til indkøb og øger naturligvis behovet for en omhyggelig planlægning af miljøet i midtbyen. Kulturmiljø i byerne Kulturmiljøet udgør en væsentlig del af velfærdssamfundets værdigrundlag og dermed af den danske identitet. Vore fysiske omgivelser betyder meget for vores hverdag og er afgørende for vores trivsel. Byerne er store, sammensatte kulturmiljøer. Den enkelte by kan opfattes som et samlet kulturmiljø, eller man kan udskille større eller mindre dele af byen og se på disse som kulturmiljøer i sig selv. Byens variation af bygninger, gader, pladser, torve og parker fra forskellige historiske perioder er vigtige faktorer for vores daglige trivsel. Hver bydel har sin egen historiske fortælleværdi, og er vigtige både for vores oplevelse af kvaliteten af byer og vores forståelse for vor historie og kultur. De gamle bycentre med de historiske gadeforløb, pladsdannelser og ældre bygninger med en kendt og genkendelig historie er let forståelige og bevaringsværdige kulturmiljøer. De nyere, mere ydmyge, forstadsbebyggelser, etagehusbebyggelserne, kolonihaveområderne, villakvarterene, industriområderne og byafgrænsningerne har vanskeligere ved at blive erkendt som bevaringsværdige strukturer. Men også her er der vigtige historiske lag af byernes udvikling og selvstændige kulturmiljøer, som skal sikres for at fastholde varierede byer. Kulturmiljøer i byerne består ikke mindst af bygninger. Bygninger af særlig national interesse er fredede. Det drejer sig om ca ejendomme. Dertil er der omkring bevaringsværdige bygninger. Kulturmiljøer er også helheder og sammenhænge. Varetagelsen af byernes kulturmiljøer er kommunernes ansvar, da det er kommunerne som,gennem lokalplaner, kan udstikke retningslinier for bysammenhænge. I forbindelse med den byomdannelse der sker på nuværende tidspunkt, kan der opstå et dilemma mellem den stadige fortætning af byerne og bevaringen af de eksisterende kulturmiljøer. Som et nyttigt redskab for kommunernes byplanlægning er der i det seneste årti foregået kortlægning af byernes kulturmiljøer i form af kommuneatlas, hvor også enkeltbygninger opført frem til 1940 er registrerede. Ialt 60 kommuner har fået foretaget en sådan kortlægning, hvori omkring 1800 bymiljøer og ca bygninger er kortlagt. Det har vist sig, at gennemsnitligt 1/3 af de registrerede bygninger har fået høj bevaringsværdi. Resultatet af kortlægningsarbejdet ses bl.a. i lokalplanerne, hvor omkring 20% af alle lokalplaner udarbejdet i kommuner med kommuneatlas har bevaringsbestemmelser, medens det tilsvarende tal for kommuner uden kommuneatlas er 7%. Der er i år 2000 udarbejdet 69 bevarende lokalplaner omhandlende 2300 bygninger. 15

16 Figur Danmarkskort med kommune hvor der er udarbejdet eller planlagt kommuneatlas Figur Bevaringsværdier for de bygninger som er registreret i kommuneatlas. 1-3 høj bevaringsværdi, 4-6 middel bevaringsværdi, 7-9 lav bevaringsværdi (søjle 0 er ikke vurderede mindre bygninger, skure, carporte mm.) 16

17 Natur og Miljø, 2001, Udkast Figur Bevaringsværdier for bymidten i Faaborg Kommuneatlas. De mørke bygninger er fredede, højrøde har høj bevarings-værdi, lysrøde middel og grå lav bevaringsværdi. Bilag til bevarende lokalplan for Faaborg, som har udgangspunkt i kommuneatlasset bygningsregistrering, men hvor også belægninger, haver og gadeforløb omfattes af bevaringsbestemmelser. Lokal Agenda 21 op til Rio+10 I dag er stort set alle folkerige bykommuner Agenda 21-aktive. I 1994 blev amter og kommuner opfordret af Miljø- og Energiministeriet til at udarbejde en lokal Agenda 21. På vej til Rio+10konferencen i 2002 kan vi se tilbage på en udvikling, der har sat stadig flere lokal Agenda 21-aktive amter og kommuner på landkortet. Det forventes at halvdelen af kommunerne og amterne er med inden Rio+10-konferencen. Figur I 1998 var 69,2 % af landets amter og kommuner lokal Agenda 21-aktive. De mørkegrå kommuner 17

18 på Danmarkskortet er de aktive kommuner.(lokal Agenda 21 - Dansk Status ved årsskiftet , Miljøog Energiministeriet, Landsplanafdelingen.) Stationsnær lokalisering Stationsnærhedsprincippet er bærende for regionplanlægningen i hele hovedstadsområdet. Placeres arbejdspladser med intensiv beskæftigelse, andre aktiviteter med høj besøgsfrekvens eller det tætte boligbyggeri i trafikknudepunkterne øges mulighederne for at reducere problemerne fra trafikken: luftforurening, støj, sikkerhed og trængsel. Der er behov for en stadig planlægningsindsats. Tabel Rummelighed på ubebyggede og delvis bebyggede arealer i Hovedstadsregionen, 1998 (Arealundersøgelsen 1998 i Hovedstadsregionen, Hovedstadens Udviklingsråd, December 2000) På i dag ubebyggede planlagte arealer I områder, hvor byggeriet kan fortættes I alt Heraf stationsnært Erhverv 12 mio m 2 24 mio m 2 36,2 mio m mio m 2 Boliger boliger Også Århus Kommune har drøftet stationsnær lokalisering. Her er det fx beregnet, at hele den byvækst, der forventes de næste 12 år, vil kunne placeres stationsnært i den allerede eksisterende by, hvis sporvognslinjerne udbygges dertil. Det var der imidlertid ikke økonomisk basis for. Barriererne for genanvendelsen af de eksisterende byarealer, som den nye måde byudviklingen skulle foregå på, var samtidig for store. 18

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025

VEDTAGET. Tillæg 5. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 VEDTAGET Tillæg 5 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 16. december 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 5 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 16. august

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge

Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge Lokalplan nr. 10.07 Dagligvarebutik, Hovedgaden, Svinninge fra den 23. juli til den 19. september 2014. Plan Juli 2014 Baggrund Lokalplanens indhold Borgerinddragelse Kommuneplan 2013-2025 Eksisterende

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus J.nr.: 01.00.00.G01 Sagsnr.: 11/1215 Beslutning i Ejendoms- og Arealudvalget den 23-05-2012 Udvalget kunne ikke følge indstillingen og tilbagesender

Læs mere

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD BØRNS LEG PÅ LETTERE FORURENET JORD T I L M E DA R B E J D E R E I DAG I N S T I T U T I O N E R O G DAG P L E J E 13 JORDEN I KØBENHAVN ER FORURENET MEN IKKE MERE END, AT VI SELV KAN TAGE HÅND OM DET

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

5. Mennesket og byerne

5. Mennesket og byerne 5. Mennesket og byerne 5.1 Indledning Menneske og Miljø Vi mennesker er den egentlige årsag til de miljøproblemer vi ser i vores samfund. Vi skaber miljøproblemerne gennem vores forbrug. Forbrug af varer,

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

2.3 Lokale effekter af luftforurening

2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3 Lokale effekter af luftforurening 2.3.1 Udvikling i luftkvaliteten lokalt Indledning Det er velkendt at menneskelig aktivitet har en betydelig indflydelse på luftkvaliteten i byområder og har skadelige

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604

Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk. Sagsnr. 2010-16212. Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk. Dokumentnr. 876604 Miljøstyrelsen mst@mstmst.dk Att.: Christian Lange Fogh clf@mst.dk Luftkvalitetsplan for kvælstofdioxid NO 2 i København/Frederiksberg, Århus og Aalborg Sagsnr. 2010-16212 Dokumentnr. 876604 Københavns

Læs mere

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk

Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

SALGSPROSPEKT Industrivej 20, Grønnemose, 5560 Aarup

SALGSPROSPEKT Industrivej 20, Grønnemose, 5560 Aarup ½- SALGSPROSPEKT Arealer Grundareal 23.234 m 2 Pris Kontantpris kr. 2.900.000,- excl. moms ERHVERVSGRUND MED UNIK FACADEBELIGGENHED MIDT I DANMARK TIL 125 KR. PR. M² Beliggende ved afkørsel 55 (Aarup)

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup Forslag til Indsatsplan Kasted e for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup 713-0111 713-0131 713-0202 711-245-V1 751-1121 751-720 MARTS 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ Munkegyden 4, 8382

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg

Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg i Kommuneplan 2006-2018 Karréen Skolegade, Stormgade og Kongensgade, Esbjerg Marts 2009 Esbjerg Kommune side 2 Kommunelplan 2006-2018 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde den 29-10-2008 Forslag til Ændring

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet.

Harridslev. 14. Rammer, Harridslev. Harridslev set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. 14. Rammer, set fra nordvest. Skolen ligger til venstre i billedet. set fra sydøst med byens nyeste boligområde ved Bækkevejen og Kildevældet i forgrunden. 101 14. Rammer, N Blandet bolig og erhverv Boligområde

Læs mere

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01

LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 LOKALPLAN NR. BE 51.13.01 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE VED ØRBÆK TRÆLAST, NYBORGVEJ, ØRBÆK ØRBÆK KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING 2003 1 Lokalplan nr. BE.51.13.01 Ændring af anvendelse af en del af matr.

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder.

Etablering af midlertidig supplerende naturgasfyret fjernvarmemobilcentral til fjernvarmeforsyning af nyt boligområde i Funder. VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast

Kommuneplantillæg nr. 13 Ikast-Brande Kommuneplan 2013-2025 Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Blandet bolig og erhverv, Sverigesgade, Ikast Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Ikast Brande

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Sønderborg Kommune 24. august 2015 Projektbeskrivelse jf. anmeldelse Til at understøtte den generelle udvikling af Sønderborg Nordhavn etableres et p hus

Læs mere

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry

Vedr. bygningsnedrivning og støvfrembringende eller støjende nedrivningsaktiviteter på adressen Kastanieallé, 8680 Ry KM Maskiner A/S Att. Morten Holl Sendt til: info@kmmaskiner.dk Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794 7000 www.skanderborg.dk Natur og Miljø Knudsvej 34 8680 Ry Dato: 1. maj 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Værebro Erhvervsområde

Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Værebro Erhvervsområde Attraktivt beliggende grundarealer i erhvervsområde tæt på hovedvej 6 og den fremtidige Frederikssundsmotorvej. Centralt beliggende i aksen mellem Hillerød

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11

Kort nr. 1 Lokalplanområdets afgrænsning (matrikelkort)... side 9 Kort nr. 2 Arealanvendelsesplan... side 11 SKJERN KOMMUNE LOKALPLAN NR.88 55Lokalplan nr. 88 for området til behandling af tegl, beton og asfalt ved ejendommen Mejlbyvej 5, Stauning. Udarbejdet i januar 2000 af Skjern Kommune, Teknisk Forvaltning.

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki. TEMA Udledning af forsurende gasser 2 Udledning af ozondannende gasser Udledning af tungmetaller og tjærestoffer Byernes luftkvalitet Trafi kkens luftforurening

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD

GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD GODE RÅD OM BØRNS UDENDØRSLEG PÅ LETTERE FORURENET JORD Indhold Jorden i storbyområder som Frederiksberg er lettere forurenet det kræver særlige hensyn til børnene Sådan lever vi med forureningen i hverdagen

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune

Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune 1. Rudkøbing Erhvervsområder Fremtidig anvendelse 1.E.1 Bellevue Erhvervsvirksomheder i miljøklasse 1-3, herunder lette produktionsvirksomheder, håndværks og

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt)

Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Dato: Sagsbehandler:KABJE J.nr. MST-1270-01050 Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Tekst Projektet omfatter opførelse af

Læs mere

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø

DPL i København. Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø DPL i København Jesper Ole Jensen, SBi Claus Wilhelmsen, Center for Miljø Program Præsentation 30 min: Introduktion til DPL i København DPL anvendt på Amager Vest CMI's mulige anvendelse af DPL-København

Læs mere

Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse

Byen og stedet. Byomdannelse. Gågadens forlængelse Byen og stedet Pladsdannelser i tilknytning til gågaden: 1) Klostertorv, 2) Lilletorv, 3) Kirketorvet, 4) Rådhustorvet, 5) N. A. Christensens Plads og 6) Støberitorvet. Byomdannelse Morsø Jernstøberi forlod

Læs mere

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE

Parcelhusgrunde. NYBOVEJ, Ny Nørup. 7182 Bredsten. RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE Parcelhusgrunde NYBOVEJ, Ny Nørup 7182 Bredsten RealMæglerne - handler med omtanke! Bent & H.B. Nielsen statsaut. ejendomsmæglere, MDE INDHOLD FAKTA SIDE 2 TILSLUTNINGSAFGIFTER SIDE 2 AFSTANDE SIDE 2 UDSTYKNINGSBESKRIVELSE

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09

RETNINGSLINJER. 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 RETNINGSLINJER 56 Den t;nkende storby Hovedstruktur 09 INDLEDNING Hvilke forventninger er der til Københavns fremtidige udvikling, og hvor meget areal skal der bruges til byudviklingen? Hvor skal virksomheder,

Læs mere

1. Arealbehovet i ha: Grundarealet af de to matrikler 8bf og 8bp er iflg. OIS 1987 m2

1. Arealbehovet i ha: Grundarealet af de to matrikler 8bf og 8bp er iflg. OIS 1987 m2 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Modtagelse og miljø behandling (neddeling, klipning og opskæring) af letjern,

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere