Bebyggelsestype. Gamle købstad huse. Figur Fjernvarmeforbruget fordelt efter bebyggelsestype (Marling og Knudstrup 1998)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bebyggelsestype. Gamle købstad huse. Figur 5.3.1 Fjernvarmeforbruget fordelt efter bebyggelsestype (Marling og Knudstrup 1998)"

Transkript

1 5.3 Bymiljø Ressourcer i byen I byområder koncentreres samfundets omsætning af en række væsentlige ressourcer. Byområdernes tæthed betyder, at energi og ressourcer kan udnyttes mere effektivt blandt andet i kraft af kollektive løsninger (Figur 5.3.1). Samtidig er det gennemsnitlige energi- og ressourceforbrug er typisk lavere pr. indbygger i de tætte byer end i de åbne bebyggelser og på landet. Fjernvarme forbrug pr. kvm i m3 pr år. Bebyggelsestype Parcelhuskvarterer Blandede villabebyggelser Ældre villabebyggelser Række- og dobbelthus-bebyggelser Tætte og lave bebyggelser Række- og dobbelthus-bebyggelser Nyere betonetagehus-bebyggelser Nyere etagehus bebyggelser infill, Stok,-vinkel og karré-bebyggelser Karrébebyggelser Fjernvarme forbrug pr. kvm i m3 pr år. Gamle købstad huse ?? Figur Fjernvarmeforbruget fordelt efter bebyggelsestype (Marling og Knudstrup 1998) Energiforbruget til rumopvarmning er faldet med 10% fra 1980 til Faldet er sket på trods af at det opvarmede areal i samme periode er vokset med næsten 19%. Energiforbruget til opvarmning pr. m 2 er i perioden 1980 til 1999 derfor faldet med 24%. Dette skyldes dels forbedring af boligernes isolering, dels udskiftning af gamle oliefyr med mere effektive naturgasfyr og fjernvarmeinstallationer (Energistatistik 99). 1

2 Figur Nettoenergiforbrug til rumopvarmning (Energistyrelsen, 2000) I byområderne er de kollektive forsyningssystemer blevet dominerende hvilket har fremmet energieffektiviteten i disse områder. Oliefyr var generelt dominerende frem til midt i 1980 erne, hvorefter fjernvarme blev den mest udbredte varmekilde. Nationalt fordeler de i alt 2,5 millioner varmeinstallationer sig således: Fjernvarmeinstallationer 57%, oliefyr 20%, naturgasfyr 13% og andre, herunder elvarme, 10% (Energistatistik 99). I byer som København og Odense er fjernvarmeandelen dog helt oppe på 85-90%. Forsynings kilde Brændsels type København 1997 København 1997 Fjernvarme Centralvarme-Egen Ovn VarmePumpe Centralvarme-Fælles El Gasradiator ingen varme 0 1 Km Elektrisitet Olie Kul Andet 0 1 Km Figur 5.3.3: I den tætte by, som her København, er fjernvarmeudbygningen næsten fuldstændig. Der er sket en svag stigning i husholdningernes affaldsproduktion fra 1995 til Der er store variationer i affaldsproduktionen bykvartererne imellem. Generelt ses en højere affaldsproduktion 2

3 pr. husstand i åbne bebyggelser som villakvarterer og i de almene boligbebyggelser, end i fx kvarterer, hvor der både bor unge og ældre som fx etagehusbebyggelser. Til gengæld bevirker flere personer i hustanden i villakvarterene, at affaldsproduktionen pr. person er lavere end i nogle af etagehusbebyggelserne (Marling og Knudstrup 1998 og Jensen 1996). Det, der karakteriserer kollektive forsyningssystemer i højt urbaniserede områder er, at byens kredsløb nu er usynlige når det gælder vand, spildevand, affald og energiforsyning. Dette har, ud fra et hygiejnisk og rationelt synspunkt, været fornuftigt, men betyder samtidig at vi i dag har store åbne kredsløb i vore byområder og en lav bevidsthed både om hvor vores affald forsvinder hen, og hvor store mængder vi i virkeligheden producerer. Samtidig er byområderne karakteriseret af en høj befæstelsesgrad, hvilket reducerer muligheden for nedsivning til grundvandsbassinerne. Dette intensiverer problemet med faldende grundvandsspejl som følge af den overudnyttelse af grundvandet, som ses i nogle af byområder. I byøkologiske forsøg har man forsøgt at lukke byens kredsløb lokalt, fx i forbindelse med lokal affaldshåndtering, regnvandsnedsivning, lokal energiproduktion med aktiv solvarme, solceller, osv. Forsøgene har vist, at det kan lykkes at lukke flere af kredsløbene lokalt. Der kan dog være en konflikt mellem disse lokale løsninger og de kollektive systemer. Aktiv solvarme, der producerer varmt vand ved solpaneler er især betydelig i sommermånederne, hvor man i områder med et kraftvarmeværk, nærmest får det varme vand gratis, som spildprodukt af elektricitetsproduktionen. Andre varmeværker anvender affald i varmeproduktionen. Derfor kan der opstå en konflikt, hvis man ønsker en lokal recirkulation af affaldet. Mulighederne for at etablere lokale kredsløb for vand og organisk affald er afhængige af de stedlige naturressourcer, også i byområderne. En kortlægning af disse ressourcer er derfor afgørende for hvilke konkrete muligheder for etablering af kredsløb, der kan bidrage til de tilstræbte helhedsløsninger. Lokale jordbunds- og hydrologiske forhold er fx afgørende for valg af løsning i forbindelse med afledning af overfladevand. Desuden skal forskellige muligheder i forbindelse med affaldshåndtering og affaldsbehandling afvejes for at finde de komponenter, der tilsammen giver den optimale løsning. Lokal håndtering af det organiske affald kræver ifølge undersøgelser min. 4 m 2 friareal pr. beboer (Reeh 1996). Dette vil typisk betyde, at lokal kompostering af organisk affald er urealistisk i tætte byområder som fx brokvartererne. Luftforurening i byer Luftforurening i byerne forårsages af industrielle udslip herunder energianlæg og trafik. Udover de lokale forureningskilder påvirkes luftkvaliteten i byerne af den fjerntransporterede luftforurening. I byerne skelnes mellem luftkvaliteten i gadeniveau og bybaggrunden over tagniveau. I gadeniveau er det trafikken, der er den primære kilde til forureningen, mens det i tagniveau er en kombination af alle kilder. I gadeniveau har de meteorologiske forhold meget stor betydning for hvordan luftkvaliteten bliver og derfor får gadens orientering (øst-vest eller nord-syd) og i det hele taget gadens og husenes form stor betydning. Luftkvaliteten på det ene fortov kan være meget forskellig fra det andet (Figur 5.3.4). Det er fundet ved detaljerede målinger og sammenhængen er bekræftet ved beregninger med en såkaldt gadeluftmodel (Solvang et.al, xxxx).. Figur Illustration: Målte og beregnede koncentrationer af luftforurening på begge sider af Jagtvej i København (Solvang et.al., xxxx). Luftkvaliteten i de danske byer findes ved målinger i København, Odense, Århus og Ålborg, hvor der er målinger både i gadeplan og over tagniveau. De størrelser, der måles, er svovldioxid, kvælstofoxider, kulmonoxid, kulbrinter (herunder benzen), ozon, bly og fine partikler (jvnf. Kapitel 2.3). De senere års målinger har vist en generel forbedring af luftkvaliteten i byerne. Forbedring af røggasrensning, anvendelse af renere brændsler (herunder renere benzin) og indførelsen af katalysatorer på biler har været de primære årsager til forbedringerne. For NO 2 er 3

4 de målte koncentrationer i alle tilfælde under den gældende grænseværdi på 200 µg/m 3 for 98- percentilen. Afstanden til de vejledende værdier efter de nugældende regler er ikke stor og WHOs vejledende værdi og en kommende EU fastsat grænseværdi for årsgennemsnittet på 40 µg/m 3 var i 1999 overskredet i København. Niveauet for NO er betydeligt reduceret siden begyndelse af 1990 erne, hvor katalysatorer på nye personbiler blev indført. Der kan ligeledes konstateres en svagt faldende tendens for NO 2, men reduktionen er ikke så stor som for NO. Det kan skyldes, at dannelse af NO 2 i gaderum i væsentlig grad er bestemt af ozonkoncentrationen. Forureningen med SO 2 er klart faldende i Danmark. De målte koncentrationer var mere end en faktor 10 under grænseværdierne og mere end en faktor 5 under den i EU gældende vejledende værdi. De målte koncentrationer ligger også langt under de nye grænseværdier. Det største fald skete omkring , hvor svovlindholdet i olie blev begrænset. Bedre røgrensning, indførelse af naturgas og en fortsat reduktion af svovlindholdet i bl.a. olieprodukter har desuden bidraget til den positive udvikling i svovlforureningen. De målte ozonværdier var i 1999 som tidligere næsten ens over hele landet. Ozondannelsen over Danmark er næsten uden betydning. Langt den største del af de målte ozonkoncentrationer skyldes transport over Danmark fra lande, der ligger syd og vest for landet. De største koncentrationer forekommer i sommerhalvåret i perioder med varmt og solrigt vejr. I et tilfælde i 1999 blev der målt en ozon koncentration, som var højere tærskelværdien for hvornår befolkningen skal informeres om forhøjede ozon niveauer. Den største bekymring vedrørende luftkvaliteten i byerne er nu forureningen med partikler (jvnf. Kapitel 2.3.2: Tema om Partikler og luftforurening). Partiklernes oprindelse er hovedsageligt trafikken. Partiklerne kan være støv og jord, der hvirvles op, men kan også være svovl og kvælstofforbindelser fra udstødningsgasser, som ved kemiske reaktioner i atmosfæren omdannes til partikler. Partiklerne har forskellig størrelse alt efter hvor de kommer fra, idet de støvpartiklerne er store, hvorimod de kemisk dannede partikler er små. De mindste partikler kaldetdeultrafineansespånuværendetidspunktforatværedemestproblematiskerent helbredsmæssigt. De stammer især fra udslip fra benzin- og dieseldrevne biler. Katalysatorer på benzinbiler og filtre på dielsedrevne biler og lastbiler reducerer effektivt udslippet eller dannelsen af partikler, også de ultrafine partikler. Partikelkoncentrationen er faldet over de sidste 10 år som resultat af lavere udslip af svovl- og kvælstofforbindelser og indførelse af katalysatorer på benzinbiler. Målingerne for 1999 viste at der ikke var overskridelser af den gældende grænseværdi. Disse er imidlertid under revision, således at der kommer nye grænser fra 2005 og fra Grænseværdien gældende for 2005 er overskredet i flere tilfælde, når der sammenlignes med målingerne for Forurenede grunde Omkring 63% af alle registrerede forurenede grunde i Danmark ligger i byzonen. Der er en høj tæthed af forurenede grunde i de tætte byområder med etageejendomme, både i tidligere og nuværende erhvervsområder og i områder, hvor der både er boliger og erhverv.(figur 5.3.5).Men der er faktisk også forholdsvis mange parker og legepladser, hvor der er registreret jordforurening på lokaliteten. 4

5 Natur og Miljø, 2001, Udkast 5

6 Figur 5.3.5: De forurenede grunde ligger tæt i nogle delområder af byen, som fx. i de ældre erhvervsområder. De registrerede forurenede arealer er typisk, gamle industrigrunde, lossepladser, benzintanke osv (Figur 5.3.6). De mest almindelige jordforureninger er olie- og benzinrester, tjære, opløsningsmidler og tungmetaller. Nogle forureninger, eksempelvis benzin og opløsningsmidler, er mobile. Disse forureninger spredes nemt i jord og vand, og udgør derfor en risiko for forurening af grund - og overfladevand. Andre forureninger er mere eller mindre immobile, eksempelvis tjære og tungmetaller. Disse forureninger har tendens til at fastholdes i den jord, hvor de én gang er spildt. Hvis mennesker kommer i direkte kontakt med den forurenede jord, fx gennem børns leg, kan de forbindelser udgøre en sundhedsrisiko. Der kan også være risiko for det biologiske liv i jorden. Endelig kan nogle forureninger, især opløsningsmidler, afdampe til atmosfæren og medføre indeklimaproblemer. Figur xxx Nyere og gamle forureninger opgjort på arealanvendelse Nyere forureninger Gamle forureninger Bolig og institution Industri, kontor og erhverv Andet, herunder ubenyttet 0% 50% 100% % Amternes edb-beretning Figur Nyere og gamle forureninger opgjort på arealanvendelse (Amternes edb-indberetning). Udover de registrerede forurenede arealer, sker der en jordforurening af overfladejorden i byområdernepga.diffusekilder,bl.a trafikognedfaldfraskorstene.ietbyområdesom København har man undersøgt udvalgte repræsentative bydele for bly og Benz-a-Pyren. Det viste sig, at over halvdelen af jordprøverne havde et indhold af bly som overskred jordkvalitets kravene (Miljøkontrollen1999). I en by som København er en anden kilde til jordforurening den fyldjord, som man har anvendt i forbindelse med udbygningen af forskellige byområder. Jordforureningen i byområderne er miljømæssigt problematisk, fx i relation til grundvandet. Men de sundhedsmæssige implikationer vedrører også den direkte kontakt, da der fx er boliger beliggende på tidligere gasværksgrunde, kolonihaver på affaldsdepoter, børneinstitutioner og legepladser på arealer berørt af jordforurening. I Københavns kommune er 35 daginstitutioner og 11 offentlige legepladser placeret på tidligere industrigrunde. (Miljøkontrollen,1999). Hvert år udføres i størrelsesordenen 1000 oprydninger. Tabellen viser, hvor mange oprydninger der påbegyndes pr. år, fordelt på de forskellige oprydningsordninger. Der er vist data fra årene 1997, 1998 og

7 Tabel De hyppigste kilder til forurening af grunde omfattet af Affaldsdepotloven ("gamle" forureninger) og nye forureninger (kun ). Omfatter ikke forureninger tilmeldt OM.(Amternes edbindberetning) Virksomhedstype Gamle forureninger Nye forureninger Antal % Antal % Fyld- og lossepladser ,0% 169 6,6% Benzin- og ,4% 212 8,3% servicestationer Andre virksomheders 560 9,0% ,2% oplag af olie o.l. Autoreparationsværksted 342 5,5% 158 6,2% er Renserier 329 5,3% 27 1,1% Gasværker 172 2,8% 4 0,2% Skrotpladser og 207 3,4% 48 1,9% produkthan-del Jern- og metalstøberi og 221 3,6% 78 3,0% industri Maskinindustri 228 3,7% 63 2,5% Asfaltfabrikker 133 2,2% 9 0,4% Galvaniseringsanstalter 136 2,2% 9 0,4% m.v. El-, gas og 171 2,8% 30 1,2% varmeforsyning Kemisk industri 107 1,7% 33 1,3% Træ- og møbelindustri 58 0,9% 33 1,3% I alt ,5% ,6% Ved nyere forureninger forstås forureninger, der er sket efter starten af 1970 erne. Disse forureninger var ikke omfattet af den offentligt finansierede oprydning i henhold til affaldsdepotloven. En stor del af de nyere forureninger, som er ryddet op, er forholdsvis små forureninger, eksempelvis fra utætte villa olietanke (Tabel 5.3.5).. Efter 1. januar 2000, hvor affaldsdepotloven blev afløst af jordforureningsloven, er de nyere forureninger med i den offentlige indsats. Det sker dog først, når myndighedernes påbudsmuligheder over for forurenerne er udtømte. Tabel Antal lokaliteter, hvor der er startet oprydning opgjort på ordning(amter og kommuners indberetning til Miljøstyrelsen ROKA database, samt oplysninger fra Oliebranchens Miljøpulje, Banestyrelsen og Forsvarets Bygningstjeneste). Ordning Offentligt finansieret i henhold til affaldsdepotloven Værditabsloven Frivillig oprydning i henhold til affaldsdepotloven Nyere forureninger Oliebranchens Miljøpulje DSB/Banestyrelsen Forsvaret I alt

8 Støj Støj er uønsket lyd, og opleves som en af de største miljøbelastninger i byerne. Undersøgelser viser, at en betydelig del af borgerne føler sig stærkt eller meget stærkt generet af udefra kommende støj i deres boliger. Støjen er den miljøfaktor, som påvirker flest mennesker, og som er anledning til den største offentlige opmærksomhed. Siden den første miljøbeskyttelseslov trådte i kraft i 1974, har der været arbejdet med at bekæmpe støjen i det eksterne miljø. Støj i det eksterne miljø er normalt ikke så kraftig, at den frembringer høreskader. Støjen kan imidlertid være generende, hvilket kan medføre stress, besvær med søvn eller hvile, kommunikationsbesvær og andre ulemper (træthed, hovedpine, trykken for ørerne, let svimmelhed, koncentrationsbesvær m.v.). Endvidere kan støjen medføre forhøjet blodtryk med deraf følgende risiko for følgegener og hjertekarsygdomme. Støj kan under nogle omstændigheder virke generende selv ved et meget svagt niveau (som for eksempel lyden af en myg i soveværelset). Forskellige former for støj har ikke samme genevirkning, og det er desuden individuelt hvor meget støj, der skal til, før man føler sig generet. Mennesker har forskellig støjfølsomhed - og tolerance. Oplevelsen af støj som en gene er ikke alene afhængig af støjens styrke. En lang række både objektive og subjektive faktorer har også indflydelse på støjopfattelsen. Blandt de objektive faktorer kan nævnes støjens karakter og dens variation med tiden. De subjektive faktorer har især tilknytning til den enkelte persons holdning til støjkilden, muligheden for kontrol over støjkilden, og personens evne til problemhåndtering. I byområder er især vejtrafikstøjen et problem (Grundbog om vejtrafik og støj. Rapport nr. 146/1998 fra Vejdirektoratet). Cirka 70% af de støjbelastede boliger i Danmark (> 55 db) ligger i byer med mere end indbyggere, mens det kun er ca. 55% af alle landets boliger, der ligger i byer af denne størrelse. Ses alene på de stærkt støjbelastede boliger (> 65 db), ligger halvdelen i hovedstadsområdet. Til sammenligning er knap en tredjedel af samtlige boliger i Danmark beliggende i hovedstadsområdet. Ca. 10% af de stærkt støjbelastede boliger ligger i byer med mindre end indbyggere. Til sammenligning ligger 45% af alle boliger i denne bykategori. I 1982 og i 1993 blev der gennemført landsdækkende støjkortlægninger. En sammenligning af de to kortlægninger viser et fald i antal støjbelastede boliger (Kortlægning af vejtrafikstøj i Danmark, 1993). I 1982 udgjorde andelen af støjbelastede boliger 33% af boligmassen. Tallet faldt i 1993 til 20%. Antal stærkt støjbelastede boliger beregnes at være reduceret fra til Der er i beregningerne taget højde for, at trafikken er steget. I kortlægningen fra 1993 er der taget udgangspunkt i, at der ikke i perioden er sket en reduktion i støjudsendelsen fra de enkelte køretøjer i perioden. Da de to kortlægninger ikke er udført med samme metode, er en sammenligning behæftet med en vis usikkerhed, men der kan samtidig nævnes flere grunde til den reducerede støjbelastning: - Trafikale ændringer som følge af trafik- og byplanlægning. Trafikken er samlet på færre, større veje i byerne og har medført anlæg af omfartsveje og trafiksaneringer. - Nedsættelse af hastighedsgrænserne fra 60 til 50 km/t i byerne og fra 90 til 80 km/t på landevejene. - Nybyggeri af ca boliger og nedlæggelse af ca boliger i perioden mellem 1982 og Den vejledende grænseværdi på 55 db udendørs på facaden (eller som minimum Bygningsreglementets krav om 30 db indendørs i opholdsrum) må formodes at være overholdt i de nye boliger. 8

9 Boks 5.1 Støj fra trafik (1993) og andre former for støj (skønnet 2000) Den seneste landsdækkende støjkortlægning, der blev foretaget omkring 1990, viste at; - Ca boliger var udsat for vejstøj på mere end 55 db, som er den vejledende grænseværdi for vejtrafikstøj. Cirka boliger var belastet med mere end 65 db. - Ca boliger var udsat for togstøj på mere end 60 db, som er den vejledede støjgrænse for togstøj. Cirka boliger var belastet med mere end 65 db. Støjen fra S-tog i København er ikke med i opgørelsen. - Ca boliger var udsat for flystøj på mere end 55 db, som er den vejledende grænseværdi for større lufthavne. Af disse boliger var ca belastet med over 65 db. De fleste af disse boliger ligger i området omkring Københavns Lufthavn i Kastrup. Der findes ikke tilsvarende opgørelser for andre former for støj, men Miljøstyrelsen har i efteråret 2000 skønnet, at ca.; boliger er belastet af støj fra industri, som overskrider de vejledende grænseværdier boliger er belastet af støj fra andre virksomheder, som er højere end de vejledende støjgrænser, fx håndværk, butikker og restaurationer boliger er belastet af støjende fritidsaktiviteter, fx motorsport og skydning, over grænseværdierne. Kilde: Miljøstyrelsen 2000 I 1995 blev der gennemført en opdateret landsdækkende støjkortlægning, som baserer sig på mere præcise kortlægninger af en række byer (Tabel 5.3.4). Faldet i antallet af stærkt støjbelastede boliger fra i kortlægningen fra 1993 til i kortlægningen i 1995 skyldes udelukkende kortlægningsmetodens større præcision. Langt den største del af boliger belastet med et støjniveau på mere end 65 db ligger på de overordnede byveje. Det hænger sammen med kombinationen af både relativt meget trafik og mange tætliggende boliger. (Læs mere sm støj i kapitel 5.4 om Målsætninger og tiltag for bymiljø) Tabel Støj fra trafik fordelt på vejkategorier Ialt Boligveje Boligveje 10% 2% Fordelingsveje Fordelingsveje 24% 25% Overordn. byveje Overordn. byveje 42% 62% Hvdl. & amtsveje Hvdl. & amtsveje 21% 9% Motor/ motortraf Motor/ motortraf. 2% 3% I alt I alt 100% 100% Bynatur og grønne områder: Det er meget forskelligt hvor mange grønne områder der er i de større danske byer. Ligeledes er det forskelligt hvor godt de forskellige bykvarterer er forsynet med grønne områder, især hvis man ser på hvor meget grønt areal man har i sit lokalområde pr. indbygger. Mange af de ældste parker i byerne er anlagt i begyndelsen af dette århundrede, først som promenadeparker og senere med blomsterhaver og græsplæner. Sliddet på de centrale byparker er meget stort, da mange mennesker, som bor og arbejder i de centrale bydele, bruger parkerne. 9

10 Nogle byområder har fået flere grønne arealer de sidste 25 år. Men væksten i parkarealet er især sket i de mellemstore kommuner ( indbyggere), hvor der har fundet en omfattende byudvikling sted mellem 1970 og Disse nye grønne områder er typisk grønne fællesarealer i parcelhuskvarterene eller i tæt-lav bebyggelserne, hvor beboerne i forvejen har deres egen have i forbindelse med boligen (Nuppenau og Juul 1996). Samtidig med forøgelsen af parkarealet i disse mellemstore byer, har der i stigende grad været pres på arealerne i bykernerne. Nogle steder er der blevet bygget i byparkerne, som fx. Statens Museum for Kunst i Østre Anlæg i København og Musikhuset i Byparken i Esbjerg. Men presset ses især på nogle af de arealer som mere uformelt anvendes til grønne områder, dvs. de ubebyggede arealer og grønne arealer i mere åbne bebyggelser. I Københavns- og Frederiksberg kommuner har man langt mindre grønt areal pr. indbygger. Til gengæld har København sammenlignet med Aalborg en god lokal tilgængelighed til grønne områder. København har flere lokale grønne områder i bykvarterene end Aalborg, hvis grønne områder i højere grad ligger i byens periferi, eller som enkelte store enklaver. Kolonihaver Kolonihaven er byens lille parcelhushave. Kolonihaven supplerer lejeboligen. Antallet af kolonihaver i Danmark er faldet, mange haver lever med kortfristede lejemål og mange haver ligger langt fra boligen. Tabel 5.3.6: Kolonihavernes geografiske fordeling, 2000 samt dækningrader / antallet af etagebolige Overnatningshaver Daghaver Kolonihaver i alt Dækningsgrad % Hovedstadsregione n Århus Kommune Odense Kommune Aalborg Kommune Øvrige kommuner Hele landet Hele landet, procent 72% 28% 100% Der er kolonihaver i Danmark. De er fordelt på foreninger eller haveområder og ca. halvdelen af alle haver ligger i hovedstadsregionen. Der er kolonihaver i 192 af landets 275 kommuner. 16% har en lejekontrakt med løbetid op til 1 år. Omkring 32 %kontrakt med løbetid op til 10 år. De 55% af alle kolonihaver ligger i byzone og 48% i landzone. Parker Parkerne har stor rekreativ betydning. Undersøgelser har vist, at i seks af landets større byer, har 98 % af indbyggerne besøgt mindst et grønt område i løbet af det sidste år. I gennemsnit kommer byboerne i parkerne 2,7 gange om ugen og de 7-16 årige er de flittigste brugere. Institutioner og foreninger er ligeledes flittige brugere. Skoler, idrætsforeninger og friluftsforeninger aflægger i gennemsnit 100 besøg om året i de grønne områder. De fleste kommer til fods, og jo kortere afstand til det nærmeste grønne område, jo flere besøg (Holm 1998). Skovene er også et meget populært fritidstilbud med flere besøg end biblioteker og biografer. Også her spiller afstanden en rolle, idet to tredjedele af alle skovbesøg finder sted i den skov, der ligger nærmest ved, hvor man 10

11 bor. De skove, der ligger i nærheden af København og Århus udgør kun 2% af det samlede skovareal, men tiltrækker 20% af de besøgende på landsplan (Jensen & Koch 1997). Mange byboere ønsker alternativer til den traditionelle velplejede bypark (Holm 2000). Variationen i vegetationen afhænger af brug og driftsform. I de senere år har kommunerne arbejdet med at differentiere driften indefor de rammer som arealernes anvendelse giver. Driftstilrettelæggelse har til formål at sikre et varieret biologiske indhold med dertil knyttede forskelligartede oplevelsesmuligheder samtidigt med at driften rationaliseres. Så udover at byens grønne områder har en vigtigt rekreativ funktion, har en rig og alsidig bynatur stor betydning for oplevelsesmulighederne for de 85% af befolkningen, som bor i byerne. De fleste kommer for at gå en tur, få frisk luft og/eller opleve naturen, og det er ret ens, hvad folk prioriterer som det vigtigste. Foreninger og institutioner går især efter sanseoplevelser: At opleve naturen, årstidernes skiften, frisk luft, vejret m.m. Egentlige aktiviteter prioriteres lidt lavere. Børnehaverne vil dog gerne bygge huler, og både børnehaver og vuggestuer lægger vægt på muligheden for at lege med ting fra naturen. Skolernes ønsker er mere studieorienterede i retning af at lære noget om naturen (Holm 1998). I de bynære skove går folk især efter stilheden. Derfor vil de helst have skoven for sig selv og ikke møde andre skovgæster. Jo færre mennesker man møder, jo bedre. Skal det endelig være, vil folk helst møde en familie på skovtur, ryttere og motionsløbere. Cyklister og jægere kan lige gå an, mens bilister og knallertkørere lander nederst på listen (Jensen & Koch 1997). Figur Formålet med det sidste besøg i et grønt område. Dyr i byerne Procent Gå en tur Få frisk luft Opleve naturen Blive i bedre humør Få fred og ro Motionere Lege Fodre fulge Lufte hund Cykle en tur Møde andre Spille bold Andet Byen er hjemsted for mange forskellige dyr. I byerne lever 4.7 % af de arter som er rødlistet i Danmark, det vil sige akut truede, sårbare eller sjældne arter (Stoltze og Pihl 1998). Mange dyregrupper er repræsenteret for eksempel er der intet i vejen for at visse paddearter kan trives, hvis de har tilstrækkeligt med gode ynglevandhuller, landbiotoper og grønne strukturer at færdes i. Mange padder, fx skrubtudsen, trives fint i villahaver, hvor man ofte ser dem. Og den grønbrogede tudse har specielle tilpasninger, der gør, at den kan leve i bymiljøer. Den yngler gerne i befæstede vandhuller/kanaler og fouragerer på sparsomt bevoksede arealer. De specielle tiltag, der bliver gjort i byer for padderne, gavner dem naturligvis. Et godt eksempel er Valbyparken tæt på København, hvor der blev gravet vandhuller til den grønbrogede tudse. Dette projekt lykkedes; de yngler der nu, og den bestand som var på stedet, er reddet (Fog pers. kom.). Ifølge Dansk Ornitologisk Forenings havefugletællinger lever der flere end 100 fuglearter i danske 11

12 haver, og heraf yngler de 82 arter det svarer til halvdelen af ynglende fuglearter i Danmark (Johansen 1999). Bestandene af dyr og fugle er ikke konstant, og man kan hverken spore entydig frem- eller tilbagegang. En fugl som gråspurven er i tilbagegang og har været det i en del år, mens for eksempel ringdue, husskade og krage går frem (Jakobsen?). For pattedyrene, har flagermus solide bestande i byerne og har haft det siden vi begyndte at bygge solide bygninger (Baagø, pers. kom.). Grævlingen er gået tilbage i det bynære landskab, primært på grund af forstyrrelse som følge af øget rekreativ belastning på de bynære skove (Aaris-Sørensen 1992), mens ræven er gået frem. Sammenfattende kan man sige, at de dyr der formår at tilpasse sig byens specielle miljø (fx visse fuglearter, flagermus og ræve) klarer sig godt, mens dyr der kræver ro og/eller større uforstyrrede grønne områder(fx grævlinge og xx), ikke klarer sig så godt. Grønne områder Århus Randers Svendborg Odense København København+Freriksberg Hjørring Soe Kirkeg Sport Rekr.Omr. Skov Frederiksberg Ballerup Albertslund Aalborg 0,00 5,00 10,00 15,00 20,00 25,00 30,00 % af kommuneareal 12

13 Grønne områder Århus Randers Svendborg Odense København København+Freriksberg Hjørring Soe Kirkeg Sport Rekr.Omr. Skov Frederiksberg Ballerup Albertslund Aalborg m2 / indbygger Figur 5.3.8: Grønne områder i forskellige danske bykommuner. (fil: areastat.xls) Kv. Km. 0 >0 0,1-0,2 0,2-0,3 0,3-0,4 0,4-0,5 0,5-0,6 0,6-0,7 0,7-0,8 >0,8 Figur 5.3.9: Kort over tilgængelighed til grønne områder i Københavns og Frederiksbergs kommuner. 13

14 Kv. Km. 0 >0 0,1-0,2 0,2-0,3 0,3-0,4 0,4-0,5 0,5-0,6 0,6-0,7 0,7-0,8 >0,8 Figur 5.3.9: Kort over tilgængelighed til grønne områder i Aalborg kommune. Byrum og boligområdernes nærmiljø Byens kvalitet hænger sammen med kvaliteten af nærmiljøet i boligområderne og de offentlige byrum. Der har i de sidste 20 år været gjort meget for at forbedre nærmiljøet i de centrale bydele via byfornyelsen. I de fleste større byer har man forbedret de dele af boligmassen, som var i værst stand og havde de dårligste faciliteter. Samtidig har man foretaget mange gårdsaneringer for at sikre lokale, bedre friarealer, selv i de tætte bydele. I København har man fx. saneret 125 baggårde siden Typisk brydes beton og asfalt op, og baggårde indrettes med græsplæner, legepladser, bænke, grillpladser og tørrestativer. Samtidig er kvaliteten af det offentlige byrum, gader, stræder og pladser blevet forbedret i flere byer. Der er blevet etableret gågader i byernes centrum, istandsat torve og pladser, og i de mere åbne bebyggelser er der anlagt stilleveje for at sikre et trygt nærmiljø. I Odense havde man kun en halv kilometer gågade i 1969, men over 3 kilometer nu i 1990 erne. Samtidig bruger man ikke længere bare gågaderne til indkøb. En undersøgelse fra Sønderborg har vist, at 72% af indbyggerne går en tur i byens centrum mindst en gang om ugen (Hvidtfeldt 1999).Kvaliteten og opholdsmulighederne på byens gågader og pladser er afgørende for hvordan bymiljøet bruges. Butiksbyggeri I perioden mellem blev halvdelen af nyt butiksbyggeri placeret ved de få store byer. Med den tendens kunne mange mindre og mellemstore byer på sigt miste en god butiksforsyning. For at modgå dette ændrede Folketinget i maj 1997 planlovens detailhandelsbestemmelser. Der er siden udarbejdet regionplantillæg i hele landet for den samlede detailhandelsstruktur. Regionplanerne skal sikre, at hovedparten af butikkerne placeres i de mange bymidter og ikke udenfor de få store byer. Det sker ved afgrænsning af centrale arealer for butiksformål, fastsættelse af maksimale butiksstørrelser samt en fordeling af byggeriets omfang i hele bystrukturen. Forhandlingerne om de regionale detailhandelsplaner afsluttes i Med få undtagelser er forhandlinger om de regionale detailhandelstillæg nu afsluttet. Forhandlingerne viser, at der nu ikke kan planlægges for dagligvarebutikker over m 2 bruttoetageareal, og med få undtagelser ikke planlægges for udvalgsvarebutikker over m 2. Desuden er ønskerne om eksterne placeringer reduceret meget stærkt. Omfanget af kommende planlagt detailhandelsbyggeri er 14

15 reduceret og fordelt sådan, at der kan bygges i mange og ikke kun få byer, at butikkerne ikke er større end at de kan indpasses og at det vil ske på områder der ligger centralt i den enkelte by. Debatten og de nye regionplaner har medført, at der igen investeres i bymidterne i de forskellige bystørrelser. I 2001 har der kunnet konstateres en relativ stigning i handelen i de mange bymidter og en relativt svækket vækst i handelen i ikke centralt placerede butikscentre. Alt i alt reducerer de nye planer bilafhængigheden til indkøb og øger naturligvis behovet for en omhyggelig planlægning af miljøet i midtbyen. Kulturmiljø i byerne Kulturmiljøet udgør en væsentlig del af velfærdssamfundets værdigrundlag og dermed af den danske identitet. Vore fysiske omgivelser betyder meget for vores hverdag og er afgørende for vores trivsel. Byerne er store, sammensatte kulturmiljøer. Den enkelte by kan opfattes som et samlet kulturmiljø, eller man kan udskille større eller mindre dele af byen og se på disse som kulturmiljøer i sig selv. Byens variation af bygninger, gader, pladser, torve og parker fra forskellige historiske perioder er vigtige faktorer for vores daglige trivsel. Hver bydel har sin egen historiske fortælleværdi, og er vigtige både for vores oplevelse af kvaliteten af byer og vores forståelse for vor historie og kultur. De gamle bycentre med de historiske gadeforløb, pladsdannelser og ældre bygninger med en kendt og genkendelig historie er let forståelige og bevaringsværdige kulturmiljøer. De nyere, mere ydmyge, forstadsbebyggelser, etagehusbebyggelserne, kolonihaveområderne, villakvarterene, industriområderne og byafgrænsningerne har vanskeligere ved at blive erkendt som bevaringsværdige strukturer. Men også her er der vigtige historiske lag af byernes udvikling og selvstændige kulturmiljøer, som skal sikres for at fastholde varierede byer. Kulturmiljøer i byerne består ikke mindst af bygninger. Bygninger af særlig national interesse er fredede. Det drejer sig om ca ejendomme. Dertil er der omkring bevaringsværdige bygninger. Kulturmiljøer er også helheder og sammenhænge. Varetagelsen af byernes kulturmiljøer er kommunernes ansvar, da det er kommunerne som,gennem lokalplaner, kan udstikke retningslinier for bysammenhænge. I forbindelse med den byomdannelse der sker på nuværende tidspunkt, kan der opstå et dilemma mellem den stadige fortætning af byerne og bevaringen af de eksisterende kulturmiljøer. Som et nyttigt redskab for kommunernes byplanlægning er der i det seneste årti foregået kortlægning af byernes kulturmiljøer i form af kommuneatlas, hvor også enkeltbygninger opført frem til 1940 er registrerede. Ialt 60 kommuner har fået foretaget en sådan kortlægning, hvori omkring 1800 bymiljøer og ca bygninger er kortlagt. Det har vist sig, at gennemsnitligt 1/3 af de registrerede bygninger har fået høj bevaringsværdi. Resultatet af kortlægningsarbejdet ses bl.a. i lokalplanerne, hvor omkring 20% af alle lokalplaner udarbejdet i kommuner med kommuneatlas har bevaringsbestemmelser, medens det tilsvarende tal for kommuner uden kommuneatlas er 7%. Der er i år 2000 udarbejdet 69 bevarende lokalplaner omhandlende 2300 bygninger. 15

16 Figur Danmarkskort med kommune hvor der er udarbejdet eller planlagt kommuneatlas Figur Bevaringsværdier for de bygninger som er registreret i kommuneatlas. 1-3 høj bevaringsværdi, 4-6 middel bevaringsværdi, 7-9 lav bevaringsværdi (søjle 0 er ikke vurderede mindre bygninger, skure, carporte mm.) 16

17 Natur og Miljø, 2001, Udkast Figur Bevaringsværdier for bymidten i Faaborg Kommuneatlas. De mørke bygninger er fredede, højrøde har høj bevarings-værdi, lysrøde middel og grå lav bevaringsværdi. Bilag til bevarende lokalplan for Faaborg, som har udgangspunkt i kommuneatlasset bygningsregistrering, men hvor også belægninger, haver og gadeforløb omfattes af bevaringsbestemmelser. Lokal Agenda 21 op til Rio+10 I dag er stort set alle folkerige bykommuner Agenda 21-aktive. I 1994 blev amter og kommuner opfordret af Miljø- og Energiministeriet til at udarbejde en lokal Agenda 21. På vej til Rio+10konferencen i 2002 kan vi se tilbage på en udvikling, der har sat stadig flere lokal Agenda 21-aktive amter og kommuner på landkortet. Det forventes at halvdelen af kommunerne og amterne er med inden Rio+10-konferencen. Figur I 1998 var 69,2 % af landets amter og kommuner lokal Agenda 21-aktive. De mørkegrå kommuner 17

18 på Danmarkskortet er de aktive kommuner.(lokal Agenda 21 - Dansk Status ved årsskiftet , Miljøog Energiministeriet, Landsplanafdelingen.) Stationsnær lokalisering Stationsnærhedsprincippet er bærende for regionplanlægningen i hele hovedstadsområdet. Placeres arbejdspladser med intensiv beskæftigelse, andre aktiviteter med høj besøgsfrekvens eller det tætte boligbyggeri i trafikknudepunkterne øges mulighederne for at reducere problemerne fra trafikken: luftforurening, støj, sikkerhed og trængsel. Der er behov for en stadig planlægningsindsats. Tabel Rummelighed på ubebyggede og delvis bebyggede arealer i Hovedstadsregionen, 1998 (Arealundersøgelsen 1998 i Hovedstadsregionen, Hovedstadens Udviklingsråd, December 2000) På i dag ubebyggede planlagte arealer I områder, hvor byggeriet kan fortættes I alt Heraf stationsnært Erhverv 12 mio m 2 24 mio m 2 36,2 mio m mio m 2 Boliger boliger Også Århus Kommune har drøftet stationsnær lokalisering. Her er det fx beregnet, at hele den byvækst, der forventes de næste 12 år, vil kunne placeres stationsnært i den allerede eksisterende by, hvis sporvognslinjerne udbygges dertil. Det var der imidlertid ikke økonomisk basis for. Barriererne for genanvendelsen af de eksisterende byarealer, som den nye måde byudviklingen skulle foregå på, var samtidig for store. 18

5Mennesket og byerne

5Mennesket og byerne 5Mennesket og byerne De danske byer vokser. I tætte byer kan ressourcerne udnyttes effek - tivt til gavn for miljøet fx ved kollektiv transport og fjernvarme. Byspredning betyder øget transport, ændrede

Læs mere

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig

SCREENING. Indgår allerede. Bør undersøges Udløser MV. Ikke væsentlig Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan: 218.4, Børnehave Alle 3 m.fl. Sagsbehandler: Helene Jørgensen Dato: 11. december 2014, rev. 20. januar 2015 Journalnummer: 14/8866 SCREENING Befolkning

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Luft(-forurening) Færre partikler fra trafikken Kvælstofdioxid Baggrund for data om luftforurening November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Lokalplan 0611-22 2001-04-23 Redegørelse Foto 1 Lokalplanområdet set mod syd langs hegn mod eksisterende idrætsplads Eksisterende forhold Landskabet omkring Almind er et typisk østjysk morænelandskab.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15.

Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Kommuneplantillæg nr. 11 til Kommuneplan 2001-2013 for Bogense Kommune. Ændret anvendelse af kommuneplanramme E15. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

På vej mod et bedre bymiljø

På vej mod et bedre bymiljø NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi

Bæredygtighedsvurdering af byområder. Jesper Ole Jensen, SBi Bæredygtighedsvurdering af byområder Jesper Ole Jensen, SBi Udgangspunkt for vurdering: DPL-inspireret model til vurdering af bæredygtighed i Københavns byområder Områderne vurderes på 20 udvalgte indikatorer,

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:

Læs mere

Vindmøllerejseholdet 1

Vindmøllerejseholdet 1 Vindmøllerejseholdet 1 Baggrund Vindmøllerejseholdet er et tilbud fra staten til kommunerne, om gratis bistand til vindmølleplanlægning. Etableret i 2008, og indgår i Energiaftalen frem til 2015. MILJØMINISTERIET

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen)

HOLSTEBRO KOMMUNE. Lokalplan nr. 374. Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro. (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) HOLSTEBRO KOMMUNE Lokalplan nr. 374 Lokalplan for et område ved Vesterbrogade i Holstebro (Etageboliger mellem Helgolandsgade og jernbanen) Offentligt bekendtgjort den 29. januar 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i ovedstaden... 1 Indledning ovedstaden har bedt Tetraplan om at udarbejde et notat med beregninger af luft- og støjforurening fra trafikken

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 1 for Hundested bymidte Dato 6. august 2015 Deltagere ved screeningsmøde: Inha og pvme Læservejledning:

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE

TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Til Furesø Kommune og Freja Ejendomme Dokumenttype Notat Dato Juli, 2015 TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE TRAFIKANALYSE FOR SYDLEJREN, FLYVESTATION VÆRLØSE Revision 4 Dato 2015-07-07 Godkendt

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Amtets kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der gennem tiderne været brugt mange kemikalier i virksomheder

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1

Fælles DNA hovedstadsregionen. Gate 21 Fælles DNA 31. marts 2014 Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi 1 Fælles DNA hovedstadsregionen 1 Befolkningstæthed 800 700 Indbyggere pr. km 2 600 500 400 300 200 100 0 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 9 gange

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket.

Der er foretaget 8 maskinelle ugetællinger og 13 manuelle tællinger á 4 eller 12 timer i et tidsrum, hvor spidstimen er dækket. Af Malene Kofod Nielsen Cowi A/S mkni@cowi.dk Carsten Krogh Aalborg Kommune ckj-teknik@aalborg.dk Nye turrater i Aalborg Kommune Kommuner, projektudviklere og andre, der planlægger ny- eller ombygning

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

1. vurdering. Kan planen medføre ændringer i eller påvirkninger af: mindre betydende ubetydelige

1. vurdering. Kan planen medføre ændringer i eller påvirkninger af: mindre betydende ubetydelige Biologisk mangfoldighed, flora, fauna Grønne byområder, dvs. grønne rekreative områder, kolonihaver, kirkegårde Lergravsparken med stier, grønne plæner og sø ligger øst for området og vurderes at blive

Læs mere

Notat vedr. anvendelse af delområder

Notat vedr. anvendelse af delområder Sporbyen Scandia Notat vedr. anvendelse af delområder Notatet er udarbejdet med det formål at synliggøre den ønskede anvendelse på delområdeniveau. Den endelige afklaring af de forskellige funktioner i

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Blovstrød

Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Blovstrød Kommuneplantillæg nr. 8 for række- og parcelhuse i det nye Status Høringen starter Høringen slutter Dato for vedtagelse Dato for ikrafttræden Baggrund Forslag XX.12.2016 XX.02.2017 dd.mm.åååå dd.mm.åååå

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening

Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Bilag 2: Tjekliste til MV-screening Titel: Kommuneplantillæg nr. 6 Til Fae Kommuneplan 2009 Rammeområde Å-T12 Stenknuseri ved Fae Kalkbrud Sagsbehandler: ANFR Dato: 12.10.2011 Sagsnr: 09/25495 Beskrivelse

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé

VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé VVM i forbindelse med revision af miljøgodkendelse til LEO Pharma A/S samt produktion af Ingenol Mebutate Del 3: Ikke teknisk resumé Del 1: Forslag til kommuneplantillæg Del 2: VVM-redegørelse Del 3:Ikke

Læs mere

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan.

Det vurderes endvidere, at anlægget af genbrugspladsen drejer sig om anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Miljøscreening af Affaldsplan 2014-24 Affaldsplanen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 936 af 3. juli 2013, idet den indeholder en ombygning af kommunens

Læs mere

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget. N O T A T 21-11-2016 Sag nr. 15/1003 Dokumentnr. 32130/16 Henrik Severin Hansen Tel. E-mail: Flere danskere tager bilen på arbejde og uddannelse men de regionale forskelle er store Efter en længere periode,

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Heldagsskolen, Pårupvej 25 b, Skellerup,, 5540 Ullerslev. Bilag 2 punkt 11 a, Anlægsarbejder i Byzone, herunder opførelse af butikscentre og 2010:

Heldagsskolen, Pårupvej 25 b, Skellerup,, 5540 Ullerslev. Bilag 2 punkt 11 a, Anlægsarbejder i Byzone, herunder opførelse af butikscentre og 2010: Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Renovering af multibane herunder udlægning af nyt underlag i form af kunstgræsbelægning.

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Byggeprojekt 1: Opførelse af et staldanlæg på Dyrehavens materielplads til brug for Dyrehavens kapervognmænd Sagsreference LTK: 20130430180

Byggeprojekt 1: Opførelse af et staldanlæg på Dyrehavens materielplads til brug for Dyrehavens kapervognmænd Sagsreference LTK: 20130430180 Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Byggeprojekt 1: Opførelse af et staldanlæg på Dyrehavens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3.

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 27

Kommuneplantillæg nr. 27 Kommuneplantillæg nr. 27 Erhvervsområde i Teknisk Forvaltning - Vedtaget oktober 2013 Indledning I den nordøstlige del af ligger et område, der jf. kommuneplan 2009-2021 giver mulighed for fritidsformål,

Læs mere

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården

Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus

Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus Ændring 2010.02 i Kommuneplan 2010-2022 Esbjerg By, Vesterbyen, Fanøhus December 2010 Esbjerg Kommune Ændring 2010.02 side 2 Kommunelplan 2010-2022 Ændring 2010.02 Baggrund Esbjerg Byråd offentliggjorde

Læs mere

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY

TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY TIL SALG FØLAGER 5 2500 VALBY 2 MATR. NR.: Matr. nr. 9 a, Valby, København. ADRESSE: Følager 5, 2500 Valby. GRUNDAREAL: Grundarealet udgør aktuelt 18.093 m², heraf vej 0 m². Efter gennemførsel af magelæg

Læs mere

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Anmeldelse af anlægsprojekt efter 2 i VVM bekendtgørelsen

Anmeldelse af anlægsprojekt efter 2 i VVM bekendtgørelsen Anmeldelse af anlægsprojekt efter 2 i VVM bekendtgørelsen Basis oplysninger Kommunes bemærkninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere