SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING. Institut for Æstetiske Fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING. Institut for Æstetiske Fag"

Transkript

1 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Navn Årskortnummer Anna Margrét Bjarnadóttir Afdeling (sæt kryds) DRA KUN LIT MUS ÆK X Adresse Hraunbrún Hafnarfjörður Island Telefon Titel på dansk og Title (in English) The Independent Theatres in Iceland in a cultural political perspective Dato for indgået specialeaftale Afleveringsdato Vejleder Antal anslag Henrik Kaare Nielsen Specialet afleveres til specialesekretariatet i 3 eksemplarer hvert eksemplar vedlagt dette skema Specialet må udlånes og evt. offentliggøres på nettet X Udlån af speciale Specialet må udlånes, men må ikke offentliggøres (sæt 1 kryds) på nettet Specialet må ikke udlånes Sekretariatets notater Censor Seneste bedømmelsesdato

2 Speciale af Anna Margrét Bjarnadóttir Vejleder: Henrik Kaare Nielsen De frie teatergrupper i Island i kulturpolitisk perspektiv Institut for Æstetiske fag Afdeling for Æstetik og Kultur Aarhus Universitet Juli 2009

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 KAPITEL 1: KULTURPOLITISK RAMME FOR ANALYSEN AF DE FRIE TEATERGRUPPER HVAD ER KULTURPOLITIK? CHARTRAND OG MCCAUGHEYS (1989) KULTURPOLITISKE MODELLER DEN NORDISKE KULTURMODEL: ARMSLÆNGDEPRINCIPPET, DET UDVIDEDE KULTURBEGREB OG SAMFUNDSMÆSSIGE MÅLSÆTNINGER Armslængdeprincippet Kulturbegrebet, demokratisering af kulturen og kulturelt demokrati DET KULTURØKONOMISKE PERSPEKTIV DET KVALITATIVE FORSKNINGSINTERVIEW Interviewerens rolle Interviewspørgsmål, spørgeguide og interviewpersonerne Analyse af interviewmaterialet Opsummering om valg af interview metoden KAPITEL 2: KULTURPOLITIKKEN OG ISLAND PRÆSENTATION AF ISLAND - FAKTA OG TAL KULTURPOLITISK UDVIKLING I ISLAND MODERNISERINGEN OG DEN NATIONALE IDENTITET I ISLAND BRUG AF BEGREBET KULTURPOLITIK I ISLAND KULTURENS ØKONOMI I ISLAND Den økonomiske udvikling i Island Offentlige udgifter til kulturen i island Privat støtte til kulturen Tegning på forsiden er lavet af min bror Rögnvaldur Bjarnason. 2

4 KAPITEL 3: ANALYSE AF DE FRIE TEATERGRUPPER I KULTURPOLITISK PERSPEKTIV TEATERTRADITIONEN ER STÆRK I ISLAND Professionelt teater i Island DET INSTITUTIONELLE MILJØ FOR SCENEKUNSTEN I ISLAND Undervisningsministeriet Nationalteatret Reykjaviks teaterforening (Leikfélag Reykjavíkur) Teatret i Akureyri (Leikfélag Akureyrar) De frie teatergrupper KULTURPOLITISKE MÅLSÆTNINGER INDENFOR DET TEATERPOLITISKE FELT: FRA SAMFUNDSMÆSSIGT FOKUS OVER I FOKUS PÅ MARKEDET Fra ministeriets side Fra De frie Teatergruppers Forenings side ARMSLÆNGDEPRINCIPPET OG DE FRIE TEATERGRUPPER FRA ARKITEKTMODELLEN OVER MOD HJÆLPERMODELLEN - TILBAGE IGEN? DE FRIE TEATERGRUPPER I ET KULTURØKONOMISK PERSPEKTIV Samarbejde mellem de frie teatergrupper og institutionsteatrene i et kulturøkonomisk perspektiv Fremtidige udfordringer KONKLUSION RESUMÉ / SUMMARY LITTERATURLISTE BILAG

5 Liste over figurer Figur 1: Offentlige udgifter til kulturen Figur 2: Udgifter til kulturen som % af de offentliges totale udgifter Figur 3: Statens og kommunernes andel af de offentlige udgifter til kulturen Figur 4: Udvikling i offentlige udgifter til kulturen Figur 5: Antal teatergæster som % af befolkningen i Island Figur 6: Antal teatergæster som % af befolkningen i Island og Danmark Figur 7: Antal teatre og teatergrupper Figur 8: Antal teaterstykker Figur 9: Antal teaterforestillinger i Island Figur 10: Opdeling af teatergæster efter offentlig teatre, de frie teatergrupper og samarbejdesopgaver Figur 11: Antal forestillinger af islandske teatre i udlandet Figur 12: Teatrenes indtægter Figur 13: Forskellige indtægtskilders andel i teatrenes total-indtægter Figur 14: Udvikling i teatrenes indtægter Figur 15: Teatrenes omkostninger Figur 16: Udvikling i teatrenes omkostninger Figur 17: Omkostninger per teater Figur 18: Teatrenes økonomiske resultat Liste over tabeller Tabel 1: Nøgletal for Island og Danmark Tabel 2: Den kulturpolitiske udvikling i Island 4

6 Indledning Der foreligger i meget ringe grad videnskabelige fremstillinger om islandsk kulturpolitik. Derfor har det været meget spændende for mig som studerende at beskæftige mig med kulturpolitikken i specialet. Men det har også været udfordrende, i forhold til eksempelvis begrænsning af emnet og valg af metode og teorier. Jeg har valgt at analysere og diskutere det teaterpolitiske felt i Island. Endvidere har jeg valgt de frie teatergrupper som analyseeksempel. Begrebet de frie teatergrupper henviser til teatre og teatergrupper, som er professionelle og selvstændige, og som vil arbejde uafhængigt og på egne vegne. Teatertraditionen i Island er stærk, men på trods af det foreligger der mildest talt begrænsede undersøgelser af teaterpolitikken. Selvom de frie teatergrupper er en stor del af teaterfeltet og har været med til at ændre helhedsbilledet meget i de sidste årtier, har de ikke været meget undersøgt. Derfor var det spændende at vælge dem som analyseeksempel. Jeg vil især fokusere på fire emner i min analyse af teaterfeltet: 1. For det første vil jeg se på kulturpolitisk målsætning i forhold til scenekunstområdet, bl.a. via brug af to begreber fra faglitteraturen: kulturelt demokrati og demokratisering af kulturen. Jeg deler undersøgelsen af den kulturpolitiske målsætning op efter aktører i det teaterpolitiske felt og fokuserer på to aktører: Undervisningsministeriet og De frie Teatergruppers Forening. Jeg analyser kun i begrænset omfang kommunernes rolle inden for feltet. Det kunne være et emne i en selvstændig undersøgelse. 2. For det andet vil jeg i min analyse af det teaterpolitiske felt bruge Chartrand og McCaugheys (1989) kulturpolitiske modeller, bl.a. for at undersøge om Island er en variant af arkitektmodellen, som de andre nordiske lande, eller om landet mere ligner den amerikanske hjælpermodel. I den sammenhæng vil jeg diskutere armslængdeprincippet og dets brug inden for det teaterpolitiske felt i Island. 3. For det tredje vil jeg gøre rede for de frie teatergruppers andel i teateraktiviteten og deres placering inden for det institutionelle miljø for scenekunsten i Island. 5

7 4. Til sidst analyserer jeg teaterfeltets kulturøkonomiske status ud fra den økonomiske udvikling i Island og dens indflydelse på omfanget af både offentlig og privat støtte til teatrene. Ændringen fra et stærkt økonomisk opsving til økonomisk sammenbrud er i denne sammenhæng et oplagt eksperiment, som ikke forefindes mange andre steder. Jeg diskuterer, hvordan de frie teatergrupper har klaret sig, og vurderer deres situation i den nuværende økonomiske krise. Som fremhævet tidligere, er kulturpolitiske analyser der omhandler Island ganske få og derfor er det eksisterende kildemateriale yderst begrænset. Dette afgjorde en af mine primære forskningsmetoder: Interviewet. Min arbejdsmetode i forbindelse med interviewene bygger på Kvales (1997) teorier om det kvalitative forskningsinterview. Jeg gør rede for metodene sidst i kapitel 1. Specialet er opbygget på følgende måde: I kapitel 1 vil jeg gøre rede for den teoretiske ramme for analysen af de frie teatergruppers kulturpolitiske status i Island, i kapitel 2 vil jeg optegne et generelt historisk og indledningsvist kulturpolitisk og kulturøkonomisk billede af Island. Endelig indeholder kapitel 3 analysen af de frie teatergrupper i Island ud fra de kulturpolitiske begreber, der er præsenteret i foregående kapitler. Denne undersøgelses overordnede formål er at forsøge at svare på spørgsmålet: Hvordan er de frie teatergruppers status i det teaterpolitiske felt i Island? 6

8 Kapitel 1: Kulturpolitisk ramme for analysen af de frie teatergrupper Kulturpolitiske analyser med Island som omdrejningspunkt er fåtidige, særligt indenfor det teaterpolitiske felt, selv om teatret er populært i Island. I dette kapitel vil jeg gøre rede for den teoretiske ramme for analysen af de frie teatergruppes kulturpolitiske status i Island. Det efterfølgende beskriver processen bag min analyse: 1. For det første vil jeg diskutere begrebet kulturpolitik for selvom islændinge går meget op i kultur eksisterer der forvirring omkring begrebet i den offentlige debat og den tradition for benyttelse af begrebet som vi ser i resten af de nordiske lande forefindes ikke. En kulturpolitisk analyse af de frie teatregruppes position indenfor det kulturpolitiske felt i Island skal derfor bygge på et konkret begreb som jeg gør rede for om lidt. 2. For det andet vil jeg i min analyse gøre nytte af Chartrand og McCauheys (1989) kulturpolitiske modeller i et forsøg på at analysere det teaterpolitiske felt i Island og derfor vil jeg præsentere modellerne i dette kapitel. 3. For det tredje vil jeg ganske kort gøre rede for nogle vigtige elementer i den nordiske kulturmodel, som jeg vil diskutere i islandsk sammenhæng i min analyse. Først diskuterer jeg armslængdeprincippet som er brugt i mange lande og spiller en vigtig rolle i den nordiske kulturmodel. Derefter gør jeg rede for hvordan samfundsmæssige målsætninger ligger bagved opsætningen af den nordiske kulturmodel og i den forbindelse introducerer jeg det udvidede kulturbegreb. Med baggrund i denne omhandling vil jeg i min analyse i kapitel 3 bl.a. diskutere spørgsmål som: Hvordan er målsætningen for de frie teatergrupper i Island og hvilket kulturbegreb lægges til grundlag for kulturpolitikken i Island? Eksisterer der en bevidsthed om hvilke formål teatret evt. har, hvilke strategier bruges og hvilken betydning har det for samfundet? Hvilken samfundsmæssig placering indtager teatret i Island? 4. Chartrand og McCauheys (1989) modeller er ideelle i forbindelse med at analysere den institutionelle ramme som de frie teatergrupper arbejder indenfor i Island, men det er også nødvendigt at se på den økonomiske ramme for at dømme om de økonomiske bidrag er i overenstemmelse med de målsætninger og roller som er 7

9 fastsat i lov og institioner. Er kulturpolitikken repræsentant for den realpolitik som bliver udført? Den fjerde sag jeg vil gør rede for er det kulturøkonomiske perspektiv. 5. Det femte emne som jeg vil gøre rede for er min beskrivelse af valg af metode og fremgangsmåden i analysearbejdet. 1.1 Hvad er kulturpolitik? Begrebet kulturpolitik bruges ikke ofte i den offentlige debat i Island og der er ikke den samme tradition for æstetik og kultur indenfor universitetsmiljøet som i eksempelvis Danmark. De fleste jeg interviewede havde problemer med definere begrebet kulturpolitik og brugen af det i Island, som jeg kommer nærmere ind på senere. Derfor er definitionen af begrebet kulturpolitik og herunder den definition jeg lægger til grundlag for min analyse et oplagt startpunkt i specialet. Kulturpolitik kan defineres som de bestræbelser samfundet gør for at fremme bestemte kulturformer og måske hæmme andre. Der er forskelligt hvor åbne og bevidst disse bestræbelser foregår, ligesom den økonomiske indsats også varierer. Det er et spørgsmål om prioritering, dvs. hvor højt prioriterer man kulturområdet i forhold til andre samfundsmæssige områder og hvilke former for kultur priorieter man indenfor kulturområdet (Skot-Hansen 1984: 45). Prioriteringerne afhænger af bagvedliggende kultur- og samfundssyn, for kulturpolitikken er en kamp. Kulturdebatter i folketing og kulturudvalg er derfor ikke kun spørgsmål om kroner og ører, det handler også meget om ideologi og politik. Kulturen har vigtige bevidsthedsmæssige sociale funktioner, og den er et meget væsentligt område for ideologisk styring af samfundet (ibid. s. 45). Moderne kulturpolitik kan derfor defineres som den politiske kamp om rammebetingelse for kunstens udfoldelsesmuligheder og rolle i samfundet, samt som de redskaber, der kulturpolitisk og på andre samfundspolitiske områder anvendes for at fremme en kulturel udvikling i den retning, der er skabt politisk konsensus om (Duelund og Hansen 1997: 16). 8

10 Kulturpolitikkens opgave er at regulere interessekampen mellem de forskellige aktører i kulturfeltet ved at regulere nogle rammer til sikring af den kunstneriske udfoldelse. Kulturfeltet er en dynamisk enhed der udvikler sig over tid. Feltet bliver defineret af de agenter der handler i det, og er præget af den tid og de omgivelser, de befinder sig i. Spillerne i kulturfeltet kæmper overordnet om pengene som er sat af til kulturen (Himmelstrup 2004: 12). Den kulturpolitiske forskning sætter kulturen ind i en politisk og økonomisk kontekst og kan åbne studierne mod historie og politik (ibid. s. 14). En bred forståelse af kulturpolitikken muliggør en mere omfattende forståelse af det kulturpolitiske praksisfelt, og de interesser og aktører der er involveret end et mere snævert begreb om kulturpolitikkens evner (Nielsen 1993: 83). Selv om den offentlige kulturpolitik er kun et delområde at det kulturpolitiske felt, har den en overordnet status i feltet. Kulturpolitikken er underlagt den demokratiske og offentlige debat, og skal endvidere legitimere sig overfor kompromisog konsensusdannelse i den politiske proces og den samfundspolitiske målsætning (ibid. 83). Rationalet i den offentlige kulturpolitik er så at virke regulerende ind på praksis i den kulturelle offentlighed (produktion, distribution og konsumstion af kunst og kultur) ved brug af fx økonomisk støtte, offentlige procedurer og lovgivning, med henblik på at stabilisere eller lave om på samfundet i overensstemmelse med den konsensus og med hensyn til den samfundspolitisk målsætning, som de politiske kampe udgår i (ibid s. 84). Kulturpolitikken har ikke kun til formål at støtte kunsten, men også at fremme mål og værdier i forhold til samfundets indretning. 1.2 Chartrand og McCaugheys (1989) kulturpolitiske modeller I min analyse af de frie teatergrupper i Island vil jeg fokusere på statens rolle i det teaterpolitiske felt. Grundlaget for min analyse er Chartrand og McCaughey (1989) kulturpolitiske modeller. Jeg vil endvidere diskutere den nordiske kulturpolitiske 9

11 model, statens målsætninger inden for kulturpolitik og det kulturbegreb som har været gennemgående i kulturpolitikken i de nordiske lande. I den del af specialet, hvor jeg analyserer kulturpolitiske forhold i Island, ved at bruge teaterpolitikken med fokus på de frie teatergrupper, diskuterer jeg om målsætninger er anderledes og om brugen af kulturbegrebet og kulturpolitik begrebet er forskellig fra de andre nordiske lande. Chartrand og McCaughey (1989) har skitseret fire kulturpolitiske idealtyper, som forskellige nationalstater har lagt til grund for offentlig støtte i efterkrigstiden. Deres definitioner af modellerne er ideelle i forbindelse med analyse af forskellige landes udformning af kulturpolitikken og statens rolle indenfor det kulturpolitiske felt. De fire idealtyper er: staten som hjælper, som mæcen, som arkitekt og som ingenør. Disse idealtyper har ifølge Chartrand og McCaughey (1989) karaktiseret efterkrigstidens kulturpolitik i USA og i de fleste europæiske lande. Som alle modeller er Chartrands og McCauheys idealtyper simplifikationer af virkeligheden, i en bestræbelse på at fokusere, i dette tilfælde, på kernen i statens kulturpolitiske. Chartrand og McCaughey fokuserer på finansering, politiske målsætninger og krav samt kunstnerenes økonomiske forhold i beskrivelsen af modellerne. De diskuterer ligeledes styrke og svagheder ved de fire idealltyper og giver konkrete eksempler. I de fleste lande er der tale om blanding af to eller flere modeller. Hjælpermodellen (facilitator) I hjælpermodellen nævner Chartrand og McCaughey (1989) USA som det typiske eksempel. Det politiske mål i hjælpermodellen er at opnå mangfoldighed i det kulturelle billede. I modellen støtter staten kunst ved at fritage gaver, private donationer, sponsorering osv. til kunsten og dens udøvere for skat. Der findes stort set ikke direkte statslig kulturstøtte eller en offentlig regulering af kulturlivet via lovgivning i hjælpermodellen. Fra statens side bliver der ikke reflekteret over hvilke kulturområder, kvaliteter eller stilarter, der bør få del i støtten, eller hvordan kulturen 10

12 skal formidles. Beslutninger om kulturstøtte overlades til fonde og privatpersoner (Chartrand og McCaughey 1989: 4-5). Kunstnernes og kulturinstitutionernes vilkår i den kulturpolitiske hjælpermodel, afhænger af det færdige kulturprodukts indtjeningsmuligheder på det frie marked og kulturinstitutionernes entreindtægter, ud over støtten fra de private donorer. Styrken ved hjælperrollen er, at der kommer en mangfoldighed af forskellige støttekilder, som støtter de forskellige former for kunst ud fra forskellige interessefelter. Svagheden ved den er at det ikke er sikkert at den fremragende kunst støttes (Chartrand og McCaughey 1989: 5). Hjælperrollen kan ikke forenes med at have klare samfundsmæssige mål for kunsten, fordi staten ikke har indflydelse på hvilken former for kunst der bliver støttet. Mæcenmodellen (patron) Mæcenmodellen eksemplificeres ved brug af Storbritannien. Det politiske mål bliver her at støtte det fremragende, hvilket gøres ud fra armslængeprincippet som diskuteres om lidt. I den kulturpolitiske mæcenmodel fungerer staten som le Patron, dvs. indtager en rolle som i vid udstrækning bygger på det feudale og private aristokratis mæcenrolle i forhold til kunst og kultur. Mæcenrollen har i vid udstrækning præget den engelske kulturpolitik (Duelund 1994: 17). Det overordnede mål er i højere grad at højne kunstens kvalitet og professionelle niveau end at formidle kunsten til så mange som muligt. Formidlingen baseres på markedets vilkår eller på private donationer, der ligesom i hjælpermodellen, ofte nyder skattebegunstigelse. Kunstnerens vilkår bygger på en kombination af private donorers gaver og kommercielle indtægter og på offentlig kulturstøtte af elitær karakter. Styrken ved mæcenmodellen er, at man støtter det fremragende / kunst af høj kvalitet ud fra kunstfaglig synsvinkel, mens svagheden er, at kunsten derved går hen og bliver et elitært foretagende (Chartrand og McCaughey 1989: 5). 11

13 Ingeniørmodellen (engineer) I den kulturpolitiske ingeniørmodel ejer staten alle midler som bliver brugt til at producere kunst. Målet er politisk opdragelse og staten er den styrende enhed i alle led. Kunst der opfylder de politiske krav støttes (Chartrand og McCaughey 1989: 6). De tidligere kommunistiske lande i Østeuropa var før den politiske, socioøkonomiske og kulturelle omvæltning omkring 1990 typiske eksempler på den kulturpolitiske ingeniørmodel. Kunstnernes vilkår i dene model afhænger af partimedlemskab og loyalitet overfor de anerkendte fagforeninger på de forskellige kunstområder. Styrken ved ingeniørmodellen er at de kreative energier kan drejes, således at man opnår de politiske mål. Svaghederne er underdanighed og at kunstens naturlige mangfoldighed bliver kvalt (Chartrand og McCaughey 1989: 6-7). Arkitektmodellen (architect) I den kulturpolitiske arkitektmodel skaber staten rammer for et lands kulturudvikling gennem et kulturministerium eller et kulturdepartement (Chartrand og McCaughey 1989: 6). I arkitektmodellen er det politiske mål med kunsten den sociale velfærd blandt borgerne og kunststøtten er derfor en del af velfærdsudgifterne. Arkitektmodellen præger i forskellige varianter kulturpolitikken i Vesteuropa. Der er ligheder, men også mange forskelle. Arkitektmodellen ses eksempelvis i Frankrig men også i de nordiske lande. De årlige bevillinger til kulturlivet fastlægges, som i mæcenmodellen, i forbindelse med den årlige finanslov eller gennem tilskudsmæssige rutiner, der er fastlagt ved lov. De indholdsmæssige dispositioner overlades derimod, til selvstændige styrelser, komiteer og institutionsledere. Ofte er denne indholdsmæssige autonomi fra det politiske apparat stadfæstet gennem lovgivning og administrative bestemmelser. Det gælder eksempelvis den kulturpolitiske tradition i Danmark og de nordiske lande 12

14 (Duelund 1994: 18). Armslængdeprincippet har en stærk status i disse lande, hvilket ses i afsnittet 1.3. Duelund (1994) peger på at den kulturpolitiske arkitektmodel bygger på en kombination af offentlig støtte til faste formidlingsinstitutioner, fx teatre, museer, biblioteker, direkte støtte til enkeltkunstnere gennem selvstændige råd efter regler og principper, som er fastlagt ved lov, samt en omfattende indsats for at åbne for forskellige befolkningsgruppers lige adgang til kunsten i dens forskellige former gennem bl.a. geografisk spredning af kulturinstitutioner og billiggørende abonnementsordninger. Ideelt set er den kulturpolitiske arkitektmodel præget af at der lægges vægt på at opretholde et organisatorisk modspil til de offentlige kulturmyndigheder i form af autonome kunstersammenslutninger. Chartrand og McCaughey peger på, at kunstnerenes faste økonomiske vilkår afhænger primært af tilstedeværelsen af offentlig kulturstøtte og er i mindre omfang end i hjælper- og mæcenmodellen, underkastet kommercielle betingelser i form af salg af værker, entreindtægter, private donationer eller sponsorering. De understreger at styrken ved denne model er, at man er fri for afhængighed af billetindtægter og private donorers smag, men omvendt er svagheden, at der nemt opstår en kunstnerisk stagnation, idet man som kunstner er i besiddelse af økonomisk sikkerhed under alle omstændigheder (Chartrand og McCaughey 1989: 6). I min analyse af de frie teatergruppes kulturpolitiske stilling i Island i kapitel 3 vil jeg forklare hvordan Island primært falder ind under arkitektmodellen. Jeg vil dog også argumentere for hvordan landet igennem de sidste to årtier, og særligt i det økonomiske opsving fra 2003 til 2007, hvor private bidrag og markedet indtog en større rolle, flyttede sig tættere på hjælpermodellen. Den borgerlige regering og mange indenfor kulturinstitutionene så denne ændring som en positiv udvikling. Den økonomiske krise og nyligt regeringsskifte har stoppet for denne udvikling, men i hvilken retning føres landet nu? Dette ses der nærmere på i undersøgelsens 3. kapitel. 13

15 1.3 Den nordiske kulturmodel: Armslængdeprincippet, det udvidede kulturbegreb og samfundsmæssige målsætninger En gruppe nordiske forskere besluttede i 1996, på initiativ af Peter Duelund, at udarbejde et oplæg til et fælles nordisk forskningsprojekt: Nordisk kulturpolitik under forandring. Formålet med undersøgelsen var at analysere og beskrive den statslige kulturpolitik i de fem nordiske lande (Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige), i selvstyreområderne (Færøerne, Grønland og Åland) og i det samiske kulturområde, og endvidere gik undersøgelsen ud på at se nærmere på det nordiske kultursamarbejde i Nordisk Ministerråd efter 2. Verdenskrig, med vægt på perioden siden 1960 (Duelund 2003: 532). Bogen The Nordic Cultural Model (2003) sammenfatter projektets resultater. Efterfølgende redegørelse af den nordiske kulturpolitik tager udgangspunkt i analyserne fra The Nordic Cultural Model. Duelund (2003) nævner at den nordiske kulturmodel er en variant af arkitektmodellen og at modellen adskiller sig fra andre europæiske modeller og hjælpermodellen i USA på nogle dimensioner. Bl.a. at i Norden er der lagt større vægt på egalitær kunst, høj og socialt varieret kulturdeltagelse, støtten til individuelle kunstnere er mere formaliseret og kunst- og kulturinstituitionerners finansering bygger i højere grad på offentlige midler end privat støtte og billetindtægter (Duelund 2003: ). De fem nordiske lande har alle udformet en offentlig kulturpolitik som en del af velfærdspolitikken efter 2. verdenskrig. Resultaterne fra undersøgelserner viser at på trods af de nordiske landes forskellige udformninger af en moderne kulturpolitik giver det mening at tale om en fælles nordisk kulturmodel. På trods af forskelle i historiske forudsætninger er der mange ligheder når det drejer sig om de mål, midler og forvaltningsformer, der er lagt til grund for kulturpolitikken i de nordiske lande - især efter 1960 erne (ibid. s. 539). En bemærkelsesværdig forskel er at de nordiske landes historiske baggrund for udformningen af den herskende kulturpolitik har været præget af stor forskellighed. 14

16 Danmark og Sverige har været politisk uafhængige nationer i århundrede og haft en feudal og aristokratisk tradition at bygge på. Imens Island, Norge og Finland som nye nationalstater i det 20. århundrede har måttet opbygge en statslig kulturpolitik og offentlige kulturinstitutioner på baggrund af en kortere national historie (Duelund 2003: 533). En anden forskel er at den socioøkonomiske basis for opbygningen af efterkrigstidens kulturpolitik har været forskellig. Island har som landbrugs- og fiskerisamfund været foruden den samme aristokratiske og borgerlige kulturarv som i Danmark. Ifølge den nordiske tradition har den offentlige kulturpolitik fra starten været udstyret med et oplysnings- og velfærdspolitisk sigte (Nielsen 2001: 3). Mottoet for kulturpolitikken har været at holde en arms længde mellem kunst og politik. Men den seneste nordiske kulturforskning viser, at politik og økonomi rykker tættere og tættere på kulturen. I sammenfatningen af de vigtigste fælles elementer i den nordiske kulturmodel fremhæves det at det i stigende omfang er ikke-offentlige og ikke-demokratiske regulerede instanser som dominerer det store kulturelle kredsløb i samfundet. Der nævnes eksempelvis sponsorer, private virksomheder, fonde osv. Dermed reduceres betydningen af de kulturpolitiske beslutninger i det lille kredsløb, der er underlagt demokratisk kontrol. I denne udvikling får erhvervslivet og den globale markedsøkonomi den afgørende indflydelse på udformningen af samfundets kultur på bekostning af offentlig kulturpolitik (Duelund 2003: 571). Armslængdeprincippet Armslængdeprincippet er en direkte oversættelse fra det engelske arm s length principle. Armslængdeprincippet indebærer, at et lands regering og de offentlige kulturmyndigheder politisk fastlægger de økonomiske rammer for offentlig kulturstøtte, men overlader det til uafhængige råd og komiteer at fordele støtten 15

17 (Duelund 1994: 14). Man kan finde armslængdeprincippet i de fleste lande i vestens love, politik og økonomi (Chartrand og McCaughey 1989: 3). I Norden er der tale om armslængdeprincip hvor aktive kunstnere og deres organitioner, har tit stærk placering. Når man undersøger brugelsen af armslængdeprincippet i Island er det vigtigt, som Langsted påpeger, at armslængdeprincippet fungerer som et magtadskillelsesprincip i den offentlige kulturpolitik (Langsted 2002: 3). Langsted peger på den bløde definition: at nævn og råd ikke behøver være besluttende men kan være rådgivende i forhold til ministerium og departement, og alligevel være armslængdeorganer. Ifølge Langsted skal man dog passe på at kalde det så for noget andet. Langsted hævder at det så er en tilmudring af det princip om magtadskillelse, som er det centrale i armslængdeprincippet (Langsted 2002: 4). I Danmark er armslængdeprincippet et af de positivt ladede ord som kulturpolitikken er rig på. Brugen af ordet har ført til den efterhånden almindeligt accepterede antagelse, at store dele af kulturstøtten uddeles efter armslængdeprincippet. Jeppesen har analyseret kulturpolitikken i Danmark i årerækken Jeppesens analyse af armslængdeprincippet, viser at kun en lille del af kulturpengene faktisk er underkastet de sagkyndiges råds bedømmelse, før de deles ud. Ifølge Jeppesen når denne del af støtten aldrig op over 14,4 % af de samlede støttekroner (Jeppesen 2002: 83). Kulturbegrebet, demokratisering af kulturen og kulturelt demokrati Analyserne af den nationale kulturpolitiks opkomst og udvikling i de nordiske nationalstater dokumenterer at alle lande med en vis usamtidighed og med forskellige vægtninger primært har lagt kultur forstået som kunst samt det antropologiske, eller udvidede kulturbegreb som det også konceptualiseres i kulturpolitisk terminologi, til grund for den offentlige kulturpolitik efter 2. Verdenskrig (Duelund 2003: 542). 16

18 I modernitetens klassiske kulturoffentlighed blev kulturbegrebet forstået som kunst, der skulle medvirke til borgerens frigørelse og dannelse på et rationelt, individualiseret og oplyst grundlag. Omdrejningspunktet i kulturpolitikken fra 1960 erne til midten af 70 erne var præget af dette humanistiske kulturbegreb, med redegørelser, kulturlove osv. som understregede formidling af kunsten til alle befolkningsgrupper og geografiske områder inden for nationalstaten. Målet var kultur til alle med kunsten som redskab. Fra midten af 70 erne lå vægten i stigende grad på et antropologisk kulturbegreb, med kulturen defineret som whole way of life, målet blev nu kultur er alt. 2 Kulturpolitikken fra 1980 erne til midten af 1990 erne kendetegnes af en tiltagende økonomisk orienteret begrebsliggørelse af kunst og kultur, hvor vægten på kunstens indre værdier i de offentlige kulturaktiviteter tendendiøst udskiftes med kunstens ydre værdier, dvs. kunstens økonomiske vækstrationale (ibid. s. 542). Som jeg har allerede været inde på er kulturpolitikkens formål ikke kun at støtte kunstnen. Den nordiske kulturpolitik er også baseret på en almen samfundspolitisk målsætning som går på at fremme individets almendannelse, myndiggørelse og samfundets fortsatte demokratisering (Nielsen 2001: 4). Som Langsted påpeger er en kulturpolitisk målsætning ikke noget nyt selv om diskussionen kan nogle gange hentyde det (Langsted 1990: 11). Langsted gør rede for begreberne demokratisering af kulturen og kulturelt demokrati, som er blevet brugt i kulturpolitikken for at belyse udviklingen inden for den samfundspolitiske målsætning. Langsted kommer endvidere med et bud på den tredje vej i det som han kalder den dobbelte strategi. Lad os kigge på Langsteds forklaringer af begreberne. Udviklingen fra en social og kulturel elites definitionsmonopol til den udvidede kulturforståelses pluralisme har været vævet tæt sammen med kampen for demokratiets udvidelse i de moderne samfund (Nielsen 2001: 4). Efter 2. Verdenskrig var det kulturpolitiske mål en demokratisering af kulturen, som integrerede dannelsesborgerskabet og arbejderbevægelsen i en overgribende kulturpolitisk 2 For nærmere redegørelse af kulturbegreberne se fx kapitel 1 i Duelund (2003). 17

19 alliance (Nielsen 1993: 83). Konceptet indebærer at alle har demokratisk ret til kultur Det blev anerkendt at det ikke ville ske af sig selv og derfor skulle kulturen ledes hen til folket (Langsted 1990: 16). I denne sammenhæng udgjorde decentraliseringen af kulturinstitutioner en meget vigtig del af demokratiseringen af kulturen. Decentralisering har været på dagsorden i kulturpolitikken i Norden siden begyndelsen af 1970 erne (Duelund 2003: 560). Kulturen skulle ikke udelukkende stå til rådighed for befolkning i hovedstadsområdet eller i provinsbyernes centrum. Målet bag demokratiseringen af kulturen er at alle har lige mulighed for at deltage i de kulturelle aktiviteter som tilbydes (Langsted 1990: 16). Men, som Langsted peger på, så er dette problematisk og resultatet bliver ikke som forventet: billige billetter, decentralisering af institutioner osv. resulterer ikke i at nye socialgrupper gør nytte af kulturen (ibid. s. 17). Den her for oven belyste udvikling førte til planlægning af en ny strategi som blev kaldt kulturelt demokrati. I Europa påbegyndte mange lande en benyttelse af denne strategi inden for kulturpolitikken i 1970 erne og 1980 erne (Langsted 1990: 17). Den opstod som konsekvens af de nye sociale bevægelsers kampe og den tilhørende fremvækst af selvorganiserede kulturelle aktiviteter på græsrodsniveau (Nielsen 1993: 83). Konceptet kulturelt demokrati bygger på kulturel pluralisme og på et udvidet kulturbegreb. Alle kulturer har ret til at have en stemme. Der er fokus på kulturel udvikling og kulturen er ikke en statisk enhed, som stiftes en gang for alle, men altid i bevægelse. Kulturen spiller en stor rolle for deltagelse i udviklingen af samfundet (ibid. s. 18 ). 1.4 Det kulturøkonomiske perspektiv Sammenhængen mellem kultur og økonomi er et område der er blevet undersøgt de sidste år. Startpunktet for en moderne kulturøkonomisk forskning fastsættes ofte til året 1966, hvor Baumol og Bowen udgav deres undersøgelse af optrædende kunst (Einarsson 2004: 11). Forskning inden for dette område, har en længere tradition i den øvrige del af verden end i Danmark og Island. Dog har enkelte forskere undersøgt og arbejdet med begrebet kulturøkonomi som fx Einarsson (2004). 18

20 Den kulturøkonomiske synsvinkel handler blandt andet om at undersøge den erklærede kulturpolitik, om dens målsætninger og instutionelle ramme, er i overenstemmelse med fordelingen af de offentlige resourcer. I kapitel 2 vil jeg gøre rede for den økonomiske udvikling i Island, og de offentlige udgifter til kulturen i Island. Noget tyder på at de islandske myndigheder investerer mere i kultursektoren end de andre nordiske lande, og at et stigende omfang af privat støtte til kulturen i kan konstateres. Jeg vil ikke gå i dybden med grundene til de høje offentlige kulturudgifter i Island, men det står klart at kulturinteressen er stor i Island. Den islandske økonom, Gylfason, lægger vægt på at det islandske samfund tilkendegives, at eksempelvis bevaring af kulturarven og den skabende kunst har en samfundsmæssig værdi, de er eksternaliteter som det hedder i økonomisk sprogbrug. Det er ikke kun dem som køber billetter til koncerter, udstillinger osv., samt kunstnerene selv som får udbytte af kultur og kunst, folks levevilkår og livskvalitet er generelt bedre i et samfund hvor kultur trives end i en kulturløs ødemark (Gylfason 1991: ). Dette minder om Langsteds idéer om at de økonomiske argumenter for støtte til kunst og kultur, ikke skal spille for stor en rolle. For det er egentlig ikke det, det hele drejer sig om. Det drejer sig derimod om at der er nogle ting, som et ordentligt samfund skal have, og som ikke kan udsættes for brugerbetaling, og som ikke skal domineres af kommercielle intersser. Det drejer sig bl.a. om æstetiske fænomener, om kunst og kultur. I diskussioner af kulturens økonomiske rolle er vigtigt at holde for øje hvad et godt samfund skal rumme (Langsted 1990: 9). I min analyse i kapitel 3 vil jeg undersøge hvordan støttesystemet er tilrettelagt inden for teaterlivet med fokus på de frie teatergrupper og armslængdeprincippet diskuteres i denne sammenhæng. Jeg vil bl.a se på om udgifterne til teatrene er i overenstemmelse med de målsætninger som det offentlige har indenfor området. Jeg diskuterer endvidere hvordan de frie teatergrupper har klaret sig og vurderer hvordan ser det ud for dem i den nuværende økonomiske krise. Island udgør et spændende eksempel i denne sammenhæng fordi det økonomiske opsving i og den 19

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver. Asbjørn K. Høgsbro. Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fundraising og biblioteksudvikling europæiske perspektiver Asbjørn K. Høgsbro Direktionssekretær, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Partnerskaber: Formål og problemer

Partnerskaber: Formål og problemer Partnerskaber: Formål og problemer -belyst gennem Det Kongelige Biblioteks erfaringer Erland Kolding Nielsen Det Kongelige Bibliotek De nye partnerskaber - hvor går grænsen? Den 24. november 2011 Det Kongelige

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen

2014-2020 ET KREATIVT EUROPA. Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014. Asbjørn K. Høgsbro. Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Fuglsang Kunstmuseum, 6/3/2014 Asbjørn K. Høgsbro Europæisk konsulent, Kulturstyrelsen ET KREATIVT EUROPA Et rammeprogram, der støtter de kulturelle, kreative og audio-visuelle brancher

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

BØRNEKULTUR OG LÆRING

BØRNEKULTUR OG LÆRING BØRNEKULTUR OG LÆRING hvordan kan børns møde med kultur styrke læring?? og Svar Kommunernes Skolebiblioteksforening 2005 2006 Forord Med denne udgivelse ønsker Kommunernes Skolebiblioteksforening at give

Læs mere

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv

Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Skolens udfordringer i et medialiseringsperspektiv 18. November 2014 Stig Hjarvard, Professor, Ph.D. University of Copenhagen

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015

RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts. Torsdag d. 26 februar 2015 RDS Rapport fra NA s Vinter EDM i Warszawa i 26 februar 1. marts Torsdag d. 26 februar 2015 1. Præsentationsrunde. 2. Dagsorden (godkendt) 3. Koncepterne 4. Bare for i dag 5. To medlemmer deler 6. Kassere

Læs mere

Sammen om et nyt Norden

Sammen om et nyt Norden Sammen om et nyt Norden Nordisk Kulturfond støtter kulturprojekter, som gentænker og genskaber det nordiske, og som udvikler kulturlivet i Norden. Fonden uddeler årligt ca. DKK 29 millioner til 200 projekter.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere

Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.4: Interview af deltagere og ledere Indhold I. RETNINGSLINJER FOR INTERVIEWS... 2 FORMÅL... 2 PRAKTISKE

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C

Vækst og erhvervsudvikling via folkebibliotekerne. Afsluttende projektrapport for VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C VICTOR ALBECKS VEJ 1 8000 AARHUS C 8946 2022 sb@statsbiblioteket.dk www.statsbiblioteket.dk Danske Bank 02164069038514 CVR/SE 1010 0682 EAN 5798000791084 DIREKTE 0000 0000 MOBIL 0000 0000 nkf@statsbiblioteket.dk

Læs mere

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling

Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tale til festreceptionen for FIU-ligestilling Tak for invitationen til at tale her i dag. Det er ikke ofte at jeg har talt om min kunstneriske praksis i et ligestillingsperspektiv. Feminisme har ikke været

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer

Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Kreativitet & Kommunikations etiske retningslinjer for medlemmer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere