SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING. Institut for Æstetiske Fag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING. Institut for Æstetiske Fag"

Transkript

1 SKEMA 4: SPECIALEAFLEVERING Institut for Æstetiske Fag Navn Årskortnummer Anna Margrét Bjarnadóttir Afdeling (sæt kryds) DRA KUN LIT MUS ÆK X Adresse Hraunbrún Hafnarfjörður Island Telefon Titel på dansk og Title (in English) The Independent Theatres in Iceland in a cultural political perspective Dato for indgået specialeaftale Afleveringsdato Vejleder Antal anslag Henrik Kaare Nielsen Specialet afleveres til specialesekretariatet i 3 eksemplarer hvert eksemplar vedlagt dette skema Specialet må udlånes og evt. offentliggøres på nettet X Udlån af speciale Specialet må udlånes, men må ikke offentliggøres (sæt 1 kryds) på nettet Specialet må ikke udlånes Sekretariatets notater Censor Seneste bedømmelsesdato

2 Speciale af Anna Margrét Bjarnadóttir Vejleder: Henrik Kaare Nielsen De frie teatergrupper i Island i kulturpolitisk perspektiv Institut for Æstetiske fag Afdeling for Æstetik og Kultur Aarhus Universitet Juli 2009

3 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 5 KAPITEL 1: KULTURPOLITISK RAMME FOR ANALYSEN AF DE FRIE TEATERGRUPPER HVAD ER KULTURPOLITIK? CHARTRAND OG MCCAUGHEYS (1989) KULTURPOLITISKE MODELLER DEN NORDISKE KULTURMODEL: ARMSLÆNGDEPRINCIPPET, DET UDVIDEDE KULTURBEGREB OG SAMFUNDSMÆSSIGE MÅLSÆTNINGER Armslængdeprincippet Kulturbegrebet, demokratisering af kulturen og kulturelt demokrati DET KULTURØKONOMISKE PERSPEKTIV DET KVALITATIVE FORSKNINGSINTERVIEW Interviewerens rolle Interviewspørgsmål, spørgeguide og interviewpersonerne Analyse af interviewmaterialet Opsummering om valg af interview metoden KAPITEL 2: KULTURPOLITIKKEN OG ISLAND PRÆSENTATION AF ISLAND - FAKTA OG TAL KULTURPOLITISK UDVIKLING I ISLAND MODERNISERINGEN OG DEN NATIONALE IDENTITET I ISLAND BRUG AF BEGREBET KULTURPOLITIK I ISLAND KULTURENS ØKONOMI I ISLAND Den økonomiske udvikling i Island Offentlige udgifter til kulturen i island Privat støtte til kulturen Tegning på forsiden er lavet af min bror Rögnvaldur Bjarnason. 2

4 KAPITEL 3: ANALYSE AF DE FRIE TEATERGRUPPER I KULTURPOLITISK PERSPEKTIV TEATERTRADITIONEN ER STÆRK I ISLAND Professionelt teater i Island DET INSTITUTIONELLE MILJØ FOR SCENEKUNSTEN I ISLAND Undervisningsministeriet Nationalteatret Reykjaviks teaterforening (Leikfélag Reykjavíkur) Teatret i Akureyri (Leikfélag Akureyrar) De frie teatergrupper KULTURPOLITISKE MÅLSÆTNINGER INDENFOR DET TEATERPOLITISKE FELT: FRA SAMFUNDSMÆSSIGT FOKUS OVER I FOKUS PÅ MARKEDET Fra ministeriets side Fra De frie Teatergruppers Forenings side ARMSLÆNGDEPRINCIPPET OG DE FRIE TEATERGRUPPER FRA ARKITEKTMODELLEN OVER MOD HJÆLPERMODELLEN - TILBAGE IGEN? DE FRIE TEATERGRUPPER I ET KULTURØKONOMISK PERSPEKTIV Samarbejde mellem de frie teatergrupper og institutionsteatrene i et kulturøkonomisk perspektiv Fremtidige udfordringer KONKLUSION RESUMÉ / SUMMARY LITTERATURLISTE BILAG

5 Liste over figurer Figur 1: Offentlige udgifter til kulturen Figur 2: Udgifter til kulturen som % af de offentliges totale udgifter Figur 3: Statens og kommunernes andel af de offentlige udgifter til kulturen Figur 4: Udvikling i offentlige udgifter til kulturen Figur 5: Antal teatergæster som % af befolkningen i Island Figur 6: Antal teatergæster som % af befolkningen i Island og Danmark Figur 7: Antal teatre og teatergrupper Figur 8: Antal teaterstykker Figur 9: Antal teaterforestillinger i Island Figur 10: Opdeling af teatergæster efter offentlig teatre, de frie teatergrupper og samarbejdesopgaver Figur 11: Antal forestillinger af islandske teatre i udlandet Figur 12: Teatrenes indtægter Figur 13: Forskellige indtægtskilders andel i teatrenes total-indtægter Figur 14: Udvikling i teatrenes indtægter Figur 15: Teatrenes omkostninger Figur 16: Udvikling i teatrenes omkostninger Figur 17: Omkostninger per teater Figur 18: Teatrenes økonomiske resultat Liste over tabeller Tabel 1: Nøgletal for Island og Danmark Tabel 2: Den kulturpolitiske udvikling i Island 4

6 Indledning Der foreligger i meget ringe grad videnskabelige fremstillinger om islandsk kulturpolitik. Derfor har det været meget spændende for mig som studerende at beskæftige mig med kulturpolitikken i specialet. Men det har også været udfordrende, i forhold til eksempelvis begrænsning af emnet og valg af metode og teorier. Jeg har valgt at analysere og diskutere det teaterpolitiske felt i Island. Endvidere har jeg valgt de frie teatergrupper som analyseeksempel. Begrebet de frie teatergrupper henviser til teatre og teatergrupper, som er professionelle og selvstændige, og som vil arbejde uafhængigt og på egne vegne. Teatertraditionen i Island er stærk, men på trods af det foreligger der mildest talt begrænsede undersøgelser af teaterpolitikken. Selvom de frie teatergrupper er en stor del af teaterfeltet og har været med til at ændre helhedsbilledet meget i de sidste årtier, har de ikke været meget undersøgt. Derfor var det spændende at vælge dem som analyseeksempel. Jeg vil især fokusere på fire emner i min analyse af teaterfeltet: 1. For det første vil jeg se på kulturpolitisk målsætning i forhold til scenekunstområdet, bl.a. via brug af to begreber fra faglitteraturen: kulturelt demokrati og demokratisering af kulturen. Jeg deler undersøgelsen af den kulturpolitiske målsætning op efter aktører i det teaterpolitiske felt og fokuserer på to aktører: Undervisningsministeriet og De frie Teatergruppers Forening. Jeg analyser kun i begrænset omfang kommunernes rolle inden for feltet. Det kunne være et emne i en selvstændig undersøgelse. 2. For det andet vil jeg i min analyse af det teaterpolitiske felt bruge Chartrand og McCaugheys (1989) kulturpolitiske modeller, bl.a. for at undersøge om Island er en variant af arkitektmodellen, som de andre nordiske lande, eller om landet mere ligner den amerikanske hjælpermodel. I den sammenhæng vil jeg diskutere armslængdeprincippet og dets brug inden for det teaterpolitiske felt i Island. 3. For det tredje vil jeg gøre rede for de frie teatergruppers andel i teateraktiviteten og deres placering inden for det institutionelle miljø for scenekunsten i Island. 5

7 4. Til sidst analyserer jeg teaterfeltets kulturøkonomiske status ud fra den økonomiske udvikling i Island og dens indflydelse på omfanget af både offentlig og privat støtte til teatrene. Ændringen fra et stærkt økonomisk opsving til økonomisk sammenbrud er i denne sammenhæng et oplagt eksperiment, som ikke forefindes mange andre steder. Jeg diskuterer, hvordan de frie teatergrupper har klaret sig, og vurderer deres situation i den nuværende økonomiske krise. Som fremhævet tidligere, er kulturpolitiske analyser der omhandler Island ganske få og derfor er det eksisterende kildemateriale yderst begrænset. Dette afgjorde en af mine primære forskningsmetoder: Interviewet. Min arbejdsmetode i forbindelse med interviewene bygger på Kvales (1997) teorier om det kvalitative forskningsinterview. Jeg gør rede for metodene sidst i kapitel 1. Specialet er opbygget på følgende måde: I kapitel 1 vil jeg gøre rede for den teoretiske ramme for analysen af de frie teatergruppers kulturpolitiske status i Island, i kapitel 2 vil jeg optegne et generelt historisk og indledningsvist kulturpolitisk og kulturøkonomisk billede af Island. Endelig indeholder kapitel 3 analysen af de frie teatergrupper i Island ud fra de kulturpolitiske begreber, der er præsenteret i foregående kapitler. Denne undersøgelses overordnede formål er at forsøge at svare på spørgsmålet: Hvordan er de frie teatergruppers status i det teaterpolitiske felt i Island? 6

8 Kapitel 1: Kulturpolitisk ramme for analysen af de frie teatergrupper Kulturpolitiske analyser med Island som omdrejningspunkt er fåtidige, særligt indenfor det teaterpolitiske felt, selv om teatret er populært i Island. I dette kapitel vil jeg gøre rede for den teoretiske ramme for analysen af de frie teatergruppes kulturpolitiske status i Island. Det efterfølgende beskriver processen bag min analyse: 1. For det første vil jeg diskutere begrebet kulturpolitik for selvom islændinge går meget op i kultur eksisterer der forvirring omkring begrebet i den offentlige debat og den tradition for benyttelse af begrebet som vi ser i resten af de nordiske lande forefindes ikke. En kulturpolitisk analyse af de frie teatregruppes position indenfor det kulturpolitiske felt i Island skal derfor bygge på et konkret begreb som jeg gør rede for om lidt. 2. For det andet vil jeg i min analyse gøre nytte af Chartrand og McCauheys (1989) kulturpolitiske modeller i et forsøg på at analysere det teaterpolitiske felt i Island og derfor vil jeg præsentere modellerne i dette kapitel. 3. For det tredje vil jeg ganske kort gøre rede for nogle vigtige elementer i den nordiske kulturmodel, som jeg vil diskutere i islandsk sammenhæng i min analyse. Først diskuterer jeg armslængdeprincippet som er brugt i mange lande og spiller en vigtig rolle i den nordiske kulturmodel. Derefter gør jeg rede for hvordan samfundsmæssige målsætninger ligger bagved opsætningen af den nordiske kulturmodel og i den forbindelse introducerer jeg det udvidede kulturbegreb. Med baggrund i denne omhandling vil jeg i min analyse i kapitel 3 bl.a. diskutere spørgsmål som: Hvordan er målsætningen for de frie teatergrupper i Island og hvilket kulturbegreb lægges til grundlag for kulturpolitikken i Island? Eksisterer der en bevidsthed om hvilke formål teatret evt. har, hvilke strategier bruges og hvilken betydning har det for samfundet? Hvilken samfundsmæssig placering indtager teatret i Island? 4. Chartrand og McCauheys (1989) modeller er ideelle i forbindelse med at analysere den institutionelle ramme som de frie teatergrupper arbejder indenfor i Island, men det er også nødvendigt at se på den økonomiske ramme for at dømme om de økonomiske bidrag er i overenstemmelse med de målsætninger og roller som er 7

9 fastsat i lov og institioner. Er kulturpolitikken repræsentant for den realpolitik som bliver udført? Den fjerde sag jeg vil gør rede for er det kulturøkonomiske perspektiv. 5. Det femte emne som jeg vil gøre rede for er min beskrivelse af valg af metode og fremgangsmåden i analysearbejdet. 1.1 Hvad er kulturpolitik? Begrebet kulturpolitik bruges ikke ofte i den offentlige debat i Island og der er ikke den samme tradition for æstetik og kultur indenfor universitetsmiljøet som i eksempelvis Danmark. De fleste jeg interviewede havde problemer med definere begrebet kulturpolitik og brugen af det i Island, som jeg kommer nærmere ind på senere. Derfor er definitionen af begrebet kulturpolitik og herunder den definition jeg lægger til grundlag for min analyse et oplagt startpunkt i specialet. Kulturpolitik kan defineres som de bestræbelser samfundet gør for at fremme bestemte kulturformer og måske hæmme andre. Der er forskelligt hvor åbne og bevidst disse bestræbelser foregår, ligesom den økonomiske indsats også varierer. Det er et spørgsmål om prioritering, dvs. hvor højt prioriterer man kulturområdet i forhold til andre samfundsmæssige områder og hvilke former for kultur priorieter man indenfor kulturområdet (Skot-Hansen 1984: 45). Prioriteringerne afhænger af bagvedliggende kultur- og samfundssyn, for kulturpolitikken er en kamp. Kulturdebatter i folketing og kulturudvalg er derfor ikke kun spørgsmål om kroner og ører, det handler også meget om ideologi og politik. Kulturen har vigtige bevidsthedsmæssige sociale funktioner, og den er et meget væsentligt område for ideologisk styring af samfundet (ibid. s. 45). Moderne kulturpolitik kan derfor defineres som den politiske kamp om rammebetingelse for kunstens udfoldelsesmuligheder og rolle i samfundet, samt som de redskaber, der kulturpolitisk og på andre samfundspolitiske områder anvendes for at fremme en kulturel udvikling i den retning, der er skabt politisk konsensus om (Duelund og Hansen 1997: 16). 8

10 Kulturpolitikkens opgave er at regulere interessekampen mellem de forskellige aktører i kulturfeltet ved at regulere nogle rammer til sikring af den kunstneriske udfoldelse. Kulturfeltet er en dynamisk enhed der udvikler sig over tid. Feltet bliver defineret af de agenter der handler i det, og er præget af den tid og de omgivelser, de befinder sig i. Spillerne i kulturfeltet kæmper overordnet om pengene som er sat af til kulturen (Himmelstrup 2004: 12). Den kulturpolitiske forskning sætter kulturen ind i en politisk og økonomisk kontekst og kan åbne studierne mod historie og politik (ibid. s. 14). En bred forståelse af kulturpolitikken muliggør en mere omfattende forståelse af det kulturpolitiske praksisfelt, og de interesser og aktører der er involveret end et mere snævert begreb om kulturpolitikkens evner (Nielsen 1993: 83). Selv om den offentlige kulturpolitik er kun et delområde at det kulturpolitiske felt, har den en overordnet status i feltet. Kulturpolitikken er underlagt den demokratiske og offentlige debat, og skal endvidere legitimere sig overfor kompromisog konsensusdannelse i den politiske proces og den samfundspolitiske målsætning (ibid. 83). Rationalet i den offentlige kulturpolitik er så at virke regulerende ind på praksis i den kulturelle offentlighed (produktion, distribution og konsumstion af kunst og kultur) ved brug af fx økonomisk støtte, offentlige procedurer og lovgivning, med henblik på at stabilisere eller lave om på samfundet i overensstemmelse med den konsensus og med hensyn til den samfundspolitisk målsætning, som de politiske kampe udgår i (ibid s. 84). Kulturpolitikken har ikke kun til formål at støtte kunsten, men også at fremme mål og værdier i forhold til samfundets indretning. 1.2 Chartrand og McCaugheys (1989) kulturpolitiske modeller I min analyse af de frie teatergrupper i Island vil jeg fokusere på statens rolle i det teaterpolitiske felt. Grundlaget for min analyse er Chartrand og McCaughey (1989) kulturpolitiske modeller. Jeg vil endvidere diskutere den nordiske kulturpolitiske 9

11 model, statens målsætninger inden for kulturpolitik og det kulturbegreb som har været gennemgående i kulturpolitikken i de nordiske lande. I den del af specialet, hvor jeg analyserer kulturpolitiske forhold i Island, ved at bruge teaterpolitikken med fokus på de frie teatergrupper, diskuterer jeg om målsætninger er anderledes og om brugen af kulturbegrebet og kulturpolitik begrebet er forskellig fra de andre nordiske lande. Chartrand og McCaughey (1989) har skitseret fire kulturpolitiske idealtyper, som forskellige nationalstater har lagt til grund for offentlig støtte i efterkrigstiden. Deres definitioner af modellerne er ideelle i forbindelse med analyse af forskellige landes udformning af kulturpolitikken og statens rolle indenfor det kulturpolitiske felt. De fire idealtyper er: staten som hjælper, som mæcen, som arkitekt og som ingenør. Disse idealtyper har ifølge Chartrand og McCaughey (1989) karaktiseret efterkrigstidens kulturpolitik i USA og i de fleste europæiske lande. Som alle modeller er Chartrands og McCauheys idealtyper simplifikationer af virkeligheden, i en bestræbelse på at fokusere, i dette tilfælde, på kernen i statens kulturpolitiske. Chartrand og McCaughey fokuserer på finansering, politiske målsætninger og krav samt kunstnerenes økonomiske forhold i beskrivelsen af modellerne. De diskuterer ligeledes styrke og svagheder ved de fire idealltyper og giver konkrete eksempler. I de fleste lande er der tale om blanding af to eller flere modeller. Hjælpermodellen (facilitator) I hjælpermodellen nævner Chartrand og McCaughey (1989) USA som det typiske eksempel. Det politiske mål i hjælpermodellen er at opnå mangfoldighed i det kulturelle billede. I modellen støtter staten kunst ved at fritage gaver, private donationer, sponsorering osv. til kunsten og dens udøvere for skat. Der findes stort set ikke direkte statslig kulturstøtte eller en offentlig regulering af kulturlivet via lovgivning i hjælpermodellen. Fra statens side bliver der ikke reflekteret over hvilke kulturområder, kvaliteter eller stilarter, der bør få del i støtten, eller hvordan kulturen 10

12 skal formidles. Beslutninger om kulturstøtte overlades til fonde og privatpersoner (Chartrand og McCaughey 1989: 4-5). Kunstnernes og kulturinstitutionernes vilkår i den kulturpolitiske hjælpermodel, afhænger af det færdige kulturprodukts indtjeningsmuligheder på det frie marked og kulturinstitutionernes entreindtægter, ud over støtten fra de private donorer. Styrken ved hjælperrollen er, at der kommer en mangfoldighed af forskellige støttekilder, som støtter de forskellige former for kunst ud fra forskellige interessefelter. Svagheden ved den er at det ikke er sikkert at den fremragende kunst støttes (Chartrand og McCaughey 1989: 5). Hjælperrollen kan ikke forenes med at have klare samfundsmæssige mål for kunsten, fordi staten ikke har indflydelse på hvilken former for kunst der bliver støttet. Mæcenmodellen (patron) Mæcenmodellen eksemplificeres ved brug af Storbritannien. Det politiske mål bliver her at støtte det fremragende, hvilket gøres ud fra armslængeprincippet som diskuteres om lidt. I den kulturpolitiske mæcenmodel fungerer staten som le Patron, dvs. indtager en rolle som i vid udstrækning bygger på det feudale og private aristokratis mæcenrolle i forhold til kunst og kultur. Mæcenrollen har i vid udstrækning præget den engelske kulturpolitik (Duelund 1994: 17). Det overordnede mål er i højere grad at højne kunstens kvalitet og professionelle niveau end at formidle kunsten til så mange som muligt. Formidlingen baseres på markedets vilkår eller på private donationer, der ligesom i hjælpermodellen, ofte nyder skattebegunstigelse. Kunstnerens vilkår bygger på en kombination af private donorers gaver og kommercielle indtægter og på offentlig kulturstøtte af elitær karakter. Styrken ved mæcenmodellen er, at man støtter det fremragende / kunst af høj kvalitet ud fra kunstfaglig synsvinkel, mens svagheden er, at kunsten derved går hen og bliver et elitært foretagende (Chartrand og McCaughey 1989: 5). 11

13 Ingeniørmodellen (engineer) I den kulturpolitiske ingeniørmodel ejer staten alle midler som bliver brugt til at producere kunst. Målet er politisk opdragelse og staten er den styrende enhed i alle led. Kunst der opfylder de politiske krav støttes (Chartrand og McCaughey 1989: 6). De tidligere kommunistiske lande i Østeuropa var før den politiske, socioøkonomiske og kulturelle omvæltning omkring 1990 typiske eksempler på den kulturpolitiske ingeniørmodel. Kunstnernes vilkår i dene model afhænger af partimedlemskab og loyalitet overfor de anerkendte fagforeninger på de forskellige kunstområder. Styrken ved ingeniørmodellen er at de kreative energier kan drejes, således at man opnår de politiske mål. Svaghederne er underdanighed og at kunstens naturlige mangfoldighed bliver kvalt (Chartrand og McCaughey 1989: 6-7). Arkitektmodellen (architect) I den kulturpolitiske arkitektmodel skaber staten rammer for et lands kulturudvikling gennem et kulturministerium eller et kulturdepartement (Chartrand og McCaughey 1989: 6). I arkitektmodellen er det politiske mål med kunsten den sociale velfærd blandt borgerne og kunststøtten er derfor en del af velfærdsudgifterne. Arkitektmodellen præger i forskellige varianter kulturpolitikken i Vesteuropa. Der er ligheder, men også mange forskelle. Arkitektmodellen ses eksempelvis i Frankrig men også i de nordiske lande. De årlige bevillinger til kulturlivet fastlægges, som i mæcenmodellen, i forbindelse med den årlige finanslov eller gennem tilskudsmæssige rutiner, der er fastlagt ved lov. De indholdsmæssige dispositioner overlades derimod, til selvstændige styrelser, komiteer og institutionsledere. Ofte er denne indholdsmæssige autonomi fra det politiske apparat stadfæstet gennem lovgivning og administrative bestemmelser. Det gælder eksempelvis den kulturpolitiske tradition i Danmark og de nordiske lande 12

14 (Duelund 1994: 18). Armslængdeprincippet har en stærk status i disse lande, hvilket ses i afsnittet 1.3. Duelund (1994) peger på at den kulturpolitiske arkitektmodel bygger på en kombination af offentlig støtte til faste formidlingsinstitutioner, fx teatre, museer, biblioteker, direkte støtte til enkeltkunstnere gennem selvstændige råd efter regler og principper, som er fastlagt ved lov, samt en omfattende indsats for at åbne for forskellige befolkningsgruppers lige adgang til kunsten i dens forskellige former gennem bl.a. geografisk spredning af kulturinstitutioner og billiggørende abonnementsordninger. Ideelt set er den kulturpolitiske arkitektmodel præget af at der lægges vægt på at opretholde et organisatorisk modspil til de offentlige kulturmyndigheder i form af autonome kunstersammenslutninger. Chartrand og McCaughey peger på, at kunstnerenes faste økonomiske vilkår afhænger primært af tilstedeværelsen af offentlig kulturstøtte og er i mindre omfang end i hjælper- og mæcenmodellen, underkastet kommercielle betingelser i form af salg af værker, entreindtægter, private donationer eller sponsorering. De understreger at styrken ved denne model er, at man er fri for afhængighed af billetindtægter og private donorers smag, men omvendt er svagheden, at der nemt opstår en kunstnerisk stagnation, idet man som kunstner er i besiddelse af økonomisk sikkerhed under alle omstændigheder (Chartrand og McCaughey 1989: 6). I min analyse af de frie teatergruppes kulturpolitiske stilling i Island i kapitel 3 vil jeg forklare hvordan Island primært falder ind under arkitektmodellen. Jeg vil dog også argumentere for hvordan landet igennem de sidste to årtier, og særligt i det økonomiske opsving fra 2003 til 2007, hvor private bidrag og markedet indtog en større rolle, flyttede sig tættere på hjælpermodellen. Den borgerlige regering og mange indenfor kulturinstitutionene så denne ændring som en positiv udvikling. Den økonomiske krise og nyligt regeringsskifte har stoppet for denne udvikling, men i hvilken retning føres landet nu? Dette ses der nærmere på i undersøgelsens 3. kapitel. 13

15 1.3 Den nordiske kulturmodel: Armslængdeprincippet, det udvidede kulturbegreb og samfundsmæssige målsætninger En gruppe nordiske forskere besluttede i 1996, på initiativ af Peter Duelund, at udarbejde et oplæg til et fælles nordisk forskningsprojekt: Nordisk kulturpolitik under forandring. Formålet med undersøgelsen var at analysere og beskrive den statslige kulturpolitik i de fem nordiske lande (Danmark, Island, Finland, Norge og Sverige), i selvstyreområderne (Færøerne, Grønland og Åland) og i det samiske kulturområde, og endvidere gik undersøgelsen ud på at se nærmere på det nordiske kultursamarbejde i Nordisk Ministerråd efter 2. Verdenskrig, med vægt på perioden siden 1960 (Duelund 2003: 532). Bogen The Nordic Cultural Model (2003) sammenfatter projektets resultater. Efterfølgende redegørelse af den nordiske kulturpolitik tager udgangspunkt i analyserne fra The Nordic Cultural Model. Duelund (2003) nævner at den nordiske kulturmodel er en variant af arkitektmodellen og at modellen adskiller sig fra andre europæiske modeller og hjælpermodellen i USA på nogle dimensioner. Bl.a. at i Norden er der lagt større vægt på egalitær kunst, høj og socialt varieret kulturdeltagelse, støtten til individuelle kunstnere er mere formaliseret og kunst- og kulturinstituitionerners finansering bygger i højere grad på offentlige midler end privat støtte og billetindtægter (Duelund 2003: ). De fem nordiske lande har alle udformet en offentlig kulturpolitik som en del af velfærdspolitikken efter 2. verdenskrig. Resultaterne fra undersøgelserner viser at på trods af de nordiske landes forskellige udformninger af en moderne kulturpolitik giver det mening at tale om en fælles nordisk kulturmodel. På trods af forskelle i historiske forudsætninger er der mange ligheder når det drejer sig om de mål, midler og forvaltningsformer, der er lagt til grund for kulturpolitikken i de nordiske lande - især efter 1960 erne (ibid. s. 539). En bemærkelsesværdig forskel er at de nordiske landes historiske baggrund for udformningen af den herskende kulturpolitik har været præget af stor forskellighed. 14

16 Danmark og Sverige har været politisk uafhængige nationer i århundrede og haft en feudal og aristokratisk tradition at bygge på. Imens Island, Norge og Finland som nye nationalstater i det 20. århundrede har måttet opbygge en statslig kulturpolitik og offentlige kulturinstitutioner på baggrund af en kortere national historie (Duelund 2003: 533). En anden forskel er at den socioøkonomiske basis for opbygningen af efterkrigstidens kulturpolitik har været forskellig. Island har som landbrugs- og fiskerisamfund været foruden den samme aristokratiske og borgerlige kulturarv som i Danmark. Ifølge den nordiske tradition har den offentlige kulturpolitik fra starten været udstyret med et oplysnings- og velfærdspolitisk sigte (Nielsen 2001: 3). Mottoet for kulturpolitikken har været at holde en arms længde mellem kunst og politik. Men den seneste nordiske kulturforskning viser, at politik og økonomi rykker tættere og tættere på kulturen. I sammenfatningen af de vigtigste fælles elementer i den nordiske kulturmodel fremhæves det at det i stigende omfang er ikke-offentlige og ikke-demokratiske regulerede instanser som dominerer det store kulturelle kredsløb i samfundet. Der nævnes eksempelvis sponsorer, private virksomheder, fonde osv. Dermed reduceres betydningen af de kulturpolitiske beslutninger i det lille kredsløb, der er underlagt demokratisk kontrol. I denne udvikling får erhvervslivet og den globale markedsøkonomi den afgørende indflydelse på udformningen af samfundets kultur på bekostning af offentlig kulturpolitik (Duelund 2003: 571). Armslængdeprincippet Armslængdeprincippet er en direkte oversættelse fra det engelske arm s length principle. Armslængdeprincippet indebærer, at et lands regering og de offentlige kulturmyndigheder politisk fastlægger de økonomiske rammer for offentlig kulturstøtte, men overlader det til uafhængige råd og komiteer at fordele støtten 15

17 (Duelund 1994: 14). Man kan finde armslængdeprincippet i de fleste lande i vestens love, politik og økonomi (Chartrand og McCaughey 1989: 3). I Norden er der tale om armslængdeprincip hvor aktive kunstnere og deres organitioner, har tit stærk placering. Når man undersøger brugelsen af armslængdeprincippet i Island er det vigtigt, som Langsted påpeger, at armslængdeprincippet fungerer som et magtadskillelsesprincip i den offentlige kulturpolitik (Langsted 2002: 3). Langsted peger på den bløde definition: at nævn og råd ikke behøver være besluttende men kan være rådgivende i forhold til ministerium og departement, og alligevel være armslængdeorganer. Ifølge Langsted skal man dog passe på at kalde det så for noget andet. Langsted hævder at det så er en tilmudring af det princip om magtadskillelse, som er det centrale i armslængdeprincippet (Langsted 2002: 4). I Danmark er armslængdeprincippet et af de positivt ladede ord som kulturpolitikken er rig på. Brugen af ordet har ført til den efterhånden almindeligt accepterede antagelse, at store dele af kulturstøtten uddeles efter armslængdeprincippet. Jeppesen har analyseret kulturpolitikken i Danmark i årerækken Jeppesens analyse af armslængdeprincippet, viser at kun en lille del af kulturpengene faktisk er underkastet de sagkyndiges råds bedømmelse, før de deles ud. Ifølge Jeppesen når denne del af støtten aldrig op over 14,4 % af de samlede støttekroner (Jeppesen 2002: 83). Kulturbegrebet, demokratisering af kulturen og kulturelt demokrati Analyserne af den nationale kulturpolitiks opkomst og udvikling i de nordiske nationalstater dokumenterer at alle lande med en vis usamtidighed og med forskellige vægtninger primært har lagt kultur forstået som kunst samt det antropologiske, eller udvidede kulturbegreb som det også konceptualiseres i kulturpolitisk terminologi, til grund for den offentlige kulturpolitik efter 2. Verdenskrig (Duelund 2003: 542). 16

18 I modernitetens klassiske kulturoffentlighed blev kulturbegrebet forstået som kunst, der skulle medvirke til borgerens frigørelse og dannelse på et rationelt, individualiseret og oplyst grundlag. Omdrejningspunktet i kulturpolitikken fra 1960 erne til midten af 70 erne var præget af dette humanistiske kulturbegreb, med redegørelser, kulturlove osv. som understregede formidling af kunsten til alle befolkningsgrupper og geografiske områder inden for nationalstaten. Målet var kultur til alle med kunsten som redskab. Fra midten af 70 erne lå vægten i stigende grad på et antropologisk kulturbegreb, med kulturen defineret som whole way of life, målet blev nu kultur er alt. 2 Kulturpolitikken fra 1980 erne til midten af 1990 erne kendetegnes af en tiltagende økonomisk orienteret begrebsliggørelse af kunst og kultur, hvor vægten på kunstens indre værdier i de offentlige kulturaktiviteter tendendiøst udskiftes med kunstens ydre værdier, dvs. kunstens økonomiske vækstrationale (ibid. s. 542). Som jeg har allerede været inde på er kulturpolitikkens formål ikke kun at støtte kunstnen. Den nordiske kulturpolitik er også baseret på en almen samfundspolitisk målsætning som går på at fremme individets almendannelse, myndiggørelse og samfundets fortsatte demokratisering (Nielsen 2001: 4). Som Langsted påpeger er en kulturpolitisk målsætning ikke noget nyt selv om diskussionen kan nogle gange hentyde det (Langsted 1990: 11). Langsted gør rede for begreberne demokratisering af kulturen og kulturelt demokrati, som er blevet brugt i kulturpolitikken for at belyse udviklingen inden for den samfundspolitiske målsætning. Langsted kommer endvidere med et bud på den tredje vej i det som han kalder den dobbelte strategi. Lad os kigge på Langsteds forklaringer af begreberne. Udviklingen fra en social og kulturel elites definitionsmonopol til den udvidede kulturforståelses pluralisme har været vævet tæt sammen med kampen for demokratiets udvidelse i de moderne samfund (Nielsen 2001: 4). Efter 2. Verdenskrig var det kulturpolitiske mål en demokratisering af kulturen, som integrerede dannelsesborgerskabet og arbejderbevægelsen i en overgribende kulturpolitisk 2 For nærmere redegørelse af kulturbegreberne se fx kapitel 1 i Duelund (2003). 17

19 alliance (Nielsen 1993: 83). Konceptet indebærer at alle har demokratisk ret til kultur Det blev anerkendt at det ikke ville ske af sig selv og derfor skulle kulturen ledes hen til folket (Langsted 1990: 16). I denne sammenhæng udgjorde decentraliseringen af kulturinstitutioner en meget vigtig del af demokratiseringen af kulturen. Decentralisering har været på dagsorden i kulturpolitikken i Norden siden begyndelsen af 1970 erne (Duelund 2003: 560). Kulturen skulle ikke udelukkende stå til rådighed for befolkning i hovedstadsområdet eller i provinsbyernes centrum. Målet bag demokratiseringen af kulturen er at alle har lige mulighed for at deltage i de kulturelle aktiviteter som tilbydes (Langsted 1990: 16). Men, som Langsted peger på, så er dette problematisk og resultatet bliver ikke som forventet: billige billetter, decentralisering af institutioner osv. resulterer ikke i at nye socialgrupper gør nytte af kulturen (ibid. s. 17). Den her for oven belyste udvikling førte til planlægning af en ny strategi som blev kaldt kulturelt demokrati. I Europa påbegyndte mange lande en benyttelse af denne strategi inden for kulturpolitikken i 1970 erne og 1980 erne (Langsted 1990: 17). Den opstod som konsekvens af de nye sociale bevægelsers kampe og den tilhørende fremvækst af selvorganiserede kulturelle aktiviteter på græsrodsniveau (Nielsen 1993: 83). Konceptet kulturelt demokrati bygger på kulturel pluralisme og på et udvidet kulturbegreb. Alle kulturer har ret til at have en stemme. Der er fokus på kulturel udvikling og kulturen er ikke en statisk enhed, som stiftes en gang for alle, men altid i bevægelse. Kulturen spiller en stor rolle for deltagelse i udviklingen af samfundet (ibid. s. 18 ). 1.4 Det kulturøkonomiske perspektiv Sammenhængen mellem kultur og økonomi er et område der er blevet undersøgt de sidste år. Startpunktet for en moderne kulturøkonomisk forskning fastsættes ofte til året 1966, hvor Baumol og Bowen udgav deres undersøgelse af optrædende kunst (Einarsson 2004: 11). Forskning inden for dette område, har en længere tradition i den øvrige del af verden end i Danmark og Island. Dog har enkelte forskere undersøgt og arbejdet med begrebet kulturøkonomi som fx Einarsson (2004). 18

20 Den kulturøkonomiske synsvinkel handler blandt andet om at undersøge den erklærede kulturpolitik, om dens målsætninger og instutionelle ramme, er i overenstemmelse med fordelingen af de offentlige resourcer. I kapitel 2 vil jeg gøre rede for den økonomiske udvikling i Island, og de offentlige udgifter til kulturen i Island. Noget tyder på at de islandske myndigheder investerer mere i kultursektoren end de andre nordiske lande, og at et stigende omfang af privat støtte til kulturen i kan konstateres. Jeg vil ikke gå i dybden med grundene til de høje offentlige kulturudgifter i Island, men det står klart at kulturinteressen er stor i Island. Den islandske økonom, Gylfason, lægger vægt på at det islandske samfund tilkendegives, at eksempelvis bevaring af kulturarven og den skabende kunst har en samfundsmæssig værdi, de er eksternaliteter som det hedder i økonomisk sprogbrug. Det er ikke kun dem som køber billetter til koncerter, udstillinger osv., samt kunstnerene selv som får udbytte af kultur og kunst, folks levevilkår og livskvalitet er generelt bedre i et samfund hvor kultur trives end i en kulturløs ødemark (Gylfason 1991: ). Dette minder om Langsteds idéer om at de økonomiske argumenter for støtte til kunst og kultur, ikke skal spille for stor en rolle. For det er egentlig ikke det, det hele drejer sig om. Det drejer sig derimod om at der er nogle ting, som et ordentligt samfund skal have, og som ikke kan udsættes for brugerbetaling, og som ikke skal domineres af kommercielle intersser. Det drejer sig bl.a. om æstetiske fænomener, om kunst og kultur. I diskussioner af kulturens økonomiske rolle er vigtigt at holde for øje hvad et godt samfund skal rumme (Langsted 1990: 9). I min analyse i kapitel 3 vil jeg undersøge hvordan støttesystemet er tilrettelagt inden for teaterlivet med fokus på de frie teatergrupper og armslængdeprincippet diskuteres i denne sammenhæng. Jeg vil bl.a se på om udgifterne til teatrene er i overenstemmelse med de målsætninger som det offentlige har indenfor området. Jeg diskuterer endvidere hvordan de frie teatergrupper har klaret sig og vurderer hvordan ser det ud for dem i den nuværende økonomiske krise. Island udgør et spændende eksempel i denne sammenhæng fordi det økonomiske opsving i og den 19

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Notat. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 123 Offentligt. Til Folketingets Kulturudvalg 9. marts Oplæg vedrørende armslængdeprincippet

Notat. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 123 Offentligt. Til Folketingets Kulturudvalg 9. marts Oplæg vedrørende armslængdeprincippet Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 123 Offentligt Notat Til Folketingets Kulturudvalg 9. marts 2015 Oplæg vedrørende armslængdeprincippet Den 19. marts 2015, kl. 11-12, er Folketingets Kulturduvalg

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

ET INDBLIK I NORDISK KULTURFONDS VIRKSOMHED

ET INDBLIK I NORDISK KULTURFONDS VIRKSOMHED ET INDBLIK I NORDISK KULTURFONDS VIRKSOMHED Disposition Præsentation af - Hvad er? - Hvad støtter Fonden? Hvem kan søge? - Hvad støtter Fonden ikke? - Hvornår og hvordan kan man søge midler hos fonden?

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo

TALE. 26. maj 2008. Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder. Et lysglimt eller en dynamo TALE 26. maj 2008 Kulturminister Brian Mikkelsen tale ved Øresundstinget torsdag den 29. maj Det talte ord gælder Et lysglimt eller en dynamo Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg er glad for

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

ALEN SOM UDGANGSPUNKT Akademisk Forlag Det kvalitative forskningsinterview MED SAMTALEN SOM UDGANGSPUNKT JETTE FOG Med samtalen som udgangspunkt 2 Jette Fog Med samtalen som udgangspunkt Det kvalitative forskningsinterview

Læs mere

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins.

Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og provins. Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 162 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd i Folketingets Kulturudvalg, spørgsmål U om fordeling af kulturbevillinger mellem hovedstad og

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder

Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar Museerne nye samarbejder Chefnetværk/ledelsesseminar den 26. og 27. januar 2015 Museerne nye samarbejder For at fastholde og udvikle museernes relevans og evne til at aktualisere de samfundsmæssige forandringer, kan vi med fordel

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE INDLEDNING Et varieret og aktivt kulturliv spiller en vigtig rolle i visionen om, at skal være et attraktivt sted at bo med unikke og forskelligartede bysamfund og

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland

KulturKANten. Kulturaftale Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Formateret: Skrifttype: (Standard) Arial, Kontroller ikke stavning eller grammatik KulturKANten Kulturaftale 2013-2016 Mellem Kulturministeren og Kulturregion Nordjylland Navnet KulturKANten kom til verden

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond

Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Hvordan søger du kulturstøtte? Spørgsmål og svar fra Kulturkontakt Nord & Nordisk Kulturfond Nordisk dimension Hvor mange nordiske lande skal være med i mit projekt? Kulturkontakt Nord: Ansøgninger til

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.2 KULTUR. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.2 KULTUR Randers Kommune - Visionsproces 2020 Kulturpolitikken i Randers Kommune Der er tre temaer i kulturpolitikken: 1. Børn og kultur Sikring af børns møde med den professionelle kunst og kultur 2.

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14%

Figur 1 Fordeling af statslige midler til kulturelle formål fordelt på regioner 14% Kulturudvalget 2013-14 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt (02) Notat Til Folketingets Kulturudvalg 5. februar 2014 Opgørelse over geografisk fordeling af de statslige kulturstøttemidler

Læs mere

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas

Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Kulturchefforeningen Børne- og Kulturchefforeningen Kulturpolitisk udtalelse, 13. november 2003 Forord I 1998 formulerede BKF en kultur- og fritidspolitik, der blandt andet lagde vægt på behovet for politisk klarhed, mangfoldighed

Læs mere

Kulturpuljen Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål

Kulturpuljen Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål Kulturpuljen Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpuljen Retningslinjer for tilskud til kulturelle formål Forord Kulturlivet

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012

Kulturplan 2013. Kulturafdelingen November 2012 Kulturplan 2013 Kulturafdelingen November 2012 Indhold Indledning... 1 Om processen... 3 Kultur-vision, overordnede temaer, strategier og indsatsområder... 4 Bilag - Idé-katalog fra fokusgrupperne...

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag C Mette

Læs mere

Kulturmødet Mors 2015 Programmet time for time UDKAST

Kulturmødet Mors 2015 Programmet time for time UDKAST 20 08 2015 Hvad har de politiske partier på kultur programmet? Kulturmødets åbningsdebat Kunst og kultur hører ikke til blandt de største politik områder. Men de fleste partier har en kulturpolitik. Hvad

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Statens Kunstfond på 5 minutter

Statens Kunstfond på 5 minutter Statens Kunstfond på 5 minutter Indhold 1. Hvorfor har vi Statens Kunstfond? 2. Hvad er Statens Kunstfonds opgave? 3. Hvordan er Statens Kunstfonds organiseret? 4. Statens Kunstfonds andel af Kulturministeriets

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Kultur og erhvervsseminar

Kultur og erhvervsseminar KULTURRÅDET INVITERER 16.APRIL 2013 Kultur og erhvervsseminar Udarbejdet af Sarah Kloster 2013 Med kulturen i centrum KAPITEL 1 Forord Ved Marianne Folkersen, Odder bibliotek Kulturrådet er et af de fire

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere