Jordforureningsområdet. -En strategi for Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordforureningsområdet. -En strategi for Region Sjælland"

Transkript

1 Jordforureningsområdet -En strategi for Region Sjælland

2 Ren jord - en regional strategi for jordforureningsområdet En af Region Sjællands vigtige opgaver er at kortlægge, undersøge og oprense jordforureninger. Arbejdet er et væsentligt bidrag til at sikre regionens drikkevand, miljøet og borgernes sundhed både nu og i fremtiden. Region Sjællands strategi for jordforureningsområdet beskriver, hvordan vi vil prioritere og planlægge opgaverne indenfor jordforureningsområdet. Vi har særligt fokus på at sikre ren jord, der hvor det har betydning for menneskers færden eksempelvis hvor børn leger og opholder sig og der hvor det har betydning for grundvandet. Opgaven med at rydde op efter tidligere tiders forurening deles mellem en række aktører. Regionsrådet ønsker, at den regionale strategi for jordforureningsområdet skal bygge bro mellem de mange, der skal gøre en indsats for, at vi får et renere miljø. Derfor har det været magtpåliggende for regionen at inddrage interesserede i udformningen af strategien. Det er blandt andet sket på et offentligt møde i juni I efteråret 2007 blev strategien sendt i høring og efterfølgende politisk godkendt. Dette er det endelige resultat. God læselyst. Venlig hilsen Kristian Ebbensgaard Formand for regionsrådet

3 Region Sjælland - brobyggeren At leve med risikoen fra jordforurening er blevet en del af vores hverdag. Hvor vi for få år siden troede, at det var et lille antal forureninger, der udgjorde et problem, ved vi nu, at antallet er meget stort. Mange af forureningerne kan vi leve med, fordi de ikke udgør en risiko, der hvor de ligger. Men dette gælder ikke, når forureningerne rammer boliger, institutioner, legepladser og vores drikkevand her er det regionens opgave at handle. Antallet og omfanget af forureninger betyder dog, at det vil tage mange år, før forureningerne er fjernet. Ventetiden skaber utryghed og kan give et langvarigt værditab for den enkelte grundejer. Samtidig er forureningerne generelt en udfordring for udviklingen i regionens kommuner og erhvervsliv, både når det drejer sig om at udbygge det eksisterende erhvervsliv, og når det drejer sig om at omdanne tidligere industriområder f.eks. havnearealer til attraktive boligområder. Derfor handler Region Sjællands strategi ikke kun om at undersøge og rydde op efter fortidens synder. Den handler også om, hvordan regionen løser de konflikter, der opstår omkring jordforurening, samarbejder med kommunerne, og bedst muligt servicerer de ramte grundejere. Region Sjællands vision er at være "brobygger" også i løsningen af opgaverne omkring jordforureningerne. Derfor afholdt Region Sjælland den 11. juni 2007 et offentligt møde, hvor både særligt indbudte og alle andre fik muligheden for at give deres mening til kende. Mødet resulterede i frugtbare diskussioner og mange positive bidrag til regionens strategi. Resultaterne heraf er søgt indarbejdet i de efterfølgende mål. Fortidens Synder en regional opgave De fleste forureninger er sket for mange år siden og det er derfor ikke muligt at gøre nogle ansvarlige for dem. Det er regionens opgave at kortlægge, undersøge og gennemføre eventuel indsats. Indsatsen omfatter forureninger der truer grundvandet i vigtige drikkevandsområder, kontaktrisiko ved børns leg i haver og institutioner samt indeklimarisiko i boliger. Derudover skal regionen varetage en række bundne opgaver, bl.a. kortlægning af forureninger i forbindelse med byggeri, forespørgsler fra ejendomsmæglere, behandling af sager fra Oliebranchens Miljøpulje og oprydninger efter værditabsordningen. Indsatsplaner, 8-tilladelser, råd og vejledning en kommunal opgave Kommunerne skal på baggrund af statens kortlægning udarbejde en plan for beskyttelsen af grundvandet inden for indsatsområderne. De har også ansvaret for den såkaldte områdeklassificering af lettere forurenede byområder og for at give tilladelse til at bebygge en forurenet grund 8 tilladelse - samt når forurenet jord skal flyttes. Kommunerne har også sammen med regionen ansvaret for at oplyse om risici og muligheder for beboere og andre på forurenede arealer. Grundvandets sårbarhed en statslig opgave Statens miljøcentre har efter vandforsyningsloven ansvaret for at tilvejebringe et grundlag for de indsatsplaner, som kommunerne efterfølgende skal udarbejde. Det sker gennem indsamling af en lang række hydrogeologiske data, for herigennem at vurdere grundvandets sårbarhed. Kortlægningen følger de indsatsområder, der jf. vandforsyningsloven er udpeget i regionplanen. 3

4 Otte målområder Region Sjællands vision som brobygger er i strategien for Målområde 2: jordforureningsområdet udmøntet i mål for otte områder. Et liv med mindst mulig risiko Beboere og brugere på forurenede lokaliteter skal kunne leve Målområde 1: med et minimum af risiko fra forureningen. Dette er en Rent drikkevand grundlaget for et sundt liv udfordring, når der ikke er midler til at rydde alle forureninger op her og nu. Rent uforurenet grundvand er grundlaget for Region Sjællands drikkevand. Grundvandet skal sikres til de kommende generationer, og derfor har beskyttelsen af Derfor vil Region Sjælland: grundvandet højeste prioritet. Prioritere indsatsen overfor indeklimaproblemer højt. Begrundelsen er, at mennesker der bor i en bolig, hvor Derfor vil Region Sjælland: indeklimaet er påvirket med forurening fra jorden, Koordinere regionens indsats med statens miljøcentre og umiddelbart er mere udsatte end mennesker der bor på kommunerne omkring de indsatsområder for en grund, hvor forureningen udelukkende er et beskyttelsen af grundvandet, der er udpeget problem ved kontakt uden for boligen f.eks. i Kortlægning af i regionplanerne, så: haven. - Kortlægningen af forureningskilder, indsatsområder afsluttes Prioritere indsatsen med kortlægning af der truer grundvandet i størst i 2012: forureninger i børneinstitutioner og muligt omfang, følger og afsluttes legepladser højt, fordi mange børn på Statens miljøcentre skal med udgangen i takt med den sårbarhedskortderes mest aktive timer i døgnet. samme tid er udsat for en risiko i lægning, som statens miljøcentre af 2012 afslutte kortlægningen af de gennemfører. Herunder forstås alene kortlægning indsatsområder der er udpeget i af forureningskilder, der er - Der udarbejdes en plan for afvikbegrundet i tidligere tiders regionplanen. Indsatsområderne dækker lingen af manglende forureningsanvendelse af området til kortlægning fra de tidligere amter de udpegede områder med særlige eksempelvis industri (punktkildei de områder, hvor der allerede drikkevandsinteresser (OSDområder). eller diffus forurening fra trafikken. forureninger) og ikke forureninger fra foreligger indsatsplaner. Afviklingen f.eks. kemikaliebehandlede legeredskaber af opgaven prioriteres højt. - Beslutningen om en indsats i form af opryd- Drøfte og aftale indsatsen overfor forureningen ninger træffes ud fra et tilstrækkeligt overblik over med de enkelte kommuner, der har det overordnede truslerne mod grundvandet samt ud fra en vurdering af sundheds- og sikkerhedsmæssige ansvar for udgifter i forhold til effekt. institutionernes drift. Herunder drøftes, hvilke risici der - Oprydningsindsatsen koordineres med kommunernes kan minimeres ved hensigtsmæssig indretning af indsatsplaner. institutionerne, og hvilke der kræver en direkte indsats Som retningslinje gennemføre ca. 80 % af de samlede fra regionens side. kortlægningsaktiviteter i de grundvandsområder, der er Prioritere informationsindsatsen højt, således at både nævnt i punktet ovenfor. grundejere af kendte og potentielle forurenede lokaliteter har mulighed for at minimere den risiko de udsættes for. Indsatsen kan bl.a. bestå af råd og vejledning om Dette betyder: dyrkning af grøntsager. At kortlægningen af de grundvandstruende forureninger Som retningslinje gennemføre ca. 20 % af de samlede uden for aktive indsatsområder (OSD-områder) er lavere kortlægningsaktiviteter i forbindelse med boliger med prioriteret. potentielt indeklimaproblem eller institutioner og legepladser. 4

5 Dette betyder: At forureninger på boliggrunde, hvor der ikke forventes at være indeklimaproblemer i den nærmeste årrække, kun undersøges jf. den særlige 1 års regel, hvor boligejere på en Vidensniveau 1 (V1) kortlagt ejendom kan anmode regionen om at afklare forureningssituationen inden for 1 år. At eksisterende industri- og erhvervsområder ikke undersøges eller kortlægges som forurenet, medmindre der er risiko for grundvandet eller hvis der er konkrete fund af forurening. Målområde 3: Regionens viden skal offentliggøres Den viden som regionen har om mulig forureningsstatus skal være tilgængelig for alle, således at den enkelte grundejer kan handle efter eget bedste. De såkaldte indledende kortlægninger eller V0-sager blev i 2003 offentliggjort i Vestsjællands Amt. Tilsvarende initiativ er ikke gennemført i Roskilde og Storstrøms Amts områder. Derfor vil Region Sjælland: Udarbejde en plan for offentliggørelse af de lister, som regionen har i kategorien indledende kortlægning. Det betyder: At det skal nærmere vurderes, hvordan offentliggørelsen skal foregå. Skal det alene være de berørte ejere der informeres? Skal ejendomsmæglerne også have mulighed for direkte at trække oplysningerne fra regionens database? Eller skal oplysningerne være tilgængelige for alle på internettet? At Region Sjælland over den kommende årrække skal afsætte ressourcer til offentliggørelsen og det efterfølgende behov for opfølgende sagsbehandling. At der hurtigt foretages en afklaring af forureningssituationen i tilfælde af, at en boligejer kommer i klemme i forbindelse med køb/salg eller belåning Offentliggørelse af V0 sager i Vestsjællands Amt: Vestsjællands Amt offentliggjorde i 2003 sager omfattet af den såkaldte indledende kortlægning eller V0-sager, som er lokaliteter, hvor amtet på den ene side havde oplysninger om, at der kunne have foregået forurenende aktiviteter, men på den anden side, at oplysningerne i mange tilfælde ikke var tilstrækkelige til kortlægning i jordforureningslovens forstand. Som led i offentliggørelsen orienterede amtet ca grundejere om, at deres ejendomme var omfattet af en indledende kortlægning og dermed eventuelt var forurenede. Oplysningerne blev ligeledes lagt ud på amtets hjemmeside. I kølvandet på offentliggørelsen opstod der en betydelig offentlig debat, som blandt andet medførte at oplysningerne blev fjernet fra internettet, men også en positiv proces, hvor mange grundejere fik mulighed for at bidrage med oplysninger og fik større klarhed over deres egen situation. Offentliggørelsen i Vestsjællands Amt gav en række erfaringer, der kan nyttiggøres ved offentliggørelsen i resten af regionen 5

6 Allan Malskjær, form Landforening på dialog Vi foreslår, at Region Sjælland som en del af strategien udvikler et værktøj til en screening af alle de kortlagte lokaliteter. På den måde kan der laves et mere nuanceret oversigtskort, som bedre kan danne grundlag for en prioritering af den videre indsats. Solveg Nilsson, formand i Danske Vandværks Forening på dialogmøde den 11. juni 2007 Det er vigtigt, at der altid på grundejer Målområde 4: Klare principper for prioriteringer og plads til særlige hensyn Hvad enten det drejer sig om boligejere eller vandværker, der er ramt eller står overfor risikoen fra en forurening, har alle krav på nogle helt grundlæggende svar: Hvornår kan jeg forvente en indsats og hvorfor er prioriteringen som den er? Samtidig er der et behov for, at der skabes sikkerhed for, at de midler der anvendes til løsningen af opgaverne også anvendes bedst muligt. Kommunernes adgang via nettet: Regionen har åbnet mulighed for at kommunerne via internettet selv kan trække oplysninger om jordforureninger direkte fra regionens databaser. Når ejendomsmæglerne henvender sig for at få oplysninger i forbindelse med salg af en ejendom, kan kommunerne derfor, hvis de ønsker det, videregive oplysningerne. For ejendomsmæglerne betyder det, at de i langt de fleste tilfælde kun behøver at henvende sig ét sted. Derfor vil Region Sjælland: Basere indsatsen på klare principper og blandt andet via et prioriteringssystem sikre, at prioriteringen af indsatsen overfor forureningerne bliver ensartet, fagligt baseret og gennemskuelig. Værktøjet skal gøre det muligt at redegøre for grundlaget for den enkelte lokalitets prioritering. Introducere og inddrage økonomiske værktøjer i beslutningsprocessen, herunder: - I forbindelse med valg af oprensningsteknologi, hvor der er flere alternativer. - I forbindelse med beslutningen om et samlet tiltag for f.eks. at beskytte et opland til et vandværk eller et geografisk indsatsområde. Det betyder: En entydig prioritering af grundvand og indeklima, hvorimod f.eks. natur ikke prioriteres. At en indsats måske ikke gennemføres, fordi den ud fra et overordnet samfundsøkonomisk synspunkt ikke er bæredygtig. Principperne, prioriteringssystemet og resultatet af de økonomiske analyser skal dog ikke stå i vejen for, at regionen både i sagsbehandlingen og i forbindelse med indsatsen kan prioritere andre hensyn, hvis nogen er kommet klemme eller er særligt udsatte. Det kunne f.eks. være prioriteringen af beskyttelsen af vitale vandforsyninger 6

7 er én til stede, der kan svare nes spørgsmål and i Parcelhusejernes møde den 11. juni 2007 Det er vigtigt at Region Sjælland melder sine prioriteringer ud det giver kommunerne mulighed for at agere i forhold hertil Marianne Spang Bech, Miljøchef Lejre Kommune på dialogmøde den 11. juni 2007 i regionens yderområder og øsamfund samt vurdering af vidensniveau 1 (V1) kortlægning efter konkret anmodning fra grundejere, i tilfælde af at disse har problemer med at sælge eller belåne en ejendom, samt vurdering af sager i forbindelse med konkrete byggeprojekter på boligejendomme. Målområde 5: Service og information i højsæde Med kortlægningen af forurenede ejendomme følger mange spørgsmål. En del af spørgsmålene handler om den sundhedsmæssige del; kan jeg dyrke mine grønsager og, hvor må børnene lege, mens andre handler om mere praktiske problemer; må jeg bygge ud, og kan anvendelsen af grunden ændres fra erhverv til bolig. Ubesvarede spørgsmål er en byrde oveni en allerede belastet situation for den enkelte grundejer. Derfor vil Region Sjælland: Fortsætte servicetelefonordningen, da den direkte kontakt mellem borgerne og regionen giver de bedste og mest nuancerede svar. Gøre mest mulig information tilgængelig på regionens hjemmeside, så ejere af forurenede grunde og andre har mulighed for selv at søge svar på flest mulige spørgsmål. Udarbejde en kommunikationsstrategi og -plan der sikrer: - At prioriteringer og beslutninger bliver tydeligt kommunikeret til omverdenen - Rettidig dialog med de berørte grundejere, deres foreninger, kommuner og vandværker. Det betyder: At service og information på jordforureningsområdet får sin egen handlingsplan og er højt prioriteret. Målområde 6: Løsninger gennem samarbejde Regionen står ikke alene med udfordringerne på jordforureningsområdet. Regionen har sammen med kommunerne et fælles ansvar for, at der skabes smidige og ensartede sagsbehandlingsprocedurer, der ikke i unødig grad lægger hindringer i vejen for regionens forsatte udvikling. De to parter har også sammen med statens miljøcentre og vandværkerne en fælles opgave med Eksisterende samarbejdsfora hvor regionen deltager: Jordforureningsnetværk: Mellem kommunale og regionale medarbejdere. Natur- og Miljøchefnetværk: Mellem de 17 kommuner og Region Sjælland. Koordinationsfora: Gruppe udpeget af kommunerne jf. vandforsyningsloven. Teknikergruppe: Nedsat af statens miljøcentre i Roskilde og Nykøbing F., i forbindelse med kortlægning efter vandforsyningsloven. Chefnetværk og faglige mailgrupper m.v. : På tværs af de 5 regioner og i samarbejde med Danske Regioners Videncenter for Jordforurening. beskyttelsen af grundvandet. Tilsvarende har de 5 regioner et behov for at udvikle fælles strategier og metoder for løsningen af de faglige opgaver, udvikling af bedre metoder for håndtering af jordforureningssager, pjecer til berørte grundejere m.v. Derfor vil Region Sjælland: I dialog med kommunerne udarbejde retningslinjer, herunder bagatelgrænser for udarbejdelsen af de tilladelser der skal gives for f.eks. at bygge på en forurenet grund. Med udgangspunkt i den kommunale planlægning indlede en dialog om kommende boligområder og handlingsplaner for håndtering af kortlagte og ukortlagte forureningskilder. Indgå i samarbejde med statens miljøcentre, kommunerne og vandforsyningerne om regionens bidrag til grundvandsbeskyttelsen. 7

8 8

9 Fra papir til oprydning Erfaringen viser, at der for at finde 3 grunde, hvor det vigtigt at rydde op for at sikre mennesker eller drikkevand, skal indsamles oplysninger om 100 grunde. Indgå i samarbejder med de øvrige 5 regioner, blandt andet i regi af Danske Regioners Videncenter for Jordforurening, om udvikling af strategier og metoder for løsning af opgaverne. Det betyder: At fremtidens boligområder sikres mod efterladte forureninger. At grundvandsbeskyttelsen koordineres. produktionslinjen skal afsættes ca. 30 % af budgettet til kortlægning, ca. 10 % til afgrænsende undersøgelser og ca. 60 % til afværge og drift. At kortlægningen af forureningskilder med grundvandsrisiko vurderes, at kunne følge statens miljøcentres og kommunernes arbejde i de indsatsområder, der er udpeget iht. vandforsyningsloven At den samlede tidshorisont for kortlægningen og oprydningen af forureningskilder vil være hhv. ca. 40 år og år. Målområde 7: Effektiv opgaveløsning Målområde 8: En strategi hvor der alene er fokus på at skabe overblik over Reduktion af udgifter gennem innovation og alle de mulige forureninger, kan vise sig at lukke udvikling vandforsyninger, fordi der ikke samtidig er ressourcer til at De samlede udgifter til kortlægning, undersøgelser og gribe ind i tide. En strategi hvor der alene er fokus på afværge forventes at beløbe sig til 2,5 mia. kr. Opgavens oprydninger kan betyde, at de forkerte grunde ryddes op. samlede størrelse i ressourcer og tidshorisont fordrer, at der løbende fokuseres på og udvikles bedre metoder til at Derfor vil regionen: udvælge de rigtige lokaliteter og gennemføre de mest effektive oprydninger, samt reducere den administrative Sikre fremdrift og kontinuitet i opgaveløsningen ved at belastning. Målet er klart, at både tidshorisont og de opretholde en passende balance mellem de ressourcer, samlede omkostninger kan og skal reduceres. der afsættes til de forskellige trin i opgaveløsningen. Sigte mod at oprydningerne kun sker i miljø- og sundhedsmæssigt nødvendigt omfang Det betyder: At ressourcetildelingen, til de enkelte trin i produktionslinjen fra kortlægning til drift, løbende justeres og tilpasses, så den tilgodeser en bred fremdrift. Ud fra de nuværende erfaringer betyder det, at der i Økonomiske beslutningsværktøjer Derfor vil Region Sjælland: Hvert år udpege og gennemføre egnede projekter, der kan bidrage til effektivisering og innovativ udvikling af opgaveløsning gennem: - Opbygning af samarbejde med forskningsverdenen og andre samarbejdspartnere om målrettede udviklingsprojekter inden for områderne risikovurdering og oprensningsteknologi. - Videreudvikling og forbedring af værktøjer til hjælp i de interne administrative procedurer. Anvendelsen af økonomiske værktøjer (costeffektivitets eller costbenefit analyser) i beslutningsprocesserne inden for natur- og miljøområdet er efterhånden ganske udbredt. Blandt andet er der i Lov om Miljømål, der danner rammerne for vandplanerne, krav om en økonomisk analyse af vandanvendelsen. Inden for jordforureningsområdet har det tidligere Københavns Amt arbejdet systematisk med økonomiske analyser. Region Sjælland kan drage nytte af disse erfaringer Det betyder: At der er behov for at afprøve nye samarbejdsformer og partnerskaber, som kan bidrage til innovation mod en mere effektiv opgaveløsning. Rammen for opgaven tager udgangspunkt i den tildeling af ressourcer, som ligger til grund for budgettet i Den mulige ekstratildeling der følger af økonomiaftalen mellem staten og regionerne for 2008 er ikke indkalkuleret. Historiske undersøgelser Kortlægning af forurening Videregående undersøgelser Oprydninger Drift Den aktive indsats styres af produktionslinjen fra kortlægning til oprydning og drift. 9

10 Økonomiske konsekvenser Målområde 1: Rent drikkevand grundlaget for et sundt liv Som retningslinje gennemføres ca. 80 % af de samlede kortlægningsaktiviteter i de indsatsområder hvor enten statens miljøcentre kortlægger grundvandsressourcen og der hvor kommunerne laver indsatsplaner. De 80 % vil afhængig af andre kortlægningsopgaver svare til ca. 7,5 mio. kr. Målområde 2: Et liv med mindst mulig risiko Som retningslinje gennemføres ca. 20 % af de samlede kortlægningsaktiviteter i forbindelse med boliger med potentielt indeklimaproblem eller institutioner. De 20 % vil afhængig af andre kortlægningsopgaver svare til ca. 2 mio. kr. Målområde 3: Regionens viden skal offentliggøres Offentliggørelse af V0 lister vil i en periode give en ekstrabelastning. Vurderingen af ekstrabelastningen vil blive beskrevet i forbindelse med administrationens fremlæggelse af en plan for offentliggørelsen. Målområde 4: Klare principper for prioriteringer og plads til særlige hensyn Prioriteringssystem er budgetsat i Implementeringen får derfor ingen budgetmæssige konsekvenser. Målområde 5: Service og information i højsæde Kommunikationsstrategi og internetløsninger budgetsættes i den kommende treårige periode med kr. pr. år. Målområde 6: Løsninger gennem samarbejde Ingen budgetmæssige konsekvenser. Målområde 7: Effektiv opgaveløsning En strategi der tilgodeser en bred fremdrift fra kortlægning til afværge og drift vil ud fra de nuværende erfaringer betyde, at der i produktionslinjen skal afsættes ca. 30 % af budgettet til kortlægning, ca. 10 % til afgrænsende undersøgelser og ca. 60 % til afværge og drift. Nedenstående tabel beskriver, hvordan denne fordeling giver sig udtryk i budgettet og i forhold til antallet af undersøgelser og afværgeprojekter Budget i mio. kr. Antal Kortlægning 9, V1-undersøgelser 130 V2-undersøgelser Detaljerede undersøgelser 3 32 Afværgeprojekter Administrative opgaver og tværgående projekter I alt 2, *Ekskl. personaleudgifter Målområde 8: Reduktion af udgifter ved innovation og udvikling Hvert år udpeges og gennemføres der egnede projekter, der kan bidrage til effektivisering og innovativ udvikling af opgaveløsning. De økonomiske rammer for disse projekter vil variere og budgetterne fastlægges derfor først i forbindelse med administrationens årlige præsentation af projekterne. 10

11 Tidsplan Strategien for ren jord og rent grundvand i Region Sjælland implementeres efter den forventede politiske vedtagelse i Regionsrådet i december Parallelt med den politiske proces sikres en udvikling af Regionens Natur og Miljøafdelings faglige værdigrundlag, så strategien er forankret i administrationen fra første dag efter vedtagelsen. Tidsplanen følger derfor nedenstående tidsplan, hvor alle målområder påbegyndes umiddelbart efter vedtagelsen. Målområde Rent drikkevand - grundlaget for et sundt liv 2 Et liv med mindst mulig risiko Regionens viden skal offentliggøres Klare principper for prioriteringer og plads til særlige hensyn Prioriteringssystem implementeres Service og information i højsæde Kommunikationsstrategi og -plan Løsninger gennem samarbejde Effektiv opgaveløsning Reduktion af udgifter ved innovation og udvikling 11

12 Bilag 1: Udfordringer og scenarier for opgaveløsningen En række af regionens opgaver på jordforureningsområdet er karakteriseret ved, at borgerne har et retskrav efter gældende lovgivning ofte med fastlagt tidsfrist. Her kan regionen fastlægge et bestemt serviceniveau og forsøge at optimere sagsbehandlingen, men kun inden for de fastlagte rammer. De overordnede regionale prioriteringsmuligheder ligger derfor først og fremmest inden for følgende felter: Hvordan skal den indbyrdes prioritering være mellem hensynet til drikkevand, boliger, børneinstitutioner, offentlige legepladser og natur? Hvordan skal vægtningen være mellem færdiggørelse af kortlægningen for hele regionen inden for kortest mulig tidshorisont og hensynet til at få undersøgt og oprenset de forureninger, som truer vandforsyning eller menneskers sundhed? Hvor stor vægt skal der lægges på arbejdet med at forbedre beslutningsgrundlag og udvikle nye billigere og bedre oprensningsteknikker? Prioritering af drikkevand, boliger, børneinstitutioner, offentlige legepladser og natur Regionens forpligtigelser efter jordforureningsloven er så store, at der vil gå en længere årrække inden alle opgaverne er løst. Derfor er det nødvendigt at Region Sjælland fokuserer indsatsen på de forureninger, der vurderes at udgøre de væsentligste problemer også selv om sagerne og risikoen er meget forskellige. Prioritering drikkevand Præmisserne for en høj prioritering af grundvandet som drikkevandsressource er markant forskellig fra prioriteringen overfor arealanvendelsen og naturen i form af søer og vandløbene. Arbejdet omfatter en langsigtet strategi, hvor det drejer sig om at beskytte mod en forurening, der måske først når grundvandet år frem i tiden. Herudover er prioriteringen modsat arealanvendelsen rettet mod en større gruppe mennesker, der ikke er direkte berørt af forureningen. Koordinationen af beskyttelsen af grundvandet i Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) sker i indsatsplanerne. Det er kommunerne der har ansvaret for indsatsplanerne, mens det er statens miljøcentre der står for at kortlægge grundvandets sårbarhed. Den bedste koordination opnås når kortlægningen af forureningskilder følger kortlægningen i statens miljøcentre og at det på baggrund af de to kortlægninger besluttes hvilken indsats, der er vigtigst. I forhold til oprydningerne består afværgen overfor grundvandsrisikoen af en bred vifte af metoder, ofte med lange og omkostningstunge driftstider. Det er under denne type, at der er størst mulighed for at forbedre afværgeteknologien og risikovurderingsværktøjer. Prioritering arealanvendelse Når arealanvendelsen prioriteres er det for at fjerne eller mindske en risiko, der berører mennesker direkte. Konflikterne drejer sig først og fremmest om: - Kontaktrisiko ved overfladeforureninger i forbindelse med private boliger - Kontaktrisiko ved overfladeforureninger i børneinstitutioner og på legepladser - Indeklimarisiko ved forureninger i børneinstitutioner - Indeklimarisiko ved forureninger i forbindelse med private boliger Oprydningsindsatsen ved kontaktrisikoen består typisk af afgravning og udlægning af ren jord, mens afværgeforanstaltninger i forhold til indeklimaet både kan bestå af simpel udluftning og mere avancerede oprensningsteknologier. Ved kontaktrisiko i forbindelse med private boliger kan råd og vejledning (eksempelvis om etablering af sandkasse og højbede) bidrage til at reducere risikoen i en overgangsperiode frem til oprydningen. Dette er vanskeligere i forbindelse med indeklimaproblemer, hvor beboerne umiddelbart er mere udsatte, fordi vi opholder os det meste af døgnet inden døre. Prioritering natur Beskyttelsen af naturværdier ligger uden for regionens opgaver efter jordforureningsloven, men statens miljøcentre er i øjeblikket i gang med en vand- og naturplanlægning. Denne planlægning forventes at komme til at indeholde en vurdering af behovet for beskyttelse af naturen, herunder vandløb, søer og hav mod de forureninger, der er kortlagt efter jordforureningsloven. Rent uforurenet grundvand er grundlaget for Region Sjællands drikkevand og er af stor betydning for mange mennesker, 12

13 derfor er det naturligt at prioritere denne indsats højt. Herudover er indeklimarisiko i boliger og risiko forbundet med børns leg i institutioner og på legepladser en særlig problemstilling, hvor de ramte kan have vanskeligt ved at beskytte sig mod påvirkningen. Modsat kan boligejere med en række simple foranstaltninger beskytte sig mod påvirkningen fra overfladenær jordforureningen, hvilket betyder at prioritering af forureninger, der udgør en kontaktrisiko naturligt er lavere end indeklimarisikoen og risikoen forbundet med børns leg i institutioner og på legepladser. Under disse prioriteringer ligger prioriteringen af andre områder f.eks. naturområder. Prioriteringen af de årlige ressourcer f.eks. ved en procentvis fordeling til hhv. grundvand og højt prioriterede areal konflikter (indeklima, institutioner samt legepladser) kan gennemføres på flere niveauer. Ved kortlægningen, ved de afgrænsende undersøgelse eller ved afværgeprojekterne. Prioritering af ressourcerne ved afværgeniveauet og afgrænsende undersøgelser vurderes dog, at kunne lægge uhensigtsmæssige begrænsninger på regionens muligheder for at påtage sig store oprensningsopgaver. Derfor er prioriteringen lagt på kortlægningsniveauet med en retningslinje på 80 % til lokaliteter der udgør en risiko for grundvandet, som forventes at udgøre det største antal. De øvrige 20 % vil som retningslinje gå til højt prioriterede arealkonflikter. Prioriteringen af overblik mod hensynet til indsats overfor de forureninger som udgør en risiko Vægtningen mellem færdiggørelse af kortlægningen for hele regionen inden for kortest mulig tidshorisont og hensynet til at få undersøgt og oprenset de forureninger, som truer vandforsyning eller menneskers sundhed er en central problemstilling i regionens prioritering. I de tre tidligere amter var vægtningen groft beskrevet: Vestsjællands Amt prioriterede kortlægning meget højt på bekostning af afværgeforanstaltninger Roskilde Amt prioriterede afværgeforanstaltninger meget højt på bekostning af kortlægning af forureningskilder Storstrøms Amt prioritering afspejlede et ønske om at tilgodese både kortlægning og afværgeforanstaltninger. I yderpunkterne, hvor der som i Vestsjællands Amt fokuseres på kortlægning og i Roskilde amt på oprydningsindsatsen, er der nogle klare fordele og ulemper. Disse kan beskrives ved: Fokus kortlægning: Fordele: - Overblik over mange væsentlige forureninger giver gode muligheder for at prioritere de værste forureninger først. - Generel større viden om forureningssituationen. Dette øger både borgernes og myndigheders muligheder for at tage de rigtige forholdsregler Ulemper: - Risiko for at indsatsen kommer for sent, fordi forureningen har spredt sig og derved er blevet umulig eller vanskeligere at rense op. - Kortlægningsprocedure og lovens tidsfrister vil binde forholdsvist store ressourcer, mens aktiviteten står på. Dette betyder, at der vil være behov for en udvidelse af de personalemæssige ressourcer i perioden frem til, at alle forureninger er kortlagt. - Kortlægningen og den medfølgende administration vil fratage ressourcer fra de egentlige fokusområder. - Regionen vil miste viden og kompetence omkring oprydninger, viden der er værdifuld i regionens myndighedsopgaver. - Der er risiko for at regionen vil fremstå som en negativ aktør på jordforureningsområdet fordi der ikke ryddes op. Fokus oprydning: Fordele: -Regionen opnår et positivt image ved at gøre noget ved de konkrete forureninger, som påviseligt er et problem for grundvand eller arealanvendelsen. -Lavere administrativ belastning fordi det er mere tilfældigt, hvor mange og hvilke sager der dukker op. Ulemper: -Risiko for at det ikke er de værste forureninger, der ryddes op. -Stor risiko for bebyggelse af forurenede lokaliteter, der ikke er kortlagt. -Da kun få forureninger kortlægges, er der ringe mulighed for, at borgere og myndigheder kan tage de nødvendige forholdsregler. Opgørelsen af ulemper og fordele giver anledning til en optimering af udnyttelse af begge scenarier i prioritering af kortlægningen og indsatsen i forhold til grundvand, indeklima, institutioner og legepladser jf. tidligere afsnit. Dette tager udgangspunkt i følgende fokus. 13

14 Grundvand - Kortlægningen af forureningskilder, der udgør en risiko for grundvandet, gennemføres og færdiggøres inden for hvert af de indsatsområder der er udpeget iht. vandforsyningsloven - Kortlægningen afsluttes i takt med den sårbarhedskortlægning, som statens miljøcentre gennemfører i disse områder eller i forbindelse med indsatsplanerne. - Beslutningen om en indsats i form af oprydninger træffes ud fra et tilstrækkeligt overblik over truslerne mod grundvandet samt ud fra en vurdering af udgifter i forhold til effekt. - Oprydningsindsatsen koordineres med kommunernes indsatsplaner. Herigennem er der på den ene side skabt overblik, og på den anden side kan regionen følge op med den rigtige indsats inden for hvert indsatsområde. Arealanvendelse - Kortlægningen fokuseres i de områder, hvor risikoen for påvirkning vurderes at være størst dvs. risikoen i forhold til indeklima, institutioner og legepladser. - Ved alvorlig indeklimarisiko gennemføres der foranstaltninger, der fjerner risikoen - Indsatsen i forhold til institutioner og legepladser drøftes med kommunerne, der har det overordnede sundheds- og sikkerhedsmæssige ansvar for institutionernes drift. - I forhold til områder, der ikke kortlægges som første prioritet, gennemføres der en informationsindsats, således at både grundejere af kendte og potentielle forurenede lokaliteter har mulighed for at minimere den risiko de udsættes for. Indsatsen kan bl.a. bestå i generelle råd og vejledninger for haver i gamle byområder. Denne prioritering af indsatsen vurderes at være optimal under benyttelsen af de givne rammer. Som retningslinje for de kommende års arbejde afsættes der derfor 30 % af budgettet til kortlægning, 10 % til afgrænsende undersøgelser og 60 % til afværge og drift. Nedenstående tabel skitserer perspektiverne for de tre scenarier. Fokus kortlægning Kortlægningsundersøgelser* Afværge** Fokus Afværge Kortlægningsundersøgelser*** Afværge** 30, 10 og 60% Kortlægningsundersøgelser Afværge** Antal i V1 og 500 V2 Påbegyndes først i V1 og 120 V V1 og 130 V2 11 * Vil kræve flere administrative/personalemæssige ressourcer frem til 2017 ** Sidste afværge iværksættes i 2073, drift i yderligere år ***Minimum for at have tilstrækkelige afværgeemner Afsluttes Eksempler på forskellige muligheder for prioriteringer og det resulterende antal kortlægningsundersøgelser og afværgeprojekter samt afslutning af opgaverne. Bedre beslutningsværktøj og udvikling af nye bedre oprensningsteknikker? Regionen kan vælge en vifte af variationer over temaet udvikling af bedre beslutningsværktøjer og oprensningsteknologier. I den ene ende er den sikre, hvor kun kendte løsninger anvendes og i den anden ende den risikobetonede, hvor der udvikles og forsøges nyt. Begge yderpunkter har fordele og ulemper. Disse kan beskrives ved: Anvendelse af kendt teknologi og metoder Fordele - Kendt teknologi betyder at effekt og økonomiske konsekvenser med stor sikkerhed kan forudsiges - Eksisterende beslutningsværktøjer og risikovurderingsmetoder er på den sikre side og sikrer derfor fuldt 14

15 tilstrækkelig oprydning. Ulemper - Kendt teknologi betyder ofte relativt lange og omkostningstunge driftstider - Eksisterende beslutningsværktøjer og risikovurderingsmetoder overdriver måske og er ikke tilstrækkeligt præcise. Udvikling og anvendelse af ny teknologi og oprensningsmetoder Fordele - Ny teknologi med mere avancerede oprensningsmetoder har vist sig at kunne bidrage til en mere ressourceeffektiv oprensning og kan dermed i væsentlig grad reducere det samlede ressourceforbrug og minimere oprydningshorisonten. - Nye og mere præcise beslutningsværktøjer og risikovurderingsmetoder kan bidrage til, at der gribes ind med den rigtige teknologi og i det rigtige omfang. Ulemper - Risiko for at udviklingen ikke lykkes, og at ressourcerne derfor går tabt. Herudover indeholder udviklingen og anvendelsen af ny teknologi og oprensningsmetoder også en udfordring i at finde velvillige samarbejdspartnere, der med den nødvendige risikovilighed tør gå ind i udviklingsprojekter. På baggrund af vægtningen af fordele og ulemper vurderes det, at der med fordel kan iværksættes målrettede udviklingsprojekter. En del af udviklingen vil sandsynligvis skulle gennemføres i en form for partnerskab med andre interessenter f.eks. forskningsinstitutioner, rådgivere og det øvrige private erhvervsliv. Region Sjælland skal derfor være indstillet på at etablere denne type samarbejde, der hvor det synes nødvendigt. 15

16 Bilag 2: Fakta om jord- og grundvandsforureninger i Region Sjælland 2 Region Sjælland er med et areal på km og et indbyggertal på ca indbyggere den region i landet, der har den næsthøjeste befolkningstæthed. Disse tal dækker dog over store regionale og lokale variationer. Bosætningen er koncentreret om en række købstæder og vækstcentre, mens befokningstætheden i andre områder er meget lav. Samme tendens gør sig gældende for regionens forureningsfund, der i særlig grad koncentrerer sig om byområder, hvor især de tidligere og nuværende industriområder og visse serviceerhverv som renserier udgør et problem. 3 3 Vandværkerne i regionen indvinder 107 mio. m grundvand. Heraf eksporteres de 34 mio. m, som indvindes af Københavns 3 Energi, til Hovedstadsområdet. De øvrige 73 mio. m udgør hovedforsyningen af regionens drikkevand. Ud over denne vandforsyning er mange i regionen afhængige af deres egen vandforsyning. For at beskytte drikkevandsressourcen blev der i 1997 udpeget særlige drikkevandsområder (OSD-områder). Disse områder, der udgør 52 % af det samlede areal, er et af jordforureningslovens indsatsområder. Her skal regionen gøre en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Det vil tage ca. 65 år, at gennemføre samtlige oprydninger i regionen. De samlede omkostninger til undersøgelser og etablering/drift af anlæg er skønnet til en størrelsesorden af 2,5 mia. kr. Fremdriften og status for regionens opgaver efter jordforureningsloven afspejler sig i den forskellige strategi der har været i de tre tidligere amter, blandt andet med et forholdsvist større antal kortlagte lokaliteter i Vestsjællands Amts område. Den økonomiske ramme for løsningen af jordforureningsopgaven i Region Sjælland I 2007 er den ressourcemæssige ramme for løsningen af opgaver efter jordforureningsloven på 34 mio. kr. og 36,7 årsværk, inklusive ledelse, sekretærer mv.. Opgave Kortlægning og generelle tilsynsforpligtelser (herunder V1 og V2 kortlægningen) Videregående undersøgelser - 35 lokaliteter Projektering og afværgeforanstaltninger - 12 lokaliteter Drift og monitering af afværgeforanstaltninger - 46 drift/24 monitering Tværgående projekter I alt 2007 mio. kr. eks. årsværk 4,8 3,5 15,8 5,0 4,9 34,0 Årsværk 27,2 1,1 3,2 2,5 2,7 36,7 I forbindelse med aftalen mellem staten og regionerne for 2008 er jordforureningsområdet tildelt ekstra 50 mio. på landsplan. Denne tildeling giver mulighed for at jordforureningsområdet i Region Sjælland kan tilføres yderligere ca. 10 mio. kr. i Kortlægning af forurenede arealer Kortlægningen har til formål at skabe overblik over alle forurenede arealer, sikre rådgivning til grundejerne og skabe mulighed for en prioritering af den offentlige indsats, så den vigtigste indsats gennemføres først. Jordforureningsloven indeholder 2 stadier i kortlægningsarbejdet, dels vidensniveau 1 (V1) der betyder, at der foreligger konkret viden om forureningskilder, der kan have givet anledning til forurening, dels vidensniveau 2 (V2) der betyder, at der er konstateret en forurening. Kortlægningen på vidensniveau 1 og 2 omfatter bl.a. gamle industriområder, gasværker, lossepladser og arealer, hvor der er sket en opfyldning med forurenet jord, placeret slagger og flyveaske eller, hvor der kun er sket delvis oprydning. Hvis der er følsom arealanvendelse som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads på et måske forurenet areal, er det regionens opgave at foretage indledende undersøgelser. Det skal afklares, om arealet er forurenet og skal kortlægges på vidensniveau 2, eller om det er uforurenet, og derfor skal udgå af kortlægningen. Hvis grundejer anmoder om at få lavet en undersøgelse, har regionen ifølge loven en frist på et år til at gennemføre denne. Hvis en mulig forurening ikke truer grundvandet eller en følsom arealanvendelse, skal regionen ikke foretage nærmere undersøgelser. I disse situationer sker kortlægningen alene på vidensniveau 1. 16

17 Der er på nuværende tidspunkt kortlagt ca grunde på vidensniveau 1 og 2. Regionen har fortsat en stor opgave med at opspore og kortlægge forurenede arealer både på vidensniveau 1 og 2, inden for de områder, der endnu ikke er dækket. Således er der en forventning om, at lokaliteter skal undersøges og vurderes i forhold til kortlægningsniveau V1, og at skal undersøges og vurderes i forhold til kortlægningsniveau V2. Indledende kortlagte ejendomme I det tidligere Vestsjællands Amt er alle ejere af de indledende kortlagte ejendomme, - de såkaldte V0 kortlagte ejendomme informeret om de oplysninger, som amtet har indsamlet. Denne offentliggørelse er ikke gennemført inden for Roskilde og Storstrøms Amts områder. I disse områder ligger der i øjeblikket V0 lokaliteter. Grundejere i disse områder modtager i dag kun oplysninger ved direkte forespørgsel eller ved forespørgsel i forbindelse med hushandel. Udover de V0 ejendomme regionen allerede har oplysninger om, har regionen fortsat en stor opgave med at opspore potentielt forurenede arealer. Det vurderes at der totalt skal opspores yderligere ca lokaliteter. Oplysningerne skal findes i blandt andet kommunernes arkiver for miljø- og byggesager. Oprensning Hvis en forurenet grund kan udgøre en risiko for den aktuelle anvendelse til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, eller truer vandværker og vigtige grundvandsressourcer, skal regionen udføre en mere detaljeret undersøgelse af forureningen og den risiko, som forureningen udgør. Regionen skal også foretage en oprensning, hvis det er nødvendigt. Oprensning af hensyn til etablering af mere følsom anvendelse f. eks boligbyggeri skal efter lovgivningen afholdes af bygherren. Oprensninger af hensyn til søer, kystvande og andet overfladevand gennemføres kun i ganske særlige tilfælde. Prioritering af overfladevand kan senere, med baggrund i vandplaner og konkrete indsatsplaner, som stat og kommuner de kommende år udarbejder efter EU s regler (Miljømålsloven), blive aktuelt. I forhold til boliger og grundvand forventes det, at der skal gennemføres ca. 800 oprensningsprojekter. Drift af afværgeanlæg En lang række oprydningsprojekter indeholder kortere eller længere driftsperioder af tekniske anlæg. Region Sjælland driver således i øjeblikket 51 anlæg. Andre myndighedsopgaver I jordforureningsloven ligger der flere bundne opgaver, hvor regionen ikke har indflydelse på omfanget af opgaverne. Nogle er nævnt tidligere og samlet er de beskrevet i det efterfølgende. Undersøgelse af boliggrunde Ejere af boliggrunde, som måske er forurenede, kan bede regionen undersøge deres grund for at få be- eller afkræftet, om grunden er forurenet. Undersøgelsen skal gennemføres inden for et år. Byggeri og undersøgelser på forurenede grunde Opdager man en forurening i forbindelse med byggeri, skal regionen kortlægge forureningen før byggeriet kan fortsætte. Det giver mange hastekortlægninger af forureninger.på baggrund af henvendelse fra kommunen skal regionen ligeledes udtale sig i sager om byggeri og anlægsarbejde på forurenede arealer. Udtalelsen skal foreligge senest fire uger efter henvendelse. Private, der ønsker at undersøge sin grund med henblik på at udgå af kortlægningen, henvender sig også til regionen for at få råd og vejledning. Sammenlagt kommer der 7 henvendelser om byggeri og undersøgelser fra private om ugen Ejendomsforespørgsler Regionen får løbende mange forespørgsler fra ejendomsmæglere og advokater, der ønsker oplysning om eventuel jordforurening. Der kommer i gennemsnit 35 henvendelser om dagen. Behandling af sager fra Oliebranchens Miljøpulje Oliebranchens Miljøpulje (OM) er en privat organisation, der undersøger og fjerner forureninger på tidligere tankstationer. Regionen skal behandle OM s sager. Hvert år kommer der ca. 200 nye sager. Ordningen ophører sandsynligvis i Undersøgelser og oprydninger via værditabsordningen Værditabsordningen er en statsfinansieret oprydningsordning for boligejere, der på særlige vilkår kan få forureningen på 17

18 deres ejendom ryddet op. Regionen skal gennemføre disse undersøgelser og oprydninger. Vurdering af indhentet historisk materiale I loven er der en to års frist for vurdering af indhentet historiske oplysninger om mulige forureninger på en grund. Fristen gælder når regionen har tilstrækkelige oplysninger til at kunne afgøre sagen. Regionen har overtaget ca sager herom fra de tidligere amter. Revurdering af kortlagte arealer Lovændringen pr. 1. januar 2007 betyder at regionen skal gennemgå omkring 650 sager, hvor forureningen muligvis ikke længere skal være kortlagt som forurenet. Revurderingen skal være afsluttet inden 1. juli Nuancering af forureninger Boligejere der har en forurenet grund, kan ved henvendelse til regionen få en udtalelse om forureningens farlighed. Omkring 375 boligejere kan bede om denne udtalelse. 18

19 Bilag 3: Referat fra temamøde den 11. juni 2007 om Region Sjællands jordforureningsopgaver Program : Velkomst ved Natur og Miljøchef Jan Huus Vestergaard, Region Sjælland : Oplæg ved: Parcelhusejernes landsforening v. formand Allan Malskær Københavns Energi v. Gyrithe Brandt og Jens Andersen Foreningen af Vandværker i Danmark, v. Landsformand Solveg Nilsson :Pause :Oplæg ved: Embedslægeinstitutionen, Embedslæge Claus Iversen Kommunerepræsentant, Miljøchef Marianne Spang Bech (Lejre kommune) Statens Miljøcenter Roskilde, Afdelingsleder Bente Nielsen : Frokost : Status for kortlagte ejendomme i Region Sjælland (Rolf Hoelgaard) : Cafebordsdiskussion, emner: Prioritering/ Indsats og Samarbejde /Service : Kaffepause :Cafebordsdiskussion, emner: Prioritering/ Indsats og Samarbejde /Service : Det videre forløb v. Miljøchef Jan Huus Vestergaard, Region Sjælland På mødet deltog herudover repræsentanter fra Regionsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, 14 af regionens 17 kommuner, rådgivere samt privatpersoner. Referat i hovedpunkter Samarbejde Både i indlæg og de efterfølgende diskussioner fremkom der ønsker om og opfordring til samarbejde, herunder: - Samarbejde med kommunerne om fælles og overlappende myndighedsopgaver. - Opfordring til udnyttelse af kompetencer på tværs af organisationsgrænser. - Samarbejde med statens miljøcentre, kommunerne og vandværkerne om grundvandsbeskyttelsen. - Samarbejde med grundejerforeninger i forbindelse med forureningsramte boligejere. Prioritering og indsats Der var bred forståelse for at opgaverne i forhold til oprydningerne ikke kunne løses inden for en kort tidshorisont, og prioriteringer derfor er nødvendig. Samtidig var der bred enighed om nødvendigheden af at regionens prioriteringer er tydelige og meldt ud til alle. Synspunkter i diskussionen: - Generel bred forståelse for prioriteringen af drikkevandsinteresser. - Ønske om at kortlægningen af forureningskilder skal være på forkant med den kortlægning som statens miljøcentre gennemfører. - Opfordring til at regionen både kortlægger forureninger og gennemfører oprensning. - Problematisk at kortlægningen af forureningskilder ikke alle steder er lige langt fremme, fordi det giver usikkerheder ved f.eks. nybyggeri. - V0 lokaliteter bør offentliggøres fordi de giver værdifulde informationer i forbindelse med kommunernes behandling af byggesager. - Prioritering af udkantsområder vigtigt, bl.a. fordi det er dyrt at skaffe vand ud til øerne. Service og information Både i oplæg og i den efterfølgende diskussion havde ønsket om information og formidling en central placering. Dette ønske blev bredt formuleret som et ønske i forhold til både kommuner og vandværker, men med et særligt forkus på de grundejere der rammes af forurening. Herudover havde hurtig og smidig sagsbehandling høj prioritet. Synspunkterne gav sig blandt andet udtryk i: - Ønske om at der altid er nogen til stede der kan svare på utrygge grundejeres spørgsmål. - Ønske om formelt og uformelt samarbejde om løsningen af kommunens og regionens fælles opgaver. Dobbelt sagsbehandling skal undgås. 19

20 Bilag 4: Drikkevandsområder og V1 lokaliteter 20

21 Bilag 5: Drikkevandsområder og V2 lokaliteter 21

22 Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Natur og Miljø Region Sjælland Alleen Sorø eller elektronisk til: Naturgeograf Tenna W. Olsson tlf eller Cand.techn.soc. Lotte Tombak tlf ISBN

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening

Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Er erhvervsgrunden forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014

Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer. Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Jordforurening Forslag til nye forureningsundersøgelser og oprensninger 2014 Januar 2014 Forord I Region Syddanmark arbejder vi målrettet på at beskytte grundvandet,

Læs mere

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed

Regionernes strategier og udfordringer på jordforureningsområdet. Regionernes indsats for at sikre menneskers sundhed Redegørelse om jordforurening 2010 Indhold Forord Depotrådets anbefalinger Økonomien på jordforureningsområdet Regionernes opgaver med jordforurening Regionernes kortlægning af jordforurening Regionernes

Læs mere

De store jordforureninger i Danmark

De store jordforureninger i Danmark De store jordforureninger i Danmark Regionerne og Miljøstyrelsen har netop udgivet rapporten Store jordforureningssager i Danmark. Rapporten kan ses i sin helhed på www.regioner.dk eller på www.mst.dk.

Læs mere

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014

Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Lov om forurenet jord Status planer Indberetning 2014 Bornholms Regionskommune, Natur og Miljø. Juli 2015 2 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, Skovløkken 4, Tejn, 3770 Allinge. Tel.: 56

Læs mere

Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3

Bilagsrapport til Evaluering af Værditabsordningen; arbejdsnotat 3 Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Bilagsrapport til "Evaluering af Værditabsordningen"; arbejdsnotat 3 Analyse af restgruppen COWI Rådgivende Ingeniører A/S Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014

Bilag til redegørelse om jordforurening. Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Bilag til redegørelse om jordforurening Bilag til redegørelse nr. 1, 2014 Titel: Bilag til redegørelse om jordforurening 2011 Redaktion: Depotrådet Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen i 2006 og arbejdsprogram for 2007 på jordforureningsområdet.

Bilag. Region Midtjylland. Godkendelse af indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen i 2006 og arbejdsprogram for 2007 på jordforureningsområdet. Region Midtjylland Godkendelse af indberetning til Miljøstyrelsen om indsatsen i 2006 og arbejdsprogram for 2007 på jordforureningsområdet. Bilag til Regionsrådets møde den 28. marts 2007 Punkt nr. 28

Læs mere

Jordforurening. en regional opgave

Jordforurening. en regional opgave Jordforurening en regional opgave 1 Jordforurening en regional opgave 2 Forord Danmarks 5 regioner har ansvaret for indsatsen over for jordforurening. Regionerne kortlægger, undersøger og oprenser forurenet

Læs mere

Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces

Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. maj 2012 Sag nr. 22 Emne: Cykelsuperstier godkendelse af videre proces 2 bilag Koncern Regional Udvikling Bilag 1 Forretningsudvalget den 15/5 2012.

Læs mere

Emne: Strategi for jordforurening - orientering om konkret indsats

Emne: Strategi for jordforurening - orientering om konkret indsats REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 21. oktober 2008 Sag nr. 9 Emne: Strategi for jordforurening - orientering om konkret indsats 1 bilag Koncern Miljø Til: Regionsrådet den 28. oktober 2008

Læs mere

Indberetning 2013 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2013 til Miljøstyrelsen

Indberetning 2013 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2013 til Miljøstyrelsen Regional Udvikling, Miljø og Råstoffer Transport til og fra sygehuset Indberetning 2013 Region Syddanmarks skriftlige indberetning for 2013 til Miljøstyrelsen Juni 2014 INDHOLD 1. Indledning. 3 2. Ressourceforbrug

Læs mere

Beskyttelse af overfladevand og natur. Fra 2014 blev jordforurenings

Beskyttelse af overfladevand og natur. Fra 2014 blev jordforurenings Beskyttelse af overfladevand og natur Fra 2014 blev jordforurenings Indhold Forord... 3 Regionens opgave med jordforurening... 4 Grundvandsindsatsen... 8 Pesticider og Grundvand... 12 Menneskers sundhed...

Læs mere

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen

Min boliggrund er forurenet. Værd at vide om værditabsordningen Min boliggrund er forurenet Værd at vide om værditabsordningen 1 Hvad er værditabsordningen? Værditabsordningen bygger på en bevilling på finansloven, der har til formål at hjælpe de boligejere, der, uden

Læs mere

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund

Region Hovedstaden. Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Region Hovedstaden Til dig der vil rense op og bygge på en forurenet boliggrund Jeg vil undersøge og oprense forurening på min grund hvad gør jeg? Først skal du gøre dig klart, hvorfor du vil undersøge

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER

FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER FORURENING med OPLØSNINGSMIDLER fra RENSERIER? Hvor alvorligt er det Hvad kan du selv gøre Hvad kan myndighederne gøre Spørgsmål og svar 2 FOTOGRAF: HANS JUHL GRAFIK: TRINE SCHJERMER FORURENING og UNDERSØGELSER

Læs mere

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark

GODT VAND ER RENT VAND. Ny plan mod jordforurening SYDDANMARK. Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark SYDDANMARK Ny plan mod jordforurening GODT VAND ER RENT VAND Danmarks bedste drikkevand er fra Syddanmark Flere penge til grundvandstruende forureninger 1 intro Tekst: Morten Pickel / Foto: Hyldager Fotografi

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen

Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Jordforureningsloven Simpel eller kompliceret? Session 3C, 30. maj 2013 Ulla Højsholt, Jord & Affald, Miljøstyrelsen Disposition 1. Hvad er forenkling? 2. Kan myndighedsadministrationen gøres lettere?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Indberetning om jordforurening 2009

Indberetning om jordforurening 2009 Indberetning om jordforurening 2009 STATUS PLANER BUDGET Grafisk Service 4660-10-062 Jordforurening Jord og Råstoffer Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Regionshuset Viborg Jord og Råstoffer

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP

NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP NOTAT FRA TEKNIK OG MILJØ AF 8.04.2008 OM VILLATANKFORURENING PÅ TOFTELØKKEVEJ 17, 5450 OTTERUP Dato 08.04.2008 Sagens problematik hvad drejer det sig om (faktum) Påbud om undersøgelser af forureningens

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

din grund for jordforurening

din grund for jordforurening mne Dato Evt. afdeling Afsendervirksomhed Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Overskrift evt. 2. linje 3. linje Region Hovedstaden undersøger Husk - Indsæt korrekt afsendermærke din grund

Læs mere

Ang. behandling af sager om asbestforurening

Ang. behandling af sager om asbestforurening Jura Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 170-0018 Ref.: JABR/UH/AN/JKJ/PLN Den 26. august 2005 Ang. behandling af sager om asbestforurening Miljøstyrelsen er blevet stillet en række spørgsmål

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14

Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 Fredericia-dommen (U.2009.1061V) - indeklimaproblemer og byggelovens 14 ATV-Vintermøde 2015 Advokat Jacob Brandt, Bech-Bruun Disposition Den retlige ramme Fredericia-dommens faktum Det principielle materielle

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER

EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER EN BERETNING OM VAND, JORD OG RÅSTOFFER Titel: En beretning om vand, jord og råstoffer Udgiver: Region Sjælland Regional Udvikling Udgivelsesår: 2013 Tryk: Region Sjælland ISBN: 978-87-92026-57-6 Rent

Læs mere

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden

Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi. Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden Det kan betale sig! Jordforureningsindsats, grundvandsbeskyttelse og miljøøkonomi Fagleder Carsten Bagge Jensen, Koncern Miljø, Region Hovedstaden ATV vintermøde 2011 Disposition: Miljøøkonomi på indsatsplan

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001

Indstilling. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan 2001 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 11. maj 2009 Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 861. Boligområde ved Øster Kringelvej i Gl. Egå. Tillæg nr. 154 til Kommuneplan

Læs mere

Indberetning om jordforurening 2008

Indberetning om jordforurening 2008 Indberetning om jordforurening 2008 STATUS PLANER BUDGET Grafisk Service 4660-09-002 Jordforurening Jord og Råstoffer Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Regionshuset Viborg Jord og Råstoffer

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus

Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus Ny placering af Hvidovre Brevdueforenings dueslag og klubhus J.nr.: 01.00.00.G01 Sagsnr.: 11/1215 Beslutning i Ejendoms- og Arealudvalget den 23-05-2012 Udvalget kunne ikke følge indstillingen og tilbagesender

Læs mere

Hvad er regionernes rolle?

Hvad er regionernes rolle? Hvad er regionernes rolle? Behovet for dataudveksling mellem Staten, kommunerne og Regionerne Jordforureningsindsats og grundvandsbeskyttelse Natur & Miljø 22. maj 2012 Fagleder Carsten Bagge Jensen, Region

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst!

Den udgave, du sidder med nu, er drøftet i centrets MED-regi i uge 7 og vil være centrets strategiplan for 2013. God læselyst! 1 Indledning I skrivende stund er vi i starten af 2013. Arbejdet med strategiplanen er i år gennemført i en komprimeret proces, da arbejdet med kommuneplanen, revision af tekster til ny hjemmeside samte

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. november 2010 Sag 76/2009 (1. afdeling) Katrine Højring og Jens Nytoft Rasmussen (advokat Vivi Bruhn Knudsen for begge, beskikket) mod Region Hovedstaden (advokat

Læs mere

Notat Pernille Aagaard Truelsen Advokat, Ph.D Åboulevarden 49, 4. sal DK-8000 Århus C Telefon:+45 86 18 00 60 Telefax:+45 88 32 63 26 J.nr. 07-10610 - 30 paa@energiogmiljo.dk www.energiogmiljo.dk CVR:

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank

Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Komplekst myndighedsforløb - omfattende olieforurening fra en ulovlig villaolietank Fredensborg Kommune v. Susanne Prior Drønen ATV vintermøde, Vingsted 2012 Villaejer i Humlebæk kontakter Fredensborg

Læs mere

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug 2. Listevirksomheder ekskl. landbrug Indledning Særligt forurenende virksomheder har en særlig status i miljølovgivningen på grund af risikoen for forurening fra produktionen til skade for miljø og sundhed.

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 13. marts 2014 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI 2014-16 Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Strategiske fokusområder for kommunikation... 2 Principper for kommunikationen... 3 Målgrupper... 5 Ansvar og organisering...

Læs mere

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger.

KL har enkelte kommentarer til de indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen, de præsenteres herunder i afsnittet generelle bemærkninger. N O TAT Høringssvar: Udkast til bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde Helhedsindtryk Udkastet til ny bekendtgørelse indeholder i hovedsagen rettelser, som er en konsekvens af anden

Læs mere

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan

Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Notat Dato: 8. marts 2012 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Nye elementer i dagrenovationsordningen - procesplan Indledning Såfremt der træffes principbeslutning om at arbejde videre mod indførelse

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Håndbog i jordforureningslovens 8

Håndbog i jordforureningslovens 8 Håndbog i jordforureningslovens 8 Teknik og Administration Nr. 2 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 1.1 Formål... 2 1.2 Læsevejledning... 2 2. Lovgrundlaget i oversigt... 5 3. 8-proceduren fra

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Indledning... 2. Beskrivelse af regionens opgave med jordforurening... 3. Status for kortlægning... 4-5. Indsatsen for grundvand...

Indledning... 2. Beskrivelse af regionens opgave med jordforurening... 3. Status for kortlægning... 4-5. Indsatsen for grundvand... INDBERETNING OM JORDFORURENING 2012 Indhold Indledning... 2 Beskrivelse af regionens opgave med jordforurening... 3 Status for kortlægning... 4-5 Indsatsen for grundvand... 6-10 Indsatsen for menneskers

Læs mere

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet

Forslag til indsatser Vi er en top-professionel virksomhed - med styr på fundamentet Strategi 2013-2017: Forslag til prioriterede indsatser På workshop den 16. marts 2013 konkretiserede deltagerne en række indsatser, der knytter sig til de enkelte elementer i visionen for selskabet, og

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 26. marts 2012. Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Referat mandag den 26. marts 2012 Kl. 16:00 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Firkløverskolens fremtidige placering...2 3. ØU - Udlejning og bebyggelse

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

282 af 22/03 2007 Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven)

282 af 22/03 2007 Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven) Side 1 af 37 LovText Teknisk Forvaltning Schultz Information Vis dokumenter sorteret efter emne Vis dokumenter sorteret alfabetisk efter titel Vis dokumenter sorteret efter år Vis nyeste dokumenter bogekomm

Læs mere

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg

Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Regionshuset Viborg Regional Udvikling Silkeborg Kommune Forsyningshuset Affald Tietgensvej 3 8600 Silkeborg Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 afdelingsmail@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse

Den statslige interesse i grundvandsbeskyttelse NOTAT Statslig udmelding til vandplanernes retningslinjer 40 og 41 i forhold til byudvikling og anden ændret arealanvendelse i Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande Naturstyrelsen

Læs mere

Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009

Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Jordforureningssager Hvad kan vi lære af vores fejl? ATV møde Odense 28. oktober 2009 Jens Peter Nielsen - Rambøll Mads Georg Møller - Rambøll Ansvar, kommunikation og forventningsafstemning

Læs mere

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll

Jordforureningsloven 2011. Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Jordforureningsloven 2011 Påbudssagerne v/advokat Anne Sophie K. Vilsbøll Hvorfor er der så få af dem? - både et spørgsmål og et postulat! Med påbudssagerne sigtes her til påbud om undersøgelse og/eller

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S

Ejerstrategi. Vejen Forsyning A/S Ejerstrategi Vejen Forsyning A/S 08.10.2013 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Bestyrelsen i selskaberne... 3 3. Mål for selskaberne... 4 4. Værdier... 4 5. Forsyningssikkerhed... 5 6. Miljøhensyn... 5 7. Energieffektivisering...

Læs mere

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8

NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE. Side 1 af 8 NATUR OG MILJØ PLAN FOR MILJØTILSYN 2013-2016 GENTOFTE KOMMUNE Side 1 af 8 Side 2 af 8 Indledning I Gentofte Kommune, Natur og Miljø, fører vi tilsyn med, at virksomheder og erhvervsmæssige dyrehold overholder

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Bilag 5 - Styringsaftale 2014

Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Bilag 5 - Styringsaftale 2014 Kommissorium for task force vedrørende de mest specialiserede tilbud Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2014 1 BAGGRUND Som en delmængde af de højt specialiserede

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet.

At sikre, at alle er bekendt med kvalitetssystemet og de hovedansvarsområder den enkelte medarbejder har i forhold til kvalitetsstyringssystemet. Procedure 5.5.4 procedure vedr. ansvarsfordeling 1) Formål 2) Baggrund, anvendelse og gyldighed 3) Ansvar 4) Fremgangsmåde 4.01) Oganisationsdiagram 4.02) Byrådets opgaver 4.03) Økonomiudvalgets opgaver

Læs mere

Regulativ for jordstyring

Regulativ for jordstyring Regulativ for jordstyring Februar 2012 Regulativ for jordstyring i Nyborg Kommune Indholdsfortegnelse 1. Formål 2. Lovgrundlag 3. Gyldigheds- og anvendelsesområde 4. Områder omfattet af områdeklassificeringen

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere