Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne

Transkript

1 Øget erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne Afrapportering af pilotprojekt i regi af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteker 1

2 Indhold 1 English summary Indledning Projektets formål og indhold Bibliotekerne i erhvervsfremmesystemet: Hvorfor? Vækst på dagsordenen: fokus på SMV er Erhvervsfremmesystemet: En kompleks størrelse Det kommunale erhvervsfremmesystem i forandring Bibliotekernes erfaringer og udfordringer Hvor ligger potentialet? Vejen frem Ydelser Samarbejdsformer Forretningsmodel: Incitamenter og omkostninger Vejen frem i DEFF Litteratur Bilag 1: Tids- og aktivitetsplan Erfaringer fra pilotprojekterne Begrænset kendskab til hinanden Ineffektiv brug af videnssøgning Flerstrenget ydelseskatalog Tæt samarbejde er en forudsætning Inddrag folkebibliotekerne Integration i forhold til eksisterende initiativer Mere fokus på virksomhedsudvikling

3 1 English summary The project has shown that there is unexploited potential when increasing the cooperation between special and research libraries and the business support system. These conclusions are based on the following points: 1. Knowledge circulation is essential to stimulate innovation and growth in businesses. Therefore, the business support system needs to be continuously updated on technology and research, to secure qualified guidance. 2. Despite the fact that a large part of the radical innovations are created by small and medium sized businesses, many of these businesses do not have the necessary competences to further develop their business through a continuous process of innovation. Furthermore, knowledge and insight into development and innovation is a significant barrier to the innovation abilities of businesses. The role of the libraries as a bridge-building and knowledgeintermediary link, between knowledge-intensive players and the advisors in the business support system, would therefore be an ideal aim, because the synergy between the consultants experience and the libraries services can help transfer the new knowledge and makes it more useful. 3. The business support system is of a complex size, where the ability to navigate becomes a task in itself for the business support consultants, whose role among others is to refer to the most appropriate advisors. The business support system is actually changing, for example due to the transfer of growth centres to the municipalities from January 2011 and the increased role of the universities in the business support system. A distinct division of labour between the actors in the business support system is a prerequisite for both transparency, consistency in the system and effective use of resources. 4. Targeted competence development is crucial to support the changes in the business consultants work and update in new focus areas. It is about strengthening the consultants ability to knowledge-base their own practice. 5. The pilot projects have highlighted the potential of a more effective resource development, if the business support system makes use of the libraries core competences in information retrieval and dissemination of research and development in an application oriented matter. In that way the libraries services can compensate for the missing critical mass, which challenges the smaller business service offices by providing external expertise. 6. The above mentioned points call for an increased focus on competence development and development of tools, which can help business support consultants both to increase their own abilities in knowledge search and thereby increase their general focus in that area and as demander of the libraries more specialized services. 7. Based on the above, the conclusion is that there is great potential in involving the libraries as knowledge suppliers in the business support system. Realization of the knowledge-supply-role requires a mutual commitment and understanding both from the business support system and the special and research libraries as well as a strategic priority. 3

4 2 Indledning Denne rapport omhandler et projekt igangsat af DEFF med fokus på at fremme erhvervsorienteringen i fagog forskningsbiblioteker. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbiblioteker (DEFF) har eksisteret siden 1998, hvor de har arbejdet med at opbygge en infrastruktur i fag- og forskningsbibliotekerne, der understøtter forskere og studerende som kernen i det danske vidensamfund. I disse år ændrer bibliotekernes rolle sig. Adgangen til viden er blevet bredt ud med en øget kompleksitet til følge og en øget konkurrence baseret på adgangen til viden og forskning. Det er derfor afgørende for bibliotekerne at adressere nye typer af samarbejder blandt offentlige og private aktører, hvilket er afspejlet i DEFF s strategi. Dette projekt afdækker således mulighederne i at fremme erhvervsorienteringen i fag- og forskningsbibliotekerne. Hovedproblemstillingen er, at de fleste private og offentlige virksomheder mangler kompetencer og ressourcer til at indsamle og arbejde med forskningsbaseret viden. Viden indsamles ofte i en ad hoc organiseret proces via Google og er helt afhængig af den enkelte medarbejders kompetence i søgeteknik, vurdering af informationskilder og bearbejdning af store mængder information. Dette projekt afdækker således, hvordan bibliotekerne kan tilbyde ydelser og services, som imødekommer erhvervslivets og den offentlige sektors behov for informationssøgning samt muligheden for at kunne bringe den fremsøgte viden i spil i samarbejdet med andre. Erhvervs- og innovationsindsatsen er i dag kendetegnet ved en lang række af initiativer og aktører. Et andet afgørende forhold i DEFFs strategi er, at bibliotekerne skal komplementere andre aktører og deres innovationsindsatser. Det handler med andre ord om at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt og skabe gennemsigtighed og sammenhæng i indsatsen. 2.1 Projektets formål og indhold Helt specifikt er formålet med nærværende projekt: At afdække, hvordan fag- og forskningsbibliotekerne kan indgå som en aktiv medspiller i det erhvervsfremmesystem, som skal katalysere og understøtte vækst i dansk erhvervsliv. Målet er derfor, at DEFF skal understøtte andre aktører og deres indsatser, hvor der er et behov. Figur 1: Rationalet for øget erhvervsorientering og -samarbejde for fag- og forskningsbibliotekerne Kilde: DAMVAD, 2011 BIBLIOTEKERNES INTERESSE Styrke udnyttelse af ressourcer og viden Et nyt forum for samarbejde med erhvervslivet (og nye brugere) Blive mere integreret i vidensamfundet ERHVERVSFREMMESYSTEMETS/ERHVERVSLIVETS INTERESSE Adgang til kvalitetssikret information, fagviden og forskningsresultater Overblik - til effektiv søgning, bearbejdning og strukturering af information Indsigt - til analyse og nyttiggørelse af information og skabelse af ny viden SAMFUNDETS INTERESSE Styrke overførsel og nyttiggørelse af viden og informationssøgningskompetencer i SMV er 4

5 Grundtanken bag projektet er, at erhvervsfremmesystemet 1 skal samarbejde med bibliotekerne for at styrke deres rolle over for erhvervslivet og i særdeleshed de små og mellemstore virksomheder (SMV er), som traditionelt har haft vanskeligt ved at inddrage viden og forskning i deres udviklingsprocesser. Erhvervsfremmesystemet har derfor bl.a. til formål at sætte SMV er i kontakt med vidensinstitutioner og rådgivere, som kan hjælpe til at løfte vidensniveauet i virksomhederne. Kvaliteten af erhvervsfremmekonsulenternes rådgivning er således afhængig af konsulentens viden om virksomhedens forretningsområder herunder eventuelle konkurrenter, vigtige teknologiske og forskningsmæssige trends, eksisterende produkter og patenter på markedet og relevante eksperter på området. liotekerne kan indgå som underleverandører i erhvervsfremmesystemet, som vidensleverandører og sparringspartnere til virksomhedskonsulenter i systemet. Gennemførsel og evaluering af to pilotprojekter, et i Region Nordjylland og et i Region Hovedstaden, der kan demonstrere gevinster ved en aktiv rolle for bibliotekerne i erhvervsfremmesystemet og give input til, hvordan denne rolle bør designes. Inddragelse af relevante interessenter (herunder fag- og forskningsbibliotekerne, repræsentanter for erhvervsfremmesystemet og erhvervslivet, universiteters erhvervsenheder, ministerier mv.) for at sikre dialog med væsentlige aktører og formidle resultaterne af projektet. På alle disse områder kan bibliotekerne bidrage til at systematisere vidensgrundlaget og på den måde bidrage til at nuancere erhvervsservicekonsulenternes rådgivning med sigte på at skabe synergi mellem den erfaringsbaserede rådgivning og den vidensbaserede rådgivning. Rationalet bag projektet udtrykkes således i ovenstående figur 1. Projektet har været struktureret omkring tre faser: Gennemførsel af en potentialeanalyse 2, der identificerer og præsenterer rationalet i, hvorfor og hvordan fag- og forskningsbib- Konsulenthuset DAMVAD har fungeret som tovholder på projektet i samarbejde med projektleder Annette Winkel Schwarz, som er udpeget af DEFF. I denne rapport beskrives og vurderes resultaterne af projektet, og på den baggrund skitseres en række anbefalinger til det videre samarbejde om at styrke fag- og forskningsbibliotekernes rolle i erhvervsfremmesystemet. 1 Forståelsen af erhvervsfremmesystemet uddybes nærmere i nedenstående afsnit Potentialeanalysen baserer sig på to kilder: 1. Eksplorative interviews med fire udvalgte aktører Underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv (fokus på SMV ernes behov) Direktør Jane Wickmann, Teknologisk Institut (fokus på erhvervsfremmesystemet, herunder GTS ernes rolle) Informationsspecialist Steen Ammentorp, InfoGate, Herning Bibliotek (fokus på folkebibliotekernes erfaringer) Kontorchef Bent Lindhart Andersen, Erhvervs- og Byggestyrelsen (fokus på erhvervsfremmesystemet) 2. Desk research på eksisterende analyser af erhvervsfremmesystemet og bibliotekerne Desk researchen baserer sig på litteratursøgning foretaget af Aalborg Universitetsbibliotek og AAU Innovation med fokus på erhvervsfremmesystemet og bibliotekers samarbejde med erhvervslivet. 5

6 Hovedpointerne fra potentialeanalysen og begrundelserne for, hvorfor et samarbejde mellem erhvervsfremmesystemet og fag- og forskningsbibliotekerne er en god ide findes i afsnit 2. I afsnit 3 beskrives de to pilotprojekter og den viden, der er opnået om muligheder og barrierer for et konkret samarbejde mellem erhvervsfremmesystemet og fag- og forskningsbibliotekerne. Endelig i afsnit 4 skitseres vejen frem for at styrke erhvervsorientering i fag- og forskningsbibliotekerne og konkrete anbefalinger til, hvordan det styrkes. Afsnittet indeholder også beskrivelsen af fire konkrete ydelser, som et fremtidig samarbejde kan omfatte. 6

7 3 Bibliotekerne i erhvervsfremmesystemet: Hvorfor? I dette kapitel redegør vi for projektets kontekst, og hvorfor der er et stort potentiale ved at øge samarbejdet mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsfremmesystemet. Kapitlet baserer sig på potentialeanalysen Figur 2: Værdien af at investere i forskning Offentlig FoUsamarbejde FoU-aktive, ej off. Samarbejde Ej FoU-aktive 3.1 Vækst på dagsordenen: fokus på SMV er Vækst er i høj grad kommet på dagsordenen i de senere år. Spørgsmålet om, hvad vi skal leve af i Danmark, når produktionen i stigende grad flyttes ud af landet, og når forskning og udvikling bliver et konkurrenceparameter, stilles igen og igen. Adkomsten til teknologi og innovation er afgørende for, hvordan erhvervsstrukturen ændrer sig. I et konkurrencepræget marked vil virksomheder derfor søge at vinde markedsandele og øge produktiviteten blandt andet gennem investeringer i forskning, udvikling og teknologi. Når man betragter nedenstående figur 2, er det forståeligt, hvorfor der er fokus på at øge forbindelsen mellem erhvervslivet og forsknings- og vidensinstitutioner. Figuren viser, at forsknings- og udviklings (FoU) - aktive virksomheder, der samarbejder med offentlige videninstitutioner, har gennemsnitlig 15 pct. højere produktivitet per medarbejder end FoU-aktive virksomheder, der ikke samarbejder (DAMVAD og Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet, 2010). Kilde: DAMVAD, 2010 Gns. værditilvækst per medarbejder Også OECDs analyser peger på, at forskning i virksomheder er en god forretning i og med, at det samfundsmæssige afkast af privat forskning og udvikling typisk er dobbelt så stort, som det afkast den enkelte virksomhed får ved privat forskning og udvikling. Det skyldes bl.a. den generelle videnspredningseffekt til resten af samfundet (DAMVAD, 2009a). I forlængelse heraf viser evalueringen af ordningen for innovationskonsortier en ordning som netop sigter mod at stimulere samarbejde mellem virksomheder, universiteter og GTS er at virksomhedernes motivation for at indgå i innovationskonsortier er ønsket om at styrke deres vidensniveau og få adgang til forskningsmiljøer. På effektsiden angiver 42 % af de deltagende virksomheder, at de har udviklet nye og forbedrede produkter i større grad, end de ville have gjort, hvis de ikke havde indgået i samarbejde med vidensinstitutioner. Ligeledes oplever virksomhederne, at de bliver bedre til at styre deres innovationsprocesser via samarbejdet (DAMVAD, 2009b og2009c). 7

8 En central pointe er dog, at afkastet af at investere i forskning og udvikling varierer i forhold til virksomhedens størrelse. Tabel 1 nedenfor viser således, at det marginale afkast af investeringer i FoU er større for virksomheder med mere end 100 ansatte end for virksomheder med under 100 ansatte. Forskellen kan skyldes, at større virksomheder har bedre mulighed for at igangsætte mere risikobetonede FoUprojekter, hvor tilbagebetalingshorisonten er længere, og hvor der er større krav til likviditet og egenkapital, men hvor afkastet er større. Det kan også skyldes, at videnspredning giver større afkast i store virksomheder end i små virksomheder, hvor færre kan få gavn af ny viden og nye teknologier. Tabel 1: Afkast af at investere i forskning og udvikling for virksomheder Denne information er særlig interessant set i lyset af, at erhvervsstrukturen i Danmark er kendetegnet ved forholdsvis mange mellemstore virksomheder, der gør sig gældende inden for en række forskellige felter. Til sammenligning domineres eksempelvis Sverige og Finland af få meget store virksomheder, som er lokomotiver for forskning og innovation. De danske erhvervssucceser er derfor kendetegnet ved at være baseret på viden og kompetencer i bred forstand, hvor mange opnår succes ved at basere sig på god markedslæsning og identifikation af kundernes behov eller ved at inddrage den nyeste viden uden selv at tage aktivt del i forskningsaktiviteter (Regeringen og Vækstforum, 2010). Der er stor forskel på SMV erne. Trods det, at en stor del af de radikale innovationer skabes af SMV er, er mange af disse virksomheder ikke tilstrækkeligt kompetente til at videreudvikle deres forretning gennem en løbende innovationsproces. Desuden er viden om og indblik i udvikling og innovation en væsentlig barriere for virksomhedernes innovationsevne. Således viser en undersøgelse fra DAMVAD, at det ikke kun er uerfarne virksomheder, som har brug for vidensamspil i deres udviklingsaktiviteter, men at også de samspilserfarne efterspørger vidensamarbejde (DAMVAD 2009a og b). Erhvervsfremmesystemets evne til at stimulere og imødekomme virksomhedernes forskelligartede behov er derfor i centrum: fra den mellemstore forsknings- og vidensorienterede virksomhed til den mindre vidensfremmet virksomhed, hvor nytænkning af det eksisterende er i fokus til iværksættere, og hvor modning af ideer er afgørende. For erhvervsfremmesystemet betyder det forskellige fokusområder. For det første er meget centreret om at styrke adkomsten til viden og forskning ud fra tankegangen om, at ny viden er forudsætningen for at styrke innovationen i de danske virksomheder. Erhvervsfremmesystemet bliver således målt på deres evne til at finde frem til de relevante rådgivere, der kan fremme vækst og iværksætteri. Samtidig måles universiteterne, professionshøjskoler, erhvervsakademier og andre vidensproducerende enheder på deres evne til at formidle forskning og viden og til at samarbejde med erhvervslivet. F.eks. fokuserer universiteternes udviklingskontrakter i stigende grad på myndighedsbetjening og videnspredning og på at tydeliggøre universiteternes direkte samspil med virksomheder og samfundet i øvrigt. For det andet har der været fokus på at professionalisere og skabe sammenhæng i erhvervsfremmesystem (transparens) med et komplekst sæt af aktører, hvor adgangen til vejledning og rådgivning kan blive en udfordring i sig selv, hvis man er en lille virksomhed eller 8

9 ukendt med erhvervsfremmesystemet. Samtidig stiller virksomhederne stadig højere og højere krav til målrettetheden og det anvendelsesorienterede i den rådgivning, som de modtager ellers kan de ikke afse tid til at investere deri. Erhvervsfremmesystemet mødes derfor af høje kvalitetskrav og krav om et enstrenget system, hvor bl.a. synergien mellem de regionale og kommunale initiativer fremmes. I de senere år er der derfor investeret i at udvikle en række redskaber, som f.eks.vækstguiden.dk eller startsvækst.dk, som skal sikre et højt niveau i rådgivningen af såvel iværksættere som vækstvirksomheder. Nogle af nøgleordene i vejen til vækst er derfor adgang til viden men også gennemsigtighed og professionalisering af erhvervsfremmesystemet. Det uddybes i de følgende afsnit. 3.2 Erhvervsfremmesystemet: En kompleks størrelse Erhvervsfremmesystemet har gennemgået en række ændringer over de seneste år. Det handler for det første om ændringer som følge af strukturreformen. Dernæst har bevidstheden om, at viden er afgørende for vækst gjort, at der er skudt en række nye aktører frem i form af universiteternes erhvervsenheder med fokus på matchmaking, techtransfer og studentervæksthuse såvel som forsknings- og udviklingsparker, innovationsnetværk mv. Dermed er det interne samarbejde på universiteterne også blevet en væsentlig del af et succesfuldt erhvervsfremmesystem, idet det kræver samarbejde om fælles strategier og at øge universiteternes indvirkning på erhvervslivet. Som figur 3 viser, så består erhvervsfremmesystemet af en kompleks mængde aktører med forskellige roller: hvor de kommunale og regionale aktører primært beskæftiger sig med vejledning og rådgivning, er universiteternes, videncentrenes og GTS ernes rolle at sprede viden. Dertil kommer, at systemet er meget dynamisk, og der hele tid opstår nye aktører og nye samarbejder. Det betyder, at gennemsigtighed, overblik og sammenhæng i erhvervsfremmesystemet er blevet et mål i sig selv. Figur 3: Aktørerne i erhvervsfremmesystemet Viden og kompetencer Netværk og kontakt Vejledning og rådgivning Kilde: DAMVAD, 2011 Forsker-og udviklingsparker Fag- og forskningsbibliotekerne Studentervæksthuse Virksomhedsetablering Folkebibliotekerne Erhvervscentre og erhvervsråd Fag- og forskningsbibliotekerne Bibliotekernes rolle kunne netop være at bygge bro mellem de to dele af systemet ved at samarbejde målrettet med rådgivere og vejledere i det kommunale og regionale system og på den måde bidrage til videncirkulation fra universiteter, GTS er og videncentre til erhvervslivet. Dernæst har fag- og forskningsbibliotekerne også en rolle at spille i forhold til at styrke det interne samarbejde rettet mod erhvervslivet på universiteterne. GTS Vækst Universiteter, herunder erhvervsenheder Væksthuse Professionshøjskoler, videncentre og erhvervsskoler Innovationsnetværk Klyngesekretariater Udvikling og strategi 9

10 3.3 Det kommunale erhvervsfremmesystem i forandring Den kommunale del af erhvervsfremmesystemet er under forandring. En af konsekvenserne af strukturreformen var oprettelsen af fem regionale væksthuse med det formål at skabe slagkraftige enheder til fremme af vækst i nye og mindre virksomheder. Tabel 2: Arbejdsdeling mellem væksthuse og lokal erhvervsservice Væksthuse Den 1. januar 2011 blev styringen af væksthusene overdraget fra staten til kommunerne i form af kommunekontaktrådene (KKR), og finansieringen af væksthusene sker fremover via en forøgelse af kommunernes bloktilskud. Ejerskabet til væksthusene blev forankret i kommunerne, hvormed mulighederne for at skabe en strategisk sammenhæng mellem den lokale erhvervsservice og den erhvervsservice, der bliver ydet på regionalt niveau, blev styrket. Trods det, at EBST stadig spiller en styrende rolle via årlige aftaler om overordnede, nationale mål for væksthusene indgået med KL, så er kommunernes mulighed for at sætte den strategiske dagsorden for erhvervsfremme væsentligt styrket, ligesom mulighederne for at optimere samspillet og arbejdsdelingen mellem væksthusene og den lokale erhvervsservice (IRIS Group, 2010). Lokal erhvervsservice Fokus Specialiseret vejledning af virksomheder med vækstpotentiale Lokal erhvervsservices primære fokus er basal vejledning af iværksættere og nye og etablerede virksomheder med fokus på forretningsudvikling Ydelser Vækstkortlægning i form af at afdække vækstpotential, udarbejde vækstplaner og henvise til rådgivning Være knudepunkt i sammenhængende rådgivningssystem, herunder at hjemtage viden og inspiration om erhvervsservice fra ind- og udland Udvikle spidskompetencer inden for de erhvervs- og teknologiområder, der er vigtige for den pågældende region, herunder være operatør på udvalgte projekter, som fremme vækstpotentialet i den pågældende region Kompetenceudvikling til hele det regionale erhvervsservicesystem fx certificering af erhvervskonsulenter i generel iværksættervejledning eller forløb om nye tilgange og metoder Kilde: Resultatkontrakt ml. væksthuse og KL, 2011 og IRIS Group, Lokale erhvervsservice er meget forskelligartet, men kan inddeles i tre niveauer: Basal erhvervsservice fx iværksætternetværk, iværksætterkurser og faglige arrangementer for virksomheder Fokuseret erhvervsservice fx ide-generering, kapitalrejsning, strategi og ledelse, virksomhedsoverdragelse og matchmaking Erhvervsudvikling fx klyngeudvikling, udviklingsparker og investeringsfremme Som det fremgår af tabel 2 ovenfor, har man søgt at skabe en arbejdsdeling mellem væksthusene og den lokale erhvervsservice via et skel mellem henholdsvis specialiseret - og basal vejledning. På den anden side er dog skabt tættere forbindelse mellem den specialiserede rådgivning og den lokale erhvervsservice, da sidstnævnte spiller en visiterende rolle til den specialiserede erhvervsservice. Dette ikke mindst efter, at den reviderede udgave af erhvervsfremmeloven, der fremhæver kommunernes vigtige rolle i at skabe attraktive rammebetingelser for dansk erhvervsliv. Loven giver således kommu- 10

11 nerne vide rammer for at iværksætte initiativer inden for innovation, iværksætteri, uddannelse, anvendelse af ny teknologi, turisme og løsning af udkantsområders erhvervsmæssige udfordringer. Netop den lovændring er en af grundene til den flydende arbejdsdeling mellem væksthusene og den lokale erhvervsservice, idet mange kommuner har øget deres fokus på de specialiserede iværksætteres behov, som gør, at konsulenterne i den lokale erhvervsservice også beskæftiger sig med matchmaking og innovationsprojekter samt andre projekter, der udspringer af de lokale erhvervsstrategier som f.eks. klyngeudvikling. Det er således i det forandrings-vindue, at bibliotekerne har mulighed for at tilbyde deres ydelser og blive en aktiv medspiller i erhvervsfremmesystemet. Der er dog ikke alene tale om en styringsmæssig og institutionel forandring, men også en strategisk forandring. Fase 1 (potentialeanalysen) i dette projekt peger således på en række udfordringer i den kommunale erhvervsfremme, som gør, at der ikke blot er tale om en strukturel forandring ved, at væksthusene styringsmæssigt overgår til kommunerne, men at der også er en række kvalitative udfordringer, som gør, at væksthusene og den lokale erhvervsservice begge har behov for at skærpe deres ydelser i erhvervsfremmesystemet og tydeliggøre arbejdsdelingen mellem dem. Det er netop de udfordringer, bibliotekerne kan være med til at løse. Udfordringerne uddybes nedenfor Gennemsigtighed er en forudsætning Det første opmærksomhedspunkt knytter sig til gennemsigtigheden i systemet. Udgangspunktet for erhvervsfremmekonsulenternes arbejde er loven om erhvervsfremme, som tilsiger, at den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse, men at ydelserne ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Groft sagt er erhvervsfremmekonsulentens rolle at diagnosticere udfordringen i virksomheden eller hos iværksætteren og derefter at vejlede til videre rådgivning f.eks. i form af en privat rådgiver eller vidensinstitution. Den rolle taget i betragtning er et overblik og indsigt i støttemuligheder og rådgivning altafgørende for kvaliteten i erhvervsfremmekonsulentens arbejde. Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, at medarbejderne i erhvervsfremmesystemet savner let tilgængelig viden om, hvem der er de rette rådgivere for virksomhederne. F.eks. konstateres det i en rapport fra 2008 fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen, at når virksomhederne falder uden for de regionale væksthuses målgruppe, er det forholdsvis uoverskueligt at finde frem til den rette aktør eksempelvis en privat rådgiver, et GTS eller en forsker på et universitet. Den lave gennemsigtighed kan være et af svarene på, at der spores en vis konservatisme i erhvervsfremmesystemet, hvor erhvervsfremmekonsulenter foretrækker at bruge kendte rådgivere, som de har tillid til (IRIS Group, 2008 og DAMVAD 2009c). På den måde bliver den manglende gennemsigtighed en barriere for at tilføre ny viden via nye rådgivere og for et optimalt match mellem virksomhedernes udfordringer og de, som kan tilvejebringe en løsning. Der synes med andre ord at være god grund til, at gennemsigtighed i det samlede erhvervsfremmesystem bør være i fokus for bibliotekernes ydelser i form af at bidrage til overblik over rådgivere, videnskanaler og værktøjer til matchmaking Kritisk masse varierer; bibliotekerne som videnleverandør Som angivet tidligere i tabel 2 er der store variationer i, hvilke arbejdsopgaver den lokale erhvervsservice påtager sig, hvilket i væsentlig grad 11

12 hænger sammen med, hvor mange ressourcer, kommunerne investerer i erhvervsservice. Det fremgår af figur 4 nedenfor. Figur 4: Antal faglige årsværk i erhvervskontorer (ikke administrativ) Kilde: IRIS Group, Fremtidens erhvervspolitik og erhvervsservice, Men ressourcerne er ikke alt: et godt fagligt udviklingsmiljø med fokus på videndeling, evaluering og kompetenceudvikling er afgørende for erhvervsservice af høj kvalitet (IRIS Group, 2010). I rapporten om matchmaking anbefales det netop at øge den kritiske masse ved at professionalisere arbejdet og facilitere, at god praksis spredes mellem de aktører, som allerede er i kontakt med virksomhederne og videninstitutioner frem for at opfinde nye. F.eks. er det udfordrende for den kommunale erhvervsservice, at de ikke har adgang til systematisk information om, hvad de forskellige universiteter og brobyggende organisationer rundt omkring i landet kan tilbyde virksomhederne dette ikke mindst set i lyset af, at kvalificeret matchmaking kun sjældent er en generalistkompetence, men forudsætter indsigt i forskning inden for et givent felt (IRIS Group, 2008). Set med bibliotekernes briller er udfordringerne i kritisk masse en argumentation for at tildele bibliotekerne en rolle i erhvervsfremmesystemet, eftersom deres ydelser kan være med til at kvalificere de eksisterende faglige ressourcer i både væksthusene og de lokale erhvervskontorer Fokus på kompetenceudvikling Som en konsekvens af forskellen i ressourcetildelingen blandt den kommunale erhvervsservice er der stor spredning i, hvilke arbejdsopgaver de lokale erhvervsfremmeaktører påtager sig. Netop spredningen fra den basale erhvervsservice over fokuseret erhvervsservice til egentlig erhvervsudvikling skaber kompetenceudfordringer. Centrale kompetencer for den lokale erhvervsservice er sammenfattende: Højt lokalkendskab og evne til at kommunikere med forskellige virksomheder Viden om virksomhedsdrift, strategi og afsætning Projektlederkompetencer og viden om ansøgninger og finansiering Der er med andre ord tale om generalistkompetencer, hvor evnen til at vejlede og kendskab til systemet er afgørende. Som nævnt ovenfor betyder det stigende fokus på de specialiserede iværksætteres behov dog, at konsulenterne også skal kunne være operatører på nye typer af opgaver som matchmaking og innovationsprojekter og andre projekter, hvilket ifølge eksisterende analyser kræver en solid kompetenceudvikling af de lokale erhvervskontorer (IRIS Group, 2010). I de interviews, som blev foretaget i forbindelse med potentialeanalysen, peges der på, at konsulenterne i væsentlig grad er praksisorienterede og ikke akademiske og vante med at arbejde med systematisk videnindsamling. I forlængelse heraf vurderes det, at opgradering af konsulenternes indsigt i forskning og teknologi er en nødvendig vej til at fremme brugen heraf, idet det er konsulenterne, som skal skabe den efterspørgsel, da den ikke kommer fra virksomhederne selv. Det handler dog ikke kun om at styrke forskningsviden på de felter, virk- 12

13 somhederne beskæftiger sig med som f.eks. clean-tech, men i høj grad også om viden, god rådgivning, virksomhedsledelse og kvalificering af egen rolle samt indsigt i kilder til viden. Eksisterende analyser peger dog også mod kompetenceudfordringer i væksthusene, hvor særligt det at tænke vidensamarbejde ind i strategierne skaber udfordringer (IRIS 2008). Væksthuskonsulenternes kernekompetencer kan således beskrives således: 1. spidskompetencer inden for de erhvervs- og teknologiområder, der er vigtige for den enkelte region 2. overblik over og indsigt i, hvem der er de rette rådgivere og samarbejdspartnere 3. stærk, faglig ekspertise på områder inden for bl.a. finansiering, internationalisering, intellektuelle ejendomsrettigheder og vækststrategier 4. overblik over kompetencerne i hele det regionale erhvervsfremmesystem det vil sige alt fra lokale erhvervskonsulenter med særlig viden om f.eks. energi eller fødevarer til relevante videnmiljøer på universiteterne (IRIS Group, 2010). Punkt 1 og 2 synes særligt udfordrende, eftersom de kræver både feltkendskab og løbende indsigt i specialiserede virksomhedsområder. Der er allerede igangsat en række eksisterende kompetenceudviklingsinitiativer i erhvervsfremmesystemet. Eksempelvis har EBST iværksat en række kurser for konsulenter og administrativt personale i væksthusene med fokus på f.eks. coaching, kommunikation, entreprenørskab og dannelse af faglige netværk. Ligeledes eksisterer der flere regionale initiativer rettet mod både de lokale erhvervsfremmekonsulenter og væksthuskonsulenter, hvilket stemmer overens med, at væksthusene er tildelt en væsentlig rolle som koordinatorer og operatører på kompetenceudvikling. F.eks. i Region Midtjylland hvor væksthuset er sekretariat for Midtjysk Erhvervsudviklings Akademi (MEA), som har til hensigt at udvikle et sæt standarder for god erhvervsservice og er understøttet af værktøjer og databaser. Et andet interessant blik på kompetenceudvikling er de værktøjer, som erhvervskonsulenterne anvender, der vinder større og større indpas. Anne-Mette Hjalager (2008) har for Region Midtjylland lavet en omfangsrig analyse af de værkstøjer, som anvendes i erhvervsfremmesystemet. Hun konstaterer, at værktøjer kan være et middel i kommunikationen. Læringstests, tjeklister og vejledninger kan være mødestedet eller omdrejningspunktet, hvor forholdet mellem rådgiver og virksomhed kan indledes og udvikles, og hvor man opbygger et fælles sprog. Set i det lys er det interessant, at værktøjer til informationssøgning og vidensindhenting ikke er repræsenteret i den ellers lange liste over værktøjer. EBST har også investeret en del ressourcer i at udvikle værktøjer, heriblandt Væksthjulet, som sætter en analyseramme op for, hvad det er væsentligt at inddrage i rådgivning, og således fungerer som et dialogværktøj til rådgivere. I forhold til bibliotekerne betyder det tydelige fokus på kompetenceudvikling, at der et stort potentiale for at bidrage hertil i form af styrket vidensgrundlag, adgang til fokuserede forskningsanalyser, kurser i informationssøgning mv. Samtidig kalder det også på et behov for at koordinere indsatserne og således udnytte ressourcerne bedst muligt. Fokus for bibliotekerne bør derfor være på at samarbejde om at kvalificere de eksisterende initiativer frem for at blive en konkurrerende operatør. Dernæst så er der muligheder i, at bibliotekernes ydelser kobles til eksisterende værktøjer, ligesom der skal være opmærksomhed på, at rådgivernes kompetencer til at arbejde med værktøjerne skal understøttes, i det omfang bibliotekerne ønsker at udvikle nye værktøjer til eksempelvis informationssøgning. 13

14 3.4 Bibliotekernes erfaringer og udfordringer Tankegangen om at tilbyde bibliotekernes ydelser og services til erhvervslivet er ikke ny. De hidtidige erfaringer vedrører dog direkte samarbejde med virksomheder og ikke med erhvervsfremmesystemet som i dette projekt. Dertil kommer, at de mest systematiske erfaringer er gjort af folkebibliotekerne, idet Bibliotekstilsynet i 1988 afsatte forsøgsmidler til etablering af en erhvervsservicefunktion i folkebibliotekerne. Disse erfaringer er refereret i kort form nedenfor. I 2000 kom den nye Bibliotekslov, der gjorde det muligt for bibliotekerne at udføre indtægtsdækket virksomhed. Det åbnede op for, at bibliotekerne kunne opkræve betaling for særlige ydelser, og typen af ydelser udviklede sig fra klassiske referencespørgsmål til løbende overvågninger, analyser og kompetenceudviklingskurser (Johannsen, 2007). Erfaringerne fra folkebibliotekerne viser, at der er gevinster at hente for virksomheder og erhvervsfremmeaktører, hvis de benytter bibliotekernes serviceydelser. Ydelser, der spænder fra information om udvikling på eksportmarkeder, oplysninger om en videnleverandørs regnskab, information om dansk og EU lovgivning til specialiseret informationssøgning og viden om fremmede kulturer, der kan være med til at styrke virksomhedens samarbejde med udenlandske partnere. På trods af gevinsterne tegner der sig et billede af, at folkebibliotekerne har haft en del udfordringer i forbindelse med at få det fulde udbytte af deres mulighed for indtægtsdækket virksomhed og i at sikre, at deres viden og kompetencer bidrager til erhvervsfremmesystemet og virksomheders arbejde. Tre centrale udfordringer bliver beskrevet i det følgende Synlighed og brugernes manglende kendskab Erfaringer fra folkebibliotekerne viser, at der er en stor kommunikationsopgave i at få bragt viden om, hvad bibliotekerne har af kompetencer og kan tilbyde, ud til borgere, virksomheder og erhvervsfremmesystemet (Winding 2001; Ammentorp 2004). Desuden viser erfaringerne fra InfoGate i Herning (Ammentorp 2004), at det er vigtigt, at alle rådgivere hos erhvervsfremmeaktøren bliver informeret om, hvad bibliotekets medarbejdere kan bidrage med, hvis de skal have incitament til at bruge bibliotekets kompetencer aktivt i deres hverdag. Det er ikke nok, at ledelsen, der indgår samarbejdet med biblioteket, har viden om, hvad biblioteket kan bidrage med. Samme projekt viste, at der også kan være en vis mistro fra virksomhedernes side, hvis de ikke var blevet introduceret godt nok til, hvad bibliotekets medarbejderes rolle var, og hvad de kunne tilbyde dem. Der er altså både en udfordring i den eksterne og interne kommunikation af bibliotekernes kompetencer, og hvilken rolle de indtager i samarbejdet med erhvervsfremmeaktøren. På sammen måde må det forventes, at der også er en kommunikationsopgave for fag- og forskningsbibliotekerne i at få formidlet, hvad de kan bidrage med af serviceydelser til rådgiverne i erhvervsfremmesystemet. Det bekræftes af InfoGate, som har brugt mange ressourcer på netop at synliggøre sig selv i markedet via tilstedeværelse og opsøgende arbejde Målrettede serviceydelser Erfaringerne fra folkebibliotekerne viser, at der var en tendens til, at den traditionelle erhvervsservice med onlinesøgninger og løbende overvågninger druknede i en lang række nye biblioteksydelser mod betaling, såsom konsulentydelser, driftsopgaver, systemdesign, undervisning mv. Ydelser, der dog sjældent var rentable men havde den konsekvens, at de traditionelle erhvervsservices ikke blev udviklet tilsvarende (Johannsen, 2007). Folkebibliotekernes medarbejdere begyndte i højere grad at rykke ud til virksomheder og udviklingsparker og indgå i samarbejdsprojekter om vidensbaseret innovation i små og mellemstore virksomheder (Johannsen, 2007). 14

15 Ovenstående peger på, at bibliotekaren skal have et godt kendskab til fagområdet for at kunne yde en relevant service. En faktor, som interviewet med InfoGate også peger på: evnen til at forstå virksomhedernes behov er altafgørende for at vinde deres tillid. Det samme synes at gøre sig gældende for samarbejdet mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsfremmeaktørerne Opbygning af længevarende og tætte samarbejdsrelationer Erfaringer fra et projekt i Herning viser, at en længerevarende og tæt samarbejdsrelation mellem erhvervsfremmeaktøren og bibliotekets medarbejdere var en forudsætning for at udvikle de rette serviceydelser og en forudsætning for at få bragt bibliotekets serviceydelser i et udbytterigt samspil med erhvervsfremmeaktørens daglige arbejde. Projektet var et samarbejde mellem Herning Centralbibliotek og Inkubatoren HIH Development A/S i perioden Projektet havde to formål. Ét var at undersøge bibliotekets muligheder for at udvikle indtægtsgivende serviceydelser gennem længerevarende samarbejdsrelationer med virksomheder og en erhvervsfremmeaktør. Det andet var at udvikle et informationsservicekoncept for iværksætterne i inkubatoren. Det skulle sikre virksomhederne den rette information gennem hele processen fra idé til forretning. Baggrunden for at etablere et partnerskab var, at det havde vist sig ikke at være rentabelt at tilbyde ad hoc serviceydelser, hvor efterspørgslen var for svingende samt, at det var svært at opnå tilstrækkelig viden om den anden part både fra bibliotekets og virksomhedens side. Desuden havde det vist sig at være en udfordring for bibliotekets medarbejdere at skulle arbejde med salg og markedsføring, som ad hoc serviceydelserne ville kræve for at blive rentable. Projektets løsning med, at bibliotekets medarbejdere skulle have deres daglige gang hos HIH, skabte den fortrolighed, der er en forudsætning for samarbejdet og bidrog til videnopbygning hos de involverede partnere om arbejdsgange og kompetencer. Disse erfaringer er videreført i InfoGate, som netop har valgt at flytte deres kontor til Innovatorium, der huser bl.a. Innovation Midt-Vest, Erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande, videncentre, uddannelsesinstitutioner, private rådgivere og iværksættervirksomheder. Det har skabt et godt grundlag for både synlighed og tættere samarbejde. Erfaringerne viser således (Johannsen 2007), at der kan være en udfordring i at skabe gode samarbejdsrelationer, hvis bibliotekets medarbejdere ikke har en daglig gang hos erhvervsfremmeaktøren og de virksomheder, som rådgiveren arbejder med. 3.5 Hvor ligger potentialet? Samlet set pegede fase 1 (potentialeanalysen) på en række forhold, som det er væsentligt at være opmærksom på. Om erhvervsfremmesystemet Der er et solidt fokus på at sikre adkomsten af forskning og udvikling særligt til små og mellemstore virksomheder. Det gælder både i det regionale og lokale erhvervsfremmesystem såvel som i universiteternes indsats. Det samlede erhvervsfremmesystem er komplekst. Væksthusene og den lokale erhvervsservice spiller forskellige roller, om end arbejdsdelingen til tider er flydende. Det har afgørende betydning for den måde, bibliotekernes ydelser og services tilrettelægges Gennemsigtighed, overblik og en enstrenget tilgang er nøgleord i et komplekst system, hvorfor fokus er på at vejlede til den relevante rådgiver De lokale og regionale variationer i både kritisk masse og strategisk fokus kalder på forskelligt fokus i samarbejdet med fag- og forskningsbibliotekerne 15

16 Kompetenceudvikling og integration i forhold til værktøjer er vigtige virkemidler til at integrere bibliotekernes ydelser i forhold til erhvervsfremmesystemet Om bibliotekerne Det er vigtigt at have fokus på fag- og forskningsbibliotekernes evne til at synliggøre sig selv i erhvervsfremmesystemet og nødvendigheden af at arbejde med markedsføringstiltag og løbende behovsafklaring Bibliotekarerne skal have kompetence til at forstå og målrette deres ydelser i tilstrækkelig grad mod erhvervsfremmesystemet til, at de er omsættelige for erhvervsfremmesystemet Organisering af partnerskab og tæt samarbejde er en forudsætning for at kunne lykkes med ovenstående to punkter Folkebibliotekerne er relevante samarbejdspartnere: både på værktøjssiden, og fordi de har en umiddelbart tættere kobling til den lokale erhvervsservice. Det er netop disse forhold, som der er blevet arbejdet videre med i pilotprojekterne. 16

17 4 Erfaringer fra pilotprojekterne I dette afsnit beskrives erfaringer fra de to pilotprojekter, som har fundet sted i henholdsvis i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Formålet har netop været at opnå viden, dels om hvilke ydelser og services fra fag- og forskningsbibliotekerne, som har relevans for erhvervsfremmesystemet, dels at undersøge hvilken samarbejdsform, der kan være med til at fremme dette. Pilotprojekterne har taget form af en række workshops med deltagelse af henholdsvis biblioteksfolk og erhvervsfremmeaktører. Formålet for begge projekter var: At udvikle og afprøve en model, som kan styrke samarbejdet mellem centrale dele af erhvervsfremmesystemet og fag- og forskningsbibliotekerne. At udvikle et katalog over relevante ydelser og aktiviteter, som er målrettet erhvervsfremmesystemet. At afprøve ydelsernes og aktiviteternes relevans over for aktørerne i erhvervsfremmesystemet og vurdere værdien heraf Netop for at tilpasse sig den lokale kontekst og opnå så bredt et erfaringsgrundlag som muligt, har de to pilotprojekter varieret i både fokus og deltagerkreds. Deltagere og fokus er nærmere beskrevet i tabellen nedenfor og uddybes i bilag 2. Tabel 3: Oversigt over pilotprojekter Region Nordjylland Deltagere Fokus Hjørring Erhvervscenter Aalborg Kommune Væksthus Nordjylland AAU Innovation Aalborg Universitetsbibliotek Aalborg Bibliotekerne Lokal erhvervsservice Kurser i informationssøgning Samarbejde med matchmaking Region Hovedstaden Væksthus Hovedstadsregionen ErhvervNet DTU Match DTU Bibliotek Stadsbiblioteket Lyngby-Taarbæk Specialiseret erhvervsservice Databaser og søgeværktøjer Nyhedsservices Som nævnt så har hvert pilotprojekt været centreret om tre workshops med oplæg fra de forskellige deltagere. Pilotprojekterne er blevet tilpasset undervejs, eftersom der har været mere fokus på afklaring af behov end på egentlig udvikling af ydelser bevæggrunden herfor redegøres der for nedenfor, hvor de væsentligste erfaringer samles. 4.1 Begrænset kendskab til hinanden En væsentlig erfaring fra begge pilotprojekter er, at erhvervsfremmeaktørerne i udgangspunktet havde et meget begrænset kendskab til fag- og forskningsbibliotekernes kompetencer og derfor også til deres ydelser og services. I begge regioner havde der været erfaringer med at samarbejde mellem erhvervsfremmeaktørerne og folkebibliotekerne i forhold til undervisning af iværksættere med fokus på bibliotekernes ydelser inden for markedsinformation og basal vidensøgning. Umiddelbart var det vanskeligt for erhvervsfremmekonsulenterne at gennemskue, hvori merværdien af samarbejde med fag- og forskningsbibliotekerne ligger i forhold til at lave f.eks. en google-søgning. Der var således ingen opmærksomhed på forskellen mellem den li- 17

18 censbelagte viden, som kun er tilgængelig via bibliotekerne og muligheder i at lave målrettede søgninger af viden. Den begrænsede indsigt i bibliotekernes ydelser kom også til udtryk i, at erhvervsfremmekonsulenterne havde vanskeligt ved at fremkalde cases, hvor det kunne være relevant at samarbejde med bibliotekerne hvilket er paradoksalt taget betragtning af, at der i særdeleshed i væksthusene var meget fokus på det øgede samarbejde med universiteterne og formidling af anvendelsesorienteret forskningsviden til virksomheder. På samme måde viste pilotprojekterne, at bibliotekernes viden om erhvervsfremmesystemet og deres arbejdsopgaver var begrænset. Begge de deltagende universitetsbiblioteker havde erfaringer med erhvervsservice men ikke rettet mod erhvervsfremmesystemet. F.eks. var det afgørende at forstå, at erhvervsfremmekonsulenterne er vejledere og ikke selv udfører rådgivning, hvilket har stor betydning for, hvilke ydelser og service der er relevante for dem. Ligeledes var der heller ikke opmærksomhed om de strategiske indsatsområder i forhold til de regionale vækststrategier blandt bibliotekerne. Netop fordi forhåndskendskabet var så forholdsvis lavt, blev de første to workshops også brugt på at formidle tankesættet og rationalet bag projektet. Ved slutningen af projektet var der dog opnået gensidig opbakning til ideen med at styrke samarbejdet mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsfremmesystemet. Pilotprojekterne har således været med til at bekræfte, at det gensidige kendskab er afgørende for at udnytte synergien mellem bibliotekerne og erhvervsfremmesystemet og at synlighed og integration af bibliotekernes ydelser er afgørende parametre. Det handler med andre ord om, at erhvervsfremmekonsulenterne skal blive bedre til at bestille ydelser fra bibliotekerne, men også at bibliotekerne målretter deres ydelser, og at bibliotekerne kan se deres egen vision i samarbejdet med erhvervsfremmesystemet. Sagt med andre ord er succes afhængig af, at samarbejdet både er efterspørgsels- og udbudsdrevet. 4.2 Ineffektiv brug af videnssøgning Pilotprojekterne var med til at bekræfte tesen om, at erhvervsfremmekonsulenterne med fordel kunne gøre brug af bibliotekernes ydelser til at systematisere og effektivisere deres søgning. Det gør sig både gældende for den basale og den specialiserede erhvervsservice dog med forskellig fokus. Et godt eksempel stammer fra Væksthus Hovedstadsregionen, som er ansvarlig for innovationsnetværket Lev Vel. Lev Vel har fokus på den specifikke udfordring, der er forbundet med det aldrende samfund. I tæt samarbejde mellem offentlig og private aktører skal der indenfor projektets fireårige levetid virkeliggøres seks innovationsprojekter, hvor innovationshøjden skal sikres gennem national og international state- of-the-art videngrundlag. Projektet stiller store krav til de projektledende konsulenter om løbende at finde partnere og tilegne sig specialiseret viden om f.eks. velfærdsteknologier og medicinsk udvikling på ældreområdet. De pågældende konsulenter har således anvendt mange uger på videnssøgning før opstart af nye projekter - endda uden at være sikre på en fuldstændig afdækning. Ligeledes har de brugt megen tid på søgningen af relevante forskningspartnere. I begge tilfælde ville bibliotekerne har været en mere effektiv og relevant samarbejdspartner. Et andet eksempel fra Nordjylland vedrører opstart af et nyt globaliseringsprogram, GLOBAL, hvor nordjyske virksomheder kan få hjælp til at arbejde med hele virksomhedens internationale berøringsflade men med fokus på at opøve internationale kompetencer og dermed udvikling af ny viden på området, anvendelsen af netværk og udnyttelse af de eksisterende muligheder og ressourcer. I sammenhæng med forbe- 18

19 redelsen af programmet kunne man forestille sig, at bibliotekerne kunne have bidraget med foranalyser og relevante brancheanalyser. Et sidste eksempel, som blev nævnt på en workshop i Ålborg, omhandler en smedevirksomhed, som havde mistet deres polske underleverandør, hvorfor virksomhedsejeren tog kontakt til væksthuset. Derefter gik vækstkonsulenten i gang med at søge i sit netværk. Dette arbejde kunne bibliotekerne have kvalificeret med oplysninger og virksomhedsinformationer om relevante leverandører i Polen, som konsulentens arbejde kunne tage afsæt i. Det handler altså om at supplere erhvervsfremmekonsulenternes erfaringsbaserede vejledning med bibliotekernes søgning i relevante databaser og på den måde både spare tid og kvalificere grundlaget. Erfaringer fra pilotprojekterne viser således, at der både er brug for at styrke konsulenternes egne kompetencer til vidensøgning men også at gøre brug af bibliotekerne som egentlig videnleverandør til mere specialiserede ydelser f.eks. i forbindelse med opstart af projekter og strategiudvikling. 4.3 Flerstrenget ydelseskatalog Nedenstående tabel 4 opsummerer de fire typer af ydelser og services, som pilotprojekterne har peget på er mest relevant for erhvervsfremmesystemet. Tabellen vidner om, at bibliotekernes ydelser retter sig bredt mod erhvervsfremmesystemet det afgørende er blot, at de målrettes. Det kan et løbende samarbejde, som beskrives nedenfor, være med til at sikre. Tabel 4: Relevante ydelser og dets målgruppe Fokus Nyhedsservice Ekspertoverblik Konsulenter bredt i erhvervsfremmesystemet Informationssøgningskurser Databaser og søgeprofiler Fokus på specialiserede områder, som er strategisk vigtige i regionen fx Clean-tech eller velfærdsteknologi. Servicen indeholder populær formidling, ny forskning, arrangementer mv. inden for det givne felt. Systematisk overblik over eksperter og assistance til at lave specialiserede søgninger og skabe kontakt til eksperter. Det kræver tæt samarbejde mellem bibliotek og universiteternes matchmakingenheder. Kurser i informationssøgning som dels øger konsulenternes forståelse for værdien af og evne til at søge systematisk information. Kan med fordel ske i samarbejde med folkebiblioteker. Adgang til databaser og hjælp til at lave særlige søgeprofiler, som f.eks. knytter sig til et særligt strategisk satsningsområde. Kan med fordel ske i samarbejde med folkebiblioteker. Målgruppe Fx projektkonsulenter i væksthusene eller klyngeansvarlige i lokal erhvervsservice Konsulenter bredt i erhvervsfremmesystemet Konsulenter som arbejder med specialiseret erhvervsservice 19

20 4.4 Tæt samarbejde er en forudsætning Pilotprojekterne peger på, at det kræver incitamenter og en stærk samarbejdsorganisation for at få samarbejdet mellem erhvervsfremmeaktørerne og bibliotekerne til fungerer. Argumentet er en begrænset gensidig forståelse af hinandens arbejdsfelter. Dertil kommer konsulenternes erfaring, der tilsiger, at nye redskaber sjældent bliver meningsfulde og anvendelige, hvis ikke de følges af et samarbejde. Mere specifikt handler det om, at tilgængelighed og anvendelighed er altafgørende for at skabe værdi i samarbejdet. Virksomhederne er praksisorienterede og har svært ved at omsætte viden, hvis det bliver for akademisk. Derfor kunne der også med fordel på sigt tænkes i alternative formidlingsformer og smartere brugerflader, hvor der er fælles adgang til fag- og forskningsbibliotekernes databaser. Konsulenter i væksthuset foreslået således at videreudvikle og forankre nærværende projekt med en ansøgning til f.eks. et regionalt vækstforum, hvor forudsætningerne for adgang og formidlingen af bibliotekernes ydelser kan udvikles. Samarbejdet mellem fag- og forskningsbibliotekerne og universiteternes egne erhvervsrettede organisationer (her AAU Match og DTU Match) har vist sig at være begrænsede. Også de regionale og lokale erhvervsfremmeaktører opfatter universitet som en kompleks og mangesidet aktør, som det kan være svært at få greb om. At styrke samarbejdet mellem bibliotekerne og matchmaking-enhederne kan i sig selv give store gevinster i forhold til at koble bibliotekerne til det resterende erhvervsfremmesystem i form at øge gennemsigtigheden og skabe overblik over markedet for de private rådgivere og ressourcepersoner. Pilotprojekterne peger derfor på, at der skal etableres et løbende samarbejde for at gøre ydelserne levende. Der bør være en medarbejder i hvert erhvervskontor, som er fast kontaktperson til bibliotekerne og som dermed opnår specialistkompetencer og kommer til at fungere som ambassadør for bibliotekernes ydelser. Dertil kommer, at synligheden af bibliotekernes ydelser skal skærpes væsentligt f.eks. i form af en hjemmeside med kontaktpersoner og ydelser. 4.5 Inddrag folkebibliotekerne I begge pilotprojekter har folkebibliotekerne deltaget med henblik på at afdække, om der lå et potentiale i at integrere dem i en satsning mod at fremme erhvervsorienteringen i fag- og forskningsbibliotekernes ydelser. Og svaret er umiddelbart ja. Arbejdsdelingen mellem folkebibliotekerne og fag- og forskningsbibliotekerne fremstår ikke klart for erhvervsfremmekonsulenterne. I det hele taget synes der at være et stort potentiale i også at styrke samarbejdet mellem erhvervsfremmesystemet og folkebibliotekerne i forhold til basale ydelser som søgning på virksomhedsoplysninger, markedsoplysninger, statistik, støtteordninger mv. I og med erhvervsfremmekonsulenterne opnår mere viden om bibliotekernes ydelser, er det sandsynligt, at de også i højere grad vil henvise virksomhederne direkte til bibliotekets ydelser og i særdeleshed folkebiblioteker, som er til stede i lokalsamfundet og tilgængelige for SMV erne. Derfor er det afgørende, at arbejdsdelingen mellem fag- og forskningsbibliotekerne og folkebibliotekerne og erhvervsfremmesystemet tydeliggøres, og at processen mellem institutionerne strømlines. Der eksisterer allerede et samarbejde mellem udvalgte folkebiblioteker i region Nordjylland og AAU Match. Det har fokus på at skabe synergi mellem folkebibliotekernes muligheder for formidling mod et bredt publikum og universiteternes ønske om at udbrede specialiseret viden. Der er bl.a. samarbejde om at sætte fokus på natur og teknik. På samme vis kunne man forestille et fokuseret samarbejde mellem uni- 20

21 versitetet og folkebiblioteket rettet mod erhvervslivet (specielt iværksættere) for på den måde at øge det generelle fokus og efterspørgsel af universiteternes viden. Folkebiblioteket i Aalborg lukkede for år tilbage deres erhvervsservice rettet mod virksomheder og iværksættere, fordi efterspørgslen ikke var stor nok. Men som det blev understreget i projektet, så er indholdet og omfanget af erhvervsservice anderledes i dag, hvilket netop åbner for muligheden for at koble bibliotekernes ydelser til erhvervsfremmesystemet og af den vej opnå en merværdi, som kan øge omsætteligheden af bibliotekernes ydelser. I den sammenhæng er det også relevant, at AAU Match har etableret cirka ti såkaldte matchpoint på erhvervskontorer og -centre. Erfaringen viser, at disse matchpoint med fordel kan revitaliseres ved at tænke dem sammen med bibliotekernes ydelser. Sidstnævnte er man ved at afprøve i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor man arbejder for en mere integreret erhvervsservice mellem væksthus, kommunal iværksætterservice, folkebiblioteket og en afdeling af DTU Match, som er placeret på stadsbiblioteket. Projektet er en del af det kommunale projekt LTK Videnby og gennemføres som en del af den lokale udviklingsstrategi. Pilotprojekterne var således med til at understrege, at tilgængelighed af bibliotekernes ydelser er afgørende for samarbejdet, hvilket er endnu et argument for at styrke relationen mellem folkebiblioteket og forskningsbibliotekerne for at øge netop tilgængelighed. 4.6 Integration i forhold til eksisterende initiativer Den overordnede tankegang bag projektet her er, som nævnt, at fagog forskningsbibliotekernes ydelser skal komplementere eksisterende tiltag frem for at konkurrere. Derfor er det afgørende, at de tænkes sammen med både de eksisterende kompetenceudviklingsinitiativer og værktøjer som f.eks. vækstguiden.dk. Hvad førstnævnte angår, så har man i kredsen af nordjyske erhvervschefer taget initiativ til et kompetenceudviklingsforløb, hvor det vil give god mening at integrere et modul om informationssøgning. På samme måde peges der på informationssøgning som et hensigtsmæssigt element i certificering af både interne og eksterne matchmakere fra AAU Match. Formålet skulle her være at øge deres evne til at kombinere systematisk vidensøgning med kobling af eksperter. Vækstguiden.dk blev lanceret i november 2010 og samler tiltag og tilbud rettet mod iværksættere, virksomheder samt erhvervsfremmesystemet selv, eftersom det er samlingspunkt for information. Derfor kunne bibliotekernes ydelser også passende fremgå her. Dernæst er der et call-center tilknyttet vækstguiden.dk, som kunne have særlig nytte af at styrke deres kompetencer inden for systematisk vidensøgning, eftersom de ofte skal besvare alle former for spørgsmål, som kræver informationssøgning. De kan enten opdateres via informationssøgningskurser eller via e-læring, som eksempelvis er tilgængelig på vækstguiden.dk. Det gælder for både væksthuset og den lokale erhvervsservice, at de i dag har adgang til mange databaser, som de ikke nødvendigvis drager den fulde nytte af. Derfor synes de også at være målgruppe for informationssøgningskurser. Også de lokale erhvervsråd skønnes at være en mulig målgruppe for bibliotekernes ydelse. 4.7 Mere fokus på det merkantile og virksomhedsudvikling I begge pilotprojekter har der været inddraget biblioteker og universiteter med en særlig teknisk og naturvidenskabelig profil. Undervejs i pilotprojekterne er der således blevet efterspurgt adgang til systemati- 21

22 ske vidensøgninger inden for de områder, som relaterer sig mere direkte til erhvervsfremmekonsulenternes egen praksis; altså virksomhedsudvikling, bestyrelsesarbejde, strategiudvikling og ledelse. Fokus i samarbejdet bør med andre ord ikke kun være på formidling og cirkulation af viden rettet mod virksomhedernes genstandsfelt men også mod erhvervsfremmekonsulenternes egen praksis. Det kan på den måde være med til at supplere og udvikle de værktøjer, som konsulenterne anvender. Dette peger derfor på, at det er vigtigt at inddrage andre aktører, eksempelvis erhvervsakademierne, som netop er rettet mod de små og mellemstore virksomheder, der langt hen ad vejen er erhvervsfremmesystemets målgruppe og som i højere grad er praksis og udviklingsorienterede end forskningsbaserede. 22

23 5 Vejen frem I dette kapitel opsummerer vi de væsentligste erfaringer og potentialer og tegner vejen frem mod en styrket erhvervsorientering. Ikke mindst peger vi på, hvad DEFF kan gøre for at videreføre de høstede erfaringer og udløse potentialet. Projektet har vist, at der et uudnyttet potentiale i at øge samarbejdet mellem fag- og forskningsbibliotekerne og erhvervsfremmesystemet. Det baserer sig på følgende pointer: 1. Videnscirkulation er altafgørende for at stimulere innovation og vækst i virksomhederne. Derfor har erhvervsfremmesystemet behov for løbende at blive opdateret på viden om teknologi og forskning, som kan sikre kvalificeret vejledning. 2. Trods det, at en stor del af de radikale innovationer skabes af små og mellemstore virksomheder, er mange af disse virksomheder ikke tilstrækkelige kompetente til at videreudvikle deres forretning gennem en løbende innovationsproces. Desuden er viden om og indblik i udvikling og innovation en væsentlig barriere for virksomhedernes innovationsevne. Bibliotekernes rolle som et brobyggende og vidensformidlende led mellem de videnstunge aktører og rådgiverne i erhvervsfremmesystemet synes derfor at være en oplagt satsning, idet synergien mellem konsulenternes erfaring og bibliotekernes ydelser kan være med til at omsætte og gøre den nye viden anvendelig. 3. Erhvervsfremmesystemet er en kompleks størrelse, hvor evnen til at navigere heri bliver en opgave i sig selv for erhvervsfremmekonsulenterne, hvis rolle bl.a. er at henvise til de mest egnede rådgivere. Erhvervsfremmesystemet er tilmed under forandring, bl.a. grundet overdragelsen af væksthusene til kommunerne fra januar 2011 og universiteternes tiltagende rolle i erhvervsfremmesystemet. En tydeligere arbejdsdeling mellem aktørerne i erhvervsfremmesystemet er derfor en forudsætning for både gennemsigtighed, sammenhæng i systemet og en effektiv udnyttelse af ressourcer. 4. Målrettet kompetenceudvikling er afgørende for at understøtte ændringerne i erhvervsfremmekonsulenternes arbejdsområde og opdatering i forhold til nye satsningsområder. Det handler om at styrke konsulenternes evne til at vidensbasere deres egen praksis. 5. Pilotprojekterne har tydeliggjort mulighederne i en mere effektiv ressourceudnyttelse ved, at erhvervsfremmesystemet udnytter bibliotekernes spidskompetencer til informationssøgning og formidling af forskning og udvikling på en anvendelsesorienteret måde. På den måde kan bibliotekernes ydelser også være med til at kompensere for den manglende kritiske masse, som udfordrer de mindre erhvervsservicekontorer ved at bidrage med eksterne kompetencer. 6. Ovenstående kalder på et øget fokus på kompetenceudvikling og udvikling af værktøjer, som kan understøtte erhvervsfremmekonsulenterne både i at øge deres egne evner til videnssøgning 23

24 og dermed øge deres generelle fokus derpå og i at som bestiller af bibliotekernes mere specialiserede ydelser. På baggrund af ovenstående er konklusionen således, at der er et stort potentiale i at inddrage bibliotekerne som videnleverandør i erhvervsfremmesystemet. Realisering af videnleverandørrollen kræver en gensidig forpligtelse og forståelse fra både erhvervsfremmesystemet og fag- og forskningsbibliotekerne samt en strategisk prioritering. Nedenfor giver vi et bud på tre forhold, det er vigtigt at være opmærksom på for at realisere fag- og forskningsbibliotekernes rolle som videnleverandør og endelig, hvad DEFF kan gøre på den korte bane for at understøtte dette. 5.1 Ydelser En væsentlig præmis for en succesfuld videnleverandørrolle er, at erhvervsfremmekonsulenterne øger deres forståelse for, hvad fag- og forskningsbibliotekerne kan tilbyde og samtidig øger den generelle forståelse for og opmærksomhed på kobling mellem ny viden og forskning og deres erfaringer. Der ligger derfor både en stor uddannelsesog formidlingsopgave i at gøre erhvervskonsulenterne til gode bestillere af bibliotekernes ydelser: de skal vide, hvad de kan efterspørge, og hvad ydelserne kan anvendes til. Bibliotekernes rolle som videnleverandør kræver derfor en flerhed af ydelser. Tankegangen er, at adgangen til information og informationssøgningskurser øger bevidstheden og dermed efterspørgslen af ydelser, mens bibliotekerne udvikler deres udbud af specialiserede ydelser. På den måde udbygges bibliotekernes rolle som videnleverandør ved både at styrke erhvervsfremmekonsulenternes rolle som bestiller af ydelser samtidig med at ydelser udvikles og målrettes deres behov. Relevante ydelser for bibliotekerne Kurser i informationssøgning og løbende kompetenceudvikling heri Udvikling af værktøjer og kvalificering af eksisterende værktøjer Overblik over relevante rådgivere og forskere med henblik på at kvalificere matchmaking Nyhedsanalyser via rapportlitteratur mv. på markeds-, kunde- og konkurrentinformation Abonnementsservice med nye forskningsresultater på udvalgte temaer Opsamling af viden om god erhvervsservice og om innovation og iværksætteri 5.2 Samarbejdsformer Som vist i pilotprojekterne er det gensidige kendskab til hinanden begrænset og bl.a. erfaringerne fra folkebibliotekerne viser, at forståelsen og indsigten i erhvervsfremmesystemets virkelighed er altafgørende for at kunne målrette og gøre ydelserne relevante. Det handler f.eks. om at bibliotekerne kobler sig til det strategiarbejde, som finder sted i de enkelte regioner og kommuner og dermed udbygger deres egen vision for at indgå i erhvervsfremmesystemet. Det samme gælder internt på universiteterne, hvor bibliotekerne kan understøtte universiteternes erhvervssamarbejde gennem intern informationsmæssig support. Dernæst har pilotprojekterne vist, at sammenhæng i bibliotekernes ydelser er afgørende for samarbejdet, hvilket er et argument for at styrke relationen mellem folkebibliotekerne og forskningsbibliotekerne. Det handler også om at udnytte den synergi, der ligger i samarbejdet mellem folkebibliotekerne og fag- og forskningsbibliotekerne og på den måde yderligere at øge opmærksomheden på biblioteksydelser rettet mod erhvervslivet, herunder også direkte til virksomhederne. 24

25 Biblioteker Erhvervsfremme DAMVAD foreslår derfor, at der laves en regional samarbejdsorganisation som f.eks. er forankret i det regionale væksthus. Samarbejdsorganisationen kan på sigt udvides med flere aktører fra erhvervsfremmesystemet, men da overblik og operationalitet i samarbejdet er afgørende, anbefales det at starte med en smallere model. Som illustreret i figur 5 er grundtanken, at samarbejdsorganisationen udgør en udviklingsgruppe bestående af repræsentanter fra de relevante organisationer i regionen. Udviklingsgruppen har til opgave at styrke samarbejdet og sørge for løbende udvikling af leverancer fra bibliotekerne rettet mod erhvervsfremmesystemet, at tilrettelægge informationssøgningskurser og koordinere i forhold til eksisterende tiltag. Ved at koble universiteternes erhvervsenheder til samarbejdet er ideen også, at forskningsbibliotekernes rolle også kan blive styrket internt på universiteterne i forhold til det erhvervsorienterede arbejde generelt. 5.3 Forretningsmodel: Incitamenter og omkostninger For at nå målet om sammenhængende erhvervsservice mellem niveauer er det afgørende, at de enkelte aktører tilskyndes til at samarbejde. F.eks. kunne væksthusenes resultatkontrakter med KL og EBST have mål, som bl.a. afspejler ambitionen om, at væksthusene skal være en fælles ressource og udviklingsafdeling for hele det regionale innovationssystem, der gennem sparring og brug af deres netværk understøtter lokale vækstinitiativer. Figur 5: Forslag til samarbejdsorganisation Kommunalt Lokale erhvervskontorer Folkebibliotekerne Kilde: DAMVAD, 2011 UDVIKLINGSGRUPPE Regionalt Regionalt væksthus Universiteternes erhvervsenheder Fag- og forskningsbiblioteker Der ligger således en mulighed i at samarbejdet mellem fag- og forskningsbibliotekerne rammesættes og præciseres i de kommende resultatkontrakter for 2012 mellem KL og væksthusene, ligesom samarbejdet tænkes ind i forhold til universiteternes strategier og interne samarbejde. Og i forlængelse deraf, at der aftales en forretningsmodel, som sikrer ressourcetilførsel og finansiering af den fremtidige drift af bibliotekernes ydelser rettet mod erhvervsfremmesystemet. 5.4 Vejen frem i DEFF Ovenstående tre forhold handler om det langsigtede mål for at gøre fag- og forskningsbibliotekerne til videnleverandører i erhvervsfremmesystemet. På den korte og mellemlange bane er der dog en række tiltag, som DEFF kan igangsætte for yderligere at forberede og udvikle bibliotekernes erhvervsorientering. Fokus skulle være på at udvikle de ydelser, som har vist sig umiddelbart mest relevante for erhvervsfremmesystemet og som opnår erfaringer med reelt samarbejde hvor disse pilotprojekter har haft en mere afklarende karakter samt at inddrage flere relevante aktører. 25