Til Det Rådgivende Udvalg for Park og Landskab

Transkript

1 Til Det Rådgivende Udvalg for Park og Landskab Fra Kjell Nilsson Vedrørende Det 58. møde i udvalget Dato Fra kl. Til kl. Sted Slagelse Afdeling Parker og Urbane Landskaber Deltagere Birgit Møller Bach, Foren. af Danske Kirkegårdsledere Carsten Damgaard, HedeDenmark Jan Svejgaard Jensen, Danske Plantningsforeninger Kirsten Lund-Andersen, Prakt. Landskabsarkitekters Råd Kristine Roug, Friluftsrådet Lisbeth Ogstrup, Miljøstyrelsen Margrethe Holmberg/Anne Galmer, Dansk Landskabsarkitektforening Niels Mellergaard, Slots- og Ejendomsstyrelsen Ole Münster, Haveselskabet Sidse Buch, 3F Søren Gludsted, Vejdirektoratet Thorleif E. Madsen, Selandia - CEU Torben Kastrup Petersen, Dansk Golf Union Fra Skov & Landskab: Kjell Nilsson Anne Merete Rask, ad pkt. 7 Anne Dahl Refshauge, ad pkt. 8 Karsten Kring, ad pkt. 9 Jette Kanneworff (referent) Afbud fra: Bent Leonhard, Dansk Planteskoleejerforening Carsten Paludan-Müller, NIKU Eske Groes, KL Klaus Kern-Jespersen, Kirkeministeriet Lene Holm, Kommunale Park- og Naturforvaltere (formand) Lone Jansson, By- og Landskabsstyrelsen Niels Svenningsen, Maskinleverandørerne Per Malmos, Danske Anlægsgartnere Søren Holgersen, Grønt Miljø Teri Lönborg, KTC Troels Juhl Jensen, Dansk Boldspil-Union

2 Mødereferat 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Kjell Nilsson bød velkommen specielt til de nye medlemmer Jan Svejgaard Jensen, der har taget over for Helge Knudsen og Anne Galmer, der skal tage over for Margrethe Holmberg. Kjell Nilsson fortsatte som ordstyrer i formandens fravær. Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat Der var ikke indkommet rettelser på mødedagen. Referatet blev derfor godkendt 3. Nyt fra Skov & Landskab Kjell Nilsson orienterede kort om nyt fra Skov & Landskab: Optaget af LARK-studerende er rekordhøjt i år. Der var 200 ansøgere (hvoraf halvdelen havde det som 1. prioritet) og der er blevet optaget 76. Have-parkingeniørstudiet havde 25 ansøgere, og SLING erne uforandret. Markedsføringen har været højt prioriteret. De 2 opslåede professorater fra Stephan Pauleits stilling: Det ene Climate Change er blevet besat af Marina Bergen Jensen, som holder tiltrædelsesforelæsning 9. september, og det andet i Planter og Teknologi blev ikke besat i 1. omgang. Det skal genopslås med en tydeligere profilering på planteområdet. Skov & Landskab generelt: Der vil her i efteråret blive arbejdet på en ny strategi. Det vil blive behandlet i et senere punkt. Fusionen med KU: 1. lag var administrationen, hvor der er foretaget større sammenlægninger. 2. lag bliver fagområderne, f.eks. kemi, geologi og geografi og økonomiområdet. Det er endnu for tidligt at sige, hvor hvor stor betydning, det får for Skov & Landskab. Arrangementer: Danske Parkdage afholdes i år i København september, Natur- og Sundhedskonferencen november, 1. dag som et forskningsseminar på Årstiderne, Krogerupvej, Humlebæk og 2. dag mere praktisk orienteret på Skovskolen. Temaet er Børn og Unge. Der vil også blive arrangeret en indvielse af Terapihaven i Hørsholm i kombination hermed. 4. Strategi Kjell Nilsson orienterede om, at det er en bottom-up proces, hvor lederteamet agerer som redaktører på emner. Det er i stor udstrækning alle medarbejdere, der deltager. Det vil blive drøftet på møder i afdelingerne og forskellige faggrupper, og det vil være årets tema på en Personalekonference i midten af september. Der vil blive lagt vægt på vand og sundhed som et strategisk satsningsområde og Have- Parkingeniør- og Landskabsarkitektuddannelsen. Carsten Damgaard forespurgte til hvordan processen vil blive kørt Kjell Nilsson svarede at det vil foregå i dialogform som en åben proces, der vil blive suppleret med en trivselsundersøgelse. Derudover vil der være en interessentanalyse med konsulenthjælp, og der er nedsat et panel med personer fra omverdenen, som kan kommentere tendenser på området, f.eks. dekan Tiina Saarap fra Alnarp, professor Simon Swaffield fr New Zealand. Kjell Nilsson afsluttede med at forespørge udvalget, hvad deres mening er i hvilken retning skal Skov & Landskab gå?

3 Ole Münster nævnte, at det var gode tiltag, og udtrykte ønske om, at biodiversitet og ressourceanvendelse skulle prioriteres højt. Kerneydelsen planteviden vil han gerne have større fokus på og større fokus på haveområdet. Formidlingen til sektoren og samarbejde med personer, der kan løfte arbejdet videre, f.eks. på regnvandsområdet. Vigtigt at det er Skov & Landskab, der skaber fundamentet til kampagner, og danner partnerskaber. Kirsten Lund-Andersen nævnte, at uddannelsen indenfor det kulturhistoriske felt er vigtig bevaring er lige så vigtig som nyanlæg. Kjell Nilsson svarede hertil, at der arbejdes med transformation, bevaring, omdannelse og Havekunstens Historie i Landskabsarkitektgruppen. Som eksempel er Svava Riestos Ph.D. netop indleverede afhandling, som måske griber det an fra en lidt anden vinkel, med omdannelsen af Carlsberg. Det er svært at finde forskningsmidler til området. Bud på muligheder fra udvalget er velkomne. Carsten Damgaard bemærkede, at de grønne områder ofte er vigtigere end bygningerne. De kan hæve værdien for borgerne. Forskningen mangler på dette område. Niels Mellergaard nævnte, at forvaltningen af offentlige friarealer udgør en stor kreativ værdi for borgerne. Han nævnte også, at driftopgaverne kunne anskues fra en anden vinkel, man kunne se på, hvordan de kunne løses ved svindende ressourcer. Ole Münster tilføjede, at man kan berige arealerne med biodiversitet. Det behøver ikke at koste penge. Margrethe Holmberg bemærkede, at det var vigtigt at Skov & Landskab holdt fast i kernen planteanvendelsen. Kirsten Lund-Andersen tilsluttede sig dette. Lisbeth Ogstrup bemærkede, at overvågning bør være et nøgleord i strategien. Data om udvikling mangler, herunder konsekvenserne af arealreguleringen, Miljøbeskyttelsesloven og Landbrugsloven, byernes indretning og strukturudviklingen i det åbne land. Kjell Nilsson svarede til disse indlæg, at der historisk har været en arbejdsdeling mellem Danmarks Jordbrugsforskning, Skov & Landskab og Aarsleff om forædlingsdelen. Der bør indledes en grundig diskussion med Århus Universitet og Aarsleff om den fremtidige udvikling. Der er et godt samarbejde med Planteskoleejerforeningen, men det er et trængt område. Mht til overvågningsdelen så har Skov & Landskab en specifik resultatkontrakt med Miljøministeriet. Endelig bliver der arbejdet på det åbne lands område med enkeltprojekter. Det er professor Jørgen Primdahl og medarbejdere i afdeling 7. Niels Mellergaard nævnte, at planteanvendelse og det havehistoriske også var vigtige elementer i undervisningen, ikke kun i forskningen. Kandidaterne i dag har alt for lille kendskab hertil. Kjell Nilsson svarede hertil, at indholdet af undervisningen vil blive behandlet særskilt på et senere møde, og takkede for udvalgets hjælp til at pege på de vigtigste områder.

4 Kristine Roug bemærkede problematikken med, at der skal betales for at få adgang til Skov & Landskabs viden. Kjell Nilsson svarede at det udelukkende gjaldt Videntjenesten, der er en abonnementsordning. Det gælder ikke øvrige projekter. Søren Gludsted bemærkede, at der mangler en dialog mellem forskningsinstitutionerne og omverdenen og efterlyste gode idéer hertil. Partnerskabstanken er et skridt i den retning, men det er primært dem, der allerede er i partnerskabet, der høres, ikke dem udenfor. Carsten Damgaard tilføjede hertil, at arbejdet med strategien kunne være en god anledning til at teste dialogen med omverdenen. 5. AP2012 Kjell Nilsson informerede om processen. Skov & Landskabs strategi og afdelingens Arbejdsprogram hænger sammen. De 3 faggrupper udarbejder hver sin del. Planter & Teknologigruppen har fokus på vand og planter i byerne. Parkforvaltningsgruppen arbejder med menneskers anvendelse af de grønne områder natur og sundhed. Landskabsarkitektgruppens kerneområde er Landskabsarkitekturens historie. Indsatsområdet er transformation og omdannelse med fokus på havne og industri. Afdelingens årlige besigtigelsestur går netop i år til Hafen City i Hamburg. Der var enighed i udvalget om at kerneområderne som planteanvendelse og viden, driftsopgaver og havehistorie skal bringes mere i fokus igen. Carsten Damgaard foreslog et møde i det Rådgivende Udvalg med fokus på strategi, hvor medlemmerne kunne inddele sig i grupper med fælles opsamling til sidst. 6. Offentlig-privat innovationsprojekt Kjell Nilsson orienterede kort om projektansøgningen, som har til formål at forbedre og udvide markedsløsninger inden for grøn drift. Flere af udvalgets medlemsorganisationer havde fået en direkte henvendelse om at deltage i projektet. 7. Fagligt tema: Termisk ukrudtsbekæmpelse Anne Merete Rask fremlagde sit Ph.D. projekt, som primært er baseret på forsøg med gasbrændere. Carsten Damgaard forespurgte, om det var undersøgt, hvad milde vintre og frøkastning indebar for ukrudtbekæmpelsen. Anne Merete Rask svarede dertil, at vinterbehandling ikke indgik i forsøgene. Kirsten Lund-Andersen mindede om, at formidlingen til praksis af forskningsresultaterne er vigtig. Lisbeth Ogstrup forespurgte til betydningen af belægningstyperne for resultaterne. Investering i den rette belægningstype og vedligeholdelse med pesticidfri ukrudtsbekæmpelse er jo aktuelt netop nu, hvor der er fundet pesticider i grundvandet. Anne Merete Rask svarede, at der helt sikkert er en sammenhæng. I øvrigt henviste hun til Palle Kristoffersens forskning på området.

5 Torben Kastrup Petersen forespurgte, om der var sket en videreudvikling af de pesticidfri metoder siden AMR s review fra Anne Merete Rask svarede, at det var der ikke. Der var dog udviklet en maskine, en såkaldt Wave Machine i Holland og Weedeye som anvendes på jernbaner (præcisionssprøjtning med varmt vand, som kun rammer grønne planter) Niels Mellergaard forespurgte om der var lavet beregninger på CO2 udslippet ved disse metoder. Anne Merete Rask svarede hertil, at det var der ikke, men der er i Holland lavet såkaldte livscyklusberegninger for både pesticider og de forskellige pesticidfri metoder. De konkluderede, at fordelene ved de pesticidfri metoder samlet set klart oversteg de fordele, der kan være ved at fortsætte med at sprøjte (opvejet med den belastning sprøjtemidler udgør for miljøet). Carsten Damgaard tilføjede hertil, at det har stor betydning hvilken maskine, der bliver brugt. HedeDanmark har afprøvet to dampmaskiner, hvoraf den ene havde væsentlig mindre CO2 udslip. 8. Fagligt tema: Legepladser Anne Dahl Refshauge orienterede om sit Ph.D. projekt. Baggrunden for projektet er børns indskrænkede muligheder for udfoldelse i det moderne samfund med deraf følgende inaktivitet og overvægt. Projektet har haft 2 faser. 1. faste involverede en renovering af en legeplads i Vigerslevparken i Valby (Playlab). ADR har her arbejdet med en aktiv integration mellem legeredskaber og parken, der giver større incitament til at benytte legepladsen. Legepladsen er blevet formet med et såkaldt gyngelandskab og et sandlandskab. I 2. fase indgik en spørgeskemaundersøgelse blandt medfølgende voksne på 2 legepladser i USA og 4 i København samt en observation af de 4 danske legepladser. Torben Kastrup Petersen forespurgte hvordan de 4 legepladser var blevet udvalgt. Anne Dahl Refshauge svarede, at der var fokuseret på placeringen af de grønne områder, de nedslidte eller dem under renovering blev valgt fra, ligesom dem med meget få legeredskaber og de bemandede blev valgt fra. Margrethe Holmberg forespurgte, hvad de dominerende elementer i brugernes udvælgelse er. Anne Dahl Refshauge svarede, at de voksne foretrækker redskaber af træ og naturlegepladser. Anne Galmer spurgte til designprincipperne på Playlab legepladsen Anne Dahl Refshauge svarede, at der havde været så mange praktiske problemer involveret, at det havde været svært at holde fokus på nogle bestemte principper. Hun ville hellere have foretaget en evaluering af de andre. 9. Uddannelse: Kandidatafslutning på landskabsarkitektuddannelsen Kjell Nilsson orienterede om projektet med at stimulere de specialestuderende til en samlet afslutning. Forløbet vil først træde fuldt i kraft fra sommeren 2012.

6 10. Uddannelse: Ny struktur på parkdiplomuddannelsen Karsten Kring, der er studieleder på parkdiplomuddannelsen orienterede om den ny struktur, der er indført i overensstemmelse med Undervisningsministeriets ny fælles bekendtgørelse for diplomuddannelser. Carsten Damgaard bemærkede, at emnerne måske er for snævre. Man bør forsøge at ramme mere bredt i markedet med større emner. Søren Gludsted tilsluttede sig dette og mente, at det så ville være nemmere at få penge til kurserne i forvaltningerne. Carsten Damgaard spurgte til pointsystemet. Karsten Kring svarede, at der skulle opnås 60 point i alt på et ca. 3 års deltidsstudium. Kirsten Lund-Andersen ville gerne vide, hvem der søgte ind. Karsten Kring svarede hertil, at det typisk er jordbrugsteknologer. Man skal have en kortere videregående uddannelse og 2 års erhvervserfaring. Anlægsgartnere kan ikke optages med mindre, de har en relevant faglig baggrund. KK forespurgte herefter udvalget, om hvor sektoren mangler kvalificerende uddannelse. Carsten Damgaard svarede hertil, at fagudbuddene er for specifikke. Man burde få Facility Management med ind. Søren Gludsted bemærkede, at han selv har haft den glæde at undervise på uddannelsen og det giver en fin stemning på holdet, hvis der er en uhomogen blandet baggrund hos kursisterne. SG tilføjede, at der burde gøres noget for at få det havehistoriske med i uddannelsen. 11. Næste møde Næste møde i år er fastlagt til 22. november på Frederiksberg. Nyt møde i 2012 blev fastsat til 29. marts.

7