Statens personaleforbrug

Transkript

1 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug Udvikling og status for 2001 Økonomistyrelsen

2 Løn- og personalestatistik Statens personaleforbrug Udvikling og status for 2001 Udsendt af Økonomistyrelsen, november 2002 ISBN: Økonomistyrelsen 2002

3 Indholdsfortegnelse 3 Indholdsfortegnelse Side Indledning Statens personaleforbrug Udviklingen i personaleforbruget Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Udviklingen i over- og merarbejde Fordeling på køn og alder Det rummelige arbejdsmarked Fravær i staten Samlet fravær Fravær som følge af sygdom Fravær som følge af barns 1. sygedag Fravær som følge af barsel og adoption Sygefravær fordelt på branche Sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og personalekategori Fravær fordelt på ministerier Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau Bilag Bilag 1. Udeladte personalegrupper Bilag 2. Datakilder... 47

4 4 Signaturforklaring - angiver nul. 0 eller 0,0 angiver mindre end ½ af den anvendte enhed... angiver, at oplysninger er for usikre til at kunne angives, eller at oplysninger af diskretionshensyn ikke kan vises, eller at oplysninger ikke forefindes. Særlige bemærkninger I tabeller kan afrunding medføre, at antal hhv. procenter ikke summerer til totaler.

5 Indledning 5 Indledning Finansministeriet har siden 1997 udgivet en redegørelse med nøgletal om status for og udvikling i det statslige personaleforbrug. I publikationens første kapitel belyses udviklingen i det statslige årsværksforbrug. Opdelingen på ministerier følger Finansloven for 2001, og er foretaget på baggrund af regnskabstal, korrigeret for de forudgående års ressortomlægninger og selskabsdannelser. Dernæst belyses udviklingen i antallet af årsværk i de øverste lønrammer (37-42), køn- og aldersfordeling blandt ansatte i staten samt over- og merarbejde i procent af lønsummen. Endelig ses på antallet af personer ansat under det sociale kapitel, fordelt på køn, personalekategori og alder. I kapitel 2 vises udviklingen i sygefraværet i staten. Kapitlet belyser bl.a. udviklingen i det statslige sygefravær, sygefraværet opdelt på køn, personalekategorier, hovedgruppe samt andel af ansatte med fravær af en bestemt varighed fordelt på køn mv. I kapitel 3 vises status for 2001 for en række nøgletal om personaleforbrug, løn og fravær fordelt på hver af finanslovens hovedkonti med ti årsværk eller derover. Henvendelser om publikationen kan rettes til fuldmægtig Charlotte Baldur, Økonomistyrelsen, tlf eller bal@oes.dk.

6 6

7 Statens personaleforbrug 7 1. Statens personaleforbrug 1.1 Udvikling i personaleforbruget Statens samlede personaleforbrug bliver opgjort i årsværk. Et årsværk svarer til timers beskæftigelse pr. år, svarende til 37 timer ugentligt. Personaleforbruget for et antal år kan opgøres i faktiske tal, men et mere nuanceret billede opnås, når forbruget bliver korrigeret for henholdsvis ressortomlægninger mellem ministerierne og for selskabsdannelser. Dette kaldes aktivitetskorrigerede tal. Tallene er aktivitetskorrigerede til kontoplanen på "Forslag til Lov om tillægsbevilling for finansåret 2001". Den største ændring heri er, at de højere læreanstalter blev flyttet fra 19 til 20. Som eksempel på en aktivitetskorrektion i 2001 kan nævnes frasalget af Banestyrelsens Rådgivende Division pr. 1. juli Herved skete der et fald i Trafikministeriets årsværksforbrug. En opgørelse korrigeret for selskabsdannelser som denne vil udtage Banestyrelsens Rådgivende Division, som om den aldrig har hørt til under Trafikministeriet. Ved at foretage aktivitetskorrektion bliver det muligt at isolere ændringer i personaleforbruget, der ikke kan tilskrives ændringer som følge af ressortomlægninger eller selskabsdannelser. Figur 1.1 Statens samlede personaleforbrug, væksten på 180 årsværk fra 2000 til Undervisningsministeriet har haft en stigning i personaleforbruget på knapt 650 årsværk efter et mindre fald fra 1999 til Stigningen udgør 1,5% af det samlede årsværksforbrug. Det er primært på de højere læreanstalter, at der har været en stigning. Oplysningerne om personaleforbrug stammer fra Finansministeriets Informationssystem om Løn og Ansættelsesvilkår (ISOLA). Statens samlede personaleforbrug er næsten uændret fra 2000 til Denne tendens gør sig gældende både ved faktiske tal og aktivitetskorrigerede tal. Hvis man ser på de enkelte ministeriers personaleforbrug, fremgår det, at det største fald, i lighed med året før, har været på Forsvarsministeriets område. Forsvarsministeriets personaleforbrug er faldet med 974 årsværk, hvilket svarer til godt 3,5% af Forsvarets årsværksforbrug. Det er næsten udelukkende Forsvarskommandoen, der har oplevet et fald. Under Justitsministeriet er årsværksforbruget hos Politiet steget med ca. 400 årsværk, og i Kriminalforsorgen var

8 8 Statens personaleforbrug Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet By- og Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet I alt

9 Statens personaleforbrug 9 Tabel Statens årsværksforbrug korrigeret for ressortomlægninger og selskabsdannelser Statsministeriet Udenrigsministeriet Finansministeriet Økonomiministeriet Skatteministeriet Justitsministeriet Forsvarsministeriet Indenrigsministeriet By- og Boligministeriet Socialministeriet Sundhedsministeriet Arbejdsministeriet Forskningsministeriet Undervisningsministeriet Kulturministeriet Kirkeministeriet Miljø- og Energiministeriet Fødevareministeriet Erhvervsministeriet Trafikministeriet I alt

10 10 Statens personaleforbrug 1.2 Udviklingen i personaleforbruget i de øverste lønrammer Tabel 1.2 beskriver udviklingen i antal årsværk i de øverste lønrammer for hvert ministerium samt for staten i alt. Lønramme 37 svarer til kontorchefniveau, lønramme er afdelingschef- og direktørniveau og lønramme er departementschefniveau. Stillingerne på disse niveauer er omfattet af Finansministeriets stillingskontrol og kan derfor ikke oprettes uden Finansministeriets godkendelse. Udviklingen i antallet i de øverste lønrammer hidrører dels fra omklassificeringer og dels fra oprettelse af nye stillinger. Som del af overenskomstresultatet sker der løbende omklassificeringer, både gruppevise og individuelle. Omklassificeres en stilling fra lr. 36 til lr. 37, er der således ikke tale om et stigende antal stillinger. På Forsvarets og Justitsministeriets område er der over en årrække sket omklassificeringer af relativt store grupper. Væksten i Undervisningsministeriets tal har baggrund i en tidligere bevilget forøgelse af antallet af professorer. Fra 1997 til 2001 er der for staten i alt sket en stigning i antallet af årsværk i de øverste lønrammer. I 2000 var antallet af årsværk i lønramme på mod i år Denne stigning svarer til ca. 1,9%. De sidste par år har stigningen i de øverste lønrammer dog været lavere end tidligere. Fra 1998 til 2001 har stigningerne været på under 2% p.a., hvorimod stigningen fra 1996 til 1997 var på 3,5% og fra 1997 til 1998 på 5,6%.

11 Statens personaleforbrug 11 Tabel 1.2 Antal årsværk i lønramme med aktivitetskorrektion Lønramme Statsministeriet 6. Udenrigsministeriet 7. Finansministeriet 8. Økonomiministeriet 9. Skatteministeriet 11. Justitsministeriet 12. Forsvarsministeriet 13. Indenrigsministeriet 14. By- og Boligmin. 15. Socialministeriet I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt

12 12 Statens personaleforbrug Lønramme Sundhedsministeriet 17. Arbejdsministeriet 19. Forskningsministeriet 20. Undervisningsmin. 21. Kulturministeriet 22. Kirkeministeriet 23. Miljø- og Energimin. 24. Fødevareministeriet 26. Erhvervsministeriet 28. Trafikministeriet Staten i alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt I alt

13 Statens personaleforbrug Udviklingen i over- og merarbejde I modsætning til afsnit 1.1. og afsnit 1.2 er årsværkene for dette afsnit opgjort i faktiske tal, hvilket vil sige at tallene ikke er korrigeret for ressortomlægninger eller selskabsdannelser. I 2001 blev der i staten udbetalt 728,6 mio. kr. i forbindelse med over- og merarbejde. Dette er et fald i forhold til 2000, hvor der blev udbetalt 787,4 mio. kr. Hvis man ser på over- og merarbejde som procent af den samlede lønsum er det også et fald, da over- og merarbejde i 2001 udgjorde 1,5% af den samlede lønsum, mens det i 2000 udgjorde 1,7%. Tabel 1.3 viser forskelle i over- og merarbejde som andel af samlet lønsum for de enkelte ministerier. Statsministeriet har det største relative forbrug af overog merarbejde til trods for et fald fra 5,1% i 2000 til 3,7% i Undervisningsministeriet har også haft et stort fald fra 4,7% til 2,4%, hvilket skyldes, at de højere læreanstalter er flyttet fra Forskningsministeriet til Undervisningsministeriet i år Erhvervsskolerne tegner sig for størstedelen af over- og merarbejdet i Undervisningsministeriet, men da over- og merarbejdet har været forholdsvis lavt på de højere læreanstalter, som derudover har flere årsværk end erhvervsskolerne, vil man i forbindelse med sådan en ressortomlægning opleve et væsentligt fald, når man ser på overarbejdsbetalingens procentvise andel af lønsummen. Tabel 1.3 Over- og merarbejde i procent af lønsummen 1997 Pct Pct Pct Pct Pct. 5. Statsministeriet 3,9 4,1 4,0 5,1 3,7 6. Udenrigsministeriet 2,2 1,8 2,4 2,4 2,3 7. Finansministeriet 2,7 2,6 3,3 2,7 2,2 8. Økonomiministeriet 0,5 0,4 0,6 0,8 0,9 9. Skatteministeriet 0,7 0,6 0,6 0,7 0,4 11. Justitsministeriet 1,6 1,6 0,9 1,4 1,0 12. Forsvarsministeriet 0,5 0,5 0,5 0,7 0,8 13. Indenrigsministeriet 0,4 0,5 1,5 1,3 1,5 14. By- og Boligministeriet 1,2 1,6 1,9 2,4 1,3 15. Socialministeriet 0,6 0,6 0,6 1,0 1,4 16. Sundhedsministeriet 0,5 0,5 0,5 0,8 0,7 17. Arbejdsministeriet 1,6 0,8 1,4 1,4 1,2 19. Forskningsministeriet 0,8 0,2 0,3 0,3 0,5 20. Undervisningsministeriet 2,6 3,2 4,4 4,7 2,4 21. Kulturministeriet 0,5 0,4 0,7 0,7 0,6 22. Kirkeministeriet 1,4 0,6 1,0 0,9 0,6 23. Miljø- og Energiministeriet 0,9 0,9 1,4 1,5 0,9 24. Fødevareministeriet 1,2 1,3 1,3 1,1 1,4 26. Erhvervsministeriet 1,9 1,3 2,7 2,7 2,6 28. Trafikministeriet 2,3 2,6 2,6 2,6 3,0 I alt 1,6 1,4 1,6 1,7 1,5

14 14 Statens personaleforbrug 1.4 Fordeling på køn og alder Tabel 1.4 viser den procentvise kønsfordeling på bevillingslønrammer. I 2001 var 39 % af de statsansatte kvinder, og det ses hvorledes der gennem de seneste år har været en gradvis vækst i denne andel, således at der procentvis bliver flere kvinder i staten. Fordelt på lønrammer viser der sig dog at være en sammenhæng mellem en persons køn og bevillingslønrammen. Der er flere mænd i de højere bevillingslønrammer end i staten som helhed. Som nævnt udgør andelen af kvinder i staten samlet 39%, mens den i bevillingslønrammerne er 16%. Tendensen er altså at jo højere bevillingslønramme, desto lavere er andelen af kvinder. Figur viser fordelingen af statsansatte på alder og køn for de enkelte ministerier og for staten som helhed. Eksempelvis er der en overvægt af mænd i Forsvars- og Justitsministeriet, hvorimod der er en overvægt af kvinder i Socialministeriet. Enkelte ministerier har en stor andel af unge, eksempelvis Stats- og Finansministeriet, mens Arbejdsministeriet er et eksempel på et ministerium med en overvægt af personer over 40 år. Figur 1.4 Procentvis kønsfordeling på bevillingslønramme opgjort i årsværk, 2000/01 Tabel 1.4 Procentvis kønsfordeling på bevillingslønramme opgjort i årsværk. Bevillingslønramme Køn 1996/ / / / /01 < I alt Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder Mænd Kvinder

15 Statens personaleforbrug 15 Figur 1.4 Procentvis fordeling på køn og alder pr. ministerium Statsministeriet Indenrigsministeriet Kulturministeriet Udenrigsministeriet By- og Boligministeriet Kirkeministeriet Finansministeriet Socialministeriet Miljø- og Energiministeriet Økonomiministeriet Sundhedsministeriet Fødevareministeriet Skatteministeriet Arbejdsministeriet Erhvervsministeriet Justitsministeriet Forskningsministeriet Trafikministeriet Forsvarsministeriet Undervisningsministeriet Staten i alt

16 16 Statens personaleforbrug 1.5 Det rummelige arbejdsmarked Sigtet med det rummelige arbejdsmarked er, at staten skal tilbyde beskæftigelse til personer med nedsat arbejdsevne, fx førtidspensionister og personer med længerevarende ledighed. Det rummelige arbejdsmarked består af forskellige ordninger, som skal gøre det lettere for personer fra målgruppen at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I tabel 1.5 vises statens samlede beskæftigelse på det rummelige arbejdsmarked, samt en opdeling på ministerier. Staten har personer ansat under det sociale kapitel i november Dette svarer til en stigning på 48% i forhold til november 2000, hvor der var ansat under det sociale kapitel. Ansatte under socialt kapitel udgør ca. 2,3% af det samlede antal årsværk i staten i Fleksjobordningen er den mest benyttede ordning. Her var personer ansat i november 2001, hvilket er en stigning på 107% fra året før. Som i år 2000 er de fleste personer på fleksjobordningen ansat som kontormedarbejdere, men af tabel fremgår det, personer ansat i kategorien 'øvrige' nu er steget til 36,8%. Det er stadig i kategorien 'kontorpersonale', at langt de fleste kvinder på ordningen findes, idet 63,3% af de kvindelige ansatte i fleksjobordningen falder under denne kategori. For mændenes vedkommende, er lidt over halvdelen beskæftiget indenfor kategorien 'øvrige'. Tabel viser, at hovedparten af de ansatte i fleksjob er mellem 40 og 59 år. Fordelt på køn fremgår det, at der er næsten lige mange kvinder ansat i fleksjob i alderen år som år, mens mændene hovedsageligt findes i aldersgruppen år.

17 Statens personaleforbrug 17 Tabel 1.5 Antal ansatte på socialt kapitel på de enkelte ministerområder, november 2001 Puljejob Servicejob Revalidering Fleksjob Skånejob Lokal aftale om job på særlige vilkår Jobtræning Øvrige I alt Samlet antal årsværk Ansatte under socialt kapitel i pct. af samlet antal ansatte 5. Statsministeriet ,8 6. Udenrigsministeriet ,0 7. Finansministeriet ,1 8. Økonomiministeriet ,4 9. Skatteministeriet ,6 11. Justitsministeriet ,4 12. Forsvarsministeriet ,7 13. Indenrigsministeriet ,0 14. By- og Boligministeriet ,3 15. Socialministeriet ,0 16. Sundhedsministeriet ,6 17. Arbejdsministeriet ,1 19. Forskningsministeriet ,6 20. Undervisningsministeriet ,2 21. Kulturministeriet ,2 22. Kirkeministeriet ,0 23. Miljø- og Energimin ,8 24. Fødevareministeriet ,0 26. Erhvervsministeriet ,0 28. Trafikministeriet ,8 I alt ,3

18 18 Statens personaleforbrug Tabel Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og personalekategori, 2001 Personalekategori Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Akademisk personale 6,5 3,9 5,1 83 Kontorpersonale 19,5 63,3 43,4 709 Rengørings- og Køkkenpersonale 0,7 6,3 3,7 61 Faglærte arbejdere 3,9 0,0 1,8 29 Ikke-faglærte arbejdere 19,1 1,0 9,2 150 Øvrige 50,4 25,4 36,8 600 I alt 100,0 100,0 100, Tabel Ansatte på fleksjob procentvis fordelt på køn og alder, 2001 Alder Antal ansatte Mænd Kvinder I alt Antal personer Under 30 år 4,3 5,4 4, år 15,1 22,9 19, år 29,7 36,9 33, år 44,3 33,4 38,4 626 Over 59 år 6,5 1,5 3,7 61 I alt 100,0 100,0 100,

19 Fravær i staten Fravær i staten Det gennemsnitlige sygefravær i staten er 7,6 dage pr. ansat, hvilket er en lille stigning i forhold til 2000, hvor tallet var 7,4. Kvinderne tegner sig fortsat for den største del af sygefraværet, ligesom sygefraværet stiger, jo ældre man bliver. Der er store variationer i sygefraværet fra branche til branche og fra ministerium til ministerium. der har været ansat i to kvartaler, tæller med som 0,5 ansat, og personer, der har været ansat i 3 og 4 kvartaler, tæller med som henholdsvis 0,75 og 1 ansat. Sygefraværet er opgjort inkl. arbejdsskade, herudover skelnes mellem fravær som følge af barns 1. sygedag, barsel, adoption samt særlige feriefridage. Økonomistyrelsens fraværsstatistik er udarbejdet for de områder, som får anvist løn via Statens Centrale Lønsystem, dvs. alle større institutioner i staten, herunder Rigspolitiet, Forsvaret, DSB og Banestyrelsen. Både heltids- og deltidsansatte indgår i fraværsstatistikken. Statistikken er baseret på tal fra årene 1997 til 2001 fra Finansministeriets Informationssystem om Løn og Ansættelsesvilkår (ISOLA). Personalegrupper, der ikke kan betegnes som ansatte i traditionel forstand, medtages ikke i statistikken. Det drejer sig fx om visse timelønnede, ph.d. studerende og værnepligtige (se bilag 1). Metode Sygefraværet opgøres med udgangspunkt i fravær opgjort som generelle arbejdsdage uanset arbejdsdagens længde i timer for den enkelte lønmodtager. Arbejdsdage er defineret som ugens fem første dage, dvs. fravær på lørdage samt søn- og helligdage medtages ikke. Der er ved opgørelsen af antal fraværsdage ikke taget højde for, om der fx ved arbejdstidsfordeling har været planlagte fridage i fraværsperioden. Planlagte fridage vil i statistikken optræde som fraværsdage. Antal ansatte opgøres som antal personer i ansættelse den sidste dag i hvert kvartal. Antal ansatte på årsbasis udregnes efter, hvor mange kvartaler hver person har været ansat. Hvis en person kun har været ansat et kvartal, vil vedkommende kun tælle med som 0,25 ansat. Personer,

20 20 Fravær i staten 2.1 Samlet fravær Figur viser udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage fordelt på mænd og kvinder. Figuren illustrerer, at kvinderne tegner sig for størstedelen af sygefraværsdagene. I 2001 havde de kvindelige ansatte i staten i gennemsnit 8,9 fraværsdage på grund af sygdom inklusiv arbejdsskade, mens mændene havde 6,6. For begge køn er der tale om en lille stigning i forhold til år Hvis sygefraværet inklusiv barns 1. sygedag samt barsel og adoption inddrages, øges forskellen mellem mænd og kvinders fravær. Hvor forskellen mellem egen sygdom inkl. arbejdsskade er på 2,3 fraværsdage, stiger tallet til 5,5, hvis man inddrager barns 1. sygedag samt fravær på grund af barsel og adoption. Dette betyder, at statsansatte kvinder i 2001 gennemsnitligt havde 5,5 flere fraværsdage end deres mandlige kolleger. Denne forskel illustrerer, at det oftere er kvinder, der holder barns 1. sygedag, samt at kvinder holder den største del af barselsorloven. Figur Udviklingen i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage inkl. arbejdsskade for mænd og kvinder, Figur Mænd og kvinders fravær inkl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption, 2001

21 Fravær i staten 21 Tabel 2.1 Samlet fravær opdelt på sygefravær incl. arbejdsskade, barns 1. sygedag, barsel og adoption År Gns. antal dage pr. ansat Mænd Sygefravær 7,2 6,9 6,5 6,5 6,6 + barns 1. sygedag 7,4 7,2 6,8 6,8 7,0 + barsel og adoption 7,7 7,5 7,1 7,2 7,3 Kvinder Sygefravær 9,1 8,8 8,6 8,7 8,9 + barns 1. sygedag 9,6 9,3 9,2 9,3 9,5 + barsel og adoption 12,9 12,5 12,4 12,6 12,8 I alt Sygefravær 7,9 7,6 7,4 7,4 7,6 + barns 1. sygedag 8,3 8,0 7,7 7,8 8,0 + barsel og adoption 9,7 9,4 9,3 9,4 9,6

22 22 Fravær i staten 2.2 Fravær som følge af sygdom Udviklingen i sygefravær inkl. arbejdsskade var i årene 1997 til 1999 svagt faldende og stagnerede i år I år 2001 ses en svag stigning fra 7,4 til 7,6 dages sygefravær, hvilket er samme niveau som i Figur 2.2 Udvikling i gennemsnitligt antal fraværsdage pr. ansat, Tabel 2.2 Sygefravær incl. arbejdsskade År Antal ansatte Antal fraværdage Gns. fraværsdage pr. ansat , , , , ,6

23 Fravær i staten Fravær som følge af barns 1. sygedag Tabel 2.3 viser fraværsdage som følge af barns første sygedag fordelt på køn. I gennemsnit var kvinderne i 2001 fraværende 0,6 dage på grund af barns første sygedag, hvor mændenes fravær lå på 0,3. Mændenes fravær som følge af barns første sygedag var i afrundede tal uændret fra 2000, mens kvindernes andel steg med 0,1 dag. Fravær som følge af barns første sygedag var i dage fordelt på ansatte, hvilket svarer til 0,4 fraværsdag pr. ansat. Tabel 2.3 Fraværsdage som følge af barns 1. sygedag Mænd Kvinder I alt År Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte Dage pr. ansat Antal dage Antal ansatte , , , , , , , , , , , , , , ,

24 24 Fravær i staten 2.4 Fravær som følge af barsel og adoption Tallene i tabel 2.4 viser, at der er sket et fald i antallet af mænd, der har haft fravær som følge af barsel og adoption. I år 2000 havde 2,6% af de mandlige ansatte fravær i forbindelse med barsel. Denne andel faldt til 2,4% i 2001 (1.940 personer af ansatte). For kvindernes vedkommende er der sket en svag stigning i antallet, der har haft fravær som følge af barsel, men da det samlede antal kvindelige ansatte også er steget, er den procentvise andel relativt uændret. Tabel 2.4 Antal personer med fravær som følge af barsel og adoption År Mænd Kvinder Barsel Adoption Ansatte Barsel Adoption Ansatte

25 Fravær i staten Sygefravær fordelt på fraværsperiodens varighed Figur 2.5 Sygefravær inkl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodens varighed, 2001 Afsnit 2.5 viser den procentvise varighed af sygefraværet opdelt i perioder. Ca. 60,7% af de statsansattes sygefravær har en varighed på 10 dage eller derunder. Som det fremgår af tabel 2.5 og figur 2.5 er mønstret for sygefravær relativt ens på tværs af kønnene om end der er en lille tendens til at kvindernes sygefravær falder i kortere perioder end mændenes. Mønstret i sygefraværet holder sig relativt konstant henover perioden. Tabel 2.5 Sygefraværsdagene inkl. arbejdsskade fordelt på fraværsperiodernes varighed i pct. År 1 dag 2-3 dage 4-10 dage Pct dage dage > 120 dage I alt Mænd ,8 24,0 32,0 14,0 13,6 7,7 100, ,6 23,6 30,6 13,8 13,2 10,2 100, ,8 24,2 30,0 12,7 13,5 10,7 100, ,1 22,9 27,3 12,7 15,1 12,9 100, ,3 22,9 26,7 12,2 14,4 14,5 100,0 Kvinder ,3 25,9 28,2 13,1 14,1 7,4 100, ,2 25,9 26,8 12,7 14,8 8,6 100, ,3 25,7 27,3 12,2 14,5 9,0 100, ,8 25,0 25,1 12,8 15,5 9,8 100, ,8 24,9 25,6 12,3 15,8 9,6 100,0 I alt ,0 24,9 30,2 13,6 13,8 7,5 100, ,8 24,7 28,9 13,3 14,0 9,4 100, ,0 24,9 28,7 12,5 14,0 9,9 100, ,5 23,9 26,2 12,7 15,3 11,4 100, ,6 23,9 26,2 12,2 15,1 12,0 100,0

26 26 Fravær i staten 2.6 Sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Figur 2.6 Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn, 2001 Afsnit 2.6 viser hvor stor en andel af de ansatte, der har haft sygefravær i bestemte perioder. Eksempelvis har 47,4% af alle mændene oplevet sygdom med en varighed på 1-3 dage i Som det fremgår af figur 2.6 er den væsentligste forskel, at 61,6% af kvinderne har oplevet sygdom på 1-3 dage. Mønstret i sygefraværet har holdt sig relativt konstant de seneste år. Tabel 2.6 Andel af ansatte med sygefravær af en bestemt varighed fordelt på køn Pct Mænd 1-3 dage 47,4 47,9 47,2 47,2 47, dage 22,3 21,6 21,6 20,0 20, dage 3,7 3,8 3,4 3,4 3, dage 1,2 1,2 1,2 1,3 1,3 > 120 dage 0,1 0,4 0,8 1,1 0,6 Kvinder 1-3 dage 62,2 61,6 60,8 61,3 61, dage 27,2 25,8 26,4 24,8 25, dage 4,6 4,7 4,4 4,5 4, dage 1,7 1,9 1,8 1,9 1,9 > 120 dage 0,4 0,9 1,3 1,9 1,1 I alt 1-3 dage 53,0 53,2 52,7 53,0 53, dage 24,2 23,2 23,5 22,0 22, dage 4,1 4,1 3,8 3,9 3, dage 1,4 1,5 1,4 1,5 1,6 > 120 dage 0,1 0,3 0,5 0,8 0,5

27 Fravær i staten Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Tendensen er, at sygefraværet stiger med alderen, om end der er et fald for personer over 59 år i forhold til personer i aldersgruppen år. Denne tendens har gjort sig gældende de seneste år og eksisterer på tværs af kønnene. Som det også er fremgået af tidligere afsnit har kvinder generelt et højere sygefravær end mænd, selv om kvinder i aldersgruppen under 20 år har et sygefravær på niveau med mænd i tilsvarende aldersgruppe. Tabel 2.7 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og alder Alder Gennemsnitligt antal dage pr. ansat Mænd Under 20 år 3,3 2,9 2,0 2,0 2, år 5,9 5,6 5,3 5,1 5, år 6,8 6,5 6,0 6,0 6, år 7,1 7,0 6,5 6,5 6, år 8,4 8,0 7,5 7,6 7,6 Over 59 år 7,5 7,4 7,3 7,5 7,1 I alt 7,2 6,9 6,5 6,5 6,6 Kvinder Under 20 år 5,0 3,5 2,7 2,2 2, år 7,8 7,6 7,6 7,3 7, år 9,8 9,5 9,2 9,1 9, år 8,8 8,4 8,4 8,8 8, år 9,8 9,3 9,2 9,2 9,2 Over 59 år 8,6 8,4 8,3 8,8 8,5 I alt 9,1 8,8 8,6 8,7 8,9 I alt Under 20 år 4,2 3,2 2,3 2,1 2, år 6,7 6,5 6,3 6,1 6, år 8,0 7,8 7,4 7,4 7, år 7,7 7,5 7,3 7,4 7, år 8,9 8,5 8,1 8,2 8,2 Over 59 år 7,9 7,7 7,6 7,9 7,6 I alt 7,9 7,6 7,4 7,4 7,6

28 28 Fravær i staten 2.8 Sygefravær pr. ansat fordelt på køn og personalekategori Der er en klar sammenhæng mellem personalekategori og sygefravær, og denne sammenhæng påvirkes for visse personalekategorier af kønnet. Eksempelvis er det udtalt, at kvindeligt rengørings- og køkkenpersonale har markant højere sygefravær end såvel deres mandlige kolleger, som kvindeligt ansatte som helhed. Derudover har akademisk personale det laveste sygefravær, hvilket gør sig gældende for både mænd og kvinder. Dette er forskelligt fra år 2000, hvor kvinder i alle personalekategorier havde højere sygefravær end deres mandlige kolleger. Figur 2.8 Sygefravær inkl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori, 2001 Generelt har kvinder et højere sygefravær end mænd, om end kvindeligt faglærte og ufaglærte arbejdere har et lavere sygefravær end deres mandlige kolleger.

29 Fravær i staten 29 Tabel 2.8 Sygefravær incl. arbejdsskade pr. ansat fordelt efter køn og personalekategori Personalekategori Gennemsnitligt antal dage pr. ansat Mænd Akademisk personale 3,2 3,2 3,3 3,4 3,4 Kontorpersonale 6,5 6,0 5,9 5,9 6,0 Rengørings- og køkkenpersonale 6,7 6,2 6,6 6,0 5,9 Faglærte arbejdere 7,7 7,0 7,3 7,7 6,8 Ikke-faglærte arbejdere 7,6 7,7 7,2 7,2 7,4 Øvrige 8,2 7,9 7,4 7,5 7,7 I alt 7,2 6,9 6,5 6,5 6,6 Kvinder Akademisk personale 5,5 5,3 5,4 5,7 5,7 Kontorpersonale 9,4 9,3 9,3 9,2 9,7 Rengørings- og køkkenpersonale 12,3 11,4 11,7 12,6 11,5 Faglærte arbejdere 6,1 8,6 6,4 8,1 6,2 Ikke-faglærte arbejdere 4,7 5,6 4,1 7,9 6,1 Øvrige 9,7 9,4 9,1 9,1 9,3 I alt 9,1 8,8 8,6 8,7 8,9 I alt Akademisk personale 4,0 4,0 4,1 4,3 4,3 Kontorpersonale 8,9 8,7 8,6 8,6 9,0 Rengørings- og køkkenpersonale 11,6 10,8 11,1 11,8 10,9 Faglærte arbejdere 7,6 7,0 7,2 7,7 6,8 Ikke-faglærte arbejdere 7,3 7,5 6,8 7,3 7,3 Øvrige 8,5 8,3 7,8 7,9 8,1 I alt 7,9 7,6 7,4 7,4 7,6

30 30 Fravær i staten 2.9 Fravær fordelt på ministerier Figur 2.9 viser, at Sundhedsministeriet har det højeste sygefravær med over 10 dage pr. ansat, efterfulgt af Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. I Sundhedsministeriet er det især Statens Serum Institut og Det Etiske Råd, der tegner sig for fraværet. Indenfor Justitsministeriet er det specielt Kriminalforsorgen, der trækker det gennemsnitlige fravær op. Statsministeriet og Udenrigsministeriet har det laveste sygefravær med henholdsvis 5 og 5,7 sygefraværsdage pr. ansat. Statsministeriets sygefravær er dermed faldet fra 8 dage i 2000 til 5 dage i By- og Boligministeriet har oplevet et fald fra 12 dage i 1999 og 10,7 dage i 2000 til 8,3 dage i 2001 på grund af privatisering af visse områder. Figur 2.9 Sygefravær opgjort pr. ministerium, 2000

31 Fravær i staten 31 Tabel 2.9 Fraværstyper opgjort pr. ministerium Ministerium Sygefravær 2000 Gennemsnitligt antal dage Sygefravær 2001 Barns 1. sygedag 2001 Særlige feriefridage 2001 Antal perioder Barselsorlov 2001 Adoption 2001 Ansatte Statsministeriet 8,0 5,0 0,5 1, Udenrigsministeriet 5,2 5,7 0,3 0, Finansministeriet 7,7 7,8 0,8 1, Økonomiministeriet 7,5 7,5 0,9 1, Skatteministeriet 7,2 8,1 0,7 1, Justitsministeriet 9,3 9,9 0,5 0, Forsvarsministeriet 8,8 9,1 0,4 0, Indenrigsministeriet 7,2 6,7 0,5 0, By- og Boligministeriet 10,7 8,3 0,7 0, Socialministeriet 6,5 6,6 0,5 0, Sundhedsministeriet 9,1 10,3 0,7 0, Arbejdsministeriet 7,8 7,9 0,6 1, Forskningsministeriet 4,9 6,0 0,6 0, Undervisningsministeriet 6,0 5,4 0,3 0, Kulturministeriet 6,4 6,7 0,3 0, Kirkeministeriet 9,8 8,7 0,3 1, Miljø- og Energimin. 6,1 5,7 0,7 0, Fødevareministeriet 7,9 8,0 0,7 1, Erhvervsministeriet 7,5 7,8 0,6 0, Trafikministeriet 9,0 8,7 0,5 0, Staten i alt 7,4 7,6 0,4 0,

32 32 Fravær i staten 2.10 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier Afsnit 2.10 viser, hvor stor en andel af de statsligt ansatte, som ikke har haft fravær. Der er forskel mellem de enkelte ministerier. Undervisningsministeriet har den største andel af ansatte uden fravær med 50,9% af de ansatte. Derimod har Statsministeriet, der gennemsnitligt har det laveste sygefravær af ministerierne (jf. afsnit 2.9), også den laveste andel af ansatte uden fravær. Kun 25,7% af de ansatte er uden fravær. Tabel 2.10 Ansatte uden fravær fordelt på ministerier, 2001 Ministerium Procent uden fravær Mænd Kvinder I alt 5 Statsministeriet 35,6 20,6 25,7 6 Udenrigsministeriet 55,5 33,6 45,5 7 Finansministeriet 38,3 23,8 29,8 8 Økonomiministeriet 33,2 20,7 27,0 9 Skatteministeriet 36,3 20,1 26,4 11 Justitsministeriet 31,3 23,9 28,6 12 Forsvarsministeriet 41,9 26,0 38,9 13 Indenrigsministeriet 49,6 37,2 42,2 14 By- og Boligministeriet 32,6 22,2 27,8 15 Socialministeriet 48,3 45,8 46,6 16 Sundhedsministeriet 35,6 23,4 27,2 17 Arbejdsministeriet 44,0 25,1 33,5 19 Forskningsministeriet 42,4 27,2 36,0 20 Undervisningsministeriet 59,2 42,3 50,9 21 Kulturministeriet 50,8 37,6 44,4 22 Kirkeministeriet 51,9 18,6 34,5 23 Miljø- og Energiministeriet 42,4 20,5 32,3 24 Fødevareministeriet 42,7 22,6 32,2 26 Erhvervsministeriet 44,0 23,6 33,9 28 Trafikministeriet 35,3 21,5 31,6 Staten i alt 44,8 32,2 39,6

33 Udvalgte nøgletal Udvalgte nøgletal på hovedkontoniveau I dette afsnit præsenteres udvalgte nøgletal om personaleforbrug, løn, personaleomsætning og fravær for hovedkonti med mindst ti årsværk. Formålet med dette afsnit er at give statens virksomheder mulighed for at benchmarke sig i forhold til de andre dele af staten, som man finder det mest relevant at sammenligne sig med. Har man brug for benchmarking på lønområdet, hvilket er uden for rammerne af denne publikation, henvises til Økonomistyrelsens forhandlingsdatabase på Oplysninger om løn og personaleforbrug er beregnet med udgangspunkt i antal årsværk, mens oplysninger om fravær er baseret på antal ansatte. Andelen af chefer viser, hvor stor en del af årsværksforbruget, der anvendes til ansatte i lønramme Gennemsnitslønnen er opgjort som bruttoløn, dvs. inkl. pensionsbidrag, både til tjenestemænd og overenskomstansatte samt over-/merarbejde. Over-/merarbejde er opgjort i procent af den samlede lønsum. Personaleomsætningen opgøres som de afgåede medarbejderes procentvise andel af det gennemsnitlige antal ansatte i perioden 1. juni 2000 til 1. juni Kun ansatte med en fast periodeløn indgår i opgørelsen af personaleomsætningen. Sygefravær ekskl. langtidsfravær er defineret som sygdomsperioder med en varighed på indtil 30 arbejdsdage. Andelen af ansatte uden fravær er opgjort i pct. af antal ansatte i alt. Antal ansatte på socialt kapitel er opgjort i 4. kvartal Oplysningerne stammer fra Finansministeriets Informationssystem om Løn og Ansættelsesvilkar (ISOLA).

34 34 Udvalgte nøgletal Tabel 3. Statusoplysninger for 2001 for hovedkonti med mere end 10 ansatte Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Departementet 78 15, Rigsombudet i Grønland 11 18, Rigsombudet på Færøerne 12 8, Udenrigstjenesten , Departementet , Økonomistyrelsen 256 5, Finansstyrelsen 250 4, Personalestyrelsen 101 9, Sckk 20 0, Departementet 79 16, Det Økonomiske Råd 19 16, Finanstilsynet 166 9, Danmarks Statistik 613 4, Departementet , Landsskatteretten 88 13, Told og Skat , Departementet 194 9, Civilretsdir. 80 6, Erstatningsnævnet 10 0, Datatilsynet 30 6, Politiet og Anklagemyndigheden m.v , Direktoratet 180 6, Kriminalforsorgen , Domstolsstyrelsen 92 6, Retterne , Procesbevillingsnævn 13 7, Departementet 170 9, Forsv. Regnsk. Sekr. 36 2, Forsv. Internerev. 16 5, Forsvarskommandoen , Hjemmeværnet 931 2, Forsv. Bygningstj , Forsv. Oplysningstj. 38 2, Farvandsvæsenet 364 1, Særstatusområder 20 0, Departementet 246 9, Cpr-administrationen 20 4, Militærnægteradm. 14 2, Udlændingestyrelsen 362 4, Statsamterne 748 6,

35 Udvalgte nøgletal 35 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 4, ,8 6,2 5,4 5,4 22,5 4 2, ,2 6,2 5,5 5,5 22, ,0 3,1 2,9 2,9 43,9... 2, ,4 8,4 5,7 4,1 45,3 15 3, ,9 7,5 4,0 2,7 40,2 2 2, ,7 12,2 8,2 5,0 29,7 6 0, ,1 9,6 8,4 7,8 23,0 5 2, ,4 14,4 11,7 6,9 26,6 4 1, ,0 2,6 2,2 2,2 68,6... 2, ,0 5,6 3,3 2,9 49,2 1 0, ,8 1,6 1,0 1,0 50,0... 0, ,0 7,1 5,5 5,5 24,8 4 0, ,9 10,4 8,6 7,3 24,5 16 2, ,7 3,7 3,7 3,3 44,3 3 0, ,2 3,8 4,3 4,3 31,0 4 0, ,4 9,5 8,3 6,0 25, , ,5 10,6 7,9 5,6 33,6 4 0, ,7 8,2 7,4 5,0 17,9... 0, ,2 5,2 5,2 13,9... 3, ,0 15,3 12,4 10,3 16,9... 1, ,4 11,8 9,2 6,0 27, , ,3 11,1 9,3 6,1 27,1 7 1, ,1 14,8 13,8 6,8 27,5 93 2, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0 3 0, ,8 8,5 7,7 5,3 33,7 90 1, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 2, ,1 8,6 6,4 4,2 31,2 2 0, ,1 19,2 15,6 12,4 12,9 1 0, ,6 7,8 12,6 5,9 23,1... 0, ,3 12,7 9,0 5,0 38, , ,4 11,1 8,2 4,7 38,3 37 0, ,4 16,5 9,3 6,0 29,0 12 1, ,6 12,1 8,0 6,1 36,9 1 0, ,5 14,1 16,1 1,9 64,1 8 0, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0 1 2, ,7 5,3 5,1 3,5 38,3 2 0, ,6 4,4 5,1 5,1 31,4... 0, ,4 5,4 4,3 4,4 35,9... 1, ,7 11,6 9,9 7,3 18,6 7 0, ,2 7,9 7,2 5,2 33,2 45

36 36 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Redningsberedskabet 778 3, Beredskabsforbundet 19 4, Dansk Røde Kors , Departementet 198 8, Elektricitetsrådet 50 2, Danmarks Gasmateriel 21 4, Kort- og Matrikelst , Slots- og Ejend.st , Slotte og Haver 210 1, St. Byggeforskn. Ins , Departementet 207 7, Densocialeankestyr 224 5, Den Soc. Sikrstyrelse 205 5, Arbejdsskadestyrelse 284 6, Socialforskningsinst 182 3, Formidlingscentre 82 0, Friv. Socialt Arb. 14 0, Soc. Arb. M/k. Prosti 10 0, Statens Øjenklinik 20 15, Ligebeh. Hancicappede 13 7, Cen. For Små Hand. Grp 15 0, Døvefilm Video 16 0, John F. Kennedy Inst 61 4, Kofoeds Skole 88 1, Departementet 157 8, Sundhedsstyrelsen 227 5, Lægemiddelstyrelsen 244 4, Patientklagenævn 40 5, Patientskadeankenævn 14 7, Embedslægerne m.v , Inst. F. Folkesundhed 51 3, St. Seruminstitut , Departementet 193 7, Arb.mark. Ankenævn 29 10, Arbejdstilsynet 683 4, Arbejdsmiljøinstitut 163 5, Arbm. Rådets Serv. Cen , Dir. F. Arbejdsl. For 173 9, Arbejdsmarkedsstyr , Rådet F. Udd.og Erhv. 34 0,

37 Udvalgte nøgletal 37 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 0, ,7 9,2 7,1 4,9 34,5 50 0, ,0 4,7 3,7 3,7 32,6 2 1, ,0 7,0 6,1 6,0 52,0 44 3, ,1 6,7 6,8 5,7 24,6 10 1, ,9 5,0 4,4 4,4 38,9... 0, ,5 12,4 10,0 5,5 19,0... 0, ,7 9,7 8,6 6,8 26,7 15 1, ,0 12,0 9,2 7,6 22,9 3 2, ,4 9,4 10,7 6,6 33,4 9 0, ,5 8,2 5,6 4,7 29,6 2 2, ,6 8,0 6,9 6,4 22,5 12 2, ,0 12,2 10,3 5,3 33,6 10 1, ,4 15,8 14,1 8,5 18,0 15 1, ,8 9,6 8,8 7,4 21,3 14 0, ,4 1,5 1,4 1,2 85,6 5 1, ,0 4,5 4,9 4,9 42,0 6 1, ,4 8,8 9,5 9,5 9,3 3 0, ,3 7,6 5,6 5,6 16,7... 0, ,0 4,5 4,6 4,6 11, ,1 5,3 4,4 4,4 17,6... 0, ,1 1,8 4,2 4,2 50,0... 2, ,5 5,4 4,9 4,9 39,4... 0, ,1 10,4 9,8 6,2 26,2 1 0, ,6 10,7 11,7 6,6 28,3 7 1, ,8 8,2 6,9 5,9 21,2 2 0, ,2 11,6 10,2 5,4 31,9 3 1, ,2 10,1 8,4 6,0 26,5 2 0, ,4 6,4 5,9 4,6 56,5 3 0, ,0 6,0 4,8 4,8 41,7... 0, ,1 8,0 5,7 1,9 52,8 2 0, ,9 9,1 6,6 3,3 40,9 1 0, ,9 12,6 12,1 8,1 22,5 19 3, ,6 6,1 5,2 4,5 36,4 5 0, ,3 6,1 6,4 5,6 22,0... 0, ,6 8,9 7,8 5,7 24,5 22 0, ,0 9,7 8,5 6,7 26, ,7 8,6 7,7 7,7 16,0... 1, ,8 9,0 8,2 7,4 20,5 5 2, ,0 9,6 7,7 6,4 25,3 4 0, ,6 4,7 6,5 6,6 26,9 4

38 38 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Tilskud til Amu-cen , Tilskud til Amu-cen. 29 0, Træningssk. i Storkbh 118 0, Den Statsl. Arb. Form , Departementet 148 8, It-højskolen 102 1, Forskningsstyrelsen 86 4, Forsk. Cent. Risø 772 1, Rumforskningsinstit. 49 2, Dansk Polarcenter 29 2, Center For Sprogteknolo. 24 4, Center For Menneskerett. 80 1, Freds-/konfliktforsk 19 6, Center For It-forsk. 11 9, Analyseins. F. Forskn 22 4, Telestyrelsen 161 5, Statens Information 71 1, D. Adm. Bibliotek 10 0, Undervisnsmin. Dept , Su-styrelsen 150 4, Byggedirektoratet 51 6, Afh. af Folkesk. Afs. P 48 0, St. Pæd. Forsøg. Ta 30 3, Erhvervsuddannelser , Hf-kurser Ved Sem. 20 0, Sorø Akademis Skole 74 1, Tilskud til Videregå , Studenterrådgivning 29 0, Pædagogseminarier 87 2, Ingeniørhøjskoler 721 1, Handelshøjskoleafd. 17 4, Journalisthøjskolen 128 4, Ergo-/fys. Skoler 253 0, Dk Jordemoderskole 37 1, De Sociale Højskoler 266 1, Kbh. Universitet , Århus Universitet , Syddansk Universitet , Roskilde Universitet 811 5, Aalborg Universitet ,

39 Udvalgte nøgletal 39 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 1, ,4 7,4 5,7 3,6 53,5 72 4, , ,6 6,0 4,5 4,5 28,9 1 0, ,6 11,9 10,5 8,0 19, , ,3 6,6 5,1 4,7 35,7 1 0, ,9 3,0 1,8 1,7 67,6... 0, ,6 6,9 5,3 5,2 38,0 2 0, ,0 9,1 7,0 7,0 29,9 8 0, ,2 6,9 5,5 5,5 32,0 2 0, ,4 4,4 4,4 4,4 45,5 3 0, ,2 7,3 6,7 4,9 25,6... 0, ,6 4,9 3,6 1,9 58,6 2 0, ,5 9,8 5,2 4,1 50,7 1 0, ,0 0,6 0,3 0,3 86,7... 0, ,6 1,0 0,8 0,8 82,0... 0, ,4 12,9 9,0 7,7 15,0 4 1, ,5 3,6 2,8 2,8 46,9 1 0, ,6 6,8 5,0 5,0 25,0... 3, ,8 11,5 9,5 6,0 36,2 19 0, ,1 10,5 9,8 8,7 16,2 2 1, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0 2 0, , ,1 1,0 3,1 1,4 72,2 1 5, ,5 7,8 6,5 3,9 43, , ,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 2, ,2 11,2 9,2 5,6 30,2 3 1, ,4 4,9 4,3 3,2 50, , ,1 5,6 5,6 5,6 11,3... 3, ,7 38,0 17,5 17,5 27,3 9 1, ,5 7,3 4,8 2,9 55,0 11 0, ,5 4,0 2,0 2,0 71,4... 0, ,5 7,8 5,1 3,3 55,6 9 0, ,5 7,3 6,2 1,9 53,3 3 0, ,5 3,5 3,5 42,3 1 1, ,2 9,3 9,3 6,4 28,4 19 0, ,1 9,3 6,8 4,7 47,7 78 0, ,8 2,7 1,8 1,4 76,7 44 0, ,0 4,8 3,9 2,3 62,5 50 0, ,1 8,0 5,5 3,6 55,0 17 0, ,9 5,3 3,4 1,9 69,1 32

40 40 Udvalgte nøgletal Hovedkonto Årsværk Andel af chefer Gennemsnitsløn Antal Pct. Kr Handelshøjskolen Kbh , Handelshøjsk. Århus 504 6, Dk Tekniske Univers , Farmaceutisk Højsk , Kgl. Vet./landbo. Sk , Forskerudd. Rådet 203 0, Sløjdlærerskoler Mv. 14 0, Sygeplejerskehøjskol 45 2, Dpu 696 2, Danmarks Evaluerings 45 6, Uni-c 243 6, Europaskolerne 31 6, Ejendomsadm. 42 8, Departementet 121 9, Medie & Tilskudssekr 18 3, Kunstsekretariatet 54 1, Udstil. Byg. Charlott. 11 0, Kgl. Teater og Kapel 833 0, Det Danske Filminst , Biblioteksstyrelsen 47 4, Det Kgl. Bibliotek 364 1, Universitet. Bib. Ii 97 1, Statsbib. og St. Avis , Dks Blinde Bibliotek 85 1, Kunstakademiet 22 0, Statens Arkiver 293 2, Dansk Folkemindesam. 14 0, Dansk Sprognævn 12 0, Rigsantikvarembedet 11 62, Nationalmuseet 533 0, Tøjhusmuseet 24 4, Dk Landbrugsmuseum 25 0, Jagt-/skovbrugsmus. 14 0, St. Museum For Kunst 142 1, Hirschsprungske Saml 16 0, Ordrupgaard Samlingen 24 0, Arkitektsk. i Århus 178 2, Kunstakademiet 219 6, Billedkunstskolen 45 19, Konservatorskolen 36 0,

41 Udvalgte nøgletal 41 Overarbejde Gennemsnitsalder Personaleomsætning Mænd Kvinder I alt I alt, ekskl. langtidsfravær Ansatte uden fravær Socialt kapitel, 4. kvt Pct. År Pct. Gennemsnitligt antal fraværsdage Pct. Antal 0, ,9 6,6 4,8 2,9 56,7 24 0, ,0 4,2 2,6 1,5 69,1 7 0, ,6 4,2 3,2 2,5 57,4 29 0, ,4 5,7 4,0 2,7 52,8 3 0, ,4 8,4 7,0 6,7 37,8 28 0, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 1, ,4 1,1 5,9 1,7 72,1... 0, ,3 4,7 4,7 5,0 29,2... 0, ,3 10,1 7,7 4,1 46,9 7 1, ,8 2,6 3,8 3,8 51,9... 0, ,0 5,1 3,8 3,8 37,1 1 0, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0... 0, ,0 0,0 0,0 0,0 100,0 1 1, ,4 8,0 6,1 4,6 30,0 4 2, ,6 4,2 4,3 4,3 19,5... 2, ,6 9,4 8,2 5,7 34,4... 5, ,1 3,0 1,7 1,7 77,9... 0, ,3 7,4 6,7 3,3 58,1 6 0, ,3 6,9 7,6 5,7 37,6 13 1, ,5 8,9 7,9 5,8 35,5... 0, ,8 8,1 7,0 6,2 28,0 35 0, ,6 13,0 12,8 8,3 15,1 6 0, ,0 11,1 9,3 6,8 20,1 11 0, ,5 9,4 9,5 6,2 37,9 2 0, ,6 2,1 2,3 2,3 63,9 1 0, ,9 13,9 11,2 9,1 25,2 81 0, ,3 32,3 19,9 15,0 20,4 4 0, ,4 2,8 2,2 2,2 34,7... 0, ,8 11,1 6,3 6,3 30,4... 0, ,5 7,2 6,9 5,7 36,2 25 0, ,9 18,8 7,0 5,1 42,7 6 0, ,6 1,7 5,1 3,2 71,7 12 0, ,3 13,3 7,8 7,8 22,8 3 1, ,3 9,7 9,5 7,7 29,5 10 0, ,4 4,8 2,4 0,6 74,8 1 3, ,3 2,5 5,5 3,5 47,6 5 0, ,9 4,2 4,0 2,5 63,5 6 0, ,2 4,6 3,1 2,1 73,4 2 0, ,6 2,5 2,0 1,0 82,2... 0, ,2 3,8 3,6 3,6 39,6...