ALBERTSLUND Version juni 2013
|
|
- Emilie Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALBERTSLUND 2024 Version juni 2013 Dette dokument er et bilag til Albertslund Kommunalbestyrelses årlige budgetforhandlinger og revideres hvert år, når budgettet er vedtaget 1
2 2
3 Albertslund 2024 Hvordan ser Albertslund ud i år 2024? Det er der mange gode bud på, men en ting er sikker, nemlig at byens borgere har en afgørende rolle i at drive udviklingen af Albertslund. Ved at gå forrest kan kommunen sikre kvaliteten i byens udvikling sammen med borgere og virksomheder. Udviklingen af en by tager tid. Behov og muligheder skal klarlægges, borgere og interessenter skal inddrages, den politiske proces skal være grundig og redelig. Det økonomiske grundlag skal løbende sikres, der skal tegnes og udregnes og laves udbud Med andre ord: Det der sker i fremtiden, starter nu. Forud for en stor forandring ligger et væld af mindre handlinger og aktiviteter der gjorde det muligt. Dette dokument beskriver konkrete fremtidsscenarier for Albertslund. Først skitseres fremtidsscenarierne for de seks overordnede temaer: 1) Pulsen i midtbyen, 2) Samlingspunktet i Albertslund Centrum, 3) Attraktive familieboliger i Albertslund Syd, 4) Stærke kultur- og fritidsmagneter i nordvest, 5) Fremtidens erhvervsområde i Hersted Industripark og 6) Grønne rum i byen. Herefter kan du læse mere om hvert tema og hvilke konkrete handlinger og aktiviteter der kan føre derhen, og som skal sættes i gang allerede nu for at scenarierne kan blive til virkelighed i år Det første udkast af dette dokument var omdrejningspunktet for en omfattende borgerinddragelsesproces i vinteren På fem gademøder rundt om i byen blev borgerne inviteret til at komme med deres egne ideer til byens udvikling på baggrund af de seks temaer i Albertslund 2024-udkastet. Efterfølgende afholdt vi et borgerværksted hvor alle de borgere der ville, kunne deltage og arbejde i dybden med deres egne eller andres ideer. Flere end 150 ideer blev samlet ind, og alle idéerne kan nu læses samlet i idékataloget Borgernes idéer der ligger online på På baggrund af de mange ideer, forslag og diskussioner er Albertslund 2024-dokumentet blevet ændret til den udgave du har i hånden nu. Mange af borgernes idéer og input glider ubesværet ind i udviklingsforløb som vi allerede er i gang med. Nogle idéer kan sættes i gang umiddelbart. Og en del idéer fastholdes her de vil være til inspiration og videreudvikling i mange år frem. Nærværende dokument indgår fremover i Kommunalbestyrelsens årlige budgetlægning. Dokumentet vil blive taget frem hvert år når det er tid til at lægge kommunens budget. De visioner og tiltag der er skitseret i Albertslund 2024, blive dermed fastholdt og gjort til genstand for politiske drøftelser i kraft af kommunalbestyrelsens stillingtagen til dem i forbindelse med den årlige budgetvedtagelse. Steen Christiansen, Borgmester 3
4 Albertslund i år Pulsen i midtbyen Albertslund Midtby er en bydel der samler Albertslund på tværs af veje og jernbane. Hvor boligområderne Hedemarken og Blokland, den tidligere Hyldagerskole og Vridsløselille Statsfængsel tidligere var adskilte områder, og statsfængslet et lukket område midt i byen, er der nu levende og pulserende forbindelser på tværs. Øst og vest, syd og nord hænger sammen. I området hvor statsfængslet lå, tegner sig konturerne af en ny bydel med grønne åndehuller, bolig, kultur og erhverv. Hvor Hyldagerskolen engang lå, er der nu bæredygtige bolig-bebyggelser. Albertslund Midtby er blevet en ny bydel der knytter det hele sammen. Her bor en stor del af de mange børnefamilier der er flyttet til byen. Læs om hvordan udviklingen skal ske på side 6 og frem. 2. Samlingspunktet i Albertslund Centrum I og omkring Albertslund Centrum, tæt på offentlig transport og gode parkeringsmuligheder, kulturliv og handel, er placeret en række tilbud og faciliteter. Et moderne plejecenter tilbyder forskellige former for ældre- og plejeboliger der svarer til nutidens behov. Det nye sundhedshus sætter fokus på sundhedsfremmende aktiviteter og tilbud, alt under samme tag, og er et sted for alle borgere, ung som gammel. Campus Albertslund er en realitet, og byens unge kan uddanne sig i et aktivt ungdomsmiljø midt i byen hvor uddannelsesinstitutionerne arbejder i tæt samspil med blandt andet Forbrændingen, Musikskolen, MusikTeatret, Albertslund Bibliotek og Kulmøllen. Den geografiske nærhed skaber synergi mellem aktiviteterne her er sundhed, kultur og uddannelse for alle. Albertslund Centrum er en magnet for mennesker med liv og aktivitet i alle døgnets vågne timer. Læs om hvordan udviklingen skal ske på side 18 og frem. 3. Attraktive familieboliger i Albertslund Syd Albertslund Syd er transformeret, og der er kommet mange børnefamilier ind i de nyrenoverede huse. Den omfattende renovering af boligerne er ledsaget af modernisering af byrummene hvor institutioner og byrum gennem beplantning, belægning, skiltning og andet byinventar er opdateret og velholdt. Forandringerne understøtter stedets kulturarv og de arkitektoniske kvaliteter i området. Den sociale bæredygtighed er høj de lokale ressourcer er mobiliseret, og her er stærke menneskelige relationer. Skellet mellem Kongsholmsparken og Albertslund Syd er ophævet så bebyggelsen og det grønne område opleves som sammenhængende et grønt åndehul. Læs om hvordan udviklingen skal ske på side 28 og frem. 4. Stærke kultur- og fritidsmagneter i nordvest I den nordvestlige del af Albertslund Kommune er der opstået et stærkt kultur- og fritidsområde, der strækker sig over kulturhuset Birkelundgaard, den tidligere svømmehal Birkelund og Albertslund Stadion i tæt sammenhæng med boligområderne Hyldespjældet og Galgebakken. Boligområderne renoveres med fokus på kultur, fritidsliv og energihensyn. De frivillige er stærke kræfter i et levende kulturliv. Læs om hvordan udviklingen skal ske på side 38 og frem. 4
5 5. Fremtidens erhvervsområde i Hersted Industripark Kommunens største erhvervsområde bliver betjent med en letbane der binder storbyområdets fem byfingre sammen på tværs med kollektiv trafik. Den forbedrede tilgængelighed har stor betydning for den udvikling Hersted Industripark har været igennem. Hersted Industripark er kendt som et erhvervsområde med en høj koncentration af clean tech-virksomheder, og det er attraktivt at placere sin virksomhed her. Man færdes let og trygt i området også på cykel og til fods. Beplantning og lys forskønner området. Vi er tæt på Vestskoven, og adskillelsen mellem by og skov er ophævet. Læs om hvordan udviklingen skal ske på side 46 og frem. 6. Grønne rum i byen Når man færdes i Albertslund, er indtrykket nu som før grønt og frodigt. Når det er mørkt, lyser LED-gadebelysningen godt op og skaber tryghed. Byens rum veje, stier og pladser er velholdte, og inventar som belysning og bænke er fornyet i de seneste år. Vej- og stinettet er opgraderet, og det er let og trygt at komme fra den ene ende af byen til den anden, også på tværs af Roskildevej og jernbanen. Albertslund cykler! Mange cyklister vælger cykelsuperstierne til og fra arbejdet, og det har været med til at påvirke moderniseringerne af kommunens vejsystem. Byens rum skal også være med til at skabe liv, bevægelse og fællesskaber. Læs om hvordan udviklingen skal ske på side 54 og frem. 5
6 1. Pulsen i midtbyen Albertslund Midtby er en bydel der samler Albertslund på tværs af veje og jernbane. Hvor boligområderne Hedemarken og Blokland, den tidligere Hyldagerskole og Vridsløselille Statsfængsel tidligere var adskilte områder, og statsfængslet et lukket område midt i byen, er der nu levende og pulserende forbindelser på tværs. Øst og vest, syd og nord hænger sammen. I området hvor statsfængslet lå, tegner sig konturerne af en ny bydel med grønne åndehuller, bolig, kultur og erhverv. Hvor Hyldagerskolen engang lå, er der nu bæredygtige bolig-bebyggelser. Midtbyen er blevet en ny bydel der knytter det hele sammen. Her bor en stor del af de mange børnefamilier der er flyttet til byen. 6
7 7
8 Byens puls på kryds og tværs Hvor bor du: ved Vestskoven eller Kongsholmparken? I dag er det de store grønne områder der er byens vigtige pejlemærker. Byen blev samlet da de store barrierer som Roskildevej og jernbanen blev brudt. Flere og mere venlige stier, tunneller og broer går i dag over og under jernbanen, Roskildevej, gennem Albertslund Centrum og det tidligere statsfængsel Vridsløselilles arealer. At køre ind i Albertslund ad Roskildevej føles som at køre ind i en park. Store allétræer viser Albertslund som den grønne by i hovedstaden. Pendlerne suser ikke længere gennem Albertslund, på vej ind til eller væk fra det indre København. De ser og mærker i stedet en samlet by, dens historie og værdier. 8
9 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Nye forbindelser og stier på tværs gennem den nye midtby Roskildevej renoveres og forskønnes. Albertslund Station og busholdeplads Forbindelse mellem nord og syd. Gennemgående cykelsti mellem nord og syd. Cykelsti gennem Albertslund Centrum/til biblioteket. Sti over/under jernbanen. Ingen cykler i Albertslund Centrum. Tillad cykling i Albertslund Centrum. Fængselsområdet åbnes op mod Roskildevej, Albertslund Centrum og Kongsholmcentret. Sti fra Kongsholm Centret direkte ind i fængselsområdet. Gang/cykelbro over Roskildevej. Udvikle Roskildevej så Albertslundstykket giver et positivt indtryk. Gør noget ved tunnelen ved stationen. Skærme på stationen og i centret med bus- og togtider. Belysning på cykelparkeringen ved stationen. Fylde hullet ved "manden i badekarret" Kommuneplan xx sætter rammerne for at styrke overgangene over Roskildevej og Jernbanen med stiforbindelser Afdækning af muligheder for bedre nord-syd-forbindelser og deraf følgende planlægning sættes i gang Stationen og tunnelen renoveres af DSB S-tog Handlinger på længere sigt Tidsperspektiv Status Adgangsforhold udvikles i forbindelse med udvikling af midtbyen. Fælles indsats blandt kommunerne langs Roskildevej om renovering af den gamle kongevej så turen langs vejen bliver en smuk oplevelse der rummer byernes historier. Opkøb af grunde muliggør omlægning og ny beplantning på Roskildevej og Albertslundvej. Roskildevej lægges om fra fire spor til to spor. Hastigheden på Roskildevej nedsættes Dialog med DSB S-tog og Movia om skærme på stationen Etabler belysning ved cykel-p og frem 2013 Cykel- og gangsti over jernbanen med nedgang til perron. Ny perron mod nord med nedgang til permanent busholdeplads. Bro i stedet for tunnel. Trappe/gangbro ved den østlige ende af perron. Albertslundvej kun bussluse (med ny placering af holdeplads). Flyt busterminalen op på Albertslundvej permanent. 9
10 Fængslet Vridsløselille fra lukket land til midtby En ny og åben bydel ligger som en grøn oase i Albertslund Midtby og skaber forbindelse mellem nord og syd, øst og vest. Det er de tidligere fængselsbygninger ved statsfængslet Vridsløselille og de grønne områder omkring dem der nu er offentligt tilgængelige efter at have været lukket land for de fleste i mere end 150 år. En række nye funktioner af national eller regional karakter er flyttet ind i bygningerne og sætter området på landkortet. De gamle fængselsbygninger er gentænkt i en moderne arkitektur og anvendelse, der samtidig fortæller om Albertslunds historie en bid kulturarv. På fængslets arealer tegner sig konturerne af en ny bydel af blandet bolig og erhverv. En bydel som bygges op efter principper om udnyttelse af vores klima til opvarmning og køling af bygninger, skabelse af energi og regnvand som en ressource og medspiller i byens udformning og planlægning. En bydel der rejser sig på nyeste viden om teknologi, materialer og bæredygtighed. Statsfængslet lukkede i 2015, og et solidt program for områdets omdannelse giver nu resultater. 10
11 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Udvikling af en ny bydel omkring det Idéer til udvikling af fængselsgrunden, Kommuneplan sætter tidligere Vridsløselille Statsfængsel blandt andet: "Kultur- og rammerne for at det er muligt uddannelseskachotten, medborgerhus, a'la Carlsberg og Kødbyen, skæve boliger,, kreative værksteder, campus, folkekøkken, musikkonservatorium... Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Etablering af partnerskab med ny ejer af statsfængslet i Vridsløselille omkring udvikling af området Etablering af et Midtbysekretariat der varetager koordineringen af fremadrettede aktiviteter Boliger/kollektiver mod syd Behold de grønne områder Åbn fængselsgrunden op mod Roskildevej, Albertslund Centrum og Kongsholmcentret Midlertidige aktiviteter i området allerede kort tid efter udfasningen af fængselsfunktionen. Fx teaterforestilling på internationalt niveau Arkitektkonkurrence/masterplan for området Borgernes idéer medtages i planlægningen af processen omkring omdannelse Inspirationsgruppe af borgere deltager i udarbejdelsen af konkurrenceprogram mm. Strategisk indsats for at tiltrække nationale og regionale funktioner, kultur og erhverv Omdannelse af fængslet Værkstedskvarteret er udviklet til nye anvendelser Roskilde Kro Roskilde Kro: Adgangsvej stabiliseres. Rengøring. Køkken i festsalen Flere træningslegepladser i Hedemarken Kommuneplan sætter rammerne for at det er muligt 11
12 De vitale boligbebyggelser Blokland og Hedemarken Blokland og Hedemarken, nogle af Albertslunds første almene boligområder, er blevet moderniseret. Her er dejligt at være, bo og færdes, og det er attraktivt at flytte hertil. Fællesarealer syd for Herstedlund Skole med gode muligheder for aktivitet og ophold bruges af foreninger og borgere fra hele byen. Også i 2024 cykler næsten alle børn til skole, og mange albertslundere færdes i området fordi der er rart, og stiforbindelserne er gode. 12
13 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Udvikling af Hedemarken og Flere træningslegepladser i Blokland Hedemarken Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Boligrenoveringer i Blokland og Hedemarken Afdækning af mulighederne for integration af udearealer for Herstedlund Skole og Hedemarken for at kunne udvikle aktive fællesarealer med Hedemarken Nye attraktive almene boliger Stier og veje Udvikling af fremtidens almennyttige bolig i området Nyvej etableres som sivegade der gør det rart at færdes til fods og på cykel. Opgradering af stiforbindelser i området, navnlig stien under Roskildevej. Behandles i forbindelse med udvikling af midtbyen (se side 11) 13
14 Bæredygtig livsstil og fællesskab på Hyldagergrunden En ny bebyggelse med nye moderne ejer- og ustøttede andelsboliger ligger på den grund hvor Hyldagerskolen før lå en skøn beliggenhed ud til de store grønne områder, Vridsløselille landsby og Dyregården. Det har vist sig at de nye boliger både har tiltalt yngre børnefamilier, singler og par hvor børnene er flyttet hjemmefra. Fælles er interessen for udeliv, bylandbrug og bæredygtig livsstil. Det har dannet grundlag for en række foreninger som har tiltrukket nye borgere fra Albertslund og skabt et godt samarbejde med Dyregården. Den lille landsby er blevet en ny identitetsgivende boligbebyggelse af moderne og energivenlige boliger med fokus på økologi og byhaver. Den er en del af satsningen for at øge udbuddet af forskellige boligformer i Albertslund. 14
15 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Ny bebyggelse på Hyldagergrunden "Blandet" bebyggelse tilpasset Kommuneplan sætter landsbymiljøet, fælleshus med rammerne for at det er muligt. I landsbyen. kommuneplanen skifter skoleområdet funktion til at være Olle-kolle for selvhjulpne ældre boligområde. Der defineres en lav bebyggelsesprocent og byggeri højst Bevar beplantningen to etager. Åbne op mellem den gamle bebyggelse og Hyldagervænge Petanque,- cykel-, multisportbane legeplads, sansehave. Anvend 'de grønne cirkler' til aktiviteter Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Idéer behandles i forbindelse med udvikling af området. Proces med deltagelse af borgere, interessenter og faglige eksperter for at skabe engagement så bebyggelsen kommer godt fra start. Eventuelt en følgegruppe af borgere Arkitektkonkurrence/masterplan for området der udvikler fremtidssikrede løsninger for bebyggelsen og håndterer støjudfordringen Nye institutionstænkninger, for eksempel etablering af daginstitution i tilknytning til Dyregården Etablere midlertidige aktiviteter på 'de grønne cirkler' i samarbejde med borgerne Byggemodning af grunden Sikre gode trafikale forhold i området Hyldagerskolen Ændre cykelsti, så den følger Vridsløsevej Bump på Vridsløsestræde Reducere motorvejsstøj Fortov til stoppested "Nyvej/Hedemarken" og ved Aldi Støjhegn Lav en plan for hallen P-plads og lys ved Hyldagerhallen Løse udfordring med stigende trafik/parkering til hal go-kart/crossbanen "Samlingshus" på skolen for byens foreninger, f.eks. Magenta Tydelig markering af forkørselsret på Vridsløsevej Bump på Vridsløsestræde 15
16 Skolen i Albertslund Midtby Herstedlund Skole er midtbyens skole. Den skole der blev sammenlagt i 2011 og var under ombygning i 2011 og 2012, er nu forandret på mange punkter gennem en række initiativer som er blevet båret videre af en engageret stab af lærere og pædagoger dengang som nu. Forældregruppen deltager aktivt i udviklingen. Skolen er landskendt for at afprøve nye pædagogiske tiltag på tværs af fagene. Indsatsen har ført til flotte pædagogiske resultater og stolte elever og medarbejdere en skole med en ny, stærk identitet. Det har været nødvendigt at udvide skolen med et ekstra spor, fra tre til fire, da flere børnefamilier bor i Albertslund. 16
17 Hvad skal der til frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Udvikling af Herstedlund Skole og Når Vridsløselille Statsfængsel skolens omgivelser udfases, tilføres dets fodboldbaneareal Herstedlund Skole og er offentlig efter skoletid. Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Ombygning af den gamle skole Optimering af bygninger og udearealer Tilbygning sikrer gode lokaler og omgivelser også med endnu et spor Et grønt bælte mellem skolen og de nærliggende boligområder etableres 17
18 2. Samlingspunktet i Albertslund Centrum I og omkring Albertslund Centrum, tæt på offentlig transport og gode parkeringsmuligheder, kulturliv og handel, er placeret en række tilbud og faciliteter. Et moderne plejecenter tilbyder forskellige former for ældre- og plejeboliger der svarer til nutidens behov. Det nye sundhedshus sætter fokus på sundhedsfremmende aktiviteter og tilbud, alt under samme tag, og er et sted for alle borgere, ung som gammel. Campus Albertslund er en realitet, og byens unge kan uddanne sig i et aktivt ungdomsmiljø midt i byen hvor uddannelsesinstitutionerne arbejder i tæt samspil med blandt andet Forbrændingen, Musikskolen, MusikTeatret, Albertslund Bibliotek og Kulmøllen. Den geografiske nærhed skaber synergi mellem aktiviteterne her er sundhed, kultur og uddannelse for alle. Albertslund Centrum er en magnet for mennesker med liv og aktivitet i alle døgnets vågne timer. 18
19 19
20 Albertslund Centrum Albertslund Centrum tilbyder et godt og solidt lokalt butiksmiljø der er styrket med et nyt supermarked og flere butikker. Det er attraktivt at drive en forretning i Albertslund Centrum. Centret bliver drevet under kommercielle vilkår af de nye ejere. Parkeringsforholdene er gode og trygge. De markante nybyggerier er en slags ungdommelighedskur for Albertslund Centrum de moderne bygninger med tårne giver nyt liv til det gamle som vi kender og holder af. Nye byrum og pladser udgår fra de nye bygninger. Her er caféliv og livlig aktivitet. Miljøet i Albertslund Centrum understøtter uddannelseskulturen. 20
21 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Udvikling af Albertslund Centrum. Offentlige toiletter i Centrum også Forslag om loppemarked gives til Nye funktioner, nye byrum og med adgang efter centerets lukketid Centerforeningen pladser Et lukket center lige som Glostrup Medborgerhus i Blockbusterbygningen Tryghed om aftenen Loppemarked på Føtex p-plads Nyt gymnasium i Centrum Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Fortætning af Albertslund Centrum i overensstemmelse med kommuneplan Udvikling af Albertslund Centrum med flere butikker og bedre parkeringsforhold Markante nybyggerier: plejecenter, sundhedshus og boliger Afdækning af salg og byggemuligheder i og omkring Albertslund Centrum og/eller etablering af uddannelsesfaciliteter Boliger på den tidligere Føtexparkeringsplads Nye funktioner der skaber identitet, måske mere erhverv eller et nyt gymnasium 21
22 Plejecenter og sundhedshus Albertslund Kommune har bygget et plejecenter i Albertslund Centrum med moderne boliger til ældre. Plejecenteret skaber optimale rammer for de af byens ældre som får behov for pleje. Gruppen har et bredt spektrum af behov, eksempelvis ældre med somatiske lidelser, kroniske sygdomme og alderssvækkelse og sindslidelser, samt vokse med særlige behov. Faciliteterne i det nye plejecenter giver mulighed for pleje og tilbud på højt niveau. I forbindelse med plejecenteret ligger sundhedshuset som rummer mange tilbud og sundhedsfremmende aktiviteter til alle byens borgere. Sundhedshuset aktiverer frivillige kræfter i lokalsamfundet. Sundhedshuset samler aktører fra hospital, kommune, praktiserende læger sammen med andre sundhedsfremmende aktiviteter i et hus. Sundhedshuset rummer dels en kommunal del, dels en kommerciel del og en frivillig del, og fremmer at sundhedspersonalet arbejder sammen på tværs. 22
23 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Et moderne plejecenter og et Flere caféer, for eksempel ved nyt Byggeri af plejecenter og sundhedshus der rummer mange sundhedshus, integration af sundhedshus sundhedsfremmende aktiviteter og indvandrere og etniske danskere funktioner til glæde for borgerne Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Etablering af tætte tværfaglige samarbejder blandt de faglige grupper i sundhedshuset samt mellem sundhedshus og plejecenter Fra Strategisk arbejde for at tiltrække regionale funktioner til sundhedshuset Etablering af tæt samarbejde med foreninger og frivillige organisationer der kan anvende sundhedshusets lokaler og funktioner og give større mangfoldighed og flere borgertilbud i sundhedshuset Fra Fra
24 Campus Albertslund Campus Albertslund bygger på visionen om et spændende, sammenhængende uddannelsesmiljø. Campus Albertslund bygger bro mellem uddannelsesinstitutionerne i Albertslund. De fire uddannelsesinstitutioner; Ungecentret, VUC, Kongsholm Gymnasium & HF og Københavns Tekniske Skole udgør kernen i det nye Campus. Der arbejdes også tæt sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Vestegnen), Jobcentret og den lokale produktionsskole. Det tætte samarbejde og det sammenhængende uddannelsesmiljø trækker andre uddannelsesinstitutioner til området. Campus Albertslund er et omfattende og fleksibelt tilbud til et bredt udsnit af de unge i og uden for Albertslund og rækker ud til unge som i øjeblikket ikke påbegynder eller gennemfører en ungdomsuddannelse. Styrken er at uddannelsesmiljøet er i tæt samspil med det omgivende samfund fordi uddannelserne interagerer med det aktive ungdomsmiljø, eksempelvis kommunens klubber og foreninger, Forbrændingen, Musikskolen, MusikTeatret og Albertslund Bibliotek. For de unge er uddannelse og fritid to sider af samme sag i campusmiljøet læring og sociale aktiviteter smelter sammen. De unge kommer til Campus Albertslund og går derfra med en ungdomsuddannelse. 24
25 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Campus Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne i Campus Albertslund er etableret i konkrete projekter, fællesskaber og samarbejdsaftaler Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status 2013 Medinddragelse af de eksisterende bygningsmæssige faciliteter der er placerede omkring campus, understøtter Campus Albertslund Strategisk indsats for at trække flere uddannelsesinstitutioner til Campus Albertslund Lokalerne i kulturinstitutionerne åbnes op for uddannelsesaktiviteter Et godt ungdomsmiljø Sociale rum omkring Kongsholm Centret: Bedre kommunikation af Albertslund Streetpark, parkour og street fodbold i 'brandtomten', fokusgruppe og senere forening der står for årlige arrangementer Etablering af fokusgruppe, for eksempel under Campus Albertslund Nedsættelse af driftsforening Undersøge mulighed for ny udendørs scene i forbindelse med udvikling af fængselsgrunden 25
26 Kulmøllen Forbrændingen og de gamle bygninger omkring spillestedet fungerer som et uformelt kultur- og idrætshus. Huset er en vigtig del af det ungdomsmiljø der trives i kraft af Campus Albertslund og omkring Albertslund Centrum. Det aktive ungdomsmiljø har udformet rammerne for huset, og det har skabt en smeltedigel for forskellige kunstarter, kulturelle udtryk og idrætsformer. Organiseret og ikke-organiseret fritidsliv mødes, og huset er et mekka for spontan idræt. Faciliteter for udendørs- og gadeidræt så som klatring, parkour, basket, skating m.m. er samlet. Klatrevæggen, som er placeret på den ene skorsten, er Nordeuropas højeste klatrevæg og et visuelt vartegn der kan ses vidt omkring. 26
27 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Liv og aktiviteter i Kulmøllen Etablering af et ungdomsnetværk / styregruppe der kan afdække muligheder for midlertidige aktiviteter Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Undersøge mulighederne for at realisere klatring på skorsten og eventuelt også bygninger I overgangsperioden anvendes Kulmøllen til midlertidige aktiviteter der kan skabe liv og ejerskab blandt brugerne og frem Politisk proces der drøfter indhold og brugergrupper for uformelt kultur- og idrætshus Bygningerne renoveres for at rumme forskellige aktiviteter der understøtte ungdomsmiljø i Albertslund Renovering og indretning af bygningerne Lokaler til foreninger Afdækning af mulighederne for at skabe billige øvefaciliteter i bygningerne Ungdomsnetværk / styregruppe udformer rammerne for husets permanente brug Kulmølleprojektet gentænkes, og finansieringsgrundlaget søges tilvejebragt
28 3. Attraktive familieboliger i Albertslund Syd Albertslund Syd er transformeret, og der er kommet mange børnefamilier ind i de nyrenoverede huse. Den omfattende renovering af boligerne er ledsaget af modernisering af byrummene hvor institutioner og byrum gennem beplantning, belægning, skiltning og andet byinventar er opdateret og velholdt. Forandringerne understøtter stedets kulturarv og de arkitektoniske kvaliteter i området. Den sociale bæredygtighed er høj de lokale ressourcer er mobiliseret, og her er stærke menneskelige relationer. Skellet mellem Kongsholmsparken og Albertslund Syd er ophævet så bebyggelsen og det grønne område opleves som sammenhængende et grønt åndehul. 28
29 29
30 Renovering af Albertslund Syd Albertslund Syd er transformeret gennem renoveringen af etagehusene, rækkehusene og gårdhusene. Området er udviklet både fysisk og socialt, så det igen er blevet et attraktivt boligområde der udgør en tidssvarende ramme for et godt familieliv. Tilflytterne er i høj grad unge børnefamilier der genopdager kvaliteten i at bo i en kompakt, enkel bolig tæt på andre familier det som var hele udgangspunktet for Albertslund Syd. 30
31 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Renovering af boliger Renoveringen i Albertslund Syd er i gang Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Bo-Vest fortsætter sin renovering af etagehusene, rækkehusene og gårdhusene 2012 og frem Modernisering af udearealer, stier og veje Fodbold-boldbur Storkens p-plads. Kunststof-fodboldbane BS72. Café/musiksted i skoven ved Bakkehuset. Bakkehuset er forpagtet Etablering af lavtemperaturfjernvarme Modernisering af fælles friarealer, stier og veje Klimasikring Mere tryghed i Albertslund Syd Integration af løsninger med Lokal Afledning af Regnvand (LAR) 31
32 Kanalgaden - rygraden i Albertslund Syd Kanalgaden er en livlig færdselsåre og et socialt og rekreativt mødested. Her går man gerne en spadseretur eller cykler igennem på vej til Albertslund Centrum for at nyde gadelivet i form af nye butikker og caféer langs kanalen. Den 1,5 kilometer lange gade forbinder Albertslund Centrum i øst med vandhaverne og Store Vejleådalen i vest. Kanalgaden er fornyet til et rekreativt og strukturende gadeforløb ned gennem Albertslund Syd der samtidig kan rumme store mængder regnvand ved spidsbelastninger i regnvandssystemet. 32
33 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Kanalgaden fornyes En kanal der bugter sig mere og en Igangsat renovering fortsætter mere varieret Kanalgade Klimasikring Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Belægninger, belysning, broer og beplantning samt regnvandstekniske anlæg i Kanalgaden er opdateret med arkitektoniske, rekreative og kunstneriske elementer Udformning af torvedannelser og opholdssteder langs Kanalen Kanalen udformes så den både kan håndtere de øgede vandmængder der opstår med de større og mere intense regnskyl, og bidrage til øget dyre- og planteliv i bydelen
34 Livgivende institutioner for børn og unge Kanalgaden krydses af et bånd af institutioner for børn og unge. Her ligger blandt andet fra nord daginstitutioner og Kongsholmcentret med Musikskolen, Ungecentret og klubben Frihjulet, efter kanalen ligger Svømmehallen Syd og Kongsholm Gymnasium og mod syd institutionen Sydstjernen. Institutionsbåndet er opdateret og udbygget med nye institutioner for at optage de mange, nye børn. Institutionerne fremstår moderne, opdaterede og tidssvarende. Ungemiljøet er stærkt, ikke mindst i kraft af Ungecentret der har plads og faciliteter til samvær ud over undervisningen, og rummer mange gode tilbud til de unge. Dermed får de unge de bedste muligheder for at gå videre til en ungdomsuddannelse. 34
35 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Børneinstitutioner Udvikling af nye former for fællesinstitutioner med klub, kulturhus, og dagtilbud, for eksempel med forbillede i Baunegården Faciliteter til unge Fritidsliv Opgradering af Svømmehallen i Syd til en moderne svømmehal Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Etablere nye former for børneinstitutioner Indretning af lokalerne i Ungecentret så lokalerne understøtter et ungemiljø med plads til aktiviteter også efter undervisningen
36 Kongsholmparken bydelens grønne åndehul Skellet mellem Kongsholmparken og boligområderne i Albertslund Syd er ophævet, og Vridsløsevej opleves ikke længere som en fysisk og visuel barriere mellem land og by. Der er en glidende landskabelig overgang mellem det tæt-lave boligområde og Kongsholmparkens store landskabstræk med sletter, enge og åløb samt det kunstigt anlagte Høeghsbjerg. Mange vælger at låne de grønne uderum til arrangementer i form af både cirkus, skulpturudstilling, Skt. Hans fester, loppemarkeder, agility, musikarrangementer og ikke mindst Børnefestugen som hvert år siden 1984 har givet byens børn en stor oplevelse i det fri. 36
37 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Kongsholmparken Modernisering af legepladser i Kongsholmparken der passer ind i det omgivende grønne landskab. Nyt vådområde i Kongsholmparken mellem Vandhaverne og St. Vejle Å, herunder landskabelig bearbejdning og beplantning Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Integration af den vestlige del af Vridsløsevej som en del af Kongsholmparkens nødvendige interne vej og stisystem Nye natur og rekreative oplevelser i og ved St. Vejle Å 37
38 4. Stærke kultur- og fritidsmagneter i nordvest I den nordvestlige del af Albertslund Kommune er der opstået et stærkt kultur- og fritidsområde, der strækker sig over kulturhuset Birkelundgaard, den tidligere svømmehal Birkelund og Albertslund Stadion i tæt sammenhæng med boligområderne Hyldespjældet og Galgebakken. Boligområderne renoveres med fokus på kultur, fritidsliv og energihensyn. De frivillige er stærke kræfter i et levende kulturliv. 38
39 39
40 Birkelundgaard Et aktivt kulturliv udfolder sig på Birkelundgaard, der fortsat er et kulturelt samlingspunkt for borgere og foreninger i Albertslund. Kulturhuset er et kunstnerisk og kulturelt samlingssted med varierende arrangementer for borgerne i Albertslund. Her afholdes koncerter og kulturelle begivenheder, og ikke mindst operakoncerterne er et tilløbsstykke. Der er masser af liv og aktiviteter hele døgnet på Birkelundgaard. I dagtimerne blomstrer uddannelsesvirksomheden for kommunens medarbejdere, mens borgerne indtager lokaliteterne i de sene eftermiddagstimer og om aftenen til foredragsaftner og kulturelle aktiviteter. Hyldespjældet har udviklet sit samarbejde med Birkelundgaard om kunst og kultur. Hver 4. år arrangeres større skulpturudstillinger hvor anerkendte kunstnere udstiller rundt omkring på Hyldespjældets torve og pladser, og Skulptur-banken, hvor kunstnere kan udstille deres kunstværker indtil de bliver solgt, er en fortsat succes. 40
41 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Birkelundgaard Foreningen får adgang til beredskabslængen, flyt f.eks. beredskabet til Fabriksparken Vinduer, isolering, nivellering af gulv i laden Der nedsættes en gruppe i samarbejde med brugerne af Birkelundgaard. 3-årig udviklingsplan udarbejdes. Gruppen har evt. politisk repræsentation. Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Renovering af Birkelundgaard for at øge fleksibilitet af husets anvendelse Arbejdende værksteder i laden Loppemarked på plænen Renovering af P-pladsen 41
42 Renovering af Hyldespjældet og Galgebakken Boligbebyggelserne Hyldespjældet og Galgebakken er renoveret med langt større energihensyn end da de blev opført i 1970 erne. Renoveringerne har medført at bebyggelserne tiltrækker nye beboere som ønsker at bruge ressourcer i udviklingen af deres boligområde. De nye beboere er ikke mindst tiltrukket af sammenholdet i bebyggelserne og engagerer gerne sig i stedet hvor de bor. Beboerne optræder i høj grad som ambassadører for boligerne, og fortællingen om bebyggelserne er med til at trække nye borgere til byen. 42
43 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Renovering af boliger Prøvehus i Galgebakken Helhedsplan for renovering af Hyldespjældet udarbejdes Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Bo-Vest udfører renovering af Galgebakkens boliger og opdatering af bebyggelsens uderum. Bo-Vest udfører renovering af Hyldespjældet
44 Styrkelse af sundhed og idræt I Albertslund Kommune er der stor fokus på sundhed i alle dens afskygninger. Fra Albertslund Stadion udspringer et væld af bevægelses-, motions- og idrætsaktiviteter der tiltrækker både børn, unge og voksne. Det moderniserede stadion har attraktive og moderne faciliteter til motion og fitness både ude og inde. Der er en sund, attraktiv og tidssvarende madkultur på stadion som sikrer at idrætsudøverne får de rette næringsstoffer de har brug for før og efter de har været aktive. Albertslund Stadions bygninger og faciliteter er optimerede i forhold til energiforbrug. Den nye multisal og auditorium som er indrettet i den gamle Birkelund Svømmehal, bruges af både borgere og Herstedvester Skole. 44
45 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Idrætsfaciliteter og bygninger Ny håndboldhal/multiarena/storhal/ mulighed for gym.opvisninger. Springcenter "Boble" over Badesøen om vinteren Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Modernisering af Albertslund Stadion. Udvidelse af tilskuerfaciliteter og nye motions- og fitnessfaciliteter - også på udearealerne Trafikale forhold Samarbejde ml. foreninger, f.eks. AIF og Albertslund Svøm og Fitness. Forældre svømmer/laver fitness i stedet for at sidde i omklædningsrummet Busdrift til stadion og Badesøen Lys på P-plads m.m. Adskillelse af trafik bag stadion. Åbn Gl. Landevej for vare- og arbejdskørsel, så cykelsuperstien bliver for cykler De mindre idrætsaktiviteter er samlet på Albertslund Stadion Energirenovering af Albertslund Stadion med etablering af solceller så el og varme produceres lokalt Adskillelse af trafik bag stadion. Åbn Gl. Landevej for vare- og arbejdskørsel, så cykelsuperstien bliver for cykler Ved Herstedvester Skole Renovere Birkelund Svømmehal Bedre græsplæne ved Herstedvester Skole Omdannelse af Birkelund Svømmehal til multisal og auditorium Bevægelse i uderum Areal til ny, brugerdreven BMX-bane Skabe flere muligheder for bevægelse i byens uderum (se også side 65) 45
46 5. Fremtidens erhvervsområde i Hersted Industripark Kommunens største erhvervsområde bliver betjent med en letbane der binder storbyområdets fem byfingre sammen på tværs med kollektiv trafik. Den forbedrede tilgængelighed har stor betydning for den udvikling Hersted Industripark har været igennem. Hersted Industripark er kendt som et erhvervsområde med en høj koncentration af clean tech-virksomheder, og det er attraktivt at placere sin virksomhed her. Man færdes let og trygt i området også på cykel og til fods. Beplantning og lys forskønner området. Vi er tæt på Vestskoven, og adskillelsen mellem by og skov er ophævet. 46
47 47
48 Kvalitet i omdannelsen af Hersted Industripark Hersted Industripark er et attraktivt sted for virksomheder at slå sig ned da der er satset på kvalitet i udviklingen. Grundene nærmest letbanestationen er attraktive for nye virksomheder og investorer. Her kan domicilet eksponeres ud mod ringvejen. Pladsen ved letbanestationen er porten ind til det nye erhvervsområde. Forpladsen lever op til investorernes forventninger om en præsentabel adresse. Byrummet er indbydende og funktionelt, og det er let at stige af og på og skifte fra et transportmiddel til et andet. Her er gode stier til både cyklister og fodgængere. Den høje kvalitet og de kommunale og private investeringer har skabt en positiv spiral, og konturerne af den nye bydel begynder at tegne sig: Investorer og ejendomsudvikling kommer til, virksomheder udvider, nye flytter ind, og der er gang i omsætningen. Udviklingen af området er baseret på samarbejde og partnerskaber der drives af fælles vision og forståelse for de langsigtede mål. De kommunale investeringer i bykvalitet er en driver. Forbedringerne sker i samarbejde med grundejere og developere der investerer, stiller arealer til rådighed for bykvalitet og medvirker til etablering af spektakulære nye byrum. Byudviklingsselskaber og fondsmidler inddrages i udviklingen. 48
49 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Udvikling af Hersted Industripark Restaurant på toppen af en af de høje Realisering af arkitektkonkurrence bygninger i Hersted Industripark påbegyndes Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Langsigtet realisering af strategi for Hersted Industripark. Erhvervs-phd til realisering af udviklingsplan Drive-in for ringvejens bilister, f.eks. Nordisk Mad med Meyer Afklar muligheder for erhvervs-phd Borgernes idéer behandles i forbindelse med udviklingsplanerne Branding af Hersted Industripark Partnerskaber Veje, stier og byrum Etablering af partnerskab/nære samarbejde mellem kommune, grundejere og developere Strategisk søgning af fondsmidler og samarbejde med byudviklingsselskaber Investeringer i veje, stier og byrum for at afvikle trafik og give nye muligheder for at fodgængere og cyklister kan færdes i området Investeringer i bykvalitet 49
50 Grøn omdannelse Hersted Industripark er ved at forvandle sig til et moderne attraktivt område, hvor belysning og beplantning skaber smukke og behagelige pladser, veje og byrum. Vestskoven er nærmeste nabo til Hersted Industripark. Det har givet mulighed for at udviske grænsen mellem by og skov, og åbnet skovens attrak-tioner for bydelen. Her er der mulighed for naturoplevelser, ride, vandre, mountainbike eller løbe - et trækplaster for nye erhvervsvirksomheder, borgere såvel som besøgende der ofte kommer via letbanen. Det aktive liv er også rykket ind i et par af de gamle industribygninger hvor der på tværs af kulturer danses, spilles musik, udstilles kunst, og der er indrettet baner til skateboard, parkour, skydning og motorsport. Den nye letbanestation har skabt interesse for placering af et stort sportsanlæg der vil kunne tiltrække mange besøgende i Hersted Industripark. 50
51 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Vand og natur Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Samarbejde med virksomheder og developere om brug af regnvand og grønt til forskønnelse af området og tilbageholdelse af vand Fritidsliv i Vestskoven Startplatform for udendørsaktiviteter i Vestskoven: (orienterings-)løb, langrend, rulleski, ridning, mountainbike, 'natur' fitness-bane osv. Med P-plads, omklædning, reparere udstyr, fællesspisning/food stalls/ markedshal. Rideskole/opstaldning med (islandske) heste. Udlejning af mindre jordlodder i skoven til dyrkning af køkkenhaver Samarbejde med Naturstyrelsen om brug af regnvand til at øge skovens naturoplevelser Tiltrække og understøtte aktiviteter der skaber et attraktivt liv. Borgernes idéer behandles i forbindelse med udviklingsplanerne 51
52 Byområde med høj klima- og miljøprofil Nye anlæg i Hersted Industripark benytter de nyeste teknologier inden for energibesparelse, klimatilpasning og miljøforbedringer. Kommunen er gået foran med en række tiltag, og en række virksomheder der fremstiller energi- og miljøteknologi, er flyttet ind i Hersted Industripark. De bidrager til at opbygge et image af et nyt byområde der er helt fremme i skoene med hensyn til klima- og miljørigtige anlæg, bygningsomdannelse og nybyggeri. Der er etableret en national eller regional institution der specialiserer sig i clean tech. Det kan være en storskala testfacilitet af miljøteknologi støttet af Green Labs; en uddannelsesinstitution der uddanner miljø- og energiteknikere; eller en institution der samler ekspertise og udvikler nye produkter på området i et samarbejde mellem industri, forskning og offentlige myndigheder. 52
53 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Klima og miljø Hersted Industripark udlægges til solcellepark Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Anlæg til regnvandsafledning LED-belysning på veje og stier Grøn vækst Fortsat udviklingstræk i samarbejde med Gate 21 Energi fra solceller og grønne tage Strategisk arbejde for at tiltrække en eller flere grønne institutioner el-ler virksomheder til området 53
54 6. Grønne rum i byen Når man færdes i Albertslund, er indtrykket nu som før grønt og frodigt. Når det er mørkt, lyser LED-gadebelysningen godt op og skaber tryghed. Byens rum veje, stier og pladser er velholdte, og inventar som belysning og bænke er fornyet i de seneste år. Vej- og stinettet er opgraderet, og det er let og trygt at komme fra den ene ende af byen til den anden, også på tværs af Roskildevej og jernbanen. Albertslund cykler! Mange cyklister vælger cykelsuperstierne til og fra arbejdet, og det har været med til at påvirke moderniseringerne af kommunens vejsystem. Byens rum skal også være med til at skabe liv, bevægelse og fællesskaber. 54
55 55
56 Gode og sikre stiforløb Albertslunds borgere cykler flittigt, både når de skal fra a til b, og når de skal motionere. Derfor har stierne stadig høj prioritet i Albertslund så det er trygt, sundt og let at komme rundt i byen. Store dele af byens rum og byinventaret er udskiftet eller opgraderet, også med henblik på fremtidssikring og på at understøtte byens kerneværdi om at spare på ressourcerne til gavn for miljøet. Høj fremkommelighed, god komfort og med højt serviceniveau i form af god belysning, og ved at der ryddes for sne i vinterperioden lige så hurtigt som på hovedvejene. Der er lagt vægt på at skabe sammenhæng og gode forbindelser på tværs i byen og på tværs af kommunegrænsen. 56
57 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Veje og stier Færre bump og huller i vejene Højre-venstre opdelt cykelsti Kryds ved Vestcenter mangler fodgængerfelt i den anden side Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Modernisering af kommunens vejsystem Etablering af gode stiforbindelser på tværs i byen og over kommunegrænsen (se også side 9) Vedligeholdelse af byens rum Oplevelser i byens rum Skrald væk fra byens parker Tryghed og lys på stierne Tryghed om aftenen Lækre caféer ved legepladserne Fælles grill og underholdning på velegnet plads (tidligere bag ved musikhuset) Udskiftning af byinventar Opgradering af byrum Mere kunst i byrummet Udarbejde strategi for kunst i byrummet med inddragelse erfaringer fra Albertslund Kunstforening og Hyldespjældets Kulturbank m.fl. 57
58 Den grønne by Albertslund kendetegnes af sin grønne karaktergivende beplantning. Den er brugt strategisk til at markere vejtrækninger, stiforløb, byrum og steder samt understøtte Albertslunds forskellige bymiljøer og give varierede naturoplevelser. Flere træarter har lidt under forskellige plantesygdomme de seneste år, men med stor artsvariation i de nye plantninger er Albertslund både mere robust over for eventuelt nye plantesygdomme og har fået flere grønne og sanselige oplevelser. 58
59 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Parkerne Prioritering af byens parker: Nedsættelse af borgergruppe der vil Strategi for parker (udformning og deltage i arbejdet med udarbejdelse anvendelse). Offentliggøre drift- og af fx parkplaner naturplaner. Øget bevilling til indsatsen. Åbne læ-/støjbælter. Fælles Udarbejde plejeplaner for de fire planlægning ml. kommunen og parker, inkl. procedure for høring Vestskoven for Store Vejleådal Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Midlertidige parker (Hjørnegården og Stensmosegrunden) Følge den oprindelige plan for Birkelundparken Fælde og tynde ud i træer i Birkelundparken Pilotprojekt med midlertidig park evt. med borgerinddragelse. F.eks. med frugttræer som i Hyldemarken Grønne rum i hele byen Nyttehaver og Urban Farming Træer på slettearealer i Vestskoven Flere off. blomsterenge, ros Flere trampestier, gerne et netværk Pilotprojekt med midlertidig park evt. med borgerinddragelse. F.eks. med frugttræer som i Hyldemarken Urban farming. Offentlige nytte- og frugthaver. Byhaver. Fødevarefællesskaber Nem-haver ved Dyregården, gården fræser to gange om året Se også idé om jordlodder i Vestskoven side 51 Fortsætte pluk-selv-blomsterenge Afsøg mulighed for flere trampestier, evt. i samarbejde med Agenda Center Albertslund. Nyttehaveprojekt igangsat som en del af akutjobindsatsen Kickstarte brugerdrevne fødevarefællesskaber Plante frugttræer hvor det er muligt på kommunale arealer Udskiftning af træer og beplantning i hele byen Fortsat fokus på urban farming, blandt andet gennem projektet Brug Landet der inddrager borgerne i bæredygtig fødevareproduktion Grøn energi og klimatilpasning Klimatilpasning: tilbageholde regnvand til tørre perioder, plante træer og begrønne tagene, nedsivning, våde enge Ideer indgår i klimatilpasningsplanen 59
60 Bæredygtig belysning Albertslund Kommune er i front med en optimering af belysningsanlæggene med intelligente LED-armaturer. Det er sket i en fornyelsestakt som svarer til kommunens økonomiske råderum. Overgangen til LED-armaturer begrænser elforbruget med cirka 50 procent i takt med udskiftningen af lysgivere, og samtidig er serviceringen af LED-lamper væsentlig billiger end andre lampetyper. Kommunen er udviklet som et nationalt lysteknisk laboratorium i forbindelse med DOLL-projektet. DOLL er med til at sikre at den teknologiske udvikling hastigt bevæger sig mod lavt energiforbrug og lang levealder for lysgivere. En udvikling som forenkler kommunens drifts- og vedligeholdsudgifter af vej- og stibelysningen. 60
61 Hvad skal der ske frem til 2024 for at dette lykkes? Tema Borgerne sagde Forslag til handlinger i budgetår Forbedring af byens vej- og stibelysning Udvikling af nye lysløsninger Opstart af DOLL-partnerskabet, (Danish Outdoor Lighting Laboratory) hvor nye og højteknologiske lysløsninger afprøves i byens rum Langsigtede handlinger Tidsperspektiv Status Optimering af belysningsanlæggene med intelligente LED-armaturer Fortsat strategisk arbejde med lysløsninger via DOLL 2013 og frem 2013 og frem 61
62 Grøn energi I Albertslund Kommune ses der altid på om man i forbindelse med renoveringer og moderniseringer kan gøre tingene bedre. Derfor har det været helt naturligt at opsætte solceller på de kommunale bygninger når tagene og klimaskærmene er blevet renoveret. Solenergi er nu den primære energikilde for mange af de kommunale institutioner og den kommunale administration. Den grønne omstilling i Albertslund Kommune er digital. Det betyder at løsninger inden for belysning, solceller, transport, m.v. kobles i et sammenhængende netværk der giver mulighed for både optimal styring og kommunikation. På den måde bliver solcelleanlæg på kommunens bygninger en del af et sammenhængende produktionsanlæg for vedvarende energi, mens byens gadelygter bliver knudepunkter for trafikinformation, wi-fi forsyning, ladestandere for el-biler og tilpasset belysning. Det hele følges tæt over internettet, hvor ydelser og forbrug kan optimeres, og servicebesøg tilkaldes. Det samlede energibillede indgår i kommunikationen som et dynamisk grønt øjebliksbillede af byens grønne fodspor. En kommunikation der understøtter fortællingen om byens modernisering, og kan kobles med fortællinger og information om byens sociale og kulturelle liv. 62
Albertslund 2024. Albertslund i år 2024
Albertslund 2024 Hvordan ser Albertslund ud i år 2024? Det er der mange gode bud på, men en ting er sikker, nemlig at kommunen har en afgørende rolle og et stort ansvar for at drive udviklingen i den rigtige
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereNotat. Modtager(e): MBU. Orientering til MBU om grunde i Albertslund
Notat Modtager(e): MBU Orientering til MBU om grunde i Albertslund På møde i Miljø- og Byudvalget den 16. januar 2018 blev forvaltningen bedt om at udarbejde et notat vedrørende uudnyttede kommunale grunde
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereAlbertslund 2014-2017. socialdemokraterne
Albertslund 2014-2017 socialdemokraterne Sammen om Albertslund Socialdemokraterne i Albertslund har stået i spidsen for udviklingen af Albertslund som et moderne velfærdssamfund, hvor børn, miljø, kultur
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereIntroduktion til Miljø og Byudvalget
Introduktion til Miljø og Byudvalget Præsentation af afdelingen Miljø & Teknik v/ Susanne Kremmer Organisationsdiagram Miljø & Teknik Afdelingschef Susanne Kremmer Bydata & Miljøledelse Reference til afdelingschef
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereForstad på Forkant Strategi for Albertslund Forstad på Forkant. Strategi for Albertslund
Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 Forstad på Forkant Strategi for Albertslund 2012-15 1 Fremtidens velfærdssamfund Vi lever i et velfærdssamfund, som er vokset frem gennem de seneste
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereFREMGANG I FÆLLESSKAB
FREMGANG I FÆLLESSKAB Fremgang og fællesskab i en bæredygtig by med plads til både boliger og erhverv - Planstrategi 2019 - Herlev Kommune inviterer dig til at komme med ideer og forslag til den fysiske
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereMasterplan Hersted Industripark
Masterplan Hersted Industripark 1. Fastlæggelse af bebyggelsesprocenter 2. Modeller for privat medfinansiering af byudvikling i HIP 3. Scenarie for byudvikling i HIP 4. Udkast til masterplan Parametre
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereBILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM
BILAG TIL VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - BORGERNES PRIORITERING PÅ BORGERMØDET D. 18 FEBRUAR 2013 BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE: STATIONSOMRÅDET
Læs mereGlostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse
Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede
Læs mereValby Lokaludvalgs idrætsstrategi forholder sig til følgende overordnede temaer Faciliteter Byudvikling Den uorganiserede idræt Valby Idræts Park
Idrætsbyen Valby Valby Lokaludvalgs Idrætsstrategi 2011-2013. Vision Valby skal være en bydel med et aktivt og attraktivt idrætsliv, der både skaber plads til bredden og rummer mulighed for, at talenter
Læs mereVINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.
Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs mereDEBATOPLÆG. Kommuneplan Indkaldelse af ideer og forslag. til debat om Kommuneplan Høringsperiode fra 20. august til 3.
DEBATOPLÆG Kommuneplan 2013-25 Indkaldelse af ideer og forslag til debat om Kommuneplan 2013 Høringsperiode fra 20. august til 3. september 2013 Indledning Dette debatoplæg er opstarten til udarbejdelse
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereStationsbyer i forandring
Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereKommunikationskompassset. Strategisk kommunikation - Albertslund Kommune 2012-15
Kommunikationskompassset Strategisk kommunikation - Albertslund Kommune 2012-15 VORES BY FÆLLESSKAB OG KREATIVITET Børnenes by Erhvervskommune Klimalaboratorium Hvad skal kommunikationskompasset? Et kompas
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereBørne- og Skoleudvalget Langsigtede mål
Børne- og Skoleudvalget 1. BSU vil i samarbejde med forældre og civilsamfundet hjælpe alle børn til at realisere deres potentiale. Det skal ske i et innovativt læringsmiljø, der understøtter børnenes åbenhed,
Læs mereVISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM
VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR OG 21 MARTS. BYFORNYELSESGRUPPEN - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN MARTS 2013 VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM TRAFIKALE FORHOLD VISION
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereForside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen
Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken
Læs mereVISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM
VISION FOR BYMIDTEN I STOHOLM - PÅ BAGGRUND AF BORGERMØDE D. 18 FEBRUAR BYFORNYELSESUDVALGET - STOHOLM HANDELSSTANDSFORENINGEN FEBRUAR 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE TEMAOMRÅDER TIL IDÉVÆRKSTED & BORGERMØDE
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereINDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018
Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereNotat. Modtager(e): [Navn(e)] cc: Notat fra borgermøde om fornyelse af Roholmparken; 21. marts kl. 19:15-21:00
Notat Modtager(e): [Navn(e)] cc: Notat fra borgermøde om fornyelse af Roholmparken; 21. marts kl. 19:15-21:00 Aftenens program: Velkomst ved borgmester Steen Christiansen Oplæg fra landskabsarkitekt og
Læs mereOPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER
OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER 31.10.18 - Arbejde med ny planstrategi - Roskilde Kommune 2018 PLANTEMA #3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER I det følgende præsenteres en opsamling på
Læs mereNyt kulturhus i Tingbjerg
Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at
Læs mereBANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il
BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke
Læs mereIntroduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1
Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt
Læs meremaj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi
maj 2016 Version 9/ 15/5/16 Fremtidens boliger for ældre borgere strategi Forord Denne strategi er resultatet af en proces, som Seniorudvalget igangsatte i slutningen af 2014 om, hvordan fremtidens boliger
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Bjarne Holm Markussen, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013
ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden
Læs mere(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg
(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereMultiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest
Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mereSTRATEGISK MIDTBYPLAN
STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereHvidovre Bymidte. Risbjerggaardgrunden. Oplæg til byggeprogram. Bymidteudvalgsmøde d. 10. maj 2017
Risbjerggaardgrunden Oplæg til byggeprogram 1 AFSÆT Helhedsplanen for samt høringssvar fra høringsproces i december 2016 Kommunalbestyrelsens beslutning den 24. juni 2015: At der arbejdes videre med et
Læs mereLidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den
Lidt om Furesø Kommune Susanne Birkeland Dabyfo-møde den 28-01-2015 Furesø Kommune 20 km fra København Sammenlagt af Farum og værløse kommuner med lige mange indbyggere Nu 39.057 indbyggere = 362 flere
Læs mereUDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -
UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme
Læs mereEgedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision I Egedal skal kommunens ejendomme danne en fleksibel, multifunktionel og bæredygtig ramme omkring kerneopgaver som læring, omsorg, pleje, sundhed, fritidsaktiviteter,
Læs mereSkulpturer i Hyldespjældet
3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereVISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG
VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret
Læs mereSØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG
SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret
Læs mereMere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede
Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab
Læs mereOverordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.
Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereUDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020
UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereI Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer
JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det
Læs mere7. juni Sagsnr Dokumentnr Udkast Valby Lokaludvalgs høringssvar vedr. Kommuneplanstrategi.
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Sekretariatet for Valby Lokaludvalg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 Udkast Valby
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE 2. kvartal: Bylivsundersøgelse Samlede resultater Juli 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.
Læs mereKulturstrategi Slagelse Kommune
Kulturstrategi 2020 Slagelse Kommune 1 Indhold Børnekultur... 3 Ungekultur... 4 Kulturelle arrangementer med lokalt særpræg... 5 Kultur i det offentlige rum... 6 Frivilligt engagement... 7 Det professionelle
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mere