WWF Verdensnaturfonden dec 10 LEVENDENATUR. TEMA: Fisk. Tæt på. havets sidste fisk. Piratsushi på menuen. Grønne fisk i køledisken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "WWF Verdensnaturfonden dec 10 LEVENDENATUR. TEMA: Fisk. Tæt på. havets sidste fisk. Piratsushi på menuen. Grønne fisk i køledisken"

Transkript

1 WWF Verdensnaturfonden dec 10 LEVENDENATUR Tæt på havets sidste fisk TEMA: Fisk Piratsushi på menuen Grønne fisk i køledisken

2 LEDER Find vej til de grønne fisk Indhold Fisk er sundt, og det er der ingen ben i. Med Minna og Gunnar i front har Fødevarestyrelsen i flere år slået et slag for budskabet om, at vi skal spise mere af alt godt fra havet. Meget tyder på, at der bliver lyttet, danskerne spiser nemlig flere og flere fisk. Alene sidste år blev der lagt 500 tons flere fisk i indkøbsvognen end året før. Men de færreste ved, hvor fisken, de køber, kommer fra, eller hvordan den er hentet op af havet. Otte ud af ti danskere kan ikke fortælle den slags facts om fisken på middagsbordet, viser en ny undersøgelse fra FDB. Tallet overrasker ikke. Det er nemlig ikke til at se, at ålen i køledisken er tæt på udryddelse, eller at tunbøffen kan trække en lige linje til et omfattende piratfiskeri. Over 70 procent af verdens fiskebestande er i dag enten fisket til det yderste, truet eller på grænsen til at uddø. En stor del af fiskeriet foregår ulovligt uden om kvotesystemer og fiskeriaftaler. Fiskermetoder, der ødelægger koraller og andet liv på havbunden, er endnu en usynlig ingrediens, man som forbruger let kommer til at støtte, når der står fisk på indkøbssedlen. Det samme gælder de gigantiske mængder af uønskede fisk og havdyr som delfiner og skildpadder, der bliver smidt døde tilbage i havet igen ved mange fiskerier. Siden 2007 har WWF s fiskeguide Hva for en fisk? derfor hjulpet forbrugerne med at vælge de bæredygtige fisk, som heldigvis også ligger i frysediskene. Guiden er nu klar i en opdateret version på modsatte side her i bladet. Tag den med, når du handler, og find vej til de grønne fisk. I den anledning går Levende Natur også i fisk med et helt temanummer dedikeret til livet under havoverfladen. Et kig under overfladen 4 Til bords med ålen 6 Røde, gule og grønne fisk i køledisken 8 Med havet som legeplads 10 Piratsushi på menuen 12 Globale resultater 16 Fanget ved et uheld 18 WWF Nyt 21 Kul og olie skal blæses af banen 22 Rigtig god læselyst! Gitte Seeberg Generalsekretær WWF World Wide Fund for Nature Er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på 2 LEVENDENATUR / december 10

3 8 Røde, gule og grønne fisk i køledisken Find vej til de bæredygtige fisk med WWF s nye fiskeguide. 10 Med havet som legeplads Årets U-landskalender går til WWF s projekt i Papua, hvor børn lærer at passe på livet i havet. 12 Piratsushi på menuen Bag den truede tun gemmer sig organiseret kriminalitet for milliarder af kroner. 18 Fanget ved et uheld... Millioner af havdyr og fisk bliver hvert år smidt døde tilbage i havet igen. Forside Brian J. Skerry / National Geographic Stock / WWF Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV Tlf Fax Giro Redaktion Ansvarshavende redaktør, Rasmus Helveg Petersen Redaktør Karoline Rahbek Mail til redaktionen Design koncept Bysted A/S AD en:60,www.en60.dk Tryk Frederiksberg Bogtrykkeri A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 275 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmerne Tryksag LEVENDENATUR / december 10 3

4 Overfiskeri Et kig under overfladen Fiskeflåder henter hver dag tonsvis af fisk op fra verdens have. Ofte langt flere end bestandene kan bære, og adskillige arter er derfor allerede tæt på at kollapse. Fortsætter udviklingen, vil vandmænd og orme stort set være det eneste levende, fiskere kan hente op af havet i midten af dette århundrede. Levende Natur dykker denne gang ned i dybet og ser nærmere på livets tilstand i de blå oceaner. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF De langliner, fiskere kloden over årligt kaster i havet, kan nå 550 gange rundt om Jorden, hvis man sætter dem sammen. På dem sidder 1,4 milliarder kroge. FOTO: Gilbert Van Ryckevorsel / WWF-Canada 4 LEVENDENATUR / december 10

5 Over 70 procent af verdens fiskebestande er i dag enten fisket til det yderste, truet eller på grænsen til at uddø. foto: Brent Stirton / Getty Images Blikstille og tyrkisblå under den bagende tropesol, frosset til kridhvide landskaber af metertyk is omkring polerne, eller et virvar af skum og vilde bølger milevidt fra fastland. Under havoverfladen, hvordan den end tager sig ud, gemmer sig en fantastisk verden. Her, hvor alt liv på Jorden begyndte, lever over 100 millioner vidt forskellige arter. Fra det største dyr, der nogensinde har levet på kloden, blåhvalen, til organismer så små, at vi ikke kan se dem med det blotte øje. Men Jordens største leveområde er under pres. Det samme er de mange arter, der holder til i det våde element, som dækker over 70 procent af kloden. I århundreder har mennesket betragtet havet som en uudtømmelig kilde til mad. Men særligt de seneste årtier er det blevet mere og mere tydeligt, at grænsen for, hvor mange fisk, fiskerne kan hente op af havet, er overskredet. Jumbojetter i nettet Vi er ganske enkelt blevet for gode til at fiske. Og fiskeindustrien fanger langt mere, end bestandene kan klare for at formere sig og dermed overleve. Hver dag kaster gigantiske fiskerflåder tusindvis af stærke usynlige net nogle store nok til at rumme 12 jumbojetter i havet. I vandet ryger også langliner med millioner af kroge. Sætter man alle linerne sammen, ville de let kunne nå adskillige gange rundt om Jorden. Nede på havbunden efterlader massive trawlere aflange månekratere, hvor koraller og andet liv mange steder endnu ikke er vendt tilbage selv efter flere år. Konsekvensen er ikke til at tage fejl af: Over 70 procent af verdens fiskebestande er i dag enten fisket til det yderste, truet eller på grænsen til at uddø. Særligt skidt står til det til for de største fisk i havet, der har en afgørende betydning for resten af økosystemet. Godt 90 procent af verdens store fisk er i dag forsvundet, fordi de er blevet spist af mennesker. Samtidig er adskillige bestande fisket helt ned, fiskene bliver nemlig fanget, inden de når at vokse sig store nok til at føre bestanden videre. Med mindre udviklingen vender, vil de fleste former for skaldyr og fiskearter, som vi i dag spiser fra tun og torsk, som du kan læse om i dette nummer, til rejer og hummere være kollapset omkring Verdens største madspild En stor del af de 38 millioner tons, der årligt ryger i nettet eller bider på kroge i verdens oceaner, bliver smidt tilbage i havet igen. I nogle fiskerier er andelen af det, der ryger i vandet igen, helt oppe på 80 procent. Langt det meste er små og uønskede fisk, men også havdyr som hajer, delfiner og skildpadder ender livet som bifangst eller udsmid. De fleste af dem dør, inden de er tilbage i deres rette element. Fiskene kan derfor hverken føre arten videre eller spises af fattige mennesker i ulande, der ofte kun kan se magtesløst til fra kysten. Alt imens der bliver færre og færre fisk, er forbrugerne omsider er begyndt at lytte til Fødevarestyrelsens kampagner om, at vi skal spise mere af alt godt fra havet. Danskernes indkøb af fisk har været støt stigende de seneste år. Alene det sidste år kom vi 500 tons flere fisk i indkøbsvognen end forrige, og det samlede salg har for længst rundet tons om året på det danske marked. Umiddelbart vil den miljøbevidste forbruger måske spørge, om man så i virkeligheden bør lade være med at spise fisk, hvis havets økosystemer skal have en chance? Svaret er heldigvis nej i følge WWF, der arbejder på højtryk for et mere bæredygtigt fiskeri både i Danmark og i resten af verden. Fisk og havstrømme tager nemlig hverken hensyn til geografiske eller politiske grænser. Indsatsen sker derfor i samarbejde med fiskere, industri, forhandlere og forbrugere over hele kloden. Målet er, at både vi og vores efterkommere kan spise fisk og skaldyr, der er fisket på en måde, der på en gang beskytter havmiljøet, de arter der lever her, og de millioner af mennesker, der er afhængige af livet i havet. LEVENDENATUR / december 10 5

6 På randen af udryddelse Til bords med ålen Ålen er en fast gæst til mange julefrokoster. På trods af at den er uhyre tæt på at uddø. Den slangelignende fisk har i årevis været kilde til mange spekulationer og mystik. Det samme gælder for, hvordan vi får bestanden på fode igen. Omkring 99 procent er allerede forsvundet. Hvis ålens gåde skal løses, er der brug for akut handling for de fisk, der endnu snor sig i vores farvande. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Ålen har en fast plads side om side med sild og laks i mange danske kølediske. Og det selvom 99 procent af bestanden fra 1980 i dag er væk, og ålen går derfor under betegnelsen stærkt truet. Den lange fisk var før i tiden en af de mest værdifulde arter for danske fiskere. Det ser helt anderledes ud i dag. Årsagerne til det drastiske fald skyldes en kombination af massivt fiskeri, forurening, opdæmmede vandløb og ødelagte levesteder, forklarer WWF Verdensnaturfondens fiskerimedarbejder Christoph Mathiesen, der har fulgt ålens markante tilbagegang løbende. Forskere har i årevis forsøgt at komme nærmere på at løse det mysterium, den lange fisks livscyklus stadig er. På trods af over 100 års intensive undersøgelser, har ingen i dag endnu set en ål gyde i naturen. Indtil en dansk videnskabsmand fandt ålens gydeområde i 1920 erne, troede man, at ålen gravede sig dybt ned i mudderet på bunden af åer og søer, når den skulle føre slægten videre. Men stedet skulle findes 5000 km væk fra danske åer og fjorde og andre europæiske lande, hvor ålen lever de fleste år af sit liv. En ægte globetrotter Inden den fede fisk ender i røget tilstand i selskab med røræg, purløg og snaps på julefrokostbordet, har den nemlig været på en lang og farefuld rejse. Den europæiske ål starter sine dage i Sargassohavet ud for Nordamerikas sydkyst. Som nyudklækket, mikroskopisk larve begynder den en langsommelig vandring, flydende med havstrømmen over Atlanterhavet, for efter to til tre år at nå til Europas floder, fjorde og søer som glasål, som fisken kaldes som ung. Først rammer den Sydeuropa, hvorfra glasålen bevæger sig videre op mod Danmark. Hvis den vel at mærke overlever de mange forhindringer som fiskeri, dæmninger og forurening udgør undervejs. Efter mellem seks og op til 16 år i de europæiske farvande begynder ålen sin rejse tilbage over Atlanten for at føre arten videre. Men de færreste når så langt. De fleste ål ender nemlig i bundgarn og ruser inden. ILLUSTRATION: Morten Fogde Christensen Fisken på disken Selvom der kun er få procent tilbage af den europæiske ål, finder du den stadig hos fiskehandleren og i flere af supermarkedernes kølediske. I Netto, Føtex og Bilka har forbrugerne dog måttet vælge en anden fisk siden sidste år, hvor Dansk Supermarked tog den truede ål ud af sortimentet. En beslutning, som WWF ser som et vigtigt skridt i den rigtige retning for ålens fremtid. Også flere hollandske og tyske supermarkeder har gjort det samme, og WWF fortsætter arbejdet med at stoppe handel med den udrydningstruede fisk. 6 LEVENDENATUR / december 10

7 Derfor er vi nødt til internationalt at frede ålen, ligesom alle supermarkeder og fiskehandlere bør fjerne ålen fra deres butikker både i Danmark og andre lande. En stor del af de fangede unge glasål, bliver fedet op i dambrug. Herefter bliver de enten solgt til danske supermarkeder og fiskehandlere eller sat ud i naturen igen som såkaldte sætteål til fiskeri. Resten eksporteres til vidt forskellige dele af verden: Kinesere, japanere, koreanere, franskmænd og spaniere har til fælles, at de ser den europæiske ål som en stor delikatesse. Åleopdræt bliver fremhævet af nogle som redningen for den truede ål. Men intet tyder endnu på, at de fisk, der bliver sat tilbage i det fri efter opfedning, når den lange vandring over Altanten for at gyde. For de fleste ål ender rejsen nemlig brat, når de på ny og definitivt ryger i en fiskers net for derefter at fejre sin sidste danske jul. Det mener WWF Ålen blev sidste år optaget på CITES liste over truede dyrearter. Det betyder, at al international handel med fisken bliver overvåget men der er endnu ikke tale om et forbud. WWF anbefaler et totalt stop for fiskeri af ålen, indtil bestanden har det bedre igen. Samtidig er der brug for intensiv forskning, der kan være med til at genskabe en bæredygtig ålebestand. Der er behov for at finde koden for, hvordan man får ålen til at formere sig under opdræt. Men risikoen for, at bestanden kollapser, som det fx skete med torsken i Canada i 1992, er i dag alt for stor. Derfor er vi nødt til internationalt at frede ålen, ligesom alle supermarkeder og fiskehandlere bør fjerne ålen fra deres butikker både i Danmark og andre lande, siger Christoph Mathiesen, hav og fiskerimedarbejder i WWF Verdensnaturfonden. Ålen er rød i WWF s fiskeguide. Gå derfor efter et alternativ til julebordet. Prøv fx en røget sild eller en af de andre arter fra den grønne liste. LEVENDENATUR / december 10 7

8 Bæredygtige fisk Røde, gule og grønne fisk i køledisken Det er snart tid til at købe nytårstorsk, men det kan være svært at finde ud af, om fisken er truet, eller om den er fanget med omtanke for livet i havet. Det hjælper WWF s fiskeguide Hva for en fisk? dig med. Af Sebastian Stanbury, kommunikationsmedarbejder, WWF Traditionen tro er der masser af folk, der besøger fiskehandleren i december måned. Oven på den fede julemad vælger mange en frisk torsk den 31. til at fejre afslutningen på året. Og sådan har det været i århundreder. Men i dag har torskebestanden det langt fra så godt, som den havde det tilbage i 1700-tallet, hvor dillen med fisk til nytår begyndte at sprede sig. Størstedelen af de torsk, der ligger på køl i de danske supermarkeder og hos fiskehandlere kommer fra vidt forskellige områder i Atlanterhavet; fra Østersøen, Canada, Grønland og Island til Norge og Rusland. Atlanterhavstorsken er i langt de fleste tilfælde overfisket, og specielt i Nordsøen og Kattegat har bestanden været tæt på helt at forsvinde. Den største torsk, der nogensinde er blevet fanget, vejede 96 kg. Det var i USA Med fiskeguiden i byen Du finder WWF s nye fiskeguide på side tre her i bladet. Den er lige til at tage med, når du skal på jagt efter den bæredygtige nytårstorsk og i det nye år, når du står i supermarkedet. På den måde har du altid overblikket over, hvilke arter du roligt kan lægge i indkøbskurven. Fiskeguiden er også på hvor der er masser af spændende oplysninger om bæredygtigt fiskeri. tilbage i I dag bliver fiskene fanget lang tid før, de bliver så store. Størstedelen af de torsk, der ryger i garnet eller bider på liner, vejer mellem to og seks kilo, og de har derfor ikke nået at formere sig. En atlanterhavstorsk lægger millioner af æg i løbet af et liv. Hvis bare to af dem overlever længe nok til selv at gøre det samme, kan de føre bestanden videre. I de sidste 30 år har det effektive fiskeri forhindret det mange steder. Fisk med god smag Torsken i Barentshavet nord for Norge og Rusland er en af undtagelserne. Her er bestanden sund, og det ulovlige fiskeri i området er blevet stoppet takket være de norske og russiske myndigheder. Også Østersøtorsken har en solstrålehistorie bag sig. For ikke mange år tilbage anbefalede WWF et totalt stop for fiskeri af bestanden, der var tæt på kollaps. Siden har et omfattende samarbejde mellem fiskerne, myndigheder, fiskeopkøbere og miljøorganisationer vendt den negative udvikling. I dag er bestanden tilbage på et bæredygtigt niveau, ikke mindst på grund af den effektive indsats for at stoppe det ulovlige fiskeri, som tidligere dominerede regionen, forklarer Christoph Mathiesen, der arbejder med fiskerispørgsmål i WWF Verdensnaturfonden. Alle de informationer er værd at tage hensyn til, når man skal købe torsk til den store nytårsmiddag, men det kan være 8 LEVENDENATUR / december 10

9 FOTO: magnus møller / polfoto svært at overskue, hvilke fisk, der har det godt, og hvilke man bør undgå, hvis man ikke vil sætte tænderne i en truet art. Det hjælper WWF Verdensnaturfonden forbrugerne med at holde styr på. I Fiskeguiden Hva for en fisk?, der netop er udkommet i en opdateret udgave, kan man hurtigt og nemt få et overblik over, hvilke fiskearter man bør styre indkøbsvognen uden om, og hvilke, man kan købe god samvittighed. WWF s fiskeguide er delt op i tre forskellige kategorier: Er fiskene i den røde, bør man finde et alternativ, da de Flere bæredygtige fisk på vej For lidt mere end et år siden tog Danmarks Fiskeriforening et banebrydende skridt for at gøre dansk fiskeri mere bæredygtigt og miljøvenligt ved at sætte det ambitiøse mål, at alle danske fiskerier skal være MSC-certificerede i I dag har sild, makrel og blåmuslinger fået det blå mærke, mens østersøtorsk, nordsø-rødspætter og sej er undervejs i certificeringen. Det er et rigtigt godt initiativ, og WWF glæder sig over fiskernes ansvar og engagement. For at nå hele vejen kræver det dog en målrettet indsats og et bredt samarbejde, som også involverer forarbejdningsvirksomheder og detailbranchen, som sælger MSC-fiskene til forbrugerne, siger Christoph Mathiesen, fiskerimedarbejder i WWF Verdensnaturfonden. er overfiskede og ofte fanget på en måde, der ødelægger havmiljøet. De gule arter kan være et godt alternativ til de røde, men de kan også være problematiske, og man bør derfor tænke sig om. Spørg supermarkedet om, hvor fisken er fra, og hvordan den er fanget. De grønne fisk betyder derimod frit lejde. Fiskebestandene i den kategori har det så godt, at man kan spise fiskene med god smag i munden i mere end én forstand. Kig efter det blå mærke Udover WWF s fiskeguide er der mere hjælp at hente, når der skal fisk på menuen. Det blå MSC-mærke (Marine Stewardship Council), som findes på adskillige fisk i de danske supermarkeder, er forbrugerens sikkerhed for, at fisken er bæredygtigt fanget. MSC-certificeringen bliver givet til fiskerier, der bruger metoder, som ikke fører til overfiskede bestande, og som ikke skader havets naturlige økosystemer. MSC blev startet i 1997 af blandt andet WWF, og ordningen, der som det eneste lever op til FN s krav for miljømærkning af bæredygtigt fiskeri, er siden vokset støt. I dag er der næsten 5000 MSC-produkter verden over fra 187 forskellige fiskerier. WWF arbejder sammen med producenter og detailhandlen for at gøre udbuddet af MSC-produkter så stort som muligt. LEVENDENATUR / december 10 9

10 Papua, Ny Guinea FOTO: Jørgen Schytte WWF og Børnenes U-landskalender Børnene i Papua-provinsen bor i fantastiske naturområder, men i takt med at naturens ressourcer forsvinder andre steder i verden, kommer Papua også under pres. WWF har derfor startet et miljøundervisningsprojekt i 10 landsbyer, hvor både børn og voksne lærer, hvordan de passer bedre på naturen omkring dem. Børnenes U-landskalender handler ikke kun om børn i fjerne lande, men også om børn i Danmark. Hvert år bliver der derfor produceret undervisningsmateriale med bøger, spil og film til folkeskolens yngste klasser, hvor de kan lære mere om årets projekt. Du kan læse mere om Papua og Børnenes U-landskalender på Vind hvalsafari med klassen I PandaClubs skolekonkurrence, SOS PAPUA, kan alle klasser dyste om en hvalsafari til Lofoten i Norge. WWF kårer vinderklassen ud fra forskellige ugeopgaver, hvor eleverne lærer om de udfordringer, som mennesker og dyr på Papua kæmper med. Se mere og deltag i konkurrencen på FOTO: TOPPX2 10 LEVENDENATUR / december 10

11 Årets U-landskalender Når danske børn tæller ned til juleaften, sender de hjælp til fattige børn i Papua. Levende Natur bringer her en beretning fra WWF s projekt på den Indonesiske ø, som overskuddet fra årets U-landskalender går til. Af Mikala Klubien, forfatter, filminstruktør og illustrator FOTO: TOPPX2 Med havet som legeplads Julen i Danmark er fuld af traditioner. En af dem er Børnenes U-landskalender. I snart 50 år har danske børn og deres forældre støttet børn i verdens udviklingslande ved at købe kalenderen, som Danida og DR står bag. I år er det børn i Papua i Indonesien, der får glæde af overskuddet fra kalendersalget. Papua er et mystisk og for de fleste ukendt sted på Jorden. Vi tre, der laver kalenderens undervisningsmateriale, drog derfor tidligere på året på opdagelsesrejse til den svært tilgængelige ø. Efter at have været flere dage undervejs og efter adskillige timers ø-hop fløj vi endelig ind over Papua. Her blev vi mødt af et imponerende syn af vidtstrakte regnskovsbeklædte bjergkæder under et let dække af morgendis. Set fra luften ligner Papua en kæmpestor grøn broccoli. Målet for vores lange tur var fiskerbyen Yende, der ligger på den lille ø Roon ud for Papuas kyst. Fiskerbyens blå træhuse er bygget på pæle langs broer ud i vandet. Der bor omkring 600 mennesker her, mere end halvdelen af dem er børn. Alle i byen lever af at fiske, jage og dyrke grøntsager i små haver. Livet i den lille fiskerby er enkelt. Her er ingen veje, så al kontakt med omverdenen foregår ad søvejen. Penge eksisterer, men er ikke noget, man har brug for til dagligt. Om dagen fisker øboerne med snøre fra båd og om natten med lys, der lokker fiskene til. Den største del af fiskeriet er til eget forbrug, men tingene er hastigt ved at ændre sig. Et hav i forandring En fiskeeksportør fra Sulawesi har taget kontakt til fiskerne i Yende. Han har sat dem til at fange levende fisk og hummere. To gange om ugen afhenter han fangsten, der bliver sejlet til nærmeste by. Herfra flyves de farverige fisk til lande, hvor de bliver solgt som kostbare delikatesser. I havet omkring Papua findes de mest artsrige og velbevarede koralrev i verden. På et enkelt dyk fandt en forsker 76 forskellige typer af koraler. Havet ud for den indonesiske ø er hjem for mere end fiskearter og mindst 600 koralarter. Det svarer til 75 procent af verdens kendte arter. Men det unikke liv i havet er i fare. Traditionelt har landsbyerne ejet fiskeretten i det farvand, der ligger ud for og omkring deres by. Det har hidtil været med til at beskytte fiskene, fordi de lokale fiskere ikke har fanget mere, end bestandene kunne klare. Men i de senere år er et stort antal trawlere fra Papua og andre indonesiske øer begyndt at operere i farvandet omkring øen. Samtidig er en del af de lokale fiskere begyndt at fiske med dynamit og giften cyanid for at tjene lidt penge. Børnenes ø Børnene i Yende vokser op i en tæt symbiose med naturen. Fra en tidlig alder indgår de i de voksnes arbejde. De kommer med ud at fiske og på jagt og lærer håndværket efterhånden, som de vokser op. Havet er børnenes nærmeste nabo, deres spisekammer og legeplads. Alle kan svømme fra de er helt små, og meget af dagen går med at bade, springe i vandet, sejle i kano og fiske. De mangler mange ting: Lægehjælp og medicin, ordentlige skoler og uddannede lærere. Til gengæld har børn i Papua noget, som ikke mange andre i verden har: Et liv i en fantastisk natur, som der ikke findes mage til noget andet sted på jorden. Papua er et af de få steder på kloden, der endnu ikke er blevet kortlagt og beskrevet udnyttet og ødelagt. WWF s projekt skal derfor lære Papuas børn at beskytte deres smukke natur mod en sådan skæbne. LEVENDENATUR / december 10 11

12 Illegalt fiskeri Piratsushi på menuen FOTO: JÜrgen Freund / WWF-Canon Det røde tunkød på sushirisen og dåsetunen i supermarkedet kommer ikke alene fra en af havets hurtigste rovfisk. Bag den gemmer sig også en milliardindustri og organiseret kriminalitet. Selvom flere bestande er ligeså truede som næsehorn og tigere, støtter EU fiskere, der fanger tun illegalt med millioner af skattekroner. Fattige lande betaler den højeste pris for den tun, der ender på vores tallerkener. Heldigvis findes der bæredygtige alternativer, når tunen står på menuen. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Danskerne har fået smag for japanernes delikate spise af rå fisk sirligt anrettet på ris og wasabi. Herhjemme så vel som mange andre lande i den vestlige verden skyder den ene sushirestaurant op i gadebilledet efter den anden, og i København har sushibarerne for længst slået pølsevognene i antal. Sushi blev for alvor populært uden for Japan fra 2002 til Det satte tydelige spor, da der i samme periode også skete det største svind i bestandene af den blåfinnede tun, som er en af de mest eftertragtede tunarter til den japanske delikatesse. Allerede tilbage fra 1996 figurerede den blåfinnede tun på den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN s røde liste over arter, som er ekstremt truede side om side med arter som pandaen, orangutang og næsehorn. Den blåfinnede tun er det mest kendte eksempel på, at de fleste af verdens tunbestande er under alvorligt pres. Men selvom der efterhånden er begyndt at komme fokus på, at den eftertragtede rovfisk med de blå finner er ved at kollapse, bliver vi ved med at fiske løs af arten, forklarer Christoph Mathiesen, der er fiskerimedarbejder i WWF Verdensnaturfonden. Ifølge ham skal forklaringen til dels findes i fiskens skyhøje kilopris. I takt med, at der bliver færre og færre tilbage i havet, bliver den eftertragtede fisk nemlig mere og mere værd: En enkelt fisk kan på auktioner i Japan i dag sælges for over en halv million kroner. Miljø- og fiskeorganisationer verden over råber nu vagt i gevær om, at også den gulfinnede og den storøjede tun vil lide samme skæbne, hvis der ikke bliver fundet politisk opbakning til at regulere fiskeriet. På europæisk pirattogt Størstedelen af de blåfinnede tun, der verden over bliver spist som sushi, sashimi eller tunbøffer, kommer fra Middelhavet. For at beskytte den truede fisk, er der fastsat kvoter for, hvor mange tons, fiskerbåde må hente til lands om året. Pt. er tons tilladt, hvilket er mere end dobbelt så meget, som bl.a. WWF anbefaler. Samtidig er virkeligheden for, hvor mange fisk, der rent faktisk bliver fanget, en helt anden: Det anslås, at tallet er mindst 40 procent højere og fiskene dermed ulovlige. De enorme mængder illegale tun trækker 12 LEVENDENATUR / december 10

13 25 kilo sardiner til 1 kilo tun Efter tunen er fanget, bliver den fedet op i store fiskefarme. Foderet består af sild, sardiner, ansjoser og blæksprutter. En ikke særlig effektiv opskrift: 1 kilo. på bordet kræver op til 25 kilo. mindre fisk. Verdens efterspørgsel efter det røde tunkød sætter derfor også pres på andre arter. Den blåfinnede tun kan blive op til fire meter lang, veje 250 kg og svømme helt op til 70 km i timen, når den jager sit bytte. Arten er den dominerende jæger i verdens tempererede og tropiske marine økosystemer. FOTO: Brian J. Skerry / National Geographic Stock / WWF En stor del af Middelhavets blåfinnede tun bliver fragtet til verdens største fiskemarked, Tsukiji i Tokyo. Prisen når let over en halv million kroner pr. frossen fisk på den travle fiskeauktion. FOTO: Michel Gunther / WWF-Canon Et hav af tun Tun er ikke bare tun. Nogle arter og bestande er tæt på at kollapse, andre er overfiskede, mens andre igen kan spises med god samvittighed: Blåfinnet tun: Tilstanden er så kritisk, at fiskeriet bør begrænses til et absolut minimum, indtil der er dokumentation for, at bestanden er kommet sig. Gulfinnet tun: Alle store bestande er fisket til grænsen af, hvad de kan bære. Men der er ofte ikke har tilstrækkelig data til at dokumentere, om fiskeriet kan fortsætte uden at true bestandene. Storøjet tun: De fleste bestande er truet af overfiskeri og mangelfuld forvaltning. Skipjack tun: Denne tun har det langt bedre end de øvrige tunbestande. Der kan dog ligesom i andet tunfiskeri være problemer med bifangst af andre arter og små tun. Albacore og andre tunarter: Nogle albacorebestande har det godt bl.a. i det Indiske ocean, men også her er der mangel på fangstdata og problemer med illegalt fiskeri. LEVENDENATUR / december 10 13

14 FOTO: naturepl.com/hanne & Jens Eriksen / WWF Læs mere om EU s illegale fiskeri EU er i dag verdens største importør af fisk og skaldyr. 60 procent af de fiskeretter, der bliver serveret i de europæiske lande, indeholder fisk, der kommer andre steder fra, især Afrika. Meget af det er fanget illegalt med store konsekvenser for fattige lande som bl.a. Guinea og Senegal. Læs mere om EU s illegale og ubæredygtige fiskeri på i de fleste tilfælde en direkte linje til den europæiske tunflåde, der især føres an af spanske og franske skibe. Tunen er konstant på farten i de store oceaner. Det er derfor nærmest umuligt at spore, hvor fiskerbådene har fanget dem. At fiskene efter fangst bliver flyttet til tunfarme, hvor de bliver fedet op med mindre fisk, gør det kun endnu sværere at slå ned på det illegale fiskeri. Omkring 80 procent af det fede tunkød fra Middelhavet ender i Japan, men EU og USA er også vigtige markeder, hvor den blå finnede tun både bliver til sushi og tunbøffer. Så længe lager haves I Danmark har de fleste sushirestauranter taget den truede art af menuen. Det røde kød i sushiboksen er med langt større sandsynlighed gulfinnet tun. Men også den kan både være truet og ulovlig, og fiskeriet kan have ført bifangst af havskildpadder, delfiner og hajer, som drukner i nettet. Også tun, der er stablet i dåser i supermarkederne, kan være problematisk. Her kommer tunkødet ofte fra mindre arter fanget i det vestlige Stillehav, hvor nogle ganske vist har det godt, mens andre også er overfiskede eller fanget med ubæredygtige metoder. Før i tiden behøvede man hverken at importere tun fra den anden side af kloden eller sejle syd på for at kunne servere den velsmagende fisk på de danske middagsborde; indtil 1960 erne var den blåfinnede tun helt almindelig i Øresund. I dag er fisken forsvundet fra de danske farvande på grund af forandringer i temperaturer og havstrømme. Massivt overfiskeri er dog den dominerende årsag til at den blåfinnede tun på globalt plan allerede i 70 erne var svundet ind med 90 procent. I takt med at tunfiskene forsvinder fra egne farvande, drager den europæiske tunflåde længere og længere væk for at hente fiskene hjem ofte fanget illegalt af både støttet af EU. Det samme gælder for Japan, Taiwan, Kina, Filippinerne, Kina, Korea og USA, der alle er vigtige markeder for verdens mest populære spisefisk. 14 LEVENDENATUR / december 10

15 Ofte får de fattige lande kun fem procent af, hvad fiskene er værd i milliardindustrien på fiskeauktionerne. Samtidig kan kystlandenes fiskere om natten se lyset fra store fiskerbåde, der illegalt hiver tonsvis af tun ombord. WWF arbejder med at udbrede den såkaldte cirkelkrog på langliner i store tunfiskerier, bl.a. i Indonesien. Den cirkelformede krog reducerer antallet af døde skildpadder med op til 90 procent. FOTO: JÜrgen Freund / WWF-Canon FOTO: JÜrgen Freund / WWF-Canon Den højeste pris Den praksis gælder ikke kun for tunfiskeriet, men også for andre fisk. EU har i årtier købt sig rettighederne til at fiske i fattige landes farvande udfor Afrikas vest- og østkyst, mens andre store fiskenationer gør det samme i Koraltekanten på den anden side af kloden. Ifølge Christoph Mathiesen er aftalerne dog langt fra retfærdige. Ofte får de fattige lande kun fem procent af, hvad fiskene er værd i milliardindustrien på fiskeauktionerne. Samtidig kan kystlandenes fiskere om natten se lyset fra store fiskerbåde, der illegalt hiver tonsvis af tun ombord ud over dem, fiskeflåden har købt sig retten til med skattekroner fra EU. Mens de små fiskere om dagen skal arbejde hårdere og sejle længere ud for at få den samme mængde fisk i nettet, som de kunne før, forklarer han. Efter de store fiskerbådes indtog, er truede fiskebestande dermed nu også blevet et problem i de Afrikanske farvande. Hvad end du overvejer sushi til nytårsaften, eller du har meldt dig til at lave tunmoussen til julefrokosten, kan det være utro- ligt svært at gennemskue, om fisken er truet eller fanget ulovligt ud for fattige landes kyster. Hvis du vil være på den sikre side, så gå efter MSC-mærket dåsetun, lyder rådet fra Christoph Mathiesen. Det blå mærke stiller krav om ansvarligt fiskeri og sporbarhed og er derfor forbrugerens bedste garanti for, at fisken er fanget bæredygtigt og lovligt, siger han og fortsætter: Står menuen på sushi eller tunbøf, så overvej, om du kan skifte tunen ud med en anden fisk fra den grønne liste i WWF s fiskeguide, indtil bestandene igen har det godt. Hvad gør WWF? EU s fælles fiskeripolitik udstikker kvoter til, hvor meget et land må fange af forskellige fiskearter. Hidtil har de europæiske ministre, herunder den danske fødevareminister, gang på gang tilladt kvoter, der er langt større, end bestandene kan klare. Fiskeripolitikken skal reformeres i 2011, og WWF arbejder på at påvirke politikerne til at løse de massive problemer i havene. LEVENDENATUR / december 10 15

16 Globale resultater WWF arbejder på højtryk over hele kloden for at bevare livet i og omkring klodens have. Det har bragt vigtige resultater med sig siden sidst. Læs bl.a. om nye beskyttede marine områder ud for Colombias kyst og midt i Stillehavet og om begyndende positivt nyt for den stærkt truede torsk i Canada. Af Tommy Dybbro, miljøfaglig medarbejder, WWF Håb om bæredygtigt lakseopdræt Laks har i århundreder udgjort en vigtig fødekilde for mennesker, der lever i de områder af verden, hvor laksen findes. Fiskeri af laks har imidlertid taget overhånd i de senere år og truer bestanden af vildlaks mange steder. Særligt i Norge er man samtidig begyndt at opdrætte langt flere laks i akvakulturer, hvilket er en yderligere trussel mod de vilde laks, hvis det ikke foregår ansvarligt. De opdrættede norske laks smitter nemlig de vilde laks med sygdomme og presser dem i deres leveområder. En verdensomfattende styregruppe, der arbejder for at finde mere miljøvenlige måder at opdrætte laks på, sendte i august det første udkast til standard for bæredygtigt lakseopdræt i høring. WWF sidder med i styregruppen, der omfatter repræsentanter for lakseindustrien, forskere og en række andre private organisationer. WWF ser frem til, at resultatet i 2011 kan blive en positiv plan for regler for ansvarlig produktion af laks i akvakultur. Målet er et certificeret mærke, ASC for ansvarlig produktion i akvakultur, der svarer til MSC, der certificerer bæredygtigt fiskeri på åbent hav. FOTO: Magnus Lundgren / WWF Bedre prognoser for torskebestanden på Grand Banks FOTO: Erling Svensen / WWF-Canon Den nordvestatlantiske fiskerikommission (NAFO) besluttede på sit møde i september at forlænge stoppet for fangst af torsk på den meget betydningsfulde fiskebanke Grand Banks ud for New Foundland i Canada. Dette fiskeområde husede en gang en af verdens største mængder af torsk. Overfiskeri bragte imidlertid bestanden på randen af udryddelse, hvorfor de canadiske myndigheder for 18 år siden indførte et totalt stop for fangst af torsk. Det står stadig meget skidt til med torskebestanden i den sydlige del af Grand Banks, men der har dog været en vækst i antallet af gydende fisk i løbet af de sidste par år. WWF har presset på for et fortsat stop for fangst af torsk, som i første omgang gælder de næste tre år. Kun hvis væksten af bestanden fortsætter, vil et lukrativt fiskeri af torsken blive muligt i fremtiden. Men det forudsætter, at bifangsten af torsk i andre fiskerier bliver reduceret til et absolut minimum, ligesom der er brug for en streng forvaltningsplan af fiskeriet. 16 LEVENDENATUR / december 10

17 Forbud mod dumpning af spildevand i Østersøen på vej FOTO: Päivi RosqvistF / wwf-finland WWF s kampagnearbejde for at stoppe dumpningen af spildevand fra skibe i Østersøen ser nu ud til at skabe resultater. I oktober besluttede FN s søfartsorganisation, IMO, at nye krydstogtskibe fra og med 2013 ikke længere må dumpe deres spildevand i Østersøen. Beslutningen blev taget på IMO s miljømøde i London efter anbefaling fra alle Østersølande. Selvom søfarten kun udgør en mindre del af forureningen af Østersøen, er det vigtigt, at alle yder deres bidrag til at mindske de negative påvirkninger af miljøet. Forbuddet kommer dog først til at træde i kraft, når Østersølandene har etableret anlæg i havnene, hvor skibene på en effektiv måde kan aflevere deres spildevand. Hvis landene lever op til deres målsætninger om at etablere disse anlæg, vil forbuddet fra 2013 gælde alle nye færger og krydstogtskibe og samtlige fartøjer i Færger og krydstogtskibe transporterer årligt 80 millioner passagerer i Østersøen. Ny marin nationalpark i Colombia Efter flere måneders intens debat har myndighederne i Colombia besluttet at oprette en vigtig del af Stillehavsområdet ud for kysten Malaga Bugten til nationalpark. I alt bliver 500 km 2 nu lavet om til nationalpark. Området omfatter et af de mest betydningsfulde biologiske steder i verden, hvor pukkelhvaler samles og sætter unger til verden. Hvert år kommer over 500 pukkelhvaler hertil for at formere sig. Samtidig er området nær kysten levested for et meget stort antal arter af fisk, krebsdyr, bløddyr, padder og havfugle, mens der inde på land vokser over 400 arter af træer og en yderst frodig mængde af den øvrige flora. WWF udtrykker stor tilfredshed med den nye nationalpark, som bidrager væsentligt til, at et marint område opnår karakter af naturbeskyttelse på linje med tilsvarende beskyttede områder på landjorden. FOTO: Diego M. Garces / WWF-Canon Beskyttet havområde i Stillehavet FOTO: Roger Leguen / WWF-Canon Ude midt i Stillehavet, km vest for Sydamerika ligger en ganske lille, ubeboet chilensk ø, der hedder Salas y Gomez. Øen er kun omkring 500 meter lang, og den ligger 400 km øst for den ligeledes isolerede, men beboede Påskeøen, der også hører til Chile. De to øer er de eneste steder i en enorm bjergkæde, der rækker op over havoverfladen. Myndighederne i Chile planlagde i oktober i år at etablere et beskyttet havområde af enorm størrelse omkring øen. Det kaldes Parque Marino Salas y Gomez og omfatter hele det havområde, der ligger ud til 200 sømil omkring øen, hvilket bliver til et samlet areal på omkring km 2. Der er tale om et geologisk og biologisk unikt område, hvor der er behov for en effektiv beskyttelse i fremtiden. Det bliver således det næststørste marint beskyttede område i verden, kun overgået af et tilsvarende område i Det Indiske Hav. LEVENDENATUR / december 10 17

18 Bifangst 100 millioner hajer ender hvert år livet i fiskenet og liner. Omkring halvdelen af dem er bifangst. Fanget ved et uheld Millioner af havdyr, uønskede fisk og fugle ryger hvert år i fiskernes net eller bliver kvalt i langliner. De fleste bliver smidt døde tilbage i havet igen, og alle går de under betegnelsen bifangst. I takt med at der bliver fisket mere og mere, truer bifangsten ikke bare livet i havet, men også fremtidige jobs og fødevaresikkerheden for en stor del af klodens befolkning. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF 18 LEVENDENATUR / december 10

19 40 tons koldtvandskoraller bliver hvert eneste år ødelagt af bundtrawlerbåde i det nordlige Stillehav. FOTO: Brian J. Skerry / National Geographic Stock / WWF FOTO: Erling Svensen / WWF-Canon FOTO: Roger Leguen / WWF-Canon truede læder- og karetteskildpadder bliver fanget utilsigtet. 19

20 havfugle ender deres dage i langliner om året. 26 arter er derfor i dag tæt på udryddelse. FOTO: naturepl.com/pete Oxford / WWF mindre hvaler, delfiner og marsvin dør hvert år som bifangst. FOTO: Brian J. Skerry / National Geographic Stock / WWF Løsningerne findes Der eksisterer allerede redskaber og metoder, som kan reducere de uønskede fangster. WWF arbejder med fiskere, industri og regeringer rundt omkring i hele verden på at udvikle, teste og implementere mere skånsomme fiskeredskaber, ligesom nye forvaltningsmetoder, en stærkere fiskerkontrol og en større forbrugerbevidsthed om bæredygtigt fiskeri står øverst på arbejdslisten. FOTO: Jürgen Freund / WWF-Canon 20 LEVENDENATUR / december 10

21 wwf nyt WWF VERDENSNATURFONDENS KALENDER 2011 Følg os på Facebook WWF Verdensnaturfonden er kommet på Facebook! Følg os og få dagligt nyt om WWF s projekter og klodens tilstand, flotte billeder og tankevækkende videoer fra hele verden. På siden kan du også komme med input til WWF s arbejde. Vi glæder os til at høre fra dig. Find os på facebook.com/wwfdk, tryk synes godt om og husk at invitere alle dine venner. Har du husket at bestille WWF-kalenderen? Du kan stadig nå at købe WWF s naturkalender for Skoven er denne gang temaet, og hver måned byder på et nyt billede fra junglen i Amazonas til WWF s projekt i Tanzanias lansbyskove. Bidrager du med minimum 195 kroner, modtager du WWF s kalender for 2011 og støtter samtidig vores indsats for fortsat at bevare en mangfoldig natur. Bestil kalenderen på eller overfør pengene direkte til reg. nr.: 9541 og kontonummer: WWF-butik åbner i Field s Siden foråret har WWF Verdensnaturfonden haft butik på Højbro Plads midt i København, men nu er der også mulighed for at købe WWF-produkter i Field s på Amager. Når de sidste julegaver skal i hus, så slå et sving forbi WWF s butik, som bugner af bløde plysdyr, økologiske t-shirts og masser af andre lækre WWF-produkter. FOTO: Karoline Rahbek / WWF Virksomheder der støtter WWF Verdensnaturfonden Danske virksomheder kan blive firmasponsorer i WWF Verdensnaturfonden og derved støtte arbejdet for at sikre verdens natur. Der findes fem forskellige firmasponsorater. De er fuldt fradragsberettigede og koster mellem og kr. om året. Læs mere på Følgende virksomheder støtter WWF Verdensnaturfonden med firmasponsoraterne Pandaen til kr., Isbjørnen til kr., Kejserpingvinen til kr. og Havørnen til kr.: Isbjørnen A/S Dansk Shell, Canon Danmark, GA-Import A/S, NV Coca-Cola Services SA, JØRGEN KRUUSE A/S Kejserpingvinen LACTOSAN-SANOVO Ingredients Group, Lexmark, FocusFactory, Ejendomsmægler Ivan Eltoft Nie, TM Group A/S Havørnen DICA A/S, Accenture, AdViva ApS, Akzo Nobel Deco A/S, Alletiders Hjemmeservice, BoligOne Dan Lüth ApS, Borella projects, DT Group a/s, Enemærke og Petersen A/S, EnergiMidt A/S, Frederiksberg Bogtrykkeri A/S, Hotel Nora, Lalandia A/S, Maersk Brooker, Marco Polo MyPlanet, Nokia Danmark A/S, Nycomed Danmark A/S, Regner Grasten Film, RigtigHundemad, Stig Günther ApS, Søndergaard Nedrivning ApS, T.J. Transmission A/S, VITAL PETFOOD GROUP A/S LEVENDENATUR / december 10 21

22 Klima Kul og olie skal blæses af banen Klimakommissionens rapport lægger op til en revolution af det danske energisystem. Både politikere og almindelige borgere skal være med til at forme Danmarks klimafremtid. Af Sebastian Stanbury, kommunikationsmedarbejder, WWF Mens der er mindre og mindre kul, olie og naturgas tilbage i undergrunden, fortsætter det med at blæse, som den gamle børnesang fortæller os, og det skal danne baggrund for den grønne revolution, som Danmark står over for i de kommende år. Det er i hvert fald Klimakommissionens holdning i den rapport, der udkom i slutningen af september som kulminationen på flere års arbejde. WWF opfordrer de danske politikere til at træffe en verdenshistorisk beslutning. Klimakommissionen anbefaler, at procent af landets elektricitet i fremtiden skal komme fra vindmøller mod kun 20 procent i dag. Det er et af hovedbudskaberne i rapporten, der giver bud på, hvordan Danmark kan blive fri af fossile brændstoffer i Så lang tid behøver der dog ikke at gå, mener WWF Verdensnaturfonden. Rapporter fra eksempelvis DONG, Vestas og Dansk Fjernvarme viser, at det kan lade sig gøre at omstille det danske el- og varmesystem allerede i Og Sverige har som mål at udfase de fossile energikilder i transportsektoren inden 2030, siger WWF Verdensnaturfondens miljøchef John Nordbo. Regeringen har også sat 2050 som deadline for et fossilfrit Danmark, men der er masser af ting i Klimakommissionens rapport, som den almindelige borger kan tage til sig også inden der er gået 40 år. Klimakommissionen lægger nemlig op til, at den grønne revolution er en opgave for alle danskere. Mens det er op til regeringen at sørge for vindmøller og afvikling af kulkraftværker, kan alle danskere sørge for en mere energivenlig hverdag. Bedre isolering af huse, installering af varmepumper og elbiler frem for køretøjer med forurenende benzinmotorer er vigtige skridt imod en klimavenlig fremtid. Om kort tid forventes regeringen at komme med sit udspil til, hvordan der skal følges op på Klimakommissionens rapport. WWF opfordrer de danske politikere til at træffe en verdenshistorisk beslutning: Regeringen bør fremlægge en lov, som sætter en stopper for etablering af nye energianlæg baseret på fossile energikilder som kul, olie og gas. Set i lyset af Klimakommissionens rapport vil det være hul i hovedet at etablere nye anlæg, som bør skrottes hurtigst muligt, slutter John Nordbo. 22 LEVENDENATUR / december 10

23 Blæsten kan man ikke få at se. Det` der ikke no d at gøre ve. Men når møllen rigtig svinger rundt med sine store vinger, så det let at gætte at det blæser. FOTO: michel gunther / wwf-canon WWF var med til at sætte Klimakommissionen i gang Klimakommissionen blev nedsat i marts 2008, men faktisk var det WWF Verdensnaturfonden, der var først med at lancere ideen om en klimakommission. I marts 2007, da det stod klart, at Danmark ville blive vært for COP15, opfordrede WWF Connie Hedegaard til at nedsætte en kommission, som kunne udstikke en plan for, hvordan Danmark kan blive fri for kul, olie og gas. I forbindelse med folketingsvalget i 2007 gentog WWF idéen i breve til statsministeren og samtlige partiledere. Og det var den ide, som Anders Fogh Rasmussen førte ud i livet fire måneder senere. Tak for din støtte i 2010! har været et økonomisk udfordrende år for WWF Verdensnaturfonden. Arbejdet for økonomisk genopretning har været en krævende proces for den danske organisation. Heldigvis har det hårde arbejde lønnet sig. Men mindre kan heller ikke gøre det, for presset på verdens natur, miljø og dyreliv er vokset støt i det forgangne år. Og det kræver økonomiske ressourcer at tage kampen op. I WWF s årsrapport kan du læse, hvad vi har brugt pengene til, og hvilke resultater WWF s indsats for klima, skov, hav og fiskeri og biodiversitet har skabt rundt omkring i verden fra Østafrika, over til Koraltrekanten og Mekong til den danske natur. Tak for din støtte, som har gjort indsatsen mulig! Gitte Seeberg, Generalsekretær Læs om alle resultaterne i WWF s årsrapport på LEVENDENATUR / december 10 23

24 Maskinel Magasinpost ID-nr Afsender: WWF Verdensnaturfonden, svanevej 12, 2400 København Nv Ændringer vedr. abonnement ring venligst eller skriv til foto: Kevin Schafer / wwf Årets sødeste julegave! Giv årets sødeste julegave støt WWF Verdensnaturfonden med 280 kr. og få en sød tigerbamse og et medlemskab til PandaClub. Sjove naturoplevelser med PandaClub Giv dit barn eller barnebarn spændende naturoplevelser og mulighed for at komme helt tæt på verdens vilde dyr med WWF s tilbud til børn: PandaClub. Medlemmer kommer gratis ind i 12 dyreparker, akvarier og zoologiske haver rundt om i Danmark en gang om året hvert sted. Hele familien (to børn og to voksne) kommer også gratis med til vores fire årlige familiedage med sjove og lærerige events i forskellige dyreparker. Som noget nyt får PandaClub-medlemmer et særligt medlemsblad fire gange om året med posten. Køb gaven på eller betal direkte på reg. nummer: 9541 og kontonummer: Husk at skrive navn og adresse. Overfører du 280 kr. inden 10. december, modtager du tigerbamsen (15 cm) og gavekort til PandaClub med posten tids nok til at lægge den under juletræet.

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Flere fisk i havet. Ønskes: Bæredygtige. Levende Natur MAGASIN MARTS TEMA: Årgang 30. hva for en fisk? Brug WWF s fiskeguide, når du køber fisk

Flere fisk i havet. Ønskes: Bæredygtige. Levende Natur MAGASIN MARTS TEMA: Årgang 30. hva for en fisk? Brug WWF s fiskeguide, når du køber fisk MAGASIN MARTS 2012 Levende Natur Årgang 30 Ønskes: Flere fisk i havet TEMA: Bæredygtige fisk DET STORE SPILD EU s fiskeripolitik kan stoppe udsmid af fisk FISK UDEN GIFT Indonesiske fiskere dropper giftigt

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål

Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål Overvejelser i forbindelse med evt. stop for salg af ål WWF udgiver årligt en fiskeguide, som sætter fokus på bæredygtigt fiskeri ved at opdele de forskellige fisk i tre kategorier henholdsvis rød, gul

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

Systematisk piratfiskeri i Kattegat Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har

Læs mere

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard, Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Truede dyr. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for Østersøen

Vejledning til landings-pligten for Østersøen Vejledning til landings-pligten for Østersøen Version 2.0 af 23. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene.

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen

Endelave, den 11. januar 2014. Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Endelave, den 11. januar 2014 Endelave Havbrug Orientering 1 fra Beboerforeningen Kort før jul fik bestyrelsen i Endelave Beboerforening en henvendelse fra Anders Pedersen som ejer Hjarnø Havbrug, som

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter

Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Dokumentation af bæredygtighed på Frilands bedrifter Anke Stubsgaard 6. oktober 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika

Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Sensommerhilsner til jer alle sammen

Sensommerhilsner til jer alle sammen Sensommerhilsner til jer alle sammen September 2012 Hos Familier med kræftramte børn sender vi dig denne hilsen med stor tak for din støtte, som gør det muligt for os at afholde rigtig mange nyttige aktiviteter

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010

Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde

Læs mere

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece

Du kan gøre en forskel for naturen. få gode råd i denne pjece Du kan gøre en forskel for naturen få gode råd i denne pjece Rent vand er en forudsætning for alt Vi drikker naturens vand, og derfor skal det være helt rent og fri for gift. Næsten Vi drikker naturens

Læs mere

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Der lever mange flere forskellige fisk, hajer, skildpadder,

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

juni 11 WWF Verdensnaturfonden LEVENDENATUR Dåsetun tømmer havet 1-0 til gorillaerne Danmarks havoaser under pres

juni 11 WWF Verdensnaturfonden LEVENDENATUR Dåsetun tømmer havet 1-0 til gorillaerne Danmarks havoaser under pres juni 11 WWF Verdensnaturfonden LEVENDENATUR Dåsetun tømmer havet 1-0 til gorillaerne Danmarks havoaser under pres LEDER Vis den bæredygtige tun på vej Vi har alle prøvet at stå i supermarkedet fem minutter

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi

Læs mere

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2

Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Bondequiz Spørgsmål og svar på bondequiz fra og med runde 2 Runde 2 1. Hvilket af de nedennævnte problemer vil normalt være det mindste for landsbykvinder i mange u-lande? A) Der er for langt til indkøbsmuligheder.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud.

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. En kug-lefisk er og-så gif-tig inden-i. I Japan kan man godt

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen.

Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her i dag. og fortælle om de danske prioriteter og indsatsområder i Østersøregionen. Det talte ord gælder Europaministerens tale ved seminar i Baltic Development Forum om Danmark og Østersøsamarbejdet den 10. juni 2013 Tak til Baltic Development Forum for invitationen til at komme her

Læs mere

kort om WWF Verdensnaturfonden

kort om WWF Verdensnaturfonden kort om WWF har mere end 100 kontorer i hele verden. Det er en af verdens største og mest indflydelsesrige NGO er med mere end 5 mio. støtter globalt. WWFs stærke position gør, at vi spiller en væsentlig

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere