Aalborg Universitet. EnergiParcel Larsen, Tine Steen. Publication date: Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aalborg Universitet. EnergiParcel Larsen, Tine Steen. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)"

Transkript

1 Aalborg Universitet EnergiParcel Larsen, Tine Steen Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Larsen, T. S. (2010). EnergiParcel: Statusrapport august Aalborg: Aalborg Universitet. Institut for Byggeri og Anlæg. (DCE Technical Reports; Nr. 102). General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: oktober 01, 2015

2 EnergiParcel, Statusrapport august 2010 Tine Steen Larsen ISSN X DCE Technical Report No. 102 Institut for Byggeri og Anlæg

3 Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Gruppe-/sektionsnavn DCE Technical Report No. 102 EnergiParcel, Statusrapport august 2010 Tine Steen Larsen August 2010 Aalborg Universitet

4 Forord Denne rapport beskriver status for de foreløbige resultater fra målingerne af energiforbrug og indeklima i EnergiParcel-projektet. Rapporten er skrevet i forbindelse med afslutningen af selve renoveringsprojektet i husene. En endelig rapport for måleprojektet tilknyttet EnergiParcel vil foreligge i foråret 2012, da målingerne i husene fortsætter indtil december Målingerne i husene er foretaget både før og efter energirenoveringen. I denne rapport gives et skøn over det årlige energiforbrug efter renoveringen, da en endelig vurdering af husenes opnåede reducering af energiforbrug kan ikke foretages før der forelægger et års data efter færdiggørelsen af renoveringen dvs i januar Måleprogrammet gennemføres af Aalborg Universitet over en tre-årig periode med opstart medio november Tine S. Larsen Aalborg Universitet 3

5 Indhold 1. Fakta om projektet Forventninger til energirenoveringen Beboerprofiler for husene Termografering og tæthed af husene Vurderingskriterier Termisk indeklima Atmosfærisk indeklima Energiforbrug Målinger af indeklima Termisk indeklima Atmosfærisk indeklima Målinger af energiforbrug Rumopvarmning Varmt brugsvand El-forbrug Samlet energibesparelse for rumopvarmning, varmt brugsvand og el til bygningsdrift ukorrigeret data Beregnet energiforbrug sammenlignet med målt forbrug baseret på rå-data Vurdering af resultater for energiforbruget og - besparelser s-scenarier ved korrigering af data Beregnet energiforbrug sammenlignet med målt forbrug baseret på korrigeret data Konklusion Kildeliste

6 1. Fakta om projektet For at kunne vurdere målingerne foretaget i EnergiParcel-projektet gennemgåes i det følgende de forventninger til projektet, der blev opstillet ved projektets start samt baggrundsdata for husene. De forventede energibesparelser er opstillet ud fra en Be06-beregning foretaget for husene inden og efter renovering. Antallet af beboere i husene er desuden medtaget i afsnit 1.2, da dette vil påvirke husenes interne belastning i form af varme, CO 2 og fugt. 1.1 Forventninger til energirenoveringen For at kunne vurdere, om målet med energirenoveringen i EnergiParcel er opnået, gennemgås i det følgende de forventede besparelser opgivet fra Realea. Dog er det væsentligt også at medtage indeklimaet og vurdere energirenoveringen som en samlet helhed. Ved projektets opstart blev følgende formål opstillet: Formålet med selve måleprogrammet er derfor at lave en vurdering af det samlede energiforbrug og indeklima i huset og dermed dokumentere effekten af de forskellige tiltag, der gennemføres via energirenoveringen. Helt konkret ønskes det via måleprogrammet at: Demonstrere energiforbruget før/efter renovering Demonstrere at indeklimaet er i orden og evt. forbedret efter renovering Opnå detaljeret viden om energiforbrugets fordeling på forskellige forbrug (el, vand, varme, ventilation) og i forhold til døgn, uge og/eller årstidsvariation Materialet brugt ved følgende gennemgang er fra Realeas projektmateriale. Yderligere oplysninger om projekterne kan findes på Mejløvænget 9 Seniorhuset, opført 1973 Arkitekt/ingeniør Ravn Arkitektur/ Rambøll Budget kr incl moms Areal 157 m 2 Energibehov FØR 198,5 kwh/m 2 pr år Energibehov EFTER 135,6 kwh/m 2 pr år 32% = kr pr år 5

7 Langøvænget 1 Familiehus - passiv, opført 1973 Arkitekt/ingeniør Ravn Arkitektur/Rambøll Budget kr incl moms Areal 130 m 2 Energibehov FØR 220,7 kwh/m 2 pr år Energibehov EFTER 125,5 kwh/m 2 pr år 43% = kr pr år Farøvænget 4 I Farøvænget 4 ændres arealet af huset efter energirenoveringen, da en overdækket terrasse mod vejen inddrages som boligareal. Da rå-data i denne rapport præsenteres i enheden kwh vil besparelsen ikke synes ligeså stor som hvis besparelsen vurderes pr m 2. For at tage hensyn til dette medtages her en tabel med energiforbruget før og efter udregnet i kwh. Familiehus - aktiv, opført 1975 Arkitekt/ingeniør Ravn Arkitektur/Rambøll Budget kr incl moms Areal 138 m 2 før / 146 m 2 efter Energibehov FØR 222,9 kwh/m 2 pr år Energibehov EFTER 105,9 kwh/m 2 pr år 52% = kr pr år ved vurdering af kwh Energibehov FØR kwh pr år Energibehov EFTER kwh pr år 50% 6

8 Langøvænget 8 Prototypehuset, opført 1974 Arkitekt/ingeniør Pluskontoret/ Moe & Brødsgaard Budget kr incl moms Areal 176 m 2 Energibehov FØR 197,3 kwh/m 2 pr år Energibehov EFTER 40,9 kwh/m 2 pr år 78% = kr pr år 1.2 Beboerprofiler for husene Følgende beboerprofiler bruges ved vurdering af måleresultaterne: Mejløvænget 9 I Mejløvænget bor der 2 voksne og 2 børn. Alle er væk hjemmefra mellem 09:00 16:00. Langøvænget 1 I Langøvænget 1 bor 2 voksne og 2 børn. Familien blev forøget fra et til to børn i februar En er hjemme i løbet af dagen på grund af barsel sammen med et barn i perioden herefter. Farøvænget 4 I Farøvænget bor der 2 voksne og 2 børn. Familien blev forøget i februar 2010, og mor går hjemme på barsel. Langøvænget 8 I Langøvænget 8 bor 2 voksne og 3 børn. Alle er væk hjemmefra mellem 08:30 15:00. 7

9 2. Termografering og tæthed af husene Før og efter renoveringen er der foretaget termografering og blowerdoor test i alle husene. Følgende afsnit beskriver de overordnede resultater. Detaljeret gennemgang af husene findes i målerapporterne udarbejdet til hvert enkelt hus ifm projektet. Disse forefindes i skrivende stund kun til internt brug i projektgruppen, men vil efter projektafslutningen (januar 2012) blive offentliggjorte i den endelige dokumentation af projektet. Mejløvænget 9 Inden renoveringen blev følgende problemområder fundet i huset. Utætheder i loftbeklædning og evt ujævn/dårlig isolering af loft. Utæt loftslem. Utætheder omkring tilslutningen af skorsten fra pejs i stuen. 8

10 Utæthed ved samling mellem loft og væg. For at kontrollerede om huset var blevet tættere ifm energirenoveringen blev der efter renovering gennemført en ny blowerdoor-test. Resultatet af den nye test viste at husets tæthed ved 50 Pa var 4,1 l/s pr m 2 opvarmet etageareal. Dette var en reduktion af det tidligere luftskifte (som var 4,8 l/s pr m 2 ) på knap 15%. n blev bl.a opnået ved at udskifte den utætte dobbeltdør i stuen samt annullering af brændeovn og loftslem. Langøvænget 1 Inden renoveringen blev følgende problemområder fundet i huset. Aftrækskanaler placeret flere steder i ydervæggene giver anledning til kuldebro. De uisolerede luger forøger husets varmetab. 9

11 Utætheder omkring loftslem i bryggers. Utætheder omkring aftræk fra pejs og stikkontakt i stue. Ved gennemførsel af den nye blowerdoor-test efter renoveringen blev husets tæthed ved 50 Pa fundet til 3,18 l/s pr m 2 opvarmet etageareal. Det tidligere luftskifte var her målt til 4,41 l/s pr m 2, så her er der opnået en reduktion i infiltrationen på godt 25%. n er bl.a opnået ved at udskifte facadepartiet mod vest samt annullering af brændeovn og loftslem. Farøvænget 4 Inden renoveringen blev følgende problemområder fundet i huset. Uisoleret vinduesbrystning under vinduer ved skorsten. 10

12 Utæthed og kuldebro ved bryggersdør. Utæthed ved skorsten og vindue mod haven. Ved gennemførsel af den nye blowerdoor-test efter renoveringen blev der i Farøvænget 4 målt en tæthed ved 50 Pa på 2,13 l/s pr m 2 opvarmet etageareal. Det tidligere luftskifte var her målt til 2,67 l/s pr m 2, så her er der opnået en reduktion i infiltrationen på omkring 20%. n er bl.a opnået ved at udskifte partiet med pejsen mod syd samt annullering af loftslem. Den utætte dør i bryggerset er ikke blevet udskiftet under renoveringen. Langøvænget 8 Inden renoveringen blev følgende problemområder fundet i huset. Loftslem på repos ved trappen er utæt. 11

13 Forøget varmetab i hjørnet i soveværelse ud mod altan. Desuden synlige kuldebroer langs spær. Dette gør sig også gældende i værelserne mod nord. Tagflade mod haven. Manglende eller dårlig isolering flere steder. Stor kuldebro ved skillevæg mellem værelse og bad. Samling ved skillevæg i nordvest-vendt værelse er utæt. 12

14 Desuden blev følgende foto taget af varmeanlæg i garagen, hvor der, trods delvis isolering af rørene, er et væsentligt varmetab til omgivelserne. Desuden var der cirkulation af det varme brugsvand mellem garage og selve huset. Da huset på Langøvnget 8 havde fået ny facade ifm med renoveringen var der store forventninger til målingen af tætheden på det renoverede hus. Ved gennemførsel af den nye blowerdoor-test blev der målt en tæthed ved 50 Pa på 0,97 l/s pr m 2 opvarmet etageareal. Det tidligere luftskifte var målt til 6,4 l/s pr m 2, så her er der opnået en reduktion i infiltrationen på knap 85%, hvilket vil have stor betydning for husets varmebehov efter renoveringen. 13

15 3. Vurderingskriterier Vurdering af målingerne foretages for indeklimaets del ved brug af retningslinierne opstillet i DS/EN/CR 1752, Ventilation i bygninger Projekteringskriterier for indeklimaet. Der er i konkurrenceprogrammet for EnergiParcel-projektet stillet krav om opfyldelse af kategori B, og måleresultaterne fra indeklimamålingerne vil derfor blive holdt op mod en opfyldelse af dette. Dele af DS/EN/CR 1752 er gennemgået i afsnit 3.1 og 3.2. Kun det termiske og atmosfæriske indeklima er omfattet af måleprojektet, hvorfor krav og anbefalinger til dagslys og akustik ikke gennemgås. Før og efter -data for energiforbruget i de enkelte bygninger vil på månedsbasis blive sammenlignet. Dette er beskrevet yderligere i afsnit Termisk indeklima For at kunne opstille et krav til det termiske indeklima, skal et aktivitetsniveau i huset antages. Her er der brugt 1,2 met, hvilket svarer til stillesiddende aktivitet. Der opstilles i Tabel 3.1 temperaturintervaller for både kategori A, B og C. Kategori A svarer til et forventet antal utilfredse med de termiske omgivelser på <6%, kategori B svarer til <10% utilfredse og kategori C svarer til <15% utilfredse. [CR1752] Aktivitetsniveau [met] 1,2 Kategori A B C Sommer 24,5 ± 1,0 24,5 ± 1,5 24,5 ± 2,5 Operativ temperatur [ C] Vinter 22,0 ± 1,0 22,0 ± 2,0 22,0 ± 3,0 Maksimal Sommer 0,18 0,22 0,25 [m/s] middellufthastighed Vinter 0,15 0,18 0,21 Tabel 3.1. Krav til temperatur og middellufthastigheder for hhv kategori A, B og C. [CR1752] Som det ses i Tabel 3.1 er der også krav til middellufthastigheden for hver enkelt kategori, men dette vil ikke blive målt og vurderet i dette projekt. 3.2 Atmosfærisk indeklima Som indikator for luftkvaliteten i huset vurderes både CO 2 -niveauet i huset samt den relative luftfugtighed. Dog er bidrag fra fx menneskelige bioeffluenter samt afgasning af materialer også noget der spiller ind på vores vurdering af luftkvaliteten i et rum. Dette er ikke målbart på samme måde, som ovenstående parametre, men vurderes i stedet bl.a. via vores lugtesans. Fælles for alle påvirkningerne af det atmosfæriske indeklima er, at antallet af utilfredse reduceres, når ventilationsmængden forøges, men en forøget ventilationsmængde resulterer samtidig i et forøget energiforbrug, så det er her vigtigt at finde en balance. Ved vurdering af CO 2 -niveauet i huset sammenholdes niveauet med kategori B fra CR1752. Dette svarer til en CO 2 -koncentration, der maksimalt er 660 ppm over koncentrationen udendørs, som fastsættes til 370 ppm. Dvs at CO 2 -niveauet indendørs skal være mindre end 1030 ppm. Antallet af utilfredse med den oplevede luftkvalitet vil med dette niveau svare til 20%, jf. Figur

16 CO 2 -koncentration over udendørs: Kategori A: 460 ppm Kategori B: 660 ppm Kategori C: 1190 ppm Figur 3.1. Oplevet luftkvalitet som funktion af CO 2 -koncentrationen indendørs minus udendørs. [CR1752] Ved vurdering af den relative luftfugtighed (RF) anbefales det i CR1752, at RF holdes mellem 30% og 70%. Den nedre grænse på de 30% bør overholdes, da der ellers vil opstå gener i form af tør luft, statisk elektricitet og udtørrede slimhinder. Den øvre grænse på 70% bør overholdes for at undgå problemer med fugt og skimmel i boligen, som efterfølgende kan medføre allergi samt dårlig lugt. I [SBI224] angives desuden en kritisk grænse på RF>75%, hvor risiko for problemer i konstruktionerne kan opstå. Den sidste grænse, som bliver vurderet i dette projekt, er en RF<45%. Det anbefales i [SBI196] at dette kan overholdes i minimum en måned om året, da støvmider dør, når den relative luftfugtighed kommer under 45%. RF > 70% Risiko for fugt og skimmel RF < 40-45% Støvmider udtørrer og dør RF < 25-30% Tør luft, statisk elektricitet, generede slimhinder RF= 0% 3.3 Energiforbrug Til vurdering af husets energiforbrug registreres energi til rumopvarmning, opvarmning af varmt brugsvand samt det totale el-forbrug. Inden energirenoveringen registreres data i huset for at få et kendskab til beboernes vaner og typiske forbrug. Dette brugerprofil vil blive brugt ved analyse af energiforbruget efter renoveringen. Der er foretaget målinger i husene fra midten af december 2008 og indtil opstart på renoveringerne først i juli måned Målingerne er opstartet igen i december Da der ikke er foretaget målinger gennem et helt år inden renoveringen vil det blive nødvendigt med et skøn af energiforbruget i nogle af månederne for at kunne vurdere energiforbruget i kwh pr m 2 pr år, som bruges i Be06-beregningerne. Det målte energiforbrug vil blive sammenlignet med det beregnede fundet ud fra den endelige Be06-beregning foretaget for huset. Denne beregningsmodel er udleveret fra konsortiet bag huset. Sammenligningen foretages som en kontrol af, at de forventede/beregnede energibesparelser i huset også opnås. Kontrollen er foretaget for perioden januar-marts 2010, og resultaterne findes i [Michaelsen et all] Ud over kontrollen mellem målte og beregnede data foretages en sammenligning af energiforbruget i huset før og efter renoveringen. De målte tal vil ved denne sammenligning blive graddøgnskorrigerede. RF=100% Figur 3.2. Anbefalinger for relativ fugtighed i boligen. 15

17 Da måleudstyret i huset også bruger el, vil dette blive fratrukket det totale el-forbrug både før og efter renovering. 16

18 4. Målinger af indeklima I alle husene er der foretaget målinger af den termiske og atmosfæriske komfort. Placeringen af målepunkter i husene fremgår af de husspecifikke måleprogrammer tilknyttet måleprojektet. Alle indeklima-målere placeres i h=1,6 m o.g. 4.1 Termisk indeklima Følgende observationer er gjort ifm målingerne af det termiske indeklima. Oplysningerne her er til brug ved analyse af energiberegningerne, dvs til forklaring af variationer i disse. Mere detaljerede analyser vil blive medtaget når måleperioden i husene afsluttes. Mejløvænget 9 Temperaturforholdene i Mejløvænget er næsten på decimalniveau de samme før og efter renoveringen. Langøvænget 1 Ved vurdering af temperaturniveauet i boligen ses det, at temperaturniveauet i huset efter renoveringen sænkes ca. 2 C. Lidt mere i stuen og lidt mindre i køkkenet. Dette kan evt skyldes den øgede komfort opnået efter udskiftning af det utætte facadeparti mod haven. En forbedring af både tæthed og rudernes U-værdi vil gøre denne væg mere varm og tæt, og diskomfort som følge af træk vil blive kraftigt reduceret. Desuden ses det at husets nordlige ende ikke er opvarmet, hvilket vil medføre et mindre målt energiforbrug til opvarmning end det beregnede vil forudsige. De uopvarmede rum er både kolde i vintermånederne før og efter renoveringen. Farøvænget 4 I Farøvænget 4 er temperaturniveauet i huset blevet mellem 0,5 og 1,0 C lavere efter renoveringen. Et lavere temperaturniveau kan evt give udtryk for, at beboerne ikke føler samme niveau af træk og kuldenedfald pga de forbedrede vinduespartier. Dermed tillades en anelse lavere temperaturer mens der stadig opleves termisk komfort. Langøvænget 8 I Langøvænget 8 er der efter renoveringen blevet installeret et mekanisk ventilationssystem med balanceret luftskifte og varmegenvinding. Temperaturniveuaet i huset er ud fra en middelværdibetragtning faldet med ca 0,5 C. Dog er de daglige udsving blevet reduceret således, at temperaturen i boligen er blevet mere konstant efter renoveringen. Kategori A og B opnås i dette hus i størstedelen af tiden. 4.2 Atmosfærisk indeklima Følgende observationer er gjort ifm målingerne af det atmosfæriske indeklima: Mejløvænget 9 Da huset er blevet tættere efter renoveringen er den naturlige ventilation i huset i vinterperioden også reduceret. Dette ses også ud fra målingerne af CO 2, som alle er steget efter renoveringen. I køkkenet er niveauet i de kolde måneder ca 1300 ppm og i stuen 1250 ppm. I børneværelset er niveauet lidt lavere dvs 1100 ppm. Værdierne er alle i den høje ende, hvis ønsket om at opnå kategori B skal opnås. I stedet opnås, når middelværdien betragtes, kategori C. CO 2 -niveauet i huset falder i takt med at udetemperaturen stiger, og husets beboere åbner døre og vinduer mere, og i sommerperioden er der ingen problemer med et forhøjet CO 2 -niveau. 17

19 Ved vurdering af den relative luftfugtighed (RF) er luften i januar marts 2010 ca 5 %-point lavere end sidste år, hvilket kan forklares med den meget lave udetemperatur i samme periode. Langøvænget 1 Også Langøvænget 1 har fået mindsket den naturlige ventilation ifm renoveringen på grund af en øget tæthed af klimaskærmen. I køkkenet er stigningen ca 350 ppm og i stuen 400 ppm, hvilket svarer til at middelværdien for CO 2 -indholdet i luften er ca ppm. Konklusionen er dermed den samme som i Mejløvænget, nemlig at kun kategori C opnås i middelbetragtningen. I dette hus er niveauet også pænere i de varme måneder, hvor døre og vinduer oftere holdes åbne. Efter renoveringen registreres også CO 2 -niveauet i soveværelset. Af disse målinger ses det, at udluftningen i soveværelset bør forøges da niveauet de fleste nætter kommer op omkring ppm. Middelværdien i soveværelset er omkring 1500 ppm og niveauet kommer sjældent ned omkring udeluftens niveau. Den relative fugtighed (RF) i huset er stort set uændret efter renoveringen. Det ville her forventes, at RF ville stige når ventilationen i huset blev reduceret, men da udetemperaturen i vinteren 2010 var meget kold, vil dette medføre en mere tør luft indendørs. Farøvænget 4 I Farøvænget 4 er CO 2 -niveauet i huset også steget. Her ligger stigningen på ca ppm, hvilket svarer til en ændring fra 1200 ppm til ppm. Også i Farøvænget er der meget dårlig luftkvalitet i soveværelset i de kolde måneder, hvor vinduerne holdes lukket. CO 2 -niveauet pendler mellem ppm (om aftenen) og helt op til 3000 ppm (om morgenen). I april falder niveauet i en periode og kommer kun op på 2000 ppm enten pga reduceret belastning eller pga øget udluftning. I sommermånederne er det tydeligt, at der soves med åbent vindue her kommer niveauet kun op på omkring 2000 ppm. Den relative luftfugtighed i huset er stort set uændret efter renoveringen. Langøvænget 8 Ved vurdering af CO 2 -niveauet i Langøvænget 8 er dette ikke steget efter renoveringen, som det er sket i de øvrige huse. I Langøvænget holdes middelværdien for CO 2 -niveauet før og efter renoveringen på samme niveau, hvilket vil sige omkring 800 ppm i de kolde måneder. Udsvingene er derimod blevet væsentligt mindre. Hvor der inden renovering nemt kunne opnås 2500 ppm stiger niveauet efter renovering kun til omkring 1500 ppm, hvilket er en klar forbedring. I soveværelset og børneværelset, som begge ligger på 1. sal i huset, ligger middelværdien på ca ppm, hvilket også er væsentligt bedre end eksempelhusene. Niveauet her stiger til ppm i løbet af natten. Ud fra dette ses tydeligt effekten af det installerede ventilationsanlæg, som opretholder en god luftkvalitet i huset. Den relative luftfugtighed i huset er uændret. Her kunne der ellers være risiko for meget tør luft i de kolde måneder, men dette har ikke været tilfældet her. 18

20 5. Målinger af energiforbrug Ved målinger af energiforbruget præsenteres energi til rumopvarmning, energi til varmt brugsvand samt husenes el-forbrug særskilt i hhv afsnit 5.1, 5.2 og 5.3. For at kunne sammenligne tallene med de forventede besparelser fra Be06 foretages der i afsnit 5.4 en vurdering af den samlede besparelse. Endelig foretages der i afsnit 5.5 en sammenligning af energiforbruget efter renovering mellem beregningerne lavet i Be06 og målingerne foretaget i husene. Alle data i dette kapitel er baseret på rå-data, hvilket vil sige at der ikke tages hensyn til de udsving i energiforbrugene, som kan forklares ud fra beboernes adfærd. Behandlingen af dette foretages i kapitel Rumopvarmning For at kunne sammenligne det målte energiforbrug til rumopvarmning før og efter renoveringen graddøgnkorrigeres værdierne med graddagene målt i Ødum af DMI. Der benyttes vindkorrigerede graddage. Der foretages ikke graddøgnskorrigering fra juni til og med september. Normalt skulle maj heller ikke korrigeres, men da denne måned i 2010 var meget kold, korrigeres der undtagelsesvist for dette. Mejløvænget 9 I Mejløvænget findes de største besparelser til rumopvarmning i løbet af årets første tre måneder. Herefter reduceres besparelserne hen mod sommeren, og i juli måned 2010 bliver der brugt væsentligt mere energi til rumopvarmning end samme måned i Dette skyldes brug af husets gulvvarmeanlæg, som ved Be06- beregningerne af energiforbruget antages at være slukket i sommerperioden. Det ses i Figur 5.1, at brugen af gulvvarme er en væsentlig del af det samlede energiforbrug, da det kan antages, at ingen af huset radiatorer er åbnet i juli måned. Målt forbrug Mejløvænget 9 - rumopvarmning Januar: Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: -164 Figur 5.1. Energiforbrug til rumopvarmning i Mejløvænget 9. r angivet i %

21 Langøvænget 1 Målt forbrug Langøvænget 1 - rumopvarmning Januar: Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: I Langøvænget 1 ses samme mønster for besparelserne som i Mejløvænget. Også her opnås de største besparelser i januar til marts måned. I Langøvænget 1 slukkes helt for varmen i juli måned, og forbruget i juni er meget begrænset. Figur 5.2. Energiforbrug til rumopvarmning i Langøvænget 1. r angivet i % Farøvænget 4 I Farøvænget 4 er besparelserne væsentligt mindre end forventet, når energiforbruget til rumopvarmning vurderes. En af årsagerne til dette er, at der i husets bryggers inden renovering kun var sparsomt opvarmet af en el-drevet radiator, og energiforbruget til denne vil ikke fremgå af målingerne til rumopvarmning, da det udelukkende er forbruget af fjernvarme der fremgår af dette. Efter renovering opvarmes husets bryggers af en radiator tilkoblet fjernvarme, men varmetabet fra netop Målt forbrug Farøvænget 4 - rumopvarmning dette rum må antages at være stort, da døren i bryggerset er meget utæt, og ikke er udskiftet i forbindelse med renoveringen (jf. resultaterne fra termografering i kapitel 2). Desuden er huset udvidet med flere m 2 ved inddragelse af den overdækkende terrasse i stuen, hvilket gør, at den forventede besparelse ikke direkte kan sammenlignes med Figur 5.3. Denne ændring er beskrevet i kapitel Januar: Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: Figur 5.3. Energiforbrug til rumopvarmning i Farøvænget 4. r angivet i %

22 Langøvænget 8 Målt forbrug Langøvænget 8 - rumopvarmning Januar: Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: I Langøvænget 8 er de opnåede besparelser på rumopvarmningen tæt på det forventede. Dette gælder jævnt over samtlige registrerede måneder. En væsentlig besparelse her skyldes den store forøgelse af husets tæthed, som reducerede varmetabet ved infiltration med 85% (jf afsnit 2). Figur 5.4. Energiforbrug til rumopvarmning i Langøvænget 8. r angivet i %. 5.2 Varmt brugsvand Der er ikke i EnergiParcel-projektet søgt besparelser på det varme brugsvand. Det er derfor forventeligt, at dette forbrug er uændret, men da der i to af husene har været familieforøgelser, vil dette muligvis kunne ses på energiforbruget til opvarmning af varmt brugsvand. Mejløvænget 9 I Mejløvænget 9 registreres der fra februar et stigende energiforbrug til varmt brugsvand (VB) dog med undtagelse af marts måned. Dette hus har både i 2009 og 2010 et meget lavt energiforbrug til VB i forhold til de øvrige huse, så stigningen bør ikke betragtes som alarmerende. Målt forbrug Mejløvænget 9 - varmt brugsvand Januar: Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: Figur 5.5. Energiforbrug til varmt brugsvand i Mejløvænget 9. r angivet i %. 21

23 Langøvænget 1 Målt forbrug Langøvænget 1 - varmt brugsvand Januar: -9 Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: I Langøvænget 1 reduceres energiforbruget til VB fra marts måned. Dette skyldes muligvis problemer med mindre tryk i husets vandrør, som er startet omkring marts/april. Dette er i skrivende stund ikke afklaret. Figur 5.6. Energiforbrug til varmt brugsvand i Langøvænget 1. r angivet i %. Farøvænget 4 I Farøvænget 4 er vandforbruget steget i 2010 sammenlignet med Denne stigning skyldes en familieforøgelse, og efterfølgende, at mor går hjemme på barsel. Familiens vandforbrug ligger højt i forhold til de øvrige huse. En af forklaringerne på dette er hyppig brug af badekar samt en utæthed i vandhanen, som giver et stort vandspild af det varme vand. Målt forbrug Farøvænget 4 - varmt brugsvand Januar: Februar: Marts: April: -13 Maj: Juni: Juli: Figur 5.7. Energiforbrug til varmt brugsvand i Farøvænget 4. r angivet i %. 22

24 Langøvænget 8 Målt forbrug Langøvænget 8 - varmt brugsvand Januar: -12 Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: I Langøvænget 8 er vandforbruget stort set uændret. Dog er der et stort fald i forbruget i juni Dette kan forklares ved, at familien i en periode af juni har været bortrejst, men ikke var bortrejst i samme periode i Desuden er beboerne bortrejst i januar 2009, hvilket medfører et lavere forbrug i denne måned, og dermed en forøgelse af energiforbruget til varmt vand i januar 2010 i stedet for en reduktion. Figur 5.8. Energiforbrug til varmt brugsvand i Langøvænget 8. r angivet i %. 5.3 El-forbrug Ved registrering af elforbruget er der i projektet kun målt på husstandens samlede elforbrug. Dog er der efter renoveringen opsat separate målere på ventilationsanlægget og cirkulationspumper i Langøvænget 8. I Be06-beregningen, som de forventede besparelser i kapitel 1 er baseret på, medtages kun el til bygningsdrift. Da elforbruget registreres samlet, er det ikke muligt at opdele i el til husholdning og el til bygningsdrift. Det antages derfor, at alle el-besparelser er bygningsrelaterede, og ændringer i el-forbruget fra 2009 til 2010 medtages derfor som en besparelse ved den endelige vurdering af husets samlede energibesparelse i kapitel 6. Mejløvænget 9 I Mejløvænget 9 er elforbruget stort set uændret, hvilket fremgår af Figur 5.9. Dog stiger el-forbruget en del i april i modsætning til de andre måneder, hvor det er faldet. Målt forbrug Mejløvænget 9 - el-forbrug Januar: Februar: Marts: April: -15 Maj: Juni: Juli: Figur 5.9. Det målte totale el-forbrug i Mejløvænget 9. r angivet i %. 23

25 Langøvænget 1 Målt forbrug Langøvænget 1 - el-forbrug I Langøvænget 1 er der små udsving i el-forbruget, hvilet ses på Figur Værst ser det ud i marts og maj, hvor el-forbruget er forøget i 2010 med ca. 11 % Januar: Februar: Marts: -11 April: Maj: -11 Juni: Juli: -9 Figur Det målte totale el-forbrug i Langøvænget 1. r angivet i %. Farøvænget 4 I Farøvænget 4 er der stor reduktion af elforbruget i januar til april 2010 i forhold til samme periode i Dette skyldes opstillingen af den el-drevne radiator i bryggerset, som efter renoveringen er ændret til fjernvarme. Forbruget i januar 2009 er væsentligt mindre end februar og marts Dette skyldes af radiatoren først blev opstillet midt i denne måned. Det ses af el-målingerne fra januar 2009, at radiatoren er startet sidst på måneden. Målt forbrug Farøvænget 4 - el-forbrug Januar: Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: Langøvænget 8 Målt forbrug Langøvænget 8 - el-forbrug Figur Det målte totale el-forbrug i Farøvænget 4. r angivet i % Januar: -14 Februar: Marts: April: -9 Maj: Juni: Juli: Figur Det målte totale el-forbrug i Langøvænget 8. r angivet i % I Langøvænget 8 er elforbruget næsten uændret til trods for, at der her er installeret et ventilationsanlæg. Anlægget bruger dog kun ca kwh pr måned, men giver væsentlige besparelser på varmeregningen, da anlægget genanvender varmen i udsugningsluften. Desuden er der sparet el i Langøvænget efter annulleringen af cirkulationsleningen til garagen. I januar 2009 var beboerne bortrejst, hvilket medfører et lavere forbrug i denne måned, og dermed en forøgelse af energiforbruget i stedet for en reduktion. I juni 2010 skyldes 24

26 udsvinget også ferie. 5.4 Samlet energibesparelse for rumopvarmning, varmt brugsvand og el til bygningsdrift ukorrigeret data I dette afsnit sammenlægges de opnåede energibesparelser på hhv rumopvarmning, varmt brugsvand og el til bygningsdrift. Denne sammenligning foretages ud fra rådata. Det vil sige, at der ikke korrigeres for fx øget el-forbrug pga familieforøgelse, brug af gulvvarme i sommermåneder osv. Denne korrigering vil blive foretaget i kapitel 6. Det er i beregningen antaget, at ændringer i elforbruget fra 2009 til 2010 alle skyldes besparelser på bygningsdriften. Denne antagelse er nødvendig, da der kun er foretaget målinger af det totale el-forbrug. El-forbruget er multipliceret med en faktor 2,5, da det er denne faktor, der benyttes i Be06 ved omregning til primær energiforbrug. n beregnes dermed som ((var me + var mt brugsvand) 2009 (var me + var mt brugsvand) (var me + var mt brugsvand) ) + (el 2010 el 2009 ) 2,5 100% Denne beregningsform gør, at besparelsen ikke direkte kan beregnes af energiforbrugene vist hver måned i nedenstående figurer, men skal baseres på energiforbrugene vist i afsnit 5.1 til 5.3. Ved beregning af besparelserne benyttes en pris på 60 øre pr kwh varme og 150 øre pr kwh el. Mejløvænget 9 forventet besparelse på 32% [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 33% kr Februar 31% kr Marts 34% kr April 0% kr Maj 25% kr Juni 31% kr Juli -132% kr Middel: 3% kr/måned Det fremgår af dataene for Mejløvænget 9, at der i juli er stor afvigelse på data. Dette skyldes brugen af gulvvarme, som burde have været slukket, når der vurderes ud fra et energiøkonomisk synspunkt. Desuden er der ikke nogen besparelse i april pga det forøgede el-forbrug denne måned. Målt forbrug Mejløvænget 9 - totalt energiforbrug Januar: Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli:

27 Langøvænget 1 forventet besparelse på 43% [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 27% kr Februar 36% kr Marts 35% kr April 31% kr Maj -23% kr Juni 60% kr Juli 28% kr Middel: 28% kr/måned Reduceret vandforbrug giver forøgede energibesparelser, men da reduktionen i dette energiforbrug muligvis skyldes en teknisk fejl i varmeanlægget, giver dette et forkert billede af de opnåede besparelser, da forbruget til varmt vand ikke burde ændre sig. Der er ikke foretaget aktive tiltag for at spare på det varme vand i huset. Desuden stiger el-forbruget med 11% i marts og maj samt 9% i juli, hvilken kun kan forklares ved en ændring i brugernes adfærd. Målt forbrug Langøvænget 1 - totalt energiforbrug Januar: Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: Farøvænget 4 forventet besparelse på 52% OBS! Da arealet af huset i Farøvænget er forøget ved inddragelsen af den overdækkede terrasse mod vejen, regnes der ved udregning af den procentvise besparelse i kwh/m 2 i stedet. [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 34% kr Februar 68% kr Marts 60% kr April 53% kr Maj 32% kr Juni 38% kr Juli 61% kr Middel: 49% kr/måned 26

28 I Farøvænget 4 er der en stor reduktion i elforbruget især i februar, marts og april pga konverteringen fra el-drevet radiator til fjernvarme. Da alle besparelser på elforbruget medregnes som besparelser på bygningsdriften er dette allerede medtaget i denne beregning og skal ikke senere korrigeres. I Farøvænget har der desuden været et forøget vandforbrug pga. familieforøgelse, som reducerer energibesparelserne en anelse. Målt forbrug [kwh/m2] Farøvænget 4 - totalt energiforbrug Januar: Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: Langøvænget 8 forventet besparelse på 78% [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 61% kr Februar 71% kr Marts 67% kr April 61% kr Maj 64% kr Juni 82% kr Juli 77% kr Middel: 69% kr/måned I Langøvænget 8 er de forventede besparelser næsten opnået, og der er i dette hus ikke de samme udsving i besparelserne, som i de øvrige huse. Dog er besparelsen i juni måned forholdsvis høj, da familien er bortrejst på ferie i juni 2010, men ikke er bortrejst i samme periode i Desuden er besparelse i januar en anelse for lav, da familien var bortrejst i januar 2009 og dermed havde et reduceret forbrug af el og varmt vand. Målt forbrug Langøvænget 8 - totalt energiforbrug Januar: Februar: Marts: April: Maj: Juni: Juli: Beregnet energiforbrug sammenlignet med målt forbrug baseret på rå-data De forventede energibesparelser i EnergiParcel er alle baseret på beregninger af energiforbruget hhv før og efter renovering foretaget i Be06. Der er for januar til marts 2010 foretaget simuleringer til sammenligning mellem beregnet og målt energiforbrug, hvor aktuelt vejrdata og brugerbelastning er indtastet i Be06. Af denne sammenligning fremgik det, at de målte forbrug var lavere end de beregnede. Resultaterne af dette fremgår af rapporten Validering af Be06 resultater, EnergiParcel. 27

29 Da der endnu ikke foreligger data for et års målinger er det svært at give et endeligt bud på hvordan energiforbruget pr. m 2 pr. år vil ende, men følgende tabel giver et foreløbigt bud på tallet. I tabellen sammenlignes kun energiforbrug til rumopvarmning og varmt vand, da der, som beskrevet ovenfor, er stor usikkerhed på besparelserne på el-forbruget. Middelværdien for januar til juni 2010 er brugt til at give et skøn for det årlige forbrug. Den skønnede værdi vil sandsynligvis være i overkanten, da der i første halvår kun er ca. to måneder (maj-juni) med lavt forbrug, hvor der i andet halvår er ca 3 mdr (juli-september). Sammenligningen er baseret på rå-data. En tilsvarende sammenligning vil blive foretaget for det korrigerede data i kapitel 6. Areal [m 2 ] Varmeforbrug iflg Be06 [kwh/m 2 pr år] Skøn af årligt varmeforbrug Baseret på målt forbrug januar-juni 2010 rå-data [kwh/m 2 pr år] Mejløvænget 9 155,5 135,6 111,4 Langøvænget 1 137, ,2 Farøvænget 4 146,2 112,4 129,7 Langøvænget 8 180,9 38,4 55,9 Tabel 5.1. Foreløbigt skøn af det årlige energiforbrug pr m 2 baseret på rå-data. Det fremgår af sammenligning i ovenstående tabel, at energiforbruget i Langøvænget 1 ligger væsentligt under det beregnede. En grund til dette er at husets nordlige del ikke opvarmes, hvilket omtales i afsnit 4.1 vedr det termiske indeklima. 28

30 6. Vurdering af resultater for energiforbruget og - besparelser Da der i datasættene forekommer forskellige afvigelser, som kan forklares ud fra brugeradfærden i huset, fx øget vandforbrug pga familieforøgelser, ferie og andre afvigelser beskrevet i afsnit 5.4, vil der i dette afsnit blive opstillet et besparelses-scenarie for hvert hus, hvor der korrigeres for disse afvigelser. 6.1 s-scenarier ved korrigering af data Ud fra de fundne afvigelser i brugernes adfærd (beskrevet i afsnit 5.4), beregnes i dette afsnit et mere realistisk bud på den opnåede energibesparelse. Der er i disse beregninger brugt samme beregningsmetoder som i afsnit 5.4, dvs at al sparet el antages sparet på bygningsdriften. Ved beregning af besparelserne benyttes igen en pris på 60 øre pr kwh varme og 150 øre pr kwh el. Mejløvænget 9 forventet besparelse på 32% Scenarie 1: Gulvvarme i juni og juli 2010 sættes til samme niveau som juli 2009 I denne beregning er det antaget, at varmeforbrug i juli 2010 = juli 2009 og i juni 2010 = målt værdi juni (målt forbrug juli juli 2009). Hermed antages gulvvarmen stadig at være i brug i 2010, men indstillet på samme niveau som i [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 33% kr Februar 31% kr Marts 34% kr April 0% kr Maj 25% kr Juni 70% kr Juli 6% kr Middel: 28% kr/måned Scenarie 2: på el i april 2010 er 14% ift El-forbruget falder mod forventning ikke i april Ved dette scenarie reduceres al-forbruget i april 2010 med 14% ift april % er middelværdien af besparelsen de øvrige analyserede måneder. [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 33% kr Februar 31% kr Marts 34% kr April 12% kr Maj 25% kr Juni 31% kr Juli -132% kr Middel: 5% kr/måned 29

31 Scenarie 3: Scenarie 1 + scenarie 2 [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 33% kr Februar 31% kr Marts 34% kr April 12% kr Maj 25% kr Juni 70% kr Juli 6% kr Middel: 30% kr/måned Hermed er der via ovenstående korrigeringer opnået et mere realistisk tal for energibesparelsen i Mejløvænget, som nærmer sig den beregnede værdi på 32%. Langøvænget 1 forventet besparelse på 43% Scenarie 1: Energi til varmt brugsvand 2010 = energi til varmt brugsvand Dermed elimineres de udsving på energiforbruget til det varme brugsvand, som ikke kan forklares via aktive tiltag, men i stedet muligvis skyldes tryktab i rørene. [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 28% kr Februar 37% kr Marts 33% kr April 21% kr Maj -31% kr Juni 27% kr Juli -61% kr Middel: 8% kr/måned Scenarie 2: Kun energiforbruget til rumopvarmning betragtes. Som det fremgår af ovenstående er den forventede besparelse i Langøvænget 1 langt fra opnået når der kigges på målingerne. Dog er det et forøget elforbrug der giver de meget store afvigelser i maj og juni. Ses der i stedet kun på besparelsen på varmeforbruget, dvs at energiforbruget til varmt vand er det samme i 2009 og 2010, og el-forbruget holdes ude af beregningen, fås følgende besparelser: 30

32 [%] Sparet Varme sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 27% kr Februar 40% kr Marts 42% kr April 21% kr Maj -11% kr Juni 96% kr Juli 0% 0-0 kr Middel: 31% kr/måned Selvom det kun er energien til rumopvarmning der betragtes, er målet for huset stadig langt fra at være opnået. En af forklaringerne på dette kan være, at huset ikke er så lufttæt som det er antaget i beregningerne, men ved kontrol af dette i Be06-beregningen, viser det sig, at det ikke er her fejlen ligger. Gennemgangen af data for husets indeklima i kapitel 4 viser desuden, at det heller ikke er en øget rumtemperatur, der kan være skyld i de manglende besparelser. En anden fejlkilde kan være den gratis varme der kom fra oliefyret. Grunden til, at den her bør betragtes som gratis er, at energiforbruget til opvarmningen af huset inden renovering er registreret via den varme, der blev sendt ud i husets varmerør fra oliefyret. Det reelle olieforbrug til oliefyret er ikke målt. Energien til den varme, der blev afgivet fra selve fyret er dermed ikke registreret, men vil have bidraget til en forøgelse af rumtemperaturen i huset. Dette kan illustreres via det termografiske billede i nedenstående figur, som viser høje overfladetemperaturer på afkastet over oliefyret. Figur 6.1. Måling af overfladetemperaturer på skorsten lige over oliefyret i husets bryggers Endelig kan den lille besparelse skyldes, at de beregnede energiforbrug i dette hus ligger langt fra de faktiske energiforbrug på grund af de uopvarmede værelser i husets nordlige ende. Forskellen mellem målt og beregnet fremgår i sammenligningen i Tabel 5.1, hvor det fremgår, at det målte energiforbrug kun er ca. 2/3 af det beregnede. Hvis samme fejl forekommer ved beregningen af husets energiforbrug inden renovering, vil det være svært at genfinde den beregnede besparelse ved analyse af målingerne. 31

33 Farøvænget 4 forventet besparelse på 52% Scenarie 1: Vandforbrug 2010 = Dermed elimineres effekt af familieforøgelse [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 36% kr Februar 70% kr Marts 62% kr April 54% kr Maj 41% kr Juni 45% kr Juli 56% kr Middel: 52% kr/måned Som det ses, er den forventede energibesparelse i Farøvænget opnået. Dette til trods for problemerne med opvarmningen af bryggerset, som tidligere ikke har været ordentligt opvarmet pga opvarmningen med den el-drevne radiator. Dette kan skyldes, at man, ved inddragelsen af den overdækkede terrasse, har reduceret husets ydervægsareal, da man omdannede siderne i terrassen fra ydervægge til indervægge. Langøvænget 8 forventet besparelse på 78% Scenarie 1: El og vandforbrug i juni 2010 ekstrapoleres fra de dage familien er hjemme til resten af måneden. Derrmed elimineres effekt af familiens ferie i denne måned [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 61% kr Februar 71% kr Marts 67% kr April 61% kr Maj 64% kr Juni 72% kr Juli 77% kr Middel: 68% kr/måned 32

34 Scenarie 2: Vand og el-forbrug for januar 2009 er regnet som middelværdi af februar og marts Hermed elimineres effekt af beboernes ferie i en stor del af januar. [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 67% kr Februar 71% kr Marts 67% kr April 61% kr Maj 64% kr Juni 82% kr Juli 77% kr Middel: 70% kr/måned Scenarie 3: Scenarie 1 + scenarie 2 [%] Sparet V+VBV sparet EL Samlet besparelse i kr Januar 67% kr Februar 71% kr Marts 67% kr April 61% kr Maj 64% kr Juni 72% kr Juli 77% kr Middel: 69% kr/måned Som det ses er den totale besparelse ikke helt den samme som forudsat fra Be06-beregningerne. En af årsagerne kan være relateret til brugeradfærden. Bl.a. er der en stigning i elforbruget i april, som reducerer besparelsen en del. Dette udsving kan ikke forklares. Dog er besparelsen stadig forholdsvis tæt på det forventede. 6.2 Beregnet energiforbrug sammenlignet med målt forbrug baseret på korrigeret data På samme måde som i afsnit 5.5, sammenlignes her det målte forbrug med det beregnede. Forskellen i de to sammenligninger er, at sammenligningen i dette afsnit vil være baseret på de scenarier der er opstillet for at korrigere for brugernes adfærd og andre udsving, som kan forklares i husene (gennemgået i forrige afsnit). Dog medtages el-forbruget til bygningsdrift stadig ikke, da størrelsen er ukendt. Da der endnu ikke foreligger data for et års målinger er dette et foreløbigt skøn over tallet. I denne sammenligning benyttes igen energibehovet til varme og varmt brugsvand fundet i Be06- beregningen. Dvs at el-forbruget ikke indgår i beregningen. 33

35 Middelværdien for januar til juni 2010 er brugt til at give et skøn for det årlige forbrug. Den skønnede værdi vil sandsynligvis være i overkanten, da der i første halvår kun er ca. to måneder (maj-juni) med lavt forbrug, hvor der i andet halvår er ca 3 mdr (juli-september). Areal [m 2 ] Varmeforbrug iflg Be06 [kwh/m 2 pr år] Scenarie brugt til sammenligningen Skøn af årligt varmeforbrug Baseret på korrigeret forbrug januar-juni 2010 [kwh/m 2 pr år] Mejløvænget 9 155,5 135, ,6 Langøvænget 1 137,4 125,5 1 83,5 Farøvænget 4 146,2 105, ,4 Langøvænget 8 180,9 38,6 3 56,2 Tabel 6.1. Foreløbigt skøn af det årlige energiforbrug pr m 2 baseret på korrigeret data ud fra de nævnte scenarier. Ud fra ovenstående tabel ses et skøn over det opnåede energiforbrug i husene efter energirenoveringen. Det målte energiforbrug i Langøvænget 1 ligger langt under det beregnede, hvilket delvist kan tilskrives brugernes energibevidste adfærd, som ses fx via den slukkede gulvvarme i sommermånederne og de uopvarmede rum, som kun forekommer i dette hus. I Langøvænget 8 har huset, når beregningerne vurderes, opnået lavenergiklasse 1. Når målingerne vurderes har huset ikke helt formået at passere den magiske linie til lavenergiklasse 1, men kan, ud fra dette foreløbige skøn, kaldes lavenergiklasse 2. Dog vil huset rent teknisk være et lavenergiklasse 1 hus, da det er energiberegningen der fastlægger energiklassen. Problematikken i, hvorvidt de beregnede energiforbrug stemmer overens med de målte, fremhæves ved at foretage et skøn ud fra målingerne for energiforbruget i huset inden renoveringen. Da der ikke er målt et helt år inden renoveringen blev opstartet, vil skønnet blive baseret på målingerne fra januar til juni Denne vurdering kan også kun foretages for varme og varmt brugsvand, som i ovenstående tabel. Resultatet af denne sammenligning ses i Tabel 6.2. Værdien for Be06-resultatet af før-beregningen indeholder også el til bygningsdrift, da originalberegningen ikke er til rådighed ved vurderingen. Dog skønnes el-forbruget til maksimalt at være 5% af det samlede forbrug. Areal [m 2 ] Varmeforbrug før renovering iflg Be06 [kwh/m 2 pr år] Målt - baseret på middel af januar-juni 2009 [kwh/m 2 pr år] Mejløvænget 9 155,5 198,5 144,8 Langøvænget 1 137,4 220,7 118,5 Farøvænget 4 137,7 222,9 166,8 Langøvænget 8 180,9 197,3 158,8 Tabel 6.2. Beregnet skøn af det årlige energiforbrug i husene inden renovering. Det fremgår af ovenstående tabel, at udgangspunktet i alle husene har været mindre end antaget via beregningerne, hvilket vil gøre det svært at ramme de beregnede besparelser præcist. Afvigelsen er størst i Langøvænget 1, hvor også den mindste målte besparelse er opnået. 34

36 7. Konklusion Denne rapport bygger på de foreløbige resultater af måleprojektet i EnergiParcel gennemført af Aalborg universitet. Rapporten er udført som markering på afslutningen af selve renoveringsprojektet i de fire huse. En endelig konklusion for målingerne vil derfor ikke forefindes før afslutningen af selve måleprojektet, som afsluttes ved udgangen af december Ud fra de foreløbige resultater ses dog allerede en stor effekt af energirenoveringen i husene. Ikke alle huse har sparet så meget energi, som det var forventet ud fra energiberegningerne foretaget for husene hhv før og efter renoveringen, men alle huse har dog opnået besparelser samtidig med, at kvaliteten af boligen er blevet forbedret. Sidstnævnte parameter er væsentlig at medtage i diskussionen om hvorvidt en renovering kan betale sig. Ikke alle boligforbedringer er økonomisk rentable, men selvom de nye vinduer ikke kan betale sig selv hjem over en årrække ved energibesparelser, tilfører de stadig en kvalitet til boligen, som de gamle, utætte og kolde vinduer ikke kunne gøre. I det følgende nævnes nogle af de mest væsentlige tiltag og opdagelser gjort i Energiparcel: Tæthed af klimaskærmen Alle husene er blevet tætnet og resultaterne af dette fremgår af blowerdoor-testen gennemført i husene. Her er der opnået reducering af infiltrationen på mellem 15% og 85%. Ved at reducere infiltrationen reduceres også udgiften til varme, da mængden af kold (og til dels uønsket) luft i boligen reduceres. Installering af ventilationsanlæg Ved vurdering af indeklimaet i husene blev det bedste indeklima fundet i Langøvænget 8, hvor der ifm renoveringen blev installeret ventilationsanlæg. Driftsomkostningerne til anlægget er minimale, og samtidig opnås et væsentligt bedre indeklima i denne bolig ift eksempelhusene. Anlægget kører med balanceret luftskifte således, at varme fra udsugningsluften overføres til indblæsningsluften, hvilket også er med til at reducere varmeudgifterne. Annullering af fjernvarmeinstallation i garage En anden væsentlig ændring har været flytningen af fjernvarmeinstallationen fra garagen i Langøvænget 8 og ind i huset. Ved denne flytning er der opnået en væsentlig energibesparelse, da opvarmningen af garagen og jorden omkring den cirkulationsledning, der sørgede for varmt vand i huset, nu er forsvundet, og energien i stedet bruges udelukkende på opvarmning af huset. Reducering af ydervægsareal Inddragelsen af den lille overdækkede terrasse i Farøvænget 4 har medført at to ydervægge er blevet omdannet til indervægge samtidig med, at man fik forøget boligens areal. Denne ændring har også givet en god energimæssig besparelse. Konvertering af el-drevet varme til fjernvarme Udskiftningen af den el-drevne radiator i Farøvænget 4 har givet en stor økonomisk besparelse, da 1 kwh fjernvarme er væsentligt billigere end 1 kwh el. Slukning af gulvvarme i sommerperioden Hvorvidt gulvvarmen i badeværelset skal slukkes eller ej er både et energiøkonomisk, men også et komfortmæssigt, spørgsmål. Vurderes dette ud fra et energiøkonomisk 35

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32.

Citation for published version (APA): Kirkeskov, J. (2012). Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt. Byggeriet, 10(2), 32-32. Aalborg Universitet Mangelfuld radonsikring kan koste dyrt Kirkeskov, Jesper Published in: Byggeriet Publication date: 2012 Document Version Forfatters version (ofte kendt som postprint) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper. Publication date: 2011. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Guide: Sådan fjernes utætheder Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet Kragh, Jesper Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2009). Den Kreative Platform Spillet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Den Kreative Platform Spillet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2009 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Udtjente bygninger og bygningsrenovering Wittchen, Kim Bjarne; Kragh, Jesper Publication date: 2013 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul. Publication date: 2014. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Ældreforsørgerbyrden aflyst Andersen, Jørgen Goul Publication date: 2014 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)].

Citation for published version (APA): Byrge, C., & Hansen, S. (2011). Værktøjskasse til kreativitet [2D/3D (Fysisk produkt)]. Aalborg Universitet Værktøjskasse til kreativitet Sørensen, Christian Malmkjær Byrge; Hansen, Søren Publication date: 2011 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik

Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Aalborg Universitet Værktøj til oplevelsesøkonomisk effektvurdering Jessen, Line Bjerregaard; Nielsen, Anna Porse; Jensen, Jens Frederik Publication date: 2011 Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Koppen 1 Postnr./by: SIDE 1 AF 47 Adresse: Koppen 1 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2990 Nivå BBR-nr.: 210-012079-001 Energikonsulent: Michael Damsted Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Trompeterbakken 11 Postnr./by: 6000 Kolding BBR-nr.: 621-144316 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet

Geo Clausen. Center for Indeklima og Sundhed i Boliger Realdania Forskning. Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Eksponeringsundersøgelser: Hvilke sammenhænge er der mellem beboernes adfærd og boligens indeklima, og hvilke forhold er vigtigst at holde øje med for at opnå et godt indeklima? Geo Clausen Center for

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares

Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares Ventilation Hvorfor hvordan, hvad opnås, hvad spares 1 Hvorfor ventilere for at opnå god komfort (uden træk, kontrolleret luftskifte derfor tæthed) For at minimere energiforbruget til dette. 4 Når tæthed

Læs mere

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning nr.: 100110587 Gyldigt 5 år fra: 06-02-2009 Energikonsulent: Henning Tinggaard Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Munkemaen 51 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-587119 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-573186 Energimærkning nr.: 200002183 Gyldigt 5 år fra: 27-07-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Stillekrogen 62-80 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-573186 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007

Aalborg Universitet. Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg. Publication date: 2007 Aalborg Universitet Spar Nord Banks historie Jørgensen, Kenneth Mølbjerg Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baunehøjvænge 5 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4070 Kirke Hyllinge BBR-nr.: 350-001742 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hyldebjerg 77 Postnr./by: 4330 Hvalsø BBR-nr.: 350-008239 Energikonsulent: Robert Grünberger Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk

Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af. www.termo-service.dk Termografisk inspektion af bygning, med undertryk af Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 140 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. 0,5 C Temperatur differences

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning nr.: 100110677 Gyldigt 5 år fra: 09-02-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillevang 15 Postnr./by: 6230 Rødekro BBR-nr.: 580-008835 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning nr.: 100115804 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nøddevænget 2 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007092 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Nye toiletter. 18 m³ vand 1080 kr. 13290 kr. 12.3 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skolegade 42 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-000699 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University

Aalborg Universitet. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Aalborg Universitet Musikterapi i psykiatrien med fokus på forandringssprocesser i behandling af personer med personlighedsforstyrrelser. Her under udvikling af behandlingsalliance og forbedret mentaliseringsevne.

Læs mere

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21.

Citation for published version (APA): Levinsen, K. (2010). HJÆLP: nu er der kommet ny it igen!. IT og undervisninge, 34(1), 15-21. Aalborg Universitet HJÆLP Levinsen, Karin Ellen Tweddell Published in: IT og undervisninge Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Aalborg Universitet. Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne. Publication date: 2009

Aalborg Universitet. Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne. Publication date: 2009 Aalborg Universitet Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Wittchen, Kim Bjarne Publication date: 2009 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication

Læs mere

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger. Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Beboeres tilfredshed og oplevelser i lavenergiboliger Henrik N. Knudsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima Lavt energiforbrug = Dårligt indeklima?

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Piledamsvej 7 6000 Kolding 621-104683-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Blowerdoortest: XXXXX

Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoortest: XXXXX Blowerdoor test udført d. 25-3-2010 Sags nummer 00162 Adresse xxx xxxx Kontaktperson xxxx Test udført af: Peter Jensen Syddansk Termografi Nordborgvej 75b 6430 Nordborg Blowerdoor

Læs mere

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-128131 Energimærkning nr.: 200002568 Gyldigt 5 år fra: 30-08-2007 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hostrups Have 1-29 Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-128131 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard

Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Renovering af etageejendomme til KOMFORT HUS standard Der er store muligheder for at spare på energien i de danske etageejendomme Energiforbruget stiger. Forskerne er bekymrede. Den stigende udledning

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Baldersvej 5 Postnr./by: 4873 Væggerløse BBR-nr.: 376-025947 Energikonsulent: Ralph Rex Larsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RL

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 851-000000 Energimærkning nr.: 200003904 Gyldigt 5 år fra: 07-12-2007 Energikonsulent: Henrik Gøthgen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstemarken 46b Postnr./by: 9000 Aalborg BBR-nr.: 851-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Von Hattenstræde 10B 8900 Randers 730-019891-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Dansgade 7 Postnr./by: 8260 Viby J BBR-nr.: 751-072929 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Aarhus/Ebeltoft

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere