Udviklingsplan Chr istian iaområdets voldanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan Chr istian iaområdets voldanlæg"

Transkript

1 inansministeriet Udviklingsplan Chr istian iaområdets voldanlæg Finansministeriet SEPTEMBER 2006

2

3 Udviklingsplan Chr istian iaområdets voldanlæg september 2006

4 INdhold christianiaområdets voldanlæg Relation til anden planlægning historien en del af Fæstningsringen Christianiaområdets voldanlæg i dag Bebyggelse Træer Græs og krat Vandområderne Stier og adgangsforhold Naturkvaliteter Jordforurening Målsætninger og intentioner Delområder Rammer for fremtidig drift Budget kilder Ordliste

5 FORORD Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret for en stor del af de mest betydningsfulde danske slotte, palæer og haver. Det er styrelsens opgave at optimere samfundets nytte af disse anlæg, således at de bevares og kan bruges i dag og for fremtiden. Med overdragelsen af ansvaret for udvikling af Christianiaområdet, fik Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2004 en ny stor opgave, hvoraf udarbejdelse af en Udviklings- og plejeplan for voldanlægget indgik som en af mange delopgaver. Rammen for dette arbejde er Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet, Lov nr. 431 af 09/06/2004 og Christianiaudvalgets helhedsplan fra marts Christianiaområdets voldanlæg er et levende kulturhistorisk anlæg, der udvikler sig over tid. Begrebet udviklingsplan skal forståes, som en plan, der fastlægger strategier for anlæggets bevaring, udvikling og nyttiggørelse, og forholder sig til og imødegår forskellige problematikker i relation hertil. Udviklingsplanen for Christianiaområdets voldanlæg er udarbejdet i samarbejde med Opland Landskabsarkitekter, der primært har rådgivet om udvikling af terræn og beplantning samt udarbejdelse af kortbilag. I forbindelse med udarbejdelsen har Slots- og Ejendomsstyrelsen holdt en række møder med forskellige myndigheder og væsentlige interessenter, herunder Christianiaområdets gartnergruppe. Udviklingsplanen sendes til høring hos interessenter og myndigheder, og indkomne kommentarer vil indgå i det videre arbejde med udviklingen af Christianiaområdets voldanlæg. Som det fremgår af loven, er det en grundlæggende forpligtelse, at det historiske voldanlæg bevares, så kommende generationer kan opleve anlægget som autentisk, velbevaret og med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Voldanlægget er et enestående og velbevaret eksempel på et europæisk fæstningsanlæg, men også de senere tilkomne kulturlag har stor historisk betydning. Det er en vigtig opgave at sikre, at voldanlægget er synligt og i videst mulig omfang er tilgængeligt for offentligheden for bl.a. at understøtte de rekreative, turistmæssige, undervisningsmæssige og identitetsbærende potentialer, som denne del af kulturarven repræsenterer. Slots- og Ejendomsstyrelsen skal sikre, at voldanlægget fortsat udvikles under en afbalanceret afvejning af bevaringsforpligtelsen og brugernes ønsker og behov. Dele af det historiske voldanlæg har siden begyndelsen af 1970 erne været beboet. Beboerne overtog de forladte militærbygninger, og indrettende dem til beboelse og andre formål. Derudover er der siden slutningen af 1970 erne opført en række nye bygninger til beboelse på voldanlægget. Hensigten med denne udviklingsplan er, at stedets forskellige kulturlag vil være synlige, og bliver sikret en fortsat udvikling. Det omfatter både det oprindelige fæstningsanlæg, senere tilkomne militærbygninger og dele af Christianiabebyggelsen. Målet med udarbejdelse af udviklingsplanen for Christianiaområdets voldanlæg er dels, at lægge et gennemarbejdet og nuanceret perspektiv for det fortsatte arbejde med dette anlæg. Dels at sikre, at konkrete beslutninger vedrørende anlægget sættes ind i en større sammenhæng. Derudover skal udviklingsplanen danne grundlag for den fortsatte dialog med andre myndigheder, beboerene på Christianiaområdet og øvrige væsentlige interessenter i området.

6 christianiaomr ådets voldanlæg Det er Slots- og Ejendomsstyrelsens målsætning at udviklingsplanen sikrer, at der skabes sammenhæng mellem Christianiaområdets voldanlæg og de tilstødende dele af Christianshavns vold. Ligeledes skal udviklingsplanen sikre, at voldområdet beskyttes og sikres en pleje, så det imødekommer de forandringer, der kan forventes at ske i byområderne omkring Christianiaområdet. Udviklingsplanen skal indgå i grundlaget for Københavns Kommunes lokalplanlægning for Christianiaområdet. Lokalplanen vil blandt andet regulere fremtidige adgangsforhold og stiforbindelser på voldanlægget. Christianiaområdets voldanlæg blev oprindeligt anlagt som et militært forsvarsanlæg. Området er centralt placeret i byen som en del af den rekreative struktur som Fæstningsringen fra slutningen af 1600-tallet har dannet grundlag for. Hovedvolden er ca. 5 m. høj. Fra voldgangen og voldkronen er der mange steder mulighed for at se langt. Byens tårne og markante bygningsværker i nærheden vidner om byens nærhed og voldenes placering i forhold til centrum og havnen. Som det fremgår af Christianiaudvalgets Helhedsplan (2004) er volden præget af tilgroning. I betænkningen til christianialoven (2004) vurderes det at, bygningsmassen på volden er steget med 37% siden Det betyder, at udsynet fra voldene mange steder begrænses af den tætte bevoksning og selvbyggerhusene. Forbindelsen fra Christianiaområdets voldanlæg til den øvrige del af Fæstningsringen er sløret af tekniske anlæg og hegn imellem de forskellige områder. Mod nord er Stadsgraven og hovedvolden delt af Refshalevej langs Charlotte Amalies Bastion. Vejen slører den visuelle kontakt voldene imellem og er en væsentlig barriere for, at Stadsgraven ved Christianiaområdets voldanlæg får tilført nyt vand. Trafikken på Refshalevej bryder stiforbindelsen fra Christianiaområdets voldanlæg til volden mod nord. Mod øst er adgangen til haveforeningerne og Kløvermarken begrænset af den ydre voldgrav og udsynet sløret af den tætte bevoksningen på glaciset. Der er adgang til haveforeningerne via en bro, der går over ydre voldgrav ved 5. Redan. Mod syd er der adgang fra Christianhavns Vold ved Bådsmandsstræde via en smal sti på bærmen ved Stadsgraven. Mod vest afgrænses området af Refshalevej langs Erdkehlgraven og Fabriksområdet ved Christianiaområdet. Der er mange adgangsmuligheder til fortidsmindet fra vest via de militærhistoriske ramper eller mindre trappe- og rampeanlæg fra Christianiaperioden. Voldgade Inderskråning Voldgang Skyttegange/banketter Brystværn/skydeskår Escarpe Bærme Fæstningsgrav Den dækkede vej Kontraescarpe/skyttegang Banketter på redanerne Brystværn Glacis Erdkehlgraven Refshalevej Krudtmagasin Vandgrav Hovedvold: Bastioner: Flanker og Faser Kurtiner Stadsgraven Dyssestien Enveloppen: Redaner og mellemstykker Ydre Voldgrav Principsnit der viser de betegnelser, der er anvendt i udviklingsplanen. Begrebernes betydning forklares i ordlisten på side Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

7 Udviklingsplanen skal sikre, at voldområdet udvikles som et samlet rekreativt landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets historie. Der er tre faser i planen: Fase 0 omfatter de første opretningsarbejder med oprensning af Magasindammene, udtynding i træbeplantningerne samt opretning af brinker langs stadsgraven ved Refshalevej. Fase 1 består af en lang række større anlægsarbejder med opretning af brinker, omlægning af stier, etablering af trapper, udtyndinger af udlevede træbeplantninger, genplantning af voldkrone træer samt etablering af græsdække på voldterrænet. Fase 2 omfatter de resterende anlægsarbejder, der skal gennemføres med opretning af brinker, omlægning af stier, etablering af trapper, broer, udtyndinger af udlevede træbeplantninger, genplantning af voldkrone træer, etablering af græsdække på voldterrænet samt fortsat oprensning af Magasindammene. Udsigt mod vest fra voldgangen på kurtinen ved bebyggelsen Sjette Sans, november Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

8 Relation til anden Planlægning

9 Christianialoven har til formål at sikre, at den del af Christianshavns Volds hovedvold og ydre vold, som ligger på Christianiaområdet, samt områderne i Carls og Frederiks Bastioner reetableres som et samlet rekreativt område

10

11 Relation til anden planlægning Udviklingsplanen for Christianiaområdets voldanlæg er udarbejdet indenfor de rammer som er beskrevet i christianialoven og Christianiaudvalgets helhedsplan fra marts I christianialovens formålsparagraf beskrives, at loven har til formål at sikre, at den del af Christianshavns Volds hovedvold og ydre vold, som ligger på Christianiaområdet, samt områderne i Carls og Frederiks Bastioner reetableres som et samlet rekreativt, landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets historiske udformning. (Christianialoven 2 stk.2 pkt.1.) Helhedsplanen fra marts 2004 beskriver, hvordan voldene som fortidsminde reguleres, så den kulturhistoriske værdi fastholdes, samtidig med at områdets naturværdier og rekreative muligheder udvikles. Det åbnes for, at voldenes fortælleværdi i et samspil med den bagvedliggende by tydeliggøres. Helhedsplanen åbner også op for, at nyere kulturhistoriske lag og kulturmiljøer, som både omfatter de militære anlæg, og de anvendelser det efterfølgende Christiania har tilføjet voldene på nøje udpegede steder, kan leve videre i et afvejet samspil med de kulturhistoriske værdier. Generelt beskriver Helhedsplanen at volde og voldgrave skal beskyttes mod bebyggelse, tilgroning og ændringer af terræn. De dele af voldene, der er vigtige for at fastholde hovedindtrykket af fæstningsanlægget, frilægges for al bebyggelse, bortset fra fredede bygninger, og bygninger med bevaringsværdig 1 3 iht. den SAVE vurdering, som blev gennemført i Helhedsplanen angiver også retningslinier for, at der på Dyssen kan udpeges områder, hvor en nærmere detailplanlægning skal fastlægge rammerne for bevarelsen af den eksisterende Christianiabebyggelse. Slots- og Ejendomsstyrelsen har igangsat en proces omkring frilægning af volden med udgangspunkt i Christianiaudvalgets helhedsplan. Nærværende udviklingsplan er udarbejdet i flere faser, der knytter sig til den kort og langsigtede frilæggelse af voldanlægget. Christianiaområdets voldanlæg blev en del af Lokalplanen som blev udarbejdet af Miljøministeriet i 1991 på baggrund af et landsplandirektiv for Christiniaområdet fra Denne lokalplan beskrev at voldområdet udlægges til offentligt, rekreativt område. Lokalplanen skulle sikre en oplevelse af at færdes i et område, der er åbent tilgængeligt for hele byens befolkning. Det historiske fortidsminde skulle respekteres. Lokalplanen åbnede for, at et vist antal boliger og andre bygninger indtil videre kunne forblive i området, hvis de var forenelige med områdets rekreative karakter og hvis Forsvarsministeriet gav tilladelse hertil. Lokalplanen indebar et byggestop på voldområdet, et byggestop, som kun delvist er blevet efterlevet. Nord for Christianiaområdets voldanlæg ligger to bastioner, som er i privateje. Disse bastioner er omfattet af Lokalplanen for Holmen, hvori det beskrives at friarealerne skal være offentligt tilgængelige.voldanlægget skal i princippet opretholdes, som det fremtræder i dag, hvilket dog ikke er til hinder for en beplantningsmæssig retablering af anlægget. Endvidere beskrives at Qvintus Bastion og Qvinti Lynette dog kan retableres (Københavns Kommunes Lokalplan nr. 311, november 2001). Denne lokalplan åbner også for en ny anvendelse af Margretheholm til erhverv og boliger, hvilket også vil medføre et større behov for offentlige rekreative områder på det nordlige Amager. Arbejdet med Christianiaområdets voldanlæg kan ikke ses isoleret, men skal ses i sammenhæng med de planer for den øvrige del af Christianshavns vold, som indgår i Københavns Kommune planlægning for det samlede historiske fæstningsanlæg omkring København, kaldet for Fæstningsringen. Her udgør Christianiaområdets voldanlæg en væsentlig del af den samlede Fæstningsring, men er kun behandlet meget overordnet. Københavns Kommune har igangsat udarbejdelsen af en lokalplanredegørelse for Christianiaområdet med input fra både Slots- og Ejendomsstyrelsen og Christianiaområdets beboere. Lokalplanredegørelsen er et vigtigt skridt på vej mod udarbejdelse af en ny lokalplan for Christianiaområdet, og det er hensigten, at den nye lokalplan også vil omfatte voldområdet, hvor den vil regulere fremtidige nye adgangsforhold og stiforbindelser på voldanlægget. Nærværende udviklingsplan indgår i grundlaget for Københavns Kommunes lokalplanlægning for Christianiaområdet. Dette sikrer, at udviklingsplanens forslag til stiføringer derigennem bliver omfattet af planlovens bestemmelser om offentlig høring og politisk behandling. Det er Slots- og Ejendomsstyrelsens målsætning, at udviklingsplanen skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem Christinaområdet og tilstødende dele af Christianshavns Vold, ligesom udviklingsplanen skal sikre, at voldområdet beskyttes og sikres en pleje, så det kan imødekomme de forandringer der kan forventes at ske i byområderne øst og vest for Christianiaområdet. Derigennem sikres at Christianiaområdets voldanlæg kommer til at indgå i et samlet rekreativt landskab for Københavns borgere. Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 9

12 Historien

13 Christianshavn blev anlagt på et opfyldt terræn i farvandet mellem København og Amager beskyttet af et voldanlæg med fem bastioner og med en kanal efter hollandsk mønster. Anlægget blev udvidet i to etaper; hvor det sidste fra resulterede i det voldanlæg, der i dag indgår i det fredede fortidsminde på Christianiaområdet

14 HISTORIEN Christianshavn blev anlagt på et opfyldt terræn i farvandet mellem byen og Amager med et voldbyggeri med fem bastioner og med en kanal efter hollandsk mønster. Anlægget blev senere forhøjet og udvidet og kun Elefantens- og Løvens Bastioner samt Amagerport og Amagerports Ravelin er bevaret i den oprindelige struktur, som kendes i dag. Endda i en beskåret udgave, fordi man med udvidelsen af volden mod nord ændrede på det oprindelige voldanlægs cirkelslag. I udvides befæstningen mod vest med Kalvebods-, Enhjørningens og Panterens Bastioner samtidig med, at befæstningen på Sjællandssiden blev udvidet fra Vesterport til Ryssenstens Bastion og hermed blev Frederiksholm og Frederiksholms Kanal anlagt. Københavns slot lå herefter beskyttet af en samlet voldring mod vest en logisk følge af, at slottet og København med enevældens indførelse i 1660 var blevet til kongens hovedsæde. I 1661 blev Kastellet anlagt som en forbedring af Sct. Annæ skanse, der beskyttede de anlægsbroer, som blev etableret langs den nuværende Toldbodgade bl.a. til monopolet på den islandske handel. Udvidelse af volden og anlægget af Citadellet Frederikshavn skete efter hollænderen Friherre Ryssensteins principper for opbygning af befæstninger. Erik Dahlberg: Spionkort over København Beskrivelsen på kortet lyder: Denne Charta och Avritning haver General Quartermäster Lieutnanten Erich Dahlbergh hemligen med egen hand förfärdiget uti Kiöbenhamn, den tid a hans Kong. Maj:t Carol Gustaff ärnede begynna det andra kriget emot Dannemark. Dahlberg besøgte København kort før krigen med Sverige Kilde: Krigsarkivet, Stockholm København ca. 1676, hvor udvidelsen af Christianshavns vold mod syd er gennemført, hvorved indsejlingen fra Kalveboderne er blevet bedre beskyttet. Kilde: Det Kongelige bibliotek, Kortsamlingen. 12 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

15 Fra udbygges Fæstningsringen på Christianshavn mod nord-øst fra Løvens Bastion til Qvintus. Denne udbygning sker, fordi Christianshavns vold ikke længere beskytter Frederiksstaden fra syd og fordi man med anlægget af Hukken (et indpælet område til orlogsfartøjer ) på Amagersiden overfor Kastellet og Toldboden får behov for beskyttelse mod syd og øst. Det nye voldstykke etableres sandsynligvis tidligt med en voldgade, der løber fra Christianshavns Voldgade og videre til Qvintus på senere kort kaldet Qvintusveien eller Erdkehlveien. Voldgaden var nødvendig for at få bragt artillerie og ammunition frem på forsvarsværket. Udbygningen godkendes af Christian den 5. den 9. maj 1682 tegnet af fæstningsingeniør Gottfried Hoffmann, påbegyndt i 1685 og afsluttet i Gottfried Hoffmanns projekt til udvidelse af Christianshavns Vold. Planen er approberet af Christian den 5. den 9. maj 1682 og har dannet grundlag for igangsætning af anlægsarbejderne. Snittegningen viser, hvordan både voldgade, voldgangen, brystværn, berme og voldgraven blev planlagt. Desværre er tegningen i meget dårlig tilstand og det er ikke muligt at se, om der også var regnet med en tilplantning med en tornehæk langs med Bermen på dette tidspunkt. Kilde: Rigsarkivet. Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 13

16 Der var på dette tidspunkt store planer om inddæmning bag det nye stykke af Christianshavns Vold og anlæggelse af Nychristianshavn bag den nordøstlige del af volden på Christianshavn mellem Løvens Bastion og Qvintus. Planerne om en udvidelse af byen blev ikke realiseret. Dog anlægges Nyholm aller yderst ved Qvintus Bastion, et anlæg, der kunne tjene som Flådens tilholdssted ved den anlagte havn kaldet Hukken. Hermed var den grundlæggende struktur i Københavns befæstning på plads. Efterfølgende udvidelser og anlæg bygger på den hovedstruktur, som blev udlagt i denne periode. I den oprindelige befæstning var der foran Stadsgraven en lav vold foran bastionerne. Denne lave vold indrammer Stadsgraven og anlægges først i Volden forhøjes til en egentlig forvold en enveloppe, der skulle beskytte den dækkede vej og samtidig anlægges de fremspringende Redaner med krudtmagasinerne som en fremskudt forsvarslinie. Foran denne blev der i udgravet en avant-fossé en ydre voldgrav og derved var udbygningen af det egentlige fæstningsanlæg færdig. Bag voldene fortsatte opfyldninger og inddæmninger på Christianshavn, der hvor natrenovationen slap med opfyld af dagrenovation og bygningsaffald herunder bygningsaffald fra brandene i 1795 og Omkring 1830 var der foretaget opfyldning frem til en linie fra Brobergsgade til og med Wilhelms Bastion. I 1830 fremlægges planer om bygning af et tugt- og forbedringshus på det nyindvundne areal, men planerne opgives, og militæret rykker i stedet ind på området. Efter planer om at bygge et laboratorium på arealet, opførte man Nyartillerikaserne og afskar voldgaden ved Bådsmandsstræde mod nord for offentlig adgang. København i 1693 efter færdiggørelsen af voldanlægget. På denne plan er Christianshavns oprindelige vold mod nord nedbrudt og opfyldningen af de nye arealer bag volden er i gang. Kilde: Det svenske Krigsarkiv. I 1832 er opfyldningen bag Prinsessegade færdig og arealet anvendes som excerserplads for den borgerlige bevæbning, som også har anlagt en skydevold. I stedet anvendes arealet langs med voldgaden som renovationsplads med tilkørsel fra Voldgaden. Kilde: Rigsarkivet. 14 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

17 I Carl August Struensees lærerbog: Begyndelsesgrunde i Krigsbygningskonsten fra 1780 beskrives, at der til et befæstningsanlæg også skulle indgå beplantning. Her beskrives anvendelse af træer langs med voldgangen: Paa Hoved Voldgangen plantes Alleer af Træer, hvorved man ikke alene erholder behagelige Spadseregange, men og skaffer Fæstningen sande Fordele. Træerne skulle ikke alene tjene til rekreative formål, men også forhindre fjenden i at se ind over byen. Foran volden blev plantet tjørnehække: Naar Fæstningen er forsynet med en Berme; Saa plantes Torne paa denne. Har Eskarpen af Graven ingen Befæstningsmur, saa er det ogsaa fordeelagtigt, at forsyne denne Skraaning med Torne.. Den af Volden løsskudte Jord standses ogsaa af disse Torne, hvorved forhindres, at en Voldaabning ei faa let kan tilveiebringes. Og ere slige tornehekker gode, da fortiene de Fortrinet for alle Pallisader og Stormpæle. Disse hække var plantet langs med voldfoden og en tornemester var ansat til at sørge for at hækkene var tætte og sammenhængende. Hvornår de første hække blev plantet vides ikke, men allerede i 1714 fik voldmester Hans Henrich Reusche tildelt et areal til planteskole ved Skt. Annæ kirke. Målet var at skaffe planter til at plante unge træer og torne udi til voldenes fornødenhed. En akvarel af Ole Jørgen Rawert viser, hvordan beplantningen på volden fremstod i 1837, hvor træerne bag ved voldkronen dannede en sammenhængende grøn ramme og hvor tornehækken langs med bærmen dannede en ugennemtrængelig forhindring. Tegningen viser også, at voldsiderne var bevokset med spredte buske.

18 Da voldene nedlægges omkring København skete det som en glidende proces fra beslutningen om at nedlægge demarkationsterrænet mellem Søerne og Falkoner Allé/Jagtvej i Byportene blev åbnet i 1856, voldenes omdannelse ved etablering af parkerne på Sjællandssiden i 1870 erne Tivoli (1870), Østre anlæg (1873), Botanisk Have (1874) og Ørstedsparken ( ). Christianshavns Vold (og Kastellet) blev imidlertid ikke omdannet i samme takt, som den øvrige del af fæstningen. Men der skete alligevel en række ændringer, som fik indflydelse på den videre udvikling af Christianshavns Vold. I forbindelse med åbningen af Refshalevej fra Christianshavn, kan Refshaleøen sælges til B&W i I 1902 anlægges Langebro med en ny linieføring, sådan at broen lægges udenfor volden på Christianshavnssiden og med en anlæggelse af Amager Boulevard. I 1909 frikøber Ejendomsselskabet Amagerbro A/S arealerne ud for Amagerport Ravelin (ved Christmas Møllers Plads) for demarkationsklausulen, og herefter er Christianshavns volds tid som forsvarsanlæg slut. I 1909 nedlægges fæstningen ved lov med virkning fra det tidspunkt, hvor det projekterede befæstning af Amagers sydkyst er etableret. Volden var på dette tidspunkt stærkt nedslidt, hvad billeder vidner om. I 1916 blev Chistianshavns Vold overdraget til en Voldkommite, der forestod renovering og genopretning af den nedslidte vold. Volden havde længe før Christianshavns Volds top i 1923, hvor den smalle sti på voldgangen er omkranset af en række af de oprindelige træer, samt en tæt krat plantning på indersiden af bastionen. Illustrationen Stammer fra Illustreret Tidende, Årgang 65, Nr. 3, , s. 49 Kilde: Det Kongelige Bibliotek. Ole Jørgen Rawrt malede den 2. juni 1837 en akarel med udsigen mod Lille og Breslaus Mölle ved Amager Port. Her gengives også beplantningen på volden med voldkronetræer og tornehæk langs med stadsgraven. På voldsiderne er der spredte buskplantninger og i selve stadsgraven en frodig bredvegetation med siv. Kilde: Det kongelige bibliotek. 16 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

19 overdragelsen været offentlig tilgængelig og havde længe været det eneste grønne område og frie legeplads på det tæt bebyggede Christianshavn, og det havde medført en meget stærk nedslidning af volden. I 1915 blev Løvens Bastion overtaget af Voldkommiteen og blev (gen)åbnet for offentligheden i I blev strækningen fra Torvegade til Panterens Bastion overtaget (åbnes i 1918) og i 1925 overtog Københavns kommune ejerskabet af hele voldområdet fra Langebro til Bådsmandsstræde kaserne (Panterens Bastion undtaget) og den resterende del af området blev åbnet i Hermed afrundes den langstrakte omdannelsesproces, som blev sat i gang med anlæggelse af den ny Langebro og afsluttedes med åbning af den sidste del af volden i Renoveringen var hårdhændet, men sigtede heller ikke på en retablering af volden til sit oprindelige udseende, men derimod mod en omdannelse af volden til offentlig park efter datidens parkæstetik trapper, hegn/hæk, legeplads og orden. Torvegade set mod Løvens Bastion. Foto fra ca umiddelbart ført igangsætningen af genopretningsarbejdet viser et voldanlæg, hvor profilen er næsten udvisket af kraftig slid. Kilde: Københavns Bymuseum. Samme motiv under genopretningsarbejdet, hvor profilen rettes op og nye stier indrammet af trådhegn og tjørnehække etableres til at styre den intensive brug. Kilde: Københavns Bymuseum. Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 17

20 Christianshavns Vold åbnes for publikum efter opretningen i 1916, hvor den nedslidte voldkrone er blevet erstattet af en ny grusbelagt sti med trådhegn og tjørnehække på begge sider. Foto: Holger Damgaard, Kilde: Det Kongelige Bibliotek. På luftfotoet fra 1939 ses, at det tidligere forsvarsanlæg er helt omgivet af den voksende storby. Kolonihaverne er etableret øst for Envelopen, mens opfyldningen af Margretheholmen er i fuld gang. På fotoet ses det tydeligt, hvordan Christianiaområdets Langgade følger den runding, som resten af Refshavevej har, mens stykket fra Krudsløbet til Vilhelms Bastion er skabt ved udlæg i vandarealet. Kilde: Bispetid til Borgertid (s. 152). Anlæggets forsvarsmæssige betydning forsvandt med udviklingen i den militære teknologi og med den voksende storby, der efterhånden helt omlejrede voldanlægget. Med nedtoning af kasernefunktionen fik dele af området i stedet stor betydning som ammunitions fabrikation og til opbevaring af materiel. Hæren udbyggede en stor produktion i den sydlige del, mens Flåden anvendte den nordlige del til opbevaring i krudtmagasinbygninger og bunkere. I perioden afvikles Bådsmandsstrædes Kaserne. Kasernen forlades allerede i 1953 området besiddes herefter af Hærens Materielkommando med Ammunitionsarsenalet og Landetatens Laboratorium. Christianias første tid efter besættelsen i 1971 blev først og fremmest en periode, hvor de nye beboerer først etablerede sig i de huse, som militæret havde efterladt. Det bærende princip var genanvendelse af bygninger, som havde været brugt til andre formål, og indretning med de mange genbrugsmaterialer, som byen var fuld af som følge af de mange totalsaneringer. Et meget brugt byggemateriale var f.eks. pallebrædder brædder fra gamle paller, som var trukket fra hinanden men stadig fulde af søm. Fæstningsanlæggets volde blev betraget som naturen, der først blev taget i brug efterhånden, som pladsen blev mere trang i militærets bygninger eller for de, som virkeligt ville leve på landet uden vand og el. F.eks. var der på Børneengen ikke andet end beboelse i Kommandørhuset, Krudthuset med tilhørende stald. Børnehuset blev etableret i 1974 en enkelt skurvogn eller to, men ellers var dette ude på landet. Nordområdet var stort set helt ubeboet og man skulle forcere det gamle skel mellem Landetatens og Søetatens territorium det skel, som på Dyssen først blev overskredet i sommeren Den øvrige del af Dyssen var også et meget tyndt befolket område. Mod slutningen af 1970 erne gjorde områdets beboere meget for at få strøm til Dyssen. Senere kom vandet med og med vandet kom behovet for kloakering, som kom nogenlunde på plads i 1990 erne. 18 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

21 Tine Smedes korttegning fra Der ses kun ganske få nye bygninger på Christianiaområdet. To skurvogne på Dyssen, Skurvognslandsbyen bag Mælkebøtten, en skurvogn på Børneengen og én ved den Blå Karamel. Kilde: Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 19

22 Bebyggelse langs med Stadsgraven. Foto: Kilde: Københavns Bymuseum. I forlængelse af Højesteretsdommen i 1978, hvor staten fik medhold i, at en rømning af Bådsmandsstrædes kaserne kunne iværksættes, igangsatte regeringen en udredning af forholdene, som kunne danne grundlag for områdets fremtid. Planen blev udarbejdet af arkitektfirmaet Møller og Grønborg og på den baggrund fremlagde miljøminister Erik Holst en redegørelse til Folketinget (9. marts 1982). Redegørelsen blev taget til efterretning og den indebar, at Christiania kunne fortsætte under forudsætning af, at der skete en lovliggørelse af en række forhold. Bl.a. skulle der sikres en istandsættelse af bevaringsværdige bygninger og en offentlig adgang til at udnytte de rekreative muligheder på Christianiaområdet (underforstået voldanlægget). På Christianiaområdet havde man i stigende grad taget området i besiddelse. Der blev efterhånden i større omfang investeret i bygninger og bolig det var ikke længere kun genbrugsmaterialer som blev anvendt. Skurvogne blev bygget sammen og fik i stigende grad karakter af faste huse. De første nye huse bygges på voldens yderside. Et markant brud på den hidtidige praksis var bygning på spidsen af Ulriks Bastion. Det lykkedes dog efterhånden at få begrænset nybyggeriet, men lysten og forståelsen for at begrænse sig på voldene var ikke entydig. 20 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

23 Bebyggelsen på ydersiden af hovedvolden, der oprindelig var beskedne skure, er med tiden blevet udvidet med tilbygninger ud i Stadsgraven og langs med det fredede fortidsminde. Der blev både udbygget på eksisterende bygninger og bygget nye bygninger. Byggeriet udviklede sig med stadigt flere nye byggematerialer og stadigt stigende investeringer i husene på voldanlægget. Christianiaområdets voldanlæg er en del af en lang historie, hvor de forskellige kulturlag overlejrer hinanden. Voldanlægget med terrænformer og vandfyldte grave udgør det historske befæstningsanlæg. Senere tilkommen beplantning og bebyggelse fra militærets brug af området fortæller historien om, hvordan militæret udnyttede området, da den primære forsvarsfunktion ikke længere var nødvendig. Det er derfor centralt i denne udviklingsplan for voldanlægget, at der sikres mulighed for at alle de forskellige kulturlag er erkendbare, men ikke nødvendigvis på samme sted. En afvejning og klarlægning af de mange historiske lag skal sikre at områdets mange kvaliteter også i fremtiden vil være beskyttede og erkendbare. Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 21

24 EN DEL AF FÆSTNINGSRINGEN

25 Fæstningsringen omkring Københavns centrum er stadig tydelig, selvom andre dele af det samlede voldanlæg er forsvundet eller ændret til vejanlæg og parkanlæg. Christianiaområdets voldanlæg er en væsentlig del af det samlede fæstningsring, og den er det mest velbevarede del af det militærhistoriske voldanlæg

26 EN del af fæstningsringen Udsigt fra Ravelinen mod nordøst. Christianshavns Vold/ Løvens Bastion ses i forgrunden til venstre. I baggrunden ses Christianiaområdets voldanlæg/ulriks Bastion, november Christianshavns Vold set fra Enveloppen, november Christianiaområdets voldanlæg er en væsentlig del af et af de mest velbevarede militærhistoriske voldanlæg i verden. I de fleste hovedstæder er voldene forsvundet eller ændret til vejanlæg og parker. Københavns udvikling har medført afvikling eller omdannelse af de fleste strækninger af Fæstningsringen. Voldparkerne Tivoli, H.C. Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg er blevet til selvstændige parker med hver sin identitet og funktion. Det er kun vandet og terrænet, der vidner om parkernes fortid som en del af Fæstningsringen. Voldparkerne umiddelbart op til Christianiaområdets voldanlæg er stort set intakte, men har på forskellige måder været omfattet af gennemgribende renoveringer eller nytolkninger, der kun i mindre grad har været tro mod det militære udgangspunkt. Christianhavns volde mod vest har et andet profil end Christianiaområdets voldanlæg som følge af genopretningen fra 1916, herunder anlæg af en bred sti på voldkronen/brystværnet afgrænset af trådhegn og tjørnehække og brede stier på voldgangen og på bærmen. Charlotte Amalies Bastion nord for Christianiaområdets voldanlæg er renoveret med øget synlighed for øje med undtagelse af escarpen. Voldprofilet er tydeligt som en groft oprettet græsform. Voldgaden og voldgangen er endnu ikke genetableret. 24 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

27 Østre Anlæg Kastellet Sydlige flanke af Charlotte Amalies Bastion set fra fasen. Fra venstre ses brystværn, trærække, voldgang, inderskråning og område til voldgade i bunden, november Botanisk Have H.C.Ørstedsparken Marmorkirken Operaen Amagerforbrænding Torpedohallen Københavns Rådhus Christiansborg Tivoli Vor Frelsers Kirke Chirstians Kirke Raddison SAS Scandinavia Hotel SIGNATURER Fæstningsringen fra 1692 Orienteringspunkter N Udviklingsplanens område 0 1 km Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 25

28 christianiaområdets voldanlæg i dag

29 Fortidsmindet indenfor Christianiaområdet omfatter hovedvolden med fem bastioner og den fremskudte enveloppe med fem redaner. Voldanlægget er i dag stærkt tilgroet med en del slidskader og forstyrrende indgreb

30 Christianiaområdets voldanlæg i dag Hovedvoldens østside/ulriks Bastion set fra Enveloppen, november Hovedvoldens vestside og Erdkehlgraven set mod syd, november Fortidsmindet indenfor Christianiaområdet omfatter hovedvolden med fem bastioner og Enveloppen med fem redaner. Områdernes udvikling under den nyere militærhistorie og Christianiahistorien ses tydeligt i dag. De to nordligste bastioner og kurtinen imellem samt de tre nordligste redaner og mellemstykker har et større naturpræg end de øvrige områder. Bastionerne ved Fabriksområdet er præget af stort slid og mange nyere tiltag for at øge tilgængeligheden i form af trapper og ramper, der er bygget ind i terrænet. Enkelte nyere bygninger vanskeliggør passagen på voldgangen, og der er de fleste steder anlagt nye stier på voldkronen/brystværnet. Der er mange steder udbredt buskvegetation på indervoldene og escarpen. Rækketræerne ved voldgangen er stort set væk ud for Fabriksområdet, og fremtræder først i sammenhæng fra nordflanken af Sofie Hedevigs Bastion til og med Carls Bastion. På Vilhelms Bastion og nord for denne er tilgængeligheden på voldgangen stort set intakt, idet de fleste nyere bygninger er placeret ved foden af inderskråningen eller ved foden af escarpen. Bærmestien får stadig mere karakter af natursti mod nord. Fortidsmindets synlighed og udsyn er i den nordlige del præget af den tætte opvækst af træer. Magasindammene omkring krudtmagasinerne er næsten helt groet til af rørskov og begyndende kratbevoksning. Rørskoven ved brinkerne af Stadsgraven bliver også stadig mere udbredt mod nord. På Enveloppen har 1. Redan sin egen karakter, mens de øvrige fire redaner har ens karakter med ens redanbygninger. Mellemstykkerne på Enveloppen er meget forskellige, hvor de tætbebyggede områder mod syd og nord adskiller sig fra de øvrige mellemstykker med en særlig landsbykarakter. Der er adgang fra hovedvolden til Enveloppen via Dyssebroen fra Sofie Hedevigs Bastion til mellemstykket imellem 4. og 5. Redan eller via Refshalevej mod nord. 28 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

31 Kurtinen ved Arken set fra flanken af Ulriks Bastion, november Christianshavns Vold ses i baggrunden. SIGNATURER Krat og skovbund Åben bund, græs, naturgræs Rørskov Asfaltvej Grus, stier og ramper Jord, stier, ramper og spor Trapper, træ, træ/jord, træ/grus, betonelementer eller sveller Matrikelskel Historiske træer Registreringsplan, november Øvrige træer Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 29

32 Bebyggelse Pagodehuset set fra bærmen ved sydflanken af Vilhelms Bastion, november Bygningerne på voldanlægget indgår som en betydningsfuld del af totaloplevelsen. Både de historiske og fredede krudtmagasiner, de senere tilkomne militærbygninger, og de mange nye huse opført af beboerene i Christianiaområdet er synlige og til tider dominerende for oplevelsen af fortidsmindet. De ældste bygninger; magasinbygningerne i Carls og Frederiks Bastioner samt de oprindelige redanbygninger er alle udpeget som bevaringsværdige og Kulturarvsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at vurdere deres genfredning. Disse bygninger er umistelige for fortidsmindet da de er en del af det autentiske befæstningsanlæg, hvor bygninger til opbevaring af ammunition var en integeret del af anlægget. Derudover findes en række senere tilkomne militærbygninger, som er centrale for den historiske periode, hvor militæret fandt en anden anvendelse af området til fremstilling og opbevaring af ammunition og sprængstoffer. Disse bygningers fremtidige status skal afklares nærmere i et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Helhedsplanen har med udgangspunkt i en SAVE analyse udført i 2003 udpeget tre bygninger, opført af beboerene på Christianiaområdet på hovedvolden, som skal bevares. I Christianiaudvalgets Helhedsplan fra marts 2004 beskrives, at det er vigtigt for oplevelsen af fortidsmindet, at hovedvoldens helhed fremstår erkendbar. Derfor fastlægger Helhedsplanen at nyere bebyggelse, herunder militære bygninger placeret efter fæstningsanlæggets ophør som forsvarsanlæg og de senere om-, til-, og nybygninger, der er etableret af Christianiaområdets beboere, bør afvikles omkring redanbygninger samt på hovedvoldens og bastionernes top og ydersider, bortset fra få bygninger som er udpeget som bevaringsværdige. Frilæggelsen af volden er i Helhedsplanen beskrevet som en etapevis frilæggelse. Der er i planen beskrevet tre faser: 1. Områder, der frilægges på kort sigt De områder, der skal frilægges på kort sigt, er de bebyggelser, der dels ligger på voldene omkring de fremspringende bastioner og omkring Redanerne. Ved en frilæggelse af disse områder vil voldanlægget som helhed kunne erkendes set på langs af stadsgraven. Frilæggelse af de lavere volde omkring redanerne vil sikre, at de fredede bygningsværker kan opleves som en helhed sammen med voldanlægget. 2. Område, der frilægges på længere sigt De områder, der skal frilægges på længere sigt er den indvendige side af Carls og Frederiks bastioner, og voldstrækningerne mellem bastionerne. 3. Område, hvor en detailplanlægning nærmere skal fastlægge hvilken del af den eksisterende bebyggelse, der helt eller delvist skal opretholdes Bebyggelsen er beliggende på dyssen mellem de fremspringende redaner, samt på voldfoden mellem Ulrichs Bastion og Sophie Hedevigs Bastion. Den nærmere tidsplan for afvikling af bygningerne på hovedvolden og Dyssen er ikke fastlagt endnu. Aircondition/2. Redan set mod syd, oktober Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

33 Domen på Ulriks Bastion er i Helhedsplanen udpeget til at bevares, november SIGNATURER Bygninger med historisk betydning, der bevares iht. Helhedsplanen (statsbygninger). Bygninger med militærhistorisk oprindelse, hvis fremtidige status skal afklares nærmere med Kulturarvsstyrelsen (statsbygninger). Bygninger med betydning for Christiania-historien, der bevares iht. Helhedsplanen. Bygninger iht. Helhedsplanen, der ligger i områder, hvor en detailplanlægning nærmere skal fastlægge hvilken del af den eksisterende bebyggelse der helt eller delvist opretholdes. Bygninger, der ligger i områder, som skal frilægges på kort sigt iht. Helhedsplanen. Bygninger, der ligger i områder, som skal frilægges på lang sigt iht. Helhedsplanen. Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 31

34 Træer Enkelte steder er escarpen næsten friholdt for træer som her på vestflanken på Ulriks Bastion ud for Den Grønne Hal. Rækketræer på kurtinen ved Pagoden, november Christianiaområdets voldanlæg er efterhånden groet meget til. De dominerende træarter er ask, ahorn og hvidtjørn. Øvrige træer på voldene er bl.a. hestekastanie, seljerøn, hyld og fuglekirsebær. De historiske trærækker er placeret imellem brystværnet og voldgangen. De er bedst bevaret nord for Dyssebroen. Træernes formål var at sløre fjendens indkig til byen, så fjenden ikke kunne se resultatet af bombardementet. Der har været en trærække på den anden side af voldgangen ved toppen af inderskråningen, men dem er der ingen spor af i dag. På escarpen er der med tiden kommet en udbredt opvækst af hvidtjørn. Træerne er formentlig levn fra tjørnehækken, der har været placeret ved foden af escarpen for at bremse nedskridende jord som følge af bombardement. Der er de fleste steder større træer ved foden af indervolden. Enkelte steder har der før været en trærække langs med voldgaden ved foden af indervolden. Disse træer har også haft til formål at sløre fjendens indkig til byen. I de havelignende arealer ved bygningerne er der flere steder frugttræer og prydbuske. 32 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

35 Brystværnet på kurtinen ved Sjette Sans set mod nord, november SIGNATURER Træer der kan være fra historiske rækkeplantninger Øvrige træer hvis placering er indtegnet ud fra luftfoto Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 33

36 Græs og krat Christianiaområdets voldanlæg bærer præg af stadig udbredelse af bl.a. buske som roser, snebær og liguster, der sammen med de mange træer flere steder giver karaktér af tæt krat og skov. Det er især arealerne nord for Børneengen/ Vilhelms Bastion og 4. Redan der er groet til i krat og skov. Inderskråningen på hovedvolden og glaciset og contraescarpen på Enveloppen, er for hovedparten tæt krat med enkelte overstandere af højstammede træer. Escarpen på hovedvolden har åben bund med udbredt græsvegetation på udvalgte strækninger i den sydlige del indtil kurtinen ved Sjette Sans. De fleste steder er de plane arealer friholdt for krat og skovbund til fordel for græsvegetation, der klippes eller slås jævnligt. Ved bygningerne plejes de nære arealer de fleste steder ved jævnlig klipning af græsset og tilplantning af haveplanter som stauder og prydbuske. Denne udbredte havekarakter understreges enkelte steder ved hækplantninger eller hegn og espalierer. Det er kun ganske få steder i den sydlige del, hvor slid som følge af færdsel foresager erosion på skråningsforsiderne. Nordvestsiden af 5. Redan, november Det klippede græs giver arealerne en havelignende karakter. Arealerne på sydsiden af 5. Redan, november Begyndende kratopvækst ved redanbygningen og på contraescarpen. 34 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

37 Tilgroede skydeskår på nordflanken af Frederiks Bastion, oktober SIGNATURER Krat og skovbund Åben bund, græs, naturgræs Rørskov Asfaltvej Grus, stier og ramper Jord, stier, ramper og spor Trapper, træ, træ/jord, træ/grus, betonelementer eller sveller Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 35

38 Vandomr åderne Stadsgraven og NordEnveloppen set mod syd fra Refshalevej, november Rørskov ved krudtmagasinbygningen på Frederiks Bastion, december Siden 1994, hvor Københavns Kommune etablerede et system til forbedring af vandgennemstrømningen i Stadsgraven og den Ydre Stadsgrav er vandkvaliteten væsentlig forbedret. Systemet bygger på at udnytte forskelligheden i vandstanden til at forbedre vandudskiftningen ved at vandet lukkes ind ved Refshalevej/ Margretheholm, når der er høj vandstand og så løber det gennem stadsgraven fra top til bund og ud igen i havnen ved Langebro, når vandstanden er lav. Det har påviselig forbedret vandkvaliteten og medført en større saltholdighed i Stadsgraven. I den Ydre Stadsgrav er der to pumper ved Forlandet, som starter ved høj vandstand og pumper vand ind i det snævre ydre stadsgrav. Det giver en situation som er meget lig Stadsgraven. Dog varierer saltholdigheden i den Ydre Stadsgrav, så saltholdigheden generelt falder mod syd. Det kan tyde på at der løber ferskvand til den Ydre Stadsgrav fra kolonihaverne øst for den Ydre Stadsgrav. Systemet har medført en varierende saltholdighed fra 4 15 promille og det har givet særlige betingelser for dyrelivet. Af vandplanter er det især vandaks og havgræs som dominerer. Udfra et botanisk synspunkt er vandplantebestanden ikke særlig varieret med mange arter, da kun få arter kan klare variationerne i saltholdigheden. Fiskebestanden er meget lidt udviklet pga. det varierende saltholdighed. Det betyder at man kan finde saltvandsarter som skrubber, sild, torsk og ferksvandsarter som aborre, hundestejle og skaller. Det kan veksle med hvilke arter der findes afhængig af gennemstrømningen og saltholdigheden. Det betyder også, at der til tider kan findes larver af saltvandsfisk og til andre tider larver af ferksvandsfisk. Saltholdigheden udelukker at padder kan yngle i Stadsgraven. Dyrelivet er en interessant blanding af salt- og ferskvandsarter, hvor man blandt andet kan finde østersømuslinger og myggelarver i den ydre stadsgrav. Tagrørbræmmen optager næring fra bunden og medvirker derved til reduktion af næringsstofbelastningen af vandet. Tagrørene er både et habitatsområde og et vigtigt skjul for dyreog fuglelivet. Udfra kendskabet til den tidligere anvendelse findes der en del tungmetaller i dynd i vådområder og i bredzonen. 36 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

39 Stadsgraven set mod nord fra Torvegade, november Magasindammene er ferskvandsbiotoper. Gennem en lang årrække er der ophobet sig et sedimentslag og begge ferske damme er under tilgroning med tagrør og pilebuske. Beboerene på Christianiaområdet har ryddet tagrørsvegetationen i mindre områder og derved skabt åbent vand, hvor fuglelivet og padder trives. Magasindammene har en størrelse, så de er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. SIGNATURER Salt- og brakvand Ferskvand Tagrør og fugtigt pilekrat Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 37

40 Stier og adgangsforhold Sti på toppen af brystværnet på sydfasen af Sofien Hedevigs Bastion set mod vest, november Den tidligere voldgade på Carls Bastion i sin nuværende form som natursti, der betjener bebyggelsen nord for magasindammen, set mod øst, november De nuværende stier og adgangsforhold er en kombination af de forskellige historiske perioder. De oprindelige sti- og vejforløb havde veldefinerede militære funktioner. Den overordnede byudvikling af København har sat sit præg på området, primært i form af nye vejanlæg langs og i Erdkehlgraven mod vest og dæmning på tværs af Stadsgraven mod nord. I den nyere militære periode er hovedvolden blevet gennembrudt to steder ud for Fabriksområdet med veje, og der er tilføjet ikke indbyggede trætrapper og enkelte grusbelagte ramper. I Christianiaperioden er der tilføjet indbyggede trapper og ramper primært i tilknytning til bebyggelsen på og ved voldene. Bebyggelsen på og ved voldene fra den nyere militære periode og Christianiaperioden, har nødvendiggjort omlægninger af hovedstiforløbet til mange steder at gå via brystværnet frem for via voldgangen. Voldgaden ved foden af indervolden er de fleste steder helt væk som følge af bebyggelse, men er synlig i sin oprindelige form i den sydlige del af Carls og Frederiks Bastion. Adgangen til voldene er de fleste steder god med direkte forbindelse til bydelens øvrige rekreative stier. Derimod er der kun begrænset forbindelse til kolonihaveforeningerne mod øst og Charlotte Amalies Bastion mod nord. Kvaliteten af stier og trapper varierer. Der er flere steder velanlagte stier, ramper og trapper. Mange af de mere intermistiske trapper og ramper er derimod svære at færdes på. 38 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

41 Indbygget trappe i skydeskår i nordflanken af Frederiks Bastion, november Plankeværk på escarpen imellem Christianiaområdets voldanlæg og Christianhavns Vold, november Hovedsti/transportvej af grus eller asfalt Gangsti af grus Natursti uden befæstelse Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 39

42

43 NATURKVALITETER AMPHI consult har for Slots- og Ejendomsstyrelsen i sommeren 2005 gennemført en registrering af levemulighederne for dyrearter, omfattet af EUs habitatdirektivs generelle beskyttelse, der forbyder ødelæggelse af yngleog rasteområder for en række arter. Undersøgelsen viste, at der på Christianiaområdet muligvis kan findes flere arter, som er omfattet af direktivet. Krybdyr Markfirben er den eneste beskyttede krybdyrart fra habitatdirektivet, der kan tænkes at forekomme i området. Markfirben lever især på syd- og vestvendte sandede skråninger med græs eller lav vegetation. Der er ikke observeret markfirben i området. Der er ikke fundet levesteder egnet for markfirben på Christianiaområdet. Christianiaområdet er gennemgående for tæt bevokset til at være et egnet levested for markfirben. Flagermus Der er i 2005 foretaget en screening, der belyser potentielle yngle- og rastesteder i området, men arternes forekomst her er ikke direkte registreret. Dette kræver yderligere undersøgelser med ultralydsdetektor i nattetimerne om sommeren for at skaffe information om bestandstæthed og artssammensætning af flagermus. Alle danske flagermusarter er på habitatdirektivets liste over beskyttede arter. På Christianiaområdet findes en lang række strukturer som større gamle træer, bygninger og lignende, hvor flagermus kan yngle og raste. Undersøgelsen vurderer at der kun er få træer på Christianiaområdet med en størrelse, der kan huse en ynglekoloni af flagermus. Vest for Stadsgraven findes de fleste store træer på voldanlæg get i Nordområdet og Skovområdet. Øst for Stadsgraven findes enkelte ældre træer overvejende på Syddysseområdet. Generelt bør de ældre træer bevares i videst muligt omfang af hensyn til flagermus. Christianiaområdet har overvejende værdi som levested for de flagermusarter, der har tilpasset sig bynære omgivelser og som har opholdssteder i bygninger. Dette gælder især arter som skimmelflagermus og dværgflagermus, og derudover kan brunflagermus muligvis fouragere i området. I forbindelse med implementeringen af udviklingsplanen vil forekomsten af flagermus blive undersøgt nøjere med henblik på at skaffe flere informationer om bestandstæthed og artssammensætning. Padder På Christianiaområdet findes to vandhuller beliggende på de to nordligste bastioner (Carls Bastion/Den Blå Karamel og Frederiks Bastion/Bjørnekloen). Begge disse vandhuller er for tilgroede til at være egnede ynglesteder for grønbroget tudse, men de er egnede for brune frøer, herunder spidssnudet frø. Registreringer af frøernes kvækning og æglægning i marts april 2006 har ikke dokumenteret en forekomst af spidssnudet frø i vandhullerne. I resten af området vurderer AMPHI consult, at er der ikke egnede yngle- og levesteder for beskyttede padder. Stadsgraven er kun egnet som levested for skrubtudse, da den både er rig på fisk og desuden mangler lavvandede områder, hvor andre padder kan yngle. Magasindammene er så store, at de er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvor ændringer i deres tilstand, herunder eventuel oprensning, vil kræve dispensation fra Københavns Kommune. Skrubtudse i magasindam på Frederiks Bastion, april Fugle Christianiaområdet rummer et rigt fugleliv. Københavns Kommune, Vej og Park gennemførte i en fugleregistrering på ChristianshavnsVold og Christianiaområdets voldanlæg fra Langebro til Forlandet. Registreringen skulle belyse, hvilke fugle der holder til på volden, samt belyse hvilke arealer, der særligt benyttes af fugle. Desuden var det hensigten at afklare, hvilke naturtyper der er nødvendige for at det rige fugleliv bliver bevaret på volden. Fugleregistreringen blev gentaget 31 gange fordelt over et helt år for at dokumentere henholdsvis ynglefugle, trækfugle samt vintergæster. Fra 15 udvalgte tællepunkter på hele strækningen blev alle fugle registreret i et tids- Svane på rede i magasindam på Frederiks Bastion, april Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 41

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet Side 1 af 5 LOV nr 431 af 09/06/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 10-06-2004 Finansministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

Læs mere

Aftale mellem Christiania og staten

Aftale mellem Christiania og staten Aftale mellem Christiania og staten Staten og Christiania har med udgangspunkt i christianialoven indgået følgende rammeaftale med henblik på overdragelse af Christianiaområdet til en ny fond. Med aftalen

Læs mere

Mange veje og stier fører til parken

Mange veje og stier fører til parken Adgangsforhold Mange veje og stier fører til parken (se kortet). "I Transport Offentlige busser til bl.a. Christianshavns Torv og Chri tmas Møller Plad - oplysninger fås i HUR Kundecenter, tlf. 3613 1415

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Forslag. til. lov om ophævelse af Lov om anvendelse af Christianiaområdet. Lov nr. 399 af 7. juni 1989 om anvendelse af Christianiaområdet ophæves.

Forslag. til. lov om ophævelse af Lov om anvendelse af Christianiaområdet. Lov nr. 399 af 7. juni 1989 om anvendelse af Christianiaområdet ophæves. Forslag til lov om ophævelse af Lov om anvendelse af Christianiaområdet 1 Lov nr. 399 af 7. juni 1989 om anvendelse af Christianiaområdet ophæves. 2 Loven træder i kraft 15. juli 2013. 1. Indledning Bemærkninger

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

Bilag uddybning af løsninger for Christiania

Bilag uddybning af løsninger for Christiania 1 Bilag uddybning af løsninger for Christiania Løsning baseret på 2007-aftalen 2007-aftalen i hovedtræk Hvis I vælger at gå tilbage til 2007-aftalen, begynder staten i samarbejde med Christiania at gennemføre

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park

Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Registreringer af beskyttede dyrearter i projektområdet for Kildedal Park Rekvirent: Egedal Kommune Dato: 1. udgave 5. Oktober 2007 Feltarbejde: John Frisenvænge, Peer Ravn Jacobsen, Poul Evald Hansen,

Læs mere

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang

EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N. for. Haveforeningen Nordre Vang EIVIND F. KRAMME ADVOKAT (H) D E K L A R A T I O N for Haveforeningen Nordre Vang Underskrevne ejer af matr. nr. 15C, 15D og 15 E Skelgårde, Tårnby, beliggende Viberupstræde 5, 2770 Kastrup, der siden

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014.

TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. TILLÆG NR. 29 TIL KOMMUNEPLAN 2011 KREATIVE ZONER Vedtaget af Borgerrepræsentationen den 9. oktober 2014. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG? Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den

Læs mere

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021. Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5.

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 13-001 og kommuneplantillæg nr. 5. Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt bemærkninger hertil 1 Jørgen Madsen Emma Gads Vej 6 Jørgen

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear

INDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter

LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania

Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania Fællesskabet Christiania og Christianias beboere og virksomheder 31. marts 2011 J.nr. 11/00264 Ledelsessekretariatet SVS/TOP/KLJ Præsentation af løsningsmuligheder for Christiania I forlængelse af finansministerens

Læs mere

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter.

Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk i november 2002 D.nr. 24971 Lokalplan nr. 93 for et offentligt område til Videbæk ny skole i tilknytning til Videbæk Idræts- og Fritidscenter. Videbæk Kommune Lokalplan nr. 93 for et offentligt

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej.

Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Plejeplan 72-74: Vridsløsevej. Arealet indeholder følgende elementer: Fast belægning (beton-belægningssten), (parklamper, trådhegn, borde-bænke, havepejs, flagstang, gynger, legebåd ), Brugsplæne, Fritvoksende

Læs mere

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave

Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Padder, krybdyr og flagermus omfattet af Habitatdirektivet i lokalplanområdet Karens Minde i Kgs. Enghave Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 2. udgave 16. august 2005 Feltarbejde: John Frisenvænge og

Læs mere

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund.

NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. NIRAS Sortemosevej 19 3450 Allerød Att: Anna Dall nr. LIFE02/ef.: NOTAT Titel: Vurdering af muligheder for flytning af padder fra vandhul på Haldor Topsøes fabriksanlæg i Frederikssund. Dato: 3. udgave

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter

KLINTEGÅRDEN. Hotel & feriecenter KLINTEGÅRDEN Hotel & feriecenter 2 Klintegården hotel & feriecenter 3 KLINTEGÅRDEN Klintegården omfatter et ca. 13 ha stort areal, der ligger på sydskråningen af Røsnæs, ca.3 kilometer fra Kalundborg.

Læs mere

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler

Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Københavns Kommune Amager Øst Lokaludvalg Evalueringsskema for projekter støttet af lokaludvalgets puljemidler Projekttitel fra ansøgningen Sansehave på Strandparkcentret Dato for projektets afholdelse?

Læs mere

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7

Formål 1. Bestemmelser 2. 1 Formål 3. 2 Område 4. 3 Områdets anvendelse 5. 4 Udstykninger 6. 5 Veje, stier og parkering 7 ZZZ.01 Niras Test Indholdsfortegnelse Formål 1 Bestemmelser 2 1 Formål 3 2 Område 4 3 Områdets anvendelse 5 4 Udstykninger 6 5 Veje, stier og parkering 7 6 Bebyggelsens omfang og placering 8 7 Bebyggelsens

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 134. For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 134 For Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium, Hummeltoftevej 145 i Sorgenfri bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen................... 1 Lokalplanens indhold........................

Læs mere

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND

L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Lyngby-Taarbæk Kommune L E J E K O N T R A K T HAVEFORENINGEN ERMELUND Mellem Lyngby-Taarbæk Kommune (nedenfor kaldet ejeren) og Kolonihaveforbundet for Danmark (nedenfor kaldet lejeren) er der dags dato

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Byggebestemmelser / Vurderinger

Byggebestemmelser / Vurderinger Byggebestemmelser / Vurderinger 1. Ved ændringer af bebyggelser samt nybyggeri, skal der indhentes en byggetilladelse hos vurderingsudvalget i kontorvagten, medbringende en skitsetegning over byggeriet.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021. Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro Kommuneplantillæg nr. 15-110 Tønder Kommuneplan 2009-2021 Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø Oktober 2013 Kommuneplantillæg nr. 15-110 til Tønder Kommuneplan 2009-2021

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup

Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk i juni 2006 J.nr. 112098 Gravhøj SKJERNVEJ TRØSTRUPVEJ Områdegrænse Delområdegrænse Lokalplan nr. 108 for et område til erhverv ved Trøstrup Videbæk Kommune Lokalplan nr. 108 med tilhørende tillæg

Læs mere

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.

Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER

HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER HAMMEL KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING TLF. 8762 1100 LOKALPLAN NR. 54 HAMMEL NEUROCENTER LOKALPLAN NR. 54 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens indhold Beskrivelse og redegørelse til lokalplanen Lokalplanens

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Beretning 2015. Bestyrelsen

Beretning 2015. Bestyrelsen Beretning 2015 Bestyrelsen Vi har i bestyrelsen haft et spændende år, nu kender vi jo hinanden og ved hvad hver især står for og kan derfor supplere hinanden omkring de forskellige opgaver der forekommer

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune.

Afgørelse i sagen om tilbygning til en institution i Kolding Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 10.april 2006 J.nr.: 03-31/600-0101 LTP Afgørelse i sagen

Læs mere

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter

LOKALPLAN 81. Pileparken ll Mørkhøj kvarter LOKALPLAN 81 Pileparken ll Mørkhøj kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1992 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der gennemføres

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

AFTALE MELLEM CHRISTIANIA OG STATEN

AFTALE MELLEM CHRISTIANIA OG STATEN AFTALE MELLEM CHRISTIANIA OG STATEN Finansministeriet OKTOBER 2007 AFTALE MELLEM CHRISTIANIA OG STATEN INDHOLD Forord............................................... 5 Statens tilbud af 26. september 2006

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø

Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Teknik og Miljø 15.9.14/aml Sagsnr. emn-2014-04472 Notat vedrørende indsigelser til forslag til lokalplan 12-010. Boligområde syd for Gub Sø Nr. Afsender 1 EnergiMidt Infrastruktur A/S Tietgensvej 2-4

Læs mere

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk

- l - Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk - l - Videbæk kommune Partiel byplanvedtægt nr. 17? for et boligområde i Videbæk by. I medfør af byplanloven (lovbekendtgørelse nr. 6 J af 2o. februar 19?o), fastsættes følgende bestemmelser for det i

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro.

Området er beskyttet mose der ønskes afgræsset med kreaturer, og for at sikre afgræsning på begge sider af åen, ønskes der etableret en bro. Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 kulturogplan@svendborg.dk www.svendborg.dk Tilladelse til at etablere kreaturbro over Syltemade Å ved

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. februar 2011 Sag 158/2009 (1. afdeling) Fællesskabet Fristaden Christiania og Anita Andersen m.fl. (i alt 686 personer og virksomheder, der er angivet på liste A,

Læs mere

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt Kim og Martine Holm Andersen Hærvejen 7 6500 Vojens Haderslev Kommune Erhverv- og Borgerservice Plan- og ejendomsudvikling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 22 34 post@haderslev.dk

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. februar 2011 Sag 158/2009 (1. afdeling) Fællesskabet Fristaden Christiania og Anita Andersen m.fl. (i alt 686 personer og virksomheder, der er angivet på liste A,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 10. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Stig Glent-Madsen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 0209 13 Grundejerforeningen Helmklit v/formand Kenn

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Frederikssund Kommune For rammeområde LE 6.3 ved Femhøj Offentligt fremlagt i perioden den xxxx til og med den xxxx Rammeområde

Læs mere

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde

Landzonetilladelse. Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Telcon A/S att. Peer Justesen Ndr. Boulevard 93 6800 Varde Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune giver hermed

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave

oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave oplev kongens have Fra kongelig til folkelig lysthave N DRONNINGEPORTEN SØLVGADE BOLDBANER ØSTER VOLDGADE ROSENBORG SLOT BOULESBANE KRONPRINSESSEGADE GOTHERSGADE KONGEPORTEN Rosenborg Slot 0 50 100 METER

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022

Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022 Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022 Christianias Gartnergruppe November 2012 Udkast til Plejeplan for Christianias grønne områder 2013-2022... 1 Forord... 3 Indledning... 3 Mål

Læs mere

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade

Byplanvedtægt 11. Vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt 11 Vest for Hørsholm Hovedgade HØRSHOLM KOMMUNE Partiel byplan 11 for området vest for Hørsholm Hovedgade Byplanvedtægt for området vest for Hørsholm Hovedgade. I medfør af lov om byplaner,

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere