Udviklingsplan Chr istian iaområdets voldanlæg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingsplan Chr istian iaområdets voldanlæg"

Transkript

1 inansministeriet Udviklingsplan Chr istian iaområdets voldanlæg Finansministeriet SEPTEMBER 2006

2

3 Udviklingsplan Chr istian iaområdets voldanlæg september 2006

4 INdhold christianiaområdets voldanlæg Relation til anden planlægning historien en del af Fæstningsringen Christianiaområdets voldanlæg i dag Bebyggelse Træer Græs og krat Vandområderne Stier og adgangsforhold Naturkvaliteter Jordforurening Målsætninger og intentioner Delområder Rammer for fremtidig drift Budget kilder Ordliste

5 FORORD Slots- og Ejendomsstyrelsen har ansvaret for en stor del af de mest betydningsfulde danske slotte, palæer og haver. Det er styrelsens opgave at optimere samfundets nytte af disse anlæg, således at de bevares og kan bruges i dag og for fremtiden. Med overdragelsen af ansvaret for udvikling af Christianiaområdet, fik Slots- og Ejendomsstyrelsen i 2004 en ny stor opgave, hvoraf udarbejdelse af en Udviklings- og plejeplan for voldanlægget indgik som en af mange delopgaver. Rammen for dette arbejde er Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet, Lov nr. 431 af 09/06/2004 og Christianiaudvalgets helhedsplan fra marts Christianiaområdets voldanlæg er et levende kulturhistorisk anlæg, der udvikler sig over tid. Begrebet udviklingsplan skal forståes, som en plan, der fastlægger strategier for anlæggets bevaring, udvikling og nyttiggørelse, og forholder sig til og imødegår forskellige problematikker i relation hertil. Udviklingsplanen for Christianiaområdets voldanlæg er udarbejdet i samarbejde med Opland Landskabsarkitekter, der primært har rådgivet om udvikling af terræn og beplantning samt udarbejdelse af kortbilag. I forbindelse med udarbejdelsen har Slots- og Ejendomsstyrelsen holdt en række møder med forskellige myndigheder og væsentlige interessenter, herunder Christianiaområdets gartnergruppe. Udviklingsplanen sendes til høring hos interessenter og myndigheder, og indkomne kommentarer vil indgå i det videre arbejde med udviklingen af Christianiaområdets voldanlæg. Som det fremgår af loven, er det en grundlæggende forpligtelse, at det historiske voldanlæg bevares, så kommende generationer kan opleve anlægget som autentisk, velbevaret og med stor kulturhistorisk fortælleværdi. Voldanlægget er et enestående og velbevaret eksempel på et europæisk fæstningsanlæg, men også de senere tilkomne kulturlag har stor historisk betydning. Det er en vigtig opgave at sikre, at voldanlægget er synligt og i videst mulig omfang er tilgængeligt for offentligheden for bl.a. at understøtte de rekreative, turistmæssige, undervisningsmæssige og identitetsbærende potentialer, som denne del af kulturarven repræsenterer. Slots- og Ejendomsstyrelsen skal sikre, at voldanlægget fortsat udvikles under en afbalanceret afvejning af bevaringsforpligtelsen og brugernes ønsker og behov. Dele af det historiske voldanlæg har siden begyndelsen af 1970 erne været beboet. Beboerne overtog de forladte militærbygninger, og indrettende dem til beboelse og andre formål. Derudover er der siden slutningen af 1970 erne opført en række nye bygninger til beboelse på voldanlægget. Hensigten med denne udviklingsplan er, at stedets forskellige kulturlag vil være synlige, og bliver sikret en fortsat udvikling. Det omfatter både det oprindelige fæstningsanlæg, senere tilkomne militærbygninger og dele af Christianiabebyggelsen. Målet med udarbejdelse af udviklingsplanen for Christianiaområdets voldanlæg er dels, at lægge et gennemarbejdet og nuanceret perspektiv for det fortsatte arbejde med dette anlæg. Dels at sikre, at konkrete beslutninger vedrørende anlægget sættes ind i en større sammenhæng. Derudover skal udviklingsplanen danne grundlag for den fortsatte dialog med andre myndigheder, beboerene på Christianiaområdet og øvrige væsentlige interessenter i området.

6 christianiaomr ådets voldanlæg Det er Slots- og Ejendomsstyrelsens målsætning at udviklingsplanen sikrer, at der skabes sammenhæng mellem Christianiaområdets voldanlæg og de tilstødende dele af Christianshavns vold. Ligeledes skal udviklingsplanen sikre, at voldområdet beskyttes og sikres en pleje, så det imødekommer de forandringer, der kan forventes at ske i byområderne omkring Christianiaområdet. Udviklingsplanen skal indgå i grundlaget for Københavns Kommunes lokalplanlægning for Christianiaområdet. Lokalplanen vil blandt andet regulere fremtidige adgangsforhold og stiforbindelser på voldanlægget. Christianiaområdets voldanlæg blev oprindeligt anlagt som et militært forsvarsanlæg. Området er centralt placeret i byen som en del af den rekreative struktur som Fæstningsringen fra slutningen af 1600-tallet har dannet grundlag for. Hovedvolden er ca. 5 m. høj. Fra voldgangen og voldkronen er der mange steder mulighed for at se langt. Byens tårne og markante bygningsværker i nærheden vidner om byens nærhed og voldenes placering i forhold til centrum og havnen. Som det fremgår af Christianiaudvalgets Helhedsplan (2004) er volden præget af tilgroning. I betænkningen til christianialoven (2004) vurderes det at, bygningsmassen på volden er steget med 37% siden Det betyder, at udsynet fra voldene mange steder begrænses af den tætte bevoksning og selvbyggerhusene. Forbindelsen fra Christianiaområdets voldanlæg til den øvrige del af Fæstningsringen er sløret af tekniske anlæg og hegn imellem de forskellige områder. Mod nord er Stadsgraven og hovedvolden delt af Refshalevej langs Charlotte Amalies Bastion. Vejen slører den visuelle kontakt voldene imellem og er en væsentlig barriere for, at Stadsgraven ved Christianiaområdets voldanlæg får tilført nyt vand. Trafikken på Refshalevej bryder stiforbindelsen fra Christianiaområdets voldanlæg til volden mod nord. Mod øst er adgangen til haveforeningerne og Kløvermarken begrænset af den ydre voldgrav og udsynet sløret af den tætte bevoksningen på glaciset. Der er adgang til haveforeningerne via en bro, der går over ydre voldgrav ved 5. Redan. Mod syd er der adgang fra Christianhavns Vold ved Bådsmandsstræde via en smal sti på bærmen ved Stadsgraven. Mod vest afgrænses området af Refshalevej langs Erdkehlgraven og Fabriksområdet ved Christianiaområdet. Der er mange adgangsmuligheder til fortidsmindet fra vest via de militærhistoriske ramper eller mindre trappe- og rampeanlæg fra Christianiaperioden. Voldgade Inderskråning Voldgang Skyttegange/banketter Brystværn/skydeskår Escarpe Bærme Fæstningsgrav Den dækkede vej Kontraescarpe/skyttegang Banketter på redanerne Brystværn Glacis Erdkehlgraven Refshalevej Krudtmagasin Vandgrav Hovedvold: Bastioner: Flanker og Faser Kurtiner Stadsgraven Dyssestien Enveloppen: Redaner og mellemstykker Ydre Voldgrav Principsnit der viser de betegnelser, der er anvendt i udviklingsplanen. Begrebernes betydning forklares i ordlisten på side Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

7 Udviklingsplanen skal sikre, at voldområdet udvikles som et samlet rekreativt landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets historie. Der er tre faser i planen: Fase 0 omfatter de første opretningsarbejder med oprensning af Magasindammene, udtynding i træbeplantningerne samt opretning af brinker langs stadsgraven ved Refshalevej. Fase 1 består af en lang række større anlægsarbejder med opretning af brinker, omlægning af stier, etablering af trapper, udtyndinger af udlevede træbeplantninger, genplantning af voldkrone træer samt etablering af græsdække på voldterrænet. Fase 2 omfatter de resterende anlægsarbejder, der skal gennemføres med opretning af brinker, omlægning af stier, etablering af trapper, broer, udtyndinger af udlevede træbeplantninger, genplantning af voldkrone træer, etablering af græsdække på voldterrænet samt fortsat oprensning af Magasindammene. Udsigt mod vest fra voldgangen på kurtinen ved bebyggelsen Sjette Sans, november Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

8 Relation til anden Planlægning

9 Christianialoven har til formål at sikre, at den del af Christianshavns Volds hovedvold og ydre vold, som ligger på Christianiaområdet, samt områderne i Carls og Frederiks Bastioner reetableres som et samlet rekreativt område

10

11 Relation til anden planlægning Udviklingsplanen for Christianiaområdets voldanlæg er udarbejdet indenfor de rammer som er beskrevet i christianialoven og Christianiaudvalgets helhedsplan fra marts I christianialovens formålsparagraf beskrives, at loven har til formål at sikre, at den del af Christianshavns Volds hovedvold og ydre vold, som ligger på Christianiaområdet, samt områderne i Carls og Frederiks Bastioner reetableres som et samlet rekreativt, landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets historiske udformning. (Christianialoven 2 stk.2 pkt.1.) Helhedsplanen fra marts 2004 beskriver, hvordan voldene som fortidsminde reguleres, så den kulturhistoriske værdi fastholdes, samtidig med at områdets naturværdier og rekreative muligheder udvikles. Det åbnes for, at voldenes fortælleværdi i et samspil med den bagvedliggende by tydeliggøres. Helhedsplanen åbner også op for, at nyere kulturhistoriske lag og kulturmiljøer, som både omfatter de militære anlæg, og de anvendelser det efterfølgende Christiania har tilføjet voldene på nøje udpegede steder, kan leve videre i et afvejet samspil med de kulturhistoriske værdier. Generelt beskriver Helhedsplanen at volde og voldgrave skal beskyttes mod bebyggelse, tilgroning og ændringer af terræn. De dele af voldene, der er vigtige for at fastholde hovedindtrykket af fæstningsanlægget, frilægges for al bebyggelse, bortset fra fredede bygninger, og bygninger med bevaringsværdig 1 3 iht. den SAVE vurdering, som blev gennemført i Helhedsplanen angiver også retningslinier for, at der på Dyssen kan udpeges områder, hvor en nærmere detailplanlægning skal fastlægge rammerne for bevarelsen af den eksisterende Christianiabebyggelse. Slots- og Ejendomsstyrelsen har igangsat en proces omkring frilægning af volden med udgangspunkt i Christianiaudvalgets helhedsplan. Nærværende udviklingsplan er udarbejdet i flere faser, der knytter sig til den kort og langsigtede frilæggelse af voldanlægget. Christianiaområdets voldanlæg blev en del af Lokalplanen som blev udarbejdet af Miljøministeriet i 1991 på baggrund af et landsplandirektiv for Christiniaområdet fra Denne lokalplan beskrev at voldområdet udlægges til offentligt, rekreativt område. Lokalplanen skulle sikre en oplevelse af at færdes i et område, der er åbent tilgængeligt for hele byens befolkning. Det historiske fortidsminde skulle respekteres. Lokalplanen åbnede for, at et vist antal boliger og andre bygninger indtil videre kunne forblive i området, hvis de var forenelige med områdets rekreative karakter og hvis Forsvarsministeriet gav tilladelse hertil. Lokalplanen indebar et byggestop på voldområdet, et byggestop, som kun delvist er blevet efterlevet. Nord for Christianiaområdets voldanlæg ligger to bastioner, som er i privateje. Disse bastioner er omfattet af Lokalplanen for Holmen, hvori det beskrives at friarealerne skal være offentligt tilgængelige.voldanlægget skal i princippet opretholdes, som det fremtræder i dag, hvilket dog ikke er til hinder for en beplantningsmæssig retablering af anlægget. Endvidere beskrives at Qvintus Bastion og Qvinti Lynette dog kan retableres (Københavns Kommunes Lokalplan nr. 311, november 2001). Denne lokalplan åbner også for en ny anvendelse af Margretheholm til erhverv og boliger, hvilket også vil medføre et større behov for offentlige rekreative områder på det nordlige Amager. Arbejdet med Christianiaområdets voldanlæg kan ikke ses isoleret, men skal ses i sammenhæng med de planer for den øvrige del af Christianshavns vold, som indgår i Københavns Kommune planlægning for det samlede historiske fæstningsanlæg omkring København, kaldet for Fæstningsringen. Her udgør Christianiaområdets voldanlæg en væsentlig del af den samlede Fæstningsring, men er kun behandlet meget overordnet. Københavns Kommune har igangsat udarbejdelsen af en lokalplanredegørelse for Christianiaområdet med input fra både Slots- og Ejendomsstyrelsen og Christianiaområdets beboere. Lokalplanredegørelsen er et vigtigt skridt på vej mod udarbejdelse af en ny lokalplan for Christianiaområdet, og det er hensigten, at den nye lokalplan også vil omfatte voldområdet, hvor den vil regulere fremtidige nye adgangsforhold og stiforbindelser på voldanlægget. Nærværende udviklingsplan indgår i grundlaget for Københavns Kommunes lokalplanlægning for Christianiaområdet. Dette sikrer, at udviklingsplanens forslag til stiføringer derigennem bliver omfattet af planlovens bestemmelser om offentlig høring og politisk behandling. Det er Slots- og Ejendomsstyrelsens målsætning, at udviklingsplanen skal sikre, at der skabes sammenhæng mellem Christinaområdet og tilstødende dele af Christianshavns Vold, ligesom udviklingsplanen skal sikre, at voldområdet beskyttes og sikres en pleje, så det kan imødekomme de forandringer der kan forventes at ske i byområderne øst og vest for Christianiaområdet. Derigennem sikres at Christianiaområdets voldanlæg kommer til at indgå i et samlet rekreativt landskab for Københavns borgere. Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 9

12 Historien

13 Christianshavn blev anlagt på et opfyldt terræn i farvandet mellem København og Amager beskyttet af et voldanlæg med fem bastioner og med en kanal efter hollandsk mønster. Anlægget blev udvidet i to etaper; hvor det sidste fra resulterede i det voldanlæg, der i dag indgår i det fredede fortidsminde på Christianiaområdet

14 HISTORIEN Christianshavn blev anlagt på et opfyldt terræn i farvandet mellem byen og Amager med et voldbyggeri med fem bastioner og med en kanal efter hollandsk mønster. Anlægget blev senere forhøjet og udvidet og kun Elefantens- og Løvens Bastioner samt Amagerport og Amagerports Ravelin er bevaret i den oprindelige struktur, som kendes i dag. Endda i en beskåret udgave, fordi man med udvidelsen af volden mod nord ændrede på det oprindelige voldanlægs cirkelslag. I udvides befæstningen mod vest med Kalvebods-, Enhjørningens og Panterens Bastioner samtidig med, at befæstningen på Sjællandssiden blev udvidet fra Vesterport til Ryssenstens Bastion og hermed blev Frederiksholm og Frederiksholms Kanal anlagt. Københavns slot lå herefter beskyttet af en samlet voldring mod vest en logisk følge af, at slottet og København med enevældens indførelse i 1660 var blevet til kongens hovedsæde. I 1661 blev Kastellet anlagt som en forbedring af Sct. Annæ skanse, der beskyttede de anlægsbroer, som blev etableret langs den nuværende Toldbodgade bl.a. til monopolet på den islandske handel. Udvidelse af volden og anlægget af Citadellet Frederikshavn skete efter hollænderen Friherre Ryssensteins principper for opbygning af befæstninger. Erik Dahlberg: Spionkort over København Beskrivelsen på kortet lyder: Denne Charta och Avritning haver General Quartermäster Lieutnanten Erich Dahlbergh hemligen med egen hand förfärdiget uti Kiöbenhamn, den tid a hans Kong. Maj:t Carol Gustaff ärnede begynna det andra kriget emot Dannemark. Dahlberg besøgte København kort før krigen med Sverige Kilde: Krigsarkivet, Stockholm København ca. 1676, hvor udvidelsen af Christianshavns vold mod syd er gennemført, hvorved indsejlingen fra Kalveboderne er blevet bedre beskyttet. Kilde: Det Kongelige bibliotek, Kortsamlingen. 12 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

15 Fra udbygges Fæstningsringen på Christianshavn mod nord-øst fra Løvens Bastion til Qvintus. Denne udbygning sker, fordi Christianshavns vold ikke længere beskytter Frederiksstaden fra syd og fordi man med anlægget af Hukken (et indpælet område til orlogsfartøjer ) på Amagersiden overfor Kastellet og Toldboden får behov for beskyttelse mod syd og øst. Det nye voldstykke etableres sandsynligvis tidligt med en voldgade, der løber fra Christianshavns Voldgade og videre til Qvintus på senere kort kaldet Qvintusveien eller Erdkehlveien. Voldgaden var nødvendig for at få bragt artillerie og ammunition frem på forsvarsværket. Udbygningen godkendes af Christian den 5. den 9. maj 1682 tegnet af fæstningsingeniør Gottfried Hoffmann, påbegyndt i 1685 og afsluttet i Gottfried Hoffmanns projekt til udvidelse af Christianshavns Vold. Planen er approberet af Christian den 5. den 9. maj 1682 og har dannet grundlag for igangsætning af anlægsarbejderne. Snittegningen viser, hvordan både voldgade, voldgangen, brystværn, berme og voldgraven blev planlagt. Desværre er tegningen i meget dårlig tilstand og det er ikke muligt at se, om der også var regnet med en tilplantning med en tornehæk langs med Bermen på dette tidspunkt. Kilde: Rigsarkivet. Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 13

16 Der var på dette tidspunkt store planer om inddæmning bag det nye stykke af Christianshavns Vold og anlæggelse af Nychristianshavn bag den nordøstlige del af volden på Christianshavn mellem Løvens Bastion og Qvintus. Planerne om en udvidelse af byen blev ikke realiseret. Dog anlægges Nyholm aller yderst ved Qvintus Bastion, et anlæg, der kunne tjene som Flådens tilholdssted ved den anlagte havn kaldet Hukken. Hermed var den grundlæggende struktur i Københavns befæstning på plads. Efterfølgende udvidelser og anlæg bygger på den hovedstruktur, som blev udlagt i denne periode. I den oprindelige befæstning var der foran Stadsgraven en lav vold foran bastionerne. Denne lave vold indrammer Stadsgraven og anlægges først i Volden forhøjes til en egentlig forvold en enveloppe, der skulle beskytte den dækkede vej og samtidig anlægges de fremspringende Redaner med krudtmagasinerne som en fremskudt forsvarslinie. Foran denne blev der i udgravet en avant-fossé en ydre voldgrav og derved var udbygningen af det egentlige fæstningsanlæg færdig. Bag voldene fortsatte opfyldninger og inddæmninger på Christianshavn, der hvor natrenovationen slap med opfyld af dagrenovation og bygningsaffald herunder bygningsaffald fra brandene i 1795 og Omkring 1830 var der foretaget opfyldning frem til en linie fra Brobergsgade til og med Wilhelms Bastion. I 1830 fremlægges planer om bygning af et tugt- og forbedringshus på det nyindvundne areal, men planerne opgives, og militæret rykker i stedet ind på området. Efter planer om at bygge et laboratorium på arealet, opførte man Nyartillerikaserne og afskar voldgaden ved Bådsmandsstræde mod nord for offentlig adgang. København i 1693 efter færdiggørelsen af voldanlægget. På denne plan er Christianshavns oprindelige vold mod nord nedbrudt og opfyldningen af de nye arealer bag volden er i gang. Kilde: Det svenske Krigsarkiv. I 1832 er opfyldningen bag Prinsessegade færdig og arealet anvendes som excerserplads for den borgerlige bevæbning, som også har anlagt en skydevold. I stedet anvendes arealet langs med voldgaden som renovationsplads med tilkørsel fra Voldgaden. Kilde: Rigsarkivet. 14 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

17 I Carl August Struensees lærerbog: Begyndelsesgrunde i Krigsbygningskonsten fra 1780 beskrives, at der til et befæstningsanlæg også skulle indgå beplantning. Her beskrives anvendelse af træer langs med voldgangen: Paa Hoved Voldgangen plantes Alleer af Træer, hvorved man ikke alene erholder behagelige Spadseregange, men og skaffer Fæstningen sande Fordele. Træerne skulle ikke alene tjene til rekreative formål, men også forhindre fjenden i at se ind over byen. Foran volden blev plantet tjørnehække: Naar Fæstningen er forsynet med en Berme; Saa plantes Torne paa denne. Har Eskarpen af Graven ingen Befæstningsmur, saa er det ogsaa fordeelagtigt, at forsyne denne Skraaning med Torne.. Den af Volden løsskudte Jord standses ogsaa af disse Torne, hvorved forhindres, at en Voldaabning ei faa let kan tilveiebringes. Og ere slige tornehekker gode, da fortiene de Fortrinet for alle Pallisader og Stormpæle. Disse hække var plantet langs med voldfoden og en tornemester var ansat til at sørge for at hækkene var tætte og sammenhængende. Hvornår de første hække blev plantet vides ikke, men allerede i 1714 fik voldmester Hans Henrich Reusche tildelt et areal til planteskole ved Skt. Annæ kirke. Målet var at skaffe planter til at plante unge træer og torne udi til voldenes fornødenhed. En akvarel af Ole Jørgen Rawert viser, hvordan beplantningen på volden fremstod i 1837, hvor træerne bag ved voldkronen dannede en sammenhængende grøn ramme og hvor tornehækken langs med bærmen dannede en ugennemtrængelig forhindring. Tegningen viser også, at voldsiderne var bevokset med spredte buske.

18 Da voldene nedlægges omkring København skete det som en glidende proces fra beslutningen om at nedlægge demarkationsterrænet mellem Søerne og Falkoner Allé/Jagtvej i Byportene blev åbnet i 1856, voldenes omdannelse ved etablering af parkerne på Sjællandssiden i 1870 erne Tivoli (1870), Østre anlæg (1873), Botanisk Have (1874) og Ørstedsparken ( ). Christianshavns Vold (og Kastellet) blev imidlertid ikke omdannet i samme takt, som den øvrige del af fæstningen. Men der skete alligevel en række ændringer, som fik indflydelse på den videre udvikling af Christianshavns Vold. I forbindelse med åbningen af Refshalevej fra Christianshavn, kan Refshaleøen sælges til B&W i I 1902 anlægges Langebro med en ny linieføring, sådan at broen lægges udenfor volden på Christianshavnssiden og med en anlæggelse af Amager Boulevard. I 1909 frikøber Ejendomsselskabet Amagerbro A/S arealerne ud for Amagerport Ravelin (ved Christmas Møllers Plads) for demarkationsklausulen, og herefter er Christianshavns volds tid som forsvarsanlæg slut. I 1909 nedlægges fæstningen ved lov med virkning fra det tidspunkt, hvor det projekterede befæstning af Amagers sydkyst er etableret. Volden var på dette tidspunkt stærkt nedslidt, hvad billeder vidner om. I 1916 blev Chistianshavns Vold overdraget til en Voldkommite, der forestod renovering og genopretning af den nedslidte vold. Volden havde længe før Christianshavns Volds top i 1923, hvor den smalle sti på voldgangen er omkranset af en række af de oprindelige træer, samt en tæt krat plantning på indersiden af bastionen. Illustrationen Stammer fra Illustreret Tidende, Årgang 65, Nr. 3, , s. 49 Kilde: Det Kongelige Bibliotek. Ole Jørgen Rawrt malede den 2. juni 1837 en akarel med udsigen mod Lille og Breslaus Mölle ved Amager Port. Her gengives også beplantningen på volden med voldkronetræer og tornehæk langs med stadsgraven. På voldsiderne er der spredte buskplantninger og i selve stadsgraven en frodig bredvegetation med siv. Kilde: Det kongelige bibliotek. 16 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

19 overdragelsen været offentlig tilgængelig og havde længe været det eneste grønne område og frie legeplads på det tæt bebyggede Christianshavn, og det havde medført en meget stærk nedslidning af volden. I 1915 blev Løvens Bastion overtaget af Voldkommiteen og blev (gen)åbnet for offentligheden i I blev strækningen fra Torvegade til Panterens Bastion overtaget (åbnes i 1918) og i 1925 overtog Københavns kommune ejerskabet af hele voldområdet fra Langebro til Bådsmandsstræde kaserne (Panterens Bastion undtaget) og den resterende del af området blev åbnet i Hermed afrundes den langstrakte omdannelsesproces, som blev sat i gang med anlæggelse af den ny Langebro og afsluttedes med åbning af den sidste del af volden i Renoveringen var hårdhændet, men sigtede heller ikke på en retablering af volden til sit oprindelige udseende, men derimod mod en omdannelse af volden til offentlig park efter datidens parkæstetik trapper, hegn/hæk, legeplads og orden. Torvegade set mod Løvens Bastion. Foto fra ca umiddelbart ført igangsætningen af genopretningsarbejdet viser et voldanlæg, hvor profilen er næsten udvisket af kraftig slid. Kilde: Københavns Bymuseum. Samme motiv under genopretningsarbejdet, hvor profilen rettes op og nye stier indrammet af trådhegn og tjørnehække etableres til at styre den intensive brug. Kilde: Københavns Bymuseum. Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 17

20 Christianshavns Vold åbnes for publikum efter opretningen i 1916, hvor den nedslidte voldkrone er blevet erstattet af en ny grusbelagt sti med trådhegn og tjørnehække på begge sider. Foto: Holger Damgaard, Kilde: Det Kongelige Bibliotek. På luftfotoet fra 1939 ses, at det tidligere forsvarsanlæg er helt omgivet af den voksende storby. Kolonihaverne er etableret øst for Envelopen, mens opfyldningen af Margretheholmen er i fuld gang. På fotoet ses det tydeligt, hvordan Christianiaområdets Langgade følger den runding, som resten af Refshavevej har, mens stykket fra Krudsløbet til Vilhelms Bastion er skabt ved udlæg i vandarealet. Kilde: Bispetid til Borgertid (s. 152). Anlæggets forsvarsmæssige betydning forsvandt med udviklingen i den militære teknologi og med den voksende storby, der efterhånden helt omlejrede voldanlægget. Med nedtoning af kasernefunktionen fik dele af området i stedet stor betydning som ammunitions fabrikation og til opbevaring af materiel. Hæren udbyggede en stor produktion i den sydlige del, mens Flåden anvendte den nordlige del til opbevaring i krudtmagasinbygninger og bunkere. I perioden afvikles Bådsmandsstrædes Kaserne. Kasernen forlades allerede i 1953 området besiddes herefter af Hærens Materielkommando med Ammunitionsarsenalet og Landetatens Laboratorium. Christianias første tid efter besættelsen i 1971 blev først og fremmest en periode, hvor de nye beboerer først etablerede sig i de huse, som militæret havde efterladt. Det bærende princip var genanvendelse af bygninger, som havde været brugt til andre formål, og indretning med de mange genbrugsmaterialer, som byen var fuld af som følge af de mange totalsaneringer. Et meget brugt byggemateriale var f.eks. pallebrædder brædder fra gamle paller, som var trukket fra hinanden men stadig fulde af søm. Fæstningsanlæggets volde blev betraget som naturen, der først blev taget i brug efterhånden, som pladsen blev mere trang i militærets bygninger eller for de, som virkeligt ville leve på landet uden vand og el. F.eks. var der på Børneengen ikke andet end beboelse i Kommandørhuset, Krudthuset med tilhørende stald. Børnehuset blev etableret i 1974 en enkelt skurvogn eller to, men ellers var dette ude på landet. Nordområdet var stort set helt ubeboet og man skulle forcere det gamle skel mellem Landetatens og Søetatens territorium det skel, som på Dyssen først blev overskredet i sommeren Den øvrige del af Dyssen var også et meget tyndt befolket område. Mod slutningen af 1970 erne gjorde områdets beboere meget for at få strøm til Dyssen. Senere kom vandet med og med vandet kom behovet for kloakering, som kom nogenlunde på plads i 1990 erne. 18 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

21 Tine Smedes korttegning fra Der ses kun ganske få nye bygninger på Christianiaområdet. To skurvogne på Dyssen, Skurvognslandsbyen bag Mælkebøtten, en skurvogn på Børneengen og én ved den Blå Karamel. Kilde: Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 19

22 Bebyggelse langs med Stadsgraven. Foto: Kilde: Københavns Bymuseum. I forlængelse af Højesteretsdommen i 1978, hvor staten fik medhold i, at en rømning af Bådsmandsstrædes kaserne kunne iværksættes, igangsatte regeringen en udredning af forholdene, som kunne danne grundlag for områdets fremtid. Planen blev udarbejdet af arkitektfirmaet Møller og Grønborg og på den baggrund fremlagde miljøminister Erik Holst en redegørelse til Folketinget (9. marts 1982). Redegørelsen blev taget til efterretning og den indebar, at Christiania kunne fortsætte under forudsætning af, at der skete en lovliggørelse af en række forhold. Bl.a. skulle der sikres en istandsættelse af bevaringsværdige bygninger og en offentlig adgang til at udnytte de rekreative muligheder på Christianiaområdet (underforstået voldanlægget). På Christianiaområdet havde man i stigende grad taget området i besiddelse. Der blev efterhånden i større omfang investeret i bygninger og bolig det var ikke længere kun genbrugsmaterialer som blev anvendt. Skurvogne blev bygget sammen og fik i stigende grad karakter af faste huse. De første nye huse bygges på voldens yderside. Et markant brud på den hidtidige praksis var bygning på spidsen af Ulriks Bastion. Det lykkedes dog efterhånden at få begrænset nybyggeriet, men lysten og forståelsen for at begrænse sig på voldene var ikke entydig. 20 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

23 Bebyggelsen på ydersiden af hovedvolden, der oprindelig var beskedne skure, er med tiden blevet udvidet med tilbygninger ud i Stadsgraven og langs med det fredede fortidsminde. Der blev både udbygget på eksisterende bygninger og bygget nye bygninger. Byggeriet udviklede sig med stadigt flere nye byggematerialer og stadigt stigende investeringer i husene på voldanlægget. Christianiaområdets voldanlæg er en del af en lang historie, hvor de forskellige kulturlag overlejrer hinanden. Voldanlægget med terrænformer og vandfyldte grave udgør det historske befæstningsanlæg. Senere tilkommen beplantning og bebyggelse fra militærets brug af området fortæller historien om, hvordan militæret udnyttede området, da den primære forsvarsfunktion ikke længere var nødvendig. Det er derfor centralt i denne udviklingsplan for voldanlægget, at der sikres mulighed for at alle de forskellige kulturlag er erkendbare, men ikke nødvendigvis på samme sted. En afvejning og klarlægning af de mange historiske lag skal sikre at områdets mange kvaliteter også i fremtiden vil være beskyttede og erkendbare. Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 21

24 EN DEL AF FÆSTNINGSRINGEN

25 Fæstningsringen omkring Københavns centrum er stadig tydelig, selvom andre dele af det samlede voldanlæg er forsvundet eller ændret til vejanlæg og parkanlæg. Christianiaområdets voldanlæg er en væsentlig del af det samlede fæstningsring, og den er det mest velbevarede del af det militærhistoriske voldanlæg

26 EN del af fæstningsringen Udsigt fra Ravelinen mod nordøst. Christianshavns Vold/ Løvens Bastion ses i forgrunden til venstre. I baggrunden ses Christianiaområdets voldanlæg/ulriks Bastion, november Christianshavns Vold set fra Enveloppen, november Christianiaområdets voldanlæg er en væsentlig del af et af de mest velbevarede militærhistoriske voldanlæg i verden. I de fleste hovedstæder er voldene forsvundet eller ændret til vejanlæg og parker. Københavns udvikling har medført afvikling eller omdannelse af de fleste strækninger af Fæstningsringen. Voldparkerne Tivoli, H.C. Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg er blevet til selvstændige parker med hver sin identitet og funktion. Det er kun vandet og terrænet, der vidner om parkernes fortid som en del af Fæstningsringen. Voldparkerne umiddelbart op til Christianiaområdets voldanlæg er stort set intakte, men har på forskellige måder været omfattet af gennemgribende renoveringer eller nytolkninger, der kun i mindre grad har været tro mod det militære udgangspunkt. Christianhavns volde mod vest har et andet profil end Christianiaområdets voldanlæg som følge af genopretningen fra 1916, herunder anlæg af en bred sti på voldkronen/brystværnet afgrænset af trådhegn og tjørnehække og brede stier på voldgangen og på bærmen. Charlotte Amalies Bastion nord for Christianiaområdets voldanlæg er renoveret med øget synlighed for øje med undtagelse af escarpen. Voldprofilet er tydeligt som en groft oprettet græsform. Voldgaden og voldgangen er endnu ikke genetableret. 24 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

27 Østre Anlæg Kastellet Sydlige flanke af Charlotte Amalies Bastion set fra fasen. Fra venstre ses brystværn, trærække, voldgang, inderskråning og område til voldgade i bunden, november Botanisk Have H.C.Ørstedsparken Marmorkirken Operaen Amagerforbrænding Torpedohallen Københavns Rådhus Christiansborg Tivoli Vor Frelsers Kirke Chirstians Kirke Raddison SAS Scandinavia Hotel SIGNATURER Fæstningsringen fra 1692 Orienteringspunkter N Udviklingsplanens område 0 1 km Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 25

28 christianiaområdets voldanlæg i dag

29 Fortidsmindet indenfor Christianiaområdet omfatter hovedvolden med fem bastioner og den fremskudte enveloppe med fem redaner. Voldanlægget er i dag stærkt tilgroet med en del slidskader og forstyrrende indgreb

30 Christianiaområdets voldanlæg i dag Hovedvoldens østside/ulriks Bastion set fra Enveloppen, november Hovedvoldens vestside og Erdkehlgraven set mod syd, november Fortidsmindet indenfor Christianiaområdet omfatter hovedvolden med fem bastioner og Enveloppen med fem redaner. Områdernes udvikling under den nyere militærhistorie og Christianiahistorien ses tydeligt i dag. De to nordligste bastioner og kurtinen imellem samt de tre nordligste redaner og mellemstykker har et større naturpræg end de øvrige områder. Bastionerne ved Fabriksområdet er præget af stort slid og mange nyere tiltag for at øge tilgængeligheden i form af trapper og ramper, der er bygget ind i terrænet. Enkelte nyere bygninger vanskeliggør passagen på voldgangen, og der er de fleste steder anlagt nye stier på voldkronen/brystværnet. Der er mange steder udbredt buskvegetation på indervoldene og escarpen. Rækketræerne ved voldgangen er stort set væk ud for Fabriksområdet, og fremtræder først i sammenhæng fra nordflanken af Sofie Hedevigs Bastion til og med Carls Bastion. På Vilhelms Bastion og nord for denne er tilgængeligheden på voldgangen stort set intakt, idet de fleste nyere bygninger er placeret ved foden af inderskråningen eller ved foden af escarpen. Bærmestien får stadig mere karakter af natursti mod nord. Fortidsmindets synlighed og udsyn er i den nordlige del præget af den tætte opvækst af træer. Magasindammene omkring krudtmagasinerne er næsten helt groet til af rørskov og begyndende kratbevoksning. Rørskoven ved brinkerne af Stadsgraven bliver også stadig mere udbredt mod nord. På Enveloppen har 1. Redan sin egen karakter, mens de øvrige fire redaner har ens karakter med ens redanbygninger. Mellemstykkerne på Enveloppen er meget forskellige, hvor de tætbebyggede områder mod syd og nord adskiller sig fra de øvrige mellemstykker med en særlig landsbykarakter. Der er adgang fra hovedvolden til Enveloppen via Dyssebroen fra Sofie Hedevigs Bastion til mellemstykket imellem 4. og 5. Redan eller via Refshalevej mod nord. 28 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

31 Kurtinen ved Arken set fra flanken af Ulriks Bastion, november Christianshavns Vold ses i baggrunden. SIGNATURER Krat og skovbund Åben bund, græs, naturgræs Rørskov Asfaltvej Grus, stier og ramper Jord, stier, ramper og spor Trapper, træ, træ/jord, træ/grus, betonelementer eller sveller Matrikelskel Historiske træer Registreringsplan, november Øvrige træer Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 29

32 Bebyggelse Pagodehuset set fra bærmen ved sydflanken af Vilhelms Bastion, november Bygningerne på voldanlægget indgår som en betydningsfuld del af totaloplevelsen. Både de historiske og fredede krudtmagasiner, de senere tilkomne militærbygninger, og de mange nye huse opført af beboerene i Christianiaområdet er synlige og til tider dominerende for oplevelsen af fortidsmindet. De ældste bygninger; magasinbygningerne i Carls og Frederiks Bastioner samt de oprindelige redanbygninger er alle udpeget som bevaringsværdige og Kulturarvsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at vurdere deres genfredning. Disse bygninger er umistelige for fortidsmindet da de er en del af det autentiske befæstningsanlæg, hvor bygninger til opbevaring af ammunition var en integeret del af anlægget. Derudover findes en række senere tilkomne militærbygninger, som er centrale for den historiske periode, hvor militæret fandt en anden anvendelse af området til fremstilling og opbevaring af ammunition og sprængstoffer. Disse bygningers fremtidige status skal afklares nærmere i et samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Helhedsplanen har med udgangspunkt i en SAVE analyse udført i 2003 udpeget tre bygninger, opført af beboerene på Christianiaområdet på hovedvolden, som skal bevares. I Christianiaudvalgets Helhedsplan fra marts 2004 beskrives, at det er vigtigt for oplevelsen af fortidsmindet, at hovedvoldens helhed fremstår erkendbar. Derfor fastlægger Helhedsplanen at nyere bebyggelse, herunder militære bygninger placeret efter fæstningsanlæggets ophør som forsvarsanlæg og de senere om-, til-, og nybygninger, der er etableret af Christianiaområdets beboere, bør afvikles omkring redanbygninger samt på hovedvoldens og bastionernes top og ydersider, bortset fra få bygninger som er udpeget som bevaringsværdige. Frilæggelsen af volden er i Helhedsplanen beskrevet som en etapevis frilæggelse. Der er i planen beskrevet tre faser: 1. Områder, der frilægges på kort sigt De områder, der skal frilægges på kort sigt, er de bebyggelser, der dels ligger på voldene omkring de fremspringende bastioner og omkring Redanerne. Ved en frilæggelse af disse områder vil voldanlægget som helhed kunne erkendes set på langs af stadsgraven. Frilæggelse af de lavere volde omkring redanerne vil sikre, at de fredede bygningsværker kan opleves som en helhed sammen med voldanlægget. 2. Område, der frilægges på længere sigt De områder, der skal frilægges på længere sigt er den indvendige side af Carls og Frederiks bastioner, og voldstrækningerne mellem bastionerne. 3. Område, hvor en detailplanlægning nærmere skal fastlægge hvilken del af den eksisterende bebyggelse, der helt eller delvist skal opretholdes Bebyggelsen er beliggende på dyssen mellem de fremspringende redaner, samt på voldfoden mellem Ulrichs Bastion og Sophie Hedevigs Bastion. Den nærmere tidsplan for afvikling af bygningerne på hovedvolden og Dyssen er ikke fastlagt endnu. Aircondition/2. Redan set mod syd, oktober Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

33 Domen på Ulriks Bastion er i Helhedsplanen udpeget til at bevares, november SIGNATURER Bygninger med historisk betydning, der bevares iht. Helhedsplanen (statsbygninger). Bygninger med militærhistorisk oprindelse, hvis fremtidige status skal afklares nærmere med Kulturarvsstyrelsen (statsbygninger). Bygninger med betydning for Christiania-historien, der bevares iht. Helhedsplanen. Bygninger iht. Helhedsplanen, der ligger i områder, hvor en detailplanlægning nærmere skal fastlægge hvilken del af den eksisterende bebyggelse der helt eller delvist opretholdes. Bygninger, der ligger i områder, som skal frilægges på kort sigt iht. Helhedsplanen. Bygninger, der ligger i områder, som skal frilægges på lang sigt iht. Helhedsplanen. Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 31

34 Træer Enkelte steder er escarpen næsten friholdt for træer som her på vestflanken på Ulriks Bastion ud for Den Grønne Hal. Rækketræer på kurtinen ved Pagoden, november Christianiaområdets voldanlæg er efterhånden groet meget til. De dominerende træarter er ask, ahorn og hvidtjørn. Øvrige træer på voldene er bl.a. hestekastanie, seljerøn, hyld og fuglekirsebær. De historiske trærækker er placeret imellem brystværnet og voldgangen. De er bedst bevaret nord for Dyssebroen. Træernes formål var at sløre fjendens indkig til byen, så fjenden ikke kunne se resultatet af bombardementet. Der har været en trærække på den anden side af voldgangen ved toppen af inderskråningen, men dem er der ingen spor af i dag. På escarpen er der med tiden kommet en udbredt opvækst af hvidtjørn. Træerne er formentlig levn fra tjørnehækken, der har været placeret ved foden af escarpen for at bremse nedskridende jord som følge af bombardement. Der er de fleste steder større træer ved foden af indervolden. Enkelte steder har der før været en trærække langs med voldgaden ved foden af indervolden. Disse træer har også haft til formål at sløre fjendens indkig til byen. I de havelignende arealer ved bygningerne er der flere steder frugttræer og prydbuske. 32 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

35 Brystværnet på kurtinen ved Sjette Sans set mod nord, november SIGNATURER Træer der kan være fra historiske rækkeplantninger Øvrige træer hvis placering er indtegnet ud fra luftfoto Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 33

36 Græs og krat Christianiaområdets voldanlæg bærer præg af stadig udbredelse af bl.a. buske som roser, snebær og liguster, der sammen med de mange træer flere steder giver karaktér af tæt krat og skov. Det er især arealerne nord for Børneengen/ Vilhelms Bastion og 4. Redan der er groet til i krat og skov. Inderskråningen på hovedvolden og glaciset og contraescarpen på Enveloppen, er for hovedparten tæt krat med enkelte overstandere af højstammede træer. Escarpen på hovedvolden har åben bund med udbredt græsvegetation på udvalgte strækninger i den sydlige del indtil kurtinen ved Sjette Sans. De fleste steder er de plane arealer friholdt for krat og skovbund til fordel for græsvegetation, der klippes eller slås jævnligt. Ved bygningerne plejes de nære arealer de fleste steder ved jævnlig klipning af græsset og tilplantning af haveplanter som stauder og prydbuske. Denne udbredte havekarakter understreges enkelte steder ved hækplantninger eller hegn og espalierer. Det er kun ganske få steder i den sydlige del, hvor slid som følge af færdsel foresager erosion på skråningsforsiderne. Nordvestsiden af 5. Redan, november Det klippede græs giver arealerne en havelignende karakter. Arealerne på sydsiden af 5. Redan, november Begyndende kratopvækst ved redanbygningen og på contraescarpen. 34 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

37 Tilgroede skydeskår på nordflanken af Frederiks Bastion, oktober SIGNATURER Krat og skovbund Åben bund, græs, naturgræs Rørskov Asfaltvej Grus, stier og ramper Jord, stier, ramper og spor Trapper, træ, træ/jord, træ/grus, betonelementer eller sveller Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 35

38 Vandomr åderne Stadsgraven og NordEnveloppen set mod syd fra Refshalevej, november Rørskov ved krudtmagasinbygningen på Frederiks Bastion, december Siden 1994, hvor Københavns Kommune etablerede et system til forbedring af vandgennemstrømningen i Stadsgraven og den Ydre Stadsgrav er vandkvaliteten væsentlig forbedret. Systemet bygger på at udnytte forskelligheden i vandstanden til at forbedre vandudskiftningen ved at vandet lukkes ind ved Refshalevej/ Margretheholm, når der er høj vandstand og så løber det gennem stadsgraven fra top til bund og ud igen i havnen ved Langebro, når vandstanden er lav. Det har påviselig forbedret vandkvaliteten og medført en større saltholdighed i Stadsgraven. I den Ydre Stadsgrav er der to pumper ved Forlandet, som starter ved høj vandstand og pumper vand ind i det snævre ydre stadsgrav. Det giver en situation som er meget lig Stadsgraven. Dog varierer saltholdigheden i den Ydre Stadsgrav, så saltholdigheden generelt falder mod syd. Det kan tyde på at der løber ferskvand til den Ydre Stadsgrav fra kolonihaverne øst for den Ydre Stadsgrav. Systemet har medført en varierende saltholdighed fra 4 15 promille og det har givet særlige betingelser for dyrelivet. Af vandplanter er det især vandaks og havgræs som dominerer. Udfra et botanisk synspunkt er vandplantebestanden ikke særlig varieret med mange arter, da kun få arter kan klare variationerne i saltholdigheden. Fiskebestanden er meget lidt udviklet pga. det varierende saltholdighed. Det betyder at man kan finde saltvandsarter som skrubber, sild, torsk og ferksvandsarter som aborre, hundestejle og skaller. Det kan veksle med hvilke arter der findes afhængig af gennemstrømningen og saltholdigheden. Det betyder også, at der til tider kan findes larver af saltvandsfisk og til andre tider larver af ferksvandsfisk. Saltholdigheden udelukker at padder kan yngle i Stadsgraven. Dyrelivet er en interessant blanding af salt- og ferskvandsarter, hvor man blandt andet kan finde østersømuslinger og myggelarver i den ydre stadsgrav. Tagrørbræmmen optager næring fra bunden og medvirker derved til reduktion af næringsstofbelastningen af vandet. Tagrørene er både et habitatsområde og et vigtigt skjul for dyreog fuglelivet. Udfra kendskabet til den tidligere anvendelse findes der en del tungmetaller i dynd i vådområder og i bredzonen. 36 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

39 Stadsgraven set mod nord fra Torvegade, november Magasindammene er ferskvandsbiotoper. Gennem en lang årrække er der ophobet sig et sedimentslag og begge ferske damme er under tilgroning med tagrør og pilebuske. Beboerene på Christianiaområdet har ryddet tagrørsvegetationen i mindre områder og derved skabt åbent vand, hvor fuglelivet og padder trives. Magasindammene har en størrelse, så de er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. SIGNATURER Salt- og brakvand Ferskvand Tagrør og fugtigt pilekrat Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 37

40 Stier og adgangsforhold Sti på toppen af brystværnet på sydfasen af Sofien Hedevigs Bastion set mod vest, november Den tidligere voldgade på Carls Bastion i sin nuværende form som natursti, der betjener bebyggelsen nord for magasindammen, set mod øst, november De nuværende stier og adgangsforhold er en kombination af de forskellige historiske perioder. De oprindelige sti- og vejforløb havde veldefinerede militære funktioner. Den overordnede byudvikling af København har sat sit præg på området, primært i form af nye vejanlæg langs og i Erdkehlgraven mod vest og dæmning på tværs af Stadsgraven mod nord. I den nyere militære periode er hovedvolden blevet gennembrudt to steder ud for Fabriksområdet med veje, og der er tilføjet ikke indbyggede trætrapper og enkelte grusbelagte ramper. I Christianiaperioden er der tilføjet indbyggede trapper og ramper primært i tilknytning til bebyggelsen på og ved voldene. Bebyggelsen på og ved voldene fra den nyere militære periode og Christianiaperioden, har nødvendiggjort omlægninger af hovedstiforløbet til mange steder at gå via brystværnet frem for via voldgangen. Voldgaden ved foden af indervolden er de fleste steder helt væk som følge af bebyggelse, men er synlig i sin oprindelige form i den sydlige del af Carls og Frederiks Bastion. Adgangen til voldene er de fleste steder god med direkte forbindelse til bydelens øvrige rekreative stier. Derimod er der kun begrænset forbindelse til kolonihaveforeningerne mod øst og Charlotte Amalies Bastion mod nord. Kvaliteten af stier og trapper varierer. Der er flere steder velanlagte stier, ramper og trapper. Mange af de mere intermistiske trapper og ramper er derimod svære at færdes på. 38 Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg

41 Indbygget trappe i skydeskår i nordflanken af Frederiks Bastion, november Plankeværk på escarpen imellem Christianiaområdets voldanlæg og Christianhavns Vold, november Hovedsti/transportvej af grus eller asfalt Gangsti af grus Natursti uden befæstelse Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 39

42

43 NATURKVALITETER AMPHI consult har for Slots- og Ejendomsstyrelsen i sommeren 2005 gennemført en registrering af levemulighederne for dyrearter, omfattet af EUs habitatdirektivs generelle beskyttelse, der forbyder ødelæggelse af yngleog rasteområder for en række arter. Undersøgelsen viste, at der på Christianiaområdet muligvis kan findes flere arter, som er omfattet af direktivet. Krybdyr Markfirben er den eneste beskyttede krybdyrart fra habitatdirektivet, der kan tænkes at forekomme i området. Markfirben lever især på syd- og vestvendte sandede skråninger med græs eller lav vegetation. Der er ikke observeret markfirben i området. Der er ikke fundet levesteder egnet for markfirben på Christianiaområdet. Christianiaområdet er gennemgående for tæt bevokset til at være et egnet levested for markfirben. Flagermus Der er i 2005 foretaget en screening, der belyser potentielle yngle- og rastesteder i området, men arternes forekomst her er ikke direkte registreret. Dette kræver yderligere undersøgelser med ultralydsdetektor i nattetimerne om sommeren for at skaffe information om bestandstæthed og artssammensætning af flagermus. Alle danske flagermusarter er på habitatdirektivets liste over beskyttede arter. På Christianiaområdet findes en lang række strukturer som større gamle træer, bygninger og lignende, hvor flagermus kan yngle og raste. Undersøgelsen vurderer at der kun er få træer på Christianiaområdet med en størrelse, der kan huse en ynglekoloni af flagermus. Vest for Stadsgraven findes de fleste store træer på voldanlæg get i Nordområdet og Skovområdet. Øst for Stadsgraven findes enkelte ældre træer overvejende på Syddysseområdet. Generelt bør de ældre træer bevares i videst muligt omfang af hensyn til flagermus. Christianiaområdet har overvejende værdi som levested for de flagermusarter, der har tilpasset sig bynære omgivelser og som har opholdssteder i bygninger. Dette gælder især arter som skimmelflagermus og dværgflagermus, og derudover kan brunflagermus muligvis fouragere i området. I forbindelse med implementeringen af udviklingsplanen vil forekomsten af flagermus blive undersøgt nøjere med henblik på at skaffe flere informationer om bestandstæthed og artssammensætning. Padder På Christianiaområdet findes to vandhuller beliggende på de to nordligste bastioner (Carls Bastion/Den Blå Karamel og Frederiks Bastion/Bjørnekloen). Begge disse vandhuller er for tilgroede til at være egnede ynglesteder for grønbroget tudse, men de er egnede for brune frøer, herunder spidssnudet frø. Registreringer af frøernes kvækning og æglægning i marts april 2006 har ikke dokumenteret en forekomst af spidssnudet frø i vandhullerne. I resten af området vurderer AMPHI consult, at er der ikke egnede yngle- og levesteder for beskyttede padder. Stadsgraven er kun egnet som levested for skrubtudse, da den både er rig på fisk og desuden mangler lavvandede områder, hvor andre padder kan yngle. Magasindammene er så store, at de er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, hvor ændringer i deres tilstand, herunder eventuel oprensning, vil kræve dispensation fra Københavns Kommune. Skrubtudse i magasindam på Frederiks Bastion, april Fugle Christianiaområdet rummer et rigt fugleliv. Københavns Kommune, Vej og Park gennemførte i en fugleregistrering på ChristianshavnsVold og Christianiaområdets voldanlæg fra Langebro til Forlandet. Registreringen skulle belyse, hvilke fugle der holder til på volden, samt belyse hvilke arealer, der særligt benyttes af fugle. Desuden var det hensigten at afklare, hvilke naturtyper der er nødvendige for at det rige fugleliv bliver bevaret på volden. Fugleregistreringen blev gentaget 31 gange fordelt over et helt år for at dokumentere henholdsvis ynglefugle, trækfugle samt vintergæster. Fra 15 udvalgte tællepunkter på hele strækningen blev alle fugle registreret i et tids- Svane på rede i magasindam på Frederiks Bastion, april Udviklingsplan Christianiaområdets voldanlæg 41

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Christianshavn Christianskirken Købstaden

Christianshavn Christianskirken Købstaden Christianshavn 1617-22 Christianshavn grundlagt. Opføres af den hollandske ingeniør Johan Semp efter ønske fra Chr. IV som så det nødvendigt at opføre en flådestation og voldanlæg foran sin residens for

Læs mere

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet Side 1 af 5 LOV nr 431 af 09/06/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 10-06-2004 Finansministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Den fulde tekst Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet

Læs mere

Anbefalinger til Kulturarvsstyrelsen med henblik på genfredning / nyfredning på Christiania.

Anbefalinger til Kulturarvsstyrelsen med henblik på genfredning / nyfredning på Christiania. Anbefalinger til Kulturarvsstyrelsen med henblik på genfredning / nyfredning på Christiania. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed tilslutte sig Kulturarvsstyrelsens indstillinger

Læs mere

UDKAST til aftale mellem Christiania og staten

UDKAST til aftale mellem Christiania og staten Aftaleudkastet afspejler de førte drøftelser og er ikke godkendt af det politiske niveau UDKAST til aftale mellem Christiania og staten Staten og Christiania har med udgangspunkt i christianialoven indgået

Læs mere

CHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring

CHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring CHRISTIANSHAVNSRUTEN Oplæg til linjeføring Marts 2010 Udarbejdet af: TMF Center for Anlæg og Udbud Grontmij Carl Bro A/S Marts 2010 Københavns Kommune INDHOLD 1. INDLEDNING FORMÅL 4 BAGGRUND 4 FINANSIERING

Læs mere

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017

Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -

Læs mere

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret NOTAT Til: Rette vedkommende Fra: Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation Emne: Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret 14. september 2016 S-20160503-0897 D-20160906-505538 QA's Amager Fælled Kvarteret

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Historien og naturen eksponeret i Østre Anlæg

Historien og naturen eksponeret i Østre Anlæg Historien og naturen eksponeret i Østre Anlæg er udarbejdet i foråret 2010 og sidst opdateret 1. december kan downloades fra http://a21.dk/blog/2009/01/19/koebenhavn-aaben-zoo Bearbejdet uddrag af artiklen

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Christiania 1.12

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Christiania 1.12 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Christiania 1.12 1.12 CHRISTIANIA Stedet Kulturmiljøet omfatter Fristaden Christiania dvs. dele af den gamle Bådsmandsstrædes Kaserne og del

Læs mere

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet EGENARTSANALYSE ALTERNATIV TIL ØFK FORUNDERSØGELSE FORUNDERSØGELSE HISTORIE Amagers landskab har gennem de sidste hundrede år skiftet karakter fra et åbent landbrugsområde

Læs mere

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse Oversigtskort Forhistorie om plejen og områdets udvikling Området for fældning- og plejeplanen illustreres af kortudsnittet herover og omfatter

Læs mere

Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion

Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion Undersøgelsesnotat vedrørende indgreb i det fredede anlæg Christiani Quinti (Quintus) Bastion Matr.nr. 601, Christianshavns Vold, Vor Frelsers Sogn, Københavns Amt, Fred.nr. 3130:15 KBM 4102 E-doc.nr.:

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.

På den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde. Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende i delområde I i lokalplan 72 for

Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende i delområde I i lokalplan 72 for Boligejendom ApS v. Procasa Nørre Voldgade 22, 1. sal 1358 København K Att.: Steen Fischer Dispensation til at udføre naturpleje på 3-beskyttet areal på matr. nr. 10 h Kirke Værløse By, Værløse, beliggende

Læs mere

Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård

Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård 13 2013 Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Status Kladde KOMPLAN_ID 1486324 Tillæg nummer 13 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Retningslinje for

Læs mere

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø.

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com. Dispensation til oprensning af sø. Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej 20 3070 Snekkersten. Mail: pd@eriksholm.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING

NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige

Læs mere

Side 1. Planafdelingen. Ejendommen Vamdrupvej 1 med fortidsmindebeskyttelseslinjer. Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge

Side 1. Planafdelingen. Ejendommen Vamdrupvej 1 med fortidsmindebeskyttelseslinjer. Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens 18) til en tæt-lav boligbebyggelse

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Notat - behandling af bemærkninger og indsigelser til Tillæg 3 og Lokalplan 398

Notat - behandling af bemærkninger og indsigelser til Tillæg 3 og Lokalplan 398 Notat - behandling af bemærkninger og indsigelser til Tillæg 3 og Lokalplan 398 Der har været gennemført en offentlig høring i perioden d. 13. oktober - 8. december 2017 af Tillæg 3 til Kommuneplan 2017-2029

Læs mere

Aftale mellem Christiania og staten

Aftale mellem Christiania og staten Aftale mellem Christiania og staten Staten og Christiania har med udgangspunkt i christianialoven indgået følgende rammeaftale med henblik på overdragelse af Christianiaområdet til en ny fond. Med aftalen

Læs mere

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk

Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Charlotte Mærsk Møller Langegyde 64b, 5762 Vester Skerninge Sendt med email: charlotte@tugronja.dk Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Tlf. 62 23 30 00 mt@svendborg.dk www.svendborg.dk

Læs mere

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 7 Hørbygård Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Tekniske anlæg Rumlig

Læs mere

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan

Side 1 Handleplan 2013 for Grøn Plan Side 1 Handleplan for Grøn Plan Med denne handleplan beskriver vi de handlinger, aktiviteter eller initiativer vi på baggrund af Ballerup Kommunes Grønne Plan vil igangsætte i. Baggrund Kommunalbestyrelsen

Læs mere

NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE

NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE NYE BOLIGØER PÅ ENGHAVE BRYGGE FEBRUAR 2014 Forudgående høring om VVM-redegørelse for nye boligøer og kanaler på Enghave Brygge BYUDVIKLING PÅ ENGHAVE BRYGGE Det aktuelle projekt med boligøer og kanaler

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

NATURKLAGENÆVNET. 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 12. december 2003 J.nr.: 03-131/700-0012 03-33/700-0064 SKR

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 103 Avernakø Avernakø er en del af det Sydfynske Øhav og dækker et areal på omkring 5km 2. Øen ligger med en afstand til kysten af Fyn på 4-4,5km. Mod nord/nordvest ligger Bjørnø,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse Dispensation til at pleje en sø på matr.nr. 15dr, beliggende i Værløse. Furesø Kommune påtænker at pleje en sø på et grønt

Læs mere

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK

QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK QAQORTUP KOMMUNIA LOKALPLAN A1-2 LOKALPLAN FOR BEBOELSESEJENDOMME VED NAKKARTARFIK MARTS 2000 FORORD Hvad er en lokalplan? Den kommunale planlægning består af to plantyper: kommuneplaner og områdeplaner

Læs mere

KORT FORTALT. Finansministeriet

KORT FORTALT. Finansministeriet KORT FORTALT om tilbuddet til CHristianiaomr ådets beboere Finansministeriet SEPTEMBER 2006 INDHOLD INTRODUKTION........................................... 3 Tilbuddet kort fortalt...................................

Læs mere

Søen placeres som angivet på figur 1 med en afstand på mindst 2 meter til skel og med et areal på op til ca. 650 m 2.

Søen placeres som angivet på figur 1 med en afstand på mindst 2 meter til skel og med et areal på op til ca. 650 m 2. Til Jens Jørgen Abildskov, Fredskovvej 10, 5883 Oure Sendt med email: abildskov@vetnet.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 arne.bruun@svendborg.dk

Læs mere

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet.

Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme. Taksationskommissionen. Natur- og Miljøklagenævnet. Overfredningsnævnet. Fredningsnævnet. Afgørelser Reg. nr.: Fredningen vedrører: Domme Taksationskommissionen Natur- og Miljøklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet Forslag Dispensationer: sidst i filen med den nyeste til sidst Tårnby

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2 Plan, april 2019 Amtsmandsboligen ønskes omdannet til boliger. Haven ønskes indrettet med yderligere boligbebyggelse. Den aktuelle ejendom er markeret med gul. Den hvide

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen

Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen Ansøgning om ændret anvendelse af området ved Maglesøvej 6, 4300 Holbæk samt dispensation fra søbeskyttelseslinjen Ejendommen har indtil 1. oktober i år bestået af en privat bolig på 1.salen og restaurationen

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1

MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1 ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars BYGGERI OG NATUR Berit Boserup Nakkedamsvej 83 4070 Kirke Hyllinge Dato Sagsbehandler J.nr. 29. januar 2014 klars 019370-2013 BYGGERI OG NATUR Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af 2 mindre vandingsvandhuller

Læs mere

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej.

Planklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej. 10. maj 2017 Sagsnr. NMK-33-03550 KlageID: 93904 CLARI-NMKN AFGØRELSE i sag om Allerød Kommunes vedtagelse af lokalplan 1-135 - Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej Planklagenævnet har modtaget en klage

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

Lokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby

Lokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby Lokalplan med fokus på bevaring af Egil Fischers Ferieby Proces Lokalplanens formål At opdatere SAVE registreringer som blev fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas Ebeltoft fra 1999, og

Læs mere

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 38 VEJLE-EGESKOV MORÆNEFLADE Vejle-Egeskov Moræneflade strækker sig på tværs af kommunens centrale dele fra Kværndrup i sydøst, op forbi Ringe og til Vejle og Nørre Lyndelse

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og rekreativt område, Gaias Alle, Gug (2. forelæggelse)

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger og rekreativt område, Gaias Alle, Gug (2. forelæggelse) Punkt 4. Godkendelse af Kommuneplantillæg 4.039 og Lokalplan 4-3-103 Boliger og rekreativt område, Gaias Alle, Gug (2. forelæggelse) 2014-18982 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender

Læs mere

Væsentligste indhold Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer af lokalplanen

Væsentligste indhold Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer af lokalplanen 1 Februar 2017 Oversigt over høringssvar til Lokalplan 44 Boliger ved Kongeskrænten og kommuneplantillæg 8 Høringssvar nr. Afsender: Navn og adresse Væsentligste indhold Administrationens bemærkninger

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

Mange veje og stier fører til parken

Mange veje og stier fører til parken Adgangsforhold Mange veje og stier fører til parken (se kortet). "I Transport Offentlige busser til bl.a. Christianshavns Torv og Chri tmas Møller Plad - oplysninger fås i HUR Kundecenter, tlf. 3613 1415

Læs mere

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark

Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først

Læs mere

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov

Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov 12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab, der ligger bag Faaborg hvor det strækker sig i sydøst-/nordvestgående

Læs mere

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt)

Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Slagelse Kommune Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af støjvold i fredsskovsarealet mellem motorvejen

Læs mere

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området. LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 06 NAKKEBØLLE FJORDOMRÅDE Nakkebølle Fjordområde er et tidligere kunstigt tørlagt fjordområde, som nu er naturgenoprettet. Området ligger ved den sydøstlige grænse af Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Sammenstilling af forvaltningens vurdering, ejernes bemærkninger og forvaltningens indstilling til de enkelte forhold på ejendommen.

Sammenstilling af forvaltningens vurdering, ejernes bemærkninger og forvaltningens indstilling til de enkelte forhold på ejendommen. Sagsnummer: 01.00.00-K08-15-11 Sammenstilling af forvaltningens vurdering, ejernes bemærkninger og forvaltningens indstilling til de enkelte forhold på ejendommen. De forskellige forhold der er tale om

Læs mere

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj www.furesoe.dk/hoering OBS: Ny høringsfrist den 11. marts 2016 Ny planlægning for den sydlige og sydøstlige del af Laanshøj Furesø Kommune igangsætter en

Læs mere

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Dispensation til oprensning af bredvækst af tagrør og dunhammer

Dispensation til oprensning af bredvækst af tagrør og dunhammer Borupgaard Gymnasium Lautruphøj 9 2750 Ballerup Sendt den 3. oktober 2018 til rådgiver Christian Engelhard Olsen på adressen: christian.engelhard.olsen@gfadm.dk MILJØ OG TEKNIK Rådhuset Hold-an Vej 7 2750

Læs mere

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet

Til dig, der bor ved kysten. - regler og love for kystområdet Til dig, der bor ved kysten - regler og love for kystområdet 2012 Forord Kysten i Fredericia Kommune er i særklasse, fordi kystlandskabet rummer store og meget forskellige natur- og landskabsværdier. Det

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT

Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT Wilhelminelyst GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR.72 FOR ET OMRÅDE TIL CAMPINGPLADS PÅ ANHOLT o GRENAA KOMMUNE LOKALPLAN NR. 72 Lokalplan for et område til campingplads på Anholt. l jss J E2 *S ' ' : ' -"^ 2J

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Lokalplan 1062 for et multihus på Lellinge Stadion

Lokalplan 1062 for et multihus på Lellinge Stadion Lokalplan 1062 for et multihus på Lellinge Stadion Indsigelser og ændringsforslag Dette er et kort sammendrag af hovedindholdet i indkomne indsigelser og ændringsforslag. For den fulde ordlyd henvises

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

Dato: 2. oktober Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven Klampenborg

Dato: 2. oktober Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven Klampenborg DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 30 57 42 17, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 2. oktober 2016 Skovbrugerrådet Naturstyrelsen Hovedstaden Dyrehaven

Læs mere

NOTAT. Rette vedkommende. Q&A s vedr. Ørestad Fælled Kvarter. QA's Ørestad Fælled Kvarter - opdateret januar 2017

NOTAT. Rette vedkommende. Q&A s vedr. Ørestad Fælled Kvarter. QA's Ørestad Fælled Kvarter - opdateret januar 2017 NOTAT Til: Rette vedkommende Fra: By & Havn Emne: Q&A s vedr. Ørestad Fælled Kvarter QA's Ørestad Fælled Kvarter - opdateret januar 2017 Nærværende Q&A s vedrørende byudviklingen af Ørestad Fælled Kvarter

Læs mere

Dispensation til opfyldning af vandfyldt udgravning

Dispensation til opfyldning af vandfyldt udgravning Henrik Tange Flintehøjen 14 3600 Frederikssund Sendt til: tange.henrik@gmail.com Dato: 14. december 2017 Natur, Miljø og Sekretariat Frederik IX's Plads 1 9640 Farsø Sagsnr.: 820-2017-21336 Dokumentnr.:

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 133 FOR ET GRØNT OMRÅDE I HILLERØD ØST Grundlaget for lokalplanen Indledning Hillerød Kommune har i henhold til Planlægningslovens bestemmelser udarbejdet lokalplan for et

Læs mere

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Erhverv m.m., Lufthavnsvej og Thistedvej, Lindholm (2. forelæggelse)

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Erhverv m.m., Lufthavnsvej og Thistedvej, Lindholm (2. forelæggelse) Punkt 7. Godkendelse af Kommuneplantillæg 2.016 og Lokalplan 2-4-106 Erhverv m.m., Lufthavnsvej og Thistedvej, Lindholm (2. forelæggelse) 2016-002310 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet

Læs mere

DRAGØR KOMMUNE. Tillæg nr. 2 til Lokalplan 45. Vedrørende udvidelse af Store Magleby Skole

DRAGØR KOMMUNE. Tillæg nr. 2 til Lokalplan 45. Vedrørende udvidelse af Store Magleby Skole DRAGØR KOMMUNE Tillæg nr. 2 til Lokalplan 45 Vedrørende udvidelse af Store Magleby Skole 1 INDHOLD REDEGØRELSE Lokalplantillæggets baggrund, eksisterende forhold samt en sammenfatning af indholdet side

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

Naboorientering om indretning af restaurant i Søminedepotet på Christianshavns Vold

Naboorientering om indretning af restaurant i Søminedepotet på Christianshavns Vold Teknik- og Miljøforvaltningen Naboorientering om indretning af restaurant i Søminedepotet på Christianshavns Vold Center for Bygninger har modtaget en ansøgning om tilladelse til at indrette en restaurant

Læs mere

Kommunen har begrundet ønsket om reduktion med den administrative forenkling en reduktion vil medføre i kommunens sagsbehandling.

Kommunen har begrundet ønsket om reduktion med den administrative forenkling en reduktion vil medføre i kommunens sagsbehandling. Rebild Kommune Att. Toke Rinfeldt-Iversen Sendt pr. mail til tori@rebild.dk Landskab og Skov J. nr. MST-540-00107 Ref. IDAMG Dato 26. juli 2019 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013 BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013 BYGGERI OG NATUR Frederikssund Golf Klub Sendt pr. e-mail til Bestyrelsesmedlem Henrik Helt hhelt@mail.dk og greeenkeeper Karl Andersen greenkeeper@fgkgolf.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013

Læs mere

Kort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen).

Kort beskrivelse af planens indhold og hovedformål (er beskrevet i selve lokalplanen). JSMO 05.11.2008 Miljøvurdering Indledning Miljøvurderingen af rammelokalplan nr. 342, Favrholms Kursus og fritidscenter, gennemføres i henhold til lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer

Læs mere

Dispositionsplan Hjallerup Øst

Dispositionsplan Hjallerup Øst Dispositionsplan Hjallerup Øst Indledning Brønderslev Kommune oplever god interesse for at bosætte sig i Hjallerup - særligt i Hjallerup Øst, hvor der er gode og sikre forbindelser til skole og institutioner.

Læs mere

30. oktober Sagsnr

30. oktober Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 30. oktober 2018 Bilag 2 - Notat om bevaringsværdige bygninger i udviklingsområderne og i Indre By, Christianshavn og Middelalderbyen

Læs mere