Notat om VVM-screening af naturgenopretning ved Bramming Fiskeri

Transkript

1 Notat Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE Ref. tolch Den 31. juli 2008 Til: Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet Stensbækvej 29, Arnum 6510 Gram Kopi til: Esbjerg Kommune Miljøcenter Ribe Notat om VVM-screening af naturgenopretning ved Bramming Fiskeri Bygherre Skov- og Naturstyrelsen Anlæg Naturgenopretning ved Bramming Fiskeri Kommune Esbjerg Placering Bramming-Holsted Å (Sneum Å-systemet) Indledning Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet, har anmeldt et projekt om naturgenopretning ved Bramming Fiskeri til Esbjerg Kommune. Projektområdet ligger nord for Bramming by ved Bramming-Holsted Å, som er en del af Sneum Å- systemet. Formålet med projektet er primært at forbedre vilkårene for den truede fiskeart snæbel. I den forbindelse er opstemninger ved dambrug en stor hindring for at snæblen kan nå op i ellers velegnede vandløb for at gyde. Der er ligeledes mangel på lavvandede områder, hvor snæbellarverne kan opholde sig, inden de når ud i Vadehavet.

2 Projektet indebærer, at stemmeværk ved Bramming Fiskeri fjernes og at faldet afvikles ved at etablere et stryg på strækningen. Stryget dimensioneres således, at snæblen kan passere det. De gamle fiskedamme udjævnes og der etableres lavvandede søer for at få jordbalancen til at gå op. Snæblen er en af Europas mest sjældne og beskyttelseskrævende arter og er opført på EU s habitatdirektiv. Naturgenopretningsprojektet finansieres dels af Skov- og Naturstyrelsen, dels via EU- LIFE midler. Projektet skal sammen med andre naturgenopretningsprojekter, medvirke til at gennemføre de nationale forvaltningsplaner for snæbel og laks. Miljøcenter Odense har afgjort, at etableringen af vådområdet ikke kræver udarbejdelse af en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM). Nedenstående kort fra projektmaterialet viser projektområdet: Hvad er VVM VVM betyder Vurdering af Virkninger på Miljøet og er en planlægningsproces, der skal gennemføres før større projekter og anlæg kan sættes i gang. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for et projekt eller anlæg, hvis det: enten er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1 (Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 6. december 2006). 2

3 eller er omfattet af VVM-bekendtgørelses bilag 2 og at det på grund af dets art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. En vurdering af bilag 2- projekters miljøpåvirkning - screening - skal ske ud fra kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3. VVM-bekendtgørelsens bilag 3, punkt 1 og 2, omhandler projektets karakteristika og geografiske placering. De forhold er vist i skemaet nedenfor. VVM-bekendtgørelsens bilag 3, punkt 3, om kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning behandles i afsnittet under skemaet. VVM-screening af projektet Bekendtgørelsens bilag 2: Miljøcenter Odense skønner, at naturgenopretningsprojektet ved Bramming Fiskeri er omfattet af bilag 2, jf. punkt nr. 11f vedrørende regulering af vandløb. Projektet skal derfor screenes. Som nævnt ovenfor, er anlæg og projekter angivet i bilag 2 VVM-pligtige, hvis det må antages, at anlægget vil påvirke miljøet væsentligt. Vurdering af miljøpåvirkning og planforhold Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? (Svares ja skal forholdene nøjere vurderes, jf. skema 2). 1. Projektets karakteristika Ja Nej Bemærkninger a. Projektets dimensioner X Eksisterende dambrug nedlægges, åen genslynges og vådområder etableres. b. Kumulation med andre projekter X Positiv miljøeffekt i synergi med andre planlagte projekter, der fjerner spærringer i Sneum Å-systemet c. Anvendelsen af naturressourcer X Projektet vil overvejende skabe forbedrede betingelser for natur og dyreliv i området. Forbedrede muligheder for sportsfiskeri og anden rekreativ udnyttelse. d. Affaldsproduktion X e. Forurening og gener X f. Risikoen for uheld, navnlig under hensyntagen X til de anvendte stoffer og teknologier 2. Projektets placering. Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der bliver berørt af projektet. a. Nuværende arealanvendelse X Dambrug nedlægges b. Naturressourcernes relative rigdom, kvalitet X Forbedrede forhold og regenereringskapacitet i området c. Det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på: 1. Vådområder/vandområder X Forbedret adgang til Bramming- Holsted Å 3

4 Kan projektet få en indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier? Ja Nej Bemærkninger (Svares ja skal forholdene nøjere vurderes, jf. skema 2). 2. Kystområder X 3. Skovområder X 4. Reservater og naturparker X X 5. Vadehavsområdet 6. Områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder og - X habitatområder 7. Områder, hvor de fastsatte X miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet 8. Tætbefolkede områder X 9. Vigtige landskaber set ud fra et historisk, X kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt Forbedret adgang til Bramming- Holsted Å Ligger i Natura 2000-område; EUhabitatområde nr. 79 for Sneum Å og Holsted ådal Kommentarer til skemaet: Miljøcenter Odense har på baggrund af skemaets oplysninger vurderet de potentielle miljøpåvirkninger, jf. VVM-bekendtgørelsens bilag 3, punkt 3 se nedenfor. Regionplaninteresser I henhold til Ribe Amts Regionplan 2016 (status som landsplandirektiv fra januar 2007) er der inden for projektområdet registreret bl.a. følgende forhold med tilhørende retningslinjer: - internationalt naturbeskyttelsesområde - område, hvor skovrejsning er uønsket - øvrigt lavbundsareal - kirkeomgivelser - naturområde - område med drikkevandsinteresser - målsat som laksefiskevand (B2) Miljøcenter Odense vurderer, at naturgenopretningsprojektet er i overensstemmelse med regionplanens intentioner. Anlægsarbejder I projektmaterialet er beskrevet en række afhjælpende foranstaltninger i anlægsperioden, herunder at åen i hele anlægsfasen har frit løb. Anlægsarbejderne vurderes ikke i sig selv at medføre en efterfølgende negativ påvirkning på omgivelserne. 4

5 Esbjerg Kommunes bemærkninger Kommunen anfører, at det er en mangel ved projektbeskrivelsen, at den ikke indarbejder de samlede konsekvenser af andre planlagte naturgenopretningsprojekter i vandløbssystemet. Kommunen har indtil videre vurderet projektet isoleret. Kommunen vurderer, at følgende ændringer kan påvirke habitatområdet som helhed: 1. Opstemningen i det gamle dambrug fjernes, hvorved bl.a. fisk får fri passage opstrøms. 2. Ved stemmeværks og sluses nedlæggelse mistes også mulighed for regulering af afstrømning fra projektområdet. Ved projektområdets nedstrøms grænse bliver den gennemsnitlige ændring i vandspejlet ganske vist ret lille, men en to lavvandede søer synes at være eneste bufferkapacitet. To enge, F985_EN_8 og F985_EN_9, oversvømmes derfor sandsynligvis ved særligt høj vandstand, og af selve anlægsarbejdet (begge mindre og midlertidig/mulig påvirkning). 3. Opstemningens fjernelse har yderligere den konsekvens, at vandstanden opstrøms bliver sammenlignelig med tilstanden ved fuldt åbne sluser, idet opstuvningen slækkes. Ved projektområdets opstrøms grænse falder vandspejlet ca. 25 cm. 700 m opstrøms falder vandspejlet ca. 10 cm, og det er kommunens vurdering, at ændringen herfra og opstrøms er ubetydelig. Dette begrænser dræningen til nogle få kendte naturområder, nemlig de 3 beskyttede enge F985_EN_10 (stor påvirkning), F985_EN_11 (stor påvirkning), F985_EN_12 (mindre påvirkning), F985_EN_1 (mindre påvirkning), og F984_EN_6 (mulig påvirkning). 4. Pkt. 2 og 3 udgør tilsammen det påvirkede område/den påvirkede del af habitatområdet udenfor selve projektområdet. 5. Selve projektområdet udgør en tilvækst på ca. 2,5 ha vådområde indskudt i habitatområdet, i et område som i øjeblikket ligger udenfor det udpegede område. 6. Selve det genslyngede vandløb anlægges som en naturligt udseende vandløbsstrækning med stryg i projektområdet. Det er dog tvivlsomt om åens forløb bliver egentlig dynamisk m. betydelig materialetransport og ændring af løbet. Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområde 79, Sneum Å og Holsted Å: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1113 Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3260 Vandløb med vandplanter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (Ny) 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand (Ny) 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund (Ny) Kommunen har baseret vurderingen på et udpegningsgrundlag, som har været i høring fra Miljøministreriet fra 4. marts til 4. april 2008, og som forventes gældende ved projektets udførelse. Tre 5

6 naturtyper markeret (Ny) i ovenstående liste er nye i forhold til det i øjeblikket gældende udpegningsgrundlag som også Skov- og Naturstyrelsen har forholdt sig til. Kommunens konsekvensvurdering, arter 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus angiver, at arten skal have egnede gyde- og opvækstområder. Førstnævnte findes på lavt, hastigt strømmende vand i vandløb med sand- og grusbund, sidstnævnte i de nedre dele af løbet, med mere finkornet sediment. Arten vil derfor begunstiges af de bedrede passageforhold i området. Vandkvaliteten er af betydning for arten, og projektet antages som minimum at bedre vandkvaliteten målt som DVFI i projektområdet og nedstrøms Flodlampret (Lampetra fluviatilis) Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus angiver, at arten skal have egnede gyde- og opvækstområder, samt at antallet af spærringer i vandløbssystemet skal være stabilt eller faldende. Førstnævnte findes i hastigt strømmende vand i vandløb med sand- og grusbund med stryg/pool-struktur, sidstnævnte i de nedre dele af løbet, med mere finkornet sediment. De anlagte stryg vurderes at være passende også for flodlampret. De bedrede passageforhold er kritiske for artens beståen i området. Vandkvaliteten er af betydning for arten, og projektet antages som minimum at bedre vandkvaliteten målt som DVFI i projektområdet og nedstrøms Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus angiver, at arten skal have egnede gyde- og opvækstområder, samt at antallet af spærringer i vandløbssystemet skal være faldende. Af Håndbog om Dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV fremgår videre, at snæbel gyder i vandløbet, men at opvæksten sker i lavvandede områder med plantevækst og stillestående vand, som afsnørede åslynger, vintervåde enge og grunde søer med forbindelse til vandløbet. Projektområdet anlægges særligt med henblik på at øge gydepladser, og sikrer samtidig bedre passage. Projektet synes derfor at sikre at begge disse betingelser opfyldes. Vandkvaliteten er afgørende for artens forekomst, og projektet antages som minimum at bedre vandkvaliteten målt som DVFI i projektområdet og nedstrøms Odder (Lutra lutra) Af relevans for projektet ændringer er et kriterium for gunstig bevaringsstatus, at odderen kræver refugier, fristeder, uforstyrrede områder med visse mellemrum på vandløbsstrækningen. Håndbog om Dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV angiver, at odderen begunstiges af våde naturområder med højst naturindhold. Projektområdet forventes på sigt at blive et sådant og kan muligvis virke som et fristed, i hvilket tilfælde det færdige projekt vil begunstige odderen. Anlægsarbejdet kan have en forstyrrende effekt, men der kan ikke angives nogen afværgeanvisninger, idet odderen ikke har nogen distinkt yngleperiode, men dog næppe yngler i eller nær projektområdet. Hvis længere strækninger omfattes af anlægsarbejde samtidig, f.eks. i forbindelse med de planlagte øvrige projekter i vandløbssystemet, kan det muligvis få negative konsekvenser for dyret. Kommunens konsekvensvurdering, naturtyper 3260 Vandløb med vandplanter Projektet forudsætter, at det bestående vandløb hvori naturtypen findes nedlægges, samt at et nyt længere vandløb erstatter det. Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus angiver bl.a. naturlig vandføring og dynamik, uforstyrret hydrologi samt lav udnyttelse af det omgivende areal som begunstigende for vandløb med vandplanter. Dette bliver antageligt regimet i selve det færdige projektområde. Let ændrede hydrologiske forhold op- og nedstrøms projektområdet vil ikke påvirke artssammensætningen nævneværdigt. Naturtypen er i øvrigt ret robust, og indvandrer hurtigt til nyanlagte vand- 6

7 løbsstrækninger, især hvor vandløbet er uforstyrret opstrøms. Det forventes, at hele den nyanlagte strækning af selve vandløbet og dets brinker fremover vil bestå af den nævnte naturtype, som altså vil øge sin nettoforekomst i habitatområdet Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter) Naturtypen kendes ikke fra hverken selve projektområdet eller det påvirkede område, og det er landskabsforholdene taget i betragtning ikke sandsynligt at den forekommer Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Naturtypen kendes ikke fra hverken selve projektområdet eller det påvirkede område Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn Naturtypen kendes ikke fra selve projektområdet. Der kan være mindre forekomster langs det påvirkede område, men de er ikke kendte. Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus angiver ikke kriterier for gunstig bevaringsstatus af relevans for projektet. Det er derimod muligt at naturtypen vil indvandre til projektområdet når projektet er færdigt Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand (Ny) På en eng (F895_EN_10) opstrøms projektområdet findes angivelsen sphagnumhængesæk, således at naturtypen faktisk kan være repræsenteret ved et mindre område, som derved er i risiko for at gå tabt ved vandstandssænkningen. Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus angiver dog ikke kriterier for gunstig bevaringsstatus af relevans for projektet. Det er næsten sikkert, at naturtypen vil indvandre til projektområdet når det nye forløb af vandløbet afsnører hesteskosøer på engene. Det vurderes at naturtypen vil opnå en nettotilvækst på sigt Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand (Ny) Naturtypen kendes ikke fra hverken selve projektområdet eller det påvirkede område, og det er landskabsforholdene taget i betragtning ikke sandsynligt at den forekommer Rigkær Naturtypen kendes ikke fra hverken selve projektområdet eller det påvirkede område. Der kan muligvis forekomme ukendte, spredte forekomster på enge i det påvirkede område Stilkegeskove og -krat på mager sur bund (Ny) Naturtypen kendes ikke fra hverken selve projektområdet eller det påvirkede område, og det er landskabsforholdene taget i betragtning ikke sandsynligt at den forekommer. Samspil med andre internationale naturbeskyttelsesområder 1106 Laks (Salmo salar) Kommunen anfører, at laks ikke, som antaget i projektbeskrivelsen, er optaget på Habitatdirektivets bilag IV, men på bilag II. Arten, som altså også forekommer i Sneum Å, er en del af udpegningsgrundlaget for det tilgrænsende habitatområde Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde. Kriterier for Gunstig Bevaringsstatus angiver bl.a. flere gydeområder og bedrede passageforhold. Som det er tilfældet med snæbelen vil også laksen givetvis få bedrede forhold ved fjernelsen af spærringerne. Det vil særligt være laksen som kan drage fordel af de anlagte stryg. Den øgede kontinuitet mellem de to habitatområder vil sandsynligvis gøre Sneum Å til et bedre egnet gyde- og opvækstområde for laks. Det er muligt, at også Vadehavets laksebestand vil opnå en bedret bevaringsstatus derved. 7

8 Kommunens sammenfatning, natur De fleste arter på udpegningsgrundlaget bliver begunstiget eller antagelig begunstiget ved projektets udførelse. Det gælder særligt de tre fiskearter og naturtyperne vandløb med vandplanter og (på sigt) hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand. En mindre forekomst af 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand kan gå tabt ved vandstandssænkning. 2 3 ha opstrøms engområder vil udsættes for større hydrologiske ændringer, og vil få et noget tørrere præg. Et lidt større areal nedstrøms vil omvendt blive lejlighedsvist vådere. Der vil være en nettotilvækst i områdets enge på adskillige ha grundet anlægget i selve projektområdet. Dette ligger dog i øjeblikket ikke i habitatområdet. Vandløbets længde forøges, og dets naturværdi øges. Det bliver dog desværre næppe et dynamisk vandløb præget af naturlige landskabsdannende processer. Der anlægges en dyb sø på projektområdet. Denne er et landskabeligt fremmedelement i ådalen, og kan ikke tillægges egentlig værdi fra et biologisk synspunkt. Kommunen finder modsat projektbeskrivelsen ikke, at søen på nogen måde ligner en naturlig hesteskosø. Projektet bør om muligt modificeres mht. anlægget af den omtalte dybe sø. Det skønnes ikke, at projektet vil have negativ påvirkning af arter på habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til arternes forekomst haves dog ikke. Overordnet vurderer Esbjerg Kommune at projektet øger naturværdien og -kontinuiteten i habitatområdet trods tab af mindre naturområder. Kommunens bemærkninger, plan En lille del af projektområdet er i regionplanen udpeget som værdifuldt landskab. Udpegning løber langs ådalen ved Sneum Å, og skal sikre udsynet til denne. Projektet vil efter kommunens vurdering ikke betyde en tilsidesættelse af udpegningens formål. Inden for projektområdet vil der ifølge projektbeskrivelsen skulle etableres en større sø på matr. nr. 1fu Bramming Hgd, Bramming. Søens udformning er af en karakter der ikke er naturlig for områderne langs åen. Kommunen vil derfor anbefale, ud fra de landskabelige hensyn, at søen enten tages ud af projektet eller udformes som en hesteskosø, der vil passe bedre ind i ådalen. Miljøcenter Ribes bemærkninger Bemærkninger i relation til vandløb og vandplanlægningen: Det planlagte anlægsarbejde forudsætter væsentlige ændringer af regulativet for Bramming Å. Ændringer af vandløbsregulativet i et tidligere amtsvandløb (Ribe Amt) skal i henhold til vandløbsloven først godkendes af Miljøministeren. Det fremgår ikke af projektforslaget. Miljøcenter Ribe har med stor tilfredshed konstateret, at opstemningen fjernes så der skabes kontinuitet i Bramming Å de næste ca. 10 km. 8

9 Ved nedlæggelse af dambruget fjernes desuden en forureningskilde, hvilket giver en større sikkerhed for at miljømålet "god økologisk tilstand" i Bramming Å vil kunne opnås inden Bemærkninger i relation til Natura 2000-planlægningen: Overordnet bemærkes, at snæbelprojektet vurderes at være meget relevant set i forhold til Natura 2000-planlægningen i området. I projektmaterialets afsnit "2.5.1 Snæbel" står, at "Snæblen er en laksefisk og er nært beslægtet med den almindelige helt. Den er truet af udryddelse og opført på Habitatdirektivets Bilag IV, som en art, der skal ydes streng beskyttelse.". Snæbel er desuden en bilag 2-art der er på udpegningsgrundlaget for dette område. I afsnit "2.5.4 Naturtyper" står: "I udpegningsgrundlaget indgår ud over 3260 Vandløb med vandplanter de terrestriske naturtyper 6210 Kalkoverdrev, 6230 Surt overdrev, 6430 Urtebræmmer samt 7230 Rigkær /11/. Der er iflg. /11/ ikke foretaget en kortlægning af 7230 Rigkær i habitatområdet, men den vurderes at forekomme spredt i vandløbssystemet. Rambøll vurderer, at den potentielt kan forekomme i den nordlige del af projektområdet. De øvrige terrestriske naturtyper er ikke kendt fra projektområdet eller de nærmeste omgivelser." Udpegningsgrundlaget er under revision. Naturtyperne 7140 og 7220 er som det fremgår af basisanalysen kortlagt i området. Naturtyperne forventes fremover at indgå i udpegningsgrundlaget. Der foregår i øjeblikket planlægning for disse naturtyper i området, og disse naturtyper bør derfor nævnes/behandles. Der står, at der ikke er foretaget en kortlægning af 7230 Rigkær i beskyttelsesområdet. Det er forkert. Der er kortlagt både rigkær, kildevæld og hængesæk i beskyttelsesområdet, hvilket fremgår af basisanalysen. Der vil muligvis ske en supplerende kortlægning af netop rigkær og kildevæld i dette område i 2008, idet den oprindelige kortlægning vurderes at være ufuldstændig. Miljøcentret har ikke lokalkendskab til arealerne ved dambruget, men vi er enige med Rambøll i, at naturtypen potentielt forekommer indenfor de arealer, der forventes at blive påvirket af projektet. Der bør foretages en konkret kortlægning af naturtyperne på de berørte arealer. I afsnit "4.5.4 Naturtyper" står: "Som nævnt i afsnit 2.5.4, er naturtypen 6430 Urtebræmmer den eneste terrestriske naturtype, der forekommer i projektområdet. Det nye vandløbstracé med våd og tør eng vurderes at give muligheder for at denne naturtype kan indfinde sig/fortsætte med at eksistere i projektområdet. Det fremgår ikke af afsnit 2.5.4, at naturtypen urtebræmmer forekommer i projektområdet. Af afsnit områder fremgår, at " 3 engområderne opstrøms projektområdet blive mindre fugtige i den mest vandløbsnære del, som følge af at det kommende vandspejl ved middelvandføringer vil være ca. 25 cm lavere ved den øvre grænse af projektområdet end under de nuværende forhold. " Naturtypen rigkær er på landsplan vurderet som truet. Både kildevæld og rigkær i området er generelt truet af fragmentering. Det forventes, at den kommende Natura 2000-plan vil pege på behovet for at udvide arealet med både 7220 og 7230 i beskyttelsesområdet. Hvis der forventes vandstandssænkninger i områder, hvor der vurderes at kunne forekomme rigkær (eller kildevæld), så 9

10 skal der foreligge en vurdering af projektets mulige påvirkning af disse naturtyper, og i fald der vil være risiko for en negativ påvirkning skal projektet tage højde for dette. Konklusion Med baggrund i vurderingen ved udarbejdelsen af skemaet, de indkomne bemærkninger og de mulige miljøpåvirkninger, vurderer Miljøcenter Odense, at projektet ikke vil medføre væsentlige negative påvirkninger for miljøet. Miljøcenter Odense skønner derfor på baggrund af denne screening, at projektet ikke er VVMpligtigt. Screeningsresultatet kan ændres, hvis projektet eller andre forudsætninger ændres. Bygherre kan i tvivlstilfælde kontakte Miljøcenter Odense for at få en vurdering. Sagens akter: - Projektmateriale med bilag fra Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet, februar Projektmaterialet med kommunens bemærkninger fremsendt den 25. april Høringssvar fra Miljøcenter Ribe, 3. juli