AMA RØSTEN. Amager - KUNSTENS Ø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AMA RØSTEN. Amager - KUNSTENS Ø"

Transkript

1 UDGIVES AF AMA RØSTEN 16. ÅRGANG NR. 85 MARTS 2015 Amager - KUNSTENS Ø Amager er igennem årene blevet betegnet på mange forskellige måder. Tænk, hvis Amager foruden LORTEØ, BILØ og MUSIKØ også kunne blive en KUNSTENS ø. Lokaludvalgene på Amager vil udarbejde en masterplan for kunst på den ny Amagerbrogade og du inviteres til at være med AF RANDI SØRENSEN - MEDLEM AF AMAGER ØST LOKALUDVALG I forbindelse med renoveringen af Amagerbrogade er der en enestående mulighed for at tænke kunst ind i bybilledet, så alt ikke kommer til at handle om cykelstiers bredde, parkeringspladser eller ej, busbaner og den slags trafikale forhold, som også er vigtige, men som er ja, meget teknisk. Hvor mange steder i vores bydel står der overhovedet et kunstværk? Kikker man i København kommunes kort over kommunalt betalte kunstværker, så er der 8. Hertil kommer de kunstværker, der er doneret eller ejet af andre, fx Det dansende par og Violinspilleren på Lizzies Plads af Knud Ross Sørensen. Men langs Amagerbrogade kniber det vist med at få øje på noget, hvis man ikke lige tænker på Østen for Solen og Vesten for Månen på Sundbyvester plads. En gruppe af træfigurer, som indgår i pladsens legeplads. FREMTIDENS AMAGERBROGADE NU MED KUNST Formålet med projektet er at få udarbejdet og realiseret en kunstnerisk masterplan for Amagerbrogade på hele strækningen fra Christmas Møllers Plads til Sundbyvester Plads. Masterplanen skal både; udtrykke den overordnede kunstneriske retning for fremtidens Amagerbrogade, f.eks. med et gennemgående tema f.eks. vand, lys, Amagers historie, street art, interaktive installationer, bestemte farver mm., og udpege steder på gaden, hvor det er mest oplagt at tænke kunst ind. Skulpturen»Hjemløs«er en installation i Kanalens Kvarter. I Albertslund. KUNST SKAL VÆKKE TANKER OG FØLELSER I handleplanen for Ny Amagerbrogade indgår renovering af en række pladser og skabelsen af gode opholdsarealer. Tænk, hvis der på disse pladser også blev tænkt god kunst ind? Og hvad er så god kunst? Det er der sikkert mange svar på. For mig er god kunst noget, som fryder og provokerer mit øje, og som kvalitetsmæssigt og håndværksmæssigt er super godt udført. God kunst er noget jeg aldrig bliver træt af at se på, og som jeg glædes over, hver gang jeg kommer forbi det. Det er lige meget, om det er en stor monumental skulptur eller et lille diskret vægrelief et sted i gadebilledet. Hver gang jeg passerer Lizzies plads, tænker jeg: Der danses for lidt vi må lave en dansefestival på pladsen. Kunst skal vække tanker eller følelser ellers er det for mig ligegyldig kunst. VIL DU VÆRE MED? De to lokaludvalg på Amager er gået sammen om at udarbejde en kunstnerisk masterplan for kunst langs Amagerbrogade. Vi ved godt, at det bliver en svær opgave at skaffe penge til kunstværkerne, men vi tror på, at hvis man ikke prøver, får man ingenting. For at komme i betragtning hos de store kunstfonde, kræver det en gennemarbejdet plan og borgernes opbakning til projektet. Derfor vil vi gerne spørge alle på Amager med interesse for eller mening om kunst, om I vil hjælpe os med at lave byens bedste kunstplan. Vi inviterer derfor til workshop den 19. marts kl på Fabrikken for kunst og design. Her vil vi dels gennem et inspirerende foredrag om kunst i det offentlige rum, dels gennem konkret workshop prøve at komme nærmere, hvad der vil være den helt rigtige kunst på Amager. Er det én kunstners fremstilling af Amagers historie; er det forskellige kunstneres fortolkning af Amagers sjæl ; eller er det noget helt tredje, fjerde eller femte? Lokaludvalgene har tilsammen sat kr. af til projektet, så der bliver mulighed for at få udarbejdet en professionel masterplan, som har en reel chance for at komme i betragtning hos de fonde, vi Foto: Per Zoffmann Jessen skal søge pengene hos. Det er et langt sejt træk, men tænk hvor fantastisk Amagerbrogade kan blive, hvis vi får vores helt egen kunst i gadebilledet. Er du interesseret i at deltage i workshoppen eller arbejdet generelt med masterplanen, så kontrakt os på Du må også meget gerne sende os et foto af de kunstværker, du kender på Amager husk at skrive, hvor de står, og et par ord om, hvad du synes om det. ØENS SPISESTED ÅBNET 6 SØMÆND OG KOLDE JOMFRUER 10 SUCCESFULD AMAGER CUP I PRISMEN 15

2 2 NYHEDER NR. 85 AMA RØSTEN Kvartermanager på Amagerbrogade Jeg har startet som Kvartermanager på Amagerbrogade fra den 1. februar. Opgaven er at bidrage til et handelsliv som hænger sammen med byliv og hverdagsliv. Der rejses naturligvis spørgsmål om hvad en kvartermanager er af en størrelse? I det følgende vil jeg forsøge at give mit bud til spørgsmålet AF SHAHRIAR SHAMS ILI KVARTERMANAGER Som udgangspunkt kan man sige, at vi alle er kvartermanagere. Vi alle er knyttet til vores kvarter og har udviklet relationer til stedet eller steder som vi bor eller arbejder i. Så Kvartermanager kan være enhver individ som er aktiv ambassadør for en kvarter, en forretningsdrivende med gode idéer for udvikling af stedet, en byplanlægger i rådhuset eller en politiker som kommer fra kvarteret. Det, som binder dem alle, er deres dybe forpligtende interesser for kvarterets DNA, de udfordringer som kvarteret oplever eller deres praktiske samarbejde omkring udvikling af kvarteret. Den fornemmeste opgave er derfor, at skabe og promovere et klima, hvor alle disse kvartermanagers intentioner og ambitioner bliver til handling til gavn for kvarteret. sliv og genvinde sin attraktion som Amagers nerve. BINDELED MELLEM KOMMUNE OG ERHVERV Helhedsplanen for Amagerbrogade sætter de fysiske rammer for udviklingen af et attraktivt handelsmiljø og hverdagsliv. Kvartermanageren skal sikre den erhvervsmæssige vinkel ved gennemførelse af helhedsplanen. Kvartermanageren vil få, ved en serviceorienteret dialog, hovedsagelig til opgave at: skabe fælles fodslag blandt de handelsdrivende i gaden, hjælpe de handelsdrivende med at udnytte de muligheder, som omdannelsen medfører, Være bindeleddet mellem kommunen og det lokale erhverv. skabe en bevidsthed om, at rene og veldrevne gader gavner handlen. Derudover har jeg sat det som mål for mig selv, at bidrage aktivt til dannelse af et lokalt fællesskab, hvor gadens erhvervsmæssige udfordringer kan drøftes, findes løsninger på og laves handlinger om. Og der er meget at tage fat i. ABTE ARBEJDSSTEDER De eksisterende analyser viser, at Amagerbrogade har mistet flere arbejdssteder end andre københavnske handelsgader efter finanskrisen i 2008, samtidigt med at gaden manglede evne til at tiltrække liberale erhverv i den samme omfang som andre københavnske handelsgader har været i stand til. En analyse af erhvervsforhold i 6 københavnske handelsgader (DAMVAD, 2013) viste, at af alle betragtede handelsgader, er det kun på Amagerbrogade, at antallet af arbejdssteder i 2010 lå under niveauet i Der er ikke noget som tyder på, at denne udvikling har vendt sig til en mere positiv udvikling i de senere år. Det kan ses af blandt andet andelen af tomme butikslokaler, som har været over dens gennemsnitlige andel for kommunen i de sidste mange år. En sammentælling fortaget af Institut for Centerplanlægning (ICP) i april 2014 viste, at der var 55 tomme butikslejemål i Amager bymidten (Amagerbrogade samt Holmbladsgade) svarende til 8 % af butikslokaler i området. Andelen af tomme butikslejemål for Københavns kommune i samme tidspunkt var på 3,5 4 %. SAMMENSÆTNING AF ERHVERV I anledning af forberedelserne til udarbejdelse af Kommuneplan 15 har Institut for Centerplanlægning gennemført en detailhandelsanalyse for Københavns Kommune. Ifølge analysen (april 2014) er der i alt 617 kundeorienterede arbejdssteder i stueplan i Amagerbro bymidte. Bymidten består af Amagerbrogade og Holmbladsgade samt shoppingscentret Amager Centret. Tallet dækker 300 detailhandelsbutikker, 64 % af butikkerne er udvalgsvarebutikker og 316 af dem er servicefunktioner, herunder 117 spisesteder som restaurant, cafe og take away. Der er 98 frisører eller anden skønhedsbehandling, mens der er 35 ejendomsmæglere, pengeinstitutter eller lign. I dialogmøder med erhvervsdrivende på Amagerbrogade blev ønsket om mere mangfoldighed i udbuddet af forretninger fremhævet. DER ER LYS FORUD Erfaringer fra andre lande Shahriar Shams Ili er kvartermanager på Amagerbrogade. viser, at dannelsen af lokale partnerskaber kombineret med en klar strategi og en tilpassede organisation til implementering af strategien, kan transformere selv forfaldne og stagnerede byrum til meget attraktive steder. Amager har i kraft af den kommende renovering, sin to engagerede lokaludvalg, en aktiv handelsforening og mange engagerede erhvervsdrivende og iværksættere de bedste forudsætninger for at få succes i sine bestræbelser og jeg føler mig privilegerede for at være med i denne forandringsproces. EN LIVLIG HVERDAGSGADE Min opgave er blevet dog mere præciseret for mig. Kvartermanagerfunktionen er sat i spil som led i modernisering af Amagerbrogade og Københavns Kommunes vision om at styrke Amagerbrogade som strøggade. Dvs. en livlig hverdagsgade hvor byliv og handel er i fokus. Som første skridt mod realisering af denne vision blev Helhedsplan for den nye Amagerbrogade vedtaget af Københavns borgerrepræsentation i februar Grundlaget for helhedsplanen var en intensiv dialog med borger, handelsdrivende, lokaludvalgene på Amager og andre med interesse i Amagerbrogade. Dialogen har vist, at Amagerbrogade traditionelt set betragtes som den centrale handelsgade og livsnerve for hverdagslivet på Amager. Der herskede også enighed om, at gaden trænger til et løft for at bevare det attraktive handel- Lys forude på Amagerbrogade. Jemtelandsgade 3 Tlf: Udgiver: Amager Øst lokaludvalg Ansvarshavende: Jan Kyrsting Redaktion: Ole Pedersen Ole Meldgaard Karl Vogt Nielsen Martin Duus Steen Andersen Skribenter: Malene Borberg Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Jens Burau (supergreen.dk) Fotograf: Bjørn Tversted Tryk OTM Avistryk Herning-Ikast A/S. Distribution: Post Danmark Oplag: udkommer i hele Amager øst bydel Hjemmeside: BESØG Her kan du downloade de seneste udgivelser af Ama røsten

3 AMA RØSTEN NR. 85 NYHEDER 3 Hvad du ønsker, skal du få Hvert år i februar fordeler Københavns Kommune de penge, som er i overskud fra året før. På kommunesprog hedder det overførselssagen. Selv om en del projekter i bydelen er blevet finansieret med Budget 2015, er der stadig mange ønsker på listen og lokaludvalget vil gerne have en finger med i spillet, når politikerne på Rådhuset bestemmer, hvordan de de overskydende penge AF LISE HOLM- RASMUSSEN, AMAGER ØST LOKALUDVALGS SEKRETARIAT Amager Øst Lokaludvalg har sendt en ønskeseddel med syv projekter til de politiske ordførere og gruppeformænd på Rådhuset. Selvom alle bydelene og forvaltningerne spiller ind med ønsker, er det nemlig i sidste ende politikerne, der skal stemme ønskerne igennem når overskuddet fra sidste år fordeles i den såkaldte Overførselssag. På lokaludvalgets ønskeseddel står der disse projekter i en ikke prioriteret rækkefølge: PROJEKTUDVIKLING AF TREDJE ETAPE AF MUSIKTORVET Musiktorvet på Øresundsvej mangler stadig det sidste løft for at blive et velfungerede kulturelt knudepunkt. På sigt er en fælles foyer til ZeBU (Scenekunst for børn og unge) og Amager Bio også kaldet Musiktorvet etape 3 således et must. Første skridt er et bæredygtigt og realiserbart projektforslag. HUNDEGÅRD PÅ PRAGS BOULEVARD I efteråret 2014 fik Amager Øst et aktivt og borgerdrevet hundenetværk, som arbejder for en hundegård på Prags Boulevard. En hundegård kan blive et socialt samlingspunkt for områdets hundeejere, som kan hygge sig sammen og vende verdenssituationen mens Fido får brændt noget krudt af. Hvis hundene får deres eget sted, behøver de heller ikke rende rundt alle mulige andre steder, og andre beboere i området kan derfor nyde en gåtur på Prags Boulevard uden at komme til at træde i 17 hundelorte. For alle parter er hundegården altså en god idé, og politikerne behøver bare en vælge mellem den arkitekttegnede løsning til kroner eller den noget skrabede standardløsningen til kroner. FLYTNING OG ISTANDSÆTTELSE AF BINDINGSVÆRKSHUS PÅ Hundegård på Prags Boulevard. Første møde blandt hundejere og deres hunde i september Med overførelsessagen kan netværkets ønske om en hundegård på Prags Boulevard måske blive realiseret. SUNDBYØSTER PLADS Ved Sundbyøster Plads står der et gammelt bindingsværkshus. Desværre har den seneste renovering ikke givet bygningen værdighed, og den nuværende grundejer vil gerne rive det ned og bygge nyt. Derfor foreslår lokaludvalget, at kommunen bruger penge på at renovere huset med respekt for det amagerkanske samt flytter det ind på selve pladsen. Her kunne det for eksempel blive til en hyggelig café, hvor forældre kan nyde en kop kaffe i solen, mens deres børn leger på den populære legeplads. RENOVERING AF LEGEPLADS VED KVARTERHUSET Legepladsen ved Kvarterhuset i Jemtelandsgade trænger også til en kærlig hånd, da den efterhånden er temmelig nedslidt. Det vil koste omkring kroner at flytte og renovere legepladsen. HELHEDSPLAN FOR TRAFIKAFVIKLING PÅ STRANDLODSVEJ Trafikken på Strandlodsvej fungerer ikke optimalt, og flere oplever utryghed i krydset Strandlodsvej/Lergravsvej. Af den grund bør politikerne sætte penge af til en helhedsplan for trafikken i området. En helhedsplan skal i særlig grad sikre, at trafikken ved udviklingen af området bliver så sikker som muligt med fokus på børn, ældre samt cyklister. AMAGER ØST I ET ANDET LYS Om Amager Strandpark skal henligge i stjerneklart mørke eller hyggelig belysning er amagerkanerne ikke enige om. Imidlertid har de besøgende til Badeanstalten Helgoland, Den Blå Foreningsby og det kommende naturcenter svært ved at finde bygningerne i mørke. Derfor foreslår lokaludvalget, at man prioriterer lys fra Øresundsvej og ud til Helgoland forbi Den Blå Foreningsby. BELYSNING PÅ PLADSEN MELLEM LERGRAVSVEJ OG MOSELGADE. Et andet mørkt sted i Amager Øst er den lille gennemgangsplads for enden af Lergravsvej anlagt som genvej til Moselgade. Her skulle det ifølge Teknik- og Miljøforvaltningen være rimelig let at opsætte ekstra lys. Alt efter løsningen vil det koste mellem og kroner. I lokaludvalget arbejdes der nu ihærdigt på at realisere disse projekter, og man venter spændt på om også partierne, der er med i budgetforliget, ser med positive øjne på lokaludvalgets input. Hvornår er du sidst blevet hørt? Amager Øst Lokaludvalg er talerør for alle beboere i Amager Øst. Vi er bindeled og skal sikre dialogen mellem dig og politikerne på Københavns Rådhus. Men har vi lyttet til dig? Hvis vi skal være dit talerør til politikerne på rådhuset kræver det nemlig, at du bliver hørt! Derfor vil vi i år blive bedre til at lytte til lige netop dig AF LISE HOLM- RASMUSSEN, AMAGER ØST LOKALUDVALGS SEKRETARIAT I 2015 vil lokaludvalget gerne blive bedre til at inddrage bydelens beboere i de mange lokale sager. Det er vigtigt, at både dig og din nabo bliver hørt for at sikre, at nye tiltag i bydelen ikke går henover hovedet på borgerne. Måske ønsker du de nye tiltag velkommen, måske har du nogle gode idéer eller noget viden, som kommunen kan have glæde af at høre, eller måske er du utilfreds og vil have tiltagene stoppet. Der skal være plads til alle meninger, og dit konstruktive forslag kan måske løfte udviklingen af bydelen. Amager Øst Lokaludvalg holder hver måned arrangementer om udviklingen af bydelen. Nogle gange drejer det sig om en sag, som Københavns Kommune har sendt i høring, andre gange om projekter, hvor deltagerne kan komme med forslag til den endelige udformning af for eksempel en plads, eller hvor man kan diskutere visioner for et større område i bydelen. Til arrangementerne deltager amagerkanere fra karréerne i Nord til villaerne i syd. Desværre er der også mange borgere, som lokaludvalget endnu ikke har mødt. Måske fordi vi ikke reklamerer godt nok for arrangementerne, måske fordi arrangementerne ikke er vedkommende nok, eller fordi mange borgerne i Amager Øst ikke har lyst til at engagere sig i deres bydel. Det sidste tror vi ikke på, og det er derfor, at vi i år gerne vil blive bedre til borgerinddragelsen. Men hvor skal vi starte? Det handler egentlig om dig, for det er kun dig, der ved, hvornår og hvorfor du gerne vil lyttes til. Hvad skal der til for, at du giver din mening til kende, at du får lyst til at deltage i et arrangement og for, at du lægger mærke til en reklame for en vigtig sag? Gå ind på lokaludvalgets hjemmeside dk og deltag i vores mini- undersøgelse om at blive hørt. Det er vigtigt for os at blive klogere, så vi håber du vil svare på vores spørgsmål. Vi vil bruge dine svar til at blive bedre til at høre dig, når det gælder udviklingen af bydel du bor eller arbejder i. Lokaludvalget vil gerne høre din mening. Deltag derfor i miniundersøgelsen på aølu.dk og hjælp os med at blive klogere.

4 4 NYHEDER NR. 85 AMA RØSTEN Stigende interesse for Elcykler Vend modvinden til medvind med en cykel med elmotor. Cykelbiblioteket på Prags Boulevard har for øjeblikket flere lånere der afprøver Elcykler for at finde ud af, om elcykler er noget for dem og eventuelt hvilken type de skal købe En låner i cykelbiblioteket får forklaret hvor let en elcykel er at køre på. Foto: Bicycle Innovation Lab AF LISE NYGAARD CHRISTENSEN Det er typisk folk der har mere end 7 kilometer til studie eller arbejde der overvejer Elcykler. Hvis du har under 7 kilometer på cykel til og fra dit studie eller arbejde, og ellers er sund og rask, så burde en almindelig god cykel være mere end rigeligt. MEDVIND PÅ CYKELSTIEN Hvis du aldrig har prøvet en Elcykel før kan oplevelsen beskrives lidt ligesom altid at have medvind på cykelstierne. Den elektriske hjælpemotor hjælper dig blidt, når du træder i pedalerne, og jo hårdere du træder, des mere hjælper den dig. Det vil sige at op ad bakke eller i strid modvind får du ekstra hjælp og mærker ikke den modstand du på en cykel uden elmotor skulle have arbejdet mod. Præcis hvilken Elcykel der er den rigtige for dig, kommer an på dine ønsker til udseende, motorens rækkevidde og pris. Det bedste råd fra cykelbiblioteket er at prøve et par stykker før du køber og ikke købe en der er alt for billig. LÅN EN CYKEL Bicycle Innovation Lab er en medlemsdrevet cykelforening. Foreningens cykelbibliotek har for øjeblikket 24 forskellige cykler, heraf 5 Elcykler, til udlån. Hvis du har lyst til at prøve en af de mange cykler, kan du melde dig ind på www. bicycleinnovationlab.dk. Det koster 300 kroner for et års medlemskab. Du kan låne en cykel for en uge af gangen fra torsdag til torsdag og du har et ubegrænset antal lån, dog kan du kun låne en cykel af gangen. Kig forbi Cykelbiblioteket torsdage mellem kl. 16 til 18 eller læs mere på hjemmesiden eller på facebook hvis du er nysgerrig. Jeg er ældre og stadig aktiv Københavns kommune har sendt forslag til ny ældrepolitik med hovedtemaerne tryghed, frihed og medborgerskab til høring, og i den anledning havde Øst Lokaludvalg inviteret omsorgsborgmester Ninna Thomsen til en snak om, hvad et godt ældreliv kan være. Borgmesteren fremlagde den nye politik og deltog i den efterfølgende diskussion med de ældre for at høre deres mening AF OLE MELDGAARD Netværk er en hjørnesten i det gode ældreliv, det kunne deltagerne hurtigt blive enige om. Det er vigtigt at vi skaber steder hvor vi kan være synlige, hvor vi er ventet, understregede Birthe Kofoed, deltidsleder i Aktivitetscentret Sløjfen. Og som en dame fra Amager Seniorklub supplerede: Det nytter ikke bare at have aktiviteter. Der skal også være nogen der siger hov, hvor er han eller hun i dag. Der var bred enighed om, at tilbud til ældre skal tilpasses den enkeltes behov i stedet for, at kommunen kommer med en pakkeløsning. Det er altså kommunen der skal tilpasse sig borgernes liv og ikke omvendt, som borgmesteren udtrykte det. Andre deltagere fremhævede, at de ældre skal ses som en ressource og have mulighed for at bidrage til samfundet. De skal kunne bruge den viden og de kompetencer, de har erhvervet gennem et langt liv f.eks. som håndværker eller gartner. SLØJFEN PÅ BANEN Lokaludvalget holdt også møde i Aktivitetscentret Sløjfen med ældre medborgere om den kommende ældrepolitik. Der var bred enighed om, at et aktivt ældreliv øger livskvaliteten for den ældre medborger og at det skal være muligt at få lige meget hjælp, hvad enten man har fysiske problemer (f.eks. gangbesvær) eller psykiske problemer som ensomhed. Og som det blev udtrykt: det giver tryghed at blive mødt af venlige medarbejdere, der ikke kun forholder sig til, hvad man har behov for men også, hvad man sætter pris på. Der var stor enighed om, at man som ældre skal opleve et sammenhængende forløb i behandling og pleje på tværs af hjemmehjælp, sygepleje, den praktiserende læge, hospitalet og evt. frivillige og at det er vigtigt at ældre mennesker får bedre muligheder for at bruge deres tid og kræfter til gavn for andre mennesker i det omfang, de kan og vil. MANGE TEMAER PÅ BANEN. Nogle har måske den opfattelse, at ældre ikke er interesseret i at møde andre generationer men sådan er det ikke, afslørede mødet. De ældre efterlyste at almindelige foreninger og klubber i højere grad skal have tilbud til ældre, så forskellige aldersgrupper sammen kan deltage og at ældre- og plejeboliger skal indrettes, så det bliver nemt at være en del af lokalsamfundet og deltage i lokale tilbud og aktiviteter Der udpræget modstand mod at Velfærdsteknologi (f.eks. vaske- og tørretoiletter og robotstøvsugere) skal erstatte hjemmehjælp. Ikke fordi de ældre er modstandere af teknologi. De støtter således at Københavns Kommune skal være drivende i at udvikle og afprøve nye velfærdsteknologier, men holdningen dækker over at de ældre er bange for at teknologien kommer til at betyde at de ældre bliver efterladt alene uden det jævnlige besøg af hjemmehjælperen. At kunne klare sig selv betyder ikke at de ældre ønsker at klare dagligdagen alene. Ensomheden er den største dræber, som det blev sagt. FÆLLESSKAB OG SAMVÆR Samtalerne med de ældre viste klart, at fællesskabet og samværet med andre er en hjørnesten i ældrepolitikken. De ældre ønsker ikke kun fællesskab med ældre men gerne med børn og unge, som kan lære dem noget, f.eks. om computere. De ældre er fortsat nysgerrige og vil gerne udvikle sig ligesom de gerne vil dele deres livserfaringer med de yngre generationer. Grundlaget for en ny ældrepolitik bør derfor bl.a. være samvær, forpligtende netværk, motion og sund mad i synlige fællesskaber, hvor de ældre oplever at de er ventet og ønsket, og hvor de har opgaver for hinanden og andre og hvor de kan føle ejerskab og et deraf følgende engagement. Også ældre mennesker har behov for visioner og vækstmuligheder for deres liv og nye muligheder for handling. Kommunens ældrepolitik skal derfor have den opgave i at nå ensomme og isolerede borgere og få dem med i SPECIFIKKE ØNSKER FREMSAT AF DE ÆLDRE: For ældre er det vigtigt at der er let og uhindret adgang til hospitaler og andet sundhedsvæsen i lokalområdet og tæt på bopælen Det er vigtigt at ældre hurtigt kan blive behandlet lokalt, især på skadestue De ældre ser gerne at Amager Hospital bruges noget mere Det er ligeledes vigtigt at der er adgang til svømmehal, bibliotek og andre kulturinstitutioner Der skal være en bedre trafik på tværs af Amager og en bedre lokaldækning gerne med minibusser. Trafik er vigtig for at sikre frihed og selvbestemmelse De ældre oplever problemer med digital adgang til det offentlige og synes ikke altid at Borgerservice er god nok. Borgerservice er blevet specialiseret, og der er eksempler på henvisning til et andet servicecenter i en anden bydel Frivillige som arbejder med ernæring og motion i ældrecentre skal have mulighed for at dygtiggøre sig et fællesskab. Et fællesskab og et aktivt engagement er i sig selv sundhedsfremmende og livsforlængende. ET AKTIVT LIV SOM ÆLDRE I forlængelse af fællesskab og engagement udtrykte de ældre behov for aktiviteter, som de selv står for som frivillige: Madlavning, teater, musik, undervisning, fortællinger og at kunne bruge de ressourcer og kompetencer, de har erhvervet gennem et langt liv f.eks. som håndværker eller gartner. De ældre ser gerne at de ikke blot modtager, men også får mulighed for at give videre til nye generationer. Amager Øst Lokaludvalg finder at væsentlige ældrepolitikken med fordel kan implementeres i samarbejde med lokaludvalgene i København ligesom opfølgning på ældrepolitikken bør ske med inddragelse af lokaludvalgene. - en vigtig stemme i din bydel Puljemidler til dine ideer Indflydelse på udviklingen af bydelen Lokale projekter og netværk aølu.dk facebook.com/amageroest Tlf Ældrepolitikken er sat til debat af lokaludvalget.

5 AMA RØSTEN NR. 85 NYHEDER 5 Pink Wheels nedlagt af tårn Boligforeningen AAB bygger efter nogle års tilløb et tårn på hjørnet af Gerbrandsvej og Amagerbrogade. Tårnet er et eksempel på den løbende fortætning af byen, og kan bl.a. bidrage med mere liv til Sundbyvester Plads AF RASMUS STEENBERGER Nu er det slut med at leje Pink Wheels i den gamle tankstation ved Sundbyvester Plads. Området er spærret af, tanken revet ned, og i stedet kommer et nyt vartegn, et tårn i 5 etager, samt et længehus, hvor Netto skal flytte ind. Projektleder Birgitte Degener fra bygherren AAB oplyser, at bygningerne skal stå færdige i januar Byggeriet kommer til at rumme 13 boliger med enten altan eller terrasse, fordelt på 5 boliger i tårnet og 8 boliger i længehuset. Der kommer inden længe et byggepladsskilt med en QR kode, som vil føre direkte ind til en hjemmeside med AABs nybyggeri. FORTÆTNING - HVORFOR? Der har gennem flere år været livlig debat om fortætning af byen, i kølvandet på den massive tilflytning som København oplever, med omkring nettotilflyttere pr. måned. Mange er bange for at byen mister sine grønne åndehuller. Men samtidig understøtter fortætningen af byen også manges ønske om bæredygtighed, fordi det er mere økonomisk at bo tæt sammen. Her skal der bygges nye boliger. At klumpe sig sammen er nemlig bæredygtigt, og derfor er opgaven for os arkitekter at planlægge tætte storbyer, som samtidig er humane udtalte daværende stadsarkitekt i Københavns Kommunes Jan Christiansen i Fortætning kan også understøtte bæredygtighed i forhold til det lokale næringsliv. Det er bæredygtigt, fordi det begrænser transportafstandene i forbindelse med indkøb og derved nedbringer befolkningens afhængighed af bil til indkøb, oplyser De Samvirkende Købmænd i en udtalelse om butiksliv i byerne. BEHOV FOR MERE INFRASTRUKTUR Sundbyvester Plads har indenfor få år fået et løft, med moderne legeplads, en kaffebar og øget trafiksikkerhed. Det nye tårnprojekt kan bidrage til det miks med flere brugere af pladsen, og dermed også mere kritisk masse til at opretholde et bæredygtigt butiksliv. Fortætning kan også være bæredygtigt i forhold til at udnytte den offentlige transport bedre (og dermed spare på CO2-udledningen). Imidlertid er der allerede meget pres på linje 5A langs Amagerbrogade, så den øgede fortætning langs Amagerbrogade, som det også sker nu ved omkring Sundbyøsterhallerne, kan på sigt medføre behov for mere infrastruktur, i form af fx letbane/sporvogne eller andre høj-kapacitets løsninger på Amagerbrogade. Søspejdere mangler hytte Rotter, skimmelsvamp og ingen kloak - der er masser af gode grunde til, at Fribytterne nu begynder arbejdet frem mod en ny hytte AF MARTIN HEIN Siden 1946 har Fribytterne holdt til for enden af Øresundsvej. Herfra har børn i alle aldre prøvet kræfter med sejler- og spejderlivet. Søspejderne er en trup under de blå spejdere, og de seneste år er der nærmest sket en eksplosiv udvikling i medlemstallet. Lige nu er der 83 spejdere, og en lang venteliste, men den gode udvikling sætter også i høj grad fokus på de dårlige rammer. Vi har et rigtigt godt sammenhold og engagement, og med alle de nye boliger i området kan vi være sikre på, at der kun kommer flere børn, der gerne vil være med. Her i Fribytterne kan vi give børn uanset indkomst en mulighed for at komme ud og sejle, og det gør ondt på mig som leder, når jeg bliver nødt til at sige nej, siger Theis Michelsen, der er gruppeleder. ROTTER UNDER GULVET Spejderhytten på Amager Strand er omkring 60 år gammel og stykket sammen af gamle skurvogne og genbrugsmateriale. Bygningerne har været udsat for 2 oversvømmelser indenfor de seneste år. Der er ikke kloak, taget er utæt og der er skimmelsvamp, så bortset fra en større rottebestand under gulvet er der ikke nogen, som er rigtig glade for rammerne. Derfor skyder Fribytterne nu arbejdet med en ny hytte i gang, og ambitionen er høj. Vores placering er helt fantastisk, og sammen med Den første spejderhytte på Amager Strand - det blev lidt bedre, men den nuværende hytte er efterhånden i nogen lunde samme forfatning. de andre foreninger i området kan vi bidrage til, at der er liv og aktivitet på stranden hele året. Derfor arbejder vi også på en stor hytte til spejdere, men også til andre aktive i området, når der er behov for det, siger Theis Michelsen. Fribytterne har allerede et godt bud på fremtidens hytte. Med hjælp fra arkitekt Torben Juul fra Zeso Architects er der tegnet en hytte, som også om 60 år ville kunne begå sig. Og med spejdernes køb af Middelgrundfortet kan en ny hytte være den naturlige udskibningshavn for spejdere i alle farver. AMAGER ØST LOKALUDVALG I DIALOG OM PLANERNE Amager Øst har gennemgået en enorm udvikling, men heldigvis er der stadig plads til spejderne ved stranden. Som en af de mange frivillige foreninger der er i bydelen løfter søspejderne en vigtig opgave og giver gode oplevelser til alle slags børn uanset om det er fra de nye dyre lejligheder eller de almene boliger. Nu hvor jeg har set den nuværende hytte kan jeg med sindsro sige, at der er grund til at støtte arbejdet med at få bygget en ny, siger formand for Amager Øst lokaludvalg Ole Pedersen. Lokal forbedring af folkesundheden Københavns Kommune har udsendt et oplæg om sundhedspolitikken i fremtiden, Nyd livet, københavner. Visionen er, at københavnerne i 2025 er blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet og det skal alle københavnere kunne mærke. Derfor skal den sociale ulighed i sundhed brydes, så alle får lige muligheder for at leve et godt og langt liv AF OLE MELDGAARD I et høringssvar noterer Social- og sundhedsgruppen i Amager Øst Lokaludvalg, at København er en kommune med store sundheds- og ulighedsproblemer, bl.a. ulighed i indkomst, beskæftigelse, uddannelse, boligforhold og levealder og sundhed. Sundhedsindsatsen skal derfor tilrettelægges med såvel generelle indsatser rettet mod ydre og indre livsvilkår, som mod specifikke målgrupper og forekomster af sundhedsproblemer i bydelene. DEN LOKALE SUNDHEDSINDSAT SKAL I FOKUS Der skal organiseres bydelsindsatser til forbedring af folkesundheden gennem lokale netværk, som er tæt på borgerne. Formålet er at skabe fokuseret borgerperspektiv på sundhedsindsatsen, identificere lokale sundhedsudfordringer og skabe en lokal bevidsthed om mulighederne for en forbedret sundhed og trivsel. Dette skal ske gennem livsstilsændringer og ændrede rammevilkår, samt ved at udvikle lokale synergier, som aktiverer en bred sundhedsindsats. Lokaludvalget lægger vægt på den lokale sundhedsindsats og foreslår, at der udvikles lokale handleplaner inden for rammerne af de handleplaner, som bliver udarbejdet de kommende ti år i kommunen. Den lokale organisering Morgenkaffe og forårsbadning AF MARTIN MACHADO Kom til 1 års fødselsdag på Den Blå Foreningsby d. 21 marts kl Kl serveres morgenkaffe og et stykke kage. Der vil være mulighed for at prøve en tur i mobile saunaer og efterfølgende mærke forårets klare vand på egen krop. skal varetages af de lokale sundhedshuse og forebyggelsescentre i samarbejde med lokaludvalgene. Indsatsen skal tilrettelægges i samarbejde mellem det professionelle sundheds- og socialpersonale og lokale repræsentanter for foreninger, klubber, institutioner, bl.a. boligforeninger, arbejdspladser og erhvervsliv, fagforeninger, skoler og uddannelsesinstitutioner, idrætsforeninger, ældreklubber, daginstitutioner, sociale institutioner, sundhedsgrupper pg igangværende boligsociale helhedsplaner. LOKALE SUNDHEDSDAGE Indsatserne skal fokusere på tidlig indsats og brede sundhedsfremmende borgerprogrammer, hvor der tages udgangspunkt i borgernes omgivelser og sociale rammer og vilkår, fysiske forhold og psykiske problemer med f.eks. mobning og chikane Kommunens sundhedsstatistikker skal nedbrydes på bydelsniveau, så borgerne kan følge med i, hvordan sundhed og trivsel udvikler sig i bydelen sammenholdt med den overordnede vision om at københavnerne i 2025 er blandt de borgere i verden, som har den bedste livskvalitet og at alle kan mærke det. Der skal årligt afrapporteres på den lokale sundheds- og trivselsudvikling Der skal årligt afholdes lokale sundhedsdage. Kig forbi og mærk stemningen omkring foreningsfællesskabet Den Blå Foreningsby. Foreningsbyen byder på mange forskellige maritime foreningsaktiviteter, og der vil være mulighed for at få mere information om foreningslivet på dagen. husk dit badetøj. Foto: Martin Machado

6 6 NYHEDER NR. 85 AMA RØSTEN Trafikprojekt på Gerbrandsvej Øens Spisested åbnet Idrætshuset Prismen i Holmbladsgade funklede af kvalitetsmad, fint besøg og go humle, da Amager ølfest gik i luften, fredag d. 20. februar Bil, tegnet og malet af Christian S.R., der udgør et skilt som skal hænge ved parkeringspladsen bag Gerbrandskolen. Endnu er skiltet ikke færdigt. Det er meningen, at der skal sættes tape, malet rød, på skrå over bilen, så budskabet : Forbudt for biler fremstår klart. AF RONJA HEIN 5A Vi har været med i et trafikprojekt, hvor vi har bygget nogle modeller af løsninger til at mindske trafikken på Gerbrandsvej. Der er blevet valgt at vi skal bygge en tarzan sti, for at børnene selv går til skole i stedet for at blive kørt. Vi har fået kr til materialer. I uge 8 skal vi bygge vores tarzan sti, det skal vi bruge alle vores timer på. Vi er delt op i 3 grupper: en konstruktions gruppe, en beton gruppe, og en skilte gruppe. Skilte gruppen skal male skilte på store glasplader hvor der kommer til at stå f.eks: på eget ansvar, kun adgang for personale, afsætning her, eller forbudt for biler. I beton gruppen laver man beton trædepuder med mosaik mønstre, der skal ligges ud på et græstæppe på Gerbrandsvej. Trædepuderne skal bruges til at hoppe fra sten til sten. I konstruktions gruppen laver vi fire store klatre pyramider der også skal KUNST PÅ NY AMAGER BRO GADE stå på Gerbrandsvej. Konstruktions gruppen er delt op i to mindre grupper, den ene gruppe skal skære dæk og bolte dem sammen. Dækkene skal bruges til at klatre op på den ene side af pyramiderne. Den anden gruppe skal lave selve pyramiderne. Pyramiderne bliver lavet af tre a er der bliver holdt sammen af to store træ plader. Der skal laves tolv a er, tre til hver af de fire pyramider. Der skal også sættes klatre greb, reb, og dæk. Til slut skal det hele stilles ud på Gerbrandsvej i et halvt år, og så skal vi se om forældrene sætter børnene af for enden af Gerbrandsvej i stedet for at køre dem helt op til skolen. Det er RIGTIG spændene, og så er det sjovt at det til sidst skal bruges til noget. Vi har også to fast lærere og to hjælpelærere. Vi har ikke så meget tid så vi har meget travlt, men det er sjovt at lave noget andet end det normale. Jeg håber rigtig meget at vi får nogle flere af den slags projekter. WORKSHOP Torsdag den 19. marts kl på Fabrikken for Kunst og Design, Sundholmsvej 46 AF NIELS BALLING Maden stod Yngve Fobian for, der trods det norske fornavn, er pære amar kansk med bopæl i Holmbladsgade på 18 ende år og tidligere forpagter i Fremad Amagers klubhus. Yngve har overtaget driften af køkkenet i Prismen og håber, at han med Øens Spisested kan fuldende kombinationen af motion og kultur, med et internationalt bistrokøkken, baseret på årstidens økologiske råvarer og godt kokkehåndværk. Et sted for hele familien, ung som gammel. Onsdag og torsdag aften vil den nyistandsatte Spisestue danne en uhøjtidelig ramme om en global folke bistro, hvor verden møder gamle danske klassikeren som Benløse fugle, rimmet torsk og Bankekød for omkring en hund kuverten. Resten af ugen består udvalget af sandwich, supper, lune retter og dansk kvalitetssmørrebrød, hvor alt fra Leder af Amagerbro Kultur Bjarne Fey, Børne- og Unge borgmester Pia Allerslev og Kultur- og Fritids Borgmester Carl Christian Ebbesen sammen med Køkkenchef Yngve Fobian fra Øens Spisested Fremtidens Kastrupvej og Backersvej AF IBEN LINDEMARK Amager Øst Lokaludvalg har nedsat en arbejdsgruppe, som skal undersøge, hvordan Kastrupvej og Backersvej kan blive både tryggere og smukkere. I første omgang er gruppen i gang med at indsamle idéer til områdets udvikling, og her er trafiksikkerhed, herlighedsværdi og identitet centrale temaer. I løbet af foråret vil arbejdsgruppen indsamle forslag via pop-up boder placeret på naturlige samlingssteder i bydelen. Arbejdsgruppen har allerede identificeret en række mulige projekter på de to veje. Det drejer sig om Bussløjfer, småpladser og miniparker som kan omdannes til åbne og inviterende fællesrum. Flere fodgængerovergange samt hastighedsnedsættelse på udvalgte strækninger, især ved institutioner og skoler. Varierede vejforløb med grønne midterrabatter, forskellig belægning og alternativ belysning. Flere muligheder for aktiviteter ved for eksempel at åbne kommunale institutioners arealer op for beboerne. Bedre forhold for de yngste cyklister i trafikken. Og kirkegården kan åbnes op mod vejene med flere indgange, mere belysning og bedre indkig fra de to veje. -Områdets særlige historie og vejnavne kan bruges som inspiration til indretningen af byrummet. Alle har mulighed for at kvalificere ovenstående forslag eller bidrage med andre ideer, enten når man møder arbejdsgruppens pop-up bod på Kastrupvej og Backersvej. På den måde kan man få indflydelse på, hvad arbejdsgruppen særligt skal fokusere på at arbejde videre med. Indtil nu har arbejdsgruppen fået ønsker om et suttetræ, lavere hastighed, sikre skoleveje og en indsats mod hærværk, men gruppen rullepølsen med surt til fiskefrikadellerne med remu er hjemmegjort. UHØJTIDELIGHED OG TOLERANCE Øens Spisested er noget jeg har villet i lang tid et Amar sted hvor det kun er rødspætterne der bliver flået, mens priserne holder sig under hvad tidens fast food og industri mad sælges for lyder det fra den 35 årige kok, der tidligere har stålet sine folder i både Skovridderkroen og Finansrådets restaurant. Amager er bare en fed blanding af alt, men først og fremmest præget af den uhøjtidelighed og tolerance der oser ud af vores gamle arbejderkvarter Jeg leverer mad til møder og arrangementer her i huset, men der bliver også ta med mad til dem der gerne vil det Det fine besøg denne åbningsaften var blandt andet to borgmestre, der i dagens anledning var inviteret med da Amager Ølfest og Øens Spisested dansede, spiste og smagte på over 70 forskellige øl fra hele verden. vil meget gerne have flere forslag fra beboerne i området. Med udgangspunkt i borgernes tilbagemeldinger vil arbejdsgruppen samarbejde med relevante parter om nogle projektoplæg for de vigtigste og mest visionære projekter. Oplæggene kan forhåbentlig danne baggrund for på længere sigt at gennemføre projekterne i samarbejde med fonde, grundejere, frivillige og ikke mindst Københavns Kommune. Vil du vide mere kan du kontakte Rasmus Steenberger på Kom og vær med til at sætte dit præg på udviklingen af den kunstneriske identitet og retning for Ny Amagerbrogade. Der vil være oplæg om: Kunst i byrummet Rammerne for projektet v. Teknik- og Miljøforvaltningen Efter oplæggene har du mulighed for at komme med dine idéer - hvad enten du er til skulpturer, lyskunst eller noget helt tredje. Læs mere på aølu.dk og avlu.dk Vil du være med til at ændre Kastrupvej og Backersvej.

7 AMA RØSTEN NR. 85 NYHEDER 7 En kunstig laguneby ud for Amager Øst Gør København til Nordens Venedig med en kunstigt anlagt laguneby med menneskeskabte holme, og udvikl strandparken ned langs kysten ved Amager Øst. Det foreslår to arkitekter som løsning på truslen om at store dele af Amager og København i fremtiden bliver oversvømmet af kraftigt stigende vandmasser AF OLE MELDGAARD Klimaforandringerne vil skabe store udfordringer i Amager Øst og i København, hvor store dele af byen ligger lavt på gamle strandenge og holme. Vandstanden i København vil stige 80 centimeter eller mere frem mod år 2100 ifølge Miljøministeriets ny klimarapport fra oktober sidste år. Men allerede nu står de mest lavtliggende dele af København over for udfordringer. STORMEN BODIL RASEREDE Da stormen Bodil hærgede i december 2013 var det et spørgsmål om en vandstigning på få centimeter før dele af Christianshavn, Sluseholmen og metroen var blevet oversvømmet. Københavns Kommunes seneste kort over bydele, der vil være udsatte ved en såkaldt 100-års-stormflod i henholdsvis 2010, 2060 og 2110 viser, at store dele af Amager Øst og Indre By vil være i stor risiko for at blive ramt af oversvømmelser i 2060, mens oversvømmelserne bliver større og spreder sig til flere bydele frem mod Der er dog altid en risiko for at København kan blive ramt af oversvømmelser tidligere, hvis der kommer en kraftigere stormflod inden for de kommende år. SKAL VI SÅ EVAKUERE HELE DET CENTRALE KØBENHAVN? Ikke nødvendigvis, hvis det står til arkitekterne Jonas Sangberg og Thomas Kock fra tegnestuen Polyform. For eller imod 2-timers P-zone ved Lergravsparken? Københavns Kommune foreslår en 2-timers parkeringszone ved Lergravsparken for at mindske pendler- og langstidsparkering. Nogle beboere oplever nemlig, at parkeringspladserne foran deres hoveddør bliver brugt af nogle, der slet ikke bor i området. Men meningerne er delte, og andre beboere synes ikke det er svært at finde ledige p-pladser i området. Amager Øst Lokaludvalg afholder borgermøde og afgiver høringssvar AF LISE HOLM- RASMUSSEN, AMAGER ØST LOKALUDVALGS SEKRETARIAT Vi kan videreudvikle København, som man altid har gjort det: Ved at anlægge kunstige holme. Store dele af Indre København og Christianshavn er bygget på menneskeskabte holme. Ved at bygge nye holme i Københavns Havn kan vi forsætte byens udvikling og samtidig sikre den mod de kommende havstigninger, fortæller de to arkitekter på Polyforms hjemmeside. Det er også på sådanne arealer, at den nye bydel i Københavns Nordhavn er under udvikling, og her får de gamle kunstige holme selskab af en række helt nye kunstige holme, hvor der skal bygges boliger. SÅ HVORDAN VIL SÅDAN EN PLAN KONKRET SE UD? Hvis vi starter i nord, så vil de kommende fremtidige etaper ved Nordhavnen kunne fungere som kystsikring, hvis de hæves en 1-1,5m til kote 3-3,5m. Ved havneindløbet ved Trekroner vil den nye kyststrækning så skulle starte. De lavvandede områder ud for kysten kan fyldes op med overskudsjord fra de næste års bygge- og infrastrukturprojekter andre steder i byen. Dette vil kunne skabe en samlet bydel af holme med Nordhavnen og Refshaleøen som en del af dette nye byområde. Sammen med en ny sluse og stormflodsporte vil holmene kunne lukke hele inderhavnen af i forbindelse med stormfloder. Centrale dele af København vil derved blive en indre laguneby. Et nordens Venedig, hvor bebyggelser helt ned til vandet I starten af januar deltog 70 lokale borgere i et borgermøde indkaldt af Amager Øst lokaludvalg om kommunens forslag til 2-timers parkeringszone ved Lergravsparken. Parkering er uden tvivl et af de hotte emner i københavnsk politik. Mange borgere var positive over for forslaget, som hvis det lier vedtaget, vil betyde, at pendlere og ferierejsende ikke længere optager områdets parkeringspladser. Andre frygter derimod, at parkeringszonen vil skubbe uden oversvømmelsesfare er muligt, mener arkitekterne. parkeringsproblemet til områder ved bydelens andre metrostationer og derfor blot vil være symptombehandling. FORSLAG OM BEBOERLICENS Parkeringsforslaget indebærer, at beboere kan få en beboerlicens og derved OG HVAD MED AMAGER? Ned langs Amagers østkyst vil vi kunne videreudvikle strandparken, så den fungerer som en stor dæmning med plads til endnu flere badegæster og flere boliger med fantastisk udsigt. I området fra Københavns Lufthavn og rundt til Amager Fælled vil en dæmning som på Amager Fælled være oplagt. Foran denne kystsikring vil kunne skabes lavtliggende strandenge, der vil kunne være en ramme om natur og dyreliv, som det kendes fra Saltholmen og Amager Fælled. Enkle mindre boligbyggerier med havudsigt tæt på smuk ny natur vil være oplagt at placere her. EN SKÆRGÅRD UD MOD KØGE BUGT Mod syd vil det være optimalt at lave en række stormflodsporte ved broen mellem Avedøre Holme og Amager. Dette vil sammen med en nyetablering af en række øer blive undtaget 2-timers restriktionen. Delebiler er dog ikke omfattet af denne ordning, og forvaltningen blev derfor opfordret til at indarbejde dette i forslaget. Også erhvervslicenser var i fokus på mødet, da forslaget ikke gav håndværkere, der bor i området, mulighed for at kan parkere deres firmabiler der. Og hvad gør en håndværker udefra, der skal udføre arbejde på en bolig i området? Flere af de fremmødte på borgermødet efterspurgte også gæstebilletter til besøgende, så familien fra Jylland kan have deres bil med, når de kommer på julevisit. FOR ELLER IMOD ELLER VED IKKE! Flere forskellige holdninger til forslaget kom til udtryk, hvilket netop var meningen med borgermødet. Det var ikke meningen, at vi skulle og holme i det lavvandede område kunne skabe et helt unikt nyt natur- og byområde. En smuk skærgård ud mod Køge Bugt. -Etableringen af holme, øer, dæmninger og porte kan sammentænkes med ny infrastruktur, som i stedet for kostbare borede metroer og havnetunnel kan udformes som billigere anlæg over jorden på holmene, fortæller Jonas Sangberg og Thomas Kock. Derved vil vi kunne løse disse udfordringer samtidig blive enige i dag. Men der har været en god dialog og diskussion. Og vi er allerede nået et skridt videre sagde formand for Amager Øst Lokaludvalg, Ole Pedersen ved slutningen på mødet. med klimasikringen og spare rigtigt, rigtigt mange penge. Ved at klimasikre byen med nye øer og holme vil der kunne klimasikres og samtidig udvikles nye områder til flere boliger og arbejdspladser i Købehavn. Så København også har plads til at huse de næste mange generationer, der ønsker at flytte til byen. Og fortsat være verdens bedste storby at bo i. Man kan læse mere om projektet på polyformarkitekter.dk/ DEBATTEN FORTSATTE EFTER BORGERMØDET Efter borgermødet fortsatte debatten om parkeringsforslaget. Metroxpress bragte en artikel om, at der var masser af ledige p-pladser i området, og lokale beboere henvendte sig til lokaludvalget med deres syn på sagen. For lokaludvalget har det været tydeligt, at der er stor uenighed om forslaget blandt de lokale beboere. Derfor er der ikke en forkromet løsning på spørgsmålet om parkering ved Lergravsparken. På Københavns Kommunes høringsportal Bliv Hørt er det for eksempel især de skeptiske røster, der fylder samtidig med, at flere på lokaludvalgets borgermøde gav deres uforbeholdne støtte til forslaget. Det er derfor spændende, hvad politikerne på rådhuset beslutter sig for. I sit høringssvar har lokaludvalget belyst de forskellige synspunkter og opfordret kommunen til at finde nogle gode løsninger på problemerne. Læs mere under Høringer på lokaludvalgets hjemmeside Hvis forslaget vedtages, regner Teknik- og Miljøforvaltningen med, at det træder i kraft fra sommeren 2015.

8 8 NYHEDER NR. 85 AMA RØSTEN Ama røsten en troværdig lokalavis Amager Øst Lokaludvalg har lavet en undersøgelse om kendskabet til Ama røsten og Amager Øst Lokaludvalg. 500 repræsentativt udvalgte borgere i Amager Øst er blevet interviewet af meningsmålingsfirmaet Epinion, og Hansen Agenda bearbejdede materialet og kommet med en række anbefalinger. Redaktionen er allerede gået i gang med ændringer af bladet AF JAN KYRSTING, AMAGER ØST LOKALUDVALG Ama røsten bedømmes som en populær avis. Kendskabsgraden er høj, læserne er glade for avisen, dens layout og ikke mindst, at den er reklamefri. Det vurderes som attraktivt for lokalområdet at have en gratisavis som Ama røsten, der giver værdi for de lokale borgere. Avisen er meget læst, men ikke engagerende nok. Det kan være en udfordring, når mange artikler bærer præg af at omhandle aktiviteter, der har fundet sted. Det har en god effekt som en slags rapportering af, hvor godt og aktivt et miljø, lokalområdet har at tilbyde. Det virker bekræftende og engagerende for de, der allerede er frivillige, men der bør også være fokus på at inkludere de passive borgere, der måske kan aktiveres. Man kan for eksempel tale mere direkte til dem ved hjælp af mere levende sprog, flere billeder af det aktive lokalmiljø og ikke mindst tydelige oversigter over, hvor man kan finde de mange nye oplevelser af Amager i Amager Øst. HOVED- KONKLUSIONERNE 60% af bydelens borgere kender Ama røsten, hvilket vurderes at være ret højt, når det tages i betragtning, at bladet kun udkommer 4 gange om året. Af dem læser 2 ud af 3 avisen hver gang eller af og til. Kun hver femte læser aldrig avisen. Læserne bruger avisen til at orientere sig om lokale aktiviteter, mens kun få deltager aktivt i de arrangementer, Ama røsten omtaler. 7 ud af 10 angiver, at de interesserer sig for byudviklingen og de aktiviteter, der foregår i Amager Øst. Det gælder særligt kultur, idræt og fritid, bygge- og udviklingsprojekter, ejendomme, veje og trafikforhold samt natur-, miljø- og klimaområdet. Det er mest de ældre over 50, der læser Ama røsten, men det er naturligt, at en så lokal orienteret avis ikke appelerer i så høj grad til de unge. Derimod er der kun 30%, der kender Amager Øst Lokaludvalg, og kun 18% ved, at Amager Øst Lokaludvalg står som udgiver af Ama røsten, selv om det står på bladets forside. POSITIVE HOLDNINGER TIL AMA RØSTEN 8 ud af 10 læsere er synes at Ama røsten er interessant, troværdig og har en let tilgængelig lay-out, og man fremhæver især som noget positivt, at Ama røsten er fri for reklamer.. Amagerbladet der kommer ugentligt, er lidt mere kendt end Ama røsten. Men undersøgelser viser, at læserne synes, at Ama røsten har en højere troværdighed end Amagerbladet. Ama røsten opleves som mere lokalt orienteret hvilket muligvis skyldes, at Ama røsten dækker et mindre geografisk område. 40% angiver, at Ama røsten får dem til at engagere sig mere i lokalområdet. Det er vigtigt for læserne at Ama røstens er stof er lokalstof og Ama røsten roses for at være saglig, nem at læse og gratis. Avisen udfylder en rolle, som andre medier ikke formår i forhold til lokale forhold, både hvad angår aktiviteter, politiske initiativer og andet lokalstof. Der er altså ingen tvivl om, at Ama røstens eksistens er berettiget, og mange ønsker endda at modtage den oftere, end de fire gange årligt, som den udkommer på nuværende tidspunkt. VI KAN GØRE DET BEDRE Men der er også plads til forbedringer. Hansen Agenda er kommet med en række anbefalinger til forbedringer og man anbefaler følgende: et større fokus på at engagere både de aktive og de passive borgere. bruge flere og bedre billeder af de aktive lokalmiljøer. forsøge at nå den yngre målgruppe, gøre det tydeligt hvor og hvornår man kan engagere sig i lokale aktiviteter. overveje en sektionsinddeling af avisen så læseren bedre kan orientere sig tydeliggøre udgiverinformation så kendskabet til Amager Øst Lokaludvalg øges Disse anbefalinger har vi i redaktionen nu skrevet os bag ørene og allerede fra det nr. i sidder med, kan man spore små ændringer både i layouten og med hensyn til bladets indhold. En unik institution i farezonen KASPER WINTHER AMBUS WOLFPACK GROUP FOLKEOPLYSENDE FORENING FOR FRILUFT OG BEVÆGELSE Efter at være blevet informeret om planerne for omstrukturering af klubtilbud og fritidshjem på dele af Amager Øst og Amager Strand, udtrykker jeg hermed vores bekymring for Det Maritime Ungdomshus fremtidige funktion. Børne- og Ungdomsforvaltningens indstilling til en ny fritidsstruktur lægger op til at det Maritime Ungdomshus skal inkluderes med andre normale daginstitutioner som et normalt pasningstilbud. Men, Amager og Københavns kommunes unge og borgere mister en unik fælles ressource hvis dette bliver en realitet. Det er ikke skolereformen vi opponerer imod, men derimod at Det Maritime Ungdomshus skal omdannes til et ordinært lokalt klubtilbud, med et helt andet pædagogisk formål og for et meget mere snævert publikum end det publikum som Det Maritime Ungdomshus henvender sig til i dag. Dette vil ske på bekostning af de rigtigt mange af Amagers og resten af Københavns børn og unge og de foreninger, skoler og institutioner der har del i Det Maritime Ungdomshus i dag og som har planlagt at tage del i huset i fremtiden. Vi, borgere på Amager, har en unik institution der formidler undervisning af forskellig art indenfor vandkultur og vandsport. Vi har et pædagogisk mekka med uanede muligheder indenfor friluft og idræt. Vi har en institution der altid har arbejdet tæt sammen med lokalmiljøet, og som de sidste år i endnu højere grad er blevet dynamisk og effektiv i samarbejdet med forskellige foreninger og institutioner, ikke alene på Amager, men i hele Københavns Kommune. Vi vil her henlede opmærksomheden på husets Superbruger Ordning som vi er en del af og som har givet os adgang til et stærkt og udviklingsorienteret netværk med husets andre superbrugere. Her har Erik Hauerberg og Frank Lambert etableret en ordning der opkvalificerer og uddanner pædagogiske professionelle indenfor den maritime kultur, søfart, livredning, sikkerhed og forskellige aktiviteter. Formålet er at Superbrugerne bliver frigjort til at tage børn og unge med til huset på egen hånd for selv at kunne benytte huset, vandet, udstyr og fartøjer. Superbruger ordningen i gang med deres arbejde med mange forskellige unge, og ordningen er basis for nye idéer, mere mangfoldighed. Finalister i klimatilpasningskonkurrence fundet Finalisterne i Amagers store klimatilpasningskonkurrence er udpeget. Tre grundejerforeninger dyster nu om kroner til konsulentbistand, så de kan skabe deres grønne klimavej. Du kan også få hjælp til regnvandsløsninger i din have eller på vejen AF LISE NYGAARD CHRISTENSEN De seneste par år har store regnskyl ramt Amager til besvær for mange grundejere, der har oplevet oversvømmelser i kældre, huse og haver. Det er forventningen at vi i fremtiden vil opleve øgede regnmængder, der falder på meget kort tid. Det stiller nye krav til vores by og hvem er bedre til at forestille sig fremtidens by end dem, der bor i den? Det var anledningen til, at lokaludvalgene i Amager Øst og Amager Vest, Sundbyernes Grundejerfællesskab og Miljøpunkt Amager i efteråret 2014 lancerede en klimatilpasningskonkurrence. Alle private fællesveje Beboere på Krimsvej bruger grønne områder til at skabe en sikker sti. på Amager blev opfordret til at give deres bud på, hvordan deres vej kan blive bedre til at holde regnvandet på overfladen frem for at sende det i kloakken. STYR PÅ REGNVANDET Finalisterne er Grundejerforeningen Fredens Bo i Amager Vest og Grundejerforeningen Godthaab og Krimsvej 13 i Amager Øst. De tre finalister repræsenterer tre forskellige typer af by og derved også forskellige muligheder og udfordringer ved at skulle klimatilpasse vejen. Københavns Kommune arbejder på at aflaste byens kloakker, men det er også muligt at lave løsninger lokalt, som kan holde styr på en del af regnvandet. De tre finalister har arbejdet med løsninger der på forskellig vis både holder styr på regnvandet, men også kan give mulighed for at påvirke trafikken og give nye fælles rum. REGNVANDSKUMMER MED SMUKKE PLANTER Smukke planter og større trafiksikkerhed kan også være en del af løsningen I forslaget fra beboere på Krimsvej, bruges grønne områder til at skabe en sikker sti, hvor beboerne kan færdes, frem for at gå langs med en parkeringsplads, hvor bakkende eller hurtigtkørende biler skaber utryghed. Samtidig kan små greb som en markering af en cykelbane eller en bænk langs kantstenen skabe en langsommere trafik på den tilstødende beboelsesvej. Grundejerforeningen Fredens Bo overvejer om grønne regnvandskanaler langs fortovene kan samle regnvandet og lade det sive ned eller blive ført til et opsamlingsbassin. I Grundejerforeningen Godthaab har de ikke megen plads til regnen, så derfor forestiller de sig en løsning med regnvandskummer med smukke planter, hvor vandet kan ledes langsomt videre til andre regnvandsløsninger. Se de tre projektforslag på Miljøpunkt Amagers hjemmeside: VINDEREN KÅRES I MAJ I løbet af foråret skal finalisterne arbejde videre med deres idéer til, hvordan private fællesveje kan håndtere regnvejr i grønne og alternative anlæg. Vinderen kåres i maj Finalisterne blev udpeget af en jury bestående af stadsarkitekten i Københavns Kommune samt en repræsentant fra HOFOR, Sundbyernes Grundejerfællesskab samt de to lokaludvalg. Juryen lagde ved deres udvælgelse blandt andet vægt på, at idéerne havde rekreativ værdi, kunne genbruges og inspirere andre grundejerforeninger samt sikrer afkobling af større arealer fra kloakken. Få hjælp til klimatilpasning På dit lokale miljøcenter, kan du få gratis inspiration til, hvad du kan gøre for at tilpasse dit hus, have eller vej til regnen. Besøg for inspiration eller få Miljøpunkt Amager ud til et oplæg i din grundejerforening eller boligforening.

9 AMA RØSTEN NR. 85 SKOLE 9 Fremtidens fritidstilbud Københavns Kommunes har sendt en plan for kommunens fremtidige fritidstilbud på fritidshjems- og klubområdet i høring. Der er indkommet ikke mindre end 666 høringssvar, fra forældrebestyrelser, skolebestyrelser, klyngeledelser, interesseorganisationer og fra forældre i institutionerne. Amager Øst lokaludvalg er skeptisk over for forslaget og kommer med en række konkrete forslag AF JAN KYRSTING, AMAGER ØST LOKALUDVALG Hovedindholdet i Fremtidens Fritidstilbud er en storstilet omstrukturering af fritidshjem og fritidsklubber. Grunden er at børnene efter skolereformen har fået flere timer i skolen, med den konsekvens at børnene i børnehaveklasse til 3. klasse kan være mindre tid i fritidshjemmene og de årige færre timer i fritidsklubberne. Efter den gængse økonomimodel betyder det, at institutionerne får færre midler at drive deres arbejde for. Konsekvensen af forslaget er at vi får større institutioner med flere børn, og at de nuværende integrerede institutioner ikke vil kunne opretholdes. Mange fritidshjem foreslås sammenlagt, flyttet eller helt nedlagt, og fritidsklubberne skal organiseres sammen i fritidsklubcentre. NÆRHED OG PÆDAGOGISKE TILBUD I anledning af høringen har Amager Øst Lokaludvalg afholdt borgermøde med repræsentanter for forældre bestyrelserne mv. for at få argumenter til vores høringssvar. På mødet deltog Børneog Ungeforvaltningen som redegjorde for planerne og Københavns Go-Kart-Klub - en ualmindelig klub for børn med benzin i blodet svarede på spørgsmål. Fra forsamlingen blev der i særlig grad argumenteret for nødvendigheden af nærhed og gode pædagogiske tilbud til børnene efter en lang struktureret skoledag. UDSKYD BESLUTNINGEN Amager Øst lokaludvalg anbefaler i sit høringssvar, at man udskyder beslutningen om omstrukturering af fritidshjem og klubber indtil skolereformen er fuldt implementeret. Man ønsker i størst mulig omfang at de nuværende fritidshjem, integrerede institutioner og 0-6 års institutioner bevares. I almindelighed ønsker lokaludvalget at man styrker mangfoldigheden af fritidstilbud og forældrenes mulighed for at vælge mellem forskellige tilbud og at man styrker samarbejdet mellem skoler og fritidstilbud. FORSKELLIGE TILBUD TIL KLUBBØRNENE Fritidsklubberne skal fortsat udvikle differentierede tilbud, der motiverer børnene. De særlige fritidsklubtilbud, som Amager Strand Sejlinstitution og Københavns Go-Kart-Klub, skal ikke være tilknyttet en skole, da de er at opfatte som en profilinstitution med en særlig aktivitet, som er et tilbud til hele byens børn. Lokaludvalget advarer mod at man ændrer organiseringen og funktionaliteten af Det Maritime Ungdomshus, som pt. løser en lang række opgaver i lokalsamfundet. At gøre Det Maritime ungdomshus til en almindelig fritidsinstitution ville derfor være som at smide barnet ud med badevandet. Lokaludvalget lægger vægt på i den videre proces at man løbende inddrager forældrene, forældrebestyrelserne og lokaludvalgene og at man desuden lytter til personalet på institutionerne og deres organisationer. Den Grønne Friskole har plantet sit frø For 7 måneder siden havde jeg ikke tilbragt meget mere end et par sommertimer på Amager. I mine tanker var denne ø ikke en del af mit København, men forbeholdt typer med tyrenakker og nummerpladetatoveringer. Nu er sagen en anden. Jeg er blevet fortrolig med Amager ved at grave i jorden i Prags Have, lege antropolog på Holmbladsgade og finde historier om gamle købmænd og enkefruer og bestige bakkerne ved Kastrup Fortet for at kunne få overblik over naturen og nybyggeriet. Der er snart ikke den afkrog af Amager øst jeg ikke kender, og det på trods af at mit hoveddør stadig står i 2200 AF EMMA NÆSBY PETERSEN, LÆRER PÅ DEN GRØNNE FRISKOLE Jeg er blevet lærer på Den Grønne Friskole. Vi er en lille skole med store visioner. Vi vil gerne uddanne den bæredygtige generation og vores udgangspunkt er Amager. For 7 måneder siden fik jeg mit drømmejob, det lå godt nok på lorteøen, men jeg var selvfølgelig villig til at æde dette faktum og den lange cykeltur i mig. Ganske vist er der bestemt nogle morgener, hvor cykelturen stadigvæk føles uendelig lang, men selve Amager er blevet meget mere end tyrenakker og nummerpladetatoveringer, mere end en lorteø og lort er for den sags skyld, også blevet meget mere end lort. Lad mig forklare: For det første kunne jeg faktisk ikke tænke mig at vores skole lå andre steder end på Amager - især ikke når nu opgaven er at uddanne en bæredygtig generation. En generation, som skal være rustet til at kunne forholde sig til en fremtid, der vil blive ved med at udvikle sig i uventede retninger. Børn som er kreative, iderige og har ømhed over for hinanden, livet og jorden. NATUREN ER ALLE VEGNE For mig er det meningsfuldt at skolen befinder sig netop her på Amager: Fordi Amager er by og natur i ét. Fordi det at starte en grøn friskole netop giver mening i bynatur. Det giver os nogle særlige muligheder for at arbejde med bæredygtighed og at opdage at naturen er alle vegne. Men mest af alt fordi at vi på Den Grønne Friskole igen og igen oplever, hvordan Amar kanerne med en umådelig varme og nysgerrighed, hjælper os med de første usikre vingetag på vores rejse. Det er nu engang lettere at flyve, når man hele tiden kan mellemlande der hvor der allerede er grønt, idérigt og kreativt: I arbejdsfællesskabet PB43 s ubegrænsede gæstfrie arme, på det bogstavligt talt grønne gulv i Prismen og i spejdernes ufravigelige støtte og hjælp. Listen er alen lang og det samme er vores taknemmelighed. For det andet, så var der det med lort. Min seneste lorteoplevelse kom i forbindelse med vores nuværende forløb om Frø og vand. Jeg underviste en gruppe børn i, hvordan frø spreder sig. Vi gik en tur ned mod stranden, for selv at undersøge og sanse sagen. - For den ikke frøbekendte læser kan jeg fortælle, at frø naturligt kan sprede sig på fire forskellige måder: via dyrs pels eller afføring, via vand eller via vind. Dette opdagede vi også på vores tur og vi fastholdt vores nyfundne viden ved at lave en frø-sprednings-dans, hvoraf de sjoveste dansemoves fandt sted i lortedelen af dansen. I den del, blev der oveni købet tilføjet lydeffekter. Da dansen blev opført for resten af skolen, var det lorten som modtog flest grin. EN FORDOBLING I BEDSTHED På Den Grønne Friskole har vi fundet ud af at lort både spreder frø og giver god næring til jorden. Og så er det faktisk ikke det værste at have sin daglige gang på lorteøen. Det er derimod noget af det bedste, især når det er fordi, man laver en friskole. En af grundene til, at det ikke er det værste, er, at vi laver det sammen. En anden grund er at det sammen hele tiden udvider sig; til de ansatte, til børnene, forældrene, tanterne, og vennerne og, i vores tilfælde, også til nærområdet. Det betyder at alting hele tiden bliver bedre end bedst, det bliver en fordobling i bedsthed! Vi har tænkt os at udforske og udfordrer nærmiljøet i mange år endnu, og vi håber at I vil blive ved med at åbne døren når vi banker på og at I vil banke igen på vores dør.

10 10 NR. 85 AMA RØSTEN Sømænd og kolde jomfruer TEKST OG FOTOS OLE PEDERSEN Som en fast årlig tradition i Det Kolde Gys modtog skrællingerne dåben og blev til rigtige vikinger og skjoldmøer. Dette sket i stiv kuling og til lyden af festlig hornmusi og en masse tilskuere. Og så var der dåbsfest bag efter. For at modtage dåben skal man have badet i mindst to vintre Med hornorkesteret i spidsen kom hele gruppen på over 30 skrællinger marcherende ind med Kon Neptun i spidsen på damernes afdeling, hvor det hele foregik. Traditionen tro var skrællingerne klædt ud i alle muligt forskellig dragter. Der var hekse, pingviner, gentlemen i mørkt stilfuldt jakkesæt, flabede sømænd, brune bjørne, football spillere, underskønne kvinder klædt ud til narrestreger og mænd i kvindetøj og farverige parykker. Omkring 200 tilskuere havde på trods af den bidende blæst fundet vej til Helgoland og de morede sig kosteligt. Efter dåben var der spisning i Sundby sejlforening. Kontakt Det Kolde Gys:

11 AMA RØSTEN NR

12 12 SKOLE NR. 85 AMA RØSTEN Skolesocialrådgiverordningen gøres permanent I Københavns Kommune har der i Socialforvaltningen siden 2007 kørt et projekt, hvor socialrådgivere fra Børnefamiliecentret har været knyttet udvalgte folkeskoler. På baggrund af de gode erfaringer er ordningen blevet udvidet over årene til at dække alle folkeskoler i København og pr. 1. januar i år er ordningen gjort permanent. De to skolesocialrådgivere Trine Sonne og Karina Høj AF JAN KYRSTING, AMAGER ØST LOKALUDVALG Ama røsten har talt med Trine Sonne der har været skolesocialrådgiver på Lergravsparkens Skole og Sønderbro Skole fra 2007, og Karina Høj som har været på Højdevangens Skole og Amager Fælled Skole fra Der er i alt 5 skolesocialrådgivere på Amager til at dække folkeskolerne. Alt efter elevtal og socioøkonomiske forhold har skolesocialrådgiveren 1 eller 2 dage fast på skolen om ugen. FORMÅLET MED SKO- LESOCIALRÅDGIVERE Formålet har fra begyndelsen været at styrke det forbyggende arbejde. Man ønsker, i samarbejde med forældre og børn, at skabe et tættere samarbejde med skoler, forældre, lærerne og fritidsdelen. Det fører til et mere helhedsorienteret arbejde, og er i mange tilfælde medvirkende til at øge børnenes trivsel og til i sidste ende måske helt at undgå underretninger til de sociale myndigheder. Vi oplever, at det ofte lykkes at bygge bro igennem samarbejdet mellem forældrene og skolen. Underretninger ikke blevet færre, men er blevet mere kvalificerede. Målet har også været at få flere elever til at gennemføre en ungdomsuddannelse og undgå fravær i skolen. SAMARBEJDET MED SKOLEN OG FORÆLDRENE? På skolerne er der etableret ressourcecentre, der fordeler skolens ressourcer bl.a. til at støtte børn i vanskeligheder både socialt og fagligt. Sammen med øvrige ressourcepersoner på skolerne drøftes tiltag og indsatser på skolen og her bidrager skolesocialrådgiverne med sin socialfaglige viden. Lærerne får sparring i det socialfaglige arbejde med børnene og familierne, og dermed skabes der større tryghed. Samtidig er det nu blevet mere normalt at indkalde til netværksmøder med alle implicerede omkring barnet. Det er vores oplevelse, at vi ved at mødes og tale forholdene igennem opnår større ansvarlighed bordet rundt og dermed også mere konstruktive løsninger. På den måde kan man måske forhindre, at en underretning kommer på tale. Det er også kommunens strategi at inddrage forældrene i højere grad. Der er lavet undersøgelser blandt forældrene, der viser, at jo mere de inddrages, jo større tryghed oplever de, og det er et vigtigt grundlag for samarbejde og forandring. LØSNINGER I STEDET FOR PROBLEMER Selv i sager hvor der skal underrettes til Børnefamiliecentret er det vigtigt og værdifuldt at inddrage forældrene mest muligt. Vi er blevet langt mere ressourceorienterede og kan se løsninger, hvor vi før mest fokuserede på problemerne. For eksempel hvem der kan hjælpe med at få barnet i skole eller med lektierne? Eller vi kan rådgive om hvor familierne kan få hjælp ude i det civile samfund. Vi er med til at udbrede kendskabet til både anonyme kommunale rådgivningstilbud samt andre tilbud i forenings eller privat regi. For eksempel Familierådgivningen i Holmbladsgade og Ungerådgivningen eller Familiekurserne København.. SOCIALE PROBLEMER ER FÆLLES PROBLEMER Vi introducerer også skolens lærere for vores fagområde, lovgivningen, skærpet underretningspligt, særlige tilbud, om hvordan man holder en vanskelig forældresamtale, og hvordan man mest kvalificeret udarbejder en underretning. Vi oplever at der efterhånden er større fortrolighed med dette arbejde blandt lærerne. Mange unge lærere oplever, at skole/hjem samarbejdet fylder mere, end de havde forestillet sig. Det er bla. derfor vigtigt, at et socialt problem opfattes som en fælles problemstilling for såvel forældre, skole og kommune. Det styrker den samlede indsats og giver mere kvalificerede og kreative løsninger, når alle føler sig orienteret og inddraget. Samarbejdet med skolepsykologerne er desuden blevet styrket i og med, at begge parter fysisk er til stede på skolen og at vi holder møder med forældre og lærere sammen og i øvrigt kan fordele opgaver imellem os. ET LØFT TIL SKOLEN Skolesocialrådgiverne holder indbyrdes møder hver 3. uge, hvor vi udveksler erfaringer og har fælles supervision.vores arbejde evalueres desuden ved årlige fastlagte evalueringer i socialforvaltningen. Vi oplever, at socialforvaltningen i høj grad lytter til vores erfaringer, og at systemet er blevet mere fleksibelt og borgervenligt. De positive resultater med skolesocialrådgiverne har nu betydet, at ordningen gøres permanent. Det er derfor vores vurdering at skolen har fået et løft i det sociale arbejde gennem skolesocialrådgiverordningen. Den gode folkeskole Ama'røsten har talt med Steen Højstrøm, skoleleder på Sundbyøster Skole om folkeskolens styrker og svagheder. Sundbyøster skole har elever fra børnehaveklasse til 6. klasse med 4 spor i indskolingen og to på mellemtrinnet. Skolen indgår i 4-skolesamarbejdet med Gerbrandskolen, Dyvekeskolen og Højdevangens Skole, som er overbygningsskole for de 3 basisskoler AF JAN KYRSTING Hvad er folkeskolens særlige karakteristika og styrkesider? Det særlige er den sammenhængskraften. Folkeskolen er den vigtigste kulturbærende del i vores samfund, fordi den uddanner vores børn og unge til at være gode samfundsborgere. Børnene lærer hinanden at kende, og får respekt for hinanden med de forskelligheder de nu engang har. På Sundbyøster Skole har vi børn fra familier. der har det svært socialt, og som ikke har så mange ressour- Steen Højstrøm cer. Og vi har forældre med stort overskud, som er med til at bruge det overskud til fællesskabet. F.eks. indgår vores tosprogede elever i på flige fod med de øvrige elever med de styrker og svagheder, de nu engang har. Folkeskolen er mangfoldig og man får kompetencer, man kan bruge resten af livet. Hvad kan folkeskolen, som privatskolen ikke kan? Nogle privatskoler kan levere pænere resultater end vi kan, men jeg får jo også børn, som decideret er blevet bedt om at forlade en privatskole, fordi de ikke lever op til deres forventninger. Vi ser ofte, at dem der ikke klarer sig så godt fagligt bliver smidt ud af privatskolerne. Vi tager imod dem, og vi finder ud af at løse opgaven sammen. Det er bl.a folkeskolens styrke. I privatskolen kommer du ofte sammen med ligestillede, dem du er enige med i forvejen. Folkeskolen er et sted, hvor meninger brydes, og det er rigtig vigtigt. Hvad betyder skolereformen for eleverne? Alle er enige om at eleverne skal blive dygtigere og at metoderne udvikles. Eleverne har nu fået flere timer og mere tid til fordybelse. Mængden af forandringerne er dog ikke så store. Reformen er derfor ikke den kæmpestore revolution. Der er kommet pædagoger ind, og deres arbejdssituation er rigtig svær fordi det er vanskeligt at have to ansættelses- og arbejdssteder. Der sker også nu en ny organisering af fritidshjemmene og klubberne. Nogle forældre frygter, at institutionerne bliver for store, men det er jeg ikke bange for, det handler om organisering. Børnene skal fortsat kunne vælge aktiviteter således at der er forskel på skole og fritidstilbud. Hvilke visioner har du for fremtidens folkeskole? Skole skal udvikle sig fagligt og socialt. Børnene skal være både dygtige og samfundsduelige. På Sundbyøster Skole har vi i mange år arbejdet med medborgerskab som en væsentlig del af at drive skole. Elevrådet skal have ansvar og er en vigtig del af skolens hverdag. Vi har afsat en Pas på skolen pulje på kr. årligt, som kommer til udbetaling til aktiviteter i klasserne, hvis vi undgår hærværk. Og det har hjulpet. Jeg har kæmpet for, at den nye indskolingsbygning, som snart skal bygges, skal indeholde selvstændige lokaler til fritidshjem og til skole, men som kan bruges af begge parter. Lokalefællesskab gør det lettere at få samarbejdet til at fungere. Hvilke særlige udfordringer har folkeskolen i dag? Vi har fokus på at udvikle undervisningen, særligt i dansk og matematik. Vi har prioriteret at ansætte to pædagogiske afdelingsledere, der skal være med til at understøtte lærerteamene i den faglige udvikling i dansk En gammel skole med en moderne pædagogik. og matematik. Men når man skal udvikle nye metoder tager det lang tid. Det er meget vigtigt, at politikerne forstår, at der nu skal ro på. Med hensyn til inklusion, har vi i forvejen gennem årene arbejdet med udviklingen af metoder, så vi føler at vi her os godt på vej. Hvilke udviklingsscenarier ser du for skolen? Som udgangspunkt skal alle lektioner læses af linjefagslærere, men for at teamsamarbejdet kan udbygges, ser vi gerne, at der er så få lærere som muligt om hver klasse for at fremme fleksibiliteten og for at samarbejdet bliver bedre organiseret. Vi samarbejder også med foreninger. Sidste år havde vi et givende samarbejde med en fodboldklub om ekstra træning for elever i 5. og 6. klasse, og i år samarbejder vi med et danseinstitut. Vi prioriterer ud-af-huset-aktiviteter højt, og eleverne er tit på museumsbesøg og besøger forskellige fritidsaktiviteter. At der kommer reformer i folkeskolen er ikke noget nyt. Folkeskolen har altid været underlagt forandringer. Det skal vi være åbne overfor. Verden udvikler sig, og skolen skal afspejle ændringerne i samfundet. Der er sket store ændringer i børnenes liv. Udviklingen på det digitale område har givet store forandringer, også i det sociale liv, i den måde børnene omgås hinanden. Udfordringerne er der, og som det kinesiske ordsprog siger: Når det blæser til storm, kan man vælge at bygge læhegn eller vindmøller. Vi vælger at bygge vindmøller.

13 AMA RØSTEN NR. 85 KULTUR 13 Dygtige Forfatterspirer AF HELLE HUSSMANN OG NICOLE BOYLE RØDTNES Nu starter en ny sæson af Saxo Forfatterspirerklub på Bibliotekshuset. Alle unge mellem 11 og 18 år, der har en forfatter i maven, eller bare har mod på at blive bedre til at skrive historier hilses velkomne. Klubben har kørt siden 2011, og flere af deltagerne har allerede udmærket sig ved at vinde novellekonkurrencer. Blandt andet vandt Silje Paldrup fra Amager i efteråret Herlufholm Fantasy Bogmesses novellekonkurrence i kategorien årige. Hendes vindernovelle Grå Blomster kan nu læses på Og det er hverken første eller sidste gang at unge fra skriveklubben vinder konkurrencer. I skriveklubben gør underviserne, Bjarke Schjødt Larsen og Nicole Boyle Rødtnes, der selv er forfattere, meget ud af at hjælpe og støtte de unge til at udleve deres forfatterdrømme. De unge bliver taget igennem forfatterens værktøjskasse og udfordret til at afprøve forskellige skriveøvelser og genrer. Til møderne bliver der skrevet, læst højt og givet gode råd til skriveprocessen, men der er selvfølgelig også masser af tid til hygge og snak om, hvad det egentlig vil sige at være forfatter. Skriveklubben kører hver anden tirsdag fra kl på Bibliotekhuset, Rodosvej 4, 2300 København S. Det koster 300 kr. for forårssæsonen, der kører frem til maj. Første gang er 24. februar, og man er altid velkommen til at komme og få en gratis prøvegang. Medlemsskabet kan købes her: saxo.com Saxo Forfatterspirerklub på Amager er en del af et større projekt, hvor man kan gå til skrivning på fire københavnske biblioteker. Ud over Bibliotekshuset er det Vanløse Kulturstation, Valby Bibliotek og Biblioteket på Rentemestervej. Forfatterspirerne blev startet i foråret 2011 af Nicole Boyle Rødtnes og Bjarke Schjødt Larsen. Sidenhen er forfatterne Sandra Schwartz og Caroline Ørsum også kommet til musikglade børn på festival Amager Børnemusikfestival 2015 åbnede dørene for musikoplevelser i alle afskygninger for en masse børn og deres voksne Teater flytter ind på folkeskole Den musisk-kreative profilskole i København, Sønderbro Skole på Amager, er i foråret 2015 blevet lykkeligt forlovet med det turnerende musikteater QUASI teater. Teatret har forvandlet skolens samlingssal i kælderen til teatersal og prøvesal AF OLE PEDERSEN Der er stor mangel på lokaler til teater i København og økonomien i teaterlivet er ofte presset. Derfor er det en kæmpe gevinst, at vi kan være på Sønderbro Skole udtaler QUASI teaters kunstneriske leder, Marie Kilsgaard Møller. Ved at arbejde på skolen og få mulighed for at arbejde med eleverne kan teatret lære meget om det helt unge teaterpublikum. For skolen er det også en vinder-situation. Eleverne får en masse scenekunstneriske oplevelser, en fornemmelse af, hvad en professionel teater-proces indebærer og daglig kontakt med et rigtigt teater, som holder til på deres skole. INSPIRATION OG INTEGRATION QUASI teater har modtaget støtte fra Statens huskunstnerordning til at udbyde en vifte af forskellige workshops for skolens elever. I løbet af året får alle skolens elever mindst en workshop indenfor skuespil, tekstarbejde, musik og komposition, dukkeproduktion og dukkeføring, kostumedesign, scenografi, dramaturgi og dramatik, lyd og lys, teaterproduktion m.m. Alt sammen fag, som teatrets ensemble kan tilbyde viden om. QUASI teater producerer dertil en professionel teaterforestilling om året på Sønderbro Skole. Til foråret 2015 planlægger teatret og skolen en stor bryllupsfest, hvor teatret og skolen skal vies. Det bliver en åben og multikulturel folkefest for hele skolen, forældre og alle, som har lyst til at være med. Sammen med eleverne undersøger teatret bryllupstraditioner fra østen og vesten, laver boder, pindemadder, brudevals, vielsesritualer, smadrede glas og klippede sokker og neglelak til mændene. VI ELSKER FOLKESKOLEREFORMEN Dette nye samarbejde og denne nye måde at skabe og tænke teater på er alt sammen takket være den nye folkeskolereform Åben Skole, hvor folkeskolerne er forpligtet til at have et samarbejde med erhvervsliv og en kulturinstitution. Sønderbro Skole og QUASI teater håber inderligt, at husteatret kan blive et forbillede for mange andre skoler og teatre rundt i landet. Man skal bare finde sammen med de rigtige og så bruge hinanden på en positiv, frugtbar måde! siger Marie Kilsgaard Møller. Kontakt: Kunstnerisk leder Marie Kilsgaard Møller: Profilskolelærer Henrik Vesterløkke: QUASI teater ligger Sankt Hans Gade 16 2.th, 2200 København N. quasiteater.dk side 1 AF VIBEKE SØS NIELSEN Det foregik i vinterferien på otte forskellige spillesteder på Amager og her indbød festivalen børn, familier og børneinstitutioner til at opleve, lytte til og arbejde med musik. Musikgenrerne spændte fra de allerflotteste børnesange, jazz, legekoncerter, sej rap, afrikanske rytmer, børnekor, electronica, sydamerikanske rytmer, musikalske fortællinger, til stomp, rock og opera alle der kom fik en enestående oplevelse og en festivalballon i hånden. Festivalen blev besøgt af 1800 musikglade børn og voksne og ca. 600 børn på de kreative værksteder og workshops, hvor der blev bygget musikinstrumenter og lavet anderledes nye, lyde på instrumentværkstederne. Festivalen var arrangeret af: Bibliotekshuset Rodosvej, Børnekulturhus Ama`r, Kulturhuset Islands Brygge, Kvarterhuset Amagerbro, Solvang Bibliotek, Teater ZeBU, Prismen og Ørestad Bibliotek. Vi ønsker at sige en stor TAK til vores sponsorer: Amager Øst Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Københavns Kommunes Musikudvalg, BUPL s Solidaritets- og Kulturpulje samt A.P. Møllers og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formal og vi ses igen til næste år på MUSIKØEN AMAGER. Amager Jazzklub fylder 20 år AF ELSE MIKKELSEN / FORMAND AMAGER JAZZKLUB Og det skal fejres, derfor inviteres alle medlemmer til fødselsdagen den 26. marts 2015 i Restaurant Sundby Sejl. Arrangementet finder sted i forlængelse af den årlige generalforsamling, som afvikles samme sted kl Efter generalforsamlingen vil der blive serveret en 2 rettes middag og kl spiller Hans Knudsens Jumpband op til dans. Arrangementet er gratis og kun for medlemmer, drikkevarer er dog for egen regning. Andre som er interesserede i god swingende jazz, kan komme gratis ind til jazzen fra kl hvis der er plads. Derudover fortsætter jazzklubben sine sædvanlige koncerter på Loftet Øresundsvej 6 : Fredag den 10. april Oakcity Jazzband (fra Belgien) Fredag den 8. maj Peoria Jazzband (fra Sverige) Yderligere oplysninger kan indhentes på tlf.:

14 14 KULTUR NR. 85 AMA RØSTEN Hjem kære Hjem workshop Fem unge i alderen fra kvarteret omkring Holmbladsgade har gennem en fire uger lang fotografisk workshop arbejdet med ideen om hjemmet og hvad det betyder for den enkelte unge. Workshoppen er organiseret af kultur analytiker Inanna Riccardi og SixtyEight Art Space i tæt samarbejde med Clifford Phillips fra Buret, med støtte fra Amager Øst Lokaludvalg. Workshoppen kulminerede i en stor fælles udstilling i Kvarterhusets glassal den 21. februar, hvor de unge havde udvalgt en lille serie fra de mange fotografier de havde taget gennem forløbet lidt nærmere over hvad det vil sige at tage billeder. Pludselig kan man ikke slette fotografiet og man bliver nødt til at nøje planlægge motivet og kompositionen i de begrænset klik man har på film rullen. De unge blev herefter introduceret til den analoge fremkaldelsesproces så de kunne få en forståelse for hele processen. Ved at se på fejlene i billederne der ikke kunne slettes med det samme, fik ungerne en forståelse af hvordan lys påvirker billedet og hvordan de uforudsigelige fejl kan vidne om den materialitet som det digitale fotografi ikke tillader, og hvordan denne kan have en ekspressiv kvalitet. Efter workshoppen var afsluttet fik de unge lov til at beholde det analoge kamera så de i fremtiden kan gå på opdagelse i fotografiets forunderlige univers. AF IBEN BACH ELMSTROM SixtyEight har gennem fire år været en del at det kreative fælleskab på PB43 på Prags Boulevard og ønskede at give noget tilbage til det lokale område som en slags tak for den støtte og velkomst stedet generelt har modtaget. At tilbyde en workshop for de unge som har deres dagligdag på og omkring Prags Boulevard syntes at være en perfekt måde at afslutte på. De unge fik hver især et analog kamera og dertil hørende sort/hvide film udleveret til at tage fotografierne med. Gennem de første lektioner af workshoppen blev de unge præsenteret for forskellige fotografers professionelle tilgang til emnet hjem og følelsen af hjem. Følelsen af hjem karakteriseres ved at man føler sig tryg og fri til at udtrykke sig. Formålet med workshoppen var at få de unge til at undersøge hvad identitet betyder for dem og hvordan identitet kan udspille sig et sted mellem to forskellige kulturelle definitioner. De unge blev opfordret til at tænke på ideen om hjemmet på en nuanceret måde, hvor et udtryk kan være noget man observer hos en person man kender, et objekt man holder af eller en bestemt stemning. TILBAGE TIL ANALOGIEN I en tid hvor unges brug af fotografiet i form af smartphone kameraer er yderst udbredt valgte organisatorerne af tage brug af det sort/hvide analoge fotografi og dets anderledes proces som workshoppens primære materiale. De unge kunne herigennem tænkte Et af de billeder der var med i den fælles udstilling i Kvarterhusets glassal den 21. februar, Musik til alle altid I 2014 var spillestedet BETA tæt på lukning men har i dag slået sig fast som et kraftcenter for nichemusikken. Opskriften er kulturdemokrati, dvs. koncerter af høj kvalitet, som er til at betale byder på det største booking-scoop i klubbens historie, og mere af festivalen Dirty days of summer. Men de fleste koncertgængere kommer over broen og tager hjem igen bagefter BETA savner et lokalt natteliv og flere lokale kræfter at spille sammen med AF RASMUS STEENBERGER Da BETA i juni 2014 blev indstillet til lukning af kommunens forvaltning, gik der kun få dage, før mennesker havde skrevet under på en folkelig protest. Det fik de folkevalgte til at søge nye løsninger på budgetproblemerne, og BETA kunne fortsætte. Ama røsten er taget på besøg for at tale med BETAs leder, Mikkel Wad Larsen om, hvad der siden skete. Det var et wake up call. Vi blev rystet, men også bekræftet i at folk gerne ville have os. Vi blev tvunget til at skærpe vores fokus og definere vores plads. Jeg tror det har været sundt for os, fortæller han over en kop automatkaffe. Blandt andet har BETA fokuseret indsatsen på færre koncerter og flere større navne. Samtidig sker der under overskriften Noize of the neighbourhood en indsats for at gøre spillestedet bedre kendt på Amager. I efteråret holdt de morgenkoncert med Stella Blackrose på Lergravsparkens station. Jeg vil gerne have at flere på Amager føler, at BETA er deres klub, forklarer Mikkel Wad Larsen, der også er glad for den støtte som Amager Øst Lokaludvalg har givet til kampagnen. NICHEMUSIK TIL GODE PRISER BETA fungerer som udviklingsafdeling for upcoming bands, før de prøver større steder. Og på den måde kan alle have råd til at komme, fordi en billet typisk koster 75 kr, og en fadøl 30 kr. Vi kæmper for kulturdemokrati i form af gode priser, så alle kan være med, men også med variation og høj kvalitet, så der altid er noget for alle, siger Mikkel Wad Larsen var en musikalsk succes med fede koncerter fra bl.a. Defhaven, Blues Pills, Virginmarys, The Menzingers, The Ghost Inside, Bombus, Avatar, Negative Approach, Baby in Vain, Norma Jean, Comeback Kid, Breton og mange flere. Specielt har BETA rigtigt godt fat i metal- og rockmiljøet, så vi har mange bands der kommer tilbage nogle år senere.. men i Amager Bio, og med tre gange så stort et publikum som vi har plads til her griner Mikkel Wad Larsen. Succesen er også at økonomien holder sig i ro, samtidig med en meget professionel koncertafvikling, og den balance takker Mikkel BETAs mange frivillige for. Her er der engagement, socialt fællesskab, hjerterum og mulighed for at få ansvar, uanset om du er studerende eller familiefar. BETAs frivillige er alt fra 17 til 43 år, og laver alt fra lys og bandcare til bartending og dørsalg. Mikkel kunne godt tænke sig at der generelt var flere koncertgængere der vovede pelsen, og gik til koncert med et ukendt band onsdag aften: Hvis du alligevel skal ud og have en øl med drengene, kan I jo lige så godt tage en øl på BETA, og så få en fed musikoplevelse samtidig. AMAGER BLIVER DET NYE KREUZBERG De fleste koncertgæster kommer over broen fra de andre dele af København, og tager hjem straks bagefter. Det ærgrer Mikkel Wad Larsen, for vi gerne vil være hele Amagers spillested, som man er stolt af, og som skaber liv i bydelen. I Berlin går man jo i byen hvor man bor. Man tager ikke fra Kreuzberg til Mitte. Det skal vi også kunne her«det kræver dog noget mere lokalt natteliv som man kan samarbejde med, mener Mikkel, for eksempel ønsker jeg mig en rock-bar som folk kan gå videre på, når vi lukker kl. 01. Han peger på, at området omkring Musiktorvet gradvist er blevet mere interessant. Der er kommet en kaffebar, og flere restauranter. Men der er langt til forbilledet Kreutzberg, eller bare til konkurrenterne på Vesterbro og Nørrebro. Det lokale samarbejde og forankring er samtidig også en succes for udviklingen af spillestedet. De mangle lokale kræfter har kunnet råbe politikerne op, og det har bl.a. givet os udbygningen af Musiktorvet, hvor der bliver bygget overdækning i Det glæder vi os helt vildt til. STØRSTE SCOOP I 2015 Det største scoop der kommer i 2015 må klart være amerikanske Corrosion of Conformity, som blev udsolgt på 28 timer siger Mikkel Wad Larsen med et smil, fordi det ikke kostede en krone i markedsføring. Bandets forsanger er bl.a. kendt fra det amerikanske superallstars band Down. Mikkel fortæller om den skarpe konkurrence mellem byens spillesteder for at lokke store navne til, og det kan BETA kun, fordi vi har enormt gode forhold for bands eller som en af artisterne sagde: the cleanest goddamn venue I have ever been to. And you are so nice! Derudover anbefaler Mikkel Wad Larsen tre koncerter i 2015: Magnolia Shoals, mørk melodisk rock á la The National - July Talks, et Canadisk band med opdateret Arcade Fire-lyd og Shoshin fra England, der spiller postpunk á la Arctic Monkeys...og tag jeres venner med! siger Mikkel. Mens Ama røsten er i trykken, spiller desuden danske Solbrud den 27. februar: det er nok Danmarks hotteste metal-navn lige nu. De har været på forsiden af Politiken. Det bliver vildt. Til sommer rykker BETA igen udenfor på Musiktorvet, når Dirty Days of Summer kører sin 4. sæson. Mikkel Wad Larsen satser på endnu mere festivalstemning, så flere bliver hængende og chiller med en øl og forhåbentlig lytter til nogle bands de ikke lige havde planlagt at lytte til. Hvis du har lyst til at hjælpe BETA som frivillig, eller gerne vil lave et samarbejde, kan du kontakte BETA på eller HVAD ER BETA? Spillestedet BETA er en del af Amager Kulturpunkt på Musiktorvet, Øresundsvej 6. Amager Kulturpunkt er kommunalt ejet og driver desuden Amager Bio, Børnekulturhus Ama r og Loftet. Koncerterne på BETA spænder over genrerne metal, rock, indie, punk, noise/avantgarde, electronic og pop. BETA har haft besøg af bl.a. Kvelertak, Defhaven, Blues Pills, Beth Hart, Crowbar, James McCarthy, Freja Loeb, Cody og Christian Scott.

15 AMA RØSTEN NR. 85 LÆSERINDLÆG 15 Hundegård på Prags Boulevard ANNE MARIE GEISLER ANDERSEN, MEDLEM AF BORGER- REPRÆSENTATIONEN FOR RADIKALE VENSTRE Som beboer i kvarteret omkring Holmbladsgade kan man næppe være i tvivl om, at området godt kan bruge en hundegård. En sådan vil ikke kun være til glæde for de mange hundeejere, der vil have et sted at mødes med deres hunde. Den vil i den grad også komme de øvrige beboere til gavn, særligt børn der løber og leger eller er på vej til eller fra deres institution, da den forhåbentlig vil medføre færre hundeefterladenskaber i de omkringliggende gader. Jeg har tidligere skrevet debatindlæg om hundelorte, fordi problemet har været så stort - og jeg har ikke været Mere indflydelse på Amager Strandpark? AF RUNE SOLVANG, MEDLEM AF AMAGER ØST LOKALUDVALG FOR SF OG RASMUS STEENBERGER, BESTYRELSESMEDLEM FOR SF AMAGER Kære medborgere! Borgerrepræsentationen har besluttet at lægge udviklingsvirksomheden Amager Strandpark sammen med forvaltningen, og oprette et parkbrugerråd i stedet. For at brugerrådet skal blive en succes, vil vi kæmpe for at rådet får reel indflydelse, reel økonomi og at strandens mange brugere får let adgang til at påvirke strandens udvikling. Vi i SF Amager arbejder derfor for følgende: Brugerrådet skal råde over en grundbevilling til udvikling af stranden, som svarer til de midler der var afsat til udvikling i det tidligere selskab, samt besparelsen ved kommunalisering. Lige nu er der lagt op til at midlerne indgår i en samlet pulje blandt kommunens øvrige indsatser. Brugerrådet skal være åbent for alle borgere i Københavns Kommune dvs. fx 1/3 af pladserne skal være åbne pladser, så borgere kan tilmelde sig mødet, stille forslag og være stemmeberettigede. Som det er besluttet nu, skal man være indvalgt for en af de foreninger der har fast sæde i rådet. Brugerrådet skal råde over flere penge i takt med en stigning i antallet af brugere af strandparkens faciliteter. Brugerrådet skal sikres en passende bevilling til det opsøgende/aktivt brugerinddragende arbejde det må således ikke gå fra udviklingsmidlerne. Brugerrådet skal forpligtes til løbende at inddrage brugerne af strandparken og skal derfor dokumentere sit arbejde. Brugerrådet skal betjenes gennem sekretariatet for Amager Øst Lokaludvalg for at sikre fagligt fællesskab om det lokale, borgerinddragende arbejde Succesfuld Amar cup i Prismen AF THOMAS CRUYFF RINDOM OG CLIFFORD PHILLIPS Værestederne Garagen fra Amager Vest og Buret fra Amager Øst afholdt for 3 år i træk fodboldstævnet Amar Cup i Prismen. Der blev spillet i to rækker, en for de 12-14årige og en for de 15-17årige. Omkring 90 glade og engagerede børn og unge fra Urbanplanen, Hørgården, Store Krog, Telemarksgade og Holmbladsgade kvarteret deltog. Turneringen var en succes, fordi unge mødtes fra forskellige områder for at lære hinanden bedre at kende med idræt og hygge i centrum. Der var fantastisk aktion og god stemning under hele arrangementet hvor gadeplan medarbejderne, samt pædagoger fra diverse klubber fra Amager Øst og Vest også brugte muligheden til at genopfriske relationer med hinanden, såvel som med de unge. Five Star Skillz vandt den ene turnering for de årige og FC Joker tog trofæet for de årige. Der var glæde og god humør gennem hele arrangement og stor ros fra Prismens personale som også var til stede dagen. Den gode stemning ved stævnet blev bl.a. skabt at en del gæster og de to Københavnske borgmestre Pia Allerslev og Carl Christian Ebbesen, som samme dag den eneste. Derfor har jeg drøftet Amager Øst Lokaludvalgs forslag om en hundegård på Prags Boulevard med min radikale gruppe i Borgerrepræsentationen, og vi vil forsøge at få forslaget vedtaget. Vi håber at starte en god, tværpolitisk dialog i København og vi opfordrer derfor Borgerrepræsentationens medlemmer til at genåbne sagen. Målet er at sikre de rette rammer for Amager Strandparks udvikling i de kommende år. FAKTA: Budgettet for strandparken var i ,5 mio.kr. den præcise fordeling mellem drift og udviklingsmidler er ikke oplyst. Besparelsen ved kommunalisering udgør 0,5 mio. kr. var til ølsmagningsfestival i Prismen. Det er helt sikkert et arrangement som vi igen vil prøve at gennemføre til næste år og forhåbentligt med lige så stor succes :) Amager Strandpark på Københavnske hænder AF NIELS E. BJERRUM (S), MEDLEM AF BORGER- REPRÆSENTATIONEN OG TEKNIK- OG MILJØUDVALGET Amager Strandpark har været drevet af både København og Frederiksberg siden Det bliver nu ændret, så stranden kommer helt på Københavnske hænder. Det betyder besparelser på driften i eget sekretariat. De midler kan vi og de lokale kræfter, der kommer til at deltage i et Parkbrugerråd, bruge på mere udvikling og bedre forhold på stranden. Så selv om ejerskiftet i praksis ikke bliver særligt synligt, er det målet at styrke livet ved stranden. Hvad enten det er for sommerens strandløver eller via de mange foreninger eller jer, der lufter hunden eller dragerne sammen med børnene resten af året. En vigtig fornyelse bliver Parkbrugerrådet, der giver Amager Øst Lokaludvalg og lokale interessegrupper en mere fast rolle at spille i udviklingen og driften. Deres ønsker og resultater skal nok kunne ses på stranden, bl.a. vil jeg arbejde for, at der opstilles brusere med ferskvand, så man efter en dukkert kan blive skyllet. Forkert timing for Amager Strandpark STEN LYKKEBO BESTYRELSESMEDLEM I AMAGER STRANDPARK I/S Jeg kan sagtens forstå kommunens ønske om en centralisering af driften for kommunale veje, pladser og parker. Såmænd også for Amager Strandpark. Men ikke på nuværende tidspunkt. Niels Bjerrum skriver at selv om ejerskiftet i praksis ikke bliver særligt synligt. Det er jeg bange for, at han har ret i. Amager Strandpark er endnu ikke gjort færdig eller fuldt udviklet. Og jeg frygter også, at det kommer til at have lange udsigter, når Strandparken nu indgår på lige fod med alle byens øvrige parker og pladser. Fordelen ved at have et selvstændigt udviklingsselskab har været, at beslutningsprocesserne har været korte. Dialogen med brugerne har været direkte og konkret, og administrationen har været fleksibel. Med mit kendskab til Københavns forvaltning, kan det godt give lidt flere udfordringer fremadrettet, og de opnåede forbedringer vil være til at overskue, hvis overhovedet synlige. Hvis man havde sat en rimelig udløbsdato på, havde det givet mening. Det ville have givet Strandparken tid til at fortsætte den nuværende udvikling og afslutte de påbegyndte projekter. En demokratisk sammensat brugerbestyrelse, lyder jo altid godt. Men hvis man agter at indføre standardmodellen for brugerbestyrelser med to årlige informationsmøder møder, vil brugernes indflydelse blive forholdsvis illusorisk. Derfor vil jeg arbejde for etablering af en aktiv og involveret brugerbestyrelse, med høj grad af medindflydelse på den fortsatte udvikling af Amager Strandpark.

16 16 NYHEDER NR. 85 AMA RØSTEN Demokratiet ud af boksen Ama r tager ordet er en årlig tema festival på Amager arrangeret af forskellige kulturinstitutioner AF NIELS BALLING Med terror drabene i København midt i februar er det endnu vigtigere at vi alle står sammen for at modvirke radikalisering og forråelse og gør alt for at sikre, at vi har alle samfundslag med til at sikre den mindst ringe styreform som Winston Churchill prosaisk udtrykte det. Med Demokratiet ud af boksen vil kulturinstitutionerne indbyde hele øen til et samarbejde om formidling af demokratiet, folkestyret og Grundloven, med sigte på at give alle aldersgrupper på Amager mulighed for at få indblik i historien om Danmarks vej til folkestyre, og om hvordan vi værner det og styrker borgernes aktive indsats i udviklingen demokratiet.. Vi vil gerne have partier, foreninger og institutioner på Amager, som til dagligt arbejder på et demokratisk grundlag, med i festivalen. Vi opfordrer dem derfor til at melde debatter, arrangementer, grundlovsfester og andet ind til os, så de kan indgå i det samlede festivalkatalog, lyder det fra styregruppen, der består af Børne Kulturpiloterne, Kvarterhuset, Børnekulturhus Bydelsmødre leverer effektiv indsats Bydelsmødre er kvinder der hjælper andre kvinder. De har siden 2012 været en aktiv del i amagers lokalområde og er nu på udkig efter nye bydelsmødre, der gerne vil hjælpe kvinder med at finde fodfæstet i det danske samfund og gøre en forskel i lokalområdet AF ASTRID KROGSGAARD På landsplan er der ca. 500 bydelsmødre fordelt på 40 lokalgrupper. De taler 54 sprog og repræsenterer 41 forskellige nationaliteter. På Amager har vi også en fungerende gruppe bydelsmødre, der består af 12 stærke kvinder, der i alt taler 6 forskellige sprog. AZIZA ER BROBYGGER Aziza Ahmed startede som bydelsmor på Amager i Allerede dengang hjalp hun kvinder, der havde brug for råd og støtte, men med uddannelsen til bydelsmoder fik hun en helt anden viden om samfundets institutioner, og det har gjort at hun i dag kan hjælpe flere. Bydelsmødrene på Amager har udrettet mange ting i løbet af de to år, hvor de har været her. De har blandt andet hjulpet mange kvinder med forskellige nationaliteter i lokalområde. Yderligere har bydelsmødrene på Amager fået en plads i Amager Vest Lokaludvalg og visionen er at der i løbet af 2015 skal rekrutteres 20 nye kvinder, som skal gennemgå en kort uddannelse. Uddannelsen giver de kommende bydelsmødre den rette viden og værktøjer til at hjælpe medsøstre, med at navigere i det danske samfund. EFFEKTIV INDSATS En ny evaluering fra Deloitte har vist at Bydelsmødrenes arbejde har en stor effekt i deres lokalområder. De er med til at nedbryde ensomhed og isolation, og fungerer som mentorer og vejvisere. De påtager sig et stort socialt ansvar, ved at arrangere sociale aktiviteter og foredrag om emner som kommunalvalg og uddannelse. Som ny i et andet land kan det være en kæmpe udfordring at orientere sig i samfundet og lære alle de forskellige muligheder at kende. Her spiller bydelsmødrene en vigtig rolle i forhold til at hjælpe isolerede kvinder med at finde frem til den rigtige hjælp, samt skabe et stærkere netværk mellem kvinderne i bydelen. VI NÅR LANGT UD Bydelsmødrene kan noget som myndighederne ikke kan. De bor side om side med de kvinder de hjælper, de taler flere sprog og så har mange af dem erfaring med at være nye i det danske samfund. De kan skabe en tillidsfuld og tryg relation til de kvinder de hjælper og kan nå ud til kvinder, der måske ellers ville have svært ved at Foreningshuset Sundholm8 i nye Klæder Efter en gennemgribende renovering ser huset på Sundholmsvej 8 nu frem til at modtage gamle, men i særdeleshed også nye, frivillige foreninger i husets lokaler AF SOLVEIG IRENE CHRISTENSEN, FRIVILLIGCENTER AMAGER Med nyslebne gulve og nye lækre møbler kan foreningshuset på Sundholmsvej 8 nu tilbyde Amagers frivillige foreninger endnu bedre rammer til at afholde deres frivillige aktiviteter. Foreningen bag Sundholm8 blev i 2014 dannet i forlængelse af Sundholmskvarterets områdeløft, og formålet med huset er, at det skal være et omdrejningspunkt for frivillige foreninger og initiativer, der ønsker at bidrage til borgerne i lokalsamfundet. Frivilligcentret håber at de nye forbedringer vil skabe endnu bedre betingelser for frivilligheden på Amager. Der er nemlig masser af fordele ved at være en del af foreningshuset. Frivillige foreninger kan benytte Ama r, Kulturhuset Islands Brygge, teater ZEBU, Solvang Bibliotek, Islands Brygge Bibliotek, Sundby Bibliotek, Bibliotekshuset Rodosvej, Helhedsplan Amagerbro og Partnerskabet. Meningen er at demokratiet skal ud af stemmeboksen, bryde grænser og møde et nyt publikum på gaden, på stranden, i foreninger og institutionerne, ja der hvor folk er. KOM OG VÆR MED Det foreløbige program indeholder foredrag, film, koncerter og debatter, men også gade demokrati spil, valgkamp for børn, parkworkshops og gade kunst, som indgår som mere utraditionelle elementer i Ama r tager ordets forsøg på at få Demokratiet ud af Boksen. Har du, din sportsklub, gårdlaug, grundejerforening, plejehjem, skole, vælgerforening, fiskeklub, boligforening og så videre, en god idé til et arrangement til Demokratiet ud af Boksen, eller vil du være frivillig til afvikling eller formidling af festivalen så kontakt Niels Balling i Kvarterhuset i Jemtelandsgade 3, på mail: eller telefon på sig gratis af husets lokaler, forudsat deres aktiviteter har relevans for områdets borgere og er drevet af frivillige. Melder man sig ind i Frivilligcenter Amager har man desuden mulighed for at deltage i gratis kurser og workshops, samt modtage bistand og rådgivning i forhold til eksempelvis søgning af fondsmidler eller hvordan man hverver frivillige. De faste lejere i huset er lige nu Amagerbro Helhedsplan, Amager Vest Lokaludvalg, Foreningen for Social Innovation, Social Respons og Frivilligcenter Amager, men håbet er, at en masse lokale frivillige foreninger og netværk har lyst til at bruge foreningshuset og være med til at styrke det lokale liv på Amager. KAFFE, HYGGE OG APPS Senior IT stuen er en af de frivillige foreninger der mødes på Sundholmsvej 8. Her tilbydes seniorer hver onsdag og torsdag IT-hjælp til det der driller. Formand for foreningen, John Knudsen, er meget glad for at afholde foreningens aktiviteter i foreningshuset og betegner de nye kulisser som et fundamentalt sceneskift. Tidligere måtte foreningen nemlig betale for leje af lokaler andetsteds og var derfor ikke i stand til at tilbyde sine medlemmer gratis undervisning. Nu hvor foreningen har mulighed for at benytte sig af lokalerne på Sundholmsvej 8, blev denne indtægt dog overflødig: Man kan sige at vi er gået fra huslejeøkonomi, til kaffekasseøkonomi. Og netop det, at kunne tilbyde IT undervisning gratis Intet problem er for småt og ingen spørgsmål er dumme når Itstuen holder åbent. til alle de der skulle være interesserede, er ifølge John Knudsen en stor glæde, ikke kun for de der benytter sig af tilbuddet, men også for de frivillige undervisere. ØKOLOGISKE GOODIEBAGS Også Amager-afdelingen af Københavns Fødevarefællesskab har sin ugentlige gang i huset, hvor der både afholdes møder og uddeles poser med økologiske og bæredygtige grøntsager til foreningens medlemmer. Selvom samarbejdet er relativt nyt, og foreningshuset stadig er i sine indledende faser, ser Birgit Lundbye, formanden for Københavns fødevarefællesskab Amager, dog allerede potentialer i både husets faciliteter og lokation. At huset i høj grad præges af sine medlemmer er også en positiv ting: Fordelen er, at det er en opbygningsfase. Man er med til at præge tingene lidt. Det kan godt være forvirrende, men også positivt. PLADS TIL ALLE Alle foreninger der er i huset har det tilfælles, at de få den støtte de har brug for. Som Aziza siger: Vi hører om isolerede kvinder og deres problemer, fra veninder, og kan derfor nå ud til mennesker som myndighederne ikke kender til. Gennem en ligeværdig og tillidsfuld relation kan bydelsmødrene støtte kvinderne så de kan få kontrol og indflydelse på deres eget liv, og træffe de beslutninger de mener er de rigtige for dem selv og deres familier. Som bydelsmor oplever mange at få meget igen. Det gør Aziza også: Jeg får glæde og jeg bliver mere selvsikker. Den der glæde ved at se i kvindernes øjne at de får hjælp og at deres liv pludselig fungerer. Er du selv interesseret i at blive bydelsmor, eller kender du nogen der ville være ideelle til opgaven, kan du kontakte os på: alle har et lokalt og socialt formål. Mulighederne for hvilke foreninger eller aktiviteter der kan være en del af huset er, ifølge bestyrelsesformand Frank Jensen, nærmest uendelige: Alle aktiviteter som folk kan lære af, udnytte og have gavn af, er velkomne. Der er ingen restriktioner. Alt hvad der kan være til gode for beboerne i området. Man må bare ikke tjene penge på det. Og at det er borgerne der i høj grad er med til at præge huset understreger Frank Jensen også med en næsten filosofisk sammenligning: Huset skal vi betragte som et blankt maleri. Farverne kan vi selv bestemme. Vil du vide mere Følg foreningshuset på facebook: sundholmsvej8. Ønsker du at stifte en forening eller har din forening lyst til at blive en del af huset på Sundholmsvej 8, så kontakt Frivilligcenter Amager på mail: frivilligcenteramager.dk og hør mere om mulighederne for dig og din forening.

17 AMA RØSTEN 12. marts kl Foredrag Beretning fra Louise Bruun Pedersen om hvordan hendes liv tog en drastisk drejning, da hun som, 23-årig fik en pacemaker. Sted: Cafeen i Forebyggelsescenter Amager, Hans Bogbinders Allé 3, mezzaninen. 26.marts kl marts: Kultegnefilm workshop for børn 15. marts kl Æsken laver påskegæk Påskepynt for hele familien 22. marts kl. 10:30 Ib er et æg Teater: Anden Forestilling 22.marts kl NR. 85 KALENDER 17 Brætspilssøndag Kom med familien eller vennerne og brug tiden sammen om et brætspil 29. marts kl. 11:00 Planter og kor Workshop 07. april kl Signes sokker af og med André Andersen 09.april kl Åbent Lokaludvalgsmøde Sted: Salen Jemtelandsgade 3. - alle er velkomne 26. marts kl Amager Jazzklub fylder 20 år Offentligt arrangement i Sundby sejl restaurant 23. april kl Åbent Lokaludvalgsmøde sted: Salen Jemtelandsgade 3. - alle er velkomne 28. maj kl til Åbent Lokaludvalgsmøde sted: Salen Jemtelandsgade 3. - alle er velkomne Kvarterhuset Jemtelandsgade 3 Improcomedy med Det Hvide Snit 10. april kl Jazzkoncert - ALMUGI 4tet Kom og hør Mads la Cours bud på en nutidig jazzkvartet: Almugi 4tet 11. april kl International TableTopDay Vi introducerer et helt nyt brætspil 11. april: Kultegnefilm workshop for børn 12. april kl Æsken i børnebiblioteket Kom til kreative hyggetimer i børnebiblioteket 14 april kl :00 Dialogmøde om mediernes rolle Mødested Amager og Dansk-etnisk Samvirke står bag. 17. april kl Christian Vuust Pauseland Pauseland spiller sin helt egen form for ambient jazz, med inspiration fra den skandinaviske folk- og visetradition. 19. april kl til Æsken Huskekasser Vi laver huskekasser. Besøg af Lise Brix Danielsen 24. april kl. 20:00 Cathrine Legardh Trio feat. Johan Egdetveit Koncert: Jazz 26. kl Peddersen og Findus - rævejagten Teater 09. maj: Kultegnefilm workshop for børn Prismen Holmbladsgade marts kl Åben hal 14. marts kl Koncert med the Sweet 25. marts kl Prismens idrætsforum Idræt, talentudvikling og Amager hvorfor går det ikke op i en højere enhed? 28. marts kl Åben hal 29. marts kl Loppemarked 25.april kl Åben hal Beta Øresundsvej 06/3 KL. 21:00 P-DAG: MOONCHILD (IRON MAIDEN JAM) SUPPORT: AC/DC POWERJAM 06/3 KL. 21:30 SPAIN (US) SUPPORT: IDA WENØE 07/3 KL. 21:00 PINK FLOYD PROJECT DARK SIDE OF THE MOON 12/3 KL. 21:00 GLAMOUR OF THE KILL (UK) SUPPORT: FOREVER STILL 13/3 KL. 21:00 THORBJØRN RISAGER & THE BLACK TORNADO 14/3 KL. 21:00 SWEET (UK) SUPPORT: GLAM GANG 14/3 KL. 22:00 DEAD BY APRIL (S) 19/3 KL. 20:00 THÅSTRÖM (S) 20/3 KL. 22:00 MAGNOLIA SHOALS TENANTS -RELEASEKON- CERT 21/3 KL. 22:00 CORROSION OF CONFOR- MITY (US) 22/3 KL. 18:30 DEATH DTA (US) - SYMBO- LIC SUPPORT: ABYSMAL DAWN (US) + LOUDBLAST (FR) 23/3 KL. 20:00 HALESTORM (US) SUPPORT: NOTHING MORE (US) + WILSON (US) 25/3 KL. 20:00 DEVIN TOWNSEND PRO- JECT (CAN) SUPPORT: PERIPHERY (US) + SHINING (N) 26/3 KL. 20:00 IAN PAICE (UK) FEAT. PURPENDICULAR (DE/IRL/IT) 27/3 KL. 21:00 RAMMSTEIN JAM + FOO FIGHTERS JAM 28/3 KL. 21:00 HIT MED 80 ERNE 29/3 KL. 20:00 BLACK VEIL BRIDES (US) SUPPORT: FEARLESS VAM- PIRE KILLERS (UK) + LIKE A STORM (NZ) 30/3 KL. 20:00 CELEBRATING ERIC - CLAPTON S 70TH BIRTH- DAY FROST :: HALBERG :: HORN :: JACOBY :: MENZER 01/4 KL. 21:00 KIM LARSEN JAM + DEN DANSKE MAFIA 02/4 KL. 21:00 RAUNCHY 04/4 KL. 22:00 SAINT REBEL 07/4 KL. 20:00 DANIEL LANOIS (CAN SUPPORT: ROCCO DELUCA (US) 08/4 KL. 21:00 JULY TALK (CAN) 10/4 KL. 21:00 JES HOLTSØ - MORTEN WITTROCK SUPPORT: THE DEEPERS + THE RUB 13/4 KL. 20:00 STEVEN WILSON (UK) HAND. CANNOT. ERASE. TOUR /4 KL. 20:00 CALEXICO (US) 17/4 KL. 21:00 BACKSEAT 18/4 KL. 21:00 AL MURRAY (UK) THE PUB LANDLORD 18/4 KL. 22:00 OFF WITH THEIR HEADS (US) 21/4 KL. 20:00 STEFFEN JUNGERSEN ROCK OG RØVERHISTO- RIER 24/4 KL. 21:00 RED WARSZAWA 24/4 KL. 22:00 MASKINVÅD 25/4 KL. 21:00 QUEEN MACHINE 25/4 KL. 22:00 VITA BERGEN (S) 26/4 KL. 18:30 MADBALL (US) SUPPORT: DEEZ NUTS (AUS) + STICK TO YOUR GUNS (US) + TRASH TALK (US) + BEING AS AN OCEAN (US) 28/4 KL. 21:00 A PLACE TO BURY STRAN- GERS (US) SUPPORT: ZZZ (NL) 29/4 KL. 20:00 SAGA (CAN) SUPPORT: STEREOATTACK 30/4 KL. 20:00 ALBERT HAMMOND & BAND (UK) 01/5 KL. 21:00 METAL ALL STARS 01/5 KL. 22:00 ELECTRIC GUITARS 02/5 KL. 21:00 BUZSTOP + BAMBOO BROTHERS 02/5 KL. 22:00 SHOSHIN (UK) 05/5 KL. 21:00 TEENAGE BOTTLEROCKET (US) SUPPORT: MASKED INTRU- DER (US) 09/5 KL. 21:00 ØSTKYST HUSTLERS 09/5 KL. 22:00 PETER PAN SPEEDROCK (NL) 14/5 KL. 21:00 THE 69 CATS (US+FIN) SUPPORT: DOGHOUSE ROSE (CAN) 15/5 KL. 21:00 SØMÆNDENE 16/5 KL. 22:00 SIAMESE TURNÉ-FINALE 18/5 KL. 20:00 ANDREW JACKSON JIHAD SOLO (US) SUPPORT: MARC FACCHINI 18/5 KL.220:00 BILLY COBHAM BAND 29/5 KL. 21:00 BEST OF BOWIE 04/6 KL. 21:00 WAXAHATCHEE (US) vedr arrangementer mv. se i øvrigt: Amager Øst lokaludvalg Amagerbro kultur kvarterhuset.kk.dk Beta dk Amager Kulturpunkt amager-kulturpunkt Zebu

18 18 NYHEDER NR. 85 AMA RØSTEN Amerikanske drømme på Amager AF CLAUS KNUDSEN, CENTERLEDER, MILJØPUNKT AMAGER Miljøpunkt Amager for i forårsmånederne på ny besøg af studerende fra Worcester Polytechnic Institut (WPI) fra Massachusetts i USA. De studerende skal arbejde videre med tankerne om hvordan området ved Stadsgraven og Åboulevarden vil kunne se ud, hvis bilerne flyttes under jorden eller ud under Øresund (Havnetunnelen). Oplægget til de studerende er at udarbejde et design for en eventuel forlængelse Ladegårds Å projektet fra Nørrebro og ud på Amager. Opgaven for de studerende består dels i at udarbejde et visuelt forslag hvorledes en gennemgribende og grøn omlæggelse af Amager Boulevard og Langebro vil kunne se ud, samt at interview et udsnit af borgerne på Amager om deres holdninger til en forgrønning af Amager Boulevard. Allerede nu ligger Miljøpunkt Amager inde med en række mere eller mindre konkrete forslag til hvorledes forslaget om genopåbning af Ladegårds Åen kan føres videre ud til Amager og dermed skabe en enestående grøn kile på hvad der i dag er en af Københavns mest trafikerede færdselsåre. De studerende vil arbejde videre på de foreløbige forslag og via Langebro (og H.C. Andersens Boulevard) sikre en forbindelse med den kommende Ladegårds Å på Nørrebro. Aktiviteter i Hjerteforeningens lokalkomité i Sundby Hermed lidt orientering om forårets aktiviteter: Cafemøde med foredrag: Alle cafemøder foregår i cafeen i Forebyggelsescenter Amager, Hans Bogbinders Allé 3, mezzaninen. Hvis der er tid til det, vil der også blive målt blodtryk. Torsdag den12. marts kl 15 17: Beretning fra Louise Bruun Pedersen om hvordan hendes liv tog en drastisk drejning, da hun som, 23-årig fik en pacemaker. Yderligere har Louise i 2008 stiftet en lukket facebook-gruppe for Unge og voksne med pacemaker. I øjeblikket har den 950 medlemmer, og der er livlig aktivitet på siden. Generalforsamling samme dag, Klokken ( I undervisningslokalet). Medlemmer af hjerte-foreningen er velkomne efter forudgående tilmelding til: (senest 9. marts) Torsdag den 9. april: Behandling og opfølgning af hjertesvigt på Amager Hospital v. sygeplejerske Hanne M. Rasmussen (ansat på hjerteambulatoriet). Øvrige datoer til Cafémøder (emner er ikke på plads endnu): Torsdage: den 7. maj og 4. juni Flimmer-gruppen: Flimmer-gruppen (for hjertesyge med hjerteflimmer) er godt i gang. Nye medlemmer bedes tilmelde sig Deadline til Birgit Erichsen på mail: com eller telefon: Det foregår i Forebyggelsescenter Amager, Hans Bogbinders Allé 3, mezzaninen, 2300 Kbh S (Lokale: Salonen). Fredage klokken 11:45 13:30. Møder er aftalt til: 13. marts, 10. april, 22. maj 19. juni Stavgang/gangmotion hver eneste søndag kl 10:00 ind imellem også med læge-assistance. Start ved DR-Byen metrostationen Turen følger Hjertestien på Amager Fælled, er ca 5 km (4,5 km for kort rute og 5,5 km for lang rute) og tager ca halvanden time. Undervejs har vi faste mødesteder, hvor vi altid venter på hinanden. Du kan gå med eller uden stave. Det er gratis at deltage og alle er velkomne. Læge(r) vil deltage følgende søndage: Den, 5. april, 3. maj og 7. juni Det er søde og ligefremme unge læger, der, under disse afslappede forhold, gerne tager en snak om eventuelle hjerteproblemer. Margit Grome, formand for hjerteforeningens lokalkomite, København S. Læs mere i Kalenderen: Og/eller på Facebook: https://www.facebook. com/hjerte2300s Deadline til næste nr. af Ama røsten er d. 22. maj. Bladet bliver husstandsomdelt d. 9. juni. København bryder kirkeligt monopol AF OLE PEDERSEN Civilregistrering skal ikke længere kun høre under kirken, men også Borgerservice i Københavns Dette er blevet besluttet i Københavns Borgerrepræsentation ved et bredt flertal Kommunen vil nu kontakte Kultur- og Kirkeminister Marianne Jelved for at få tilladelse til, at Københavns Borgerservice kan lave civilregistreringer og navneændringer på lige linje med Folkekirken. I flere hundrede år har Folkekirken stået for civilregistreringen af danskerne. Som det er i dag, skal alle borgere uanset trosretning kontakte Folkekirken enten digitalt eller personligt for at få registreret deres nyfødte, ved dødsfald, navngivning af spædbørn, navneændringer, samt for at anmode om begravelse eller ligbrænding. Et bredt flertal i Københavns Borgerrepræsentation har netop vedtaget at ændre på den procedure, således at københavnske borgere fremover selv kan vælge, om de vil ordne deres civilregistreringer hos kommunen eller hos folkekirken. Ny gratis IT Café og undervisning AF OLE PEDERSEN I forbindelse med at Senior IT Stuen flytter fra Englandsvej 47,til Foreningshuset, Sundholmsvej 8 er der nu mulighed for at tilbyde IT undervisning og Åbent Hus/ IT Café helt gratis for husets gæster, oplyser daglige leder John Knudsen. Det er en drøm der endelig er gået i opfyldelse fortæller han. Senior IT har fået lov til at disponere over to ugentlige dage - onsdage og torsdage fra kl. 10 til 15. Onsdagene er reserveret til hold undervisning med faste deltagere. Aktiviteterne på torsdagene har karakter af Åbent Hus eller som man kender det fra andre steder, som en IT Café. Her kan borgerne droppe ind med deres bærbare computere, Tablet / Ipad, smartphone / Iphone og få hjælp. Torsdagene vil også blive forsøgt kombineret med et selvstudie forløb for dem der måtte ønske at lære mere end lige, hvordan man kommer over et her og nu problem. Alt sammen med vejleder støtte i samme lokale. HELT NYE MULIGHEDER En sådan kombineret aktivitet har vi ikke tidligere haft mulighed for at prøve og så vidt vides findes det ikke andre steder, fortæller John Knudsen, som er meget spændt på, hvordan det vil forløbe. Vi er for tiden i gang med at forberede et bibliotek med selvstudie opgaver af dagligdags karakter, så man kan lære om internettets muligheder, kommunikere via og en række andre praktiske opgaver. De gæster, der vil benytte sig af denne form for læring kan dels selv vælge hvilke tidspunkter om torsdagene de vil komme - formiddag eller eftermiddag - og hvilke opgaveemner de vil prøve kræfter med og ikke mindst om de vil komme hver torsdag i en periode eller vil springe til eller fra alt efter behov. På et tidspunkt vil man kunne læse om emne/opgave bibliotekets indhold på vores hjemmeside. Bemærk, at man medbringer sit eget udstyr - Senior IT Stuen vil ikke længere have undervisnings udstyr! Tøndeslagning til hest AF RENE STEINVIG Godt nok var det en smule koldt, men ellers et fantastisk vejr at få afholdt vores gennem 4 år nu, årlige Fastelavns tøndeslagning til hest på Prags boulevard ved Nordlandsgade Det startede kl hvor børn fra nær og fjern ankom og startede med en gang Pony ridning, og jublen var stor da vi fortsatte med tøndeslagning med Gavekort til 4 glade vindere, sponseret af Sundby Handelsforening, Jakobs Bageri og Gunnar Madsen Vinhandel, som alle er de bærende kræfter i dette arrangement. Kl ankom hele kortegen med heste ryttere iført, gamle national dragter fra Dragør, en stor hestevogn med et 8 mand s orkester, der spillede flittigt, ( måske også for at få varmen ).. Der blev linet op til den store finale med tøndeslagning til hest, og der blev gået til den, jo der blev lagt mange hestekræfter i at få tønden ned. Det var igen i år Moder Rikke, der tog titlen med stor jubel fra de omkring personer der alt i alt fik besøgt vores lille arrangement. Til slut blev der delt Rumpunch ud og alle rytterne sang en takke sang, med høj musik.. FAKTA: En undersøgelse af YouGov på vegne af Humanistisk Selskab viser, at 75 % af danskerne bakker op om denne beslutning og mener, at civilregistreringen skal ligge hos kommunen og ikke hos Folkekirken. Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1001 CAWI-interview med danskere i alderen år, i perioden marts En anden ændring handler om de berømte enetimer - de kan ikke længere afholdes på vores adresse fra 1. februar, men kan afholdes efter nærmere aftale, som privat undervisning i eget hjem. Vi holder åbent hele året, undtagen på helligdage! Selvom vi flytter vil vores kontaktoplysninger være uændrede tlf com, så man er velkommen til at kontakte os, hvis man har spørgsmål til de nye gratis IT aktiviteter, slutter John Knudsen. Se nærmere på:

19 AMA RØSTEN NR. 85 ADRESSER 19 ADRESSEBOGEN AGENDAFORENINGEN FOR SUNDBY v/ formand Lasse Rossen c/o: Miljøpunkt Amager, Jemtelandsgade 3 Tlf AKTIVCENTRET SLØJFEN Aktivcenter for pensionister Øresundsvej S. Tlf.: e.mail: Åbent dagligt mellem kl AMAGER KULTURPUNKT Øresundsvej 6 Tlf AMAGER UNGDOMSSKOLE Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 3. For årige. Kom forbi eller ring: Tlf , man-tor 9-16, fre AMAGER ØST LOKALUDVALG Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 4. Tlf: Udvalgssekretær: Louise Lind Telefon: Mob: FRIVILLIGCENTER AMAGER Sundholmsvej S. Besøg os tirsdag - torsdag kl KONTAKT: tlf: mail: FUNDAMENTET Holmbladsgade 73 Åben anonym rådgivning Tlf Man, tor, fre, lør, søn Tor kl. 18: Store suppedag. KVARTERHUSET Jemtelandsgade 3, 1. Tlf Mange kulturarrangementer samt mulighed for at leje lokaler til møder og fest. Man-fre KØBENHAVNS BORGERSERVICE, SUNDBY Amager Centeret 200-3, 1. Få ordnet dine ærinder med kommunen. Man-ons 10-17, tor 9-18, fre Selvbetjening via nettet: NATHANAELS KIRKE Holmbladsgade 19. Tlf Åben kirke hver fredag PRISMEN Holmbladsgade 71. Tlf Kontor: man-fre 9-16 Aktiviteter, hal: man-søn PROJEKTBASEN, DET SOCIALE PARTNERSKAB Sundholmsvej 8. Tlf Man-fre 9-16 Leder: Mikkel Josephsen SERVICEBUTIKKEN AMAGER Holmbladsgade 10, 1. Tlf Gratis anonym rådgivning til forældre på Amager. Socialrådgivere, familiekonsulenter, sundhedsplejerske og psykologer tilbyder 5 samtaler. Ring og bestil tid hos koordinator Bodil Randklev. SUNDBY BIBLIOTEK Jemtelandsgade 3. Tlf Man-tor 10-19, fre 13-18, lør VÆRESTEDET DRYS IND Englandsvej 2. Tlf Kontaktperson: Ella Ramsdal Pedersen Man, tir og tor 12-15, ons og fre 19-22, lør 14-18, søn VÆRKSTEDSHUSET I HANNOVERGADE 10 Atelier, finmekanisk værksted, modeljernbane, tekstilværksted, træ- og metalgrovværksted m.m. v/ T. Christensen ZEBU Øresundsvej 4. Tlf ÆLDRESAGEN AMAGERBRO / SUNDBY Holmbladsgade 62. Tlf Kontortid: man-tor (lukket juni, juli, december) KØBENHAVNS ÆLDRERÅD Amager Østs repræsentanter: Mona Silleman. Svend Åge Sørensen. kabelmail.dk AMAGERBRO KULTUR er Bibliotekshuset, Kvarterhuset, Prismen og Sundby Bibliotek BIBLIOTEKSHUSET RODOSVEJ 4. tlf: Selvbetjent åbningstid 8-22 Betjent åbningstid: man, ons 13-19,tir, tors 11-19, fre 13-17, lør https://bibliotek.kk.dk/biblioteker/ bibliotekshuset BØRNEKULTURHUS AMA R Aktiviteter for børn fra 0-16 år. Øresundsvej 8 B. Tlf CAFÉ i KVARTERHUSET v. LUAN BREGU Jemtelandsgade 3. Tlf.: DET MARITIME UNDGOMSHUS Erik Hauerberg, daglig leder Amager Strandvej 15. Tlf LEKTIEHJÆLP I KVARTERHUSET Jemtelandsgade 3, 1. Man-tor Oplysning: tlf Trænger du til en hjælpende hånd med opgaverne, så er der god hjælp at hente: Dygtige og engagerede lektiehjælpere sidder klar til at løse opgaver sammen med dig. LÆRINGSCENTER KVARTERHUSET Jemtelandsgade 3, 1., Flexrummet Tir , tor Yderligere information: tlf Hjælpsomt personale klar til at hjælpe efter princippet hjælp til selvhjælp. MILJØPUNKT AMAGER Jemtelandsgade 3, 2. Tlf Normalt man fre 9-16, altid man MØDESTED AMAGER-COMMUNITY Jemtelandsgade 3, 4. Tlf SUNDBY LOKALHISTORISKE FORENING Amager Kulturpunkt, Øresundsvej 6, 3. Formand: Jørgen Melskens Tlf: Møde første onsdag i måneden kl UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING Distrikt Amager, Chr.havn og Indre By. Jemtelandsgade 3, 2. Tlf Man og ons 13-16, tor Vejleder: Gitte Windfeld Kroman UNG I JOB Tlf Kontortid kun torsdag. Opsøgende vejledning for årige. UNGERÅDGIVNINGEN Holmbladsgade 99. Tlf Tlf.tid man-fre Leder: Henrik Gorm RETTELSER TIL ADRESSEBOGEN PÅ TLF ELLER MAIL:

20 20 KUNST / NYHEDER NR. 85 AMA RØSTEN SCI+ART Atelier Hotel Pro Forma forbinder videnskab og kunst AF HENRIETTE MOTH For mange står kunst og videnskab måske umiddelbart som diametrale modsætninger, den ene datadrevet den anden drevet af intuition. Men i mødet mellem de to områder kan der opstå muligheder og nye veje for at udvikle, opleve og formidle. I foråret 2015 har Atelier Ho- tel Pro Forma netop fokus på dette møde under temaet SCI+ART. Både forskere og kunstnere er dedikerede til de store undersøgende spørgsmål. Forskerens og kunstnerens laboratorier er nogle af de sidste steder reserveret til udforskning af åbne slutninger, fordybelse og eksperimenter. For Atelier Hotel Pro Forma danner de derfor et interessant par. Lounges i foråret præsenterer atelieret to artists-in-residence, der begge arbejder i krydsfeltet mellem kunst og videnskab. I april er der besøg af den britiske kunstner Julian Maynard Smith med projektet The Apartment. Det er ikke første gang Julian er i Danmark. Han besøgte Metropolis Festivalen i København i 2013, med livebegivenheden Dominoes, hvor dominobrikker væltede fra Nikolaj Kunsthal til Rådhuspladsen. Julian Maynard Smith vil i forbindelse med sit ophold på Atelier Hotel Pro Forma, vise sit nyeste værk The Apartment. Her arbejder han med tredimensionel reproduktion, fusionering og opløsning af rum i forskellige kombinationer. The Apartment kan opleves fredag d. 10. april på forårets 2. Lounge, som denne gang fore- går i Nikolaj Kunsthal. Den italienske kunstner Giacomo Raffaelli er den anden kunstner i foråret. Med projektet Under Specified Conditions undersøger han de æstetiske konsekvenser forbundet med brug af 3D printede prototyper. Under Specified Conditions består af foto- og videoværker, samt skulpturer og kan opleves fredag d. 8. maj kl på forårets 3. Lounge i Hotel Pro Formas lokaler. TRE LOUNGES OM KUNST OG VIDENSKAB Som en del af Atelier Hotel Pro Forma SCI+ART tema afholdes tre kunstneriske Lounges, hvor publikum er velkomne. Den første Lounge finder sted d. 6. marts kl i Hotel Pro Formas lokaler på Strandlodsvej 6B, 3. Her vil atelierets kunstneriske studerende sammen skabe installationer og performances, der udforsker dyrs forskellige sansemæssige egenskaber. Dette sker i samarbejde med biolog Anders Garm og arkitektfirmaet BIMequity. På de næste to FAKTA: Atelier Hotel Pro Forma er et internationalt kunstnerisk laboratorium, hvor unge, anerkendte og internationale kunstnere udvikler og viser værker på tværs af kunstformer som visuel kunst, video, lyd, arkitektur, tekst og scenekunst. Atelieret er skabt af Hotel Pro Forma i 2011 med det formål at inspirere og udvikle Hotel Pro Forma som kunstnerisk organisation. For mere information, besøg Den gode fastelavnsfest Det er den bedste fastelavnsfest, jeg nogen sinde har været med til. Ordene hørte jeg, da jeg var på vej op i salen samtidig med at nogle mellemskoleelever var på vej ned. De kom fra en af vores nye elever, for hvem vores fastelavnsfest var en ny oplevelse havde spist fastelavnsboller i klasserne og udlevet dagens lånte identitet, samledes vi igen i salen, hvor vi sang og kårede de mange kattekonger og dronninger. Det var en god dag og fastelavn lykkedes atter med at være en dag hvor alt vendes på hovedet for en stund og eleverne får lov at være en anden for en dag. SIDSEL RAMDAL Ordene klingede i mine ører flere gange i løbet af eftermiddagen, og fik mig til at reflektere over, hvad det er, der er så særligt ved vores fastelavnsfest. Jo, det er nok det, at alle vores fantastisk udklædte elever føler sig set, beundret, smilet til og smilet af, når de får lov til at vise deres flotte kostume til alle os andre, når vi er samlet i salen, beskriver Susanne Rasmussen klasselærer i 2. klasse og pædagogisk leder på Steinerskolen i København. Morgensamlingen udvides og hver klasse og hver elev bliver af klasselæreren præsenteret for resten af skolen. Læreren fortæller lidt om udklædningen, der relaterer til det fortællestof og de hovedfagsperioder, der er knyttet til det enkelte klassetrin. I år så vi således både riddere og prinsesser, vilde dyr og fugle, engle og bondefolk, den trojanske hest, sågar en Minotaurus, en vældig flok romere og folk fra fortællingen Aladdin, fra middelalderen og fra den moderne tid. Det var et flot og imponerende skue og mange beundrende kommentarer fulgte fremvisningerne. Efter tøndeslagningen ude i skolegården og efter, at vi FASTELAVN OG FORTÆLLESTOF OG HOVEDFAG Hvert klassetrin på Steinerskolen i København har skiftende hovedfagsperioder nøje tilrettelagt efter deres alderstrin. Hovedfag har man 2 timer om dagen: I de mindste klasser veksles der mellem dansk og regning, mens der fx i 3 kl tilføjes hjemstavnslære, i 4. klasse Nordisk Mytologi, Formtegning osv. Danskundervisningen i de små klasser bygger på klasselærerens fortællinger af de store myter fra menneskehedens historie, herunder folkeeventyr, myter, fabler og legender, Det Gamle Testamente og hjemstavnsfortællinger. I fortællestoffet ligger altså store historier, der vækker og taler til følelserne. Det er også følelseslivet der bliver anledning til sprogforståelsen og den videre tilgang til arbejdet med de enkelte bogstaver og deres muligheder. Således er arbejdet med alfabetet på Steinerskolen ikke et spørgsmål om udenadslære men tværtimod en dybere forståelse af det fortalte bogstav, ord og sætninger, der senere fx fører til at en elev i 2. klasse skriver 4-5 sætninger og udbryder : Jeg har skrevet en bog. For i disse sætninger er nemlig indbygget en hel fantasiverden, der ligger til grund for det følelsesliv som bogen fortæller om. Og sådan er det også lidt med fastelavn det er nemlig på Steinerskolen essentielt at forlænge den indlevede fantasi og følelse for sproget igennem fortællestoffet og det er man lykkedes med, når eleverne synes det var den bedste fastelavnsfest.

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu?

Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? Workshop, p-møde (Grøn er dem, der er markeret som mest vigtige) Hvilke problemer vedr. parkering opleves i området, som det er nu? - Beboere kan ikke parkere i eget område - Eksisterende parkeringsmuligheder

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager

Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalgs forslag til den fremtidige udvikling af Nordøstamager Amager Øst Lokaludvalg Jemtelandsgade 3, 4 sal (lokale 417) 2300 København S Web: www.aølu.dk Facebook: www.facebook.com/amageroest

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY. Sundby Sejlforening 2.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HAVNEBY Sundby Sejlforening 2.6 2.6 SUNDBY SEJLFORENING Stedet Kulturmiljøet omfatter Sundby Havn med regnvandsudløb, havnebassin og landarealer brugt

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER

VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER VALLENSBÆKSTATIONSTORV Mennesker i centrum FORVENTET ÅBNING 1. SEPTEMBER 2016 VALLENSBÆKSTATIONSTORV Vallensbæk byder erhvervslivet velkommen Henrik Rasmussen Borgmester Vallensbæk Kommune Jeg er rigtig

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus

Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus Referat fra generalforsamlingen den 27. oktober. 2014 i Gørslev Forsamlingshus Formanden, Linda Andersen, bød de forsamlede lokale beboere velkommen til landsbyforeningens første ordinære generalforsamling.

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd

Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Bilag til høringssvar fra Liga Syd til Silkeborg Kommune vedr. fremtidens medborgerhus I Silkeborg Syd Udfra en liste på 20 funktionaliteter har 262 respondenter prioriteret kunne vælge hvilke af de 20

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING

BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING BORGMESTEREN Den 24.9.2013 BUDGETFORSLAG 2014 2. BEHANDLING I min tale til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgettet lagde jeg vægt på, at budgettet er et middel til at nå målet om en kommune som

Læs mere

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven Lokalråd for Them-Salten Referat fra Borgermøde den 25. den 25. september 2014 i Salten borgerhus Dagsorden: 1 Valg af dirigent: 2 Præsentation af lokalrådets medlemmer 3 Siden sidst v/formanden Lokalbestyrelsen

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer PLADS GUIDE AMAGER GENEREL INFORMATION Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer i Københavns Kommune. Under hver plads eller park i guiden

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner

Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Hvidbog: Resumé og bemærkninger til høringssvar ifm. offentlig høring af forslag til kommuneplantillæg om kreative zoner Borgerrepræsentationen

Læs mere

Et strejftog gennem 20 år

Et strejftog gennem 20 år 1993-2013 www.taarnbybladet.dk OKTOBER 2013 Et strejftog gennem 20 år Redigeret af: Allan Meyer Indholdsfortegnelse Forord... 1 Indledning... 2 Stiftende generalforsamling 2 Første nummer udkom 15. september

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Dianalund UdviklingsRåd DUR

Dianalund UdviklingsRåd DUR Dianalund UdviklingsRåd DUR Til Sorø Kommune: 14. september 2014 pbc-hrc plan@soroe.dk Borgmester Gert Jørgensen Bidrag fra Dianalund Udviklingsråd/DUR til Udviklings- og planstrategi 2014 Sorø Kommunes

Læs mere

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PROJEKT PLADS TIL LEG Målet med Plads til Leg er at istandsætte alle de offentlige legepladser i Københavns

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk

Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Kirsten og Ivan Holm Vejen, den 4. maj 2015 Venusvej 4 6600 Vejen Tlf.: 75363202 ivan@homvenusvej.dk Til Vejen Kommune Teknik og Miljø Højmarksvej 20 6670 Holsted Bemærkninger til Lokalplan 271, Boligformål

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet.

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet. Retro- Genbrugsgruppen fokuserer på Halskovvej fra Biblioteket og op til og med gl. Fakta NU: Den nye Glarmester og Lotte Pristeds børnetøj. Desuden P-pladsen inde bagved Troldehytten. Af erhvervsdrivende

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken

NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken NI LANDSORGANISATIONER MED FÆLLES RØDDER... en aktiv del af folkekirken KFUM OG KFUK I DANMARK KFUM og KFUK består af lokale foreninger, hvor frivillige står for klubtilbud til børn, unge og familier,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol

Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Christianshavn: Erhvervsandel sælges med tilladelse til mad og alkohol Beliggende i den gamle bydel mellem kanalen og voldene - og tæt på Holmen og Operaen. Se film fra ejendommen Prinsessegade 77, 1422

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2

26 februar 2015. Jeg har det som blommen i et æg. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 2 26 februar 2015 Nr. 2-26. februar 2015. Nr. 2 Jeg har det som blommen i et æg Niels Balling fortsætter sit aktive arbejdsliv fra beboerbevægelsen som seniorjobber i Kvarterhuset Amagerbro Fotos: Per Sichlau

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014

NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 NYHEDSBREV OG SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING JUNI 2014 Så er endnu et skoleår ved at være gået. Hvor blev det år lige af!!!! Det er fantastisk dejligt vejr, solen skinner og børnene hygger sig i skolegården.

Læs mere

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00

Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Det årlige møde med grundejerforeningerne m.fl. Onsdag den 5. november 2014 kl. 19:00-21:00 Program 19.00-19.10 Velkommen Borgmester Thomas Lykke Pedersen 19:10-19:25 Oplæg om udviklingen i de fire bysamfund

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere