BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS NYE SAMARBEJDER ØGER LIVSKVALITETEN I BYERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS NYE SAMARBEJDER ØGER LIVSKVALITETEN I BYERNE"

Transkript

1 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS NYE SAMARBEJDER ØGER LIVSKVALITETEN I BYERNE

2 2 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS FORORD Byer i dag står over for mange udfordringer. De offentlige ressourcer bliver færre, mens kravene til byerne bliver større. Nye måder at leve og arbejde på, en ny økonomisk virkelighed, nye forbrugsmønstre og nye behov for oplevelser og sammenhæng betyder alt sammen, at byerne ændrer karakter. Den danske model, hvor det offentlige har haft ansvaret for anlæg og drift af offentlige byrum, kan med fordel gentænkes, så det private i højere grad får mulighed for at engagere sig i byens udvikling. BID-modellen (Business Improvement District) er en organisatorisk ramme, der fremmer lokalt engagement og tilfører ressourcer til kvarteret. Erfaringerne fra BID-modellen viser, at både forfaldne og stagnerede kvarterer kan blive til særligt attraktive områder. I en dansk sammenhæng handler det særligt om at gentænke drift og vedligehold af byrum. For mens der er prestige i at bygge nyt, er der knap så megen ære i at vedligeholde og bevare. Internationale erfaringer viser, at et BID har katalysatorvirkning. Når de første resultater viser sig, opstår der flere initiativer. Et BID er en model, der kan inspirere danske byer til at forny sig til gavn for erhvervsliv, civilsamfund og det offentlige. Det er derfor med stor glæde, at Realdania By præsenterer denne publikation, som er baseret på en undersøgelse om BIDs anvendelighed i Danmark, som Realdania, Københavns Kommune og Jeudan gennemførte i God læselyst. Med venlig hilsen Peter Cederfeld Adm. direktør, Realdania By

3 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 3 HVAD ER ET BID? Et BID opstår Tanken om BID (Business Improvement District) opstod i første omgang i Toronto, Canada, hvor de næringsdrivende i handelsgaden følte sig presset af etableringen af nye, store indkøbscentre uden for byen. Ved at stå sammen om at løfte deres bydel fik de vendt udviklingen. I dag er konceptet udbredt i lande som USA, England, Tyskland og Singapore, og på verdensplan er der flere end BIDs. I et land som New Zealand med tre millioner borgere er der 140 BIDs. Initiativtagerne når målet ved at sætte en række forskellige aktiviteter i gang, som skal løfte området. Det kan for eksempel være at gøre det renere, vedligeholde det bedre, gøre det tryggere at færdes i, afholde events og gøre det mere tilgængeligt. Et BID-initiativ bliver finansieret af et obligatorisk kontingent fra ejendomsejerne og erhvervslejerne i kvarteret. Nogle gange anvendes frivillig arbejdskraft til at løfte nogle af opgaverne. Et BID er typisk en non-profit organisation. Typer af BIDs Denne publikation forklarer, hvilke opgaver et BID varetager, hvem det involverer, og hvordan det finansieres og organiseres. Desuden præsenteres nogle eksempler på, hvordan et BID kan understøtte udviklingen af detailhandel (Dublin BID), kulturelle formål (Bryant Park BID, New York), bæredygtighed (Better Bankside BID, London) og fysisk forskønnelse (Neuer Wall BID, Hamburg). Definition Et BID er et initiativ, som sættes i gang af forretningsindehavere og/eller ejendomsejere, fordi de har et fælles mål om at forskønne og opgradere deres kvarter eller bydel. Målet er at gøre området attraktivt for alle, der har deres liv eller gang i kvarteret.

4 4 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS HVILKE OPGAVER UDFØRER ET BID? BID supplerer de offentlige ydelser, men erstatter dem ikke. Mange BIDs starter med fokus på ekstra renhold og vedligehold. I takt med at organisationen modnes, udvikles ofte flere initiativer målrettet til at løse de udfordringer, som karakteriserer netop denne bydel. Værktøjskassen kan f.eks. omfatte: Service: Ansættelse af servicemedarbejdere til supplerende daglig renhold, f.eks. samle gadeaffald op, sætte cykler på plads, fjerne graffiti og tyggegummi, yde guideservice for besøgende i området, som også kan skabe tryghed i området ved at være synlige i kvarteret i aften- og nattetimerne. Markedsføring: Sørge for markedsføring, en brandingstrategi, organisere events, udvikle en app, der fortæller om nyheder i området. Erhvervsfremme: Initiativer til at revitalisere tomme butikslokaler og tiltrække nye erhverv. Placemaking: Beplantning, bænke, legeplads, wi-fi, ammerum, toiletfaciliteter, sundhedsrum osv. Tilgængelighed: Bycykelordninger, cykelstativer, parkeringspladser og p-henvisning. FINANSIERING Hovedindtægtskilden til et BID er det obligatoriske kontingent fra ejendomsejerne og -lejerne. Mange BIDs anvender dette udgangspunkt til at tiltrække ekstra støtte fra den offentlige sektor og sponsorindtægter fra erhvervslivet. En central forudsætning for BID er, at der er en lovgivning, der giver mulighed for at opkræve et obligatorisk kontingent, som finansierer BID et. Et BID er typisk en non-profit organisation, hvilket betyder, at alt overskud bliver geninvesteret i bydelen.

5 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 5 HVEM DELTAGER I ET BID? Det er typisk ejerne af ejendommene i et afgrænset område, der tager initiativ til et BID. Det giver øget ejendomsværdi og positiv omtale. For detailhandelen kan et BID medføre en øget kundestrøm, fokuseret markedsføring, reducerede omkostninger ved fælles udbud af forsikringer og driftsopgaver samt mere indflydelse i forhold til udvikling af området. Borgerne og brugerne i området kommer til at bo og arbejde i en bydel, som er indbydende og attraktiv. Det bliver en bydel, der får liv og oplevelser, og hvor der er rent, pænt og trygt at færdes. Kommunen er en meget vigtig spiller, fordi BID-initiativet skal supplere og komplementere den service, som kommunen i forvejen yder. Det offentlige opnår, at der bliver tilført ressourcer til bydelen. Oveni får kommunen en platform for dialog med områdets borgere og brugere. DET OFFENTLIGES ROLLE Når et BID etablerer sig i en bydel, opstår der naturligt en dialog med kommunen. Der er brug for at afklare, hvordan BID-initiativerne skal spille sammen med kommunens basisservice og udvikling af bydelen. Nogle BIDs etablerer et samarbejde med kommunen om at opkræve kontingentet, fordi kommunen i forvejen har det administrative setup, systemer og data til at kunne stå for opkrævningen. Når BID først introduceres i et land, spiller det offentlige ofte en aktiv rolle i at kickstarte BID-pilotprojekter. Derefter overgår initiativet til BID-parterne.

6 6 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS HVORFOR VIRKER BID? Når BIDs virker, skyldes det i bund og grund følgende elementer: Partnerskaber BIDs skaber nye, formaliserede partnerskaber mellem private og offentlige instanser (nogle steder også frivillige). Det skaber synergi. Et BID fungerer som et konstruktivt forum, hvor man kan tackle de udfordringer, der måtte dukke op mellem det offentlige og det private. Stabil indtægtskilde og ingen gratister Modellen løser gratistproblematikken og sikrer en stabil indtægtskilde, der typisk suppleres af frivillige donationer og kommercielle indtægter. Et langsigtet budget kan lægges fra starten, og ordningen fører til en mere retfærdig fordeling af udgifter/indtægter. Place making og place management Gode byrum er ikke statiske, men dynamiske. De ændrer sig i løbet af dagen, ugen og året. Derfor er det afgørende, at man ikke bare sørger for den fysiske forskønnelse, men også sikrer vedligehold på højt niveau, kontinuerlig udvikling og den rette markedsføring af området. BIDs er gode til at sammentænke forskellige opgaver og processer, så der skabes en god helhedsoplevelse for byens brugere. Katalysatoreffekt Motivationen til at gøre en forskel bliver stor, når beslutningerne tages af de mennesker, der bliver påvirket af dem, og når alle pengene går til deres område. Engagementet hos medlemmerne tilfører ny dynamik og energi, og det får ting til at ske på en anden måde. Fleksibilitet og nærhed Nærheden til området og kendskabet til alle detaljer betyder, at organisationen kan handle hurtigt, når nye behov opstår, eller hvis betingelserne ændrer sig. Fleksibiliteten og nærheden bliver en del af hele tankesættet omkring et BID. BIDs skaber nye netværk og en platform for dialog imellem aktørerne i området. Direktøren for Dublin City BID og en af servicemedarbejderne er her i dialog med de lokale erhvervsdrivende.

7 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 7 HVORDAN ORGANISERES ET BID? Etablering Et BID starter med, at en gruppe ejendomsindehavere og/eller erhvervslejere i fællesskab definerer en vision for forandring i deres område. Initiativet kommer næsten altid fra de private aktører, men udvikles i dialog med kommunen. Der udarbejdes en forretningsplan, der indeholder en liste over de ønskede serviceydelser, budget, tidsplan, afgrænsning, kontingentstruktur m.m. Planen kommunikeres til alle potentielle BID-medlemmer, og den sættes til afstemning i det pågældende område. Alle berørte i området bliver medlemmer med stemmeret. Når et BID vedtages, nedsættes en bestyrelse med et repræsentativt udvalg af medlemmerne og en repræsentant fra kommunen. Den etablerer en drifts- og managementorganisation, der enten kan være en non-profit organisation eller en privat ledet organisation. Størrelse og afgrænsning BID-modellens fleksibilitet betyder, at man finder BIDs i mange forskellige variationer, former og størrelser. Alle BIDs er unikke i deres fokus, prioriteter og tilgang, og det er deres styrke: De tilpasser sig de lokale forhold. Kontingentstruktur Et BID er baseret på det demokratiske princip om, at når der er et flertal for et BID i en bydel, skal alle være med til at betale for, at bydelen bliver løftet. På den måde er der ingen gratister. Alle betaler, og alle nyder godt af initiativerne. De allermindste BIDs har kun medlemmer, mens de største har over Man kan vælge at tage en hel bydel eller lave flere mindre BIDs. Det gælder hele tiden om at vurdere, hvad hovedudfordringen er, hvem de vigtigste aktører er, hvad deres interesser er, og hvor meget de vil få ud af et givet BID. Derudfra kan man afgrænse området. Kontingenterne for medlemmerne kan udregnes i forhold til ejendomsværdi, antal facademeter, antal kvadratmeter, beliggenhed, funktion/brug eller en kombination af de nævnte. Ofte er kontingentet differentieret, så bygninger med erhverv/industri/ detailhandel betaler den fulde sats, mens non profit organisationer og offentlige instanser ikke betaler. Nogle steder betaler boligejendomme et reduceret kontingent.

8 8 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS CASE DUBLIN CITY BID ET ATTRAKTIVT HANDELSMILJØ Dublin City var i en årrække stærkt udfordret af faldende omsætning. Der var mange tomme butikker, og dele af byen var utryg at færdes i. De erhvervsdrivende i Dublin tog derfor initiativ til at etablere et BID i 2008 for en periode af fem år i øvrigt det første BID i Irland. Det er i dag det største BID i Europa. Det dækker hele bymidten, som består af fire bydele. Området er 2 km 2 med i alt virksomheder. Målet for DUBLIN BID Målet med BID et var at udvikle og implementere en række initiativer, som kunne fremme handelsmiljøet i midtbyen. BID et skulle også løfte Dublins image over for turisterne og forbedre kvaliteten af byliv for beboere og arbejdstagere i midtbyen. I en længere årrække var de erhvervsdrivende i Dublin vidne til, at omsætningen i midtbyen faldt på grund af konkurrencen fra to storcentre i omegnen af byen. Dublin BID lancerede en strategi for at markedsføre byen og trække handelen tilbage til byen. I dag har Dublin Citys fire kvarterer, Grafton, Dame, Talbot og Henry Quarter, fået liv og udviklet hver deres stærke identitet, der tiltrækker forskellige kundesegmenter. BID-initiativerne BID et tog en række initiativer, herunder: Ekstra renhold i de offentlige byrum og fjernelse af graffiti og tyggegummi Branding- og markedsføringsprogrammer baseret på markedsundersøgelser og fodgængertællinger Guideservice til besøgende (gadeambassadører og informationskiosker) Investeringer i byrummet, f.eks. bedre belysning og beplantning Lokale initiativer og events Fælles udbud for virksomhederne af forskellige services bl.a. forsikring og affaldsindsamling, der gav BID-medlemmerne 20 procent besparelse på disse ydelser Lobbyvirksomhed og samarbejde med Dublin City Council (kommunen). Strategien BID-organisationens strategi for at trække handel tilbage i byen var bl.a. at give de fire kvarterer forskellig identitet målrettet forskellige kundegrupper. Den er gået aktivt ind i at brande et område som Creative Quarter og at løse problemer med tomme butikslokaler. Eksempelvis indgik man aftaler med ejerne om i en tidsbegrænset periode enten at stille butikken gratis til rådighed eller til en nedsat leje. Den miljøbevidste kunde En del af strategien har været at profilere Dublin City Centre som indkøbsstedet for den miljøbevidste kunde. Storcentrene omkring Dublin tiltrækker i høj grad handlende i bil. For at bekæmpe trængslen i byen etablerede Dublin City Council en letbane og en god bycykelordning. Siden har BID et samarbejdet med kommunen om at markedsføre letbanen og cyklerne og understøttet et initiativ med et Shop&Drop tilbud på byens gamle posthus. Her kan de handlende få opbevaret deres indkøb eller få det fragtet hjem, mens de er ude at spise eller benytter sig af de fire kvarterers varierede tilbud. En attraktiv by Dublin City Centre fremstår i dag som et charmerende, pulserende område fyldt med specialbutikker, gallerier og restauranter med masser af besøgende, turister, glade beboere og erhvervsdrivende.

9 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 9 DUBLIN CITY CENTER Medlemmer Erhvervsdrivende i Dublin bymidte. Årligt budget EUR 2,7 mio. Organisation 20 ansatte heraf 14 administrative og projekt medarbejdere og 6 servicemedarbejdere.

10 10 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS CASE BRYANT PARK BID, NEW YORK ET KULTURELT HOTSPOT Forvandlingen I 1970 erne og 1980 erne var Bryant Park nedslidt og misligholdt. Parken blev mest brugt af hjemløse og narkohandlere. Den ligger bag New York Public Library en historisk bygning fra I 1980 erne blev parken lukket i forbindelse med en underjordisk udbygning af biblioteket, og New York City indgik en 35-årig lejeaftale med Bryant Park Corporation (BPC). BPC er en non-profit organisation, som har ansvaret for drift og udvikling af parken og ret til at drive erhvervsaktiviteter. BPC startede med at etablere nye stier og ny belysning. Parkens indgang blev redesignet, så der kom frit udsyn udefra. Monumenterne blev renoverede, og man genåbnede de offentlige toiletter. Der kom en ny restaurant og fire mindre madboder. Aktiviteter Målet for Bryant Park Corporation er at skabe en berigende visuel, kulturel og intellektuel oplevelse for byens borgere og besøgende. Der er en tårnhøj standard for tryghed, ren- og vedligehold, komfortniveau og aktivitetsudbud, og parken er i dag et af de mest populære offentlige rum i byen. Det er BPC, der for kommunen sørger for renhold, vedligehold og sikkerhed. Parken fremstår smuk og indbydende på alle årstider, og der fejes og samles affald op fra morgen til aften. Graffiti fjernes øjeblikkeligt. Parken byder på over 30 forskellige gratisaktiviteter, bl.a. tai-chi, fægtning, petanque, skak, bordtennis, sprogundervisning og strikning. Dertil kommer et hav af store og små events, f.eks. koncerter, udstillinger, digtoplæsninger, børnearrangementer, fri film, skøjtebane og julemarked. Et rart sted at være Man behøver ikke at deltage i nogen af aktiviteterne. Man kan også bare tage en af de lette flytbare stole og sætte sig nøjagtigt, hvor man vil. Hemmeligheden bag parkens succes er, at man er velkommen, og at man kan gøre lige nøjagtig, hvad man vil: sidde og se på noget, deltage i noget, slappe af, og så er der adgang til drikkefontæner, pæne toiletter, gratis wi-fi og opladning af telefoner. BID kom til USA i 1980 erne. Der er i dag BIDs i alle amerikanske stater i alt over tusind. Alene i New York er der 68 BIDs fordelt på de fem bydele. En park omgivet af høje træer midt på Manhattan har gennemgået en fundamental forvandling fra et nedslidt og utrygt sted til en oase fyldt med mennesker, liv, events og gratis kulturaktiviteter. Bryant Park er blevet en topattraktion for både borgere og turister.

11 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 11 BRYANT PARK BID Medlemmer 24 ejendomsbesiddere i området. Budget USD 14 mio. pr. år (2014). Størstedelen kommer fra kommercielle events (herunder skøjtebanen, der finansieres af Bank of America) samt lejeindtægter fra cafeer/restauranter. Bidrag fra medlemmerne til drift og vedligehold udgør ca. USD 1 mio. Organisation 110 ansatte Bryant Park BID hører under Bryant Park Corporation, der administrerer to andre BIDs i New York. Der er 35 mennesker til at styre de tre BIDs og yderligere mand til at udføre de praktiske opgaver i Bryant Park.

12 12 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS CASE BETTER BANKSIDE BID, LONDON DEN BÆREDYGTIGE BYDEL Et af pilotprojekterne i England Better Bankside BID dækker et område på ca. 0,5 km². Det ligger på den sydlige bred af Themsen, der som udgangspunkt var et fattigt og uudviklet område præget af gammel industri. Sidst i 1990 erne gennemgik området en større byfornyelse, der bl.a. omfattede omdannelsen af Bankside kraftværk til det moderne kunstmuseum Tate Modern og renoveringen af Borough Market. Better Bankside BID blev etableret i år 2000 som ét af fem pilotprojekter i London. I dag er der 140 BIDs i England, heraf 32 i London. Mål Organisationens mål er at skabe et rent, velholdt, trygt, lettilgængeligt og inspirerende område for både dem, der bor der, arbejder der og de besøgende i området. Better Bankside BID har en klar CSR-profil (Corporate Social Responsibility). BID et arbejder aktivt for at fremme en miljømæssig og social bæredygtig bydel. Det er meget involverende i forhold til sine medlemmer: dialog, samarbejde og løbende evaluering er BID ets kerneværdier. Aktiviteter og ydelser Fokus på cykler: Kurser i vedligehold af cykler, sikker cykelparkering, delecykler og gratis cykelreparationer Sociale events for dem, der arbejder i BID-området: Velvære på jobbet, velkomstmøder for nye medarbejdere, fælles spadsereture i frokostpausen Faglig udvikling af medarbejdere og virksomheder: Konferencer, kompetenceudvikling, seminarer Lokalt jobskabelsescenter og et Event Academy Scheme (en sommerskole hvor unge deltager i/lærer af virksomheder i området) Rådgivning om grøn forretningsførelse Bankside Urban Forest et partnerskabsprojekt der skal skabe bedre offentlige og grønne rum, bedre tilgængelighed samt flere forbindelser i området. I området omkring Tate Modern på Southbank i London ved Millennium Bridge ligger et spændende mix af boliger og små og store virksomheder. For ikke så mange år siden var området et gammelt og nedslidt industrikvarter. I dag er det Better Bankside BID. BID ets fokus er at sikre et velholdt, trygt område, at fremme mobiliteten i området med nye gang- og cykelruter og at gøre området grønt.

13 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 13 BETTER BANKSIDE BID Medlemmer ca. 620 Indtil midten af 2014 var det detailhandlere og andre erhvervslejere, der stod for og finansierede BIDs i England, men nu er der sket en lovændring, der giver mulighed for også at involvere ejendomsejere. Budget GBP 1,5 mio. om året. Ud over kontingenterne suppleres indtægterne af frivillige donationer, fondsmidler (bl.a. fra EU) og bidrag fra ejendomsejerne. Organisation 30 medarbejdere 12 på kontoret og 18 på gaden. Der er nedsat otte temagrupper, hvor medlemmerne kan komme med ideer til bestyrelsen. På den måde er op til 70 virksomheder direkte involveret i udviklingen af BID-projekterne.

14 14 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS CASE NEUER WALL BID, HAMBURG FORSKØNNELSE AF BYEN Baggrunden for BIDs i Hamburg Også i Hamburg blev butikkerne i løbet af 1980 erne og 1990 erne udfordret af udenbys shoppingcentre, der satte nye standarder for komfort, udbud og markedsføring. I 1999 blev City Management Hamburg etableret i et forsøg på at trække kunderne tilbage til byen, og i dag er der 14 BIDs i Hamburg. City Management Hamburg er en form for udvidet, privatfinansieret handelsstandsforening med 1½ mand ansat til at stå for fælles markedsføring af bymidten. Skønt der er mange medlemmer, er det kun et fåtal, der bidrager til den frivillige finansiering, og årsbudgettet er kun på EUR De beskedne ressourcer var en grundlæggende udfordring for organisationen, hvilket fik Handelskammeret og kommunen til at få øjnene op for BID-modellen. I 2005 blev BID-loven vedtaget, og umiddelbart efter blev Neuer Wall BID etableret. Udfordringer for Neuer Wall Sine fornemme butikker til trods var Neuer Wall omkring år 2000 et nedslidt sted med et dårligt ry. Det trængte kraftigt til renovering og opgradering. Mål BID et fokuserede derfor som udgangspunkt på fysisk forskønnelse af gaden: Ny, smuk belægning Renoverede facader Brede fortove Nye bænke, blomster og træer i store krukker initiativer, der gav gaden en ny, samlet identitet. Aktiviteter Neuer Wall BID har fortsat fokus på høj standard i forhold til ren- og vedligehold samt på at udvikle fælles markedsføringsaktiviteter. Den årlige julebelysning og -tænding er den helt store begivenhed, men bortset fra det, er det ikke events, der er i fokus. Siden 2005 er der etableret BIDs i Hamburg, og flere er under forberedelse. Der er gennemført BIDs både i bymidten og i kvarterer uden for bymidten. Neuer Wall BID blev etableret i 2005 som det første i Hamburg. Det dækker Neuer Wall gaden, der ligger centralt i Hamburgs eksklusive midte og er fyldt med internationale flagskibsbutikker inden for mode og design. Som i langt de fleste BIDs verden over var det ejendomsejerne, der tog initiativet, og som finansierer projektet.

15 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 15 HAMBURG BID Medlemmer 52 ejendomsbesiddere i området. Budget 1 mio. EURO pr. år I første periode ( ): EUR 1 million pr. år og i anden periode (frem til oktober 2015): EUR 0,6 million pr. år. Organisation 11 ansatte bestående af 3 administrative medarbejdere og 8 servicemedarbejdere, herunder kvarters-manager, renhold og parkering.

16 16 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS HVAD HAR VI I DANMARK, DER LIGNER ET BID? Handelstandsforeninger Traditionelt set har det primært været detailhandlerne i bymidterne, der har kunnet se en fordel i at gøre en fælles indsats for at skabe et attraktivt bymiljø. Handelsstandsforeninger har pyntet gaderne op til jul og arrangeret festivaler, aktiviteter og lignende. I mange handelsstands- og cityforeninger har man dog længe haft store udfordringer med at sikre den fornødne opbakning og finansiering. Ofte er det kun 50 procent af butikkerne, der er med. Tankesættet bag samarbejde om udvikling af bydele er ikke ukendt i Danmark. De fleste byer har handelstandsforeningerne, enkelte har udvidet handelsstandsforeningerne til mere vidtgående bydelssamarbejder. Endelig er der de statslige/kommunale ordninger Områdefornyelse og Grønne Gårde, der gennemføres med hjemmel i byfornyelsesloven. Bymidtesamarbejder Enkelte byer har formået at skabe stærke samarbejder, der har gjort en stor forskel de pågældende steder. F.eks. finder man initiativer i Esbjerg og Odense, som minder om BID-aktiviteter. Esbjerg Byforum har eksisteret siden Medlemmerne er grundejere, detailhandlere, liberale erhverv, politikere, embedsmænd og øvrige bymidteaktører, i alt ca. 50 deltagere. Samarbejdet omfatter projekter, der giver mere attraktive rammer for byliv, handel og udeservering. Samarbejdet fungerer som en ramme, hvor man puljer midlerne kommunen, private aktører, fonde mv. Områdefornyelse Ordningen, som retter sig imod de mest forsømte og forfaldne dele af byen, er et andet eksempel på frivillige partnerskabsaftaler. Formålet er at løfte nedslidte, udsatte byområder og at bidrage til en bæredygtig udvikling. Skabelse af nye netværk i bydelen og borgerinddragelse er helt centrale indsatsområder. Områdefornyelser adskiller sig dog markant fra BIDs og lignende modeller, fordi de er fuldt offentligt finansierede. Der arbejdes dog altid på at skaffe ekstra finansiering gennem fondsmidler og partnerskaber med private parter. Kan man få mere ud af det? Selvom der er en eksempler på initiativer, der er realiseret med frivillige samarbejdsaftaler, kan det være svært at gennemføre en større indsats på frivillig basis. Erfaringer viser, at det kræver mange kræfter at skabe opbakning til frivillige ordninger, og at der vil altid være gratister, der ikke vil deltage i fællesskabet. BID-modellen giver mulighed for at etablere forpligtende samarbejder, der sikrer ressourcer til større tiltag og en dedikeret indsat i 3-5 år ad gangen.

17 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 17 CASE ODENSE CENTRUM SAMMEN OM CENTRUM Udfordringer De seneste detailhandelsanalyser viser, at Odense bymidtes andel af omsætningen er vigende. Antallet af butikker i Odense bymidte er faldet med 20 procent i de seneste 10 år, og det er antallet af fodgængere også. Byens private aktører og Odense Kommune har igennem flere år arbejdet på at vende udviklingen og byen er nu i en positiv udvikling: I centrum bliver Thomas B. Thriges Gade omdannet fra en firesporet vej til en ny bydel med boliger, kultur, eventyrhus og parkeringskældre. Musik, teater og konferencehuset Odeon opføres på grunden ved Odense Sammen om Centrum er et partnerskab fra 2013 mellem detailhandlende, erhvervsdrivende og repræsentanter for kulturlivet i Odenses bymidte og Odense Kommune. Partnerskabet har lavet en strategi for udvikling af Odense Centrum. Det baserer initiativerne på frivillige bidrag fra erhvervsliv og kommunen. Koncerthus, og en ny letbane kommer til at binde byen sammen. Men der er også brug for initiativer til at fremme livet og handel i bymidten. En strategi for Odense Centrum I efteråret 2013 etablerede man derfor partnerskabet Sammen om Centrum, med udvalgte aktører fra bymidtens forskellige interesseområder, Odense Cityforening og By- og Kulturforvaltningen. Partnerskabet har med baggrund i borgerhøringer og ekspertviden lavet en række anbefalinger for udvikling af bymidten, herunder: Styrke kvarterernes identitet Nedbringe antallet af tomme butikslokaler Forbedre fysiske rammer Forbedre guidning af besøgende i bymidten Anvende H.C. Andersen til at brande byen Forbedre tilgængelighed for transport i og til bymidten Udarbejde en fælles kommunikationsindsats. Det har ført til, at der nu er et offentligt tilgængeligt ammerum i byen og en legeplads. Kommunen har sammen med ejendomsbesidderne i bymidten etableret en ordning med popup-butikker primært med kulturelt islæt, og der arbejdes i fælleskab om bymidtens regler for gadeudstillinger, skilte m.v. Ligeledes arbejder man med at involvere bymidtens detailhandlende i arbejdet med at skabe en stærkere områdeidentitet og en øget kommunikativ indsats. Partnerskabet arbejder på at skaffe økonomi til indsatsen via offentlige private partnerskaber i det omfang det er muligt. ODENSE CENTRUM 6,2% af virksomhederne i bymidten er medlemmer af Odense Cityforening. Sammen om Centrum er et frivilligt partnerskab bestående af Odense Kommune, Odense Cityforening og erhvervsdrivende i bymidten.

18 18 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS LOVGRUNDLAGET FOR BID Principperne i BID-lovgivning I de udenlandske eksempler er rammerne for et BID fastlagt gennem lovgivning. Lovgivningen definerer organisationens formål, ledelses- og organisationsstruktur, dens funktioner og begrænsninger. Rammerne ligger fast, men det konkrete indhold kan ændres efter behov. Der skal være en BID-lovgivning, hvis et BID skal etableres, og det er det obligatoriske kontingent, der er det helt essentielle ved ordningen. Det obligatoriske kontingent giver et BID mulighed for at arbejde langsigtet. Det særlige ved en BID-lovgivning er, at den giver ret til, at man opkræver et obligatorisk kontingent fra samtlige involverede, hvis der er et flertal for modellen, eller hvis der ikke er et flertal imod. Fordelene ved BID-lovgivning Det er afgørende, at BID-lovgivningen sikrer, at BID-strukturen er gennemsigtig, ansvarlig og demokratisk. Erfaringerne fra udlandet viser, at det er en fordel, når man kan: Give mulighed for forskellige kontingentstrukturer Drive BID et via en non-profit organisation Etablere et system, hvor man ikke behøver at have et flertal for at gennemføre BID et, bare der ikke er et flertal imod Sikre, at der sker en re-autorisationsproces hvert femte eller syvende år, hvor man kan nedlægge BID et, hvis der er et flertal imod at forsætte. Det sker sjældent. Processen skal snarere ses som en god lejlighed til at evaluere, gentænke og forny BID et. BID-lignende muligheder i Danmark På nuværende tidspunkt er der ikke hjemmel i dansk lovgivning til at etablere et egentligt BID, hvor samtlige medlemmer i et afgrænset område skal betale et obligatorisk kontingent. Men de eksisterende juridiske rammer giver allerede nu tre forskellige muligheder for at udvide og udvikle værktøjer, der kan skabe BID-lignende praksisser. Det drejer sig om: Muligheden for at stifte en frivillig særgrundejerforening. Det er således frivilligt, om grundejerne deltager og betaler kontingent. Kommunen kan imidlertid sikre, at der opkræves obligatorisk kontingent fra visse grundejere ved at opkræve afgift for stadepladser, udeservering, automater m.v., som anvendes til at støtte BID et. Muligheden for, at en kommune med hjemmel i planloven skaber en BID-lignende grundejerforening med fremadrettet medlemspligt i nye områder, herunder byomdannelsesområder. Muligheden for at søge om en forsøgsordning (i planlovsregi), der tillader et f.eks. treårigt pilotprojekt, hvor BID-modellen kan testes i forskellige sammenhænge i Danmark. BID-lovgivning i Danmark Hvis offentlig-private samarbejder skal kunne anvendes mere generelt til at etablere BID i det danske bybillede kræves en lovændring, der formaliserer og lovliggør et samarbejdskoncept. Denne lovgivning kan gennemføres via byfornyelsesloven eller planloven.

19 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 19 RAPPORT OM BID Realdania By har udgivet en rapport, som undersøger om Business Improvement Districts er en brugbar model for offentligt/privat samarbejde omkring byudvikling i Danmark. Rapporten kan downloades fra Denne publikation formidler cases og hovedkonklusioner fra rapporten. ANDRE UDGIVELSER FRA REALDANIA BY Business Improvement Districts Nye samarbejder øger livskvaliteten i byerne Realdania By, april 2015 Dyrk byen Publikation i to dele om, hvordan Urban Farming kan øge livskvaliteten i byerne Præfabrikeret boligbyggeri med kvalitet Et inspirationskatalog Boligbebyggelser med by- og livskvalitet Et inspirationskatalog Parkering og bykvalitet Tredelt publikation med fokus på parkeringsløsningers betydning for bykvaliteten Dialog og deltagelse i byudvikling Erfaringer med dialog som langsigtet strategi Midlertidige aktiviteter i byudvikling Erfaringer med midlertidighed som langsigtet strategi Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse En rapport Værktøj til bæredygtig byudvikling Hjælper med at gøre et byudviklingsprojekt bæredygtigt Inspiration til byudvikling Kreative løsninger fra konkurrencerne i FredericiaC og Køge Kyst Fremtidens by Analyse og værktøj, der giver indtryk af tendenser og behov i fremtidens byer Energiløsninger i bæredygtig byudvikling Et inspirationskatalog Læs mere om, download eller bestil publikationerne på Rådgiver COWI A/S Design Make Tryk Strandbygaard Grafisk A/S Fotos Omslag: Angelito Jusay Side 3: Bryant Park Corporation Side 4: Bryant Park Corporation Side 5: Better Bankside BID Side 6: Dublin City BID Side 7: Dublin City BID Side 9, øverst: Gettyimages Side 9, nederst: Dublin City BID Side 10: Bryant Park Corporation Side 11, øverst: Angelito Jusay Side 11, nederst: Bryant Park Corporation Side 13, øverst: Better Bankside BID Side 13, øverst: Better Bankside BID Side 15, øverst: Neuer Wall BID Side 15, nederst: Torsten Bo Jørgensen Side 16: Torsten Bo Jørgensen Side 17: Odense Kommune Kort Google Maps Realdania By Jarmers Plads København V Tlf.:

20

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE?

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? 2 Realdania satte med konferencen om Business Improvement Districts fokus på de internationale erfaringer og lagde op til debat om perspektiverne ved at

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Business Improvement Districts i Danmark? INDHOLD

Business Improvement Districts i Danmark? INDHOLD Rapport BID I DANMARK? Er business improvement districts en brugbar model for offentligt/privat samarbejde omkring byudvikling i Danmark? INDHOLD Indledning... 6 Forord... 6 Sammenfatning... 8 Hvorfor

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

The Line. Connecting People!

The Line. Connecting People! The Line Connecting People! Nye urbane virksomheder og institutioner Ny urban virksomheds- og arbejdskultur Nye medarbejder netværk på kryds og tværs Nye attraktive arbejdspladser og innovative miljøer

Læs mere

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011

De fire løsninger til Vision Gammelsø. HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 De fire løsninger til Vision Gammelsø HTK Innovation Camp den 9. juni 2011 29 interne medarbejdere fra HTK udvikler 4 løsninger til Vision Gammelsø på 8 timer med Instant Business Innovation Metoden Dagens

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Strategiplan for Randers Handelsråd

Strategiplan for Randers Handelsråd Strategiplan for Randers Handelsråd 2005 2008 1 Indledning. Denne strategiplan er på en række møder i 2004 og 2005 udarbejdet af bestyrelsen i Randers Handelsråd, som repræsenterer Randers Storcenterforening

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet.

Så, vi skulle så finde det Unikke, der vil sætte Halskovvej på landkortet. Retro- Genbrugsgruppen fokuserer på Halskovvej fra Biblioteket og op til og med gl. Fakta NU: Den nye Glarmester og Lotte Pristeds børnetøj. Desuden P-pladsen inde bagved Troldehytten. Af erhvervsdrivende

Læs mere

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder

Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 26.02.14 Nordea-fonden: Det gode liv i byen Side 1 af 5 Analyse af danske byboeres brug af og holdning til grønne områder 100.000 danskere er de seneste 10 år flyttet fra land til by, og syv ud af otte

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv Gi9e Marling Professor Arkitekt, Ph. D. Aalborg Universitet Byudvikling i Odense kommune at lege, lære og opleve Velfærdsbyen

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde

TRYGGE BOLIGOMRÅDER. Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde TRYGGE BOLIGOMRÅDER Inspiration til at skabe tryghed og trivsel gennem kriminalpræventivt arbejde 1 Inspiration til at arbejde med tryghed og kriminalpræventive indsatser i boligområderne BolivVejle har

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads

INATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed

Læs mere

og nyt liv i Varde midtby

og nyt liv i Varde midtby Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby side 2 Områdefornyelse og nyt liv i Varde midtby Området I Vardes absolutte centrum omkranset af Torvegade, Kræmmergade, Fiskergade og ligger der et upåagtet område

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Boholte Butikscenter Marksvinget 14-17, Køge butikslokaler 120-202 m 2

Boholte Butikscenter Marksvinget 14-17, Køge butikslokaler 120-202 m 2 Boholte Butikscenter Marksvinget 14-17, Køge butikslokaler 120-202 m 2 Attraktive butikslokaler i tætbefolket boligområde Største butikker er Fakta, Kiwi og et apotek 120 p-pladser Tæt på Køge centrum,

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning!

Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Byerne og landdistrikterne - hinandens forudsætning! Jesper Nygård Administrerende direktør Landdistriktskonferencen 2014 Mit budskab til jer Byer og Landdistrikter er hinandens forudsætninger for at skabe

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN?

HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? 5. og 6. september 2014 i Bella Center HVORDAN SKAL VI BO I FREMTIDEN? Mød 1.500 beslutningstagere fra alle landets almene boligorganisationer på Danmarks største messe for almene boliger. Over 50 udstillere

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

HANSTHOLM FYRS FREMTID

HANSTHOLM FYRS FREMTID HANSTHOLM FYRS FREMTID KUNST- OG KULTURGRUPPEN 3. APRIL, 2013 1 HOVEDIDÉ Kunst- og kulturgruppens idé er, at Hanstholm Fyr i fremtiden skal have et indhold, der med én overskrift hedder DET NORDATLANTISKE

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

HUMAN HOTEL: COPENHAGEN

HUMAN HOTEL: COPENHAGEN COPENHAGEN HUMAN HOTEL: COPENHAGEN VERDENS MEST GÆSTFRI BY Human Hotel er et nyt gæstfrihedsprojekt af kunstgruppen Wooloo udført i samarbejde med Kultur Østerbro og Københavns Kommunes Områdefornyelse

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter

Byskolen i Faaborg. 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter Byskolen i Faaborg 21 marts 2012 - Praksis Arkitekter BYSKOLEN i FAABORG Byskolen Byskolen er i dag en kulturinstitution, der huser en række skoler og foreninger. De fysiske rammer fremstår som nedslidte

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost

Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt. Skagafjördur den 15. juni 2011 / Peter Frost Offentligt/privat samarbejde om et stort byudviklingsprojekt Søndre Havn 15 ha Stationsområdet 6 ha Collstrop 3 ha Boliger: 152.000 kvm Erhverv: 118.000 kvm Detail: 22.000 kvm Kultur: 15.000 kvm Offentlig

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik

Dagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17

Læs mere

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder

Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Talepapir til Kvarterløfts Nationale Konference Titel Målgruppe Anledning Taletid Tid og sted Statens fremtidige rolle i forhold til udsatte by- og boligområder Professionelle aktører på by- og boligområdet,

Læs mere

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE

VELKOMMEN TIL WORLD TRADE VELKOMMEN TIL WORLD TRADE Velkommen til World Trade Center Ballerup Washington og Beijing har deres - nu har også Danmark fået sit første World Trade Center. Som lejer i World Trade Center Ballerup bliver

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Nansensgade 19 København NANSENSGADE

Nansensgade 19 København NANSENSGADE Nansensgade 19 København NANSENSGADE Attraktivt erhvervslejemål i en af Københavns mest inspirerende gader. I Københavns kreative område rejser den ni etagers ejendom på Nansensgade sig over byen. De moderne

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER

DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER DANSK PROFESSIONEL FODBOLD - UDFORDRINGER OG KOMMERCIELLE MULIGHEDER Thomas Christensen Bestyrelsesformand i Divisionsforeningen & adm. direktør i OB Indhold 1. Kommerciel platform og udfordringer 2. Fan

Læs mere

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014

Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Til Informationsmøde om Kvæsthusprojektet og Sankt Annæ Projektet 13. maj 2014 Fra Kvæsthusselskabet og Sankt Annæ Selskabet ddd Opsamling fra informationsmøde afholdt d. 13. maj 2014 Kvæsthusselskabet

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

DBDH samler energien

DBDH samler energien DBDH samler energien Strategi- og handlingsplan 2013 2015 Fjernvarmeindustrien DBDH Foreningens navn Foreningens navn er fortsat Danish Board of District Heating (DBDH). I Danmark skal brandet Fjernvarmeindustrien

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg. Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Investeringer i byomdannelse - et temaoplæg Thorkild Ærø Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Menu Investeringer i byomdannelse Hvorfor samarbejde Virksomheders stedstilknytning og ansvar

Læs mere

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav

Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Lejernes prioriteringer og ønsker - vær forberedt på nye krav Ved Claus Asger Olsen, afdelingsdirektør Investeringsejendomme 1 / 28. maj 2015 28. Maj 2015 Hvad skal jeg tale om? Kort om DEAS Hvad fortæller

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19.

DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE. Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. e DET HOLDBARE PROJEKT DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE Thomas Martinsen, Direktør, Dansk Bygningsarv Udviklingsworkshop, Vejle, 19. april 2012 FORMALIA FOR ANSØGNING ØKONOMISK RAMME Den samlede økonomiske

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Byggeri med visioner

Byggeri med visioner Byggeri med visioner Nøgletal 2005-2006 Kroner Resultat Egenkapital Balancesum* Soliditetsgrad 2005 29.480.813 41.965.182 351.857.585 11,9 % 2006 64.594.083 120.541.377 557.160.152 21,6 % *Balancesumsbegrebet

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere