BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS NYE SAMARBEJDER ØGER LIVSKVALITETEN I BYERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS NYE SAMARBEJDER ØGER LIVSKVALITETEN I BYERNE"

Transkript

1 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS NYE SAMARBEJDER ØGER LIVSKVALITETEN I BYERNE

2 2 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS FORORD Byer i dag står over for mange udfordringer. De offentlige ressourcer bliver færre, mens kravene til byerne bliver større. Nye måder at leve og arbejde på, en ny økonomisk virkelighed, nye forbrugsmønstre og nye behov for oplevelser og sammenhæng betyder alt sammen, at byerne ændrer karakter. Den danske model, hvor det offentlige har haft ansvaret for anlæg og drift af offentlige byrum, kan med fordel gentænkes, så det private i højere grad får mulighed for at engagere sig i byens udvikling. BID-modellen (Business Improvement District) er en organisatorisk ramme, der fremmer lokalt engagement og tilfører ressourcer til kvarteret. Erfaringerne fra BID-modellen viser, at både forfaldne og stagnerede kvarterer kan blive til særligt attraktive områder. I en dansk sammenhæng handler det særligt om at gentænke drift og vedligehold af byrum. For mens der er prestige i at bygge nyt, er der knap så megen ære i at vedligeholde og bevare. Internationale erfaringer viser, at et BID har katalysatorvirkning. Når de første resultater viser sig, opstår der flere initiativer. Et BID er en model, der kan inspirere danske byer til at forny sig til gavn for erhvervsliv, civilsamfund og det offentlige. Det er derfor med stor glæde, at Realdania By præsenterer denne publikation, som er baseret på en undersøgelse om BIDs anvendelighed i Danmark, som Realdania, Københavns Kommune og Jeudan gennemførte i God læselyst. Med venlig hilsen Peter Cederfeld Adm. direktør, Realdania By

3 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 3 HVAD ER ET BID? Et BID opstår Tanken om BID (Business Improvement District) opstod i første omgang i Toronto, Canada, hvor de næringsdrivende i handelsgaden følte sig presset af etableringen af nye, store indkøbscentre uden for byen. Ved at stå sammen om at løfte deres bydel fik de vendt udviklingen. I dag er konceptet udbredt i lande som USA, England, Tyskland og Singapore, og på verdensplan er der flere end BIDs. I et land som New Zealand med tre millioner borgere er der 140 BIDs. Initiativtagerne når målet ved at sætte en række forskellige aktiviteter i gang, som skal løfte området. Det kan for eksempel være at gøre det renere, vedligeholde det bedre, gøre det tryggere at færdes i, afholde events og gøre det mere tilgængeligt. Et BID-initiativ bliver finansieret af et obligatorisk kontingent fra ejendomsejerne og erhvervslejerne i kvarteret. Nogle gange anvendes frivillig arbejdskraft til at løfte nogle af opgaverne. Et BID er typisk en non-profit organisation. Typer af BIDs Denne publikation forklarer, hvilke opgaver et BID varetager, hvem det involverer, og hvordan det finansieres og organiseres. Desuden præsenteres nogle eksempler på, hvordan et BID kan understøtte udviklingen af detailhandel (Dublin BID), kulturelle formål (Bryant Park BID, New York), bæredygtighed (Better Bankside BID, London) og fysisk forskønnelse (Neuer Wall BID, Hamburg). Definition Et BID er et initiativ, som sættes i gang af forretningsindehavere og/eller ejendomsejere, fordi de har et fælles mål om at forskønne og opgradere deres kvarter eller bydel. Målet er at gøre området attraktivt for alle, der har deres liv eller gang i kvarteret.

4 4 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS HVILKE OPGAVER UDFØRER ET BID? BID supplerer de offentlige ydelser, men erstatter dem ikke. Mange BIDs starter med fokus på ekstra renhold og vedligehold. I takt med at organisationen modnes, udvikles ofte flere initiativer målrettet til at løse de udfordringer, som karakteriserer netop denne bydel. Værktøjskassen kan f.eks. omfatte: Service: Ansættelse af servicemedarbejdere til supplerende daglig renhold, f.eks. samle gadeaffald op, sætte cykler på plads, fjerne graffiti og tyggegummi, yde guideservice for besøgende i området, som også kan skabe tryghed i området ved at være synlige i kvarteret i aften- og nattetimerne. Markedsføring: Sørge for markedsføring, en brandingstrategi, organisere events, udvikle en app, der fortæller om nyheder i området. Erhvervsfremme: Initiativer til at revitalisere tomme butikslokaler og tiltrække nye erhverv. Placemaking: Beplantning, bænke, legeplads, wi-fi, ammerum, toiletfaciliteter, sundhedsrum osv. Tilgængelighed: Bycykelordninger, cykelstativer, parkeringspladser og p-henvisning. FINANSIERING Hovedindtægtskilden til et BID er det obligatoriske kontingent fra ejendomsejerne og -lejerne. Mange BIDs anvender dette udgangspunkt til at tiltrække ekstra støtte fra den offentlige sektor og sponsorindtægter fra erhvervslivet. En central forudsætning for BID er, at der er en lovgivning, der giver mulighed for at opkræve et obligatorisk kontingent, som finansierer BID et. Et BID er typisk en non-profit organisation, hvilket betyder, at alt overskud bliver geninvesteret i bydelen.

5 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 5 HVEM DELTAGER I ET BID? Det er typisk ejerne af ejendommene i et afgrænset område, der tager initiativ til et BID. Det giver øget ejendomsværdi og positiv omtale. For detailhandelen kan et BID medføre en øget kundestrøm, fokuseret markedsføring, reducerede omkostninger ved fælles udbud af forsikringer og driftsopgaver samt mere indflydelse i forhold til udvikling af området. Borgerne og brugerne i området kommer til at bo og arbejde i en bydel, som er indbydende og attraktiv. Det bliver en bydel, der får liv og oplevelser, og hvor der er rent, pænt og trygt at færdes. Kommunen er en meget vigtig spiller, fordi BID-initiativet skal supplere og komplementere den service, som kommunen i forvejen yder. Det offentlige opnår, at der bliver tilført ressourcer til bydelen. Oveni får kommunen en platform for dialog med områdets borgere og brugere. DET OFFENTLIGES ROLLE Når et BID etablerer sig i en bydel, opstår der naturligt en dialog med kommunen. Der er brug for at afklare, hvordan BID-initiativerne skal spille sammen med kommunens basisservice og udvikling af bydelen. Nogle BIDs etablerer et samarbejde med kommunen om at opkræve kontingentet, fordi kommunen i forvejen har det administrative setup, systemer og data til at kunne stå for opkrævningen. Når BID først introduceres i et land, spiller det offentlige ofte en aktiv rolle i at kickstarte BID-pilotprojekter. Derefter overgår initiativet til BID-parterne.

6 6 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS HVORFOR VIRKER BID? Når BIDs virker, skyldes det i bund og grund følgende elementer: Partnerskaber BIDs skaber nye, formaliserede partnerskaber mellem private og offentlige instanser (nogle steder også frivillige). Det skaber synergi. Et BID fungerer som et konstruktivt forum, hvor man kan tackle de udfordringer, der måtte dukke op mellem det offentlige og det private. Stabil indtægtskilde og ingen gratister Modellen løser gratistproblematikken og sikrer en stabil indtægtskilde, der typisk suppleres af frivillige donationer og kommercielle indtægter. Et langsigtet budget kan lægges fra starten, og ordningen fører til en mere retfærdig fordeling af udgifter/indtægter. Place making og place management Gode byrum er ikke statiske, men dynamiske. De ændrer sig i løbet af dagen, ugen og året. Derfor er det afgørende, at man ikke bare sørger for den fysiske forskønnelse, men også sikrer vedligehold på højt niveau, kontinuerlig udvikling og den rette markedsføring af området. BIDs er gode til at sammentænke forskellige opgaver og processer, så der skabes en god helhedsoplevelse for byens brugere. Katalysatoreffekt Motivationen til at gøre en forskel bliver stor, når beslutningerne tages af de mennesker, der bliver påvirket af dem, og når alle pengene går til deres område. Engagementet hos medlemmerne tilfører ny dynamik og energi, og det får ting til at ske på en anden måde. Fleksibilitet og nærhed Nærheden til området og kendskabet til alle detaljer betyder, at organisationen kan handle hurtigt, når nye behov opstår, eller hvis betingelserne ændrer sig. Fleksibiliteten og nærheden bliver en del af hele tankesættet omkring et BID. BIDs skaber nye netværk og en platform for dialog imellem aktørerne i området. Direktøren for Dublin City BID og en af servicemedarbejderne er her i dialog med de lokale erhvervsdrivende.

7 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 7 HVORDAN ORGANISERES ET BID? Etablering Et BID starter med, at en gruppe ejendomsindehavere og/eller erhvervslejere i fællesskab definerer en vision for forandring i deres område. Initiativet kommer næsten altid fra de private aktører, men udvikles i dialog med kommunen. Der udarbejdes en forretningsplan, der indeholder en liste over de ønskede serviceydelser, budget, tidsplan, afgrænsning, kontingentstruktur m.m. Planen kommunikeres til alle potentielle BID-medlemmer, og den sættes til afstemning i det pågældende område. Alle berørte i området bliver medlemmer med stemmeret. Når et BID vedtages, nedsættes en bestyrelse med et repræsentativt udvalg af medlemmerne og en repræsentant fra kommunen. Den etablerer en drifts- og managementorganisation, der enten kan være en non-profit organisation eller en privat ledet organisation. Størrelse og afgrænsning BID-modellens fleksibilitet betyder, at man finder BIDs i mange forskellige variationer, former og størrelser. Alle BIDs er unikke i deres fokus, prioriteter og tilgang, og det er deres styrke: De tilpasser sig de lokale forhold. Kontingentstruktur Et BID er baseret på det demokratiske princip om, at når der er et flertal for et BID i en bydel, skal alle være med til at betale for, at bydelen bliver løftet. På den måde er der ingen gratister. Alle betaler, og alle nyder godt af initiativerne. De allermindste BIDs har kun medlemmer, mens de største har over Man kan vælge at tage en hel bydel eller lave flere mindre BIDs. Det gælder hele tiden om at vurdere, hvad hovedudfordringen er, hvem de vigtigste aktører er, hvad deres interesser er, og hvor meget de vil få ud af et givet BID. Derudfra kan man afgrænse området. Kontingenterne for medlemmerne kan udregnes i forhold til ejendomsværdi, antal facademeter, antal kvadratmeter, beliggenhed, funktion/brug eller en kombination af de nævnte. Ofte er kontingentet differentieret, så bygninger med erhverv/industri/ detailhandel betaler den fulde sats, mens non profit organisationer og offentlige instanser ikke betaler. Nogle steder betaler boligejendomme et reduceret kontingent.

8 8 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS CASE DUBLIN CITY BID ET ATTRAKTIVT HANDELSMILJØ Dublin City var i en årrække stærkt udfordret af faldende omsætning. Der var mange tomme butikker, og dele af byen var utryg at færdes i. De erhvervsdrivende i Dublin tog derfor initiativ til at etablere et BID i 2008 for en periode af fem år i øvrigt det første BID i Irland. Det er i dag det største BID i Europa. Det dækker hele bymidten, som består af fire bydele. Området er 2 km 2 med i alt virksomheder. Målet for DUBLIN BID Målet med BID et var at udvikle og implementere en række initiativer, som kunne fremme handelsmiljøet i midtbyen. BID et skulle også løfte Dublins image over for turisterne og forbedre kvaliteten af byliv for beboere og arbejdstagere i midtbyen. I en længere årrække var de erhvervsdrivende i Dublin vidne til, at omsætningen i midtbyen faldt på grund af konkurrencen fra to storcentre i omegnen af byen. Dublin BID lancerede en strategi for at markedsføre byen og trække handelen tilbage til byen. I dag har Dublin Citys fire kvarterer, Grafton, Dame, Talbot og Henry Quarter, fået liv og udviklet hver deres stærke identitet, der tiltrækker forskellige kundesegmenter. BID-initiativerne BID et tog en række initiativer, herunder: Ekstra renhold i de offentlige byrum og fjernelse af graffiti og tyggegummi Branding- og markedsføringsprogrammer baseret på markedsundersøgelser og fodgængertællinger Guideservice til besøgende (gadeambassadører og informationskiosker) Investeringer i byrummet, f.eks. bedre belysning og beplantning Lokale initiativer og events Fælles udbud for virksomhederne af forskellige services bl.a. forsikring og affaldsindsamling, der gav BID-medlemmerne 20 procent besparelse på disse ydelser Lobbyvirksomhed og samarbejde med Dublin City Council (kommunen). Strategien BID-organisationens strategi for at trække handel tilbage i byen var bl.a. at give de fire kvarterer forskellig identitet målrettet forskellige kundegrupper. Den er gået aktivt ind i at brande et område som Creative Quarter og at løse problemer med tomme butikslokaler. Eksempelvis indgik man aftaler med ejerne om i en tidsbegrænset periode enten at stille butikken gratis til rådighed eller til en nedsat leje. Den miljøbevidste kunde En del af strategien har været at profilere Dublin City Centre som indkøbsstedet for den miljøbevidste kunde. Storcentrene omkring Dublin tiltrækker i høj grad handlende i bil. For at bekæmpe trængslen i byen etablerede Dublin City Council en letbane og en god bycykelordning. Siden har BID et samarbejdet med kommunen om at markedsføre letbanen og cyklerne og understøttet et initiativ med et Shop&Drop tilbud på byens gamle posthus. Her kan de handlende få opbevaret deres indkøb eller få det fragtet hjem, mens de er ude at spise eller benytter sig af de fire kvarterers varierede tilbud. En attraktiv by Dublin City Centre fremstår i dag som et charmerende, pulserende område fyldt med specialbutikker, gallerier og restauranter med masser af besøgende, turister, glade beboere og erhvervsdrivende.

9 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 9 DUBLIN CITY CENTER Medlemmer Erhvervsdrivende i Dublin bymidte. Årligt budget EUR 2,7 mio. Organisation 20 ansatte heraf 14 administrative og projekt medarbejdere og 6 servicemedarbejdere.

10 10 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS CASE BRYANT PARK BID, NEW YORK ET KULTURELT HOTSPOT Forvandlingen I 1970 erne og 1980 erne var Bryant Park nedslidt og misligholdt. Parken blev mest brugt af hjemløse og narkohandlere. Den ligger bag New York Public Library en historisk bygning fra I 1980 erne blev parken lukket i forbindelse med en underjordisk udbygning af biblioteket, og New York City indgik en 35-årig lejeaftale med Bryant Park Corporation (BPC). BPC er en non-profit organisation, som har ansvaret for drift og udvikling af parken og ret til at drive erhvervsaktiviteter. BPC startede med at etablere nye stier og ny belysning. Parkens indgang blev redesignet, så der kom frit udsyn udefra. Monumenterne blev renoverede, og man genåbnede de offentlige toiletter. Der kom en ny restaurant og fire mindre madboder. Aktiviteter Målet for Bryant Park Corporation er at skabe en berigende visuel, kulturel og intellektuel oplevelse for byens borgere og besøgende. Der er en tårnhøj standard for tryghed, ren- og vedligehold, komfortniveau og aktivitetsudbud, og parken er i dag et af de mest populære offentlige rum i byen. Det er BPC, der for kommunen sørger for renhold, vedligehold og sikkerhed. Parken fremstår smuk og indbydende på alle årstider, og der fejes og samles affald op fra morgen til aften. Graffiti fjernes øjeblikkeligt. Parken byder på over 30 forskellige gratisaktiviteter, bl.a. tai-chi, fægtning, petanque, skak, bordtennis, sprogundervisning og strikning. Dertil kommer et hav af store og små events, f.eks. koncerter, udstillinger, digtoplæsninger, børnearrangementer, fri film, skøjtebane og julemarked. Et rart sted at være Man behøver ikke at deltage i nogen af aktiviteterne. Man kan også bare tage en af de lette flytbare stole og sætte sig nøjagtigt, hvor man vil. Hemmeligheden bag parkens succes er, at man er velkommen, og at man kan gøre lige nøjagtig, hvad man vil: sidde og se på noget, deltage i noget, slappe af, og så er der adgang til drikkefontæner, pæne toiletter, gratis wi-fi og opladning af telefoner. BID kom til USA i 1980 erne. Der er i dag BIDs i alle amerikanske stater i alt over tusind. Alene i New York er der 68 BIDs fordelt på de fem bydele. En park omgivet af høje træer midt på Manhattan har gennemgået en fundamental forvandling fra et nedslidt og utrygt sted til en oase fyldt med mennesker, liv, events og gratis kulturaktiviteter. Bryant Park er blevet en topattraktion for både borgere og turister.

11 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 11 BRYANT PARK BID Medlemmer 24 ejendomsbesiddere i området. Budget USD 14 mio. pr. år (2014). Størstedelen kommer fra kommercielle events (herunder skøjtebanen, der finansieres af Bank of America) samt lejeindtægter fra cafeer/restauranter. Bidrag fra medlemmerne til drift og vedligehold udgør ca. USD 1 mio. Organisation 110 ansatte Bryant Park BID hører under Bryant Park Corporation, der administrerer to andre BIDs i New York. Der er 35 mennesker til at styre de tre BIDs og yderligere mand til at udføre de praktiske opgaver i Bryant Park.

12 12 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS CASE BETTER BANKSIDE BID, LONDON DEN BÆREDYGTIGE BYDEL Et af pilotprojekterne i England Better Bankside BID dækker et område på ca. 0,5 km². Det ligger på den sydlige bred af Themsen, der som udgangspunkt var et fattigt og uudviklet område præget af gammel industri. Sidst i 1990 erne gennemgik området en større byfornyelse, der bl.a. omfattede omdannelsen af Bankside kraftværk til det moderne kunstmuseum Tate Modern og renoveringen af Borough Market. Better Bankside BID blev etableret i år 2000 som ét af fem pilotprojekter i London. I dag er der 140 BIDs i England, heraf 32 i London. Mål Organisationens mål er at skabe et rent, velholdt, trygt, lettilgængeligt og inspirerende område for både dem, der bor der, arbejder der og de besøgende i området. Better Bankside BID har en klar CSR-profil (Corporate Social Responsibility). BID et arbejder aktivt for at fremme en miljømæssig og social bæredygtig bydel. Det er meget involverende i forhold til sine medlemmer: dialog, samarbejde og løbende evaluering er BID ets kerneværdier. Aktiviteter og ydelser Fokus på cykler: Kurser i vedligehold af cykler, sikker cykelparkering, delecykler og gratis cykelreparationer Sociale events for dem, der arbejder i BID-området: Velvære på jobbet, velkomstmøder for nye medarbejdere, fælles spadsereture i frokostpausen Faglig udvikling af medarbejdere og virksomheder: Konferencer, kompetenceudvikling, seminarer Lokalt jobskabelsescenter og et Event Academy Scheme (en sommerskole hvor unge deltager i/lærer af virksomheder i området) Rådgivning om grøn forretningsførelse Bankside Urban Forest et partnerskabsprojekt der skal skabe bedre offentlige og grønne rum, bedre tilgængelighed samt flere forbindelser i området. I området omkring Tate Modern på Southbank i London ved Millennium Bridge ligger et spændende mix af boliger og små og store virksomheder. For ikke så mange år siden var området et gammelt og nedslidt industrikvarter. I dag er det Better Bankside BID. BID ets fokus er at sikre et velholdt, trygt område, at fremme mobiliteten i området med nye gang- og cykelruter og at gøre området grønt.

13 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 13 BETTER BANKSIDE BID Medlemmer ca. 620 Indtil midten af 2014 var det detailhandlere og andre erhvervslejere, der stod for og finansierede BIDs i England, men nu er der sket en lovændring, der giver mulighed for også at involvere ejendomsejere. Budget GBP 1,5 mio. om året. Ud over kontingenterne suppleres indtægterne af frivillige donationer, fondsmidler (bl.a. fra EU) og bidrag fra ejendomsejerne. Organisation 30 medarbejdere 12 på kontoret og 18 på gaden. Der er nedsat otte temagrupper, hvor medlemmerne kan komme med ideer til bestyrelsen. På den måde er op til 70 virksomheder direkte involveret i udviklingen af BID-projekterne.

14 14 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS CASE NEUER WALL BID, HAMBURG FORSKØNNELSE AF BYEN Baggrunden for BIDs i Hamburg Også i Hamburg blev butikkerne i løbet af 1980 erne og 1990 erne udfordret af udenbys shoppingcentre, der satte nye standarder for komfort, udbud og markedsføring. I 1999 blev City Management Hamburg etableret i et forsøg på at trække kunderne tilbage til byen, og i dag er der 14 BIDs i Hamburg. City Management Hamburg er en form for udvidet, privatfinansieret handelsstandsforening med 1½ mand ansat til at stå for fælles markedsføring af bymidten. Skønt der er mange medlemmer, er det kun et fåtal, der bidrager til den frivillige finansiering, og årsbudgettet er kun på EUR De beskedne ressourcer var en grundlæggende udfordring for organisationen, hvilket fik Handelskammeret og kommunen til at få øjnene op for BID-modellen. I 2005 blev BID-loven vedtaget, og umiddelbart efter blev Neuer Wall BID etableret. Udfordringer for Neuer Wall Sine fornemme butikker til trods var Neuer Wall omkring år 2000 et nedslidt sted med et dårligt ry. Det trængte kraftigt til renovering og opgradering. Mål BID et fokuserede derfor som udgangspunkt på fysisk forskønnelse af gaden: Ny, smuk belægning Renoverede facader Brede fortove Nye bænke, blomster og træer i store krukker initiativer, der gav gaden en ny, samlet identitet. Aktiviteter Neuer Wall BID har fortsat fokus på høj standard i forhold til ren- og vedligehold samt på at udvikle fælles markedsføringsaktiviteter. Den årlige julebelysning og -tænding er den helt store begivenhed, men bortset fra det, er det ikke events, der er i fokus. Siden 2005 er der etableret BIDs i Hamburg, og flere er under forberedelse. Der er gennemført BIDs både i bymidten og i kvarterer uden for bymidten. Neuer Wall BID blev etableret i 2005 som det første i Hamburg. Det dækker Neuer Wall gaden, der ligger centralt i Hamburgs eksklusive midte og er fyldt med internationale flagskibsbutikker inden for mode og design. Som i langt de fleste BIDs verden over var det ejendomsejerne, der tog initiativet, og som finansierer projektet.

15 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 15 HAMBURG BID Medlemmer 52 ejendomsbesiddere i området. Budget 1 mio. EURO pr. år I første periode ( ): EUR 1 million pr. år og i anden periode (frem til oktober 2015): EUR 0,6 million pr. år. Organisation 11 ansatte bestående af 3 administrative medarbejdere og 8 servicemedarbejdere, herunder kvarters-manager, renhold og parkering.

16 16 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS HVAD HAR VI I DANMARK, DER LIGNER ET BID? Handelstandsforeninger Traditionelt set har det primært været detailhandlerne i bymidterne, der har kunnet se en fordel i at gøre en fælles indsats for at skabe et attraktivt bymiljø. Handelsstandsforeninger har pyntet gaderne op til jul og arrangeret festivaler, aktiviteter og lignende. I mange handelsstands- og cityforeninger har man dog længe haft store udfordringer med at sikre den fornødne opbakning og finansiering. Ofte er det kun 50 procent af butikkerne, der er med. Tankesættet bag samarbejde om udvikling af bydele er ikke ukendt i Danmark. De fleste byer har handelstandsforeningerne, enkelte har udvidet handelsstandsforeningerne til mere vidtgående bydelssamarbejder. Endelig er der de statslige/kommunale ordninger Områdefornyelse og Grønne Gårde, der gennemføres med hjemmel i byfornyelsesloven. Bymidtesamarbejder Enkelte byer har formået at skabe stærke samarbejder, der har gjort en stor forskel de pågældende steder. F.eks. finder man initiativer i Esbjerg og Odense, som minder om BID-aktiviteter. Esbjerg Byforum har eksisteret siden Medlemmerne er grundejere, detailhandlere, liberale erhverv, politikere, embedsmænd og øvrige bymidteaktører, i alt ca. 50 deltagere. Samarbejdet omfatter projekter, der giver mere attraktive rammer for byliv, handel og udeservering. Samarbejdet fungerer som en ramme, hvor man puljer midlerne kommunen, private aktører, fonde mv. Områdefornyelse Ordningen, som retter sig imod de mest forsømte og forfaldne dele af byen, er et andet eksempel på frivillige partnerskabsaftaler. Formålet er at løfte nedslidte, udsatte byområder og at bidrage til en bæredygtig udvikling. Skabelse af nye netværk i bydelen og borgerinddragelse er helt centrale indsatsområder. Områdefornyelser adskiller sig dog markant fra BIDs og lignende modeller, fordi de er fuldt offentligt finansierede. Der arbejdes dog altid på at skaffe ekstra finansiering gennem fondsmidler og partnerskaber med private parter. Kan man få mere ud af det? Selvom der er en eksempler på initiativer, der er realiseret med frivillige samarbejdsaftaler, kan det være svært at gennemføre en større indsats på frivillig basis. Erfaringer viser, at det kræver mange kræfter at skabe opbakning til frivillige ordninger, og at der vil altid være gratister, der ikke vil deltage i fællesskabet. BID-modellen giver mulighed for at etablere forpligtende samarbejder, der sikrer ressourcer til større tiltag og en dedikeret indsat i 3-5 år ad gangen.

17 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 17 CASE ODENSE CENTRUM SAMMEN OM CENTRUM Udfordringer De seneste detailhandelsanalyser viser, at Odense bymidtes andel af omsætningen er vigende. Antallet af butikker i Odense bymidte er faldet med 20 procent i de seneste 10 år, og det er antallet af fodgængere også. Byens private aktører og Odense Kommune har igennem flere år arbejdet på at vende udviklingen og byen er nu i en positiv udvikling: I centrum bliver Thomas B. Thriges Gade omdannet fra en firesporet vej til en ny bydel med boliger, kultur, eventyrhus og parkeringskældre. Musik, teater og konferencehuset Odeon opføres på grunden ved Odense Sammen om Centrum er et partnerskab fra 2013 mellem detailhandlende, erhvervsdrivende og repræsentanter for kulturlivet i Odenses bymidte og Odense Kommune. Partnerskabet har lavet en strategi for udvikling af Odense Centrum. Det baserer initiativerne på frivillige bidrag fra erhvervsliv og kommunen. Koncerthus, og en ny letbane kommer til at binde byen sammen. Men der er også brug for initiativer til at fremme livet og handel i bymidten. En strategi for Odense Centrum I efteråret 2013 etablerede man derfor partnerskabet Sammen om Centrum, med udvalgte aktører fra bymidtens forskellige interesseområder, Odense Cityforening og By- og Kulturforvaltningen. Partnerskabet har med baggrund i borgerhøringer og ekspertviden lavet en række anbefalinger for udvikling af bymidten, herunder: Styrke kvarterernes identitet Nedbringe antallet af tomme butikslokaler Forbedre fysiske rammer Forbedre guidning af besøgende i bymidten Anvende H.C. Andersen til at brande byen Forbedre tilgængelighed for transport i og til bymidten Udarbejde en fælles kommunikationsindsats. Det har ført til, at der nu er et offentligt tilgængeligt ammerum i byen og en legeplads. Kommunen har sammen med ejendomsbesidderne i bymidten etableret en ordning med popup-butikker primært med kulturelt islæt, og der arbejdes i fælleskab om bymidtens regler for gadeudstillinger, skilte m.v. Ligeledes arbejder man med at involvere bymidtens detailhandlende i arbejdet med at skabe en stærkere områdeidentitet og en øget kommunikativ indsats. Partnerskabet arbejder på at skaffe økonomi til indsatsen via offentlige private partnerskaber i det omfang det er muligt. ODENSE CENTRUM 6,2% af virksomhederne i bymidten er medlemmer af Odense Cityforening. Sammen om Centrum er et frivilligt partnerskab bestående af Odense Kommune, Odense Cityforening og erhvervsdrivende i bymidten.

18 18 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS LOVGRUNDLAGET FOR BID Principperne i BID-lovgivning I de udenlandske eksempler er rammerne for et BID fastlagt gennem lovgivning. Lovgivningen definerer organisationens formål, ledelses- og organisationsstruktur, dens funktioner og begrænsninger. Rammerne ligger fast, men det konkrete indhold kan ændres efter behov. Der skal være en BID-lovgivning, hvis et BID skal etableres, og det er det obligatoriske kontingent, der er det helt essentielle ved ordningen. Det obligatoriske kontingent giver et BID mulighed for at arbejde langsigtet. Det særlige ved en BID-lovgivning er, at den giver ret til, at man opkræver et obligatorisk kontingent fra samtlige involverede, hvis der er et flertal for modellen, eller hvis der ikke er et flertal imod. Fordelene ved BID-lovgivning Det er afgørende, at BID-lovgivningen sikrer, at BID-strukturen er gennemsigtig, ansvarlig og demokratisk. Erfaringerne fra udlandet viser, at det er en fordel, når man kan: Give mulighed for forskellige kontingentstrukturer Drive BID et via en non-profit organisation Etablere et system, hvor man ikke behøver at have et flertal for at gennemføre BID et, bare der ikke er et flertal imod Sikre, at der sker en re-autorisationsproces hvert femte eller syvende år, hvor man kan nedlægge BID et, hvis der er et flertal imod at forsætte. Det sker sjældent. Processen skal snarere ses som en god lejlighed til at evaluere, gentænke og forny BID et. BID-lignende muligheder i Danmark På nuværende tidspunkt er der ikke hjemmel i dansk lovgivning til at etablere et egentligt BID, hvor samtlige medlemmer i et afgrænset område skal betale et obligatorisk kontingent. Men de eksisterende juridiske rammer giver allerede nu tre forskellige muligheder for at udvide og udvikle værktøjer, der kan skabe BID-lignende praksisser. Det drejer sig om: Muligheden for at stifte en frivillig særgrundejerforening. Det er således frivilligt, om grundejerne deltager og betaler kontingent. Kommunen kan imidlertid sikre, at der opkræves obligatorisk kontingent fra visse grundejere ved at opkræve afgift for stadepladser, udeservering, automater m.v., som anvendes til at støtte BID et. Muligheden for, at en kommune med hjemmel i planloven skaber en BID-lignende grundejerforening med fremadrettet medlemspligt i nye områder, herunder byomdannelsesområder. Muligheden for at søge om en forsøgsordning (i planlovsregi), der tillader et f.eks. treårigt pilotprojekt, hvor BID-modellen kan testes i forskellige sammenhænge i Danmark. BID-lovgivning i Danmark Hvis offentlig-private samarbejder skal kunne anvendes mere generelt til at etablere BID i det danske bybillede kræves en lovændring, der formaliserer og lovliggør et samarbejdskoncept. Denne lovgivning kan gennemføres via byfornyelsesloven eller planloven.

19 BUSINESS IMPROVEMENT DISTRICTS 19 RAPPORT OM BID Realdania By har udgivet en rapport, som undersøger om Business Improvement Districts er en brugbar model for offentligt/privat samarbejde omkring byudvikling i Danmark. Rapporten kan downloades fra Denne publikation formidler cases og hovedkonklusioner fra rapporten. ANDRE UDGIVELSER FRA REALDANIA BY Business Improvement Districts Nye samarbejder øger livskvaliteten i byerne Realdania By, april 2015 Dyrk byen Publikation i to dele om, hvordan Urban Farming kan øge livskvaliteten i byerne Præfabrikeret boligbyggeri med kvalitet Et inspirationskatalog Boligbebyggelser med by- og livskvalitet Et inspirationskatalog Parkering og bykvalitet Tredelt publikation med fokus på parkeringsløsningers betydning for bykvaliteten Dialog og deltagelse i byudvikling Erfaringer med dialog som langsigtet strategi Midlertidige aktiviteter i byudvikling Erfaringer med midlertidighed som langsigtet strategi Bymiljøets betydning for virksomheders værdiskabelse En rapport Værktøj til bæredygtig byudvikling Hjælper med at gøre et byudviklingsprojekt bæredygtigt Inspiration til byudvikling Kreative løsninger fra konkurrencerne i FredericiaC og Køge Kyst Fremtidens by Analyse og værktøj, der giver indtryk af tendenser og behov i fremtidens byer Energiløsninger i bæredygtig byudvikling Et inspirationskatalog Læs mere om, download eller bestil publikationerne på Rådgiver COWI A/S Design Make Tryk Strandbygaard Grafisk A/S Fotos Omslag: Angelito Jusay Side 3: Bryant Park Corporation Side 4: Bryant Park Corporation Side 5: Better Bankside BID Side 6: Dublin City BID Side 7: Dublin City BID Side 9, øverst: Gettyimages Side 9, nederst: Dublin City BID Side 10: Bryant Park Corporation Side 11, øverst: Angelito Jusay Side 11, nederst: Bryant Park Corporation Side 13, øverst: Better Bankside BID Side 13, øverst: Better Bankside BID Side 15, øverst: Neuer Wall BID Side 15, nederst: Torsten Bo Jørgensen Side 16: Torsten Bo Jørgensen Side 17: Odense Kommune Kort Google Maps Realdania By Jarmers Plads København V Tlf.:

20

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16

Nye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver

Læs mere

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE?

Opsamling på konferencen den 4. maj 2015 om Business Improvement Districts FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? FREMTIDENS OFFENTLIG-PRIVATE SAMARBEJDE I BYERNE? 2 Realdania satte med konferencen om Business Improvement Districts fokus på de internationale erfaringer og lagde op til debat om perspektiverne ved at

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Dansk Byplanlaboratorium, 25. oktober 2012 Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma med speciale i strategisk

Læs mere

Et BID er et afgrænset område, der opgraderes og forskønnes i kraft af et offentligt-privat partnerskab.

Et BID er et afgrænset område, der opgraderes og forskønnes i kraft af et offentligt-privat partnerskab. FAQs - BIDs Af Julie Holck 1. Hvad står BID for? BID står for Business Improvement District. Nogle steder (f.eks. Canada) hedder det et Business Improvement Area (BIA), andre steder (f.eks. Sydafrika)

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag

Ny drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling

Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling DAC og Naturstyrelsen, Sorø, 8. marts 2012 Detailhandel og bymidteudvikling to sider af samme sag Torsten Bo Jørgensen byrejsen.dk Strategisk Byudvikling byrejsen.dk Strategisk Byudvikling Konsulentfirma

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Gladsaxe Kommune handel, byliv og kultur

Gladsaxe Kommune handel, byliv og kultur Gladsaxe Kommune handel, byliv og kultur Torsten Bo Jørgensen Projektleder, Plan og Trafik COWI Lyngby 1 Disposition Den gode handelsby hvordan skabes den? Samspillet mellem byliv, kultur og handel Hvad

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Bymidter, byliv og detailhandel

Bymidter, byliv og detailhandel Bymidter, byliv og detailhandel Torsten Bo Jørgensen, COWI Plan og trafik, afd. 1104 1 Lidt om mig selv Projektleder i COWI Fysisk-strategisk byudvikling Detailhandelsanalyser, bymidteudvikling, turisme

Læs mere

Revitalisering af bymidterne strategier for udvikling af detailhandel i mindre byer

Revitalisering af bymidterne strategier for udvikling af detailhandel i mindre byer Revitalisering af bymidterne strategier for udvikling af detailhandel i mindre byer COWI, juni 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Holbæk bymidte sådan udnytter I mulighederne bedst muligt

Holbæk bymidte sådan udnytter I mulighederne bedst muligt Holbæk bymidte sådan udnytter I mulighederne bedst muligt 7. maj 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Hvad jeg vil argumentere for Et godt butiksliv er afgørende for bymidtens attraktivitet

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille

Læs mere

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY

UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk

Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)

Læs mere

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen

Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Samarbejde omkring udvikling af midtbyen Dør byliv uden butikker? Dør butikker uden byliv? Urban Lab konference den 5. november 2015 Dorthe Bjerre. SYNERGII Når jeg er færdig, så skulle i helst sidde inde

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge

International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge International konkurrence om nytænkende byudvikling i hjertet af Køge Et af Danmarks største byudviklingsprojekter indledes i dag med en international konkurrence for tværfaglige teams om at udvikle det

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:

Tidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune: KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Vækstudvalget møde den 2. maj 2016

Vækstudvalget møde den 2. maj 2016 Vækstudvalget møde den 2. maj 2016 Billede med vejen der hen.. Byforum er et operativt forum, som skal medvirke til at skabe en levende, attraktiv, sammenhængende og unik bymidte i Holbæk med et højt aktivitetsniveau

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Stationsbyer i forandring

Stationsbyer i forandring Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg

Læs mere

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017

Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON

FAB s studietur 2013 går til.. LONDON FAB s studietur 2013 går til.. LONDON byen som omdanner og fortætter Der bygges højt og tæt i de centrale byudviklingsområder. Den høje bygning, the Shard på sydsiden af Themsen ved The London Bridge -

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI

Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv. Opstartsmøde 14/5 2014. Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI Fredericia Kommune - detailhandelstendenser mv Opstartsmøde 14/5 2014 Projektleder Torsten Bo Jørgensen, COWI 1 Detailhandelstendenser Nethandel på vej frem Storcentre på vej frem (vinder fortsat markedsandele

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011

Nye tider for detailhandlen. Dansk Byplanmøde 2011 Nye tider for detailhandlen Dansk Byplanmøde 2011 Mødets emne Nye tider for detailhandlen Hvad kan byerne stille op mod internationale megatrends såsom nethandel og de store butikskæders indtog? Kan der

Læs mere

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER

Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

CASE. Nye forestillinger om. livskraftige. byer

CASE. Nye forestillinger om. livskraftige. byer CASE Jan 2014 Nye forestillinger om livskraftige byer CASE LIVSKRAFTIGE BYER af Helle Katholm Knutsen og Julie Holck Hvordan genskaber vi det handelsliv, der er det bankende hjerte i levende byer? Hvordan

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces

Rejserapport. PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004. Managing events in public open spaces Rejserapport PEER workshop i Gent 4.- 5. marts 2004 Managing events in public open spaces Indhold 1) Rejserapport fra Gent 2) Rapport fra Gent: Study of the Ghent Festivities Baggrund for workshoppen Liveable

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1

Del A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på

Læs mere

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i

4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg. City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i 4. oktober 2012 Byplanmødet, Svendborg City branding Grundfortællinger og Byudvikling med bund i For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker bosted efter virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Fakta om Tøndermarsk Initiativet

Fakta om Tøndermarsk Initiativet Fakta om Tøndermarsk Initiativet Budget: Samlet budget: 210,9 millioner kr. Heraf kommer 111,3 millioner kr. fra Tønder kommune. Realdania har bevilget 65 millioner kr., og A.P. Møller og Hustru Chastine

Læs mere

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad

Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det

Læs mere

Udvikling af cityforeningerne i Skanderborg Kommune Maj 2015 ver. 1

Udvikling af cityforeningerne i Skanderborg Kommune Maj 2015 ver. 1 Udvikling af cityforeningerne i Skanderborg Kommune Maj 2015 ver. 1 1 1 Baggrund Dette notat opsamler resultatet af den proces, der er gennemført omkring udvikling af fælles strategiske indsatser for samarbejde

Læs mere

UDVIKLING I AARHUS SYD 7. dec. 2016

UDVIKLING I AARHUS SYD 7. dec. 2016 UDVIKLING I AARHUS SYD 7. dec. 2016 Program Velkomst v/ Karina Boldsen, Erhverv Aarhus/Solitwork Velkommen hos AS3 v/ direktør Allan Gross-Nielsen Status på Aarhus Syd v/ Karina Boldsen Præsentation af

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Business Improvement Districts i Danmark? INDHOLD

Business Improvement Districts i Danmark? INDHOLD Rapport BID I DANMARK? Er business improvement districts en brugbar model for offentligt/privat samarbejde omkring byudvikling i Danmark? INDHOLD Indledning... 6 Forord... 6 Sammenfatning... 8 Hvorfor

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid

Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

Thomas B. Thriges Gade. Projektchef Svend Heegaard

Thomas B. Thriges Gade. Projektchef Svend Heegaard Thomas B. Thriges Gade Projektchef Svend Heegaard Thomas B. Thriges Gade Projektområdet er ca. 51.000 m2 1954 2011 VISION Hvorfor Med omdannelsen skal der skabes et sammenhængende, bæredygtigt og tæt Odense

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Hensigt Middel Konsekvens

Hensigt Middel Konsekvens Planlovsreguleringer Tyskland Ja, senest i 2007 Reguleringer indført i 1960 erne England Ja, senest i 2009 Den første seriøse stramning kom i 1996 Hensigt Middel Konsekvens sikre nærhed til detailhandlen

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder

Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design: Udlejning af møbler øger graden af genanvendelse og åbner for nye markedsmuligheder Thors-Design er på vej med et nyt tilbud til deres kunder, så de kan leje møbler og levere dem tilbage

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Danica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby

Danica Pension. Konference. Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension Konference om Investering i og udvikling af Lyngby Danica Pension En af Lyngbys store virksomheder Danica Pension er en del af Danske Bank koncernen, Danica Pension har hovedkontor i Lyngby

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus

Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus (På officielt brevpapir) Ansøgning fra Frederiksberg Kommune om frikommunestatus Til Social- og Indenrigsministeriet (Sendes via frikommune.sim.dk) Hermed følger Frederiksberg Kommunes forslag opdelt efter

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

T:\Winword\910 Tønder Handelsstandsforening\Arbejdsmateriale 2013-14\Memoer\Memo - initiativ bycenterchef.docx

T:\Winword\910 Tønder Handelsstandsforening\Arbejdsmateriale 2013-14\Memoer\Memo - initiativ bycenterchef.docx Memo stillingen som Event- og Marketingkoordinator Baggrund Tønder Erhvervsråd og Tønder Handelsstandsforening har indgået en aftale om tilpasning af den eksisterende bycenterchefstilling til de behov

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Borgermøde 6.juni 2017

Borgermøde 6.juni 2017 Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens

Læs mere

Tale til Kunst- og Vinmessen i Sjørring Idræts- og Kulturcenter d. 30. oktober 2011

Tale til Kunst- og Vinmessen i Sjørring Idræts- og Kulturcenter d. 30. oktober 2011 1 Tale til Kunst- og Vinmessen i Sjørring Idræts- og Kulturcenter d. 30. oktober 2011 Kære deltagere i årets Kunst- og Vinmesse her i Sjørring. Godmorgen til jer alle også til The Swingers, som vi lige

Læs mere

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag

Baggrundsmaterialet. Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag Baggrundsmaterialet Hidtidige planer og processer Status og udfordringer Synergi til andre tiltag 1 Fremtidens Skanderborg 2001 Vision: Skanderborg by attraktiv for nuværende og kommende borgere virksomheder

Læs mere

HANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/

HANDLINGSPLAN BYENS RUM. Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/ Side 1 af 10 Aarhus har en vision om at være en God By for Alle. Sagsnummer: 17/006088-7 Et aspekt i dette er, at der skal være plads og rum i byen til alle byens borgere. Dette også til byens hjemløse

Læs mere