OPDRAGELSE TIL SOVJETMENNESKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPDRAGELSE TIL SOVJETMENNESKE"

Transkript

1 OPDRAGELSE TIL SOVJETMENNESKE Av J(/JRGEN HATTING E NHVER historisk og politisk interesseret ved, at et samfund afspejler sig i dets opdragelse af ungdommen. Sådan var det i Sparta, og sådan har det vreret siden, omend de to kendte ord, at sejren ved Waterloo blev vundet på Etons sportspladser, og at sejren ved Sedan skyldtes den tyske skolelrerer, vel som alle simplificerende forklaringer på historiske begivenheder kun rummer en del af sandheden. Vil man lrere den totalitrere stat at kende, er studiet af dets skoleog opdragelsesvresen derfor fundamentalt vigtigt. Da kendskabet til russisk imidlertid er ringe i Vesteuropa, er vor mulighed for at lrere russiske opdragelsesidealer at kende, ret begrrenset. Men her yder den tyske sovjetzone -»Den tyske demokratiske republik» -en helt anden mulighed. At få fat i filsityske skolebfllger, predagogiske tidsskrifter o. s. v. lader sig gfllre uden stfllrre vanskelighed, og da man med nogenlunde sandsynlighed kan gå ud fra, at opdragelsesmetoderne er ens i alle de folkedemokratiske lande, kan man her studere dette centrale problem på grundlag af et ffllrsteklasses kildemateriale. I årene efter 1945 prregedes den filsityske skole ganske naturligt af de store vanskeligheder, der var forårsaget af mangel på lokaler, lrerere og ikke mindst egnede lrerebfllger. Ffllrst i 1949 havde man fået skabt de nflldvendige forudsretninger for en sovjetlisering af undervisningen, og fra 1952 har denne fäet fast form i overensstemmelse med de sovjetrussiske skoletanker, som enhver fllsttysk lrerer skal kende enten i oversrettelser eller - og helst - på originalsproget I de ffllrste år måtte man klare sig med oversrettelser af sovjetrussisk predagogisk litteratur, men i de senere år har flisityske lrerere udfoldet en omfangsrig forfattervirksomhed, så man nu på grundlag af bfllger og tidsskriftartikler, skrevet på tysk af tyskere, kan få et klart indtryk af undervisningens mål og midler, og det er dette arbejde, der ligger til grund for nrervrerende artikel. Opdragelsens vigtigsie mål er at skabe det nye menneske, sov- 278

2 : \. Opdragelse til Sovjetmenneske jetmennesket, der er vidt forskelligt fra mennesket i de vestlige lande. En af Sovjetzonens mest fremtrredende skolemrend, Werner Dorst, leder af det predagogiske centralinstitut i 0stberlin, skildrer i tidsskriftet»pädagogik» 1953 forskellen på de to mennesketyper således:»det moderne kapitalistiske samfund frembringer njiidvendigvis mennesker, der hos sig udvikler alle egenskaber for at skabe uindskrrenket virksomhed for den moderne kaphalismes love. Deres trenken og handlen, deres fjiilelse og deres moral hedder: udbytning, fysisk og moralsk undertrykkelse og forkrjiibling af menneskene, mord, rov og jiidelreggelse, bagtalelse, udpresning og ljiign, egoisme, iver efter at gjlire karriere, havesyge, bedrageri, demagogi. Hvad er det dog for modbydelige misdannelser af»mennesker». Sådanne mennesker gives der da ikke? De fandtes i Tyskland, de findes atter i Tyskland... de findes i Spanien og Jugoslavien, i England og Amerika... og disse såkaldte mennesker fjlirer krig mod koreanske kvinder og bprn og myrder vrergeljiise krigsfanger.» Efter at Werner D ors t således har skildret mennesketypen i Vestenropa og i det hele taget på denne side jerntreppet, karakteriserer han Sovjetmennesket således:»men det socialistiske samfund frembringer mennesker, der hos sig udvikler alle egenskaber for at skabe uindskrrenket virksomhed for det socialistiske samfunds love. Deres trenken og handlen, deres fplelse og deres moral hedder: sikring af de maximale materielle og kulturelle tarv for alle mennesker, alsidig fri udvikling for enhver personlighed, velstand og lykke for alle borgere, den stjlirste hjrelp for de lrengst tilbageblevne mennesker, enhver mulig lettelse for det arbejdende menneske, hpjagtelse for mennesket og dets fredelige arbejde, skpnhed ved livet og udsigt til glrede i de komroende dage...» Efter således at have sidestillet det kapitalistiske og det socialistiske samfunds mennesker går Werner Dorst vide re og giver fplgende billede af, hvordan det bolchevistiske arbejdende menneske skal vrere:»han må kunne vrere hjiiflig, hård, godhjertet og ubjiinhjiirlig, alt efter viikärene for hans liv og kamp. Han skal vrere en aktiv organisator, skal vrere sejg og hrerdet, kunne hrevde sig med myndighed og jlive indflydelse på de andre. Når kollektivet straffer ham, har han at nrere agtelse for kollektivet og straffen. Han skal (soll) vrere glad, dristig, skal kunne beherske sig selv, parat til kamp og til opbygning, egnet til at leve og til at elske livet. Han skal vrere lykkelig.» At skabe et sådant idealmenneske, som Werner Dorst her brevder vil blive resultatet af sovjetopdragelsen, ligger unregtelig langt over, 279

3 Jfbrgen Hatting hvad selv den mest optimistiske vesteuropreiske lrerer håber på. Ingen af os drs>smmer om at krreve af vore bs>srn og unge, at de som en fs>slge af vor opdragelse skal vrere lykkelige. Skabelsen af sovjetmennesket er skolens ene store mål. Det andet er at skabe en god patriot. Allerede omkring 1950 begyndte fremtrredende s>ssttyske lrerere at gs>sre sig til talsmrend for, at undervisningen skulle lregges mere nationalt an, og man må her som overalt huske, at når en ledende tysk lrerer i et på statens forlag udgivet officielt tidsskrift gs>sr sig til talsmand for et eller andet, er det i overensstemmelse med regeringens s>snsker. I Tidsskriftet»Geschichte in der Schule» for 1950 skriver Wolfgang Groth om den patriotiske opdragelse må vrere:»1. Krerlighed til eget folk som kilde til en regte nationalf!')lelse. 2. Venskab med alle folk, isrer med Sovjetunionen og de folk, som i den anti-imperialistiske-demokratiske lejr f!')rer en forbitret kamp mod verdensreaktionen. 3. Had mod reaktionen som motiv i kampen mod de bagstrreberiske traditioner i eget folk og imod de indre og ydre fjender af den tyske nations sande og fredelige interesser. 4. Aktivitet i hjemstavnens fredelige opbygningsarbejde og beredskab til at forsvare det demokratiske grundlag og resultaterne af dette arbejde imod alle!')delreggende indflydelser eller fjendtlige angreb under mottoet: 'Beredt til arbejde og til forsvar for freden.'» (Geschichte in der Schule, juni 1950, s. 21.) I de fs>slgende fem år har man i sovjetzonens predagogiske tidsskrifter behandiet problemet om den patriotiske opdragelse grundigere. Med styrke har man understreget, at kun det socialistiske samfund skaber forudsretningen for en regte nationalfs>slelse. Derfor vender man sig med voldsomhed mod mellemkrigstidens Tyskland, ikke blot mod nazismen, hvad der jo er meget forståeligt, men også mod det tyske Socialdemokratis politik i denne periode. I»Geschichte in der Schule» 1954 finder man således en artikel af Herbert Becher, der er den pverste leder af skolevresenet i f)stberlin. Den hedder»programmet for det tyske folks nationale og sociale befrielse- Det tyske kommunistiske Partis historiske fortjeneste». I den gennemgår han den tyske kommunismes stilling under W eimarrepublikken og kommer også in d på de andre partiers stilling. På side 457 skriver han:»det kommunistiske Parti i Tyskland stod siden sin grundlreggelse i forbitret kamp mod de tyske monopolkapitalister og deres h!')jresocialistiske lakajer. 'Det var tillige kampen mod det tyske folks nationale trreldom skabt af de imperialistiske magter med U.s.A.-imperialismen i spid \ ":-"

4 -~. J'-,-. ' 'i Opdragelse til Sovjetmenneske sen.' (35 Jahre Kommunistische Partei Deutschlands. Berlin 1954, s. 13.) De hpjreorienterede socialdemokraters og fagforeningslederes politik hemmede den nationale og sociale befrielseskamp og beredte jorden for det nazistiske demagogi. Gennem deres forbindelse med imperialisterne, afslaget på tilbuddet om sovjetisk hjrelp og bagtalelse af den socialistiske opbygning i Sovjetunionen havde de belastet det tyske folk med den såkaldte erstatningspolitik, udplyndringen af de tyske arbejdere ved hjrelp af Versaillessystemet...» På samme måde bliver også det nuvrerende vesityske Socialdemokrati og dets leder Ollenhauer betragtet. I»Geschichte in der Schule» 1954, s. 582 hedder det således om de vesityske socialdemokrater:»lrenket til det borgerlige samfund finder de hpjresocialistiske fprere kun ord mod militarismen. I praksis er de for forsvaret af den kapitalistiske udbytterstat. Det blev åbent udtalt af Ollenhauer, idet han 'i princippet anerkender' 'forsvaret' af de 'vestlige friheder', det vii sige af den borgerlige stat.» Et meget vresentligt trrek i»den patriotiske opdragelse» er i det hele taget hadet til U.S.A., Vestenropa og fremfor alt Den vesityske Forhundsrepubliks regering. I den ovennrevnte artikel kan man om Vesttysklands tilslutning til Europabrer-tanken lrese fplgende:»trods alle fiaskoer holder Adenauer stredigt fast ved sin proamerikanske og antinationale politik... besrettelsesmagterne skal i årtier forblive i Tyskland; 'den nationale arme' kan såvel srettes ind mod det tyske folk som mod ethvert arrdet folk og i et hvilketsomhelst land. Denne hrer skulle vel bestå af tyskere, men den ville blive en lejetrop for monopolkapitalen imod det tyske folks demokratiske krrefter og et angrebsinstrument imod Tysklands naboer, isrer mod folkerepublikkerne i Europa og Sovjetunionen. En sådan brer er ikke noget tegn på suverrenitet, således som den krigslystne, amerikaunderdarrige Adenauer-klike forspger at fortrelic det tyske folk, men et udtryk for det mest skaml!'lse forrrederi mod det tyske folks interesser, udtryk for den mest ynkelige, slaviske afhrengighed af de amerikanske imperialister og de amerikanske militarister i Pentagon.» (S. 585.) Hvorledes den pgede interesse for en patriotisk opdragelse afspejler sig i lrerebpger og undervisningsplaner, kan man måske klarest se ved at betragte skildringen af det år, da det tyske folk rejste sig mod Napoleons herredpmme. I 1950 skriver Gerhard Kluge i»geschichte in der Schule» (juli, s. 28):»Året 1813 er gået over i historien som befrielsens år. Kun blev svaret på et lille spprgsmål i almindelighed glemt i den oficielle historieskrivning. Hvem blev befrict?...» I slutningen af artiklen når han til det resultat, at»det var en befrielse, som konge og adel forberedte, ledede, og hvis frugter de h!'lstede». 281

5 Jfbrgen Hatting Men siden da har vurderingen rendret sig. Nu indeholder skolebpgerne!ange skildringer af Bliicher, Scharnhorst, Gneisenau og de pvrige preussiske generaler. I fjor udkom der således en udgave af general Gneisenaus skrifter, udgivet af selveste undervisningsminister Fritz Lange, der er medlem af det kommunistiske partis centralkomite. Lange karakteriserer helten i bogen således:»de tyske patrioter af i dag ser fyldt med stolthed på patrioterne fra 1813, som skulder ved skulder med de russiske patrioter beredte Napoleon et forsmredeligt endeligt. De fpler sig beslregtet med dem i deres kamp for vort fredrelands enhed, frihed og uafhrengighed... Gneisenaus liv genspejler et lrererigt afsnit i vort folks historie. Det lpnner sig at lrese hans breve og betrenkninger: thi Gneisenau var en mand - en mand af geni.» (S. 60 f.) Denne udvikling 'afspejler ipvrigt npje udviklingen i Sovjetunionen. Også her er undervisningen blevet mere og mere nationalistisk prreget. I et af de sidstudkomne numre af»geschichte in der Schule» - for december gives der såledt>s en oversigt over undervisningsmateriel, skrevet af Werner Hortzschansky, direktpr for det tyske centralinstitut for undervisningsmateriel. Han kommer også ind på spprgsmål om film i historieundervisningen og udtrykker håbet om, at man i 0sttyskland vii få patriotiske film svarende til de russiske»panserkrydseren Potemkin»,»Manden med gevreret»,»de fra Kronstadh,»Peter den Store»,»Kutusow» (Kutusow var den russiske overgeneral i kampen mod Napoleon). I årene har man altså kunnet se denne tendens blive strerkere og strerkere, og i skoleplanen for dette skoleår - altså for 1955/56 - fastslår det psttyske undervisningsministerium, at en uddybning af den patriotiske opdragelse er skolens vigtigste opgave i den kommende tid. Friedrich W eitendorf, der ipvrigt har skrevet doktorafhandling om den patriotiske opdragelse, kommenterer denne anordning i det fprnrevnte decembernummer af»geschichte in der Schule». Han skriver:»da den patriotiske opdragelse er blevet den centrale opgave, må alle forholdsregler i undervisningen i skolen og i arbejdet uden for skolen besternmes af den og tjene udviklingen af patriotiske fplelser og overbevisninger såvel som opdragelse af viljen til patriotisk handlen.» Mig bekendt har man aldrig i noget vesteuropreisk demokratisk land, end ikke i slutningen af det 19. århundrede, kunnet finde et skolevresen, hvor den aktive nationalfplelse således gpres til undervisningens absolut vigtigste mål. 282 f: \. "/

6 Opdragelse til Sovjetmenneske Meget vigtigt for :.den patriotiske opdragelse~ er det, at bj1.irnene og de unge lrerer att beundre og elske prresident Wilhelm Pieck. Werner Dorst skriver i sin predagogiske lrerebok»erziehung, Bildung und Unterrichb 1953, s. 107 herom:»opdragelse af eleverne til krerlighed og h!!ljagtelse for vor prresident Wilhelm Pieck er indbefattet i vor tyske demokratiske skoles almindelige og h!!ljeste opdragelsesmål. Det er altså lrererens opgave igennem undervisnings- og skolearbejdet at forankre denne h!!ljagtelse dybt og fast i enhver elev. Denne bevidste opdragelse begynder den f!!lrste skolerlag og bliver f!'lrt videre gennem alle skoleårene. Et smukt billede af prresidenten, så vidt muligt et billede, der giver udtryk for hans krerlighed til de Unge Pionerer og alle b!!lrn, bliver anbragt på en smuk plads i klassevrerelset. Det er allerede et lille klassearrangement, som efterlader et. blivende indtryk og, i overensstemmelse med klassetrinnet, bliver fuld- hyrdet under deltagelse af b!'lrnene. Udsmykningen af billedet på republikkens srerlige festdage eller på dage, der gennem hans afg!'lrelser brerer et srerligt prreg, bliver til en bevidst og glad ud!'lvet sredvane og selvf!!llgelighed for eleverne. Eleverne samler billeder og billedudsnit, som viser deres prresident blandt arbejderne i fabrikkerne,. blandt b!'lnderne, i ingeni!'lrers, videnskabsmrends og lrereres kreds,. og frem for alt billeder, der viser deres store ven og f!'lrer midt mellem de Unge Pionerer. I den tid, man bruger til at forberede dagen for grundlreggelsen af Den tyske demokratiske Republik og på vor prresidents f!'ldselsdag beskreftiger lrereren sine elever med at sammensrette livfulde billedbiografier af vor prresident, som giver udtryk for hans. ufejlbarlige kamp for den tyske arbejderklasses og hele det tyske folks befrielse... Derfor må tyskundervisningen fra f!'lrste til sidste skoleår stadigt levendeg!'lre nye typiske karaktertrrek hos prresidenten, svarende til elevernes fatteevne... I historieundervisningen viser den tyske historie i de sidste årtier og isrer den tyske arbejderbevregelses historie vor arbejderf!'lrer ved siden af Karl Liebknecht, Rosa Luxemburg og senere frem for alle ved siden af vor uforglemmelige Ernst Thälmann. Således bliver Wilhelm Piecks liv og kamp til et tema, der ledsager den samlede undervisning. Fortrellingerne om ham,!resningen af hans. taler og skrifter, de indgående dr!'sftelser af hans tanker om den fremskridtsvenlige, realistiske kunst, hans arbejdsdag og dennes disciplinerede inddeling, hrerdningen og opretholdelsen af hans legemlige krrefter h!'ljt op i alderen, hans eksempell!'lse mod i kampen mod klassefjenden,. hans dybe hjertelighed og hans kammeratlige tillid, hans dybe krerlighed til Sovjetunionen og til den uforglemmelige Stalin - alt indtager i undervisnings- og skolearbejdet sin bestemte plads... ~ Om den nyligt proklamerede afstandtagen fra»persondyrkelse~ også vii ramme denne side af undervisningen, er naturligvis umuligt at vide, men i så fald må alle lrerebj1.iger i faget Tysk i grundskolen laves om

7 N;rgen Hatting Her sty.ider man nemlig stadig på Wilhelm Pieck. Barnets fy}rste bog hedder - betegnende for den psttyske skoles mål -»Lesen und Lernen». Her er et stykke om Wilhelm Pieck. Man ser h am omgivet af en flok glade unger på den ene side, på den fplgende ses han inspicere en arbejdsplads, og endelig my.ider man ham beskreftiget med at hjrelpe nogle mennesker, der sy.iger hans bistand. T eksten begynder således:»vor prresident Wilhelm Pi e ck er en ven af b~rn. Han v il have, at alle b~rn er raske, og at de bliver kloge. Derfor skal de here i smukke skoler og lege forn~jet på store legepladser. Han vil have, at b~rnene skal lrere vort smukke Tyskland at kende. Derfor skal de i ferierue rejse til havet eller i bjergene og kunne leve i de unge pionerers lejre. Han bes~ger også skolerne. B~rnene gireder sig over hans bes~g og skrenker barn blomster. Han sigcr til drengene og pigerne: 'Lrer flittigt, bliv dygtige arbejdere! Så kan vi bygge vort fredreland smukkere op.'» Wilhelm Pieck synes iy}vrigt at bruge en ikke ringe del af sin tid til at besy.ige skoler, for i lresebogen for 2. klasse my.ider vi ham atter. Her skildres besy.iget således:»prresidenten satte sig. Til h~jre for ham sad Inge og til venstre for ham Peter. De andre b~rn stillede sig rundt om ham. Vor prresident ville vide, om vi kunne regne godt og spurgte os: 'Hvor meget er 6 x 6?' Alle svarede på een gang og hurtigt: '36!' Lille Inge så forhavset på os. 'Du får en anden opgave af mig', sagde prresidenten venligt til hende. 'Hvor meget er 2 x 1?' I sin ophidselse udbr~d Inge: '3!' Alle lo, prresidenten, b~rnene og Inge selv. Nu var vi ikke lrengere bange, da prresident Wilhelm Pieck spurgte os videre.» I samme bog my.ider vi den kloge og artige Josef, der kommer fra et fattigt hjem. Hans kammerater vii have, at han skal låne dem sine regnestykker, så de kan skrive dem af, og at han skal hviske til dem, når de bliver eksamineret. Men sådan er den Idoge og artige Josef ikke. Derimod vil han gerne hjrelpe de reldre med lektierne. Og så ender historien:»den kloge dreng, der altid hjalp sine skolekammerater med at lrere, men aldrig hviskede til dem, var Josef Stalin.» Nå den historie ryger jo nok ud i nreste udgave! Derimod kan det vel trenkes, at de fplgende solstrålehistorier om Lenin og Thälmann får lov at blive. Men lad os blade lidt i skoleby.igerne i de andre fag. Sty.irst interesse har lrereby.igerne i Geografi og Historie. I Geografi gennemgår man i 6 klasse de europreiske lande uden 284

8 . j...,,,-..._,_... ~ Opdragelse til Sovjetmenneske for Sovjetunionen og Tyskland. Bogen er udstyret med et fortrinligt billedmateriale, skildringerne af klima, plantevrekst og jordhundsforhold er, så vidt jeg kan skfiinne, uangribelige. Men hvad fortreuer bogen om de forskellige folk og deres levevis? Her!reser man i indledningen:»efter at sovjetarmeen i den anden verdenskrig havde befriet folkene i Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumrenien, Bulgarien og Albanien fra fascismen, styrtede arbejderne også der godsejernes og kapitalisternes herred!!lmme. De delte godsejernes jord ud og overf!!lrte alle vrerdier i undergrunden, alle st!!lrre virksomheder, bankerne, jernbanerne og handelsskibene til folkets ejendom. Nu bliver der også i disse lande arbejdet efter store planer. Deres lands rigdom kommer nu også der arbejderne til gode. Således blev disse!ande til folkedemokratiske!ande. Overalt bliver der taget nyt land under plov. Mange nye fabrikker opstår, i hvilke jordens råstoffer bliver forarbejdet, og der bliver lavet maskiner. Helt anderledes er det derimod i dag i Nord-, Vest- og Sydeuropas kapitalistiske!ande. Der hersker ligesom tidligere storkapitalisterne og godsejerne. De arbejdende mennesker, som arbejder i bjergvrerkerne og fabrikkerne, i virksomheder inden for handel og samfrerdsel, og som dyrker jorden, bliver udnyttet og f!!lrer et elendigt liv. Hvor rueget det!!lkonomiske liv i de kapitalistiske!ande bliver hemmet, og hvorledes arbejderne der bliver undertrykt, og hvorledes man forhindrer en udvikling, der gavner alle arbejdere, vii vi lrere at kende ved behandlingen af de enkelte folk. lmperialisterne i Amerikas forenede Stater har i dag bragt de kapitalistiske!ande i Vestenropa under deres herred!!lmme. Storkapitalisterne i de enkelte!ande, fremfor alt også i Vesttyskland, forråder deres folk og stiller sig i tjeneste hos den amerikanske krigspolitik, der er rettet mod Sovjetunionen og alle de folk, der er dens venner.» (Lehrbuch der Erdkunde, Europa, 5. udg., side 19 f.) Det klareste indtryk af opdragelsen til sovjetmenneske får man naturligvis af historiebf!igerne. De er bygget over den marx-engelske lrere med hensyn til historiens udvikling: klasselflist ursamfund - slaveholdersamfund - feudalsamfund - det kapitalistiske samfund- det socialistisk-kommunistiske samfund. Betegnende er det, at slavernes kår i Athen har stfiirre interesse end Perikles, Spartakus' slavcapstand end Augustus, Thomas Miinzer end Luther o. s. v. Lrerebogen for 8. klasse omfatter Sovjetunionens og Tysklands historie i det 20. århundrede. Fra USSRs historie et par eksempler: Brest-Litovsk freden kaldes en»rovfred», der alene skyldtes Trotzkis forrrederi. Han»gav sig ud for at vrere en ven af revolutionen, men var i virke Hgheden en fjende af den revolutionrere bevregelse og blev senere åbenlys agent for de imperialistiske magthavere». (S. 43.) Svens7c Tids7crift

9 Jt;jrgen Hatting Oktoberrevolutionens verdenshistoriske betydning understreges derved, at et helt kapitel alene handler herom, og derefter afmales den russiske genopbygning i de mest strålende farver. Men, ak, ethvert paradis har sine slanger. På side 62!reser man om forholdene i 1930' erne:»agenter for de odenlandske imperialister, de russiske kapitalister og godsejere spgte at hindre opbygningen af den socialistiske industri. De pdelagde maskiner, bragte bjergvrerker til at styrte sammen, sprrengte fabrikker og elektricitetsvrerker i luften eller satte dem i brand. Ogsä i bolchevikkernes parti sneg forrredere sig ind. Arbejdernes stadige ärvågenhed demaskerede mange skadedyr. De blev straffet med ubpnhprlig strenghed.» For Tysklands vedkomroende får Versaillesfreden samme ublide medfart, som Brest-Litovskfreden får. Den karakteriseres med fplgende citat af Lenin:»Man påtvang Tyskland en fred, men denne fred var ägerkarlenes og bpdlernes fred, thi Tyskland og 0strig blev udplyndret og stykket ud. Man fratog disse lande alle midler til at kunne leve, lod bprnene sulte og dp af sult. Det er en utrolig rovfred.» (S. 128.) For de seneste årtiers historie er det interessanteste ikke de selvfplgelige angreb på nazismen, men nokså meget behandlingen af Vestmagternes optrreden under den anden verdenskrig. Således fordpromes de anglo-amerikanske luftangreb i krigens sidste ord på fplgende vis:»nu vendte krigen sig med hele sin vregt mod Tyskland. Dagligt dukkede de anglo-amerikanske bombeeskadriller op for at kaste deres dpdbringende last over byerne. Dag og nat hylede sirenerne. Tysklands byer sank i ruiner. Forfor regnede ned over menneskene, brrendte dem op, bomber spnderrev dem, sammenstyrtede huse begravede dem i luftbeskyttelseskreldrene. Den anglo-amerikanske krigsfprelse satte fprst og fremmest sine bombemaskiner ind mod civilbefolkningen. Srerligt barbariske luftangreb fprte de den 13. og 14. febrnar 1945 mod Dresden. Byen havde ingen militrer betydning; den var fyldt med hundredtusinder tvangsevakuerede pstfra. De sovjetfiske hrere krempede ved Oder og Ncisse, deres forspids var allerede trrengt frem i nrerheden af Dresden. Byens befrielse var umiddelbart forestående. Da ramte den amerikanske krigsfprelses pdelreggelsesvanvid befolkningen. Resultatet af det barbariske bombardement var 35,000 dpdsofre og svrere pdelreggelser i byen, indbefattende verdensberpmte, vrerdifulde kunstskatte.» (S. 252 f.) Et interessant supplement til denne bog, der er obligatorisk i alle psttyske skoler, danner Jurgen Kuczinskis»Das Land der frohen 286 1:

10 --" Opdragelse til Sovjetmenneske Zuversicht», som skildrer Sovjetunionens historie. Forfatteren er professor i 0stberlin og nationalpristager. Bogen er skrevet for bprn i års alderen og forsynet med illustrationer. Ligesom nazisterne altid afbildede jpder på en ganske bestemt måde uden hensyn til, om der overhovedet fandtes jpder, der så sådan ud, tegnes her kapitalisterne. De er altid fede og brerer, selv når de opholder sig inden dpre, hpje hatte. Af teksten vrelger vi fplgende om Ruslands politik i 1939:»Nreppe havde den (Sovjetunionen) overtaget den!')stlige del af Polen eller rigtigere den gamle vestlige del af Ukraine og Hviderusland, f!')r på tysk og engelsk og fransk anstiftelse de finske fascister forberedte deres land til at vrere st!')ttepunkt for en krig mod Sovjetunionen. Men Sovjetunionen slog et overfald af finske grrensetropper tilbage den 30. november 1939, besejrede den fremrykkende finske arme, og den 12. marts 1940 blev der sluttet en fred med Finland, der fjernede de vrerste trusler.» (S. 90.) I samme bog lreser man fji)lgende:»sovjetunionen kan ikke overvindes 1. fordi Sovjetmenneskene som socialister er bedre mennesker end de mennesker, der vokser op i det kapitalistiske samfund, 2. fordi den politiske ledelse i Sovjetunionen er en grundlreggende anden end i de kapitalistiske lande, og er den bedste, og Sovjetunionen kun f!')rer slige rctfrerdige krige, som alle anser som n!')dvendige for deres liv, 3. fordi produktionsapparatet i Sovjetunionen helt kan indstilles på frontens tarv, medens det i de kapitalistiske lande ikke i f!')rste rrekke skal tjene fronten, men skal bringe godsejerne og kapitalisterne profit.... Af disse grunde kan Sovjetunionen ikke besejres. Ethvert land, der angriber det, må tabe krigen. Men godsejerne og kapitalisterne er dumme. De indser det ikke.» (S. 92 f.) Man vii have bemrerket, at Kuzcinski omtaler Sovjetunionens krige som»retfrerdige». At skelne mellem»retfrerdige» og»uretfrerdige» krige er noget meget vresentligt. Til de retfrerdige krige hji)rer f. eks. den tyske befrielseskrig mod Napoleon i 1813 samt alle folkedemokratiske staters krige. Derimod er naturligvis de imperialistiske staters krige»uretfrerdige». I denne forbindelse kan man nrevne W alter Ulbrichts ord på den 2. partikongres i 1952:»Et våben og et våben er to ting. Et våben i hånden på pestgeneral Ridgway er noget andet end et våhen i hrenderne på en antifascistisk arbejder eller en arbejdende bonde.» Men hvordan gennemfji)res nu opdragelsen til kommunisme og patriotisme? I 0sttyskland kan en lrerer ikke undervise efter den 287

11 Jprgen Hatting metode, der passer ham bedst, eller f. eks. i et fag som Historie lregge hovedvregten på de perioder eller sider af udviklingen, han skflinner er de vresentligste. I Sovjetzonen f(lilger undervisningen af regeringen fastsatte lreseplaner, og på den IV. partikongres har Walter Ulbricht, 0sttysklands mregtigste mand, fastslået, at man n(lije skal f(lilge disse undervisningsplaner. De fastlregger n(lijagtigt, hvor mange timer man skal benytte f. eks. til at gennemgä Maxim Gorkis vrerker eller den russiske oktoberrevolution. Og ikke nok med det. I undervisningsplanen kan man lrese, om hvilket hovedproblem hver enkelt time skal dreje sig, og hvilke sp(lirgsmål, der b(lir stilles som de vresentligste. Den russiske udenrigspolitik i 1920'erne skal således gennemgäs, så eleverne er kommet til erkendelse af f(lilgende:» 1. Medens de imperialistiske staters odeorigspolitik retter sig mod at isolere og overfalde Sovjetunionen, bliver grundlinien i Sovjetunionens odeorigspolitik bestemt af arbejdet på at opretholde og frestne freden og opretholde et nabovenligt forhold til alle lande på basis af ligeberettigelse og suverrenitet. 2. Grundlaget for den sovjettiske odeorigspolitik er den af Lenin og Stalin udarbejdede lrere om fredelig samtidig beståen af de to systemer. 3. Medens imperialisterne på Genuakonferencen sf}gte at skabe en enhedsfront mod Sovjetunionen, lykkedes det sovjetdiplomatiet gennem udnyttelse af de i den imperialistiske lejr bestående modsretninger at sprrenge den imperialistiske anti-sovjetfront. Dette betj!ld en vresentlig styrkelse af den sovjettiske odeorigspolitik og dens indflydelse på verdenspolitikken. 4. Sovjetunionen stj!lttede sig i denne vanskelige og komplicerede kamp for fredens opretholdelse på sin voksende politiske og j!lkonomiske magt, på den moralske understj!lttelse fra arbejdernes millioner i alle lande, på de!ande, som ville opretholde et nabovenligt forhold til Sovjetunionen og til slut på den berj!lmmelige rj!lde arme, der var beredt til at beskytte landet mod ethvert angreb udefra.» Hertil slutter sig to sp(lirgsmål, som eleverne skal besvare skriftligt hjemme:»1. Hvori bestod de imperialistiske staters freiles mål? 2. Hvordan lykkedes det sovjetdiplomatiet at sprrenge antisovjetfronten og hindre den isoleringspolitik?» (Gesch. in der Schule 1954, s. 538.) Planen her er et godt eksempel pä den»nutidsnrere» undervisning, der krreves i alle fag. Her er det let for lrereren at trrekke en sammenlignirig med forholdene i 1950'erne. Også hjemmesp(lirgsmälene er af interesse. De belyser jo i h(lij grad elevens og sikkert også i mange tilfrelde hjernmats politiske indstilling. Besvarelserna forelregges skolelederen og lrererrådet, det säkaldte predagogiske råd 288 \.

12 -~. - ~...-- o Opdragelse til Sovjetmenneske eller lrererkollektivet, og kan berryttes til kontroi såvel af undervisningens metode som af lrererens og elevernes politiske indstilling. I lrererkollektivet har ipvrigt også srede den lokale leder af de Unge Pionerer og for de hpjere skolers vedkommende lederen af FDJ (Bund Freier Deutscher Jugend) - henholdsvis den kommunistiske bprne- og ungdomsorganisation. Endvidere bpr man bemrerke spprgsmålenes suggestive karakter. Det er spprgsmål, der i sig selv angiver, i hvilken retning besvarelsen skal gå. Slige spprgsmål er en dpdssynd for i alt fald skandinaviske lrerere. Som eksempler på den slags spprgsmål kan man tage spprgsmål fra studentereksamen de meddeles lrerere og elever nogle måneder i forvejen:»folkerejsningen i a) Giv en oversigt over store tyske patrioters virksomhed ved forberedelsen af folkerejsningen. b) Hvilken andel havde det russiske folk i begivenhederue i året 1813? c) Giv en vurdering af landevrernets, landstormens og frikorpsenes indsats! Novemberrevolutionen i Tyskland. a) Fortrel om den revolutionrere krises vrekst og de deraf fplgende opgaver for den tyske arbejderklasse. b) Vis ved eksempler den hpjreorienterede SPD-ledelses forrrederi under revolutionen og fplgerne for den tyske nation! c) Fortrel om Spartakoshunds virksomhed i Novemberrevolutionen! Den store ftedrelandskrig. a) Forhel om den store fredrelandskrig og giv en vurdering af den sovjetmilitrere ledelses geniale strategi! b) Vis ved eksempler de vestallieredes forrrederske holdning over for deres sovjettiske forbundsfreller. c) Hvorledes gik Sovjetunionen ind for den tyske nation ved konferencerne i J alt a og Polsdam?» Det er imidlertid ikke blot spprgsmålenes karakter, der er anderledes i skolen bag jerntreppet end i skolen i Skandinavien og f. eks. Vesttyskland. Den psttyske skole stiller meget store krav om eksakt viden, krav, der kun kan honareres gennem et terperi, som vi finder forreldet. Man forkaster de vesteuropreiske skolereformtanker om arbejdsskole, individuel undervisning, personlighetspredagogik, undervisning»ud fra barnet selv» o. s. v. I den predagogiske lrerebog, Werner Dorst har skrevet, karakteriseres de vesteuropreiske skolereformtanker således: 289

13 ... ".: J~rgen Hatting»Vi har ikke tidligere om talt de talrige opdragelses'teorier' i den borgerlige predagogik, da de er uden stjilrre videnskahelig og praktisk vrerdi og heller ikke beskrefuger sig med noget for flertallet af vore lrerere og opdragere aktuelt problem, der ubetinget må ljilscs. Det borgerlige dannelsesideals forljiljethed er i de sidstc årtier, i fascismens og den moralske og åndelige krigsoprustnings tid, ikke blot blevet bevist i teorien, men også i praksis. I dag demonstrerer den amerikanske ukultur daglig i Amerika, i Korea og i tiltagende grad også i Vesttyskland og Vestberlin, hvad det borgerlige opdragelsesideal betyder: at myrde, at pine og ophidse fredselskendc mennesker, rekel, sjildlig klingklang og pervers fysisk og moralsk afstumpning af menneskene og til slut begrredelig 'Weltschmerz'...» (Werner Dorst: Erziehung, Bildung und Unterricht in der deutschen demokrausehen Schulen, Berlin 1953, s. 111.) Lidt lrengere henne i samme bog fastslår Dorst, at tilhrengerne af begreber som»personlighedspredagogik, opdragelse ud fra barnet selv, arbejdsskole og fri opdragelse reprresenterer den imperialistiske predagogik». Det vrerste ved den vesteuropreiske predagogik og videnskab er, at den er»objektivistisk», d. v. s. at den spger at belyse problemerne fra flere sider, altså hvad vi kalder»objektiv». Typisk er en udtalelse af den davrerende leder af det kommunistiske partis kulturafdeling, Stefan Heymann i 1950:»Kun den lidenskahelige partitagen for den opfattelse, som man finder er rigtig, muliggjilr en objektiv erkendelse af virkeligheden, muliggjilr objektiv videnskahelig forskning.» (Forum, 1950, hefte 9, s. 4.) Og hvad der grelder videnskaben, grelder också undervisningen. Kun ved at vrere partisk, begejstret og en lidenskahelig tilhrenger af den marxistisk-leninistiske lrere kan man undervise objektivt. Men hvorledes opnår nu myndighederue dette? For en stor del gennem en vidtgående kontrol. I en anordning af 15. juli 1954 pålregges det skolelederne»at gennemfpre en planmressig undervisningskontroi og at udfrerdige skriftlige analyser over den kontrolierede undervisningstime» (Richtlinien fiir die Arbeitsplanung in den allgemeinbildenden Schulen, s. 28). Resultatet af denne undervisningskontroi skal så forelregges skolens predagogiske råd, d. v. s. lrererrådet suppleret med den lokale leder af de Unge Pionerer og for gymnasiernes Vedkommende af den lokale leder af den kommunistiske ungdomsorganisation, Bund Freier Deutscher Jugend (FDJ). I stedet for betegneisen det predagogiske råd bruges dog mere og mere benrevueisen lrererkollektivet. Kollektivet er et typisk kommunistisk begreb. Det udgpr en enhed, og de enkelte medlemmer er ansvarlige over for kollektivet, ligesom dette af myndig- 290

14 Opdragelse til Sovjetmenneske hederne kan gpres ansvarligt for dets enkelte medlemmers handlen og trenken. På den IV partidag i 1954 kom Walter Ulbricht også ind på Irererkollektivets opgaver, idet han sagde:»l det predagogiske råd skal en systematisk erfaringsudveksling finde sted med hensyn til de enkelte klassers indsats og anvendelsen af fremskridtsvenlige erfaringer, der er gjort ved andre skoler eller som den sovjettiske predagogik lrerer os, for at forh!}je undervisningsprrestationerne. I det predagogiske råd skal der også finde im!}degåelser sted med uvidenskabelige irernstillinger i de enkelte lrereres undervisning for at hjrelpe dem til at h!}jne undervisningens niveau.» Når man nu ved, at videnskahelig undervisning er lig med undervisning i overensstemmelse med den marxistisk-leninistiske lrere, vii det altså sige, at Irererkollektivet skal»retlede» de lrerere, hvis undervisning ikke er prreget af tilstrrekkelig partitro overbevisning. Et slående eksempel på Irererkollektivets arbejde på dette område får man gennem en artikel i»geschichte in der Schule» 1954 (s. 539 f.), i hvilken Hartmut Pollin fortreller, hvordan han i henhold til den IV partikongres' beslutning har gennemfprt prpvevalg til folkeparlamentet i sin skole. Fprst har man gennemgået partidagens heslutninger, reglerne for valgene o. s. v., og så kommer som det nreste punkt:»l enkeltdiskussioner efter undervisningen såvel som i frikvartererne skal historie- og nutidskundskabslrereren isrer beskreftige sig med de elever, af hvilke det predagogiske råd har fäet det indtryk, at de endnu ikke i enhver henseende står positivt over for vor arbejder- og bondestat. Lignende samtaler bliver også gennemf!}rt med disse elevers forreldre.>> Hvad vil nu dette sige? Det vil sige, at lrererkollektivet, i hvilket altså også reprresentanten for de Unge Pionerer eller for den kommunistiske ungdomsorganisation har srede, drpfter de enkelte elevers politiske standpunkt, og at lrereren, hvis dette findes utilfredsstillende, også skal underspge forholdene i hjemmet, der jo utvivlsomt påvirker barnet i ikke-kommunistisk retning. De ubehagelige fplger heraf kan vrere betydelige, ikke mindst hvis barnet har i sinde at spge ind i et gymnasium eller efter dette til en hpjere lrereanstalt. Thi selv med nok så gode karakterer vil hun eller han ikke slippe ind, hvis skolen ikke kan sige god for elevens politiske indstilling. Ved den fpromtalte undervisningsplan for året 1955/56 stilles der som fpr nrevnt stprre krav til den»patriotiske» opdragelse. Det hedder bl. a. i anvisningen: 291

15 Jprgen Hatting»Beredskabet til forsvar for arbejder- og bondemagtens tilkrempede resnitater i Den tyske demokratiske Republik imod alle anslag af de imperialistiske aggressorer er det hpjeste udtryk for den patriotiske holdning. Af denne grund har enhver lrerer og opdrager pligt til at begejstre eleverne for rerestjenesten i det kasernerede folkepoliti.» Utvivlsomt vii fplgen blive, at såvel skolebpger som undervisningsplanerue for de enkelte fag i de kommende år vii blive underkastet en revision i mere udprreget»patriotisk» retning. Et fingerpeg i denne retning er det, at faget Legemspvelser har fået navneforandring fra»körpererziehung» til»turnunterricht». En ikke-tysker siger dette vel nreppe meget, men enhver tysker vii med den nye benrevnelse forbinde mindet om»turnvater» Jahn og hans halvmilitrere»turnerschaften», der bidrog så strerkt til den nationale bevregelse i Tyskland i begyndelsen af forrige århundrede. Dette fremgår også af den artikel, undervisningsminister Fritz Lange skrev i»neues Deutschland» 22. jannar Han citerede her en udtalelse af Fr. Engels, i hvilken denne anbefaler»halbmilitärische Spaziergänge» som led i gymnastikundervisningen, idet disse»er ganske srerligt egnede tii at lade eleverne lpse opgaver i felttjreneste». Den 18. jannar vedtog det psttyske folkekammer, at det kasernerede folkepoliti skulle omdannes til»en national folkearme». I realiteten betyder det vel kun indfprelsen af nye uniformer og muligvis af det tunge krigsmateriel, som folkepolitiet hidtil har savnet. Hvorledes oprettelsen af folkearmeen blev modtaget i -eller i alt fald burde modtages-i psttyske skoler, viseren artikel i»deutsche Lehrerzeitung» for 26. januar. Her skiidres, hvordan man i timerue i Nutidskundskab (Gegenwartskunde) dagen efter folkekammerets beslutning har behandiet denne. Blandt andel fortreuer bladet om en time i en 8. klasse:»mange elever har dagblade liggende foran sig på pulten, parate til at strege ind. Alle er de klare over, at limen naturligvis må dreje sig om den nye folkehrer. Lrereren, hr. Lothringer, ridser ffi)rst den historiske baggrund op, og derefter forklarer han hvorfor Den tyske demokratiske Republik behpve1 folkearmeen, og hvorved den vil adskille sig fra den vesttyske vrernemagt. Lrereren minder om militaristerneg fjendtlige udtalelser, om deres hensigt at erobre hele Osten og udkrempe det nreste slag mellem Njemen og Weichsel og om Hallsteins fi)nske, i pst at marchere til Ural. Bfi)rnene samler under lrererens ledelse enkeltheder sammen. Herunder skaber kollega Lothringer stadigt gennem sine spfi)rgsmål og forklaringer sammenhrengen mellem begivenhederne. Elevernes svar viser, at de er vant til at drage sammenligninger, og at de har lrert at forstå forskelle. Så drager de da også ved limens slutning selvstrendigt den konklusion, 292 '.

16 .. i... i \ : ~ Opdragelse til Sovjetmenneske at Den tyske demokratiske Republiks eneste svar på opstillingen af en af militaristisk ånd prreget hrer i Vesttyskland og på de mange trusler må vrere opstillingen af en folkehrer, fordi det, der mj1sjsommeligt er opbygget, skal blive forsvaret. Det er et handlingens bidrag til Warschauer overenskomsten, der skal hjrelpe ti1 at gj1sre Europas fredselskende folk strerkere over for Vestens angrebshensigter, slutter lrereren. Og disse fj1slgeslutninger bliver fremsat af ham med en sådan ildhu, at eleverne af den må kunne forstå hans overbevisning; han fj1sjede til det, de havde samlet sammen, sin egen mening. Det gode ved denne time i Nutidskundskab var, at kollega Lothringer sten for sten byggede sit emne op, og at derved rnangt et modargument, som kan blive fremsat i hjemmet og over de vestlige sendere, straks blev behandiet og afkrreftet.» H vordan virker nu denne propaganda? Der er ikke tvivl om, at talrige unge går ind i det tidligere folkepoliti, den nuvrerende folkearme, fordi de bliver presset hårdt. Af de ca. 12,000 folkepolitisoldater, der siden 1952 er flygtet til Vesttyskland, er flugtprocenten langt stj1srst blandt dem, der fj1srst for nylig har begyndt aftjeningen af deres»rerestjeneste». Ligeledes er der procentvis srerligt mange ganske unge, der flygter til Vesttyskland. Utvivlsomt er det frygten for at blive presset ind i folkearmeen, der gpr sig greldende. For man kan jo nok have sine tvivl med hensyn til»frivilligheden», når man f. eks.!reser den beretning, Lothar Rössler fra Fraureuth aflagde på den 5. ungdomskongres, der afholdtes i Erfurt den maj Han sagde bl. a.:»l vor fabrik havde vi vanskeligheder med nogle brigadefj<srere, da vi hvervede til KVP (Det kasernerede Folkepoliti). Det er venner, som tjener 500 DM. De afslår at udfj1sre deres rerespligt og siger: 'Jeg tjener mine gode penge, de andre, der tjener mindre, skal gå.' Vi har haft et opgj<sr med dem, fordi det for brigadefj<srerne ikke blot er en opgave at tilse arbejdet i produktionen, men de er også forpligtet ti1 at opdrage vore unge venner og hjrelpe med ved omformningen af vort liv. Jeg kan berette de delegerede, at alle på to nrer er gået ind i folkepolitiet. Disse to kolleger har vi fritaget for deres funktioner. Endnu er 30 unge i virksomheden blevet tilbage. I avisen er vi begyndt at tale åbent med disse venner og imj<sdegå deres argumenter. Vi har meddelt lreserne, at Paul, Dieter o. s. v. ikke vil gå ind i KVP... Jeg mener, vi skal åbent, hårdnakket og tålmodigt diskutere med disse venner. Da vi 70, som er trådt ind i KVP, fik vore billeder offentliggjort i avisen, opstod der en sådan bevregelse, at de 30 tilbageblevne blev tillalt af vore reldre kolleger: 'Sig mig nu engang, Fritz, var dit billede da ikke i? H vad er der i vejen med dig?'» Men måske går det lettere, efter at folkepalitiet har fäet navneforandring. I»Deutsche Lehrerzeitung» for 26. januar 1956 finder 293

17 J(Jrgen Hatting man således en meddelelse om, at SED - Det socialistiske Enhedsparti - sammen med den lokale skoleledelse har haft et m~de med 28 elever fra 12. klasse i Goethe-Oberschule, Königswusterhausen. Alle erklrerede glade, at de efter at have taget studentereksamen ville gå ind i folkearmeen, ja 23 af dem villeendoglade sig uddanne til officerer. Slet så godt stod det if~lge samme blad ikke til ved Goethe-Oberschule i Reichenbach. Her gav eleverne i reldste klasse for arbejder- og bondeb~rnenes vedkomroende glad tilslutning til tanken om at gå ind i folkearmeen, men de m~dtes med»småborgerlige-pacifistiske meningen fra flere af deres kammerater:»mangen en lrerer var skuffet og overrasket over en af sine elevers ord. Kollegerne erkendte, at det hidtidige politisk-ideologiske overbevisningsarbejde ikke var tilstrrekkeligt, og at fremfor alt kontakten med forreldrene måtte forbedres.» Strengt taget b~r en skildring af opdragelsen til sovjetmenneske i Osttyskland også omfatte de Unge Pionerer og Bund freier deutscher J u g end, der med de russiske Pioner- och Komsomolorganisationer som forbilleder er de eneste tilladte foreninger for b~rn og ganske unge, samt Gesensehaft för Sport und Technik (GST). Den sidste er den mest interessante og antagelig uden for Osttysklands grrenser mindst kendte. Her får unge i alderen år en halvmilitror uddannelse. De vigtigste idrretsgrene er skydning, feltsport, faldskrermsudspring og efterretningstjeneste. For nogle måneder siden bes~gte jeg en udstilling i Stalinallee i Ostberlin, arrangeret af GST. F~rste afdeling bestod af billeder fra de tyske revolutioner i 1848 og 1918 og de russiske i 1905 og Ved siden af dem portrretter af ordensprydede, gamle, preussiske generaler. Det viste sig at vrere de feltherrer, som i 1813 ledede befrielseskrigen mod Napoleon. Formålet med denne afdeling var altså at belrere og forskellen mellem retfrerdige og uretfrerdige krige. Derefter kom en orofattende afdeling, hvor forskellige skydevåben og andet materiel henhf'srende til de ovennrevnte»sportsgrene» blev udstillet. Besf'Sget var ikke overvreldende. Kun foran salonskydebanerne stod der en flok drenge og unge. Selve skydebanerne adskilte sig ikke fra, hvad dem man ser i enhver forlystelsespark V erden over. Det interessante var indskriftbåndene over banerne. På dem stod der f. eks.:»junge Patrioten, lernt das Waffenhandwerk!» eller»j eder Schuss ist e in Schlag gegen die Kriegstreiber!». Da vi gik, forrerede en ung pige i uniform os GSTs medlemsblad 294

18 '',., Opdragelse til Soujetmenneske»Das Bannen>. Det var vel vrerd at stifte bekendtskab med. Her så man f. eks. et billede af et kompagni faldskrermsudspringere, der marcherede henad gaden i Leipzig. Det stammede fra»en krempemressig fredsdemonstration» den 25. september. I samme demonstration, der i alt omfattede medlemmer af selskabet, deltog ikke mindre end 30 bevrebnede kompagnier fra Karl Marx-universitetet i Leipzig. Men det billede, der gli)r det dybeste indtryk på lreseren, er dog»ugens portrret». Det forestiller Gerda Schliiter, en ung gymnasiast på 17 år. Hun er fotograferet med gevreret i stående stilling. Sammen med nogle kammerater har hun dannet en skydekreds, og hun har vist et enestående talent. Man får at vide, hvilke prremier hun allerede har taget, og til sidst får man hendes bedste skyderesultater.»gerda er dog ikke tilfred med disse resultater. Hun vii nå vide re.»»den patriotiske opdragelse» er åbenbart ikke uden virkning. 295 :.;_... _--.' ~---

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

FJELLES POLITISK_ MÅLSJETNING FOR DANMARKS BORGERLIGE PARTIER

FJELLES POLITISK_ MÅLSJETNING FOR DANMARKS BORGERLIGE PARTIER FJELLES POLITISK_ MÅLSJETNING FOR DANMARKS BORGERLIGE PARTIER Af' landsretssag{0rer ALF BENT HERMANN DET BORGERLIGE samarbejde i Danmark mellem Venstre og det konservative folkeparti har nået sin forelpbige

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

DE VENSTREORIENTEREDES DILEMMA

DE VENSTREORIENTEREDES DILEMMA DE VENSTREORIENTEREDES DILEMMA 331 A.v Folketingsmannen, fprfattaren HANS J(j)RGEN LEMBOURN De vänsterintellektuella upplever för närvarande ett stort dilemma. De har på ett avgörande sätt påverkat idcdebatten,

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skole og institutioner

Skole og institutioner Skole og institutioner 1539 De første latinskoler oprettes i de større byer. Skolerne var kun for drenge, og de fik mest teologisk undervisning 1814 7 års undervisningspligt for alle børn 1899 Ny skolelov,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

DANSK POLITIK. Socialdemokratiet... V enstre... Konservative Folkeparti... Radikale V enstre... Kommunistisk Parti... Hetsforbundet... Andre...

DANSK POLITIK. Socialdemokratiet... V enstre... Konservative Folkeparti... Radikale V enstre... Kommunistisk Parti... Hetsforbundet... Andre... DANSK POLITIK Av direktör HALFDAN HENDRIKSEN VALGET den 28. Oktober 1947 gav det danske Folketing felgende Sammensretning: Socialdemokratiet.... 57 Mandater V enstre.... 49 )) Konservative Folkeparti....

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vi har klaret krisen bedre end frygtet.

Vi har klaret krisen bedre end frygtet. Statsminister Lars Lskke Rasmussens tale ved Folketingets fibning tirsdag den 5. oktober 2010 Det talte ord grelder For to ir siden truede den globale finanskrise med at valte Danmark. Nu er vi ved at

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU

Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

overenskomsllorhandlinger

overenskomsllorhandlinger overenskomsllorhandlinger Omtrent siden årsskiftet har der vreret forhandlet omkring de overenskomster, der har vreret greldende i 1977 /78. Der er vel tradition for, at der altid i forbindelse med disse

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Ungdom og skoleliv I Seoul

Ungdom og skoleliv I Seoul Uddannelsesfeber Ungdom og skoleliv I Seoul Testokrati Børns kundskaber Velfærdssamfundets overlevelse Vesten Jeg har hørt, at I Vesten der kan unge mennesker rejse. Rejse verden rundt, hvis de vil. Det

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare

DEMOKRATI I FAMILIEN af Claus Flygare af Claus Flygare DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed Nygade 15 6300 Gråsten Telefon: 7465 1103 Telefax: 7465 2093 www.dats.dk dats@dats.dk Udgivet af DATS Landsforeningen for Dramatisk Virksomhed

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Springeren 18. september 2015

Springeren 18. september 2015 Springeren 18. september 2015 Her følger beretningen om springerens vej gennem skakhistorien. Gennem hele skakhistorien har springeren altid bevæget sig på den samme måde: To felter frem og et felt til

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere