OPDRAGELSE TIL SOVJETMENNESKE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OPDRAGELSE TIL SOVJETMENNESKE"

Transkript

1 OPDRAGELSE TIL SOVJETMENNESKE Av J(/JRGEN HATTING E NHVER historisk og politisk interesseret ved, at et samfund afspejler sig i dets opdragelse af ungdommen. Sådan var det i Sparta, og sådan har det vreret siden, omend de to kendte ord, at sejren ved Waterloo blev vundet på Etons sportspladser, og at sejren ved Sedan skyldtes den tyske skolelrerer, vel som alle simplificerende forklaringer på historiske begivenheder kun rummer en del af sandheden. Vil man lrere den totalitrere stat at kende, er studiet af dets skoleog opdragelsesvresen derfor fundamentalt vigtigt. Da kendskabet til russisk imidlertid er ringe i Vesteuropa, er vor mulighed for at lrere russiske opdragelsesidealer at kende, ret begrrenset. Men her yder den tyske sovjetzone -»Den tyske demokratiske republik» -en helt anden mulighed. At få fat i filsityske skolebfllger, predagogiske tidsskrifter o. s. v. lader sig gfllre uden stfllrre vanskelighed, og da man med nogenlunde sandsynlighed kan gå ud fra, at opdragelsesmetoderne er ens i alle de folkedemokratiske lande, kan man her studere dette centrale problem på grundlag af et ffllrsteklasses kildemateriale. I årene efter 1945 prregedes den filsityske skole ganske naturligt af de store vanskeligheder, der var forårsaget af mangel på lokaler, lrerere og ikke mindst egnede lrerebfllger. Ffllrst i 1949 havde man fået skabt de nflldvendige forudsretninger for en sovjetlisering af undervisningen, og fra 1952 har denne fäet fast form i overensstemmelse med de sovjetrussiske skoletanker, som enhver fllsttysk lrerer skal kende enten i oversrettelser eller - og helst - på originalsproget I de ffllrste år måtte man klare sig med oversrettelser af sovjetrussisk predagogisk litteratur, men i de senere år har flisityske lrerere udfoldet en omfangsrig forfattervirksomhed, så man nu på grundlag af bfllger og tidsskriftartikler, skrevet på tysk af tyskere, kan få et klart indtryk af undervisningens mål og midler, og det er dette arbejde, der ligger til grund for nrervrerende artikel. Opdragelsens vigtigsie mål er at skabe det nye menneske, sov- 278

2 : \. Opdragelse til Sovjetmenneske jetmennesket, der er vidt forskelligt fra mennesket i de vestlige lande. En af Sovjetzonens mest fremtrredende skolemrend, Werner Dorst, leder af det predagogiske centralinstitut i 0stberlin, skildrer i tidsskriftet»pädagogik» 1953 forskellen på de to mennesketyper således:»det moderne kapitalistiske samfund frembringer njiidvendigvis mennesker, der hos sig udvikler alle egenskaber for at skabe uindskrrenket virksomhed for den moderne kaphalismes love. Deres trenken og handlen, deres fjiilelse og deres moral hedder: udbytning, fysisk og moralsk undertrykkelse og forkrjiibling af menneskene, mord, rov og jiidelreggelse, bagtalelse, udpresning og ljiign, egoisme, iver efter at gjlire karriere, havesyge, bedrageri, demagogi. Hvad er det dog for modbydelige misdannelser af»mennesker». Sådanne mennesker gives der da ikke? De fandtes i Tyskland, de findes atter i Tyskland... de findes i Spanien og Jugoslavien, i England og Amerika... og disse såkaldte mennesker fjlirer krig mod koreanske kvinder og bprn og myrder vrergeljiise krigsfanger.» Efter at Werner D ors t således har skildret mennesketypen i Vestenropa og i det hele taget på denne side jerntreppet, karakteriserer han Sovjetmennesket således:»men det socialistiske samfund frembringer mennesker, der hos sig udvikler alle egenskaber for at skabe uindskrrenket virksomhed for det socialistiske samfunds love. Deres trenken og handlen, deres fplelse og deres moral hedder: sikring af de maximale materielle og kulturelle tarv for alle mennesker, alsidig fri udvikling for enhver personlighed, velstand og lykke for alle borgere, den stjlirste hjrelp for de lrengst tilbageblevne mennesker, enhver mulig lettelse for det arbejdende menneske, hpjagtelse for mennesket og dets fredelige arbejde, skpnhed ved livet og udsigt til glrede i de komroende dage...» Efter således at have sidestillet det kapitalistiske og det socialistiske samfunds mennesker går Werner Dorst vide re og giver fplgende billede af, hvordan det bolchevistiske arbejdende menneske skal vrere:»han må kunne vrere hjiiflig, hård, godhjertet og ubjiinhjiirlig, alt efter viikärene for hans liv og kamp. Han skal vrere en aktiv organisator, skal vrere sejg og hrerdet, kunne hrevde sig med myndighed og jlive indflydelse på de andre. Når kollektivet straffer ham, har han at nrere agtelse for kollektivet og straffen. Han skal (soll) vrere glad, dristig, skal kunne beherske sig selv, parat til kamp og til opbygning, egnet til at leve og til at elske livet. Han skal vrere lykkelig.» At skabe et sådant idealmenneske, som Werner Dorst her brevder vil blive resultatet af sovjetopdragelsen, ligger unregtelig langt over, 279

3 Jfbrgen Hatting hvad selv den mest optimistiske vesteuropreiske lrerer håber på. Ingen af os drs>smmer om at krreve af vore bs>srn og unge, at de som en fs>slge af vor opdragelse skal vrere lykkelige. Skabelsen af sovjetmennesket er skolens ene store mål. Det andet er at skabe en god patriot. Allerede omkring 1950 begyndte fremtrredende s>ssttyske lrerere at gs>sre sig til talsmrend for, at undervisningen skulle lregges mere nationalt an, og man må her som overalt huske, at når en ledende tysk lrerer i et på statens forlag udgivet officielt tidsskrift gs>sr sig til talsmand for et eller andet, er det i overensstemmelse med regeringens s>snsker. I Tidsskriftet»Geschichte in der Schule» for 1950 skriver Wolfgang Groth om den patriotiske opdragelse må vrere:»1. Krerlighed til eget folk som kilde til en regte nationalf!')lelse. 2. Venskab med alle folk, isrer med Sovjetunionen og de folk, som i den anti-imperialistiske-demokratiske lejr f!')rer en forbitret kamp mod verdensreaktionen. 3. Had mod reaktionen som motiv i kampen mod de bagstrreberiske traditioner i eget folk og imod de indre og ydre fjender af den tyske nations sande og fredelige interesser. 4. Aktivitet i hjemstavnens fredelige opbygningsarbejde og beredskab til at forsvare det demokratiske grundlag og resultaterne af dette arbejde imod alle!')delreggende indflydelser eller fjendtlige angreb under mottoet: 'Beredt til arbejde og til forsvar for freden.'» (Geschichte in der Schule, juni 1950, s. 21.) I de fs>slgende fem år har man i sovjetzonens predagogiske tidsskrifter behandiet problemet om den patriotiske opdragelse grundigere. Med styrke har man understreget, at kun det socialistiske samfund skaber forudsretningen for en regte nationalfs>slelse. Derfor vender man sig med voldsomhed mod mellemkrigstidens Tyskland, ikke blot mod nazismen, hvad der jo er meget forståeligt, men også mod det tyske Socialdemokratis politik i denne periode. I»Geschichte in der Schule» 1954 finder man således en artikel af Herbert Becher, der er den pverste leder af skolevresenet i f)stberlin. Den hedder»programmet for det tyske folks nationale og sociale befrielse- Det tyske kommunistiske Partis historiske fortjeneste». I den gennemgår han den tyske kommunismes stilling under W eimarrepublikken og kommer også in d på de andre partiers stilling. På side 457 skriver han:»det kommunistiske Parti i Tyskland stod siden sin grundlreggelse i forbitret kamp mod de tyske monopolkapitalister og deres h!')jresocialistiske lakajer. 'Det var tillige kampen mod det tyske folks nationale trreldom skabt af de imperialistiske magter med U.s.A.-imperialismen i spid \ ":-"

4 -~. J'-,-. ' 'i Opdragelse til Sovjetmenneske sen.' (35 Jahre Kommunistische Partei Deutschlands. Berlin 1954, s. 13.) De hpjreorienterede socialdemokraters og fagforeningslederes politik hemmede den nationale og sociale befrielseskamp og beredte jorden for det nazistiske demagogi. Gennem deres forbindelse med imperialisterne, afslaget på tilbuddet om sovjetisk hjrelp og bagtalelse af den socialistiske opbygning i Sovjetunionen havde de belastet det tyske folk med den såkaldte erstatningspolitik, udplyndringen af de tyske arbejdere ved hjrelp af Versaillessystemet...» På samme måde bliver også det nuvrerende vesityske Socialdemokrati og dets leder Ollenhauer betragtet. I»Geschichte in der Schule» 1954, s. 582 hedder det således om de vesityske socialdemokrater:»lrenket til det borgerlige samfund finder de hpjresocialistiske fprere kun ord mod militarismen. I praksis er de for forsvaret af den kapitalistiske udbytterstat. Det blev åbent udtalt af Ollenhauer, idet han 'i princippet anerkender' 'forsvaret' af de 'vestlige friheder', det vii sige af den borgerlige stat.» Et meget vresentligt trrek i»den patriotiske opdragelse» er i det hele taget hadet til U.S.A., Vestenropa og fremfor alt Den vesityske Forhundsrepubliks regering. I den ovennrevnte artikel kan man om Vesttysklands tilslutning til Europabrer-tanken lrese fplgende:»trods alle fiaskoer holder Adenauer stredigt fast ved sin proamerikanske og antinationale politik... besrettelsesmagterne skal i årtier forblive i Tyskland; 'den nationale arme' kan såvel srettes ind mod det tyske folk som mod ethvert arrdet folk og i et hvilketsomhelst land. Denne hrer skulle vel bestå af tyskere, men den ville blive en lejetrop for monopolkapitalen imod det tyske folks demokratiske krrefter og et angrebsinstrument imod Tysklands naboer, isrer mod folkerepublikkerne i Europa og Sovjetunionen. En sådan brer er ikke noget tegn på suverrenitet, således som den krigslystne, amerikaunderdarrige Adenauer-klike forspger at fortrelic det tyske folk, men et udtryk for det mest skaml!'lse forrrederi mod det tyske folks interesser, udtryk for den mest ynkelige, slaviske afhrengighed af de amerikanske imperialister og de amerikanske militarister i Pentagon.» (S. 585.) Hvorledes den pgede interesse for en patriotisk opdragelse afspejler sig i lrerebpger og undervisningsplaner, kan man måske klarest se ved at betragte skildringen af det år, da det tyske folk rejste sig mod Napoleons herredpmme. I 1950 skriver Gerhard Kluge i»geschichte in der Schule» (juli, s. 28):»Året 1813 er gået over i historien som befrielsens år. Kun blev svaret på et lille spprgsmål i almindelighed glemt i den oficielle historieskrivning. Hvem blev befrict?...» I slutningen af artiklen når han til det resultat, at»det var en befrielse, som konge og adel forberedte, ledede, og hvis frugter de h!'lstede». 281

5 Jfbrgen Hatting Men siden da har vurderingen rendret sig. Nu indeholder skolebpgerne!ange skildringer af Bliicher, Scharnhorst, Gneisenau og de pvrige preussiske generaler. I fjor udkom der således en udgave af general Gneisenaus skrifter, udgivet af selveste undervisningsminister Fritz Lange, der er medlem af det kommunistiske partis centralkomite. Lange karakteriserer helten i bogen således:»de tyske patrioter af i dag ser fyldt med stolthed på patrioterne fra 1813, som skulder ved skulder med de russiske patrioter beredte Napoleon et forsmredeligt endeligt. De fpler sig beslregtet med dem i deres kamp for vort fredrelands enhed, frihed og uafhrengighed... Gneisenaus liv genspejler et lrererigt afsnit i vort folks historie. Det lpnner sig at lrese hans breve og betrenkninger: thi Gneisenau var en mand - en mand af geni.» (S. 60 f.) Denne udvikling 'afspejler ipvrigt npje udviklingen i Sovjetunionen. Også her er undervisningen blevet mere og mere nationalistisk prreget. I et af de sidstudkomne numre af»geschichte in der Schule» - for december gives der såledt>s en oversigt over undervisningsmateriel, skrevet af Werner Hortzschansky, direktpr for det tyske centralinstitut for undervisningsmateriel. Han kommer også ind på spprgsmål om film i historieundervisningen og udtrykker håbet om, at man i 0sttyskland vii få patriotiske film svarende til de russiske»panserkrydseren Potemkin»,»Manden med gevreret»,»de fra Kronstadh,»Peter den Store»,»Kutusow» (Kutusow var den russiske overgeneral i kampen mod Napoleon). I årene har man altså kunnet se denne tendens blive strerkere og strerkere, og i skoleplanen for dette skoleår - altså for 1955/56 - fastslår det psttyske undervisningsministerium, at en uddybning af den patriotiske opdragelse er skolens vigtigste opgave i den kommende tid. Friedrich W eitendorf, der ipvrigt har skrevet doktorafhandling om den patriotiske opdragelse, kommenterer denne anordning i det fprnrevnte decembernummer af»geschichte in der Schule». Han skriver:»da den patriotiske opdragelse er blevet den centrale opgave, må alle forholdsregler i undervisningen i skolen og i arbejdet uden for skolen besternmes af den og tjene udviklingen af patriotiske fplelser og overbevisninger såvel som opdragelse af viljen til patriotisk handlen.» Mig bekendt har man aldrig i noget vesteuropreisk demokratisk land, end ikke i slutningen af det 19. århundrede, kunnet finde et skolevresen, hvor den aktive nationalfplelse således gpres til undervisningens absolut vigtigste mål. 282 f: \. "/

6 Opdragelse til Sovjetmenneske Meget vigtigt for :.den patriotiske opdragelse~ er det, at bj1.irnene og de unge lrerer att beundre og elske prresident Wilhelm Pieck. Werner Dorst skriver i sin predagogiske lrerebok»erziehung, Bildung und Unterrichb 1953, s. 107 herom:»opdragelse af eleverne til krerlighed og h!!ljagtelse for vor prresident Wilhelm Pieck er indbefattet i vor tyske demokratiske skoles almindelige og h!!ljeste opdragelsesmål. Det er altså lrererens opgave igennem undervisnings- og skolearbejdet at forankre denne h!!ljagtelse dybt og fast i enhver elev. Denne bevidste opdragelse begynder den f!!lrste skolerlag og bliver f!'lrt videre gennem alle skoleårene. Et smukt billede af prresidenten, så vidt muligt et billede, der giver udtryk for hans krerlighed til de Unge Pionerer og alle b!!lrn, bliver anbragt på en smuk plads i klassevrerelset. Det er allerede et lille klassearrangement, som efterlader et. blivende indtryk og, i overensstemmelse med klassetrinnet, bliver fuld- hyrdet under deltagelse af b!'lrnene. Udsmykningen af billedet på republikkens srerlige festdage eller på dage, der gennem hans afg!'lrelser brerer et srerligt prreg, bliver til en bevidst og glad ud!'lvet sredvane og selvf!!llgelighed for eleverne. Eleverne samler billeder og billedudsnit, som viser deres prresident blandt arbejderne i fabrikkerne,. blandt b!'lnderne, i ingeni!'lrers, videnskabsmrends og lrereres kreds,. og frem for alt billeder, der viser deres store ven og f!'lrer midt mellem de Unge Pionerer. I den tid, man bruger til at forberede dagen for grundlreggelsen af Den tyske demokratiske Republik og på vor prresidents f!'ldselsdag beskreftiger lrereren sine elever med at sammensrette livfulde billedbiografier af vor prresident, som giver udtryk for hans. ufejlbarlige kamp for den tyske arbejderklasses og hele det tyske folks befrielse... Derfor må tyskundervisningen fra f!'lrste til sidste skoleår stadigt levendeg!'lre nye typiske karaktertrrek hos prresidenten, svarende til elevernes fatteevne... I historieundervisningen viser den tyske historie i de sidste årtier og isrer den tyske arbejderbevregelses historie vor arbejderf!'lrer ved siden af Karl Liebknecht, Rosa Luxemburg og senere frem for alle ved siden af vor uforglemmelige Ernst Thälmann. Således bliver Wilhelm Piecks liv og kamp til et tema, der ledsager den samlede undervisning. Fortrellingerne om ham,!resningen af hans. taler og skrifter, de indgående dr!'sftelser af hans tanker om den fremskridtsvenlige, realistiske kunst, hans arbejdsdag og dennes disciplinerede inddeling, hrerdningen og opretholdelsen af hans legemlige krrefter h!'ljt op i alderen, hans eksempell!'lse mod i kampen mod klassefjenden,. hans dybe hjertelighed og hans kammeratlige tillid, hans dybe krerlighed til Sovjetunionen og til den uforglemmelige Stalin - alt indtager i undervisnings- og skolearbejdet sin bestemte plads... ~ Om den nyligt proklamerede afstandtagen fra»persondyrkelse~ også vii ramme denne side af undervisningen, er naturligvis umuligt at vide, men i så fald må alle lrerebj1.iger i faget Tysk i grundskolen laves om

7 N;rgen Hatting Her sty.ider man nemlig stadig på Wilhelm Pieck. Barnets fy}rste bog hedder - betegnende for den psttyske skoles mål -»Lesen und Lernen». Her er et stykke om Wilhelm Pieck. Man ser h am omgivet af en flok glade unger på den ene side, på den fplgende ses han inspicere en arbejdsplads, og endelig my.ider man ham beskreftiget med at hjrelpe nogle mennesker, der sy.iger hans bistand. T eksten begynder således:»vor prresident Wilhelm Pi e ck er en ven af b~rn. Han v il have, at alle b~rn er raske, og at de bliver kloge. Derfor skal de here i smukke skoler og lege forn~jet på store legepladser. Han vil have, at b~rnene skal lrere vort smukke Tyskland at kende. Derfor skal de i ferierue rejse til havet eller i bjergene og kunne leve i de unge pionerers lejre. Han bes~ger også skolerne. B~rnene gireder sig over hans bes~g og skrenker barn blomster. Han sigcr til drengene og pigerne: 'Lrer flittigt, bliv dygtige arbejdere! Så kan vi bygge vort fredreland smukkere op.'» Wilhelm Pieck synes iy}vrigt at bruge en ikke ringe del af sin tid til at besy.ige skoler, for i lresebogen for 2. klasse my.ider vi ham atter. Her skildres besy.iget således:»prresidenten satte sig. Til h~jre for ham sad Inge og til venstre for ham Peter. De andre b~rn stillede sig rundt om ham. Vor prresident ville vide, om vi kunne regne godt og spurgte os: 'Hvor meget er 6 x 6?' Alle svarede på een gang og hurtigt: '36!' Lille Inge så forhavset på os. 'Du får en anden opgave af mig', sagde prresidenten venligt til hende. 'Hvor meget er 2 x 1?' I sin ophidselse udbr~d Inge: '3!' Alle lo, prresidenten, b~rnene og Inge selv. Nu var vi ikke lrengere bange, da prresident Wilhelm Pieck spurgte os videre.» I samme bog my.ider vi den kloge og artige Josef, der kommer fra et fattigt hjem. Hans kammerater vii have, at han skal låne dem sine regnestykker, så de kan skrive dem af, og at han skal hviske til dem, når de bliver eksamineret. Men sådan er den Idoge og artige Josef ikke. Derimod vil han gerne hjrelpe de reldre med lektierne. Og så ender historien:»den kloge dreng, der altid hjalp sine skolekammerater med at lrere, men aldrig hviskede til dem, var Josef Stalin.» Nå den historie ryger jo nok ud i nreste udgave! Derimod kan det vel trenkes, at de fplgende solstrålehistorier om Lenin og Thälmann får lov at blive. Men lad os blade lidt i skoleby.igerne i de andre fag. Sty.irst interesse har lrereby.igerne i Geografi og Historie. I Geografi gennemgår man i 6 klasse de europreiske lande uden 284

8 . j...,,,-..._,_... ~ Opdragelse til Sovjetmenneske for Sovjetunionen og Tyskland. Bogen er udstyret med et fortrinligt billedmateriale, skildringerne af klima, plantevrekst og jordhundsforhold er, så vidt jeg kan skfiinne, uangribelige. Men hvad fortreuer bogen om de forskellige folk og deres levevis? Her!reser man i indledningen:»efter at sovjetarmeen i den anden verdenskrig havde befriet folkene i Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumrenien, Bulgarien og Albanien fra fascismen, styrtede arbejderne også der godsejernes og kapitalisternes herred!!lmme. De delte godsejernes jord ud og overf!!lrte alle vrerdier i undergrunden, alle st!!lrre virksomheder, bankerne, jernbanerne og handelsskibene til folkets ejendom. Nu bliver der også i disse lande arbejdet efter store planer. Deres lands rigdom kommer nu også der arbejderne til gode. Således blev disse!ande til folkedemokratiske!ande. Overalt bliver der taget nyt land under plov. Mange nye fabrikker opstår, i hvilke jordens råstoffer bliver forarbejdet, og der bliver lavet maskiner. Helt anderledes er det derimod i dag i Nord-, Vest- og Sydeuropas kapitalistiske!ande. Der hersker ligesom tidligere storkapitalisterne og godsejerne. De arbejdende mennesker, som arbejder i bjergvrerkerne og fabrikkerne, i virksomheder inden for handel og samfrerdsel, og som dyrker jorden, bliver udnyttet og f!!lrer et elendigt liv. Hvor rueget det!!lkonomiske liv i de kapitalistiske!ande bliver hemmet, og hvorledes arbejderne der bliver undertrykt, og hvorledes man forhindrer en udvikling, der gavner alle arbejdere, vii vi lrere at kende ved behandlingen af de enkelte folk. lmperialisterne i Amerikas forenede Stater har i dag bragt de kapitalistiske!ande i Vestenropa under deres herred!!lmme. Storkapitalisterne i de enkelte!ande, fremfor alt også i Vesttyskland, forråder deres folk og stiller sig i tjeneste hos den amerikanske krigspolitik, der er rettet mod Sovjetunionen og alle de folk, der er dens venner.» (Lehrbuch der Erdkunde, Europa, 5. udg., side 19 f.) Det klareste indtryk af opdragelsen til sovjetmenneske får man naturligvis af historiebf!igerne. De er bygget over den marx-engelske lrere med hensyn til historiens udvikling: klasselflist ursamfund - slaveholdersamfund - feudalsamfund - det kapitalistiske samfund- det socialistisk-kommunistiske samfund. Betegnende er det, at slavernes kår i Athen har stfiirre interesse end Perikles, Spartakus' slavcapstand end Augustus, Thomas Miinzer end Luther o. s. v. Lrerebogen for 8. klasse omfatter Sovjetunionens og Tysklands historie i det 20. århundrede. Fra USSRs historie et par eksempler: Brest-Litovsk freden kaldes en»rovfred», der alene skyldtes Trotzkis forrrederi. Han»gav sig ud for at vrere en ven af revolutionen, men var i virke Hgheden en fjende af den revolutionrere bevregelse og blev senere åbenlys agent for de imperialistiske magthavere». (S. 43.) Svens7c Tids7crift

9 Jt;jrgen Hatting Oktoberrevolutionens verdenshistoriske betydning understreges derved, at et helt kapitel alene handler herom, og derefter afmales den russiske genopbygning i de mest strålende farver. Men, ak, ethvert paradis har sine slanger. På side 62!reser man om forholdene i 1930' erne:»agenter for de odenlandske imperialister, de russiske kapitalister og godsejere spgte at hindre opbygningen af den socialistiske industri. De pdelagde maskiner, bragte bjergvrerker til at styrte sammen, sprrengte fabrikker og elektricitetsvrerker i luften eller satte dem i brand. Ogsä i bolchevikkernes parti sneg forrredere sig ind. Arbejdernes stadige ärvågenhed demaskerede mange skadedyr. De blev straffet med ubpnhprlig strenghed.» For Tysklands vedkomroende får Versaillesfreden samme ublide medfart, som Brest-Litovskfreden får. Den karakteriseres med fplgende citat af Lenin:»Man påtvang Tyskland en fred, men denne fred var ägerkarlenes og bpdlernes fred, thi Tyskland og 0strig blev udplyndret og stykket ud. Man fratog disse lande alle midler til at kunne leve, lod bprnene sulte og dp af sult. Det er en utrolig rovfred.» (S. 128.) For de seneste årtiers historie er det interessanteste ikke de selvfplgelige angreb på nazismen, men nokså meget behandlingen af Vestmagternes optrreden under den anden verdenskrig. Således fordpromes de anglo-amerikanske luftangreb i krigens sidste ord på fplgende vis:»nu vendte krigen sig med hele sin vregt mod Tyskland. Dagligt dukkede de anglo-amerikanske bombeeskadriller op for at kaste deres dpdbringende last over byerne. Dag og nat hylede sirenerne. Tysklands byer sank i ruiner. Forfor regnede ned over menneskene, brrendte dem op, bomber spnderrev dem, sammenstyrtede huse begravede dem i luftbeskyttelseskreldrene. Den anglo-amerikanske krigsfprelse satte fprst og fremmest sine bombemaskiner ind mod civilbefolkningen. Srerligt barbariske luftangreb fprte de den 13. og 14. febrnar 1945 mod Dresden. Byen havde ingen militrer betydning; den var fyldt med hundredtusinder tvangsevakuerede pstfra. De sovjetfiske hrere krempede ved Oder og Ncisse, deres forspids var allerede trrengt frem i nrerheden af Dresden. Byens befrielse var umiddelbart forestående. Da ramte den amerikanske krigsfprelses pdelreggelsesvanvid befolkningen. Resultatet af det barbariske bombardement var 35,000 dpdsofre og svrere pdelreggelser i byen, indbefattende verdensberpmte, vrerdifulde kunstskatte.» (S. 252 f.) Et interessant supplement til denne bog, der er obligatorisk i alle psttyske skoler, danner Jurgen Kuczinskis»Das Land der frohen 286 1:

10 --" Opdragelse til Sovjetmenneske Zuversicht», som skildrer Sovjetunionens historie. Forfatteren er professor i 0stberlin og nationalpristager. Bogen er skrevet for bprn i års alderen og forsynet med illustrationer. Ligesom nazisterne altid afbildede jpder på en ganske bestemt måde uden hensyn til, om der overhovedet fandtes jpder, der så sådan ud, tegnes her kapitalisterne. De er altid fede og brerer, selv når de opholder sig inden dpre, hpje hatte. Af teksten vrelger vi fplgende om Ruslands politik i 1939:»Nreppe havde den (Sovjetunionen) overtaget den!')stlige del af Polen eller rigtigere den gamle vestlige del af Ukraine og Hviderusland, f!')r på tysk og engelsk og fransk anstiftelse de finske fascister forberedte deres land til at vrere st!')ttepunkt for en krig mod Sovjetunionen. Men Sovjetunionen slog et overfald af finske grrensetropper tilbage den 30. november 1939, besejrede den fremrykkende finske arme, og den 12. marts 1940 blev der sluttet en fred med Finland, der fjernede de vrerste trusler.» (S. 90.) I samme bog lreser man fji)lgende:»sovjetunionen kan ikke overvindes 1. fordi Sovjetmenneskene som socialister er bedre mennesker end de mennesker, der vokser op i det kapitalistiske samfund, 2. fordi den politiske ledelse i Sovjetunionen er en grundlreggende anden end i de kapitalistiske lande, og er den bedste, og Sovjetunionen kun f!')rer slige rctfrerdige krige, som alle anser som n!')dvendige for deres liv, 3. fordi produktionsapparatet i Sovjetunionen helt kan indstilles på frontens tarv, medens det i de kapitalistiske lande ikke i f!')rste rrekke skal tjene fronten, men skal bringe godsejerne og kapitalisterne profit.... Af disse grunde kan Sovjetunionen ikke besejres. Ethvert land, der angriber det, må tabe krigen. Men godsejerne og kapitalisterne er dumme. De indser det ikke.» (S. 92 f.) Man vii have bemrerket, at Kuzcinski omtaler Sovjetunionens krige som»retfrerdige». At skelne mellem»retfrerdige» og»uretfrerdige» krige er noget meget vresentligt. Til de retfrerdige krige hji)rer f. eks. den tyske befrielseskrig mod Napoleon i 1813 samt alle folkedemokratiske staters krige. Derimod er naturligvis de imperialistiske staters krige»uretfrerdige». I denne forbindelse kan man nrevne W alter Ulbrichts ord på den 2. partikongres i 1952:»Et våben og et våben er to ting. Et våben i hånden på pestgeneral Ridgway er noget andet end et våhen i hrenderne på en antifascistisk arbejder eller en arbejdende bonde.» Men hvordan gennemfji)res nu opdragelsen til kommunisme og patriotisme? I 0sttyskland kan en lrerer ikke undervise efter den 287

11 Jprgen Hatting metode, der passer ham bedst, eller f. eks. i et fag som Historie lregge hovedvregten på de perioder eller sider af udviklingen, han skflinner er de vresentligste. I Sovjetzonen f(lilger undervisningen af regeringen fastsatte lreseplaner, og på den IV. partikongres har Walter Ulbricht, 0sttysklands mregtigste mand, fastslået, at man n(lije skal f(lilge disse undervisningsplaner. De fastlregger n(lijagtigt, hvor mange timer man skal benytte f. eks. til at gennemgä Maxim Gorkis vrerker eller den russiske oktoberrevolution. Og ikke nok med det. I undervisningsplanen kan man lrese, om hvilket hovedproblem hver enkelt time skal dreje sig, og hvilke sp(lirgsmål, der b(lir stilles som de vresentligste. Den russiske udenrigspolitik i 1920'erne skal således gennemgäs, så eleverne er kommet til erkendelse af f(lilgende:» 1. Medens de imperialistiske staters odeorigspolitik retter sig mod at isolere og overfalde Sovjetunionen, bliver grundlinien i Sovjetunionens odeorigspolitik bestemt af arbejdet på at opretholde og frestne freden og opretholde et nabovenligt forhold til alle lande på basis af ligeberettigelse og suverrenitet. 2. Grundlaget for den sovjettiske odeorigspolitik er den af Lenin og Stalin udarbejdede lrere om fredelig samtidig beståen af de to systemer. 3. Medens imperialisterne på Genuakonferencen sf}gte at skabe en enhedsfront mod Sovjetunionen, lykkedes det sovjetdiplomatiet gennem udnyttelse af de i den imperialistiske lejr bestående modsretninger at sprrenge den imperialistiske anti-sovjetfront. Dette betj!ld en vresentlig styrkelse af den sovjettiske odeorigspolitik og dens indflydelse på verdenspolitikken. 4. Sovjetunionen stj!lttede sig i denne vanskelige og komplicerede kamp for fredens opretholdelse på sin voksende politiske og j!lkonomiske magt, på den moralske understj!lttelse fra arbejdernes millioner i alle lande, på de!ande, som ville opretholde et nabovenligt forhold til Sovjetunionen og til slut på den berj!lmmelige rj!lde arme, der var beredt til at beskytte landet mod ethvert angreb udefra.» Hertil slutter sig to sp(lirgsmål, som eleverne skal besvare skriftligt hjemme:»1. Hvori bestod de imperialistiske staters freiles mål? 2. Hvordan lykkedes det sovjetdiplomatiet at sprrenge antisovjetfronten og hindre den isoleringspolitik?» (Gesch. in der Schule 1954, s. 538.) Planen her er et godt eksempel pä den»nutidsnrere» undervisning, der krreves i alle fag. Her er det let for lrereren at trrekke en sammenlignirig med forholdene i 1950'erne. Også hjemmesp(lirgsmälene er af interesse. De belyser jo i h(lij grad elevens og sikkert også i mange tilfrelde hjernmats politiske indstilling. Besvarelserna forelregges skolelederen og lrererrådet, det säkaldte predagogiske råd 288 \.

12 -~. - ~...-- o Opdragelse til Sovjetmenneske eller lrererkollektivet, og kan berryttes til kontroi såvel af undervisningens metode som af lrererens og elevernes politiske indstilling. I lrererkollektivet har ipvrigt også srede den lokale leder af de Unge Pionerer og for de hpjere skolers vedkommende lederen af FDJ (Bund Freier Deutscher Jugend) - henholdsvis den kommunistiske bprne- og ungdomsorganisation. Endvidere bpr man bemrerke spprgsmålenes suggestive karakter. Det er spprgsmål, der i sig selv angiver, i hvilken retning besvarelsen skal gå. Slige spprgsmål er en dpdssynd for i alt fald skandinaviske lrerere. Som eksempler på den slags spprgsmål kan man tage spprgsmål fra studentereksamen de meddeles lrerere og elever nogle måneder i forvejen:»folkerejsningen i a) Giv en oversigt over store tyske patrioters virksomhed ved forberedelsen af folkerejsningen. b) Hvilken andel havde det russiske folk i begivenhederue i året 1813? c) Giv en vurdering af landevrernets, landstormens og frikorpsenes indsats! Novemberrevolutionen i Tyskland. a) Fortrel om den revolutionrere krises vrekst og de deraf fplgende opgaver for den tyske arbejderklasse. b) Vis ved eksempler den hpjreorienterede SPD-ledelses forrrederi under revolutionen og fplgerne for den tyske nation! c) Fortrel om Spartakoshunds virksomhed i Novemberrevolutionen! Den store ftedrelandskrig. a) Forhel om den store fredrelandskrig og giv en vurdering af den sovjetmilitrere ledelses geniale strategi! b) Vis ved eksempler de vestallieredes forrrederske holdning over for deres sovjettiske forbundsfreller. c) Hvorledes gik Sovjetunionen ind for den tyske nation ved konferencerne i J alt a og Polsdam?» Det er imidlertid ikke blot spprgsmålenes karakter, der er anderledes i skolen bag jerntreppet end i skolen i Skandinavien og f. eks. Vesttyskland. Den psttyske skole stiller meget store krav om eksakt viden, krav, der kun kan honareres gennem et terperi, som vi finder forreldet. Man forkaster de vesteuropreiske skolereformtanker om arbejdsskole, individuel undervisning, personlighetspredagogik, undervisning»ud fra barnet selv» o. s. v. I den predagogiske lrerebog, Werner Dorst har skrevet, karakteriseres de vesteuropreiske skolereformtanker således: 289

13 ... ".: J~rgen Hatting»Vi har ikke tidligere om talt de talrige opdragelses'teorier' i den borgerlige predagogik, da de er uden stjilrre videnskahelig og praktisk vrerdi og heller ikke beskrefuger sig med noget for flertallet af vore lrerere og opdragere aktuelt problem, der ubetinget må ljilscs. Det borgerlige dannelsesideals forljiljethed er i de sidstc årtier, i fascismens og den moralske og åndelige krigsoprustnings tid, ikke blot blevet bevist i teorien, men også i praksis. I dag demonstrerer den amerikanske ukultur daglig i Amerika, i Korea og i tiltagende grad også i Vesttyskland og Vestberlin, hvad det borgerlige opdragelsesideal betyder: at myrde, at pine og ophidse fredselskendc mennesker, rekel, sjildlig klingklang og pervers fysisk og moralsk afstumpning af menneskene og til slut begrredelig 'Weltschmerz'...» (Werner Dorst: Erziehung, Bildung und Unterricht in der deutschen demokrausehen Schulen, Berlin 1953, s. 111.) Lidt lrengere henne i samme bog fastslår Dorst, at tilhrengerne af begreber som»personlighedspredagogik, opdragelse ud fra barnet selv, arbejdsskole og fri opdragelse reprresenterer den imperialistiske predagogik». Det vrerste ved den vesteuropreiske predagogik og videnskab er, at den er»objektivistisk», d. v. s. at den spger at belyse problemerne fra flere sider, altså hvad vi kalder»objektiv». Typisk er en udtalelse af den davrerende leder af det kommunistiske partis kulturafdeling, Stefan Heymann i 1950:»Kun den lidenskahelige partitagen for den opfattelse, som man finder er rigtig, muliggjilr en objektiv erkendelse af virkeligheden, muliggjilr objektiv videnskahelig forskning.» (Forum, 1950, hefte 9, s. 4.) Og hvad der grelder videnskaben, grelder också undervisningen. Kun ved at vrere partisk, begejstret og en lidenskahelig tilhrenger af den marxistisk-leninistiske lrere kan man undervise objektivt. Men hvorledes opnår nu myndighederue dette? For en stor del gennem en vidtgående kontrol. I en anordning af 15. juli 1954 pålregges det skolelederne»at gennemfpre en planmressig undervisningskontroi og at udfrerdige skriftlige analyser over den kontrolierede undervisningstime» (Richtlinien fiir die Arbeitsplanung in den allgemeinbildenden Schulen, s. 28). Resultatet af denne undervisningskontroi skal så forelregges skolens predagogiske råd, d. v. s. lrererrådet suppleret med den lokale leder af de Unge Pionerer og for gymnasiernes Vedkommende af den lokale leder af den kommunistiske ungdomsorganisation, Bund Freier Deutscher Jugend (FDJ). I stedet for betegneisen det predagogiske råd bruges dog mere og mere benrevueisen lrererkollektivet. Kollektivet er et typisk kommunistisk begreb. Det udgpr en enhed, og de enkelte medlemmer er ansvarlige over for kollektivet, ligesom dette af myndig- 290

14 Opdragelse til Sovjetmenneske hederne kan gpres ansvarligt for dets enkelte medlemmers handlen og trenken. På den IV partidag i 1954 kom Walter Ulbricht også ind på Irererkollektivets opgaver, idet han sagde:»l det predagogiske råd skal en systematisk erfaringsudveksling finde sted med hensyn til de enkelte klassers indsats og anvendelsen af fremskridtsvenlige erfaringer, der er gjort ved andre skoler eller som den sovjettiske predagogik lrerer os, for at forh!}je undervisningsprrestationerne. I det predagogiske råd skal der også finde im!}degåelser sted med uvidenskabelige irernstillinger i de enkelte lrereres undervisning for at hjrelpe dem til at h!}jne undervisningens niveau.» Når man nu ved, at videnskahelig undervisning er lig med undervisning i overensstemmelse med den marxistisk-leninistiske lrere, vii det altså sige, at Irererkollektivet skal»retlede» de lrerere, hvis undervisning ikke er prreget af tilstrrekkelig partitro overbevisning. Et slående eksempel på Irererkollektivets arbejde på dette område får man gennem en artikel i»geschichte in der Schule» 1954 (s. 539 f.), i hvilken Hartmut Pollin fortreller, hvordan han i henhold til den IV partikongres' beslutning har gennemfprt prpvevalg til folkeparlamentet i sin skole. Fprst har man gennemgået partidagens heslutninger, reglerne for valgene o. s. v., og så kommer som det nreste punkt:»l enkeltdiskussioner efter undervisningen såvel som i frikvartererne skal historie- og nutidskundskabslrereren isrer beskreftige sig med de elever, af hvilke det predagogiske råd har fäet det indtryk, at de endnu ikke i enhver henseende står positivt over for vor arbejder- og bondestat. Lignende samtaler bliver også gennemf!}rt med disse elevers forreldre.>> Hvad vil nu dette sige? Det vil sige, at lrererkollektivet, i hvilket altså også reprresentanten for de Unge Pionerer eller for den kommunistiske ungdomsorganisation har srede, drpfter de enkelte elevers politiske standpunkt, og at lrereren, hvis dette findes utilfredsstillende, også skal underspge forholdene i hjemmet, der jo utvivlsomt påvirker barnet i ikke-kommunistisk retning. De ubehagelige fplger heraf kan vrere betydelige, ikke mindst hvis barnet har i sinde at spge ind i et gymnasium eller efter dette til en hpjere lrereanstalt. Thi selv med nok så gode karakterer vil hun eller han ikke slippe ind, hvis skolen ikke kan sige god for elevens politiske indstilling. Ved den fpromtalte undervisningsplan for året 1955/56 stilles der som fpr nrevnt stprre krav til den»patriotiske» opdragelse. Det hedder bl. a. i anvisningen: 291

15 Jprgen Hatting»Beredskabet til forsvar for arbejder- og bondemagtens tilkrempede resnitater i Den tyske demokratiske Republik imod alle anslag af de imperialistiske aggressorer er det hpjeste udtryk for den patriotiske holdning. Af denne grund har enhver lrerer og opdrager pligt til at begejstre eleverne for rerestjenesten i det kasernerede folkepoliti.» Utvivlsomt vii fplgen blive, at såvel skolebpger som undervisningsplanerue for de enkelte fag i de kommende år vii blive underkastet en revision i mere udprreget»patriotisk» retning. Et fingerpeg i denne retning er det, at faget Legemspvelser har fået navneforandring fra»körpererziehung» til»turnunterricht». En ikke-tysker siger dette vel nreppe meget, men enhver tysker vii med den nye benrevnelse forbinde mindet om»turnvater» Jahn og hans halvmilitrere»turnerschaften», der bidrog så strerkt til den nationale bevregelse i Tyskland i begyndelsen af forrige århundrede. Dette fremgår også af den artikel, undervisningsminister Fritz Lange skrev i»neues Deutschland» 22. jannar Han citerede her en udtalelse af Fr. Engels, i hvilken denne anbefaler»halbmilitärische Spaziergänge» som led i gymnastikundervisningen, idet disse»er ganske srerligt egnede tii at lade eleverne lpse opgaver i felttjreneste». Den 18. jannar vedtog det psttyske folkekammer, at det kasernerede folkepoliti skulle omdannes til»en national folkearme». I realiteten betyder det vel kun indfprelsen af nye uniformer og muligvis af det tunge krigsmateriel, som folkepolitiet hidtil har savnet. Hvorledes oprettelsen af folkearmeen blev modtaget i -eller i alt fald burde modtages-i psttyske skoler, viseren artikel i»deutsche Lehrerzeitung» for 26. januar. Her skiidres, hvordan man i timerue i Nutidskundskab (Gegenwartskunde) dagen efter folkekammerets beslutning har behandiet denne. Blandt andel fortreuer bladet om en time i en 8. klasse:»mange elever har dagblade liggende foran sig på pulten, parate til at strege ind. Alle er de klare over, at limen naturligvis må dreje sig om den nye folkehrer. Lrereren, hr. Lothringer, ridser ffi)rst den historiske baggrund op, og derefter forklarer han hvorfor Den tyske demokratiske Republik behpve1 folkearmeen, og hvorved den vil adskille sig fra den vesttyske vrernemagt. Lrereren minder om militaristerneg fjendtlige udtalelser, om deres hensigt at erobre hele Osten og udkrempe det nreste slag mellem Njemen og Weichsel og om Hallsteins fi)nske, i pst at marchere til Ural. Bfi)rnene samler under lrererens ledelse enkeltheder sammen. Herunder skaber kollega Lothringer stadigt gennem sine spfi)rgsmål og forklaringer sammenhrengen mellem begivenhederne. Elevernes svar viser, at de er vant til at drage sammenligninger, og at de har lrert at forstå forskelle. Så drager de da også ved limens slutning selvstrendigt den konklusion, 292 '.

16 .. i... i \ : ~ Opdragelse til Sovjetmenneske at Den tyske demokratiske Republiks eneste svar på opstillingen af en af militaristisk ånd prreget hrer i Vesttyskland og på de mange trusler må vrere opstillingen af en folkehrer, fordi det, der mj1sjsommeligt er opbygget, skal blive forsvaret. Det er et handlingens bidrag til Warschauer overenskomsten, der skal hjrelpe ti1 at gj1sre Europas fredselskende folk strerkere over for Vestens angrebshensigter, slutter lrereren. Og disse fj1slgeslutninger bliver fremsat af ham med en sådan ildhu, at eleverne af den må kunne forstå hans overbevisning; han fj1sjede til det, de havde samlet sammen, sin egen mening. Det gode ved denne time i Nutidskundskab var, at kollega Lothringer sten for sten byggede sit emne op, og at derved rnangt et modargument, som kan blive fremsat i hjemmet og over de vestlige sendere, straks blev behandiet og afkrreftet.» H vordan virker nu denne propaganda? Der er ikke tvivl om, at talrige unge går ind i det tidligere folkepoliti, den nuvrerende folkearme, fordi de bliver presset hårdt. Af de ca. 12,000 folkepolitisoldater, der siden 1952 er flygtet til Vesttyskland, er flugtprocenten langt stj1srst blandt dem, der fj1srst for nylig har begyndt aftjeningen af deres»rerestjeneste». Ligeledes er der procentvis srerligt mange ganske unge, der flygter til Vesttyskland. Utvivlsomt er det frygten for at blive presset ind i folkearmeen, der gpr sig greldende. For man kan jo nok have sine tvivl med hensyn til»frivilligheden», når man f. eks.!reser den beretning, Lothar Rössler fra Fraureuth aflagde på den 5. ungdomskongres, der afholdtes i Erfurt den maj Han sagde bl. a.:»l vor fabrik havde vi vanskeligheder med nogle brigadefj<srere, da vi hvervede til KVP (Det kasernerede Folkepoliti). Det er venner, som tjener 500 DM. De afslår at udfj1sre deres rerespligt og siger: 'Jeg tjener mine gode penge, de andre, der tjener mindre, skal gå.' Vi har haft et opgj<sr med dem, fordi det for brigadefj<srerne ikke blot er en opgave at tilse arbejdet i produktionen, men de er også forpligtet ti1 at opdrage vore unge venner og hjrelpe med ved omformningen af vort liv. Jeg kan berette de delegerede, at alle på to nrer er gået ind i folkepolitiet. Disse to kolleger har vi fritaget for deres funktioner. Endnu er 30 unge i virksomheden blevet tilbage. I avisen er vi begyndt at tale åbent med disse venner og imj<sdegå deres argumenter. Vi har meddelt lreserne, at Paul, Dieter o. s. v. ikke vil gå ind i KVP... Jeg mener, vi skal åbent, hårdnakket og tålmodigt diskutere med disse venner. Da vi 70, som er trådt ind i KVP, fik vore billeder offentliggjort i avisen, opstod der en sådan bevregelse, at de 30 tilbageblevne blev tillalt af vore reldre kolleger: 'Sig mig nu engang, Fritz, var dit billede da ikke i? H vad er der i vejen med dig?'» Men måske går det lettere, efter at folkepalitiet har fäet navneforandring. I»Deutsche Lehrerzeitung» for 26. januar 1956 finder 293

17 J(Jrgen Hatting man således en meddelelse om, at SED - Det socialistiske Enhedsparti - sammen med den lokale skoleledelse har haft et m~de med 28 elever fra 12. klasse i Goethe-Oberschule, Königswusterhausen. Alle erklrerede glade, at de efter at have taget studentereksamen ville gå ind i folkearmeen, ja 23 af dem villeendoglade sig uddanne til officerer. Slet så godt stod det if~lge samme blad ikke til ved Goethe-Oberschule i Reichenbach. Her gav eleverne i reldste klasse for arbejder- og bondeb~rnenes vedkomroende glad tilslutning til tanken om at gå ind i folkearmeen, men de m~dtes med»småborgerlige-pacifistiske meningen fra flere af deres kammerater:»mangen en lrerer var skuffet og overrasket over en af sine elevers ord. Kollegerne erkendte, at det hidtidige politisk-ideologiske overbevisningsarbejde ikke var tilstrrekkeligt, og at fremfor alt kontakten med forreldrene måtte forbedres.» Strengt taget b~r en skildring af opdragelsen til sovjetmenneske i Osttyskland også omfatte de Unge Pionerer og Bund freier deutscher J u g end, der med de russiske Pioner- och Komsomolorganisationer som forbilleder er de eneste tilladte foreninger for b~rn og ganske unge, samt Gesensehaft för Sport und Technik (GST). Den sidste er den mest interessante og antagelig uden for Osttysklands grrenser mindst kendte. Her får unge i alderen år en halvmilitror uddannelse. De vigtigste idrretsgrene er skydning, feltsport, faldskrermsudspring og efterretningstjeneste. For nogle måneder siden bes~gte jeg en udstilling i Stalinallee i Ostberlin, arrangeret af GST. F~rste afdeling bestod af billeder fra de tyske revolutioner i 1848 og 1918 og de russiske i 1905 og Ved siden af dem portrretter af ordensprydede, gamle, preussiske generaler. Det viste sig at vrere de feltherrer, som i 1813 ledede befrielseskrigen mod Napoleon. Formålet med denne afdeling var altså at belrere og forskellen mellem retfrerdige og uretfrerdige krige. Derefter kom en orofattende afdeling, hvor forskellige skydevåben og andet materiel henhf'srende til de ovennrevnte»sportsgrene» blev udstillet. Besf'Sget var ikke overvreldende. Kun foran salonskydebanerne stod der en flok drenge og unge. Selve skydebanerne adskilte sig ikke fra, hvad dem man ser i enhver forlystelsespark V erden over. Det interessante var indskriftbåndene over banerne. På dem stod der f. eks.:»junge Patrioten, lernt das Waffenhandwerk!» eller»j eder Schuss ist e in Schlag gegen die Kriegstreiber!». Da vi gik, forrerede en ung pige i uniform os GSTs medlemsblad 294

18 '',., Opdragelse til Soujetmenneske»Das Bannen>. Det var vel vrerd at stifte bekendtskab med. Her så man f. eks. et billede af et kompagni faldskrermsudspringere, der marcherede henad gaden i Leipzig. Det stammede fra»en krempemressig fredsdemonstration» den 25. september. I samme demonstration, der i alt omfattede medlemmer af selskabet, deltog ikke mindre end 30 bevrebnede kompagnier fra Karl Marx-universitetet i Leipzig. Men det billede, der gli)r det dybeste indtryk på lreseren, er dog»ugens portrret». Det forestiller Gerda Schliiter, en ung gymnasiast på 17 år. Hun er fotograferet med gevreret i stående stilling. Sammen med nogle kammerater har hun dannet en skydekreds, og hun har vist et enestående talent. Man får at vide, hvilke prremier hun allerede har taget, og til sidst får man hendes bedste skyderesultater.»gerda er dog ikke tilfred med disse resultater. Hun vii nå vide re.»»den patriotiske opdragelse» er åbenbart ikke uden virkning. 295 :.;_... _--.' ~---

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Tyske troppebevægelser

Tyske troppebevægelser Opgaveformulering: På baggrund af en analyse af det udleverede materiale ønskes en diskussion af om krisen i dagene op til 22. maj 1938 udløstes af tyske troppebevægelser med henblik på invasion i Tjekkoslovakiet

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé

kraghinvest.dk Marxisme var det relevant? Jean Michel te Brake Marts 2014 Resumé Marxisme var det relevant? Marts 2014 Resumé Marx er kendt for sin berømte tekst, Det Kommunistiske Manifest, som beskriver hvordan arbejderne, kaldet proletariatet, vil tage land og fabrikker tilbage

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011

Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 Prædiken til 3. søndag efter Hellig3konger 2011 I teksten fra det gamle testamente hører vi i dag, at Gud ikke er partisk og ikke lader sig bestikke, men skaffer den faderløse og enken ret, og om at Gud

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015

Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 Det værste er at alting kan ske. Det bedste er at alting kan ske. Prædiken til 1. søndag i advent, Jægersborg kirke 2015 EVANGELIELÆSNING Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Træning skal der til. Efter en times hård træning med forhindringsbane og spring fra minitrampolin(trampet) og springbræt kom tiden til erklæret

Træning skal der til. Efter en times hård træning med forhindringsbane og spring fra minitrampolin(trampet) og springbræt kom tiden til erklæret Ugebrev Nr. 08, skoleåret 2015-16. Dato: 25. september Spionjagt Europa især og resten af verden til dels sidder i åndeløs spænding i 4 år, mens franske, engelske, amerikanske og russiske (østlige) efterretningstjenester

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40.

Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 30. december 2012 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til julesøndag, 1. tekstrække. Luk. 2,25,40. Salmer. DDS 110 Nu vil vi sjunge og være glad. DDS 117 En rose så jeg skyde.

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

NSDAPs 25-punktsprogram

NSDAPs 25-punktsprogram NSDAPs 25-punktsprogram DAP skiftede navn til NSDAP d. 24. februar 1920. I den forbindelse fremlagde partiet et 25 punkts program med dets visioner. Efter det mislykkede Ølstuekup i 1923 blev programmet

Læs mere

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )

nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

DET BORGERLIGE SAMARBEJDES BE TYDNING

DET BORGERLIGE SAMARBEJDES BE TYDNING DET BORGERLIGE SAMARBEJDES BE TYDNING Af redaklor EBBE SALOMONSEN Ebbe Salomonsen är chef för Det konservative folkepartis pressoch informationstjänst. Han lämnar i denna artikel en ingående redogörelse

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä

Hvad gov Tesus nu, S0ndag: Mandag: Lad barnet. Torsdag: Lag frem et stykke papir, hvorpä Hvad gov Tesus nu, a Skriftsteder: Ap.G. 7,31; 4b.20, 12;22, 11. 12; Mal. 3, 16; Prad. 12, 14; Matt. 10, 32.33; Ab. 3, 5. Hjelp tit studiet: Den store strid, s. 424-435. 482-485. Lektiens hovedtanke: At

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Forudsætningen for fred

Forudsætningen for fred 1 Forudsætningen for fred Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Forudsætningen for fred Af Erik Ansvang Når samfundet mister troen på sin egen fremtid, skabes der forestillinger om undergang. Ønske og virkelighed

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Taler afholdt ved overrækkelsen af

Taler afholdt ved overrækkelsen af Taler afholdt ved overrækkelsen af NØBU-Prisen 2004 NØBU-Prisen 2004 TID: tirsdag d.2. november, 2004, kl.17.00 STED: Medborgerhuset Nørre Allé 7, 2200 Kbh. N. Program 2004 17:00 - Velkomst ved Niels Rytter,

Læs mere

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv

Danmarks Røde Hjælp. - / Kominterns arkiv Danmarks Røde Hjælp - / Kominterns arkiv Mediernes store interesse for Kurt Jacobsens Aksel Larsen-biografi og Ole Sohns bog om Arne Munch Petersens skæbne skyldes uden tvivl den fortsatte interesse for

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20)

Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) Valdemarsmøder i Saras have i Vordingborg 1916-1920 (af John Gravesen) Side 1 (af 20) 15.6. 1916 15.6. 1917 15.6. 1918 15.6. 1919 15.6. 1920 RESUMÉ: Forstander Thomas Bredsdorff, Roskilde højskole, talte

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

1991,149 s. Ill. Udgivet af Det kgl. danske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium.

1991,149 s. Ill. Udgivet af Det kgl. danske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium. 106 Anmeldelser Inge Marstal: Musikpcedagogik Musikpædagogik på pa basis af Kodaly's Kodcily's pcedagogiske pædagogiske filosofi. Udgivet af Det kgl. danske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere