TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave juni 1999

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TOP10DK. Geometrisk registrering. Specifikation udgave 3.1.0. juni 1999"

Transkript

1 TOP10DK Geometrisk registrering Specifikation udgave juni 1999

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 Forord... 3 Ændringer i forhold til forrige udgaver... 5 Læsevejledning... 6 Etablering... 9 Ajourføring... 9 Datamodel Forklaring Geometrisk topologi Semantisk topologi Fællesgeometri Cut out Nettopologi Topologiskemaer Nøjagtighed Oprindelser Kildematerialer Objektkatalog Forklaring Objektklasser og objekttyper i TOP10DK Objektklasse TRAFIK VEJMIDTER STIMIDTE JERNBANESPOR STANDSNINGSSTED Objektklasse BEBYGGELSE BYKERNE INDUSTRI LAV BEBYGGELSE HØJ BEBYGGELSE Objektklasse BYGNING TANK/SILO BYGNING DRIVHUS Objektklasse NATUR DÆMNING DIGE SKRÆNT... 74

3 SIDE 2 RÅSTOFOMRÅDE LEVENDE HEGN TRÆGRUPPE SKOV GARTNERI HEDE SAND/KLIT VÅDOMRÅDE Objektklasse KULTUR REKREATIVT OMRÅDE FREDET FORTIDSMINDE SPORTSANLÆG KIRKEGÅRD Objektklasse TEKNIK PARKERINGSAREAL START- LANDINGSBANE VINDMØLLE HØJSPÆNDINGSLEDNING TEKNISK AREAL TELEMAST -TÅRN Objektklasse HYDROGRAFI HAVN KYSTLINIE SØ GRØFT VANDLØBSMIDTE VANDLØBSBRED DAMBRUG Objektklasse DIVERSE BRUGSGRÆNSE LANGS VEJ MARKØR TOPOGRAFISK LINIE Begrebsforklaringer Indeks

4 INDLEDNING SIDE 3 INDLEDNING FORORD En af Kort & Matrikelstyrelsens opgaver er, at tilvejebringe landsdækkende topografisk information på tidssvarende medier til det danske samfund. Herudover stiller informationssamfundet stigende krav til, at kunne sammenstille vidt forskellige datakilder med disse topografiske informationer. For at kunne leve op til disse krav, har Kort & Matrikelstyrelsen i løbet af de seneste år, arbejdet på etableringen af den topografiske grundkortdatabase TOP10DK. Det har fra starten været planen, at TOP10DK skal kunne anvendes i geografiske informationssystemer, og samtidig danne grundlag for den topografiske kortproduktion i KMS. Etableringen af TOP10DK sker med følgende hovedformål: At kunne danne grundlag for den topografiske kortproduktion. At være referenceramme for andre geografiske registreringer. At være det topografiske grundlag for geografiske informationssystemer. TOP10DK er et digitalt vektorkort, som henvender sig til brugere, der arbejder i målestoksforhold mellem 1: og 1: Hermed fokuseres på grupper af brugere, der arbejder med eksempelvis overordnet planlægning, administration, arealforvaltning og kartografisk præsentation. Ved definitionen af TOP10DK har det været en forudsætning, at TOP10DK udover at fungere som grundlag for Geografiske Informationssystemer, også skal kunne bruges til kartografisk præsentation i CADsystemer. Grundkortdatabasens navn TOP10DK, skyldes, at der er tale om en topografisk grundkortdatabase produceret med henblik på anvendelse i målestoksforholdet 1: dækkende hele Danmark. TOP10DK er blevet til på baggrund af en række forsøg, hvor Kort & Matrikelstyrelsen, i samarbejde med udvalgte brugere, har fastlagt indhold, etableringsstrategi og ajourføringsfrekvens. Lejreforsøget var det første forsøg med etablering af TOP10DK. Forsøget tog især sigte på at vurdere etableringstiden for en TOP10DK version, med et temaindhold svarende til 4-cm kortet og på baggrund af T0 data. Det efterfølgende Århusforsøg havde til formål at opsamle brugerønsker. I forsøgets første fase blev et TOP10DK forsøgsdatasæt stillet til rådighed for en række brugere, og brugernes praktiske erfaringer blev opsamlet. I forsøgets anden fase blev der også gjort forsøg med at knytte geodata og referencenøgler fra forskellige brugere til TOP10DK. Parallelt med udviklingen af TOP10DK, udviklede KMS en registreringsstandard til fotogrammetrisk registrering af data til bl.a. TOP10DK. Det blev til FK-standarden. Navnet FK skyldes, at standarden skulle bruges til fotogrammetrisk måling af data som umiddelbart kunne præsenteres som et kort. FK-standarden blev udviklet på baggrund

5 SIDE 4 af forsøgsmålinger af Korsør og Nyborg, og senere Holbæk og Slagelse. Forsøgsmålingerne blev afsluttet med en fotogrammetrisk opmåling af hele Bornholm. FK-målingen på Bornholm blev datagrundlaget for TOP10DK på Bornholm. I sommeren 1994 gennemførte Kort & Matrikelstyrelsen et forsøg i samarbejde med Bornholms Amt, Rønne Kommune samt landinspektørfirmaer og landboforeninger på Bornholm. Formålet med forsøget var at få erfaringer med anvendeligheden af TOP10DK til en række projekter i de ovennævnte organisationer. TOP10DK-specifikationen og FK-standarden har siden virket som en helhed, således at FK-standarden fungerede som standard til registrering af geometrisk grunddata til TOP10DK. Begge dokumenter opererede med samme datamodel og næsten samme objektklasser og objekttyper. Gennem årene har KMS søgt at harmonisere de to dokumenter hvorved beskrivelser og illustrationer efterhånden er næsten identiske. Form og layout er derimod aldrig tidligere blevet harmoniseret. Fra TOP10DK-specifikation udgave er de to dokumenter sammenskrevet, således at der for fremtiden kun vil eksistere ét dokument, nemlig TOP10DK-specifikationen. TOP10DK-specifikationen vil altså også fungere som registreringsstandard. Derfor vil der nu for hver objekttype være en registreringsinstruks, som beskriver hvordan de enkelte objekter skal registreres. Formålet med at samle TOP10DK-specifikationen og FK-standarden er at lette kommende revisioner, og at undgå fejl og misforståelser som følge af forskellig form og sprog i de to tidligere dokumenter. Specifikationen er en teknisk vejledning til etablering af geometridelen af TOP10DK, og henvender sig hovedsageligt til personer, der har direkte tilknytning til produktionen af TOP10DK både internt i KMS og hos eksterne producenter. Det samlede TOP10DK koncept indeholder, udover geometridelen, også en navnedel, et digitalt højdetema (i form af en digital højdemodel) samt forskellige georeferencer. Navnedelen og højdetemaet beskrives i to separate dokumenter. Fra og med TOP10DK-specifikation udgave 3.0.0, er der indført et mere entydigt udgavenummer system. Udgavenummer systemet vil for fremtiden bestå af en tre cifret kode. F. eks. betyder udgave 1.2.3; hovedudgave nummer 1, underudgave nummer 2, fejlrettet udgave nummer 3. Nummeret for hovedudgaverne skiftes ved meget omfattende ændringer, hvis f. eks. strukturen i specifikationen ændres væsentligt, eller nye objektklasser tilføjes. Nummeret for underudgaverne skiftes ved mindre ændringer, hvis f. eks. nye objekttyper tilføjes/udgår eller hvor flere og grundlæggende formuleringer og figurer ændres. Fejlrettede udgaver skiftes ved mindre tekst- og figurrettelser som hovedsageligt tager sigte på at rette direkte fejl eller misforståelser. ÆNDRINGER I FORHOLD TIL FORRIGE UDGAVER Fra TOP10DK-specifikation udgave er der som nævnt først og fremmest sket en sammenskrivning af FK-standarden og TOP10DK-specifikationen. Under sammenskriv-

6 INDLEDNING SIDE 5 ningen er det imidlertid også søgt, at tydeliggøre forhold som erfaringsmæssigt har givet anledning til spørgsmål. Der er også foretaget en række regulære ændringer i specifikationens indhold. For at gøre specifikationen mere homogen, er de fleste afsnit omskrevet. Der er kommet to nye objekter ind i specifikationen, nemlig PARKERINGSAREAL og BRUGSGRÆNSE LANGS VEJ. Objekterne TOPOGRAFISK LINIE og MARKØR som tidligere kun fandtes i FK-standarden er videreført i specifikationen. Det er for hver enkelt objekttype beskrevet hvor koten skal registreres. Herudover skal bebyggelsesarealer indeholde alle de til bebyggelsesarealet hørende BYGNINGER. Der er altså tale om en gennemgribende ændring af specifikationen, også på enkelte grundlæggende områder. Det må derfor anbefales at tidligere brugere af FK-standarden og TOP10DK-specifikationen, foretager en ny gennemlæsning af hele den nye specifikation, inden den tages i anvendelse. Fra TOP10DK-specifikation udgave er der blandt andet foretaget følgende rettelser: Rettelserne fra rettelsesbladet til udgave er indarbejdet i specifikationen. Der er foretaget en del større formuleringsmæssige rettelser. Samtlige illustrationer er ændret og farvelagte. Følgende nye objekter er tilføjet specifikationen: STANDSNINGSSTED, DAMBRUG, SKRÆNT og DÆMNING. Hvor disse nye objekter tidligere har været indeholdt i andre objekter, er disse objekters afsnit ændret. Topografiske forekomster, der er under sin mindste størrelse, skal registreres, hvis de skønnes at have en væsentlig topografiske værdi og/eller dominans. Enkelte objektdefinitioner er blevet henholdsvis udvidet og begrænset; eksempelvis registreres oplægsplads for lystbåde som PARKERINGSAREAL, og frugtplantage registreres som GARTNERI. START/LANDINGSBANE omfatter også baner med græsbelægning. Siv og rør registreres som TOPOGRAFISK LINIE. Forbrændingsanlæg og kraftvarmeværk registreres som TEKNISK AREAL. TELEMAST/TÅRN er ændret til TELEMAST -TÅRN. START/LANDINGSBANE er ændret til START- LANDINGSBANE. Størrelseskriteriet for VINDMØLLE samt registreringen af dennes kote er ændret. Klassificering af GRØFT og VANDLØBSMIDTE, samt registrering af rørlagt GRØFT og VANDLØBSMIDTE er præciseret. Registrering af klassificerede arealer mindre end 2500 m 2 er præciseret. Generalisering af BYGNING er tydeliggjort. Alle linieobjekttyper under 50 meter medtages hvis de danner forbindelser i netværk. Registrering af rundkørsler er ændret. Vejrmøller registreres som BYGNING uanset dennes størrelse.

7 SIDE 6 Definition af HEDE og SAND/KLIT er ændret. LÆSEVEJLEDNING De første afsnit i specifikationen: Forord, Ændringer i forhold til forrige udgave, Etablering og Ajourføring beskriver de generelle forhold omkring specifikationen. Her beskrives den historiske baggrund for specifikationen, specifikationens udvikling, samt de overordnede rammer for hvordan data etableres og ajourføres. Afsnittet Begrebsforklaringer indeholder en forklaring af de tekniske og faglige begreber, der anvendes i specifikationen. Afsnittet anbefales, for nye brugere, læst inden læsningen af afsnittene Datamodel og Objektkatalog. I TOP10DK-specifikationen har alle objekter, objekttyper og objektklasser en nøje defineret struktur. Denne struktur er beskrevet i en datamodel. I afsnittet Datamodel beskrives dette strukturelle regelsæt i to niveauer: Den geometriske topologi og den semantiske topologi. Afsnittet Objektkatalog er en oplistning af alle objekttyper i TOP10DK. Afsnittene om de enkelte objektklasser, udgør den grundlæggende beskrivelse af alle objekttyper i TOP10DK. For hver objektklasse vil det på de første sider fremgå, hvilke generelle topologiske regler der gælder for objekttyperne i objektklassen. I de efterfølgende underafsnit gennemgås de enkelte objekttyper med beskrivelse af de forhold, der er gældende for de enkelte objekttyper. Hver objekttype beskrives i 3 afsnit. I første afsnit defineres objektet. I andet afsnit findes registreringsinstruksen, der beskriver hvordan objektet skal registreres. I mange tilfælde vil der være eksempler og figurer, som beskriver hvordan der skal registreres. I tredje afsnit beskrives de topologiske forhold, som skønnes specielt vigtige at fremhæve for det enkelte objekt, eller topologiske forhold, som udgør en undtagelse i forhold til de generelle topologiske regler. Til hvert objekt findes et topologiskema, der giver en total oversigt over det enkelte objekts topologiske forhold til alle andre objekter. Afsnittet topologi og topologiskemaet udgør tilsammen en komplet beskrivelse af det enkelte objekts topologiske forhold. Bagerst i specifikationen findes et indeks, der henviser til hovedbegreberne, der er benyttet i specifikationen. Indekset vil endvidere kunne anvendes ved søgning efter klassificerede og uklassificerede topografiske objekter. Generelt for specifikationen gælder, at objektklasser og objekttyper er beskrevet med STORE BOGSTAVER. Figurerne i specifikationen er indsat for at understøtte forståelsen af teksten, og skal betragtes som vejledende. Der er overalt i specifikationen anvendt de samme signaturer i figurerne.

8 INDLEDNING SIDE 7 Figur signaturer. En illustrations aktuelle linieobjekt, er det objekt som ønskes forklaret i det pågældende afsnits illustration. Et underordnet linieobjekt er medtaget i illustrationen for at understøtte forklaringen af det aktuelle objekt. Udover de ovenfor og nedenfor viste signaturer, vil der kunne forekomme enkelte yderligere signaturer. Disse vil være beskrevet ved den enkelte figur. Det skal understreges, at ikke alle forhold vil være vist i de enkelte figurer. Det betyder, at for eksempel åbenlyse endepunkter og fællespunkter ikke er vist, med mindre det er væsentligt for forståelsen af den enkelte figur.

9 SIDE 8 Figur signaturforklaring.

10 INDLEDNING SIDE 9 ETABLERING Etablering af TOP10DK sker hovedsageligt ved fotogrammetrisk nymåling af data suppleret med registreringer fra 4-cm kortet og andet støttemateriale. Ved etablering af TOP10DK, bliver målingen suppleret med digitalisering af objekter, som ikke har kunnet måles fotogrammetrisk pga. skygger, løv på træer eller andre naturlige begrænsninger i den fotogrammetriske måling. I det omfang at supplerende geometri i TOP10DK bliver digitaliseret fra kort, skal dette fremgå af datas oprindelseskodning. TOP10DK-specifikationen tager i sin nuværende form udgangspunkt i, at data registreres fotogrammetrisk. Derfor er objekternes registeringsinstruks først og fremmest en instruks til en fotogrammetrisk operatør. Men TOP10DK, eller supplerende geometri til TOP10DK, kan også etableres ved at anvende andre registreringsmetoder end traditionel fotogrammetri; GPS-måling, registrering i satellitbilleder, anvendelse af radardata mm. Herudover kan eksisterende digitale kortdata, tilvejebragt ved andre kort standarder, opgraderes til TOP10DK. Data som registreres ved hjælp af alternative metoder, skal opfylde alle specifikationens krav til geometrisk nøjagtighed, datamodel m.m. AJOURFØRING TOP10DK er planlagt med en 5 årig ajourføringsfrekvens. Ajourføringsdata skal leve op til de samme krav til geometrisk nøjagtighed og datamodel, som beskrevet i den til enhver tid gældende specifikation. Procedure for ajourføring af TOP10DK beskrives i et seperat dokument.

11 SIDE 10

12 DATAMODEL SIDE 11 DATAMODEL FORKLARING I TOP10DK-specifikationen har alle objekter, objekttyper og objektklasser en nøje defineret struktur. Denne struktur er beskrevet i en datamodel. Datamodellen beskriver det strukturelle regelsæt i to niveauer: Den geometriske topologi og den semantiske topologi. Den geometriske topologi beskriver forholdene mellem geometrityperne. Disse regler er almengyldige, og tilføjes der senere nye objekttyper, gælder reglerne også for disse. Den semantiske topologi beskriver forholdene både mellem objektklasserne og objekttyperne, og objektklassernes og objekttypernes indbyrdes forhold. Enkelte regler i den geometriske topologi kan afviges i den semantiske topologi. Disse afvigelser er beskrevet i de enkelte objekttype afsnit. GEOMETRISK TOPOLOGI De enkelte objekter i TOP10DK registreres med tre forskellige punkttyper: Endepunkt, fællespunkt og mellempunkt. Et punkt er et koordinatsæt i tre dimensioner: easting (x), northing (y) og kote (z). Et endepunkt er et objekts start eller slutkoordinatsæt. Et objekt skal altid registreres fra endepunkt til endepunkt. De enkelte typer af endepunkter er beskrevet i de enkelte objekttype afsnit. Et fællespunkt er et sammenfaldende koordinatsæt i to eller flere objekttyper, både i plan og i kote, hvis objekterne i naturen ligger i samme niveau. Hvis objekterne ligger i forskellige niveauer, skal der kun være sammenfald i plan. Et punkt kan både være fællespunkt mellem to eller flere objekter, og samtidig være endepunkt for et andet objekt. Et mellempunkt i et objekt er et koordinatsæt, der hverken er endepunkt eller fællespunkt. Det enkelte objekt må ikke være registreret mere end én gang. Geometrisk identiske objekter med forskellig objekttype må forekomme. Hvor to objekter krydser hinanden i niveau, registreres et 3D fællespunkt. Hvor to objekter krydser hinanden ude af niveau, oprettes et 2D fællespunkt, således at koteforskellen i punktet afgør hvilket objekt der forløber over, og hvilket objekt der forløber under. De enkelte objekttyper i TOP10DK har tilknyttet én af følgende tre geometrityper: Punkt, linie eller areal.

13 SIDE 12 Et objekt med geometritypen punkt består af ét koordinatsæt. Et punkt kan ligge på et andet punkt, en linie, et areals afgrænsning og indeni et areal. I tilfælde af snap med et andet punkt-, linie- eller arealobjekt vil dette punkt blive fællespunkt. Fællespunktet kan have forskellige koter. Et objekt med geometritypen linie består af én eller flere sammenhængende vektorer. Et linieobjekt kan krydse et andet punkt-, linie- og arealobjekt, hvor der opstår et fællespunkt i krydset. Dette fællespunkt skal optræde i begge objekter. Fællespunktet kan have forskellige koter. Et linieobjekt må ligge indeni et areal samt have fællesgeometri med en anden linie- og arealobjekttype. Et linieobjekt må ikke 3D krydse eller skære sig selv, dog må det have identiske start- og slutpunkter. Et objekt med geometritypen areal består af tre eller flere vektorer, hvor første vektors første koordinatsæt (startpunkt) skal være identisk i 3D med sidste vektors sidste koordinatsæt (slutpunkt). Et areal må ud over start- og slutpunkt ikke krydse eller skære sig selv. Arealer må ikke krydse eller skære andre arealobjekter, men må have fællespunkt og fælles arealbegrænsning (fællesgeometri). Hvor arealobjekter ligger i grænsen af et andet areal, skal der som hovedregel registreres fællesgeometri på den korteste strækning, dog skal bebyggelsesareal altid indeholde de til bebyggelsesarealet hørende BYGNINGER. Figur grænseareal. Der er ikke dikteret omløbsretning for koordinatsættene på arealer. SEMANTISK TOPOLOGI Beslægtede objekttyper er samlet i objektklasser. Der er ikke hierarki mellem objekttyperne. Dog gælder det, at når punkttætheden mellem de enkelte objekttyper er mindre

14 DATAMODEL SIDE 13 end 1 meter, flyttes og snappes den mindst geometrisk veldefinerbare objekttype til den geometrisk bedst definerbare objekttype. Under de enkelte objektklasse- og objekttypeafsnit uddybes beskrivelsen af forhold, der gælder på objektklasse- og objekttype niveau. Objekter skal registreres størst mulige i. h. t. kravene under de enkelte objekttyper. Hvis f. eks. to LEVENDE HEGN ender i samme 3D punkt, bliver punktet til et mellempunkt og objekterne skal samles til ét objekt. Hvis et arealobjekt har fællesgeometri med andre objekter eller andre objekter ender på arealobjekter, skal arealobjektets start- og endepunkt være et af disse fællespunkter. Hvis f. eks. et VÅDOMRÅDE har en side fælles med en GRØFT eller et LEVENDE HEGN, skal VÅDOMRÅDETS start- og endepunkt være et af disse fællespunkter. Figur start- slutpunkt. Hvis flere linieobjekter af samme objekttype krydser hinanden i 3D, skal fællespunktet være endepunkt. For objekttyperne MOTORVEJ, MOTORTRAFIKVEJ, VEJ OVER 6 METER, VEJ 3-6 METER og ANDEN VEJ gælder ovenstående regel også imellem de nævnte objekttyper, idet VEJMIDTE behandles som én objekttype. BYGNING, DRIVHUS, TANK/SILO, og SØ må ligge indeni arealobjekter fra objektklasserne BEBYGGELSE, NATUR, KULTUR, HYDROGRAFI og TEKNIK. Herudover må START- LANDINGSBANE ligge indeni TEKNISK AREAL.

15 SIDE 14 Figur lag. Objekter af samme type men med forskellig funktion, der grænser op til hinanden, skal registreres som ét objekt adskilt af TOPOGRAFISK LINIE. Dette kan f. eks. være en park og et kolonihaveområde, som begge skal registreres som REKREATIVT OMRÅDE, eller en lufthavn og et rensningsanlæg, som begge registreres som TEKNISK AREAL. BYGNINGER skal dog have 2D fællesgeometri, hvis der er et bygningsspring, på 5 meter eller derover. Dette gælder ikke industribygninger. VEJMIDTER og JERNBANESPOR må ikke 3D krydse eller ligge indeni objekter med geometritypen areal, men skal dele arealet. Undtaget herfra er BYGNING, TEKNISK AREAL, PARKERINGSAREAL, START- LANDINGSBANE samt SØ. Ved broer og tunneler kan der være 2D snap mellem TRAFIK og alle arealobjekter, uden at disse arealer deles. FÆLLESGEOMETRI Hvor to eller flere objekttyper i naturen har helt samme forløb, skal disse registreres med ét identisk geometriforløb, hvorved de får fællesgeometri. Alle punkter i det identiske geometriforløb, må således kun være registreret én gang.

16 DATAMODEL SIDE 15 Fællesgeometri kan forekomme i 2D og 3D. Hvor eksempelvis HEDE og VÅDOMRÅ- DE støder op til hinanden skal der registreres med 3D fællesgeometri, og hvor eks. SKOV og GRØFT støder op til hinanden, skal der registreres med 2D fællesgeometri. Hvor et arealobjekt støder op til grænsen af et andet areal, skal der som hovedregel registreres fællesgeometri på den korteste strækning. Hvor strækningerne er lige lange er det valgfrit, hvor der registreres fællesgeometri. Figur fællesgeometri. CUT OUT Et cut out areal er betegnelsen for både et uklassificeret arealobjekt og et klassificeret areal, der ligger indeni et andet arealobjekt. Et uklassificeret areal, der ligger som cut out i et andet arealobjekt, kan f. eks. være en lysning i en SKOV eller en gårdsplads i en firlænget gård.

17 SIDE 16 Mindste størrelsen på et uklassificeret cut out areal er m 2. Undtaget er en lukket gårdsplads i en firlænget gård, som ikke har en fast defineret mindste størrelse, samt ø i SØ, hvor øens mindste størrelse er 100 m 2. Hvor et uklassificeret areal ligger som cut out i et andet arealobjekt registreres det aktuelle arealobjekts indre begrænsning, med samme objekttype som det omkringliggende arealobjekt. Det kan f. eks. være lysning i SKOV, ø i SØ eller lukket gårdsplads i firlænget gård. Figur lysning. Et klassificeret arealobjekt, der ligger som cut out i et andet arealobjekt, kan f. eks. være et VÅDOMRÅDE i en SKOV. Mindste størrelsen på et klassificeret cut out arealobjekt er beskrevet i de enkelte objekttypeafsnit. Hvor et klassificeret arealobjekt ligger som cut out i et andet arealobjekt, registreres den fælles arealafgrænsning med fællesgeometri. Det kan f. eks. være VÅDOMRÅDE i SKOV. Cut out bruges ikke ved alle forekomster af ét klassificeret arealobjekt i et andet arealobjekt. BYGNING, DRIVHUS, TANK/SILO og SØ i f. eks. SKOV eller BEBYG- GELSE ligger ikke som cut out, men ligger indeni arealobjektet. Disse forhold er beskrevet i topologiskemaerne. Grunden til at BYGNING eksempelvis ikke skal registreres med cut out i BEBYGGELSE skyldes at BYGNING er en del af objektdefinitionen for BEBYGGELSE.

18 DATAMODEL SIDE 17 Figur klassificeret areal. NETTOPOLOGI Alle fysisk sammenhængende VEJMIDTER og STIMIDTER danner tilsammen ét netværk. Alle fysisk sammenhængende JERNBANESPOR danner tilsammen ét netværk. Alle fysisk sammenhængende VANDLØBSMIDTER danner tilsammen ét netværk. Alle fysisk sammenhængende GRØFTER danner tilsammen ét netværk. Alle fysisk sammenhængende HØJSPÆNDINGSLEDNINGER danner tilsammen ét netværk. Rørlagt GRØFT og VANDLØBSMIDTE registreres ikke. Dog skal GRØFT og VANDLØBSMIDTE sammenknyttes til netværk, hvor der ikke kan registreres på grund af TRAFIK- eller BYGNINGSobjekter. STIMIDTER danner lokale netværk inden for de områder, der begrænses af VEJMID- TER og JERNBANESPOR. Disse STIMIDTE netværk har 3D endepunkter på både vejnetværket og jernbanenetværket, hvor STIMIDTE krydser i niveau med VEJMIDTE eller JERNBANESPOR. Ovennævnte regler har undtagelser. Undtagelserne, samt en mere detaljeret beskrivelse af reglerne, findes i de enkelte objektklasse og objekttype afsnit. TOPOLOGISKEMAER I hver objekttype afsnit findes et topologiskema, som viser objekttypernes normale topologiske forhold til de øvrige objekttyper. Skemaerne er vejledende og generelle. Undtagelser er beskrevet i de enkelte objekttype afsnit. Skemaerne skal læses ovenfra og ned, altså med udgangspunkt i den i overskriften omtalte objekttype.

19 SIDE 18 Skemaerne er opdelt i 8 kolonner: 1. kolonne for objektkode, som den aktuelle objektkode forholder sig til. 2. kolonne for objekttype, som den aktuelle objektkode forholder sig til. 3. og 4. kolonne for snap og bryd i niveau. Hvis objekttyperne må snappe hinanden i 3D, står der "3D". Hvis objekttyperne ikke må snappe hinanden i 3D, står der "-". Hvis der står "3D" vil der enten stå "Ja" eller "Nej" afhængig af, om det aktuelle objekt må bryde eller ikke bryde de nedenstående objekttyper. Hvis det aktuelle objekt må bryde et andet objekt, skal det andet objekt have endepunkt. Hvis det aktuelle objekt ikke må bryde et andet objekt, skal de to objekter have fællespunkt. 5. og 6. kolonne for snap og bryd ude af niveau. Hvis objekttyperne må snappe hinanden i 2D, står der "2D". Hvis objekttyperne ikke må snappe hinanden i 2D, står der "-". Hvis der står "2D" vil der enten stå "Ja" eller "Nej" afhængig af om det aktuelle objekt skal have endepunkt eller fællespunkt. Hvis det aktuelle objekt må bryde et andet objekt, skal det andet objekt have endepunkt. Hvis det aktuelle objekt ikke må bryde et andet objekt, skal de to objekter have fællespunkt. 7. kolonne beskriver om objekterne kan have fællesgeometri, hvilket for punktobjekter er identisk med 2D og 3D snap, og for linie- og arealobjekter betyder at mindst én vektor fra begge objekter har koordinatsammenfald. "2D" betyder, at fællesgeometri kun skal registreres i 2D. "3D" betyder, at fællesgeometri kun skal registreres i 3D. "Ja" betyder, at fællesgeometri kan forekomme både i 2D og 3D. "Nej" betyder at fællesgeometri ikke kan forekomme. I 8. kolonne står der ud for arealobjekter "Ja", "Nej" eller "Cut out"."ja" betyder, at objektet må forekomme indeni arealobjektet uden Cut out. F. eks. må en BYGNING ligge indeni en SKOV, uden at det forårsager Cut out i SKOVEN. "Nej" betyder, at objektet ikke må forekomme indeni arealobjektet. F. eks. må TRÆGRUPPE ikke ligge indeni SKOV. Cut out betyder at arealobjektet skal registreres med cut out. I denne kolonne står der - ud for linieobjekter, hvilket betyder at et linie- eller arealobjekt ikke kan ligge indeni et linieobjekt. NØJAGTIGHED Data skal beskrives i tre dimensioner: easting (x), northing (y) og kote (z). Nøjagtigheden skal angives i centimeter. Hvis koten ikke er bestemt, sættes værdien til meter, hvilket viser at koten er udefineret. Northing og easting kan ikke være udefineret. Generelt skal objekterne registreres med så få punkter som muligt, dog således, at punkt nøjagtigheden bevares. Forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb, kaldet pilhøjden, afhænger af det enkelte objekts detailrigdom og definerbarhed, og er derfor beskrevet under de enkelte objekttype afsnit. Den påtænkte anvendelsesmålestok er 1: Således vil den hensigtsmæssige

20 DATAMODEL SIDE 19 billedmålestok være mellem 1: og 1: Nøjagtighedskravet til koordinatregistreringen bygger på fotogrammetrisk 3D registrering, hvor såvel planmiddelfejl som højdemiddelfejl for veldefinerede objekter er mindre end 1 meter. Middelfejlen vil, for ikke veldefinerede objekter såsom TRÆGRUPPE, BRUGSGRÆNSE LANGS VEJ og lignende, være større. Ovennævnte nøjagtighedskrav gælder uanset om der benyttes andre registreringsformer. Usikre grænser, såsom KYSTLINIE, vil kun kunne henføres til optagelsestidspunktet. Objekter etableret på baggrund af Kort og Matrikelstyrelsens 4-cm kort har en plan nøjagtighed på ± 5 meter og koten vil være udefineret. Cirkulære objekter skal registreres med mindst 13 vektorer. Ingen af disse vektorer må fremkalde skæring med andre objekter. Alle linie- og arealobjekter skal registreres som vektorer. Ingen punkttyper må ligge tættere på hinanden end 1 meter i plan og kote. Ved fællespunkt med forskellig kote skal forskellen i koten være større end 1 meter. Hvor VEJMIDTE forløber over GRØFT eller VANDLØBSMIDTE og det ikke er muligt at holde punktafstanden, accepteres en forskel i koten mellem vandspejlet og vejbelægningen på minimum 30 cm, samt hvor to bygningshjørner ligger tættere på hinanden end 1 meter og bygningerne ikke lader sig registrere som én bygning. Hvor to objekter krydser hinanden ude af niveau, eksempelvis hvor en VEJMIDTE forløber oppe på en bro eller nede i en tunnel og passerer hen over eller nedenunder et andet objekt, føres VEJMIDTE henholdsvis over eller skønsmæssigt under dette. Nederste mellempunkt eller fællespunkt gives samme kote som nærmeste definerbare punkt i objektet selv, dog mindst 1 meter under det øverste objekt. Hvis to objekter forløber tættere på hinanden end 1 meter skal de registreres med fællesgeometri og således fremstå som objekter med fællespunkter. Hvis et punkt fra et objekt ligger mindre end 1 meter fra et andet objekt, skal punktet flyttes, så det danner fællespunkt med det andet objekt. Det dårligst definerbare punkt flyttes til det bedst definerbare punkt. Er der tale om to linier, skal linien forlænges eller forkortes, så endepunktet falder ind i den anden linies flugt. Findes der i det andet objekt, et registreret punkt mindre end 1 meter fra krydspunktet, skal dette punkt benyttes i stedet for det ægte krydspunkt. For at undgå utilsigtede knæk på den linie der snapper, kan det være nødvendigt at fjerne liniens næstsidste punkt, hvis pilhøjden i øvrigt overholdes. Når der registreres i toppen af et objekt, skal koten registreres, med samme relative nøjagtighed som hvis objektet var målt i terræn niveau. Det betyder at forskellen mellem det faktiske forløb, i toppen af objektet, og det registrerede forløb, skal være i overensstemmelse med den nøjagtighed, som er beskrevet under de enkelte objekttype afsnit.

21 SIDE 20 Figur areal. Objekter skal registreres således at den bedst mulige nøjagtighed i plan sikres. Objekter skal registreres ved deres sande kote. For at få en så sand højdebeskrivelse af arealer som muligt, skal registrering af alle arealobjekttypernes koter ske ved terrænniveau, undtagen for objektklassen BYGNING og objekttypen SKOV, hvor koten skal registreres i toppen af objektet. Hvis en del af et objekt, der skal registreres i terrænniveau, ikke er synligt i terrænniveau fordi det er skjult pga. skygger, reliefforskydning på luftfotografierne, træers afskærmning, bygning eller andet, skal objektets plane registrering ske i toppen af objektet. Koten registreres i terrænniveau så tæt som muligt på det punkt, der skal have koten, og overføres til den plane registrering. De angivne mindste størrelser gælder som hovedregel. Eventuelle afvigelser er nærmere beskrevet i det enkelte objekttype afsnit. Topografiske forekomster, der er under sin mindste størrelse, skal registreres, hvis de skønnes at have en væsentlig topografiske værdi og/eller dominans. Arealer, der omgives/deles af VEJMIDTE og JERNBANE- SPOR, kan komme under objekttypens mindstestørrelse. I sådanne tilfælde regnes arealets størrelse, som det samlede areal af de delte arealer. Linieobjekttyper under 50 meter medtages hvis de danner forbindelser i netværk. Et klassificeret eller uklassificeret areal under sin mindste størrelse, der ligger indeni et

22 DATAMODEL SIDE 21 andet klassificeret arealobjekt, skal ikke registreres særskilt, men indgår i det andet areal. Figur areal mindste størrelse. Et klassificeret areal under sin mindste størrelse, der ligger delvist indeni et andet klassificeret areal, skal ikke indeholdes i dette areal, hvor der for de to arealer er forskelle i definitionen af registrering af koten. Eksempelvis skal HEDE mindre end 2500 m 2 ikke indeholdes i SKOV større end 2500 m 2, men LAV BEBYGGELSE mindre end 2500 m 2

23 SIDE 22 skal indeholdes i HØJ BEBYGGELSE større end 2500 m 2. OPRINDELSER Data mærkes med oprindelseskoder på punkt- og objektniveau. Oprindelsen skal vise punktets geometriske gyldighed, ophav og historik. KILDEMATERIALER I forbindelse med etableringen af TOP10DK geometridel kan følgende kildematerialer benyttes. Til brug ved aerotriangulation og fotogrammetrisk modelopretning benyttes Kort- og Matrikelstyrelsens koordinatliste, tekstbeskrivelse samt plot over postamenter og planog højdefikspunkter. Til klassificering af VEJMIDTER benyttes Kort & Matrikelstyrelsens topografiske kort i målestokkene 1: , 1: og 1: Til støtte ved registrering af HØJSPÆNDINGSLEDNING benyttes elselskabernes højspændingskort. Til støtte ved registrering af STANDSNINGSSTED, VINDMØLLE og TELEMAST - TÅRN benyttes udskrift fra Kort & Matrikelstyrelsens stednavne- og stamoplysningsregister. Til støtte ved registrering af FREDET FORTIDSMINDE benyttes data fra Skov- og Naturstyrelsens fortidsminderegister. Til støtte ved registrering af START- LANDINGSBANE benyttes Kongelig Dansk Aeroklubs Airfield Manual.

24 OBJEKTKATALOG SIDE 23 OBJEKTKATALOG FORKLARING Objektkataloget er en oversigt over alle TOP10DK s objektklasser og objekttyper. Objekttyperne er inddelt i 8 objektklasser. Enkelte af de følgende objektklasse afsnit, indledes med generelle topologiske forhold, som gælder for objekttyperne i den pågældende objektklasse.

25 SIDE 24 OBJEKTKLASSER OG OBJEKTTYPER I TOP10DK Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse Objektkode TRAFIK MOTORVEJ Linie 50 m 2111 TRAFIK MOTORTRAFIKVEJ Linie 50 m 2112 TRAFIK VEJ OVER 6 METER Linie 50 m 2115 TRAFIK VEJ 3-6 METER Linie 50 m 2122 TRAFIK ANDEN VEJ Linie 50 m 2123 TRAFIK STIMIDTE Linie 50 m 2130 TRAFIK JERNBANESPOR Linie 50 m 2310 TRAFIK STANDSNINGSSTED Punkt 2333 BEBYGGELSE BYKERNE Areal m BEBYGGELSE INDUSTRI Areal m BEBYGGELSE LAV BEBYGGELSE Areal m BEBYGGELSE HØJ BEBYGGELSE Areal m BYGNING TANK/SILO Areal 25 m BYGNING BYGNING Areal 25 m BYGNING DRIVHUS Areal 500 m NATUR DÆMNING Linie 50 m 5113 NATUR DIGE Linie 50 m 5121 NATUR SKRÆNT Linie 100 m 5126 NATUR RÅSTOFOMRÅDE Areal m NATUR LEVENDE HEGN Linie 50 m 5152 NATUR TRÆGRUPPE Punkt 5156 NATUR SKOV Areal m NATUR GARTNERI Areal m NATUR HEDE Areal m NATUR SAND/KLIT Areal m NATUR VÅDOMRÅDE Areal m KULTUR REKREATIVT OMRÅDE Areal m KULTUR FREDET FORTIDSMINDE Punkt 5401 KULTUR SPORTSANLÆG Areal m KULTUR KIRKEGÅRD Areal 500 m TEKNIK PARKERINGSAREAL Areal m TEKNIK START- LANDINGSBANE Areal m TEKNIK VINDMØLLE Punkt 10 m 2615 TEKNIK HØJSPÆNDINGSLEDNING Linie 50 kv 2628 TEKNIK TEKNISK AREAL Areal m TEKNIK TELEMAST- TÅRN Punkt 2724 HYDROGRAFI HAVN Linie 50 m 2439 HYDROGRAFI KYSTLINIE Linie 50 m 7110 HYDROGRAFI SØ Areal 100 m HYDROGRAFI GRØFT Linie 50 m 7313 HYDROGRAFI VANDLØBSMIDTE Linie 50 m 7318 HYDROGRAFI VANDLØBSBRED Linie 50 m 7319 HYDROGRAFI DAMBRUG Areal 50 m DIVERSE BRUGSGRÆNSE LANGS VEJ Linie 50 m 5158 DIVERSE MARKØR Punkt 9595 DIVERSE TOPOGRAFISK LINIE Linie 50 m 9599

26 OBJEKTKLASSE TRAFIK SIDE 25 OBJEKTKLASSE TRAFIK Mindste størrelse Objektkode TRAFIK MOTORVEJ Linie 50 m 2111 TRAFIK MOTORTRAFIKVEJ Linie 50 m 2112 TRAFIK VEJ OVER 6 METER Linie 50 m 2115 TRAFIK VEJ 3-6 METER Linie 50 m 2122 TRAFIK ANDEN VEJ Linie 50 m 2123 TRAFIK STIMIDTE Linie 50 m 2130 TRAFIK JERNBANESPOR Linie 50 m 2310 TRAFIK Objektklasse Objekttype Geometritype STANDSNINGS- STED Punkt 2333

27 SIDE 26 Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse VEJMIDTER Objektkode TRAFIK MOTORVEJ Linie 50 m 2111 TRAFIK MOTORTRAFIKVEJ Linie 50 m 2112 TRAFIK VEJ OVER 6 METER Linie 50 m 2115 TRAFIK VEJ 3-6 METER Linie 50 m 2122 TRAFIK ANDEN VEJ Linie 50 m 2123 OBJEKTDEFINITION En vej er defineret som et færdselsareal, der fortrinsvis benyttes til motoriseret færdsel. En VEJMIDTE defineres som midten mellem en vejs yderste kørebanekanter. Objekttyperne MOTORVEJ, MOTORTRAFIKVEJ, VEJ OVER 6 METER, VEJ 3-6 METER og ANDEN VEJ benævnes samlet under betegnelsen VEJMIDTE, og behandles topologisk som én objekttype, der alene differentieres på vejkategorien. REGISTRERINGSINSTRUKS VEJMIDTE registreres midt mellem vejens yderste kørebanekanter. VEJMIDTE registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb intet sted er større end 1 meter i plan og kote. Som hovedregel registreres alle veje længere end 50 m, som fører til et andet objekt. Hvis vejen ikke fører til et andet objekt, skal vejen registreres hvis den er længere end 300 meter. I havneområder registreres kun gennemgående og klart afgrænsede veje. Tilkørsler til færgelejer vises således ved at VEJMIDTE føres skønsmæssigt gennem opmarchbåsen og snappes med 3D til HAVN, midt i færgelejet. Gågade, løbebane, motorbane og hestevæddeløbsbane registreres som ANDEN VEJ. Ebbevej, låningsvej og vad registreres som VEJMIDTE.

28 OBJEKTKLASSE TRAFIK SIDE 27 Ved krybespor, vigepladser, buslommer, svingbaner, hastighedsdæmpende foranstaltninger og lignende langs veje, ændres VEJMIDTEN kun såfremt afvigelsen fra den normale vejføring er længere end 300 meter. Figur vejmidte i by.

29 SIDE 28 Ved rundkørsel registreres vejmidten rundt i rundkørslen, hvis rundkørslens inderste areal udgør en fysisk forhindring for trafikken. Rundkørslens inderste klassificerede areal registreres hvis dette er større end 2500 m 2. Ved rundkørsler, hvor det inderste areal ikke kan knyttes til nogle objekttyper, og/eller hvor arealet er mindre end 2500 m 2, skal begrænsningslinien registreres med BRUGSGRÆNSE LANGS VEJ. Figur rundkørsel.

30 OBJEKTKLASSE TRAFIK SIDE 29 Ved vejafslutning snappes der til det areal- eller linieobjekt, som udgør afslutningen, f. eks. BEBYGGELSE, SKOV eller LEVENDE HEGN. I villabebyggelse registreres indkørsel til flere bagvedliggende grunde som VEJMIDTE, selvom disse er mindre end 50 meter. Figur vejafslutning. En VEJMIDTEs klassificering sker på baggrund af vejens farbarhed, bredde og trafikale betydning, med støtte fra luftfoto, markrekognoscering og eksisterende topografiske kort. VEJMIDTE klassificeres på følgende måde: I land-, by-, havne- og industriområder benyttes klassificeringen fra topografiske kort således: Først klassificeres MOTORVEJ og MOTORTRAFIKVEJ v.hj.a. 1: Dernæst klassificeres VEJ OVER 6 METER v.hj.a. 1: Herefter klassificeres VEJ 3-6 METER og ANDEN VEJ v.hj.a. 1: Øvrige større gennemgående veje og forbindelsesveje, som fysisk godt kan være både 3 -

31 SIDE 30 6 meter og over 6 meter, klassificeres som VEJ 3-6 METER. Alle øvrige veje som eksempelvis fører til landejendomme, samt skovveje, markveje og lignende, klassificeres som ANDEN VEJ. Lukkede veje og veje, som udgør lokale vejnet i for eksempel villakvarter, industrikvarter, højhusbebyggelse eller sommerhusområde, klassificeres som ANDEN VEJ, selvom de kan være over 3 meter brede. Gennemgående veje i mindre byer skal beholde deres klassifikation fra landområdet. Dette skal ske ved veje, som ifølge deres bredde bør nedklassificeres, men hvor farbarheden skønnes uændret gennem byen. Motorvejs til- og frakørsler klassificeres med højeste vejklassifikation, som den vej de leder til og fra. Motorvejsrastepladsers til- og frakørsler klassificeres som MOTORVEJ ind til den position, hvor den egentlige rasteplads skønnes startet. VEJMIDTEN gennem selve rastepladsen klassificeres efter dennes fysiske bredde. Skift i vejklassifikation foretages der hvor vejbredden ændres, hvad enten dette sker i et vejkryds, eller på en strækning mellem to vejkryds. Hvis en gård har 3 eller flere sammenbyggede længer eller hvis en gårdsplads er større end 500 m 2, vises gårdsplads og indkørsel. Hvor VEJMIDTE fører til en gårdsplads, sker afslutningen midt på gårdspladsen. Hvor vej forløber gennem gårdsplads, føres VEJMIDTEN gennem gårdsplads. Hvor der ikke er gårdsplads eller indkørsel, afsluttes VEJMIDTEN på LAV BEBYG- GELSE. Figur vejmidte på gårdsplads.

32 OBJEKTKLASSE TRAFIK SIDE 31 Ved vej med midterrabat længere end 300 meter, behandles hver kørebane som selvstændig vej. Midterrabat med afbrydelser, eksempelvis ved fodgængerfelter, skal betragtes som én sammenhængende midterrabat. Se næste side.

33 SIDE 32 Figur midterrabat.

34 OBJEKTKLASSE TRAFIK SIDE 33 TOPOLOGI Alle fysisk sammenhængende VEJMIDTE objekter skal registreres som ét samlet netværk. VEJMIDTE endepunkter er 3D vejkryds, skift i vejklassifikation samt afslutning af vej. Det er således kun VEJMIDTE der kan bryde VEJMIDTE. VEJMIDTE må ikke have 3D fællesgeometri med, eller ligge indeni objekter med geometritypen areal. Arealobjektet skal deles og vige for VEJMIDTEN. VEJMIDTE må dog godt krydse og ligge indeni BYGNING, TEKNISK AREAL, START-/LANDINGS- BANE og SØ. VEJMIDTE må krydse BEBYGGELSE, hvis VEJMIDTE samme sted krydser BYGNING. Dette forekommer hvor BYGNING er opført hen over vej, f. eks. porte i forbindelse med landejendomme, samt arkadebygninger i byområder. BYGNING og BEBYGGELSE skal have 2D fællesgeometri med hinanden dér hvor VEJMIDTE krydser disse. Figur vejmidte i areal.

35 SIDE 34 ANDEN VEJ må krydse og ligge indeni PARKERINGSAREAL. I SPORTSANLÆG med løbebane, motorbane eller væddeløbsbane, registreres selve banen som ANDEN VEJ, som således må ligge indeni SPORTSANLÆG. Hvor VEJMIDTE forløber oppe på en bro eller nede i en tunnel og passerer hen over eller nedenunder et areal, føres VEJMIDTE henholdsvis over, eller skønsmæssigt under dette. Arealet deles hermed ikke op i to arealer. Nederste fællespunkt gives samme kote som nærmeste definerbar punkt i VEJMIDTEN selv, dog mindst 1 meter under det øverste objekt. Hvor VEJMIDTE løber over GRØFT eller VANDLØBSMIDTE tillades en forskel i koten mellem vandspejlet og vejbelægningen på minimum 30 cm. Hvor VEJMIDTE krydser en GRØFT, VANDLØBSMIDTE, SØ eller KYSTLINIE i niveau som låningsvej, ebbevej eller vadested, oprettes et 3D fællespunkt. VEJMIDTE, STIMIDTE og JERNBANESPOR skal have 2D fællesgeometri, hvis de i forbindelse med broer forløber oven på hinanden.

36 OBJEKTKLASSE TRAFIK SIDE 35 TOPOLOGISKEMA VEJMIDTE Forholder sig til I niveau Ude af niveau Fælles- Kan ligge Objektkode Objekttype Snap Bryder Snap Bryder geometri indeni 2111 MOTORVEJ 3D Ja 2D Nej 2D MOTORTRAFIKVEJ 3D Ja 2D Nej 2D VEJ OVER 6 METER 3D Ja 2D Nej 2D VEJ 3-6 METER 3D Ja 2D Nej 2D ANDEN VEJ 3D Ja 2D Nej 2D STIMIDTE 3D Ja 2D Nej 2D PARKERINGSAREAL 3D Nej 2D Nej Nej Ja 2310 JERNBANESPOR 3D Nej 2D Nej Ja STANDSNINGSSTED 3D Nej 2D Nej Ja HAVN 3D Nej 2D Nej Nej START- LANDINGSBANE 3D Nej 2D Nej Nej Ja 2615 VINDMØLLE Nej HØJSPÆNDINGSLEDNING Nej TANK/SILO - - 2D Nej Nej Ja 2700 TEKNISK AREAL 3D Nej 2D Nej Nej Ja 2724 TELEMAST- TÅRN Nej BYKERNE 3D Nej 2D Nej Nej Nej 3116 INDUSTRI 3D Nej 2D Nej Nej Nej 3117 LAV BEBYGGELSE 3D Nej 2D Nej Nej Nej 3118 HØJ BEBYGGELSE 3D Nej 2D Nej Nej Nej 3119 REKREATIVT OMRÅDE 3D Nej 2D Nej Nej Nej 3210 BYGNING - - 2D Nej Nej Ja 4625 DRIVHUS - - 2D Nej Nej Ja 5113 DÆMNING 3D Nej 2D Nej Ja DIGE 3D Nej 2D Nej Nej SKRÆNT 3D Nej 2D Nej Nej RÅSTOFOMRÅDE 3D Nej 2D Nej Nej Nej 5152 LEVENDE HEGN 3D Nej 2D Nej Nej TRÆGRUPPE Nej FREDET FORTIDSMINDE Nej SPORTSANLÆG 3D Nej 2D Nej Nej Nej 6119 SKOV 3D Nej 2D Nej Nej Nej 6134 GARTNERI 3D Nej 2D Nej Nej Nej 6139 HEDE 3D Nej 2D Nej Nej Nej 6142 SAND/KLIT 3D Nej 2D Nej Nej Nej 6159 VÅDOMRÅDE 3D Nej 2D Nej Nej Nej 6329 KIRKEGÅRD 3D Nej 2D Nej Nej Nej 7110 KYSTLINIE 3D Nej 2D Nej Nej SØ 3D Nej 2D Nej Nej Ja 7313 GRØFT 3D Nej 2D Nej Nej VANDLØBSMIDTE 3D Nej 2D Nej Nej VANDLØBSBRED 3D Nej 2D Nej Nej DAMBRUG 3D Nej 2D Nej Nej Nej 5158 BRUGSGR. LANGS VEJ Nej TOPOGRAFISK LINIE 3D Nej 2D Nej Nej MARKØR Nej -

37 SIDE 36 Objektklasse Objekttype Geometritype Mindste størrelse STIMIDTE Objektkode TRAFIK STIMIDTE Linie 50 m 2130 OBJEKTDEFINITION En sti er defineret som et færdselsareal, der er forbeholdt gående, cyklende og ridende færdsel. En STIMIDTE defineres som midten mellem en stis yderste begrænsningslinier. REGISTRERINGSINSTRUKS STIMIDTE registreres midt mellem stiens yderste begrænsningslinier. STIMIDTE registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb intet sted er større end 1 meter i plan og kote. Som hovedregel registreres hovedstier og forbindelsesstier. Stier langs veje registreres ikke, medmindre de løber i eget tracé og mindst 25 meter fra vejens kørebanekant. STIMIDTE, der er en del af en hovedsti, og som løber mindre end 25 meter fra vejens kørebanekant, skal have endepunkt på VEJMIDTEN dér hvor afstanden mellem STIMIDTE og kørebanekanten er mindre end 25 meter. Hvor 2 eller flere STIMIDTER løber parallelt og afstanden mellem de enkelte stier er under 10 meter, registreres forløbets midterlinie som én STIMIDTE. I villabebyggelse kan STIMIDTE udvælges med støtte fra eksisterende topografiske kort i målestokken 1:

38 OBJEKTKLASSE TRAFIK SIDE 37 Figur stimidte. TOPOLOGI Alle fysisk sammenhængende STIMIDTE objekter skal registreres som ét samlet netværk. STIMIDTE endepunkter er 3D stikryds, 3D fællespunkt med VEJMIDTE eller JERNBANE samt afslutning af sti. STIMIDTE må have 3D fællesgeometri, 3D fællespunkt og ligge indeni objekter med geometritypen areal. STIMIDTE kan ikke dele arealer. Uklassificerede arealer mindre end 2500 m 2, mellem STIMIDTE og klassificeret areal, indgår i det klassificerede areal. Hvor STIMIDTE forløber oppe på en bro eller nede i en tunnel og passerer hen over eller nedenunder et areal, føres STIMIDTE henholdsvis over, eller skønsmæssigt under dette. Nederste fællespunkt gives samme kote som nærmeste definerbar punkt i STIMIDTEN selv, dog mindst 1 meter under det øverste objekt.

39 SIDE 38 Hvor STIMIDTE løber parallelt med et andet objekt med mindre end 1 meters afstand, snappes det andet objekt på STIMIDTE og får fællesgeometri; øvrige objekter fra objektklassen TRAFIK kan dog ikke have 3D fællesgeometri med STIMIDTE. Hvor STIMIDTE løber parallelt med et objekt fra eksempelvis objektklassen BYGNING med mindre end 1 meters afstand, 2D snappes STIMIDTE på BYGNINGS objektet. STIMIDTE, VEJMIDTE og JERNBANESPOR skal have 2D fællesgeometri, hvis de i forbindelse med broer forløber oven på hinanden.

40 OBJEKTKLASSE TRAFIK SIDE 39 TOPOLOGISKEMA STIMIDTE Forholder sig til I niveau Ude af niveau Fælles- Kan ligge Objektkode Objekttype Snap Bryder Snap Bryder geometri indeni 2111 MOTORVEJ - - 2D Nej 2D MOTORTRAFIKVEJ - - 2D Nej 2D VEJ OVER 6 METER 3D Nej 2D Nej 2D VEJ 3-6 METER 3D Nej 2D Nej 2D ANDEN VEJ 3D Nej 2D Nej 2D STIMIDTE 3D Ja 2D Nej 2D PARKERINGSAREAL 3D Nej 2D Nej Ja Ja 2310 JERNBANESPOR 3D Nej 2D Nej 2D STANDSNINGSSTED 3D Nej 2D Nej Ja HAVN 3D Nej 2D Nej Ja START- LANDINGSBANE 3D Nej 2D Nej Ja Ja 2615 VINDMØLLE 3D Nej 2D Nej Ja HØJSPÆNDINGSLEDNING 3D Nej 2D Nej Ja TANK/SILO - - 2D Nej Ja Ja 2700 TEKNISK AREAL 3D Nej 2D Nej Ja Ja 2724 TELEMAST- TÅRN 3D Nej 2D Nej Ja BYKERNE 3D Nej 2D Nej Ja Ja 3116 INDUSTRI 3D Nej 2D Nej Ja Ja 3117 LAV BEBYGGELSE 3D Nej 2D Nej Ja Ja 3118 HØJ BEBYGGELSE 3D Nej 2D Nej Ja Ja 3119 REKREATIVT OMRÅDE 3D Nej 2D Nej Ja Ja 3210 BYGNING - - 2D Nej Ja Ja 4625 DRIVHUS - - 2D Nej Ja Ja 5113 DÆMNING 3D Nej 2D Nej Ja DIGE 3D Nej 2D Nej Ja SKRÆNT 3D Nej 2D Nej Ja RÅSTOFOMRÅDE 3D Nej 2D Nej Ja Ja 5152 LEVENDE HEGN 3D Nej 2D Nej Ja TRÆGRUPPE 3D Nej 2D Nej Ja FREDET FORTIDSMINDE Ja SPORTSANLÆG 3D Nej 2D Nej Ja Ja 6119 SKOV 3D Nej 2D Nej Ja Ja 6134 GARTNERI 3D Nej 2D Nej Ja Ja 6139 HEDE 3D Nej 2D Nej Ja Ja 6142 SAND/KLIT 3D Nej 2D Nej Ja Ja 6159 VÅDOMRÅDE 3D Nej 2D Nej Ja Ja 6329 KIRKEGÅRD 3D Nej 2D Nej Ja Ja 7110 KYSTLINIE 3D Nej 2D Nej Ja SØ 3D Nej 2D Nej Ja Ja 7313 GRØFT 3D Nej 2D Nej Ja VANDLØBSMIDTE 3D Nej 2D Nej Nej VANDLØBSBRED 3D Nej 2D Nej Ja DAMBRUG 3D Nej 2D Nej Ja Nej 5158 BRUGSGR. LANGS VEJ 3D Nej 2D Nej Nej TOPOGRAFISK LINIE 3D Nej 2D Nej Nej MARKØR 3D Nej 2D Nej Ja -

41 SIDE 40 Objektklasse Objekttype Geometritype JERNBANESPOR Mindste størrelse Objektkode TRAFIK JERNBANESPOR Linie 50 m 2310 OBJEKTDEFINITION En jernbane er defineret som en trafikåre bestående af et skinnesæt, der benyttes til togtrafik. Et JERNBANESPOR defineres som midten mellem de 2 skinner der tilsammen udgør et skinnesæt. REGISTRERINGSINSTRUKS JERNBANESPOR registreres midt mellem de 2 skinner i skinnesættet. JERNBANESPOR registreres med så få punkter som muligt, dog således at forskellen mellem det faktiske forløb og det registrerede forløb intet sted er større end 1 meter i plan og kote. Som hovedregel registreres alle spor udenfor stations- og rangérterræn. Sporskifter mellem parallelt løbende spor udenfor station- og rangérterræn, registreres kun, hvis sporskiftet er starten på et selvstændigt spor. Ved stations- og rangérterræn registreres kun de gennemgående hovedspor, samt de industrispor, der udgår fra stations- og rangérterrænet. Ved færgelejer 3D snappes JERNBANESPOR til HAVN. TOPOLOGI Alle fysisk sammenhængende JERNBANESPOR objekter skal registreres som ét samlet netværk. JERNBANESPOR endepunkter er 3D sporkryds eksempelvis drejeskive eller sporskifte, afslutning af spor samt STANDSNINGSSTED. Det er således kun JERNBANESPOR og STANDSNINGSSTED, der kan bryde JERNBANESPOR. JERNBANESPOR må ikke have fællesgeometri eller ligge indeni objekter med geometritypen areal. Arealobjektet skal deles og vige for JERNBANESPORET. JERNBANESPOR må dog godt krydse og ligge indeni BYGNING, TEKNISK AREAL, PARKERINGSAREAL, SØ og START- LANDINGSBANE.

42 OBJEKTKLASSE TRAFIK SIDE 41 Figur jernbanespor. Hvor JERNBANESPOR forløber oppe på en bro eller nede i en tunnel og passerer hen over eller nedenunder et areal, føres JERNBANESPOR henholdsvis over, eller skønsmæssigt under dette og arealet deles hermed ikke op i to arealer. Nederste fællespunkt gives samme kote som nærmeste definerbar punkt i JERNBANESPORET selv, dog mindst 1 meter under det øverste objekt. JERNBANESPOR, VEJMIDTE og STIMIDTE skal have 2D fællesgeometri, hvis de i forbindelse med broer forløber oven på hinanden.

Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask. Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning

Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask. Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning Bilag 4: Eksempelsamling, FOT ajour - datavask Før: Forkert vejklasse, vejkode. Trafikart, samt forskellige koder på samme strækning Efter: Fra GST; Pia: Ang. rundkørsler, det ser umiddelbart ud til at

Læs mere

Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september 2012 /NIA Senest revideret november 2012 /NIA

Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september 2012 /NIA Senest revideret november 2012 /NIA INF/DRI Systemlinje DGP og VIS side 1 af 13 I:\GIS\DGP\dokumentation\Systemlinie i DGP og Vejman.dk ALU-LUC-NIA_nov2012.doc Systemlinje i DGP (og Vejman.dk) Revideret maj 2012 / LUC Revideret september

Læs mere

FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave

FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave FOT version 4.0: Ændringer i forhold til forrige udgave De ændringer, der er foretaget med FOT version 4.0, handler hovedsagligt om forenkling og operationalisering i forhold til produktion og kvalitetssikring

Læs mere

SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99

SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99 SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99 Et udvalg under kommunalteknisk chefforening 2. udgave Februar 2000 SPECIFIKATIONER FOR TEKNISKE KORT TK99 AUC, DSFL, KMS, KTC, FULS, Kommuner, Amter og DE FOTOGRAMMETRISKE

Læs mere

PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004

PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004 PlanDK2 Model for kommunale plandata April 2004 Landsplanafdelingen Skov- og Naturstyrelsen Miljøministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning...4 1.1 Forord...4 1.2 Behovet for og nytteværdien af PlanDK2...4

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort

Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort Postnummerkort.dk, version 1.0 officielt postnummerkort 1. december 2006 Sag D-4236-6 /mli Version 1.0a 1. Indledning I forbindelse med forberedelsen af kommunalreformen vedtog folketinget i juni 2005

Læs mere

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky

Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky P R O D U K T S P E C I F I K A T I O N Danmarks Højdemodel, DHM/Punktsky Data version 2.0 - Januar 2015 Januar 2015 Rentemestervej 8, 2400 København NV, Tlf.: 7254 5000, E-mail: gst@gst.dk Data version

Læs mere

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH

AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH AALBORG STIFT Stiftsøvrigheden Dok.nr. 120 318/13 MJOH Dato: 19. november 2013 Rebild Kommune (e-mail) Lokalplanforslag nr. 277 med tilhørende kommuneplantillæg nr. 5 Aalborg Stiftsøvrighed har modtaget

Læs mere

Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København

Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København Kortlægning og opmåling ved udbygning af Motorring 3 i København Af Landinspektør Torben Weinkouff Rasmussen, Vejdirektoratet, Anlægsområdet twr@vd.dk Udbygning af en eksisterende motorvej i bymæssig område

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse

1. Alléen & fredningen - som kulturhistorisk ikon - som landskabs element - som rumdannende element - som naturoplevelse B o r g e r m ø d e d. 1 3. 0 6. 2 0 0 7 D a g s o r d e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l é e n & f r e d n i n g e n A l l

Læs mere

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007

Administrativ nummerering af offentlige veje og stier. Vejcenter Workshops Foråret 2007 Administrativ nummerering af offentlige veje og stier Vejcenter Workshops Foråret 2007 Vejcenter workshop Stig Hemdorff, Vejdirektoratet Flemming Pedersen, Vejdirektoratet Dagens program Hvad er CVF og

Læs mere

DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK

DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK DDO 2012 STILLER SKARPT PÅ DANMARK Trelleborg ved Slagelse er en ringborg, opført ca. år 980. Inden for ringvolden er der spor af i alt 16 langhuse. DANMARKS DIGITALE ORTOFOTO 2012 COWI stiller endnu engang

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg

Nyborg Kommune. Regulativ for jordflytning i Nyborg Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Nyborg Kommune Regulativ for jordflytning i Nyborg Kommune Februar 2008 Ref 07727085 J00004-4-KATN(4) Version 4 Dato 2008-01-21 Udarbejdet

Læs mere

KOGEBOG. Indlæsning af FOT-data FOT 3.2.1 GML 2.1.2

KOGEBOG. Indlæsning af FOT-data FOT 3.2.1 GML 2.1.2 FOTdanmark Weidekampsgade 10 2300 København S KOGEBOG Indlæsning af FOT-data FOT 3.2.1 GML 2.1.2 Version 1.0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Generelt... 3 2.1 FOT version... 3 2.2 GML version...

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune

Velkommen. Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen Philip Hartmann By- og Miljødirektør Gladsaxe Kommune Velkommen til Aalborg Universitet i Ballerup Praktiske oplysninger. Kaffepause i forhallen, frokost med sandwich og lejlighed til at netværke,

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3

Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Stræknificering af trafiktal: Betjeningsvejledning, version 3 Formålet med dette dokument er at forklare, hvordan de enkelte brugere i forskellige vejbestyrelser anvender den metode til generering af stræknificerede

Læs mere

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet

Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Vejledning i brug af hjemmeside og intranet Side 1 Vejledning i brug af hjemmeside og intranet 1 Indledning... 2 2 Hjemmesiden... 3 2.1 Kolonnen i venstre side... 3 2.1.1 Øverst... 3 2.1.2 I midten...

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5

NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 NY VERSION AF VEJMAN.DK VEJMAN.DK 1.9 SERVICEPAKKE 5 Pr. er vejman.dk 1.9 servicepakke 5 sat i drift. Herunder kan du læse mere om de nye muligheder. INDHOLD Ændringer og nyheder...2 Tilladelser - generelt...2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord 7

Indholdsfortegnelse. Forord 7 Indholdsfortegnelse Forord 7 1 Indledning 8 1.1 Baggrund 8 1.2 Kort som projekteringsgrundlag 8 1.3 Topografiske kort 8 1.4 Tekniske grundkort 9 1.5 Situationsplaner 10 1.6 Matrikelkortet 10 2 Landmåling

Læs mere

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt

brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner basis+g preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, G ISBN: 978-87-9288-11-4 2. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Ad 3. Opsamling fra referat fra 29. møde (beslutningspunkt) Ingen kommentarer

Ad 3. Opsamling fra referat fra 29. møde (beslutningspunkt) Ingen kommentarer Referat Specifikationssekretariatet GST/DAB Rentemestervej 8 2450 København NV Tlf.: 72 54 50 89 www.fotdanmark.dk e-mail: kft@gst.dk 30. møde i FOT Specifikationsforum den 21. november 2013, kl. 10:00-15:00

Læs mere

På vej mod et Digitalt Vejnet. FOT årsmøde 2010-04-22

På vej mod et Digitalt Vejnet. FOT årsmøde 2010-04-22 På vej mod et Digitalt Vejnet FOT årsmøde 2010-04-22 En grøn transportpolitik januar 2009 Pulje til nye teknologiske muligheder (ITS) Forundersøgelser vedr. etablering af et Digitalt Vejnet, som kan forbedre

Læs mere

MIA-måleblade i GeoCAD

MIA-måleblade i GeoCAD NOTE 1-2004 WWW.GeoCAD.dk MIA-måleblade i GeoCAD Udarbejdelse af måleblade til import fra MIA drejer sig primært om at få sat en tabel op til DSFLoversættelse, der benytter de af KMS definerede DSFL-koder.

Læs mere

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL

NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL Til Næstved Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli, 2010 NÆSTVED OMFARTSVEJ VANDSYNSPROTOKOL VANDSYNSPROTOKOL Revision 1 Dato 2010-07-15 Udarbejdet af ADAS Kontrolleret af SVU Godkendt af MTV Beskrivelse

Læs mere

Hjælp Fælles Indberetningsportal for Geodata

Hjælp Fælles Indberetningsportal for Geodata Hjælp Fælles Indberetningsportal for Geodata 1. Indledning Denne hjælpefil beskriver applikationens formål, dens opbygning samt, hvordan man indberetter en fejl/mangel/ajorføringsdata. Den Fælles IndberetningsPortal

Læs mere

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR

Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper. Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Ejendomstyper i ESR 910c Notat om ejendomstyper Beskrivelse af ejendomstyper i ESR Dokumentets metadata: Projektnavn: Ejendomstyper i ESR Projektejer: Thomas Christiansen Projektfase: 2 - Analyse & Plan

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Anbefalinger... 4 1.2 Datahjælp... 4 1.3 Brugerindstillinger... 5 2 Generel funktionalitet... 6 2.1

Læs mere

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter

Digitalt Atlas over Kulturmiljøer. Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Digitalt Atlas over Kulturmiljøer Lektor Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Disposition vad er baggrunden og målet? vordan når vi målet? Kulturmiljøbegrebet kort fortalt Kilder til at fange

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer

Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer Retningslinjer for ophængning af valgplakater og andre typer plakater på kommunens vejarealer November 2014 side 1 Valgplakater på vejareal Folketinget har den 7. april 2011 vedtaget en ændring af lov

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk

Vejdirektoratet. forprojekt Digitalt Vejnet. Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk 15. december 2011 Vejdirektoratet Forprojekt Digitalt Vejnet Att. Maria Pallisgaard mlp@vd.dk ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Sag 09/02655 /mli - mli@ebst.dk NB pr. 20-12-2011 ny adresse: mli@mbbl.dk Erhvervs-

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan

Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan Løbende ajourføring af GeoDanmarkdata - Hvorfor og hvordan Thorbjørn Vang Søndergaard, GISkonsulent, Kolding Kommune Rasmus Klog, GIS-administrator, Vejle Kommune Baggrund Vi har deltaget i s pilotprojekt

Læs mere

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD

GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3. Morten Lybech Thøgersen, EMD GIS data kilder oa til anvendelse i WindPRO 2.3 Morten Lybech Thøgersen, EMD Datakilder til GIS oa. for anvendelse i WindPRO Indenlandske Amter Skov og Naturstyrelsen Kort og matrikelstyrelsen Miljøministeriets

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

En Hurtig Guide til Golfreglerne

En Hurtig Guide til Golfreglerne En Hurtig Guide til Golfreglerne Regelkomiteen Regelkomiteen Ret til ændringer forbeholdes indtil endelig godkendelse fra The R&A, St. Andrews foreligger. En Hurtig Guide til Golfreglerne Da golfspillet

Læs mere

WebGIS. Adresseopslag, og andre opslag (MR Stationer, stik m.m.) er ikke ændret. Dog kan du ikke

WebGIS. Adresseopslag, og andre opslag (MR Stationer, stik m.m.) er ikke ændret. Dog kan du ikke WebGIS September 2014 WebGIS er en webside, der viser HMN Naturgas gasledninger. Private kan se hvor gas stikledningen ligger på deres egen grund. Visse samarbejdspartnere har fået lidt udvidet adgang

Læs mere

Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning)

Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning) ver. 16.02.2010 WWW.GeoCAD.dk Eksport af GML-data til brug ved Digital Tinglysning (Portal løsning) I denne vejledning beskrives, hvilke krav og forudsætninger der stilles i forbindelse med dannelse af

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

grafer og funktioner trin 1 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik grafer og funktioner, trin 1 ISBN: 978-87-92488-11-4 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Indlæsning og anvendelse af kontoskema Res_14 til resultatopgørelse 2014. Vejledning

Indlæsning og anvendelse af kontoskema Res_14 til resultatopgørelse 2014. Vejledning Indlæsning og anvendelse af kontoskema Res_14 til resultatopgørelse 2014 Vejledning December 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Formål med denne vejledning... 3 2 Hent filer med kontoskema og kolonneformat...

Læs mere

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet

Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet Finanstilsynets vejledning af 21. december 2001 Vejledning til revisionsbekendtgørelsens 1 4, stk. 2, og 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet 1.

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010)

Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Udkast til reviderede retningslinjer for badebroer i Hørsholm Kommune (fremlagt i MPU den 23.06.2010) Retningslinjerne for badebroer er ikke tænkt som faste regler, men retningslinjerne skal danne udgangspunkt

Læs mere

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1,

1 T.5.5.2 2 T.5.5.2 3 T.5.5.2.B1, 5 T.5.5.2.H1, 7 T.5.5.2.H2, 9 T.5.5.2.I1, 11 T.5.5.2.R1, Sølyst Sølyst... 1 T.5.5.2 Illustrationsplan... 2 T.5.5.2 Rammeområder... 3 T.5.5.2.B1, Sølyst... 5 T.5.5.2.H1, Sølyst... 7 T.5.5.2.H2, Sølyst... 9 T.5.5.2.I1, Sølyst...11 T.5.5.2.R1, Sølyst... 13 Sølyst

Læs mere

Hegn og et godt naboskab

Hegn og et godt naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som regel selv bestemme, hvordan hegnet mellem deres ejendomme

Læs mere

REJSEKORT PRISFORKLARING

REJSEKORT PRISFORKLARING REJSEKORT PRISFORKLARING En detaljeret beskrivelse af principperne for beregning af priser med rejsekort En mere populær forklaring kan ses på wwwrejsekortdk/brug-rejsekort/priser-for-rejseraspx D16737

Læs mere

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød

Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lillerød Find vej i Lynge Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og parker.

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Hvordan laver man begynderbaner?

Hvordan laver man begynderbaner? Hvordan laver man begynderbaner? Ovenstående spørgsmål er vel ganske enkelt, men alligevel på samme tid helt kryptisk! For hvad menes der egentlig: Hvordan laver banelæggerne af i dag baner til vores begyndere

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn

Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn... og et godt naboskab Hegn og et godt naboskab Bygninger Anke Hegnssyn Hegn og et godt naboskab Naboskab Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet en fælles sag. Naboerne må som hovedregel selv bestemme,

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt

brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser Demo trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenstal og præfikser trin 1 preben bernitt brikkerne til regning & matematik potenser og præfikser, trin 1 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk)

5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34. (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du ville ønske, du aldrig havde stillet! Erik Wirring Landinspektørfirmaet LE34 (ew@le34.dk) 5 spørgsmål om koordinatsystemer du vil ønske du aldrig havde stillet! 1. Hvorfor

Læs mere

Web MTC manual. Version 1.1 08-11-2012

Web MTC manual. Version 1.1 08-11-2012 Web MTC manual Version 1.1 08-11-2012 1 Revisioner: Version 1.0, 11-10-2012: Oprettelse af dokument Version 1.1, 08-11-2012: Afsnit om udskrivning af rapport tilføjet. 2 Indhold Sideopbygning... 5 Startside...

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Næsgaard Markkort/AgroSat

Næsgaard Markkort/AgroSat Næsgaard Markkort/AgroSat Vejledning til administration af data i ver. 8.00 Udarbejdet specielt til brugere af Næsgaard Markkort ADVICER og AgroSat DataLogisk ApS, Stubbekøbingvej 41, 4840 Nørre Alslev

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Legepladser BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem ansøgningsprocessen og omhandler alle

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt

Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Indførelse af Asset Management i Sæby kommune et pilotprojekt Af Karsten Thorn, Kommuneingeniør, Sæby Kommune, Email kat@saeby.dk og Jørn R. Kristiansen, Markedschef, Carl Bro as, Email: jnk@carlbro.com

Læs mere

Animationer med TI-Nspire CAS

Animationer med TI-Nspire CAS Animationer med TI-Nspire CAS Geometrinoter til TI-Nspire CAS version 2.0 Brian Olesen & Bjørn Felsager Midtsjællands Gymnasieskoler Marts 2010 Indholdsfortegnelse: Indledning side 1 Eksempel 1: Pythagoras

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2

Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Grunddataprogrammet under den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi GD2 - Adresseprogrammet Anvendelse af dobbelthistorik i GD2 Implementerings regler og eksempler på dobbelthistorik MBBL- REF: Version:

Læs mere

Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12)

Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion (11 p) 1.1 Indledning 1.2 Definition af GIS 1.3 Udvikling i brug af GIS 1.4 Forudsætninger for at bruge GIS 1.5 Info-database om geodata.

Læs mere

GIS 1 og GIS 2. Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion. 2. Filtyper og håndtering af filer. 3. MapInfo's værktøjer

GIS 1 og GIS 2. Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion. 2. Filtyper og håndtering af filer. 3. MapInfo's værktøjer GIS 1 og GIS 2 Index for lektioner i GIS 1 (lektion 1-12) 1. GIS - introduktion 1.1 Indledning 1.2 Definition af GIS 1.3 Udvikling i brug af GIS 1.4 Forudsætninger for at bruge GIS 1.5 Metadata om geodata.

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier

REGULATIV. for. Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier REGULATIV for Vintervedligeholdelse og renholdelse af Vejdirektoratets veje og stier 1. oktober 2012 Vejdirektoratet Side 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Vintervedligeholdelse statens veje,

Læs mere

VEJEN KOMMUMUNES VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV

VEJEN KOMMUMUNES VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV VEJEN KOMMUMUNES VINTER- OG RENHOLDELSESREGULATIV 2015-2019 Forslag af 03-08-2015 til regulativ 2 2015-2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 4 2 KOMMUNENS PLIGTER KOMMUNEVEJE OG OFFENTLIGE STIER MV., DER ADMINISTRERES

Læs mere

Stregkode Specifikation Version 1.2. Forord

Stregkode Specifikation Version 1.2. Forord Version 1,2 - Juni 2008 Forord Denne tekniske manual er til brug for de af Post Danmarks kunder, som ønsker at trykke stregkoder til brug i forbindelse med Post Danmarks brevprodukter. Desuden indeholder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark

ISCC. IMM Statistical Consulting Center. Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect. Technical University of Denmark IMM Statistical Consulting Center Technical University of Denmark ISCC Brugervejledning til beregningsmodul til robust estimation af nugget effect Endelig udgave til Eurofins af Christian Dehlendorff 15.

Læs mere

3D matriklen i et fremtidsperspektiv

3D matriklen i et fremtidsperspektiv 3D matriklen i et fremtidsperspektiv Lars Bodum Center for 3D GeoInformation Aalborg Universitet Esben Munk Sørensen Land Management Aalborg Universitet Hvad er problemet? Vi diskuterer mange gange løsninger

Læs mere