IPad og tablets. i undervisningen. Nationalt Center for Erhvervspædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IPad og tablets. i undervisningen. Nationalt Center for Erhvervspædagogik"

Transkript

1 IPad og tablets i undervisningen Nationalt Center for Erhvervspædagogik

2 2 IPad og tablets i undervisningen Forfatter: Leif Rye Hauerslev Udgivet af Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, 2012 Tagensvej København V Tlf Foto: Colourbox Layout: Helle Klindt Tryk: Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE Bestilles:

3 IPad og tablets i undervisningen Ny undervisningsteknologi i anvendelse Formålet med denne pjece er at give ideer, råd, vejledning og tips til lærere og skoler der vil i gang, eller er i gang med at indføre nye it-teknologier i arbejdet med undervisning og læring på erhvervsuddannelserne. Pjecen bygger på viden og erfaringer fra vores projekt- og konsulentarbejde på erhvervsskolerne. Pjecen sætter fokus på følgende fire områder: 3 Hvad står der i hovedbekendtgørelsens formålsparagraf, der kan understøtte anvendelsen af smartteknologi i undervisningen? Hvilke gode argumenter er der for at bringe smartteknologi i anvendelse i undervisningen? Hvilke pædagogiske, metodiske og didaktiske overvejelser er nødvendige for at anvende smartteknologi i undervisningen? Hvad bør være opmærksomhedspunkter, når man anvender smartteknologi i undervisningen? Men først en kort ordliste for at lette læsningen IPad Tablets Smartteknologi App LMS In the Cloud Apple s udgave af de nye tynde og lette computere med berøringsfølsom skærm og online-adgang. Fælles betegnelse for ovenstående. Anvendes ofte på ikke-apple-produkter. Fælles betegnelse for de nye interaktive, trykfølsomme onlineprodukter. Telefoner, tablets, tavler mm. Applikationer til smartudstyr. Programmer der hentes ned på udstyret. Learning management system. Et kommunikationssystem til brug for undervisning på internettet. Anvendes ofte på skolerne til håndtering af klasser, lektier, skemaer, beskeder m.m. I skyen anvendes om den teknologi der ikke baserer sig på at være eksklusiv for den enkelte, men deles med andre og er tilgængelig via nettet overalt. (Igoogle)

4 4 Hovedbekendtgørelsens formålsparagraf Nedenstående uddrag af hovedbekendtgørelsens formålsparagraf viser, hvilke brede kommunikative og informationsteknologiske kompetencer skolerne skal bidrage med. Den fulde tekst kan findes i hovedbekendtgørelse 1518 af december Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet og elevens behov. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde og kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans og udvikle elevens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig og skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. Stk. 3. Uddannelserne skal i almindelighed bidrage til udviklingen af elevens innovative og kreative kompetencer med henblik på elevens deltagelse i produkt- og serviceudvikling og erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed. Dette er blot et eksempel på, hvor der kan findes juridisk støtte og legitimering i forhold til at kaste sig ud i et projekt med anvendelse af ny undervisningsteknologi. Det er ikke længere tilstrækkeligt, at eleverne arbejder med it, forstået som almindeligt arbejde med tekstbehandling og informationssøgning. Dette arbejde rammer ganske enkelt ikke en tidssvarende fortolkning af formuleringerne i formålsparagraffen og angår oftest rent tekniske kompetencer. Når dette er sagt, skal vi huske på, at der er stor forskel på, hvorledes de enkelte uddannelser har valgt at beskrive, vægte og arbejde med de begreber, der er nævnt i formålsparagraffen. Disse rent uddannelsesspecifikke tilgange findes i henholdsvis indgangsbekendtgørelserne og uddannelsesordningerne og varierer meget afhængigt af uddannelsesområde. Men for langt de fleste moderne erhvervsuddannelser gælder det, at arbejdet med de kompetencer, der står anført i formålsparagraffen nødvendiggør, at uddannelserne følger med tiden, ikke mindst når det gælder inddragelse af teknologien. Hvorfor er smartteknologi klar til undervisningsbrug? Vineet Madan, der er Vice-president i McGrave-Hill Higher Education elabs, peger på en række argumenter, der taler for anvendelsen af smartteknologi i undervisningen. Samme argumenter kan genfindes, i hvert fald delvist, i nogle af de forsøg med anvendelsen af ipad i undervisningen, der kører herhjemme. Det største projekt er nok folkeskoleprojektet i Odder Kommune, men andre er siden fulgt efter. Men hvad er det så, der taler for at kaste sig over smartteknologien? 1. Man kan gøre videnstilegnelsen sjov, interaktiv og levende. Frem for et print, en bog eller en statisk tekst er det muligt på tablets at interagere med eleven. Eleven vil kunne se eksempelvis månelandingen og ikke blot læse om den. Det er, med andre ord, muligt at interagere med eleven i teksten, via lyd, billede og video, på et og samme medie. (E-bøger) 2. Brugerne, i vores tilfælde eleverne, er gennem de sidste par år blevet vant til brugen af smartteknologi. De fleste unge er i dag rutinerede brugere af såvel smartphones som tablets. Selv om vi i undervisningsverdenen bør være tilbageholdende, må vi nødvendigvis også følge med tiden og ikke skyde os selv i foden ved ikke at anvende den teknologi, eleverne bruger i alle mulige andre sammenhænge. 3. En tablet passer godt til en gennemsnitselev og dennes livsstil. Den er tynd, let og lækkert designet. Der er ingen ventetid, den starter med det samme, uden pc ens langsommelige opstartsprocedure. Den har lang batterilevetid og kan medbringes overalt. Den indeholder medier til at behandle lyd, billede, tekst og data. En tablet er med andre ord hurtig, let og effektiv. 4. Noget af den mest innovative og nyskabende softwareudvikling findes på markedet for tablets. Udviklingen på app-markedet går vildt hurtigt, og der udvikles rigtig meget til uddannelsesverdenen. I særlig grad fra de store kendte producenter som eksempelvis Google. Derudover er der stor opmærksomhed fra de traditionelle producen-

5 ter af LMS. Mange af disse (Blackboard, Fronter osv.) er kommet med apps. I tillæg hertil er alle de sociale medier og delingsmedierne hoppet med på vognen og har lanceret app-udgaver af deres software. I flæng kan nævnes Facebook, Twitter, Dropbox og Skype Stort set alle softwarefirmaer udvikler p.t. in the cloud -udgaver af deres software. Windows er med 365 et godt eksempel. Der bliver, i takt med udbredelsen af tablets og de programmer der udvikles hertil, mindre og mindre fokus på det at have en harddisk. In the cloud -teknologier kræver langt mindre systempower, plads og energi. Det giver adgang til dine ting overalt, altid. Du kan dele dine ting med mange andre samtidigt. Du kan kommunikere og samarbejde med mange andre samtidigt. Sidst, men ikke mindst, er langt de fleste in the cloud -baserede software gratis. 6. Tablets bliver mere og mere almindelige og produceres af andre end Apple. Et af problemerne har tidligere været, at Apples produkter bevidst blev produceret, så de blev oplevet som eksklusive, dyre og svære at få fat i. Flere af disse parametre er ændret inden for de seneste år. Alene lavere priser og et større udvalg vil uden tvivl bevirke, at tablets i stigende omfang vil snige sig ind på skolerne. Spørgsmålet er nok snarere, hvornår vil de blive den dominerende digitale løsning? Hvordan kan smartudstyr bidrage positivt til undervisningen? Hvis man ser på hvilke erfaringer, der er draget med anvendelsen af smartteknologi i undervisningen, er der stort set ikke noget at hente. Derfor er det nødvendigt, didaktisk og taksonomisk at kikke på et par af de modeller, der er lavet i forhold til digitalisering af undervisningen generelt, eksempelvis e-læringsmodellen fra Ventures og Blooms digitale taksonomi. Men lad os først se på nogle af de positive træk ved anvendelsen af smartteknologi i undervisningen og koncentrere os om de mest åbenlyse og umiddelbart logiske pædagogiske fordele. Forudsætningen for den pædagogiske anvendelse af smartteknologi i undervisningen er den hurtige udvikling, der er foregået på app-siden, i forhold til en mængde forskellige web 2.0-relaterede løsninger. Derfor kan det være svært at skille henholdsvis brugen af tablets, og brugen af web 2.0-baserede programmer fra hinanden; de forudsætter i nogen grad hinanden. 1. Deling af materialer, tekster, billeder, informationer, film m.m. gives der direkte og hurtigt adgang til via din ipad/ tablet. Programmer som Picasso og Dropbox er eksempler på programmer, der inden for den seneste tid har satset på apps til tablets. Eleverne arbejder med et værktøj, der er let at medbringe stort set overalt. Den indeholder alle relevante medier til at dokumentere læringsprocesser og til at dele viden mellem elever, lærere og praksisfeltet. Der er ingen forsinkende mellemregninger fra udførelse til den faktiske dokumentation og deling med relevante partnere. 2. Transfer mellem skole og virksomhed og mellem teori og praksis kan gøres tydeligere og udnyttes langt bedre via smartteknologi end via konventionelle kanaler. Det gælder alt fra tømrereleven, som står med et praktisk problem ude i virksomheden og derfor søger hjælp hos klassekammerater og faglærere, til frisøreleven, som gerne vil vise mester sin seneste klipning. I begge tilfælde er interaktionen kun en pegefinger væk. Her er tablets et rigtig godt værktøj, der klart vil kunne medvirke til at fremme transfer. 3. Socialisering er et af de absolut væsentligste punkter i forhold til nutidens unge og deres brug af hardware, software og medier. Dette punkt er et meget undersøgt og veldokumenteret felt. Der findes masser af studier, der beskæftiger sig med, hvad unge bruger det til, hvorfor de gør det, psykologiske konsekvenser, behov osv. Men hvordan anvender man sociale softwares fagligt? Et bud kunne være smartteknologi. Facebook, Twitter, Google+, YouTube og mange andre tjenester, kan i dag anvendes via apps. Det vil sige, at eleverne, uanset hvor de er, har mulighed for at socialisere med hinanden. I undervisningssammenhæng er det vigtigt at huske på, at en del af det at få en klasse til at fungere fagligt, er bevidst at arbejde med klassens socialisering. Det vil sige, at man med fordel kan tænke opgaver, præsentationer og dokumentation ind på et af de sociale medier, der er til rådighed. Nu med den fordel, at ingen først skal hjem til en pc, tilslutte et kabel og uploade billeder, film eller andet. Det kan uploades i samme øjeblik, du er færdig, fordi smartteknologien er med dig, hvor du end går og står, og fordi du har straksadgang til nettet. Samme redskab bruges til redigering, præsentation og formidling. 4. Samarbejde er et af de områder, hvor erhvervsuddannelserne, via loven, er forpligtet på at arbejde målrettet med elevens kompetencer. Smartteknologien giver her en række muligheder for samarbejde. Der er de seneste år kommet en lang række apps til ipad og tablets, der fremmer samarbejdet in the cloud. I særlig grad bør her nævnes

6 6 hele rækken af værktøjer i IGoogle, hvor man på forskellige niveauer har mulighed for at dele med andre og på en og samme tid samarbejde om at udfærdige dokumenter, præsentation, regneark mm. Vi er altså ude over tiden, hvor hver mand sidder ved sin pc og er forskellige versioner af det dokument, der samarbejdes om. Samarbejde med brug af tablets og via in the cloud -teknologierne er langt mere dynamiske, hurtige, effektive og vel i bund og grund et rigtigt samarbejde, uden du af den grund skal opholde dig i samme fysiske rum. Lærerne får ligeledes et unikt redskab til at samarbejde med eleverne. Langt de fleste skoler har en LMS, de anvender, og da de fleste store producenter af LMS enten er kommet med, eller snart kommer med app-versioner, vil dette valg være oplagt. Alternativt kan man anvende et af de sociale medier. 5. Elevinddragelse er fortsat et centralt diskussionspunkt i den generelle pædagogiske debat. Der er de senere år, primært gennem de mange nye pædagogiske koncepttænkninger (intelligenser, læringsstile, cooperative learning osv.) skabt fornyet fokus på vigtigheden af at yde inddragende og motiverende undervisning med udgangspunkt i den enkelte elev. Her kommer tablets igen til deres ret. En tablet giver den enkelte elev mulighed for at anvende de redskaber i læreprocessen, der passer hende bedst. Hvad enten der er tale om lyd, billeder, tekst eller video, så er det hele tilgængeligt og lige ved hånden. Ja selv læsning, scanning og oversættelse kan udføres let og umiddelbart. Set fra lærerens stol giver tablets ligeledes en lang række muligheder i forhold til at inddrage eleverne. Et eksempel fra kokkeuddannelsen i Aalborg: Eleverne skal undervises i knive og brugen af knive i forhold til udskæringer. Traditionelt vil man her undervise eleverne i klasselokalet, efterfølgende gå i køkkenet for at instruere og afslutte med, at eleverne selv prøver. Nu hvor eleverne får en IPAD, bliver de sendt i køkkenet, der er opstillet forskellige knive og forskellige typer af kød og grønsager. Eleverne skal nu selv finde information om de forskellige knive, vurdere lødigheden af informationen, filme en udskæring med kniven, uploade filmen og fremlægge den for klassen. De forskellige typer af knive fordeles mellem grupperne. Fremlæggelsen anvendes som udgangspunkt for rettelser, diskussioner af det gode eksempel og diskussioner af fejl og mangler. Eksemplet viser med al tydelighed, at man ikke nødvendigvis skal opfinde den dybe tallerken, og at undervisningsaktiviteten i langt højere grad end tidligere er elevinddragende. Dette ville naturligvis også kunne lade sig gøre uden en ipad, bare ikke lige så let, hurtigt og effektivt. 6. Læreprocessen med anvendelse af smartteknologi kan blive rigtig effektiv og sjov, hvis læreren formår at planlægge undervisning, der skaber en naturlig sammenhæng og balance mellem teknologien, pædagogikken og indholdet. Det sker, når læreren sikrer en didaktisk og taksonomisk planlægning, og når læreren husker på en række særlige fokus. Derved kan der skabes en langt mere dynamisk, interessant og effektiv læreproces. Problemet er bare, at vi faktisk ikke ved det! Men ved at forholde os til mediet og de muligheder, det åbner, og sammenholde det med det, vi ved om vores uddannelser, elever og læring, så vil det med stor sandsynlighed være et positivt islæt til undervisningsbranchen.

7 Didaktiske modeller den E-didaktiske Overvejelsesmodel Som tidligere nævnt inddrages her eksempler på didaktiske og taksonomiske modeller, der kan anvendes, når der planlægges undervisning med brug af smartteknologi. Modellerne er valgt fordi de, i praksis, har vist sig anvendelige. 7 Den første model er Den e-didaktiske Overvejelsesmodel fra evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring. Modellen kan ses i en interaktiv udgave, der udfolder modellens delelementer på: hvor der også findes en PDF-version til udprint. Modellen beskæftiger sig med alle relevante dele af den didaktiske proces i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. I nærværende beskrivelse er modellens punkter lettere modificeret, så den tilpasses et fysisk undervisningsrum og ikke udelukkende traditionel e-læring. Det skal dog nævnes, at e-læring er mere end blot traditionel distancelæring via elektroniske medier. evidencenter opfatter også undervisning med brug af eksempelvis smartudstyr som værende omfattet af e-læring. Modellen indeholder følgende kategorier, der skal bringes i spil i forhold til hinanden:

8 Formål og læringsmål: Angivelse af undervisningens mål, med udgangspunkt i det enkelte fags formål og mål. 8 Elevforudsætninger: Overvejelser over en række relevante parametre for elevernes forudsætninger for at kunne indgå i undervisningen. I denne inddrages ikke rammemæssige forudsætninger. Det bør man overveje at gøre. Underviserens forudsætninger: Her er der fokus på eksempelvis underviserens kompetencer i forhold til brugen af udstyr. Kan eventuelt være med til at pege på, om der er behov for et kompetenceløft. Organisering: Hvordan ønskes forløbet gennemført? Hvor lang tid? Hvor meget tid til de enkelte dele? Hvilke deadlines og andre væsentlige organisatoriske overvejelser og aftaler? Den nederste del af modellen arbejder med tre typer af læring, som underviseren kan vælge mellem på baggrund af de overvejelser, der er gjort i forhold til elementerne i modellens øverste halvdel. I den oprindelige version angives disse som former for e-læring, men disse læringsformer kan også siges at gælde almindelig undervisning, hvor eleverne er fysisk til stede. De tre former for læring er: Instruktivistisk: Læring forstået som den lærendes bearbejdning af overført information. I denne opfattelse vil formidlingsdelen stå helt centralt. Socialkonstruktivistisk: Læring forstået som den lærendes deltagelse i et praksisfælleskab. Eksempelvis mesterlære. Konstruktivistisk: Læring forstået som en individuel konstruktion af viden hos den lærende. Det at gøre viden til sit eget, at fortolke og udlægge. Under hver af de tre former er der angivet fire ikoner, der hver især repræsenterer de overvejelser, en underviser bør gøre sig. Overvejelserne på de fire områder vil variere alt afhængig af udgangspunktet eller opfattelsen af læring og læreprocessen. De fire punkter er: Bogen, der repræsenterer elevens udgangspunkt for at lære. Bogen dækker materialeformen der skelnes mellem lær selv-materialer, lær selv med andre-materialer og lær med lærer-materialer. Læreren med pegepinden, der repræsenterer lærerens rolle i undervisningen. Der skelnes mellem eksperten, konsulenten og rammesætteren/vejlederen. Taleboblen, der repræsenterer hvilken form for kommunikation, der er forbundet med undervisningen. Der skelnes mellem monolog, dialog og polyfoni/flerstemmighed. Håndtrykket, der repræsenterer elevernes samarbejdsform. Der skelnes mellem kooperativt samarbejde, kollaborativt samarbejde og individuelt arbejde. Modellen egner sig godt til planlægning af undervisning, der bevæger sig mod digitalisering. Undervisning hvor smartteknologi inddrages, er et klart eksempel herpå. Det er ikke formålet i sig selv at digitalisere som i gammeldags it-undervisning. Formålet er eksempelvis via ny teknologi at effektivisere, gøre bedre, gøre sjovere, mere interessant, at skabe interaktion, dynamik og innovation. Modellen her sikrer, at læreren får mulighed for at overveje, hvad han eller hun vil i det enkelte forløb med anvendelse af smartteknologi. Smartteknologi skal ikke anvendes i undervisningen blot fordi det er smart eller nyt, men fordi det kan bidrage med noget positivt til den undervisning, der ydes. Man kan i detaljer læse om og forsøge sig interaktivt med modellen via

9 Blooms digitale taksonomi Lorin Anderson videreudviklede i 1990 erne Blooms taksonomiske model fra Det er på baggrund af denne videreudviklede model, Blooms digitale taksonomi er skabt. Modellen arbejder med afledninger af de traditionelle tænkekompetencer/thinking skills. Afledninger der peger på, at eleven er på et bestemt niveau i forhold til forståelse for og anvendelsen af forskellige digitale redskaber og programmer. I Blooms digitale model er der ligeledes angivet, hvordan de enkelte niveauer forholder sig til kommunikation, og hvad den lærende er i stand til, eller skal være i stand til at beherske på de enkelte niveauer. 9 Blooms digitale taksonomi At skabe HOTS Højere ordens tænke skills kompetencer Designe, konstruere, planlægge, producere, opfinde, lave. Programmere, filme, animere, blogge, mixe, re-mixe, wikiing, publisere,sende video, podcaste, instruere Kommunikations kompetencer Samarbejde Moderere At evaluere Tjekke, hypotisere, kritisere, eksperimentere, bedømme, teste, fejlfinde, overvåge. Kommentere på blog, anmelde, poste, moderere, samarbejde, netværke, refaktorere, test Forhandle Debattere Kommentere At analysere At udføre Sammenligne, organisere, dekonstruere, tillægge, skitsere, finde, strukturere, integrere. Nedbryde, linke, godkende, følge opbygning, løse, medieklipning Implementere, føre ud i livet, anvende, eksekvere. Operere, indlæse, afspille, hacke, uploade, dele, redigere Virtuelle møder Skype Videokonference Anmelde Stille spørgsmål ved Respondere Poste og blogge Netværke At forstå At huske Tolke, opsummere, udlede, omskrive, klassificere, sammenligne, forklare, eksemplificere. Avanceret søgning, flere ords søgning, blog, journalisering, tagging, kommentering, tilmelde Genkende, lytte, beskrive, hente, nævne, lokalisere, finde. Genkende overskrifter, genkende væsentlige punkter, føje til foretrukne og favoritter, informationsøge, google. Tilføje Chatte e Twitte, Facebooke SMS Realtidsbeskeder LOTS Lavere ordens tænke skills Kompetencer

10 10 For at eleven opnår det fulde læringsudbytte, skal hun helst gennemgå alle trin, da det er indlejret i modellen, at eleven bygger oven på den viden og de kompetencer, der var udgangspunktet. Det vil sige, at forstå forudsætter at huske og at udføre forudsætter at forstå osv. Der er en stringent logik mellem udsagnsordet at huske, og de kompetencer det kræver at være på dette niveau i Blooms model. I digital forstand, hvilke teknikker og redskaber eleven mestrer på dette niveau, og via hvilke medier eleven er i stand til at kommunikere om dette. Modellen er meget tydelig i forhold til, hvad læreren bør rette undervisningens fokus på, og hvad læreren kan forvente eleven kan. Et af vor tids største problemer i forbindelse med undervisning i og via digitale medier, er måske ikke så meget elevernes tekniske kompetencer; de ved godt, hvordan tingene virker. Men de er dårlige til at vurdere troværdigheden af den information, der findes, og omsætte informationen til noget konkret fagligt. Med Blooms model i kombination med den e-didaktiske overvejelsesmodel er man som underviser godt klædt på. Blooms digitale taksonomi kan være med til at hjælpe læreren og pege på en række af de kompetencer, eleverne bør have for at kunne få et fornuftigt udbytte af et undervisningsforløb, der i større eller mindre grad digitaliseres eller smartifiseres. Det giver ikke god mening blot at kaste sig ud i et smartteknologiprojekt uden en grundig portion respekt for elevernes forudsætninger og en række grundige overvejelser over, hvordan man kan arbejde systematisk og målrettet med elevernes digitale kompetencer. I tillæg hertil kombinerer modellen de traditionelle thinking skills med de digitale, så underviseren har her muligheden for at slå to fluer med et smæk og kombinere planlægning, der tager hensyn til både de faglige og til de digitale kompetencer. Simple råd Keep it simple Planlæg didaktisk Husk sjov Vær klar pædagogisk Ingen papirer eller bøger Ingen forskrækkelse Brug det kun hvor det giver mening Hvad skal man passe på, når man vil anvende smartteknologi? I dette afsnit tages der udgangspunkt i tre undersøgelser: a) Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet gennemførte i undersøgelsen Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer, der bl.a. handlede om brugen af medier og IKT i undervisningen.: forskning-publikationer/unge-og-uddannelse/laeringsmiljoe-paa-hhx-kvaliteter-og-udfordringer.aspx b) I en faktaoversigt fra 2011 samler Danmarks Evalueringsinstitut op på undersøgelser af, hvordan og hvor hensigtsmæssigt it bliver anvendt i undervisningen i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne. Se 9 fakta om it i undervisningen: c) PISA-delundersøgelse fra juni 2011 om unges læsning af elektroniske tekster PDF11/110628_PISA_ERA.ashx Fakta fra alle tre undersøgelser indgår i nedenstående opmærksomhedspunkter. 1. Den massive tilstedeværelse af IKT i undervisningen forstyrrer og virker blokerende for elevernes læring. Få er engagerede, og læreren har svært ved at trænge igennem støjen, da eleverne er optaget af ikke-fagrelevante ting. 2. At miste styringen eller tro at undervisningsplanlægning bliver lettere, når IKT anvendes. Der er i højere grad brug for en rammesættende lærerstyring af undervisningen, hvis det skal lykkes med f.eks. smartteknologi i undervisningen. Der er tider, hvor ipad en skal slukkes og tider, hvor det giver mening at anvende den. En ipad kan hverken undervise eller svejse, men den er utrolig god til mange andre ting. Man bør med andre ord lave en pædagogik og en politik på området.

11 3. Man ved reelt ikke noget om virkningen af smartteknologi i undervisningen. Lige nu er det alt sammen gætteri. Opstil derfor realistiske mål og forventninger til et projekt, der anvender smartteknologi i undervisningen, og undgå ord og begreber som revolutionerende, fantastisk virkning, vidunder osv Lærernes kompetencer er udgangspunktet for anvendelsen af smartteknologi i undervisningen. Derfor ingen forskrækkede lærere. Lærerne skal være trygge ved såvel teknologien som anvendelsen af teknologien. Derfor kræver et smartteknologiprojekt typisk efteruddannelse til lærere, som skal arbejde med det. 5. Det er ikke elevernes ejendom, teknik eller redskab. Det er derimod skolens, uddannelsens og i nogle tilfælde lærernes. Eleverne skal tilegne sig en digital dannelse, der kun kan formidles og trænes af skolerne. På samme måde som skolerne anvender tid på at træne eleverne i traditionel dannelse, kan det være end god ide at træne dem i digital dannelse. 6. Et projekt smartteknologi i undervisningen er ikke et ildsjælsprojekt. Det er og bør være et projekt initieret og understøttet af ledelsen. Det er ledelsen, der bør tage ansvar for den udviklingsproces, dette er et udtryk for. 7. Uden inddragelse, accept og åbenhed fra it-afdelingen kommer det aldrig til at fungere. En sikring af adgangen til hardware, software, servere og netværk er absolut essentiel. Herunder faste aftaler om support, politik og teknik. 8. PISA-delrapporten konkluderer, at danske børn er dårlige til elektronisk læsning (skærmlæsning). I Danmark ligger vi under OECD-gennemsnittet. Dette til trods for at vi på flere områder er det land i verden, der anvender mest it undervisningen. Der nævnes en række mulige årsager til dette, bl.a. manglende træning i faglig læsning og alt for ukonkret opgaveformulering. Vær derfor opmærksom på, at eleverne kan have behov for støtte til elektronisk læsning og opgaveløsning. Det er ganske afgørende, at lærerne faktisk vil dette arbejde, og at de understøttes af deres ledelse. Er de to ting på plads, er der en god platform at udvikle arbejdet fra. Forvent desuden at der opstår frustration undervejs. Det er umuligt at gennemføre et projekt med indførelse af smartteknologi i undervisningen uden at man oplever perioder med frustration. Det vil typisk være i forhold til: organisering, tid, teknologi, ressourcer, kompetencer og/eller elever. Jo hurtigere udviklingsgruppen kan erkende dette forhold, jo hurtigere kan der arbejdes konstruktivt med løsninger. Fokus på elevernes digitale dannelsesproces er en væsentlig forudsætning for, at det skal lykkes. I det øjeblik man udleverer en ipad, en iphone, en smartphone eller en tablet til eleverne, giver man dem universel straksadgang til nettet. Herved stiller man også sig selv en række udfordringer i forhold til at sikre en god og ansvarlig forvaltning af denne adgang. Det er ikke en evne, eleverne er født med; tværtimod fristes man til at sige. Det skal læres i en faglig kontekst og det må skolerne nødvendigvis ofre tid på at lære dem.

12 Henvisninger Læs mere om bl.a. danskfagets it-didaktik på Jesper Bundgaards hjemmeside. Jesper Bundgård er ph.d og lektor i kommunikative kompetencer ved DPU. Strategisk agenda for it i folkeskolen, april Tablets i undervisningen en gevinst for læringen? Niels Jakob Pasgaard, evidencenter. Det Nationale Videncenter for e-læring. Maj Reasons Tablets are Ready for the Classroom. Vineet Madan, Vice-president i McGrave-Hill Higher Education elabs. How People Really Use the ipad. TheAtlantic. Jay Yarow og Leah Goldman, redaktører på Business Insider Washington, DC Bekendtgørelse nr af 13/12/2007 om erhvervsuddannelser. Undervisningsministeriet. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Den e-didaktiske Overvejelsesmodel. Niels Jakob Pasgaard. evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring, Blooms digitale taksonomi. Originalt Lori Anderson. Oversat ved Lektor Leif Rye Hauerslev, NCE. Center for Ungdomsforskning ved Aarhus Universitet. Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer. 9 fakta om it i undervisning. Danmarks Evalueringsinstitut PISA-delundersøgelse om unges læsning af elektroniske tekster Jan Mejding, DPU.

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Videndeling 1-11-2013

Videndeling 1-11-2013 Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

IT-progressionsplan 2014

IT-progressionsplan 2014 IT-progressionsplan 2014 (Planen er stadig under udvikling) Overordnet beskrivelse - "IT-dannelse" Eleverne skal undervises i forskellige systemer, hvorved de gennem undervisningen og den konkrete anvendelse

Læs mere

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN

Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN 2016 Didaktisk metode til virtuel læring GRÆNSELØS LÆRING PROJEKT EDIDAKTIK SOFIE QVORTRUP OG ANETTE DEGN LARSEN Indhold Indledning... 2 Den didaktiske relationsmodel... 2 Læringsforudsætninger... 2 Rammefaktorer...

Læs mere

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT

Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Pædagogiske og didaktiske problemstillinger 1 H IKT v a d? H IKT v a d? Pædagogiske og didaktiske problemstillinger ved brug af IKT Nogle overvejelser Raymond Kolbæk, Sygeplejelærer, Cand. Cur. Ph.d. studerende

Læs mere

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til?

Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app. Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Ikke bare endnu en e-bog... CoMPreNDo. Sådan kommer du i gang med din egen app Og hvad skal virksomheden overhovedet bruge en app til? Titel: Sådan kommer du i gang med din egen applikation 1. udgave -

Læs mere

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Flipped Classroom. og didaktik. Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning.

DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. Flipped Classroom. og didaktik. Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning. DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Flipped Classroom og didaktik Egnede e-læringsværktøjer og materialer i Flipped Classroom undervisning. 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forord Undervisningens form

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Skabelon til artikel om skoleprojektet

Skabelon til artikel om skoleprojektet Skabelon til artikel om skoleprojektet I tilknytning til slutkonferencen og udgivelsen af forskergruppens slutrapport, vil vi udfærdige en artikelsamling med artiklerne. Det er ikke hensigten, at artiklen

Læs mere

Rammer for delprojekter i edidaktik

Rammer for delprojekter i edidaktik Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform

Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Skabelon til slutrapport

Skabelon til slutrapport Skabelon til slutrapport DEADLINE: 24. august 2012 1. Skole(-r) navn: Birkerød Gymnasium, HF, IB & Kostskole. 2. Kontaktperson (navn/mail): Klaus Nørby Jakobsen, HR-chef, kj@birke-gym.dk Mathias Kruse

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum?

Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? IT OG LÆRING Er eleverne passive forbrugere af it, aktive brugere eller designere af et it-produkt til et virkeligt publikum? Oversigt Vi lever i en forbundet verden med adgang til en omfattende række

Læs mere

Slip undervisningen løs med digitale medier

Slip undervisningen løs med digitale medier Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE. Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium

TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE. Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium TANKER BAG DEN PAPIRLØSE KLASSE Pilotprojekt med tablets på Køge Handelsgymnasium Tablets er nyt element i pædagogikken? ipad vs Windows 8 tablet 1/2 Infrastruktur er klar: - Tablet med Windows 8 passer

Læs mere

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET

INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.

til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter. til brug for planlægning, gennemførelse og evaluering af forløb med e-læring Niels Jakob Pasgaard @ventures/evidencenter 2010 www.evidencenter.dk 1 Indhold Indledning... 3 Den e-didaktiske overvejelsesmodel...

Læs mere

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk

IT-vejledning. 1. Overordnet formål. Teknisk 1. Overordnet formål Med projektet ønsker vi at fastholde og styrke Vestergårdsskolens position som den førende folkeskole i Aarhus Kommune på det pædagogiske IT-område og undersøge tabletcomputerens potentiale

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

eskolermidt Afslutningskonference

eskolermidt Afslutningskonference eskolermidt Afslutningskonference Opsamling på eskolermidt Temaer, nedslag og perspektiver e-læring i fremtiden Hvordan vil du være beskæftiget med e-læring i de kommende år? Særlig metode? Særlig problemstilling

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Nutidens digitale folkeskolen

Nutidens digitale folkeskolen Nutidens digitale folkeskolen Af Lars Grønlund Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første

Læs mere

Elevdesign af software som læringsredskab.

Elevdesign af software som læringsredskab. Elevdesign af software som læringsredskab. Elever som producenter af spil og apps for at øge elevaktiveringen og vidensdelingen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e- læringsform fra

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Projektansøgning til Campusstrategi

Projektansøgning til Campusstrategi Projektansøgning til Campusstrategi Initiativ vedrørende mobilplatform og anvendelse af mobileenheder på pædagog og sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg. Indledning Dette projekt understøtter UCL s campusstrategi

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2017

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2017 www.taarnbybib.dk WINDOWS 100 NETHANDEL E-BOKS COMPUTERSPROG GMAIL SLÆGTSHISTORIE DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2017 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vi tilbyder

Læs mere

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter

Hurtigt, nemt og bekvemt. Ønsker du, som mange andre, at få nye kompetencer. og være opdateret om mulighederne i de produkter Indhold Hvad er et webinar?... 2 Hvordan foregår det?... 3 Deltag via tablet... 9 Forskellige former for interaktion... 11 Hvilket udstyr skal jeg bruge?... 12 Hvad skal jeg ellers bruge?... 13 Kan man

Læs mere

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer Af: Stine Bøgh og Lars Westh Hvordan kan lærere inddrage og anvende ipaden i undervisningen i forhold til børn med særlige udfordringer?

Læs mere

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk

Strategirapport for Bloggen alletidersslankekur.dk Kan du heller ikke finde rundt i alle de slankekure, du bliver bombaderet med i ugeblade, aviser og tv så se med på min blog, hvor jeg foreløbig har samlet 23 slankekure her kan du finde lige den, der

Læs mere

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer

Digitale værktøjer. Digitale værktøjer Digitale værktøjer Projektet skal afdække udbuddet af digitale metoder, koncepter og produkter, der skønnes at kunne bruges i undervisningssammenhæng, i en grønlandsk kontekst. Der skal tages hensyn til

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv

Dansklærernes dag 2015. et læringsperspektiv Dansklærernes dag 2015 14. april 2015 Titelproducent Eleven som et læringsperspektiv Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Indhold En meget central del af dansk handler om

Læs mere

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen

Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk. Anvendelse af e-læringsmaterialer i undervisningen Steen Grønbæk stgr@mercantec.dk Hvad er e-læring? I en analyse fra e-learning Lab på Aalborg Universitet defineres e-læring i AMU således: I arbejdsmarkedsuddannelserne er e-læring undervisning, hvor informations-

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 19. 20. 21. maj 2015 Intensivt certificering-kursus / Max. 10 deltagere [Målgruppe] Motivation Factor Job & Education er for dig, der Arbejder med

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311

It og eksamen i de gymnasiale uddannelser. 2. februar 2012 Sags nr.: 099.48K.311 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail ktst@ktst.dk www.ktst.dk CVR nr. 29634750 It og eksamen i de gymnasiale uddannelser Indledning

Læs mere

meget svært ved at anvende et enkelt layout i elektroniske tekster Er usædvanlig god til/meget god til/god til/har svært ved/har

meget svært ved at anvende et enkelt layout i elektroniske tekster Er usædvanlig god til/meget god til/god til/har svært ved/har Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan for It-kompetence STATUS it 2. klasse 4. klasse 6. klasse 9. klasse Produktion og formidling layout Computerskrift og tekstbehandling

Læs mere

Programmering i folkeskolen

Programmering i folkeskolen Programmering i folkeskolen Danmark har et mål om at være et af verdens førende it-samfund, men virkeligheden er desværre en anden. Kun ganske få unge mennesker har en tilstrækkelig indsigt i den måde,

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Sprog It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Sprog SPROG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet?

Tabel 3: Hvor stor en del af din arbejdstid bruger du på undervisning på grundforløb og uddannelse indenfor uddannelsesområdet? Frekvenstabeller Tabel 1: Fordeling på uddannelsesområder Bygge og Anlæg 232 26,1 Merkantil 226 25,5 Produktion og udvikling 155 17,5 Sundhed, omsorg og pædagogik 275 31,0 Tabel 2: Hvor mange år har du

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse

Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Den e-lærende Digitale Skole - frem mod digital dannelse Michael Lund-Larsen, Centerchef mll@ventures.dk Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i handel og administration, Handelsgymnasium, Kurser for

Læs mere

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education

Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education Bliv certificeret i Motivation Factor Job & Education 26.+27.+28. april 2016 Intensivt certificering-kursus Max. 10 deltagere Motivation Factor Job & Education er for dig, der Målgruppe Arbejder med ledige,

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

E-læring og samarbejde over nettet

E-læring og samarbejde over nettet E-læring og samarbejde over nettet Vi var ikke i tvivl, da vi for nogle år tilbage valgte at satse på e-læring og udvikling af nye lærings- og samarbejdsformer. Vi havde brug for en seriøs og kompetent

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole ipads og mundtlighed i tysk og engelsk Skovbyskolen Mål Vi ønsker at undersøge, om vi ved at arbejde systematisk og målrettet med lyd og billeder

Læs mere

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester

UNI C 2012 Pædagogisk IT-kørekort. Basismodul 3. Frank Bach, frank@frankix.dk. Web 2.0 tjenester Basismodul 3 Frank Bach, frank@frankix.dk Web 2.0 tjenester Social eller ej?... 3 Sociale bogmærker... 3 Wikis... 5 Blogging... 6 Billede og video... 7 Sociale netværk - vennetjenester... 8 Andre tjenester...

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker

Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2015 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vil du gerne blive bedre til at bruge en computer, lære at bruge din digitale

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere