Grønt regnskab. Kloakforsyningen Marts 2007

Transkript

1 Grønt regnskab Kloakforsyningen Marts 27

2

3 Indholdsfortegnelse Hvad er et grønt regnskab Målsætninger Redegørelse Spildevandssystemet Sjælsø renseanlæg Bistrup renseanlæg Sjælsø og Bistrup renseanlæg slamafvanding Pumpestationer Aflastningsbassiner Ordforklaring side 5 side 5 side 5 side 6 side 7 side 13 side 18 side 19 side 2 side 21 3

4 4

5 Hvad er et grønt regnskab Grønt regnskab: Et grønt regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i en virksomheds produktion - indgående stoffer. Regnskabet beskriver også arten og mængden af forurenende stoffer, der forlader virksomheden igen - udgående stoffer. Dette kan ske ved: Afledning til luft, vand og jord. Udsendelse via produkter. Affald der forlader virksomheden. Målsætninger Målsætninger for spildevandsrensning: Det er byrådets målsætning, at spildevandet i Birkerød Kommune bortskaffes på en sådan måde - at forureningen af søer og vandløb begrænses, - at grundvandet beskyttes, samt - at risikoen for oversvømmelse i kloakerede områder under regnskyl minimeres. Målene skal opfyldes ved - at kommunens renseanlæg fungerer optimalt, så kravene til udledning overholdes, - at udledningen af spildevand i forbindelse med regn begrænses, så kravene i vandområdeplanerne opfyldes, og der opnås en god vandkvalitet i lokale søer og vandløb, samt - at bortskaffelse af spildevandsslam sker på en måde, der belaster miljøet mindst muligt. Kloaknettet skal være velfungerende, således at tilstopninger undgås, og rottegener minimeres. Ledningssystemet skal være tæt, så der ikke sker udsivning af stoffer, som kan forurene grundvandet. Desuden arbejdes der løbende på - at optimere rensningsprocessen, så kemikalieforbrug og strømforbrug minimeres - at sørge for optimal drift samt begrænse driftstop - at minimere forbrug af alle materialer, kemikalier og energi - at anvende miljømærkede produkter, hvor det er hensigtsmæssigt - at udarbejde grønne regnskaber Redegørelse Redegørelse: I perioden er der udarbejdet et foreløbigt grønt regnskab for Sjælsø renseanlæg. Nærværende grønne regnskab for Birkerød kommunes spildevandsområde, som omfatter Sjælsø og Bistrup renseanlæg samt 35 pumpestationer, er gældende for årene 22, 23, 24, 25 og 26. Miljøkortlægning: I perioden er indført miljøkortlægning. Formålet er at indsamle data over indput/output og vurdere deres miljørelationer samt at vurdere om den gældende lovgivning er overholdt. Personale og arbejdsområder: Personalet består p.t. af 1 driftsleder og 4 spildevandsoperatører som varetager drift og vedligeholdelse af de 2 renseanlæg med udearealer, pasning og tilsyn med pumpestationer, overløbsbygværker, sparebassiner, sandfang og olieudskillere på det offentlige kloaknet. Personalet forestår driften af et mobilt sørenseanlæg til oprensning af fosfor fra søerne i kommunen, tilsyn af kloakledninger og brønde samt prøveudtagning i søer og vandløb. 5

6 Redegørelse Medarbejderes anciennitet og alder: Der er ansat 5 fuldtidsmedarbejdere på spildevandsområdet med en gennemsnitsalder på 48 år og en gennemsnitsanciennitet på 21 år. Arbejdsskader: I 26 var der ingen arbejdsskader. Medarbejder fravær: Medarbejdernes fravær (antal dage) Korttidssygdom Langtidssygdom 245* Periode over 2 dage Arbejdsskader 3 Ialt fravær i gennemsnit pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader 11, 6,6 5,8 7, 5,6 *skyldes diskusprolaps og forstrukket ryg Spildevandssystemet Alle ejendomme i Birkerød Kommune er tilsluttet offentlig kloak, bortset fra ca. 18 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne. Spildevandet fra de kloakerede ejendomme ledes til rensning på kommunens 2 renseanlæg, Bistrup og Sjælsø. Dog renses spildevandet fra den østlige del af kommunen på anlæg i nabokommunerne Søllerød og Hørsholm. - i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til regnvand) - ca. 8 km. stikledninger - 35 pumpestationer - 18 overløbsbygværker 21 sparebassiner med overløb. Spildevandet fra de ca. 18 ukloakerede ejendomme afledes via septiktank til nedsivning. Septictankene bundtømmes en gang om året og slammet køres til Sjælsø renseanlæg til videre behandling. Spildevandssystemet består af: - ca. 165 km. hovedkloakledninger til bortledning af spilde- og regnvand (disse er opdelt 6

7 Sjælsø renseanlæg Sjælsø renseanlæg er beliggende Bakkevej 83, 346 Birkerød og drives af Birkerød Kommune, Vej og Park. Frederiksborg Amt er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er fra Men for at opfylde kravene i vandmiljøplanen fra 1987 og vandområdeplanen for opland til Nivå Bugt blev anlægget totalt ombygget i Sjælsø renseanlæg får tilført husspildevand og industrispildevand fra den nordlige del af Birkerød by med et opland på 543 ha. (se hosstående oplandskort). Det rensede spildevand føres via en lukket ledning til Usserød å og videre ad Nivå å systemet til Øresund. Sjælsø renseanlægs forureningskapacitet er på 17. PE. Oplandskort Sjælsø renseanlæg 7

8 Sjælsø renseanlæg Den nye on-line måler på Sjælsø renseanlæg Centrifuge Sjælsø renseanlæg 8

9 Sjælsø renseanlæg Anlægsspecifikationer Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen og 1 stk. blæser Sand- og fedtfang 124 m³ 2 stk. mamutpumper og 1 stk. fedtskraber Procestank 476 m³ - dybde 5,6 m 3 stk. omrørere og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 3269 m³ - dybde 3,6 m 1 stk. skrabebro og 2 stk. rec. Pumper Slamkoncentreringstank 7 m³ 1 stk. tømmepumpe Slamlagertank 28 m³ 1 stk. omrører og 1 stk. tømmepumpe Kemikaliedoseringsanlæg 28 m³ 1 stk. jernkloridtank incl. Doseringspumper Svømmeslambrønd 5 m³ 1 stk. tømmepumpe Intern pumpestation 15 m³ 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 5 stk. 52 m³ 3 stk. tømme- og 1 stk. spulepumpe Centrifuge 24 m³/time 1 stk. fødepumpe Indgående stoffer Spildevand Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,713 1,347 1,682 1,315 1,674 Organisk stof målt som 1PE=6g personækvivalenter BOD/dag Organisk stof ton BOD/år 224,4 293,6 24,5 22, 247,8 Fosfor ton/år 14,1 14,8 18,92 18,92 14,4 Kvælstof ton/år 61,15 67,3 74,3 62,12 75,68 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1 kwh/år El pumpning, lys m.m. 1 kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier (jernsulfat til fjernelse fosfor) m³/år 35,4 35,8 76,5* 6, 41, Vand(opbl. kemikalier, spuling bassiner) m³/år * det øgede forbrug skyldes overgang fra jernsulfat til jernklorid Udgående stoffer Renset spildevand til Usserød å Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,713 1,347 1,682 1,315 1,674 Organisk stof ton BOD/år 3,2 2,9 3,98 3,47 3,52 Fosfor ton/år,82,42,52,36,65 Kvælstof ton/år 8,17 7,27 7,23 7,32 8,4 Nødoverløb Vandmængde m³/år * Antal overløb Slam til forbrænding (incl. slam fra Bistrup renseanlæg) Afvandet (24% TS) ton/år Tørstof (1%) ton/år Tungmetaller i slam Cadmium kg/år,96,8,7,68,63 Kviksølv kg/år,63,9,81,68,61 Bly kg/år 37,51 31,3 34,53 34,1 32,45 Nikkel kg/år 15,23 16,4 2,8 18,81 11,34 Crom kg/år 22,42 32,8 34,93 28,89 13,3 Zink kg/år 459,66 444, ,84 295,88 Kobber kg/år 255,21 257, 288,7 31,3 237,22 Arsen kg/år 2,42 4,54 Miljøfremmende stoffer LAS kg/år 14,1 14,3 15,1 33,11 16,29 NPE kg/år 2,2,8 1,3 1,2 1,17 PAH kg/år,7,9,42,72 1,4 DEHP kg/år 13,5 15,4 23 9,3 8,78 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 85,9 63,4 57,2 133,6 77,9 Fedt (forbrænding) m³/år 34, 28, 28,5 22,2 17, Ristestof (forbrænding) ton/år 27,5 24,5 16,1 15,1 17,8 *den mindre vandmængde skyldes udbygning af bassinanlægget ved Soldraget pumpestation. 9

10 Sjælsø renseanlæg Status for drift Forbrug el (pumpning, lys) Forbrug el (beluftning) kwh x kwh x m³ Gasforbrug / graddage naturgas m³ graddage gragdage Forbrug vand m³ Fosforbelastning/kemikalieforbrug 2 9 Kr. 3 Statsafgift tons fosfor fosfor kemikalie tons kemikalie

11 Sjælsø renseanlæg Økonomi Driftsudgifter i kroner Løn Maskintimeforbrug Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg/l <3 Tilstand 2,7 2,95 3,6 4,12 3,24 Organisk stof (BOD) mg/l <8 Tilstand 1,88 2,15 2,37 2,64 2,1 Kvælstof (total-n) mg/l <8 Transport 4,77 5,46 4,3 5,57 4,8 Ammoniak (NH4-N) vinter mg/l <3 Tilstand,55,31,35,44,72 Ammoniak(NH4-N) sommer mg/l <1 Tilstand,3,24,72,43,27 Fosfor (total-p) mg/l <1,5 Transport,48,31,31,28,39 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,4 7,54 7,6 7,4 7,3 Opløst ilt (mætningsgrad) % >6 Tilstand ,4 81,5 78,9 Bundfældeligt stof mg/l <,5 Tilstand,5,5,5,5,5 Rensekapacitet Kapacitet Enhed Personækvivalenter 15 PE BOD 12 kg/døgn Total kvælstof 2 kg/døgn Total fosfor 56 kg/døgn Minimums temp. 7 celcius Timeflow tørvejr 282 m³/time Timeflow regnvejr 545 m³/time Døgnflow tørvejr 395 m 3 /døgn Døgnflow regnvejr 138 m 3 /døgn Prøveudtager Sjælsø renseanlæg Miljøredegørelse Driften af Sjælsø renseanlæg forløb også i 26 fuldt tilfredsstillende. Der var ikke nedbrud eller uheld som forstyrrede driften og alle krav til anlægget blev igen i 26 overholdt. I 25 blev samtlige beluftere og rør i procestanken udskiftet. Beluftningskapaciteten blev samtidig øget med ca. 1 %. Konsekvensen heraf har været at anlægget har fået øget sin ren-sekapacitet fra 15 pe til 17 pe. Elforbru-get faldt som følge deraf med 77 kwh / år. Der er en besparelse på elforbrug til beluftningen på 2%. I 26 blev der indkøbt ammoniak /nitrat onlinemålere til opsætning i procestanken. Derved bliver styringen af anlægget omlagt til en mere direkte styring som giver en bedre og mere økonomisk procesdrift. De nye onlinemålere skal sammenbygges med det eksisterende SRO-anlæg, dette forventes afsluttet i februar

12 12

13 Bistrup renseanlæg Bistrup renseanlæg er beliggende Turistvej 127, 346 Birkerød og drives af Birkerød Kommune, Vej og Park. Frederiksborg Amt er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er opført i 196 som et mekanisk/biologisk renseanlæg. I 199 blev det udvidet med fosforfjernelse og i 2 blev det nye/ombyggede anlæg, som er et mekanisk/biologisk anlæg med kvælstof- og fosforfjernelse, taget i brug. Bistrup renseanlægs opland er på 34 ha. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning til Øresund. Bistrup renseanlægs forureningskapacitet er på 9.9 PE. Oplandskort Bistrup renseanlæg 13

14 Bistrup renseanlæg Sandafvander på Bistrup renseanlæg Anlægsspecifikationer Bygværk Data Udrustning Mekanisk rist (risteafstand) 3 mm 1 stk. stepscreen Sand- og fedtfang 9 m³ 3 stk. mamutpumper og 1 stk. fedtskraber Procestank 342 m³ 4 stk. omrørere, 1 rec. pumpe og 2 stk. blæsere Efterklaringstank 17 m³ 1 stk. skrabebro og 2 stk. returpumper Slamlagertank 13 m³ 1 stk. tømmepumpe og 1 stk. blæser Kemikaliedoseringsanlæg 15 m³ 1 stk. jernkloridtank og 2 stk. pumper Svømmeslamsbrønd 3 m³ 1 stk. motorventil Intern pumpestation 4 m³ 2 stk. tømmepumper Forafvander 13 m³/time 1 stk. fødepumpe og 1 stk. spulepumpe Udløbspumpestation 2 stk. tømmepumper Sparebassiner 4 stk. 265 m³ 3 stk. tømmepumper og 2 stk. spulepumper 14

15 Bistrup renseanlæg Indgående stoffer Spildevand Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,388,88,953,834,935 Organisk stof målt som 1PE=6g personækvivalenter BOD/dag Organisk stof ton BOD/år 181,9 194,8 29,7 166,7 157, Fosfor ton/år 9,7 8,7 9, 9,65 7,29 Kvælstof ton/år 49,6 81,5 5,8 44,11 41,87 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1 kwh/år El pumpning, lys m.m. 1 kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 77,9 53,3 68,7 69,2 48, Vand (opbl. kemikalier, spuling bassiner) m³/år Udgående stoffer Renset spildevand til Øresund Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,388,88,953,834,935 Organisk stof ton BOD/år 2,61 1,54 3,42 1,48 1,36 Fosfor ton/år,66,35,52,25,23 Kvælstof ton/år 8,3 4,35 4,54 3,41 5, Nødoverløb Vandmængde m³/år Antal overløb Slam til Sjælsø renseanlæg Afvandet (7% TS) ton/år Tørstof (1%) ton/år Tungmetaller i slam Cadmium kg/år,27,2,2,24,19 Kviksølv kg/år,24,3,3,21,16 Bly kg/år 14,58 12,3 12,75 1,88 9,62 Nikkel kg/år 4,8 4,5 4,45 4,45 3,67 Crom kg/år 6,18 5,3 5,6 5,47 4,86 Zink kg/år 181,8 174,7 184,99 167,44 144,78 Kobber kg/år 19,8 98,8 15,21 95,5 76,68 Arsen kg/år,49 1,32 Miljøfremmende stoffer LAS kg/år 6, 5,4 5,76 9,55 4,76 NPE kg/år,7,2,5,36,29 PAH kg/år,2,2,14,38,18 DEHP kg/år,5 3,7 6,7 2,48 1,79 Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 27,2 29,79 37,24 2,6 6,7* Fedt (forbrænding) m³/år 17,35 18,4 25,5 27, 22, Ristestof (forbrænding) ton/år 25,27 22,9 15,1 14,52 12,9 15 Slamafvander på Bistrup renseanlæg

16 Bistrup renseanlæg Status for drift Forbrug el (pumpning, lys) Forbrug el (beluftning) kwh x kwh x m³ 25 Gasforbrug / graddage 385 m³ 16 Forbrug vand naturgas m³ graddage graddage Fosforbelastning/kemikalieforbrug 9 Kr. 25 Statsafgift tons fosfor tons kemikalie fosfor kemikalie

17 Bistrup renseanlæg Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg/l <3 tilstand 9,8 6,21 9,47 6,2 6,2 Organisk stof (BOD) mg/l <15 tilstand 2,58 1,9 3,59 1,77 1,45 Kvælstof (total-n) mg/l <4 transport 5,98 5,38 4,76 4,1 5,35 Ammoniak (NH4-N) mg/l Ingen tilstand,8,9,8,15,47 Fosfor (total-p) mg/l <1,5 transport,48,43,55,3,25 ph 6,5-8,5 tilstand 7,5 7,56 7,6 7,6 7,4 Økonomi Driftsudgifter i kroner Løn Maskintimeforbrug Rensekapacitet Kapacitet Enhed Personækvivalenter 99 PE BOD 6 kg/døgn Total kvælstof 12 kg/døgn Total fosfor 4 kg/døgn Minimums temp. 7 celcius Timeflow tørvejr 88 m³/time Timeflow regnvejr 5 m³/time Døgnflow tørvejr 21 m 3 /døgn Døgnflow regnvejr 12 m 3 /døgn Udløbspumpestation på Bistrup renseanlæg Miljøredegørelse På Bistrup renseanlæg var der i 26 ingen overskridelser af kravværdier fra Frederiksborg Amt og der har ikke været uheld. Det har bevirket at anlægget også i 26 har renset spildevan-det meget tilfredsstillende. Ristegodspressen på Bistrup renseanlæg er blevet udskiftet til en ristegodsvasker som presser og vasker ristestoffet. Den nye vasker forventes at medfører en besparelse på ristestof til forbrænding på ca. 4 %. Sandvaskeren som blev indkøbt i 24 har formindsket mængden af sand der bliver bortskaffet til deponi med 68% (se side 14). I 26 blev der indkøbt ammoniak /nitrat onlinemålere til opsætning i procestanken. Derved bliver styringen af anlægget omlagt til en mere direkte styring som giver en bedre og mere økonomisk procesdrift. De nye onlinemålere skal sammenbygges med det eksisterende SRO-anlæg, dette forventes afsluttet i februar 27 3 forskellige rense-grise 17

18 Slamafvanding Slam fra Sjælsø incl. slam fra Bistrup renseanlæg Sjælsø renseanlæg Slam, vådvægt (slammet er centrifugeret til % tørstof). Tons Slam Tørstof % Slam, tørvægt (vægten på slammet hvis det blev helt tørret). Slam Tons Tørstof % Polymerforbrug Polymer Polymerforbrug til slam Kg Kg/tons 9 7,98 8 7,1 83 6,58 9 7,47 9 6,9 Økonomi Sjælsø renseanlæg Løn Kr Maskintimeforbrug Kr Slam fra Bistrup renseanlæg Bistrup renseanlæg Slam, vådvægt (slam afvandes til % tørstof). Slam Tons Tørstof % Slam, tørvægt (vægt på slam hvis det blev helt tørret). Slam Tons Tørstof % Polymerforbrug Polymer Polymerforbrug til slam Kg Kg/tons 2 4,17 1 2, , ,8 1 2,6 Økonomi Bistrup renseanlæg Løn Kr Maskintimeforbrug Kr Miljøredegørelse Slammet fra Bistrup renseanlæg bliver forafvandet fra ca. 1,2 % tørstof til 7 % tørstof på en forafvander, der er opsat på Bistrup renseanlæg. Slammet køres til videre afvanding på Sjælsø renseanlæg, hvor slammet blandes i en fælles slamlagertank før endelig slamafvanding til 24 % tørstof. Det afvandede slam køres derefter til Stigsnæs, hvor det bliver blandet med træflis og forbrændt i en stor roterovn. Restproduktet kaldes Carbogrit og bruges til sandblæsning. Slamafvandingsbygning på Sjælsø renseanlæg 18

19 Pumpestationer Pumpestationer: Pr er der i Birkerød Kommune 35 pumpestationer (se nedenstående liste) med i alt 8 pumper. I perioden er antallet af pumpestationer øget med Plantagevej Furesø Have Damgårdsvej Abildgårdsparken Vasevej Birkerød Parkvej Hestkøb Allé Trekanten Søvej Julmosevej Biskop Svanes Vej Slugten Stenhøjgårdsvej Soldraget Jægerhytten Næsset I Næsset II Hestkøblund Bistrup renseanlæg Bistrup renseanlæg Nedenomsvej Sænkesøvej Brådebæk sø Brådebæksvej Høsterkøb kirke Stakkeledet "Hængekøjen" Bistrupvej Isterød Langedam Vibeengen Damgårdsvej Carinaparken Birkerød sø Sophie Magdelenes Vej Vendeplads ud for nr. 81 Ud for nr. 5 Damgårdsvej nr. 1 På p-plads efter nr. 4 Ved Dumpedalsrenden Ved indkørsel til Munkerisparken På marken syd for Hestkøb Alle Ved sti til Hegnsvej Mellem nr. 16 og 18 Bregnerødvej nr. 15 Over for nr Ved skolesti bag "Spånhuset" Vendeplads ved nr. 65 På marken ml. "Solskrænten" og Sjælsø På marken vest for Jægerhytten Carl Plougs Vej nr. 59 Kaj Munks Vej over for nr. 19 Hestkøblund mellem nr. 1 og 12 Turistvej 127 Turistvej 127 Ved Asyldammen Sænkesøvej mellem nr. 7 og 9 Toftebjergvej nr. 28 Brådebæksvej nr. 6 Gøngehusvej 277B Ved Stakkeledet nr. 7 Stationsvej bagsiden af Brugsen Gangtunnel ved Bistrup kirke Ved Sjælsø vandværk Byagervej Ved sø ved Vibeengen Sidevej ved Damgårdsvej nr. 11 Carinaparken 91 Søvej nr. 4 Ved Sophie Magdelenes Vej 4 Pumpestation ved Høsterkøb kirke Tilsyn med pumpestation P21 Nedenomsvej Økonomi Driftsudgifter i kroner Løn Maskintimeforbrug

20 Pumpestationer Miljøredegørelse Der er indkøbt nye styringer og skabe til pst. nr. 4, 8 og 9 som er blevet opsat i 26. På Soldraget pumpestation har vi istandsat skraberbroen i sparebassinet samt udskiftet nedgangsdæksler og fået støbt nyt betondæk. m m K W h Det samlede KWh forbrug på kommunens pumpestationer i forhold til den samlede nedbørsmængde Aflastningsbassiner Hosstående skema viser beliggenhed og størrelse af 21 aflastningsbassiner i Birkerød Kommune. Pumpestation ved Usserød å nedbør KWh Styreskab Nr. Opland Sted Størrelse m³ 1 B1 Sjælsø Pilegårdsparken B2 Sjælsø Tornevangsvej B3 Sjælsø Carinaparken B4 Sjælsø Stenhøj Vænge 51 5 B6 Sjælsø Stenløkken 6 6 B7 Sjælsø Soldraget 9 7 B8-B11 - Langedam 15 Sjælsø 8 B15-B16 - Sjælsø Vibeengen 35 9 B17 Sjælsø Slugten 33 1 B18 Sjælsø Sjælsø renseanlæg B19 Sjælsø Næsset 2 / Kaj Munks 75 Vej 12 B2 Sjælsø Næsset 1 / Carl Plougs Vej B25 Sjælsø Svaneparken / 5 Karpevænget 14 A1 Bistrup Bistrup renseanlæg A13 - Bistrup Birkerød sø A17 - Bistrup Birkeporten sø 2 17 A18 - Bistrup Dumpedal A18A - Bistrup Søndervangen A19 - Bistrup Abildgårdsparken 14 2 D1 Isterød Isterød A4-A5 - Bistrup Damgårdsvej 35 2

21 Ordforklaring PE Personækvivalent. Den forureningsmængde, der svarer til, hvad en enkelt person udskiller. F.eks. 6 gram organisk stof pr. døgn og et vandforbrug på 2 liter pr. døgn. Anvendes i forbindelse med f.eks. dimensionering af renseanlæg. Ristestof Det første der fjernes på renseanlægget er ristestof, dvs. klude, vatpinde, toiletpapir og faste ekskrementer. Bi5 Biologisk iltforbrug i 5 døgn. Det antal mg pr. liter, som spildevandet (spildevandets mikroorganismer) forbruger i en 5-dags periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildevandet. COD Den iltmængde, der forbruges til iltning af organisk stof i spildevandet ved anvendelse af det iltafgivende kemikalie kaliumdichromat. Fosfor / kvælstof Fosfor og kvælstof fungerer som næringsstof for algerne i å og hav. Hvis næringsstofindholdet i vandet er højt, vil der forekomme algeopblomstring om sommeren. Effekten er, at vandet bliver uklart, og algerne skygger for bundvegetationen, således at bundfaunaen og vegetationen får dårlige livsbetingelser. Eksempelvis vil ålegræs kun kunne få lys nok på lavt vand. Når algerne dør, forbruges der ilt til forrådnelse, iltkoncentrationen falder, og iltsvind kan forekomme med fiskedød og ødelæggelse af bunden i å og hav til følge. Kvælstofindholdet i å og hav har størst indflydelse på algevæksten, mens fosforindholdet kun i perioder af året har betydning. Rensegris / rensekugle Rensegris er en slags rørbørste som man pumper igennem trykledninger. Det der sker, er at den allerede dannede biofilm (mikroorganismer) som vokser på rørets inderside, rives bort så svovlbrinte ikke kan dannes der. Behandlingen skal dog gentages med mellemrum, da der hurtigt bliver dannet en ny biofilm. Nogle steder kan der konstateres svovlbrinte allerede efter 14 dage, andre steder kan der gå flere måneder inden problemet opstår igen. LAS (Lineære alkyl sulfonater) Organiske stoffer de forekommer i store mængder i rengørings- og vaskemidler. Stofferne har økotoksisk effekt. De er nedbrydelige under aerobe forhold, men meget langsomt nedbrydelige under anaerobe forhold. NPE, nonylphenoler, nonylphenoletoxylater Organiske stoffer der anvendes som emulgeringsmidler. De forekommer i store mængder i vandbaseret maling og lak og i vaske- og rengøringsprodukter. Stofferne er delvist nedbrydelige under aerobe forhold i rensningsanlæg. Stofferne har østrogen virkning. PAH (Polycykliske, aromatiske hydrokarboner) PAH dækker over en lang række organiske forbindelser, bl.a. naftalener, phenantrener og pyrener. De stammer fra forbrændingsprocesser og forekommer også som urenheder i en del olieprodukter. Stofferne er økotoksiske og en del af dem er kræftfremkaldende. Stofferne er mere eller mindre biologisk nedbrydelige, især under aerobe forhold. 21

22 Ordforklaring DEHP, DBP, phthalater Organiske stoffer der benyttes som blødgører i PVC samt i fugemasse, gummi, rustbeskyttelsesmidler til biler, maling og lak. Stofferne er svært nedbrydelige. 22

23

24 RUDERSDAL KOMMUNE Teknik og Miljø Rudersdal Vand Øverødvej Holte Tlf Fax Bistrup renseanlæg Turistvej Birkerød Tlf Fax Driftsleder Poul Erik Christiansen Tlf Sjælsø renseanlæg Bakkevej Birkerød Tlf Fax Driftsleder Poul Erik Christiansen Tlf