Grønt regnskab. Rudersdal Forsyning Renseanlæg 2010

Transkript

1 Grønt regnskab Rudersdal Forsyning Renseanlæg

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Hvad er et grønt regnskab?... 7 Målsætninger... 7 Redegørelse... 7 Spildevandssystemet... 8 Oplande... 9 Generelt om renseanlæggene Sjælsø Renseanlæg Bistrup Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg Slamhåndtering Ordforklaring Bilag 1: Bassiner Bilag 2: Pumpestationer Bilag 3: Overløbsbygværker

4 4

5 Indledning Foreliggende grønne regnskab dækker over miljøforholdene i på de fire renseanlæg i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi Renseanlæg (RA). Renseanlæggene ejes og drives fra 2010 af det nyoprettede kommunale selskab, Rudersdal Forsyning A/S. Først i denne rapport vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Efterfølgende vil de mere specifikke informationer fra driften blive belyst for hvert enkelt renseanlæg med en hertil hørende miljøredegørelse. Slutteligt informeres samlet om data på spildevandsslammet. Oversigter over bassiner, pumpestationer og overløbsbygværker findes som bilag bagerst. 5

6 6

7 Hvad er et grønt regnskab? Grønt regnskab Et grønt regnskab er en årlig opgørelse over en virksomheds miljøforhold. Et grønt regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i en virksomheds produktion - indgående stoffer. Regnskabet beskriver også arten og mængden af forurenende stoffer, der forlader virksomheden igen - udgående stoffer. Dette kan ske ved: - Afledning til luft, vand og jord, - Udsendelse via produkter, - Affald, der forlader virksomheden. Formålet med det grønne regnskab er dels, at informere kommunens politikere og borgere om miljøbelastning af omgivelserne, og dels til internt brug i spildevandsforsyningens organisation for at fremme en miljørigtig adfærd ved driften. Målsætninger Målsætninger for spildevandsrensning Det er målsætningen, at spildevandet i Rudersdal Kommune bortskaffes på en sådan måde, - at forureningen af søer og vandløb begrænses - at grundvandet beskyttes, samt - at risikoen for oversvømmelse i kloakerede områder under regnskyl minimeres. Målene skal opfyldes ved - at renseanlæg fungerer optimalt, så kravene til udledning overholdes, - at udledningen af spildevand i forbindelse med regn begrænses, så kravene i vandområdeplanerne opfyldes, og der opnås en god vandkvalitet i lokale søer og vandløb, samt - at bortskaffelse af spildevandsslam sker på en miljømæssig forsvarlig måde. Kloaknettet skal være velfungerende, således at tilstopninger undgås, og rottegener minimeres. Ledningssystemet skal være tæt, så der ikke sker udsivning af stoffer, som kan forurene grundvandet. Desuden arbejdes der løbende på, - at optimere renseprocessen, så kemikalieforbrug og strømforbrug minimeres, - at sørge for optimal drift samt begrænse driftsstop, - at minimere forbrug af alle materialer, kemikalier og energi, - at anvende miljømærkede produkter, hvor det er hensigtsmæssigt, samt - at udarbejde grønne regnskaber. Redegørelse Redegørelse Personale og arbejdsområder Det grønne regnskab præsenteret i det følgende omfatter de fire renseanlæg i Rudersdal Kommune: Sjælsø, Bistrup, Vedbæk og Rundforbi RA. I 2010 blev den kommunale afdeling Rudersdal Vand udskilt fra kommunen og det kommunale selskab, Rudersdal Forsyning blev dannet. Selskabet fortsætter med alle driftsopgaver, som hidtil. Personalet på renseanlæggene består p.t. af 1 driftsleder og 8 spildevandsoperatører, som varetager drift og vedligeholdelse af de fire renseanlæg med tilhørende udearealer. Derudover varetages endvidere pasning og tilsyn med pumpestationer. 7

8 Redegørelse Medarbejderes anciennitet og alder Der er ansat 9 fuldtidsmedarbejdere beskæftiget med renseanlæg og pumpestationer med en gennemsnitsalder på 50,6 år og en gennemsnitsanciennitet på 27,2 år. Arbejdsskader I 2010 blev der ikke registreret nogen arbejdsskader. Medarbejderfravær Tallene fra dækker over 5 fuldtidsansatte på Sjælsø og Bistrup RA, mens dækker over 9 fuldtidsansatte på alle fire renseanlæg (se tabel 1). Tabel 1: Medarbejdernes fravær (antal dage) Korttidssygdom Langtidssygdom (periode over 20 dage) Arbejdsskader I alt fravær i gennemsnit pr. medarbejder ekskl. langtidssygdom og arbejdsskader 5,6 5,4 12,2 3,4 8,4 Spildevandssystemet Alle ejendomme i Rudersdal Kommune er tilsluttet offentlig kloak, bortset fra ca. 220 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne. Spildevandet fra de kloakerede ejendomme ledes til rensning på Bistrup, Sjælsø, Vedbæk og Rundforbi RA. Spildevandet fra den nordligste del af kommunen renses dog på anlæg i nabokommunen Hørsholm. I den sydlige del af kommunen renses en del af spildevandet på det fælleskommunale anlæg Mølleåværket (Renseanlæg Lundtofte) i Lyngby- Taarbæk Kommune. Spildevandet fra de ca. 220 ukloakerede ejendomme afledes via septiktank til nedsivning. Septiktankene bundtømmes generelt en gang om året og slammet køres til Sjælsø RA til videre behandling Spildevandssystemet består af: - ca. 460 km hovedkloakledninger til bortledning af spilde- og regnvand (disse er opdelt i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til regnvand), - ca. 140 km stikledninger, - 51 bassiner (bilag 1) - 98 pumpestationer (bilag 2), samt - 44 overløbsbygværker (bilag 3) 8

9 Oplande Oplandene til de fire renseanlæg indenfor Rudersdal Kommune, samt de to renseanlæg (Lundtofte og Usserød) i nabokommunerne er illustreret på figur 1. Den nordlige del af Birkerød, samt Kajerød, Ebberød, og Ravnsnæs hører til oplandet for Sjælsø RA og udgør et areal på ca. 590 ha. Bistrup og den sydlige del af Birkerød er opland for Bistrup RA og udgør et område på ca. 330 ha. Vedbæk RA har et opland på ca. 580 ha og dækker Vedbæk, Trørød og Gl. Holte, mens oplandet til Rundforbi RA med et areal på ca. 150 ha dækker det nordlige Nærum, og den sydlige del af Gl. Holte. Det samlede opland for kommunens fire renseanlæg er herved ca ha. En del af spildevandet i Rudersdal Kommune renses i nabokommunerne. I nord går spildevand fra et opland på ca. 230 ha, omfattende Forskerparken SCION/DTU, Isterød og Høsterkøb, til Usserød Renseanlæg. Spildevand fra den sydlige del af Rudersdal Kommune, Søllerød, Holte, Øverød og det sydlige Nærum, ledes ned til Renseanlæg Lundtofte (Mølleåværket) i Lyngby-Taarbæk Kommune. Oplandet er med ca. 825 ha relativt stort og dækker blandt andet oplandene for de nedlagte renseanlæg Kirkeskoven og Dronninggård. Kirkeskoven og Dronninggård blev nedlagt i forbindelse med Projekt Pipeline, som sørger for at spildevandet pumpes til Renseanlæg Lundtofte. Rundforbi RA står overfor en nedlæggelse i den nærmere fremtid, og det tilhørende opland vil blive tilsluttet Renseanlæg Lundtofte. Figur 1: Oversigtskort over kloakoplande i Rudersdal Kommune

10 Generelt om renseanlæggene I dette kapitel vil de overordnede resultater fra renseanlæggene blive gennemgået. Belastning af renseanlæggene Kravene for udledningen af renset spildevand har været overholdt på de fire renseanlæg i Forureningsbelastningen på anlæggene har befundet sig en del under anlægskapaciteten på Sjælsø, Bistrup og Vedbæk RA, mens den på Rundforbi RA ligger på niveau med anlægskapaciteten. Den hydrauliske belastning ligger indenfor anlæggets kapacitet på alle renseanlæg. Tabel 2: Belastningstal for Rudersdal Kommune 2010 Gennemsnit 2010 Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Renseanlæg Forureningsbelastning (BOD) PE Anlægskapacitet (BOD) PE Hydraulisk belastning m 3 /døgn m 3 /år Hydraulisk kapacitet tørvejr(m 3 /døgn) regnvejr(m 3 /døgn) Behandlet spildevand pr. person l/pe/døgn m 3 /PE/år total På figur 2 ses sammenhængen mellem den samlede vandmængde behandlet på de fire renseanlæg og den årlige nedbørsmængde indenfor de sidste 6 år. Det ses tydeligt, at øget nedbør naturligvis har indflydelse på den mængde spildevand, der bliver behandlet på anlæggene. Nedbørsmængden på figur 2 er registreret på Vedbæk RA, og det bemærkes, at nedbøren varierer ved de andre renseanlæg. Figur 2: Sammenligning mellem behandlet vandmængde og samlet nedbørsmængde på de fire renseanlæg fra Nedbør er målt på regnmåler ved Vedbæk RA. 10

11 Rensningsgrad (%) Generelt om renseanlæggene Den gennemsnitlige rensningsgrad af spildevand på de fire renseanlæg kan observeres på figur 3. Organisk stof bliver fjernet med en rensningsgrad på %, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende for alle renseanlæg. Fjernelsen af kvælstof ligger på et tilfredsstillende niveau for Sjælsø, Bistrup og Vedbæk RA med en rensningsgrad mellem %. Rundforbi RA ligger på et noget lavere niveau med 54 %, hvilket skyldes begrænset denitrifikation på et ældre utidssvarende anlæg og dermed en lavere fjernelsesgrad af kvælstof i forhold til de nyere anlæg. Fjernelsen af fosfor på Sjælsø RA ligger på imponerende 98 %, mens Bistrup, Vedbæk og Rundforbi RA ligger pænt på %. Rensningseffektivitet Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi Organisk stof (BOD) Kvælstof (Total-N) Fosfor (total-p) Figur 3: Procentvis fjernelse af organisk stof, fosfor og kvælstof på de fire renseanlæg i Rudersdal Kommune i 2010 Spildevandsafgift Spildevandsafgiften er en statsafgift afhængig af den udledte mængde af de tre stoffer fosfor, kvælstof og organisk stof. Spildevandsafgiften er fordelt på hvert af de fire renseanlæg, som vist på figur 4. Det ses, at Rundforbi RA skiller sig ud med en stor andel af afgiften på kvælstof. Bistrup RA ligger højere på andelen af fosfor, men lavere på andelen af kvælstof i forhold til Sjælsø og Vedbæk RA. Figur 4: Fordeling af spildevandsafgift på BOD, N, og P på de fire renseanlæg. 11

12 Generelt om renseanlæggene I 2011 forventes indført afregning baseret på mængden af renset vand for alle anlæg. Den samlede spildevandsafgift for alle fire renseanlæg er vist på figur 5. Den samlede spildevandsafgift i 2010 var på ,72 kr. Figur 5: Fordelingen af spildevandsafgift mellem fosfor, kvælstof og organisk stof På figur 6 ses fordelingen af den samlede spildevandsafgift. Det ses, at Rundforbi RA er den største bidragsyder til spildevandsafgiften. Årsagen er udelukkende mængden af kvælstof i udløbet, hvilket stemmer godt overens med figur 3 og 4. Spildevandsafgiften for Vedbæk RA udgør ligeledes en betydelig del, mens den for Sjælsø og Bistrup RA er relativt lav. Dette er dog en ikke helt det sande billede på situationen, da der er forskelle i udledningstilladelser, og dermed i afregningsprincip. Spildevandsafgiften for Sjælsø og Bistrup RA beregnes ud fra mængden af solgt vand i oplandene, mens beregninger for Vedbæk og Rundforbi RA baseres på mængden af renset vand. I 2011forventes indført afregning baseret på mængden af renset vand på alle anlæg, hvilket vil øge afgifterne for Sjælsø og Bistrup RA noget. Figur 6: Fordeling af spildevandsafgift

13 vandmængde(mio. m3) Generelt om renseanlæggene Renset spildevand Prøveudtager ved udløb på Vedbæk RA På figur 7 er vist forholdet mellem spildevandsafgiften og den behandlede vandmængde på hvert af de 4 renseanlæg. Rundforbi RA er uden sammenligning det dyreste renseanlæg, med en afgift på 0,63 kr/m 3 vand, mens Sjælsø og Bistrup RA er de billigste med afgifter på henholdsvis 0,06 og 0,07 kr/m 3. Den dyre pris på Rundforbi RA skyldes, som tidligere nævnt, den mindre effektive rensning for kvælstof. Forhold mellem afgift og behandlet vandmængde 1,6 1,2 0,8 0,4 0, kr kr kr kr Sjælsø Bistrup Vedbæk Rundforbi afgift behandlet vandmængde Figur 7: Sammenligning mellem behandlet mængde spildevand og samlet spildevandsafgift for de fire renseanlæg 13

14 14

15 Sjælsø Renseanlæg Procestank på Sjælsø RA Sjælsø Renseanlæg er beliggende Bakkevej 83, 3460 Birkerød og drives af Rudersdal Forsyning. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er fra 1961, men blev totalt ombygget i med kvælstof- og fosforfjernelse, for at leve op til tidens miljøkrav. Det rensede spildevand føres via en lukket ledning til Usserød å, hvor det løber ud til Øresund. I det følgende ses oversigter over indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis i tabel 3 og 4. Renseresultater er anskueliggjort i tabel 5. Figur 8 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 3: Indgående stoffer på Sjælsø RA Spildevand Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,674 1,795 1,503 1,352 1,576 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 14,4 15,4 14,6 6,90 23,2 Kvælstof ton/år 75,8 68,8 57,9 42,7 85,9 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1000 kwh/år El pumpning, lys m.m kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier (jernklorid til fjernelse af fosfor) ton/år 41,0 42,0 39,3 46,3 30,8 Vand (opbl. af kemikalier, spuling af bassiner) m³/år

16 m3/år m3/år 1000 KWh/år Ton FeCl/år Sjælsø Renseanlæg Elforbrug beluftning pumpning, lys m.m Kemikalier til fosfor fjernelse Naturgas (opvarmning) Vandforbrug Figur 8: Oversigt over status for drift på Sjælsø RA Tabel 4: Udgående stoffer fra Sjælsø RA Renset spildevand til Usserød å Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,674 1,795 1,503 1,352 1,576 Organisk stof ton BOD/år 3,52 2,68 2,80 3,22 2,57 Fosfor ton/år 0,65 0,90 0,71 0,58 0,46 Kvælstof ton/år 8,04 4,99 3,26 4,08 6,07 Nødoverløb Vandmængde m³/år Antal overløb Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 77,9 69,9 59,6 23,6 24,9 Fedt m³/år 17,0 18,5 19,0 - - Ristestof (forbrænding) ton/år 17,8 18,5 24,8 24,9 33,8 Tabel 5: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <30 Tilstand 3,24 3,39 3,13 4,60 2,52 Organisk stof mg BOD/l <8 Tilstand 2,1 1,49 1,86 2,38 1,63 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand ,6 Kvælstof (total-n) mg N/l <8 Transport 4,8 2,78 2,17 3,02 3,85 Ammoniak vinter mg NH 4-N /l <3 Tilstand 0,72 0,76 1,74 0,67 1,02 Ammoniak sommer mg NH 4-N /l <1 Tilstand 0,27 0,63 0,57 0,50 0,41 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport 0,39 0,5 0,47 0,43 0,29 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,3 7,3 7,1 7,2 7,3 Opløst ilt (mætningsgrad) % >60 Tilstand 78,9 79,8 79,7 82,3 84,1 Bundfældeligt stof ml/l <0,5 Tilstand 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 16

17 Sjælsø Renseanlæg Slamcentrifuge på Sjælsø RA Miljøredegørelse Driften af Sjælsø Renseanlæg er i 2010 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt og der har ikke været nedbrud eller uheld der har haft indflydelse på driften. Vi har nu kørt med vores nye centrifuge i et år og driften er forløbet til fuld tilfredshed. Der er opstartet et projekt vedrørende energioptimering på de 3 største renseanlæg og resultatet vil foreligge primo Der er indkøbt 3 nye containere til transport af afvandet slam. De nye containere kan hver rumme 2 m 3 mere, hvorved vi sparer på udgiften til slamtransporten. Der er indkøbt en blæser til erstatning for en blæser der var nedslidt, da den har kørt i døgndrift siden I forbindelse med udskiftningen er det besluttet at skrotte en tilsvarende blæser til slamlagertanken og lade den nyindkøbte blæser klare det hele, for at spare energi. 17

18 Bistrup Renseanlæg Bistrup Renseanlæg Bistrup Renseanlæg er beliggende Turistvej 127, 3460 Birkerød, og drives af Rudersdal Forsyning. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Det oprindelige anlæg er opført i 1960 som et mekanisk/biologisk renseanlæg. I 1990 blev anlægget udvidet med fosfor fjernelse, og i 2000 blev anlægget ombygget/moderniseret med kvælstof- og fosforfjernelse. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning til Øresund. I det følgende ses oversigter over indgående stoffer og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis i tabel 6 og 7. Renseresultater er anskueliggjort i tabel 8. Figur 9 viser grafer over energi og hjælpestoffer brugt i driften af renseanlægget. Tabel 6: Indgående stoffer på Bistrup RA Spildevand Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 0,935 1,167 0,931 0,862 1,004 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år 7,29 7,47 7,54 6,12 6,42 Kvælstof ton/år 41,9 40,6 37,1 33,9 46,4 Energi og hjælpestoffer El beluftning 1000 kwh/år El pumpning, lys m.m kwh/år Naturgas (rumopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år 48, ,3 17,8 7,2 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år

19 m3/år m3/år 1000 KWh/år Ton FeCl/år Bistrup Renseanlæg Elforbrug Kemikalier til fosfor fjernelse beluftning pumpning, lys m.m Naturgas (opvarmning) Vandforbrug Figur 9: Oversigt over status for drift på Bistrup Renseanlæg Tabel 7: Udgående stoffer fra Bistrup RA Renset spildevand til Øresund Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 0,935 1,167 0,931 0,862 1,004 Organisk stof ton BOD/år 1,36 1,58 1,24 1,29 1,36 Fosfor ton/år 0,23 0,59 0,55 0,51 0,43 Kvælstof ton/år 5,00 3,60 2,23 5,16 2,47 Nødoverløb Vandmængde m³/år Antal overløb Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år 6,7 7,2 12,9 * 7,0 Fedt m³/år 22,0 15,0 12,0 ** 6,5 Ristestof (forbrænding) ton/år 12,1 8,1 7,6 8,2 6,3 (*) sand genbruges på Rundforbi RA i slambede. (**) Fedt afvandes på Sjælsø RA Tabel 8: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <30 Tilstand 6,02 3,58 3,22 5,0 3,13 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 1,45 1,35 1,33 1,50 1,36 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand ,3 Kvælstof (total-n) mg N/l <40 Transport 5,35 3,09 2,4 6,0 2,46 Kvælstof (NH 3-N) mg NH 3-N /l <3 Tilstand 0,47 0,66 0,28 0,41 0,4 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport 0,25 0,51 0,59 0,59 0,43 ph 6,5-8,5 Tilstand 7,4 7,5 7,3 7,5 7,5 19

20 Bistrup Renseanlæg Ny iltmåler på Bistrup RA Placering af ny iltmåler Miljøredegørelse Driften af Bistrup Renseanlæg er også i 2010 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt og der har ikke været nedbrud eller uheld, som har haft indflydelse på driften. Der er i samarbejde med Miljøafdelingen opstartet et projekt, der går ud på at mindske overløb fra kloak samt renseanlæg til recipienten under regn. Projektet vil fortsætte i 2011 og indebærer forsøg på at pumpe mere vand væk via Furesøledningen samt etablere et nyt sparebassin på Bistrup Renseanlæg. Samtidig vil der blive etableret finriste på nødoverløb på Abildgårdsparken pumpestation samt på bassinet ved Dumpedalen for at fjerne eventuelle urenheder før øverløbsvandet tilføres recipienten. Endelig bliver der etableret styring af eksterne bassiner for at udnytte disse optimalt.. 20

21 Vedbæk Renseanlæg Efterklaringstank på Vedbæk Renseanlæg Vedbæk Renseanlæg er beliggende Gøngehusvej 29A, 2950 Vedbæk. Anlægget drives af Rudersdal Forsyning, som overtog driften fra privat driftsoperatør i juni Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Anlægget er et aktivt slamanlæg med biologisk kvælstoffjernelse og kemisk fosforfjernelse (simultanfældning med jernklorid). Det oprindelige anlæg er opført i 1950, blev udbygget i 1970 og 1975 og ombygget i 1992, for at leve op til skærpede miljøkrav. Det rensede spildevand ledes via en lukket ledning ca. 300 m ud i Øresund. I det følgende ses oversigter over indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis i tabel 9 og 10. Renseresultater er anskueliggjort i tabel 11. Tabel 12 indeholder en oversigt over vandmængder og aflastninger de seneste 5 år. Tabel 9: Indgående stoffer på Vedbæk RA Spildevand Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1,838 2,257 1,811 1,634 1,752 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år ,8 8,3 Kvælstof ton/år Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1000 kwh/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år ,8 83,9 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år

22 Vedbæk Renseanlæg Tabel 10: Udgående stoffer fra Vedbæk RA Renset spildevand til Øresund Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 1, ,811 1,634 1,752 Organisk stof ton BOD/år 11,7 4,51 4,89 4,25 2,75 Fosfor ton/år 2,68 1,02 1,32 1,41 0,56 Kvælstof ton/år 7,82 8,58 5,98 7,11 5,76 Nødoverløb Vandmængde m³/år Antal overløb Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år Fedt m³/år Ristestof (forbrænding) ton/år 39, ,8 36,5 31,2 Tabel 11: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <30 Transport 13,7 6,1 7,8 4,7* 3,9* Organisk stof mg BOD./l <15 Transport 3,0 1,8 1,5 2,6* 1,6* Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand ,7 Kvælstof (total-n) mg N/l <40 Transport 2,6 3,0 2,5 4,4 3,3 Kvælstof (NH 3-N) mg NH 3-N /l <3 Tilstand ,5 0,55 Fosfor (total-p) mg P/l <1,5 Transport 0,66 0,36 0,55 0,86 0,32 ph 6,5-8,5 Tilstand ,5 *målt med kontroltypen tilstand Tabel 12: Vandmængder og aflastninger på Vedbæk RA År Behandlet spildevandsmængde Behandlet spildevandsmængde (ekskl. aflastning) Aflastet vandmængde m 3 /år m 3 /år m 3 /år % , , , , ,75 Gennemsnit ,00 22

23 Vedbæk Renseanlæg Administrationsbygningen på Vedbæk RA, en ombygget rådnetank Miljøredegørelse Driften af Vedbæk Renseanlæg er også i 2010 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er igen i 2010 blevet overholdt og der har ikke været nedbrud eller uheld der har haft indflydelse på driften. Der arbejdes stadig målrettet på at få forbedret standarden af selve anlægget efter driften blev vundet tilbage i forsyningens regi. Styresystemet til kontrol af processerne i anlægget er blevet opdateret til Star 2 Hoved-eltavlen er udskiftet med en ny og tidssvarende udgave og udskiftning af styretavlen til anlægget er næsten afsluttet i Energioptimeringsprojektet peger på en stor besparelse af el ved at omlægge beluftningen fra rotorer til bundbeluftere. Projektets anlægsomkostninger med mere skal undersøges i Ifølge udledningstilladelsen for Vedbæk RA fra 1. januar 2000 må der over 5 år gennemsnitligt højst aflastes 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Kravet er overholdt, da gennemsnittet af aflastninger ligger på 1 %. Et andet krav er, at den samlede mængde (ekskl. aflastning) gennensnitlig højst må udgøre m 3 /år over 5 år. Dette krav er ikke overholdt hovedsageligt grundet forhold i 2007, hvor flere ekstremhændelser fandt sted. 23

24 Rundforbi Renseanlæg Rundforbi RA Rundforbi Renseanlæg er beliggende Egebækvej 131, 2850 Nærum. Miljøcenter Roskilde er tilsynsmyndighed. Renseanlægget er fra 1950erne og er et kombineret biofilter og aktivt slamanlæg med nitrifikation. Fosfor fjernes ved simultanfældning med jernklorid. Anlægget har ikke gennemgået en modernisering og er derfor utidssvarende. Det står overfor en nedlæggelse i den nærmeste fremtid. Det rensede spildevand ledes ud i Kighanerenden. I det følgende ses oversigter over indgående -og udgående stoffer fra renseanlægget, henholdsvis i tabel 13 og 14. Renseresultater er anskueliggjort i tabel 15, mens tabel 16 viser vandmængder og aflastninger for de sidste 5 år. Tabel 13: Indgående stoffer på Rundforbi RA Spildevand Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 0,356 0,400 0,357 0,310 0,357 Organisk stof målt som personækvivalenter 1PE=60g BOD/dag Organisk stof ton BOD/år Fosfor ton/år Kvælstof ton/år Energi og hjælpestoffer El beluftning, pumpning, lys m.m. (total) 1000 kwh/år Naturgas (rum og slamopvarmning, varmt vand) m³/år Kemikalier til fjernelse af fosfor ton/år ,7 47,0 Vand (opbl. af kemikalier, spuling bassiner) m³/år

25 Rundforbi Renseanlæg Tabel 14: Udgående stoffer fra Rundforbi RA Renset spildevand til Øresund Enhed Vandmængde mio. m 3 /år 0,356 0,400 0,357 0,310 0,357 Organisk stof ton BOD/år 0,637 0,760 0,714 0,790 0,520 Fosfor ton/år 0,164 0,140 0,164 0,240 0,190 Kvælstof ton/år 10,34 11,57 9,68 9,79 12,83 Nødoverløb Vandmængde m³/år Antal overløb Affald fra mekanisk rensning Sand (deponering) ton/år Fedt m³/år Ristestof (forbrænding) ton/år 19,5 19,5 19,5 4,98 12,0 Tabel 15: Afløbskrav / renseresultater Afløbskrav Resultat af årskontrol Stof Enhed Krav Kontroltype Suspenderet stof mg SS/l <30 Transport 7,1 6,0 5,6 9,01 4,83 Organisk stof mg BOD/l <15 Tilstand 2,4 2,1 1,0 2,6 1,47 Organisk stof mg COD/l <75 Tilstand ,4 Kvælstof (total-n) mg N/l <40 Transport ,6 35,9 Ammoniak sommer mg NH 4-N /l <1 Tilstand 0,25 0,11 0,21 0,99 0,28 Ammoniak vinter mg NH 4-N /l <3 Tilstand 0,29 0,33 0,76 2,9 0,74 Fosfor (total-p) mg P/l <1.5 Transport 0,34 0,29 0,41 0,76 0,53 Iltmætning % >60 Tilstand Tabel 16: Vandmængder og aflastninger År Behandlet spildevandsmængde Behandlet spildevandsmængde (ekskl. aflastning) Aflastningsmængde Aflastninger m 3 /år m 3 /år m 3 /år antal/år gennemsnit

26 Rundforbi Renseanlæg Skærvefilter på Rundforbi Renseanlæg Miljøredegørelse Driften af Rundforbi Renseanlæg er også i 2010 forløbet fuldt tilfredsstillende. Alle kvalitetskrav er overholdt og der har ikke været nedbrud eller uheld der har haft indflydelse på driften. Driften af Rundforbi Renseanlæg bærer kraftigt præg af at det står foran en nedlæggelse i nær fremtid. Der bliver kun investeret i det absolut mest nødvendige for at opretholde driften. Ifølge udledningstilladelsen for Rundforbi RA fra 1. januar 2000 må der gennemsnitlig være maks. 10 aflastninger/år over de seneste 5 år. Dette krav er overskredet grundet talrige aflastninger i 2006 og Antallet Af aflastninger fra har dog ligget mellem 8-10 aflastninger/år. Udledningstilladelsens andet krav er, at den samlede behandlede vandmængde (ekskl. aflastning) over 5 år gennemsnitligt må udgøre maks m 3 /år. Dette krav er overholdt. 26

27 Slamhåndtering I tabel 17 ses en oversigt over de slammængder, som er kørt til udbringning på landbrugsjord i Slammet fra Bistrup og Sjælsø RA er præsenteret samlet i tabellen. Dette skyldes, at slammet fra Bistrup RA efter forafvanding bliver kørt til Sjælsø RA for endelig afvanding. Den transporterede mængde af slam fra Bistrup RA udgør tons med ca. 6,5 % tørstof, hvilket svarer til 296 kg TS. Det totale polymerforbrug for Sjælsø og Bistrup RA dækker både forafvanding af slammet på Bistrup RA med kg polymer og den efterfølgende afvanding på Sjælsø RA, hvor en samlet mængde af slam fra de to anlæg tilføres kg polymer. Det lave forbrug af polymer på Rundforbi RA skyldes, at slammet her afvandes på slambede. Mængden af slam fra Rundforbi RA er ikke opgjort, da slammet ikke er bragt til landbrugsjord i 2010, men opmagasineres til næste år på anlægget. Containere til afvandet slam Tabel 17: Slam fra renseanlæggene i Rudersdal Kommune 2010 Slam Enhed Sjælsø (1) + Bistrup (2) Slam, vådvægt (efter centrifugering til % tørstof) Tørstof ton % ,6 Vedbæk Slam, tørvægt (vægten på slammet hvis det blev helt tørret) ton TS 573,6 224? Polymerforbrug Polymer i alt Polymerforbrug i forhold til slammængde (TS) kg kg/ton ,20 (1) 1,82 (2) ,93 Rundforbi?? 475 Slambede på Rundforbi RA 27

28 Slam (tørvægt) ton/år Slamhåndtering På figur 10 er slammængderne for de sidste 5 år angivet. I 2007 blev der ikke kørt slam væk fra Rundforbi RA, hvorfor 2008 inkluderer slam fra I 2010 blev der heller ikke kørt slam væk fra Rundforbi renseanlæg. Slam fra renseanlæg Sjælsø + Bistrup Vedbæk Rundforbi Figur 10: Slam i tørvægt fra de fire renseanlæg Miljøfremmede stoffer i slam Ved anvendelse af slam på landbrugsjord er der ifølge Slambekendtgørelsen fra 2006 nogle grænseværdier for fire grupper af miljøfremmede organiske stoffer, som skal overholdes. Det drejer sig om LAS (Lineære alkylbenzensulfonater), PAH (Polycykliske, aromatiske hydrocarboner ), NPE (Nonylphenol(+ethoxylater)), og DEHP (di(2-ethylhexyl)phtalat. De gennemsnitlige målte koncentrationer i slam fra de tre renseanlæg, Sjælsø, Bistrup og Vedbæk RA er at finde i tabel 18. Tabel 18: Miljøfremmede stoffer i slam Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Bistrup Vedbæk LAS kg/år 28,1 14,5 11,0 mg/kg TS ,1 NPE kg/år 0,75 0,15 0,27 mg/kg TS 10 1,31 0,51 1,21 PAH kg/år 0,52 0,20 0,36 mg/kg TS 3 0,91 0,68 1,61 DEHP kg/år 10,3 1,63 1,64 mg/kg TS ,5 7,3 28

29 Slamhåndtering Tungmetaller i slam I tabel 19 ses de gennemsnitlige målte koncentrationer af en række tungmetaller, der ifølge slambekendtgørelsen fra 2006 skal overvåges i slam, som disponeres til udbringning på landbrugsjord. Tallene for Rundforbi RA er ikke angivet, da slammet ikke har været godkendt til udbringning på landbrugsjord i Tabel 19: Tungmetaller i slam Stof Enhed Grænseværdi Sjælsø Bistrup Vedbæk Cadmium kg/år 0,55 0,23 0,25 mg/kg totalfosfor Kviksølv kg/år 0,36 0,14 0,10 mg/kg totalfosfor Bly kg/år 24,8 12,1 7,2 mg/kg totalfosfor Nikkel kg/år 8,9 4,7 3,4 mg/kg totalfosfor Crom kg/år 12,5 6,9 4,03 mg/kg TS Zink kg/år mg/kg TS Kobber kg/år mg/kg TS Miljøredegørelse Tabel 19 viser, at alle grænseværdierne for relevante tungmetaller er overholdt. Grænseværdierne for miljøfremmede stoffer i slammet fra Sjælsø, Bistrup og Vedbæk RA er endvidere overholdt. For slammet fra Rundforbi RA holder grænseværdien akkurat for LAS, men grænseværdien er overskredet for den miljøfremmede stofgruppe PAH. Derfor er slammet fra Rundforbi RA blevet tilbageholdt på anlægget indtil 2011 for at opnå afdampning af PAH. 29

30 30

31 Ordforklaring RA PE BOD COD Renseanlæg Personækvivalent. Den forureningsmængde, der svarer til, hvad en enkelt person udskiller. F.eks. 60 gram organisk stof pr. døgn og et vandforbrug på 200 liter pr. døgn. Anvendes i forbindelse med f.eks. dimensionering af renseanlæg. Biological Oxygen Demand. En målemetode, der angiver hvor meget ilt spildevandets mikroorganismer forbruger i en 5-dages periode til biokemisk iltning af organisk stof i spildevandet. Chemical Oxygen Demand. Fosfor / kvælstof Ristestof TS LAS (Lineære alkyl sulfonater) NPE, nonylphenoler, nonylphenoletoxylater PAH (Polycykliske, aromatiske hydrokarboner) DEHP, DBP, phthalater Økotoksicitet Fosfor og kvælstof fungerer som næringsstof for algerne i å og hav. Hvis næringsstofindholdet i vandet er højt, vil der forekomme algeopblomstring om sommeren. Effekten er, at vandet bliver uklart, og algerne skygger for bundvegetationen, således at bundfaunaen og vegetationen får dårlige livsbetingelser. Eksempelvis vil ålegræs kun kunne få lys nok på lavt vand. Når algerne dør, forbruges der ilt til forrådnelse, iltkoncentrationen falder, og iltsvind kan forekomme med fiskedød og ødelæggelse af bunden i å og hav til følge. Kvælstofindholdet i å og hav har størst indflydelse på algevæksten, mens fosforindholdet kun i perioder af året har betydning. Det første der fjernes på renseanlægget er ristestof, dvs. klude, vatpinde, toiletpapir og faste ekskrementer. Tørstof Organiske stoffer, der forekommer i store mængder i rengørings- og vaskemidler. Stofferne har økotoksisk effekt. De er nedbrydelige under iltrige forhold, men langsomt nedbrydelige under iltfattige forhold. Organiske stoffer, der blandt andet anvendes i store mængder i vandbaseret maling og lak samt i vaske- og rengøringsprodukter. Stofferne er delvist nedbrydelige under iltrige forhold på renseanlæg. Stofferne kan forårsage hormonforstyrrende effekter. PAH dækker over en lang række organiske forbindelser, bl.a. naftalener, phenantrener og pyrener. De stammer fra forbrændingsprocesser og forekommer også som urenheder i en del olieprodukter. Stofferne er økotoksiske og en del af dem er kræftfremkaldende. Stofferne er mere eller mindre biologisk nedbrydelige, især under iltrige forhold. Organiske stoffer, der benyttes som blødgørere i PVC samt i fugemasse, gummi, rustbeskyttelsesmidler, maling og lak. Stofferne er svært nedbrydelige. En betegnelse for de giftpåvirkninger et givent stof kan tilføre økosystemet. Dette omfatter akutte eller kroniske effekter på organismer i vand eller på land. 31

32 Bilag 1: Bassiner 2010 nr. Bassin nr. Navn Idriftsat (år) Vol. (m3) nr. Bassin nr. Navn Idriftsat (år) Vol. (m3) 1 B01 Pilegårdsparken B24 Trørødskolen B02 Tornevangsvej B25 Søllerød Park B03 Carinaparken 1970, B26 Kildevej B03A Carinaparken B27 Nærum Syd B04 Stenhøj Vænge B29 Vedbæk RA B05 Stenløkken B29A Vedbæk RA B06 Soldraget B30 Rundforbi RA B06A Soldraget B30A Rundforbi RA B07 Langedam B30B Rundforbi RA B08 Vibeengen B31 Maglemose B09 Slugten B31A Maglemose B10 Sjælsø RA B32 Dronninggård B11 Næsset B33 Holte Havn B12 Næsset B34 Præsteengen B13 Svaneparken B35 Ravnholm B14 Bistrup RA B36 Bakkevej B14A Bistrup RA B37 Frydenlund Park B15 Birkerød Sø B38 Frydenlund B16 Birkeporten Sø B39 Linde Alle B17 Dumpedalen B40 Malmbergsvej B18 Søndervangen B41 Rudershøj B19 Abildgårdsparken B42 Strandmøllen B20 Isterød B43 Søllerød Park Syd B21 Damgårdsvej B44 Henriksholms Alle B22 Bistrup Kirke B45 (Lindehøj) B23 Furesøparkalle

33 Bilag 2: Pumpestationer 2010 PST nr. Navn år PST nr. Navn år PST Navn år PST Navn år 1 Plantagevej Stakkeledet Vietoften nr. 28 B Stenhuset Næsseskoven Furesøhave Hængekøjen Rønnebærtoften Kinabugten Damgårdsvej Bistrupvej Frydenlundsvej Vejlesøvej, Trykforøger Abildgårdsparken Isterød Frydenlunds Park Kildevej 7 (spildevand) Vasevej Langedam Bakkevej H/F Skovly - Æblevej Birkerød Parkvej Vibeengen Dempeeng Trørødskolen Hestkøb Allé Damgårdsvej II Røjelskær Colleruphus Trekanten Carinaparken Holte Midtpunkt, tunnel Kratmosevej Søvej Birkerød Sø Kildevej Trørødgårdsvej Bregnerødvej Sophie Magdalenes Vej Rosenvej Holmevej Biskop Svanes Vej Duemosevej Højbjergvang Malmmosevej Slugten Svaneparken Oksemosen Rundforbi (bassin) Stenhøjgårdsvej Bistrup Kirke Søllerødhus Rundforbivej Soldraget Dumpedal Vangeboled Holmevej 2? 15 Jægerhytten Bistrup Sø Søllerød Park Trørødvej 19A Næsset Andedammen Golfklub Maglemose bassin Næsset Strandmøllen Wesselmindevej, Havef Dronninggård Hestkøblund Skodsborg Strandvej Rudegård Holte Havn Bistrup RA Skodsborg Søbad Ved Furesøen Præsteengen (regn) Bistrup RA Grøns Bakke De Conincks Vej Præsteengen (tørvejr) Nedenomsvej Vedbæk Havn Granholmen Ravnholm Sænkesøvej Vedbæk Tennisklub Malmmosevej Teknikerbyen Brådebæk Sø Vedbæk Skole, tunnel Vejlestien Holte Midtpunkt Brådebæksvej Maglebo Tyvekrogen Høsterkøb Kirke H/F Skovly Holte Station

34 Bilag 3: Overløbsbygværker 2010 Nr. Overløb Siværk Rist Nr. Overløb Siværk Rist 1 Landsevej X 23 Rønnebærvej/Dronninggårds Alle X 2 Kohavevej X 24 Kohavevej/Ellesletten X 3 Skodsborg Strandvej 38 X 25 Rudegårds Allé X 4 Skodsborg Strandvej 88 X 26 Skovlytoften X 5 Skodsborg Strandvej 154 X 27 Øverødvej X 6 Vedbæk Strandvej 380 X 28 Søvej X 7 Øverødvej/Søvej X 29 Turistvej/Bistrup RA X 8 Fredskovvej X 30 Roklubben X 9 Vedbæk Strandvej 449 X 31 Bistrup kirke X 10 Gøngehusvej/Grisesti X 32 Hegnsvej X 11 Henriksholms Alle X 33 Trekanten X 12 Skodsborg Strandvej/Skodsborgvej X 34 Lindevangsvej X 13 Frederikslund Skov X 35 Møllemarksvej X 14 Dronninggårds Alle 44 X 36 Biskop Svanes Vej X 15 Dronninggårds Alle 100 X 37 Skovhegnet X 16 Ravnholm X 38 Storkevænget X 17 Skovvej X 39 Rørsangervej X 18 Furesøpark Allé X 40 Vagtelvej X 19 Kongevejen X 41 Svaneparken X 20 Gøngehusvej 81 X 42 Hyldeskovvej X 21 Rønnebærvej X 43 Abildgårdsparken X 22 Ellesletten X 44 Dumpedal X 34

35 35

36 Rudersdal Forsyning A/S Skovlytoften Holte Tlf.: Sjælsø Renseanlæg Bakkevej Birkerød Bistrup Renseanlæg Turistvej Birkerød Rundforbi Renseanlæg Egebækvej Nærum Vedbæk Renseanlæg Gøngehusvej 29 A 2950 Vedbæk 36