3 / 75. Se alle temakort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3 / 75. Se alle temakort"

Transkript

1

2 By 2 2 / 75

3 By Byer, lokalbyer, landsbyer og landdistriktet indgår i Hjørring Kommune som forskellige elementer, der supplerer hinanden i den samlede palet af tilbud, som skal fremme bosætning og erhvervsudvikling i hele kommunen. Omdrejningspunktet for arbejdet med byudvikling er en grundlæggende tanke om, at en hel og sammenhængende kommune skal udvikles gennem alliancer mellem land og by og mellem de enkelte byer. Se alle temakort Dette tema omhandler Hjørring Kommunes bymønster og de fremtidige mål og strategier for byudvikling i kommunen. Der er også et afsnit om detailhandel, og alle kommunens byer er beskrevet. Landsbyer og landdistrikter er beskrevet under temaet "Land". Under hvert af emnerne, der kan vælges i menuen til venstre, kan du læse mere om Byrådets mål, strategier og retningslinjer. 3 / 75

4 Bymønster Bymønstret beskriver kommunens netværk af byer, landsbyer og landdistrikter med henblik på en rollefordeling og et samspil mellem byerne, som kan medvirke til at skabe sammenhæng, fælles identitet og løfte udviklingen i hele kommunen. Byerne er inddelt i 4 forskellige bytyper på baggrund af deres størrelse, funktioner og forudsætninger samt den rolle, de skal udfylde til gavn for hele kommunen. Mål At styrke Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur. At styrke bosætningen i kystbyerne ved at fremme deres kvaliteter. At skabe attraktive bosætningsmuligheder for børnefamilier, hvor byerne har et potentiale. At understøtte, tilpasse og vedligeholde de øvrige byer ved en aktiv planlægningsindsats. Se alle temakort Strategi Byerne skal udvikle sig forskelligt, i eget tempo og på hver deres måde. De skal udvikles, så der fortsat er forskel på vores store og små byer, for på den måde at sikre forskellige boligtilbud i kommunen. Investeringerne i byudvikling skal målrettes. Hjørrings rolle som hovedby med attraktivt byliv og kultur skal styrkes. Hjørring skal være en moderne og levende købstad. Det er til glæde for indbyggere i hele kommunen, at der er velfungerende, specialiserede aktiviteter i Hjørring by. Aktiviteterne skal rumme de unge og bygge på byens styrker: Kulturlivet, uddannelse, de mange arbejdspladser, det grønne miljø. Særligt i bymidten skal der i de kommende år arbejdes kraftigt på at koncentrere funktioner, så der sikres liv, mangfoldig kultur og service. Bosætningen i kystbyerne skal styrkes ved at fremme deres kvaliteter. Lønstrup er et landskendt eksempel på, hvad man kan opnå ved målrettet planlægning. En aktiv by, der på trods af hårde odds har formået at fastholde sine styrker, sin befolkning og skabt øget turisme. Løkken og Tversted har potentialerne i form af fysiske rammer og kulturhistorie, og de skal udvikles i en åben og bevidst proces sammen med beboere og turister. Der skal udvikles spændende boligområder med nyskabende arkitektur og byplanlægning i forskellige bystørrelser. Målet er at udvikle mindst et "anderledes" boligområde om året. Et eksempel herpå er Hundelev, hvor et plangrundlag for et nyt boligområde ved Fælledvej er udviklet i et samspil mellem borgere og kommunen på baggrund af borgernes initiativ. Hjørring Kommune vil fortsætte med at arbejde med forskønnelse i lokalbyer og landsbyer i tæt samspil med borgere og ildsjæle. Nærheden til natur og landskab skal bevares og bruges aktivt i udvikling af byerne gennem planlægning for det åbne land. Baggrund Byudvikling sker på baggrund af en lang række overvejelser og afvejninger af forskellige offentlige og private interesser, da der er forskellige tilgange som myndighed og investor. Hvordan prioriteres den ene by frem for den anden? Hvor skal udviklingen ske i den enkelte by? Hvordan skal balancen være mellem udvikling i byerne og i landdistrikterne? Hvordan skal investeringer og indsatser prioriteres? Der findes ikke entydige svar på spørgsmålene, men overvejelserne nedenfor redegør for de overvejelser, der ligger bag de strategiske valg, der er truffet om udvikling af bymønstret i Hjørring Kommune. Hvad betyder et bymønster? Bymønstret er et blandt flere redskaber til at prioritere, hvor, hvordan og hvornår vi vil investere i udvikling, der kan fremme vækst og bæredygtighed i kommunen. Indbyggertal eller antallet af butikker er ikke i sig selv afgørende for om der skal investeres. Ildsjæle og et rigt foreningsliv er lige så vigtigt for en bys udvikling som en flot beliggenhed eller offentlig service. Dermed har det stor betydning, hvordan en by kan matche de behov, der er for boliger, oplevelser eller erhvervsmuligheder i hele kommunen. Det kan udtrykkes således, at bymønstret er redskabet til at fordele rollerne i det arbejde, der er i gang for at skabe den attraktive og bæredygtige kommune. Det er nødvendigt at samle og fokusere indsatser og udviklingsmuligheder. Det indebærer større investeringer i nogle dele af kommunen og løbende drøftelse af, om det nuværende serviceniveau kan fastholdes i alle kommunens byer. Boligudbygningen koncentreres primært i og omkring byer med folkeskoler, mens fremtidig erhvervsudvikling primært skal ske i byerne langs motorvejen. Det forpligter til målrettet arbejde med infrastruktur, og at den kollektive trafik er så veludbygget, at det fortsat er attraktivt at bo i lokalbyer, landsbyer og det åbne land. Samspillet mellem byerne For at være en attraktiv kommune for både borgere og erhvervsliv er det vigtigt, at kommunen kan tilbyde det, som efterspørges, hvad enten det er kultur, natur, handel, service, byggegrunde mv. Den enkelte by eller det enkelte område kan ikke tilbyde det hele, og derfor skal kommunens byer udvikles i tæt samspil med hinanden, så den samlede bystyrke og attraktivitet understøttes. En væsentlig udfordring i forbindelse med byudvikling er, at det på den ene side er afgørende for den enkelte by at beholde et unikt særpræg og egenforståelse, og at byens potentialer kan realiseres. På den anden side er det nødvendigt, at beboerne i de enkelte byer har en accept af en stor intern byafhængighed og tillid til en hensigtsmæssig fordeling af de enkelte byers roller og funktion. For at skabe de bedste forudsætninger for en god fremtidig udvikling i byerne skal der fokuseres på en afklaring af den enkelte bys rolle og forudsætninger i forhold til kommunens øvrige byer og byer i nabokommuner. Udvikling af den enkelte by i bymønstret Den enkelte by skal udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige karakter, kvaliteter og potentialer. Det er faktorer som attraktive bosætningsmuligheder, infrastruktur og tilgængelighed, offentlig og privat service, skoler og institutioner, detailhandel, byliv og spændende byrum, kultur og fritidstilbud samt nærrekreative muligheder, der er medvirkende til at gøre en by attraktiv for både borgere og erhvervsliv. Der skal i planlægningen af udviklingen i den enkelte by vurderes, om fokus skal være på udlæg af nye attraktive arealer til boliger eller erhverv, og/eller der skal fokuseres på udnyttelse og forbedring af de særlige kvaliteter og karakterer, som byen rummer i form af f.eks. en forskønnelse af udvalgte steder i byen eller ved byomdannelse. En stor andel af befolkningen bor i landdistrikterne Knap halvdelen (47 %) af kommunens befolkning bor i de to største byer Hjørring og Hirtshals, mens 13 % bor i de 4 områdebyer Sindal, Vrå, Tårs og Løkken. Det betyder, at en forholdsvis stor andel af befolkningen (40 %) bor i lokalbyer, landsbyer eller i landområderne. Beskrivelse For at gøre mål og strategier til virkelighed og konkrete handlinger, er det nødvendigt at formere struktur og principper for bymønster og byudvikling. Dermed sættes rammerne for den fremtidige udvikling. Det er nedenstående 7 principper, der skal omsættes til mål og retningslinjer i hovedstrukturen og indarbejdes i rammebestemmelser. 1. Det nuværende bymønsters opdeling i 4 forskellige bytyper (hovedby, områdeby, lokalby og landsby) opretholdes. 2. Hjørring styrkes som hovedby som den centrale drivkraft i kommunen. 3. Hirtshals fastholdes som en 'særlig' områdeby med udgangspunkt i byens betydning for kommunens fremtidige erhvervsudvikling 4. De fire områdebyer Løkken, Vrå, Tårs og Sindal fastholdes som centre, der betjener lokalbyer, landsbyer og det åbne land. Områdebyerne differentieres mht. serviceniveau og udbygningsmuligheder med udgangspunkt i deres respektive styrker. 5. Der skal arbejdes målrettet med fornyelse i områdebyerne: Løkken Sindal Tårs og Vrå. 4 / 75

5 Der skal endvidere arbejdes med geografiske udviklingsområder, fx dele tilbud mellem landsbyer. Der arbejdes med at fremtidssikre en fornuftig infrastruktur og kollektiv trafikbetjening, der på én gang styrker hovedbyens og områdebyernes centerfunktioner og gør fortsat bosætning i lokalbyer og landsbyer mulig og attraktiv. 6. Offentlige investeringer i byudvikling til erhvervsformålsker fremover primært i Hjørring og Hirtshals, sekundært i de øvrige områdebyer. Mindre håndværksvirksomheder og lignende kan fortsat etablere sig over hele kommunen. Boligudviklingsker fremover primært i hoved og områdebyerne. Fremadrettet skal der være mulighed for at bygge et mindre antal boliger i lokalbyer og landsbyer tilpasset behov og omgivelser i den enkelte by. 7. Bebyggelse og anvendelse i det åbne land betyder store forandringer i oplevelsen af landskab og landsbyer i de kommende år. Der skal laves selvstændigt temaarbejde for landdistriktet og for anvendelsen af det åbne land. Politik formuleres på baggrund af indspil eksempelvis fra landsbyforum, landbruget, kulturarvskommuneprojektet og turismen m.fl.. Retningslinjer 1.1 Bymønster Kommunens byer opdeles i et bymønster bestående af hovedby, områdebyer, lokalbyer og landsbyer. De enkelte byers indplacering i bymønstret kan kun ændres i forbindelse med en fremtidig kommuneplanrevision. Hovedby Hjørring er kommunens hovedby. Hovedbyen ligger i byzone. Områdebyer Områdebyerne er Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken, som alle ligger i byzone. Hirtshals har status som en særlig områdeby med udgangspunkt i byens betydning som havneby og for kommunens fremtidige erhvervsudvikling. Lokalbyer Lokalbyerne er Astrup, Bindslev, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, Lønstrup, Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Sønderlev, Tolne, Tornby, Tversted, Vrensted og Åbyen. Lokalbyerne ligger i byzone eller skal overføres til byzone gennem lokalplanlægning. Landsbyer Landsbyerne er Allingdam, Børglum, Dvergetved, Gjurup, Gl. Bjergby, Hæstrup, Ilbro, Linderum, Morild, Mygdal, Nr. Lyngby, Sdr. Rubjerg/Gølstrup, Skibsby, Stenhøj, Sæsing, Sønderskov, Tuen, Uggerby, Ugilt, Vennebjerg, Vidstrup, Vittrup og Vogn. Landsbyerne ligger i landzone. Bymønstret er en hierarkisk inddeling af kommunens byer på baggrund af byernes størrelse, funktioner, forudsætninger og særlige profil. Bymønstret er retningsgivende for udviklingen i kommunen. Hovedby Hjørring er kommunens hovedby og det vigtigste byområde, hvor arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, specialiseret udvalgsvarehandel og de overordnede servicefunktioner som f.eks. sygehus og domstol er placeret. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet, som også rækker udover kommunegrænsen. Hovedbyen er en drivkraft i kommunen og i Vendsyssel. Områdebyer Områdebyerne er bysamfund med dagligvare og udvalgsvarehandel, skole, erhverv, arbejdspladser, fritidstilbud samt offentlig og privat service. Byen rummer funktioner og tilbud, som opfylder en almindelig hverdag for indbyggere og oplandet. Der kan ske en udvikling til såvel boligformål som erhvervsformål. Lokalbyer Lokalbyerne spænder vidt i indbyggertal fra Bindslev med ca indbyggere til Sønderlev med knap 200 indbyggere. De største lokalbyer rummer grundskole, dagligvareforsyning og lokale erhvervs og håndværksvirksomheder, mens de mindre har servicetilbud i varierende omfang. På baggrund af den enkelte bys størrelse og potentialer er der mulighed for byudvikling til bolig og erhvervsformål for at understøtte eksisterende tilbud og funktioner. Landsbyer Landsbyerne er hovedsageligt bosætningsbyer, oftest uden servicetilbud og dagligvarehandel, men med lokale samlingssteder. Byerne kan tilføres nye byggegrunde ved huludfyldning og afrunding af byen Helårsbeboelse i kystbyernes byzone Boliger i kystbyerne Hirtshals, Lønstrup og Tversted skal opretholdes til helårsbeboelse. I Løkken skal boliger i nye lokalplanlagte boligområder anvendes til helårsbeboelse. Eksisterende og nye boliger i byerne i kystnærhedszonen skal opretholdes som helårsboliger, hvilket betyder, at eksisterende lovlige forhold kan fortsætte, men nye boliger i nye lokalplanlagte boligområder skal anvendes til helårsbeboelse. Hensigten er at sikre en fortsat bosætning i kystbyerne og at undgå, at byerne ender som tomme kulissebyer udenfor feriesæsonen. Lokalplaner for Hirtshals, Lønstrup, Tversted skal indeholde bestemmelser om, at boliger skal anvendes som helårsbeboelse. Lokalplaner for nyplanlagte boligområder i Løkken skal indeholde bestemmelser om helårsbeboelse. Særligt for Løkken skal det bemærkes, at Løkken fortsat skal være en kombineret ferie og bosætningsby, men at der skal ske en opbremsning i feriebyudviklingen. Der er iværksat helhedsplanarbejde for byen, hvor der bl.a. sættes særlig fokus på byens helt specielle potentialer. Helhedsplanen for Løkken vil endvidere belyse emner som: Fordele og ulemper ved helårsbeboelse, byens særlige bygningskultur, infrastruktur, bymidteudvikling/detailhandel, erhverv/turisme, boligudvikling mv. 5 / 75

6 Bymønsteret i Hjørring Kommunen 6 / 75

7 Byudvikling Byudvikling foregår både ved omdannelse af eksisterende byområder og ved udlæg af nye områder i byernes udkanter. Byudvikling skal ske "indefra og ud". Det betyder, at byudvikling skal vokse sammenhængende ud i det åbne land med udgangspunkt i eksisterende bymæssig bebyggelse. Der skal arbejdes med løbende udbygning og vedligeholdelse af byernes kvaliteter, samtidig med at byernes udvidelser sker ud i det åbne land i overensstemmelse med beskyttelses og benyttelsesinteresser. Mål At byudvikling sker i overensstemmelse med byernes rolle i bymønstret. At byudvikling sker efter princippet indefra og ud, således at der sikres klare grænser mellem by og land, og at spredt og tilfældig byudvikling i det åbne land undgås. At arealforbruget til byudvikling skal søges reduceret ved hjælp af byomdannelse og fortætning af eksisterende byområder før inddragelse af nye arealer. At byudvikling sker på et bæredygtigt grundlag og under hensyntagen til klimaforandringer. At byerne skal omdannes og udvikles i respekt for deres kulturarv og bynære landskaber At byudvikling i byerne sker efter udviklingspotentiale og efterspørgsel. At byudvikling skal være baseret på et bærende princip om bevarelse af byernes grønne kiler og strukturer. At indarbejde landskabelige og naturmæssige værdier i byudviklingen for at sikre attraktive boligområder. At byudvikling sker i respekt for de øvrige arealinteresser. At erhvervsudvikling ved motorvejen skal begrænses. Se alle temakort Kp2013_arealrummelighedsberegning Strategi Hjørring Kommune skal være attraktiv, både når det handler om bosætning og om erhvervsudvikling. Derfor skal byudvikling understøtte bymønstret og byrådets mål for de enkelte byers udvikling. For at understøtte bymønstret skal byudviklingen ske, hvor der er et reelt udviklingspotentiale og behov baseret på den hidtidige udvikling, og hvor eksisterende kvaliteter og den offentlig service understøttes. Det er også vigtigt, at der tages hensyn til den eksisterende infrastruktur for at undgå, at der anlægges unødigt meget infrastruktur med følgende betydelige udgifter til drift og belastning af miljøet. Offentlige investeringer i byudvikling til erhvervsformål sker fremover primært i Hjørring og Hirtshals, sekundært i de øvrige områdebyer. Mindre håndværksvirksomheder og lignende kan fortsat etablere sig i alle byer. Boligudvikling sker fremover primært i hoved og områdebyerne. Fremadrettet skal der være mulighed for at bygge et mindre antal boliger i lokalbyer og landsbyer tilpasset behov og omgivelser i den enkelte by. I takt med erhvervslivets ændrede udviklingsbetingelser og lokaliseringsønsker bliver en række ældre, ofte centralt og attraktivt beliggende erhvervsområder frigjort til andre formål. De ældre byområder er ofte oplagte omdannelsesområder på grund af attraktiv og central placering. I den kommende planperiode vil forandringerne i Hjørring foregå på nogle af de mest centralt beliggende arealer. Rutebilstationen flyttes og kommer til at give plads for byens nye kulturinstitution Teater- og Oplevelseshuset, som forventes at kunne indvies i løbet af Byudvikling sker også ved inddragelse af nye arealer til byformål. Der er derfor et pres på arealerne i det åbne land omkring byerne, hvor der ofte er anden arealanvendelse med beskyttelses- og benyttelsesinteresser. Det er vigtigt at afveje disse hensyn overfor hinanden, så tab af ikke fornybare ressourcer eller værdier undgås. Med målet om at bevare byens grønne kiler og strukturer er det vigtigt, at der i byudvikling ud i det åbne land indtænkes en videreførelse af de markante landskabelige træk. For ikke at øge presset på de eksisterende landskabs og naturværdier, skal der arbejdes med landskabsmodning, hvor der skabes landskabs og naturværdier, som kan være med til at gøre nye boligområder attraktive. Byrådets mål for byudviklingen søges opnået gennem følgende strategiske overvejelser, der er udformet som principper for fremtidig byudvikling i Hjørring kommune. Den lette adgang til motorvejen har skabt attraktive arealer for erhvervsudviklingen mellem motorvejen og det eksisterende erhvervsområde i Hjørring. Erhvervsudbygningen skal dog fortsat ske efter princippet indefra og ud og reguleres endvidere af en 80 m byggelinje. Der udlægges ikke nye områder til offentligt formål, da der ikke er planer om at opføre nye store offentlige institutioner de kommende år. Behovet vurderes at kunne rummes indenfor eksisterende områder til offentligt formål eller i byernes centerområder, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til offentlig transport. Hjørring Kommune har udarbejdet en exit strategi, hvis hovedformål er at forbedre den kommunale bygningsmasse til en tidssvarende standard, optimere bygningsanvendelsen til brugernes behov og sænke energiforbruget samt udfase 15 % af bygningsmassen. Som følge af exit strategien skal gennemføres opfølgende planlægning i form af kommuneplantillæg og lokalplaner, der giver mulighed for ændrede anvendelser af de pågældende ejendomme og bygninger. Baggrund Der er en række centrale problemstillinger i forbindelse med byudviklingen. Hvor skal byudviklingen ske, og er det nødvendigt med prioritering af byerne, således udviklingen ikke spredes uhensigtsmæssigt? Hvordan undgås det, at byudviklingen får negative konsekvenser for landskabs, natur og kulturarvsinteresserne? Hvor vil det være mere hensigtsmæssigt at byomdanne frem for at inddrage nye arealer? Strukturændringerne i erhvervslivet sætter sig spor i byudviklingen, idet nogle virksomheder flytter til nye erhvervsområder med bedre plads, mens andre lukker. Herved bliver en række ældre, ofte centralt og attraktivt beliggende erhvervsområder frigjort til andre formål. Den tidligere Slagterigrund og Nestlégrunden i de centrale dele af Hjørring er eksempler herpå. Begge arealer med meget attraktive beliggenheder meget tæt på bymidten og den kollektive trafik. De ældre byområder er ofte oplagte omdannelsesområder på grund af attraktiv og central placering, og omdannelsen af disse områder medvirker til at reducere udlægget af nye arealer til byudvikling. Det begrænser stigningen i byens samlede transportarbejde og fremmer mulighederne for kollektiv, gående og cyklende trafik. Der er mange barrierer forbundet med en omdannelse, f.eks. jordforurening og støjproblemer. Desuden skal der også tages hensyn til tilbageværende, velfungerende virksomheder. Arealrummelighed til byudvikling Arealrummelighed til byudvikling Arealrummeligheden i Forslag til Kommuneplan 2013 består af de eksisterende (fastholdte) arealudlæg fra Kommuneplan 2009 og nye arealudlæg i Forslag til Kommuneplan Der udtages 9 ha udlæg til boliger og 17 ha udlæg til erhverv fra Kommuneplan Der nyudlægges 41 ha nye boligarealer og 38 ha nye erhvervsarealer. Kommunens samlede arealrummelighed for den kommende 12 års periode er opgjort i alt 341 ha. Arealforbrug de seneste 12 år Til beregning af det fremtidige arealforbrug er der taget udgangspunkt i Danmark Statistiks opgørelser over bolig og erhvervsbyggeri i perioden , som er de nyeste opgørelser. Beregningerne har vist følgende arealforbrug: Arealforbrug til boliger ( ): Arealforbrug til erhverv ( ): Samlet arealforbrug ( ): 185 ha 146 ha 331 ha Metode og valgte forudsætninger fremgår af KP2013 arealrummelighedsberening i menuen til højre Fordeling på bymønsterets bytyper 7 / 75

8 Arealrummeligheden fordeles på byerne i bymønsteret som angivet i tabellen. Her angives også omfanget af og i hvilke byer, der er udtaget bolig- og erhvervsareal samt omfanget af og i hvilke byer der er nyudlagte arealer til boliger og erhverv. Der er i modsætning til tidligere ikke fastsat en byramme for de forskellige bytyper i bymønstret. I stedet er der taget udgangspunkt i de faktiske forhold. Det vil sige at arealforbrug og arealbehov er vurderet særskilt for den enkelte by. Boliger ha Udtag Nyudlæg Ialt Erhverv ha Udtag Nyudlæg Ialt I alt Hovedby Hjørring Områdebyer Hirtshals Sindal Vrå Tårs Løkken Lokalbyer Astrup Bindslev Bjergby Harken Horne Hundelev Hørmested Lendum Lønstrup Lørslev Mosbjerg Poulstrup Rakkeby Sønderlev Tolne Tornby Tversted Vrensted Åbyen ½ ½ ½ ½ 1 2½ ½ ¼ ¾ ¾ ½ ¾ 1¼ ¼ 0 ¼ ½ 1 2½ I alt Arealer, som udtages af planlægningen gennem Kommuneplan 2013 I tre af kommunens byer (Hjørring, Tårs og Lørslev) udtages eksisterende byudviklingsarealer til bolig og erhvervsformål på i alt 19 ha af planlægningen. Arealerne udtages, dels fordi byudviklingen skal ske i en anden retning, og dels fordi arealudlæggene ikke aktuelle er længere. Dette er beskrevet nærmere under den enkelte by. Se skema ovenfor. Arealudlæg til byudvikling i Kommuneplan 2013 Der udlægges nye arealer til byudvikling i 8 af kommunens byer i alt 76 ha. Det drejer sig om de seks største byer: Hjørring, Hirtshals, Vrå, Tårs og Løkken samt 2 af lokalbyerne Astrup og Harken Arealudlæggene er fordelt på: Arealudlæg til boliger er 38 ha, heraf 23 ha i Hjørring og 7 ha i Løkken Arealudlæg til erhverv er 38 ha, heraf 23 ha i Hjørring og 6 i Løkken. Arealudlæg i lokalbyerne er 2½ ha (2 ha til boliger Astrup og ½ ha til erhverv i Harken) Arealudlæggene er begrundet i den aktuelle rummelighed i de enkelte byer og den enkelte bys rolle i kommunen. Det betyder, at Hjørring som kommunens hovedby og væsentligste drivkraft tegner sig for lidt mere end 40 % af det samlede arealudlæg, og knap 60% af de nyudlagte byudviklingsarealer. Arealudlægget til erhverv i Løkken har for halvdelen af arealet vedkommende baggrund i ønske fra en erhvervsvirksomhed. Boligudlæggene er begrundet i, at den største boligudbygning skal ske i Hjørring, at der har været ønsker om yderligere muligheder for bosætning i Løkken samt at den aktuelle boligrummelighed i de øvrige byer med nyudlæg ikke kan dække det forventede behov for arealer til boligbyggeri i planperioden. Erhvervsudlæggene har baggrund i, at byerne enten kun har ledige arealer af begrænset størrelse, som ikke kan dække det forventede behov arealer til erhvervsformål i planperioden (Hjørring, Hirtshals og Løkken). Se skema ovenfor Retningslinjer Egentlig byudvikling Arealer til egentlig byudvikling kan udlægges ved hovedby, områdebyer og lokalbyer og overføres til byzone ved lokalplanlægning. Egentlig byudvikling skal ske i direkte tilknytning til eksisterende byområder efter princippet indefra og ud samt skal sikre en klar grænse mellem by og land. Ved arealudlæg til byudvikling skal der tages hensyn til særlige arealinteresser. Arealforbrug til egentlig byudvikling skal begrænses mest muligt, og det skal vurderes om, der er mulighed for byomdannelse. Arealudlæg skal understøtte byernes særlige karakterer, kvaliteter og potentialer som beskrevet i strategier for byudvikling for de enkelte byer. Egentlig byudvikling betegnes som den byudvikling, der sker gennem udlæg af større nye arealer til boligformål, erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg, havneformål og lignende. Huludfyldning og afrunding af landsbyer betegnes ikke som egentlig byudvikling. For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og for at minimere arealforbruget skal den fremtidige byudvikling ske i tilknytning til og i forlængelse af de eksisterende byområder. Planlægningen af byudviklingen skal samtidig sikre sammenhængende byområder med klare grænser mod det omgivende land for at værne om landskabelige værdier, bykvaliteter og hensyn til landbrugserhvervets produktionsvilkår. Arealer, der rummer væsentlige landskabs eller naturinteresser, skal sikres mod byudvikling og skal derfor fastholdes i landzone. For byudvikling ved byer i kystnærhedszonen er der supplerende retningslinjer, se mere her: Kysten Det samlede arealudlæg til byudvikling skal stå i rimeligt forhold til, hvor meget areal der forventeligt bliver udnyttet til byudviklingsformål i den kommende planperiode på 12 år. Dette er nødvendigt for at lette presset på det åbne land, for at kunne styre og prioritere udviklingen, samt for at sikre en hensigtsmæssig byudvikling. 8 / 75

9 Byerne skal bidrage forskelligt og hensigtsmæssigt til helheden og udviklingen på baggrund af byernes størrelse, særlige profil og udviklingspotentiale. Planlægningen for nye arealer i byerne eller for omdannelse af eksisterende arealer skal derfor fremme mål og strategier for de enkelte byer. Det betyder, at der ved planlægningen for byarealer skal tages konkret stilling til, om byens profil, særlig kvaliteter og potentialer understøttes, eller om udbygningen bør foregå andet sted for at understøtte byrådets mål for kommunen som helhed og for den enkelte by Byudvikling og nærrekreative områder Byudvikling skal planlægges med respekt for de eksisterende grønne områder og grønne kiler i og ved byerne. Derudover skal der ved byudvikling ud i det åbne land indtænkes en videreførelse af de markante landskabelige træk. Mange af kommunes byer har en stærk grøn struktur med nærrekreative områder, grønne kiler og grønne områder inde i byen. De grønne områder er vigtige af hensyn til plante og dyrelivets spredningsmuligheder samt for befolkningens friluftsliv og sundhed. Byudvikling skal være baseret på et bærende princip om bevarelse af byernes grønne kiler og strukturer. Med målet om at bevare byens grønne kiler og strukturer er det vigtigt, at der i byudvikling ud i det åbne land indtænkes en videreførelse af de markante landskabelige træk. Der bør også arbejdes med mulighederne for etablering af bynære skove samt mulighed for stier for gående og cyklende Byudvikling og infrastruktur Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende infrastruktur, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening. Byudvikling skal tage hensyn til de overordnede vejes funktion som sikre færdselsårer. Omfartsveje og motorvejen skal således udgøre grænsen for byudvikling. Hovedsigtet med retningslinjen er at sikre mulighederne for bedst muligt at udnytte allerede foretagende investeringer i infrastrukturanlæg og kollektiv trafik. Der skal ved arealudlæg til byudvikling redegøres for de trafikale konsekvenser for den eksisterende trafikbetjening. Det overordnede vejnet skal knytte byer sammen og give adgang til de øvrige dele af landet. For at sikre de overordnede forbindelsesveje er det nødvendigt med en integreret arealanvendelses og vejplanlægning. Byudvikling på begge sider af en overordnet vej vil medføre lokal trafik på langs og tværs af vejen, hvorved fremkommeligheden for den overordnede trafik nedsættes, og trafiksikkerheden forringes for specielt de bløde trafikanter. Samtidig kan der opstå unødige og betydelige miljøgener og barrierevirkninger i den omkringliggende bebyggelse. Omfarts og motorveje skal derfor respekteres som en grænse for byudviklingen Beskyttelseszoner langs overordnede veje (4 trafikanlæg) Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring eksisterende og planlagte overordnede veje (Vejklasse 1). Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af 300 meter fra motorveje og 150 meter fra andre overordnede veje. Tilsvarende gælder for byggeri og anlæg, der ikke er led i en egentlig byudvikling, jf. retningslinjen om landsbyer. Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes udstrækning skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser i det åbne land og til trafiksikkerheden. I forbindelse med planlægning for området mellem Farøvej og Sæbyvej i Hjørring kan beskyttelseszonen reduceres indtil 80 m under forudsætning af, at byudviklingen sker sammenhængende og indefra samt at den motorvejsnære arealanvendelse forbeholdes transporttunge erhverv. For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og samtidig bibeholde den overordnede infrastrukturs enkle udtryk i både landskab og forbindelsesfunktion, ønskes fremtidige byudvikling holdt på afstand af de overordnede veje. Det er ikke ønsket, at forhindre den almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje eller de bymæssige ringveje, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur. Beskyttelseszonens udstrækning måles som udgangspunkt fra vejmidten. Retningslinjen gælder for alle arealer, der ikke er byzone, uanset om de er omfattet af kommuneplanrammer. Der kan dog i visse tilfælde efter konkret vurdering fastlægges en mindre beskyttelseszone. Der skal ved konkret fastlæggelse af reducerede beskyttelseszoner etableres visuelt afdæmpende eller afskærmende beplantning til sikring af landskabelige og trafiksikkerhedsmæssige hensyn. På strækningen mellem Frederikshavnsvej og Farøvej er beskyttelseszonen indskrænket fra 300 m til 80 m. Reduktionen til 80 m fortsættes mod syd i forbindelse nyudlægget af erhvervsareal syd for Farøvej. Ved transporttunge virksomheder forstås virksomheder, der genererer tung lastbiltrafik. Hensigten er at dels tilsikre de transporttunge virksomheder god og videre vejforbindelse til motorvejen. Retningslinjen tilsigter endvidere at bremse en tiltagende visuel forurening, som følger af, at forretninger og virksomheder anvender de overordnede veje som udstillingsvindue ved at placere byggeri eller reklameskiltning orienteret mod vejen. Hermed forringes oplevelsen af de landskabelige værdier, som der ofte er taget betydelige hensyn til ved eksempelvis planlægningen af motorvejenes forløb Lokal afledning af regnvand (LAR) I planlægning af nye byudviklingsområder skal der redegøres for lokal afledning af regnvand. I forbindelse med udarbejdelse af byudviklingsplaner og lokalplaner for nye områder skal der tages stilling til håndtering af regn og overfladevand, herunder reservation af arealer til nedsivning, forsinkelse eller andre LAR løsninger. Formålet er at imødekomme de forventede øgede regnmængder, så vandet bliver vendt fra at være et problem til et potentiale. 9 / 75

10 Vis stort kort Zoom til kommune Satellit 10 / 75

11 Detailhandel Detailhandelsplanlægningen skal understøtte en udvikling, hvor detailhandlen lokaliseres i bymidterne, bydelscentre og lokalcentre, og hvor udflytning til store butikscentre i byernes udkant undgås. Dette skal ske ved, at de eksisterende bymidter, bydelscentre og lokalcentre styrkes som levende og varierede handelscentre, og at byernes indbyrdes roller defineres og understøtter hinanden i et kommunalt bymønster. Mål At detailhandlens dagligvareside fortsat skal være så decentral som mulig og med en tæt tilknytning til byernes boligområder, således at de daglige indkøb kan ske i gå og cykelafstand, og at transport med egen bil ikke er en forudsætning. At hovedbyen Hjørring og de 5 områdebyer i overensstemmelse med bymønstret skal spille de centrale roller indenfor fortsat udvikling af detailhandelen særligt den del af handelen, der omfatter udvalgsvarer og særligt pladskrævende varegrupper, men også med mulighed for etablering af store velassorterede supermarkeder samt specialbutikker med delikatesser. At Hjørring by skal udbygges og vedligeholdes som det sted i kommunen, hvor både det brede og det specialiserede vareudbud er til stede. Hjørring skal sammen med og i naturlig konkurrence med Frederikshavn, Aalborg midtby og Aalborgs CitySyd kunne tilbyde et detailhandelsudbud og et shoppingmiljø, der er i stand til at tiltrække kunder fra hele Vendsyssel. At der i Hjørring by kun kan planlægges for nye enkeltstående dagligvarebutikker i det omfang, at andre butikker lukker. At områdebyerne Hirtshals, Sindal, Vrå, Tårs og Løkken skal tilbyde et bredt udbud af dagligvarer samt en vifte af udvalgsvarer (som oftest beklædning) så byens og det lokale oplands kunder har mulighed for at foretage indkøb i hverdagen uden at skulle transportere sig over store afstande. At der i nærhed til boligområderne i lokalbyerne, landsbyerne og de større byers lokalområder er et lokalbaseret udbud af dagligvarer samt i det omfang, der er et lokalt grundlag, også et grundlæggende udbud af udvalgsvarer. I de mindre bysamfund vil detailhandlen dog hovedsageligt være en mindre dagligvarebutik. At der i Bindslev, Tversted og Lønstrup er mulighed for udvikling af det i forhold til byernes størrelse særlige daglig og udvalgsvaretilbud bl.a. baseret på gallerier og specialbutikker rettet mod turisterne. Se alle temakort Strategi Detailhandelsplanlægningen skal understøtte en udvikling, hvor detailhandlen lokaliseres i bymidterne, bydelscentre og lokalcentre, og hvor udflytning til store butikscentre i byernes udkant undgås. Dette skal ske ved, at de eksisterende bymidter, bydelscentre og lokalcentre styrkes som levende og varierede handelscentre, og at byernes indbyrdes roller defineres og understøtter hinanden i et kommunalt bymønster. Med denne rollefordeling afspejles bymønstret i den enkelte bys og lokalområdes detailhandelsmuligheder. Hjørring Med henblik på at styrke Hjørring som hovedby og centrale handelsby i kommunen arbejdes der for en detailhandelsstruktur, hvor bymidten inkl. Metropol og Bispetorv udgør hovedcentret, der suppleres af de særligt pladskrævende butikker langs Frederikshavnsvej. For at sikre en afbalanceret udvikling i både bymidten og langs Frederikshavnsvej skal områderne udvikle hver sin profil. Bymidten skal have en bred sammensætning af butikker inden for både dagligvarer, beklædning og øvrige udvalgsvarer, mens Frederikshavnsvej især skal profilere sig på større butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, suppleret med eksisterende dagligvarebutik, specialbutikker og almindelige udvalgsvarebutikker. Der er flere tomme butikslokaler i bymidten, og indtil der er genetableret et stabilt handelsliv i bymidten, gives der ikke mulighed for yderligere udvidelser af centerafgrænsningen. Der er i planperioden begrænsede muligheder for etablering af nye butiksarealer i Hjørring. Der er i planloven givet mulighed for etablering af én stor udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal over m², der etableres i bymidten i en by med min indbyggere. Det er kun Hjørring og Hirtshals, der opfylder dette befolkningstal, og det vurderes, at det ikke er realistisk at etablere en så stor udvalgsvarebutik i Hirtshals. Der gives derfor mulighed for at planlægge for etablering af en sådan butik indenfor Hjørrings bymidte. Til sikring af god tilgængelighed for alle trafikanter arbejdes der med, at de mest trafikskabende aktiviteter i bymidten placeres i området omkring Parallelvej på sydsiden af bymidten og med direkte adgang til motorvejen via Frederikshavnsvej samt jernbanenettet og den kollektive trafik via let adgang til banegård og busstation. Der er fra en centerring om Bymidten direkte adgang til bymidtens parkeringspladser, hvor der specielt omkring Parallelvej er adgang til p kælder under Metropol, og der er adgang til p-plads ved Bispetorv. Udover bymidten og Frederikshavnsvej består detailhandelsstrukturen i Hjørring af 3 bydelscentre i Højene, Kvægtorvet ved Åstrupvej og Bispensgade, samt lokalcentre og enkeltstående butikker. Lokalcentre og enkeltstående butikker tjener alene til lokalområdets daglige forsyning med salg af primært dagligvarer. Der kan i overensstemmelse med planloven etableres max m² bruttoetageareal i hvert af bydelscentre, max m² bruttoetageareal i hvert af lokalcentrene og max m² i enkeltstående butik. Det skal også overvejes, om det fortsat er hensigtsmæssigt at give mulighed for udvidelse af eksisterende butikker i bydelscentret ved Bispensgade med et bruttoetageareal over m², da en stor butik ligeledes ikke vurderes at harmonere med områdets eksisterende bebyggelse, og samtidig har området begrænset udvidelsesmulighed i forhold til planlovens max. areal på m². Det vurderes, at Hjørring bortset fra den sydlige del af byen er tilstrækkelig forsynet med dagligvarebutikker. Derfor er strategien at etablere et nyt bydelscenter i den sydlige del af byen ved Ringvejen Vandværksvej ved siden af butikken A Z. Planlægning for dette bydelscenter herunder geografisk afgrænsning og antal bruttoetageareal sker ved særskilt kommuneplantillæg og lokalplan. I forbindelse med at dette bydelscenter udlægges kan der blive tale om at ændre på den øvrige detailhandelsstruktur i Hjørring vedrørende lokalcentrene og butiksstørrelse i visse bydels og lokalcentre. Det skal overvejes, om det fortsat skal være muligt at etablere butik med et bruttoetageareal på max m² i lokalcentret ved Frilandsvej, da en så stor butik ikke vurderes at harmonere med områdets eksisterende bebyggelse. Sideløbende med kommuneplanen er kommunen ved at vurdere antallet af lokalcentre i Hjørring. Konklusionerne af arbejdet forventes indarbejdet gennem et efterfølgende kommuneplantillæg. Områdebyerne Der gives i bymidterne i områdebyerne mulighed for fortsat udvikling af detailhandelen, således at de hver især kan udgøre et attraktivt handelssted for eget opland. Specielt i forhold til dagligvarebutikker forventes der en fortsat udvikling i områdebyerne, da der er en stærk tendens til, at dagligvarer købes lokalt og gerne indenfor gå og cykelafstand. Der er i Sindal og Hirtshals indenfor en kort årrække etableret nye dagligvarebutikker i bymidteområdet. Der er i Hirtshals to lokalcentre ved Fanøgade/Margrethevej og Søndergade/Margrethevej. I Løkken er der etableret dagligvarebutikker i et nyt lokalcenter ved Industrivej/Løkkensvej i den nordlige ende af byen. Lokalbyerne I Bindslev, Lønstrup og Tversted er der udpeget bymidter, mens der er i de øvrige lokalbyer er udpeget en række lokalcentre med henblik på fortsat sikring af en lokal og nær dagligvareforsyning. Der kan her etableres dagligvarebutikker med en størrelse på max m². Bymidten i Lønstrup udvides mod syd med mulighed for, at der kan etableres en dagligvarebutik på m² ved campingpladsen på Rubjergvej, og at der kan etableres mindre butik i tilknytning til boligen på den enkelte ejendom f.eks. galleri eller specialvarebutik. Landsbyer Der er i landsbyerne i kommunen et varieret udbud af butikker med dagligvarer og udvalgsvarer. Der kan i landsbyerne etableres enkeltstående butik, der alene betjener lokalområdets daglige forsyning med en størrelse på max m². Med 11 / 75

12 henblik på salg af egne varer kan der i tilknytning til produktionsvirksomhed etableres butik på max. 200 m². Baggrund Det overordnede udgangspunkt for fastlæggelse af mål og retningslinjer for detailhandel er fastlagt i Planloven. Med lovændringen i 2007 er der fastsat relativt stramme rammer for kommunernes planlægning for detailhandel ud fra en statslig målsætning om: At fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer. At sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder især den gående, cyklende og kollektive trafik. At fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Detailhandelsplanlægningen skal således understøtte en udvikling, hvor detailhandelen lokaliseres i bymidterne, bydelscentre og lokalcentre, og således at udflytning til store butikscentre i byernes udkant undgås. Dette skal ske ved, at de eksisterende bymidter, bydelscentre og lokalcentre styrkes som levende og varierede handelscentre og at byernes indbyrdes roller defineres og understøtter hinanden i et kommunalt bymønster. Retningslinjer 3.1 Bymidter Der udpeges som vist på kortet bymidter med henblik på etablering af detailhandel: Hovedby: Hjørring Områdeby: Hirtshals, Løkken, Vrå, Tårs og Sindal Lokalby: Bindslev, Tversted og Lønstrup I bymidter i hovedby og områdebyer må der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på max m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på max m² for den enkelte butik. I bymidter i lokalbyer må der etableres dagligvarebutikker med et bruttoetageareal på max m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på max m² for den enkelte butik. Afgrænsningen af bymidten i Lønstrup udvides i forhold til Kommuneplan 2009 mod syd langs Rubjergvej med henblik på, at der i tilknytning til Egelunds Camping og Motel kan planlægges for en dagligvarebutik, og i tilknytning til helårsboliger kan etableres mindre udvalgsvarebutik, galleri og lignende. Der er omkring Hjørring og de 5 områdebyer naturlige indkøbsoplande samt deloplande omkring de 3 lokalbyer. Udpegning af bymidte i de 3 lokalbyer skal ses i forhold til, at der i disse byer i dag er en detailhandel, der har et omfang og variation i udbud, der i forhold til byernes størrelse er speciel. Udvidelsen af bymidten i Lønstrup skal ses i sammenhæng med den eksisterende detailhandel med kunstbutikker, smykkesmede, gallerier og lignende, der har udviklet sig i byen, og ønsket om at fastholde dette brede udbud af disse særlige butikker. Der er ønske om at kunne etablere en ny dagligvarebutik i byen, og med en placering i tilknytning til Egelunds Camping og Motel kan den nuværende butik udvides og fortsat ligge i bymidten, hvor den kan medvirke til at fastholde og udvide bymidten som et attraktivt centerområde. I disse bymidter skal detailhandlen primært lokaliseres med henblik på etablering af attraktive bymidter med et varieret butiksudbud og let tilgængelighed, der kan tiltrække kunder fra byen, oplandet samt turister. Afgrænsning af bymidte i Hjørring, Hirtshals, Løkken, Vrå, Tårs, Sindal, Bindslev og Tversted er uændret i forhold til Kommuneplan Planlægning for én stor udvalgsvarebutik i Hjørring bymidte I Hjørring bymidte som er udpeget på kortet kan der i perioden planlægges for én udvalgsvarebutik med et bruttoetageareal på mere end m². Jf. planloven kan udvalgsvarebutik etableres med et areal på max m². Planlovens detailhandelsbestemmelser giver mulighed for, at der kan planlægges for én (og kun én) udvalgsvarebutik med et areal på mere end m² i perioden i én af kommunens byer med mere end indbyggere. Kun Hjørring og Hirtshals har mere end indbyggere. Det er vurderet bl.a. på baggrund af opland og omsætning, at det ikke er aktuelt at give mulighed for etablering af denne store udvalgsvarebutik i Hirtshals. Planloven forudsætter, at butikken etableres i bymidten af den pågældende by, evt. ved at bymidteområdet udvides i henhold til reglerne ved anvendelse af den statistiske metode. Der skal for butik, der på grund af størrelsen har regional betydning, udarbejdes en VVM redegørelse. 3.3 Bydelscentre Der udpeges som vist på kortet bydelscentre i Hjørring med henblik på etablering af detailhandel: Højene Kvægtorvet ved Åstrupve Bispensgad Der kan i hver af de 3 bydelscentre etableres i alt m² bruttoetageareal med henblik på detailhandel, herunder max m² for den enkelte butik, der sælger dagligvarer, og max m² for den enkelte butik, der sælger udvalgsvarer. Bydelscentret Kvægtorvet ved Åstrupvej udvides geografisk i forhold til Kommuneplan Jf. Planloven kan der i byer med indbyggere og derover udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel. De 3 bydelscentre blev udpeget i Helhedsplan 2005 og er videreført i Kommuneplan Bydelscenter Kvægtorvet har i dag en afgrænsning, der blot giver mulighed for etablering af de nuværende 2 dagligvarebutikker med et areal på ca m². Bydelscentret udvides geografisk i forhold til Kommuneplan 2009, så det kan rumme et detailhandelsareal svarende til planlovens maksimum. Efter udvidelsen omfatter bydelscentret alle ejendomme mellem Åstrupvej og Sct. Cathrine Vej op til boligejendommene på sydsiden af Rolighedsvej samt ejendommene på østsiden af Åstrupvej fra rundkørslen til viadukten dog undtagen boligejendommene. Der er i planperioden begrænsede muligheder for etablering af nye butiksarealer - se retningslinje 3.6. Afgrænsningen af bydelscenter ved Højene og Bispensgade er uændret i forhold til Kommuneplan Hjørring De fastsatte rammer for max. detailhandelsareal i det enkelte centerområde og størrelse på den enkelte butik er fastsat i Planloven. 3.4 Lokalcentre Der udpeges som vist på kortet lokalcentre med henblik på etablering af detailhandel: Hjørring Idræts All Frilandsve Nordens All Hirtshals Fanøgade/Margretheve 12 / 75

13 Fanøgade/Margretheve Søndergade/Margretheve Løkken Industrivej/Løkkensve Lokalbyer Astrup, Bjergby, Harken, Horne, Hundelev, Hørmested, Lendum, Lørslev, Mosbjerg, Poulstrup, Rakkeby, Sønderlev, Tolne Tornby, Vrensted og Åbyen. I Tversted udgår det hidtidige lokalcenter på sydøst siden af rundkørslen ved Skagensvej. Området har tidligere rummet e dagligvarebutik, der er flyttet til nye lokaler i bymidten. Der kan i det enkelte lokalcenter etableres max m² bruttoetageareal med henblik på detailhandel, herunder max m² for den enkelte butik, der sælger dagligvarer eller udvalgsvarer. Jf. Planloven kan der udlægges arealer til butiksformål (daglig og udvalgsvarer) i et lokalcenter, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, landsby, et sommerhus område eller lignende. Med henblik på, at brugerne af sommerhusene understøtter detailhandelen i byerne udlægges ikke lokalcentre i sommerhusområderne. For butik, der allerede er etableret i sommerhusområderne gælder, at den kan udvides med udgangspunkt i retningslinje vedr. enkeltstående butik. I Åbyen, Horne, Hørmested, Hundelev, Rakkeby, Sønderlev og Vrensted er der ikke udpeget detailhandelsområde i de hidtidige kommuneplaner. I Åbyen gives mulighed for etablering af butikker med facade til Allingdamvej, i Horne gives mulighed for etablering af butikker med facade til Stendyssevej, i Hørmested gives mulighed for etablering af butikker med facade til Hørmestedvej og i Hundelev udpeges den centrale del af byen til lokalcenter med mulighed for etablering af butikker med facade til Løkkensvej og Vennebjergvej. I Rakkeby, Sønderlev og Vrensted skal butikker placeres indenfor de eksisterende byafgrænsninger. I Tversted udgår det hidtidige lokalcenter på sydøst siden af rundkørslen ved Skagensvej. Området har tidligere rummet en dagligvarebutik, der er flyttet til nye lokaler i bymidten. Alle øvrige udpegninger er uændrede i forhold til Kommuneplan Områder til særlig pladskrævende varegrupper Der udpeges som vist på kortet områder til særlig pladskrævende varegrupper i Hjørring, områdebyerne samt lokalbyen Bindslev: Hjørring Begge sider af Frederikshavnsvej fra Sprogøvej i øst til Frederikshavnsvejs overgang til Parallelvej i vest Ejendommen Sct. Cathrine Vej 23 i tilknytning til bydelscenter Kvægtorvet. Ejendommen kan anvendes med henblik på salg a biler. Hirtshals: Vestsiden af Dalsagervej. Sindal: Vestlige del af Ved Banen. Vrå: Sdr. Alle/Vester Ringvej. Tårs: Nordlige side af Industrivej. Løkken: Begge sider af Industrivej fra Egevej i syd til rundkørslen ved Løkkensvej i nord. Bindslev: Begge sider af Industrivej samt øst og nordsiden af Vesterå. Pladskrævende varegrupper omfatter jf. loven: biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer samt møbler. Listen er udtømmende. Butikker, der sælger særligt pladskrævende varegrupper, må alene sælge disse varer. Dog kan der i butik, der forhandler tømmer og byggematerialer, etableres et særligt afsnit med et bruttoetageareal på maksimum m² med varer, der ikke er særligt pladskrævende, men som anvendes i forbindelse med tømmer og byggematerialer. Ejendommen Sct. Cathrine Vej 23 kan tages i brug med henblik på salg af biler. Alle øvrige udpegninger er uændret i forhold til Kommuneplan For møbler gælder, at der skal redegøres for, hvorfor butik ikke kan placeres i bymidte eller sekundært i bydelscenter. Se nedenfor. vedr. etablering af møbelbutikker udenfor Hjørring bymidte og bydelscentre I området til pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej i Hjørring gives mulighed for etablering af møbelbutikker på baggrund af nedenstående redegørelse. Jf. Planlovens 11 e, stk. 7 skal der for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etablering af møbelbutikker uden for bymidten f.eks. i et område til pladskrævende varegrupper redegøres for, hvorfor en placering i bymidten, et bydelscenter eller et aflastningsområde ikke er mulig. Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad. Bymidten, der samtidig udgør byens ældste del, er præget af fine gamle gadeforløb med velbevarede købmandsgårde og anden bebyggelse fra 1800 og 1900 tallet. Det er karakteristisk for byområdet, at den oprindelige struktur med forhus og baghuse mange steder er velbevaret og danner fine gårdmiljøer. Området rummer en række fredede huse samt flere bevaringsværdige huse. Dele af området er omfattet af en bevarende lokalplan, der har til formål at fastholde de særlige arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, herunder at bevare den lokale byggetradition. Der vurderes ikke i bymidteområdet eller umiddelbart uden for dette område at kunne etableres sammenhængende arealer f.eks. i forbindelse med byomdannelse, der kan give mulighed for etablering af et større byggeri, der kan rumme en velassorteret, større møbelbutik. Der er som byomdannelse etableret butikscenter: Metropol og Bispetorv. Planlægningen giver for Metropol mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker med et bruttoetageareal på max m² og for Bispetorv mulighed for tilsvarende butikker med et bruttoetageareal på max m². De 2 centre giver således ikke mulighed for placering af større møbelbutikker. Begge centre er i 2012 stort set fuldt udbyggede i forhold til de fastsatte maksimale butiksarealer. Der er i Hjørring udpeget 3 bydelscentre: Højene, Kvægtorvet ved Åstrupvej og Bispensgade. Der vurderes for Højene og Bispensgade ikke at være mulighed for etablering af større møbelbutik, da en væsentlig del af det max. bruttoetageareal på m² allerede er anvendt til én eller flere dagligvarebutikker. Det aflastningsområde, der i Regionplan 2005 er udpeget omkring den inderste del af Frederikshavnsvej, er sammenfaldende med området til pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej for så vidt angår den inderste halvdel af området. Det er vurderingen, at den begrænsede mulighed for etablering af møbelbutik i bymidten og de 3 bydelscentre, der er beskrevet i det ovenstående, ikke giver en tilfredsstillende udviklingsmulighed for denne butikstype i Hjørring. Der er i dag (juni 2012) 4 butikker, der forhandler møbler helt eller delvist, i det udlagte område til pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej. 13 / 75

14 3.6 Rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål Der fastsættes for planperioden rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, som fremgår af nedenstående oversigt. Rammerne fastsættes for bymidter, bydelscentre og lokalcentre samt for områder udlagt til pladskrævende varegrupper. Placering og Ramme fordelt på varegruppe centertype eks. areal Dagligv. Udvalgsv. Pladsk. note Hjørring bymidten bydelscenter v. Kvægtorvet v. Højene v. Bispensgade lokalcenter v. Idræts Alle v. Nordens Alle v. Frilandsvej pladskrævende varegrupper v. Frederikshavnsvej pladskrævende varegrupper v. Kvægtorvet Hirtshals bymidten lokalcenter v. Margrethevej v. Søndergade pladskrævende varegrupper v. Dalsagervej Løkken bymidten lokalcenter v. Idrætsvej pladskrævende varegrupper v. Idrætsvej Vrå bymidten pladskrævende varegrupper Tårs bymidten pladskrævende varegrupper Sindal bymidten pladskrævende varegrupper Bindslev bymidten pladskrævende varegrupper Tversted bymidten lokalcenter v. Skagensvej 0 udgår Lønstrup bymidten og 9 Øvrige lokalbyer excl. Bindslev, Tversted og Lønstrup ikke opgjort Hørmested pladskrævende varegrupper op til max note 1 excl. restrummelighed i lokalplanerne for Metropol, Bispetorv og rådhusbygningen note 2 udvidelsesmulighed op til m² pr. eksisterende butik note 3 da eksisterende butik er større end m², er der ingen udvidelsesmulighed note 4 rammen er incl. de m² der jf. retningslinje kan planlægges for til 3 store butikker note 5 arealet er knyttet til Sct. Catrine Vej 23 med henblik på etablering af salg af biler note 6 excl m² der er planlagt til nyt supermarked v. sporviften note 7 af rammen reserveres ca m² til udvidelse af SuperBrugsen note 8 omfatter ikke butik, galleri og salg af egne varer, der etableres i tilknytning til indehaverens egen bolig note 9 af rammen reserveres ca. 750 m² til udvidelse af butikken v. Egelunds Camping og Motel note 10 samlet ramme for den enkelte lokalby til udvidelse og nyetablering note 11 rammen er knyttet til eksisterende butik (udvalgsvarer + pladskrævende varegrupper) fastslagt i lokalplan Planloven fastsætter, at kommuneplanen skal indeholde en oversigt over eksisterende arealer, der anvendes til detailhandelsformål. Oversigten skal opdeles i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og områder til pladskrævende varegrupper. Tallene i oversigten er tilvejebragt på baggrund af Detailhandelsanalysens baggrundsmateriale samt BBR oplysninger. For dele af områderne fastsættes der en fælles ramme med henblik på etablering af nye butiksarealer til dagligvarer eller udvalgsvarer. For andre områder er rammen fastsat med henblik på enten dagligvarer eller udvalgsvarer. I forbindelse med detailhandelsanalysen er det i vinteren vurderet, at m² butikslokaler stod tomme i Hjørring bymidte (i dette areal indgår de ca m² i stueetagen af det nye rådhus ved Springvandspladsen). For at styrke udviklingen i Hjørring bymidte fastsættes en begrænset ramme for etablering af nye butiksarealer i bydelscenteret ved Kvægtorvet. Det betyder, at der i planperioden kun kan ske om og tilbygninger af eksisterende butikker i bydelscentret ved 14 / 75

15 Kvægtorvet. Bydelscentrets restrummelig på ca m² kan dermed ikke anvendes til etablering af nye butikker. Udvidelsen af Hjørring bymidte med etableringen af Metropol og Bispetorv er i dag stort set udnyttet. I Metropol er der en meget begrænset restrummelighed op til de max m², som lokalplanen giver mulighed for. På Bispetorv har lokalplanen en restrummelighed på ca m² op til de fastsatte max m². Det vurderes ikke at være muligt at udnytte denne restrummelighed på grund af områdets konkrete udformning. Restrummelighed for Metropol og Bispetorv samt mulighed for etablering af butik i stueetagen i det nye rådhus indgår ikke i de fastsatte rammer i skemaet. I Hirtshals er der lokalplanlagt for en ny stor dagligvarebutik på max m² på Sporviften. Denne rummelighed indgår ikke i den fastsatte ramme i skemaet. I Sindal er der en rummelighed i området Ved Banen på sydsiden af Hjørringvej i områdets vestlige del. Denne rummelighed er fastsat til m² og er omfattet af den fastsatte ramme i skemaet. Der gives mulighed for m² til pladskrævende varegrupper ved Frederikshavnsvej i Hjørring samt m² i hver af områdebyerne. 3.7 Planlægning for store butikker med særligt pladskrævende varegrupper I Hjørring by kan der i perioden planlægges for én butik med et bruttoetageareal på indtil m² og to butikker med et bruttoetageareal på indtil m². Kommunen fastsætter selv arealstørrelser for butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper. For område til særligt pladskrævende varegrupper langs Frederikshavnsvej gives der mulighed for, at der i perioden kan planlægges for 3 butikker med større bruttoetageareal med mulighed for tiltrækning af større butikker af regional betydning. Der skal for detailhandelscentre, enkelt butik mv., der på grund af størrelsen har regional betydning, udarbejdes VVMredegørelse. 3.8 Enkeltstående butikker Der kan i Hjørring, områdebyerne, lokalbyerne og landsbyerne etableres enkeltstående butikker, der alene betjener lokalområdets daglige forsyning med et max. bruttoetageareal på m². Nye enkeltstående butikker med et bruttoetageareal større end 250 m² skal etableres i en afstand på min. 500 m til bymidte, bydelscenter, lokalcenter og andre enkeltstående butikker med et lignende vareudbud og et bruttoetageareal større end 250 m². Retningslinjen regulerer enkeltstående butikker, som alene betjener en begrænset del af en by eller en bydel, landsby, sommerhusområde eller lignende. Den maksimale arealstørrelse for denne butikstype svarer til den i loven fastsatte. Enkeltstående butikker må jf. planloven alene tjene til lokalområdets daglige forsyning. For at der reelt er tale om enkeltstående butik, betyder det i praksis, at nye enkeltstående butikker som udgangspunkt skal placeres med en indbyrdes afstand på mindst 500 m i luftlinje til alle andre enkeltstående butikker eller til områder udlagt til butiksformål. Afstandskravet kan mindskes i situationer, hvor en fysisk barriere gør, at den reelle afstand er større for biler, cyklende og gående f.eks. større vej eller jernbane uden mulighed for krydsning. 3.9 Butik i tilknytning til særlige anlæg Der kan i tilknytning til tankstation, togstation, stadion, fritliggende turistattraktion o.lign., der ligger uden for områder udlagt til bymidte, bydelscenter, og lokalcenter, og til brug for de kunder, der benytter det pågældende anlæg på grund af dets primære funktion, etableres butik med et bruttoetageareal på indtil 200 m². Ophører driften af det særlige anlæg, skal driften af butikken samtidig ophøre. I tilknytning til Hirtshals Transport Center kan der etableres butik med et samlet areal på max. 500 m², dog et salgsareal på max. 250 m². Kommunen fastsætter selv butiksstørrelse for disse butikker. Da der jf. loven ikke må være tale om en selvstændig butik, men blot butik, der servicerer de kunder, der besøger stedet på grund af hovedaktiviteten, vurderes en butiksstørrelse på maks. 200 m² at opfylde dels lovens krav og dels at give mulighed for etablering af en bæredygtig butik. Det er dog vurderet, at der på grund af Hirtshals Transport Centers særlige placering og brugergruppe med bl.a. et stort antal lastbilchauffører kan etableres en butik med et større areal med henblik på salg af de særlige varer, som bl.a. lastbilchauffører efterspørger Mindre butik med henblik på salg af egen produktion I tilknytning til produktionsvirksomhed kan der etableres en butik med et bruttoetageareal på indtil 200 m² med henblik på salg af egne varer. Kommunen fastsætter selv butiksstørrelse for disse butikker med henblik på salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Da der jf. loven er tale om mindre butik med salg af egne producerede varer, vurderes det, at en butiksstørrelse på max. 200 m² imødekommer dels lovens intention dels virksomhedens ønske om etablering af en bæredygtig butik. Denne butiksstørrelse indgår allerede i mange lokalplaner for erhvervsområder Særlige bestemmelser: Aflastningsområde ved Frederikshavnsvej, Hjørring Det udlagte aflastningsområde ved Frederikshavnsvej som vist på kortet fastholdes med mulighed for etablering af dagligvarebutikker med et samlet areal på m² og udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoetageareal på maksimum m². De m² til dagligvarebutik er knyttet til matr. nr. 26a og 26 au, Hjørring Markjorder, og kan ikke, helt eller delvist, flyttes til anden lokalitet. Området omfatter den inderste del af Frederikshavnsvej fra Ringvejen i øst til Lille Østergade i vest. Der er i området over tid udviklet et alternativt butiksområde, som i en vis udstrækning fungerer som aflastning for bymidten. Der er her lokaliseret en større dagligvarebutik og butikker, der forhandler varer, der tidligere var omfattet af planlovens bestemmelser vedr. pladskrævende varegrupper, samt større specialbutikker bl.a. kontor og bilartikler, babyudstyr, køkkener samt tæpper/gulve. I et vist omfang er der også etableret almindelige udvalgsvarebutikker i området. I Regionplan 2005 var der fastsat en ramme for områdets samlede bruttoetageareal til detailhandelsformål på henholdsvis m² til dagligvarer og m² til udvalgsvarer. Eksisterende dagligvarebutik beliggende Frederikshavnsvej 42 med et bruttoetageareal på ca m² kan ikke udvides, da der jf. planloven ikke kan etableres dagligvarebutik med et bruttoetageareal større end m² Nyetablering af butikker på baggrund af eksisterende lokalplaner Ved nyetablering af butik på baggrund af eksisterende lokalplan, hvor der i planen ikke er fastsat butiksstørrelse, fastsættes der for bymidter og bydelscentre et bruttoetageareal for dagligvarebutik på max m² og udvalgsvarebutik på max m² og for butikker til et lokalområdets forsyning (lokalcenter, enkeltstående butik m.v.) et bruttoetageareal på max m². Det præciseres, at det er en del af forudsætningerne bag Planlovens regulering af detailhandlen, at det er hensigten at 15 / 75

16 hindre, at eksisterende lokalplaner, der giver mulighed for butiksstørrelser, der er større end de, der nu gives mulighed for i loven, udnyttes. Vis stort kort Zoom til kommune Satellit Det internationale fødevare marked besøger Springvandspladsen i Hjørring bymidte 16 / 75

17 Hjørring Hjørring by er kommunens hovedby. Der bor knap mennesker, som svarer til en tredjedel af kommunens indbyggere. Byen er nu, som i hele dens lange historie, center for handel og administration. Gennem de senere år er Hjørrings position som den betydeligste handelsby i Vendsyssel blevet styrket væsentligt, blandt andet ved opførelsen af shoppingcentret Metropol, gågademiljøet i Strømgade/Østergade og ved etableringen af Bispetorvet med Føtex og andre kædebutikker. Langs Frederikshavnsvej er lokaliseret en række større butikker til udvalgsvarer og særligt pladskrævende varer. Byen har formået til stadighed at udbygge sin rolle som administrativt centrum og rummer i dag store offentlige arbejdspladser, der udover den kommunale administration også omfatter bl.a. Sygehus Vendsyssel, Militæret, Retten i Hjørring og Skattecentret. Se alle temakort Et stærkt kendetegn ved Hjørring er byens kulturprofil, hvor byen har en række spændende kulturelle institutioner inden for museer, teater og musik. Hjørring har bl.a. Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og et kommende Teateroplevelseshus, hvor Vendsyssel Teater skal have til huse. Som beskrevet i udviklingsplanen bliver udfordringen de kommende år at fastholde og videreudvikle Hjørrings styrker inden for byliv og kultur, således byens tiltrækningskraft på bl.a. unge kan udbygges. Mål Strategi Hjørrings rolle som hovedby skal styrkes med attraktivt byliv og kulturliv. Aktiviteterne skal rumme de unge og bygge på byens styrker: kulturliv, uddannelse, handel, de mange arbejdspladser og det grønne miljø. Hjørring skal som hovedby være kommunens centrale drivkraft, der står stærkt eksternt og internt i kommunen og med sin synlighed og kraft kan tiltrække udvikling, som smitter af på hele kommunen. Bylivet i Hjørring skal koncentreres i byens midte, så der sikres liv, mangfoldighed og service. Hjørring skal fortsat være den betydeligste handelsby i Vendsyssel. Hjørring skal være Vendsyssels førende uddannelsesby. Det betyder en særlig satsning på at fastholde og udvikle uddannelsestilbuddene i kommunen. Der skal være gode praktikpladser, mulighed for studiejobs og ungdomsboliger. Med satsning på Teateroplevelseshuset skal Hjørring med sin kulturelle historie være den regionale kilde til kulturlivet. Hjørring skal bosætningsmæssigt styrkes bredt, dels med nye boliger til unge og ældre og dels nye familieboliger. Der gennemføres en planlægning for Vendelbogade området i Hjørring. Adgangen til Hjørring bymidte, særligt ad Frederikshavnsvej og Bispensgade, skal bearbejdes trafikalt og forskønnes. Hjørrings karakteristiske grønne træk skal styrkes. De mange grønne kiler og grønne bånd, som binder bydelene sammen, og som har stor rekreativ værdi, skal friholdes for bebyggelse. Byliv I dag forventer erhvervsliv, borgere, turister og besøgende at finde et pulserende byliv, at bymidtens gågader fungerer som indbydende byrum med oplevelser og opholdsmuligheder. Byens centrale byrum skal derfor opleves summende af liv i øjenhøjde. Det betyder, at arealer og bygninger skal anvendes intensivt, således at der i bymidten er mange mennesker i byrummene. Mennesker, der har noget for, skaber oplevelser, bevægelse, færdsel til fods og på cykel, ansigter at spejle sig i. Værktøjerne til at skabe denne udvikling er flere: detailhandel, liberale erhverv, kulturelle oplevelser, trafik og bygningsstruktur De kommende års byudvikling i Hjørring vil derfor fastholde et levende koncentreret bycenter med balance mellem den historiske bykerne og moderne byggeri på kanten af bymidten. Der satses på moderne byggeri, der også rummer mange boliger, tæt på offentlige transportmidler, på kulturelle fyrtårne og fremtidssikre rammer for idrætslivet ved Park Vendia. Hovedbyen Hjørring skal være kendetegnet ved sin eksponering af et aktivt byliv med handel, kulturtilbud og videregående uddannelsesinstitutioner. Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og administrationsby. Bygningsstrukturen er homogen og kendetegnet ved overvejende 3 4 etager høje huse med røde tegltage. Denne bygningsstruktur skal også fremover være gældende i den historiske del af bymidten, hvor ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende struktur. Det vil sige, at den skala og rytme bygninger og gadeforløb udgør, skal danne forudsætning for nye bygningers udformning. I kontrast hertil gives der mulighed for en ny høj bygningstype på kanten af bymidten. Kvaliteten af byens gader, torve og pladser spiller en væsentlig rolle for bylivet og for byens attraktionsværdi som helhed. Der skal arbejdes med forbedringer og forskønnelse af byrummene med henblik på at understøtte det levende byliv i Hjørring. Som et eksempel kan fremhæves, at Østergade er omdannet til en anderledes gågade, hvor der på de gåendes præmisser også er plads til cyklister i et gaderum med "lommer" til ophold, leg, siddemøbler, udstilling og andre flytbare aktiviteter. De liberale erhverv bidrager, sammen med de offentlige serviceerhverv, væsentligt til livet i byens midte. Personale og kunder fylder byens gader og benytter bymidtens shoppingmuligheder, kulturtilbud samt drager fordel af placering tæt på kollektiv trafik. Detailhandel Handelslivet bidrager væsentligt til, at der er liv i byen, at man møder mange mennesker, at det at gå tur i byen er en attraktion. Det er vigtigt, at butikkerne ligger side om side, så man kan nå dem til fods. Detailhandlen i Hjørring skal udover at betjene kommunens opland også tiltrække kunder fra resten af Vendsyssel og turister, herunder endagsturister fra Norge. Kvaliteten af detailhandelsmiljøet spiller en væsentlig rolle for bylivet og er afgørende for byen som attraktion. Hjørring skal tilbyde et inspirerende og intensivt shoppingmiljø med en bred sammensætning af kæde og specialbutikker. Gågaderne, Metropol samt butikkerne på Bispetorvet skal understøtte og supplere hinanden og samlet set fungere som byens overordnede og koncentrerede detailhandelsområde, hvor landsdækkende kædebutikker blandes med mindre specialbutikker. Fremover skal der i høj grad arbejdes på at gøre den centrale del af byen levende og aktiv i dagtimerne. Det kræver en indsats fra både de private og kommunens side at bibeholde livet og aktiviteterne i gågadesystemet fra Sct. Olai Plads over Springvandspladsen til Metropol og Langelandsgade. De eksisterende udvalgsvarebutikker langs Frederikshavnsvej er en udfordring for koncentrationen af liv i bymidten. Der er risiko for, at handlen spredes over et stort område, så den nordlige del af gågadesystemet ikke kan fastholde sin handelsposition og mister attraktionsværdi. Derfor gives der ikke mulighed for yderligere udvalgsvarebutikker langs Frederikshavnsvej. Velbeliggende erhvervsarealer Det er vigtigt, at der kan planlægges for og udbygges med erhvervsarealer, der kan imødekomme erhvervslivets ønsker om god beliggenhed. Udlægning af nye erhvervsarealer sker i forlængelse af eksisterende erhvervsområder efter princippet inde fra og ud. Det er attraktivt for virksomheder at opnå en synlig placering tæt på motorvejen. Der er gennem eksisterende arealudlæg mulighed for transporttunge og transportrelaterede virksomheder at lokalisere sig motorvejsnært vest for motorvejen. Udnyttelse af erhvervsarealerne og synligheden ved motorvejen skal indtænkes i detailplanlægningen i form af lokalplaner for området, hvor der skal stilles arkitektoniske krav til bebyggelsen, så byggeriet kan medvirke til at give byen en indbydende facade, der giver lyst til at opleve byen bag facaden. Det er en klar forudsætning for udbygning af erhvervsarealerne, at de overordnede statslige mål om klare grænser mellem by og land, og om sammenhængende byudvikling i form af udbygning indefra og ud, ikke kan fraviges. Motorvejen er en sådan klar grænse og som udgangspunkt grænse for byudviklingen i Hjørring. Udlæg af erhvervsarealer på østsiden/ydersiden af motorvejen er ikke en del af kommuneplanens langsigtede perspektiver, da det vil medføre løsrevet byudvikling og bryde med 17 / 75

18 princippet om, at byen skal udvikles sammenhængende, indefra og ud. Uddannelse Uddannelsesmiljøet spiller en væsentlig rolle i Hjørring både for det private erhvervsliv og de store offentlige arbejdspladser, men også for kulturen og bylivet. Kommunen samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om forskellige udviklingsprojekter med henblik på at generere nye uddannelsestilbud og skabe nærværende byrum, hvor de unge har lyst til at opholde sig. Nye uddannelsestilbud skal placeres i forbindelse med uddannelsesområdet øst for bymidten. Der findes en potentiel rummelighed på Stadiongrunden til at udvikle de eksisterende uddannelsesinstitutioner eller etablere nye uddannelser, der understøtter kulturliv, kulturarv, erhvervsliv og oplevelseserhvervene. Dette samarbejde kan udvikles til også at integrere kommunens erhvervsliv. Nye byrum med plads til ophold og aktiviteter skal placeres i forbindelse med bymidten og det kommende Teateroplevelseshuset for at samle liv og aktiviteter. Kultursatsning Hjørring har et stærkt kulturelt fundament, både inden for musik, teater og kunst. Byen har derfor et stort potentiale til at udbygge og udvikle den kulturelle profil. Kulturlivet skal i højere grad koncentreres omkring og sammenkædes med bylivet, således det kan eksponeres mere og udfoldes der, hvor folk mødes og færdes. Der bliver derfor arbejdet med at styrke Hjørrings kulturelle identitet som "Kulturkilden" i Vendsyssel. Som en del af arbejdet med at skabe en kulturel identitet er der lagt vægt på at få opført et kulturelt fyrtårn, der rækker ud over bygrænsen. Det arbejde resulterer i, at der nu etableres et "state of the art" Teateroplevelseshus i Hjørring midtby. Det nye Teateroplevelseshus er tænkt som en integreret del af byens rum, og der skal derfor være plads til passage, ophold og aktiviteter i husets foyer, således bylivet trækkes ind i huset og skaber liv. Ligeledes skal husets funktioner trækkes ud i de omkringliggende byrum, i særdeleshed på Mammutpladsen, og afspejle husets aktiviteter i bybilledet. Det er ligeledes et ønske, at det scenografiske aspekt af teaterkulturen videreføres og nyfortolkes i byens rum. Der kan således arbejdes med at iscenesætte de mange skulpturer, der er opsat i byens rum, iscenesætte byens borgere og deres brug af byen, eller ved at indføre en scenografifestival, hvor lyskunstnere og scenografer kan arbejde med byen som et lærred for oplevelser. Vendelbogade området Vendelbogade området er beliggende lige nord for Hjørring bymidte. Vendelbogade er skabt ved et stort gadegennembrud, som blev foretaget omkring 1990, hvilket tydeligt kan aflæses i området. Idet gadegennembruddet er sket efter bebyggelsens opførelse, orienterer bebyggelsen sig ikke mod Vendelbogade, men mod de tilstødende gader. På den øst vest gående strækning er den rumlige, bebyggelsesmæssige karakter helt fraværende. Flere af bygningerne fremstår desuden nedslidte, og området trænger generelt til bygningsfornyelse og forskønnelse. Der er derfor udarbejdet en helhedsplan for Vendelbogade området med tre scenarier for fremtiden. Heri gennemgås områdets nuværende problemstillinger med anbefalinger til løsninger omkring de fremtidige vejstrukturer, grønne strukturer, bebyggelsesmæssige strukturer samt kulturelle elementer, for at udfolde det fremtidige potentiale, så området i fremtiden bliver en attraktiv del af byen. På baggrund af helhedsplanen skal der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013, som fastlægger nye rammer for området i overensstemmelse med helhedsplanens principper. Processen omkring kommuneplantillægget giver projektet mulighed for særlig opmærksomhed i offentligheden. Bosætning Drikkevandsinteresser i oplandet omkring Hjørring medfører begrænsninger for byudvikling i disse områder. Nordøst for byen ligger et område med særlige drikkevandsinteresser, og i den sydøstlige del af byen ligger indvindingsopland til alment vandværk. Det forventes derfor, at den væsentligste del af byudvikling til boligformål i Hjørring i fremtiden skal ske på vestsiden af byen, hvor boligerne vil ligge hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanen og den planlagte omfartsvej sydvest om byen. I denne kommuneplan udlægges to større arealer til nye boliger ved Teglgårdsvej, Vellingshøjvej samt et mindre areal ved Halvorsmindevej. Teglgårdsvej Arealudlægget på ca. 7 ha til boliger ved Teglgårdsvej udgør femte og sidste etape af et større byudviklingsområde syd for Løkkensvej i den vestlige del af byen. Der gives mulighed for opførelse af åben lav og tæt lav bebyggelse samt etagebebyggelse. Området ligger hensigtsmæssigt i forhold til Hirtshalsbanens trinbræt "Teglgårdsvej" og en mulig omfartsvej sydvest om byen. Vellingshøjvej Arealudlægget på ca. 22 ha til boliger ved Vellingshøjvej udgør første etape af et nyt større byudviklingsområde på ca. 55 ha. Byudviklingsområdet er en naturlig afrunding af den nordlige del af bydelen Højene nord for Vellingshøjvej og afgrænses mod vest af Hirtshalsbanen. Området skal udlægges som en ny grøn og bæredygtig bydel med nytænkte bebyggelsesstrukturer, arkitektur, grønne områder, rekreativ anvendelse af regn og overfladevand samt trafikdifferentiering. De bærende elementer for planlægningen af det samlede byudviklingsområde er mindre grunde med store grønne og blå fællesarealer. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for første etape skal der udarbejdes en helhedsplan for hele området. Helhedsplanen skal redegøre for den nærmere arealanvendelse, trafikstrukturer, bebyggelsesstrukturer mv. samt skitsere en etapevis udbygning. Halvorsmindevej Arealudlægget på ca. 1 ha til boliger syd for Halvorsmindevej til boliger er en huludfyldning og grænser mod nord op til den eksisterende bebyggelse langs sydsiden af Halvorsmindevej. Der skal skabes sammenhæng mellem boligområdet og den eksisterende bebyggelse langs Halvorsmindevej. Moderne boliger i bymidten Der påtænkes udarbejdet en boliganalyse for kommunen. Men der ses allerede tendenser i retning af, at Hjørring skal have styrket sit boligtilbud for seniorer og for de unge, der påbegynder en uddannelse i byen. Disse befolkningsgrupper ser ud til at ønske sig bymidtenære lejligheder. På denne baggrund er der skabt muligheder for en bymidtenær boligudbygning på sydsiden af bymidten og jernbanen, hvor der samtidigt er nærhed til store grønne områder. Høje huse i Hjørring Bestræbelserne for at skabe en moderne by i bevægelse, med et mangfoldigt byliv, og som kan tiltrække nye borgere og virksomheder forudsætter, at nye muligheder undersøges og vurderes, herunder også opførelse af høje huse. Med henblik på at tilføre Hjørring ny identitetsskabende arkitektur, opnå tæthed og intensiv udnyttelse af bymidtearealerne og tilføre bymidten en ny koncentration af blandede funktioner, som kan understøtte bylivet, er der åbnet op for muligheden for at bygge højt på kanten af Hjørring bymidte. Retningslinje fastlægger en række krav, som skal være opfyldt, inden der kan tillades byggeri, som er væsentlig højere end byens eksisterende profil med 3 4 etager, som præger de centrale dele af byen og handelsgaderne omkring Springvandspladsen. Indfaldsveje Indfaldsvejene er det første, man ser ved ankomst til byen. Det er derved også dem, der giver det første indtryk af byen. Det er derfor vigtigt, at indfaldsvejene afspejler det billede, man ønsker omverden skal have af byen. 18 / 75

19 Både Frederikshavnsvej og Bispensgade er nedslidte og utidssvarende det er derfor vigtigt at fokusere på, hvordan disse kan omdannes til spændende korridorer, der virker indbydende og afspejler billedet af Hjørring som en attraktiv og aktiv by. Omdannelsen kan ske på flere måder, både i form af nye planer for anvendelse af ejendommenes ubebyggede arealer, men også ved beplantning, belysning, belægning, skiltning og ændringer i vejprofilen. Grønne kiler Byens grønne kiler og naturområder er vigtige landskabelige og naturmæssige værdier, der skal friholdes for bebyggelse. Byens grønne træk skal i højere grad inddrages i byens helhedsplanlægning som sammenkædende elementer mellem bydelene. Der skal arbejdes med at nedbryde den barriere, som jernbanen skaber mellem den eksisterende bymidte og området syd for. Et godt eksempel på dette er "Byens Vand" projektet fra bymidten gennem Folkeparken, Bejts Vænge under jernbanedæmningen til de sydlige dele af Sct. Knuds By Beskrivelse Bymidten Hjørring er en af landets ældste byer og opstod i middelalderen. Byen udviklede sig i takt med udnævnelse til henholdsvis købstad og administrativt centrum for Hjørring Amt, etableringen af vejnettet mellem de større nordjyske byer, åbningen af Hjørring Station og industrialiseringen. Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og administrationsby. Gl. Hjørring, byens ældste del, er præget af fine gamle gadeforløb med velbevarede købmandsgårde og andre huse fra perioden Det er karakteristisk for bydelen, at de gamle baghuse er velbevarede og danner fine gårdmiljøer. Området rummer en række fredede og bevaringsværdige huse, og der er udarbejdet en bevarende lokalplan for området. Springvandspladsen er med vandkunst og granitbelægning byens centrum sammen med de omkringliggende handelsgader. Østergade rummer en række større og karakteristiske bygninger fra begyndelsen af 1900 tallet med fine facader og bygningsdetaljer. Bygningerne har butikker eller publikumsorienterede liberale erhverv i gadeplan. Gennem passage fra Springvandspladsen er der indgang til P. Nørkjærs Plads. Det centrale element på pladsen er Bjørn Nørgaards vandkunst og skulpturer. I forlængelse af P. Nørkjærs Plads ligger Vendsyssel Kunstmuseum, der er indrettet i en tidligere klædefabrik og et godt eksempel på kulturarvens værdi i det moderne bybillede. Strømgade og Stokbrogade har været gågader siden Strømgade har et meget varieret facadeudtryk, mens Stokbrogade er en fin lille gade med et svunget forløb og harmoniske facader. Med henblik på at stimulere bylivet og handlen er Østergade i 2008 blevet omlagt til en anderledes gågade. Gågaden, der er karakteriseret ved forholdsvis stor bredde og mange træer, forbinder de øvrige gågader med shoppingcentret Metropol. Brinck Seidelins Gade og Amtmandstoften rummer nogle af de smukkeste og mest bevaringsværdige byggede miljøer i Hjørring bymidte med flere arkitektonisk spændende bygninger. Bygningernes arkitektur og skala giver midtbyen en fin bymæssig stemning. Detailhandel Gågaderne, Metropol og Bispetorvet rummer midtbyens koncentration af butikker med dagligvarer, udvalgsvarer og specialbutikker, som foruden byens indbyggere tiltrækker kunder fra et større opland end kommunen. Hjørring har en god bredde i udvalgsvarer, og også mindre specialbutikker, bl.a. i Nørregade. De tre bydelscentre Højene, Åstrupvej (Kvægtorvet) og Bispensgade betjener lokalområderne. Kulturarv Hjørring har op gennem tiden været udsat for flere brande. De har medført, at den middelalderlige kulturarv næsten kun repræsenteres ved kirkerne i midtbyen. Til gengæld er der mange bygninger fra perioden , og derudover vidner en halv snes fredede bygninger om byens købstadshistorie. Set i forhold til kulturarven er det vigtigt at fastholde de værdier, der ligger gemt her, da de er karakterskabende og med til at give byen en unik identitet. Det vil være muligt at bygge videre på disse værdier. Det kan f.eks. ske gennem en arkitekturpolitik eller dialog med husejerne om bevaring af autenticitet og gennem bearbejdning af byrummets inventar, belægning og beplantning. Boligområder og bydele Der ses tydelige spor fra Hjørrings udvikling i byens struktur og arkitektur. Disse spor ses eksempelvis i mangfoldigheden i byens bebyggelse, der spænder fra etageboliger, gamle villakvarterer og byhuse i den inderste del af byen til velbeliggende parcelhuskvarterer, rækkehusbebyggelser samt nyere etageboliger i de mere yderbeliggende boligområder. Den nordlige og vestlige del af byen, Højene, Herregårdskvarteret, kvartererne ved Bellevue og langs Skagensvej, ved Tøtmosen og Dyregården med flere er præget af store planlagte parcelhusområder, som opført i perioden fra 1960'erne og frem til i dag. Områderne er forskellige, men det er gennemgående, at områderne er planlagt med respekt for de landskabelige kvaliteter og drager fordel af beliggenhed tæt på naturområder. I et øst vestgående bånd på begge sider af bymidten blandes parcelhusområderne med tæt lav bebyggelse og etageboligbyggeri i 3 4 etager. I Vestbyen er der sket en omstrukturering af etageboligbyggeriet, som bl.a. omfatter en modernisering af lejlighederne og forbedringer af de grønne områder. I den sydvestlige del af byen er parcelhusene den væsentligste boligform. Sct. Knuds By og Svanelunden repræsenterer på hver sin måde den byggestil og de bygningstyper, der blev opført i begyndelsen af 1900 tallet. Begge områder har stor fordel af beliggenheden tæt på de gamle parker. Efter byomdannelsen af Gasværksbakken er det nye boligområde Svanelundsbakken opstået. Planlægningen giver mulighed for bebyggelse opført i max. 6 etager. Indtil videre er der opført et ældrecenter, mens seks punkthuse er undervejs. Ulvegravene er planmæssigt at sammenligne med Højene. På ydersiden af Ulvegravene mod vest er der etableret helt nye boligområder ved Odbjergvej og Høgesangervej, hvoraf sidstnævnte består af moderne funkispræget byggeri. I byens sydøstlige del afgrænset af Frederikshavnsvej og Bispensgade ligger et sammensat boligområde, hvor byhuse langsomt afløses af en del boliger fra 'erne. Sammenlignet med byens øvrige boligområder rummer området kun få grønne områder. Høje huse i Hjørring I Hjørring har der har ikke tidligere været tradition eller behov for at bygge højere end de 3 4 etager, som præger de centrale dele af byen og handelsgaderne omkring Springvandspladsen. Med Sygehus Vendsyssel, Siloen ved Kvægtorvet og opførelsen af Metropol med ni etager er der taget et skridt ind i en ny epoke i Hjørrings bygningsmæssige udtryk og skala, som står i markant kontrast til de eksisterende bebyggelser. Kultur og fritid Hjørrings styrke er et rigt og mangfoldigt kulturliv med anerkendte institutioner som Vendsyssel Kunstmuseum, Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Teater og Hjørring Teater. Der er lang tradition for at prioritere kunst, musik, teater og idræt højt. Det kommer bl.a. til udtryk i byens rum, som er udsmykket med kunst. Vendsyssel Teater opsætter succesfulde egenproduktioner, der høster anerkendelse i hele landet og er et stort potentiale for byen og egnen. Det er teatrets ambition at producere forestillinger, der har rødder i den vendsysselske poesi, og som både tilgodeser det folkelige og det excellente. Vendsyssel Kunstmuseum spiller en væsentlig rolle i profileringen af Hjørring som kulturby, og Vendsyssel Historiske Museum giver byen og egnens historie dybde. Byens hovedbibliotek ligger i Metropol. Biblioteket har en eksperimenterende og opsigtsvækkende indretning. Biblioteket tilbyder sig både inden for traditionelle og nye medier og måder at bruge biblioteket på. Indretning og virkemåde har vakt 19 / 75

20 interesse ud over landets grænser. Koblingen mellem biblioteket med café samt multisal og Metropols handelsaktiviteter nytænker måden at skabe byliv på. Park Vendia i østbyen er et sports og aktivitetscenter for kommunens borgere og gæster. I 2008 åbnede Vandhuset, som er 1. etape, med 50 m svømmebassin, legebassiner og wellnessafdeling. Et fuldt udbygget Park Vendia forventes at indeholde et nyt stadion, squashbaner og en multihal, som kan anvendes til forskellige formål, herunder store koncerter. I området ligger der i dag også tennisanlæg, hytteby, campingplads, vandrerhjem, idrætsforeninger samt Vendiahallen. Der arbejdes på forskellig vis med at sikre den fortsatte udbygning. Uddannelse Hjørring er centrum for ungdomsuddannelser i Vendsyssel med gymnasium, EUC Nord og VUC, og for de mellemlange videregående uddannelser med Professionshøjskolen University College Nordjylland, der tilbyder lærer og pædagoguddannelse, uddannelse til bachelor i natur og kulturformidling samt sygeplejerskeuddannelsen. Derudover har social- og sundhedsuddannelsen har en afdeling i byen. Uddannelsesinstitutionerne ligger samlet øst for centrum, i et bånd mellem Frederikshavnsvej og byens sports og idrætsområde ved Park Vendia. Uddannelsesmiljøet spiller en væsentlig rolle i Hjørring både for det private erhvervsliv og de store offentlige arbejdspladser, men også for kulturen og bylivet. Kommunen samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om forskellige udviklingsprojekter, der kan generere nye uddannelsestilbud og samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Erhvervslokalisering Håndværkerhverv, en gros og industrierhverv er lokaliseret i den østlige del af byen, på arealer på begge sider af Frederikshavnsvej samt et større erhvervsområde syd her for, som afgrænses af Vandværksvej. Erhvervsområdet Hjørring Øst blev grundlagt i slutningen af 1960'erne og er løbende udvidet. Efter anlæggelsen af motorvejen er Frederikshavnsvej blevet hovedindfaldsvej til Hjørring, og erhvervsområdet har en særdeles god tilgængelighed i forhold til byens overordnede vejnet, Sæbyvej og motorvejen. Arealerne langs Frederikshavnsvej anvendes til pladskrævende varegrupper, en række specialbutikker, der bl.a. forhandler de varer, der tidligere i Planloven var omfattet af reglen vedrørende pladskrævende varegrupper eksempelvis salg af køkkenelementer, hårde hvidevarer samt tæpper/gulve og én større dagligvarebutik. Der er pletvis ubebyggede arealer og tomme lokaler i området, som medvirker til et lidt trist og stillestående udtryk. Med henblik på at samle de erhverv, der medfører meget transport med tunge køretøjer, er der lokalplanlagt erhvervsarealer umiddelbart syd for jernbanen, på øst og vestsiden af Sprogøvej, som primært er rettet mod transportorienterede virksomheder. Infrastruktur og trafik Hjørring ligger centralt i kommunen, og en veludbygget infrastruktur med hovedveje, motorvej og jernbaneforbindelser sikrer god forbindelse til kommunens øvrige byer, nabokommunerne og Aalborg. Byens overordnede vejnet er bygget op omkring Cityringen og indfaldsvejene hertil og er forbundet til motorvejen med to tilslutningsanlæg. Landskab og grøn struktur Den ældste del af Hjørring by hæver sig i landskabet over det åbne, udstrakte landbrugslandskab, som omgiver byen. Mødet mellem landskabets langstrakte flader og højdedragene ved byen giver byen en markant placering i landskabet. Byens træer langs gader og veje samt på torve og pladser spiller en vigtig rolle for oplevelsen af byen og dens kvarterer. Hjørring har en værdifuld sammenhængende grøn struktur bestående af gamle byparker i centrum, grønne anlæg og plantager. Den grønne struktur er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. I kanten af byen danner ubebyggede naturområder og grønne kiler overgang mellem by og land. Hjørring Bjerge er meget central for den grønne struktur i den nordlige del af byen. I den vestlige og sydlige del af byen strækker grønne kiler sig fra det åbne land og helt ind i byen. Via grønne stiforbindelser kædes kilerne sammen med byens parker og danner grønne bånd gennem byen. Retningslinjer Arealudlæg til boliger i Hjørring Der udlægges et areal på ca. 7 ha ved Teglgårdsvej til boliger, jf. kortet. Der udlægges et areal på ca. 22 ha nord for Vellingshøjvej til boliger, jf. kortet. Der udlægges et areal på ca. 1 ha syd for Halvorsmindevej til boliger, jf. kortet. Der udlægges en enkelt parcelhus grund ved Bagterpvej, jf. kortet. Teglgårdsvej Området er den sidste etape af et større byudviklingsområde syd for Løkkensvej i den vestlige del af byen. Området rummer ikke særlige beskyttelsesinteresser. Vellingshøjvej Området er første etape af et nyt større byudviklingsområde på ca. 55 ha. Byudviklingsområdet er en naturlig afrunding af den nordlige del af bydelen Højene nord for Vellingshøjvej og afgrænses mod vest af Hirtshalsbanen. Området skal udlægges som en ny grøn og bæredygtig bydel med nytænkte bebyggelsesstrukturer, arkitektur, grønne områder, rekreativ anvendelse af regn og overfladevand samt trafikdifferentiering. Området rummer ikke særlige beskyttelsesinteresser. Halvorsmindevej Området er en huludfyldning og grænser mod nord op til den eksisterende bebyggelse langs sydsiden af Halvorsmindevej. Der skal skabes sammenhæng mellem boligområdet og den eksisterende bebyggelse langs Halvorsmindevej. Området afgrænses mod vest og syd af landbrugsarealer. Mod øst grænser området op til enkelte boliger og længere mod øst en erhvervsejendom, der anvendes til håndværksvirksomhed. Bagterpvej Boligområdet i Sct. Knudsby i Hjørring udvides med en enkelt parcelhusgrund ved Bagterpvej Arealudlæg til erhverv i Hjørring Der udlægges et areal på ca. 19 ha syd for Farøvej til erhverv, jf. kortet. Der udlægges et areal på ca. 4 ha nord for Granbovej til erhverv, jf. kortet. Der udtages et areal på ca. 14 ha ved Hedevej til erhverv, jf. kortet. Der udtages et areal på ca. 1 ha ved Johs. E. Rasmussensvej til erhverv, jf. kortet. Farøvej Som en videreudbygning af det eksisterende erhvervsområde ved Sprogøvej og Farøvej udlægges et areal på ca. 19 ha syd for Farøvej. Området har en ideel beliggenhed i forhold til transporttunge erhverv. Udviklingen af området skal ske inde fra og ud, sådan at etablering af erhverv langs motorvejen skal i takt med, at det samlede erhvervsområde trinvist udvides mod øst. Området har tidligere været udlagt til erhvervsformål. Arealet blev udtaget af rammerne i Kommuneplan 2009 for at tilpasse kommunens arealudlæg til planperiodens arealbehov. 20 / 75

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet By

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet By Samlet oversigt over retningslinjer i temaet By Emner: Bymønster side 02 Byudvikling side 04 Detailhandel side 08 Hjørring side 16 Hirtshals side 20 Sindal side 23 Vrå side 23 Tårs side 24 Løkken side

Læs mere

Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED. Kommuneplan Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål

Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED. Kommuneplan Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål Hjørring Kommune FOROFFENTLIGHED Kommuneplan 2013 Forslag til nye arealudlæg og arealændringer til byudviklingsformål Maj 2012 Indledning Forud for udarbejdelse af forslag til Kommuneplan 2013 skal der

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009 - på et sundt og bæredygtigt grundlag 1 H - Detailhandel Kort H.1 - Ebeltoft Ifølge planlovens 11e stk. 4 skal der redegøres for den del af kommuneplanen, der

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav Detailhandel Dagens indhold Status De politiske intentioner Den nye formålsbestemmelse Planlovsændringerne: Størrelse og placering Afgrænsning af bymidter og bydelscentre Showrooms og pladskrævende varer

Læs mere

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2009-2021 63. pladskrævende varegrupper 4.10 Detailhandel pladskrævende varegrupper Kortbilag nr. 4.10.1 Beliggenhed af detailhandel i Sønderborg Kommune Analyse af detailhandlen Der er i forbindelse med kommuneplanen foretaget en analyse af

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder. Notat om detailhandel og engroshandel Dette notat har til formål, at give en introduktion til nogle af begreberne i forbindelse med detailhandel med udgangspunkt i planlovens bestemmelser (bek. nr. 587

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet By

Samlet oversigt over retningslinjer i temaet By Samlet oversigt over retningslinjer i temaet By Bymønster side 01 Byudvikling side 03 Detailhandel side 06 Hjørring side 13 Hirtshals side 17 Sindal side 20 Vrå side 20 Tårs side 20 Løkken side 21 Lokalbyer

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune

Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan Detailhandel i Lemvig Kommune Baggrundsnotat til Lemvig Kommuneplan 2013-25 Detailhandel i Lemvig Kommune Plan & Projekt, april 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Lokale og regionale forhold... 3 Butiksstruktur... 5 Byernes udviklingsmuligheder...

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08.

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 35 til Holbæk Kommuneplan 2007 2018 Udvidelse af Holbæks bymidteafgrænsning og ændring af rammeområde 3.R08. 1 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplantillæg: Kommuneplanen

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Betina Hagerup, direktør i Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele

Læs mere

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE NOVEMBER 2009 DETAILHANDELSREDEGØRELSE Detailhandelsredegørelsen er udarbejdet med udgangspunkt i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Planloven

Læs mere

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013

Lydum. Kvong. Lunde 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 Lydum Lunde Kvong 11. LUNDE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

NOTAT. Den nye planlov

NOTAT. Den nye planlov NOTAT Dato: 29. juni 2017 Den nye planlov Folketinget har vedtaget en ny planlov, og den trådte i kraft den 15. juni 2017. Ændringerne omfatter følgende emner, som har betydning for Ringsted Kommune: Planlovens

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 INNOVATER NY DAGLIGVAREBUTIK

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG

KOMMUNEPLAN Tillæg nr F OR S LAG KOMMUNEPLAN 20 13 Tillæg nr. 12 - F OR S LAG Centerområde 3.C.1 og butiksrummelighed i Ørbæk bymidte Redegørelse I Kommuneplan 2013 er der i Ørbæk bymidte en restrummelighed på 1000 m2 butiksareal til

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan

NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER. Kommuneplan NYE OG ÆNDREDE UDPEGNINGER Kommuneplan 2017 INDLEDNING Hvor kan der bygges boliger, hvor kan virksomhederne placeres, og hvor er det oplagt at give mulighed for butikker? Det skal en kommuneplan give et

Læs mere

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 24. maj 2016 Sagsid 14/19345 Telefon direkte 76 16 33 10 E-mail mosto@esbjergkommune.dk Notat Centerstrukturen i Esbjerg by Esbjergs fokus på bymidten Esbjerg Kommune har

Læs mere

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013. Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej 2007 Indholdsfortegnelse Vedtagelsespåtegning 3 Indledning 5 Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2001-2013 6 Rammebestemmelser

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 22. Tofterup 22.01 Starup-Tofterup By Bevaringsværdige bygninger Rammer 22.01 Starup-Tofterup By Status Starup-Tofterup er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger

Læs mere

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013

Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 Agerbæk 01. AGERBÆK KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Herning Kommunes forslag til Kommuneplan 2017

Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Herning Kommunes forslag til Kommuneplan 2017 7. december 2016 Sag nr.: 2016-10545 /lismol + majbag Notat om aftalte ændringer og suppleringer i Herning Kommunes forslag til Kommuneplan 2017 Herning Kommune har sendt forslag til kommuneplan nr. 2017

Læs mere

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013

Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 Starup - Tofterup 22. TOFTERUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der

Læs mere

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE

KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE KOMMUNEPLAN 2017 PLANHÆFTE FOR HORNE Kommune 1 09. Horne 09.01 Horne By Bevaringsværdige bygninger Rammer Kort materialet i dette planhæfte indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering,

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Oversigt over kommuneplantillæg nr. 8 Revision af detailhandelsbestemmelserne

Oversigt over kommuneplantillæg nr. 8 Revision af detailhandelsbestemmelserne Oversigt over kommuneplantillæg nr. 8 Revision af detailhandelsbestemmelserne 1) Redegørelse for kommuneplantillæg nr. 8 2) Nye rammer a. Oversigt over ændrede rammer b. Nyt rammeområde for Vrå bymidte

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. PDF startsside til Redegørelse...1/41

Indholdsfortegnelse. PDF startsside til Redegørelse...1/41 Indholdsfortegnelse PDF startsside til Redegørelse...1/41 Fra Planstrategi 2007 til Kommuneplan 2009...2/41 Offentlig bekendtgørelse af den endeligt vedtagne Kommuneplan 2009...3/41 Offentlig høring af

Læs mere

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer

Læs mere

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013

Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 Horne 09. HORNE KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de overordnede

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Sigmund Lubanski, Underdirektør, Erhvervsstyrelsen Vækst og udvikling i hele Danmark - Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling

Læs mere

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen

Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Mette Kristoffersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen Generelt Lovændringen har til formål at modernisere planloven med henblik på at give kommuner, virksomheder og borgere mere frihed til

Læs mere

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013

Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 Outrup 17. OUTRUP KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Forslag til Kommuneplan 2013

Forslag til Kommuneplan 2013 Bilag 4 Forslag til Kommuneplan 2013 Udkast til høringsmateriale. Fornyet offentlig høring. Bilag til indstilling: Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplan 2013 Endelig vedtagelse og fornyet offentlig

Læs mere

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013

Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 Billum 04. BILLUM KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver de

Læs mere

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt

Kommuneplan Forslag til. Kommuneplantillæg nr Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted. Offentlig fremlagt TANNISBUGTVEJ KLITROSEVEJ Offentlig fremlagt 28. sept. 2016-22. nov. 2016 Kommuneplan 2013 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 21 - Boligområde på østsiden af Skolevej, Tversted TRANEBÆRVEJ ØSTERVEJ MARGUERITEVEJ

Læs mere

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

STRUER KOMMUNE MAJ 2009 STRUER KOMMUNE MAJ 2009 UDDRAG AF TEMAPLAN DETAILHANDEL EN FOR STRUER KOMMUNE FØR KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN REDUCERET UDGAVE SOM FØLGE AF INDARBEJDELSE I STRUER KOMMUNEPLAN 2009-2020 HVAD BETYDER DET? DEFINITION

Læs mere

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010

BRAMMING. Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3. Vardevej. 8. september 2010 BRAMMING Notat - om grundlaget for en ny dagligvarebutik v/vardevej 1-3 8. september 2010 Vardevej Notatet er udarbejdet af COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Tlf: 99 36 77 00 Kontaktinfo: Jens Bay Mail:

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen.

Kommuneplantillægget omfatter samme område som lokalplanen. Tillæg nr 6 - Område til lettere erhverv ved Frederikshavnsvej, Hjørring Kommuneplantillægget er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 110.3160-L07 for Erhvervsformål ved Frederikshavnsvej,

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over

Læs mere

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer

12. Nordenskov Nordenskov By Åbent land Nordenskov. Rammer 12. Nordenskov 12.01 Nordenskov By 12.10 Åbent land Nordenskov Rammer 12.01 Nordenskov By Status Nordenskov er en lokalby med udviklingspotentiale inden for bosætning. Byen er placeret ca. 13 km øst/nordøst

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service Centerstruktur Centerstruktur Detailhandelsplanlægningen baserer sig i forslag til Kommuneplan 2009 på indholdet i detailhandelstillæg nr. 89

Læs mere

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april.

Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. 15.4.2013 Ændringer i kommuneplanen på baggrund af beslutninger i PLU april. Nye formuleringer/ændringer i forslag til Kommuneplan 2013 efter PLU-mødet den 2. april 2013 Der indarbejdes mulighed for at

Læs mere

forslag til kommuneplan 2013

forslag til kommuneplan 2013 forslag til kommuneplan 2013 fornyet offentlig høring fornyet offentlig fremlæggelse af fire ændringer til det offentligt fremlagte forslag juli 2013 Ændring 1 kulturmiljøet; Skovvejen 21-51 På grund af

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013 25 for Holbæk Kommune Ændring af rammeafgrænsning, bymidteafgrænsning og detailhandelsramme ved udvidelse af dagligvarebutik på Borgmester N. E. Hansensvej

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Redegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner

Redegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner Redegørelse Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over 2.000 m² jf. lov om frikommuner 1 2 Redegørelse Planlægning af udvidelse af aflastningscenter

Læs mere

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Udvalget for Planlægning og Detailhandel Udvalget for Planlægning og Detailhandel Til drøftelse på udvalgets 4. møde den 31. januar 2006 Pkt. 5 Sekretariatet J. nr. 014-00133 Ref. BVP/MCH Den 23. januar 2006 Oplæg til debat om byer og bykvalitet

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 5.013 Område ved Bilgården Hostrup Byrådet godkendte den 8. juni 2015 kommuneplantillæg

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden

Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,

Læs mere

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

forslag Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den 3. februar 2017 forslag til den 4. april 2017 Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne)

Indholdsfortegnelse. 4 Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) Sortebog Lov nr. 535 af 6. juni 2007 om ændring af lov om planlægning (Revision af detailhandelsbestemmelserne) (lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007) Side: Indholdsfortegnelse 4 Lov nr. 535 af 6.

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING FORNYET OFFENTLIG FREMLÆGGELSE AF FIRE ÆN- DRINGER TIL DET OFFENTLIGT FREMLAGTE FORSLAG JULI 2013 Ændring 1 KULTURMILJØET; SKOVVEJEN 21-51 På grund

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Kommuneplantillæg nr. 1. til Hedensted Kommuneplan 2013-2025. Lokalcenter Hedensted Syd. Forslag Kommuneplantillæg nr. 1 til Hedensted Kommuneplan 2013-2025 Lokalcenter Hedensted Syd Forslag December 2013 Redegørelse Baggrund Nærværende kommuneplantillæg er udarbejdet i forlængelse af en tidligere

Læs mere

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen.

Målsætninger Byrådet vil arbejde for at styrke og sikre en god og varieret detailhandel i kommunen. 9 Detailhandel I dette kapitel beskrives detailhandelsstrukturen i kommunen, hvor der bl.a. på baggrund af en analyse af detailhandelen, er udpeget bymidter, bydelscentre og lokalcentre i byerne og givet

Læs mere

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal

Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Att: Erik Schjeldal Dato: 09-08-2013 J.nr.: 2013313 Bemærkning til debatoplæg vedrørende Detailhandel i Rønne (med fokus på etablering

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested

Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 Møbelhus i Hørmested HJØRRING KOMMUNE Teknik- & Miljøområdet Kommuneplantillæg nr. 7 til Kommuneplan Sindal 2004 er udarbejdet som forslag i henhold

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance

Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Forslag til modernisering af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, Planlægning og Byudvikling Ny regering (VLAK) Ny minister (Brian Mikkelsen) Vi

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf

Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Bilag: 13.8. Bilag35_Revisionsprotokollat årsrapport 2015_Forsyningen Allerød Rudersdal_PwC.pdf Udvalg: Økonomiudvalget 2014-2017 Mødedato: 17. maj 2016 - Kl. 7:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 30980/16 Bilag:

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213 Justering af detailhandelsrammer og -struktur Dragør Kommune - Februar 217 1 Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision 213, er vedtaget af Dragør

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 25. Årre 25.01 Årre By 25.02 Roust 25.03 Rousthøje 25.04 Hjortkær 25.10 Åbent land Årre Bevaringsværdige bygninger Rammer 25.01 Årre By Status Årre er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning.

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken

Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken Vedtaget Status Vedtaget KOMPLAN_ID 2214193 Plannavn Tillæg nr 7 Solcellepark ved Pelsdyrparken plannr Tillæg nr 7 Dato for offentliggørelse af forslag Dato for

Læs mere

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet

Læs mere