Omkostningsprincipper i staten. Omlægning af det statslige budget- og regnskabssystem

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Omkostningsprincipper i staten. Omlægning af det statslige budget- og regnskabssystem"

Transkript

1 Omkostningsprincipper i staten Omlægning af det statslige budget- og regnskabssystem September 2003

2 Omkostningsprincipper i staten, Omlægning af det statslige budget- og regnskabssystem september 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 Moderniseringskontoret 1218 København K Telefon Omslag: b:graphic A/S Foto: b:graphic A/S Tryk: Nordsjællands Trykcenter Oplag: 2000 Pris: 50 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Finansministeriet ISBN: Publikationen kan hentes på hjemmesiden for regeringens moderniseringsprogram: samt Finansministeriets hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Indførelse af omkostningsprincipper... 7 Hvad er omkostningsprincipper?... 9 Hvorfor omkostningsprincipper? Omkostningsprincipper indføres i to faser Regnskabsreformen Budgetreformen Budgetreformen på længere sigt Implementering Yderligere oplysninger... 33

4

5 Forord Forord Over de næste år gennemføres en reform af det statslige budget- og regnskabssystem. Reformen går ud på, at de statslige regnskaber og budgetter skal udarbejdes efter omkostningsprincipper og dermed svare bedre til regnskabsaflæggelsen i private virksomheder og selvejende institutioner. Det primære sigte er at forbedre den økonomiske styring i staten. På de følgende sider gives en indføring i reformens hovedprincipper, herunder hvad omkostningsprincipper er, og hvorfor det er en god idé at indføre dem. Pjecen indeholder også afsnit om, hvad de ændrede budgetog regnskabsprincipper konkret vil betyde for arbejdet i bogholderi, regnskabsafdelinger og økonomikontorer i statens ministerier og styrelser. Endelig gennemgås, hvad der vil ske i de kommende år i forbindelse med indførelsen af de nye principper. Pjecen henvender sig til statslige ledere, økonomimedarbejdere og andre interesserede, som ønsker en kort introduktion til baggrund og hovedprincipper for en kommende budget- og regnskabsreform. 5

6

7 Indførelse af omkostningsprincipper Indførelse af omkostningsprincipper Det statslige budget- og regnskabssystem har gennem de seneste år været i stadig udvikling. Målet for denne udvikling har været at flytte fokus i den statslige økonomistyring fra om pengene bruges korrekt i overensstemmelse med forudbestemte regler, til om pengene bruges effektivt og på det rigtige. Staten skal med andre ord være produktiv, effektiv og sikre flest mulige ydelser af høj kvalitet til borgere og virksomheder. Udviklingen startede med, at der i begyndelsen af 1980 erne blev indført aktivitetsoversigter (senere virksomhedsoversigter) på finansloven. Hermed blev der for første gang sat fokus ikke bare på institutionernes bevillinger, men også på de aktiviteter institutionerne gennemfører, hvilke resultater der opnås og med hvilken produktivitet og effektivitet. Denne udvikling blev i de følgende år fulgt op af indførelsen af resultatkontrakter og virksomhedsregnskaber. I rapporten om intern kontrol og resultatopfølgning fra 1996 (IKR-rapporten) understreges behovet for, at ministerierne arbejder systematisk med resultatstyring og resultatopfølgning, udarbejder handlingsplaner for indførelse af mål- og resultatstyring og etablerer controllerfunktioner mv. Indførelsen af omkostningsprincipper i det statslige budget- og regnskabssystem dvs. en opgørelse af ressourceforbruget ved statens forskellige aktiviteter på det tidspunkt, hvor de gennemføres kan ses som det naturlige næste skridt i denne udvikling. Det skyldes, at omkostningsprincipper forventes at kunne forbedre den økonomiske styring i staten, herunder sikre et bedre grundlag for resultatstyring og en mere effektiv opgavevaretagelse. Indførelse af omkostningsprincipper er et vigtigt element i regeringens moderniseringsprogram. Moderniseringen skal sikre, at den offentlige sektor: baseres på borgernes frie valg, er åben, enkel og lydhør og giver kvalitet for pengene. 7

8 Omkostningsprincipper i staten Frit valg kræver gennemsigtighed, dvs. ens regnskabsprincipper. Kvalitet for pengene sætter yderligere fokus på produktivitet og effektivitet og dermed behovet for omkostningsprincipper. Det fremgår derfor af moderniseringsprogrammet, at der skal indføres omkostningsprincipper i kommunale og statslige regnskaber. Endvidere skal det undersøges, om omkostningsprincipperne kan indføres i statens og kommunernes budgetter. I den kommunale sektor er det besluttet, at der i 2004 etableres samlede statusbalancer med både finansielle og materielle aktiver. Senest i 2006 skal kommuner og amter løbende registrere omkostninger i regnskabet på alle relevante områder. I staten er det på baggrund af et større udvalgsarbejde besluttet at iværksætte en forsøgsordning for udarbejdelse af omkostningsregnskaber i ca. 13 institutioner i 2003 og Det er hensigten på baggrund af forsøgsordningen at indføre omkostningsregnskaber generelt i 2005 og omkostningsbevillinger på finansloven i Også internationalt er udviklingen gået i retning af, at stadig flere lande har indført omkostninger i regnskaber og budget. En bred vifte af lande som USA, Canada, Italien, Sverige, Finland og Island har således indført omkostningsbaserede regnskaber på institutionsniveau, og flere af disse lande overvejer p.t. en omlægning af finansloven og statsregnskabet efter tilsvarende principper. Andre lande som fx New Zealand, Australien og Storbritannien har allerede taget dette sidste skridt. 8

9 Hvad er omkostningsprincipper? Hvad er omkostningsprincipper? Udgangspunktet for alle regnskabsprincipper er en registrering af forskellige økonomiske hændelser. De hændelser, der typisk registreres i bogholderiet, er: Bestilling / indgåelse af forpligtelse Levering Modtagelse af faktura Betaling Forbrug De forskellige regnskabsprincipper adskiller sig ved, hvilke af disse hændelser, der vises i institutionens regnskab. De forskellige økonomiske hændelser er normalt ikke enkeltstående, men led i en handlingskæde, der kan strække sig over flere regnskabsperioder. Der kan derfor ske en fordeling over disse perioder (periodisering). Antag fx at en styrelse anskaffer nye PCere. Betalingen sker normalt i det første år, men forbruget strækker sig over et antal år svarende til PCernes økonomiske levetid. Hvilken af disse økonomiske hændelser, der fokuseres på, vil derfor være afgørende for, hvad regnskabet viser i det enkelte år. Forskellen ses tydeligst ved at se på de to traditionelt mest udbredte regnskabsprincipper. Kasseprincip Regnskabet viser ind- og udbetalinger i perioden uanset forbrug og indtjening. Omkostningsprincip Regnskabet viser periodens faktiske forbrug uanset betalingstidspunktet. Kasseprincippet er det traditionelle princip for statsfinanser og internationalt det mest anvendte. Princippet er enkelt, fordi det udelukkende fokuserer på, hvornår penge går ind i eller ud af kassen eller bankkontoen. 9

10 Omkostningsprincipper i staten Kasseprincippet er imidlertid mindre anvendeligt til økonomistyring, da der mangler oplysninger om fx tilgodehavender og gæld, og da selv beskedne udsving i betalingstidspunkterne kan få stor betydning for de opgjorte udgifter og indtægter. Princippet egner sig heller ikke til at opgøre ressourceforbruget ved forskellige aktiviteter. Princippet er derimod forholdsvis velegnet til kontrolformål, da det er let at sammenholde de budgetterede udbetalinger med de faktisk foretagne. Omkostningsprincippet anvendes i private virksomheder, selvejende institutioner mv. Princippet baseres på en række internationalt aftalte standarder, der løbende har udviklet sig over de seneste år. Omkostningsprincippet fokuserer på at opgøre ressourceforbruget ved forskellige aktiviteter. Princippet er således velegnet til at vurdere udviklingen i fx produktivitet og effektivitet. Et regnskab baseret på omkostningsprincippet består af: en balance, der viser hvad en institution ejer eller har til gode (aktiver) og skylder væk (forpligtelser) ved årets udgang, og en resultatopgørelse, der viser årets indtægter og forbrug relateret til de leverede ydelser eller gennemførte aktiviteter i årets løb. Der er en indbyrdes sammenhæng mellem balancen og resultatopgørelsen. Således registreres fx en anskaffelse af en ny maskine i balancen som noget institutionen ejer (et aktiv). Den efterfølgende brug af maskinen registreres som en afskrivning (slid) i resultatopgørelsen og en tilsvarende nedskrivning af værdien af maskinen i balancen. Betalingen ligger i dette tilfælde før forbrugstidspunktet. Den modsatte situation hvor betalingen ligger efter forbrugstidspunktet findes også. Det gælder fx feriepenge, som lønmodtageren optjener samtidig med, at arbejdet udføres, men som først udbetales, når ferien holdes. I omkostningsregnskabet skal feriepengene registreres på optjeningstidspunktet. Dette gøres ved en hensættelse i resultatopgørelsen, der samtidig optages som gæld (en forpligtelse) i balancen. Når feriepengene udbetales, reduceres gældsposten tilsvarende. 10

11 Hvad er omkostningsprincipper? Helt basalt er omkostningsprincipper blot en anden måde at vise de økonomiske hændelser, der ligger til grund for regnskabet. Derfor vil statslige institutioner fortsat skulle lave stort set alle de bogholderimæssige registreringer, de laver i dag. Der vil være enkelte, der kan undlades, samtidig med, at der skal foretages enkelte nye registreringer. I Danmark har staten længe anvendt et princip, der ligger midt imellem kasseprincippet og omkostningsprincippet nemlig retserhvervelsesprincippet. Retserhvervelsesprincippet er fastlagt i Finansministeriets regnskabsbekendtgørelse. Uddrag af regnskabsbekendtgørelsen (Bek. nr. 188 af 18/3 2001): 26. Udgifter og indtægter hidrørende fra levering af varer og ydelser til eller fra staten, skal registreres, når levering har fundet sted. Stk. 2. I tilfælde hvor udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser, skal registrering ske, så snart beløbet kan opgøres, og senest på betalingstidspunktet. Et beløb kan opgøres, når et retsligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende. Såfremt størrelsen af et betydeligt krav mod staten, opstået i et finansår, ikke kan opgøres endeligt inden regnskabsårets udløb, skal registreringen ske på en udgiftskonto i regnskabet for det pågældende finansår på grundlag af et skøn, og således at korrektionen af beløbet foretages i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt. Stk. 3. Udgifter ved tilskudsordninger registreres på tidspunktet for afgivelse af bindende tilsagn. Stk. 4. Projektindtægter m.v., hvis retmæssige oppebørsel forudsætter gennemførelse af en nærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen til denne aktivitet. Hovedidéen i retserhvervelsesprincippet er, at udgifter og indtægter opgøres på leveringstidspunktet. Anvendelsen af retserhvervelsesprincippet betyder således, at de statslige regnskabsprincipper allerede i dag forudsætter betydelig mere periodisering end i kasseregnskabet. Der foretages således allerede periodisering i forbindelse med varekøb og udbetaling af løn til forudlønnede. Endvidere periodiseres også anskaffelser i forhold til leveringstidspunktet, men der foretages ikke periodisering af forbruget over anskaffelsens levetid. Hertil kommer en mulighed for at foretage hensættelser. 11

12 Omkostningsprincipper i staten På andre områder i staten er omkostningsprincipperne gennemført i form af betalinger til fx pensionsbidrag til statstjenestemænd samt husleje i statslige kontor og uddannelsesbygninger. Det nuværende system har været velegnet til at styre statens samlede udgifter og deres påvirkning af samfundsøkonomien, men har sine begrænsninger i forhold til den videre udvikling af økonomistyringen i de enkelte ministerier og styrelser. Ulempen ved det nuværende system har endvidere været, at opgørelsen af langfristede aktiver og forpligtelser har krævet dobbeltregistreringer, hvilket har gjort statsregnskabets statusdel vanskeligt forståelig. Endelig har en række statslige institutioner adgang til at lave indtægtsdækket virksomhed, hvor det er et krav, at prisen på de solgte ydelser skal fastsættes efter et omkostningsprincip. Det samme gælder i forbindelse med opkrævning af en række statslige gebyrer. Disse opgørelser bygger på særlige registreringer, hvilket har besværliggjort den statslige økonomistyring. Sammenfattende adskiller de forskellige regnskabsprincipper sig ved, hvilke økonomiske hændelser, der vises i institutionens regnskab, og dermed hvilke hændelser, der har størst betydning for institutionens økonomiske styring. Sammenligning af regnskabsprincipper Regnskabsprincip Periodisering Hvad vises i regnskabet? Kasseprincip Betaling Periodens ind- og udbetalinger Retserhvervelsesprincip Levering Periodens indtægter og udgifter Omkostningsprincip Forbrug Periodens indtægter og ressourceforbrug Det afgørende ved valg af regnskabsprincip er således, hvad der skal være grundlaget for institutionens økonomistyring. En egentlig kobling mellem årets ressourceforbrug og de gennemførte aktiviteter kan kun fås med anvendelse af et omkostningsprincip. 12

13 Hvad er omkostningsprincipper? Omkostningsfordeling En kobling mellem ressourceforbrug og aktiviteter indebærer imidlertid også, at der skal foretages en fordeling af de opgjorte omkostninger på de enkelte aktiviteter. Omkostningsfordeling Koblingen af resultater med omkostninger vil stille krav til, at fællesomkostninger mfl. kan fordeles på aktiviteter Fordelingerne skal være dokumenterbare og kan f.eks. baseres på: - årsværksforbrug - lønudgift - arealforbrug Fordelingerne kan også ske gennem opbygning af et egentligt aktivitets- og ressourcestyringssystem Fordelingen af omkostninger på aktiviteter skal både ske for de omkostninger, der kan opgøres direkte for den enkelte aktivitet, gennem fx tidsregistrering, og for institutionens fællesomkostninger, hvor fordelingen tilsvarende kan ske på grundlag af tidsforbruget (årsværk) eller den modsvarende lønudgift. Andre fordelingsmetoder kan imidlertid også anvendes, hvor det vurderes at give et mere rigtigt billede af ressourceanvendelsen. Det kunne fx være efter arealforbrug. Ved fordelingen af omkostninger på aktiviteter og opgaver skal de anvendte fordelingsnøgler og deres opgørelsesmetode kunne dokumenteres. Der stilles derimod ikke krav til, hvordan disse fordelingsnøgler skal være dannet. En måde kan være at anvende et aktivitets- og ressourcestyringssystem, der blandt andet integrerer tidsregistreringen direkte med økonomisystemet men mindre kan gøre det. Det afgørende er, at institutionen er i stand til at foretage omkostningsfordelingen. 13

14 Omkostningsprincipper i staten Hvorfor omkostningsprincipper? Omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper indføres for at få: Et bedre styringsværktøj. Med omkostningsprincipper kan der skabes sammenhæng mellem aktiviteter/resultater og økonomi og regnskab, og dermed et bedre grundlag for resultatstyring. En større gennemsigtighed om de reelle omkostninger ved statens forskellige aktiviteter, ydelser eller produkter. Hermed skabes et bedre grundlag for ledelse og prioritering, herunder overvejelser om benchmarking og konkurrenceudsættelse. Et bedre grundlag for at beslutte rentable investeringer i form af investeringskalkuler og lignende. Mere fleksible finansieringsformer. I det nuværende system skal der spares op, før en investering kan foretages, dvs. inden effektiviseringsgevinsten er realiseret. Med omkostningsprincipper kan investeringen foretages og derefter finansieres af effektiviseringsgevinsterne. En bedre forvaltning af statens aktiver. I et omkostningsbaseret budget- og regnskabssystem synliggøres ressourceforbruget forbundet med den løbende anvendelse og nedslidning af bygninger og materiel. Ledelsen vil få bedre forudsætninger for at vurdere, hvorvidt produktionsapparatet (fx ejendomsanvendelsen) er optimalt sammensat. Der kan endvidere indbygges incitamenter til en mere effektiv forvaltning af aktiverne og en bedre vedligeholdelse samt incitamenter til at skille sig af med aktiver, der ikke længere anvendes. En styrkelse af ledelses- og økonomistyringskulturen. Indførelse af omkostningsprincipper er et ledelsesprojekt. Ved anvendelse af omkostningsfordelinger og anden ledelsesinformation kan der opnås bedre viden om institutionens ressourceanvendelse og dermed et bedre styringsgrundlag i institutionerne. Endvidere kan omkostningsbudgetter og regnskaber bruges som afsæt til mere strategiske overvejelser om institutionens opgaver. 14

15 Hvorfor omkostningsprincipper? Overordnet er sigtet med indførelse af omkostningsprincipper således at bidrage til at øge effektiviteten. Det er ikke hovedsigtet at opgøre, hvad staten er værd. Det vil også fremgå af opstillingen af statsinstitutionernes balance. Der skal fx ikke foretages værdiansættelse af nationalejendom mv. (fx slotte, ruiner og kunstgenstande). Kun de aktiver, der bidrager til institutionernes produktion, skal fremgå af balancen. Formålet med at anvende omkostningsprincipper i staten er således anderledes end i en privat virksomhed. I staten skal omkostningsprincipperne først og fremmest tjene til at sammenholde ressourcer og målopfyldelse. I private virksomheder er fokus i højere grad rettet mod årets resultat i forhold til den investerede kapital og på virksomhedens værdi og fremtidige indtjeningsmuligheder. Med den nye statslige årsrapport er således indført et afsnit med målrapportering, der udbygger kravene til at beskrive og analysere sammenhængen mellem institutionernes økonomiske og faglige resultater i forhold til det, der tidligere er set i aktivitetsoversigter, virksomhedsoversigter og virksomhedsregnskaber. Et tilsvarende afsnit ses ikke i private virksomheders regnskaber. Der er med andre ord et forskelligt fokus for regnskabsudarbejdelsen, som afspejler forskelle i selve formålet med statslig og privat virksomhed: Mål og midler i statslig og privat virksomhed Statslig virksomhed Privat virksomhed Mål Målopfyldelse Indtjening Middel Ressourcer Målopfyldelse Årsregnskabsloven er grundlaget for regnskabsudarbejdelsen i private virksomheder og selvejende institutioner. Forskellen i fokus for regnskabsudarbejdelsen betyder, at årsregnskabsloven skal tilpasses på visse punkter, inden den kan anvendes i staten. En direkte anvendelse af årsregnskabsloven ved indførelsen af omkostningsprincipper i staten risikerer at forrykke fokus i forhold til intentionerne bag reformen. Hvor årsregnskabsloven giver for vide muligheder, er der foretaget en indskrænkning, således at alle statslige institutioner ikke skal foretage en selvstændig vurdering af, hvordan principperne skal indføres i deres institution. 15

16 Omkostningsprincipper i staten Omkostningsprincipper indføres i to faser Indførelsen af omkostningsprincipper i staten bygger på anbefalingerne fra rapporten Omkostninger og effektivitet i staten, der blev udarbejdet som led i regeringens moderniseringsprogram. Reformen opdeles i to overordnede faser, jf. figuren neden for: En regnskabsreform og en budgetreform. De to faser hænger sådan sammen, at indførelsen af omkostningsbevillinger på finansloven forudsætter gennemførelsen af aktiviteterne i regnskabsreformen. Regnskabsreform og budgetreform Indføre omkostningsregnskaber (regnskabsreform) Indføre omkostningsbevillinger (budgetreform) Forsøgsordning Generel implementering Ændret bevillingsopgørelse Ændret bevillingstildeling? Med regnskabsreformen indføres omkostningsprincipperne i statsinstitutionernes regnskaber, men uden at der ændres ved bevillingsprincipperne og dermed heller ikke ved finansloven og statsregnskabet. Modellen giver muligheder for, at den enkelte institution kan anvende omkostningsprincipperne i den interne styring, men da den eksterne styring af institutionen fortsat er udgiftsbaseret, er der risiko for, at omkostningsprincipperne reelt ikke bliver anvendt. Det vurderes derfor, at omkostningsprincipperne først får rigtig betydning, når bevillingerne også bliver omkostningsbaserede. Budgetreformen handler på den baggrund om at udbygge omkostningsregnskabet med omkostningsbevillinger. Det centrale er her en ændring af princippet for fastlæggelsen af bevillingen. På længere sigt er det tanken på egnede 16

17 Omkostningsprincipper indføres i to faser områder at indføre det såkaldte optjeningsprincip, så bevillingen først kan indtægtsføres, når de forudsatte aktiviteter er gennemført. Omlægningen forudsættes gennemført, således at alle statslige institutioner aflægger en omkostningsbaseret årsrapport for Herefter omlægges bevillingerne, så finansloven for 2007 bliver omkostningsbaseret. Der er endnu ikke taget nærmere stilling til, hvornår og i hvilket omfang en model med optjeningsprincipper vil skulle anvendes. At regnskabet omlægges før finansloven indebærer, at der i en periode ( ) skal aflægges regnskab efter to principper: De gamle principper i finanslov og statsregnskab De nye principper i institutionens årsrapport Det er selvfølgelig besværligt, men Økonomistyrelsen laver de nødvendige ændringer til den autoriserede kontoplan, der sikrer, at der kan udskrives regnskaber efter begge principper, og at forskellen på dem kan forklares. Baggrunden for den valgte implementeringsmodel er, at der skal foreligge et omkostningsbaseret regnskab for at have et godt udgangspunkt for at fastsætte omkostningsbevillinger på finansloven for

18 Omkostningsprincipper i staten Regnskabsreformen Gennemførelsen af regnskabsreformen betyder, at institutionernes løbende regnskabsregistreringer skal ændres på visse punkter. Dette vil for en stor parts vedkommende ske gennem en ændring af den autoriserede kontoplan, men ændringen betyder også, at institutionerne skal til at læse regnskabet anderledes. Driftsregnskab og balance Hidtidige Principper Statsregnskabet har hidtil opgjort leverede varer/ydelser Langfristede aktiver og forpligtelser skal dubleres for at indgå i balancen (Statens Status) Metoden har gjort det vanskeligt at forstå sammenhængen Lille fokus på beholdninger Nye Principper Driftsregnskabet opgør forbrugte varer/ydelser Sammenhængen bliver umiddelbar (en leveret vare/ydelse indgår enten i drift eller balance) Driftsregnskabet vil også indeholde forbruget af tidligere års leverancer samt hensættelser til kommende leverancer Større fokus på beholdninger For institutionernes løbende regnskabsudskrifter bliver den væsentligste ændring, at udgiftsbegrebet er ændret fra leveringstidspunktet (retserhvervelsesprincippet) til forbrugstidspunktet (omkostningsprincippet). En række poster (primært anskaffelser), der tidligere har indgået som udgifter i institutionens regnskab, vil fremover indgå i balancen i stedet og først blive indregnet i driftsregnskabet i form af afskrivninger efterhånden som de forbruges/slides. En konsekvens heraf er, at der bliver større forskel på udviklingen i institutionens udgifter og indtægter og saldoen på institutionens kasse- og bankbeholdninger. 18

19 Regnskabsreformen Samlet fører dette til, at institutionen skal have en større fokus på balancen (beholdningskontiene) i forbindelse med den løbende regnskabsopfølgning. Dette vil få yderligere betydning i forbindelse med omlægningen til omkostningsbevillinger, hvor der kommer nye regler for finansiering og likviditet, jf. nedenfor. Regnskabsreformens betydning for forskellige typer af statslige udgifter Hvis man ser på udvalgte typer af statslige udgifter er det imidlertid tydeligt, at der er en lang række områder, hvor der ikke sker de store ændringer, hvilket i betydeligt omfang skyldes, at staten gennem mange år har foretaget periodisering gennem anvendelsen af retserhvervelsesprincippet. Lønninger Den væsentligste udgiftspost for de fleste statslige institutioner er lønudgifter, hvor der har været tradition for at sikre, at udgiften er henført til det regnskabsår, hvor arbejdet er udført. Lønninger Hidtidige Principper Lønudgiften udgiftsføres i det finansår, hvor arbejdet udføres Det betyder, at: - forudbetaltes løn i december først indgår det næste år - overarbejdsbetaling i januar indgår i det foregående år Nye Principper Principperne er overvejende uændrede Som noget nyt skal der også hensættes til feriepenge og optjent, men ikke udbetalt overarbejde Faktisk er der kun to områder, hvor der skal foretages ekstra registreringer. Det drejer sig om hensættelser til feriepenge samt overarbejde, der ikke er udbetalt, men forudsat afspadseret på et senere tidspunkt. Feriepengeforpligtelsen kan beregnes udfra lønsystemet, og hensættelsen vil derfor relativt enkelt kunne bogføres af institutionen. Tilsvarende vil 19

20 Omkostningsprincipper i staten nedbringelsen af hensættelsen kunne beregnes af lønsystemet i takt med, at ferien afholdes. Hensættelsen vedrørende overarbejde til afspadsering forudsætter en beregning på grundlag af afspadseringssaldoen ultimo året for den enkelte ansatte og dennes løn. Lønsystemet kan hjælpe hertil, men beregningerne kan ikke foretages helt så automatisk som feriepengehensættelsen. Varekøb En anden stor udgiftspost er forskellige former for køb af varer og tjenesteydelser. Da disse køb allerede periodiseres efter leveringstidspunkt, og da leveringstidspunktet sædvanligvis ligger meget tæt på forbrugstidspunktet, vil registreringen af denne type udgifter ikke skulle ændres. Varekøb Hidtidige Principper Købet udgiftsføres i det finansår, hvor varen leveres I særlige tilfælde, hvor en vare eller ydelse er leveret, men udgiften ikke har kunnet opgøres endeligt, kan der foretages en hensættelse Nye Principper Principperne er overvejende uændrede, idet det for de fleste varer gælder, at de forbruges meget tæt på leveringstidspunktet. Institutioner skal aktivere lagre af betydelig størrelse samt lagre, som varierer i omfang fra år til år. Kun i tilfælde, hvor en institution har lagre af meget betydelig størrelse, eller hvor institutionens lagre har tendens til at variere ganske betydeligt fra år til år, kan det være nødvendigt at foretage en egentlig lagerstyring. I sådanne tilfælde vil institutionen skulle have opsat Navision Stat s lagerstyringsmodul, hvorefter varekøb først placeres på lagret (og dermed aktiveres i regnskabet). I takt med at varerne forbruges, reduceres lagret, og varerne føres ind i driftsregnskabet. Anskaffelser Ændringen i regnskabsprincipperne kommer særligt til at vedrøre anskaffelser. De fleste anskaffelser har hidtil været betragtet som en driftsudgift 20

21 Regnskabsreformen på linie med varekøb, selvom meningen med den pågældende anskaffelse er, at den skal anvendes i flere år. Med indførelsen af omkostningsprincipper skal anskaffelsen fortsat registreres på leveringstidspunktet, men fremover skal registreringen ske på balancen frem for i driftsregnskabet. Anskaffelser Hidtidige Principper Anskaffelsen udgiftsføres i det finansår, hvor den leveres Som anskaffelser (erhvervelse af materiel) har hidtil været registreret fx: - tjenestebiler - kontormaskiner - IT hardware - inventar Nye Principper Anskaffelser skal opføres som aktiv, hvis - brugstid > 1 år - pris > kr. Det årlige forbrug indgår i driftsregnskabet i form af en afskrivning Der fastsættes vejledende afskrivningsperioder og -principper De nye principper opererer imidlertid med en bagatelgrænse på kr. Dette betyder, at alle anskaffelser, der har en planlagt flerårig anvendelse i institutionens opgaveløsning, og som har en værdi på kr. eller derover, vil skulle aktiveres enkeltvis i Navision Stat s anlægsmodul. Samtidig registreres levetid og afskrivningsprincip i anlægsmodulet, hvilket vil hjælpe til at få dannet de nødvendige afskrivninger i driftsregnskabet i takt med at anskaffelsen anvendes/slides. Visse typer af anskaffelser er karakteriseret ved, at alle institutioner har betydelige mængder af dem, at levetiden er over et år og prisen for den enkelte anskaffelse er under kr. Det drejer sig fx om kontorinventar, pc-arbejdsstationer og andre kontormaskiner. Disse vil skulle aktiveres i en pulje frem for enkeltvis, og afskrives samlet efter fælles afskrivningsprincipper. 21

22 Omkostningsprincipper i staten Øvrige anskaffelser af en værdi under kr. straksafskrives. Det betyder i praksis, at de skal udgiftsføres på samme måde som hidtil. Software Omkostningsprincipperne kan i enkelte tilfælde føre til, at statslige udgifter skifter type, fx fra køb til anskaffelser. Det gælder eksempelvis specialudviklede IT-systemer (software). Software Hidtidige Principper Software har hidtil været betragtet som et varekøb Købet udgiftsføres i det finansår, hvor programmet leveres Ved længere udviklingsprojekter sker udgiftsføring løbende i takt med de enkelte delleverancer Nye Principper Software betragtes fremover som en anskaffelse Systemet aktiveres og afskrives Interne udviklingsomkostninger aktiveres kun i særlige tilfælde Afskrivningsperiode afhænger af type Efter de hidtidige principper har der været tale om et køb af en tjenesteydelse samt eventuelt om egne lønudgifter, hvis institutionen selv har deltaget i udviklingen. De nye principper betyder, at hvor der er tale om udvikling af et system med en påtænkt flerårig anvendelse, skal dette betragtes som en anskaffelse. Som udgangspunkt vil det udelukkende være de eksterne udviklingsomkostninger, der skal aktiveres, mens interne udviklingsomkostninger ligesom omkostninger til kravspecifikation og test omkostningsføres løbende. En fravigelse herfra vil kræve bevillingsmyndighedernes godkendelse. Anlæg Den mest oplagte ændring i forbindelse med indførelsen af omkostningsprincipper vedrører behandlingen af traditionelle statslige anlægsudgifter. Disse bliver allerede i dag opført i statens status, men på en lidt bagvendt 22

23 Regnskabsreformen måde gennem dobbeltregistreringer. Med indførelsen af omkostningsprincipper bliver regnskabsbehandlingen standardiseret, så den svarer til principperne i private virksomheder. For de fleste statslige institutioner er dette uden betydning, da de allerede i dag lejer sig ind i kontorejendomme mv. enten hos en af de statslige ejendomsvirksomheder (Slots- og Ejendomsstyrelsen eller Statens Forsknings og Uddannelsesbygninger) eller hos en privat udlejer. Ejendomme Hidtidige Principper Nye ejendomme udgiftsføres løbende Samtidig med udgiftsføringen forøges statens aktiver Vedligeholdelse udgiftsføres løbende Ved større vedligeholdelsesarbejder forøges statens aktiver Nye Principper Nye ejendomme aktiveres løbende Når færdig omkostningsføres årlig afskrivning og forrentning Vedligeholdelse omkostningsføres løbende Større vedligeholdelsesarbejder aktiveres For de institutioner, der stadig ejer de ejendomme, de anvender, vil registreringen skulle ændres. Udgangspunktet vil være som for anskaffelser, at bygningerne aktiveres i anlægsmodulet, når de købes/bygges, og at de efter ibrugtagning løbende afskrives. En række statslige ejendomme og anlæg vil dog skulle behandles på en særlig måde. Det drejer sig fx om nationalejendom og infrastruktur. 23

24 Omkostningsprincipper i staten Budgetreformen Efter gennemførelsen af regnskabsreformen i 2005 er det hensigten med virkning fra 2007 også at indføre omkostningsbevillinger på finansloven og i statsregnskabet. Grundlaget for tildelingen af bevillinger bliver dermed det samme som grundlaget for institutionernes omkostningsbaserede årsrapport. Det vil eksempelvis betyde, at udgifter til investeringer og anskaffelser udgår af bevillingerne, mens der til gengæld inden for bevillingen skal være plads til afskrivninger og forrentning af foretagne investeringer. Som nævnt er hensigten med indførelsen af omkostningsprincipper ikke at opnå et fuldt dækkende billede af, hvad staten er værd, men derimod at øge effektiviteten i den statslige opgavevaretagelse. Omkostningsbevillinger og dermed et ændret grundlag for tildelingen af ressourcer til institutionerne - udgør en væsentlig forudsætning for, at omkostningsprincipperne får den ønskede styrings- og adfærdsmæssige virkning. Omkostningsbevillinger vil særligt være en forudsætning for at opnå et forbedret grundlag for investeringsbeslutninger i statsinstitutionerne ved udarbejdelse af investeringskalkuler og lignende. Samtidig kan der med omkostningsbevillinger indføres mere fleksible finansieringsformer. I det nuværende bevillingssystem skal institutionerne spare op, inden de kan foretage en investering. I et omkostningsbaseret bevillingssystem kan investeringerne foretages og derefter finansieres af effektiviseringsgevinsterne. Hertil kommer, at omkostningsbevillinger vil styrke incitamenterne til at ændre den interne styring, så der skabes overensstemmelse imellem den eksterne og interne styring og afrapportering i institutionerne. En ny model for styring og finansiering af investeringer Det nuværende bevillingssystem bygger på, at bevilgede udgifter normalt udløser en betaling, og at der kun er ringe tidsmæssig forskel mellem bevillingen og betalingen. Den ændrede periodisering i et omkostningsbevillingssystem medfører en større forskel mellem bevillingen og behovet for likviditet. Anskaffelser vil 24

25 Budgetreformen ikke indgå i bevillingen, men udløse behov for en betaling. Omvendt vil der i bevillingen efterfølgende indgå afskrivninger på anskaffelser og andre såkaldte kalkulatoriske poster, som ikke medfører et likviditetsbehov for institutionen. En omkostningsbevilling kan altså være både større og mindre end likviditetsbehovet afhængig af, hvornår sammenligningen foretages. Denne forskel betyder, at visse typer af investeringer ikke længere kan finansieres af bevillingen i det år, hvor investeringen foretages. I stedet skal institutionerne have mulighed for lånefinansiering. Hvad er omfattet af de nye regler for styring og finansiering af investeringer? Da omkostningsreformen har til formål at øge effektiviteten i statens opgavevaretagelse, er det udgangspunktet, at de nye regler kun skal gælde for investeringer i aktiver, der indgår som produktionsfaktorer i institutionernes opgavevaretagelse. Det vil sige, hvor institutionerne har mulighed for at tilpasse sammensætningen af aktiver med henblik på at forbedre opgavevaretagelsen. Reglerne skal derimod ikke gælde for investeringer, hvor der knytter sig særlige udgiftspolitiske, samfundsøkonomiske eller andre særlige hensyn til aktiverne. De nye regler gælder dermed ikke for aktiver, som en institution varetager for samfundet som helhed, eller hvor aktivet i sig selv repræsenterer en særlig samfundsmæssig eller kulturel værdi. Eksempler på investeringer i aktiver, der er omfattet af de nye regler: Investeringer i IT, inventar, laboratorieudstyr, immaterielle aktiver erhvervet mod vederlag mv. med en levetid på op til fem år. Visse langfristede investeringer (levetid over fem år), der indgår som produktionsfaktorer i institutionernes almindelige opgavevaretagelse. Ejendomme forudsættes dog så vidt muligt at indgå i en udvidet huslejeordning. Eksempler på investeringer i aktiver, der ikke er omfattet af de nye regler: Infrastruktur Nationalejendom Udlån og værdipapirer Internt oparbejdede værdier (udviklingsarbejder mv.) Den nye styrings- og finansieringsmodel vil blandt andet kunne bygge på følgende hovedprincipper: 25

26 Omkostningsprincipper i staten Likviditet til at gennemføre investeringer bevilges ikke. Institutionerne har i stedet for adgang til at trække på en intern statslig kassekredit med en tilknyttet rente og med et loft for, hvor meget den enkelte institution kan gældsætte sig. Institutionernes gæld nedskrives i takt med afskrivningerne på de aktiver, som kassekreditten vedrører. En forudsætning for lånefinansiering er, at der skal være plads inden for bevillingen til øgede kapitalomkostninger. Omvendt skal institutionerne kunne beholde en gevinst, hvis der kan opnås besparelser ved at investere mere fornuftigt. Der kan herudover blive tale om supplerende kriterier for den driftsøkonomiske rentabilitet af investeringerne. Flerårsbudgetter bør spille en væsentlig rolle som grundlag for nye investeringsprojekter. Forelæggelsesreglerne søges justeret, så alle investeringer over 50 mio. kr. skal forelægges for Folketingets Finansudvalg. Mulighederne for at overføre flere ejendomme til huslejeordningen undersøges, således at styringen af ejendomsinvesteringerne i videst mulig udstrækning professionaliseres. Internt i de enkelte institutioner vil omkostningsbevillinger stille krav om, at institutionen budgetterer og styrer sin likviditet langt tættere end tilfældet er i dag. Den skitserede model vil også have en række konsekvenser for ordningen om selvstændig likviditet, så der fortsat kan gives en tilskyndelse til en effektiv likviditetsstyring henover året. 26

27 Budgetreformen på længere sigt Budgetreformen på længere sigt Indførelse af omkostningsbevillinger vil skabe et bedre grundlag for resultatstyring i staten, men indebærer ikke i sig selv en ændring af resultatstyringen. På kort sigt er det planen at justere det nuværende koncept for resultatog direktørkontrakter. Finansministeriet udarbejder en ny vejledning herom. Da det centrale formål med statslige aktiviteter er at opnå højest mulig målopfyldelse med færrest mulige omkostninger, vil det på længere sigt være et naturligt skridt at udbygge omkostningsreformen ved at integrere resultatstyringen i selve bevillingssystemet. Nogle af de samme overvejelser har ligget til grund for reformer i blandt andet Storbritannien, Australien og New Zealand, hvor omkostningsbevillinger på forskellig er blevet integreret med resultatstyring. Visionen er derfor at kæde omkostningsbevillingerne på finansloven sammen med en styring på de resultater, der ønskes opnået. Bevillingerne er i denne model ikke noget institutionerne får, men noget de optjener. Tankegangen er, at institutionerne skal opfatte bevillingen som en indtægt, som først kan indtægtsføres i takt med, at de aftalte ydelser leveres. Med en sådan model vil der blive øget fokus på de opgaver, der varetages og de resultater der opnås, mens det vil blive mindre væsentligt, hvem der udfører opgaverne. Samtidig skabes en klarere adskillelse mellem bestiller (ministerierne) og udfører (de enkelte statsinstitutioner og eventuelle alternative leverandører). For store dele af finansloven er der reelt allerede i dag indført forskellige former for optjeningsprincipper for bevillingstildelingen. Det gælder fx på taxameterområdet, hvor bevillingens størrelse afhænger af den præsterede aktivitet målt ved antal studenterårsværk og lignende. Også på de indtægtsdækkede områder afhænger institutionens ressourcer direkte af efterspørgslen og dermed aktivitetsniveauet. Det gælder fx indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed. Hvis et optjeningsprincip skal udbredes til at gælde for andre dele af finansloven, stiller det en række krav til ændringer i bevillingssystemet. For det første vil det være nødvendigt at ændre på opstillingen af finansloven, så bevillingerne inddeles efter opgaver. For det andet skal der for hver 27

28 Omkostningsprincipper i staten enkelt opgave aftales nogle resultat- eller aktivitetsindikatorer, som bevillingen kan indtægtsføres efter. For det tredje vil det være hensigtsmæssigt i langt højere grad at anvende tilskud som bevillingsform. Et optjeningsprincip, hvor bevillingen følger udviklingen i aktiviteter eller resultater, vil næppe kunne gennemføres for alle typer af opgaver, men skal indføres under hensyntagen til, om det har styringsmæssig relevans for det pågældende område. Tilsvarende vil valget af aktivitets- eller resultatindikatorer afhænge af karakteren af den enkelte opgave. Forskellige opgaver forskellig styring Beredskabsopgaver En række statslige opgaver har karakter af et beredskab til at kunne udføre bestemte opgaver. Bevillingen udtrykker derfor et køb af beredskabet til at udføre opgaverne snarere end selve aktiviteten, som til gengæld ofte er vanskelig at forudsige eller afhænger af en række udefrakommende forhold. For sådanne beredskabsopgaver vil det derfor ikke give mening, at bevillingen indtægtsføres efter den faktiske aktivitet. I stedet bør bevillingen have karakter af et fast tilskud til at opretholde beredskabet. Eksempler på beredskabsopgaver kan være statens veterinære beredskab, civilforsvaret eller ministerbetjening i et departement. Projekter Staten udfører også en række opgaver, som er tidsbegrænsede, velafgrænsede i forhold til den pågældende institutions øvrige aktiviteter, og hvor der kan formuleres klare mål for indsatsen. Sådanne opgaver kan med fordel betragtes som projekter. I forhold til den bevillingsmæssige styring kunne dette indebære, at der opstilles en kontrakt med nogle succeskriterier for projektet, som kan udløse et kontrakttilskud i takt med at projektet udføres tilfredsstillende. Et sådant tilskud vil i modsætning til et taxametertilskud kun være variabelt i nedadgående retning. Eksempler på projekter kunne være kampagner, informationsindsatser og lignende. Stykproduktion Endelig er der på det statslige område opgaver, der kan betegnes som stykproduktion, dvs. hvor opgaverne kan brydes ned i aktiviteter, hvortil der kan knyttes objektive og kontrollérbare aktivitetsmål, der samtidig er dækkende og relevante for styringen af det pågældende område. Denne type af opgaver vil bevillingsmæssigt kunne styres ud fra principper inspireret af de områder, der i dag er taxameterfinansieret, dvs. med en form for aktivitetsafhængigt tilskud. 28

29 Budgetreformen på længere sigt Der udestår en nærmere analyse og konkretisering af de forskellige elementer i modellen, inden der kan træffes beslutning om retningslinjerne for og omfanget af en ændret bevillingstildeling. 29

30 Omkostningsprincipper i staten Implementering Det er vigtigt, at overgangen til omkostningsprincipper er godt forberedt. De enkelte ministerier og styrelser bør derfor i god tid overveje, hvordan omstillingen kan organiseres mest hensigtsmæssigt. Finansministeriet og Økonomistyrelsen vil tilbyde rådgivning og bistand, dels i form af undervisnings- og kursusaktiviteter, dels i form af en række procesvejledninger, der indeholder gode råd om implementeringsprocessen. Der er endvidere udarbejdet udkast til en ny bekendtgørelse om udarbejdelse af omkostningsbaserede årsrapporter med tilhørende vejledningsmateriale, som indeholder et regelsæt for, hvordan forskellige typer af værdier og forpligtelser skal behandles i balance og resultatopgørelse. Opgaver i implementeringsprocessen Implementeringsprocessen består af følgende centrale opgaver: Opstilling og revision af åbningsbalance Uddannelse af medarbejdere Projektledelse Opsætning af økonomisystem Ændringer i den interne styring Den største enkeltstående opgave i implementeringen bliver at etablere åbningsbalancer. Når først åbningsbalancen er etableret, vil vedligeholdelsen af balancen blive en integreret del af bogføringen, som understøttes af institutionernes økonomisystemer. På åbningsbalancen skal statsinstitutionerne værdiansætte deres værdier og forpligtelser. For at kunne opstille en fuldstændig åbningsbalance er det vigtigt først at foretage en fuldstændig kortlægning af de værdier og forpligtelser, som institutionen råder over. Herefter skal der ske en klassificering af de forskellige typer af aktiver og passiver og foretages en værdiansættelse. Rigsrevisionen foretager en revision af statsinstitutionernes åbningsbalance med henblik på at sikre, at de er udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Denne revision foretages før aflæggelsen af den første omkostningsbaserede årsrapport. 30

31 Implementering Anvendelse af ændrede regnskabs- og budgetteringsprincipper forudsætter, at økonomimedarbejdere og andre tilegner sig nye og ændrede kompetencer. Som led i implementeringen vil der derfor være behov for at gennemføre en efteruddannelsesindsats. Finansministeriet og Økonomistyrelsen vil i samarbejde med relevante kursusudbydere sikre, at der i overgangsperioden findes det fornødne udbud af generelle og konkrete kursusforløb. Gennemførelse af omstillingen til omkostningsprincipper stiller krav om projektledelse i ministerier og styrelser. For ministerier og styrelser, der kun i mindre omfang råder over projektledelseserfaringer, kan der derfor være behov for at tilegne sig disse. Ændrede budgetterings- og regnskabsprincipper stiller desuden krav til en ændret opsætning af institutionernes økonomisystemer. Et omkostningsbaseret regnskabssystem vil kunne understøttes af Navision Stat. Der skal kun foretages mindre justeringer, fx ibrugtagning af anlægs- og lagermoduler. Hvis institutionerne bruger indførelsen af omkostningsprincipper som en anledning til større ændringer i den interne styring kan det også medføre et behov for større ændringer i de interne økonomisystemer. På længere sigt bør omkostningsprincipperne under alle omstændigheder føre til en revurdering af den interne styring, herunder mulighederne for at udnytte omkostningsfordelinger i økonomistyringen og bruge omkostningsinformationer i sammenhæng med resultatstyringen. Forløbet af implementeringen Finansudvalget har med Akt 97 af 26. marts 2003 tiltrådt, at indførelsen af omkostningsprincipper indledes med gennemførelsen af en forsøgsordning i ca. 13 statsinstitutioner i 2003 og Formålet er at: Høste erfaringer i forsøgsinstitutioner, ministerier samt Finansministeriet. Opnå et bedre billede af opgavens omfang. Give alle bedre tid til at forberede sig, Skabe grundlag for en politisk beslutning om en generel indførelse af omkostningsprincipper i det statslige budget- og regnskabssystem. 31

32 Omkostningsprincipper i staten Forsøgsordningen indebærer, at institutionerne skal udarbejde åbningsbalancer og årsrapport efter omkostningsbaserede retningslinjer. Forsøgsinstitutionerne Den første forsøgsperiode omfatter otte institutioner fra fire ministerier, og tilrettelæggelsen af implementeringsforløbet er påbegyndt i maj 2003 og afsluttes med aflæggelse af årsrapport for 2003 i foråret Statsbiblioteket og Statens Avissamling i Århus Miljøministeriets departement Kort- og Matrikelstyrelsen Fiskeridirektoratet Plantedirektoratet Finansministeriets departement Finansstyrelsen Økonomistyrelsen For at sikre kontinuitet i implementeringsforløbet gennemføres en forsøgsordning for yderligere ca. fem institutioner i Der bliver formentlig her tale om institutioner med mere komplekse og mangeartede aktiver eller passiver. Tilrettelæggelsen af denne del af forsøgsordningen igangsættes i efteråret 2003, og opstilling af åbningsbalancer forventes afsluttet i løbet af foråret Institutionerne vil herefter skulle aflægge årsrapport for 2004 i foråret Forsøgsordningen bliver evalueret i foråret På baggrund af evalueringen forelægges sagen for Finansudvalget på ny med henblik på at tage stilling til at gennemføre en samlet budget- og regnskabsreform. Under forudsætning af, at Finansudvalget tiltræder gennemførelsen af den samlede reform, forventes den videre tidsplan at se således ud: I 2005 indføres omkostningsregnskaber i hele staten med opstilling af åbningsbalancer pr. 1. januar Arbejdet hermed igangsættes i efteråret Der indføres omkostningsbevillinger på finansloven med virkning for finansåret Arbejdet igangsættes, når institutionernes åbningsbalancer er klar i efteråret 2005, og justeres på grundlag af den første omkostningsbaserede årsrapport i foråret

33 Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger Økonomistyrelsen vil såvel i forsøgsperioden som i forbindelse med den generelle implementering tilbyde institutionerne rådgivning og bistand. Økonomistyrelsen vil løbende orientere om regnskabsreformen via hjemmesiden, Her vil man kunne se nyheder, læse dokumenter (fx vejledninger, der bliver udarbejdet), og høre om forsøgsinstitutionernes erfaringer. I maj 2003 er indledt en møderække for institutionsledelserne og for økonomimedarbejdere og andre, der bliver konkret påvirket af reformen, arrangeres der en række brunchmøder. Indførelsen af omkostningsbaserede regnskabsprincipper betyder, at der bliver øget fokus på anlægs-, lager-, ressource- og sagsstyring. Der er arrangeret kurser i modulerne Sag, Anlæg og Lager i Navision Stat, og der tilbydes telefonisk kundesupport. Herudover vil Økonomistyrelsen tilbyde kurser for økonomi- og regnskabsmedarbejdere vedrørende de forskellige opgaver, der skal løses som led i omlægningen og den fremtidige styring, og budget- og regnskabsreformen vil blive et tilbagevendende tema på Økonomistyrelsens konferencer, indtil reformen er gennemført. 33

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten

om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten Finansudvalget Aktstk. 105-7 Bilag 5 Offentligt FINANSUDVALGETS SEKRETARIAT Tlf.: 33 37 55 62 33 37 55 64 7. august 2006 Notat om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper i staten Sammenfatning:

Læs mere

Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger. Anvendelsesområde

Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger. Anvendelsesområde Finansudvalget FIU alm. del - 7 Bilag 8 Offentlig 16. december 2004 F5/F11 JFA/HCH/KSC Cirkulære om forsøg med omkostningsbevillinger Anvendelsesområde 1. Reglerne i dette cirkulære gælder for bevillinger

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Dato 6. februar 2008 J. nr. 013-000062 Deres ref. 07-001318-11 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Vejledning om ændringer i nummerstrukturen

Vejledning om ændringer i nummerstrukturen Vejledning om ændringer i nummerstrukturen Økonomistyrelsen, juli 2006 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 3 2. Tidsplan og proces... 3 3. Bevillinger omfattet af omkostningsreformen...

Læs mere

Bilag - Principper for økonomisk styring

Bilag - Principper for økonomisk styring Bilag - Principper for økonomisk styring Anvendt regnskabspraksis Udkast til økonomiudvalgsmøde den 18. januar 2011 Allerød Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Regnskabsopgørelse

Læs mere

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver

8.1. Generelle regler for registrering af aktiver Budget- og regnskabssystem for regioner 8.1 - side 1 Dato: 19. oktober 2007 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 8.1. Generelle regler for registrering af aktiver I aftalerne om kommunernes og amtskommunernes

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Rettet 9. september 2005

Rettet 9. september 2005 1. Indledning Dette supplement er udarbejdet som et bilag til PV6 Overgang til drift og har til formål at konkretisere og beskrive de forhold, som en institution skal være opmærksom på ved tilpasning af

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Forslag til Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver i Mariagerfjord kommunes omkostningsregnskab.

Forslag til Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver i Mariagerfjord kommunes omkostningsregnskab. Forslag til Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver i Mariagerfjord kommunes omkostningsregnskab. Mariagerfjord kommunes regnskabspraksis for aflæggelse af det omkostningsbaserede regnskab

Læs mere

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler.

Notat. AffaldVarme Århus. Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale regnskabsregler. Notat AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune Forskelle (og ligheder) mellem årsregnskabsloven og de kommunale. AffaldVarme Århus aflægger regnskab efter de kommunale regler, hvilket ifølge Indenrigs-

Læs mere

Omkostninger og effektivitet i staten. Rapport fra udvalget om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper

Omkostninger og effektivitet i staten. Rapport fra udvalget om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper Omkostninger og effektivitet i staten Rapport fra udvalget om omkostningsbaserede budget- og regnskabsprincipper Marts 2003 Omkostninger og effektivitet i staten, marts 2003 Publikationen kan bestilles

Læs mere

Periodisering i forbindelse med aflæggelse af del- eller årsregnskab

Periodisering i forbindelse med aflæggelse af del- eller årsregnskab Bilag 22 - Side 1 af 1 10. oktober 2003 KM-Projektgruppe Periodisering i forbindelse med aflæggelse af del- eller årsregnskab 1. Formål På et møde den 26. september 2003 i Kirkeministeriet i forbindelse

Læs mere

Nyt paradigme for årsrapporter m.v.

Nyt paradigme for årsrapporter m.v. Nyt paradigme for årsrapporter m.v. v/jakob Vittendorff Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Agenda Det formelle grundlag Arbejdet med paradigme og vejledning Ændringer i årsrapporten

Læs mere

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune

Bilag. Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Den 26. november 2007. Århus Kommune Bilag Den 26. november 2007 Bilag 2: Redegørelse for etablering af åbningsbalancen (Primokorrektioner) Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling I forbindelse med aflæggelsen af åbningsbalancen

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

indførelse af omkostningsbaserede i staten

indførelse af omkostningsbaserede i staten Beretning til statsrevisorerne om indførelse af omkostningsbaserede regnskaber i staten Oktober 2004 RB C601/04 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 3 2.2.

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver

Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver Bilag 9 Kasse- og regnskabsregulativet omkring måling af aktiver Grundlag I henhold til gældende regler for kommunale budget- og regnskabssystemer fastsættes nedenstående regler for indregning og måling

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

Arealudviklingsselskabet I/S

Arealudviklingsselskabet I/S 28. april 2008 Arealudviklingsselskabet I/S CVR-nr. 30 82 37 02 Delregnskaber for 2007 for konkurrenceudsatte aktiviteter 1 Indholdsfortegnelse Side Ledelsens regnskabspåtegning... 3 Resultatopgørelse...

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

INDHOLD FORORD KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED BRUGERRETTET INFORMATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED I STATEN

INDHOLD FORORD KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED BRUGERRETTET INFORMATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED I STATEN INDHOLD 03 05 11 15 FORORD KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED BRUGERRETTET INFORMATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR KLARE MÅL OG MERE ÅBENHED I STATEN FORORD Regeringen ønsker en offentlig sektor, hvor der er åbenhed

Læs mere

Kapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger

Kapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger Kapitel 8. Indførelse af omkostningsbevillinger i regionerne I forbindelse med oprettelsen af regionerne i 2007 blev der udviklet et særligt regionalt budget- og regnskabssystem. Det regionale budget-

Læs mere

Om håndtering af donationer

Om håndtering af donationer Om håndtering af donationer Januar 2011 Indhold 1 Indledning 3 2 Donationer under 1 mio.kr. 4 3 Donationer under 1 mio.kr. modtaget før 1. januar 2011 6 4 Donationer over 1 mio.kr. 7 5 Donationer og den

Læs mere

Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten.

Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten. Vejledning om interne statslige overførsler og internt statsligt køb og salg af varer og tjenesteydelser tjenesteydelser i staten December 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Interne statslige overførsler

Læs mere

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Dok. 32805/15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 32805/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden

Læs mere

Finansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B)

Finansielle tilskud (B1) Pantebreve (B2) Langfristede tilgodehavender (B) Notat Bilag 2 Den 30. juli 2006 Nøgletalsbegreberne overskud og finansiel egenkapital Den overordnede økonomistyring i Århus Kommune er baseret på udviklingen i to centrale nøgletal: Over-/underskud på

Læs mere

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB 1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

BYENS KØKKEN CENTER ApS

BYENS KØKKEN CENTER ApS BYENS KØKKEN CENTER ApS Ølsevej 12 4171 Glumsø Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 22/12/2016 Peer Johannsen Dirigent

Læs mere

7.7 Bilag til kapitel 7

7.7 Bilag til kapitel 7 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2016 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2017 Dok. nr. 31826/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2015 dok. nr. 31716/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Konference om Reform af Vand- og affaldssektorer

Konference om Reform af Vand- og affaldssektorer Konference om Reform af Vand- og affaldssektorer Økonomi og regnskabsprincipper mv. ved etablering af Vand- og Spildevandsselskaber 8. november 2007 Lynge Skovgaard, Deloitte 1 10-Jul-08 LS-KL-konference

Læs mere

Vejledning om årsafslutningen for 2014

Vejledning om årsafslutningen for 2014 Vejledning om årsafslutningen for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Departementernes ansvar 3 1.2 Institutionernes ansvar (Navision brugere) 3 1.3 Institutionernes ansvar (øvrige brugere) 4

Læs mere

Årsrapport 2015 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2016 dok. nr. 25134/16 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler Årsrapport 2016 for Helsingør Stifts stiftsmidler Marts 2017 dok. nr. 30667/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE

Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Nordfyns Kommune Den selvejende institution BOGENSE BØRNEHAVE Årsregnskab for 2007 INDHOLD Påtegninger Ledelsens påtegning 2 Bestyrelsens påtegning 2 Revisionspåtegning 3 Årsregnskab 2007 Anvendt regnskabspraksis

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets procedurer for anskaffelse af større materiel April 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/2013 om

Læs mere

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner

Maj Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Statsrevisorerne 2002-03 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat af 6. maj 2011 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om selvejende uddannelsesinstitutioner Maj 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE

Læs mere

Tillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen

Tillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen Tillægsvejledning (ÆF07) En kort tillægsvejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne som følge af strukturreformen 1. udgave juni 2006 1. Indledning Denne vejledning er kun relevant for

Læs mere

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Årsrapport 2015 for Viborg Stifts stiftsmidler Marts 2016 dok. nr. 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der en

Læs mere

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2014 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Marts 2015 dok. nr. 24503-15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne

Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Årsrapport 2015 for Haderslev Stift stiftsmidlerne Februar 2016 dok. nr. 22102/16 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Årsrapport 2016 for Aalborg Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2016 for Aalborg Stifts stiftsmidler Årsrapport for Aalborg Stifts stiftsmidler Februar 2017 dok. nr. 31863/17 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Indledning. Årets økonomiske resultat

Indledning. Årets økonomiske resultat Indledning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er en institution under Transport og Energiministeriet. Havarikommissionen blev nedsat i 2001 og etableret med et formandskab, et antal medlemmer og et

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek.

Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek. Regnskabspraksis for registrering af fysiske aktiver herunder etablering af anlægskartotek. Betænkning nr. 1369 om "Det fremtidige budget- og regnskabssystem for kommuner og amter" (omkostningsreformen)

Læs mere

Kapitel 2 Værdiansættelser. 2. Udbetaling Danmark værdiansætter tilgodehavender hos borgere til kostpris med fradrag af realiseret tab.

Kapitel 2 Værdiansættelser. 2. Udbetaling Danmark værdiansætter tilgodehavender hos borgere til kostpris med fradrag af realiseret tab. Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark I medfør af 21, stk. 9, i lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark fastsættes: Kapitel 1 Grundlæggende krav til årsrapporten 1. Udbetaling

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik.

Faxe kommunes økonomiske politik. Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Budgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07

Budgettering af balance og drift. - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 Budgettering af balance og drift - en vejledning for institutioner, der modtager opgaver fra amterne i forbindelse med ÆF07 5. udgave juni 2006 Budgettering af balance og drift Kapitel 1. Indledning...3

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark

Bekendtgørelse om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark BEK nr 566 af 30/05/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Social og Integrationsmin., j.nr. 2012

Læs mere

NEMIMPORT ApS. Møllevej Vamdrup. Årsrapport 19. november december 2015

NEMIMPORT ApS. Møllevej Vamdrup. Årsrapport 19. november december 2015 NEMIMPORT ApS Møllevej 4 6580 Vamdrup Årsrapport 19. november 2014-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 28/03/2016 Klaus Garde Nielsen Dirigent

Læs mere

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring. Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler September 2013 47639-13 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 647 af 1. juni 2011 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes der

Læs mere

REVICOM ApS STATSAUTORISEREDE REVISORER

REVICOM ApS STATSAUTORISEREDE REVISORER REVICOM ApS STATSAUTORISEREDE REVISORER Egegårdsvej 39, 1 2610 Rødovre Årsrapport 1. januar 2015-31. december 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/05/2016

Læs mere

BOLIG ENERGI ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 12/11/2013

BOLIG ENERGI ApS. Årsrapport 1. juli juni Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 12/11/2013 BOLIG ENERGI ApS Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 12/11/2013 Svend Aggerholm Dirigent (Urevideret) Side 2 af 13 Indhold

Læs mere

Årsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport.

Årsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport. NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner med rammeaftale 19. januar 2016 Moderniseringsstyrelsens vejledning om årsrapporten 2015 Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan

Læs mere

NJ BOLIG ApS. Strandhusevej Juelsminde. Årsrapport 1. april marts 2015

NJ BOLIG ApS. Strandhusevej Juelsminde. Årsrapport 1. april marts 2015 NJ BOLIG ApS Strandhusevej 13 7130 Juelsminde Årsrapport 1. april 2014-31. marts 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/08/2015 JIMMI LILLELUND Dirigent

Læs mere

CPD INVEST ApS. Jomsborgvej 21, 3 th 2900 Hellerup. Årsrapport 1. januar december 2016

CPD INVEST ApS. Jomsborgvej 21, 3 th 2900 Hellerup. Årsrapport 1. januar december 2016 CPD INVEST ApS Jomsborgvej 21, 3 th 2900 Hellerup Årsrapport 1. januar 2016-31. december 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/06/2017 Christen Peder

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2009

Regnskabsafslutning for finansår 2009 Til brugere af Navision Stat Regnskabsafslutning for finansår 2009 17. november 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative... 3 2.1. Periode 12... 4 2.2.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013

Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013 Frederiksberg Gartner- og Vejservice Årsregnskab 2013 Indholdsfortegnelse Indhold Ledelsespåtegning... 3 Revisor erklæring... 4 Ledelsesberetning... 5 Anvendt regnskabspraksis... 7 Resultatopgørelse 1.

Læs mere

Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio Regnskab 2015 CVR:

Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio Regnskab 2015 CVR: Sundhedshus Sæby I/S Stiftet medio 2013 Regnskab 2015 CVR: 34 97 56 12 Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Ejerforhold: Selskabet ejes af Frederikshavn Kommune og Region Nordjylland

Læs mere

EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE

EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE LAGERLIGNINGEN Beholdning primo + Tilgang i perioden = Til rådighed for forbrug - Forbrug i perioden = Beholdning ultimo Gælder for alle balanceposter - såvel for fysiske

Læs mere

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual

Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 4. februar 2014 Bilag 2 Økonomistyring og tid 1 Grundlag Regnskabsinstruks

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

Ryby Elinstallation ApS

Ryby Elinstallation ApS Ryby Elinstallation ApS Damgårdsvej 55 2990 Nivå CVR-nr. 11 75 25 35 Årsrapport 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 7 / 4-2015 Dirigent Bjarne Dueholm

Læs mere

Københavns Kommunes regnskabspraksis

Københavns Kommunes regnskabspraksis Indhold 1. Indledning... 1 2. God bogføringsskik... 2 3. Drifts- og anlægsregnskabet... 2 3.1 Indregning af indtægter og udgifter... 2 4. Præsentation af balancen... 2 5. Materielle anlægsaktiver... 2

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K

Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K Kønig & Partnere Advokatfirma I/S Amaliegade 22, 1., 1256 København K CVR-nr. 26 43 86 32 Årsrapport 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 25. april 2016.

Læs mere

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 26. november 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007

Dato: 19. december 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Indledning Ifølge regionslovens 29, jf. den kommunale styrelseslovs 43, skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes regionens midler

Læs mere

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13

Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 Finansudvalget 2012-13 Aktstk. 106 Offentligt Aktstykke nr. 106 Folketinget 2012-13 106 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 21. maj 2013. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets

Læs mere

YXENBORG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

YXENBORG ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den YXENBORG ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2013 Claus Gajhede Dirigent Side 2 af 13 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Erklæringer om den udførte offentlige revision

Erklæringer om den udførte offentlige revision Standard for offentlig revision nr. 5 Erklæringer om den udførte offentlige revision SOR 5 SOR 5 Standarderne for offentlig SOR 5 SOR 5 STANDARD FOR OFFENTLIG REVISION NR. 5 (VERSION 2.0) 1 Erklæringer

Læs mere

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet

Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 44 Offentligt Vejledning om fastsættelse af overhead i forbindelse med betaling vedrørende rekvireret forskning på sundhedsområdet 1. Indledning og

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

Regnskabsafslutning for finansår 2008

Regnskabsafslutning for finansår 2008 Til departementerne m.fl. Regnskabsafslutning for finansår 2008 18. november 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Årsafslutning, tidsterminer og administrative procedurer... 2 2.1. Afslutning

Læs mere

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010

Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Dato: 12. september 2011 Brevid: 1477655 Administrationens kommentarer til revisionens afsluttende beretning for regnskab 2010 Indledning Regionen har modtaget den afsluttende revisionsberetning for 2010

Læs mere

Holstebro-Struer Trafikhavns Tankanlæg

Holstebro-Struer Trafikhavns Tankanlæg Holstebro-Struer Trafikhavns Tankanlæg Årsregnskab 2013 Internt (Årsregnskabet er indarbejdet i årsrapporten for Holstebro-Struer Trafikhavn) Indholdsfortegnelse Anvendt regnskabspraksis 1 Resultatopgørelse

Læs mere