9 HMI udenfor fabrikken 2 Vi har brug for industri 4.0 mellem mennesker og maskiner

Transkript

1 AUGUST TEMA TEMA HMI Trends i IT og automation Human Machine Interface 2 Produktivitet skaber vi 9 HMI udenfor fabrikken 2 Vi har brug for industri 4.0 mellem mennesker og maskiner 3 Min OT service leverandør skal være én 10 der udvikler Matematik sigog visualisering giver 3 4 Grunddesign MES på alle af platforme operatør HMI overblik over myriader af data hos CP Kelco 6 DAu på klos hold af politikerne 12 Et projekt er meget andet end 4 7 Operatørinformation De dystede på Bornholm i CP at bygge et anlæg og få det til at virke Kelco s nye HMI system 8 Automation og IT trends i reguleret industri 13 Krav til HMI i maskindirektivet 5 9 App s Efterårets til professionel første DAu brugkonference: Automation og IT trends i reguleret industri 14 Industriel security skal prioriteres! 10 Strejke gjorde Carlsbergs tomgangsforbrug synligt 6 Fremtidens HMI er mærkbar 11 Safety Integrity Level for dummier 15 DAu sætter fokuspå uddannelse 812 Konference: Programmering af industrirobotter direkte fra PLC Smartere HMI kan forbedre din 15 Er du glad for DAu-bladet? 14 virksomheds Årets automations-teknolog KPI er TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB

2 SIDE 2 DAu AUGUST 2014 Vi har brug for industri 4.0 JESPER KNAGE, CP KELCO ISSN Udgiver: Dansk Automationselskab Sekretariat: DI ITEK 1787 København V Telefon dau@dau.dk Redaktion: Henrik Valentin Jensen, DI ITEK Layout: Fru Nielsens Tegnestue Tryk: Kailow Graphic A/S Procesindustrien skal med på den nye bølge Ingen tvivl om at Industri 4.0 kan gavne komponent fremstillings industrien med sit fokus på ting på internettet (Internet of Things IoT), identifikation af den enkelte komponent i produktionen og at produkter kan tale sammen. Industry 4.0 har også en vision om større integration med kunderne, det kan måske blive muligt, hvis man tager de lange briller på. Skal procesindustrien med på industri 4.0 bølgen skal den til at komme i gang inden konkurrenterne i ind- og udland får samme idé og så skal procesindustrien identificere, det i industri 4.0 der giver mening af sætte i gang. Det stiller sig lidt anderledes for procesindustrien. For hvordan skal instrumenter, motorer og ikke mindst kunder kommunikere med det flydende produkt i nogle rør? Industri 4.0 har stor fokus på sporing og kommunikation på komponent niveau. Spørgsmålet er derfor, hvor giver industri 4.0 revolutionen proces industrien noget at se frem til? Procesindustrien kan være belastet af høje energiafgifter, lange omstillings tider og spild af produkt under omstilling. Samtidig har proces industrien ingen eller meget lidt kontakt med kunden. Den del af industri 4.0, som procesindustrien skal tage til sig, er Big Data og simulering. Data Management, som DAu holdt en konference om tidligere på året, er essentielt for at opsamle og bevare virksomhedens hukommelse og produktions DNA. Der opsamles så meget viden døgnet rundt i produktionen, at det er umuligt for de færre ansatte i produktionen at huske og bearbejde den megen information. Virksomhederne skal opsamle og strukturer data så det senere kan findes frem og bearbejdes. Det er en strategisk opgave, som ledelsen skal fremme og varetage. Data kan siden hentes frem af virksomhedens egne medarbejdere, konsulenter eller universiteter, som får virksomhedens rå hukommelse stillet til rådighed og ikke medarbejdere, som mener at kunne huske, hvordan det hele virker. Data kan nu kobles til et præcist og hurtigt simuleringsværktøj, som kan simulere de bedste procesindstillinger for optimal produktion online og give nye varianter af historiske KPI-tal man ikke havde forudset, man kunne få brug for. Udvidelser af produktionen kan simuleres og dokumenteres på baggrund af tidligere produktionsdata og underbygge forslag til investeringer.. Procesvirksomhederne skal gribe den del af Iindustri 4.0, der giver mening, komme i gang med projekter omkring Big Data og simulering og skalere op til at dække hele virksomheden, så kan der spares energi, resourcer og udvidelser af produktionen ligger lige for. DAu s bestyrelse: Frank Faurholt (formand Chairman) Siemens A/S John Ammentorp (næstformand) Rambøll Flemming Schou (ansv. redaktør) Rockwool International A/S Kasper Agerbæk Beckhoff Automation ApS Kim Christensen Carlsberg Danmark A/S Hans Morten Henriksen Maskinsikkerhed ApS Allan P. Kjær COWI A/S Jesper Knage CP Kelco ApS Johnny Krogh Sørensen Chr. Hansen A/S Martin F. Larsen ABB A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Ole Ravn DTU Per Thyme Rockwell Automation A/S

3 AUGUST 2014 DAu SIDE 3 Min OT service leverandør skal være én der udvikler sig OT verdenen skal udvikle sig hos os og derfor hos vores leverandører. KASPER MALTHE LARSEN, NOVO NORDISK Med skiftet fra proprietærer applikations komponenter åbnede vi døren til en ny verden for drift og vedligehold af vores OT installationer i produktionen, det vil sige operations teknologi. På det seneste har et af de store samtale emner i min virksomhed været serviceaftaler for vores OT installationer. Vi er blevet drevet af vores egen lyst til at bruge standard IT komponenter i vores OT verden ( dvs. Windows, Ethernet etc.) og dermed ramt af vedligeholdelses omkostningerne ved dette valg. I det alm. kontor IT miljø har vi alle vidst personlige computere, serverer, applikationer etc. skal udskiftes og opgraderes løbende, og har derfor vænnet os til begreber som hotline, serviceleverandør og sikkerhedsopdatering af windows. Virksomhedsledelsen har sågar accepteret IT vedligehold som en anseelig post på budgettet. Hos os begynder de samme begreber nu at optræde i produktionen, vores produktionsledere har lært fra den administrative IT og begynder at forvente de samme metoder anvendt. Udfordringen vi ser, er at serviceleverandør mulighederne endnu ikke er modnet i vores OT verden. OT services er karakteriseret ved at være meget lokalt organiseret, da den skal servicere et produktionsapparat med unikke applikationer. Vi har i OT verden været vænnet til, at de facto service modellen er, hver fabrik sit team af OT folk til at fikse de daglige problemer med applikationerne og deres indbyrdes interfaces.. På det seneste har teknologier arvet fra den traditionelle IT verden (eks. Virtualisering) betydet, at vi har yderligere behov for services vi traditionelt ikke har været uddannet til i OT verden. Service modellen og vores mindset omkring den vil ændre sig i fremtiden, vi er tvunget til at begynde vandringen imod den service kultur vi kender fra den administrative IT verden, dvs. ITIL og COBIT som rammeværk, ellers vil omkostningerne til service stige i samme takt, som vi øger produktionskapaciteten, hvilket ikke er i virksomhedsledernes interesse. For år siden startede den samme rejse i den administrative IT verden. Dengang var det normalt virksomhederne havde egne IT service organisationer, til at tage sig af drift og udvikling af infrastruktur og applikationer. Vi skal i OT verden regne med at bruge tilsvarende modningstid. Pt. ser jeg ingen kommercielle leverandører af OT services der kan tilbyde de samme 24/7 services, som vi kender fra IT (eks. Patch management, servicedesk/hotline, hændelsesbehandling, bruger styring etc.). Før vi kan nå dertil er vi nød til at normaliserer vores OT system landskab og forretningsprocesser på tværs af produktionsenheder og ultimativt virksomheder. I min virksomhed er vi begyndt med processerne som COBIT definerer dem. Samtidig med, at forretningsprocesserne normaliseres, skal vi have fokus på at mindske variansen i vores OT system landskab, for både hardware og software. Den store udfordring for alle, bliver at fastholde vores strategiske OT teknologi valg, vedligeholde IT og OT teknologi byggeklodserne (Solution Building Blocks som TOGAF beskriver det) som fælles for hele virksomheden samt styre vores samlede system portefølje mod den valgte teknologi strategi/standard, vel vidende, at det tager mange år at få ensrettet vores OT hardware og software. Hos os tror vi ikke på at skifte OT systemer ud før vi er ved slutningen af livs cyklus for systemet. Derfor er det vigtigt for os, at der konstant er fokus på de byggeklodser, der er stamfar til system instanserne, og teknologiske livscyklus vedligeholdes. Byggeklodser ledsager vi af et antal services som kan prissætte og budgettere med (Eks. Vedligehold af design dokumentation, leverandør koordinering, sikkerheds evaluering, patch og opgraderings styring, system drift overvågning, etc.). Vores mål er at vi over tid kan få normaliseret og standardiseret disse services, og dermed kan overdrages til en ser- vice leverandør, på samme måde som vi så det med administrative IT services. En vigtig komponent for vores succes er service udbyderne, pt. yder vi selv næsten alle disse services for vores knap 2000 OT systemer, med interne ressourcer. Vi har for et par af vores byggeklodser også opbygget service leverandører, men det er ikke uden børnesygdomme og indkørsels problemer, specielt vores behov for 24/7 kontakt i lokale sprog over fire kontinenter giver udfordringer. Med skiftet fra proprietærer applikations komponenter åbnede vi døren til en ny verden for drift og vedligehold af vores OT installationer i produktionen, det vil sige operations teknologi. Hvor skal vi som fremstillingsvirksomhed lede efter OT service udbydere. Jeg ser tre oplagte kandidater; Etablerede IT service udbydere (IBM, NNIT, HP, Amazon, CSC etc.) OT system integrator leverandørerne (Globale som lokale rådgivere og projekt virksomheder) OT system leverandørerne (Emerson, Werum, Siemens, Rockwell, ABB etc.) De har alle deres stærke sider, men skal de levere OT services skal de udvikle og investerer i nye kompetencer og service modeller eller samarbejde med hinanden på tværs af traditionelle services og produkter. Jeg har set enkelte af vores OT leverandører, mere eller mindre tvungen, har påbegyndt rejsen, og jeg fornemmer også mange har set det store udækkede behov vi alle har. Så hvor er min næste OT service leverandør?

4 SIDE 4 DAu AUGUST 2014 MES på alle platforme AF JAKOB BRIXTOFTE B-OPC Cloud, BYOD, (Bring your own device) Apps og Big data er de udfordringer som MES systemleverandører står overfor samt, at skulle levere deres systemer på en stadig større platforms diversitet, som man bliver ramt af i IT landskabet, der er under stadig forandring. I kombination med de tekniske udfordringer skal systemer selvfølgelig leveres så nøglefærdigt og skalerbare som muligt. B-OPC s svar på dette er et MES system, som vi har valgt at baserer på OPC UA og Microsofts Azure platform. Det er et højt skalerbart og modulært system. Microsoft Azure Microsoft Azure er en Cloud Computering platform, som leverer PaaS (Platform as a Service) og IaaS (Integration as a Service) igennem et globalt netværk af Microsoft managed datacenterer. B-OPC MES bruger Azure, som center for kommunikation mellem de apps, web clienter og PC baseret applikationer, som ønsker at udnytte de data, som B-OPC MES servicen kan leverer. Dette er også apps udviklet og baseret på andre platforme end Microsoft såsom Androide, IOS, Linux og Tizen. Vi opnår denne dataudvekling ved at benytte REST baseret webservice (Representational state transfer læser, opretter, opdaterer og sletter data på en server ved brug af simple HTTP kald) i vores cloud services på Azure platformen. For at interagere med andre software applikationer udnytter B-OPC cloud servicen Azure platformens Service bus. Azure s service bus opererer med 3 kommunikations typer: Queues, Topics og Relays. B-OPC s MES system vil, når det er fuldudbygget, understøtte alle 3 kommunikations typer til forskellig MES funktionalitet. Service bus Queues Queues bruges i B-OPC s MES system til bl.a. at servicere vores track and trace app/modul, der muliggør, at man kan trace materialer brugt i produktionen fra begyndelsen af forsyningskæden og til slutproduktet ved hjælp grafisk fremadrettet og bagudrettet trace og analyse af hvert indgående emne, rå materiale, WIP eller slutprodukt. Herefter bliver den sendt til en service bus queue, hvor værdierne afventer at app en vælger at hente de værdier som ligger i køen. En kø kan have enkelt modtager eller flere modtagere, det vil sige, at de samme data let kan stilles til rådighed for en anden app/web client/pc applikation, som befinder sig på en helt anden platform. Modtageren sørger for at rydde op i køen, når værdierne er læst. Oprydningen sker først, når data er læst og valideret. Service bus Topics B-OPC MES system s KPI app, muliggør, at man udpeger en række procesværdier, som hentes via OPC UA laget og evt. behandles i B-OPC MES servicen, hvorefter den bliver sendt til et Topic i servicebussen. Forskellen på et service bus Topic og en Queue er, at den modtagende applika- ERP OPC-UA Azure Azure service bus: B-OPC cloud service Message: Order: xxxx Operation: YYY Materiale: Værdi Datotid: yyy-mm-dd hh:mm:ss B-OPC MES Service KPI Prodcockpit Track and trace Web Client Mobile App PC Client App Tablet Client OPC-UA B-OPCMES Service Queue B-OPC Track and trace PLC/DLC Figure 1 B-OPC s MES system Figure 2 viser et eksempel på en kø i B-OPC MES system

5 AUGUST 2014 DAu SIDE 5 B-OPC leverer den bedst mulige løsning til den enkelte virksomhed på grundlag af vores mangeårige erfaring, ekspertise og brug af egne og eksterne IT produkter og udstyr. tion opretter sit eget abonnement på Topic et ved at definere et filter. Service bus Relays Produktionsrapporterings applikationen Prod cockpit har behov for at kunne modtage og sende data til B-OPC MES system cloud service og MES service, idet Prod cockpit kan starte og stoppe produktions ordre på produktions ressourcer jvf. den givne ressourceplan for den produktionsordre. Ligeledes vil det være muligt at indrapporterer produceret emner/ mængde og e.v.t. spild. B-OPC mes servicen og Prod cockpitet etablerer en udgående TCP forbindelse med servicebussen, som holdes åben. Alt kommunikation mellem de 2 applikationer vil forgå igennem disse forbindelser og fordi begge forbindelser er etableret bagved en firewall, vil indgående trafik blive ledt igennem uden ekstra åbning af porte. Denne tilgang vil eliminere evt. problemer med NAT fordi hver applikation har et konsistent endpoint igennem hele kommunikations livscyklussen (NAT translation er en metode hvor man kan mappe IP adresser fra et domæne over i et andet. Typisk har man skjulte IP adresser set fra internettet på et netværk, bag en firewall og kommunikationen fra den skjulte ip skal mappes over mod den ip adresse, som er kendt på internettet). nale OPC model, ved at forbedre sikkerhed til en platforms uafhængig implementering baseret på standard web teknologi. For B-OPC s MES system har vi valgt at lade OPC UA wrappe de klassiske OPC server og bruge OPC UA som en uniform gateway til vore MES service, hvorved vi kan sende data enten til vores cloud baseret data repository og eller til et system som kan interface med OPC UA f.esk. et ERP system. B-OPC B-OPC er leverandør af IT, IT rådgivning, IT konsulent ydelser og automation løsninger til produktion indenfor industri vertikalerne: Food and Beverage, Automotive og Filter: Mask. 1 down time > xx B-OPC MES App Azure Database B-OPC s MES system har for at sikre uafhængighed af oppetid hos andre systemer, som B-OPC MES system data grundlag er PI afhængig af et selvstændigt data repository. Dette data repository kan enten være Azure platformens relations database as a service eller det kan være en on site Filter: MS-SQL Resource database, x consumed alt efter temperament. Fordelen energy>xx ved at kvhvælge implementering med Azure platformens relations database er den medfølgende skalerbarhed, samt databeskyttelse igennem geo replikation. B-OPC MES KPI OPC UA App ic En anden stor hjørnesten i B-OPC MES systems arkitektur er udnyttelsen af OPC UA. Det udvider funktionaliteten af den origi- B-OPC MES KPI App manufacturing and metals. Det er B-OPC s mål, at levere efter de højeste internationale standarder og ved brug af best practice indenfor softwareindustrien. B-OPC deltager i udvikling, etablering og optimering af IT til produktionssystemer på et niveau, som sikrer vore kunder de mest optimale forretningsmæssige fordele. B-OPC leverer den bedst mulige løsning til den enkelte virksomhed på grundlag af vores mangeårige erfaring, ekspertise og brug af egne og eksterne IT produkter og udstyr. Læs mere på B-OPC MES KPI App Topic Filter: Resource x consumed energy>xx kvh B-OPC MES KPI App Filter: Resource x, y, z running time > xx Figure 3 KPI modulet bruger aktivt Azure topics filter funktionalitet B-OPC MES Service Relay Figure 4 Azure Relay faciliterer bi-directionel kommunikation B-OPC MES KPI App B-OPC MES Prod Cockpit

6 SIDE 6 DAu AUGUST 2014 DAu på klos hold af politikerne Ole Caprani fra Aarhus Universitet instruerer politikerholdet i de 5 forskellige missioner i konkurrencen Politiske robotter udfordringer så det klodser. Foto: Lego.com

7 AUGUST 2014 DAu SIDE 7 AF SØREN CAJUS, SEKRETARIATSLEDER FOR DAU De dystede på Bornholm HOLD 1 MF Brian Mikkelsen (K) DAu satte teknik og uddannelse på den politiske dagsorden på folkemødet på Bornholm. Kampen for de tekniske kompetencer var den egentlige sejrherre, da toppolitikere på til Folkemødet på Bornholm blev udfordret af erhvervsledere i at løse særlige missioner ved hjælp af legorobotter. Både Brian Mikkelsen (K), Annette Vilhelmsen (SF) og Merete Riis ager (LA) var enige om, at mange flere unge skal vælge tekniske uddannelser. De var også enige om at fokus skal være at få uddannet flere lærere med speciale indenfor matematik og de naturvidenskabelige fag. Dygtige lærere som engagerer sig i deres fag er den bedste vej frem til at inspirere børn og unge til at vælge de tekniske uddannelser. Formålet med vores arrangement var at sætte spot på, at Danmarks fremtid er afhængig af kreative hjerner, der forstår at skabe teknologiske løsninger på samfundets udfordringer. Vi ønsker at fortælle, at det at konfigurere og få ting til at virke er både spændende og hamrende vigtigt for vores konkurrenceevner. Vi ønsker at flere unge vælger de tekniske uddannelser, som vi kan bruge i industrien. Johnny Krogh Sørensen, bestyrelsesmedlem i DAu Vi er derfor glade for, at politikerne fra venstre til højre er opmærksomme på at løse problemet, siger bestyrelsesmedlem i DAu, Johnny Krogh Sørensen, som deltog i konkurrencen for Chr. Hansen A/S Selve arrangementet blev afholdt under titlen Politiske robotter udfordringer så det klodser. De 3 hold blev sekunderet af elever fra 7. klasse på Østre Skole i Rønne. Konkurrencen var en tilpasset udgave af First Lego League konkurrencen, hvor børn og unge over hele verden dyster om at finde de bedste tekniske løsninger på samfundsudfordringer. Eleverne fra Østre Skole er nuværende Bornholmsmestre i First Lego League. Kan dine børn deltage i First Lego League? I Danmark deltager desværre kun 11 ud af vores 98 kommuner i First Lego League. Den lave deltagelse skyldes primært, at skolerne ikke er kender til konkurrencen. Henvend dig derfor til dine børns skole, hvis du ønsker, at de skal deltage i konkurrencen. Men skynd dig deadline for tilmelding til årets konkurrence er 1. september MF Annette Vilhelmsen (SF) MF Merete Riisager (LA) HOLD 2 Managing Director Charlotte Mark, Microsoft Development Center Copenhagen A/S Managing Director Rene Lydiksen, LEGO Education Europe A/S Implementation Manager Johnny Krogh Sørensen, Chr. Hansen A/S HOLD 3 Direktør Nigel Edmonson, MADE Sekretariatsleder Bjarke Nielsen, Robocluster Adm. dir. Erling Duus, Eegholm A/S FIRST LEGO League (FLL) FIRST LEGO League (FLL) er et tværfagligt teknologiprojekt for børn og unge i alderen 10 til 16 år. Konkurrencen arrangeres i Skandinavien af FIRST Scandinavia. I 2013 deltog 845 hold fordelt på 46 byer. På verdensplan deltog børn fra 60 lande. Formålet med arrangementet er at øge interessen blandt unge mennesker for teknologi og naturvidenskab og stimulere nutidens unge til at blive frem tidens ingeniører og forskere. Læs mere: dk.hjernekraft.org

8 SIDE 8 DAu AUGUST 2014 DAu KONFERENCE: Automation og IT trends i reguleret industri Udviklingen inden for den regulerede industri, som farma- og fødevarebranchen, præges af skærpede krav til sporbarhed og sikkerhed. Samtidig introduceres nye principper og processer for at bringe effektiviteten op og omkostningerne ned. AF LEIF POULSEN, SENIOR SPECIALIST, AUTOMATION & IT, NNE PHARMAPLAN DAu sætter i sin næste konference fokus på de vigtigste trends inden for den regulerede industri og vurderer konsekvenser for automation og IT. I programmet belyses 4 temaer, hver med nogle praktiske anvisninger på, hvordan nye udfordringer kan takles. Nye myndighedskrav Risk and science based approach er det ny paradigme for validering af systemer i farma industrien, og selv om det nu har været på banen i en del år, er det kun så småt ved at slå igennem i praksis. Det centrale i paradigmet er at man skal fokusere sin valideringsindsats på elementer som kan være til risiko for patienten og så løbende optimere sine anlæg og processer, så effektivteten, der halter langt efter andre brancher, kan forbedres. Forfalskning af produkter og dokumentation er et stigende problem i branchen. For at undgå, at piratkopier bliver sendt på markedet med katastrofale følger for patienterne, har myndighederne i en række lande f.eks. Kina og Tyrkiet strammet kraftigt op på reglerne vedr. sporbarhed. All produktpakninger skal her have en unik mærkning (et serienummer), så man kan spore produktet tilbage til den originale producent. I praksis betyder det, at der skal investeres i ombygning af både pakkelinier og styresystemer. Nye udviklingsmetoder En stigende del af markedet præges af nye smarte devices, f.eks. insulin penne med elektronisk styring, og her er der også skærpede myndighedskrav vedr. udvikling og produktion af produkterne. Inden for EU skal man således leve op til Restriction of Hazardous Substances Directive (RoHS), som begrænser anvendelsen af farlige stoffer (f.eks. bly, kviksølv og cadmium) og til Waste Electrical and Electronic Equipment Directive (WEEE), som beskriver, hvordan man skal håndtere elektronisk affald. I forbindelse med test og validerings af nye produkter og anlæg til produktion af disse vinder nye elektroniske systemer indpas. Traditionelt anvendes der papir baserede testplaner og protokoller til dokumentation af test forløb, men disse erstattes efterhånden smarte papirløse systemer. Novo Nordisk har f.eks. introduceret et system, som kaldes etims, hvor alle krav, test planer, protokoller og rapporter dokumenteres elektronisk. Herved spares store omkostninger og kvaliteten af dokumentationen bliver samtidig meget bedre. Nye produktionsteknologier I øjeblikket produceres langt det største volumen af farma produkter ved hjælp af batch processer, som set ud fra et effektivitets synspunkt er en dårlig procestype, da man mister meget tid ifm. omstilling og rengøring. Derfor arbejdes der ihærdigt på udvikling af processer, som kan køre kontinuert uden afbrydelser, og det ser ud til at lykkes på en række områder, f.eks. inden for tablet produktion. Det kræver dog en bedre monitorering af processen og kombineres derfor ofte med avanceret instrumentering, herunder anvendelse af Process Analytical Technology (PAT). Mange eksisterende anlæg er skræddersyet til et bestemt produkt og kan derfor ikke leve op til nye krav om fleksibilitet ifm. produktion af kundetilpassede produkter. Det ultimative krav til fleksibilitet, opstår når man skal til at lave såkaldt personalised drugs, dvs. medicin tilpasset den enkelte patients diagnose/dna profil. På udstyrssiden anvender man derfor i stigende omfang engangsteknologier, f.eks. poser, slanger og filtre af plastik og på system siden anvendes konfigurerbare produkt recepter, som kan tilpasses nye produkter uden at ændre i selve styresystemet

9 AUGUST 2014 DAu SIDE 9 Efterårets første DAu konference: Automation og IT trends i reguleret industri DAu første konference i efteråret belyser hvordan de nyeste trends påvirker udvikling og drift af automations- og IT systemer inden for farma- og fødevareindustrien. Programmet er organiseret i 4 emner: Nye drifts- og sikkerhedskrav I takt med den stigende anvendelse af automation og IT i produktionen er det blevet et større og større problem at sikre en sikker og effektiv drift af lokale systemer. Konsolidering og virtualisering er i de seneste par år blevet synonym for bedre udnyttelse af IT ressourcerne. De mange lokale styresystemer konsolideres på nogle færre, store servere, hvor driften kan køre mere sikkert og til lavere omkostninger (væsentligt lavere energiforbrug). Ud over mere sikker drift, lavere omkostninger er man ofte i stand til at levetidsforlænge gamle systemer, ved at lade dem køre som virtuelle maskiner på de centrale servere. Samtidig med at systemerne bliver mere avancerede stiger bekymringen for misbrug af systemerne, herunder at uautoriserede personer får adgang til at destruere eller udnytte fortrolige data. Inden for farma branchen har myndighederne udarbejdet skrappe regler (21CFR11 reglerne) for håndtering af elektroniske records og elektroniske signaturer. Disse krav skal man selvfølgelig leve op til, men det er lige så meget for at sikre sig mod konkurrenter, at der i øjeblikket investeres kraftigt i forbedring af sikkerheden omkring it systemerne i produktionen Brug anledningen til at få konkret viden til at løse nye udfordringer og til samtidig at styrke dit netværk inden for branchen. Nye myndighedskrav: Right level compliance Science and risk based approach i praksis Optimering af sporbarhed Sådan implementerer vi de ny serialiseringskrav Nye udviklingsmetoder: Produktudvikling og compliance Hvordan opfylder man de nye EU regler (WEEE, ROHS)? Papirløs validering med etims Digitalisering med stor bundlinjeeffekt Nye produktionsteknologier: Fra batch til kontinuert produktion med PAT Hvordan kan man skære omstillinger væk? Fleksibel produktion af kundespecifikke produkter Sådan optimerer vi processerne Nye drifts- og sikkerhedskrav: Optimering af driftsomkostninger ved konsolidering/virtualisering af it systemer Cyber Security Hvordan får vi mest sikkerhed for pengene? Følg med på

10 SIDE 10 DAu AUGUST 2014 Strejke gjorde Carlsbergs tomgangsforbrug synligt AF PETER GREVE, HARESKOV PR Overraskende stor forbrug selv når automationsparken ikke kører gælder formentlig i mange virksomheder. Energi Management var teamet da DAu holdt konference på Carlsberg-bryggeriet i Fredericia, der også selv er er storforbruger af energi.100 mio. i budget knap og nap til energi kom under en arbejdsnedlæggelse for et par år siden i fokus, hvor man blev klar over, at virksomhedens tomgangsforbrug var overraskende højt, bl.a. var elforbruget helt oppe på 59 % af forbruget under produktion. 42 energiambassadører National Supply Manager Karsten Østergaard gennemgik det tiltag, der var gjort på især nedlukningsprocedurerne for at fjerne unødvendigt energiforbrug. Vi har oprettet nogle fokuspunkter eller KPI er, som vi holder øje med og målrettet søger at forbedre. Her er medarbejdernes uddannelse og træning i energiopmærksomhed en vigtig faktor, og nogle medarbejdere er udnævnt til energiambassadører. Det er for at understrege vigtigheden af, at medarbejderne skal være motiverede til at ændre adfærd, og en del af vores motivation er, at vi regner energibesparelserne om til kroner og gør beløbet synligt. I 2014 er målet, at der skal spares DKK 7,3 mio., sagde Karsten Østergaard. Gratis rådgivning til energipartnere Dong Energy er som energiselskab lovmæssigt forpligtet til at bidrage til at reducere kundernes energiforbrug, og dette gør Dong Energy ved at samarbejde med storforbrugere, som så benævnes som energipartnere. Samarbejdet er, at Dong Energy yder gratis rådgivning på energibesparelsesprojekter mod, at de får retten til at indberette besparelsen. Casen, som projektleder Jens Christian Aggerbeck gennemgik, var fra en stor medicinalfabrik, hvor der fra 2007 til 2013 var sparet MWh svarende til DKK 253 mio., hvilket er en reduktion på 16 % i forhold til 2007-niveauet. Vi oplever, at der er større besparelser at hente ved at lave behovsanalyser på det reelle energibehov i processerne end blot at lave teknologiske løsninger som fx at udskifte lysstofrørene til LED-belysning, sagde Jens Aggerbeck. Han fortalte videre, at besparelserne var fordelt på 406 implementerede projekter, hvoraf mere end halvdelen er behovsrelateret. Hans erfaring for at gennemføre optimale projektforløb er, at projekterne skal struktureres, mål og forventningerne skal fastlægges og synliggøres, og så skal såvel topledelse som medarbejdere på gulvet inddrages og være motiverede for at gennemføre løsningen. Lån en ph.d. Universiteterne i dette tilfælde DTU har et fastlagt program for samarbejde med erhvervsvirksomheder. Som et led i universiteternes videns-transfer til industrien kan en ph.d.-studerende op til en treårig periode deltage i et udviklingsprojekt på en virksomhed. Kravet til virksomheden er, at den ph.d.-studerende får mulighed for at udføre udvikling og forskning, og til gengæld betaler staten ca. 50 % af lønnen. Som eksempel på et sådant ph.d.-udviklingsprojekt gennemgik lektor John Bagterp Jørgensen fra DTU en økonomioptimeret forudseende regulering af et spray-tørringsanlæg. En simpel PID-regulering er udskiftet med en matematisk model, der er selvkonfigurerende. Efter ca. 1½ år var den kommercielle løsning kørende, og der er nu to anlæg i drift med den udviklede algoritme. Fabrikanten giver en garanti på 5 % energibesparelse, men i praksis viser det sig, at besparelsen er op til 10 %. Virksomhedens tomgangsforbrug var på knap 100 mio. til energi bl.a. var elforbruget helt oppe på 59% af forbruget under produktion Over 40 deltagere på konferencen fik en lærerig dag, da det hovedsagelig var praktikere, som præsenterede resultaterne af deres indsats for at opnå enten direkte besparelser eller på optimeringer af energiforbruget. Især interessant var deres forklaring på, hvordan projekterne bliver til successer ved inddragelse af medarbejderne. Dagen blev rundet af med en rundvisning på det store bryggeri, og som afslutning var der mulighed for at nyde en velskænket fadøl. Foto: Carlsbergdenmark.dk

11 AUGUST 2014 DAu SIDE 11 Safety Integrity Level for dummier STIG MUNCK TECHNICAL MANAGER, RAMBØL Højere automationsniveau, mere kritiske processer og ikke mindst stigende fokus på sikkerhed og sundhed medfører mere og mere brug af sikkerhedssystemer. Og her kommer det mystiske SIL bliver det mere sikkert med mere SIL og hvad er det egentlig for noget, så her er en lille SIL for dummies. Før man kommer til Sil en må man lige omkring snapsen. Safety Integrity Level er en del af selve begrebet functional safety. Begrebet Safety Integrity Level kan synes kryptisk læst udfra den stringente definition. Safety Integrity Level skal forstås som kvantificering af svigtraten for en(flere) sikkerhedsfunktioner, hvor svigtet udgør en fare. En sikkerhedsfunktion kan godt svigte, f.eks. hvor et internt check af sikkerhedsfunktionen stopper systemet. I praksis kan man tænke på SIL som driftssikkerheden af en given sikkerhedsfunktion. Princippet er illustreret på figuren: Det er defineret 4 niveauer SIL 1 SIL 4, (og nogen gange bruges SIL 0 som betegnelse for ikke sikkerhedsrelevante funktioner). SIL 1 er laveste krav og SIL 4 strengeste krav. Safety Integrity Level for kontinuert drift Sandsynlighed for en farlig fejl pr time Der kan skelnes mellem kontinuert drift (High demand / Continuous mode) og på anfordring/sjældent aktive systemer (Low demand mode), men i praksis er kontinuert drift mest relevant. Man skal bemærke at der er en øvre grænse for hvor driftsikkert et system kan være. Dette skyldes at uanset hvad kan der ikke skabes noget rimelig bevis for at driftsikkerheden er højere. Kræves mere, må man nøje overveje flere barrierer imod fejl. Tallene ser voldsomme ud, men f.eks. hvis man har 10 farlige fejl, der hver for sig kan medføre 1 dræbt, så er et SIL 1 system ensbetydende med 1 dræbt pr år. Det skal dog slås fast, at selvom man køber en masse sikkerhedskomponenter f.eks. SIL 4 og skruer dem sammen, så får man nødvendigvis ikke en SIL 4 sikkerhedsfunktion. Alle led, herunder også designprocessen for at skrue sikkerhedsfunktionen sammen skal følge SIL 4, og naturligvis skal den tekniske løsning være udformet sådan at sikkerhedskomponenternes høje kvalitet reelt gør nytte. SIL er reelt sammensat af to bidrag: hardware, hvor der i dag er velkendte og indarbejde modeller for kvantitative beregninger af pålidelighed og tilgængelighed af hardware. Omtrent MTBF for farlig fejl SIL 4 <10-9 til < 10-8 Bedre end 100 mill. timer eller højst en gang pr år! SIL 3 <10-8 til < 10-7 Bedre end 10 mill. timer eller højst en gang pr år SIL 2 <10-7 til < 10-6 Bedre end 1 mill. timer eller højst en gang pr. 110 år SIL 1 <10-6 til < 10-5 Bedre end timer eller højst en gang pr. 11 år software kan ikke på samme måde få kvantificeret sandsynligheden for fejl (måske indirekte ved at der indtages for mange pizzaer og colaer på overtid). Her er argumentet for at et udviklet software opfylder et givet SIL niveau, at kvalitetsstyring, en række bestemte kontroller og metoder har været anvendt. Standarden angiver her tabeller over kontroller og metoder til programudvikling og hvorvidt de er obligatoriske, højt anbefalede, anbefalede eller ikke nødvendige. Det er da også næsten overflødigt at konstatere at SIL 4 kræver en særdeles høj disciplin i programudvikling, og også et særdeles højt kompetenceniveau. For den praktiske anvendelse er det dog så lykkeligt at der i mange tilfælde kan anvendes software, der er dokumenteret med certifikat for et givet SIL niveau, ofte som komplette enheder. Det der så er tricket er at sådanne apparater kan tilpasses opgaven så idiotsikkert (også bevist) at SIL niveauet er opretholdt. Det skal dog bemærkes at skal der udvikles software til at møde et givet SIL niveau kræver den en betydelig kompetence i organisation med hensyn til etablering af metoder, kvalitetstyring og ikke den senere dokumentation. Bestemmelse af SIL er ikke en enkelt sag. Metoder i EN er ikke enkle, men i praksis kan man gå en lille omvej ved at bruge begrebet THR (tolerable hazard rate), hvor man i praksis blot bestemmer den maksimale svigtrate for sikkerhedsfunktionen, og herefter oversætter til SIL. Med lidt omtanke er det en glimrende metode, som tilmed kan gøres ganske rutinemæssigt.

12 SIDE 12 DAu AUGUST 2014 Programmering af industrirobotter direkte fra PLC AF JOHN THRANE NIELSEN, ADM. DIR. CHSYSTEM OG KIM REESLEV, KUKA NORDIC AB En ny tilgang til enkel software integration af robotter i produktionsudstyr og automatiseringssystemer. Tidligere var det forbeholdt deciderede robotprogrammører at servicere en robotløsning, da dette skulle foregå via en robotspecifik programmeringsplatform. Mange fabrikker har sendt PLC-programmører på specialkursus i robotprogrammering, for at kunne varetage denne opgave. Men i praksis sker det så sjældent, at der er behov for ændringer og optimeringer af de installerede anlæg, at programmøren når at blive meget rusten i sine kundskaber, før behovet opstår. Ligeledes er der fra vore store kunders side, et ønske om en meget struktureret opbygning af software til automationsløsninger generelt, som man har været nødt til at dispensere fra, når talen kom på robotløsninger. Endvidere er der på verdensplan mange gange flere mennesker med PLC kendskab, end med robotspecifik programmørkunnen. Således er det potentielt meget nemmere for en afsides liggende fabrik at source konsulenthjælp til løsning af akutte problemstillinger på produktionsanlægget, såfremt dette er baseret på en PLC styring. De sidste 7 års krise har gjort det helt tydeligt, hvor ekstremt vigtigt det er specielt for store vestlige koncerner, som vigtige aktører i en globaliseret økonomi, at have Levende/fleksible produktionsfaciliteter. Automation ved hjælp af industrirobotter har her vist sig at være en vigtig faktor. Dette bliver kun en succes, hvis robotterne og miljøet der skal automatiseres maskiner, håndteringsudstyr osv., er perfekt integreret, både hvad angår udstyret men også set fra operatørens synsvinkel. Det er her KUKA s software mxautomation kommer ind i billedet. Denne software muliggør en tilstrækkelig detaljeret fjernstyring af robotten i samspil med den moderne industris real-time kommunikation. Robotter udgør ikke alene en løsning, snarere dækker de en række forskellige opgaver der medvirker til en samlet automatiseringsløsning. De kan f.eks. benyttes til forberedelse eller efterbearbejdning af værktøj eller emner, eller til håndteringsopgaver som læsning og aflæsning. På C&H System, ser vi KUKA s nye mx- Automation som en kærkommen løsningsmodel på disse udfordringer. Kinematikken programmeres ved brug af mx-automation, udelukkende ved brug af standard funktionsblokke i et PLC miljø som f.eks. Siemens S-7. Således arbejder vi i øjeblikket med integration af et antal KUKA robotter med mxautomation på flere af Rockwools fabrikker. Historik For at koordinere betjening af produktionsmaskiner og robotter, skal deres styresystemer kunne kommunikere. Oprindeligt blev disse opgaver klaret via digital I/O indtil denne funktion blev overtaget af konventionel Field Bus. Nogle industrier, som f.eks. plastbranchen, standardiserede også kommunikationen af individuelle signaler med Euromap67 interface. Teknikken bag For at imødekomme kravene til moderne automatiseringssystemer, er kommunikation med kun et lille antal I/O signaler ikke længere tilstrækkeligt. Med udviklingen af moderne Ethernet baseret fieldbus er den teknologiske basis for effektiv kommunikation mellem systemer, produktionsmaskiner og robotter grundlagt. En af de nye field bus-typers vigtigste egenskaber er deres evne til at køre adskillige protokoller og dermed jobs via det samme Ethernet kabel eller betjene flere busser parallelt samtidigt. Udover standard kommunikationsbussen EtherCAT og TCP/IP, understøtter den nye KUKA KR C4 også Profinet og Ethernet/IP. Via gateways kan bus-systemer såsom VA- RAN også tilsluttes. Disse tjenester mulig- gør derved kommunikation med andre bus deltagere. Kommunikations metoder Periodisk proces data Kommunikation via I/O signaler er selvfølgelig stadig nødvendig. Derved overføres konfigureret procesdata deterministisk i begge retninger og i et konstant tidsmæssigt mønster. I dag er større udveksling af procesdata billeder nu mulig ved højere frekvens via Ethernetbaseret field-bus. Asynkrone telegrammer I modsætning til periodisk proces data er asynkrone telegrammer kun genereret, når det er nødvendigt og bliver sendt til remote enheden der accepterer og læser dem. Denne funktion kan f.eks. benyttes til fremsendelse af notifikationer, fejl meddelelser og bekræftelser til andre styringer. Filoverførsel Til kompilering af recepter, arkivering og gendannelse af robotprogrammer, CAM tabeller etc. er det muligt at installere en FTP server på KR C4. Således har kommunikationspartneren, som en FTP klient, adgang til robotstyringens filsystem. Tidssynkronisering I nogle tilfælde er det ønskeligt, at robottens bevægelser er synkroniserede så præcist som muligt med produktionsmaskinernes bevægelser. I visse situationer må start og stop af robotten også ske så samtidigt som muligt med produktionsmaskinens bevægelse. Den grundlæggende forudsætning for dette er, at de interne tidsgivere i robotstyringen og den anden styring er faselåste. Til dette benytter KR C4 ikke en field bus specifik mekanisme men i stedet det standardiserede Precision Time Protocol iht IEEE 1588 V1. KR C4 kan her virke som tids master eller tids slave. Sikkerhed Ønsket om standardiseret maskine- og robot sikkerhed har ledt til kravet om at robot sikkerheden skal styres via maskinens sikkerheds styring eller en sikkerhedsstyring på højere niveau. KR C4 tilbyder to sikkerhedsprofiler. Basis sikkerhed indeholder kun de grundlæggende funktioner såsom Nødstop osv. mens KUKA. SafeOperation tilbyder forbedrede sikkerhedsfunktioner såsom sikkerheds-overvå-

13 AUGUST 2014 DAu SIDE 13 get Kartesisk og akse-specifik arbejdsområde samt sikkerhedsovervåget hastighed, acceleration og stop etc. Disse to sikkerhedsprofiler kan benyttes via de respektive sikkerhedsmæssige udvidelser af de understøttede field busser for eksempel FailSafe over EtherCAT (FSoE), Profisafe og CIP Safety. Baseret på disse forbedrede kommunikationsmuligheder kan maskinbyggeren eller systemintegratøren løse automatiseringsopgaver som de plejer ved at lave separate maskinprogrammer, robotprogrammer og de tilhørende skærmbilleder til maskinen og robotten og sætte dem i drift. Til dette skal de og mulige andre involverede, som serviceansatte, have detaljeret viden til robotprogrammering. Kun et programmeringsinterface For at holde denne indlæringskurve lav og for at kunne programmere robotten og maskinen fra kun ét sted, har KUKA udviklet mxautomation, således at maskinbyggere eller systemintegratører kan integrere KUKA robot styringen i PLC styringen. Al programmering og robot operatør opgaver kan således udføres udelukkende fra PLC styringen og dets operatørpanel (HMI). Special viden om robotprogrammering er derfor ikke længere nødvendig! Operatør kontrol af maskin-/robot cellen kan selvfølgelig udføres fra den pågældende enheds maskinpanel (HMI). mxautomations to hoveddele På KUKA robotten kører et server program udviklet af KUKA som venter på kommandoer fra PLC styringen, som skal ankomme via en af de ovenfor nævnte field busser. Det aktuelle robot program kører på PLC styringen; dette program er udført i PLC programmerings sproget og med PLC styringens programmeringsmetoder. For at gøre dette muligt, stiller KUKA mxautomation biblioteket til rådighed for de individuelle PLC styringer. Dette bibliotek integreres i PLC programmeringsværktøjet, som herefter samler de programmerede robot kommandoer med parametre til tilsvarende data, som herefter overføres via field bus til mxautomation serveren i robotstyringen. Serveren oversætter dataene, udfører de ønskede robotkommandoer og sender returparametre, status meddelelser etc. tilbage til mxautomation biblioteket på PLC styringen. For at dataoverførsel af robotkommandoerne og returværdierne kan foregå så hurtigt som muligt og deterministisk, benyttes den periodiske proces data i den pågældende fieldbus udelukkende til dette. Op til 5 robotter kan på denne måde via maskinstyringen fjernstyres samtidigt. Biblioteket i mxautomation er udarbejdet i mobil Structured Text og er på nuværende tidspunkt tilgængelig i tilpasset form til Siemens Simatic og baseret på dette til Sinumerik 840d, samtsiemens TIA Portal,Rockwell PLC er og CodeSys eller ProConOS PLC systemer. Andre er under udarbejdelse. Ved at indgå en samarbejdsaftale med KUKA kan man få adgang til et tilpasningskit til andre styringer der gør det muligt at integrere mxautomation biblioteket med andre styringer. Denne er også tilgængelig i andre programmeringssprog såsom C/C++. Application Programming Interface (API) fra mxautomation biblioteket er baseret på programmeringsmodellen PLCOpen s Motion Control Function Blocks (MCFBs) og er specielt udviklet til KUKA robotter. Næsten alle funktioner, der kan programmeres direkte på robotten, er også tilgængelig via mxautomation biblioteket. Dette inkluderer generelle funktioner som visning af aktuel robotposition, hastighed og acceleration, men også funktioner som læsning og skrivning af robot I/O er og variabler. Et eksempel på applikation, hvor man med fordel kan benytte system variabler, er sensitiv gribning af emner eller pakket gods hvor brug af akse-specifik momentbegrænsning er en dokumenteret metode. Indenfor mx- Automation konfiguration kan system variablen TORQMON DEF blive fastsat til en mxautomation variabel, som herefter kan skrives via KRC_SetSysVar funktionen. Til robottens aksespecifikke eller Kartesiske bevægelse med LIN, PTP eller CIRC er tilsvarende datablokke tilgængelige. Her er det også muligt at angive cirka positionering samt f.eks. nøjagtig tidsafstandsfunktioner eller afbrydelser. Yderligere er der funktioner til manuel robot jogging samt registrering af specifikke punkter i området; dette betyder at disse operatørfunktioner også kan udføres fra maskinterminalen. Kundespecifik udvidelse Hvis kunden ønsker, tilbyder KUKA Engineering hjælp til implementering af specialfunktion blokkene. For at beskytte kundens ekspertise er det muligt at trække på KUKA Engineering og få adgang til andre elementære robotfunktioner, som endnu ikke er implementeret i mxautomation (f.eks. Cartesian Softservo VectorMove eller conveyortracking) eller for at implementere mere komplekse robot underprogrammer. Udover conveyortracking funktionaliteten er andre synkroniseringsfunktioner i øjeblikket under udarbejdelse. Fordele i forhold til andre metoder mxautomation metoden har adskillige fordele sammenlignet med andre sammenlignelige løsninger, hvor PLC styringen overtager styringen af f.eks. robottens drev eller motorer. Det er ikke nødvendigt, at PLC styringen behersker komplekse robottransformeringer og den behøver ikke at kende detaljeret maskindata og robotarmens metrik. mxautomation arbejder på samme måde på alle KR C4-baseret KUKA robottyper fra KR AGILUS til KR 1000 titan. KUKA har et gennemprøvet og integreret udvalg af robotarme der kan tilpasses alle formål. Forskellig rækkevidde, løftekapacitet, hyldemonterede modeller og armforlængere. Robotter udgør ikke alene en løsning, snarere dækker de en række forskellige opgaver der medvirker til en samlet automatiseringsløsning. De kan f.eks. benyttes til forberedelse eller efterbearbejdning af værktøj eller emner, eller til håndteringsopgaver som læsning og aflæsning. Der er ingen risiko for at PLC styringen pga. manglende information om mekaniske begrænsninger på robotmotorer, gear enheder og mekaniske komponenter, vil overskride disse begrænsninger og medføre utilsigtede fejl på robotten. Derudover bevarer PLC styringen alle KUKA robotstyringens fordele og egenskaber, såsom energieffektiv bevægelsesalgoritme tilpasset den specifikke robotarm, payload og inertimoment, sofistikerede interupt rutiner og hele sikkerhedsfunktionaliteten. I modsætning til en ofte fremført formodning, medfører robotkontrol med direkte baneplanlægning på PLC styringen ingen fordele frem for bevægelser styret af mxautomation. Grunden hertil skal findes i det naturlige, fysiske intertimoment på seriel producerede robotter, da KUKA styringen er perfekt tilpasset disse. Slutteligt skal det også understreges, at med mxautomation løsningen, forbliver maskinbyggerens eller systemintegratørens produktansvar klart defineret. Selv efter kort tid på markedet har mxautomation allerede vist sig at være et simpelt og effektivt værktøj, og letanvendeligt integreringssystem indenfor en bred vifte af forskellige områder.

14 SIDE 14 DAu AUGUST 2014 Årets automations teknolog Casper Thorslev fra Københavns Erhvervsakademi KEA fik 12 i gennemsnit. AF FRANK FAURHOLT, FORMAND DAu På DAu vegne overrakte jeg Dansk Automationsselskabs Automationsteknologpris til Casper Thorslev, der netop sammen med det samlede hold på 12 personer, havde fået overrakt sit flotte eksamensbevis på KEA, med et imponerende karakter gennemsnit på 12. Udover det flotte karakter gennemsnit, er motivationen for tildelingen af DAu s Automationsteknologpris til Casper, at han er grundig, nysgerrig og i det hele taget arbejder på et højt fagligt niveau. Casper er oprindeligt uddannet industrielektriker og havde efter nogle år i erhvervslivet, lyst til at læse videre. Valget faldt på Automationsteknologuddannelsen, der er en relativ ny 2 årig erhvervsakademiuddannelse. Uddannelsen tiltaler Casper, fordi den kombinerer det praktiske med det teoretiske, og giver mulighed for at arbejde projektorienteret med bl.a. robotteknologi, PLC-programmering, netværksløsninger og PC-systemer.

15 AUGUST 2014 DAu SIDE 15 Selvom teknologien er i centrum, er netop det at kunne lede og indgå i automationsprojekter, en væsentlig del af uddannelsen, hvilket også motiverer Casper meget. Herfra skal igen lyde et stort tillykke til Casper for det flotte eksamensbevis, samt selvfølgelig også et stort tillykke til landets øvrige færdiguddannede Automationsteknologer. At uddannelsen er målrettet erhvervslivets behov taler sit tydelige sprog, da en stor del af de studerende, allerede har fået ansættelse før afslutning af deres uddannelsesforløb. Samtidig giver et eksamensbevis som Automationsteknolog, Casper mulighed for, på et senere tidspunkt at tage en professionsbacheloruddannelse, hvilket igen er et udtryk for uddannelsens mange kvaliteter og muligheder. Hvad er en Automationsteknolog? Uddannelsen er som tidligere angivet relativ ny og udbydes nu flere steder i landet. Via Undervisningsministeriets uddannelsesguide kan du ved at søge på Automationsteknolog finde en masse faktuelle oplysninger om denne spændende uddannelse. Hvad kan en automationsteknolog tilbyde dig og din virksomhed? I forbindelse med dimissionens arrangementet på KEA, havde jeg også lejlighed til at tale med Michael Bo Danielsen, der er underviser og koordinator ved automationsteknologuddannelsen på KEA, og Jette Mølholm der er programchef for KEA TEKNIK. Det er tydeligt, at de begge brænder for automationsteknologuddannelsen og hvordan de unge mennesker virkelig kan skabe værdi i virksomhederne. En automationsteknolog udfylder netop det rum der ofte er mellem elektrikere, automatikteknikker eller automatikmekaniker og ingeniørerne. Herved får virksomhederne fagligt stærke personer, der allerede har erhvervserfaring, samt også en specifik teoretisk viden indenfor automation og industriel it. KEA har stor fokus på samarbejdet med erhvervslivet, således at det sikres at de kompetencer som eleverne får under uddannelsen, også svarer til de kompetencer som erhvervslivet efterspørger. I DAu ser vi det som en af vores fornemmeste opgaver, netop at understøtte dette samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Du kan læse mere om automationsteknologuddannelsen på KEA via deres hjemmeside og søg på Automationsteknolog. Automationsteknolog i praktik Som en del af automationsteknologuddannelsen indgår et praktikophold af 10 ugers varighed. Under praktikopholdet får den studerende SU, så omkostningerne for virksomheden er begrænset. Uddannelsen slutter med et konkret projekt Vi taler alle om vigtigheden af, at unge mennesker uddannelser sig og videreuddanner sig indenfor automation og industriel it, så hermed en konkret opfordring til alle om at støtte op omkring automationsteknologuddannelsen ved at tilbyde praktikophold og understøtte afgangsprojektet. Ansæt en automationsteknolog En grundlæggende motivationsfaktor for at vælge en uddannelse indenfor automation og industriel it, er selvfølgelig at der er gode jobmuligheder. Derfor ligeledes en opfordring til at vurdere om ikke en automationsteknolog vil passe ind i din egen organisation. Vi har brug for dygtige unge mennesker som vores fremtidige kollegaer, kollegaer med både praktiske og teoretiske kompetencer. Vi har brug for automationsteknologer. Her får Casper Thorslev overrakt sit diplom af Frank Faurholt. Med diplomet følger bl.a. en ipad.

16 AFSENDER: DI ITEK / Dansk Automationsselskab 1787 Københanvn V DAu bladet støttes af følgende sponsorer: Har I lyst til at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en høj opløselig fil til dau@dau.dk. Det koster kr. + moms per fire DAu blade. Bliv medlem eller abonnent Stor virksomhed Lille virksomhed (flere end 20 ansatte) (20 ansatte eller færre) DAu-medlem Kontingent kr kr. Konferencegebyr* kr kr. DAu-abonnent Abonnement kr kr. Konferencegebyr* kr kr. * for andre er konferencegebyret kr. Se mere om DAu på hjemmesiden