Biblioteker, Børn og Kultur. Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 2

Transkript

1

2 Råd og vink fra Biblioteksstyrelsen 2 Råd og vink nr. 2 er skrevet af Bente Buchhave på baggrund af ideer og diskussioner i en redaktionsgruppe bestående af: Vibeke Albrechtsen, ledende børnebibliotekar - Roskilde Bibliotek Carsten Flink, ledende børnebibliotekar - Nørr e Alslev Kommunes Bibliotek Lone Hedelund, afdelingsbibliotekar - Hasle og Gellerup Bibliotek Jim Højberg, ledende børnebibliotekar - Biblioteket for Vejle By og Amt Ellen Jensen, regional leder - Centralbiblioteket for Ribe Amt Ellen Warrer Bertelsen, sekretariatschef - Biblioteksstyrelsen Helle Wiese, bibliotekschef - Fredericia Bibliotek Lars Aagaard, ledende børnebibliotekar - Rødovre Kommunebiblioteker Historien på publikationens bagside er af forfatteren Louis Jensen Fotografi på forsiden af Frank Larsen Udgivet i 1999 af Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: Telefax: E-post: bs@bs.dk Hjemmeside: Rapporten er frit tilgængelig på Biblioteksstyrelsens hjemmeside Lay-out: Stæhr Reklame og Marketing Typografi: Times New Roman PS Tryk: CC Print, Århus Oplag: ISSN: ISBN: ISBN elektronisk: Udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til Biblioteksstyrelsen Bibliotek, Børn og Kultur

3 Indhold Indledning 5 Folkebiblioteket og lokale børnepolitikker 7 Folkebiblioteket som lokal kulturkoordinator 10 Folkebiblioteket og rummet 12 Folkebiblioteket som en garant for den demokratiske adgang - for alle børn 14 Folkebiblioteket og indholdet kulturarven og eksperimentariet 16 Bibliotekarroller og formidling 19 Folkebiblioteket som alliance- og samarbejdspartner, der kan indgå byttehandler 21 Afslutning 23 Litteraturliste 24 Bibliotek, Børn og Kultur 3

4 Bibliotek, Børn og Kultur

5 Indledning Formålet med denne Råd og Vink er at fokusere på det børnekulturelle område og folkebibliotekernes aktuelle pejlemærker og konkrete muligheder. Inspirationen er fortrinsvis hentet fra den børnekulturpolitiske redegørelse Børn og Kultur, der blev offentliggjort i juni 1999 og som behandles i Folketinget i efterårssamlingen Artiklerne i Kulturprofilen er ligeledes inddraget, da forskerne bag redegørelsen her uddyber flere af temaerne. Ideelle forventninger og konkrete initiativer forenes i det børnekulturpolitiske program, der skal sætte gang i udviklingen af en børneorienteret kulturpolitik. Redegørelsen henvender sig direkte til de institutioner og voksne, der skaber rammer og muligheder i børns liv lokalt og på landsplan. Biblioteksstyrelsen og folkebibliotekerne er udpeget som aktører, og Børn og Kultur indikerer derfor en parathed og et beredskab i biblioteksvæsenet. Visionen om børn, kultur og bibliotek må finde aktuelle holdepunkter og konkrete udtryk. Der er basis for en dialog, nu hvor der defineres roller og forventninger, der rækker langt ud over en traditionel forståelse af folkebibliotekets opgaver. Redegørelsen Børn og Kultur manifesterer et nyt fokus i det børnekulturelle arbejde. Det er kulturpolitik, der sætter barnet i centrum i en lokal hverdag. Målet er den kulturelle mangfoldighed, hvor kultur for, med og af børn sidestilles. Barnet er kulturel aktør og ikke passiv modtager. Et optimalt børneliv leves ikke i reservater, opsplittet i sektorer eller generationer. Kulturpolitikken må være for hele befolkningen, men kravet om en markant børneorientering skal sikre, at den også er for børn. Børnepolitikken har kulturelle dimensioner og er samtidig langt bredere. I 1990 erne er den kulturelle dimension centralt placeret i andre ministeriers lovgivning på børneområdet. Der er allerede lovmæssigt belæg for redegørelsens vision om brobygning og alliancer mellem det sociale, det uddannelsesmæssige og foreningsområdet. Samtidig er der gennem det sidste tiårs udviklingsarbejde på børneområdet opnået en bred faglig bevidsthed om værdien af tværfagligt samarbejde. Redegørelsens fireårige planperiode rækker ind i det nye årtusinde. Med afsæt i nutiden tegnes konturerne til en fremtid, det er muligt at gå i interaktion med og præge. Nogle af denne publikations råd og vink er givetvis afprøvet, og nogle vil man måske forkaste af den ene eller anden grund; men det er et håb, at de alligevel kan være et springbrædt for fremtiden. Det er tanken, at ideerne kan bruges til 5

6 at plukke i. Formålet er at levere inspiration til, at folkebibliotekerne markerer sig i forhold til intentionerne i redegørelsen Børn og Kultur. Betingelserne for at det skal lykkes er, at: folkebiblioteket formulerer et børneorienteret værdisæt, udarbejder handlingsplaner, indgår nye alliancer og udtænker helt nye konkrete initiativer. Publikationens målgruppe er derfor folkebibliotekernes ledere og medarbejdere.

7 Folkebiblioteket og lokale børnepolitikker Redegørelsen Børn og Kultur er også inspiration til en børneorienteret kulturpolitik på lokalt niveau. Visionen om helhed og kultur i alle børns hverdag fordrer politiske mål og strategier. Det forventes, at kulturinstitutionerne indgår i dette arbejde. Folkebiblioteket er en mulig aktør både i forhold til at få visionerne i den statslige kulturpolitik til at slå igennem lokalt, men også i arbejdet med at udforme lokale børnepolitikker. Mange kommuner har allerede en politisk vedtaget børnepolitik, og flere vil få en i de kommende år, da det er et prioriteret område blandt politikere og forvaltningsledere. I 1990 erne er de politiske udvalg og de administrative rammer ændret, og dette slår især igennem på børneområdet. Der er derfor behov for politiske visioner og ideologier, der kan fungere som fælles referenceramme og pejlemærker i det faglige arbejde. Nogle af de første børnepolitikker tog udgangspunkt i de kommunale institutioner og deres bidrag til det lokale børneliv. Der er en tendens til, at den nyeste generation af kommunale børnepolitikker lægger vægt på værdier, der konkretiseres via kommunale institutioners resultatkontrakter, årlige virksomhedsplaner, formaliserede samarbejdsstrukturer og forskellige former for lokal udviklingsstøtte. Folkebiblioteket er den ældste kulturin- stitution på børneområdet, og der er gennem årene indhøstet erfaringer med lokalt kulturarbejde for børn. Det er derfor en oplagt mulighed, at folkebiblioteket indgår i arbejdet med lokale politikker. Det er en politisk afgørelse, om der skal formuleres lokale politikker på børneområdet, og herunder hvilke rammer og funktioner, folkebiblioteket skal have i den sammenhæng. Råd og Vink Inspirer til udarbejdelse af en lokal børnepolitik. Producer et visionært oplæg om en børneprofil i den lokale kulturpolitik. Indkald interessenter og markedsfør ideen. Udarbejd et katalog over bibliotekets muligheder i forhold til kommunens børnepolitik. Arrangér en høring om børnekultur for meningsdannere og børnearbejdere i kommunen. Arrangér en børnehøring om børnekultur. Arrangér forældrehøringer om børnekultur. Tag initiativ til et lokalt børnekulturråd, der har repræsentanter fra alle de sektorer, børn færdes i. Et råd, der har 7

8 politisk anerkendte kompetencer og er aktør i forhold til kommunens børnepolitik. Rådet har et kommissorium og en selvstændig økonomi, og det er forpligtet til at udarbejde årlige handlingsplaner og aflægge årlige beretninger, der bl.a. har form af konferencer. Opret et børneråd, der har hjemsted på biblioteket, og som har indflydelse på lokale politikker og deres implementering i børnenes egen dagligdag. Opret børnenes lyttepost, hvor de kan få politikere i tale om indholdet i og konsekvenserne af politikken. Det kan være et virtuelt rum. Det vigtige er, at der er dialog, og at det ikke skal være meget formaliserede indlæg. Vær hjemsted for en kommunal tovholder, der har til opgave at implementere den lokale børnepolitik. Tovholderen forfølger årlige politisk udmeldte indsatsområder og medvirker til, at foreninger, institutioner m.fl. forpligter sig til at arbejde målrettet med indsatsområderne og til at indgå i tværfaglige teams på tværs af institutioner. Tovholderen foranstalter lokale undersøgelser og sikrer herigennem, at grundlaget for de politiske mål og visioner hele tiden er ajour med det lokale børneliv set fra børnehøjde. Tilbyd at være kommunens faglige konsulent på litteraturområdet i forhold til den lokale børnepolitik. En funktion, som institutioner, foreninger og forældre kan trække på, og hvor konsulenten indgår i et korps af faglige konsulenter tilknyttet børnepolitikken. Konsulenten tildeles kompetencer (ansvar, økonomi) og har en tværfaglig referencegruppe at spille op imod. Arrangér studiekredse og arrangementer, der kan bidrage med ekspertviden og dermed kvalificere den lokale debat om børneorienterede politikker. Målgruppen kan være meningsdannere og fagfolk. Gå i samarbejde med højere uddannelsesinstitutioner (lokalt/regionalt placeret) eller oplysningsforbund om en foredragsrække, der fokuserer på det gode børneliv. Målgruppen kan være forældre. Tag initiativ til, at de etablerede kulturinstitutioner definerer fælles pejlemærker og konkrete initiativer i forhold til en lokal børnepolitik. Lancér søndagspakker og markedsfør dem sammen med de etablerede kulturinstitutioner. Der udarbejdes et fælles katalog, hvor temaerne kan være tværgående og eksempelvis handle om leg, find dine rødder, berømtheder med tilknytning til egnen. Ideen er, at institutionerne tilsammen folder temaet ud. Biblioteksarrangementerne har to fællestræk: det er det

9 direkte møde med forskellige kunstnere, der skaber kunst for børn, eller kan igangsætte æstetiske processer med børn. Hver søndag har en hemmelig oplevelse, som man kun kan få ved at møde op. Rummet iscenesættes og atmosfæren er hyggelig. Målgruppen er børnefamilierne. Formålet er at synliggøre kulturinstitution e rnes børn e p r o fil. Forbered ove rr a s - kelser, hvor de voksne ansatte også kan gå på tværs af disse søndagspakker. Bibliotekaren dukker f.eks. op som fortæller på museet. Udarbejd en toårig markedsføringsplan, hvor folkebiblioteket påtager sig at synliggøre temaer i den lokale børnepolitik og i redegørelsen Børn og Kultur. Fastlæg målgrupper og holdninger. Giv plads for improvisationer om indhold og iscenesættelse, men sats på initiativer med gennemslagskraft - stjernekastere, som mange får øje på, fordi indholdet er aktuelt og debatskabende. Lad folkebibliotekets markante børneprofil slå igennem i virksomhedsplaner. Udvikl nye beretningsformer. Aflæg beretning sammen med de nære alliancepartnere. Planlæg årlige høringer sammen med skolebiblioteket om kulturformidling til børn i indskolingen. Udarbejd videorapporter fra søndagsarrangementerne, og aflever videoen som en fælles beretning fra de implicerede kulturinstitutioner. Læg på den baggrund op til debat om kulturformidling til børnefamilier blandt lokale fagfolk og politikere. Arranger fyraftensmøder hvor offentligheden kan møde fagfolk og politikere. Beretningen er tematiseret og perspektiverne for fremtiden er i fokus. 9

10 Folkebiblioteket som lokal kulturkoordinator Det børnekulturpolitiske program Børn og Kultur fungerer i spændingsfeltet mellem stat, kommune, institution og barn. Da målet er at samle erfaringer i dette spændingsfelt, er der brug for talerør, der kan forene disse niveauer. I lokalsamfundet kan behovet for koordination være betinget af lokale politikker og de mange aktører, der definerer sig i forhold til børn og kultur. I forhold til det enkelte barn og grupper af børn kan koordineringen skabe overskuelighed og sikre deres indflydelse på nye og interessante muligheder. Redegørelsen Børn og Kultur peger på folkebiblioteket som én af flere mulige kandidater til rollen som lokal kulturkoordinator og talerør. Der henvises til et kommende forsøgsprojekt i et antal kommuner. Ansvaret for forsøgets gennemførelse ligger hos Biblioteksstyrelsen og Kulturministeriet. Råd og Vink Opret et lokalt folkeoplysningscenter for børn i folkebiblioteksregi. Her kan barnet søge information om det lokale kultur- og fritidsliv, og det er muligt at få indflydelse. Tilpas bibliotekets organisation og målsætninger, så der skabes plads for kulturkoordinatorfunktionen enten på biblioteket og/eller med en bibliotekar i funktionen. Sælg ideen om lokal kulturkoordination med udgangspunkt i folkebiblioteket. Giv gode tilbud, som det bliver svært at afvise. Beskriv funktionen og arbejd for, at kulturkoordinationen på folkebiblioteket er en bemandet politisk målsætning. En autoriseret funktion. Synliggør kulturkoordinatorfunktionen: opret hjemmeside for kultur- og fritidslivet, hvor man kan få plads og hjælp til at markedsføre sig i forhold til børnene og deres voksne. Kulturkoordinatoren som tovholder i årlige kultur- og fritidsmarkeder, hvor det er muligt at prøve det lokale kulturliv af på nye måder. Kulturkoordinatoren som børnenes lokale ombudsmand. Kulturkoordinatoren som sekretær for det lokale børnekulturråd. Kulturkoordinatoren som administrator af midler til børns egne prøv-selvaktiviteter. Kulturkoordinatoren som tovholder i lokale feriearrangementer. Kulturkoordinatoren som arrangør af årlige børnekulturdage/-uger. Kulturkoordinatoren opretter hotline,

11 og giver råd og vink om tilrettelæggelse af gode arrangementer for børn. Kulturkoordinatoren udarbejder et lokalt/regionalt katalog over kunstnere og andre ressourcepersoner, der kan indgå i dialog med børnene. Kulturkoordinatoren opretter hjemmesider, der retter sig mod børns egen kultur. Aktuelle, årstidsbestemte interesser som rulleskøjter og ishockey bliver genstand for tilrettelagte oplysninger og oplevelser på Internettet. I forbindelse med en sports-, koncerteller filmbegivenhed kan man virtuelt få inspiration til at gå videre med den interesse, der måske er vakt. Kulturkoordinatoren etablerer et børnekontaktnet og får kontaktpersoner i alle forvaltninger, i sundhedsplejen, blandt tale- og hørepædagoger, i dagplejen, på alle daginstitutioner, på skoler, i fritidsordninger, klubber, foreningslivet, boligforeninger og ikke mindst blandt børnene. Kulturkoordinatoren bruger fælleselevrådet som en lyttepost for kulturlivet. Det lokale børnekulturråd inspirerer kommunen til nye former for børns demokratiske indflydelse. I Norge er der gennem de seneste år udviklet spændende modeller, og især Porsgrunn Kommune har gode erfaringer med at lade elevrådene opsamle børnenes gode ideer. Ideerne begrænser sig ikke til skolen; men alle børn har her mulighed for at foreslå, hvordan deres fritidsliv kan blive bedre. Det betaler sig at komme med ideer, der skal argumenteres for ideerne og politikerne tager det seriøst, for den egentlige beslutning tager børnene i byrådssalen sammen med borgmesteren. Voksne embedsmænd og politikere bliver konsulenter for børnene. Børnekulturrådet tager initiativ til udarbejdelse af retningslinier for børnevenlig administration. Kulturkoordinatoren opsamler børnenes forventninger og sikrer en hensigtsmæssig videreformidling. Kulturkoordinatoren giver ideer til udformning af eksterne projektansøgninger. Kulturkoordinatoren udgiver nyhedsbreve, der også synliggør landsdækkende initiativer på det børnekulturelle område. Børnekulturrådet stiller forslag om tværfaglig efteruddannelse. En lokal dramaskole for alle, der arbejder med drama i daginstitutioner, i skoler, i musiske huse. En lokal fortælleskole for alle, der vil udvikle dette felt på tværs af sektorer og institutioner. 11

12 Folkebiblioteket og rummet Redegørelsen Børn og Kultur peger på behovet for udvikling af institutionernes arkitektoniske og bygningsmæssige rammer for børn. Men rum har også en langt bredere betydning, der relaterer sig til indhold, funktion, image og atmosfære. Redegørelsen og Kulturprofilen beskriver mere specifikt folkebiblioteket som et kulturelt landskab med nogle forudsætninger og udviklingsmuligheder. Den væsentligste forudsætning er, at folkebiblioteket er et udbredt og anerkendt fænomen, og at det i brugernes bevidsthed er et frirum, de opsøger frivilligt og af lyst. Folkebiblioteket balancerer mellem at være institution med mål og hensigter, og at være et frirum, der retter sig mod brugerne og deres ønsker og behov. Folkebiblioteket gør hverken brugeren til klient eller elev; men skaber mulighed for, at brugeren selvstændigt og ukontrolleret kan udvikle sig på egne præmisser. Folkebiblioteket som fysisk rum giver mulighed for det kulturelle og det sociale møde, men som oftest vil det sociale være en dimension i det kulturelle møde. Fundamentet for disse møder er at finde i folkebibliotekets indhold. På den ene side indeholder og formidler folkebiblioteket historiske værdier, og på den anden side er biblioteket vinduet til fremtiden gennem nye medier og formidlingsformer. Folkebiblioteket er ligeledes både et lokalt kulturelt torv og børnenes udsigtspost i det globale samfund. Råd og Vink Skab spændende adgangsforhold, så biblioteket allerede ved indgangen har appel til børn. Skab legerum/uderum i tilknytning til biblioteket, hvor kendte figurer fra mediernes verden indgår. Som eksempel kan nævnes skovdistrikterne, der enkelte steder etablerer børneparker med udskårne træfigurer og bruger dette rum som led i formidlingen til børn. Udskriv arkitektkonkurrence for at understøtte børneprofilen i indretningen. Lad specialister i arkitektur for børn arbejde sammen med andre arkitekter, som det har været tilfældet, når større danske museer har indrettet rum for børn. Arrangér konkurrence for børn i forskellige aldre. Lad vinderprojektet samarbejde med en arkitekt. Lad børnene/brugerne møde arkitekten fra den første planlægning til realiseringen af - og indretningen af rummet. Børnene kan få ideer, men i samspillet med arkitekten får ideerne retning og æstetiske udtryk. Lad børn møde skiftende æstetiske oplevelser i biblioteksrummet. Kunst-

13 neriske oplevelser som en overraskelse til børnene. Det kan fungere som spor, der kan forfølges på egnens kunstmuseum eller i en lokal kunstners atelier. Lad børn vælge kunst, der kan præsenteres for andre børn på biblioteket. Børnene, bibliotekaren og en kunstekspert udvælger sammen kunstværkerne. Skab forvandlingsrum, hvor et tema kan iscenesættes. Det kan være eventyr-, middelalder-, fantasirummet. Disse forvandlingsrum kan være både fysiske, virtuelle og dermed tredimensionale. Skab rum for kulturelle torve, hvor børn og voksne kan mødes om spændende oplevelser og hjernearbejde for sjov: - Matematik for sjov (konstruktioner og opfindelser). - Strateg for en weekend (f.eks. byplanlægning). - Rolleværksted. - Filosofiværksted. Forsøg med børne-festpakker på biblioteket. I Amsterdam er det populært, at forældrene bestiller børnefødselsdagen på museet. Rammen er museets aktuelle udstilling, hvor festdeltagerne instrueres af professionelle kunstnere. Dagen ender med en stor forestilling, hvor børnene optræder i udstillingens rammer, og forældrene kigger på. 13

14 Folkebiblioteket en garant for den demokratiske adgang - for alle børn Det enkelte barns ret til et kultur- og fritidsliv er grundlæggende i Konventionen om barnets rettigheder og central i mere end 25 års intensivt arbejde med demokratisering af børnekulturen i Danmark. Folkebiblioteksideen og den landsdækkende struktur er et væsentligt argument for børneafdelingerne og deres dannende arbejde i dette århundrede. Kommunernes Landsforening lægger i 1999 op til debat om nærhed og bæredygtighed samt et differentieret nærhedsbegreb: geografisk, teknologisk eller kulturel nærhed. Redegørelsen Børn og Kultur tydeliggør, at adgang kan differentieres i fysisk adgang og betydningsmæssig adgang. Det vil som oftest være sider af samme sag. I bibliotekssammenhæng er den fysiske adgang også et spørgsmål om åbningstider og familiens muligheder for at benytte stedet. Opsøgende virksomhed i dag- og kulturinstitutioner samt via foreningslivet kan sikre kontakten med brugerne og motivere adgangen til materialerne. Den betydningsmæssige adgang til folkebiblioteket sikres gennem institutionens værdier og holdninger, indhold, image og ansvarlige voksne. Fritidsinstitutionens betydning i det enkelte barns og alle børns identitetsdannelse er også et spørgsmål om at tilrettelægge mulighederne i forhold til brugernes/ potentielle brugeres kulturelle og biblioteksmæssige præferencer. Social og kulturel polarisering nødvendiggør betydningsmæssig nærhed, for her slår den fysiske adgang ikke til. Forældrenes egne biblioteksvaner og vanerne sammen med deres børn har vist sig at være betydningsfulde faktorer, når det drejer sig om at give børn biblioteksvaner. Forældrene kan være tilfredse med folkebibliotekets åbningstider og afstanden til biblioteket; men de bruger måske alligevel ikke stedet, da det ikke er blevet en integreret del af deres kultur. I disse år tillægger forskere den tid vi lever i, større kulturel betydning end geografisk lokalitet og brugernes alder. På tværs af landsdele, verdensdele, generationer fascinerer computeren, de gode historier, kunstneriske temaer og hjernearbejdet for sjov. Det giver mulighed for at folkebiblioteket kan etablere kulturelle møder på tværs af generationer, der alle lever i den samme tid. Råd og Vink Undersøg de lokale behov for åbningstider. Inspirer kommunen til at få udarbejdet kvantitative og kvalitative undersøgelser af de lokale børns fritidsliv og herunder de biblioteksmæssige

15 præferencer. Alder, køn og bosted må fremgå. De landsdækkende undersøgelser kan fungere som pejlinger. De lokale undersøgelser kan tydeliggøre sammenhængen i kulturbrugen i forhold til forskellige geografiske og befolkningsmæssige sammensætninger i kommunen. Det er et værktøj, der kan bruges i forbindelse med lokale børnepolitikker. Udarbejd en lokal strategi for biblioteket i børnenes nærhed. Strategien forholder sig til og vægter den geografiske, teknologiske og kulturelle nærhed. Læg op til debat og formidl strategien til børn og deres nære voksne. Udarbejd en strategi for, hvor, hvornår og hvordan det enkelte barn skal møde folkebiblioteket gennem sin opvækst. Udarbejd et familiekoncept og en handlingsplan: hvor, hvordan og hvornår skal biblioteket være tilgængeligt for familier. Udarbejd et biblioteket-kommer koncept i forhold til daginstitutioner og dagpleje. Etabler mobile biblioteksenheder, der kommer direkte til den enkelte eller grupper af dagplejere. Etabler børnehavebiblioteker, hvor børn og forældre kan låne. Ordningen kan kombineres med en forældreskole i børnehaven, hvor bibliotekaren tager udgangspunkt i materialer og læsestimulering. Etabler biblioteker for børn i boligområder. Besøg børn og forældre i mødregrupper. Understøt elevens arbejde med folkeskolens projektopgaver - giv børnene adgang til bibliotekets samlinger via klassens hjemmesider. Adgangen kan ske både fra skolen, folkebiblioteket og fra hjemmet. 15

16 Folkebiblioteket og indholdet - kulturarven og eksperimentariet Redegørelsen Børn og Kultur ser historien og kulturarven som vigtige forudsætninger for, at børn føler sig som en del af samfundet og dets kulturelle fællesskaber. Folkebiblioteket er den ældste mediebårne formidler af samfundets kunstneriske og kulturelle værdier. Folkebiblioteket er indgangen til sproget som en vigtig faktor i individets og samfundets identitet. Børn og Kultur værdsætter bøgerne, men ser det som helt nødvendigt, at folkebiblioteket bliver indgangen til mangfoldige medieudtryk, og at der udvikles formidlingsformer i forhold hertil. Kulturarven, værkstedet og medieeksperimentariet er i samme hus. Adgang, hjemlån, vejledning og arbejdet i medieværkstedet kan sikre, at mediet bliver en ressource for barnet. Det giver også mulighed for at udvikle kritisk sans. Formidlingen af medierne kan give forældrene indsigt i og konkrete erfaringer med mediernes muligheder. Redegørelsen appellerer til kulturpolitisk ansvarlighed og beskyttelse af børn i lyset af medieudviklingen. Kulturministeriet har iværksat forskning i computerspillets effekt. Børn og Kultur og Kulturprofilen tydeliggør børns forskellige mediepræferencer, hvor alder og køn især er udslagsgivende. De større børn og pigerne er også en udfordring for folkebibliotekerne. Der lægges op til forskning om mediernes rolle i den kønsspecifikke identitetsdannelse. Forskningens resultater må givetvis influere på folkebibliotekernes opgaveløsning. Der er måske allerede nu grund til at overveje kvalitetskriterierne. Dr. phil. Kirsten Drotner opfordrer til, at der udarbejdes konkrete kvalitetsdefinitioner, der også tager højde for de nye mediers funktion. De kvalitetsdefinitioner, der er udviklet i forhold til litteraturen kan ikke automatisk overføres til andre medier. I beskrivelsen af de musiske huse er litteraturdimensionen ikke nævnt; men folkebibliotekerne kan lade sig inspirere af de udbyggede musiske huse i Norge og Holland. Her trives mange kunstneriske udtryk side om side, og det begrænser sig ikke til musik, billedkunst og drama. I Holland er computergrafik f.eks. et element i musiske centre. Folkebibliotekerne er i 1990 erne i gang med at definere nye mediebaserede offentlige rum, hvor ydelsen kan være både afhængig og uafhængig af tid og sted. Disse rum forsøger at tilgodese barnets behov for kulturelle oplevelser, information, viden og sociale kontakter.

17 Råd og Vink Indret et sproglaboratorium, hvor børn og forældre kan søge materialer og vejledning i sproglig stimulering. Det er samtidig et værksted, hvor børn og voksne kan lege med sproget. Udform et katalog over folkebibliotekets konkrete tilbud om hjælp og forslag om alliancer i kommunens sprogstimulerende arbejde. Kataloget kan tjene til inspiration og fungere som diskussionsoplæg på tværs af forvaltninger. Læg sammen med skolebiblioteket en strategi omkring sprog- og læsestimulering i overgangen mellem daginstitution og skole. Søg Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker om støtte til ideen. Foreslå kommunen at ansætte en bibliotekar til at forestå sprogstimulerende arbejde i familien. Modellen er brugt i Markaryd Kommune i Sverige, og den har vist sig meget effektiv ved skolestart, idet barnet møder skolen med et stort ordforråd og motivation for læsning og skriftsproget. Arrangér biblioteksorientering om sproglig stimulering for forældre. Tag initiativ til et lokalt/regionalt medieforum, der fungerer tværfagligt. Det er et debatforum, hvor medieinteresserede voksne og børn har til opgave at foreslå kommunale strategier i informations- og videnssamfundet. Udarbejd en vision om mediernes rolle i kommunens børneorienterede kulturpolitik. Definer og konkretiser folkebibliotekets muligheder som aktør på medieområdet. Tag initiativ til en kommunal mediestrategi, der kommunikerer med kommunens børnepolitik. Udarbejd en mediegaranti til børn i forskellige aldre og med hensyntagen til køn: Materialetyper, hjemlån, vejledning og andre serv i c ey d e l s e r, værkstedsfaciliteter, virtuel adgang. Udarbejd interne arbejdsdelinger på medieområdet, der tager højde for, at der skal udvikles ekspertviden. Afhold en høring, hvor børn og voksne diskuterer kvalitet i de nye medier. Udform vejledninger til forældre om brugen af medier. Vejledningerne kan være sorteret efter mediekategorier og/eller aldersgrupper. Udgiv en vejledning til de voksne om, hvordan biblioteket beskytter barnet i mediesamfundet: Mærkninger, deklarationer, hjemmeside med de nyeste vurderinger fra Medierådet for Børn og Unge samt forskningsbaserede resultater. 17

18 Etabler laboratorier/værksteder, hvor medieformen ikke er det vigtigste, men hvor indholdet kommer i fokus. - Find dine rødder - slægtsforskning for børn og bedsteforældre. - Lyrikværksted. - Filosofisk værksted. - Rollespilsværksted. Etabler kommunale, mediebaserede væksthuse på biblioteket. Her kan større børn få konsulentbistand til at udforme projekter, hvor de skaber kulturelle udtryk. De beskriver måske en idé, og sammen med barnet vurderes behovet for materialer, maskinkraft og konsulentbistand. Biblioteket reserverer maskiner og fremskaffer den nødvendige faglige vejledning i form af professionelle voksne. Der indgås forpligtende aftaler med barnet. Byg broerne mellem væksthuset, skolen, musiske skoler og de æstetiske uddannelser. Litteraturværkstedet kan skabe lokale alliancer i de musiske huse; men kontakten må også etableres til Litteraturrådet, forskellige forfatterskoler, forlag, nordiske og internationale litteraturlejre. Biblioteket bliver en indgang for barnet til at dygtiggøre egne medieudtryk og guidning i, hvordan det er muligt at videreudvikle disse udtryk.

19 Bibliotekarroller og formidling Redegørelsen Børn og Kultur formulerer direkte og indirekte krav til voksnes faglighed og personlighed. Der er tale om holdningsbaseret arbejde, og de voksne er både samfundets og børnenes ambassadører. I dette spændingsfelt arbejder voksne engageret og ansvarligt, under hensyntagen til barnets udvikling og modenhed. I 1990 erne diskuteres ansattes roller på tværs af erhvervsliv, offentlige institutioner og frivillige tiltag. Mange udviklingsprojekter har vurderet netop voksenrollen som helt afgørende for effekten. Der fokuseres på den ansattes holdningsbaserede og brugerrettede arbejde. Det er afgørende, at den voksne kan orientere sig mod omverdenen og tiden og handle målrettet i respekt for institutionens værdisæt. Professionalisme, engagement, sociale evner og fleksibilitet er blot nogle af de kvalifikationer, den voksne må udvikle. Direktør for Instituttet for Fremtidsforskning, Rolf Jensen forudsiger drømmesamfundet og spår den direkte formidling øget betydning. Kommunikationen og mødet bliver nøglen til at opnå brugernes tillid og tryghed i en foranderlig verden. Børn og Kultur lægger vægt på den voksne som formidler i forhold til alle børn, og genstanden for formidlingen er både kulturarven og den kulturelle mangfoldighed, hvor børn oplever aktivt og udfolder sig kreativt. Formidlingen i lokalsamfundet fordrer også indirekte formidling via barnets voksne samt strukturelle og organisatoriske kvalifikationer, da opgaven er at nå alle børn. Folkebibliotekerne har gennem de seneste ti år prioriteret brugerorienteringen, og metoden har fortrinsvis været den indirekte formidling (materialer, indretning, redigering, arrangementer). Redegørelsen gør det nødvendigt at udvikle formidlingsformer i forhold til det udvidede biblioteksbegreb og meget tyder på, at den direkte formidling må udvikles parallelt med den indirekte formidling. Den samtale der dagligt foregår mellem barn og bibliotekar er en god forudsætning for at vurdere behovet og udvikle den direkte formidling. Bibliotekaren bliver faglig konsulent og ligeværdig dialogpartner. Redegørelsen Børn og Kultur opfordrer endvidere folkebiblioteket til at sikre direkte formidling og samtale mellem børn og voksne. Råd og Vink Hold booktalk for børn. En gammel formidlingsform, der er helt afhængig af bibliotekarens engagement og evne til at skabe tillid, tryghed og indleve l s e. Før den mundtlige fortælling ind i bibliotekerne og ud på alle steder, hvor børn mødes. 19

20 Formuler en biblioteks- og formidlingsgaranti til kommunens børn. Heri forpligter folkebiblioteket sig til at formidle til alle børn flere gange i deres opvækst. Barnet og dets forældre kan skabe forventninger om kontakt med biblioteket, når barnet f.eks. er 3, 5, 9 og 12 år. Formidlingsformerne kan variere. Adopter grupper af børn i institutionssammenhæng og udvikl målrettede serviceydelser i dialog med de adopterede. Giv mulighed for, at grupper af børn kan adoptere/låne en bibliotekar i sammenhænge, hvor de arbejder med bestemte emner, medier eller metoder. Lav et katalog over kommunens gode formidlere og introducer dem på biblioteket. Tilbyd formidlingspakker til daginstitutioner. Disse pakker kan bestå af materialer, kulturelle arrangementer og bibliotekarisk formidling. Pakkerne kan f.eks. rekvireres i forbindelse med temaarbejde i institutionen. Optræd på forældrearrangementer med booktalk og viden om, hvad børn kan bruge medierne til. Tilbyd institutionspersonale booktalk og formidling af viden omkring børnebøger. Tilbyd dagplejere kurser i brugen af forskellige medier i forhold til de små børn. Tilbyd en overvågningsfunktion, hvor den interesserede voksne kan blive gjort opmærksom på den nyeste viden på børnekulturområdet. Defineret i forhold til brugerens specifikke interesser. Tilbyd levende nyhedslister, hvor forældre kan møde en bibliotekar og få en introduktion til de nyeste materialer for børn. Sammensæt et brugerpanel, der giver bibliotekaren gode råd omkring formidling. Gør biblioteket til kommunens laboratorium for formidling, hvor andre faggrupper kan udvikle deres formidling. Det kan være dagplejere og institutionspersonale.

21 Folkebiblioteket som alliance- og samarbejdspartner, der kan indgå byttehandler Redegørelsen Børn og Kultur er en vision om kulturel udviklingsgaranti til alle børn, og i den sammenhæng er helhed en strategi, og metoderne er brobygning, alliancer og byttehandler. Det handler om at berige børnenes kulturelle muligheder og at nå ud over summen af de implicerede partnere. Der er tydeligvis tale om forpligtende alliancer, der manifesterer sig i byttehandler og ikke i kortvarige events, hvor samarbejdet tenderer at blive et mål i sig selv. Tværsektorielt samarbejde har været en strategi i Regeringens Børneudvalg i mere end 10 år, og den har givet sig udslag i tværministerielle udviklingsprojekter: Børn Som Medborgere, Forsøgsordningen Tusindkunst, Kultur og det forebyggende arbejde. Børn og Kultur lægger op til en udvidelse af folkebibliotekets traditionelle samarbejdsfelt. Småbørns- og fritidsinstitutioner udvides i første omgang med skolen. Ideen om byttehandler mellem kulturinstitutioner og folkeskolen findes også i den nordiske handlingsplan for børn og unge, og den praktiseres i børnekulturelt arbejde i Norge. Samarbejdet mellem folke- og skolebiblioteker er nævnt som et konkret initiativ. Dette projekt er netop et forsøg på at indgå forpligtende alliancer, der skal berige børnenes liv og udvikle nye faglige kompetencer. Viden om, indsigt i og indlevelse i samarbejdspartnerens arbejdsfelt er betingelser for at forstå de fagspecifikke værdier og valget af metoder. Er det muligt i det enkelte samarbejdsprojekt at udvikle et fælles værdisæt, der tager højde for sagen og målgrupperne, styrkes ejerskabet. Kort- og langsigtede mål samt succeskriterier er vigtige for dokumentationen og forankringen af erfaringerne. En garanti for at der virkelig bliver tale om brobygning. På børneområdet har Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker set landsdækkende, flerårige, tematiserede og brugerorienterede samarbejdsprojekter som en motivation for udvikling af lokale alliancer. Råd og Vink Giv småbørnsforældre inspiration til en tidlig indsats i samarbejde med sundhedsplejen. Mød op ved deres åbent-hus arrangementer. Send målrettede breve til forældre med børn på forskellige alderstrin. Tilbyd dagplejen sprogstimulerende pakker, der indeholder materialer til børn og voksne. Fortæl for daginstitutionsbørn og inspirer børnene til at producere deres egne fortællinger og fortælle dem for andre. Sammen med en kunstner kan børnene udvikle deres egne fortællekufferter med effekter, der er vigtige 21

22 for fortællingen. Folkebiblioteket udstiller kufferterne og tilbyder åben scene, hvor børn kan levendegøre indholdet i deres fortællekufferter for andre børn og voksne. Lad en skoleklasse praktisere medbestemmelse på folkebiblioteket i skoletiden. Inspirer og vejled pensionister i at udvikle en hjemmeside/en cd-rom, hvor de fortæller om livet i kommunen, da de var børn. Tilbyd et kulturelt indhold i idrætsforeningernes klubaftner, hvor der ikke er træning på programmet. Opret en biblioteksklub for de ældste børn i daginstitutionerne. Medlemmer af klubben får besøg af en bibliotekar. På biblioteket samles børnene og deres forældre til Jagten på den gode historie. En oplevelsesorienteret biblioteksorientering på tværs af medier og med barnet som aktivt involveret. Tag initiativ til at lokale 12-årige skriver /optager en kulturel dagbog den anden onsdag i år Dagbogen kan både være et situationsbillede og et bud på kulturelle værdier, som børn ønsker at bringe med sig ind i det nye årtusinde. Et initiativ, hvor skolen, museet og folkebiblioteket samarbejder. Arrangér et årligt byttemarked for voksne fagpersoner i kommunen. Et visionsseminar, hvor biblioteket udbyder ideer og aflæser interessen hos alliancepartnerne. Det giver mulighed for, at andre fagpersoner kan komme med ønsker til nye biblioteksydelser. Et inspirerende idémarked man derefter vælger at forpligte sig på. Definer indsatsområder for samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker. Vurder sammen med skolebiblioteket de temaer og knudepunkter, der er grundlaget for at søge Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker: - sproglig opmærksomhed og læsning. Temaets knudepunkt er overgangen mellem daginstitution og skole. - den kreative/æstetiske skaben. Temaets knudepunkt er de 9-12 årige. - den informationsteknologiske dimension. Temaets knudepunkt er de årige og projektopgaven. - biblioteket som idé i forhold til lokale/regionale børne- og ungepolitikker og formidlingsbegrebet. Temaets knudepunkt er politikker. Første ansøgningsrunde er Tilbyd kulturpakker til daginstitutioner, fritids- og kulturlivet samt handelsstandsforeninger. Pakker, der kan indeholde arrangementer for børn, kunstnerkataloger m.v. Andre ideer til alliancer er at finde i denne publikation i forbindelse med andre temaer.

23 Afslutning Folkebiblioteket har styrker og muligheder i forhold til redegørelsen Børn og Kultur. Og det er også en anledning til at tænke i scenarier for det lokale folkebibliotek, børnene og kulturen frem mod år Scenarier kan være en metode til at nærme sig fremtiden, idet der tænkes i visioner for hvor folkebiblioteket er i forhold til børnekulturen om f.eks. 4, 6 og 10 år. Værdier og holdninger, bevidstheden om potentialer i biblioteksrummet, personalet, formidlingen og relationerne til omverdenen må give retning og danne grundlag for en ideologisk og konkret strategi. En strategi, der må markedsføres i respekt for kommunens, institutionens og medarbejderens kommunikationsveje og -kanaler. Folkebibliotekets markante børneprofil er i høj grad et spørgsmål om at kunne skabe sig et image, hvor indhold, udtryk og formidling forener fortid og fremtid - med samtiden som retningsgiver. Det er nødvendigt at blive en kompetent lytter, der evner at opsnappe samfundets, kollegernes, børnenes, andre faggruppers og brugernes forventninger til og fortællinger om biblioteket. Det er forudsætningen for at kunne fortælle kvalificeret, levende og engageret om dette mulighedsunivers, der hele tiden bidrager til nye billeder af folkebiblioteket for og med børn. 23

24 Litteraturliste Listen består af et udsnit af de mange publikationer, der har inspireret arbejdet med Råd og Vink. Børn og Kultur: Redegørelse til Folketinget om regeringens børnekulturpolitiske indsats. - København: Kulturministeriet, juni Børn og kultur. - Kulturprofilen. - København: Kulturministeriet, juni Børn på banen - inddragelse af børn i lokale beslutningsprocesser/tekst, redigering og research Monica C. Madsen. - København: Børnerådet, Drotner, Kirsten: Unge, medier og modernitet - pejlinger i et foranderligt landskab. - København: Borgens Forlag, Forvandlingsbilleder og bibliotekskulturelle identiteter: Refleksioner over og analyser af folkebibliotekernes indirekte formidling/bruno Kjær og Anders Ørom. I: Biblioteksarbejde, nr. 34, s Fra velfærdssamfundets børn til børnenes velfærdssamfund: Et inspirationsoplæg til det 21. århundredes børnepakke. Udgivet af Mandag Morgen Strategisk Forum. - København: Ugebrevet Mandag Morgen, Hansen, Elisabeth: Børnehavebiblioteker. Forsøg med udlån af biblioteksmaterialer fra daginstitutioner. - Esbjerg: Centralbiblioteket for Ribe Amt, Jensen, Rolf: The dream society. Hvordan det kommende skift fra facts til følelser vil påvirke erhvervslivet og vor hverdag. - Viby J.: Jyllands-Postens Erhvervsbøger, Kjær-Olesen, Tinna: Vores bibliotek!: Rapport fra Projekt børn og unges medbestemmelse på bibliotekerne. - København: Det Tværministerielle Børneudvalg og Kulturministeriet, Kommunerne for fremtiden. - Københ avn: Ko m m u n e rnes Landsforening, Larsen, Steen: IT og nye læreprocesser. - Hellerup: Eget forlag, Lillestøl, Kjell: Porsgrunn Modellen. Systematisk medvirkning fra barn og unge: En presentasjon av idégrunnlag, konkrete tiltak/metoder og resultatvurdering av arbeidet i perioden i Po r s - grunn kommune. - Oslo: barne- og familiedepartementet, Når voksenkultur og barns kultur møtes: En evalueringsrapport om de kulturformidlingsprosjekter for barn som Barnas Hus, Bergen, har satt i gang. - Oslo: Norsk kulturråd, Skoleexemplet - Markaryd: En antologi om arbete med barns och ungdomars språkutvekling, skriven av pedagoger verksamme inom bibliotek, barnomsorg och skola i Markaryds Kommun/redaktör Bengt Månsson. - Markaryds Kommun, 1995.