Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt Indledning

Transkript

1

2 Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne naturtype. Heriblandt flere sjældne arter, som man ikke finder andre steder. Naturtypens udbredelse i Danmark kulminerede i 1700 tallet, men har siden været i tilbagegang. Man vurderer, at overdrevene i starten af det forrige århundrede udgjorde omkring 3 % af Danmarks areal. Men siden da er mange overdrev blevet opdyrket, bebygget eller tilplantet med skov. I forbindelse med indførelsen af naturbeskyttelsesloven i 1992 kortlagde amterne det samlede areal af overdrev i Danmark, og nåede frem til at de udgjorde 0,6 % af Danmarks areal. Dette tal inkluderede dog også overdrev påvirket af gødskning og opdyrkning. I dag er mange af de tilbageværende overdrev fortsat truet af især tilgroning, bl.a. fordi de ikke længere bliver afgræsset i tilstrækkeligt omfang. Et overdrev er netop kendetegnet ved ikke at have været opdyrket i mange år, og ved at dyrenes græsning holder dem fri for tilgroning. Hvis overdrev også fremover skal være en del af den danske natur, er en naturplejeindsats påkrævet. Desuden har Danmark forpligtiget sig til at gøre en særlig indsats for at beskytte og genoprette overdrevene i EF habitatområderne igennem det europæiske netværk, Natura 2000, for særligt bevaringsværdige naturtyper. I 2004 blev det med støtte fra EU's LIFE ordning muligt at gøre en særlig indsats for overdrevsnaturtypen i kraft af et fireårigt projekt. Overdrevsprojektet blev oprindeligt startet som et samarbejde mellem Århus Amt, Viborg Amt, Fyns Amt og Skov og Naturstyrelsen. Efter amternes ophør i forbindelse med kommunalreformen er projektet blevet videreført af Skov og Naturstyrelsen alene. Projektet løber fra sommeren 2004 til og med Overdrevsprojektets formål er at genoprette tidligere overdrevsarealer, og forbedre de tilbageværende overdrev ved bl.a. at rydde opvækst og iværksætte passende afgræsning. Støtten fra EU ordningen LIFE NATURE udgør ca. halvdelen af det totale budget på Den anden halvdel har den danske stat bidraget med. LIFE er EU's støtteordning til initiativer på miljø og naturområdet. Læs mere om LIFE på hjemmesiden

3 Projektområder Der indgår 11 indsatsområder i projektet, som alle ligger i Natura 2000 områder, på i alt godt 4300 ha heraf er 743 ha eksisterende overdrev. Derudover genskabes ca. 270 ha tidligere overdrev, som på sigt kan udvides yderligere efter projektets ophør. Ved udvælgelsen af projektområderne har prioriteten først og fremmeste været at inkludere nogle af landets vigtigste overdrev for at sikre bevarelsen af disse kerneområder. Dernæst er der lagt vægt på også at udvælge nogle områder, som kun indeholder mindre eksisterende overdrevsarealer, men derudover har arealer med stort potentiale for genoprettelse af overdrevsnatur. Endelig er områderne udvalgt med en bred geografisk fordeling for at få dækket mest muligt af naturtypens variation, og for at synliggøre projektet i hele landet. Overdrevene i projektet kendetegnes generelt ved at de gennem en årrække har været under tilgroning pga. manglende eller uhensigtsmæssig afgræsning. I projektet indgår både stats og privatejede arealer. 3

4 Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Hvad er et overdrev? Et overdrev er en lysåben naturtype med en lav vegetation domineret af græsser og urter, mens der kun er få spredte buske og træer. I modsætning til engene findes overdrev på tør jordbund, som typisk er næringsfattig. Man finder i dag oftest overdrev på skrænter eller bakker, selvom de ligeså vel kunne findes i fladt terræn. Men de er først og fremmest bevaret, hvor det har været vanskeligt at dyrke jorden. Naturmæssigt er de mest værdifuld overdrev netop dem, som aldrig eller sjældent har været opdyrket. Græsning er derimod, med få undtagelser, afgørende for at opretholde naturtypen. Kulturhistorisk er overdrev også værdifulde, da de fleste overdrev i Danmark er menneskeskabte, som følge af skovrydninger og efterfølgende græsning. Naturtypen kan dog opstå naturligt, f.eks. på skrænter hvor jordbunden er urolig eller meget kalkholdig. Planterne på overdrevene har tilpasninger, som gør dem i stand til at leve på den næringsfattige jord og klare dyrenes afgræsning. Nogle planter indeholder f.eks. giftstoffer, så dyrene helst undgår dem, mens andre i kraft af en lav vækstzone tåler dyrenes græsning. Overdrevets planter er lyskrævende, og trives ikke sammen med større skyggende plantearter. Mange af de insekter som man finder på overdrevet er knyttet til bestemte plantearter. Der vil derfor være en tæt sammenhæng mellem tilstedeværelsen af visse plantearter og insekter. Nordby Bakker på Samsø 4

5 Livet på overdrevet På overdrevet findes en række sjældne planter og dyr, som ikke kan leve andre steder. Men overdrev indeholder også mange mere udbredte arter, som har naturtypen som en del af deres udbredelsesområde. To arter af kobjælde træffes typisk på de danske overdrev, nikkende og opret kobjælde (Pulsatilla pratensis og Pulsatilla vulgaris). Begge arter er relativ sjældne i Danmark, selvom de lokalt kan optræde talrigt. De er et godt eksempel på tilpasning til forholdene på overdrev mht. de mikroklimatiske forhold og græsningen. De har lange pælerødder, længst hos nikkende kobjælde, så de kan finde vand på ellers tørre jorde, og samtidigt nedsætter deres mange fine hår fordampningen. De blomstrer typiske allerede i april maj, før andre planter vokser sig store nok til at skygge for dem. Sidst men ikke mindst indeholder de svage giftstoffer, således at de græssende dyr helst undgår dem. Stor gøgeurt (Orchis purpurea) findes kun få steder i landet på kalk rig jordbund, bl.a. i projektområdet på Møn. Den bliver op til 60 cm høj, og er den største orkidé vi har i Danmark. Orkidéer trives ikke i selskab med høj og tæt vegetation. Selvom orkidéer har meget små frø som normalt let spredes, er deres udbredelse begrænset af mangel på egnede levesteder. Smalbladet timian (Thymus serpyllum) trækker mange sommerfugle til, og er f.eks. værtsplante for den sjældne sommerfugl sortplettet blåfugl (se nedenfor). Selvom overdrevene kendetegnes ved den lave græs og urtedomineret vegetation, er en begrænset forekomst af buske og træer også en del af naturtypen. Typiske vedplanter er hvidtjørn (Crataegus laevigata), ene (Juniperus communis), slåen (Prunus spinosa) og vilde roser. Flere fuglearter nyder godt af vedplanterne på overdrevet. På billedet ses ene. 5

6 Som et mindre delprojekt er der i projektområdet på Høje Møn gjort forsøg på at genetablere en bestand af den meget sjældne sommerfugl sortplettet blåfugl (Maculinea arion) på et tidligere levested. Arten er sårbar, da dens livscyklus er tæt knyttet til værtsplanter og dyr, som kun findes få steder på overdrev med de rette betingelser. Læs mere på eller i folderen som kan downloades fra hjemmesiden. Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia) er en karakteristisk overdrevs sommerfugl. Larverne lever af rosetplanter som Lancetvejbred (Plantago lanceolata) og Håret høgeurt (Pilosella officinarum). Hvis overdrevet ikke græsses i tilstrækkeligt omfang fortrænges rosetplanterne, hvilket er sket mange steder. Sommerfuglen er derfor blevet sjælden. Markfirbenet (Lacerta agilis), som er kraftigere end det almindelige firben, findes over hele landet, især ved kysterne. Man træffer det hyppigt på overdrevet, da det foretrækker åbne sandede jorde. Arten er i tilbagegang, hvilket sandsynligvis hænger sammen med tilgroning af levestederne. Rødrygget tornskade (Lanius collurio) er knyttet til åbne insektrige naturtyper, som f.eks. overdrev, med forholdsvis lav vegetation iblandet spredt bevoksning af f.eks. tjørn og ene. Selvom den fanger både mus og fugleunger, lever den rødryggede tornskade mest af større insekter. Den spidder insekter på torne, for at have et forråd til dårligere tider. 6

7 Projektets baggrund Af de åbne naturtyper indeholder overdrev flest rødlistede arter, hvilket er arter der er vurderet som forsvundne eller truede i Danmark. Overdrev var tidligere udbredt, men er gået kraftigt tilbage gennem de sidste par hundrede år. Mange overdrev som tidligere blev brugt til græsning pga. uhensigtsmæssig beliggenhed og næringsfattig jord, er i takt med effektiviseringen af landbruget enten blevet gødet og opdyrket eller helt opgivet. Ligeledes er f.eks. mange sommerhuse i sin tid opført på overdrevsarealer. Selv om naturbeskyttelsesloven i dag beskytter de registrerede overdrev imod denne form for direkte opdyrkning, bebyggelse og gødskning, trues de dog fortsat af især næringsstoftilførsel fra luften og tilgroning. Samtidigt betyder reduktionen i antallet og arealet af overdrevene, at mange af overdrevets dyr og planter nu er opsplittede i så små og isolerede bestande, at de er i fare for at uddø som følge af tilfældige bestandsudsving. Randeffekt fra landbrug. Gødskning er ødelæggende for et overdrev. Blot en enkelt gødskning betyder så voldsomme ændringer i livsbetingelserne for planter og dyr, at det vil tage mange år at genoprette. De karakteristiske nøjsomme overdrevsplanter som er tilpasset et næringsfattigt miljø, vil blive udkonkurreret af et mere artsfattigt plantesamfund, der trives bedre med næringsstoftilførslen. Typiske vil overdrevsplanterne indledningsvis blive erstattet af mere højtvoksende græsser og urter, og snart herefter følger vedplanterne. Da mange af insekterne på overdrevet er knyttet til bestemte blomsterarter, forsvinder de når blomsterplanterne bliver færre. Selvom de registrerede overdrev beskyttes af naturbeskyttelsesloven mod gødskning, sker der alligevel en næringsstoftilførsel fra omgivelserne. Det skyldes overfladeafstrømning fra tilstødende landbrugsarealer, og kvælstofnedfald fra luften. Nedfaldet fra luften stammer fra 7

8 husdyrsproduktioner og forskellige forbrændingsprocesser, f.eks. trafik og kraftværker. Nedfaldet kan påvirke selv de overdrev, som ligger langt væk fra kilden. Overdrev er en kulturbetinget naturtype, så selv uden næringsstoftilførselen vil de fleste overdrev, som ikke afgræsses, med tiden naturligt udvikle sig til skov. Udviklingen i landbruget betyder at færre kreaturer sættes på græs, og mange overdrev som tidligere blev afgræsset ligger nu ubenyttet hen. Uden dyrenes afgræsning får større planter lov til at sprede sig, og dermed skygge overdrevsplanterne bort. Der er intet i naturbeskyttelsesloven som beskytter imod ophør af eller utilstrækkelig græsning. Bliver tilgroningen af et overdrev så kraftig, at den nederste vegetation ikke længere består af de typiske, lyskrævende, overdrevsplanter, er arealet ikke længere omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Overdrev under tilgroning med slåen. 8

9 Projektaktiviteter Aktiviteterne i indsatsområderne har været koncentreret om at fjerne uønsket opvækst på eksisterende overdrev, rydning af tilplantede tidligere overdrevsarealer, og efterfølgende sikring af den rette afgræsning. Rydning Rydningen af opvækst og plantager er en aktivitet, som sætter et markant præg på områderne, og umiddelbart kan det virke som et drastisk indgreb i naturen. Men for at få bugt med tilplantning eller mange års tilgroning, er det som regel nødvendigt at bruge rydningsmaskiner. Der er for de 11 indsatsområder samlet set ryddet mere end 413 ha tæt opvækst og plantager. Rydning af plantage i Mols Bjerge. På arealer hvor der er lavet knusning af opvækst og træstubbe, er det knuste materiale efterladt på jorden. Træerne fra de ryddede plantager, er enten fjernet hele eller lavet til flis, som er brugt i kraftvarmeværker. I projektet har bekæmpelsen af nogle få problematiske plantearter udgjort en betydelig del af rydningsindsatsen. Rynket rose (Rosa rugosa) og italiensk gyvel (Sarothamnus scoparius) er eksempler på plantearter med en invasiv karakter, som især udgør et problem på overdrev. I kombination med den utilstrækkelige afgræsning har disse arter mange steder bredt sig voldsomt på overdrevene, og fortrængt den naturlige flora. Det kræver en omfattende og langvarig indsats at slippe af med de invasive planter. Da man af hensyn til den øvrige natur ikke ønsker at bruge pesticider, er eneste mulighed ofte at rydde de tilgroede områder maskinelt. Gyvelfrø er langtidsholdbare, og erfaringer fra plantagerydninger i projektet viser at de kan spire efter op til 80 år i jorden. 9

10 Gyvel i blomst Rydning af gyvel i Mols Bjerge Efterfølgende græsning på de ryddede arealer er nødvendigt for at forhindre ny tilgroning, ikke mindst på arealer hvor knust plantemateriale i flere år fremover kan udgøre en ekstra næringsstofpulje i jorden. Græsning Historisk set er det først og fremmest husdyrenes afgræsning, som har opretholdt de lysåbne naturtyper i Danmark. For overdrevne er græsning stadig den mest praktiske og velegnet form for naturpleje. Dyrenes afgræsning er med til at fjerne næringsstoffer, og skaber den variation i plantedække og næringsstoffordeling, som er med til at gøre overdrev så artsrige. Det rette valg af husdyr afhænger af forholdene i det enkelte område. I Overdrevsprojektet benyttes både får, geder, heste og kvæg, som har forskellige egenskaber i forhold til græsning. Et overdrev med mange sjældne planter og insekter skal afgræsses af dyr, som er skånsomme overfor disse. Oftest er kvæg de mest velegnede til den vedligeholdende græsning på artsrige overdrev. Derimod er det på arealer under kraftig tilgroning med buske og træer, som regel bedre at bruge får og geder da disse har et større indhold af vedplanter i deres fødevalg (se infoboks nedenfor). Etableringen af passende afgræsning i indsatsområderne betyder samtidigt, at det nogle steder er nødvendigt at opsætte nye hegn. Der er opsat ca. 170 km hegn i projektområderne. I hegnene er der indsat låger og stenter for at sikre publikums 10

11 fortsatte adgang til arealerne. Flere steder er hegnene etableret samtidigt med at flere mindre indhegninger inde i områderne er fjernet. Store indhegninger giver mulighed for at de græssende dyr kan bevæge sig frit imellem de eksisterende overdrev og nyryddede arealer, og på den måde være med til at sprede overdrevsplanternes frø til de nye arealer. Infoboks: Husdyr til pleje af overdrev I kraft af den bevægelige overlæbe og lille hovedstørrelse kan geden udvælge sin føde meget præcist. Den æder gerne af den høje vegetation, og det foretrukne fødevalg er da også buske og højere urter. Af alle husdyr er geden den bedste kratrydder. I Overdrevsprojektet bruges den af samme grund på arealer, som er under tilgroning med buske og træer. Får kan ligesom geden udvælge sine fødeemner nøje, og kan græsse vegetationen meget kort. Den æder græs, men foretrækker urter, og er derfor ikke velegnet på overdrev med sjældne urter. Den er til gengæld villig til at æde af træer og buske, og kan f.eks. bruges til at bekæmpe rynket rose. Heste æder ligesom kvæg først og fremmest græs. Den kan dog bedre udvælge bestemte planterarter, og kan f.eks. fravælge arter som indeholder gift. Heste æder som regel kun i begrænset omfang vedplanter. De foretrækker letfordøjelige græsser, men robuste racer kan dog i højere grad end kvæg også æde grove græsser på græsgange af dårlig kvalitet. Kvæg bruger tungen til at afrive planterne, og vegetationen bliver derfor ikke så kort som f.eks. ved afgræsning med får og heste. Ligeledes græsser kvæget mindre selektivt efter bestemte plantearter, og der vil med kvæggræsning udvikles et artsrigt plantesamfund. Selvom kvæg æder blade og kviste fra buske og træer, er det i en begrænset mængde, og ikke nok til at forhindre tilgroning i det lange løb. I projektet bruges kvægracer som galloway, skovkvæg og hereford, som er forholdsvis hårdføre racer og tilpasset de betingelser, der er på overdrev. 11

12 Formidling af projektet Der er i løbende udarbejdet forskellige former for informationsmateriale, som fortæller om baggrunden for projektet og aktiviteterne lokalt. Der er ligeledes afholdt offentlige guidede ture for naturinteresserede og fagfolk. Projektet har desuden en hjemmeside ( som bl.a. indeholder flere detaljer om de enkelte projektområder. I efteråret 2008 blev der afholdt et afsluttende seminar for naturforvaltere, administratorer og NGO er, med interesse for pleje og drift af overdrev, og andre lignende lysåbne naturtyper. Der blev udvekslet erfaringer om genopretning og drift af overdrev, samt drøftet mulighederne, udfordringer og barrierer, for en langsigtet kontinuerlig drift af Natura 2000 områder, med særlig fokus på overdrev. Udvalg af publikationer: Folder; hjemmeside; Informationstavle. 12

13 Projektets resultater Gennemførte aktiviteter: Rydning af 128 ha plantage på tidligere overdrevsarealer. Rydning af mere end 900 ha opvækst af buske og træer på eksisterende overdrev. Opsætning af ca. 116 km ny indhegning. De gennemførte aktiviteter vil sikre levesteder for overdrevenes truede planter og dyr. De ryddede plantager, som med tiden igen bliver til overdrevsnatur, vil skabe større sammenhæng mellem allerede eksisterende overdrev, så risikoen forbundet med små fragmenterede bestande mindskes. For nogle af de ryddede områder vil det formentlig tage mange år før der er genskabt et naturligt overdrev med de karakteristiske planter og dyr. Mens andre arealer forholdsvis hurtigt vil blive koloniseret af planter og dyr fra nærliggende overdrev. Man regner normalt med, at det under optimale betingelser tager nogle årtier for en bar mark at udvikle sig til et overdrev. Et overdrev med de sjældne og mere følsomme arter tager dog mange flere år om at udvikles. Den fortsatte naturpleje af overdrevene i indsatsområder vil også efter projektets afslutning varetages af de lokale projektpartnere. 13

14 Foldere om projektet og sortplettet blåfugl kan downloades fra Skov og Naturstyrelsens hjemmeside. Læs mere om projektet på Læs mere om Natura 2000 på Læs mere om LIFE på Kontakt: Skov og Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej Randers NV Tlf: E mail: kronjylland@sns.dk 14