Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning"

Transkript

1

2 Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne naturtype. Heriblandt flere sjældne arter, som man ikke finder andre steder. Naturtypens udbredelse i Danmark kulminerede i 1700 tallet, men har siden været i tilbagegang. Man vurderer, at overdrevene i starten af det forrige århundrede udgjorde omkring 3 % af Danmarks areal. Men siden da er mange overdrev blevet opdyrket, bebygget eller tilplantet med skov. I forbindelse med indførelsen af naturbeskyttelsesloven i 1992 kortlagde amterne det samlede areal af overdrev i Danmark, og nåede frem til at de udgjorde 0,6 % af Danmarks areal. Dette tal inkluderede dog også overdrev påvirket af gødskning og opdyrkning. I dag er mange af de tilbageværende overdrev fortsat truet af især tilgroning, bl.a. fordi de ikke længere bliver afgræsset i tilstrækkeligt omfang. Et overdrev er netop kendetegnet ved ikke at have været opdyrket i mange år, og ved at dyrenes græsning holder dem fri for tilgroning. Hvis overdrev også fremover skal være en del af den danske natur, er en naturplejeindsats påkrævet. Desuden har Danmark forpligtiget sig til at gøre en særlig indsats for at beskytte og genoprette overdrevene i EF habitatområderne igennem det europæiske netværk, Natura 2000, for særligt bevaringsværdige naturtyper. I 2004 blev det med støtte fra EU's LIFE ordning muligt at gøre en særlig indsats for overdrevsnaturtypen i kraft af et fireårigt projekt. Overdrevsprojektet blev oprindeligt startet som et samarbejde mellem Århus Amt, Viborg Amt, Fyns Amt og Skov og Naturstyrelsen. Efter amternes ophør i forbindelse med kommunalreformen er projektet blevet videreført af Skov og Naturstyrelsen alene. Projektet løber fra sommeren 2004 til og med Overdrevsprojektets formål er at genoprette tidligere overdrevsarealer, og forbedre de tilbageværende overdrev ved bl.a. at rydde opvækst og iværksætte passende afgræsning. Støtten fra EU ordningen LIFE NATURE udgør ca. halvdelen af det totale budget på Den anden halvdel har den danske stat bidraget med. LIFE er EU's støtteordning til initiativer på miljø og naturområdet. Læs mere om LIFE på hjemmesiden

3 Projektområder Der indgår 11 indsatsområder i projektet, som alle ligger i Natura 2000 områder, på i alt godt 4300 ha heraf er 743 ha eksisterende overdrev. Derudover genskabes ca. 270 ha tidligere overdrev, som på sigt kan udvides yderligere efter projektets ophør. Ved udvælgelsen af projektområderne har prioriteten først og fremmeste været at inkludere nogle af landets vigtigste overdrev for at sikre bevarelsen af disse kerneområder. Dernæst er der lagt vægt på også at udvælge nogle områder, som kun indeholder mindre eksisterende overdrevsarealer, men derudover har arealer med stort potentiale for genoprettelse af overdrevsnatur. Endelig er områderne udvalgt med en bred geografisk fordeling for at få dækket mest muligt af naturtypens variation, og for at synliggøre projektet i hele landet. Overdrevene i projektet kendetegnes generelt ved at de gennem en årrække har været under tilgroning pga. manglende eller uhensigtsmæssig afgræsning. I projektet indgår både stats og privatejede arealer. 3

4 Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Hvad er et overdrev? Et overdrev er en lysåben naturtype med en lav vegetation domineret af græsser og urter, mens der kun er få spredte buske og træer. I modsætning til engene findes overdrev på tør jordbund, som typisk er næringsfattig. Man finder i dag oftest overdrev på skrænter eller bakker, selvom de ligeså vel kunne findes i fladt terræn. Men de er først og fremmest bevaret, hvor det har været vanskeligt at dyrke jorden. Naturmæssigt er de mest værdifuld overdrev netop dem, som aldrig eller sjældent har været opdyrket. Græsning er derimod, med få undtagelser, afgørende for at opretholde naturtypen. Kulturhistorisk er overdrev også værdifulde, da de fleste overdrev i Danmark er menneskeskabte, som følge af skovrydninger og efterfølgende græsning. Naturtypen kan dog opstå naturligt, f.eks. på skrænter hvor jordbunden er urolig eller meget kalkholdig. Planterne på overdrevene har tilpasninger, som gør dem i stand til at leve på den næringsfattige jord og klare dyrenes afgræsning. Nogle planter indeholder f.eks. giftstoffer, så dyrene helst undgår dem, mens andre i kraft af en lav vækstzone tåler dyrenes græsning. Overdrevets planter er lyskrævende, og trives ikke sammen med større skyggende plantearter. Mange af de insekter som man finder på overdrevet er knyttet til bestemte plantearter. Der vil derfor være en tæt sammenhæng mellem tilstedeværelsen af visse plantearter og insekter. Nordby Bakker på Samsø 4

5 Livet på overdrevet På overdrevet findes en række sjældne planter og dyr, som ikke kan leve andre steder. Men overdrev indeholder også mange mere udbredte arter, som har naturtypen som en del af deres udbredelsesområde. To arter af kobjælde træffes typisk på de danske overdrev, nikkende og opret kobjælde (Pulsatilla pratensis og Pulsatilla vulgaris). Begge arter er relativ sjældne i Danmark, selvom de lokalt kan optræde talrigt. De er et godt eksempel på tilpasning til forholdene på overdrev mht. de mikroklimatiske forhold og græsningen. De har lange pælerødder, længst hos nikkende kobjælde, så de kan finde vand på ellers tørre jorde, og samtidigt nedsætter deres mange fine hår fordampningen. De blomstrer typiske allerede i april maj, før andre planter vokser sig store nok til at skygge for dem. Sidst men ikke mindst indeholder de svage giftstoffer, således at de græssende dyr helst undgår dem. Stor gøgeurt (Orchis purpurea) findes kun få steder i landet på kalk rig jordbund, bl.a. i projektområdet på Møn. Den bliver op til 60 cm høj, og er den største orkidé vi har i Danmark. Orkidéer trives ikke i selskab med høj og tæt vegetation. Selvom orkidéer har meget små frø som normalt let spredes, er deres udbredelse begrænset af mangel på egnede levesteder. Smalbladet timian (Thymus serpyllum) trækker mange sommerfugle til, og er f.eks. værtsplante for den sjældne sommerfugl sortplettet blåfugl (se nedenfor). Selvom overdrevene kendetegnes ved den lave græs og urtedomineret vegetation, er en begrænset forekomst af buske og træer også en del af naturtypen. Typiske vedplanter er hvidtjørn (Crataegus laevigata), ene (Juniperus communis), slåen (Prunus spinosa) og vilde roser. Flere fuglearter nyder godt af vedplanterne på overdrevet. På billedet ses ene. 5

6 Som et mindre delprojekt er der i projektområdet på Høje Møn gjort forsøg på at genetablere en bestand af den meget sjældne sommerfugl sortplettet blåfugl (Maculinea arion) på et tidligere levested. Arten er sårbar, da dens livscyklus er tæt knyttet til værtsplanter og dyr, som kun findes få steder på overdrev med de rette betingelser. Læs mere på eller i folderen som kan downloades fra hjemmesiden. Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia) er en karakteristisk overdrevs sommerfugl. Larverne lever af rosetplanter som Lancetvejbred (Plantago lanceolata) og Håret høgeurt (Pilosella officinarum). Hvis overdrevet ikke græsses i tilstrækkeligt omfang fortrænges rosetplanterne, hvilket er sket mange steder. Sommerfuglen er derfor blevet sjælden. Markfirbenet (Lacerta agilis), som er kraftigere end det almindelige firben, findes over hele landet, især ved kysterne. Man træffer det hyppigt på overdrevet, da det foretrækker åbne sandede jorde. Arten er i tilbagegang, hvilket sandsynligvis hænger sammen med tilgroning af levestederne. Rødrygget tornskade (Lanius collurio) er knyttet til åbne insektrige naturtyper, som f.eks. overdrev, med forholdsvis lav vegetation iblandet spredt bevoksning af f.eks. tjørn og ene. Selvom den fanger både mus og fugleunger, lever den rødryggede tornskade mest af større insekter. Den spidder insekter på torne, for at have et forråd til dårligere tider. 6

7 Projektets baggrund Af de åbne naturtyper indeholder overdrev flest rødlistede arter, hvilket er arter der er vurderet som forsvundne eller truede i Danmark. Overdrev var tidligere udbredt, men er gået kraftigt tilbage gennem de sidste par hundrede år. Mange overdrev som tidligere blev brugt til græsning pga. uhensigtsmæssig beliggenhed og næringsfattig jord, er i takt med effektiviseringen af landbruget enten blevet gødet og opdyrket eller helt opgivet. Ligeledes er f.eks. mange sommerhuse i sin tid opført på overdrevsarealer. Selv om naturbeskyttelsesloven i dag beskytter de registrerede overdrev imod denne form for direkte opdyrkning, bebyggelse og gødskning, trues de dog fortsat af især næringsstoftilførsel fra luften og tilgroning. Samtidigt betyder reduktionen i antallet og arealet af overdrevene, at mange af overdrevets dyr og planter nu er opsplittede i så små og isolerede bestande, at de er i fare for at uddø som følge af tilfældige bestandsudsving. Randeffekt fra landbrug. Gødskning er ødelæggende for et overdrev. Blot en enkelt gødskning betyder så voldsomme ændringer i livsbetingelserne for planter og dyr, at det vil tage mange år at genoprette. De karakteristiske nøjsomme overdrevsplanter som er tilpasset et næringsfattigt miljø, vil blive udkonkurreret af et mere artsfattigt plantesamfund, der trives bedre med næringsstoftilførslen. Typiske vil overdrevsplanterne indledningsvis blive erstattet af mere højtvoksende græsser og urter, og snart herefter følger vedplanterne. Da mange af insekterne på overdrevet er knyttet til bestemte blomsterarter, forsvinder de når blomsterplanterne bliver færre. Selvom de registrerede overdrev beskyttes af naturbeskyttelsesloven mod gødskning, sker der alligevel en næringsstoftilførsel fra omgivelserne. Det skyldes overfladeafstrømning fra tilstødende landbrugsarealer, og kvælstofnedfald fra luften. Nedfaldet fra luften stammer fra 7

8 husdyrsproduktioner og forskellige forbrændingsprocesser, f.eks. trafik og kraftværker. Nedfaldet kan påvirke selv de overdrev, som ligger langt væk fra kilden. Overdrev er en kulturbetinget naturtype, så selv uden næringsstoftilførselen vil de fleste overdrev, som ikke afgræsses, med tiden naturligt udvikle sig til skov. Udviklingen i landbruget betyder at færre kreaturer sættes på græs, og mange overdrev som tidligere blev afgræsset ligger nu ubenyttet hen. Uden dyrenes afgræsning får større planter lov til at sprede sig, og dermed skygge overdrevsplanterne bort. Der er intet i naturbeskyttelsesloven som beskytter imod ophør af eller utilstrækkelig græsning. Bliver tilgroningen af et overdrev så kraftig, at den nederste vegetation ikke længere består af de typiske, lyskrævende, overdrevsplanter, er arealet ikke længere omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Overdrev under tilgroning med slåen. 8

9 Projektaktiviteter Aktiviteterne i indsatsområderne har været koncentreret om at fjerne uønsket opvækst på eksisterende overdrev, rydning af tilplantede tidligere overdrevsarealer, og efterfølgende sikring af den rette afgræsning. Rydning Rydningen af opvækst og plantager er en aktivitet, som sætter et markant præg på områderne, og umiddelbart kan det virke som et drastisk indgreb i naturen. Men for at få bugt med tilplantning eller mange års tilgroning, er det som regel nødvendigt at bruge rydningsmaskiner. Der er for de 11 indsatsområder samlet set ryddet mere end 413 ha tæt opvækst og plantager. Rydning af plantage i Mols Bjerge. På arealer hvor der er lavet knusning af opvækst og træstubbe, er det knuste materiale efterladt på jorden. Træerne fra de ryddede plantager, er enten fjernet hele eller lavet til flis, som er brugt i kraftvarmeværker. I projektet har bekæmpelsen af nogle få problematiske plantearter udgjort en betydelig del af rydningsindsatsen. Rynket rose (Rosa rugosa) og italiensk gyvel (Sarothamnus scoparius) er eksempler på plantearter med en invasiv karakter, som især udgør et problem på overdrev. I kombination med den utilstrækkelige afgræsning har disse arter mange steder bredt sig voldsomt på overdrevene, og fortrængt den naturlige flora. Det kræver en omfattende og langvarig indsats at slippe af med de invasive planter. Da man af hensyn til den øvrige natur ikke ønsker at bruge pesticider, er eneste mulighed ofte at rydde de tilgroede områder maskinelt. Gyvelfrø er langtidsholdbare, og erfaringer fra plantagerydninger i projektet viser at de kan spire efter op til 80 år i jorden. 9

10 Gyvel i blomst Rydning af gyvel i Mols Bjerge Efterfølgende græsning på de ryddede arealer er nødvendigt for at forhindre ny tilgroning, ikke mindst på arealer hvor knust plantemateriale i flere år fremover kan udgøre en ekstra næringsstofpulje i jorden. Græsning Historisk set er det først og fremmest husdyrenes afgræsning, som har opretholdt de lysåbne naturtyper i Danmark. For overdrevne er græsning stadig den mest praktiske og velegnet form for naturpleje. Dyrenes afgræsning er med til at fjerne næringsstoffer, og skaber den variation i plantedække og næringsstoffordeling, som er med til at gøre overdrev så artsrige. Det rette valg af husdyr afhænger af forholdene i det enkelte område. I Overdrevsprojektet benyttes både får, geder, heste og kvæg, som har forskellige egenskaber i forhold til græsning. Et overdrev med mange sjældne planter og insekter skal afgræsses af dyr, som er skånsomme overfor disse. Oftest er kvæg de mest velegnede til den vedligeholdende græsning på artsrige overdrev. Derimod er det på arealer under kraftig tilgroning med buske og træer, som regel bedre at bruge får og geder da disse har et større indhold af vedplanter i deres fødevalg (se infoboks nedenfor). Etableringen af passende afgræsning i indsatsområderne betyder samtidigt, at det nogle steder er nødvendigt at opsætte nye hegn. Der er opsat ca. 170 km hegn i projektområderne. I hegnene er der indsat låger og stenter for at sikre publikums 10

11 fortsatte adgang til arealerne. Flere steder er hegnene etableret samtidigt med at flere mindre indhegninger inde i områderne er fjernet. Store indhegninger giver mulighed for at de græssende dyr kan bevæge sig frit imellem de eksisterende overdrev og nyryddede arealer, og på den måde være med til at sprede overdrevsplanternes frø til de nye arealer. Infoboks: Husdyr til pleje af overdrev I kraft af den bevægelige overlæbe og lille hovedstørrelse kan geden udvælge sin føde meget præcist. Den æder gerne af den høje vegetation, og det foretrukne fødevalg er da også buske og højere urter. Af alle husdyr er geden den bedste kratrydder. I Overdrevsprojektet bruges den af samme grund på arealer, som er under tilgroning med buske og træer. Får kan ligesom geden udvælge sine fødeemner nøje, og kan græsse vegetationen meget kort. Den æder græs, men foretrækker urter, og er derfor ikke velegnet på overdrev med sjældne urter. Den er til gengæld villig til at æde af træer og buske, og kan f.eks. bruges til at bekæmpe rynket rose. Heste æder ligesom kvæg først og fremmest græs. Den kan dog bedre udvælge bestemte planterarter, og kan f.eks. fravælge arter som indeholder gift. Heste æder som regel kun i begrænset omfang vedplanter. De foretrækker letfordøjelige græsser, men robuste racer kan dog i højere grad end kvæg også æde grove græsser på græsgange af dårlig kvalitet. Kvæg bruger tungen til at afrive planterne, og vegetationen bliver derfor ikke så kort som f.eks. ved afgræsning med får og heste. Ligeledes græsser kvæget mindre selektivt efter bestemte plantearter, og der vil med kvæggræsning udvikles et artsrigt plantesamfund. Selvom kvæg æder blade og kviste fra buske og træer, er det i en begrænset mængde, og ikke nok til at forhindre tilgroning i det lange løb. I projektet bruges kvægracer som galloway, skovkvæg og hereford, som er forholdsvis hårdføre racer og tilpasset de betingelser, der er på overdrev. 11

12 Formidling af projektet Der er i løbende udarbejdet forskellige former for informationsmateriale, som fortæller om baggrunden for projektet og aktiviteterne lokalt. Der er ligeledes afholdt offentlige guidede ture for naturinteresserede og fagfolk. Projektet har desuden en hjemmeside (www.overdrevsprojektet.dk), som bl.a. indeholder flere detaljer om de enkelte projektområder. I efteråret 2008 blev der afholdt et afsluttende seminar for naturforvaltere, administratorer og NGO er, med interesse for pleje og drift af overdrev, og andre lignende lysåbne naturtyper. Der blev udvekslet erfaringer om genopretning og drift af overdrev, samt drøftet mulighederne, udfordringer og barrierer, for en langsigtet kontinuerlig drift af Natura 2000 områder, med særlig fokus på overdrev. Udvalg af publikationer: Folder; hjemmeside; Informationstavle. 12

13 Projektets resultater Gennemførte aktiviteter: Rydning af 128 ha plantage på tidligere overdrevsarealer. Rydning af mere end 900 ha opvækst af buske og træer på eksisterende overdrev. Opsætning af ca. 116 km ny indhegning. De gennemførte aktiviteter vil sikre levesteder for overdrevenes truede planter og dyr. De ryddede plantager, som med tiden igen bliver til overdrevsnatur, vil skabe større sammenhæng mellem allerede eksisterende overdrev, så risikoen forbundet med små fragmenterede bestande mindskes. For nogle af de ryddede områder vil det formentlig tage mange år før der er genskabt et naturligt overdrev med de karakteristiske planter og dyr. Mens andre arealer forholdsvis hurtigt vil blive koloniseret af planter og dyr fra nærliggende overdrev. Man regner normalt med, at det under optimale betingelser tager nogle årtier for en bar mark at udvikle sig til et overdrev. Et overdrev med de sjældne og mere følsomme arter tager dog mange flere år om at udvikles. Den fortsatte naturpleje af overdrevene i indsatsområder vil også efter projektets afslutning varetages af de lokale projektpartnere. 13

14 Foldere om projektet og sortplettet blåfugl kan downloades fra Skov og Naturstyrelsens hjemmeside. Læs mere om projektet på Læs mere om Natura 2000 på Læs mere om LIFE på Kontakt: Skov og Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej Randers NV Tlf: E mail: 14

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole

Lokalrådet i Jungshoved Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Referat fra Borgermødet om Naturpleje på Jungshoved den 13.3.2014 på Jungshoved Skole Ad 1) Velkomst: Gerda bød velkommen til de ca. 35 personer, der var mødt. Ad 2) Elise Hvelplund bød også velkommen

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

RFR Rørvig Foreningsråd

RFR Rørvig Foreningsråd RFR Rørvig Foreningsråd Projektforslag Reetablering af parti af det historiske Højsandet i Rørvig Forslagets begrundelse og hovedidé Den 16 meter høje indlandsklit, Højsandet, består af rent flyvesand,

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Naturplejeforeninger for alle

Naturplejeforeninger for alle Naturen har behov for hjælp Hvis naturen ikke plejes, gror den til i krat og brændenælder, som kvæler mangfoldigheden af fine blomster. De har brug for lys og luft. Naturen invaderes lige nu af invasive

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 08-04-2014 Sags id.: 14/3714 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Landzonetilladelse til etablering af vandhul Afgørelse Fredericia Kommune

Læs mere

TM 44 Seminar om Hedepleje

TM 44 Seminar om Hedepleje TM 44 Seminar om Hedepleje Formål: Formålet er at udveksle erfaringer om forvaltning af indlandsheder - Dels de erfaringer der er gjort omkring metoder til genopretning i forbindelse med LIFE Hedeprojektet

Læs mere

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION

NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION NATURFORBEDRINGER OG LANDMANDSNETVÆRK GENNEM MÆLKE- OG STUDEPRODUKTION Generelt om sommerfugle og naturplaner Af Allan Bornø Clausen Dagsommerfugle er smukke og forholdsvise lette at observere i naturen.

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads.

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til opsætning af sikkerhedsskærme, rydning og fræsning på en flugtskydeplads. I har søgt om tilladelse til vægge til afskærmning i forhold til flugtskydning samt

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder

Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder Restaurering af højmoser i Danmark med nye metoder et LIFE-Nature projekt Lægmandsrapport Tekst Jesper Stenild Redaktion Jesper Stenild, Annita Svendsen og Søren Kjær Fotos Naturstyrelsen, Jydsk Luftfoto,

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø

Kæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Udbudsbrev indhentning af tilbud. til. FORPAGTNINGSAFTALE Solhøj Fælled

Udbudsbrev indhentning af tilbud. til. FORPAGTNINGSAFTALE Solhøj Fælled Udbudsbrev indhentning af tilbud til FORPAGTNINGSAFTALE Solhøj Fælled Naturstyrelsen Østsjælland Fægyden 1 3500 Værløse Kontaktpersen: Jens Nielsen Tlf. 72543314 / mail: jsn@nst.dk 23-07-2015 1 Indledning

Læs mere

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011

Studietur til Sävsjö og Enköping. Juni 2011 Studietur til Sävsjö og Enköping Juni 2011 2 svenske byer med en tydelig parkprofil Enköping ligger ca. 30 km. fra Stokholm. Der er knap 40.000 indbyggere i kommunen Sävsjö ligger midt i Småland mellem

Læs mere

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3

Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 541 TRYKSAG 457 Titel: Er der beskyttet natur på din ejendom? Information om naturbeskyttelseslovens 3 Pjecen er udarbejdet

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter.

2. Bredderne skal anlægges så flade som muligt, med en hældning, der ikke overstiger 1:5, og dybden på vandhullet må ikke være mere end 1 meter. RANA-CONSULT v/peer Ravn Jacobsen Finlandsvej 6 4200 Slagelse 20-01-2014 Sags id.: 14/329 Sagsbehandler: Dorthe Brix Folsted Aaboer Tilladelse til etablering af et vandhul Afgørelse: Fredericia Kommune,

Læs mere

Velkommen til Helgenæs

Velkommen til Helgenæs Velkommen til Helgenæs Halvøen Helgenæs ligger lige syd for det store fredede område Mols Bjerge. l det smukke, småbakkede landskab på Helgenæs findes både spændende naturområder og kulturhistoriske minder.

Læs mere

Vejledning om tilsagn til Natura 2000- projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning

Vejledning om tilsagn til Natura 2000- projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning Vejledning om tilsagn til Natura 2000- projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning Januar 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan 2013-2030 www.naturogmiljoe.dk 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning... 4 1.1 Naturens aktuelle tilstand

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling

Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Grøftekant forvaltning slåningstidspunkt og botanisk udvikling Seniorforsker, Frederiksborgvej 399, DK-4000 Roskilde. ABH@DMU.DK Abstract Et flerårigt, fastliggende slåningsforsøg, 1996-2007, i en næringsrig

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Naturgrunde. Skærby strand Grundejerforening. Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper

Naturgrunde. Skærby strand Grundejerforening. Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper Naturgrunde Skærby strand Grundejerforening Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper 1 Indhold Hvordan hjælper vi hinanden med at bevare den smukke og mangfoldige natur i vores sommerhusområde?

Læs mere

Kødkvæg som naturplejere

Kødkvæg som naturplejere Kødkvæg som naturplejere - En manual omkring afgræsning af naturarealer med kødkvæg Blandt andet indeholdende oplysninger om: - Eksempler fra projektets praktiske del - Beskrivelse af naturpleje - Forslag

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

1 AFTALENS PARTER 2 AFTALEPERIODE OG OPSIGELSESFORHOLD 3 AFTALENS GENSTAND. Halsskov Overdrev Naturprojekt

1 AFTALENS PARTER 2 AFTALEPERIODE OG OPSIGELSESFORHOLD 3 AFTALENS GENSTAND. Halsskov Overdrev Naturprojekt Halsskov Overdrev Naturprojekt Teknik og Miljø Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Udkast til græsningsaftale på kommunalt areal 1 AFTALENS PARTER Mellem Slagelse

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter otanisk Have som Noahs ark for planter Jens I. Find, lektor, ph.d. Vævskulturlaboratoriet*, jensf@snm.ku.dk Peter Krogstrup, kurator, ph.d., otanisk Have og Museum*, peterk@snm.ku.dk *Statens Naturhistoriske

Læs mere

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet

Faculty of Science & Technology Landbruget I Landskabet. Biodiversitet Biodiversitet Forøgelse af naturindholdet på én landbrugsbedrift i Norddjurs kommune -> udfordringer og muligheder v. botaniker Peter Wind Aarhus Universitet Institut for Delprojektets baggrund og formål

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 1 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udgiver: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajakgade 1 9500 Hobro www.mariagerfjord.dk Frederikshavn

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile

Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Plejeplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile Helsingør kommune, april 2013 1 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fredningens formål... 3 Baggrund og beskrivelse af fredningsområdet... 3 Fredningsområdets

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Natura 2000-plan 2010-2015 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og

Læs mere

OVERDREV, ENGE OG MOSER

OVERDREV, ENGE OG MOSER OVERDREV, ENGE OG MOSER Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet Faglig rapport fra DMU nr. 727 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 2012 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup

Tilladelse til og VVM-screening af etablering af skov på matr. 2i, Stenstrup by, Stenstrup Bo Grüner Rørkærvej 3 5771 Stenstrup Sendt med email: bo@gkgh.dk Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Fax. +4562228810 Tilladelse til og VVM-screening af etablering

Læs mere

HUSORDENSREGLER. Gislavænget 1-23 og 2-60, 5210 Odense NV

HUSORDENSREGLER. Gislavænget 1-23 og 2-60, 5210 Odense NV HUSORDENSREGLER Gislavænget 1-23 og 2-60, 5210 Odense NV Gislavænget skal være et godt sted at bo. Der står i lejeloven, at udlejer skal sørge for, at der hersker god orden i ejendommen. Der står også,

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup.

På www.dkconline.dk kan man se, hvor tæt fortidsminderne ligger omkring Amstrup. Fortidsminder Landsbyen Amstrup har en diskret beliggenhed, godt gemt inde bag bakkedrag. Bondefolket valgte at slå sig ned her for at være mindre udsat for overfald fra søsiden. Men der har også været

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN)

FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) FRIVILLIG NATURPLEJE - ARRANGEMENTSTYPER OG CHECKLISTER Naturplejenetværk for Nordvestjylland (NpN) Den overordnede planlægning af arrangementer udføres af NpNs forretningsudvalg og sekretariatet. Sekretariatet

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2010-2015

Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere