Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning"

Transkript

1

2 Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne naturtype. Heriblandt flere sjældne arter, som man ikke finder andre steder. Naturtypens udbredelse i Danmark kulminerede i 1700 tallet, men har siden været i tilbagegang. Man vurderer, at overdrevene i starten af det forrige århundrede udgjorde omkring 3 % af Danmarks areal. Men siden da er mange overdrev blevet opdyrket, bebygget eller tilplantet med skov. I forbindelse med indførelsen af naturbeskyttelsesloven i 1992 kortlagde amterne det samlede areal af overdrev i Danmark, og nåede frem til at de udgjorde 0,6 % af Danmarks areal. Dette tal inkluderede dog også overdrev påvirket af gødskning og opdyrkning. I dag er mange af de tilbageværende overdrev fortsat truet af især tilgroning, bl.a. fordi de ikke længere bliver afgræsset i tilstrækkeligt omfang. Et overdrev er netop kendetegnet ved ikke at have været opdyrket i mange år, og ved at dyrenes græsning holder dem fri for tilgroning. Hvis overdrev også fremover skal være en del af den danske natur, er en naturplejeindsats påkrævet. Desuden har Danmark forpligtiget sig til at gøre en særlig indsats for at beskytte og genoprette overdrevene i EF habitatområderne igennem det europæiske netværk, Natura 2000, for særligt bevaringsværdige naturtyper. I 2004 blev det med støtte fra EU's LIFE ordning muligt at gøre en særlig indsats for overdrevsnaturtypen i kraft af et fireårigt projekt. Overdrevsprojektet blev oprindeligt startet som et samarbejde mellem Århus Amt, Viborg Amt, Fyns Amt og Skov og Naturstyrelsen. Efter amternes ophør i forbindelse med kommunalreformen er projektet blevet videreført af Skov og Naturstyrelsen alene. Projektet løber fra sommeren 2004 til og med Overdrevsprojektets formål er at genoprette tidligere overdrevsarealer, og forbedre de tilbageværende overdrev ved bl.a. at rydde opvækst og iværksætte passende afgræsning. Støtten fra EU ordningen LIFE NATURE udgør ca. halvdelen af det totale budget på Den anden halvdel har den danske stat bidraget med. LIFE er EU's støtteordning til initiativer på miljø og naturområdet. Læs mere om LIFE på hjemmesiden

3 Projektområder Der indgår 11 indsatsområder i projektet, som alle ligger i Natura 2000 områder, på i alt godt 4300 ha heraf er 743 ha eksisterende overdrev. Derudover genskabes ca. 270 ha tidligere overdrev, som på sigt kan udvides yderligere efter projektets ophør. Ved udvælgelsen af projektområderne har prioriteten først og fremmeste været at inkludere nogle af landets vigtigste overdrev for at sikre bevarelsen af disse kerneområder. Dernæst er der lagt vægt på også at udvælge nogle områder, som kun indeholder mindre eksisterende overdrevsarealer, men derudover har arealer med stort potentiale for genoprettelse af overdrevsnatur. Endelig er områderne udvalgt med en bred geografisk fordeling for at få dækket mest muligt af naturtypens variation, og for at synliggøre projektet i hele landet. Overdrevene i projektet kendetegnes generelt ved at de gennem en årrække har været under tilgroning pga. manglende eller uhensigtsmæssig afgræsning. I projektet indgår både stats og privatejede arealer. 3

4 Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Hvad er et overdrev? Et overdrev er en lysåben naturtype med en lav vegetation domineret af græsser og urter, mens der kun er få spredte buske og træer. I modsætning til engene findes overdrev på tør jordbund, som typisk er næringsfattig. Man finder i dag oftest overdrev på skrænter eller bakker, selvom de ligeså vel kunne findes i fladt terræn. Men de er først og fremmest bevaret, hvor det har været vanskeligt at dyrke jorden. Naturmæssigt er de mest værdifuld overdrev netop dem, som aldrig eller sjældent har været opdyrket. Græsning er derimod, med få undtagelser, afgørende for at opretholde naturtypen. Kulturhistorisk er overdrev også værdifulde, da de fleste overdrev i Danmark er menneskeskabte, som følge af skovrydninger og efterfølgende græsning. Naturtypen kan dog opstå naturligt, f.eks. på skrænter hvor jordbunden er urolig eller meget kalkholdig. Planterne på overdrevene har tilpasninger, som gør dem i stand til at leve på den næringsfattige jord og klare dyrenes afgræsning. Nogle planter indeholder f.eks. giftstoffer, så dyrene helst undgår dem, mens andre i kraft af en lav vækstzone tåler dyrenes græsning. Overdrevets planter er lyskrævende, og trives ikke sammen med større skyggende plantearter. Mange af de insekter som man finder på overdrevet er knyttet til bestemte plantearter. Der vil derfor være en tæt sammenhæng mellem tilstedeværelsen af visse plantearter og insekter. Nordby Bakker på Samsø 4

5 Livet på overdrevet På overdrevet findes en række sjældne planter og dyr, som ikke kan leve andre steder. Men overdrev indeholder også mange mere udbredte arter, som har naturtypen som en del af deres udbredelsesområde. To arter af kobjælde træffes typisk på de danske overdrev, nikkende og opret kobjælde (Pulsatilla pratensis og Pulsatilla vulgaris). Begge arter er relativ sjældne i Danmark, selvom de lokalt kan optræde talrigt. De er et godt eksempel på tilpasning til forholdene på overdrev mht. de mikroklimatiske forhold og græsningen. De har lange pælerødder, længst hos nikkende kobjælde, så de kan finde vand på ellers tørre jorde, og samtidigt nedsætter deres mange fine hår fordampningen. De blomstrer typiske allerede i april maj, før andre planter vokser sig store nok til at skygge for dem. Sidst men ikke mindst indeholder de svage giftstoffer, således at de græssende dyr helst undgår dem. Stor gøgeurt (Orchis purpurea) findes kun få steder i landet på kalk rig jordbund, bl.a. i projektområdet på Møn. Den bliver op til 60 cm høj, og er den største orkidé vi har i Danmark. Orkidéer trives ikke i selskab med høj og tæt vegetation. Selvom orkidéer har meget små frø som normalt let spredes, er deres udbredelse begrænset af mangel på egnede levesteder. Smalbladet timian (Thymus serpyllum) trækker mange sommerfugle til, og er f.eks. værtsplante for den sjældne sommerfugl sortplettet blåfugl (se nedenfor). Selvom overdrevene kendetegnes ved den lave græs og urtedomineret vegetation, er en begrænset forekomst af buske og træer også en del af naturtypen. Typiske vedplanter er hvidtjørn (Crataegus laevigata), ene (Juniperus communis), slåen (Prunus spinosa) og vilde roser. Flere fuglearter nyder godt af vedplanterne på overdrevet. På billedet ses ene. 5

6 Som et mindre delprojekt er der i projektområdet på Høje Møn gjort forsøg på at genetablere en bestand af den meget sjældne sommerfugl sortplettet blåfugl (Maculinea arion) på et tidligere levested. Arten er sårbar, da dens livscyklus er tæt knyttet til værtsplanter og dyr, som kun findes få steder på overdrev med de rette betingelser. Læs mere på eller i folderen som kan downloades fra hjemmesiden. Okkergul pletvinge (Melitaea cinxia) er en karakteristisk overdrevs sommerfugl. Larverne lever af rosetplanter som Lancetvejbred (Plantago lanceolata) og Håret høgeurt (Pilosella officinarum). Hvis overdrevet ikke græsses i tilstrækkeligt omfang fortrænges rosetplanterne, hvilket er sket mange steder. Sommerfuglen er derfor blevet sjælden. Markfirbenet (Lacerta agilis), som er kraftigere end det almindelige firben, findes over hele landet, især ved kysterne. Man træffer det hyppigt på overdrevet, da det foretrækker åbne sandede jorde. Arten er i tilbagegang, hvilket sandsynligvis hænger sammen med tilgroning af levestederne. Rødrygget tornskade (Lanius collurio) er knyttet til åbne insektrige naturtyper, som f.eks. overdrev, med forholdsvis lav vegetation iblandet spredt bevoksning af f.eks. tjørn og ene. Selvom den fanger både mus og fugleunger, lever den rødryggede tornskade mest af større insekter. Den spidder insekter på torne, for at have et forråd til dårligere tider. 6

7 Projektets baggrund Af de åbne naturtyper indeholder overdrev flest rødlistede arter, hvilket er arter der er vurderet som forsvundne eller truede i Danmark. Overdrev var tidligere udbredt, men er gået kraftigt tilbage gennem de sidste par hundrede år. Mange overdrev som tidligere blev brugt til græsning pga. uhensigtsmæssig beliggenhed og næringsfattig jord, er i takt med effektiviseringen af landbruget enten blevet gødet og opdyrket eller helt opgivet. Ligeledes er f.eks. mange sommerhuse i sin tid opført på overdrevsarealer. Selv om naturbeskyttelsesloven i dag beskytter de registrerede overdrev imod denne form for direkte opdyrkning, bebyggelse og gødskning, trues de dog fortsat af især næringsstoftilførsel fra luften og tilgroning. Samtidigt betyder reduktionen i antallet og arealet af overdrevene, at mange af overdrevets dyr og planter nu er opsplittede i så små og isolerede bestande, at de er i fare for at uddø som følge af tilfældige bestandsudsving. Randeffekt fra landbrug. Gødskning er ødelæggende for et overdrev. Blot en enkelt gødskning betyder så voldsomme ændringer i livsbetingelserne for planter og dyr, at det vil tage mange år at genoprette. De karakteristiske nøjsomme overdrevsplanter som er tilpasset et næringsfattigt miljø, vil blive udkonkurreret af et mere artsfattigt plantesamfund, der trives bedre med næringsstoftilførslen. Typiske vil overdrevsplanterne indledningsvis blive erstattet af mere højtvoksende græsser og urter, og snart herefter følger vedplanterne. Da mange af insekterne på overdrevet er knyttet til bestemte blomsterarter, forsvinder de når blomsterplanterne bliver færre. Selvom de registrerede overdrev beskyttes af naturbeskyttelsesloven mod gødskning, sker der alligevel en næringsstoftilførsel fra omgivelserne. Det skyldes overfladeafstrømning fra tilstødende landbrugsarealer, og kvælstofnedfald fra luften. Nedfaldet fra luften stammer fra 7

8 husdyrsproduktioner og forskellige forbrændingsprocesser, f.eks. trafik og kraftværker. Nedfaldet kan påvirke selv de overdrev, som ligger langt væk fra kilden. Overdrev er en kulturbetinget naturtype, så selv uden næringsstoftilførselen vil de fleste overdrev, som ikke afgræsses, med tiden naturligt udvikle sig til skov. Udviklingen i landbruget betyder at færre kreaturer sættes på græs, og mange overdrev som tidligere blev afgræsset ligger nu ubenyttet hen. Uden dyrenes afgræsning får større planter lov til at sprede sig, og dermed skygge overdrevsplanterne bort. Der er intet i naturbeskyttelsesloven som beskytter imod ophør af eller utilstrækkelig græsning. Bliver tilgroningen af et overdrev så kraftig, at den nederste vegetation ikke længere består af de typiske, lyskrævende, overdrevsplanter, er arealet ikke længere omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven. Overdrev under tilgroning med slåen. 8

9 Projektaktiviteter Aktiviteterne i indsatsområderne har været koncentreret om at fjerne uønsket opvækst på eksisterende overdrev, rydning af tilplantede tidligere overdrevsarealer, og efterfølgende sikring af den rette afgræsning. Rydning Rydningen af opvækst og plantager er en aktivitet, som sætter et markant præg på områderne, og umiddelbart kan det virke som et drastisk indgreb i naturen. Men for at få bugt med tilplantning eller mange års tilgroning, er det som regel nødvendigt at bruge rydningsmaskiner. Der er for de 11 indsatsområder samlet set ryddet mere end 413 ha tæt opvækst og plantager. Rydning af plantage i Mols Bjerge. På arealer hvor der er lavet knusning af opvækst og træstubbe, er det knuste materiale efterladt på jorden. Træerne fra de ryddede plantager, er enten fjernet hele eller lavet til flis, som er brugt i kraftvarmeværker. I projektet har bekæmpelsen af nogle få problematiske plantearter udgjort en betydelig del af rydningsindsatsen. Rynket rose (Rosa rugosa) og italiensk gyvel (Sarothamnus scoparius) er eksempler på plantearter med en invasiv karakter, som især udgør et problem på overdrev. I kombination med den utilstrækkelige afgræsning har disse arter mange steder bredt sig voldsomt på overdrevene, og fortrængt den naturlige flora. Det kræver en omfattende og langvarig indsats at slippe af med de invasive planter. Da man af hensyn til den øvrige natur ikke ønsker at bruge pesticider, er eneste mulighed ofte at rydde de tilgroede områder maskinelt. Gyvelfrø er langtidsholdbare, og erfaringer fra plantagerydninger i projektet viser at de kan spire efter op til 80 år i jorden. 9

10 Gyvel i blomst Rydning af gyvel i Mols Bjerge Efterfølgende græsning på de ryddede arealer er nødvendigt for at forhindre ny tilgroning, ikke mindst på arealer hvor knust plantemateriale i flere år fremover kan udgøre en ekstra næringsstofpulje i jorden. Græsning Historisk set er det først og fremmest husdyrenes afgræsning, som har opretholdt de lysåbne naturtyper i Danmark. For overdrevne er græsning stadig den mest praktiske og velegnet form for naturpleje. Dyrenes afgræsning er med til at fjerne næringsstoffer, og skaber den variation i plantedække og næringsstoffordeling, som er med til at gøre overdrev så artsrige. Det rette valg af husdyr afhænger af forholdene i det enkelte område. I Overdrevsprojektet benyttes både får, geder, heste og kvæg, som har forskellige egenskaber i forhold til græsning. Et overdrev med mange sjældne planter og insekter skal afgræsses af dyr, som er skånsomme overfor disse. Oftest er kvæg de mest velegnede til den vedligeholdende græsning på artsrige overdrev. Derimod er det på arealer under kraftig tilgroning med buske og træer, som regel bedre at bruge får og geder da disse har et større indhold af vedplanter i deres fødevalg (se infoboks nedenfor). Etableringen af passende afgræsning i indsatsområderne betyder samtidigt, at det nogle steder er nødvendigt at opsætte nye hegn. Der er opsat ca. 170 km hegn i projektområderne. I hegnene er der indsat låger og stenter for at sikre publikums 10

11 fortsatte adgang til arealerne. Flere steder er hegnene etableret samtidigt med at flere mindre indhegninger inde i områderne er fjernet. Store indhegninger giver mulighed for at de græssende dyr kan bevæge sig frit imellem de eksisterende overdrev og nyryddede arealer, og på den måde være med til at sprede overdrevsplanternes frø til de nye arealer. Infoboks: Husdyr til pleje af overdrev I kraft af den bevægelige overlæbe og lille hovedstørrelse kan geden udvælge sin føde meget præcist. Den æder gerne af den høje vegetation, og det foretrukne fødevalg er da også buske og højere urter. Af alle husdyr er geden den bedste kratrydder. I Overdrevsprojektet bruges den af samme grund på arealer, som er under tilgroning med buske og træer. Får kan ligesom geden udvælge sine fødeemner nøje, og kan græsse vegetationen meget kort. Den æder græs, men foretrækker urter, og er derfor ikke velegnet på overdrev med sjældne urter. Den er til gengæld villig til at æde af træer og buske, og kan f.eks. bruges til at bekæmpe rynket rose. Heste æder ligesom kvæg først og fremmest græs. Den kan dog bedre udvælge bestemte planterarter, og kan f.eks. fravælge arter som indeholder gift. Heste æder som regel kun i begrænset omfang vedplanter. De foretrækker letfordøjelige græsser, men robuste racer kan dog i højere grad end kvæg også æde grove græsser på græsgange af dårlig kvalitet. Kvæg bruger tungen til at afrive planterne, og vegetationen bliver derfor ikke så kort som f.eks. ved afgræsning med får og heste. Ligeledes græsser kvæget mindre selektivt efter bestemte plantearter, og der vil med kvæggræsning udvikles et artsrigt plantesamfund. Selvom kvæg æder blade og kviste fra buske og træer, er det i en begrænset mængde, og ikke nok til at forhindre tilgroning i det lange løb. I projektet bruges kvægracer som galloway, skovkvæg og hereford, som er forholdsvis hårdføre racer og tilpasset de betingelser, der er på overdrev. 11

12 Formidling af projektet Der er i løbende udarbejdet forskellige former for informationsmateriale, som fortæller om baggrunden for projektet og aktiviteterne lokalt. Der er ligeledes afholdt offentlige guidede ture for naturinteresserede og fagfolk. Projektet har desuden en hjemmeside (www.overdrevsprojektet.dk), som bl.a. indeholder flere detaljer om de enkelte projektområder. I efteråret 2008 blev der afholdt et afsluttende seminar for naturforvaltere, administratorer og NGO er, med interesse for pleje og drift af overdrev, og andre lignende lysåbne naturtyper. Der blev udvekslet erfaringer om genopretning og drift af overdrev, samt drøftet mulighederne, udfordringer og barrierer, for en langsigtet kontinuerlig drift af Natura 2000 områder, med særlig fokus på overdrev. Udvalg af publikationer: Folder; hjemmeside; Informationstavle. 12

13 Projektets resultater Gennemførte aktiviteter: Rydning af 128 ha plantage på tidligere overdrevsarealer. Rydning af mere end 900 ha opvækst af buske og træer på eksisterende overdrev. Opsætning af ca. 116 km ny indhegning. De gennemførte aktiviteter vil sikre levesteder for overdrevenes truede planter og dyr. De ryddede plantager, som med tiden igen bliver til overdrevsnatur, vil skabe større sammenhæng mellem allerede eksisterende overdrev, så risikoen forbundet med små fragmenterede bestande mindskes. For nogle af de ryddede områder vil det formentlig tage mange år før der er genskabt et naturligt overdrev med de karakteristiske planter og dyr. Mens andre arealer forholdsvis hurtigt vil blive koloniseret af planter og dyr fra nærliggende overdrev. Man regner normalt med, at det under optimale betingelser tager nogle årtier for en bar mark at udvikle sig til et overdrev. Et overdrev med de sjældne og mere følsomme arter tager dog mange flere år om at udvikles. Den fortsatte naturpleje af overdrevene i indsatsområder vil også efter projektets afslutning varetages af de lokale projektpartnere. 13

14 Foldere om projektet og sortplettet blåfugl kan downloades fra Skov og Naturstyrelsens hjemmeside. Læs mere om projektet på Læs mere om Natura 2000 på Læs mere om LIFE på Kontakt: Skov og Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej Randers NV Tlf: E mail: 14

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning.

Overdrev på Sølvbjerghøj. Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Overdrev på Sølvbjerghøj Natur- og miljøprojekt. Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Projektet er finansieret med tilskud fra EU, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse

5. OVERDREV. Bevarelse. Oprindelse og anvendelse 5. OVERDREV Ordet overdrev betyder egentlig stenet udmark, hvor kvæget blev drevet på græs. Betegnelsen dækker tørre, græsningspåvirkede arealer, som det ikke har været muligt eller rentabelt at tage ind

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Offentligt møde LIFE Helnæs

Offentligt møde LIFE Helnæs Offentligt møde LIFE Helnæs Dagsorden 1. Velkomst og indledning v/skovrider Søren Strandgaard, Naturstyrelsen Fyn 2. Indlæg fra landbruget v/ Niels Rasmussen, Formand for Centrovice 3. Gennemgang af LIFE

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

5. Indhold og aktiviteter

5. Indhold og aktiviteter I forbindelse med realiseringen af delprojekterne kontaktes kulturarvstyrelsen således plejen ikke skader de mange kulturspor i området. Projektet gennemføres i samarbejde mellem Vesthimmerlands Kommune,

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

Tilskud til Naturpleje

Tilskud til Naturpleje Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning

Læs mere

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.

Der er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge. 1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder

Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune

Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter

Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter PROJEKT Effektive afgræsningsstrategier med forskellige dyrearter HVAD GØR MAN, NÅR NATURAREALER SKAL PLEJES, OG HVILKE TILTAG ANBEFALES, NÅR VI SKAL SE PÅ DYRENES VELFÆRD OG TRIVSEL Projektet har fået

Læs mere

Plejeplan for Høje Lindebjerg

Plejeplan for Høje Lindebjerg Natur og Udvikling 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold 2.1 Beliggenhed

Læs mere

Pleje af hedelyng -opskrift

Pleje af hedelyng -opskrift Pleje af hedelyng -opskrift - af Botaniker og lynghedeekspert Mons Kvamme, Lyngheisentret, Lygra, Bergen, Norge. Oversat og fotos af agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult, DK. Mere

Læs mere

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016

Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Plantekongres i Herning den 21. januar 2016 Effekter af afgræsning med naturtypen rigkær som eksempel v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Rigkær Lysåbne mosearealer kær Påvirkes af grundvand

Læs mere

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper

Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af

Læs mere

Natur- og Stipuljen 2017

Natur- og Stipuljen 2017 Natur- og Stipuljen 2017 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2017 en pulje, hvor private, organisationer

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området.

Projektet er opstået på opfordring af Hjørring Kommune, der har ansvaret for plejen af store dele af området. Projektbeskrivelse: Afgræsning ved Skallerup klit. - Ansøgning om tilskud til etablering af græsningsselskab. 1. Resumé Ansøgning om støtte til etablering af græsningsselskab på ca. 138 ha med fokus på

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Referat af Opstarts Workshop 24-25. marts 2010 Vigsø Feriecenter

Referat af Opstarts Workshop 24-25. marts 2010 Vigsø Feriecenter Workshop-deltagere SKOV- OG NATURSTYRELSEN Fyn J.nr. SNS-4332-00423 Ref. ANSJA Den 21. april 2010 Referat af Opstarts Workshop 24-25. marts 2010 Vigsø Feriecenter Program og præsentation Deltagerne til

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje

Teknik og Miljø. Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Teknik og Miljø Tude Ådal Efterfølgende naturpleje Naturkvalitetsplan 2010-2014 Formål Formålet med denne folder er at besvare de oftest stillede spørgsmål, som vi i Slagelse Kommune er blevet mødt med

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Oustrup Hede og Røjen Bæk

Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-handleplan 2016 2021 Oustrup Hede og Røjen Bæk Natura 2000-område nr. 225 Habitatområde H249 Høringsudgave Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021- Oustrup Hede og Røjen Bæk Udgiver:

Læs mere

LIFE RigKilde Svenstrup Kær

LIFE RigKilde Svenstrup Kær Naturgenopretningsprojekt LIFE RigKilde Svenstrup Kær Jammerbugt Kommune igangsætter et større naturprojekt, der skal løfte naturværdien i Svenstrup Kær samt bedre vandløbskvaliteten i Svenstrup Å. Orkidé

Læs mere

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE?

ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? 18. MAJ 2017 ERSTATNINGSNATUR EN NY ENG I BYTTE FOR TRE MERGELGRAVE? BETTINA NYGAARD, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AU HVORDAN HAR NATUREN DET? Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver EU mål: gunstig bevaringsstatus

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift

Læs mere

MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE

MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR RUDBÆKS BAKKE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2013 MIDDELFART KOMMUNE PLEJEPLAN FOR

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde

Plejeplan for Kregme Strand, Parkovsminde , Parkovsminde Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1 Fredningens bestemmelser og formål side 4 1.2 Plejeplanens disposition side 4 1.3 Plejeplanens udarbejdelse side 4 2. Generelle forhold

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen

Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112

Natura 2000-handleplan Hesselø med omliggende stenrev. Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hesselø med omliggende stenrev Natura 2000-område nr. 128 Habitatområde H112 Titel: Hesselø med omliggende stenrev Udgiver: Halsnæs Kommune År: 2016 Forsidefoto: Habitatnaturtype

Læs mere

Naturpleje i sommerhusområder

Naturpleje i sommerhusområder Naturpleje i sommerhusområder Baggrund Hvad kan jeg gøre for at bevare og forbedre naturen i mit sommerhusområde Hvorfor naturpleje Hvad kan jeg gøre som lodsejer Naturtyperne og karakteristiske arter

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse

Natura2000 Indsatsplan. Strandtudse Natura2000 Indsatsplan Strandtudse Udarbejdet af miljøkonsulent Lars Hansen Kerteminde Kommune 2007 Indsatsplan for Strandtudse i Kerteminde Kommune Forekomst af Strandtudser i Kerteminde Kommune Strandtudsen

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 1. udkast, august 2012/ARP U D K A S T Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen

Læs mere

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016

Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler

Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Bilag 2 - Opsummering af Natura 2000-planen og mulige virkemidler Natura 2000-område: 171 og Klinteskov kalkgrund 1016 Sumpvindelsnegl Ukendt Bevaring eller genopretning af gunstig status Tilgroning med

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Forslag til Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Klinteskoven og Klinteskov Kalkgrund Natura 2000-område nr. 171 Habitatområde H150 og H207 Fuglebeskyttelsesområde F90 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan

Læs mere

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Det man siger, er man selv? - Naturen for vigtig til at overlade til landmænd og stat/kommune alene Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Jens Reddersen, biolog, Nationalpark

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6.

Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Natura 2000 ERFA-gruppemøde 14. juni 2012 Dagsorden 1. Velkomst 2. Status på processen 3. Om handleplanerne 4. Betaling - tilskudsordninger 5. Runde med erfaringer fra processen 6. Eventuelt Natura 2000

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30

Læs mere

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Den 1. september 2014 Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen

Læs mere

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge

Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015. Saltum Bjerge Natura 2000 - Handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Habitatområde H248 Natura 2000-område nr. 216 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 1. planperiode 2010-2015 Saltum Bjerge Natura 2000-område

Læs mere

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198

Natura 2000-handleplan Vallø Dyrehave. Natura 2000-område nr Habitatområde H198 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152 Habitatområde H198 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021, Vallø Dyrehave Natura 2000-område nr. 152. Habitatområde H198 Udgiver:

Læs mere

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES

Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark

Læs mere