Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle"

Transkript

1 B D Implementering, videndeling og fortsat udvikling Afprøvning og eksperimentering OPSTART Evalueringsloop Elevarbejde Formidlingsloop,59º,2 C cosa=0,76 sina=0,65 0,4 0,6 0,8 1 C tana=0,86 E 1,2 # 4 4 Em Undersøgelse af Eksisterende praksis IT I ALLE FAG e g e Analyse og udvikling af nye didaktiske designs Implementering, videndeling og fortsat udvikling Evalueringsloop Elevarbejde Afprøvning og eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop Formidlingsloop Formidlingsloop Elevarbejde Rum Aktivitet Indhold Mål Modtager Præsentation 4 OPSTART Tid Elever Formål Kanal Undersøgelse af Eksisterende praksis Analyse og udvikling af nye didaktiske designs DEN BIBELSKE FORTÆLLING Teknologi Underviserrolle 8 Implementering, videndeling og fortsat udvikling Afprøvning og eksperimentering Egen tegneserieproduktion Pointe/Budskab Allegori/ Moderne udtryk Det faglige begreb Em

2 Maja Rørvig Abildgaard Hanne Voldborg Andersen Dorthe Carlsen Kim Christiansen Karsten Gynther Roland Hachmann Dorte Haraldsted Simon Hempel-Jørgensen Rasmus Sune Jørgensen Nicolai Munksby Lars Tjørnelund Nissen Stine Hjorth Pedersen Niels Rebsdorf Pernille Reenberg Thomas Rieks Anna Støttrup Rikke Teglskov Ellen Thisted Rasmus Helmin Kongstad Welling IT I ALLE FAG 1

3 Maja Rørvig Abildgaard, Hanne Voldborg Andersen, Dorthe Carlsen, Kim Christiansen, Karsten Gynther, Roland Hachmann, Dorte Haraldsted, Simon Hempel-Jørgensen, Rasmus Sune Jørgensen, Nicolai Munksby, Lars Tjørnelund Nissen, Stine Hjorth Pedersen, Niels Rebsdorf, Pernille Reenberg, Thomas Rieks, Anna Støttrup, Rikke Teglskov, Ellen Thisted, Rasmus Helmin Kongstad Welling It i alle fag 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Fagredaktion: Charlotte Rømer Engel, Evy Stokholm, Signe Holm-Larsen og Karen Lise Søndergaard Brandt Forlagsredaktion: Karen Lise Søndergaard Brandt Fotos s. 115, 116, 118 venligst udlånt af Frederiksen. Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN

4 Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Undervisningsplanlægning i vidensamfundet når fag og skole er udfordret af nye digitale teknologier... 9 Af Karsten Gynther It og udvikling fagteamets arbejde med it-didaktik Af Dorthe Carlsen og Roland Hachmann Med musen som limstift it i billedkunst Af Anna Støttrup Sprog og kommunikation i en multimodal virkelighed it i danskfaget Af Hanne Voldborg Andersen Mærk verden it i fremmedsprogsfagene Af Rasmus Sune Jørgensen Digitale atomkerner it i fysik/kemi Af Kim Christiansen Fra våde sokker til datalogger it i geografi og biologi Af Nicolai Munksby 3

5 Verden ind i klassen it i historie og samfundsfag Af Thomas Rieks og Stine Hjorth Pedersen Det digitale køkken it i hjemkundskab Af Ellen Thisted Fra bevægelsesfag til ny pædagogisk praksis it i idræt Af Lars Tjørnelund Nissen Værdier med strøm på it i kristendomskundskab Af Rasmus Helmin Kongstad Welling Tangens og trigonometri it i matematik Af Rikke Teglskov og Simon Hempel-Jørgensen Kreative muligheder it i musik Af Niels Rebsdorf Vand i mange former it i natur/teknik Af Pernille Reenberg Knyt, sav og optag: en designproces i digital indpakning it i sløjd og håndarbejde Af Maja Rørvig Abildgaard og Dorte Haraldsted Bidragydere Redaktører Stikord

6 Forord Skolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse, men den har også et ansvar for at forberede dem til at deltage aktivt og tage et medansvar i samfundet. Derfor skal de også forberedes på at leve i en digitaliseret verden. Digital dannelse handler ikke alene om færdigheder i at betjene it, det handler i lige så høj grad om kompetencer i at analysere, fortolke, anvende, producere og agere i forhold til de digitale medier. Det er baggrunden for, at Dafolo Forlag og Danmarks Lærerforening har valgt at samarbejde om at udgive denne bog som inspiration til skoler og lærere i arbejdet med at integrere it i skolens fag. Det bliver ofte fremhævet, at elevernes it-kompetencer er enorme, men flere fagfolk inden for området peger på, at eleverne slet ikke er så mediekompetente, som vi tror. De er gode til at prøve sig frem og finde ud af, hvordan tingene virker, men de mangler flere af de kompetencer, som er nødvendige i forhold til brugen af it i et læringsmæssigt perspektiv. Det drejer sig for eksempel om kompetencer i at søge på nettet, sortere i den store mængde information samt vurdere relevansen af materialet. Fagenes sprog og faglighed er meget forskellig. Derfor er der behov for at få udviklet en it-didaktik for de enkelte fag, hvis it skal bidrage til et højere fagligt udbytte for eleverne. Der må mere fokus på, hvordan it kan indgå i arbejdet med faglige mål og fagdidaktiske overvejelser i fagene. Denne bog er et forsøg på at inspirere til en debat om, hvordan it kan integreres i de enkelte fag på en naturlig og udbytterig måde. Der er lagt vægt på at komme omkring alle fagområder de naturvidenskabelige, humanistiske og praktiskmusiske. Hovedparten af forfatterne er praktikere i felten lærere, som arbejder aktivt med at integrere it i deres fag. Jeg håber, at bogen kan være en inspiration til at videreudvikle fagene og en hjælp i det daglige arbejde med at skabe kvalitet i undervisningen. Anders Bondo Christensen 5

7 Fra bevægelsesfag til ny pædagogisk praksis it i idræt Af Lars Tjørnelund Nissen Hvordan skaber vi rammerne, så idræt ikke kun er et bevægelsesfag, men også et dannelsesfag? Hvordan kan vi give eleverne mulighed for at reflektere over de idrætsmæssige handlinger, de udsætter sig selv og deres krop for? Hvordan kommer eleverne tættere på de fælles mål i faget idræt, og hvordan kan it spille en rolle i den sammenhæng? Eleverne er generelt glade for idræt. De ser det som et frikvarter i en skoledag med traditionelt mere stillesiddende fag. De er glade for at bevæge sig. Men det er ikke nok. Idrætsfaget rummer flere aspekter end det bevægelses- og sundhedsmæssige, og der er oplagte muligheder for at arbejde med it og læring også i dette fag, så idrætsfaget bliver et fag, hvor eleverne reflekterer, forholder sig til målene og eksperimenterer med nye læringsformer. I Svendborg satses der på idræt. Efter sommerferien 2012 er alle kommunens skoler blevet til idrætsskoler. Det betyder en masse timer til bevægelse, sjov, sved og læring. Idrætsskolerne har til formål at få flere børn til at bevæge sig mere og i sidste ende få en bevægelseskultur med fra skolen. På sigt skal dette skabe flere unge, der måske kan udvikle idrætsmæssige talenter, som skaber en merværdi for Team Danmark og deres talentudvikling. Lige nu og her betyder det, at skolerne har en udfordring. Hvordan bruger man disse timer, så eleverne ikke bare får mere af det samme, men bliver udfordret på deres bevægelseskultur og på deres syn på idræt i skolen? Ny mediepædagogisk og -didaktisk praksis Ud over at der i Svendborg Kommune satses på idræt, er der etableret et kommunalt korps af medievejledere (tidligere it-vejledere og skolebibliotekarer), der har til formål at understøtte og udvikle arbejdet med digitale medier i skolen, og som samtidig skal udfordre lærernes pædagogiske praksis. Medievejlederne er selv lærere og it-ressourcepersoner, der besidder særlige mediedidaktiske og it-tekniske forudsætninger for at arbejde med digitale medier i undervisningen. Medievej- 163

8 lederne tilbyder medievejledning på forskellige måder, der har til formål at støtte den enkelte lærer i praksis og inspirere til nye måder at arbejde med digitale medier i undervisningen på. Udfordringen kommer, når it skal indgå som del af en ny idrætsundervisning på skolen. Det er langt fra tilstrækkeligt, at medievejlederen fortæller om de digitale muligheder. Kompetenceløftet opstår først, når idrætslærerne kommer med på banen. Når idrætslærerne bruger de digitale læringsobjekter mediepædagogisk og didaktisk som en udfordring af deres praksis. Det er idrætslærerne og deres didaktiske praksis, der er omdrejningspunktet. Digitale medier er nemlig andet og mere end it, teknologi og teknisk udstyr. Digitale medier er også æstetik, formsprog og multimodale udtryksformer, og denne kompleksitet stiller krav om et helt nyt udsigtspunkt, når arbejdet med digitale medier skal blive en integreret del af idrætsfagets (medie)kultur. Idrætsfagets (medie)kultur må være en multimodal mediekultur, der i lighed med de øvrige af folkeskolens fag rummer alle former for kommunikation, videndeling og mediebrug. Idrætslærerne skal ikke kun besidde idrætsfaglig, men også mediepædagogisk viden om, hvordan digitale medier indgår i børns og unges hverdag, hvordan undervisning om og med medier tilrettelægges, og have et kendskab til, hvordan digitale ressourcer og læremidler kan styrke fagligheden og øge læringen i faget. Digitaliseringen udfordrer idrætsfaget og tænkning om, hvad der er god idrætsundervisning. Dermed bliver det også til en udfordring af læringsrum og -former og ikke mindst lærer- og elevroller. De digitale medier udfordrer vores forståelse af idrætspædagogisk praksis i dag. Dermed er der også behov for udvikling af en ny didaktisk platform, hvor fagdidaktik, almen didaktik og mediedidaktik udvikles og håndteres på nye måder. Digitale medier og kidsvolley Digimovez er en webbaseret platform med tilhørende app til smartphones, hvor eleverne kan producere videoklip til en fælles database, der kan bruges under indlæringen af tekniske færdigheder i idrætsundervisningen. Men der er flere lag i det. Eleverne skal forsyne hvert af de korte videoklip med forskellige tags, som så efterfølgende kan bruges, når man søger i platformens materialesamling. Et tag kan for eksempel være fingerslag, volleyball, færdighedstræning, fair play eller måske samarbejde. Disse tags er fundet ved at støvsuge Fælles Mål for idræt for nøgleord og er derefter lavet om til tags i Digimovez. Disse tags er lagt i dropdown-menuer 164

9 i appen på smartphonen, så eleverne ikke selv skal skrive dem. De skal vælges, og eleverne skal selv vurdere, hvordan deres konkrete idrætsaktiviteter hænger sammen med de faglige mål for idrætsfaget. På Rantzausminde Skole er Digimovez blevet brugt som et læringsværktøj i idrætsundervisningen. Eleverne på nuværende 6. årgang har gennem et forløb med kidsvolley prøvet at bruge dette digitale værktøj, der udfordrer den måde, de normalt har idræt på. Målet med undervisningsforløbet var at udvikle og træne tekniske og taktiske færdigheder inden for kidsvolley. Øvelserne havde fokus på at understøtte det færdige spil. I forbindelse med øvelserne skulle eleverne benytte sig af optagelser foretaget på smartphones eller mindre videoenheder som ipods eller tilsvarende små mobile enheder. Elevernes udførte øvelser skulle optages. Herfra skulle udvælges to optagede øvelser, som skulle gemmes på platformen Digimovez. Disse øvelser skulle tagges med to eller tre tags, hentet fra Fælles Mål for idræt. I undervisningsforløbet var eleverne i en hal, hvor der var mulighed for at lave fire kidsvolleybaner. Eleverne skulle rundt til otte stationer, hvor de skulle udføre forskellige øvelser: Beskrivelse af øvelserne 1. To og to sammen. Den ene kaster en højdebold med servebevægelser. Den anden returnerer med fingerslag. Der gribes imellem hvert slag af den, der starter med at kaste bolden. Der byttes efter ti kast. 2. To og to sammen. Den ene kaster en højdebold med servebevægelser. Den anden returnerer med baggerslag. Der gribes imellem hvert slag af den, der starter med at kaste bolden. Der byttes efter ti kast. 3. Tre sammen. Den første sender bolden af sted med et højdekast. Den næste går ind og tager bolden med et fingerslag eller baggerslag. Den sidste går ind og griber bolden. Denne starter nu med at kaste til den første, der kastede bolden, som nu tager bolden med et fingerslag eller baggerslag. 4. På bane med net. Eleverne spiller to mod to. Bolden skal hele tiden være ved nettet (markering af kegler, hvor langt banen går bagud). Eleverne må kun bruge fingerslag og må gerne spille til hinanden. Ingen oplæg eller smash. Kun fingerspil over nettet. 165

10 5. To grupper sammen på en bane. Eleverne står i stjerneformation. Det gælder om for begge hold at holde bolden kørende. Det vil sige ingen smash eller vinderslag. Når bolden kommer over nettet til det andet hold, skal holdet, hvorfra bolden kommer, rotere en gang. Dette gøres, hver gang bolden bliver slået over på den anden banehalvdel. Bolden må stadig maksimalt berøres tre gange og hæver skal have bolden på 2. berøring. Bolden kastes rundt. 6. To og to sammen. Spil mod væg. Den ene sender bolden mod væggen med en underhåndsserv. Den anden går ind og griber. Denne server nu, og øvelsen kører forfra. 7. To grupper sammen. Rundt om nettet. Samme princip som rundt om bordet i bordtennis, bare med volleyball og på kidsvolley-bane. Banen er inderbanen på badmintonbanen. 8. Fire og fire sammen. Smash. På bane. En hæver ved nettet. Eleverne kaster bold til hæver ved baglinje. Hæver griber bolden. Hæver bolden til smash. Eleven smasher til bolden og løber ned på anden banehalvdel. Henter bolden. Løber uden om banen og stiller sig i kø. Når alle smasherne har været igennem tre gange, skiftes hæver. Ude ved de forskellige stationer skulle eleverne optage øvelser med deres smartphones eller andet udstyr, der kunne downloade appen. Der var ca. 50 elever i gang. Halvdelen havde eget udstyr med, der kunne håndtere appen og dermed optage videoer til Digimovez-platformen. Det var primært elevernes egne smartphones, der blev brugt i undervisningen. Eleverne skulle efter forløbet uploade to optagede og taggede øvelser til platformen. Disse øvelser skulle efterfølgende kommenteres af eleven og læreren. Der bliver åbnet for et samtalerum mellem lærer og elev, som gennem lærerens vejledning skaber grobund for større individuel refleksion og derved også læring. Digitale medier i idrætsundervisningen Det har ikke været ualmindeligt at bruge videooptagelser i idrætsundervisningen. Ved hjælp af videokameraer er undervisningen blev optaget og brugt som formidling og evaluering af undervisningen. Det har efter optagelserne været svært at opbevare og bruge optagelserne i læringssammenhæng. Hvordan skulle optagelserne grupperes? Hvilken platform skulle de ligge på, for at alle kunne få gavn af dem? Hvem skulle bruge dem og hvordan? 166

11 Scan QR-koden og se videoen Figur 1. Digimovez-video på YouTube. Digimovez løste disse problemer. Platformen gav elever, lærere og forældre mulighed for at dele viden om idræt, bevægelse og sundhed. Derudover fremmede Digimovez læringen hos eleverne og højnede fagets status. Når eleverne skulle optage andre elever på video med deres smartphones, skete der noget i undervisningen. Både med dem foran og dem bagved elevernes smartphones. Når eleverne foran smartphonen blev optaget, blev de mere fokuserede. De vidste, at de var på, og de vidste, at videoen skulle bruges til gennemsyn og evaluering blandt de andre elever. Eleverne blev sat i formidlerens rolle. De skulle med deres krop formidle, hvor gode de var til en bestemt øvelse og bagefter modtage kritik og råd om, hvordan de kunne forbedre deres øvelse. Det skabte fokus og koncentration. Det var ikke lige meget, hvordan de udførte de forskellige bevægelser. De skulle gøre sig umage. Bevægelsen var ikke væk, når den var udført. Den var gemt og kunne senere tages frem igen. Idræt er traditionelt et flygtigt fag. Når eleverne har udført en øvelse, er den væk. Digimovez giver mulighed for at se øvelserne igen og igen. Optagelserne kan endda gemmes som en slags logbog eller digital portfolio for den enkelte elev eller klasse. På den måde kan der over tid kan skabes en slags rød tråd i elevens bevægelsesmæssige udvikling. Eleverne kan reflektere over den udvikling, de har gennemgået i et helt år eller gennem et helt skoleforløb, og derved blive bedre til at handle på, hvad de skal udvikle og arbejde med i idrætsundervisningen. 167

12 Idrætslæreren som vejleder Digimovez udfordrer lærerens rolle i idrætsundervisningen. Når digitale medier som Digimovez bruges i undervisningen, skifter lærerens rolle fra at være underviser til at være vejleder. Idrætslæreren har ikke altid styr på, hvad der foregår alle steder i hallen. Eleverne laver ikke det samme, når et digitalt værktøj slippes løs i undervisningen. De eksperimenterer, afprøver og skaber måske nye øvelser. Det er elevernes formidling, eksperimenteren og skaberkompetencer, der er i centrum. Idrætslæreren skal hjælpe eleverne i grupperne med at få kommenteret og tagget videoerne med læringsmålene fra Fælles Mål i idræt. Det centrale er, at videoen optaget med en smartphone bliver et læringsværktøj. Fordelen ved at bruge video i en digitalt støttet undervisning er, at man får noget fælles at tale om og derved fremmer de sociale processer i læringssituationen. Eleverne dyrker ikke kun idræt. De sætter ord på deres handlinger og bevægelser. Ved at teoretisere, reflektere og tagge øvelserne, får eleverne større indsigt i deres egen og fælles læring om bevægelser og handlinger. Eleverne kommer tættere på idrætsfagets mål og bliver mere bevidste om målene for undervisningen. Effekten af undervisningen kan dokumenteres og deles mellem idrætslærer og elev samt forældre og tilføre idrætsundervisningen højere kvalitet. Digital video optaget med en smartphone virker som model for læring via imitation. Eleverne lærer af hinandens bevægelser og spejler sig i hinandens handlinger. Samtidig med, at de imiterer hinanden, indgår der mundtlige, skriftlige (tags) og inspirerende målbeskrivelser og spørgsmål. Alt sammen noget, som gør, at det er elevernes læring og formidling, der er i centrum, og ikke lærerens undervisning og organisering. Digitale værktøjer motiverer til værkstedsundervisning Ved at bruge digitale medier som Digimovez i idrætsundervisningen skabes der nye rammer for, hvordan undervisningen organiseres. Undervisningen bliver værkstedsorienteret og stationsbaseret, hvor eleverne arbejder i grupper. Det fremprovokerer nye didaktiske overvejelser hos idrætslæreren, som bliver udfordret til at tænke i nye baner, og det er her, det innovative opstår: nye muligheder, der tvinger idrætslæreren til at foretage nogle bevidste didaktiske valg. Digitale værktøjer kan være et forstyrrende element i idrætsundervisningen, der fjerner fokus fra idrætten. Det kræver et pædagogisk og didaktisk overskud at håndtere digitale værktøjer i undervisningen. Det kræver, at nutidens idrætslærere er linjefagsuddannede. Idrætslærere, der har det didaktiske overskud til at hoppe ind og ud af det refleksive rum. Både når undervisningen skal målsættes, planlægges, formidles, udføres og evalueres. 168

13 Figur 2. Eleven som formidler. Digitale medier og ny pædagogisk praksis Erfaringsmæssigt har følgende faktorer betydning, når ny digital pædagogisk praksis i idrætsundervisningen skal udvikles: 1. Idrætslærerne skal have en digital værktøjskasse. Der skal være tale om en afgrænset, men over tid ikke lukket, grundpakke. Den digitale værktøjskasse kan bl.a. bestå af et produkt som Digimovez. 2. Idrætslærerne klædes på digitalt gennem kollegavejledning og videovejledning. Her skal læringscentrets medievejledere på banen. Se punkt Idrætslærerne skal have mulighed for at trække på en lokal medievejleder. 4. Medievejledere skal bruges i undervisningen som værktøjsvejledere. Idrætslæreren kan bruge sin tid på at didaktisere undervisningen og arbejde mediepædagogisk, frem for at skulle bruge tiden på det tekniske. 5. Det er en fordel, hvis ledelsen rammesætter, at der i årsplanerne for idræt på skolen skal indgå mindst 1-2 forløb, hvor de planlagte emner og aktiviteter udfordres med digitale værktøjer fra den digitale værktøjskasse. Disse forløb planlægges i samarbejde med medievejlederne, som er en del af arbejdet i skolens pædagogiske læringscenter. 6. Der skal udvikles en mediekultur og en vejledningskultur på skolen, der sikrer tidssvarende organisatoriske rammer. Det er alfa og omega, at medievejlederne benyttes som lokale digitale værktøjsvejledere, sparringspartnere og formidlere, men ikke undervisere i traditionel for- 169

14 stand. Derfor er det også vigtigt, at medievejlederne involveres i idrætslærerens årsplan og er så tæt på den pædagogiske planlægning som overhovedet muligt. Medievejlederne skal medvirke ved eksperimenter, der rummer nye didaktiske udfordringer og giver rum til nye lærings- og vejledningsformer. Nøgleord er kreativitet, innovation, nye relationer og positioner i undervisningen. Medievejlederne bruges bedst i undervisningen, hvis de bliver brugt til at give idrætslæreren et mediedidaktisk frirum. Et frirum, hvor læreren kan gøre det, han er bedst til: at skabe læring og udfordre eleverne på deres faglighed. Idrætslæreren skal forblive faglig vejleder og ikke digital vejleder. Dynamiske pejlemærker i undervisningen På alle skoler er der medievejledere eller it-vejledere, der rådgiver elever og lærere i forbindelse med det daglige arbejde. Medievejlederne skal hjælpe idrætslærerne med at udfordre deres årsplaner mediedidaktisk, og de skal medvirke til, at idrætslærerne erhverver sig medial handlekompetance. Medievejlederne kan for eksempel hjælpe idrætslærerne med at bruge Digimovez i idrætsundervisningen. Medievejlederne kan for eksempel give idrætslærerne en sparringsmanual en Mediestok på baggrund af kravene i Faghæfte 48 (Undervisningsministeriet 2010), der kan fungere som pejlemærker i idrætsundervisningen: Der skal målsættes. Idrætslæreren kan inddrage en digital videokalenderfunktion. Der skal indsamles. Idrætslæreren kan inddrage elevernes smartphones, der kan optage og tagge video. Idrætslæreren kan indsamle videoer fra for eksempel YouTube til inspiration til det, som eleverne skal udføre i idrætsundervisningen. Der skal bearbejdes. Idrætslæreren kan inddrage en digital videoeditor, hvor videoerne kan tagges, klippes og køres i slowmotion. Der skal formidles. Idrætslæreren kan inddrage en digital onlineplatform, hvor eleverne kan lægge videoer ud til hinanden og idrætslæreren. Der skal evalueres og samles op. Eleverne og idrætslæreren kommenterer de videoer og øvelser, der ligger på den digitale onlineplatform. 170

15 Mediestok pejlemærker i en mediebaseret idrætsundervisning Målsætning Indsamling Bearbejdning Formidling Evaluering Digital videokalender Smartphone med videokamera Digital videoeditor Digital online platform Kommentarer på den digitale online platform Figur 2. Mediestok pejlemærker i en mediebaseret idrætsundervisning. Digimovez og lignende digitale værktøjer skal betragtes som et dynamisk og innovativt værktøj, der kan understøtte og udfordre lærerens praksis. Det kan ikke stå alene, men håndteres som en samlet palet. Bruges eksempelvis videokalenderfunktionen alene, bliver undervisningen for statisk og stilistisk. Bruges videokalenderfunktionen derimod sammen med smartphonen og kobles ind på Digimovezplatformen, fremhæves det innovative element. Hvis idrætslærerne ved, hvornår i læreprocessen (jf. Mediestokken) de forskellige værktøjer med fordel kan indgå, så skabes grobund for udvikling af innovative og kreative læreprocesser. Styrken ved de digitale værktøjer ligger i, at de kan tænkes ind og ud af hinanden. De kan embeddes (indlejres) ind i hinanden, ikke kun teknisk, men også mentalt. Den medialiserede idrætsundervisning er et vilkår Idrætslærere, medievejledere og skolens ledelse udgør forskellige ressourcer i bestræbelserne på at udvikle en ny mediepædagogisk og didaktisk praksis og dermed udvikle den medialiserede idrætsundervisning. Ressourcerne er alle med til at tilbyde nye måder at dele viden og kommunikere på, herunder sidemandsoplæring, flydende læringsredskaber og kollegavejledning. I den forbindelse er det 171

16 vigtigt, at fokus rettes mod udvikling af medial handlekompetence og ikke bare mediale kompetencer. Mediale kompetencer er knyttet til bestemte digitale værktøjer. Mediale handlekompetencer (Christensen og Nissen 2012) er knyttet til, hvad man bruger de digitale værktøjer til og hvordan. Pædagogikken og didaktikken må være i fokus. I et udfordringsperspektiv skal fokus flyttes fra tilegnelse af færdigheder og kompetencer til udvikling af eksperimenter, der bygger på innovation, kreativitet og brugergeneret indhold. Således vil idrætsundervisningen efterhånden kunne leve op til kravene i et moderne vidensamfund, hvor information og viden er blevet noget andet og hvor samfundets medialisering udfordrer hele undervisningens grundlag. Den medialiserede undervisning er et vilkår i Litteratur Christensen, O. og Nissen, L. (2012): Skolen og medierne. I: Christiansen, H.C. (red): AVU-medier.dk. Christensen, O. og Nissen, L. (Udgives 2013): Slip undervisningen løs. I: Christiansen, H.C. (red): AVU-medier.dk. Christensen, O. (2010): Læreren og de nye vilkår. Forlaget Unge Pædagoger. Undervisningsministeriet (2010): Fælles Mål Faghæfte 48. It- og mediekompetancer i folkeskolen. Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet (2009): Fælles Mål Faghæfte 6. Idræt. Undervisningsministeriet. 172

Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle

Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle B D Implementering, videndeling og fortsat udvikling Afprøvning og eksperimentering OPSTART Evalueringsloop Elevarbejde Formidlingsloop,59º,2 C cosa=0,76 sina=0,65 0,4 0,6 0,8 1 C tana=0,86 E 1,2 # 4 4

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

ledelse Delegeret i skolen

ledelse Delegeret i skolen 1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Klasseledelse og fag. at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg

Klasseledelse og fag. at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Maria-Christina Secher Schmidt (red.) Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Thomas Binderup, Morten

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion

Sammen om inklusion. Tre perspektiver på samarbejde om inklusion Thomas Binderup (red.), Lisbeth Donnerborg, Janne Lund Jensen, Kurt Johannesen, Tanja Gammelgaard Just, Maja Dam Kjærgaard, Helle Kristensen, Karen Skyum og Mads Thyde Sammen om inklusion Tre perspektiver

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Pædagogisk idræt. i vuggestue og børnehave

Pædagogisk idræt. i vuggestue og børnehave Jane Abildskov Barenholdt, Gitte Bendix, Henriette Sofie Blangsted, Balder Brøndsted, Ulla Gottschalck, Christina H. Jensen, Annie Thyrri Jørgensen, Torben Maarbjerg Jepsen, Morten Melgaard Madsen, Ronni

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

Leg med tal og former

Leg med tal og former Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Anerkendende klasserumsledelse

Anerkendende klasserumsledelse Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

LEDELSENS MIRAKEL OM SKOLELEDELSE I ET VIDENSPERSPEKTIV. Birthe & Lars Qvortrup

LEDELSENS MIRAKEL OM SKOLELEDELSE I ET VIDENSPERSPEKTIV. Birthe & Lars Qvortrup LEDELSENS MIRAKEL OM SKOLELEDELSE I ET VIDENSPERSPEKTIV Birthe & Lars Qvortrup Ledelsens mirakel om skoleledelse i et vidensperspektiv Birthe og Lars Qvortrup Birthe & Lars Qvortrup Ledelsens mirakel om

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Povl Erik Rostgård Andersen, red. E-forretning. Forlagsredaktion: Torsten B. Jakobsen. 2000 Dafolo Forlag. DTP og tryk: Dafolo A/S, Frederikshavn

Povl Erik Rostgård Andersen, red. E-forretning. Forlagsredaktion: Torsten B. Jakobsen. 2000 Dafolo Forlag. DTP og tryk: Dafolo A/S, Frederikshavn E-forretning Povl Erik Rostgård Andersen, red. E-forretning Forlagsredaktion: Torsten B. Jakobsen 2000 Dafolo Forlag DTP og tryk: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolo er kvalitetscertificeret efter ISO 9001

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Eva Johansson Ingrid Pramling Samuelsson LÆRERIG LEG BØRNS LÆRING GENNEM SAMSPIL. Oversat af Kåre Dag Jensen Bearbejdet af Stig Broström

Eva Johansson Ingrid Pramling Samuelsson LÆRERIG LEG BØRNS LÆRING GENNEM SAMSPIL. Oversat af Kåre Dag Jensen Bearbejdet af Stig Broström Eva Johansson Ingrid Pramling Samuelsson LÆRERIG LEG BØRNS LÆRING GENNEM SAMSPIL Oversat af Kåre Dag Jensen Bearbejdet af Stig Broström Eva Johansson og Ingrid Pramling Samuelsson Lærerig leg - børns læring

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling

Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling Anders Skriver Jensen Stig Broström Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave, SFO og indskoling Anders Skriver Jensen og Stig Broström Sproghistorier en alsidig literacy-pædagogik i børnehave,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Pædagogisk mindfulness

Pædagogisk mindfulness Flora Skouboe Eriksen Pædagogisk mindfulness en håndbog i skabende nærvær Flora Skouboe Eriksen Pædagogisk mindfulness en håndbog i skabende nærvær 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse

Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse. Tænketeknologier til forskningsinformeret

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Medielæringsstrategi 0-18 år

Medielæringsstrategi 0-18 år Medielæringsstrategi 0-18 år Center for Skole og Dagtilbud Forord I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er folkeskolen et betydeligt fokusområde. Der er iværksat tre statslige initiativer, der

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Beskrivelse af praktikstedet Institutionens navn: VEGA Adresse: Godhavnsvej 2 B 3220 Tisvilde Tlf.: 72 49 92 10 E-mailadresse: acril@gribskov.dk Hjemmesideadresse: www.vega-vega.dk Åbningstider:

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Handleplan for idræt. - krop og bevægelse 2012-2015

Handleplan for idræt. - krop og bevægelse 2012-2015 Handleplan for idræt - krop og bevægelse 2012-2015 1 INDHOLD INDLEDNING Idræt i skolen...3 Krop, bevægelse og sundhed i skolen...3 Handleplan for idræt i Rudersdal Kommune...3 Hvordan er handleplanen

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere