Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle

Transkript

1 B D Implementering, videndeling og fortsat udvikling Afprøvning og eksperimentering OPSTART Evalueringsloop Elevarbejde Formidlingsloop,59º,2 C cosa=0,76 sina=0,65 0,4 0,6 0,8 1 C tana=0,86 E 1,2 # 4 4 Em Undersøgelse af Eksisterende praksis IT I ALLE FAG e g e Analyse og udvikling af nye didaktiske designs Implementering, videndeling og fortsat udvikling Evalueringsloop Elevarbejde Afprøvning og eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop Formidlingsloop Formidlingsloop Elevarbejde Rum Aktivitet Indhold Mål Modtager Præsentation 4 OPSTART Tid Elever Formål Kanal Undersøgelse af Eksisterende praksis Analyse og udvikling af nye didaktiske designs DEN BIBELSKE FORTÆLLING Teknologi Underviserrolle 8 Implementering, videndeling og fortsat udvikling Afprøvning og eksperimentering Egen tegneserieproduktion Pointe/Budskab Allegori/ Moderne udtryk Det faglige begreb Em

2 Maja Rørvig Abildgaard Hanne Voldborg Andersen Dorthe Carlsen Kim Christiansen Karsten Gynther Roland Hachmann Dorte Haraldsted Simon Hempel-Jørgensen Rasmus Sune Jørgensen Nicolai Munksby Lars Tjørnelund Nissen Stine Hjorth Pedersen Niels Rebsdorf Pernille Reenberg Thomas Rieks Anna Støttrup Rikke Teglskov Ellen Thisted Rasmus Helmin Kongstad Welling IT I ALLE FAG 1

3 Maja Rørvig Abildgaard, Hanne Voldborg Andersen, Dorthe Carlsen, Kim Christiansen, Karsten Gynther, Roland Hachmann, Dorte Haraldsted, Simon Hempel-Jørgensen, Rasmus Sune Jørgensen, Nicolai Munksby, Lars Tjørnelund Nissen, Stine Hjorth Pedersen, Niels Rebsdorf, Pernille Reenberg, Thomas Rieks, Anna Støttrup, Rikke Teglskov, Ellen Thisted, Rasmus Helmin Kongstad Welling It i alle fag 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Fagredaktion: Charlotte Rømer Engel, Evy Stokholm, Signe Holm-Larsen og Karen Lise Søndergaard Brandt Forlagsredaktion: Karen Lise Søndergaard Brandt Fotos s. 115, 116, 118 venligst udlånt af Frederiksen. Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax forlag@dafolo.dk Varenr ISBN

4 Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Undervisningsplanlægning i vidensamfundet når fag og skole er udfordret af nye digitale teknologier... 9 Af Karsten Gynther It og udvikling fagteamets arbejde med it-didaktik Af Dorthe Carlsen og Roland Hachmann Med musen som limstift it i billedkunst Af Anna Støttrup Sprog og kommunikation i en multimodal virkelighed it i danskfaget Af Hanne Voldborg Andersen Mærk verden it i fremmedsprogsfagene Af Rasmus Sune Jørgensen Digitale atomkerner it i fysik/kemi Af Kim Christiansen Fra våde sokker til datalogger it i geografi og biologi Af Nicolai Munksby 3

5 Verden ind i klassen it i historie og samfundsfag Af Thomas Rieks og Stine Hjorth Pedersen Det digitale køkken it i hjemkundskab Af Ellen Thisted Fra bevægelsesfag til ny pædagogisk praksis it i idræt Af Lars Tjørnelund Nissen Værdier med strøm på it i kristendomskundskab Af Rasmus Helmin Kongstad Welling Tangens og trigonometri it i matematik Af Rikke Teglskov og Simon Hempel-Jørgensen Kreative muligheder it i musik Af Niels Rebsdorf Vand i mange former it i natur/teknik Af Pernille Reenberg Knyt, sav og optag: en designproces i digital indpakning it i sløjd og håndarbejde Af Maja Rørvig Abildgaard og Dorte Haraldsted Bidragydere Redaktører Stikord

6 Forord Skolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse, men den har også et ansvar for at forberede dem til at deltage aktivt og tage et medansvar i samfundet. Derfor skal de også forberedes på at leve i en digitaliseret verden. Digital dannelse handler ikke alene om færdigheder i at betjene it, det handler i lige så høj grad om kompetencer i at analysere, fortolke, anvende, producere og agere i forhold til de digitale medier. Det er baggrunden for, at Dafolo Forlag og Danmarks Lærerforening har valgt at samarbejde om at udgive denne bog som inspiration til skoler og lærere i arbejdet med at integrere it i skolens fag. Det bliver ofte fremhævet, at elevernes it-kompetencer er enorme, men flere fagfolk inden for området peger på, at eleverne slet ikke er så mediekompetente, som vi tror. De er gode til at prøve sig frem og finde ud af, hvordan tingene virker, men de mangler flere af de kompetencer, som er nødvendige i forhold til brugen af it i et læringsmæssigt perspektiv. Det drejer sig for eksempel om kompetencer i at søge på nettet, sortere i den store mængde information samt vurdere relevansen af materialet. Fagenes sprog og faglighed er meget forskellig. Derfor er der behov for at få udviklet en it-didaktik for de enkelte fag, hvis it skal bidrage til et højere fagligt udbytte for eleverne. Der må mere fokus på, hvordan it kan indgå i arbejdet med faglige mål og fagdidaktiske overvejelser i fagene. Denne bog er et forsøg på at inspirere til en debat om, hvordan it kan integreres i de enkelte fag på en naturlig og udbytterig måde. Der er lagt vægt på at komme omkring alle fagområder de naturvidenskabelige, humanistiske og praktiskmusiske. Hovedparten af forfatterne er praktikere i felten lærere, som arbejder aktivt med at integrere it i deres fag. Jeg håber, at bogen kan være en inspiration til at videreudvikle fagene og en hjælp i det daglige arbejde med at skabe kvalitet i undervisningen. Anders Bondo Christensen 5

7 Fra bevægelsesfag til ny pædagogisk praksis it i idræt Af Lars Tjørnelund Nissen Hvordan skaber vi rammerne, så idræt ikke kun er et bevægelsesfag, men også et dannelsesfag? Hvordan kan vi give eleverne mulighed for at reflektere over de idrætsmæssige handlinger, de udsætter sig selv og deres krop for? Hvordan kommer eleverne tættere på de fælles mål i faget idræt, og hvordan kan it spille en rolle i den sammenhæng? Eleverne er generelt glade for idræt. De ser det som et frikvarter i en skoledag med traditionelt mere stillesiddende fag. De er glade for at bevæge sig. Men det er ikke nok. Idrætsfaget rummer flere aspekter end det bevægelses- og sundhedsmæssige, og der er oplagte muligheder for at arbejde med it og læring også i dette fag, så idrætsfaget bliver et fag, hvor eleverne reflekterer, forholder sig til målene og eksperimenterer med nye læringsformer. I Svendborg satses der på idræt. Efter sommerferien 2012 er alle kommunens skoler blevet til idrætsskoler. Det betyder en masse timer til bevægelse, sjov, sved og læring. Idrætsskolerne har til formål at få flere børn til at bevæge sig mere og i sidste ende få en bevægelseskultur med fra skolen. På sigt skal dette skabe flere unge, der måske kan udvikle idrætsmæssige talenter, som skaber en merværdi for Team Danmark og deres talentudvikling. Lige nu og her betyder det, at skolerne har en udfordring. Hvordan bruger man disse timer, så eleverne ikke bare får mere af det samme, men bliver udfordret på deres bevægelseskultur og på deres syn på idræt i skolen? Ny mediepædagogisk og -didaktisk praksis Ud over at der i Svendborg Kommune satses på idræt, er der etableret et kommunalt korps af medievejledere (tidligere it-vejledere og skolebibliotekarer), der har til formål at understøtte og udvikle arbejdet med digitale medier i skolen, og som samtidig skal udfordre lærernes pædagogiske praksis. Medievejlederne er selv lærere og it-ressourcepersoner, der besidder særlige mediedidaktiske og it-tekniske forudsætninger for at arbejde med digitale medier i undervisningen. Medievej- 163

8 lederne tilbyder medievejledning på forskellige måder, der har til formål at støtte den enkelte lærer i praksis og inspirere til nye måder at arbejde med digitale medier i undervisningen på. Udfordringen kommer, når it skal indgå som del af en ny idrætsundervisning på skolen. Det er langt fra tilstrækkeligt, at medievejlederen fortæller om de digitale muligheder. Kompetenceløftet opstår først, når idrætslærerne kommer med på banen. Når idrætslærerne bruger de digitale læringsobjekter mediepædagogisk og didaktisk som en udfordring af deres praksis. Det er idrætslærerne og deres didaktiske praksis, der er omdrejningspunktet. Digitale medier er nemlig andet og mere end it, teknologi og teknisk udstyr. Digitale medier er også æstetik, formsprog og multimodale udtryksformer, og denne kompleksitet stiller krav om et helt nyt udsigtspunkt, når arbejdet med digitale medier skal blive en integreret del af idrætsfagets (medie)kultur. Idrætsfagets (medie)kultur må være en multimodal mediekultur, der i lighed med de øvrige af folkeskolens fag rummer alle former for kommunikation, videndeling og mediebrug. Idrætslærerne skal ikke kun besidde idrætsfaglig, men også mediepædagogisk viden om, hvordan digitale medier indgår i børns og unges hverdag, hvordan undervisning om og med medier tilrettelægges, og have et kendskab til, hvordan digitale ressourcer og læremidler kan styrke fagligheden og øge læringen i faget. Digitaliseringen udfordrer idrætsfaget og tænkning om, hvad der er god idrætsundervisning. Dermed bliver det også til en udfordring af læringsrum og -former og ikke mindst lærer- og elevroller. De digitale medier udfordrer vores forståelse af idrætspædagogisk praksis i dag. Dermed er der også behov for udvikling af en ny didaktisk platform, hvor fagdidaktik, almen didaktik og mediedidaktik udvikles og håndteres på nye måder. Digitale medier og kidsvolley Digimovez er en webbaseret platform med tilhørende app til smartphones, hvor eleverne kan producere videoklip til en fælles database, der kan bruges under indlæringen af tekniske færdigheder i idrætsundervisningen. Men der er flere lag i det. Eleverne skal forsyne hvert af de korte videoklip med forskellige tags, som så efterfølgende kan bruges, når man søger i platformens materialesamling. Et tag kan for eksempel være fingerslag, volleyball, færdighedstræning, fair play eller måske samarbejde. Disse tags er fundet ved at støvsuge Fælles Mål for idræt for nøgleord og er derefter lavet om til tags i Digimovez. Disse tags er lagt i dropdown-menuer 164

9 i appen på smartphonen, så eleverne ikke selv skal skrive dem. De skal vælges, og eleverne skal selv vurdere, hvordan deres konkrete idrætsaktiviteter hænger sammen med de faglige mål for idrætsfaget. På Rantzausminde Skole er Digimovez blevet brugt som et læringsværktøj i idrætsundervisningen. Eleverne på nuværende 6. årgang har gennem et forløb med kidsvolley prøvet at bruge dette digitale værktøj, der udfordrer den måde, de normalt har idræt på. Målet med undervisningsforløbet var at udvikle og træne tekniske og taktiske færdigheder inden for kidsvolley. Øvelserne havde fokus på at understøtte det færdige spil. I forbindelse med øvelserne skulle eleverne benytte sig af optagelser foretaget på smartphones eller mindre videoenheder som ipods eller tilsvarende små mobile enheder. Elevernes udførte øvelser skulle optages. Herfra skulle udvælges to optagede øvelser, som skulle gemmes på platformen Digimovez. Disse øvelser skulle tagges med to eller tre tags, hentet fra Fælles Mål for idræt. I undervisningsforløbet var eleverne i en hal, hvor der var mulighed for at lave fire kidsvolleybaner. Eleverne skulle rundt til otte stationer, hvor de skulle udføre forskellige øvelser: Beskrivelse af øvelserne 1. To og to sammen. Den ene kaster en højdebold med servebevægelser. Den anden returnerer med fingerslag. Der gribes imellem hvert slag af den, der starter med at kaste bolden. Der byttes efter ti kast. 2. To og to sammen. Den ene kaster en højdebold med servebevægelser. Den anden returnerer med baggerslag. Der gribes imellem hvert slag af den, der starter med at kaste bolden. Der byttes efter ti kast. 3. Tre sammen. Den første sender bolden af sted med et højdekast. Den næste går ind og tager bolden med et fingerslag eller baggerslag. Den sidste går ind og griber bolden. Denne starter nu med at kaste til den første, der kastede bolden, som nu tager bolden med et fingerslag eller baggerslag. 4. På bane med net. Eleverne spiller to mod to. Bolden skal hele tiden være ved nettet (markering af kegler, hvor langt banen går bagud). Eleverne må kun bruge fingerslag og må gerne spille til hinanden. Ingen oplæg eller smash. Kun fingerspil over nettet. 165

10 5. To grupper sammen på en bane. Eleverne står i stjerneformation. Det gælder om for begge hold at holde bolden kørende. Det vil sige ingen smash eller vinderslag. Når bolden kommer over nettet til det andet hold, skal holdet, hvorfra bolden kommer, rotere en gang. Dette gøres, hver gang bolden bliver slået over på den anden banehalvdel. Bolden må stadig maksimalt berøres tre gange og hæver skal have bolden på 2. berøring. Bolden kastes rundt. 6. To og to sammen. Spil mod væg. Den ene sender bolden mod væggen med en underhåndsserv. Den anden går ind og griber. Denne server nu, og øvelsen kører forfra. 7. To grupper sammen. Rundt om nettet. Samme princip som rundt om bordet i bordtennis, bare med volleyball og på kidsvolley-bane. Banen er inderbanen på badmintonbanen. 8. Fire og fire sammen. Smash. På bane. En hæver ved nettet. Eleverne kaster bold til hæver ved baglinje. Hæver griber bolden. Hæver bolden til smash. Eleven smasher til bolden og løber ned på anden banehalvdel. Henter bolden. Løber uden om banen og stiller sig i kø. Når alle smasherne har været igennem tre gange, skiftes hæver. Ude ved de forskellige stationer skulle eleverne optage øvelser med deres smartphones eller andet udstyr, der kunne downloade appen. Der var ca. 50 elever i gang. Halvdelen havde eget udstyr med, der kunne håndtere appen og dermed optage videoer til Digimovez-platformen. Det var primært elevernes egne smartphones, der blev brugt i undervisningen. Eleverne skulle efter forløbet uploade to optagede og taggede øvelser til platformen. Disse øvelser skulle efterfølgende kommenteres af eleven og læreren. Der bliver åbnet for et samtalerum mellem lærer og elev, som gennem lærerens vejledning skaber grobund for større individuel refleksion og derved også læring. Digitale medier i idrætsundervisningen Det har ikke været ualmindeligt at bruge videooptagelser i idrætsundervisningen. Ved hjælp af videokameraer er undervisningen blev optaget og brugt som formidling og evaluering af undervisningen. Det har efter optagelserne været svært at opbevare og bruge optagelserne i læringssammenhæng. Hvordan skulle optagelserne grupperes? Hvilken platform skulle de ligge på, for at alle kunne få gavn af dem? Hvem skulle bruge dem og hvordan? 166

11 Scan QR-koden og se videoen Figur 1. Digimovez-video på YouTube. Digimovez løste disse problemer. Platformen gav elever, lærere og forældre mulighed for at dele viden om idræt, bevægelse og sundhed. Derudover fremmede Digimovez læringen hos eleverne og højnede fagets status. Når eleverne skulle optage andre elever på video med deres smartphones, skete der noget i undervisningen. Både med dem foran og dem bagved elevernes smartphones. Når eleverne foran smartphonen blev optaget, blev de mere fokuserede. De vidste, at de var på, og de vidste, at videoen skulle bruges til gennemsyn og evaluering blandt de andre elever. Eleverne blev sat i formidlerens rolle. De skulle med deres krop formidle, hvor gode de var til en bestemt øvelse og bagefter modtage kritik og råd om, hvordan de kunne forbedre deres øvelse. Det skabte fokus og koncentration. Det var ikke lige meget, hvordan de udførte de forskellige bevægelser. De skulle gøre sig umage. Bevægelsen var ikke væk, når den var udført. Den var gemt og kunne senere tages frem igen. Idræt er traditionelt et flygtigt fag. Når eleverne har udført en øvelse, er den væk. Digimovez giver mulighed for at se øvelserne igen og igen. Optagelserne kan endda gemmes som en slags logbog eller digital portfolio for den enkelte elev eller klasse. På den måde kan der over tid kan skabes en slags rød tråd i elevens bevægelsesmæssige udvikling. Eleverne kan reflektere over den udvikling, de har gennemgået i et helt år eller gennem et helt skoleforløb, og derved blive bedre til at handle på, hvad de skal udvikle og arbejde med i idrætsundervisningen. 167

12 Idrætslæreren som vejleder Digimovez udfordrer lærerens rolle i idrætsundervisningen. Når digitale medier som Digimovez bruges i undervisningen, skifter lærerens rolle fra at være underviser til at være vejleder. Idrætslæreren har ikke altid styr på, hvad der foregår alle steder i hallen. Eleverne laver ikke det samme, når et digitalt værktøj slippes løs i undervisningen. De eksperimenterer, afprøver og skaber måske nye øvelser. Det er elevernes formidling, eksperimenteren og skaberkompetencer, der er i centrum. Idrætslæreren skal hjælpe eleverne i grupperne med at få kommenteret og tagget videoerne med læringsmålene fra Fælles Mål i idræt. Det centrale er, at videoen optaget med en smartphone bliver et læringsværktøj. Fordelen ved at bruge video i en digitalt støttet undervisning er, at man får noget fælles at tale om og derved fremmer de sociale processer i læringssituationen. Eleverne dyrker ikke kun idræt. De sætter ord på deres handlinger og bevægelser. Ved at teoretisere, reflektere og tagge øvelserne, får eleverne større indsigt i deres egen og fælles læring om bevægelser og handlinger. Eleverne kommer tættere på idrætsfagets mål og bliver mere bevidste om målene for undervisningen. Effekten af undervisningen kan dokumenteres og deles mellem idrætslærer og elev samt forældre og tilføre idrætsundervisningen højere kvalitet. Digital video optaget med en smartphone virker som model for læring via imitation. Eleverne lærer af hinandens bevægelser og spejler sig i hinandens handlinger. Samtidig med, at de imiterer hinanden, indgår der mundtlige, skriftlige (tags) og inspirerende målbeskrivelser og spørgsmål. Alt sammen noget, som gør, at det er elevernes læring og formidling, der er i centrum, og ikke lærerens undervisning og organisering. Digitale værktøjer motiverer til værkstedsundervisning Ved at bruge digitale medier som Digimovez i idrætsundervisningen skabes der nye rammer for, hvordan undervisningen organiseres. Undervisningen bliver værkstedsorienteret og stationsbaseret, hvor eleverne arbejder i grupper. Det fremprovokerer nye didaktiske overvejelser hos idrætslæreren, som bliver udfordret til at tænke i nye baner, og det er her, det innovative opstår: nye muligheder, der tvinger idrætslæreren til at foretage nogle bevidste didaktiske valg. Digitale værktøjer kan være et forstyrrende element i idrætsundervisningen, der fjerner fokus fra idrætten. Det kræver et pædagogisk og didaktisk overskud at håndtere digitale værktøjer i undervisningen. Det kræver, at nutidens idrætslærere er linjefagsuddannede. Idrætslærere, der har det didaktiske overskud til at hoppe ind og ud af det refleksive rum. Både når undervisningen skal målsættes, planlægges, formidles, udføres og evalueres. 168

13 Figur 2. Eleven som formidler. Digitale medier og ny pædagogisk praksis Erfaringsmæssigt har følgende faktorer betydning, når ny digital pædagogisk praksis i idrætsundervisningen skal udvikles: 1. Idrætslærerne skal have en digital værktøjskasse. Der skal være tale om en afgrænset, men over tid ikke lukket, grundpakke. Den digitale værktøjskasse kan bl.a. bestå af et produkt som Digimovez. 2. Idrætslærerne klædes på digitalt gennem kollegavejledning og videovejledning. Her skal læringscentrets medievejledere på banen. Se punkt Idrætslærerne skal have mulighed for at trække på en lokal medievejleder. 4. Medievejledere skal bruges i undervisningen som værktøjsvejledere. Idrætslæreren kan bruge sin tid på at didaktisere undervisningen og arbejde mediepædagogisk, frem for at skulle bruge tiden på det tekniske. 5. Det er en fordel, hvis ledelsen rammesætter, at der i årsplanerne for idræt på skolen skal indgå mindst 1-2 forløb, hvor de planlagte emner og aktiviteter udfordres med digitale værktøjer fra den digitale værktøjskasse. Disse forløb planlægges i samarbejde med medievejlederne, som er en del af arbejdet i skolens pædagogiske læringscenter. 6. Der skal udvikles en mediekultur og en vejledningskultur på skolen, der sikrer tidssvarende organisatoriske rammer. Det er alfa og omega, at medievejlederne benyttes som lokale digitale værktøjsvejledere, sparringspartnere og formidlere, men ikke undervisere i traditionel for- 169

14 stand. Derfor er det også vigtigt, at medievejlederne involveres i idrætslærerens årsplan og er så tæt på den pædagogiske planlægning som overhovedet muligt. Medievejlederne skal medvirke ved eksperimenter, der rummer nye didaktiske udfordringer og giver rum til nye lærings- og vejledningsformer. Nøgleord er kreativitet, innovation, nye relationer og positioner i undervisningen. Medievejlederne bruges bedst i undervisningen, hvis de bliver brugt til at give idrætslæreren et mediedidaktisk frirum. Et frirum, hvor læreren kan gøre det, han er bedst til: at skabe læring og udfordre eleverne på deres faglighed. Idrætslæreren skal forblive faglig vejleder og ikke digital vejleder. Dynamiske pejlemærker i undervisningen På alle skoler er der medievejledere eller it-vejledere, der rådgiver elever og lærere i forbindelse med det daglige arbejde. Medievejlederne skal hjælpe idrætslærerne med at udfordre deres årsplaner mediedidaktisk, og de skal medvirke til, at idrætslærerne erhverver sig medial handlekompetance. Medievejlederne kan for eksempel hjælpe idrætslærerne med at bruge Digimovez i idrætsundervisningen. Medievejlederne kan for eksempel give idrætslærerne en sparringsmanual en Mediestok på baggrund af kravene i Faghæfte 48 (Undervisningsministeriet 2010), der kan fungere som pejlemærker i idrætsundervisningen: Der skal målsættes. Idrætslæreren kan inddrage en digital videokalenderfunktion. Der skal indsamles. Idrætslæreren kan inddrage elevernes smartphones, der kan optage og tagge video. Idrætslæreren kan indsamle videoer fra for eksempel YouTube til inspiration til det, som eleverne skal udføre i idrætsundervisningen. Der skal bearbejdes. Idrætslæreren kan inddrage en digital videoeditor, hvor videoerne kan tagges, klippes og køres i slowmotion. Der skal formidles. Idrætslæreren kan inddrage en digital onlineplatform, hvor eleverne kan lægge videoer ud til hinanden og idrætslæreren. Der skal evalueres og samles op. Eleverne og idrætslæreren kommenterer de videoer og øvelser, der ligger på den digitale onlineplatform. 170

15 Mediestok pejlemærker i en mediebaseret idrætsundervisning Målsætning Indsamling Bearbejdning Formidling Evaluering Digital videokalender Smartphone med videokamera Digital videoeditor Digital online platform Kommentarer på den digitale online platform Figur 2. Mediestok pejlemærker i en mediebaseret idrætsundervisning. Digimovez og lignende digitale værktøjer skal betragtes som et dynamisk og innovativt værktøj, der kan understøtte og udfordre lærerens praksis. Det kan ikke stå alene, men håndteres som en samlet palet. Bruges eksempelvis videokalenderfunktionen alene, bliver undervisningen for statisk og stilistisk. Bruges videokalenderfunktionen derimod sammen med smartphonen og kobles ind på Digimovezplatformen, fremhæves det innovative element. Hvis idrætslærerne ved, hvornår i læreprocessen (jf. Mediestokken) de forskellige værktøjer med fordel kan indgå, så skabes grobund for udvikling af innovative og kreative læreprocesser. Styrken ved de digitale værktøjer ligger i, at de kan tænkes ind og ud af hinanden. De kan embeddes (indlejres) ind i hinanden, ikke kun teknisk, men også mentalt. Den medialiserede idrætsundervisning er et vilkår Idrætslærere, medievejledere og skolens ledelse udgør forskellige ressourcer i bestræbelserne på at udvikle en ny mediepædagogisk og didaktisk praksis og dermed udvikle den medialiserede idrætsundervisning. Ressourcerne er alle med til at tilbyde nye måder at dele viden og kommunikere på, herunder sidemandsoplæring, flydende læringsredskaber og kollegavejledning. I den forbindelse er det 171

16 vigtigt, at fokus rettes mod udvikling af medial handlekompetence og ikke bare mediale kompetencer. Mediale kompetencer er knyttet til bestemte digitale værktøjer. Mediale handlekompetencer (Christensen og Nissen 2012) er knyttet til, hvad man bruger de digitale værktøjer til og hvordan. Pædagogikken og didaktikken må være i fokus. I et udfordringsperspektiv skal fokus flyttes fra tilegnelse af færdigheder og kompetencer til udvikling af eksperimenter, der bygger på innovation, kreativitet og brugergeneret indhold. Således vil idrætsundervisningen efterhånden kunne leve op til kravene i et moderne vidensamfund, hvor information og viden er blevet noget andet og hvor samfundets medialisering udfordrer hele undervisningens grundlag. Den medialiserede undervisning er et vilkår i Litteratur Christensen, O. og Nissen, L. (2012): Skolen og medierne. I: Christiansen, H.C. (red): AVU-medier.dk. Christensen, O. og Nissen, L. (Udgives 2013): Slip undervisningen løs. I: Christiansen, H.C. (red): AVU-medier.dk. Christensen, O. (2010): Læreren og de nye vilkår. Forlaget Unge Pædagoger. Undervisningsministeriet (2010): Fælles Mål Faghæfte 48. It- og mediekompetancer i folkeskolen. Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet (2009): Fælles Mål Faghæfte 6. Idræt. Undervisningsministeriet. 172