Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle"

Transkript

1 B D Implementering, videndeling og fortsat udvikling Afprøvning og eksperimentering OPSTART Evalueringsloop Elevarbejde Formidlingsloop,59º,2 C cosa=0,76 sina=0,65 0,4 0,6 0,8 1 C tana=0,86 E 1,2 # 4 4 Em Undersøgelse af Eksisterende praksis IT I ALLE FAG e g e Analyse og udvikling af nye didaktiske designs Implementering, videndeling og fortsat udvikling Evalueringsloop Elevarbejde Afprøvning og eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop Formidlingsloop Formidlingsloop Elevarbejde Rum Aktivitet Indhold Mål Modtager Præsentation 4 OPSTART Tid Elever Formål Kanal Undersøgelse af Eksisterende praksis Analyse og udvikling af nye didaktiske designs DEN BIBELSKE FORTÆLLING Teknologi Underviserrolle 8 Implementering, videndeling og fortsat udvikling Afprøvning og eksperimentering Egen tegneserieproduktion Pointe/Budskab Allegori/ Moderne udtryk Det faglige begreb Em

2 Maja Rørvig Abildgaard Hanne Voldborg Andersen Dorthe Carlsen Kim Christiansen Karsten Gynther Roland Hachmann Dorte Haraldsted Simon Hempel-Jørgensen Rasmus Sune Jørgensen Nicolai Munksby Lars Tjørnelund Nissen Stine Hjorth Pedersen Niels Rebsdorf Pernille Reenberg Thomas Rieks Anna Støttrup Rikke Teglskov Ellen Thisted Rasmus Helmin Kongstad Welling IT I ALLE FAG 1

3 Maja Rørvig Abildgaard, Hanne Voldborg Andersen, Dorthe Carlsen, Kim Christiansen, Karsten Gynther, Roland Hachmann, Dorte Haraldsted, Simon Hempel-Jørgensen, Rasmus Sune Jørgensen, Nicolai Munksby, Lars Tjørnelund Nissen, Stine Hjorth Pedersen, Niels Rebsdorf, Pernille Reenberg, Thomas Rieks, Anna Støttrup, Rikke Teglskov, Ellen Thisted, Rasmus Helmin Kongstad Welling It i alle fag 1. udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Fagredaktion: Charlotte Rømer Engel, Evy Stokholm, Signe Holm-Larsen og Karen Lise Søndergaard Brandt Forlagsredaktion: Karen Lise Søndergaard Brandt Fotos s. 115, 116, 118 venligst udlånt af Frederiksen. Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej Frederikshavn Tlf Fax Varenr ISBN

4 Indhold Forord... 5 Indledning... 7 Undervisningsplanlægning i vidensamfundet når fag og skole er udfordret af nye digitale teknologier... 9 Af Karsten Gynther It og udvikling fagteamets arbejde med it-didaktik Af Dorthe Carlsen og Roland Hachmann Med musen som limstift it i billedkunst Af Anna Støttrup Sprog og kommunikation i en multimodal virkelighed it i danskfaget Af Hanne Voldborg Andersen Mærk verden it i fremmedsprogsfagene Af Rasmus Sune Jørgensen Digitale atomkerner it i fysik/kemi Af Kim Christiansen Fra våde sokker til datalogger it i geografi og biologi Af Nicolai Munksby 3

5 Verden ind i klassen it i historie og samfundsfag Af Thomas Rieks og Stine Hjorth Pedersen Det digitale køkken it i hjemkundskab Af Ellen Thisted Fra bevægelsesfag til ny pædagogisk praksis it i idræt Af Lars Tjørnelund Nissen Værdier med strøm på it i kristendomskundskab Af Rasmus Helmin Kongstad Welling Tangens og trigonometri it i matematik Af Rikke Teglskov og Simon Hempel-Jørgensen Kreative muligheder it i musik Af Niels Rebsdorf Vand i mange former it i natur/teknik Af Pernille Reenberg Knyt, sav og optag: en designproces i digital indpakning it i sløjd og håndarbejde Af Maja Rørvig Abildgaard og Dorte Haraldsted Bidragydere Redaktører Stikord

6 Forord Skolen har et ansvar for at forberede eleverne til videre uddannelse, men den har også et ansvar for at forberede dem til at deltage aktivt og tage et medansvar i samfundet. Derfor skal de også forberedes på at leve i en digitaliseret verden. Digital dannelse handler ikke alene om færdigheder i at betjene it, det handler i lige så høj grad om kompetencer i at analysere, fortolke, anvende, producere og agere i forhold til de digitale medier. Det er baggrunden for, at Dafolo Forlag og Danmarks Lærerforening har valgt at samarbejde om at udgive denne bog som inspiration til skoler og lærere i arbejdet med at integrere it i skolens fag. Det bliver ofte fremhævet, at elevernes it-kompetencer er enorme, men flere fagfolk inden for området peger på, at eleverne slet ikke er så mediekompetente, som vi tror. De er gode til at prøve sig frem og finde ud af, hvordan tingene virker, men de mangler flere af de kompetencer, som er nødvendige i forhold til brugen af it i et læringsmæssigt perspektiv. Det drejer sig for eksempel om kompetencer i at søge på nettet, sortere i den store mængde information samt vurdere relevansen af materialet. Fagenes sprog og faglighed er meget forskellig. Derfor er der behov for at få udviklet en it-didaktik for de enkelte fag, hvis it skal bidrage til et højere fagligt udbytte for eleverne. Der må mere fokus på, hvordan it kan indgå i arbejdet med faglige mål og fagdidaktiske overvejelser i fagene. Denne bog er et forsøg på at inspirere til en debat om, hvordan it kan integreres i de enkelte fag på en naturlig og udbytterig måde. Der er lagt vægt på at komme omkring alle fagområder de naturvidenskabelige, humanistiske og praktiskmusiske. Hovedparten af forfatterne er praktikere i felten lærere, som arbejder aktivt med at integrere it i deres fag. Jeg håber, at bogen kan være en inspiration til at videreudvikle fagene og en hjælp i det daglige arbejde med at skabe kvalitet i undervisningen. Anders Bondo Christensen 5

7 Fra bevægelsesfag til ny pædagogisk praksis it i idræt Af Lars Tjørnelund Nissen Hvordan skaber vi rammerne, så idræt ikke kun er et bevægelsesfag, men også et dannelsesfag? Hvordan kan vi give eleverne mulighed for at reflektere over de idrætsmæssige handlinger, de udsætter sig selv og deres krop for? Hvordan kommer eleverne tættere på de fælles mål i faget idræt, og hvordan kan it spille en rolle i den sammenhæng? Eleverne er generelt glade for idræt. De ser det som et frikvarter i en skoledag med traditionelt mere stillesiddende fag. De er glade for at bevæge sig. Men det er ikke nok. Idrætsfaget rummer flere aspekter end det bevægelses- og sundhedsmæssige, og der er oplagte muligheder for at arbejde med it og læring også i dette fag, så idrætsfaget bliver et fag, hvor eleverne reflekterer, forholder sig til målene og eksperimenterer med nye læringsformer. I Svendborg satses der på idræt. Efter sommerferien 2012 er alle kommunens skoler blevet til idrætsskoler. Det betyder en masse timer til bevægelse, sjov, sved og læring. Idrætsskolerne har til formål at få flere børn til at bevæge sig mere og i sidste ende få en bevægelseskultur med fra skolen. På sigt skal dette skabe flere unge, der måske kan udvikle idrætsmæssige talenter, som skaber en merværdi for Team Danmark og deres talentudvikling. Lige nu og her betyder det, at skolerne har en udfordring. Hvordan bruger man disse timer, så eleverne ikke bare får mere af det samme, men bliver udfordret på deres bevægelseskultur og på deres syn på idræt i skolen? Ny mediepædagogisk og -didaktisk praksis Ud over at der i Svendborg Kommune satses på idræt, er der etableret et kommunalt korps af medievejledere (tidligere it-vejledere og skolebibliotekarer), der har til formål at understøtte og udvikle arbejdet med digitale medier i skolen, og som samtidig skal udfordre lærernes pædagogiske praksis. Medievejlederne er selv lærere og it-ressourcepersoner, der besidder særlige mediedidaktiske og it-tekniske forudsætninger for at arbejde med digitale medier i undervisningen. Medievej- 163

8 lederne tilbyder medievejledning på forskellige måder, der har til formål at støtte den enkelte lærer i praksis og inspirere til nye måder at arbejde med digitale medier i undervisningen på. Udfordringen kommer, når it skal indgå som del af en ny idrætsundervisning på skolen. Det er langt fra tilstrækkeligt, at medievejlederen fortæller om de digitale muligheder. Kompetenceløftet opstår først, når idrætslærerne kommer med på banen. Når idrætslærerne bruger de digitale læringsobjekter mediepædagogisk og didaktisk som en udfordring af deres praksis. Det er idrætslærerne og deres didaktiske praksis, der er omdrejningspunktet. Digitale medier er nemlig andet og mere end it, teknologi og teknisk udstyr. Digitale medier er også æstetik, formsprog og multimodale udtryksformer, og denne kompleksitet stiller krav om et helt nyt udsigtspunkt, når arbejdet med digitale medier skal blive en integreret del af idrætsfagets (medie)kultur. Idrætsfagets (medie)kultur må være en multimodal mediekultur, der i lighed med de øvrige af folkeskolens fag rummer alle former for kommunikation, videndeling og mediebrug. Idrætslærerne skal ikke kun besidde idrætsfaglig, men også mediepædagogisk viden om, hvordan digitale medier indgår i børns og unges hverdag, hvordan undervisning om og med medier tilrettelægges, og have et kendskab til, hvordan digitale ressourcer og læremidler kan styrke fagligheden og øge læringen i faget. Digitaliseringen udfordrer idrætsfaget og tænkning om, hvad der er god idrætsundervisning. Dermed bliver det også til en udfordring af læringsrum og -former og ikke mindst lærer- og elevroller. De digitale medier udfordrer vores forståelse af idrætspædagogisk praksis i dag. Dermed er der også behov for udvikling af en ny didaktisk platform, hvor fagdidaktik, almen didaktik og mediedidaktik udvikles og håndteres på nye måder. Digitale medier og kidsvolley Digimovez er en webbaseret platform med tilhørende app til smartphones, hvor eleverne kan producere videoklip til en fælles database, der kan bruges under indlæringen af tekniske færdigheder i idrætsundervisningen. Men der er flere lag i det. Eleverne skal forsyne hvert af de korte videoklip med forskellige tags, som så efterfølgende kan bruges, når man søger i platformens materialesamling. Et tag kan for eksempel være fingerslag, volleyball, færdighedstræning, fair play eller måske samarbejde. Disse tags er fundet ved at støvsuge Fælles Mål for idræt for nøgleord og er derefter lavet om til tags i Digimovez. Disse tags er lagt i dropdown-menuer 164

9 i appen på smartphonen, så eleverne ikke selv skal skrive dem. De skal vælges, og eleverne skal selv vurdere, hvordan deres konkrete idrætsaktiviteter hænger sammen med de faglige mål for idrætsfaget. På Rantzausminde Skole er Digimovez blevet brugt som et læringsværktøj i idrætsundervisningen. Eleverne på nuværende 6. årgang har gennem et forløb med kidsvolley prøvet at bruge dette digitale værktøj, der udfordrer den måde, de normalt har idræt på. Målet med undervisningsforløbet var at udvikle og træne tekniske og taktiske færdigheder inden for kidsvolley. Øvelserne havde fokus på at understøtte det færdige spil. I forbindelse med øvelserne skulle eleverne benytte sig af optagelser foretaget på smartphones eller mindre videoenheder som ipods eller tilsvarende små mobile enheder. Elevernes udførte øvelser skulle optages. Herfra skulle udvælges to optagede øvelser, som skulle gemmes på platformen Digimovez. Disse øvelser skulle tagges med to eller tre tags, hentet fra Fælles Mål for idræt. I undervisningsforløbet var eleverne i en hal, hvor der var mulighed for at lave fire kidsvolleybaner. Eleverne skulle rundt til otte stationer, hvor de skulle udføre forskellige øvelser: Beskrivelse af øvelserne 1. To og to sammen. Den ene kaster en højdebold med servebevægelser. Den anden returnerer med fingerslag. Der gribes imellem hvert slag af den, der starter med at kaste bolden. Der byttes efter ti kast. 2. To og to sammen. Den ene kaster en højdebold med servebevægelser. Den anden returnerer med baggerslag. Der gribes imellem hvert slag af den, der starter med at kaste bolden. Der byttes efter ti kast. 3. Tre sammen. Den første sender bolden af sted med et højdekast. Den næste går ind og tager bolden med et fingerslag eller baggerslag. Den sidste går ind og griber bolden. Denne starter nu med at kaste til den første, der kastede bolden, som nu tager bolden med et fingerslag eller baggerslag. 4. På bane med net. Eleverne spiller to mod to. Bolden skal hele tiden være ved nettet (markering af kegler, hvor langt banen går bagud). Eleverne må kun bruge fingerslag og må gerne spille til hinanden. Ingen oplæg eller smash. Kun fingerspil over nettet. 165

10 5. To grupper sammen på en bane. Eleverne står i stjerneformation. Det gælder om for begge hold at holde bolden kørende. Det vil sige ingen smash eller vinderslag. Når bolden kommer over nettet til det andet hold, skal holdet, hvorfra bolden kommer, rotere en gang. Dette gøres, hver gang bolden bliver slået over på den anden banehalvdel. Bolden må stadig maksimalt berøres tre gange og hæver skal have bolden på 2. berøring. Bolden kastes rundt. 6. To og to sammen. Spil mod væg. Den ene sender bolden mod væggen med en underhåndsserv. Den anden går ind og griber. Denne server nu, og øvelsen kører forfra. 7. To grupper sammen. Rundt om nettet. Samme princip som rundt om bordet i bordtennis, bare med volleyball og på kidsvolley-bane. Banen er inderbanen på badmintonbanen. 8. Fire og fire sammen. Smash. På bane. En hæver ved nettet. Eleverne kaster bold til hæver ved baglinje. Hæver griber bolden. Hæver bolden til smash. Eleven smasher til bolden og løber ned på anden banehalvdel. Henter bolden. Løber uden om banen og stiller sig i kø. Når alle smasherne har været igennem tre gange, skiftes hæver. Ude ved de forskellige stationer skulle eleverne optage øvelser med deres smartphones eller andet udstyr, der kunne downloade appen. Der var ca. 50 elever i gang. Halvdelen havde eget udstyr med, der kunne håndtere appen og dermed optage videoer til Digimovez-platformen. Det var primært elevernes egne smartphones, der blev brugt i undervisningen. Eleverne skulle efter forløbet uploade to optagede og taggede øvelser til platformen. Disse øvelser skulle efterfølgende kommenteres af eleven og læreren. Der bliver åbnet for et samtalerum mellem lærer og elev, som gennem lærerens vejledning skaber grobund for større individuel refleksion og derved også læring. Digitale medier i idrætsundervisningen Det har ikke været ualmindeligt at bruge videooptagelser i idrætsundervisningen. Ved hjælp af videokameraer er undervisningen blev optaget og brugt som formidling og evaluering af undervisningen. Det har efter optagelserne været svært at opbevare og bruge optagelserne i læringssammenhæng. Hvordan skulle optagelserne grupperes? Hvilken platform skulle de ligge på, for at alle kunne få gavn af dem? Hvem skulle bruge dem og hvordan? 166

11 Scan QR-koden og se videoen Figur 1. Digimovez-video på YouTube. Digimovez løste disse problemer. Platformen gav elever, lærere og forældre mulighed for at dele viden om idræt, bevægelse og sundhed. Derudover fremmede Digimovez læringen hos eleverne og højnede fagets status. Når eleverne skulle optage andre elever på video med deres smartphones, skete der noget i undervisningen. Både med dem foran og dem bagved elevernes smartphones. Når eleverne foran smartphonen blev optaget, blev de mere fokuserede. De vidste, at de var på, og de vidste, at videoen skulle bruges til gennemsyn og evaluering blandt de andre elever. Eleverne blev sat i formidlerens rolle. De skulle med deres krop formidle, hvor gode de var til en bestemt øvelse og bagefter modtage kritik og råd om, hvordan de kunne forbedre deres øvelse. Det skabte fokus og koncentration. Det var ikke lige meget, hvordan de udførte de forskellige bevægelser. De skulle gøre sig umage. Bevægelsen var ikke væk, når den var udført. Den var gemt og kunne senere tages frem igen. Idræt er traditionelt et flygtigt fag. Når eleverne har udført en øvelse, er den væk. Digimovez giver mulighed for at se øvelserne igen og igen. Optagelserne kan endda gemmes som en slags logbog eller digital portfolio for den enkelte elev eller klasse. På den måde kan der over tid kan skabes en slags rød tråd i elevens bevægelsesmæssige udvikling. Eleverne kan reflektere over den udvikling, de har gennemgået i et helt år eller gennem et helt skoleforløb, og derved blive bedre til at handle på, hvad de skal udvikle og arbejde med i idrætsundervisningen. 167

12 Idrætslæreren som vejleder Digimovez udfordrer lærerens rolle i idrætsundervisningen. Når digitale medier som Digimovez bruges i undervisningen, skifter lærerens rolle fra at være underviser til at være vejleder. Idrætslæreren har ikke altid styr på, hvad der foregår alle steder i hallen. Eleverne laver ikke det samme, når et digitalt værktøj slippes løs i undervisningen. De eksperimenterer, afprøver og skaber måske nye øvelser. Det er elevernes formidling, eksperimenteren og skaberkompetencer, der er i centrum. Idrætslæreren skal hjælpe eleverne i grupperne med at få kommenteret og tagget videoerne med læringsmålene fra Fælles Mål i idræt. Det centrale er, at videoen optaget med en smartphone bliver et læringsværktøj. Fordelen ved at bruge video i en digitalt støttet undervisning er, at man får noget fælles at tale om og derved fremmer de sociale processer i læringssituationen. Eleverne dyrker ikke kun idræt. De sætter ord på deres handlinger og bevægelser. Ved at teoretisere, reflektere og tagge øvelserne, får eleverne større indsigt i deres egen og fælles læring om bevægelser og handlinger. Eleverne kommer tættere på idrætsfagets mål og bliver mere bevidste om målene for undervisningen. Effekten af undervisningen kan dokumenteres og deles mellem idrætslærer og elev samt forældre og tilføre idrætsundervisningen højere kvalitet. Digital video optaget med en smartphone virker som model for læring via imitation. Eleverne lærer af hinandens bevægelser og spejler sig i hinandens handlinger. Samtidig med, at de imiterer hinanden, indgår der mundtlige, skriftlige (tags) og inspirerende målbeskrivelser og spørgsmål. Alt sammen noget, som gør, at det er elevernes læring og formidling, der er i centrum, og ikke lærerens undervisning og organisering. Digitale værktøjer motiverer til værkstedsundervisning Ved at bruge digitale medier som Digimovez i idrætsundervisningen skabes der nye rammer for, hvordan undervisningen organiseres. Undervisningen bliver værkstedsorienteret og stationsbaseret, hvor eleverne arbejder i grupper. Det fremprovokerer nye didaktiske overvejelser hos idrætslæreren, som bliver udfordret til at tænke i nye baner, og det er her, det innovative opstår: nye muligheder, der tvinger idrætslæreren til at foretage nogle bevidste didaktiske valg. Digitale værktøjer kan være et forstyrrende element i idrætsundervisningen, der fjerner fokus fra idrætten. Det kræver et pædagogisk og didaktisk overskud at håndtere digitale værktøjer i undervisningen. Det kræver, at nutidens idrætslærere er linjefagsuddannede. Idrætslærere, der har det didaktiske overskud til at hoppe ind og ud af det refleksive rum. Både når undervisningen skal målsættes, planlægges, formidles, udføres og evalueres. 168

13 Figur 2. Eleven som formidler. Digitale medier og ny pædagogisk praksis Erfaringsmæssigt har følgende faktorer betydning, når ny digital pædagogisk praksis i idrætsundervisningen skal udvikles: 1. Idrætslærerne skal have en digital værktøjskasse. Der skal være tale om en afgrænset, men over tid ikke lukket, grundpakke. Den digitale værktøjskasse kan bl.a. bestå af et produkt som Digimovez. 2. Idrætslærerne klædes på digitalt gennem kollegavejledning og videovejledning. Her skal læringscentrets medievejledere på banen. Se punkt Idrætslærerne skal have mulighed for at trække på en lokal medievejleder. 4. Medievejledere skal bruges i undervisningen som værktøjsvejledere. Idrætslæreren kan bruge sin tid på at didaktisere undervisningen og arbejde mediepædagogisk, frem for at skulle bruge tiden på det tekniske. 5. Det er en fordel, hvis ledelsen rammesætter, at der i årsplanerne for idræt på skolen skal indgå mindst 1-2 forløb, hvor de planlagte emner og aktiviteter udfordres med digitale værktøjer fra den digitale værktøjskasse. Disse forløb planlægges i samarbejde med medievejlederne, som er en del af arbejdet i skolens pædagogiske læringscenter. 6. Der skal udvikles en mediekultur og en vejledningskultur på skolen, der sikrer tidssvarende organisatoriske rammer. Det er alfa og omega, at medievejlederne benyttes som lokale digitale værktøjsvejledere, sparringspartnere og formidlere, men ikke undervisere i traditionel for- 169

14 stand. Derfor er det også vigtigt, at medievejlederne involveres i idrætslærerens årsplan og er så tæt på den pædagogiske planlægning som overhovedet muligt. Medievejlederne skal medvirke ved eksperimenter, der rummer nye didaktiske udfordringer og giver rum til nye lærings- og vejledningsformer. Nøgleord er kreativitet, innovation, nye relationer og positioner i undervisningen. Medievejlederne bruges bedst i undervisningen, hvis de bliver brugt til at give idrætslæreren et mediedidaktisk frirum. Et frirum, hvor læreren kan gøre det, han er bedst til: at skabe læring og udfordre eleverne på deres faglighed. Idrætslæreren skal forblive faglig vejleder og ikke digital vejleder. Dynamiske pejlemærker i undervisningen På alle skoler er der medievejledere eller it-vejledere, der rådgiver elever og lærere i forbindelse med det daglige arbejde. Medievejlederne skal hjælpe idrætslærerne med at udfordre deres årsplaner mediedidaktisk, og de skal medvirke til, at idrætslærerne erhverver sig medial handlekompetance. Medievejlederne kan for eksempel hjælpe idrætslærerne med at bruge Digimovez i idrætsundervisningen. Medievejlederne kan for eksempel give idrætslærerne en sparringsmanual en Mediestok på baggrund af kravene i Faghæfte 48 (Undervisningsministeriet 2010), der kan fungere som pejlemærker i idrætsundervisningen: Der skal målsættes. Idrætslæreren kan inddrage en digital videokalenderfunktion. Der skal indsamles. Idrætslæreren kan inddrage elevernes smartphones, der kan optage og tagge video. Idrætslæreren kan indsamle videoer fra for eksempel YouTube til inspiration til det, som eleverne skal udføre i idrætsundervisningen. Der skal bearbejdes. Idrætslæreren kan inddrage en digital videoeditor, hvor videoerne kan tagges, klippes og køres i slowmotion. Der skal formidles. Idrætslæreren kan inddrage en digital onlineplatform, hvor eleverne kan lægge videoer ud til hinanden og idrætslæreren. Der skal evalueres og samles op. Eleverne og idrætslæreren kommenterer de videoer og øvelser, der ligger på den digitale onlineplatform. 170

15 Mediestok pejlemærker i en mediebaseret idrætsundervisning Målsætning Indsamling Bearbejdning Formidling Evaluering Digital videokalender Smartphone med videokamera Digital videoeditor Digital online platform Kommentarer på den digitale online platform Figur 2. Mediestok pejlemærker i en mediebaseret idrætsundervisning. Digimovez og lignende digitale værktøjer skal betragtes som et dynamisk og innovativt værktøj, der kan understøtte og udfordre lærerens praksis. Det kan ikke stå alene, men håndteres som en samlet palet. Bruges eksempelvis videokalenderfunktionen alene, bliver undervisningen for statisk og stilistisk. Bruges videokalenderfunktionen derimod sammen med smartphonen og kobles ind på Digimovezplatformen, fremhæves det innovative element. Hvis idrætslærerne ved, hvornår i læreprocessen (jf. Mediestokken) de forskellige værktøjer med fordel kan indgå, så skabes grobund for udvikling af innovative og kreative læreprocesser. Styrken ved de digitale værktøjer ligger i, at de kan tænkes ind og ud af hinanden. De kan embeddes (indlejres) ind i hinanden, ikke kun teknisk, men også mentalt. Den medialiserede idrætsundervisning er et vilkår Idrætslærere, medievejledere og skolens ledelse udgør forskellige ressourcer i bestræbelserne på at udvikle en ny mediepædagogisk og didaktisk praksis og dermed udvikle den medialiserede idrætsundervisning. Ressourcerne er alle med til at tilbyde nye måder at dele viden og kommunikere på, herunder sidemandsoplæring, flydende læringsredskaber og kollegavejledning. I den forbindelse er det 171

16 vigtigt, at fokus rettes mod udvikling af medial handlekompetence og ikke bare mediale kompetencer. Mediale kompetencer er knyttet til bestemte digitale værktøjer. Mediale handlekompetencer (Christensen og Nissen 2012) er knyttet til, hvad man bruger de digitale værktøjer til og hvordan. Pædagogikken og didaktikken må være i fokus. I et udfordringsperspektiv skal fokus flyttes fra tilegnelse af færdigheder og kompetencer til udvikling af eksperimenter, der bygger på innovation, kreativitet og brugergeneret indhold. Således vil idrætsundervisningen efterhånden kunne leve op til kravene i et moderne vidensamfund, hvor information og viden er blevet noget andet og hvor samfundets medialisering udfordrer hele undervisningens grundlag. Den medialiserede undervisning er et vilkår i Litteratur Christensen, O. og Nissen, L. (2012): Skolen og medierne. I: Christiansen, H.C. (red): AVU-medier.dk. Christensen, O. og Nissen, L. (Udgives 2013): Slip undervisningen løs. I: Christiansen, H.C. (red): AVU-medier.dk. Christensen, O. (2010): Læreren og de nye vilkår. Forlaget Unge Pædagoger. Undervisningsministeriet (2010): Fælles Mål Faghæfte 48. It- og mediekompetancer i folkeskolen. Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet (2009): Fælles Mål Faghæfte 6. Idræt. Undervisningsministeriet. 172

Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle

Afprøvning og eksperimentering. eksperimentering Vejledningsloop/ OPSTART Elevarbejde Evalueringsloop. Tid Elever. Teknologi Underviserrolle B D Implementering, videndeling og fortsat udvikling Afprøvning og eksperimentering OPSTART Evalueringsloop Elevarbejde Formidlingsloop,59º,2 C cosa=0,76 sina=0,65 0,4 0,6 0,8 1 C tana=0,86 E 1,2 # 4 4

Læs mere

It i alle fag. 1. udgave, 1. oplag, 2013. 2013 Dafolo Forlag og forfatterne. Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design

It i alle fag. 1. udgave, 1. oplag, 2013. 2013 Dafolo Forlag og forfatterne. Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises Design Maja Rørvig Abildgaard Hanne Voldborg Andersen Dorthe Carlsen Kim Christiansen Karsten Gynther Roland Hachmann Dorte Haraldsted Simon Hempel-Jørgensen Rasmus Sune Jørgensen Nicolai Munksby Lars Tjørnelund

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Læsning og skrivning i alle fag

Læsning og skrivning i alle fag Maja Rørvig Abildgaard Michael Wahl Andersen Peter Bejder Lena Bülow-Olsen Mette Rose Eriksen Sofia Esmann Ole Goldbech Lene Herholdt Jette von Holst-Pedersen Fie Høyrup Susanne Karen Jacobsen Lone Skafte

Læs mere

Ledelse i en inkluderende skole

Ledelse i en inkluderende skole Forfattere Anna Marie Illum Michael Plauborg Jensen Dorte Lange Eva Leegaard Mortensen Bjarne Nielsen Stig Dahl Pedersen Karen Schmidt Poulsen Birthe Qvortrup Redaktion Evy Stokholm Bjarne Nielsen Signe

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen

Praktik i pædagoguddannelsen Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,

Læs mere

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen

Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen Ulla Pedersen og Anette Schulz læring i dagtilbud Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer i dagplejen 18 konkrete værktøjer Ulla Pedersen og Anette Schulz Udsatte børn og inkluderende læringsmiljøer

Læs mere

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb

Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb Af Thomas Nordahl Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Thomas Nordahl Det ved vi om Læreren som leder

Læs mere

Slip undervisningen løs med digitale medier

Slip undervisningen løs med digitale medier Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 1-3 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 1-3 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

ledelse Delegeret i skolen

ledelse Delegeret i skolen 1 Delegeret ledelse i skolen Anette Grønholt Andersen, Peter Gottlieb, Claus Hjortdal, Signe Holm-Larsen, Maybritt Jonassen, Anita Jørgensen, Morten Kliim-Due, Ulla Blom Kristensen, Peter Nødskov, Torben

Læs mere

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN

Skolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard

Læs mere

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,

Læs mere

Den reflekterende praktikvejleder

Den reflekterende praktikvejleder Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder praktik

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen Det ved vi om Inklusion Af Peder Haug Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen 1 Peder Haug Det ved vi om Inklusion 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatteren

Læs mere

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration: Søren Bach Svendsen

Læs mere

Sundhedspædagogik i børnehaven

Sundhedspædagogik i børnehaven Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og anerkendelse Anette Schulz og Ulla Pedersen Sundhedspædagogik i børnehaven en redskabsbog til inklusion og

Læs mere

Vurdering for læring i klasserummet

Vurdering for læring i klasserummet Vurdering for læring i klasserummet Når man fokuserer på elevernes læringsproces via mål, vurderingskriterier, selvvurdering og kammeratvurdering, styrker det læringen. Eleverne får et godt redskab til

Læs mere

Undervisningens hvordan

Undervisningens hvordan Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis Oversat af Kåre Dag Jensen Sture Långström og Ulf Viklund Undervisningens hvordan metoder i praksis 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne

Ulla Sjørup. Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne Ulla Sjørup Drengene efter pigerne 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Fotos: Ulla Sjørup og Jan Thorsøe Omslag: Louise Glargaard Perlmutter/Louises

Læs mere

Inkluderende pædagogik

Inkluderende pædagogik CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset Af Arne Tveit Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde Det ved vi om Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år

Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen. styrk dit barns. motorik. 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen styrk dit barns motorik 0-1 år Sofie Katrine Jørgensen og Louise Thomsen Styrk dit barns motorik 0-1 år 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes Inkluderende læringsfællesskaber Laura Emtoft Sofia Esmann Læsning der lykkes - inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Laura Emtoft og Sofia Esmann Læsning der

Læs mere

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann

Let håndarbejde. Af Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Astrid Holtz

Læs mere

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis

Lene Skovbo Heckmann. Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis Lene Skovbo Heckmann Den gode vurderingspraksis 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration:

Læs mere

Trivsel i udskolingen

Trivsel i udskolingen Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:

Læs mere

Let design i håndarbejde

Let design i håndarbejde Let design i håndarbejde 40 undervisningsforløb Af Britta Aagaard Thorlann Britta Aagaard Thorlann Let design i håndarbejde 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement

Læs mere

Vuggestuen som læringsmiljø

Vuggestuen som læringsmiljø Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Michael Wahl Andersen Hans Jørgen Beck Karen B. Braad Lotte Skinnebach Marianne Thrane Peter Weng Matematik i læreruddannelsen Michael

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.

Læs mere

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer

Bedre. møder. med Cooperative Learning. Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard. Bedre. møder. med. Cooperative Learning. viden og værktøjer Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre med Cooperative Learning viden og værktøjer 1 Åse Bille Jensen og Susanne Nygaard Bedre viden og værktøjer 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne

Læs mere

Barnets digitale læringsrum

Barnets digitale læringsrum Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum Godt i gang med digitale medier i dagtilbuddets pædagogiske praksis Lars Friis Laursen og Jesper Petersen Barnets digitale læringsrum.

Læs mere

Fra stress til trivsel

Fra stress til trivsel Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden Jeanett Bonnichsen Fra stress til trivsel i den pædagogiske verden 1. udgave, 1. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og forfatteren Forsideillustration:

Læs mere

Feedback i erhvervsuddannelserne

Feedback i erhvervsuddannelserne Karin Hartje Jakobsen Bente Lausch Karsten Holm Sørensen Feedback i erhvervsuddannelserne Serieredaktion: Jens Ager Hansen og Claus Madsen Karin Hartje Jakobsen, Bente Lausch og Karsten Holm Sørensen Feedback

Læs mere

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde

Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen. Fortællekredsen. - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Bodil Bang-Larsen og Tove Uhrbrand Rasmussen Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Fortællekredsen - sociale kompetencer på en sjov og naturlig måde Den enkelte har aldrig med

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis

Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis Mette Hannibal Fotografi som dokumentation i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2009 2009 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Pædagogik og pædagoger

Pædagogik og pædagoger Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter

Læs mere

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse

SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1. Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT. redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 1 Gry Bastiansen SMÅ SKRIDT redskaber til evaluering af klasserumsledelse SMÅ SKRIDT Redskaber til evaluering af klasserumsledelse 2 Gry Bastiansen

Læs mere

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer

En Smuk Bog. Unge der har mistet. Michelle Dettmer En Smuk Bog Unge der har mistet Michelle Dettmer og Matilde, Ditte, Steffan, Rikke, Martin, Martin, Louise, Nicklas, Ida, Line, Camilla, Camilla, Johannes, Sofie, Martin, Tina, Malene, Ann og Karin 5 Michelle

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Vurdering for læring

Vurdering for læring Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn

Katrine Andersen og Balder Brøndsted. Leg så benene vokser. Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn Katrine Andersen og Balder Brøndsted Leg så benene vokser Legebog for vuggestuebørn 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen

Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss og Signe Holm-Larsen 3. udgave 3. udgave, 2. oplag, 2008 2008 Dafolo Forlag og redaktionen Redaktion: Tina Taarsted, Niels de Voss, Signe Holm-Larsen Forlagsredaktør:

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Leg med tal og former

Leg med tal og former Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen Oversat af Anna Garde Rose-Marie Eriksson Leg med tal og former sjove aktiviteter i naturen 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag

Læs mere

Klasseledelse og fag. at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg

Klasseledelse og fag. at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Maria-Christina Secher Schmidt (red.) Klasseledelse og fag at skabe klassekultur gennem fagdidaktiske valg Thomas Binderup, Morten

Læs mere

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt

Lærerdilemmaer. i den komplekse pædagogiske virkelighed. 2. udgave. Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske virkelighed 2. udgave Jens Berthelsen Per Schultz Jørgensen Erik Smidt Jens Berthelsen, Per Schultz Jørgensen og Erik Smidt Lærerdilemmaer i den komplekse pædagogiske

Læs mere

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde

Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde Karin Persson Gode Børns læring gennem oplevelse og udforskning Oversat af Anna Garde 1 Karin Persson Gode Opdag Børns læring gennem oplevelse og udforskning 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG

EN SMUK BOG MICHELLE DETTMER UNGE DER HAR MISTET. Michelle MICHELLE DETTMER EN SMUK BOG Unge der har mistet En Smuk Bog er skrevet for unge af unge, der har mistet. Bogen kan både læses i en sammenhæng eller anvendes som en opslagsbog, hvor du slår op under et tema, du gerne vil vide mere

Læs mere

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen

Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse. 1. udgave, 1. oplag, 2012. 2012 Dafolo Forlag og forfatteren. Omslag: Lars Clement Kristensen Mette stange Mette stange Mette Stange Cooperative Learning og klasseledelse 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Forlagsredaktør: Sophie Ellgaard

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning Michael Wahl Andersen Michael Wahl Andersen Matematiske billeder, sprog og læsning 1. udgave, 2. oplag, 2010 2008 Dafolo Forlag og forfatteren DTP og omslag: Lars

Læs mere

SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER Helle Iben Bylander Trine Kjær Krogh SPROGTILEGNELSE I ET INKLUDERENDE PERSPEKTIV HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE MED OG UDEN SPROGLIGE VANSKELIGHEDER Helle Iben Bylander og Trine Kjær Krogh Sprogtilegnelse i

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Billeder af situationen i den danske grundskole

Billeder af situationen i den danske grundskole Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Anerkendende klasserumsledelse

Anerkendende klasserumsledelse Anerkendende klasserumsledelse Bodil Wennberg og Sofia Norberg Anerkendende klasserumsledelse 1. udgave, 1. oplag, 2007. 2007 Dafolo Forlag og forfatterne 2004 Bokförlaget Natur och Kultur. Makt, känslor

Læs mere

undervisningsassistenten

undervisningsassistenten Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten og andre ikke læreruddannede medarbejdere i folkeskolen Susanne Malmborg Harder og Mai-Britt Herløv Petersen Til undervisningsassistenten

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan!

Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall. Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan! Gudrun Gjesing Lene Hummelshøj Qvist Tine Ørskov Dall Krop og læring i indskolingen hvorfor? hvordan? sådan! Gudrun Gjesing, Lene Hummelshøj Qvist og Tine Ørskov Dall Krop og læring i indskolingen hvorfor?

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis

Suzanne Krogh og Søren Smidt. Aktionslæring i pædagogisk praksis Suzanne Krogh og Søren Smidt Aktionslæring i pædagogisk praksis Suzanne Krogh og Søren Smidt Aktionslæring i pædagogisk praksis 1. udgave, 1. oplag, 2014 2014 Dafolo Forlag og forfatterne Forlagsredaktør:

Læs mere

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup

James Nottingham. Nøglen til læring. hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring? Oversat af Simon Hastrup James Nottingham Nøglen til læring hvordan opmuntrer og inspirerer du til optimal læring?

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform

Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN. gruppearbejde som undervisningsform Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted ELEVER LÆRER SAMMEN gruppearbejde som undervisningsform 1 Helle Bjerresgaard og Else Bølling Kongsted Elever lærer sammen gruppearbejde som undervisningsform

Læs mere

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen

Lektiehjælp i SFO. inspiration til den pædagogiske praksis. Rikke Nielsen sfo-pædagogik Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis Rikke Nielsen Rikke Nielsen Lektiehjælp i SFO inspiration til den pædagogiske praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Lene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen

Lene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen Lene Metner og Peter Bilgrav (red.) KRAP i skolen Susanne Banke, Peter Bilgrav (red.), Ole Branth, Tina Bådsgård Elgaard, Ulla Krogsgaard Espersen, Jan Hansen, Pia Hübertz-Jensen, Per Meldgård Iversen,

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds

En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter i rundkreds Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Jette Schytte Linda Bäckström og Inga Horstmark En god samling idéer til aktiviteter

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere

Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere Pia Thomsen Det fortællende barn Sådan gør du børnehavebørn til fantastiske fortællere 1. udgave, 1. oplag, 2012 2012

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere