De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

Transkript

1 Forord Fra skoleåret 2009/2010 skal alle SFO er i Sønderborg på baggrund af ny lovgivning udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse af institutionen. Det nye er bl.a. kravet om skriftlighed og strukturering, der viser en sammenhæng mellem mål og metoder. Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret. Med andre ord et ønske om, at det pædagogiske personale indtager en mere og mere undersøgende holdning til egen praksis og dermed undersøger, om de gør det, det tror de gør. Nedenstående er udarbejdet i forhold til Sønderborg kommunes børnepolitik og andre relevante politikker. Vi er af den overbevisning, at mål- og indholdsbeskrivelsen afspejler vores virkelighed og den hverdag vi befinder os i med de muligheder, rammer og ressourcer vi har. De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl. Ulkebøl Skole, SFO er placeret i indskolingsområdet på Ulkebøl Skole, hvor vi har lokalefællesskab med skolen. SFO en er normeret til 190 børn fra børnehaveklasse til og med 3.klasse. Ulkebøl Skole, SFO er aldersintegreret og med åben plan dog med et særligt tilbud til 2. og 3. klasse. 1

2 Indholdsfortegnelse Forord... 1 De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 SFO ens læreplanstemaer/ de 6 temaer Personlige kompetencer... 4 De sociale kompetencer... 5 De sproglige kompetencer... 6 Naturen og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer og værdier... 8 Inddragelse af krop og bevægelse i hverdagen... 9 Vores indsats i forhold til børn med særlige behov og forudsætninger Hvordan vi i SFO, Ulkebøl Skole tilbyder lektiestøtte Forældresamarbejdet i SFO Sammenhæng i overgangen fra skole til SFO

3 Indledning Vi vægter, at SFO en er et rart og trygt sted at være. Vi bestræber os på at give børnene forudsætninger for at udvikle sig i det daglige samspil med voksne og andre børn. Børnene skal have det sjovt, og de skal lære at begå sig og danne venskaber uden mobning. Pædagogerne har i det daglige blik for, om børnene trives i gruppen, og griber ind hvis dette ikke er tilfældet. Personalet støtter/ opfordrer børnene til at få sig rørt, få frisk luft og komme ud i naturen. Vi vægter den frie leg. Igennem den frie leg får barnet mulighed for at lege sig ind i livet og forstå den verden det lever i. I den frie leg udvikler barnet sociale, motoriske og sproglige færdigheder. Vi tilstræber at skabe så trygge og stabile rammer som muligt, med nærværende og tydelige voksne, da tryghed giver lyst til at udfolde og udvikle sig. SFO ens læreplanstemaer/ de 6 temaer. Vi vil i det følgende beskrive hvilke mål, der ligger bag de enkelte temaer. Derefter vil vi beskrive, hvordan vi i praksis arbejder med at nå disse mål. Derudover beskriver vi hvilke tegn, der viser os om målet er nået, og slutteligt evalueres de enkelte temaer. 3

4 Personlige kompetencer Vi er opmærksomme på at børnene har brug for at få kendskab til egne og andres behov, følelser og grænser. Børnene skal kunne respektere andre og tage ansvar for sig selv. Vi vil arbejde med at lære børnene empati og tålmodighed og det selv at kunne foretage valg og fordybe sig. Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer. Vi voksne skal forsøge at skabe de mest optimale pædagogiske rammer. Det vi gør for at udvikle barnets personlige kompetencer: o Vi er synlige voksne, der tager dialogen med barnet/børnene i den konkrete situation, lærer barnet at kunne tage ansvar for egne handlinger. o Vi lytter til barnets ideer og behov for derved at give det medindflydelse på dets hverdag. o Vi understøtter barnet i selv at foretage valg ved dagligt at give dem muligheden for frit at vælge mellem forskellige aktiviteter og værksteder såvel frivillige som voksenstyrede. o Vi lærer barnet at tage ansvar for sig selv og vise hensyn til andre. Tegn på udbytte for det enkelte barn: o Barnet er blevet god til at løse konflikter ved hjælp af sproget og uden indblanding fra voksne, dvs. at barnet prøver at løse konflikten selv. o Barnet viser forståelse for, at valg har en konsekvens. o Barnet er blevet god til at vælge beskæftigelse efter interesse. o Barnet er blevet bedre til at sige til og fra, motivere sig selv og tage o initiativ til fx lege. Evaluering af indsatsen: Vi vil løbende på vores personalemøde have kompetencerne på som punkt og derudfra diskutere, hvad vi har aftalt. 4

5 Sociale kompetencer. Det er vigtigt, at børnene tilegner sig færdigheder, der gør dem i stand til at vurdere og agere i forskellige situationer. Det er vigtigt at børnene lærer at danne venskaber, lærer at acceptere og respektere andre trods forskelligheder. Det er den sociale kompetence, der gør, at vi udvikler empati / forståelse for andres følelser, og i den sammenhæng er det vigtigt, at børnene lærer at være en del af en gruppe - lære samspilsregler og udviser respekt for derved at undgå konflikter men også at være ansvarlig. Det vi gør for at udvikle sociale kompetencer: o Vi er synlige voksne, så barnet ved, at vi er der. Vi er rollemodeller, der bl.a. kan lære barnet at sige til og fra. o Vi planlægger aktiviteter, hvor barnet lærer de sociale spilleregler og skaber forudsætninger for fri leg under ansvar. o Vi har åben plan, (med åben plan mener vi, at børnene frit kan bevæge sig rundt i SFO en) og med åben plan understøtter vi børns venskaber og lærer dem at være en del af en gruppe, hvor børn kan lege på tværs af alder og køn. Tegn på udbytte for det enkelte barn: Barnet har handlingskompetence i forhold til at: o Tage hensyn til andre. o Samarbejde med andre. o Acceptere andre trods forskelligheder. o Henvende sig til en voksen hvis det har brug for hjælp. Evaluering af indsatsen: Denne vil lige som ved den personlige kompetence evalueres løbende. 5

6 Sproglige kompetencer Da sproget er en vigtig del af at kunne kommunikere med andre mennesker, er vi opmærksomme på vigtigheden af, at børnene lærer sprogets forskellige facetter. Det betyder, at børnene skal lære at gå i dialog med andre og her gøre sig forståelige. Børnenes udvikling af ordforrådet er vigtigt i forhold til begrebsforståelsen, børnene skal lære at bruge sproget til at løse konflikter med, skabe kontakt med og til at forhandle med. Brugen af kropssproget er en lige så vigtigt del, da kropssproget og den mimik, man afsender har lige så stor betydning for kommunikationen, som ordene man bruger. Det, vi gør for at udvikle barnets sproglige kompetencer: o Vi vil i den daglige kontakt med barnet spørge ind til dets dagligdag og oplevelser, det har haft. o Vi spørger ind til og opfordrer barnet til at sætte ord på følelser og behov. o Vi hjælper barnet til at løse konflikter sprogligt i stedet for fysisk. o Vi snakker med barnet om, hvad det er i orden at sige og hvornår (bandeord/frække ord.) o Vi er i vores sprogbrug rollemodeller for barnet. o Vi giver i hverdagen plads til rollelege, hvor sproget er en vigtig del af legen. o Vi læser bøger sammen med barnet, da det at lytte og tale sammen om det læste også er med til at udvikle sproget. Tegn på udbytte for barnet: o Barnet har et alderssvarende og nuanceret sprog. o Barnet bliver i stand til at udtrykke behov verbalt. o Barnet kan kommunikere med andre. o Barnet kan løse konflikter sprogligt frem for fysisk. o Barnet af sig selv fortæller historier eller oplevelser det har haft. o Barnet kan indgå og overholde aftaler. Evaluering af indsatsen: Vi taler dagligt om forskellige problemstillinger og vil, hvis vi oplever at barnet ikke udvikler sin forståelse for sproget, træffe de nødvendige foranstaltninger, dvs. tale med forældre, lærere, talepædagog osv. 6

7 Naturen og naturfænomener Det er vigtigt for os at børnene får indblik i naturen og ser sammenhænge i årstiderne. Det er gennem oplevelser af naturen at det enkelte barn får sanseoplevelser, og barnet igennem læring/aktiviteter opnår forståelse og respekt for naturen. Naturens mangfoldighed giver børnene mulighed for at eksperimentere og arbejde med forskellige naturmaterialer, så som træ, planter, dyr, spiselig natur, vand, kulde og varme. Dette er med til at stimulere den naturlige nysgerrighed hos barnet. Det vi gør for at give barnet forståelse for naturen og naturfænomener: o Tilbud om ture til skov og strand. o Haven som vores naturlegeplads o Hulebyggeri i skoven. o Ture til dyrehandlen. o Udendørs træværksted. o Udendørs grovværksted. o Udgangspunkt i naturens muligheder dvs. vi sylter om efteråret, vi laver bål, vi kælker om vinteren. o Opslag om ture gøres indbydende, for at vække barnets interesse. Tegn på udbytte for barnet: o Barnet udviser respekt for naturen ved f.eks. ikke at ødelægge og svine. o Barnet genkender ting i naturen og kan se sammenhænge. o Barnet melder sig frivilligt til ture i naturen. o Barnet undres, søger mere viden og fordyber sig. Evaluering af indsatsen: o Vi ser om barnet får lyst til at færdes mere i naturen og får mere lyst til at være ude. o Vi evaluerer løbende dette på vores personalemøder. 7

8 Kulturelle udtryksformer og værdier Vi mener, at det er vigtigt, at børnene bliver præsenteret for forskellige kulturelle oplevelser i hverdagen, da disse er med til at udvikle deres identitet. Det er vigtigt at holde fast i traditionerne, da det er en forudsætning for at kende sin baggrund og for at forstå de kulturelle værdier. Det vi gør for at give barnet en forståelse for de kulturelle udtryksformer og værdier: o SFO en er indrettet så den giver rum og plads til at arbejde med forskellige kulturelle udtryksformer: computer, Wii, læse, sy,male, spille, musik. o Barnet har de enkelte steder mulighed for at arbejde med forskellige materialer, redskaber osv., der er med til at udvikle barnets kulturelle forståelse. o Der holdes påske- og julefrokost og tilbydes værksteder med tilknytning til de forskellige årstiders traditioner. o Vi tager til Ringridning da det er vigtigt at kende sin egns traditioner. o Minimum en gang årligt opføres en teaterforestilling udefra. Tegn på udbytte for barnet: o Barnet benytter sig af flere forskellige udtryksformer. o Barnet kan tænke og handle kreativt. o Barnet opsøger værkstederne, bruger forskellige materialer. Evaluering af indsatsen: Vi ser på om barnet udforsker de forskellige udtryksformer og evaluerer på vores personalemøder. 8

9 Inddragelse af krop og bevægelse i hverdagen Da børn i løbet af dagen har godt af at røre sig, er vi opmærksomme på, at de udfordres motorisk og tilbyder aktiviteter derefter. Det er vigtigt, at børnene opnår en kropsbevidsthed og lærer at beherske og koordinere kroppens forskellige legemsdele. Børnene skulle gerne opleve glæden ved at bevæge sig, så det bliver en naturlig del af deres hverdag. De skal kunne opleve værdien af et sundt liv med fokus på bevægelse og ernæring. Da kosten er en vigtig del af dette, har vi en kostpolitik som vi følger. Det, vi gør for at arbejde med barnets kropslige og motoriske kompetencer: o Tilbud om udfordrende aktiviteter. o Alle børn (0-1 klasse) skal ud, minimum 30 minutter dagligt. o Benyttelse af gymnastiksalen, haven og sportspladsen. o Dagligt brug af legepladsen hvor vi har mooncars, skateboard, rulleskøjter osv. og i den sammenhæng skal nævnes at vi har et legepladsudvalg hvis opgaver er at indkøbe ting/redskaber der udfordrer barnet motorisk. o Ture i skoven, hvor vi klatrer og bygger huler. o Muligheden for inde at beskæftige sig med mere finmotoriske aktiviteter, eksempelvis, lego, perler, tegne, puslespil. o Tilbud om et stort udvalg af udviklende og udfordrende muligheder for barnet. o Dagligt at tage udgangspunkt i vores kostpolitik og tilbyde gulerødder, frugt og rugbrød til børn der ikke har frugt med eller er mere sultne. o Dialog med børnene om hvad der er sundt og usundt. Tegn på udbytte for barnet: o Barnet udtrykker glæde ved at bevæge sig. o Barnet viser interesse for fysisk aktivitet. o Barnet er opmærksomt på hvad der er sundt og usundt. Evaluering af indsatsen. Området tages jævnligt op som punkt på vores personalemøder. 9

10 Vores indsats i forhold til børn med særlige behov og forudsætninger Vi har et fast punkt på vores personalemøder, hvor børn med særlige behov/ problemstillinger drøftes. Der skal dog nævnes, at hvis der opstår akutte problemer omkring et barn, tages dette op den pågældende dag på vores planlægningsmøde. Vi vil bruge vores AKT- medarbejderes kompetencer for at planlægge en fælles koordineret indsats, det være sig med forældre, kolleger, lærere og skoleledelse. Vi deltager også i det tværfaglige samarbejde med f.eks. psykolog, talepædagog og familieværksted. Den daglige kontakt med forældre er her særdeles vigtig, da nogle problemstillinger kan løses ad den vej. I forhold til det personalemæssige arbejder vi hen imod, at alle pædagoger i SFO en skal have en AKT uddannelse for i det daglige at kunne agere mest hensigtsmæssigt overfor det enkelte barn. Hvordan vi i Ulkebøl Skole, SFO tilbyder lektiestøtte Der kan være børn, der af forskellige grunde har brug for hjælp til at klare deres lektier i rolige omgivelser, inden de kommer hjem. Derfor har vi nu i en årrække tilbudt lektiecafe to eftermiddage ugentligt. Lektiecafeen planlægges, så den ikke falder sammen med de øvrige lektiecafeer, der tilbydes på skolen og i lokalområdet. Alle børn (undtaget 0. klasse) får ved skoleårets start en seddel med hjem, hvorpå barnet kan tilmeldes lektiecafeen for et år ad gangen. I lektiecafeen får børnene hjælp med det hjemmearbejde, der naturligt knytter sig til den almindelige undervisning. Dette varetages af en bestem voksen, så børnene derved også kender rytmen. 10

11 Forældresamarbejdet i SFO For os er den daglige kontakt med forældrene den største del af samarbejdet. Vi tager os altid tid til en snak, uanset om det drejer sig om spørgsmål, problemer eller bare en snak, om hvordan dagen er gået. Ved tvivlsspørgsmål eller problemer kontakter vi forældrene. Da det er vigtigt for os også at få en god kontakt til nye forældre, forventer vi, at børn i 0. klasse bliver afhentet frem til efterårsferien. Udover den daglige kontakt er der forældremøder og forældresamtaler. På forældremødet vælges der et kontaktforældreråd, hvor lærer og pædagog også er med. Sammenhæng i overgangen fra skole til SFO Pædagogerne i SFO Ulkebøl er en integreret del af skolen og deltager i indskolingen fra klasse. Umiddelbart inden skoledagen er slut kommer pædagogerne ud i det enkelte områder og krydser af. Her har de muligheden for lige kort at informere om børn eller andre vigtige ting, der ikke kan vente til det ugentlige formiddagsmøde. Pædagogerne har et udbygget samarbejde omkring barnet ved, at vi deltager i teammøder, formiddagsmøder, pædagogisk råd, forældremøder, forældresamtaler, og kontaktforældremøder. Vi har fælles personalerum og deltager i pædagogiske møder/dage med lærerne, indholdet er indskolings- og SFO relateret. Dette tilsammen giver et godt samarbejde, hvilket i sidste ende kommer barnet til gode. 11