Generel klinisk studieplan Dagkirurgisk afsnit ND, Center for planlagt Kirurgi-CPK Regionshospital Silkeborg Hospitalsenhed Midt.

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit ND Intensivt afsnit ND er et dagkirurgisk afsnit med selvstændig afsnitsledelse. Afsnittet modtager patienter med ortopædkirurgiske, gynækologiske og karkirugiske lidelser. Desuden modtages patienter med øjenlidelser og søvnapnoeproblemer. Afsnittes ledes af en afdelingssygeplejerske og to overlæger. Afsnittet hører organisatorisk under CPK og er beliggende på regionshospitalet i Silkeborg, som er en del af. Center for planlagt kirurgi Afsnittet hører organisatorisk under CPK og er beliggende på regionshospitalet i Silkeborg, som er en del af. Center for planlagt kirurgi (CPK) ledes af to overlæger og en oversygeplejerske og omfatter flere afsnit. Se s hjemmeside, under afdelinger vælg Center for planlagt kirurgi. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen består af social- og sundhedsassistenter, serviceassistenter, sekretærer, anæstesisygeplejersker, operations- og opvågningssygeplejersker. Desuden anæstesilæger, ortopædkirurgiske, gynækologiske, karkirurgiske, øjen- og øre-næse-halslæger. Der arbejdes i tværfaglige team, der har fokus på patientens pleje og behandling. Den studerende møder anæstesikursister, sygeplejestuderende, erhvervspraktikanter, lægestuderende, serviceassistentelever og evt. nyt personale i oplæring til afsnittet. Eksterne samarbejde er primært de øvrige afdelinger i CPK. Endvidere samarbejder vi med bioanalytiker, røntgenpersonale, fysio- og ergoterapeuter. Sekundært med hjemmeplejen og egen læge. Patientkategorier/borgerkategorier Patientkategori er primært ASA (American Society of Anestesiologist) gruppe 1-2 dvs. raske patienter og patienter med mild systemisk sygdom. Patienterne er primært voksne, dog kan der være enkelte børn. Dagkirurgisk afsnit modtager patienter til forundersøgelse, behandling, udredning, operation og pleje. Operationerne er elektive og patienterne er typisk i afsnittet fra 2-6 timer. Følgende operationer/behandlinger tilbydes i afsnittet: Ortopædkirurgiske indgreb I skulder og knæ. August 2012 Side 1 af 9

2 Patientkategorier/borgerkategorier I albue og hånd. Ved fjernelse af små knuder fx. lipomer, atheromer. I fodled og fødder. Ved fjernelse af osteosyntesematriale. Gynækologiske indgreb: Laparoscopisk sterilisation. Diagnostisk laparoscopi. Abortus provocatus og abrasio. Konisatio. Hysteroscopi. Plastik kirurgiske gynækologiske indgreb. Fjernelse af condylomer. Urologiske indgreb Sterilisationer Karkirurgiske indgreb: Varicer Øjenklinik: Grå stær Løft af øjenlåg Søvnklinik: Udredning for søvnapnoe CPAP behandling kontrol Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Korttidssygepleje hos patienter i det accelererede patientforløb. Plejen sigter i høj grad mod, at patienten genvinder sin egenomsorgskapacitet i det postoperative forløb. Patientforløbet er rettet mod: Modtagelse af patient. Operation/anæstesi. Opvågning. Udskrivelse til eget hjem eller anden afdeling. Den kliniske undervisning i afsnittet er planlagt af klinisk vejleder på tre studielinier. Operationslinje med peroperativ sygepleje i ortopædkirurgisk speciale Opvågningslinje med præ- og postoperativ sygepleje i ortopædkirurgisk speciale Variceklinik med ambulatorie, samt præ og postoperativ sygepleje. Studielinier er primært i ovenstående område, men suppleres med studiebesøg i øvrige August 2012 Side 2 af 9

3 Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger områder i afsnittet. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Du vil primært møde patienter i det præ- og postoperative forløb og har mulighed for at følge patienter peroperativt i relevante situationer, som har fokus på dine læringsområder for 4. Modul Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med sygeplejersken, patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre grundlæggende sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Patientperspektiv: At reflektere og handle i forhold til: Patientens livshistorie, levevilkår og sociale netværk Patientens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til grundlæggende sygepleje rettet mod det accelererede forløb. Sygeplejeperspektiv: At udføre sygepleje: Opnå kendskab til korttidssygepleje i forhold til patienter i opvågningslinien Anvende sygeplejeprocessen til at identificere sygepleje behov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygeplejen til patienter i det accelererede patientforløb ved modtagelse, operation, opvågning og udskrivelse Identificere grundlæggende sygeplejebehov hos patient og reflektere over patientens viden og ressourcer Deltage ved modtagelse og klargøring af patienter inden anæstesi og operation. Modtage og observere patienter postoperativt. Observere og deltage ved instrumentel sygeplejeintervention fx forbindsskift, kompressionsforbinding, blærescanning, perifer venekathere, blodsukkermåling, engangskatherisation, aseptisk teknik, laboratorierprøver, steril teknik, medico teknisk udstyr, hjælpemidler Anvende de hygiejniske principper i udførelsen af sygepleje. Fx håndhygienje, antiseptiske og aseptiske arbejdsmetoder og smitteforebyggelse med henblik på at hindre hospitalsinfektioner Observation ved undersøgelse og behandling. Observation ved akut sygepleje fx hjertestop, shock eller respirationproblemer), samt kunne kalde hjælp Dokumentere udført sygepleje i EPJ Observere og reflektere og handle i forhold til afvigelser jf. sundhedsstyrelsen sygeplejefaglige problemområder: August 2012 Side 3 af 9

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Aktivitet: Sengelejets patofysiologi. Funktionsnedsættelse efter operation. Egenomsorgkapacitet. Hjælpemidler. Immobilitets risici. Mobilisation postoperativ. Aktivitetsniveau efter udskrivelse. Ernæring: Den fastende og nyoperede patient herunder påvirkning af stofskifte, væskeog elektrolytbalance, væskebehov og IV terapi, væsketab og væskeregulering. Blodsukkerniveau, BMI. Servering drikke og måltider til den nyoperede patient. Hud og slimhinder: Hud/vævs anatomi og fysiologi. Sår og forbindingsskift. Lejring per/postoperativt. Rasering og observation af operationsfelt. Allergiske reaktioner. Respiration/cirkulation: Hjertets og lungernes anatomi og fysiologi, saturation, blodtryk, puls. dyspnoe, hoste, aspiration, hyperventilation, blødning, ødem, cyanose og perifer kontraktion Legemstemperatur, feber, kulderystelser og kuldskærhed, shivering. Smerter/sanseindtryk: Smertefysiologien kendskab til smertebehandling og vas-skalaen, smerte symptomer, lokalisation, karakter, mønster, intensitet, patientens adfærd og håndtering af smerte. Søvn/hvile: Søvn og hviles betydning i opvågningsperioden, angst og nervøsitets påvirkning af søvn og hvile, anæstesiformer fx generel anæstesi, spinal anæstesi, epiduralanæstesi, blokader og lokal anæstesi. Udskillelse af affaldsstoffer: Nyrernes og mave/tarmkanalens anatomi og fysiologi, vandladning og defækation, urinretention, blærescanning, katherisation, kvalme og opkast. Seksualitet: Samliv, prævention, blødninger og restriktioner efter gynækologiske operationer. At formidle sygepleje: Anvende de elektroniske hjælperedskaber i afsnittet Informere patienten i det dagkirurgiske forløb ifht. grundlæggende sygeplejebehov. Vise nærvær og empati i relation til patient og samarbejdspartnere. Have respekt og accepterende patienttilgang. Anvende omsorg og professionalitet bevidst i forhold til udførsel af sygeplejeopgaver relateret til sygeplejen Anvende fagsprog såvel i den skriftlige sygeplejedokumentation som i den mundtlige kommunikation Kendskab til kirurgiske lidelser hos dagkirurgiske patienter Begrunder observationer og pleje ud fra teoretiske viden August 2012 Side 4 af 9

5 Typiske kliniske sygeplejeopgaver At lede sygepleje: Planlægge egen arbejdsdag ifht. grundlæggende sygeplejeopgaver i samarbejde med tilknyttet sygeplejerske udfra egne kompetencer Planlægge og skabe overblik over relevante opgaver, vurdere, prioritere, evaluere og justere sygeplejehandlinger og mål i forhold til den enkelte patient Deltage med dit eget bidrag til det tværfaglige team. At udvikle sygepleje: Reflektere og stille sig kritisk/undrende til praksis og deltage i diskussioner mhp praksisudvikling. Inddrage og argumentere for praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i plejen. Opsøge nyeste viden igennem litteratursøgning. Anvende Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglig dokumentation Anvende afdelingens og hospitalets retningslinjer og instrukser som forefindes på E- dok. Arbejde med DDKM Typiske patientforløb/borgerforløb Den dagkirurgiske patient er i et accelereret patientforløb, normal varighed er 2-6 timer, hvor faserne er: Henvist fra egen læge til forundersøgelse og eventuel yderligere undersøgelser/behandling. Ved operationsindikation møder patient fastende i afsnit. Modtagelse og forberedelse af patient til operation-præoperativ pleje. Operation og anæstesi til patient- peroperativ pleje. Opvågning af patient postoperativ pleje. Udskrivelse af patient til eget hjem,evt. hotel- eller sengeafsnit. Evt kontrol efter operation eller behandling I alle faserne vil sygeplejen være rettet imod patientens individuelle behov. Sygeplejen er således relateret til menneskets fysiologiske/psykologiske og sociale behov, som viser sig i forbindelse med ophold på dagkirurgisk afsnit. Sygeplejen er et samspil mellem patienten og sygeplejersken. Der er mulighed for at møde patienter Som er angst, stresset og nervøse for operation eller efterforløbet Som har fastet og har behov for ernæring. Med nedsat funktionsevne. Patienter med cirkulations og respirations problemer. Med sår og hudproblemer. Med smerter. Med kvalme og opkast. Med særlig behov for mobilisering og lejringer. Med særlig behov for søvn og hvile. August 2012 Side 5 af 9

6 Typiske patientforløb/borgerforløb Med særlig behov for udskillelse af affaldsstoffer. Fra eget hjem, som skal modtages/ udskrives til eget hjem igen efter 2-6 timer. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, registrering af sikker kirurgi jf. sundhedsstyrelsen anbefalinger, smertevurdering ved anvendelse af VAS skalaen, kvalmescore. Anvendelse af elektroniske arbejdsredskaber til registrering af patientens gang i afsnittet. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne: indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Afsnittet har en udviklingssygeplejerske, som koordinerer og igangsætter aktuelle udviklingsprojekter. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår i afsnittets åbningstid som er kl Mødetiden er variabel. Afsnittet tilbyder den kliniske undervisning i 3 forskellige studielinier, der på forhånd er planlagt i afsnittet afhængig af ressourcer og læringstilbud. Den kliniske undervisning er tilrettelagt med primær fokus i studielinien, men med studiebesøg i de øvrige enheder i afsnittet eller i CPK. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Afsnittet har et fast vejlederteam bestående af daglige vejleder og ad hoc vejledere. Afsnittes øvrige personale kan deltage i den daglige vejledning. August 2012 Side 6 af 9

7 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Klinisk vejleder planlægger udkast til studieforløbet, som justeres løbende i perioden. Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning Daglig drøftelse, vejledning og refleksion med den kliniske vejleder, daglige vejledere eller sygeplejerske i konkrete sygeplejesituationer om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. August 2012 Side 7 af 9

8 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) o kan evt. inddrage andre kliniske metoder. Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: Er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Tager ansvar for egen uddannelse og læring Har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan Anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner Overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter Deltager aktivt i sygeplejen Udviser initiativ ved behov for vejledning Er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende Reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje Læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur Repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Være bevidst om egne kompetencer og sige til og fra Give besked og lave klare aftaler ved fravær Er lyttende, udviser respekt og empati for praksisfællesskabet. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point, men tilstræber diplomniveau. Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Har lyst og er engageret i klinisk undervisning og vejledning Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske August 2012 Side 8 af 9

9 Krav vedrørende klinisk pensum undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Kliniske vejledere Tove Dahl og Grethe S Blichfeldt Dagkirurgisk afsnit. Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Susanne Raakilde Jakobsen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. August 2012 Side 9 af 9