Dato: Udgave: 7 Udarbejdet af: SiG. Titel Dato Udgave nr. S0 Vedligeholdelse af manual S1 Arbejde i laboratorier

Transkript

1 Sikkerhedsmanual Oversigt Dato: Udgave: 7 Udarbejdet af: SiG Titel Dato Udgave nr. S0 Vedligeholdelse af manual S1 Arbejde i laboratorier S2 Førstehjælpsudstyr S3 Slukningsmateriel S4 Oplagring S5 Regler for arbejde i det kemiske laboratorium S6 Anmeldelse af biologiske agenser i risikogruppe S7 Regler for arbejde i det biologiske laboratorium S8 Intern transport S9 Fremstilling af produkter S10 Sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler S11 Kræftrisikable og visse mutagene stoffer, arbejde med S12 Ethere, arbejde med S13 Arbejde med genteknologi S14 Spild, opsamling af S15 Affald, biologisk S16 Affald, ikke-biologisk S17 Lærerkvalifikationer S18 Kontrol af sikkerhedsudstyr m.m Bilagsoversigt Nr. Titel Dato 1 Sikkerhedsskema Produktdeklaration Ansøgning om brug af kræftrisikable stoffer m.m. til planlagt temaundervisning Ansøgning om brug af kræftrisikable stoffer m.m. til projekter/kursusarbejde Håndtering af kemikalieaffald: Flydende affald Håndtering af kemikalieaffald: Reaktive kemikalier og fast affald Liste over kræftfremkaldende stoffer Liste over færdige fareetiketter Generelle regler for gæster i Side 1 af 35

2 Selandia Sikkerhedsblad S0 Vedligeholdelse af manual Dato: Udgave: 3 Udarbejdet af: SiG På det sidste årlige sikkerhedsmøde i SiG tages sikkerhedsmanualen op til årlig revision. Blade, der er rettet, udleveres til alle ansatte. Det enkelte team er ansvarlig for at den enkelte studerende får udleveret en opdateret sikkerhedsmanual. Studerende og ansatte, der har rettelser, skriver forslag ind i retteeksemplar, der ligger i biblioteket. Alle rettelser, som er afleveret inden 1. november, indgår i den årlige revision. Sikkerhedsgruppen består af: John Jakobsen (sikkerhedsleder) Gitte Frederiksen (sikkerhedsrepræsentant) Lisbeth Møller (sikkerhedsrepræsentant) Side 2 af 35

3 Selandia Sikkerhedsblad S1 Arbejde i laboratorier A. Laborantstuderende B. Andre elever/kursister Dato: Udgave: 4 Udarbejdet af: SiG A. Laborantstuderende 1. Studerende må aldrig arbejde alene i laboratoriet, d.v.s. der skal altid være mindst 2 studerende til stede. 2. Der må ikke være studerende i laboratoriet i frokostpausen, uden det er aftalt med en ansat. 3. Laboratoriearbejde, der udføres uden for planlagte timer, skal aftales med en ansat. 4. For analyser, hvor der stilles krav om risikovurdering, skal denne være afsluttet inden laboratoriearbejdet påbegyndes. B. Andre 1. Der må ikke arbejdes i laboratoriet uden der er en ansat til stede. 2. Til gymnasieklasser forefindes et særskilt regelsæt (bilag 9), der udleveres inden start. Side 3 af 35

4 Selandia Sikkerhedsblad S2 Førstehjælpsudstyr Dato: Udgave: 4 Udarbejdet af: SiG Nødbruser: Er placeret ved udgangsdøre i alle laboratorier og syrerum undtagen i laboratorium 6, hvor nødbruser er placeret ved vask ved vindue (se skilt) og i rum til syrevask, hvor nødbruser er placeret ved vask. Der er ikke nødbrusere i substratkøkken og fotometerrum II. Der er ekstra håndbrusere i kjeldahlrum placeret ved begge vaske. Øjenskylleflasker: Brandtæppe: Er placeret i samtlige laboratorier og birum ved vaske. Øjenskylleflasker er enten placeret i en holder på væggen eller på et grønt markeret felt. Antallet at flasker fremgår af sikkerhedslogbogen, der hører til laboratoriet. Er placeret i laboratorium II, III, IV, V og VI ved udgangsdøre. Åndedrætsværn: Der forefindes gasmasker med tilhørende filtre i Centralpræparationen i skab til højre for indgangsdør. I skabet findes en oversigt over filtertyper og hvad de beskytter i mod. Førstehjælpskasse: Findes i glasburet i laboratorierne II, III, IV og VI, substratkøkken og CP. Telefonnummer til TAXA: Telefonnummer til Falck: når behandling under transport er nødvendig. Telefonnummer ved alarm: Telefoner er placeret i CP, på alle lærerkontorerne og i skolens information. Side 4 af 35

5 Selandia Sikkerhedsblad S3 Slukningsmateriel A. Stueplan B. 1. Sal C. Laboratorier Dato: Udgave:2 Udarbejdet af: SiG Slukningsmateriel: A. Stueplan På laborantgangen ved branddør findes håndsprøjte. For enden af laborantgangen til venstre for nødudgangen findes et slangeskab. På laborantgangen ved el-skab (ved kopimaskinen) findes en kulsyreslukker. B. 1. Sal På 1. sal for enden af gangen til venstre for nødudgangen findes et slangeskab. C. Laboratorier I laboratorier er der ved udgangsdøre placeret brandslukkere enten kulsyreslukker og/eller pulverslukker. Side 5 af 35

6 Selandia Sikkerhedsblad S4 Oplagring A. Gasflasker B. Væsker C. Faste stoffer D. Decentral oplagring Dato: Udgave:3 Udarbejdet af: SiG Henvisning: For enkeltstoffer henvises til s kemikalieoversigt på fællesdrev. A. Gasflasker: Opbevares i udendørs flaskecentral. B. Væsker: Brand- og eksplosionsfarlige væsker undtaget indikatoropløsninger opbevares i bomben. Alle andre væsker opbevares i Syrerum depot II, eller i skab ved bagudgang. C. Faste stoffer: Brand- og eksplosionsfarlige stoffer opbevares i bomben. Organiske stoffer og produkter, der ikke er brand-og eksplosionsfarlige, opbevares i Kemikalierum organisk depot IV. Uorganiske stoffer opbevares i Kemikalierum uorganisk depot III. Giftige stoffer opbevares i giftskab. D. Decentral oplagring: I de enkelte hovedlaboratorier og gangskabe findes et mindre lager af kemikalier og reagenser, der er relevante. Side 6 af 35

7 Selandia Sikkerhedsblad S5 Regler for arbejde i det kemiske laboratorium A. Generel adfærd B. Personlig hygiejne C. Laboratoriet D. Arbejdsrutiner E. Spild og affald Dato: Udgave: 5 Udarbejdet af: SiG Baggrund: Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) med senere ændringer. A. Generel adfærd B. Personlig hygiejne Løb aldrig på gange eller i laboratoriet og undgå støj Tasker og overtøj må ikke findes i laboratoriet Orienter dig om det som din nabo arbejder med Der skal holdes ryddeligt og ordentligt i laboratoriet. (Se ophængt oprydningsplan i laboratoriet). Der må ikke høres musik i laboratoriet Der skal anvendes lukket kittel Mad- og drikkevarer, tobak og kosmetik må ikke medbringes i laboratoriet Hænderne bør vaskes før arbejdets begyndelse, efter forurening, inden pauser og efter arbejdets ophør. Brug alm. håndsæbe Langt hår (over skulderlængde) skal være bundet op Brug fornuftigt fodtøj C. Laboratoriet Der skal være ryddeligt i laboratoriet og der bør ikke opbevares uvedkommende materialer. Side 7 af 35

8 D. Arbejdsrutiner Sikkerhedsblad S5 E. Spild og affald Alle farlige stoffer og produkter må kun anvendes til - arbejde som er beskrevet i forskrifter - tema-, kursus- eller projektarbejde der er aftalt med en ansvarlig underviser Ved arbejde med mærkningspligtige stoffer, som ikke tidligere har været anvendt af den studerende, udfyldes et sikkerhedsskema. (Bilag 1). Dette aftales med teamlærer. Ved fremstilling af produkter udfyldes en produktdeklaration (Bilag 2) Ved arbejde med kræftrisikable stoffer henvises til Kræftrisikable stoffer, arbejde med (S 11) Ved arbejde med ethere henvises til Ethere, arbejde med (S12) Alle arbejdsvejledninger bør foreligge skriftligt. Læs brugsanvisningen før et nyt kemikalie tages i brug. Arbejde må ikke påbegyndes før der er taget stilling til brug af sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler. Arbejdet skal udføres, så aerosoldannelse begrænses mest muligt. Aerosoler dannes overalt, hvor væskeoverflader brydes, -undgå stænk og spild. Mundpipettering må ikke finde sted. Ved vakuum-filtrering skal det kontrolleres at - der er tilstrækkeligt vand i pumpen - der ikke er revner i sugekolben - der anvendes så mange gummipakninger, så det sikres at glasfiltre ikke kan suges ned i kolben. Saml altid tabt glas op fra gulv og borde. Tænk på rengøringspersonalet. Kun intakte elektriske installationer må anvendes. Fejl meddeles i CP. Flasker med ætsende indhold må ikke placeres over hovedhøjde Beskadigede etiketter skal udskiftes. Kontakt CP. Bortskaffelse af affald: Se Affald, ikke-biologisk (S 16) Side 8 af 35

9 Selandia Sikkerhedsblad S6 Anmeldelse af biologiske agenser i risikogruppe 2 A. Pligt til anmeldelse B. Benyttede gruppe 2 agenser i laborantafdelingen Dato: Udgave: 3 Udarbejdet af: SiG Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 864 af 10. november 1993 om biologiske agenser og arbejdsmiljø med ændringer. At-vejledning D2.6: Biologiske agenser. A. Pligt til anmeldelse til Arbejdstilsynet Hvad skal anmeldes: Biologiske agenser i risikogruppe 2, 3 og 4. Hvornår skal anmeldes: 30 dage før arbejdet påbegyndes. Gruppe 2: Der skal kun genanmeldes ved væsentlige ændringer af procedurer eller processer af betydning for sikkerhed og sundhed. Anmeldelsen skrives af ansvalig lærer og underskrives af afdelingens sikkerhedsleder. B. Benyttede gruppe 2 agenser i laborantafdelingen Salmonella typhimurium Klebsiella pneumoniae Staphylococcus aureus Proteus vulgaris Proteus mirabilis Streptococcus faecalis Pseudomonas aeroginosa Clostridium perfringens Side 9 af 35

10 Selandia Sikkerhedsblad S7 Regler for arbejde i det mikrobiologiske laboratorium A. Personlig hygiejne B. Laboratoriet C. Arbejdsrutiner D. Risikogruppe 2 (Salmonella), supplerende regler E. Spild og affald Dato: Udgave: 6 Udarbejdet af: SiG Baggrund: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om biologiske agenser og arbejdsmiljø nr. 864 af 10. november 1993 med ændringer. Der må kun arbejdes med mikroorganismer fra risikogruppe 1 og 2. A. Personlig hygiejne Der skal anvendes lukket kittel. Mad- og drikkevarer, tobak og kosmetik må ikke medbringes i laboratoriet. Hænderne bør vaskes før arbejdets begyndelse, efter forurening, inden pauser og efter arbejdets ophør. Brug alm. håndsæbe eller 70 % ethanol. Langt hår (over skulderlængde) skal være bundet op B. Laboratoriet Uvedkommendes adgang til laboratoriet bør begrænses. Trafik på kryds og tværs i laboratoriet bør undgås. Der skal være ryddeligt i laboratoriet og der bør ikke opbevares uvedkommende materialer. På borde med inficeret materiale må der ikke forefindes vejledninger, arbejdsbøger m.m. Arbejdspladser i laboratoriet desinficeres dagligt ved aftørring med 70 % hospitalssprit før og efter arbejdet. Side 10 af 35

11 Sikkerhedsblad S 7 C. Arbejdsrutiner Alle arbejdsvejledninger bør foreligge skriftligt. Det samme gælder sikkerhedsforskrifter. Desuden skal der foreligge brugsanvisninger for de anvendte kemiske stoffer. Arbejdet skal udføres, så aerosoldannelse begrænses mest muligt. Aerosoler dannes overalt, hvor væskeoverflader brydes, -undgå stænk og spild. -undgå at føre øjepodenålen hurtigt ind i gasflammen. Lad først væsken fordampe fra podenålen ved siden af flammen, derefter glødes nålen, så bakterierne dræbes. -undlad at blæse sidste dråbe ud af pipetten; udblæsning bør, hvor det er muligt, foregå under en væskeoverflade (undgå bobling). Hvis aerosoldannelse ikke kan undgås, bør arbejdet (f.eks. homogenisering, dekantering af kulturer, tømning af rør og fortynding) foregå i en LAF-bænk. Benyt stinkskab ved afvejning af pulver i forbindelse med substratfremstilling. Mundpipettering må ikke finde sted. Pipetter forsynes med vat i toppen for at undgå opsugning i sugebold. Saml altid tabt glas op fra gulv og borde. Tænk på rengøringspersonalet. Bunsenbrændere skal stå på vågeblus, når de ikke bruges, og slukkes helt, når arbejdet er slut. Ved brug af centrifuger skal instruks følges. Ved brug af autoklaver skal instrukser følges D. Risikogruppe 2 (Salmonella), supplerende regler Arbejde med Salmonella må kun foregå i særligt afmærkede områder. Der opsættes advarselstrekant med biologisk fare Arbejdet foregår på stålbord i laboratoriet eller i stinkskab med stålbord eller kakler. Alt salmonellaholdigt affald opsamles særskilt og autoklaveres før bortskaffelse. Side 11 af 35

12 Side 12 af 35

13 Sikkerhedsblad S 7 E. Spild og affald Bakteriespild tørres op med papir, der smides i affaldssæk med sort plastindlægssæk, og området desinficeres med 70 % hospitalssprit. Desinfektion af udstyr og bortskaffelse af affald: Se Biologisk affald. Side 13 af 35

14 Selandia Sikkerhedsblad S8 Intern transport Dato: Udgave: 2 Udarbejdet af: SiG Transport af farlige stoffer og produkter skal foregå på sikker og farefri måde. Ved transport udendørs kan farlige stoffer og produkter transporteres i spande. Ved transport indedørs kan farlige stoffer og produkter transporteres i spande eller på rullebord. Transport af store dunke (20 L) anvendes rullebord/rulleplade/sækkevogn. Side 14 af 35

15 Selandia Sikkerhedsblad S9 Fremstilling af produkter A. Produktdeklaration B. Fareetiket C. Etiket D. Kræftrisikable stoffer E. Synteseprodukter F. Valg af emballage og opbevaring G. Håndtering af hyldevarer (kemikalier og stamopløsninger) Dato: Udgave: 5 Udarbejdet af: SiG Baggrund: Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer. Bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. A. Produktdeklaration. (Bilag 2) B. Fareetiket. (Bilag 8) Ved fremstilling af produkter skal der udfyldes en produktdeklaration. Ved produkter,der skal klassificeres udfyldes også et sikkerhedsskema. Skal produktet klassificeres, skal det forsynes med en fareetiket, der indeholder følgende: 1. Ved egen produktion anføres det reagensnavn, der er angivet i forskriften på etiketten. Desuden skal indholdsstoffer, der bidrager til produktets klassificering, anføres samt deres koncentration i w/w%. 2. Stoffets eller produktets mærkning med - farebetegnelser - faresymboler, - R-sætninger (fuld tekst) og - S-sætninger (fuld tekst). 3. Evt. henvisning til forskrift 4. Selandia, 5. Batch-nummer (jvf. Produktdeklaration s.18) Side 15 af 35

16 C. Etiket Sikkerhedsblad S9 Skal produktet ikke klassificeres, skal det forsynes med en etiket, der indeholder følgende: 1. Ved egen produktion anføres det produktnavn, der er angivet i forskriften på etikketten. 2. Evt. henvisning til forskrift 3. Selandia, 4. Batch-nummer ( (jvf. Produktdeklaration bilag 2) Der findes fortrykte etiketter i laboratorierne. D. Kræftrisikable stoffer Navnene på kræftrisikable stoffer skal skrives på etiketten, hvis der er 0,1 % eller mere af stoffet i produktet. E. Synteseprodukter Ved syntesearbejde skal stofferne mærkes i overensstemmelse med de ovenfor anførte regler. Er stofferne ikke optaget på listen over farlige stoffer skal stofferne mærkes som angivet i brugsanvisningen. Er der ingen brugsanvisning vurderes produktet sikkerhedsmæssigt f.eks. v.hj.a. SAX eller chemfinder.com og mærkes udfra denne vurdering. F. Valg af emballage og opbevaring (egen fremstilling) Organiske opløsningsmidler må kun omhældes i glasemballage med tætsluttende låg. Til uorganiske opløsninger kan anvendes plast eller glas. Til vandige opløsninger af organiske stoffer må kun anvendes glasemballage. Til opbevaring af opløsninger må kun anvendes flasker med skruelåg. G. Håndtering af hyldevarer (kemikalier og stamopløsninger) Kemikalier: Ved afvejning af kemikalier må overskud kommes tilbage i originalbeholder under forudsætning af, at der er brugt ren vejeske. Stam- og kontrolopløsninger: Der må ikke afpipetteres direkte fra stamopløsninger. Ved afpipettering kommes en passende mængde stamopløsning i et bægerglas og der afpipetteres herfra. Side 16 af 35

17 Side 17 af 35

18 Selandia Sikkerhedsblad S10 Sikkerhedsudstyr og personlige værnemidler A. Brug af stinkskabe B. Personlige værnemidler Dato: Udgave: 5 Udarbejdet af: SiG A. Brug af stinkskabe I følgende situationer skal stinkskabe benyttes: - ved risiko for stænk/stødkogning af ætsende stoffer og produkter - ved arbejde med stoffer og produkter, der let fordamper f.eks. organiske opløsningsmidler - ved arbejde hvor der dannes gasser eller røgformige affaldsprodukter - ved inddampning - ved tørreprocesser f.eks. kromatografi - ved synteser - arbejde med støvende produkter - ved arbejde med meget giftige, giftige og kræft-risikable stoffer - ved vakuumarbejde, hvor det er teknisk muligt Syrebade opbevares i stinkskabe i rum til syrevask Korrekt brug af stinkskabe: Lågen bør altid være så langt nede som muligt, d.v.s. når stinkskabet ikke bruges bør lågen være trukket helt ned og når det anvendes bør lågen ikke være højere end markering af arbejdsåbning angiver. Når et stinkskab ikke er i brug skal udsugningen være slukket. Stinkskabe i Laboratorium 6 og 7 er flowstyrede og giver derfor øgede trækgener jo højere lågen er trukket op. Når der ikke arbejdes i disse skabe skal lågen være trukket helt ned. B. Personlige værnemidler Kittel: Ved alt laboratoriearbejde skal som værnemiddel benyttes en lukket gennemknappet kittel af bomuld, bomuld/polyester eller et andet materiale der er mindre brandbart end de anførte materialer. Kursister kan bruge engangskittel/plastforklæde. Valg af briller og ansigtsværn: Der benyttes sikkerhedsbriller ved - arbejde med ætsende stoffer og produkter Side 18 af 35

19 - risiko for stænk og stødkogning Side 19 af 35

20 Sikkerhedsblad S10 - synteser - glasarbejde - arbejde med lokalirriterende stoffer ved risiko for stænk Der anvendes ansigtsværn ved arbejde hvor der er en særlig risiko f.eks. ved gerberering Gummiforklæde: Anvendes ved fedtbestemmelse efter Gerbers metode Støvmaske P2: Anvendes ved støvende arbejde. Handsker: Man må kun bære handsker ved direkte arbejde med stofferne. Hvis der kun er risiko for kontakt med stoffet på en hånd, bør man kun have handske på denne, således at den anden hånd kan friholdes til berøring af udstyr. Ved direkte hudkontakt med stoffer og produkter skal der arbejdes med handske(r). Ved risiko for hudkontakt afhænger det af stoffernes farlighed om handske(r) skal anvendes: Ved arbejde med kræftrisikable, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer skal handske(r) benyttes. Ved arbejde med organiske opløsningsmidler mærket H i At`s grænseværdiliste skal handske(r) benyttes. Ved arbejde med stoffer, der er klassificeret sensibiliserende med R 43: Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden, skal handske(r) benyttes. Valg af handskemateriale: Til syrebade bruges langskaftede nitrilhandske(r) (flergangs). Til alt andet arbejde anvendes kun engangshandske(r) eller udskiftningshandske(r) (4H). Ved spild på engangshandsker kasseres de og nye tages på. Til arbejde med salte, syrer og baser anvendes en handske af PVC (vinyl) eller nitril. Til arbejde med organiske opløsningsmidler anvendes normalt nitrilhandske. Handskens egnethed kan ses i nedenstående opslagsværker. Arbejdes der med stoffer optaget på liste over kræftrisikable stoffer vurderes nitrilhandskens egnethed. Er nitrilhandsken mindre Side 20 af 35

21 Sikkerhedsblad S10 egnet anvendes 4H-handske. Scanglover Kemikalieguide Vejledende gennembrudstider for kemikalier. Snabvallsliste: Guide för val af kemskyddsmaterial Handsker? Af Ulla Lund Christensen IA/DTI Ovenstående materiale findes i opslagsrummet. PVC-Engangshandsker findes i laboratoriet. Nitrilhandsker er i depot 3. 4H-handsker og langskaftede nitrilhandsker findes i Centralpræparationen. Side 21 af 35

22 Selandia Sikkerhedsblad S11 Kræftrisikable og visse mutagene stoffer, arbejde med A. Anvendelse at kræftrisikable stoffer m.m. i temaundervisning. B. Anvendelse af kræftrisikable stoffer m.m. i kursusarbejder og projekter. C. Ansattes arbejde med kræftrisikable stoffer m.m.. D. Registrering af kræftrisikable stoffer m.m. i afdelingen E. Substitution Dato: Udgave: 3 Udarbejdet af: SiG Baggrund: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer Arbejdstilsynets grænseværdiliste At-vejledning C Der må kun arbejdes med kræftrisikable stoffer og mutagene stoffer klassificeret i mut1 og mut2, som er godkendt af SiG. (jvf. bilag 1 i bekendtgørelsen). A. Anvendelse at kræftrisikable stoffer m.m. i temaundervisning. Planlægges det at anvende kræftrisikable stoffer m.m. i temaundervisning søger den ansvarlige lærer inden temastart om godkendelse i SiG. (bilag 3) B. Anvendelse af kræftrisikable stoffer m.m. i kursusarbejder og projekter. Hvis en studerende ønsker at anvende et kræftrisikabelt stof m.m., skal den studerende først søge lærer og dernæst SiG om godkendelse. (bilag 4). Kursusarbejdet/projektet må ikke starte før godkendelse foreligger (max. behandlingstid 1 uge). C. Ansattes arbejde med kræftrisikable stoffer m.m.. Hvis en ansat ønsker at anvende et kræftrisikabelt stof m.m., søger den ansatte SiG om godkendelse. (bilag 4). Arbejdet må ikke starte før godkendelse foreligger (max. behandlingstid 1 uge). D. Registrering af kræftrisikable stoffer m.m. i afdelingen SiG udarbejder en ajourført liste over kræftrisikable stoffer m.m., der anvendes regelmæssigt i afdelingen. Listen ajourføres løbende i forbindelse med ny lovgivning og nye ansøgninger. Side 22 af 35

23 Sikkerhedsblad S11 E. Substitution. Alle har pligt til at overveje substitution af kræftrisikable stoffer m.m. med stoffer der er mindre farlige, hvor det er muligt. Til brug ved substitution af kræftrisikable stoffer m.m. der kun bruges som opløsningsmidler anvendes Liste over opløselighedsparametre i Handsker? Af Ulla Lund Christensen IA/DTI 1983 eller tilsvarende. Side 23 af 35

24 Selandia Sikkerhedsblad S12 Ethere, arbejde med Dato: Udgave: 4 Udarbejdet af: SiG Ethere må kun anvendes i etherrum dog undtaget inddampning i rotationsfordamper. Brudte flasker skal anvendes, før der tages hul på nye. Inden arbejde med diethylether påbegyndes, skal det kontrolleres at den er peroxidfri. Kontrol foretages med peroxidsticks Merck Peroxid - Test, der findes i køleskab i CP. Er der peroxider i kontaktes lærer/tekniker. Udstyr som anvendes i etherrummet skal være eksplosionssikret. Sørg altid for at der er vand i vandlåsen i gulvet, at døren er lukket og ventilationen er tændt. Brug af ether til projekter/kursusarbejde skal det godkendes af lærerteam. Alle opstillinger skal godkendes inden anvendelse. Ved uheld skal alle udsug tændes. Alle forlader lokalet og der tilkaldes en ansat. Alt udstyr, der har været brugt i etherrummet tømmes for diethylether i affaldsbeholder til etheraffald. Herefter skylles udstyret i så lidt denatureret ethanol som muligt og væsken hældes i affaldsbeholderen. Skyl derefter med vand. Kun udstyr som ikke lugter af diethylether må bringes ud af etherlaboratoriet. Udstyr kan evt. sættes til afdampning natten over. Efter tømning af etheraffald hældes 50 ml FeSO 4 -opl (10%) i den tomme flaske. Side 24 af 35

25 Selandia Sikkerhedsblad S13 Arbejde med genteknologi A. Ansøgning om arbejde med genteknologisk materiale B. Regler for arbejde med genteknologisk materiale C. Oversigt over godkendte forsøg Dato: Udgave: 4 Udarbejdet af: SiG Baggrund: Arbejdsministeriets Bekendtgørelse nr. 642 af 28. juni 2001 om genteknologi og arbejdsmiljø. A. Ansøgning om arbejde med genetisk modificerede organismer (GMO) Arbejde med genetisk modificerede organismer kan udføres uden for klassificerede laboratorier. Det kræver at der søges om godkendelse hos direktøren for Arbejdstilsynet. Ansøgning: Brug ansøgningsskema Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter fra Arbejdstilsynet. Vejledning fremgår af skemaet. Ansøgningen skal være hos Arbejdstilsynet senest 45 dage før arbejdet starter, og man må ikke påbegynde arbejdet før der foreligger en godkendelse. I følge direktoratet bør ansøgning indsendes en gang årligt. B. Skærpede regler for arbejde med GMO Se bilag 1 C. Oversigt over godkendte forsøg (jvf. Eksperimentel genteknologi af. H. Agesen m.fl., Nucleus 1991) Plasmidoprensning Forsøg C E. coli K 12 DH5alpha. Transformation Forsøg I puc 19 til E. coli K 12 DH5alpha uden plasmid. Beta-lactamase Forsøg M+N Kontrol om transformation er lykkedes. Ligeringsforsøg efter vejledning fra Slagteriskolen i Roskilde. Skæring med restriktionsenzymer. Lambda-DNA skæres med EcoRI og Hind III Side 25 af 35

26 Selandia Sikkerhedsblad S13 Bilag 1 Skærpede regler for arbejde med genetisk modificerede mikroorganismer (GMO) 0. Henvisning A. Regulering af forsøg B. Generelle regler C. Krav til laboratoriet D. Affald E. Lærerkvalifikationer Dato: Udgave: Nr. 4 Udarbejdet af: SiG Lovgrundlag: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om genteknologi og arbejdsmiljø nr.642 af 28. juni O. Henvisning Der henvises til de Regler for arbejde i det biologiske laboratorium, som alle er gældende ved arbejde med GMO. A. Regulering af forsøg Der må kun udføres laboratorieforsøg med genetisk modificerede organismer, som er godkendt af den ansvarlige lærer og som Arbejdstilsynet har godkendt. B. Generelle regler Der er kun adgang for personer, der har ærinde i laboratoriet. Der skal bæres kittel i laboratoriet. Så længe arbejdet foregår, skal kitlen forblive i laboratoriet. Kontaminerede kitler skal kogevaskes (95 C). C. Krav til laboratoriet Arbejdspladsen i laboratoriet skal afdækkes med papir. Kontamineret afdækning skal autoklaveres efter brug. Der skal findes desinfektionsmiddel i laboratoriet: 70 % hospitalssprit. Skiltning: På indgangsdøre opsættes advarselsskilte genteknologisk arbejde. Denne side med de skærpede regler skal hænges op på indgangsdøre. D. Affald GMO-affald skal inaktiveres/destrueres ved autoklavering inden det bortkastes (se Biologisk Affald ). Affaldet skal være indesluttet i autoklaveposer ved transport til autoklaver. Udstyr desinficeres inden rengøring (se Biologisk Affald ). E. Lærerkvalifikationer (se S17) Side 26 af 35

27 Selandia Sikkerhedsblad S14 Spild, opsamling af A. Kemikalier B. Glasskår Dato: Udgave: 3 Udarbejdet af: SiG A. Kemikalier. Organiske opløsningsmidler: Der anvendes vermikulit, der findes i bomben og i Laboratorium 3. Affaldet kommes i spand mærket organisk affald og placeres i bomben. Syrer og baser: Afvaskes med rigelige mængder vand og skylles i kloak. Spild af faste stoffer: Stoffer, der ikke er mærkningspligtige, kommes i vasken og der skylles efter med vand. Stoffer, der er mærkningspligtige, kommes i relevant affaldsbeholder, mærket med indhold og affaldsgruppe (spørg evt. en ansat). Kviksølv: Der anvendes Mercurosorb, der er placeret i uorganisk kemikalierum, til at absorbere det spildte. Til Affaldet anvendes speciel opsamlingsbeholder, der findes i Mercurosorb B. Glasskår Store glasskår samles op og kommes i beholder til glasaffald i laboratoriet. Små glassplinter kan fjernes med fugtigt vandsugende vat på kost og vattet kommes i skraldespand. Side 27 af 35

28 Selandia Sikkerhedsblad S15 Biologisk affald: A. Humant materiale B. Inficerede petriskåle C. Inficeret engangsmateriale D. Inficeret glasudstyr, E. Skalpeller og kanyler F. Inficerede objektglas G. DNA-inficeret materiale Dato: Udgave: 5 Udarbejdet af: SiG A. Humant materiale og serum autoklaveres. Det autoklaverede hældes i vasken. B. Inficerede petriskåle: a. Ved indhold af Salmonella eller genmodificeret organisme (GMO) tapes skålene hvorefter de kommer i pose til autoklavering. Poserne autoklaveres. Efter autoklavering kommes de i affaldssæk til biologisk affald (renovationssæk foret med sort plastpose). b. Alle andre bakterier, skimmel og gær tapes til og kommes i affaldssæk til biologisk affald (renovationssæk foret med sort plastpose). Renovationssækkene bindes forsvarligt og køres til destruktion på forbrændingen. C. Inficerede engangsmateriale som f.eks. rør, engangspipetter af plast og tips fra mikropipetter: Glas autoklaveres hvorefter flydende affald hældes i vasken og glasset opsamles i container mærket glasaffald, der er desinficeret. Er det flydende affald meget klumpet hældes det direkte i kloakrist ved flaskecentralen. Plast: Tips fra genteknologi, kuvetter og inficerede engangspipetter opsamles i autoklaveposer og autoklaveres hvorefter posen kommes i affaldssæk til biologisk affald. Side 28 af 35

29 Sikkerhedsblad S15 D. Inficeret glasudstyr, f.eks. stangpipetter, pasteurpipetter, centrifugeglas og kolber/flasker: a. Pipetter kommes i 1 % Rodalonvand i mindst 20 min. hvorefter de stilles til pipettevask (stangpipetter) eller opsamles i containere mærket glasaffald, der er desinficeret (pasteurpipetter). b. Kolber, flasker og centrigugeglas autoklaveres hvorefter et eventuelt indhold hældes i vasken. Glasudstyret sættes til opvask. E. Skalpeller og kanyler opsamles i gule kanylebokse i laboratoriet. Fulde kanyleboksene afleveres i CP. Kanylbokse afleveres på genbrugsstation. F. Inficerede objektglas opsamles i henkogningsglas mærket til brugte objektglas Fyldte glas autoklaveres. Objektglas kommes derefter i container mærket glasaffald, der er desinficeret. G. DNA-inficeret materiale Elektroforesebuffer hældes i vasken. Dækpapir til arbejdssted samt handsker bortskaffes i affaldssæk til biologisk affald. Side 29 af 35

30 Selandia Sikkerhedsblad S16 Affald, ikke biologisk A. Kemikalieaffald B. Batterier C. Metal og andet ikke brændbart materiale D. Tomme emballager Dato: Udgave: 5 Udarbejdet af: SiG A. Kemikalieaffald Reaktivt affald skal neutraliseres som anført i vedlagte bilag 6 mærket reaktivt affald. Flydende affald skal opsamles som anført i vedlagte bilag 5 mærket Håndtering af kemikalieaffald i. Fast affald skal opsamles som anført i vedlagte bilag 6 mærket Håndtering af kemikalieaffald i. B. Batterier Brugte batterier kommes i en beholder til opsamling af brugte batterier. Denne er placeret i CP C. Metal og andet ikke brændbart materiale D. Tomme emballager Metal og andet ikke brændbart materiale kommes i container ved baggang ved CP. Fra kemikalier, der ikke er mærkningspligtige: Plast: I skraldespanden. Farvet glas: I glascontainer mærket farvet glas ved CP. Klart glas: I glascontainer mærket klart glas ved CP. Fra syrer og baser: Emballagen skylles med vand: Plast: I skraldespanden. Farvet glas: I glascontainer mærket farvet glas ved CP. Klart glas: I glascontainer mærket klart glas ved CP. Anden emballage afleveres i CP. Porcelænsskår kommes i container mærket Porcelæn. Alt glasaffald i containere behandles af pedeltjenesten. Side 30 af 35

31 Side 31 af 35

32 Selandia Sikkerhedsblad S17 Lærerkvalifikationer A. Generelt B. Genetisk modificerede organismer C. Radioaktive kilder Dato: Udgave: 1 Udarbejdet af: SiG A. Generelt Forsøg må kun forestås af lærere, der gennem deres uddannelse eller efteruddannelse har erhvervet sig de nødvendige sikkerhedsmæssige kvalifikationer. B. Genetisk modificerede organismer Forsøgene må kun forestås af lærere, der gennem deres uddannelse eller efteruddannelse har erhvervet sig den nødvendige mikrobiologiske baggrund. Afdelingen fører registrer over lærere med kvalifikationer der i henhold til Anmeldelse af genteknologiske forskningsprojekter. C. Radioaktive kilder Forsøg må kun forestås af lærere, der har erhvervet et certifikat til arbejde med radioaktive kilder eller af lærere, som har fået instruktion af certificeret personale. Side 32 af 35

33 Selandia Sikkerhedsblad S18 Kontrol af sikkerhedsudstyr m.m. Jvf. Logbog for sikkerhedsudstyr i Lab 2, 3 og 4/5 A. Øjenskylleflasker B. Nødbrusere C. Brandtæpper D. Brandslukkere E. Brandspand F. Vandlåse i birum G. Stinkskabsalarmer H. Førstehjælpskasse I. Handsker J. Kaffetimer K. Dokumentation Dato: Udgave: 2 Udarbejdet af: SiG Ved hvert semesterskift, skal de studerende kontrollere nedenstående: A. Øjenskylleflasker B. Nødbrusere Kontrol vedrører de flasker, der er nævnt i bilag S18.1 Udløbsdato på øjenskylleflasker kontrolleres. Det kontrolleres at der ikke er sket brud på flasker. Det kontrolleres at øjenskylleflaskerne er placeret på det dertil afmærkede område ved vaskene eller i øjenskyllestation. Kontrol vedrører de nødbrusere, der er nævnt i bilag S18.2 Nødbrusere placeret ved udgangsdøre: Ved træk i håndtaget kontrolleres det at nødbruserne virker. Ved eftersyn kontrolleres at bruserne ikke er kalket til. Nødbrusere placeret ved håndvaske: Det kontrolleres at nødbruserne virker ved at åbne for dem. Ved eftersyn kontrolleres at bruserne ikke er kalket til. Alle nødbrusere: Side 33 af 35

34 Er nogle af bruserne utætte efter kontrol, meddeles dette til CP. C. Brandtæpper Sikkerhedsblad S18 D. Brandslukkere E. Brandspand Kontrol vedrører de brandtæpper, der er nævnt i bilag S18.3 Det kontrolleres at brandtæppe er tilstede. Kontrol vedrører de brandslukkere, der er nævnt i bilag S18.4 Det kontrolleres at brandslukkere er tilstede. Kontrol vedrører de brandspande, der er nævnt i bilag S18.4 Det kontrolleres at brandspande er til stede og at brandspanden er fyldt med vand. F. Vandlåse i birum Kontrol vedrører de vandlåse ved nødbrusere, der er nævnt i bilag S18.5 Vandlåsene efterfyldes med ½ L vand. G. Stinkskabsalarmer Kontrol vedrører de stinkskabe, der er nævnt i bilag S18.6 Stinkskabsalarmer skal lyse grønt, når stinkslabslåben er ved afmærket arbejdshøjde. Når lågen trækkes hurtigt op skal rød lampe tænde og auditiv alarm skal starte. H. Førstehjælpskasse I. Handsker J. Kaffetimer Kontrol vedrører de førstehjælpskasser, der er nævnt i bilag S18.7 Førstehjælpskassens indhold kontrolleres. Mangler der plaster, forbindsstoffer m.m. suppleres op. Kontakt CP. Kontrol vedrører de handsker, der er i rum til syrevask Bilag 18.8 I rum til syrevask skiftes alle handsker ved semesterskift. Der skal ligge 1 par S, 2 M, 2 L og 1XL. Kontrol vedrører kaffetimer i eget klasselokale Kaffemaskiner m.m. skal være forsynet med kaffetimer K. Dokumentation Side 34 af 35

35 Dokumentation: Logbog mærket Sikkerhedsudstyr m.m. Laboratorium nr. udfyldes. Side 35 af 35