Undervisningsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsvejledning"

Transkript

1

2 Undervisningsvejledning Kanon Natur Svampe Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om svampe 6 Standardudstyr og specialværktøj 7 Ordbogen 7 Om opslagene med de 12 svampe 8 Lidt mere om de 12 svampe 11 Lidt mere om de giftige svampe 12 Hjemmesider 13 Kopiark Lidt mere om bogen Bogen Kanon Natur Svampe er målrettet grundskolens undervisning i natur/teknik, udeundervisning samt tvær- og flerfaglige forløb på mellemtrinnet. Teksterne i denne bog er lidt sværere end insektbogen. Det skyldes først og fremmest de mange fagudtryk og lange ord, der er knyttet til svampene. Materialet kan også anvendes på ældre klassetrin. Med udgangspunkt i de 12 svampe fra Danmarks Naturkanon sættes der fokus på naturoplevelser, undersøgelser og læring i Danmarks forunderlige og fantastiske natur. Om Danmarks Naturkanon I oktober 2009 fik Danmark en naturkanon. Det skete efter en proces, hvor danskerne indsendte næsten forslag til kanonværdige arter, naturtyper, fænomener og meget mere. 216 eksempler på dansk natur - både den sjældne og den velkendte blev valgt ud til Danmarks Naturkanon. Den endelige udvælgelse blev foretaget af et naturkanon-udvalg, som bestod af 1 formand, 11 faglige eksperter og 5 borgere, som repræsenterede den almindelige naturbruger. 2

3 Målet er at Danmarks Naturkanon skal: udbrede kendskabet til den danske natur bidrage til at give os alle flere naturoplevelser understøtte den folkelige debat om naturen bruges i undervisningen - bl.a. i folkeskolen Naturkanonen skal have fokus på danske natursteder og arter, der på en eller anden måde har en herlighedsværdi for os alle, og som samtidig kan danne grundlag for formidling af naturfaglige emner, problemstillinger og sammenhænge. Der har været en del debat om værdien af en naturkanon, men i Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen er vi enige om, at den kan bruges som udgangspunkt for kendskab til og debat om naturen. Og så har vi i fællesskab produceret dette undervisningsmateriale, som først og fremmest har til formål at få børn og undervisere til at bruge den levende natur aktivt i undervisningen, og dermed give børnene spændende og lærerige naturoplevelser. Formål og Fælles Mål Selv om bogen indeholder mange oplysninger om svampene og naturen, er den ikke tænkt som en bog, der primært skal bruges til faglig læsning. Bogen skal bruges som inspiration til undervisningsforløb og aktiviteter, hvor børnene kommer ud for at undersøge og opleve svampene i deres naturlige omgivelser. Derfor har vi også i denne vejledning og i bogen samlet gode ideer og tips til, hvordan I ser, finder, undersøger og bruger svampene i naturen. Alle svampene i bogen har anvisninger til, hvor I finder flere oplysninger om hvor, hvornår og hvordan, I kan finde svampene i naturen. Generelt kan I hente oplysninger om regler, adgangsforhold og god opførsel i naturen på Skovog Naturstyrelsens hjemmeside Målet med bogen er naturligvis også, at børnene skal lære svampene og deres spændende liv at kende. De skal kunne kende forskel på svampene og deres betydning for naturen og for os mennesker på godt og ondt. Vi ønsker også, at børnene kommer til at kende Danmarks Naturkanon som gode og spændende eksempler på den natur, der omgiver os i Danmark, og som i sidste ende er vores livsgrundlag. Men mest af alt håber vi på, at bogen inspirerer både undervisere og børn til at komme ud og opleve naturen på første hånd. Vi ved nemlig, at børn, der er ude i naturen, og som får mange naturoplevelser, også vokser op som både brugere og beskyttere af naturen, når de bliver voksne. Undervisningen, der lægges op til med bogen, understøtter formål og trinmål i faget natur/teknik og endda folkeskolens overordnede formål, hvor der i den første paragraf blandt andet står: 3

4 Folkeskolens formål 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der.bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen. Formål Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Natur/teknik trinmål efter 2. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Den nære omverden beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever Menneskets samspil med naturen tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab Arbejdsmåder og tankegange formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort ordne resultater og erfaringer på forskellige måder formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning 4

5 Natur/teknik trinmål efter 4. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Den nære omverden kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser Menneskets samspil med naturen give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning Arbejdsmåder og tankegange formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier Læs mere om svampe Hjemmesiden er et godt sted at hente mere information om svampe. Siden er produceret af eksperterne Thomas Læssøe fra Københavns Universitet og Jens H. Petersen fra Århus Universitet med støtte fra tips- og lottomidler fra Undervisningsministeriet. Ellers findes der en lang række bøger om svampene i Danmark. Her er et godt udvalg: Vesterholt, Jan Danmarks Svampe Gyldendal, 2. udgave 2009 Læssøe, Thomas Find og spis de bedste svampe Gyldendal 2010 Læssøe, Thomas Politikens Store Svampebog Politikens Forlag

6 Knudsen, Henning Politikens visuelle svampebog Poltitkens Forlag 1995 Heilmann-Clausen, Jacob; Læssøe, Thomas; H. Petersen, Jens; Vesterholt Jan Svampejagten Danmarks Svampeatlas 2009 H. Petersen, Jens Svamperiget Gyldendal, 3. udgave 2010 Rune, Flemming På svampetur med Thomas Gyldenlund Naturforlag 2009 Standardudstyr og specialværktøj Svampejagt er ret enkelt. Det letteste er bare at gå i gang og sende børnene ud med en kurv eller en bakke, hvor de kan samle de svampe, de møder undervejs. Med lidt mere forberedelse og klarhed over de læringsmål, der knyttes til aktiviteterne kommer I meget længere. Udstyret er enkelt og billigt. Svampe Det Kan lyde mærkeligt, at det er en god ide at starte en svampetur med at købe et par bakker markchampignoner eller kantareller i supermarkedet eller grønthandlen. Men det er billigt konkret materiale, der giver jer mulighed for at starte med at kigge lidt på svampens opbygning og tale om, hvad en svamp egentlig er. I kan evt. supplere med en pakke gær og en blåskimmelost. Så betyder det heller ikke alverden, om I finder nok spisesvampe til at slutte af med en god svampesuppe. Opslagsbøger Noget at det mest spændende er at finde ud af, hvilke svampe I har fundet. Hav derfor altid et lille bibliotek med forskellige opslagsbøger med. Hvis I ikke kan finde ud af, hvilken svampe I har fundet, kan I evt. tage den med tilbage til skolen eller tage nogle fotos af den. Kurv En fladbundet kurv er god, da den beskytter svampene og holder dem adskilte og rene. Man kan også sætte overskårne mælkekartoner eller papbakker ned i en papirpose. Kniv Knive er ikke nødvendige, men hvis man samler spisesvampe eller gerne vil kigge nærmere på svampene indeni, er en lille kniv et godt redskab. Knivene behøver ikke være meget skarpe, så man skal bekymre sig om børnenes fingre. Samler man spisesvampe, skæres det nederste af svampen af, så man undgår for meget jord. Er der dårlige steder på svampen med sneglegnav eller lignende skæres det også væk med det samme. Pensel Mange svampesamlere har en lille børste med til at rense svampene for jord og smådyr i skoven. Er slet ikke nødvendigt, hvis man ikke skal spise svampene. 6

7 Lup En lup er en rigtig god ide. Med den kan I se nærmere på svampenes dele og måske på nogle af de mange små dyr, der gemmer sig i og på svampene. Der findes masser af bittesmå smukke svampe, som I først rigtig kan se, hvis I bruger en lup. Kamera Et kamera med en makrolinse giver mulighed for at tage formidable fotos af svampenes former og farver. Et kamera i en mobiltelefon er også nok til at tage fotos som dokumentation til fangstjournalen. Trangia eller bålgryde Hvis I skal prøve at lave mad med svampene, er det sjovt og hyggeligt at gøre det ude i naturen. Husk altid at undersøge, hvor I må tænde bål eller bruge kogesættet. Find en god opskrift og husk alle ingredienser og noget at spise af og med. Ordbogen Ordbogen er tænkt som en hjælp til de børn (og undervisere), der læser bøgerne, men vær opmærksom på, at den ikke har alle ord med, der kan være vanskelige for børnene. Særligt i forbindelse med svampene er der en række naturvidenskabelige fagudtryk, som kræver en forklaring. Brug gerne lidt tid på at lære ord som sporer, svamperod, hyfer, lameller, og mycelium. Om opslagene med de 12 svampe Alle opslag er skåret nogenlunde over den samme skabelon, så børnene kan genkende og sammenligne, når de læser. Latinske navne På alle opslag er svampenes danske artsnavne suppleret med det latinske navn. Det kan i undervisningen bruges til at introducere den ensartede navngivning af levende og uddøde væsner, som den svenske naturforsker og botaniker Carl von Linné beskrev i sin bog Systema Naturae, der udkom første gang i Systemet med navngivningen, som også kaldes det binominelle system, er stort set ikke ændret siden, og det kan bruges til at tale med børnene om vanskelighederne ved at få system og ord på naturen. Det kan også bruges til at introducere ordet art. I grundtræk skrives slægtsnavnet altid først og med stort. Artsbetegnelsen kommer efter og skrives med småt. Alt skrives i kursiv. Lidt mere om de 12 svampe Vi har også lagt kanonudvalgets begrundelser for at vælge svampene ind i vejledningen her samt deres forslag til at opleve svampene i naturen. Udvalget bestod af 1 formand, 11 faglige eksperter og 5 borgere, som repræsenterede den almindelige naturbruger. Udvalgets medlemmer Formand: Thomas Secher Jensen (Naturhistorisk Museum, Århus) 7

8 Faglig ekspert Tove Damholt (Østsjællands Museum) Faglig ekspert Anette Reenberg (Institut for Geografi og Geologi) Faglig ekspert Hans Baagøe (Zoologisk Museum) Faglig ekspert Jesper Madsen (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet) Faglig ekspert Josianne Støttrup DTU Aqua) Faglig ekspert Michael Stoltze (selvstændig ekspert) Faglig ekspert Signe Nepper Larsen (COWI A/S) Faglig ekspert Ann Marker (Viden Om, DR) Faglig ekspert Bent Aaby (selvstændig ekspert) Faglig ekspert Jens-Christian Svenning (Biologisk Institut, Aarhus Universitet) Faglig ekspert Henrik Nørregaard (repræsentant fra Undervisningsministeriet) Borgerrepræsentant Erik Petersen (Region Syddanmark) Borgerrepræsentant Eline Crossland (Region Sjælland) Borgerrepræsentant Jørgen Nimb Lassen (Region Hovedstaden) Borgerrepræsentant Birgitte Krill (Region Midtjylland) Borgerrepræsentant Majbrit Michelsen (Region Nordjylland) 1. Penicillin Penicillin er faktisk en skimmelsvamp, der har været med til at redde talrige menneskeliv. Kan vi overhovedet forestille os, hvordan verden ville have set ud, hvis penicillinens antibiotiske virkninger ikke var blevet opdaget? Man kan ikke se svampen penicillin med det blotte øje, men ved forsøg med vækstmidlet agar i petriskåle kan man demonstrere penicillinsvampens virkning, f.eks. i forhold til bakterier. Penicillin er et antibiotikum, som produceres i store mængder af skimmelsvampe tilhørende Penicillium-slægten. Det er det første antibiotikum mod bakterier, som kom til almindelig anvendelse, og det er stadig efter mere end 50 års brug et af de bedste, der findes til bl.a. luftvejsinfektioner, visse urinvejsinfektioner, blodforgiftning og meningitis. Det har ingen virkning på virus og svampe. Penicillin blev fundet af den skotske bakteriolog Alexander Fleming i 1928 ved et tilfælde, da væksten af stafylokokker i en pladekultur var blevet hæmmet pga. forurening med en skimmelsvamp. Penicillin ses oftest på apoteker, men kræver dog recept. Vi anbefaler i stedet en tur til ostehandleren efter en god camembert, rocquefort el.l., som også fremstilles ved hjælp af svampe, som hører til samme svampeslægt som de arter, man udvinder medicinen af (Penicillium-slægten). Slægtens danske navn er Penselskimmel - bedre kendt som mug og der findes mange arter overalt i naturen. 2. Gærsvampe Gærsvampe er en stor og meget divers gruppe af svampearter, der altid eller hovedsagelig er encellede. En del svampearter har både et encellet og et flercellet stadium, og for disse kan man kalde det encellede stadium deres gærstadium. En typisk gærcelle måler 4-8 μm. Gærsvamp (Saccharomyces cerevisiae) anvendes som bagegær samt under brygning af bl.a. hvidtøl og porter som overgær, der lejrer sig i væskeoverfladen. Gærsvamp findes overalt i naturen. Stiller man en skål vand med noget sukkerholdigt i, f.eks. frugt, skal det nok begynde at gære. Ikke sært, at alle kulturer kender til alkoholiske drikke! 8

9 3. Karl Johan Karl Johan (Boletus edulis) kanoniseres, fordi den er stor, flot, almindelig og smager vidunderligt. Fordi den er et eksempel på en mykorrhiza-danner. Og så kan Karl Johan benyttes til at fortælle historien om, hvornår svampe begyndte at blive brugt som føde i Norden samt om forskelle mellem spise- og giftsvampe. Desuden er den en rørhat, som er en gruppe af svampe, der er nemme at kende. Karl Johan, også kaldet Spiselig Rørhat, er altid knyttet til skov på grund af sit særlige samliv med trærødder kaldet mykorrhiza (svamperod). Den vokser til gengæld under de fleste, almindelige arter af både løv- og nåletræer, mest på næringsfattig jordbund. 4. Ager-champignon Ager-Champignon (Agaricus arvensis) er fine hvide champignons, som kan findes i haver, parker og skovlysninger. Lugter lidt af marcipan. Er samme slægt som den der dyrkes. Ager-Champignon vokser på græsmarker, græsplæner, vejrabatter o.l. og kan træffes fra juni til oktober, når der er faldet tilstrækkeligt med regn. 5. Almindelig kantarel Der er en hel del hemmeligheder og mytologier knyttet til kantarelsteder rundt om i landet. Man afslører ikke gerne sit favoritsted for indsamling af denne lækre spisesvamp, som der kan laves en velsmagende stuvning eller sovs af med god piskefløde og timian. Almindelig Kantarel (Cantharellus cibarius) er op til 10 cm høj, orangegul og en tør, glat svamp. Vokser på jorden i løv- og nåleskove. Alm. Kantarel er ligesom f.eks. rørhatte og fluesvampe helt afhængig af et særligt samliv med trærødder kaldet mykorrhiza (svamperod), og den findes derfor altid under træer. Kantareller er derimod ikke kræsne med hensyn til træart og vokser sammen med især bøg, eg, birk, gran og fyr. De kræver en del lys og jordbunden må ikke være særlig frodig. 6. Stor parykhat Stor Parykhat (Coprinus cornatus) hører til bladhatte med ca. 70 danske arter. De er let genkendelige ved de sorte sporer, den plisserede hatrand og ved, at lamellerne går i opløsning, "blækker", ved modenhed. Blækhatte er rådsvampe på næringsrig jord og gødning. Parykhat er en god spisesvamp og er desuden kendt for antabus-virkning. Stor Parykhat findes oftest, og i størst mængde, på næringsrige græsmarker, men kan også findes i løvskov. 9

10 7. Ægte honningsvamp Man ser Ægte Honningsvamp (Armillaria mellea) ofte med en masse hatte, der sidder i et knippe forneden på en træstub. Hattene har en dyb honningagtig farve. Ægte Honningsvamp er en farlig snyltesvamp i skovbruget, som angriber levende træer; både løv- og nåletræer. Den spreder sig bl.a. gennem rodsammenvoksninger mellem nabotræer. Når træet er døende, bryder honningsvampen frem ved dets rod eller undertiden et stykke oppe på stammen. Den vokser videre i det døde træ og ses derfor ofte på stubbe. 8. Skarlagen vokshat Vokshatte er en farverig gruppe, der nærmest ligner noget af plastik. Flere af dem er gode indikatorer på værdifulde overdrev. Skarlagen-vokshat (Hygrocybe punicea) bliver op til 12 cm høj og er orangerød. Den vokser på gamle overdrev. Skarlagen-Vokshat er et godt eksempel på de smukke og farvestrålende vokshatte. Vokshattene findes på gamle græsarealer, som holdes tæt græsset af husdyr og som aldrig eller kun for længe siden har været opdyrket og/eller tilført gødning; de såkaldte overdrev. Jo ældre overdrevet er, jo flere arter af vokshatte kan man finde. 9. Blomkålssvamp Blomkålssvamp (Sparassis crispa) ligner en gang luftig, glemt blomkål midt i græsset. Den kan blive 8-15 cm høj med kugle- til blomkålsformede frugtlegemer med meget foldet overfade i cremefarve. En spektakulær svamp, der vokser bl.a. på stubbe af nåletræ og kan findes hist og her. Blomkålssvampen snylter på rødderne af gamle nåletræer, især arter af fyr, sjældnere på gran. Den er kun spiselig som helt ung og bliver hurtigt bitter. Da den desuden er sjælden, bør man lade den være og blot nyde synet af den flotte svamp. 10. Almindelig stinksvamp Stinksvamp er en markant svampeart med en kegleformet hætte, fyldt med en masse "kamre", som indeholder den grønne sporemasse. Den hvide stok er ca cm høj. Stinksvamp lugter man ofte, før man ser den! Svampen starter i et "Hekseæg". Det inderste sprøde hvide kød kan med fordel skæres ud og spises. Det smager dejligt af hasselnød. Svampen bruger sin stærke lugt til at tiltrække insekter, som så spiser den grønne sporemasse og på den måde spredes arten. Artens latinske navn Phallus impudicus betyder "uanstændigt kønslem". 10

11 Almindelig Stinksvamp ses oftest i selv mørk granskov, hvor den lyser op i skovbunden og er let at finde man kan faktisk også lugte sig frem til den! 11. Tøndersvamp Tøndersvamp (Fomes fomentarius) er en flot flerårig svamp med en hovformet op til 50 cm bred, op til 25 cm udstående og op til 25 cm tyk hat, der sidder som en hylde på træstammerne. Hatten er furet og hvid, grå. Konsistensen er hård og træagtig, og den vokser især på stammer af bøg og birk. Tøndersvamp kaldes også Fyrsvamp og vokser på både døende og døde stammer af forskellige løvtræer. Den er dog langt mest almindelig på bøgestammer og dernæst på birk. 12. Grøn fluesvamp Det er et must at kende til hvid og grøn fluesvamp, da de er så giftige. Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) er årsag til flere forgiftningstilfælde end andre svampe. Det er vigtigt, at børn advares mod at eksperimentere med at spise ukendte svampe. Rød fluesvampe skal også med, da historien om de vilde vikinger og deres bersærkergang kan få fantastiske billeder frem i hovedet. Fluesvampene er alle afhængige af et særligt samliv med trærødder, kaldet mykorrhiza (svamperod). De findes derfor altid nær træer, både i løvskov og nåleskov. Rød Fluesvamp ses mest under birk og gran, Grøn Fluesvamp oftest vokser under bøg og eg og den mindre almindelige Snehvid Fluesvamp især under eg, gran og birk. Lidt mere om giftige svampe Giftige svampe skal behandles med stor respekt, for man kan i værste fald dø af svampeforgiftninger. På den anden side er det usandsynligt, at skolebørn skulle blive forgiftet af at arbejde med svampe i undervisningen. Langt de fleste arter er helt ufarlige og selv de stærkeste giftsvampe skal spises, for at noget kan gå galt. Derfor behøver I ikke bruge gummihandsker eller lignende, når I arbejder med svampe. En del af vores velkendte planter er faktisk mindst lige så giftige som de farligste svampe. Vi bruger normalt ikke handsker eller er voldsomt bekymrede for at børn plukker planter, når de er i naturen. Grøn fluesvamp og hvid fluesvamp er de eneste svampe, som har medført dødelige forgiftninger i Danmark, og det er kun sket i forbindelse med, at de ramte har forvekslet svampene med spisesvampe og har spist dem. Der er grundlæggende to simple råd, som I altid børn følge, når I arbejder med svampe: 11

12 - lad være med at spise ukendte svampe. - vask hænder efter arbejdet med svampene. Hvis et barn har spist svampe, er det vigtigt at identificere svampen. Hvis du kan fastslå, at det drejer sig om en meget giftig svamp, eller hvis du er usikker, er det nemlig vigtigt at give førstehjælp og søge lægehjælp. Hjemmesider God hjemmeside om svampe udviklet til undervisning i grundskoler og ungdomsuddannelser. Masser af links og henvisninger til andre sider. Her kan I også hente en række gode kopiark til undervisningen. Hjemmeside for Foreningen til Svampekundskabens Fremme. Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside for Danmarks Naturkanon. Skov- og Naturstyrelsens hovedside. Udinaturen.dk er et interaktivt kort, som samler naturtilbud i hele Danmark. Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening. En stor samling af naturoplevelser for familier og naturformidlere. Danmarks Naturfredningsforenings hovedside Miljøministeriet 12

13 Kopiark Svampejournal Undervisningsvejledning: Kanon Natur Svampe Art dansk navn: Art latinsk navn: Beskrivelse af svampen: Fotos af svampen: Her fandt jeg min svamp (naturtype, sted i Danmark, osv.): Findetidspunkt (dato, årstid, tid på dagen): 13

Klassetrinmål: 1. klasse:

Klassetrinmål: 1. klasse: Klassetrinmål: 1. klasse: Skoven beskrive udvalgte dyr dyr og planter fra og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne naturområder henføre dem til grupper planters og dyrs livscyklus gennem året

Læs mere

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014

Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Årsplan, natur/teknik 4. klasse 2013/2014 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13

Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2012-13 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper Bruduge uge 39 Tværfagligt med matematik 40-46 Blade og træer Tværfagligt

Læs mere

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Natur/teknik. Formål for faget natur/teknik. Slutmål for faget natur/teknik efter 6. klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Formål for faget natur/teknik Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15.

Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15. Årsplan for 2. klasse i Natur/Teknik, 2014/15. Vi tager udgangspunkt i Fælles Mål og hvad undervisningsministeriet påpeger som værende formålet med faget N/T: Formålet med undervisningen i natur/teknik

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m.

Som optakt til turen kan eleverne farvelægge udleverede stregtegninger af almindelige svampe og sætte navn på hat, stok, lameller/rør m.m. Svampe en mangfoldig gruppe Svampe er synlige, sjove, spiselige eller måske giftige og en super god indgangsvinkel til at arbejde med biologisk mangfoldighed på alle niveauer. Mange svampe udmærker sig

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Planter og små dyr omkring skolen Gruppearbejde og ekskursioner. 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2014/15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-37 Hvor bor du? Individuelt og forsøg i 38-39 Masseeksperiment 2014 Indeklima. Naturfagsfestival 2014 Vejen til

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik

Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Årsplan i 6. klasse 2010/11 i Natur og teknik Vanløse den 1. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012

Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 6 Årsplan for 6.klasse i natek 2011-2012 Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

Kan n. natur. Svampe

Kan n. natur. Svampe o Kan n natur Svampe Kan on natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor,

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Nur/teknik På Humlebæk lille Skole undervises i nur/teknik på 0. 6. klassetrin; i Slusen under betegnelsen Forsøg & Eksperimenter, i Midten under det formelle navn. Udgangspunktet for undervisningens tilrettelæggelse,

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål Ahi Internatioanel Skole efter 2.kl sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve, funktion og anvendelse Eleverne

Læs mere

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer

Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Årsplan natur/teknik 2.klasse - skoleår 15/16 Jenar Mahmoud Med ret til ændringer og justeringer Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at elevernegennem oplevelser

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik

UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11

Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Årsplan for natur/teknik 3. klasse 2010/11 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Planter og små dyr omkring skolen 37-40 Masseeksperiment 2011 Hvor meget uv-stråling kan din hud tåle? Gruppearbejde

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

Tjekliste over spisesvampe

Tjekliste over spisesvampe Tjekliste over spisesvampe Juli 2010 Internetudgave Tjeklisterne til brug ved kontrol omfatter lister over svampe, som betragtes som spiselige svampe til kommerciel anvendelse. Listen er udarbejdet på

Læs mere

SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.

SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100. SVAMPE SVAMPE SVAMPE (FUNGI) ER EN STOR GRUPPE AF ORGANISMER, DER BÅDE HAR TRÆK FÆLLES MED DYR OG PLANTER, MEN ER SAMLET I ET SELVSTÆNDIGT RIGE. BLANDT DE 100.000 KENDTE ARTER ER MANGE VIGTIGE NEDBRYDERE

Læs mere

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser.

Udgangspunktet skal findes i de nære, kendte og simple biologiske og geografiske emneområder og ikke mindst i børnenes egne oplevelser. Naturfag Formål for faget. Formålet med undervisningen er at børnene tilegner sig viden om og forståelse for de faktorer, der er gældende for samspillet mellem naturen og kulturen, mellem det naturgivne

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 38-39 Masseeksperiment 2013 Du bliver hvad du spiser, men bliver du

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12

Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Årsplan for natur/teknik 4. klasse 2011/12 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-36 Sol og vind Klasseundervisning og grupper 37-40 Masseeksperiment 2011 Klasseundervisning og forsøg i Bruduge

Læs mere

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017 Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2016/2017 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med dyrene Indskoling (0.-3.klasse) Dyrene 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om landbrugets dyr, for derigennem

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Nr. 7 september 2015. Så er der Karl Johan er

Nr. 7 september 2015. Så er der Karl Johan er Nr. 7 september 2015 Så er der Karl Johan er De seneste 3 uger har efter en tør sommer i den grad opfugtet hele Jylland, Fyn og Nordsjælland. I Gribskov har Karl Johan-mycelierne fået travlt, og skoven

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 2. klasse

Årsplan for natur/teknik 2. klasse Årsplan for natur/teknik 2. klasse 2014-15 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 33-38 Luft og vand Forsøg individuelt og i grupper 39-40 Masseeksperiment 2014 Individuelt og forsøg i grupper Indeklima.

Læs mere

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 4. Årg. 2010-2011. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 4. Årg. 2010-2011 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur Biologi 8 og 9. kl. Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal

Læs mere

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan 2013/2014. 6. ÅRGANG Natur/Teknik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG Natur/Teknik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i Natur/teknik er at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Årsplan Skoleåret 2013/14 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål 2009. Årsplan FAG: Natur og teknik KLASSE:

Læs mere

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse

Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Årsplan 2012/2013 for biologi i 7. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen. Om undervisningsforløbet Naturkontrollen. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse Om undervisningsforløbet Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og biologi i 7. 9.

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2012/13 Uge Forløb/ emner Organisering 32-36 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde Tværfagligt med matematik. 37-41 Genstande og egenskaber Makkerarbejde 43-47 Hvor

Læs mere

Lærervejledning danskedinosaurer.dk

Lærervejledning danskedinosaurer.dk Lærervejledning danskedinosaurer.dk Af Henrik Nørregaard, Naturfagskonsulent Indhold, lærervejledning: Bag om danskedinosaurer.dk Emne og målgruppe Fælles Mål Anvendelighed i forhold til klassetrin Forslag

Læs mere

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016 Fagformål for Natur/teknik: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse

Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med

Læs mere

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014

Årsplan Biologi. Oversigt. Materiale. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Evaluering. Biologi 7. klasse 2013-2014 Årsplan Biologi Biologi 7. klasse 2013-2014 Oversigt Undervisningen i biologi vil lede frem til en levende undervisning med meget forsøgsarbejde. De læste teorier vil blive fulgt op med forsøg til at styrke

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne med pilerensningsanlægget Indskoling (0.-3. klasse) Pilerensning 1) Overordnet formål At give børnene en opdragende erfaring, som sætter dem i stand til at argumentere for brugen af rensningsanlæg. At børnene bliver i stand til

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik

Fælles Mål. Faghæfte 13. Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Fælles Mål Faghæfte 13 Natur/teknik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 11-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i mellemtrinnet De nedenstående aktiviteter er målrettet mod børn i 4.-6. klasse

Forslag til aktiviteter for børn i mellemtrinnet De nedenstående aktiviteter er målrettet mod børn i 4.-6. klasse Forslag til aktiviteter for børn i mellemtrinnet De nedenstående aktiviteter er målrettet mod børn i 4.-6. klasse Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst og natur/teknik Beskrivelse:

Læs mere

Mål for forløb Skovhugger for en dag

Mål for forløb Skovhugger for en dag Natur/teknologi 5.-6. klasse Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. Eleven har viden om variabler i en undersøgelse. træarter der vokser i et bestemt

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik og Naturfag Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden:

Læs mere

Vurdering af digitale lærermidler

Vurdering af digitale lærermidler Vurdering af digitale lærermidler...1 Indledning...1 Valg af emne...1 Første indtryk...1 Vurdering af Danske-dyr.dk...2 Hvem er www.danske-dyr.dk rettet mod...2 Hvem står bag...4 Indhold...4 Navigation...5

Læs mere

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser.

Stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser. Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige

Læs mere

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6

Formål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6 Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet

Læs mere

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug.

Naturkontrollen OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN. Lærervejledning. Fælles mål - Natur/teknik. Efter 6. klasse. Tidsforbrug. Lærervejledning Tidsforbrug Klassetrin 4-6 timer 4.-9. klasse OM UNDERVISNINGSFORLØBET NATURKONTROLLEN Undervisningsforløbet kan tilpasses både til undervisningen i natur/teknik (fra 4. klassetrin) og

Læs mere

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07:

Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Årsplan for Biologi for 8. klasse år 2006/07: Generelt for undervisningen i biologi skoleåret 2006/07: Der tages udgangspunkt i bogsystemet BIOS, grundbog A, Gyldendal 2005. Til hvert modul hører feltundersøgelser

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens Årsplan Skoleåret 2014/2015 Biologi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Biologi KLASSE:

Læs mere

Batteri i naturen kommentarer til opgaver

Batteri i naturen kommentarer til opgaver Batteri i naturen kommentarer til opgaver Det kan ske, at vi efterlader et batteri i naturen. fx en tabt cykellygte. Der vil det langsomt gå i stykker og sprede sit indhold. Hvad kan det betyde for naturen?

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Aktivitetsog naturcenter HINDSGAVL

Aktivitetsog naturcenter HINDSGAVL HINDSGAVL RNATURVEJLEDE Aktivitetsog naturcenter HINDSGAVL FORENI NGEN Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl er en enestående facilitet, som frit kan bruges af lærere og pædagoger i Middelfart Kommune.

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse

Årsplan 2015/16 Natur/Teknik 2.klasse Årsplan for Natur/Teknik 2.klasse 2015/16 I Natur/Teknik i 2.klasse tager vi udgangspunkt i fælles Mål samt hvad undervisningsministeriet har udpeget som værende formål med faget Natur/Teknik: Eleverne

Læs mere

Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning:

Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning: Mødet mellem menneske og natur Kloge ugle-quizzen - Lærervejledning: Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Eleverne skal i grupper vælge

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Formålet med faget Natur/Teknik er at eleverne stifter bekendtskab med vigtige fænomener. Undervisningen skal, især i starten, bygge på elevernes egne

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden

Årsplan 6. Årg 2010-20101. Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin. Den nære omverden. Den fjerne omverden Årsplan 6. Årg 2010-20101 Trinmål for faget natur/teknik efter 6. Klassetrin Den nære omverden Beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer og deres forskellige egenskaber samt det levende

Læs mere

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur.

Biologi. Formål for faget biologi. Slutmål for faget biologi efter 9. klassetrin. De levende organismer og deres omgivende natur. Biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med vægt på forståelsen af grundlæggende biologiske begreber,

Læs mere

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand

GENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle

Læs mere

Årsplan for Gr.2 Fjelsø Friskole

Årsplan for Gr.2 Fjelsø Friskole Uger Årsplan for gruppe 2 (2013-2014) Udeskole Onsdag Fag der indgår. Formål og/eller Trinmål: Uger Emne, aktiviteter. Enkelte guldkorn gives...;) http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/folkeskolen/faelles-maal/klassevis

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt DK kontrolkampagne: Bente Fabech, Marianne Friis Hansen, Lieane T. Jensen og Greta Leiholt, Fødevarestyrelsen, Jørn Gry (konsulent) Nordisk

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere