Undervisningsvejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undervisningsvejledning"

Transkript

1

2 Undervisningsvejledning Kanon Natur Svampe Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om svampe 6 Standardudstyr og specialværktøj 7 Ordbogen 7 Om opslagene med de 12 svampe 8 Lidt mere om de 12 svampe 11 Lidt mere om de giftige svampe 12 Hjemmesider 13 Kopiark Lidt mere om bogen Bogen Kanon Natur Svampe er målrettet grundskolens undervisning i natur/teknik, udeundervisning samt tvær- og flerfaglige forløb på mellemtrinnet. Teksterne i denne bog er lidt sværere end insektbogen. Det skyldes først og fremmest de mange fagudtryk og lange ord, der er knyttet til svampene. Materialet kan også anvendes på ældre klassetrin. Med udgangspunkt i de 12 svampe fra Danmarks Naturkanon sættes der fokus på naturoplevelser, undersøgelser og læring i Danmarks forunderlige og fantastiske natur. Om Danmarks Naturkanon I oktober 2009 fik Danmark en naturkanon. Det skete efter en proces, hvor danskerne indsendte næsten forslag til kanonværdige arter, naturtyper, fænomener og meget mere. 216 eksempler på dansk natur - både den sjældne og den velkendte blev valgt ud til Danmarks Naturkanon. Den endelige udvælgelse blev foretaget af et naturkanon-udvalg, som bestod af 1 formand, 11 faglige eksperter og 5 borgere, som repræsenterede den almindelige naturbruger. 2

3 Målet er at Danmarks Naturkanon skal: udbrede kendskabet til den danske natur bidrage til at give os alle flere naturoplevelser understøtte den folkelige debat om naturen bruges i undervisningen - bl.a. i folkeskolen Naturkanonen skal have fokus på danske natursteder og arter, der på en eller anden måde har en herlighedsværdi for os alle, og som samtidig kan danne grundlag for formidling af naturfaglige emner, problemstillinger og sammenhænge. Der har været en del debat om værdien af en naturkanon, men i Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen er vi enige om, at den kan bruges som udgangspunkt for kendskab til og debat om naturen. Og så har vi i fællesskab produceret dette undervisningsmateriale, som først og fremmest har til formål at få børn og undervisere til at bruge den levende natur aktivt i undervisningen, og dermed give børnene spændende og lærerige naturoplevelser. Formål og Fælles Mål Selv om bogen indeholder mange oplysninger om svampene og naturen, er den ikke tænkt som en bog, der primært skal bruges til faglig læsning. Bogen skal bruges som inspiration til undervisningsforløb og aktiviteter, hvor børnene kommer ud for at undersøge og opleve svampene i deres naturlige omgivelser. Derfor har vi også i denne vejledning og i bogen samlet gode ideer og tips til, hvordan I ser, finder, undersøger og bruger svampene i naturen. Alle svampene i bogen har anvisninger til, hvor I finder flere oplysninger om hvor, hvornår og hvordan, I kan finde svampene i naturen. Generelt kan I hente oplysninger om regler, adgangsforhold og god opførsel i naturen på Skovog Naturstyrelsens hjemmeside Målet med bogen er naturligvis også, at børnene skal lære svampene og deres spændende liv at kende. De skal kunne kende forskel på svampene og deres betydning for naturen og for os mennesker på godt og ondt. Vi ønsker også, at børnene kommer til at kende Danmarks Naturkanon som gode og spændende eksempler på den natur, der omgiver os i Danmark, og som i sidste ende er vores livsgrundlag. Men mest af alt håber vi på, at bogen inspirerer både undervisere og børn til at komme ud og opleve naturen på første hånd. Vi ved nemlig, at børn, der er ude i naturen, og som får mange naturoplevelser, også vokser op som både brugere og beskyttere af naturen, når de bliver voksne. Undervisningen, der lægges op til med bogen, understøtter formål og trinmål i faget natur/teknik og endda folkeskolens overordnede formål, hvor der i den første paragraf blandt andet står: 3

4 Folkeskolens formål 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der.bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen. Formål Natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Undervisningen skal i vidt omfang bygge på elevernes egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser, undersøgelser og eksperimenter og medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Undervisningen skal vedligeholde og fremme elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude. Stk. 3. Undervisningen skal medvirke til, at eleverne udvikler forståelse for samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling. Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Natur/teknik trinmål efter 2. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Den nære omverden beskrive udvalgte dyr og planter fra nærområdet, kende deres navne og kunne henføre dem til grupper kende udvalgte planters og dyrs livscyklus gennem året kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever Menneskets samspil med naturen tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd ved ikke at kaste affald i naturen, og når der holdes smådyr i fangenskab Arbejdsmåder og tankegange formulere enkle spørgsmål og udføre enkle undersøgelser, herunder: hvad er ting lavet af, hvilken temperatur har vandet fra hanen, hvor kan vi finde regnorme, hvorfor regner det? opleve og gøre iagttagelser som grundlag for at gennemføre enkle undersøgelser og eksperimenter anvende udstyr, redskaber og hjælpemidler, herunder simple fælder til dyr, lup, termometer og kort ordne resultater og erfaringer på forskellige måder formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskellige måder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning 4

5 Natur/teknik trinmål efter 4. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Den nære omverden kende flere navne på dyr og planter samt de vigtigste kendetegn, der henfører dem til systematiske grupper kende dyrs og planters forskellige levesteder og livsbetingelser, herunder behov for føde, luft, lys, vand og temperatur stille spørgsmål til planters og dyrs bygning og levevis ved brug af begreberne fødekæde, tilpasning, livsbetingelser Menneskets samspil med naturen give eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse lokalt og globalt, herunder skovdrift, landbrug og fredning Arbejdsmåder og tankegange formulere spørgsmål og fremsætte hypoteser på baggrund af iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimenter med relevant fagsprog på forskellige måder og med forskellige medier Læs mere om svampe Hjemmesiden er et godt sted at hente mere information om svampe. Siden er produceret af eksperterne Thomas Læssøe fra Københavns Universitet og Jens H. Petersen fra Århus Universitet med støtte fra tips- og lottomidler fra Undervisningsministeriet. Ellers findes der en lang række bøger om svampene i Danmark. Her er et godt udvalg: Vesterholt, Jan Danmarks Svampe Gyldendal, 2. udgave 2009 Læssøe, Thomas Find og spis de bedste svampe Gyldendal 2010 Læssøe, Thomas Politikens Store Svampebog Politikens Forlag

6 Knudsen, Henning Politikens visuelle svampebog Poltitkens Forlag 1995 Heilmann-Clausen, Jacob; Læssøe, Thomas; H. Petersen, Jens; Vesterholt Jan Svampejagten Danmarks Svampeatlas 2009 H. Petersen, Jens Svamperiget Gyldendal, 3. udgave 2010 Rune, Flemming På svampetur med Thomas Gyldenlund Naturforlag 2009 Standardudstyr og specialværktøj Svampejagt er ret enkelt. Det letteste er bare at gå i gang og sende børnene ud med en kurv eller en bakke, hvor de kan samle de svampe, de møder undervejs. Med lidt mere forberedelse og klarhed over de læringsmål, der knyttes til aktiviteterne kommer I meget længere. Udstyret er enkelt og billigt. Svampe Det Kan lyde mærkeligt, at det er en god ide at starte en svampetur med at købe et par bakker markchampignoner eller kantareller i supermarkedet eller grønthandlen. Men det er billigt konkret materiale, der giver jer mulighed for at starte med at kigge lidt på svampens opbygning og tale om, hvad en svamp egentlig er. I kan evt. supplere med en pakke gær og en blåskimmelost. Så betyder det heller ikke alverden, om I finder nok spisesvampe til at slutte af med en god svampesuppe. Opslagsbøger Noget at det mest spændende er at finde ud af, hvilke svampe I har fundet. Hav derfor altid et lille bibliotek med forskellige opslagsbøger med. Hvis I ikke kan finde ud af, hvilken svampe I har fundet, kan I evt. tage den med tilbage til skolen eller tage nogle fotos af den. Kurv En fladbundet kurv er god, da den beskytter svampene og holder dem adskilte og rene. Man kan også sætte overskårne mælkekartoner eller papbakker ned i en papirpose. Kniv Knive er ikke nødvendige, men hvis man samler spisesvampe eller gerne vil kigge nærmere på svampene indeni, er en lille kniv et godt redskab. Knivene behøver ikke være meget skarpe, så man skal bekymre sig om børnenes fingre. Samler man spisesvampe, skæres det nederste af svampen af, så man undgår for meget jord. Er der dårlige steder på svampen med sneglegnav eller lignende skæres det også væk med det samme. Pensel Mange svampesamlere har en lille børste med til at rense svampene for jord og smådyr i skoven. Er slet ikke nødvendigt, hvis man ikke skal spise svampene. 6

7 Lup En lup er en rigtig god ide. Med den kan I se nærmere på svampenes dele og måske på nogle af de mange små dyr, der gemmer sig i og på svampene. Der findes masser af bittesmå smukke svampe, som I først rigtig kan se, hvis I bruger en lup. Kamera Et kamera med en makrolinse giver mulighed for at tage formidable fotos af svampenes former og farver. Et kamera i en mobiltelefon er også nok til at tage fotos som dokumentation til fangstjournalen. Trangia eller bålgryde Hvis I skal prøve at lave mad med svampene, er det sjovt og hyggeligt at gøre det ude i naturen. Husk altid at undersøge, hvor I må tænde bål eller bruge kogesættet. Find en god opskrift og husk alle ingredienser og noget at spise af og med. Ordbogen Ordbogen er tænkt som en hjælp til de børn (og undervisere), der læser bøgerne, men vær opmærksom på, at den ikke har alle ord med, der kan være vanskelige for børnene. Særligt i forbindelse med svampene er der en række naturvidenskabelige fagudtryk, som kræver en forklaring. Brug gerne lidt tid på at lære ord som sporer, svamperod, hyfer, lameller, og mycelium. Om opslagene med de 12 svampe Alle opslag er skåret nogenlunde over den samme skabelon, så børnene kan genkende og sammenligne, når de læser. Latinske navne På alle opslag er svampenes danske artsnavne suppleret med det latinske navn. Det kan i undervisningen bruges til at introducere den ensartede navngivning af levende og uddøde væsner, som den svenske naturforsker og botaniker Carl von Linné beskrev i sin bog Systema Naturae, der udkom første gang i Systemet med navngivningen, som også kaldes det binominelle system, er stort set ikke ændret siden, og det kan bruges til at tale med børnene om vanskelighederne ved at få system og ord på naturen. Det kan også bruges til at introducere ordet art. I grundtræk skrives slægtsnavnet altid først og med stort. Artsbetegnelsen kommer efter og skrives med småt. Alt skrives i kursiv. Lidt mere om de 12 svampe Vi har også lagt kanonudvalgets begrundelser for at vælge svampene ind i vejledningen her samt deres forslag til at opleve svampene i naturen. Udvalget bestod af 1 formand, 11 faglige eksperter og 5 borgere, som repræsenterede den almindelige naturbruger. Udvalgets medlemmer Formand: Thomas Secher Jensen (Naturhistorisk Museum, Århus) 7

8 Faglig ekspert Tove Damholt (Østsjællands Museum) Faglig ekspert Anette Reenberg (Institut for Geografi og Geologi) Faglig ekspert Hans Baagøe (Zoologisk Museum) Faglig ekspert Jesper Madsen (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet) Faglig ekspert Josianne Støttrup DTU Aqua) Faglig ekspert Michael Stoltze (selvstændig ekspert) Faglig ekspert Signe Nepper Larsen (COWI A/S) Faglig ekspert Ann Marker (Viden Om, DR) Faglig ekspert Bent Aaby (selvstændig ekspert) Faglig ekspert Jens-Christian Svenning (Biologisk Institut, Aarhus Universitet) Faglig ekspert Henrik Nørregaard (repræsentant fra Undervisningsministeriet) Borgerrepræsentant Erik Petersen (Region Syddanmark) Borgerrepræsentant Eline Crossland (Region Sjælland) Borgerrepræsentant Jørgen Nimb Lassen (Region Hovedstaden) Borgerrepræsentant Birgitte Krill (Region Midtjylland) Borgerrepræsentant Majbrit Michelsen (Region Nordjylland) 1. Penicillin Penicillin er faktisk en skimmelsvamp, der har været med til at redde talrige menneskeliv. Kan vi overhovedet forestille os, hvordan verden ville have set ud, hvis penicillinens antibiotiske virkninger ikke var blevet opdaget? Man kan ikke se svampen penicillin med det blotte øje, men ved forsøg med vækstmidlet agar i petriskåle kan man demonstrere penicillinsvampens virkning, f.eks. i forhold til bakterier. Penicillin er et antibiotikum, som produceres i store mængder af skimmelsvampe tilhørende Penicillium-slægten. Det er det første antibiotikum mod bakterier, som kom til almindelig anvendelse, og det er stadig efter mere end 50 års brug et af de bedste, der findes til bl.a. luftvejsinfektioner, visse urinvejsinfektioner, blodforgiftning og meningitis. Det har ingen virkning på virus og svampe. Penicillin blev fundet af den skotske bakteriolog Alexander Fleming i 1928 ved et tilfælde, da væksten af stafylokokker i en pladekultur var blevet hæmmet pga. forurening med en skimmelsvamp. Penicillin ses oftest på apoteker, men kræver dog recept. Vi anbefaler i stedet en tur til ostehandleren efter en god camembert, rocquefort el.l., som også fremstilles ved hjælp af svampe, som hører til samme svampeslægt som de arter, man udvinder medicinen af (Penicillium-slægten). Slægtens danske navn er Penselskimmel - bedre kendt som mug og der findes mange arter overalt i naturen. 2. Gærsvampe Gærsvampe er en stor og meget divers gruppe af svampearter, der altid eller hovedsagelig er encellede. En del svampearter har både et encellet og et flercellet stadium, og for disse kan man kalde det encellede stadium deres gærstadium. En typisk gærcelle måler 4-8 μm. Gærsvamp (Saccharomyces cerevisiae) anvendes som bagegær samt under brygning af bl.a. hvidtøl og porter som overgær, der lejrer sig i væskeoverfladen. Gærsvamp findes overalt i naturen. Stiller man en skål vand med noget sukkerholdigt i, f.eks. frugt, skal det nok begynde at gære. Ikke sært, at alle kulturer kender til alkoholiske drikke! 8

9 3. Karl Johan Karl Johan (Boletus edulis) kanoniseres, fordi den er stor, flot, almindelig og smager vidunderligt. Fordi den er et eksempel på en mykorrhiza-danner. Og så kan Karl Johan benyttes til at fortælle historien om, hvornår svampe begyndte at blive brugt som føde i Norden samt om forskelle mellem spise- og giftsvampe. Desuden er den en rørhat, som er en gruppe af svampe, der er nemme at kende. Karl Johan, også kaldet Spiselig Rørhat, er altid knyttet til skov på grund af sit særlige samliv med trærødder kaldet mykorrhiza (svamperod). Den vokser til gengæld under de fleste, almindelige arter af både løv- og nåletræer, mest på næringsfattig jordbund. 4. Ager-champignon Ager-Champignon (Agaricus arvensis) er fine hvide champignons, som kan findes i haver, parker og skovlysninger. Lugter lidt af marcipan. Er samme slægt som den der dyrkes. Ager-Champignon vokser på græsmarker, græsplæner, vejrabatter o.l. og kan træffes fra juni til oktober, når der er faldet tilstrækkeligt med regn. 5. Almindelig kantarel Der er en hel del hemmeligheder og mytologier knyttet til kantarelsteder rundt om i landet. Man afslører ikke gerne sit favoritsted for indsamling af denne lækre spisesvamp, som der kan laves en velsmagende stuvning eller sovs af med god piskefløde og timian. Almindelig Kantarel (Cantharellus cibarius) er op til 10 cm høj, orangegul og en tør, glat svamp. Vokser på jorden i løv- og nåleskove. Alm. Kantarel er ligesom f.eks. rørhatte og fluesvampe helt afhængig af et særligt samliv med trærødder kaldet mykorrhiza (svamperod), og den findes derfor altid under træer. Kantareller er derimod ikke kræsne med hensyn til træart og vokser sammen med især bøg, eg, birk, gran og fyr. De kræver en del lys og jordbunden må ikke være særlig frodig. 6. Stor parykhat Stor Parykhat (Coprinus cornatus) hører til bladhatte med ca. 70 danske arter. De er let genkendelige ved de sorte sporer, den plisserede hatrand og ved, at lamellerne går i opløsning, "blækker", ved modenhed. Blækhatte er rådsvampe på næringsrig jord og gødning. Parykhat er en god spisesvamp og er desuden kendt for antabus-virkning. Stor Parykhat findes oftest, og i størst mængde, på næringsrige græsmarker, men kan også findes i løvskov. 9

10 7. Ægte honningsvamp Man ser Ægte Honningsvamp (Armillaria mellea) ofte med en masse hatte, der sidder i et knippe forneden på en træstub. Hattene har en dyb honningagtig farve. Ægte Honningsvamp er en farlig snyltesvamp i skovbruget, som angriber levende træer; både løv- og nåletræer. Den spreder sig bl.a. gennem rodsammenvoksninger mellem nabotræer. Når træet er døende, bryder honningsvampen frem ved dets rod eller undertiden et stykke oppe på stammen. Den vokser videre i det døde træ og ses derfor ofte på stubbe. 8. Skarlagen vokshat Vokshatte er en farverig gruppe, der nærmest ligner noget af plastik. Flere af dem er gode indikatorer på værdifulde overdrev. Skarlagen-vokshat (Hygrocybe punicea) bliver op til 12 cm høj og er orangerød. Den vokser på gamle overdrev. Skarlagen-Vokshat er et godt eksempel på de smukke og farvestrålende vokshatte. Vokshattene findes på gamle græsarealer, som holdes tæt græsset af husdyr og som aldrig eller kun for længe siden har været opdyrket og/eller tilført gødning; de såkaldte overdrev. Jo ældre overdrevet er, jo flere arter af vokshatte kan man finde. 9. Blomkålssvamp Blomkålssvamp (Sparassis crispa) ligner en gang luftig, glemt blomkål midt i græsset. Den kan blive 8-15 cm høj med kugle- til blomkålsformede frugtlegemer med meget foldet overfade i cremefarve. En spektakulær svamp, der vokser bl.a. på stubbe af nåletræ og kan findes hist og her. Blomkålssvampen snylter på rødderne af gamle nåletræer, især arter af fyr, sjældnere på gran. Den er kun spiselig som helt ung og bliver hurtigt bitter. Da den desuden er sjælden, bør man lade den være og blot nyde synet af den flotte svamp. 10. Almindelig stinksvamp Stinksvamp er en markant svampeart med en kegleformet hætte, fyldt med en masse "kamre", som indeholder den grønne sporemasse. Den hvide stok er ca cm høj. Stinksvamp lugter man ofte, før man ser den! Svampen starter i et "Hekseæg". Det inderste sprøde hvide kød kan med fordel skæres ud og spises. Det smager dejligt af hasselnød. Svampen bruger sin stærke lugt til at tiltrække insekter, som så spiser den grønne sporemasse og på den måde spredes arten. Artens latinske navn Phallus impudicus betyder "uanstændigt kønslem". 10

11 Almindelig Stinksvamp ses oftest i selv mørk granskov, hvor den lyser op i skovbunden og er let at finde man kan faktisk også lugte sig frem til den! 11. Tøndersvamp Tøndersvamp (Fomes fomentarius) er en flot flerårig svamp med en hovformet op til 50 cm bred, op til 25 cm udstående og op til 25 cm tyk hat, der sidder som en hylde på træstammerne. Hatten er furet og hvid, grå. Konsistensen er hård og træagtig, og den vokser især på stammer af bøg og birk. Tøndersvamp kaldes også Fyrsvamp og vokser på både døende og døde stammer af forskellige løvtræer. Den er dog langt mest almindelig på bøgestammer og dernæst på birk. 12. Grøn fluesvamp Det er et must at kende til hvid og grøn fluesvamp, da de er så giftige. Grøn fluesvamp (Amanita phalloides) er årsag til flere forgiftningstilfælde end andre svampe. Det er vigtigt, at børn advares mod at eksperimentere med at spise ukendte svampe. Rød fluesvampe skal også med, da historien om de vilde vikinger og deres bersærkergang kan få fantastiske billeder frem i hovedet. Fluesvampene er alle afhængige af et særligt samliv med trærødder, kaldet mykorrhiza (svamperod). De findes derfor altid nær træer, både i løvskov og nåleskov. Rød Fluesvamp ses mest under birk og gran, Grøn Fluesvamp oftest vokser under bøg og eg og den mindre almindelige Snehvid Fluesvamp især under eg, gran og birk. Lidt mere om giftige svampe Giftige svampe skal behandles med stor respekt, for man kan i værste fald dø af svampeforgiftninger. På den anden side er det usandsynligt, at skolebørn skulle blive forgiftet af at arbejde med svampe i undervisningen. Langt de fleste arter er helt ufarlige og selv de stærkeste giftsvampe skal spises, for at noget kan gå galt. Derfor behøver I ikke bruge gummihandsker eller lignende, når I arbejder med svampe. En del af vores velkendte planter er faktisk mindst lige så giftige som de farligste svampe. Vi bruger normalt ikke handsker eller er voldsomt bekymrede for at børn plukker planter, når de er i naturen. Grøn fluesvamp og hvid fluesvamp er de eneste svampe, som har medført dødelige forgiftninger i Danmark, og det er kun sket i forbindelse med, at de ramte har forvekslet svampene med spisesvampe og har spist dem. Der er grundlæggende to simple råd, som I altid børn følge, når I arbejder med svampe: 11

12 - lad være med at spise ukendte svampe. - vask hænder efter arbejdet med svampene. Hvis et barn har spist svampe, er det vigtigt at identificere svampen. Hvis du kan fastslå, at det drejer sig om en meget giftig svamp, eller hvis du er usikker, er det nemlig vigtigt at give førstehjælp og søge lægehjælp. Hjemmesider God hjemmeside om svampe udviklet til undervisning i grundskoler og ungdomsuddannelser. Masser af links og henvisninger til andre sider. Her kan I også hente en række gode kopiark til undervisningen. Hjemmeside for Foreningen til Svampekundskabens Fremme. Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside for Danmarks Naturkanon. Skov- og Naturstyrelsens hovedside. Udinaturen.dk er et interaktivt kort, som samler naturtilbud i hele Danmark. Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening. En stor samling af naturoplevelser for familier og naturformidlere. Danmarks Naturfredningsforenings hovedside Miljøministeriet 12

13 Kopiark Svampejournal Undervisningsvejledning: Kanon Natur Svampe Art dansk navn: Art latinsk navn: Beskrivelse af svampen: Fotos af svampen: Her fandt jeg min svamp (naturtype, sted i Danmark, osv.): Findetidspunkt (dato, årstid, tid på dagen): 13

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14

Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Årsplan for natur/teknik 1. klasse 2013/14 Uge Forløb/ emner Organisering Bemærkninger 34-37 Hvad finder du i skoven? Makkerarbejde, ekskursion Tværfagligt med matematik. 38-39 Masseeksperiment 2013 Individuelt

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning

sortere materialer og stoffer efter egne og givne kriterier demonstrere ændringer af stoffer og materialer, herunder smeltning og opløsning Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge og udvikler

Læs mere

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015

Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Årsplan for natur/teknik Klasse 34 i skoleåret 2014-2015 Mål: Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og

Læs mere

Kan n. natur. Svampe

Kan n. natur. Svampe o Kan n natur Svampe Kan on natur med Danmarks Naturkanon Naturen er grunden til, at vi mennesker kan leve på Jorden. Derfor skal vi vide noget om naturen, opleve den og passe på den. Lige meget hvor,

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Svampe i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Svampe i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI SVAMPE I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Svampe i skolehaven

Læs mere

Lille Vildmose Naturskole

Lille Vildmose Naturskole UNDERVISNINGEN PÅ LILLE VILDMOSE NATURSKOLE TAGER SIT AFSÆT I FÆLLES MÅL NATUR OG TEKNIK, MELLEMTRIN, 2009, FAGHÆFTE 13 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13

Fælles Mål 2009. Natur/teknik. Faghæfte 13 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Fælles Mål 2009 Natur/teknik Faghæfte 13 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15 2009 Indhold Formål

Læs mere

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen

Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Fælles overordnet grundlag for undervisningen i alle naturfagene på Davidskolen Undervisningen tager udgangspunkt i, at naturen er skabt og opretholdt af Gud, og den tager sigte på at stimulere elevernes

Læs mere

Svampe i Botanisk Have

Svampe i Botanisk Have Svampe i Botanisk Have Henning Knudsen Lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet henningk@snm.ku.dk 12 En botanisk have adskiller sig fra andre

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR NATUR OG TEKNIK 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte Fællesmål 2009 om Natur/teknik. Centrale kundskabs- og færdighedsområder:

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14

Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Årsplan for faget Natur/Teknik i 5. kasse, 2013/14 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Natur/teknik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Natur og teknik

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning. Fag: Natur/teknik- historie. Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl.

Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning. Fag: Natur/teknik- historie. Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl. Forløb 8 Heden - hedebonden Natur/teknik historie Titel: Heden som biotop hedebondens afhængighed/tilpasning Fag: Natur/teknik- historie Klassetrin: 5. - 6. - 7. - 8.kl. Årstid: Forår, sommer, efterår

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Lokale Læseplan for Natur/teknik

Lokale Læseplan for Natur/teknik Taarbæk Skoles Lokale Læseplan for Natur/teknik Udarbejdet 2014 Forord Denne læseplan for Natur/teknik er udarbejdet i forbindelse med udviklingsarbejdet af Taarbæk Skoles Naturfaglige profil. Taarbæk

Læs mere

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt

Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt Spisesvampe en dansk kontrolkampagne + et fælles nordisk projekt DK kontrolkampagne: Bente Fabech, Marianne Friis Hansen, Lieane T. Jensen og Greta Leiholt, Fødevarestyrelsen, Jørn Gry (konsulent) Nordisk

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Gaia Fagplan for Gaia Introduktion til faget Gaia Gaia er Vester Skerninge Friskoles naturvidenskabelige fag, der rækker over de fire klassiske fag: Kemi, fysik, biologi og geografi. Gaia er samtidig også det

Læs mere

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011

Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Årsplan for Naturteknik i 4. klasse 2010/2011 Formålet med undervisningen i natur og teknik er, at eleverne gennem oplevelser og erfaringer med natur og teknik opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge

Læs mere

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber

TROPICAL ZOO. Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Dyret i dig - A-B-E for en dag Lærerark - baggrundsviden: De tre aber Colobusabe Lige som vi mennesker bruger colobusaber i høj grad deres ansigt til at kommunikere med. Man kan altså se på deres ansigtsudtryk,

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv

i de nordiske lande Frihed, naturoplevelser og spænding! Berndt Sundsten & Jan Jäger FØRSTE BOG OM Friluftsliv Friluftsliv har altid fristet os mennesker. Vi kan tage på spændende ture overalt langt væk eller lige rundt om hjørnet. Vi kan tage på tur i flere uger, eller vi kan tage på tur en dag eller nogle timer.

Læs mere

Årsplan for natur og teknik i 3.a

Årsplan for natur og teknik i 3.a 33-34 Små dyr omkring skolen. Finde dyr på skolens område. Undersøge dyrene. Dyrefælder. Natek 3. Net, glas, spande, bestemmelsesdug osv. Bog fra cfu: Smådyr i kompostbunken. stille spørgsmål til planters

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15

Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Årsplan for faget Natur/Teknik i 6. kasse, 2014/15 Undervisningen i N/T er baseret på Fælles Mål fra Undervisningsministeriet og er som følger: Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen

Læs mere

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi

Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Fællesfaglige trinmål Biologi, fysik/kemi og geografi Pæd. konsulent Brian Ravnborg brr@ucn.dk 72690855 Vejr og klima 8. klasse Fysik/kemi - Geografi anvende enkle fysiske begreber og sammenhænge i beskrivelsen

Læs mere

Færdigheder i faget natur/teknik

Færdigheder i faget natur/teknik Kapitel 4 Færdigheder i faget natur/teknik - hvad siger Fælles Mål 2009? Peter Norrild I august 2009 trådte nye mål (Fælles Mål 2009) i kraft for alle fag i folkeskolen. Dette kapitel ser nærmere på beskrivelsen

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014

Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Natur og Teknik Fysik og Kemi 6. og 7 klasse 2013/2014 Underviser: Torben Rosenørn Lektor Center for Design, Læring og Innovation Aalborg Universitet Esbjerg Jeg er uddannet civilingeniør i Kemi og har

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB BYG EN HULE SOLFANGER Byg EN HULE SOLFANGER Til læreren Varighed: Langt forløb Tidsestimat: Seks dobbeltlektioner Dine elever i 5., 6. og 7. klasse kan i et langt forløb designe

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

POUL J. BORUP SKURREHATTE. Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske.

POUL J. BORUP SKURREHATTE. Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske. POUL J. BORUP SKURREHATTE Tips til nybegyndere om svampejagt i det midt, vest og sydjyske. FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET: Indsamling af spisesvampe er en ond sport: Vi lader aldrig tvivlen komme nogen til gode.

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Hvidovre Science Genbrugsstationen

Hvidovre Science Genbrugsstationen Hvidovre Science Genbrugsstationen Ideer/forslag til at arbejde med affald og miljø med inddragelse af Hvidovre Grenbrugsplads. 4.klasse Fælles mål II - Trinmål efter 4.klasse Den nære omverden - Sortere

Læs mere

Svampejagten. Svampejagten

Svampejagten. Svampejagten Svampejagten Svampejagten af Jacob Heilmann-Clausen, Thomas Læssøe, Jens H. Petersen & Jan Vesterholt Danmarks svampeatlas, 2009 Layout og foto (hvor ingen anden er nævnt) Jens H. Petersen/Low Budget Publishing

Læs mere

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi

TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. natur/teknik. 3. 6. klassetrin Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for natur/teknik 3. 6. klassetrin 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 1 Fagets baggrund og historie side 2 Planens opbygning side 2 Afsnit 1: Formål

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1 og 2. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 og 2 Darwins farlige tanker del 1 og 2 Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

SANSERNE OG FORSTANDEN

SANSERNE OG FORSTANDEN KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv?

Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Naturen er, hvor man lever og oplever noget Mathias 0.b. Hvorfor skal børn ud i naturen og hvad siger børn selv til natur og udeliv? Vi ved, set ud fra et voksenperspektiv, at natur og udeliv er afgørende

Læs mere

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM)

Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Lærervejledning til Naturfagsmaraton (NFM) Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 1 Forord... 2 Hvad er Naturfagsmaraton?... 2 Hvorfor NFM?... 2 Tidsplan for NFM... 3 Hjemmesiden, www.naturfagsmaraton.dk...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup

Penge! Af Bjørn Ousland. På dansk ved Flemming Møldrup Penge! Af Bjørn Ousland På dansk ved Flemming Møldrup Pædagogisk vejledning Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Marianne Skovsted Pedersen VIACFU Bogen er inspireret af film og tegneserie og historien forløber

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Natur og Teknik Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

AL-SALAHIYAH MÅL FOR NATUR/TEKNIK

AL-SALAHIYAH MÅL FOR NATUR/TEKNIK AL-SALAHIYAH MÅL FOR NATUR/TEKNIK INDLEDNING Fællesmål for faget natur/teknik giver en sammenhængende beskrivelse af de faglige mål for 1. til 6. Klasse, de anvendte metoder, udviklingen i faget samt elevens

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

I skoven med læreplanerne - en skovuge

I skoven med læreplanerne - en skovuge I skoven med læreplanerne - en skovuge Af Lisbeth Nielsen og Anette Sommer, Bøgely Skovbørnehave, Ringsted Kommune Personlig udvikling og social kompetence Vi fokuser på læreplanstemaerne alsidig personlig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig?

Anemonen. Anemonen. Hvordan formerer den sig? Trinmål til undersøgelsesaktiviteter Beskrive udvalgte (dyr og) planter Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Kende de naturområder, hvor navngivne

Læs mere

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Temadag Tyve Samarbejdskommuner 9.april. Workshop 1 Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål Målet er at arbejde med sproglige læringsmål i udvalgte fag tegn på læring i forhold til de sproglige

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Spændende naturvidenskab for piger

Spændende naturvidenskab for piger Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Spændende naturvidenskab for piger Uddannelse: Skolen i Midten Nørremarksvej 1 8783 Hornsyld Erhverv: Eltronic styringssystemer BB-Electronics

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere