Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag - Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag - Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq"

Transkript

1 Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag - Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq Kåre Hendriksen fra Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg Birgitte Hoffmann fra Center for Design, Innovation & Sustainable Transition ved AAU Oktober 2014

2 Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq Kåre Hendriksen, Center for Arktisk Teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet Birgitte Hoffmann, Center for Design, Innovation & Sustainable Transition ved Aalborg Universitet-CPH DTU BYG Oktober 2014 Center for Arktisk Teknologi / Arctic Technology Centre, DTU BYG Danmarks Tekniske Universitet / Technical University of Denmark Teknikimik Ilinniarfik, Sisimiut, Grønland

3 Qaanaaq september 2014

4 Indhold Introduktion... 2 Metode... 3 Distriktets udviklingsdynamik... 5 De enkelte bosteder... 7 Qaanaaq... 7 Siorapaluk Qeqertat Udvikling af distriktet potentialer og barrierer Kort om os

5 Introduktion Nedenstående er en opsummering af centrale iagttagelser fra en empiriindsamling i Qaanaaq distrikt fra den 8. til den 28. september Qaanaaq distrikt er Grønlands nordligste og omfatter den tidligere Avanersuup Kommunia, og det der ofte omtales som Thule distrikt. Ideen om empiriindsamlingsturen til Qaanaaq og bygderne opstod under et møde i forbindelse med selvstyrets bygdekonference i Ilulissat maj Forskerne var inviteret med til Bygdekonferencen af selvstyret, hvor Kåre Hendriksen bidrog med det indledende oplæg om bygdernes muligheder og udfordringer samt om deres samfundsmæssige betydning, baseret på hans forskningsprojekt Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik. Ved et efterfølgende møde mellem erhvervsafdelingen og de to forskere blev den lokale udviklingsdynamik i forskellige af kommunens distrikter drøftet. I forlængelse af mødet inviterede Qaasuitsup Kommunia de to forskere til Qaanaaq. Formålet var dels at bidrage med en forståelse af udfordringer og potentialer for distriktet, dels at udvikle potentielle projekter for afgangsstuderende og PhD studerende fra Artek. Det var intention at besøge distriktets tre bygder for at vurdere den lokale udviklingsdynamik og potentialer, men det blev ikke muligt på denne årstid at besøge Savissivik på en så relativt kort tur. Det lykkedes derimod at gennemføre et besøg i Siorapaluk i tre dage samt i Qeqertat i to dage. Dette notat er forfattet af forskerne med henblik på kort at orientere kommunen og andre relevante parter om den indledende undersøgelse. 2

6 Metode På turen er der gennemført godt 30 for de flestes vedkommende længerevarende interviews repræsenterende et relativt bredt udsnit af interessenter/borgere, hvor der er blevet fokuseret på især: erhvervs- og eksistensgrundlag potentialer og barrierer for erhvervsudvikling beskæftigelsessituationen boligforhold sociale forhold de kulturelle forhold og interkulturelle relationer uddannelsesniveau og -muligheder perspektivet på at vende tilbage for at bo og arbejde i Qaanaaq efter at have afsluttet en uddannelse børn og forældres drømme og visioner for (børns) fremtid sundhed og sundhedscenterets niveau vurdering af byen eller bygdens fremtid relationen til og samarbejdet med Qaasuitsup Kommunia relationen til og samarbejdet med selvstyret de helt eller delvist selvstyreejede virksomheders funktioner samt den enkelte virksomheds relationer til hovedkontoret eksisterende lokal infrastruktur som el, vand, varme, kloak, vejnet, tele, internet etc. og muligheder og barrierer for udvikling transportinfrastruktur som beflyvning, besejling, havn etc. geografisk og klimatisk betingede ingeniørudfordringer som permafrost, opsivende vand, infrastruktur etc. Ofte har interviewene varet en til tre timer, nogle er foregåret over flere omgange. De enkelte interview har altid været kontekstafhængige, dvs. eksempelvis fangst og fiskeri har været dominerende temaer i bygderne, medens disse temaer har betydet mindre i forhold til nogle af interviewene i Qaanaaq. Interviewene er bevidst gennemført åbne i den forstand, at der ikke er benyttet nogen egentlig spørgeguide, men at samtalen har fået lov til at udvikle sig ud fra den enkeltes referenceramme, medens vi samtidig har søgt at berøre flest muligt af ovenstående emner. Interviewene har derfor haft karakter af samtaler, hvor vi i forskellig grad har suppleret hinandens spørgsmål. Vi har ikke brugt notepapir eller optaget samtalerne. Efter hvert interview har vi nedskrevet samtalerne i form af detaljerede noter, som begge har bidraget til. Specielt i bygderne har vi været henvist til at benytte lokale som tolke, hvilke indebærer nogle klare begrænsninger. Dels fordi vi ikke kan være sikre på, at spørgsmål og svar er blevet forstået og oversat tilstrækkeligt nuanceret. Dels fordi der er en potentiel risiko for, at tolken er kommet til at tone oversættelsen i retning af egen mening, eller at tolken havde en personlig/familiær relation til den, der skulle tolkes for, eller det der blev tolket om, hvilket påvirker både hvad der kan spørges 3

7 om, og hvordan der kan svares. Endeligt har det betydet, at der er enkelte personer, som vi gerne ville have talt mere med, men hvor vi måtte opgive på grund af aktuelt manglende tolk. Interviewene er løbende blevet suppleret med en bred vifte af iagttagelser fra ingeniørfaglige perspektiver på byggeri og infrastruktur og byudvikling over erhverv og arbejdsmarkedsforhold til demografi og social- og samfundsfaglige perspektiver. Disse iagttagelser og vurderinger er baseret på solid forskning og personlig kendskab til grønlandske forhold og herunder yderdistrikter og bygder. Endvidere er der trukket på tilgængelige kilder som kommunens bostedsregistreringer, Grønlands Statistik, regnskaber etc. Kort fortalt, så kan undersøgelsen og herunder interviewene således siges at være baserede på et tværfaglig, strategisk og socio-teknisk grundlag. Med tværfaglig understreger vi vores forskellige faglige baggrunde og erfaringer, der nok er ingeniørmæssigt baseret, men som trækker på samfundsvidenskabelige og humanistiske perspektiver og metoder. Med strategisk anderkendes, at undersøgelsen ikke kun kan forstås i et analytisk perspektiv, men som en intervention, hvor eksisterende opfattelser, netværk og kompetencer trækkes frem og sættes i spil. Dette ligger også i direkte forlængelse af vores ingeniør- og byplanlægningsmæssige baggrund og i samarbejdet med kommunens erhvervsafdeling, der er optaget af konkret planlægning og udvikling. Bæredygtighed er desuden en overskrift for det strategiske, og forstås her som en samfundsmæssig udfordring, der er genstand for stadige forhandlinger og genfortolkninger, og som vi i undersøgelsen har en åben, eksplorativ, men også normativ tilgang til, der søges tydeliggjort undervejs. Med det socio-tekniske grundlag peger vi på, at vi er optagede af et netværksperspektiv, og at det sociale og materielle forhold forstås som integrerede årsager og effekter. 4

8 Distriktets udviklingsdynamik Distriktet er karakteriseret af at være den sidste del af Grønland, der officielt blev koloniseret, og det skete først i forbindelse med, at den danske stat i 1937 overtog Knud Rasmussens handelsstation. Det er også det sidste distrikt, der blev afkoloniseret og fik status af kommune. Dette skete først i forbindelse med etableringen af Qaanaaq efter flytningen i forbindelse med etableringen af Thule Air Base. Den del af befolkningen, der boede ved Knud Rasmussens gamle handelsstation i den daværende bygd Uummannaq, blev i 1953 tvangsflyttet, og en meget stor del flyttede derefter til det nuværende Qaanaaq. Distriktet er altid blevet opfattet som isoleret og afskåret fra resten af landet af den store Melville bugt, og distriktet besejles på grund af den megen hav-is kun to gange årligt af Royal Arctic Line. Dermed har distriktet nogle vanskelige erhvervs- og udviklingsbetingelser, samtidig med at der er en del kulturelle og historisk betingede udfordringer. Overordnet set har Qaanaaq distrikt aktuelt et meget beskedent erhvervsgrundlag forstået som officielt skatteregistreret indkomstgrundlag, der ikke direkte eller indirekte er finansieret via det offentlige. Det afspejler sig i et lavt kommunalt beskatningsgrundlag, der i høj grad er finansieret via selvstyre- og kommunalt betalte lønninger. På det plan adskiller distriktet sig ikke nævneværdigt fra en række øvrige grønlandske distrikter. Subsistensøkonomien Tilsyneladende har subsistensøkonomien relativ stor betydning og specielt i bygderne, hvor fangst dels bidrager med en væsentlig del af familiernes fødegrundlag, dels giver en vis indtægt. En relativt stor men varierende del er ikke-registreret indkomst, i form af salg gennem uformelle kanaler af bl.a. mattak og i mindre omfang hvalros- og narhvalstand, skind og husflid. Samtidig er systemet med kødgaver til familier og personer uden mulighed for selv at kunne fange, tilsyneladende opretholdt. Fangst og fiskeris betydning uddybes i det følgende under de enkelte bosteder. En isoleret verden Generelt oplever befolkningen i Qaanaaq, at de af resten af Grønland opfattes som et meget isoleret distrikt. Sproget er et andet end vestgrønlandsk med meget betydelige forskelle, der også påvirker den gensidige forståelse. Store dele af befolkningen mestrer en tillempet form for vestgrønlandsk, men der er også en del, der oplever sig koblet af, hvis kommunikationen foregår på vestgrønlandsk. I forhold til transportinfrastruktur er Qaanaaq distrikt lige så isoleret som Ittoqqortoormiit med en ugentlig flyforbindelse og videre helikopterforbindelse til Siorapaluk og Savissivik hvis ellers vejrguderne og Grønlandsfly vil og to anløb af Royal Arctic Lines (RAL) forsyningsskibe i henholdsvis juli og september. Dertil kommer et årligt anløb af en olietanker. Olie- og forsyningsskibene anløber i samme forbindelse Siorapaluk, Qeqertat og Sivissivik. Samlet set giver det nogle store udfordringer i forbindelse med forsyning samt eksport. 5

9 Demografi I modsætning til flere andre yderdistrikter har Qaanaaq oplevet en betydelig befolkningstilvækst og for Qaanaaq by knapt en fordobling over 35 år, medens der har været en svag men varierende fraflytning fra bygderne mod primært Qaanaaq, og antallet af bygder er halveret til tre siden indførelsen af hjemmestyre i Samtidig har distriktet en større lighed i kønsfordelingen end Grønland generelt. Dermed minder Qaanaaq på det demografiske område om Ammassalik distrikt. Potentialer Tilsyneladende har distriktet nogle potentialer, der kan være med til at udvide det samlede erhvervsog eksistensgrundlag, som eksempelvis indhandling og forarbejdning af hellefisk og muligvis også andre fiskearter, salg af mattak samt distribution af overskudsfangst til bl.a. hundemad til resten af landet, videnseksport, naturoplevelser etc. Der vendes tilbage til de enkelte potentialer. Sektorisering Det er en generel udfordring for de grønlandske yderdistrikter, at en betydelig del af de samfundsmæssige opgaver er sektoriseret til en række helt eller delvist selvstyreejede virksomheder, der ud fra almene markedsøkonomiske principper tvinges ud i (sub)optimeringer for at skabe økonomiske balance og levere det overskud til ejeren(erne), som forventes. Sektoriseringen indbefatter også fordelingen af opgaver og kompetencer mellem kommunen, selvstyret og de enkelte helt eller delvist selvstyreejede virksomheder. Ligesom det omfatter den interne fordeling af opgaver, kompetencer og midler internt i kommunen mellem de enkelte forvaltninger og i selvstyret mellem de enkelte departementer. Konsekvenserne af sektoriseringen slår tydeligt igennem for Qaanaaq distrikt og betyder, at en række opgaver, som relativt enkelt og billigt kunne være løst ikke løses, at de løses dårligt og/eller dyrt, og at serviceniveauet bliver unødigt ringe. Enten fordi opgaverne lander mellem to stole, eller fordi det selskab eller den instans, som skulle løse opgaven/udfordringen ikke har det nødvendige økonomiske råderum. Som eksempler kan nævnes et manglende samarbejde mellem det selvstyreejede boligselskab INI og kommunens socialforvaltning om håndteringen af boligmangel i Qaanaaq, eller det manglende samarbejde mellem Nukissiorfiit og Tele Greenland om sikring af el- og telekommunikation til Qeqertat. Der vendes til bage til eksemplerne og problemstillingen nedenstående. 6

10 De enkelte bosteder Qaanaaq Lokalisering og infrastruktur Placeringen af Qaanaaq by er på mange måder uhensigtsmæssig: Byen ligger i et elvleje med permafrost og vand, der løber ned af fjeldet ovenpå permafrostlaget, og som siver op forskellige steder i byen. De geologiske forhold indebærer en potentiel risiko for mudder- og stenskred, og der har tidligere været bl.a. en vej, der blev ødelagt under et skred. Der er ingen vandsø, der sikrer ferskvandsressourcer helårligt. Der er ingen egentlig naturlig havn. Et rev giver en vis læ for joller og mindre både, mens adgang til og fra jollerne og både er besværlig og foregår direkte via stranden, så selv den mindste vind giver vanskelig forhold. Gods fra atlantskibet skal prammes ind, ligesom eksport af f.eks. hellefisk og affaldsfraktioner skal prammes ud. Lokaliseringen er formodentlig et resultat af en hurtig beslutning i forbindelse med tvangsflytningen i 1953, og den løbende udbygning gør det vanskeligt at ændre dette valg. Erhvervsgrundlag Tilsyneladende har Qaanaaq by distriktets dårligste fangstunderlag efter såvel havpattedyr som rener og moskus. I islægsperioden fiskes der efter hellefisk i relativ nærhed af byen, men fiskeri syntes at være bedre i en vis afstand fra Qaanaaq. Det betyder at fiskere skal bruge en del tid og ressourcer på transport. Det betyder samlet, at det naturgivne erhvervsgrundlag er beskedent. Der er nogle håndfulde fangere i byen, der dels lever af subsistensøkonomi, dels indhandling af mattak, og en del af dem har de seneste år suppleret med indhandling af hellefisk. Det er således interessant, at fiskeri efter hellefisk i Qannaq synes at være en acceptabel aktivitet for fangere. Størstedelen af hellefisken og de største fisk fanges inde ved Qeqertat og transporteres på hundeslæde, snescooter eller med bil de ca. 60 km ud af fjorden til Qaanaaq i den periode, som isen tillader det. Royal Greenlands fabrik har ca. fire ansatte på helårsplan samt små 20 ansatte i hellefiskeperioden under islægget om vinteren. Det private erhvervsliv kan groft set opsummeres til et par entreprenører, et lille hotel, en bodega, et mindre antal private indkvarteringer, en kiosk og et mindre antal servicefag. Der er også fangere, der i mindre omfang fungerer som outfittere. Der er desuden de selvstyreejede virksomheder som Nukissiorfiit, Pilersuisoq, INI, Tele Greenland, Mittarfeqarfiit mv. Der foregår forskellige forskningsaktiviteter koblet til Københavns Universitet og DTU, dog ikke med permanent personale. Endvidere er der et mindre museum i Knus Rasmussens og Peter Freuchens tidligere handelsstation, der er flyttet til Qaanaaq. Sociale strukturer Qaanaaq har samme sociale udfordringer som de andre byer og yderdistriktsbyer i Grønland med registreret og uregistreret arbejdsløshed og et relativt stort alkoholproblem for dele af befolkningen. Heraf følger de kendte problemer for børn med fattigdom, periodisk sult, svigt og utryghed. 7

11 Der er en relativt stor boligmangel i Qaanaaq, hvorfor der bor mange mennesker i små boliger, tre generationer på to værelser etc. Socialforvaltningen vurderer, at boligmanglen pr. indbygger er på niveau med eller større end i Nuuk. Samtidig peger mange på, at der er også er tomme boliger, og der savnes en opgørelse over det reelle boligbehov og over, hvorfor der står tomme boliger samtidig med, at der er venteliste. F.eks. bliver der solgt gode boliger for relativt lave priser, som bruges som privat udlejning til turister og erhvervsturister. Tilsyneladende er der, og måske specielt i Qaanaaq, nogle klanstrukturer, der opretholder privilegier som fx offentlige jobs, og som dermed har en tendens til at virke hæmmende for udvikling og samtidig bidrager til at fastholde en social opdeling og opsplitning af samfundet. Tekniske, planmæssige og ingeniørmæssige udfordringer Der er en række tekniske, planmæssige og ingeniørmæssige udfordringer i Qaanaaq, hvoraf nogle vil kunne indgå som afgangsprojekter for vores studerende eller vil kunne indgå i eller udgøre egentlige forskningsprojekter. Som nævnt i ovenstående afsnit om sektorisering er en del af disse udfordringer formelt ikke relateret til kommunen, men helt eller delvist til selvstyret eller til en eller flere af de helt eller delvist selvstyreejede virksomheder. I det nedenstående præsenteres de udvalgte udfordringer kort: Afvanding af byen, så der ikke kommer is på gaderne, og så bygninger ikke ødelægges. Isen er svær at lede, da permafrosten medvirker til at skubbe vand op tilfældige steder. Konstruktion af broer over elven, så de ikke ødelægges eller opfyldes af større sten, der kommer ned med vandet i den hektiske afvandingsperiode. Etablering af en mole i byens vestlige ende inden for revet, kombineret med en uddybning af indsejlingen ved revet. Målet er bl.a. o at skabe læ til joller og mindre både og adgang til og fra jollerne med fangst og passagerer. o at udvide antallet af timer, hvor RAL kan pramme gods ind og ud. I øjeblikket er det reduceret til ca. seks timer dagligt ved højeste højvande. Samtidig vil en mole give læ, så pramning kan foregå i hårdere vind og sø. Hvis en mole udstyres med en kran, vil det: o smidiggøre pramningen og den videre transport af gods ind og ud betydeligt. o gøre det væsentligt lettere at indhandle hellefisk i islægsperioden, fordi tidevandet indenfor revet skaber betydelige isskruninger, der gør det meget vanskeligt at få slæder etc. ind og ud, og i slutningen af sæsonen tvinges fangerne til at sejle deres slæder med fisk og fangst ind på isflager. Med en kran yderst på molen, der kan nå ud over revet, vil slæder og biler kunne stå udenfor isskruningerne og få aflastet deres fangst. Oprydning af dumpen, hvor først og fremmest farligt affald udskibes og metalaffald og elektronik samles, komprimeres og jævnligt udskibes. Qaanaaqs vandforsyning er udfordret. I de fire sommermåneder anvendes vand fra elven og samtidig fyldes Nukissiorfiits to store vandtanke, der sikrer vandforsyningen de følgende fire 8

12 måneder. De resterende fire måneder hentes isfjelde med en gummiged på havisen, hvorefter Nukissiorfiit smelter isen i et særligt anlæg koblet på distributionsnettet. Opgaven med at hente is på havisen er farlig specielt sidst på sæsonen, hvor havisen bliver stadig mere usikker. Og med klimaforandringerne forværres denne problemstilling, fordi havisen bliver tyndere i store dele af vinteren uden at perioden for forsyninger af ferskvand fra elven udvides tilsvarende. Dertil kommer, at metoden er meget bekostelig og i vinterperioden resulterer i nok Grønlands dyreste vand med en produktionspris på omkring 600 kr. pr. m 3. Der er i Qaanaaq mange dårlige ældre huse, der andre steder ville blive opfattet som kondemnable, og samtidig er vedligeholdelsesstanden ofte dårlig pga. manglende prioritering fra INI, kommunen eller den private ejer. Tekniske/ingeniørmæssige udfordringer i forhold til bygninger o Langt størstedelen af Qaanaaq er funderet på/i permafrost, og der har gennem det seneste årti været en tendens til, at bygherren (ofte INI) har defineret, at funderingen skulle reduceret til 120 cm dybde, hvor der tidligere har været tradition for 180 cm. Der er således mange og ofte voldsomme sætningsskader på nyere bygninger. Men også mange ældre bygninger, der er funderet dybere, lider af sætningsskader. o Gennem det sidste årti er der blevet bygget en del af de såkaldte Panbohuse i Qaanaaq og i bygderne. Konstruktionen med ydervægge med bjælker (tykke brædder), der er laflet sammen, er ikke hensigtsmæssig i det tørre klima, da den meget lave luftfugtighed giver et stort svind i træets masse, og ydervæggene derfor falder sammen, medens den lodrette stolpekonstruktion og indervægge af krydsfiner og gips beholder højden. Det betyder, at ydervæggene sprækker, og der fyger store mængder sne ind i isolering og konstruktion. o De mange bygninger af krydsfiner (og herunder Igloput) er konstrueret med ventilation mellem det ydre krydsfinerlag og isolering, hvilket normalt er fornuftigt. Men den stærke nord- og nordvestenvind i distriktet betyder, at der på de to sider af bygningen ved fodremmen fyger sne op under ydervæggen, som presses op på loftet og skaber store snedriver. Det giver om foråret det såkaldte Thuledryp inde i bygningerne og giver fugtskader og skimmelsvamp. o De store mængder overfladevand, der store dele af året strømmer ned gennem byen, lægger sig op af de bygninger, der ikke er hævet over terræn på solide punktfundamenter. Det skaber søer og isdannelser på oversiden af bygningen og giver store fugtskader og slitage. o Der ses i dag et stor behov for lokalt tilpasset teknologi et behov der ofte ikke erkendes af ikke lokale interessenter, der bl.a. fungerer som bygherre. o Der ses et stort behov for relativt simple og robuste løsninger, der ikke kræver vedligehold og service af fagspecialister, da det er svært at sikre stabiliteten og kontinuiteten i arbejdskraft med specialkompetencer. Derfor frarådes det at anvende komplicerede ventilationsanlæg, varmevekslere etc.. Der bliver ikke indsamlet eller systematiseret viden om byggeri og infrastruktur, som kunne danne grundlag for forbedringer samt vindeseksport til arktiske områder og erhvervsturisme. 9

13 Der er i Qaanaaq nogle bevaringsværdige bygninger som erstatningshusene (små huse bygget til fangerfamilierne i forbindelse med tvangsflytningen i 1953). En del af disse bygninger er forsat beboede, men kan ikke i dag anses som egnede til menneskebolig. Nogle af disse bygninger bør istandsættes og fredes, samtidig med at der udvikles en lokalplan og et koncept, hvor husene indgår med anden funktion eksempelvis i forbindelse med turisme. Det kunne være relevant for fx Realdania med et sådan projekt. 10

14 Siorapaluk Siorapaluk har ca. 40 indbyggere og indbyggertallet har været dalende gennem de senere år. Bygdens tekniske og fysiske infrastruktur sammenlignet med andre bygder god, dog er det en udfordring, at der ikke er en havn eller mole, således at al sejllads foregår via en sandstrand. Eksistens- og erhvervsgrundlag Bygdens primære erhvervsgrundlag er fangst og traditionelt har hvalros og i mindre omfang søkonger været det primære fangstgrundlag suppleret med sæl, isbjørn og hvidhval samt moskus, der fanges længere mod nord og rensdyr og narhval, der bl.a. fanges ved ture til Qeqertat. Det primære indtægtsgrundlag har været hvalrostand og -kranier, isbjørneskind og -kranier og i mindre omfang narhvalstand og mattak suppleret med skind af sæl og ræv mv. Gennem de seneste år er indtægtsgrundlaget blevet udfordret af flere forhold. Indførelsen af Cites-reguleringen har betydet, at salg af tand, kranier og isbjørneskind er blevet besværliggjort og dermed reduceret. Siden er fangsten af hvalros blevet reguleret. Der kan muligvis stilles spørgsmålstegn ved reguleringsgrundlaget, idet den er delvist er baseret på fangernes indrapporteringer. De fangere, vi har talt med, erkender, at deres og hele bygdens indrapporteringer har ligget på mindre - omkring det halve - af den egentlige fangst. Vi har ikke grundlag for at vurdere dette udsagn, men det er en klassisk problemstilling i fangerdistrikterne. Et andet forhold, der udfordrer især hvalrosfangsten er klimaforandringerne, hvor den reducerede vinter-is betyder, at hvalrossen i perioder trækker længere væk. Endvidere fortælles det, at et stort antal hvalrosser periodisk jager sælgerne i området, og at der derfor i disse perioder er blevet meget færre sæler. Tilsvarende betyder den mindre islæg, at utoq-fangsten (åndehulsfangst) af sæl reduceres, og at der skal køres længere efter den. Og isbjørnen følger naturligt nok sine fangstdyr. Sammenfattende betyder det, at fangerfamiliernes registrerbare indkomstgrundlag er blevet betydeligt reduceret, medens deres subsistensøkonomi formodentlig har ligget nogenlunde stabilt. Og det betyder, at deres økonomiske råderum er blevet begrænset, og at der er opstået en større afhængighed af, at familien har supplerende indkomster i form af offentlige deltidsjobs. Demografisk udvikling Det reducerede indkomstgrundlag har betydet en vis fraflytning gennem de seneste år. Denne udvikling er muligvis blevet forstærket af to meget tragiske hændelser, hvis udfald bygdeboerne kolber til en kritik af sundhedssystemet. En lille pige overlevede ikke et overfald af hunde, formodentlig fordi det tog for lang tid for sundhedsvæsenet og Grønlandsfly at evakuere. Kort tid efter blev bygden ramt af tragedien med seks personer, der fik botulisme som følge af fordærvede syltede søkonger. Heraf døde tre og de øvrige blev invaliderede i forskellige grader, hvilket igen kobles til en for langsom reaktionstid fra sundhedsvæsenet. Nogle af fraflytterne er taget til Qaanaaq, men det er bemærkelsesværdigt, at flere peger på Qeqertat som et bedre sted at flytte til, da fangsten er god der. Udviklingen viser, at befolkningen har opretholdt en relativt stor mobilitet, hvor der flyttes efter mulighederne. Der er generelt en del mobilitet i distriktet, hvor fangere og deres familier flytter midlertidigt / besøger de øvrige bosteder med hen- 11

15 blik på fangst af narhval, hvalros eller hellefisk. Der er også eksempler på børn, der går midlertidigt i skole i andre skoler, hvilket skoleleder og lærere søger at håndtere. Uddannelse og socialt For indeværende er skolen godt bemandet og fungerer tilsyneladende rimeligt godt. Situationen er dog meget sårbar idet en fraflytning af den nuværende lærer ofte betyder genansættelse af ufaglærte timelærere. Det kan tydeligt ses på elevernes resulter om der er faglige uddannede lærere. I Siorapaluk udfordres situationen af, at de officielle lærerbolig vurderes som uegnet til menneskebolig pga. skimmelsvamp, hvorfor den nuværende lærer har købt egen bolig, hvilket kan besværliggøre en eventuel rekruttering af ny lærer. Vores interview peger på at der er beboere med handlekraft i bygden, men også på at der er visse uenigheder og splittelser blandt beboerne i det lille samfund. Tekniske, planmæssige og ingeniørmæssige udfordringer På det tekniske område er bygden også rimeligt fungerende med relativ ny skole, servicehus med sundhedsstation, butik, og så har Siorapaluk her i år fået nye maskiner i elværket og har dermed god el-kapacitet. Der er også en vandtank til helårsvand, men der mangler taphuse rundt i bygden, så en del borgere skal gå relativt langt med vandet. Derimod har bygden ingen mole, og jollerne trækkes op på stranden. Dertil kommer en række tekniske og ingeniørmæssige udfordringer i forhold til bygninger, der svarer til de nævnte under Qaanaaq. Udviklingspotentialer Umiddelbart vurderet er potentialerne for Siorapaluk knyttet til fangst og fiskere, hvor der skal satses på udnyttelsen af flere arter, og formodentlig bør fangst- og eventuelle fiskepotentialer længere mod nord i højere grad udnyttes. I den forbindelse bør det vurderes, om der er behov for flere faste støttepunkter i form af hytter mv. længere nordligt. En forudsætning, for at bygdens eksistensgrundlag på sigt kan baseres på fangst og fiskeri, er en accept fra fangernes side af i højere grad at udnytte artsdiversiteten samt at optimere indtægtsmulighederne knyttet til de forskellige arter. Her kan man trække på erfaringer fra den ældre fanger Eko, der oprindelig kommer fra Japan, som har fastholdt og videreudviklet gamle traditioner for bl.a. skindbehandling, og som samlet set har en rimelig god indtægt herigennem. Det bør kombineres med en langt mere massiv satsning på turisme og i særdeleshed slædeturisme og trofæjagt som tager afsæt i verdens nordligste naturlige boplads og kobler det til fortælling om den oprindelige polareskimo fangerkultur. 12

16 Qeqertat Qeqertat bygden der ikke findes! Officielt blev bygden nedlagt omkring 1986, da landskassen var ved at gå bankerot, og der nationalt blev gennemført en række besparelser. Men lige siden har der boet omkring 20 til 30 indbyggere, hvor antallet, der har været registeret som bosiddende i Qeqertat, har været varierende. Der er foregået en løbende udskiftning af indbyggere, så bygden over tid har holdt en nogenlunde sund alders- og kønssammensætning. Den manglende bygdestatus har betydet, at den offentlige eller institutionelle støtte stort set er fraværende, og eksempelvis har bygden intet elværk, hvorfor en del familier selv har investeret i en lille generator. I bygden findes følgende offentlige institutioner: En lille skole med aktuelt fire elever og en uuddannet timelærer, der udelukkende er grønlandsksproget. Bygningen fungerer samtidig som kirkekapel. Et servicehus i et lille type 3 hus fra 1950 erne, hvor det store rum indeholder en vaskemaskine, som indbyggerne kan låne. Denne fyldes op med vand i spande. Der er desuden en gammel elektrisk vaskekedel, hvor de kan varme vand til en stor vaskebalje, som bruges til bad. I det lille rum er bygdekontoret, hvis vigtigste indhold er en satellittelefon, der er bygdens eneste forbindelse til omverden. Servicehuset disponerer over en generator, der kører i åbningstiden, og vand til tøj- og personvask hentes i spand i vandsøen om sommeren og som is ved standen om vinteren. Et depot, hvor der kan købes konserves og andre livefornødenheder, der holder åbent et par timer dagligt. I et af de private huse fungerer stuen som konsultation for bygdens uuddannede sundhedsmedhjælper. Hun skal løbe frem og tilbage mellem sit hus og servicehuset, for at kommunikere med den regionale sundhedsvagt i Ilulissat. En åben plads med mange 200 liter tromler, hvor der opbevares solar, benzin etc. Flere af tromlerne er gamle og udgør en potentiel fare for udsivning. Der opstår et helt uundgåeligt spild i forbindelse med den manuelle opfyldning af de mange tromler, når tankskibet en gang årligt ligger for sveg ud for bygden og der trækkes en slange til at fylde tromlerne, ligesom der uundgåeligt foregår et spild, når beboerne tapper fra tromlerne over til mindre dunke. En trillebør til gods- og varetransport samt dag og natrenovation. En lille dump vest for bygden. Tele Greenland har en mast til telekommunikation i bygden, som er ude af drift, fordi der ikke findes strømforsyning. Tidligere var den forsynet af solceller og en stribe syrebatterier, der stadig står der, samt en lille generator til mørkeperioden. Da syrebatterierne efterhånden brød sammen i den strenge frost, valgte Tele at lukke masten med henvisning til, at bygden ikke officielt eksisterer, og Tele derfor ikke har en forsyningsforpligtigelse. Derved blev ansvaret for teleforbindelse overdraget til kommunen, som af omstændighederne blev tvunget til den meget dyre løsning med en satellittelefon. De gamle syrebatterier udgør en forureningsrisiko. 13

17 Eksistens- og erhvervsgrundlag samt udviklingspotentialer Tilsyneladende har Qeqertat distriktets bedst fangst- og fiskerigrundlag og måske dermed også det potentielt bedste eksistens- og erhvervsgrundlag. Det er her langt størstedelen af distriktets narhvaler fanges, og det fortælles, at der er det bedste fiskeri af hellefisk, og hvor hellefisken er størst. Samtidig er det i fjeldområdet nord for, at størstedelen af renjagten foregår. Forudsætningerne for at udnytte potentialerne er, at der etableres et elværk. For at udnytte hellefiskepotentialet bør der formodentlig også etableres et indhandlingsanlæg til hellefisk, som muligvis også bør kunne håndtere mattak til salg i resten af Grønland samt rensdyr til salg i distriktet. Fabrikslederen i Qaanaaq, Sofus Alataq, anbefaler en fiskefabrik i Qeqertat som den bedste forudsætning for at optimere distriktets indtægter på hellefiskefiskeriet. Dels vil det forlænge fiskeperioden med ca. en måned i hver ende, fordi isen kommer tidligere og ligger længere inde i fjorden ved Qeqertat, og det i skuldersæsonen ikke er forsvarligt eller muligt at transporteres fisken til Qaanaaq. I den periode, hvor det er muligt at transportere hellefisken over isen til Qaanaaq, foregår det enten ved, at fangerne selv kører fiskefangsten på hundeslæde eller en slæde efter en snescooter, eller at fabrikken sender en bil, der kører over isen for at hente fangsten. Med hundeslæde tager dette en dag hver vej. En fabrik i Qeqertat vil mindske denne transport, der kræver store ressourcer og kan være farlig. Et andet vigtigt argument for indhandlingen og bearbejdningen af hellefisk i Qeqertat er, at der på den ø, som Qeqertat ligger på, er minimum fire relativt store potentielle vandsøer, og den nærmeste ligger lige ovenfor bygden. Der burde derfor i modsætning til i Qaanaaq være rigeligt med adgang til fersk produktionsvand. Den sociale funktion Det er tydeligt, at det at bo i Qeqertat er et tilvalg. På en række områder ville livet være langt lettere at leve i eksempelvis Qaanaaq, hvor serviceniveauet er markant højere, og det vil være lettere at leve af sociale ydelser, hvis det opfattes som attraktivt. Men fangsten er ved Qeqertat, og alle interviewede peger på fangstmulighederne som forklaring på, at de bor der. Det betyder også, at det er relativt ressourcestærke personer, der vælger at bo der, men at deres primære ressourcer er centreret omkring fangst og fiskere og håndtering/forarbejdning heraf. I den forbindelse bør det nævnes, at flere af kvinderne indgår aktivt i såvel fangst- som fiskeriet. Det betyder på den anden side, at befolkningens ressourcer omkring mere administrative og akademiske opgaver, virksomhedsledelse etc. formodentlig er mere begrænsede. Tekniske, planmæssige og ingeniørmæssige udfordringer En afgørende barriere for udvikling er, at der ikke findes et elværk. I samarbejde med driftschefen for Nukissiorfiit i Qaanaaq, Mads, Fage Christoffersen har vi groft estimeret, at en elværk med tilhørende transmissionsnet til samtlige husstande, en el-måler samt en lille håndfund eludtag i hvert hus vil kunne etableres for omkring 3 mil. kr. Et sådan elværk vil kunne etableres som containerløsning, så det evt. vil kunne flyttes, hvis bygden affolkes. Der er tale om et elværk med kapacitet til også at forsyne en fiskefabrik, og som samtidig muliggør en vis vækst i indbyggertal. 14

18 Bygden mangler en egentlig vandforsyning, og umiddelbart vurderet vil søen ovenfor bygden relativt enkelt og økonomske overkommeligt kunne sikre tilstrækkeligt vant til såvel bygd som en evt. fabrik. Teleforbindelsen bør genoprettes, hvilket fordrer elforsyning. Skole, der også fungerer som kirke, lider af skimmelsvamp. Servicehus er gammelt og meget småt. Enkelte andre huse er reelt uegnede som menneskeboliger, men de fleste er i acceptabel stand, om end de ofte er små i forhold til antallet af beboere. Der er boligmangel i bygden, og der er en del indbyggere i Qaanaaq og Siorapaluk, der gerne vil flytte til Qeqertat, hvis der var egnede boligerne, og i særdeleshed hvis serviceniveauet hæves. I givet fald bør der kalkuleres med en mindre tilflytning. Det vil i givet fald kræve udbygning med nye boliger og det skal overvejes, hvordan det kan organiseres. Der bør etableres en vej op til dumpen, så affald kan transporteres på en ATW (lille firhjulstrækker). Der bør etableres et egentlig bygdetankanlæg til benzin, solar etc. for at forebygge forurening. Et anlæg kan etableres på containerbund, så det evt. vil kunne flyttes. Ligesom distriktets øvrige bosteder mangler Qeqertat en mole til anløb for atlanttrafik, men i modsætning til distriktets øvrige bosteder giver de naturlige forhold mulighed for at etablere en skonnertmole med tilstrækkelig dybgang. 15

19 Udvikling af distriktet potentialer og barrierer Distriktet har nogle potentielle udviklingsmuligheder, der kan styrke eksistens- og erhvervsgrundlaget, og som alle på forskellig vis er knyttet til de naturgivne ressourcer. I det følgende er udvalgte eksempler kort præsenteret: Indkomstgenereringen gennem fiskeri og forarbejdning af hellefisk kan formodentlig optimeres betydeligt. Umiddelbart vurderet vil en etablering af et indhandlingsanlæg i Qeqertat være et vigtigt skridt, der skal undersøges. Det bør i den forbindelse overvejes at sikre en større forædling for derved dels at øge værditilvæksten pr. fanget kg, dels øge beskæftigelsen. Hele distriktet har store potentialer i forbindelse med en eksklusiv turisme både om sommeren kombineret med bl.a. sejlads, fiskeri og trofæjagt, og om vinteren med hundeslæde, fangstrejser etc. Ligesom kulturen, historien og de enkelte bosteder bidrager med turismepotentialer. Distriktet har en meget smuk og storslået natur, herunder klippeformationerne dukkerne øst for Qaanaaq by. Sammen med den unikke kulturhistorie med den sene indvandring fra Canada, polareskimoerne, Knud Rasmussens og Peter Freuchens handelsstation og ekspeditioner, tvangsflytningen mv. kan det muliggøre en ansøgning om World Heritage. De klimatiske forhold og Qaanaaqs beliggenhed på et elvleje i permafrost bør muliggøre videnseksport af bæredygtige løsninger i forhold til fundering, konstruktioner, isolering og energioptimering mv. Der synes at være en del lokal viden og erfaringer om byggeri og infrastruktur samt om miljø som f.eks. affaldshåndtering, som ikke indsamles. En kobling mellem lokal viden og forskningsmiljøer, hvoraf flere allerede er tilstede i området, vil kunne danne afsæt for en satsning på erhvervsturisme. Dels fordi der er mange andre arktiske samfund, der har lignende udfordringer og Grønland/Qaanaaq allerede på mange måder har gode løsninger, dels vil en række erfaringer og løsninger fra Qaanaaq området være attraktive for ikke arktiske områder bl.a. som følge af klimaforandringerne. Forudsætninger Der er en række udfordringer, der skal håndteres i forbindelse med en udvikling af distriktet, hvor vi i det følgende vil pege på enkelte centrale: Som nævnt udgør sektoriseringen og den økonomiske suboptimering, såvel indenfor de enkelte helt eller delvist selvstyreejede virksomheder som mellem dem, en i øjenfaldende og væsentlig barriere, ligesom det gælder internt mellem kommunens og selvstyrets forvaltninger og i deres samspil med øvrige aktører. Det er nødvendigt at anlægge et tværsektorielt blik og samarbejde på tværs for derved at optimere ressourceforbruget og udnytte synergieffekter. Der skal tænkes i processer. Eksempelvis er det ikke tilstrækkeligt at investerer i teknisk infrastruktur, for forudsætningen for at den vil kunne udnyttes optimalt er kompetenceudvikling, samarbejde og (re-)organisering mv. Der er ikke brug for hvide elefanter, hvor der foretages store investeringer i præstigeprojekter, der aldrig kommer til at fungere, enten fordi de reelt ikke passer til den lokale kontekst, eller fordi arbejdskraft med de fornøden kompetencer ikke findes lokalt, og tilkaldte eksperter erfaringsmæssigt har kort levetid. Risikoen for hvide elefanter er nærliggende. Derfor skal 16

20 der tænkes i solide løsninger, der i størst mulig udstrækning kan håndteres af lokal arbejdskraft. De store løsninger er derfor at skabe små skridt til mere velfungerende løsninger for lokalsamfundet og i forhold til vidensproduktion og erhvervsturisme. En given indsats kan iværksættes som et projekt, hvor man eksplicit mobilisere opmærksomhed og opbakning og samtidig sikrer, at der etableres en eksplicit lærerproces, der også kan være til gavn for andre indsatser. Der bør ikke tænkes snævert i erhvervsudvikling, men ses på samfundsmæssige helheder som, at det er både økonomisk og menneskeligt bedre, at folk har arbejde. Der findes i de enkelte bosteder ressourcepersoner, og specielt i Qaanaaq også små netværker af ressourcepersoner. Men det er karakteristisk, at såvel de små netværk som enkeltpersonerne har en tendens til at fungere fragmenterede og usammenhængende. Ved at etablere nogle tværgående projekter vil det formodentlig være muligt at initiere nogle lokalt forankrede forandringsprocesser, der på sigt kan være med til fremme en mere samlet positiv udviklingsdynamik. Det er afgørende at arbejde med en tankegang, der synes at dominere lokalt, om at nogen sørger for os. Denne genses ofte i Grønland som levn fra kolonitiden og efterkrigstidens modernisering, og den har været udbredt i Qaanaaq siden tvangsflytningen i Derfor er det vigtigt målrettet og løbende at diskutere initiativ, kompetencer og ansvar. Relationen til Qaasuitsup Kommmunia Langt de fleste, vi har talt med, i både Qaanaaq og bygderne oplever, at afstanden til kommunen er blevet meget større efter kommunalreformen i Uanset om vi taler om erhvervsdrivende, borgere eller ansatte i kommunen, oplever de også, at sagsgangen og -behandlingen er blevet meget langsommere, og at relativt simple ting strander i Ilulissat eller Aasiaat. Der gives eksempler som at man oplever ikke at få svar på mails, og at man skal ringe mange gange for at følge op. Dertil kommer en oplevelse af, at der samlet set bliver allokeret færre midler til distriktet end tidligere, og der er flere, der giver udtryk for, at også en del af Thulefondens midler havner i Ilulissat. Validiteten heraf har vi ikke haft mulighed for at vurdere. Men det vigtige er, at det er den oplevelse, der er udbredt lokalt, hvilket bidrager til en selvforstærkende negativ relation til kommunen. I den forbindelse er det værd at bemærke, at den tidligere Qaanaaq kommune målt pr. indbygger havde et økonomisk råderum, der lå en del under landsgennemsnittet, ligesom de samlede tilskud, refusioner og mellemkommunal skatteudligning, som kommunen modtog via hjemmestyret, lå under landsgennemsnittet. Folks oplevelse er altså, at det er gået fra slemt til værre. Den videre proces Noget af det vigtige vil være at få styrket den lokale netværksdannelse, og det er vores vurdering, at der er behov for proceshjælp hertil og til at få koordineret de forskellige initiativer. Det gælder uanset, om der er tale om projekter af mere ingeniørmæssig anlægskarakter eller om det drejer sig om mere procesorienterede projekter. Og det er afgørende at se de forskellige projekttyper i et holistisk perspektiv, hvorved der kan skabes en positiv synergi mellem dem. Tilsvarende vil der være behov for brobyggere der kan bidrage til dialogen mellem de forskellige helt eller delvist selvstyreejede virksomheder, selvstyrets departementer og kommunen. 17

21 Kort om os Kåre Hendriksen har periodisk arbejdet i og med Grønland siden begyndelsen af 1980 erne og bl.a. været leder af lokale erhvervsskoler i Diskobugten, ansvarlig for flere forskningsprojekter om bæredygtig turisme i Arktis, ansvarlig for Nordisk Ministerråds Arktiske turismestrategi og væsentlig bidragyder til Nordisk Ministerråds bæredygtige turismestrategi. Kåre har gennem mange år forsket i koblingen mellem bosted og erhvervsgrundlag i Grønland samt i bygdernes udvikling og hans PhD afhandling er udgivet af Selvstyret i INUSSUK Arktisk forskningsjournal Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik. Siden 2008 har han været fast underviser på den arktiske ingeniøruddannelse. Birgitte Hoffmann har været med til at udvikle den arktiske ingeniøruddannelse i Sisimiut siden starten i 2001 og har undervist på flere fag om planlægning, strategier for udvikling, udnyttelse af lokale ressourcer og borgerdeltagelse. Birgitte har et Ph.d. om lokale partnerskabers bidrag til samfundsmæssig innovation og læring i relation til bæredygtig omstilling, teknologi og infrastruktur. Birgittes forskningsfelt handler om bæredygtig byudvikling med særlig fokus på læreprocesser, demokrati og borgerdeltagelse. Forskningen foregår i en tæt dialog med praksis myndigheder, borgere, organisationer, erhvervsliv og Birgitte har et stort netværk af forskere og praktikere nationalt som internationalt. Birgitte er en erfaring formidler og facilitator af læreprocesser. 18

22 Qeqertat september

23 20

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea.

Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea. Referat fra plenumdebatter i dag 1 Fælles debat kl. 12.00 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver

Læs mere

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament

Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament Vestnordisk kvindekonference Kvinders position i Inatsisartut, det grønlandske parlament MarieKathrine Poppel Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet mkp@ii.uni.gl Grønland i verden - kort Introduktion

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar

Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar Aktivitetskalender 2015 Dato Arrangement Tid Sted Lokale Tilmelding Arrangør Januar 13. januar 2015 Mediebilledet i Grønland - set indefra og udefra 15-17 Nuuk Arctic Base Supply's mødelokale, ABN v/ Naimah

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Luftfart og turisme i Grønland

Luftfart og turisme i Grønland Luftfart og turisme i Grønland Polit Case Competition Copenhagen Economics 14. marts 2015 Introduktion I det følgende præsenteres tre cases. Alle handler om luftfart i Grønland, men adresserer forskellige

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland 1 2. marts 2012 Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland Visit Greenland skal indledningsvist takke for fremsendelse

Læs mere

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1

Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 Aammassivik Befolkning og boliger Havn og erhverv Servicebygninger Klik her for at se Service bygninger på kort Udviklingsstrategi for bygden 106-A1 106-A2 106-A3 106-B 106-C1 106-C2 106-C3 106-D1 106-D2

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Turisme 29. december 2014

Turisme 29. december 2014 Turisme 29. december 2014 Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2009-30. sep. 2014 Sammenfatning Færre flypassagerer Bopælslande Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2013-30. september 2014 faldet til 69.362

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017

Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked. Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Beskæftigelsesstrategi 2014-2017 LEDIGHEDEN ÅR FOR ÅR BESKÆFTIGELSESSTRATEGI / 1 Ledigheden stiger fortsat og ligger højt, sammenlignet med tidligere

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer

Sermersooq Erhvervsråd. Erhvervsplan 2013. December 2012 Marie Fleischer Aqqusinersuaq 48A, Postboks 1051 Nuuk, 3900, Grønland Telefon: 341080 Fax: 311554 E-mail: info@business.gl Web: www.business.gl Sermersooq Erhvervsråd Erhvervsplan 2013 December 2012 Marie Fleischer Side

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden

Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer

Dragør Havn. Byudvikling på havnearealer Byudvikling på havnearealer 26. maj 2015 2 Indhold 1. Sadolin & Albæk kort fortalt 2. Projekterfaring 3. Områdets kvaliteter 4. Potentiale 5. Havneprojekter 6. Anbefalinger 3 Sadolin & Albæk - kort fortalt

Læs mere

Strategiplan 2010 2013

Strategiplan 2010 2013 Strategiplan 2010 1. Kunden i centrum Fredensborg Forsyning A/S har som primær opgave at forsyne kunderne inden for vores tre områder: Vandforsyning Spildevand Affald Det gør vi gennem en teknisk kvalificeret

Læs mere

Stærk på samarbejde og transport

Stærk på samarbejde og transport Stærk på samarbejde og transport Shape:IT Seminar onsdag d. 18. november 2009. Organisationsformer Kommunal havn Kommunal selvstyrehavn Hel/delvis kommunalt aktieselskab Privat havn Statshavn Havne som

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING

IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING IDÉPLAN - HANSTHOLM HAVN PRESSEMØDE 29.01.2009 VILJEN TIL HANSTHOLM HAVNS UDVIKLING HAVNEUDVIDELSE Signaturforklaring: Ny havn/nye havnearealer Vindmøller Bølgeenergi anlæg Forstærkning/ny stensætning

Læs mere

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.

Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter. SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN

2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4 DEN KOMMUNALA EKONOMISTYRNINGEN 2.4.1 KOMMUNERNES ØKONOMISKE SITUATION OG UDGIFTSPOLITISKE PRIORITERINGER KURT HOULBERG Baggrunden for projektet Kommunernes økonomiske situation og udgiftspolitiske

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Delegationsrejsen 2014

Delegationsrejsen 2014 Delegationsrejsen 2014 Erhvervsliv mødes i Grønland Delegationsrejse med Arctic Business Network Så er programmet klar for forårets store delegationsrejse til Grønland et stærkt tilbud til alle med interesse

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme

Handlingsplan for turismestrategien. Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Handlingsplan for turismestrategien Kulturelle og historiske seværdigheder Erhvervsturisme Forord Byrådet vedtog d. 18. dec. 2013 en ny turismestrategi for Frederikssund Kommune. Turismestrategien efterfølges

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania

VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI. Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania VANDPLUS SKYBRUD MED MERVÆRDI Hvordan får vi mere ud af klimatilpasningen, og hvordan gør vi det på nye og innovative måder? Anne-Mette Gjeraa, projektchef, Realdania Hvad er VANDPLUS? VANDPLUS-partnerskabet

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere