Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag - Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag - Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq"

Transkript

1 Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag - Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq Kåre Hendriksen fra Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg Birgitte Hoffmann fra Center for Design, Innovation & Sustainable Transition ved AAU Oktober 2014

2 Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag Sammenfatning af empiriindsamling i Qaanaaq Kåre Hendriksen, Center for Arktisk Teknologi ved Danmarks Tekniske Universitet Birgitte Hoffmann, Center for Design, Innovation & Sustainable Transition ved Aalborg Universitet-CPH DTU BYG Oktober 2014 Center for Arktisk Teknologi / Arctic Technology Centre, DTU BYG Danmarks Tekniske Universitet / Technical University of Denmark Teknikimik Ilinniarfik, Sisimiut, Grønland

3 Qaanaaq september 2014

4 Indhold Introduktion... 2 Metode... 3 Distriktets udviklingsdynamik... 5 De enkelte bosteder... 7 Qaanaaq... 7 Siorapaluk Qeqertat Udvikling af distriktet potentialer og barrierer Kort om os

5 Introduktion Nedenstående er en opsummering af centrale iagttagelser fra en empiriindsamling i Qaanaaq distrikt fra den 8. til den 28. september Qaanaaq distrikt er Grønlands nordligste og omfatter den tidligere Avanersuup Kommunia, og det der ofte omtales som Thule distrikt. Ideen om empiriindsamlingsturen til Qaanaaq og bygderne opstod under et møde i forbindelse med selvstyrets bygdekonference i Ilulissat maj Forskerne var inviteret med til Bygdekonferencen af selvstyret, hvor Kåre Hendriksen bidrog med det indledende oplæg om bygdernes muligheder og udfordringer samt om deres samfundsmæssige betydning, baseret på hans forskningsprojekt Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik. Ved et efterfølgende møde mellem erhvervsafdelingen og de to forskere blev den lokale udviklingsdynamik i forskellige af kommunens distrikter drøftet. I forlængelse af mødet inviterede Qaasuitsup Kommunia de to forskere til Qaanaaq. Formålet var dels at bidrage med en forståelse af udfordringer og potentialer for distriktet, dels at udvikle potentielle projekter for afgangsstuderende og PhD studerende fra Artek. Det var intention at besøge distriktets tre bygder for at vurdere den lokale udviklingsdynamik og potentialer, men det blev ikke muligt på denne årstid at besøge Savissivik på en så relativt kort tur. Det lykkedes derimod at gennemføre et besøg i Siorapaluk i tre dage samt i Qeqertat i to dage. Dette notat er forfattet af forskerne med henblik på kort at orientere kommunen og andre relevante parter om den indledende undersøgelse. 2

6 Metode På turen er der gennemført godt 30 for de flestes vedkommende længerevarende interviews repræsenterende et relativt bredt udsnit af interessenter/borgere, hvor der er blevet fokuseret på især: erhvervs- og eksistensgrundlag potentialer og barrierer for erhvervsudvikling beskæftigelsessituationen boligforhold sociale forhold de kulturelle forhold og interkulturelle relationer uddannelsesniveau og -muligheder perspektivet på at vende tilbage for at bo og arbejde i Qaanaaq efter at have afsluttet en uddannelse børn og forældres drømme og visioner for (børns) fremtid sundhed og sundhedscenterets niveau vurdering af byen eller bygdens fremtid relationen til og samarbejdet med Qaasuitsup Kommunia relationen til og samarbejdet med selvstyret de helt eller delvist selvstyreejede virksomheders funktioner samt den enkelte virksomheds relationer til hovedkontoret eksisterende lokal infrastruktur som el, vand, varme, kloak, vejnet, tele, internet etc. og muligheder og barrierer for udvikling transportinfrastruktur som beflyvning, besejling, havn etc. geografisk og klimatisk betingede ingeniørudfordringer som permafrost, opsivende vand, infrastruktur etc. Ofte har interviewene varet en til tre timer, nogle er foregåret over flere omgange. De enkelte interview har altid været kontekstafhængige, dvs. eksempelvis fangst og fiskeri har været dominerende temaer i bygderne, medens disse temaer har betydet mindre i forhold til nogle af interviewene i Qaanaaq. Interviewene er bevidst gennemført åbne i den forstand, at der ikke er benyttet nogen egentlig spørgeguide, men at samtalen har fået lov til at udvikle sig ud fra den enkeltes referenceramme, medens vi samtidig har søgt at berøre flest muligt af ovenstående emner. Interviewene har derfor haft karakter af samtaler, hvor vi i forskellig grad har suppleret hinandens spørgsmål. Vi har ikke brugt notepapir eller optaget samtalerne. Efter hvert interview har vi nedskrevet samtalerne i form af detaljerede noter, som begge har bidraget til. Specielt i bygderne har vi været henvist til at benytte lokale som tolke, hvilke indebærer nogle klare begrænsninger. Dels fordi vi ikke kan være sikre på, at spørgsmål og svar er blevet forstået og oversat tilstrækkeligt nuanceret. Dels fordi der er en potentiel risiko for, at tolken er kommet til at tone oversættelsen i retning af egen mening, eller at tolken havde en personlig/familiær relation til den, der skulle tolkes for, eller det der blev tolket om, hvilket påvirker både hvad der kan spørges 3

7 om, og hvordan der kan svares. Endeligt har det betydet, at der er enkelte personer, som vi gerne ville have talt mere med, men hvor vi måtte opgive på grund af aktuelt manglende tolk. Interviewene er løbende blevet suppleret med en bred vifte af iagttagelser fra ingeniørfaglige perspektiver på byggeri og infrastruktur og byudvikling over erhverv og arbejdsmarkedsforhold til demografi og social- og samfundsfaglige perspektiver. Disse iagttagelser og vurderinger er baseret på solid forskning og personlig kendskab til grønlandske forhold og herunder yderdistrikter og bygder. Endvidere er der trukket på tilgængelige kilder som kommunens bostedsregistreringer, Grønlands Statistik, regnskaber etc. Kort fortalt, så kan undersøgelsen og herunder interviewene således siges at være baserede på et tværfaglig, strategisk og socio-teknisk grundlag. Med tværfaglig understreger vi vores forskellige faglige baggrunde og erfaringer, der nok er ingeniørmæssigt baseret, men som trækker på samfundsvidenskabelige og humanistiske perspektiver og metoder. Med strategisk anderkendes, at undersøgelsen ikke kun kan forstås i et analytisk perspektiv, men som en intervention, hvor eksisterende opfattelser, netværk og kompetencer trækkes frem og sættes i spil. Dette ligger også i direkte forlængelse af vores ingeniør- og byplanlægningsmæssige baggrund og i samarbejdet med kommunens erhvervsafdeling, der er optaget af konkret planlægning og udvikling. Bæredygtighed er desuden en overskrift for det strategiske, og forstås her som en samfundsmæssig udfordring, der er genstand for stadige forhandlinger og genfortolkninger, og som vi i undersøgelsen har en åben, eksplorativ, men også normativ tilgang til, der søges tydeliggjort undervejs. Med det socio-tekniske grundlag peger vi på, at vi er optagede af et netværksperspektiv, og at det sociale og materielle forhold forstås som integrerede årsager og effekter. 4

8 Distriktets udviklingsdynamik Distriktet er karakteriseret af at være den sidste del af Grønland, der officielt blev koloniseret, og det skete først i forbindelse med, at den danske stat i 1937 overtog Knud Rasmussens handelsstation. Det er også det sidste distrikt, der blev afkoloniseret og fik status af kommune. Dette skete først i forbindelse med etableringen af Qaanaaq efter flytningen i forbindelse med etableringen af Thule Air Base. Den del af befolkningen, der boede ved Knud Rasmussens gamle handelsstation i den daværende bygd Uummannaq, blev i 1953 tvangsflyttet, og en meget stor del flyttede derefter til det nuværende Qaanaaq. Distriktet er altid blevet opfattet som isoleret og afskåret fra resten af landet af den store Melville bugt, og distriktet besejles på grund af den megen hav-is kun to gange årligt af Royal Arctic Line. Dermed har distriktet nogle vanskelige erhvervs- og udviklingsbetingelser, samtidig med at der er en del kulturelle og historisk betingede udfordringer. Overordnet set har Qaanaaq distrikt aktuelt et meget beskedent erhvervsgrundlag forstået som officielt skatteregistreret indkomstgrundlag, der ikke direkte eller indirekte er finansieret via det offentlige. Det afspejler sig i et lavt kommunalt beskatningsgrundlag, der i høj grad er finansieret via selvstyre- og kommunalt betalte lønninger. På det plan adskiller distriktet sig ikke nævneværdigt fra en række øvrige grønlandske distrikter. Subsistensøkonomien Tilsyneladende har subsistensøkonomien relativ stor betydning og specielt i bygderne, hvor fangst dels bidrager med en væsentlig del af familiernes fødegrundlag, dels giver en vis indtægt. En relativt stor men varierende del er ikke-registreret indkomst, i form af salg gennem uformelle kanaler af bl.a. mattak og i mindre omfang hvalros- og narhvalstand, skind og husflid. Samtidig er systemet med kødgaver til familier og personer uden mulighed for selv at kunne fange, tilsyneladende opretholdt. Fangst og fiskeris betydning uddybes i det følgende under de enkelte bosteder. En isoleret verden Generelt oplever befolkningen i Qaanaaq, at de af resten af Grønland opfattes som et meget isoleret distrikt. Sproget er et andet end vestgrønlandsk med meget betydelige forskelle, der også påvirker den gensidige forståelse. Store dele af befolkningen mestrer en tillempet form for vestgrønlandsk, men der er også en del, der oplever sig koblet af, hvis kommunikationen foregår på vestgrønlandsk. I forhold til transportinfrastruktur er Qaanaaq distrikt lige så isoleret som Ittoqqortoormiit med en ugentlig flyforbindelse og videre helikopterforbindelse til Siorapaluk og Savissivik hvis ellers vejrguderne og Grønlandsfly vil og to anløb af Royal Arctic Lines (RAL) forsyningsskibe i henholdsvis juli og september. Dertil kommer et årligt anløb af en olietanker. Olie- og forsyningsskibene anløber i samme forbindelse Siorapaluk, Qeqertat og Sivissivik. Samlet set giver det nogle store udfordringer i forbindelse med forsyning samt eksport. 5

9 Demografi I modsætning til flere andre yderdistrikter har Qaanaaq oplevet en betydelig befolkningstilvækst og for Qaanaaq by knapt en fordobling over 35 år, medens der har været en svag men varierende fraflytning fra bygderne mod primært Qaanaaq, og antallet af bygder er halveret til tre siden indførelsen af hjemmestyre i Samtidig har distriktet en større lighed i kønsfordelingen end Grønland generelt. Dermed minder Qaanaaq på det demografiske område om Ammassalik distrikt. Potentialer Tilsyneladende har distriktet nogle potentialer, der kan være med til at udvide det samlede erhvervsog eksistensgrundlag, som eksempelvis indhandling og forarbejdning af hellefisk og muligvis også andre fiskearter, salg af mattak samt distribution af overskudsfangst til bl.a. hundemad til resten af landet, videnseksport, naturoplevelser etc. Der vendes tilbage til de enkelte potentialer. Sektorisering Det er en generel udfordring for de grønlandske yderdistrikter, at en betydelig del af de samfundsmæssige opgaver er sektoriseret til en række helt eller delvist selvstyreejede virksomheder, der ud fra almene markedsøkonomiske principper tvinges ud i (sub)optimeringer for at skabe økonomiske balance og levere det overskud til ejeren(erne), som forventes. Sektoriseringen indbefatter også fordelingen af opgaver og kompetencer mellem kommunen, selvstyret og de enkelte helt eller delvist selvstyreejede virksomheder. Ligesom det omfatter den interne fordeling af opgaver, kompetencer og midler internt i kommunen mellem de enkelte forvaltninger og i selvstyret mellem de enkelte departementer. Konsekvenserne af sektoriseringen slår tydeligt igennem for Qaanaaq distrikt og betyder, at en række opgaver, som relativt enkelt og billigt kunne være løst ikke løses, at de løses dårligt og/eller dyrt, og at serviceniveauet bliver unødigt ringe. Enten fordi opgaverne lander mellem to stole, eller fordi det selskab eller den instans, som skulle løse opgaven/udfordringen ikke har det nødvendige økonomiske råderum. Som eksempler kan nævnes et manglende samarbejde mellem det selvstyreejede boligselskab INI og kommunens socialforvaltning om håndteringen af boligmangel i Qaanaaq, eller det manglende samarbejde mellem Nukissiorfiit og Tele Greenland om sikring af el- og telekommunikation til Qeqertat. Der vendes til bage til eksemplerne og problemstillingen nedenstående. 6

10 De enkelte bosteder Qaanaaq Lokalisering og infrastruktur Placeringen af Qaanaaq by er på mange måder uhensigtsmæssig: Byen ligger i et elvleje med permafrost og vand, der løber ned af fjeldet ovenpå permafrostlaget, og som siver op forskellige steder i byen. De geologiske forhold indebærer en potentiel risiko for mudder- og stenskred, og der har tidligere været bl.a. en vej, der blev ødelagt under et skred. Der er ingen vandsø, der sikrer ferskvandsressourcer helårligt. Der er ingen egentlig naturlig havn. Et rev giver en vis læ for joller og mindre både, mens adgang til og fra jollerne og både er besværlig og foregår direkte via stranden, så selv den mindste vind giver vanskelig forhold. Gods fra atlantskibet skal prammes ind, ligesom eksport af f.eks. hellefisk og affaldsfraktioner skal prammes ud. Lokaliseringen er formodentlig et resultat af en hurtig beslutning i forbindelse med tvangsflytningen i 1953, og den løbende udbygning gør det vanskeligt at ændre dette valg. Erhvervsgrundlag Tilsyneladende har Qaanaaq by distriktets dårligste fangstunderlag efter såvel havpattedyr som rener og moskus. I islægsperioden fiskes der efter hellefisk i relativ nærhed af byen, men fiskeri syntes at være bedre i en vis afstand fra Qaanaaq. Det betyder at fiskere skal bruge en del tid og ressourcer på transport. Det betyder samlet, at det naturgivne erhvervsgrundlag er beskedent. Der er nogle håndfulde fangere i byen, der dels lever af subsistensøkonomi, dels indhandling af mattak, og en del af dem har de seneste år suppleret med indhandling af hellefisk. Det er således interessant, at fiskeri efter hellefisk i Qannaq synes at være en acceptabel aktivitet for fangere. Størstedelen af hellefisken og de største fisk fanges inde ved Qeqertat og transporteres på hundeslæde, snescooter eller med bil de ca. 60 km ud af fjorden til Qaanaaq i den periode, som isen tillader det. Royal Greenlands fabrik har ca. fire ansatte på helårsplan samt små 20 ansatte i hellefiskeperioden under islægget om vinteren. Det private erhvervsliv kan groft set opsummeres til et par entreprenører, et lille hotel, en bodega, et mindre antal private indkvarteringer, en kiosk og et mindre antal servicefag. Der er også fangere, der i mindre omfang fungerer som outfittere. Der er desuden de selvstyreejede virksomheder som Nukissiorfiit, Pilersuisoq, INI, Tele Greenland, Mittarfeqarfiit mv. Der foregår forskellige forskningsaktiviteter koblet til Københavns Universitet og DTU, dog ikke med permanent personale. Endvidere er der et mindre museum i Knus Rasmussens og Peter Freuchens tidligere handelsstation, der er flyttet til Qaanaaq. Sociale strukturer Qaanaaq har samme sociale udfordringer som de andre byer og yderdistriktsbyer i Grønland med registreret og uregistreret arbejdsløshed og et relativt stort alkoholproblem for dele af befolkningen. Heraf følger de kendte problemer for børn med fattigdom, periodisk sult, svigt og utryghed. 7

11 Der er en relativt stor boligmangel i Qaanaaq, hvorfor der bor mange mennesker i små boliger, tre generationer på to værelser etc. Socialforvaltningen vurderer, at boligmanglen pr. indbygger er på niveau med eller større end i Nuuk. Samtidig peger mange på, at der er også er tomme boliger, og der savnes en opgørelse over det reelle boligbehov og over, hvorfor der står tomme boliger samtidig med, at der er venteliste. F.eks. bliver der solgt gode boliger for relativt lave priser, som bruges som privat udlejning til turister og erhvervsturister. Tilsyneladende er der, og måske specielt i Qaanaaq, nogle klanstrukturer, der opretholder privilegier som fx offentlige jobs, og som dermed har en tendens til at virke hæmmende for udvikling og samtidig bidrager til at fastholde en social opdeling og opsplitning af samfundet. Tekniske, planmæssige og ingeniørmæssige udfordringer Der er en række tekniske, planmæssige og ingeniørmæssige udfordringer i Qaanaaq, hvoraf nogle vil kunne indgå som afgangsprojekter for vores studerende eller vil kunne indgå i eller udgøre egentlige forskningsprojekter. Som nævnt i ovenstående afsnit om sektorisering er en del af disse udfordringer formelt ikke relateret til kommunen, men helt eller delvist til selvstyret eller til en eller flere af de helt eller delvist selvstyreejede virksomheder. I det nedenstående præsenteres de udvalgte udfordringer kort: Afvanding af byen, så der ikke kommer is på gaderne, og så bygninger ikke ødelægges. Isen er svær at lede, da permafrosten medvirker til at skubbe vand op tilfældige steder. Konstruktion af broer over elven, så de ikke ødelægges eller opfyldes af større sten, der kommer ned med vandet i den hektiske afvandingsperiode. Etablering af en mole i byens vestlige ende inden for revet, kombineret med en uddybning af indsejlingen ved revet. Målet er bl.a. o at skabe læ til joller og mindre både og adgang til og fra jollerne med fangst og passagerer. o at udvide antallet af timer, hvor RAL kan pramme gods ind og ud. I øjeblikket er det reduceret til ca. seks timer dagligt ved højeste højvande. Samtidig vil en mole give læ, så pramning kan foregå i hårdere vind og sø. Hvis en mole udstyres med en kran, vil det: o smidiggøre pramningen og den videre transport af gods ind og ud betydeligt. o gøre det væsentligt lettere at indhandle hellefisk i islægsperioden, fordi tidevandet indenfor revet skaber betydelige isskruninger, der gør det meget vanskeligt at få slæder etc. ind og ud, og i slutningen af sæsonen tvinges fangerne til at sejle deres slæder med fisk og fangst ind på isflager. Med en kran yderst på molen, der kan nå ud over revet, vil slæder og biler kunne stå udenfor isskruningerne og få aflastet deres fangst. Oprydning af dumpen, hvor først og fremmest farligt affald udskibes og metalaffald og elektronik samles, komprimeres og jævnligt udskibes. Qaanaaqs vandforsyning er udfordret. I de fire sommermåneder anvendes vand fra elven og samtidig fyldes Nukissiorfiits to store vandtanke, der sikrer vandforsyningen de følgende fire 8

12 måneder. De resterende fire måneder hentes isfjelde med en gummiged på havisen, hvorefter Nukissiorfiit smelter isen i et særligt anlæg koblet på distributionsnettet. Opgaven med at hente is på havisen er farlig specielt sidst på sæsonen, hvor havisen bliver stadig mere usikker. Og med klimaforandringerne forværres denne problemstilling, fordi havisen bliver tyndere i store dele af vinteren uden at perioden for forsyninger af ferskvand fra elven udvides tilsvarende. Dertil kommer, at metoden er meget bekostelig og i vinterperioden resulterer i nok Grønlands dyreste vand med en produktionspris på omkring 600 kr. pr. m 3. Der er i Qaanaaq mange dårlige ældre huse, der andre steder ville blive opfattet som kondemnable, og samtidig er vedligeholdelsesstanden ofte dårlig pga. manglende prioritering fra INI, kommunen eller den private ejer. Tekniske/ingeniørmæssige udfordringer i forhold til bygninger o Langt størstedelen af Qaanaaq er funderet på/i permafrost, og der har gennem det seneste årti været en tendens til, at bygherren (ofte INI) har defineret, at funderingen skulle reduceret til 120 cm dybde, hvor der tidligere har været tradition for 180 cm. Der er således mange og ofte voldsomme sætningsskader på nyere bygninger. Men også mange ældre bygninger, der er funderet dybere, lider af sætningsskader. o Gennem det sidste årti er der blevet bygget en del af de såkaldte Panbohuse i Qaanaaq og i bygderne. Konstruktionen med ydervægge med bjælker (tykke brædder), der er laflet sammen, er ikke hensigtsmæssig i det tørre klima, da den meget lave luftfugtighed giver et stort svind i træets masse, og ydervæggene derfor falder sammen, medens den lodrette stolpekonstruktion og indervægge af krydsfiner og gips beholder højden. Det betyder, at ydervæggene sprækker, og der fyger store mængder sne ind i isolering og konstruktion. o De mange bygninger af krydsfiner (og herunder Igloput) er konstrueret med ventilation mellem det ydre krydsfinerlag og isolering, hvilket normalt er fornuftigt. Men den stærke nord- og nordvestenvind i distriktet betyder, at der på de to sider af bygningen ved fodremmen fyger sne op under ydervæggen, som presses op på loftet og skaber store snedriver. Det giver om foråret det såkaldte Thuledryp inde i bygningerne og giver fugtskader og skimmelsvamp. o De store mængder overfladevand, der store dele af året strømmer ned gennem byen, lægger sig op af de bygninger, der ikke er hævet over terræn på solide punktfundamenter. Det skaber søer og isdannelser på oversiden af bygningen og giver store fugtskader og slitage. o Der ses i dag et stor behov for lokalt tilpasset teknologi et behov der ofte ikke erkendes af ikke lokale interessenter, der bl.a. fungerer som bygherre. o Der ses et stort behov for relativt simple og robuste løsninger, der ikke kræver vedligehold og service af fagspecialister, da det er svært at sikre stabiliteten og kontinuiteten i arbejdskraft med specialkompetencer. Derfor frarådes det at anvende komplicerede ventilationsanlæg, varmevekslere etc.. Der bliver ikke indsamlet eller systematiseret viden om byggeri og infrastruktur, som kunne danne grundlag for forbedringer samt vindeseksport til arktiske områder og erhvervsturisme. 9

13 Der er i Qaanaaq nogle bevaringsværdige bygninger som erstatningshusene (små huse bygget til fangerfamilierne i forbindelse med tvangsflytningen i 1953). En del af disse bygninger er forsat beboede, men kan ikke i dag anses som egnede til menneskebolig. Nogle af disse bygninger bør istandsættes og fredes, samtidig med at der udvikles en lokalplan og et koncept, hvor husene indgår med anden funktion eksempelvis i forbindelse med turisme. Det kunne være relevant for fx Realdania med et sådan projekt. 10

14 Siorapaluk Siorapaluk har ca. 40 indbyggere og indbyggertallet har været dalende gennem de senere år. Bygdens tekniske og fysiske infrastruktur sammenlignet med andre bygder god, dog er det en udfordring, at der ikke er en havn eller mole, således at al sejllads foregår via en sandstrand. Eksistens- og erhvervsgrundlag Bygdens primære erhvervsgrundlag er fangst og traditionelt har hvalros og i mindre omfang søkonger været det primære fangstgrundlag suppleret med sæl, isbjørn og hvidhval samt moskus, der fanges længere mod nord og rensdyr og narhval, der bl.a. fanges ved ture til Qeqertat. Det primære indtægtsgrundlag har været hvalrostand og -kranier, isbjørneskind og -kranier og i mindre omfang narhvalstand og mattak suppleret med skind af sæl og ræv mv. Gennem de seneste år er indtægtsgrundlaget blevet udfordret af flere forhold. Indførelsen af Cites-reguleringen har betydet, at salg af tand, kranier og isbjørneskind er blevet besværliggjort og dermed reduceret. Siden er fangsten af hvalros blevet reguleret. Der kan muligvis stilles spørgsmålstegn ved reguleringsgrundlaget, idet den er delvist er baseret på fangernes indrapporteringer. De fangere, vi har talt med, erkender, at deres og hele bygdens indrapporteringer har ligget på mindre - omkring det halve - af den egentlige fangst. Vi har ikke grundlag for at vurdere dette udsagn, men det er en klassisk problemstilling i fangerdistrikterne. Et andet forhold, der udfordrer især hvalrosfangsten er klimaforandringerne, hvor den reducerede vinter-is betyder, at hvalrossen i perioder trækker længere væk. Endvidere fortælles det, at et stort antal hvalrosser periodisk jager sælgerne i området, og at der derfor i disse perioder er blevet meget færre sæler. Tilsvarende betyder den mindre islæg, at utoq-fangsten (åndehulsfangst) af sæl reduceres, og at der skal køres længere efter den. Og isbjørnen følger naturligt nok sine fangstdyr. Sammenfattende betyder det, at fangerfamiliernes registrerbare indkomstgrundlag er blevet betydeligt reduceret, medens deres subsistensøkonomi formodentlig har ligget nogenlunde stabilt. Og det betyder, at deres økonomiske råderum er blevet begrænset, og at der er opstået en større afhængighed af, at familien har supplerende indkomster i form af offentlige deltidsjobs. Demografisk udvikling Det reducerede indkomstgrundlag har betydet en vis fraflytning gennem de seneste år. Denne udvikling er muligvis blevet forstærket af to meget tragiske hændelser, hvis udfald bygdeboerne kolber til en kritik af sundhedssystemet. En lille pige overlevede ikke et overfald af hunde, formodentlig fordi det tog for lang tid for sundhedsvæsenet og Grønlandsfly at evakuere. Kort tid efter blev bygden ramt af tragedien med seks personer, der fik botulisme som følge af fordærvede syltede søkonger. Heraf døde tre og de øvrige blev invaliderede i forskellige grader, hvilket igen kobles til en for langsom reaktionstid fra sundhedsvæsenet. Nogle af fraflytterne er taget til Qaanaaq, men det er bemærkelsesværdigt, at flere peger på Qeqertat som et bedre sted at flytte til, da fangsten er god der. Udviklingen viser, at befolkningen har opretholdt en relativt stor mobilitet, hvor der flyttes efter mulighederne. Der er generelt en del mobilitet i distriktet, hvor fangere og deres familier flytter midlertidigt / besøger de øvrige bosteder med hen- 11

15 blik på fangst af narhval, hvalros eller hellefisk. Der er også eksempler på børn, der går midlertidigt i skole i andre skoler, hvilket skoleleder og lærere søger at håndtere. Uddannelse og socialt For indeværende er skolen godt bemandet og fungerer tilsyneladende rimeligt godt. Situationen er dog meget sårbar idet en fraflytning af den nuværende lærer ofte betyder genansættelse af ufaglærte timelærere. Det kan tydeligt ses på elevernes resulter om der er faglige uddannede lærere. I Siorapaluk udfordres situationen af, at de officielle lærerbolig vurderes som uegnet til menneskebolig pga. skimmelsvamp, hvorfor den nuværende lærer har købt egen bolig, hvilket kan besværliggøre en eventuel rekruttering af ny lærer. Vores interview peger på at der er beboere med handlekraft i bygden, men også på at der er visse uenigheder og splittelser blandt beboerne i det lille samfund. Tekniske, planmæssige og ingeniørmæssige udfordringer På det tekniske område er bygden også rimeligt fungerende med relativ ny skole, servicehus med sundhedsstation, butik, og så har Siorapaluk her i år fået nye maskiner i elværket og har dermed god el-kapacitet. Der er også en vandtank til helårsvand, men der mangler taphuse rundt i bygden, så en del borgere skal gå relativt langt med vandet. Derimod har bygden ingen mole, og jollerne trækkes op på stranden. Dertil kommer en række tekniske og ingeniørmæssige udfordringer i forhold til bygninger, der svarer til de nævnte under Qaanaaq. Udviklingspotentialer Umiddelbart vurderet er potentialerne for Siorapaluk knyttet til fangst og fiskere, hvor der skal satses på udnyttelsen af flere arter, og formodentlig bør fangst- og eventuelle fiskepotentialer længere mod nord i højere grad udnyttes. I den forbindelse bør det vurderes, om der er behov for flere faste støttepunkter i form af hytter mv. længere nordligt. En forudsætning, for at bygdens eksistensgrundlag på sigt kan baseres på fangst og fiskeri, er en accept fra fangernes side af i højere grad at udnytte artsdiversiteten samt at optimere indtægtsmulighederne knyttet til de forskellige arter. Her kan man trække på erfaringer fra den ældre fanger Eko, der oprindelig kommer fra Japan, som har fastholdt og videreudviklet gamle traditioner for bl.a. skindbehandling, og som samlet set har en rimelig god indtægt herigennem. Det bør kombineres med en langt mere massiv satsning på turisme og i særdeleshed slædeturisme og trofæjagt som tager afsæt i verdens nordligste naturlige boplads og kobler det til fortælling om den oprindelige polareskimo fangerkultur. 12

16 Qeqertat Qeqertat bygden der ikke findes! Officielt blev bygden nedlagt omkring 1986, da landskassen var ved at gå bankerot, og der nationalt blev gennemført en række besparelser. Men lige siden har der boet omkring 20 til 30 indbyggere, hvor antallet, der har været registeret som bosiddende i Qeqertat, har været varierende. Der er foregået en løbende udskiftning af indbyggere, så bygden over tid har holdt en nogenlunde sund alders- og kønssammensætning. Den manglende bygdestatus har betydet, at den offentlige eller institutionelle støtte stort set er fraværende, og eksempelvis har bygden intet elværk, hvorfor en del familier selv har investeret i en lille generator. I bygden findes følgende offentlige institutioner: En lille skole med aktuelt fire elever og en uuddannet timelærer, der udelukkende er grønlandsksproget. Bygningen fungerer samtidig som kirkekapel. Et servicehus i et lille type 3 hus fra 1950 erne, hvor det store rum indeholder en vaskemaskine, som indbyggerne kan låne. Denne fyldes op med vand i spande. Der er desuden en gammel elektrisk vaskekedel, hvor de kan varme vand til en stor vaskebalje, som bruges til bad. I det lille rum er bygdekontoret, hvis vigtigste indhold er en satellittelefon, der er bygdens eneste forbindelse til omverden. Servicehuset disponerer over en generator, der kører i åbningstiden, og vand til tøj- og personvask hentes i spand i vandsøen om sommeren og som is ved standen om vinteren. Et depot, hvor der kan købes konserves og andre livefornødenheder, der holder åbent et par timer dagligt. I et af de private huse fungerer stuen som konsultation for bygdens uuddannede sundhedsmedhjælper. Hun skal løbe frem og tilbage mellem sit hus og servicehuset, for at kommunikere med den regionale sundhedsvagt i Ilulissat. En åben plads med mange 200 liter tromler, hvor der opbevares solar, benzin etc. Flere af tromlerne er gamle og udgør en potentiel fare for udsivning. Der opstår et helt uundgåeligt spild i forbindelse med den manuelle opfyldning af de mange tromler, når tankskibet en gang årligt ligger for sveg ud for bygden og der trækkes en slange til at fylde tromlerne, ligesom der uundgåeligt foregår et spild, når beboerne tapper fra tromlerne over til mindre dunke. En trillebør til gods- og varetransport samt dag og natrenovation. En lille dump vest for bygden. Tele Greenland har en mast til telekommunikation i bygden, som er ude af drift, fordi der ikke findes strømforsyning. Tidligere var den forsynet af solceller og en stribe syrebatterier, der stadig står der, samt en lille generator til mørkeperioden. Da syrebatterierne efterhånden brød sammen i den strenge frost, valgte Tele at lukke masten med henvisning til, at bygden ikke officielt eksisterer, og Tele derfor ikke har en forsyningsforpligtigelse. Derved blev ansvaret for teleforbindelse overdraget til kommunen, som af omstændighederne blev tvunget til den meget dyre løsning med en satellittelefon. De gamle syrebatterier udgør en forureningsrisiko. 13

17 Eksistens- og erhvervsgrundlag samt udviklingspotentialer Tilsyneladende har Qeqertat distriktets bedst fangst- og fiskerigrundlag og måske dermed også det potentielt bedste eksistens- og erhvervsgrundlag. Det er her langt størstedelen af distriktets narhvaler fanges, og det fortælles, at der er det bedste fiskeri af hellefisk, og hvor hellefisken er størst. Samtidig er det i fjeldområdet nord for, at størstedelen af renjagten foregår. Forudsætningerne for at udnytte potentialerne er, at der etableres et elværk. For at udnytte hellefiskepotentialet bør der formodentlig også etableres et indhandlingsanlæg til hellefisk, som muligvis også bør kunne håndtere mattak til salg i resten af Grønland samt rensdyr til salg i distriktet. Fabrikslederen i Qaanaaq, Sofus Alataq, anbefaler en fiskefabrik i Qeqertat som den bedste forudsætning for at optimere distriktets indtægter på hellefiskefiskeriet. Dels vil det forlænge fiskeperioden med ca. en måned i hver ende, fordi isen kommer tidligere og ligger længere inde i fjorden ved Qeqertat, og det i skuldersæsonen ikke er forsvarligt eller muligt at transporteres fisken til Qaanaaq. I den periode, hvor det er muligt at transportere hellefisken over isen til Qaanaaq, foregår det enten ved, at fangerne selv kører fiskefangsten på hundeslæde eller en slæde efter en snescooter, eller at fabrikken sender en bil, der kører over isen for at hente fangsten. Med hundeslæde tager dette en dag hver vej. En fabrik i Qeqertat vil mindske denne transport, der kræver store ressourcer og kan være farlig. Et andet vigtigt argument for indhandlingen og bearbejdningen af hellefisk i Qeqertat er, at der på den ø, som Qeqertat ligger på, er minimum fire relativt store potentielle vandsøer, og den nærmeste ligger lige ovenfor bygden. Der burde derfor i modsætning til i Qaanaaq være rigeligt med adgang til fersk produktionsvand. Den sociale funktion Det er tydeligt, at det at bo i Qeqertat er et tilvalg. På en række områder ville livet være langt lettere at leve i eksempelvis Qaanaaq, hvor serviceniveauet er markant højere, og det vil være lettere at leve af sociale ydelser, hvis det opfattes som attraktivt. Men fangsten er ved Qeqertat, og alle interviewede peger på fangstmulighederne som forklaring på, at de bor der. Det betyder også, at det er relativt ressourcestærke personer, der vælger at bo der, men at deres primære ressourcer er centreret omkring fangst og fiskere og håndtering/forarbejdning heraf. I den forbindelse bør det nævnes, at flere af kvinderne indgår aktivt i såvel fangst- som fiskeriet. Det betyder på den anden side, at befolkningens ressourcer omkring mere administrative og akademiske opgaver, virksomhedsledelse etc. formodentlig er mere begrænsede. Tekniske, planmæssige og ingeniørmæssige udfordringer En afgørende barriere for udvikling er, at der ikke findes et elværk. I samarbejde med driftschefen for Nukissiorfiit i Qaanaaq, Mads, Fage Christoffersen har vi groft estimeret, at en elværk med tilhørende transmissionsnet til samtlige husstande, en el-måler samt en lille håndfund eludtag i hvert hus vil kunne etableres for omkring 3 mil. kr. Et sådan elværk vil kunne etableres som containerløsning, så det evt. vil kunne flyttes, hvis bygden affolkes. Der er tale om et elværk med kapacitet til også at forsyne en fiskefabrik, og som samtidig muliggør en vis vækst i indbyggertal. 14

18 Bygden mangler en egentlig vandforsyning, og umiddelbart vurderet vil søen ovenfor bygden relativt enkelt og økonomske overkommeligt kunne sikre tilstrækkeligt vant til såvel bygd som en evt. fabrik. Teleforbindelsen bør genoprettes, hvilket fordrer elforsyning. Skole, der også fungerer som kirke, lider af skimmelsvamp. Servicehus er gammelt og meget småt. Enkelte andre huse er reelt uegnede som menneskeboliger, men de fleste er i acceptabel stand, om end de ofte er små i forhold til antallet af beboere. Der er boligmangel i bygden, og der er en del indbyggere i Qaanaaq og Siorapaluk, der gerne vil flytte til Qeqertat, hvis der var egnede boligerne, og i særdeleshed hvis serviceniveauet hæves. I givet fald bør der kalkuleres med en mindre tilflytning. Det vil i givet fald kræve udbygning med nye boliger og det skal overvejes, hvordan det kan organiseres. Der bør etableres en vej op til dumpen, så affald kan transporteres på en ATW (lille firhjulstrækker). Der bør etableres et egentlig bygdetankanlæg til benzin, solar etc. for at forebygge forurening. Et anlæg kan etableres på containerbund, så det evt. vil kunne flyttes. Ligesom distriktets øvrige bosteder mangler Qeqertat en mole til anløb for atlanttrafik, men i modsætning til distriktets øvrige bosteder giver de naturlige forhold mulighed for at etablere en skonnertmole med tilstrækkelig dybgang. 15

19 Udvikling af distriktet potentialer og barrierer Distriktet har nogle potentielle udviklingsmuligheder, der kan styrke eksistens- og erhvervsgrundlaget, og som alle på forskellig vis er knyttet til de naturgivne ressourcer. I det følgende er udvalgte eksempler kort præsenteret: Indkomstgenereringen gennem fiskeri og forarbejdning af hellefisk kan formodentlig optimeres betydeligt. Umiddelbart vurderet vil en etablering af et indhandlingsanlæg i Qeqertat være et vigtigt skridt, der skal undersøges. Det bør i den forbindelse overvejes at sikre en større forædling for derved dels at øge værditilvæksten pr. fanget kg, dels øge beskæftigelsen. Hele distriktet har store potentialer i forbindelse med en eksklusiv turisme både om sommeren kombineret med bl.a. sejlads, fiskeri og trofæjagt, og om vinteren med hundeslæde, fangstrejser etc. Ligesom kulturen, historien og de enkelte bosteder bidrager med turismepotentialer. Distriktet har en meget smuk og storslået natur, herunder klippeformationerne dukkerne øst for Qaanaaq by. Sammen med den unikke kulturhistorie med den sene indvandring fra Canada, polareskimoerne, Knud Rasmussens og Peter Freuchens handelsstation og ekspeditioner, tvangsflytningen mv. kan det muliggøre en ansøgning om World Heritage. De klimatiske forhold og Qaanaaqs beliggenhed på et elvleje i permafrost bør muliggøre videnseksport af bæredygtige løsninger i forhold til fundering, konstruktioner, isolering og energioptimering mv. Der synes at være en del lokal viden og erfaringer om byggeri og infrastruktur samt om miljø som f.eks. affaldshåndtering, som ikke indsamles. En kobling mellem lokal viden og forskningsmiljøer, hvoraf flere allerede er tilstede i området, vil kunne danne afsæt for en satsning på erhvervsturisme. Dels fordi der er mange andre arktiske samfund, der har lignende udfordringer og Grønland/Qaanaaq allerede på mange måder har gode løsninger, dels vil en række erfaringer og løsninger fra Qaanaaq området være attraktive for ikke arktiske områder bl.a. som følge af klimaforandringerne. Forudsætninger Der er en række udfordringer, der skal håndteres i forbindelse med en udvikling af distriktet, hvor vi i det følgende vil pege på enkelte centrale: Som nævnt udgør sektoriseringen og den økonomiske suboptimering, såvel indenfor de enkelte helt eller delvist selvstyreejede virksomheder som mellem dem, en i øjenfaldende og væsentlig barriere, ligesom det gælder internt mellem kommunens og selvstyrets forvaltninger og i deres samspil med øvrige aktører. Det er nødvendigt at anlægge et tværsektorielt blik og samarbejde på tværs for derved at optimere ressourceforbruget og udnytte synergieffekter. Der skal tænkes i processer. Eksempelvis er det ikke tilstrækkeligt at investerer i teknisk infrastruktur, for forudsætningen for at den vil kunne udnyttes optimalt er kompetenceudvikling, samarbejde og (re-)organisering mv. Der er ikke brug for hvide elefanter, hvor der foretages store investeringer i præstigeprojekter, der aldrig kommer til at fungere, enten fordi de reelt ikke passer til den lokale kontekst, eller fordi arbejdskraft med de fornøden kompetencer ikke findes lokalt, og tilkaldte eksperter erfaringsmæssigt har kort levetid. Risikoen for hvide elefanter er nærliggende. Derfor skal 16

20 der tænkes i solide løsninger, der i størst mulig udstrækning kan håndteres af lokal arbejdskraft. De store løsninger er derfor at skabe små skridt til mere velfungerende løsninger for lokalsamfundet og i forhold til vidensproduktion og erhvervsturisme. En given indsats kan iværksættes som et projekt, hvor man eksplicit mobilisere opmærksomhed og opbakning og samtidig sikrer, at der etableres en eksplicit lærerproces, der også kan være til gavn for andre indsatser. Der bør ikke tænkes snævert i erhvervsudvikling, men ses på samfundsmæssige helheder som, at det er både økonomisk og menneskeligt bedre, at folk har arbejde. Der findes i de enkelte bosteder ressourcepersoner, og specielt i Qaanaaq også små netværker af ressourcepersoner. Men det er karakteristisk, at såvel de små netværk som enkeltpersonerne har en tendens til at fungere fragmenterede og usammenhængende. Ved at etablere nogle tværgående projekter vil det formodentlig være muligt at initiere nogle lokalt forankrede forandringsprocesser, der på sigt kan være med til fremme en mere samlet positiv udviklingsdynamik. Det er afgørende at arbejde med en tankegang, der synes at dominere lokalt, om at nogen sørger for os. Denne genses ofte i Grønland som levn fra kolonitiden og efterkrigstidens modernisering, og den har været udbredt i Qaanaaq siden tvangsflytningen i Derfor er det vigtigt målrettet og løbende at diskutere initiativ, kompetencer og ansvar. Relationen til Qaasuitsup Kommmunia Langt de fleste, vi har talt med, i både Qaanaaq og bygderne oplever, at afstanden til kommunen er blevet meget større efter kommunalreformen i Uanset om vi taler om erhvervsdrivende, borgere eller ansatte i kommunen, oplever de også, at sagsgangen og -behandlingen er blevet meget langsommere, og at relativt simple ting strander i Ilulissat eller Aasiaat. Der gives eksempler som at man oplever ikke at få svar på mails, og at man skal ringe mange gange for at følge op. Dertil kommer en oplevelse af, at der samlet set bliver allokeret færre midler til distriktet end tidligere, og der er flere, der giver udtryk for, at også en del af Thulefondens midler havner i Ilulissat. Validiteten heraf har vi ikke haft mulighed for at vurdere. Men det vigtige er, at det er den oplevelse, der er udbredt lokalt, hvilket bidrager til en selvforstærkende negativ relation til kommunen. I den forbindelse er det værd at bemærke, at den tidligere Qaanaaq kommune målt pr. indbygger havde et økonomisk råderum, der lå en del under landsgennemsnittet, ligesom de samlede tilskud, refusioner og mellemkommunal skatteudligning, som kommunen modtog via hjemmestyret, lå under landsgennemsnittet. Folks oplevelse er altså, at det er gået fra slemt til værre. Den videre proces Noget af det vigtige vil være at få styrket den lokale netværksdannelse, og det er vores vurdering, at der er behov for proceshjælp hertil og til at få koordineret de forskellige initiativer. Det gælder uanset, om der er tale om projekter af mere ingeniørmæssig anlægskarakter eller om det drejer sig om mere procesorienterede projekter. Og det er afgørende at se de forskellige projekttyper i et holistisk perspektiv, hvorved der kan skabes en positiv synergi mellem dem. Tilsvarende vil der være behov for brobyggere der kan bidrage til dialogen mellem de forskellige helt eller delvist selvstyreejede virksomheder, selvstyrets departementer og kommunen. 17

21 Kort om os Kåre Hendriksen har periodisk arbejdet i og med Grønland siden begyndelsen af 1980 erne og bl.a. været leder af lokale erhvervsskoler i Diskobugten, ansvarlig for flere forskningsprojekter om bæredygtig turisme i Arktis, ansvarlig for Nordisk Ministerråds Arktiske turismestrategi og væsentlig bidragyder til Nordisk Ministerråds bæredygtige turismestrategi. Kåre har gennem mange år forsket i koblingen mellem bosted og erhvervsgrundlag i Grønland samt i bygdernes udvikling og hans PhD afhandling er udgivet af Selvstyret i INUSSUK Arktisk forskningsjournal Grønlands bygder økonomi og udviklingsdynamik. Siden 2008 har han været fast underviser på den arktiske ingeniøruddannelse. Birgitte Hoffmann har været med til at udvikle den arktiske ingeniøruddannelse i Sisimiut siden starten i 2001 og har undervist på flere fag om planlægning, strategier for udvikling, udnyttelse af lokale ressourcer og borgerdeltagelse. Birgitte har et Ph.d. om lokale partnerskabers bidrag til samfundsmæssig innovation og læring i relation til bæredygtig omstilling, teknologi og infrastruktur. Birgittes forskningsfelt handler om bæredygtig byudvikling med særlig fokus på læreprocesser, demokrati og borgerdeltagelse. Forskningen foregår i en tæt dialog med praksis myndigheder, borgere, organisationer, erhvervsliv og Birgitte har et stort netværk af forskere og praktikere nationalt som internationalt. Birgitte er en erfaring formidler og facilitator af læreprocesser. 18

22 Qeqertat september

23 20

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag. Sammenfatning af pilotprojekt om lokal baseret erhvervsudvikling

Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag. Sammenfatning af pilotprojekt om lokal baseret erhvervsudvikling Qaanaaq Distrikt infrastruktur og erhvervsgrundlag Sammenfatning af pilotprojekt om lokal baseret erhvervsudvikling Kåre Hendriksen fra Center for Arktisk Teknologi, DTU Byg Birgitte Hoffmann fra Center

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Saarloq 01-A1

Læs mere

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014 Tid Dag 1 Program 10.00 10.30 Indskrivning og udlevering af navneskilte etc. 10.30 10.40 Velkomst samt praktiske oplysninger

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Qassimiut Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for

Qassimiut Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for bygden 04-A1 04-B1 04-E1 04-E 3 3 4 5 6 7 er den nordligste bygd i.

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

Erhvervs- og turismestrategi

Erhvervs- og turismestrategi Januar 2016 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Erhvervs- og turismestrategi Introduktion Beskæftigelses-og erhvervsudvalget har i 2015 indsamlet input til en ny erhvervs- og turismestrategi. Erhvervs-

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Bønnerup Havns erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting for Norddjurs Kommune 20. November 2007 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 RESUMÉ 2 OPLANDSANALYSENS

Læs mere

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter

Læs mere

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq

Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq 11422 Arktisk teknologi Afdækning af energiforbrug på bygdeplan i Grønland For Sarfannguaq og Itilleq Udarbejdet sommer 2005 af: Claus Hansen s992108 Christian Wolf s022177 1. Forord Vi er to studerende

Læs mere

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering

Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Nydanskere i bevægelse - fastholdelse, avancering og nyrekruttering Erfaringsopsamling fra Virksomhedsturné til 100 virksomheder i efteråret 2008 - virksomhedernes kapacitet og behov og turnékonceptets

Læs mere

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016

Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Den videre proces med Landsplanredegørelse 2016 Tværoffentligt seminar Hotel Hans Egede Den 2. marts 2016 Klaus Georg Hansen Finansdepartementet Disponering Spørgsmål om anlægsinvesteringer og vækst (udskudt

Læs mere

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde

CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY. CSR-concept DARE - CARE - SHARE. - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY CSR-concept DARE - CARE - SHARE - stærk på logistik og samarbejde CORPORATE SOCIAL RESPONSIBILITY DARE WE Den Intelligente Havn tør satse på og investere i samarbejde, både

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme.

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme. Arbejdsgruppernes begrundelser Indlæg fra Tunu og Avanersuaq De skal fremlægge på deres eget sprog. Vi ønsker, der skal være mere lighed i udviklingen. Forholdene i Avanersuaq og Tunu er forskellige, også

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia

Rammebetingelser for innovation og lokale. kommunale øjne. Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Rammebetingelser for innovation og lokale investeringer set med kommunale øjne Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Grønlands Innovationscenter Innovation på Finansloven

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

En ligeværdig fremtid

En ligeværdig fremtid En ligeværdig fremtid Udflytning Inklusion Udvikling Oplæg på Tværoffentligt seminar Nuuk, den 2. marts 2016 Oplæggets indhold Principperne for borgmestrenes udspil Behov for forandringer Kriterier for

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer

Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer Udkast til Strategi for Ribe - Version 1.0: Ikke flere ændringer 1. Indledning En rapport fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter slog i 2015 fast, at en af årsagerne til Ribes succes er, at nogle

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6

Fiskeri og fangst. Fiskeri- og fangststatistik 1998, endelige tal 2000:6 Fiskeri og fangst 2000:6 Indledning Denne publikation indeholder endelige tal for fiskeri- og fangststatistik 1998. Årsstatistikken beregnes som summen af 1998-månedsopgørelser samt korrektioner og reviderede

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Realdania Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne. Den filantropiske strategi er forankret i 5 programmer: Rum for alle Mulighedernes

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S Strategi 2020 for Frederiksberg Forsyning A/S Forord 2 Omverdenen 3 Vores vision 4 Vores mission 5 Strategiske mål 6 Strategiske temaer 7 Strategi 2020 kunden er i centrum Det er vores ambition at levere

Læs mere

2. Er det korrekt, at Transportkommissionen forudsatte gennemsnitlige årlige vækstrater i fragtmængderne til ny Nuuk Havn på 2,6%?

2. Er det korrekt, at Transportkommissionen forudsatte gennemsnitlige årlige vækstrater i fragtmængderne til ny Nuuk Havn på 2,6%? Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut IHer Svar på 37-spørgsmål

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug

Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Grønlands offentlige sektor med særligt henblik på offentligt forbrug Af Jakob Janussen og Lars Lund August 2016 Jakob Janussen og Lars Lund 1 Sigtet med artiklen At forklare hvorfor den offentlige sektor

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde

Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Tovholdergruppen for Internationalt Samarbejde Navn og Kommune: Mariagerfjord Kommune Satsninger indenfor energi brint, brændselsceller og grønne gasser set i sammenhæng med en balanceret samlet energiforsyning

Læs mere

Virksomheden Realdania

Virksomheden Realdania Virksomheden Realdania Realdania er en forening med medlemsdemokrati, der driver en filantropisk virksomhed og støtter projekter inden for det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 3. KVARTAL 216 16. december 216 Der er mange tegn på, at den grønlandske økonomi er i højkonjunktur. Fiskeriet, byggeriet og servicevirksomhederne har

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt

Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet

Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet Hvilken udvikling. med vand? Birgitte Hoffmann Aalborg Universitet Design for robusthed Håndtere effekter af klimaforandringer Sikre vandforsyning og miljøbeskyttelse Udvikle bykvalitet udvikling, grøn

Læs mere

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé

Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Resumé Analyser af konsekvenserne ved en opdeling af Qaasuitsup Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq Resumé 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund og formål... 3 2 Overordnet konklusion... 4 3 Deling af Qaasuitsup

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV

KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV KONJUNKTURBAROMETER FOR DET GRØNLANDSKE ERHVERVSLIV 2. KVARTAL 216 4. oktober 216 I deres seneste rapport om Grønlands økonomi forudsiger Økonomisk Råd, at den negative BNP-vækst i 212-214 vendte til en

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

STRATEGI FOR TELE-POST

STRATEGI FOR TELE-POST STRATEGI FOR TELE-POST 2017 2020 Ass. / Foto: Mads Pihl Ass. / Foto: Lars Svankjær Vision TELE-POST bringer verdenen tættere på Mission TELE-POST skaber national sammenhængskraft som pålidelig leverandør

Læs mere