Miljøambassadørkurser - et inspirationsmateriale til folkeoplysningen. At ville viden - om empowerment, integration, beskæftigelse og miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøambassadørkurser - et inspirationsmateriale til folkeoplysningen. At ville viden - om empowerment, integration, beskæftigelse og miljø"

Transkript

1 Miljøambassadørkurser - et inspirationsmateriale til folkeoplysningen At ville viden - om empowerment, integration, beskæftigelse og miljø Ishøj Daghøjskole og Ishøj Aftenskole Daghøjskoleforeningen

2 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Miljøambassadørkurser et eksemplarisk og fleksibelt koncept for borgerinddragelse og -uddannelse 1.1. Gevinster på mange niveauer For deltagere For kommuner For boligforeninger For arbejdsgivere og virksomheder 1.2. Hvad er gevinsten for Folkeoplysningen? 1.3. Hvad skal der til? 2. Tilrettelæggelse og gennemførelse af miljøambassadørkurser gode råd 2.1. Rekruttering 2.2. Lokaler, faciliteter mm Længde og placering 2.4. Generelle råd i forbindelse med de teoretiske undervisningsgange 2.5. Skabelon for gennemgang af emne 2.6. Ekskursioner 2.7. Fastholdelse 2.8. Et par fodfejl, som man skal undgå 3. Emner, undervisningsmaterialer og metoder 3.1. Gennemgang af emner/undervisningsgange Vand Elektricitet Varme og indeklima Affald Rengøringsmidler og kemikalier 3.2. Undervisningen Underviserens rolle i klassen Diplomer og afslutning 4. Miljøformidlere et uddannelsesforløb over 9 uger 4.1. Formål 4.2. Målgruppe 4.3. Organisering 4.4. Indhold 4.5. Forventede effekter 4.6. Hvem kan få noget ud af det? Tekst af Bettina Fellov, Györgyi Csato og Randi Jensen. Redigeret af Hans Stavnsager. Materialet kan frit downloades og kopieres fra Daghøjskoleforeningens og Ishøj Daghøjskoles hjemmesider. Bettina Fellov har udgivet en bog om den beskrevne metode på dansk med titlen Miljøambassadører en drejebog og på engelsk med titlen A Guide to Empowering People - Managing Integration, Employment and Environment. Bøgerne kan bestilles hos Indledning 2

3 Dette materiale beskriver et koncept for kurser, der inddrager grupper, som generelt står svagt i samfundet. Kurserne giver målgruppen redskaber til at forbedre deres eget liv og til at gøre sig gældende i samfundet. Konkret beskrives Miljøambassadørkurser og overbygningen Miljøformidlerkurser, men konceptet kan anvendes på andre kampagneemner som fx sundhed. Det vigtige er, at det er emner, der har en væsentlig betydning for både deltagernes eget liv og samfundet. De første miljøambassadørkurser blev gennemført af Københavns Kommune i 2002 efter inspiration fra Rådet for Bæredygtig Udvikling i København. Bettina Fellov, der er hovedforfatter til denne tekst, har været med fra starten og har siden 2002 gennemført en lang række miljøambassadørkurser i samarbejde med kommuner, boligforeninger mv. Hun har undervejs videreudviklet konceptet senest i samarbejde med Ishøj Aftenskole og Ishøj Daghøjskole. Det var i forbindelse med dette samarbejde, at ideen til at udgive et inspirationsmateriale opstod. Formålet er at inspirere andre folkeoplysende aktører til at udvikle og gennemføre miljøambassadørkurser i deres eget lokalområde og/eller til at bruge dele af konceptet i forhold til andre emner. Konkret er materialet blevet udarbejdet som led i et udviklingsprojekt, der er gennemført af Ishøj Daghøjskole og Ishøj Aftenskole i samarbejde med Daghøjskoleforeningen. Projektet har modtaget tilskud af DFS udviklingsmidler samt tips- og lottomidler fra Dansk Oplysningsforbund. Den første del af materialet retter sig især til lederne indenfor folkeoplysningen, og det primære formål er at inspirere dem til at udvikle nye tilbud i eget regi. Der argumenteres også for, hvorfor det kan være interessant for folkeoplysende aktører at tage konceptet op. Der leveres endvidere argumenter til potentielle deltagere om, hvad de kan få ud af at deltage, og tilsvarende gives der argumenter til kommuner og andre offentlige aktører om, hvorfor de har en interesse i at gå ind og (med)finansiere tilbuddet. Den anden del er især tænkt som inspiration til de undervisere og tovholdere, der skal stå for den praktiske gennemførelse af tilbuddet. Det indeholder derfor også en oversigt med gode råd. Den tredje del er Bettina Fellovs fortælling om sine personlige erfaringer med emner, materialer og metoder samt afslutningsarrangement. Den fjerde del er en beskrivelse af et overbygningsforløb på kurserne, hvor deltagere igennem et fuldtids kursusforløb over 9 uger kan uddanne sig til miljøformidlere. Endelig er der et bilag i form af en præsentation, der angiver struktur og indhold i miljøambassadørforløbene. 3

4 1. Miljøambassadørkurser et eksemplarisk og fleksibelt koncept for borgerinddragelse og -uddannelse Den grundlæggende idé i miljøambassadørkurser er, at deltagerne får et kursus i miljøforhold, der giver dem konkrete og umiddelbare gevinster i form af forbedringer i deres hverdag, husholdning og privatøkonomi. Til gengæld forpligter de sig til at videreformidle deres nye viden i deres eget netværk, hvorved de bidrager til at løfte en samfundsmæssig opgave. Deltagerne betaler ikke for kurset, men det bagvedliggende princip er altså snarere noget for noget end gratis. Derfor kan kurset også kun gennemføres i samarbejde med en eller flere finansielle partnere fx en kommune og/eller en boligforening. Miljøambassadørkurset er karakteriseret ved at: Det henvender sig til grupper, der sædvanligvis ikke deltager i folkeoplysende tilbud, som er svære at nå med traditionelle oplysningskampagner, og som oplever, at deres muligheder for at gøre sig gældende i samfundet er begrænsede. På grund af ovennævnte punkter skal der afsættes væsentlige ressourcer til rekruttering. Undervisningen relaterer sig i indhold og form direkte til deltagernes hverdag i den konkrete og lokale kontekst. De skal have en gevinst med hjem, hver gang de deltager. Som modydelse forpligter deltagerne sig til at videreformidle deres viden i deres eget netværk. Kurset gennemføres i lokaler, der ligger tæt på deltagernes bopæl. Tidspunkter, kursuslængde og organisering tilrettelægges, så det passer bedst muligt ind i deltagernes hverdag. Læringen baserer sig på deltagernes egen aktivitet, inddrager deres erfaringer og giver den nødvendige plads til diskussioner og refleksioner. I tilrettelæggelsen tages der højde for deltagernes livsvilkår. De gennemførte miljøambassadørkurser har overvejende rettet sig mod indvandrerkvinder med børn. Det har bl.a. betydet, at der har været arrangeret børnepasning og er blevet budt på pizza til børn og voksne for at gøre det nemmere og mere attraktivt for dem at deltage. Et kompliceret indhold forstås bedst på eget modersmål, så hvis deltagerne er indvandrere med et usikkert dansk, er det nødvendigt med tolkning. Ofte kan nogle af deltagerne stå for tolkningen. Der skal bruges tid og kræfter på fastholdelse. Det skal være sjovt og spændende. Øget selvværd og handlekompetence er et selvstændigt formål Gevinster på mange niveauer Der er gevinster ved miljøambassadørkurset på forskellige niveauer og for forskellige interessenter. I de følgende afsnit gennemgås de vigtigste af disse gevinster Gevinster for deltagere Deltagerne får handlekompetencer i forhold til at spare miljøet for unødige belastninger på områder som: 4

5 o Vand-, elektricitets- og varmeforbrug. o Affaldssortering. o Større kendskab til miljøvenlige rengøringsmidler og kemikalier samt metoder til rengøring. De får handlekompetencer i forhold til at reducere deres forbrug på områder som: o Udgifter til vand, el og varme. o Brug af rengøringsmidler (især klorholdige produkter). De bliver styrket personligt bl.a. på følgende områder: o De får øget selvværd, fordi de bedre forstår klimadebatten og får en almen miljøviden. o De får rollemodel-status hos deres børn og i deres egne familier og netværk. o De får et diplom for gennemført kursus. o De mødes med andre i lokalområdet og danner nye netværk. De bliver styrket som medborgere bl.a. ved at: o De gør en aktiv indsats for at løse en vigtig samfundsmæssig opgave. o De får en øget forståelse af sammenhængen mellem deres egne handlinger og de samfundsmæssige konsekvenser. o De får øget tillid til, at de har mulighed for at påvirke samfundet. Det er de ovennævnte gevinster, der motiverer deltagerne til at bruge tid på kurset og på at formidle deres viden til andre Gevinster for kommuner De får et konkret bidrag til at løfte deres forpligtelse i forhold til at gennemføre oplysningsindsatser om miljø. De har en kontant interesse i, at oplysningsindsatserne virker, så kommunens udgifter i forbindelse med miljøbelastninger reduceres. De opnår, at relevant viden breder sig til grupper, som de ellers har svært ved at nå gennem en normal oplysningsindsats. Deres borgere bliver mere aktive og engagerede i miljøforhold på et kvalificeret grundlag. De opnår, at borgere, der i udgangspunktet står svagt i samfundet, bliver inddraget i demokratiske processer. Miljøambassadørkurser er en god og positiv historie i lokalområdet, og diplomoverrækkelse ved fx borgmesteren er en begivenhed, der egner sig godt til de lokale medier. Samtidig styrker diplomoverrækkelsen deltagernes selvværd og bevidsthed om, at de er værdsatte medlemmer af det lokale samfund. Det er de ovennævnte gevinster, der skal få kommunen til at gå ind og dække udgifter til rekruttering, undervisning og andre udgifter som fx børnepasning og mad Gevinster for boligforeninger Boligerne rengøres og vedligeholdes bedre. Problematikker i forhold til indeklima formidles til beboere, som er svære at nå på anden vis. Bedre affaldshåndtering mv. Beboernes ressourcer og netværk styrkes. 5

6 Det er de ovennævnte gevinster, der skal få boligforeninger til at gå med som samarbejdspartnere bl.a. ved at medfinansiere kurserne og/eller stille lokaler til rådighed Gevinster for arbejdsgivere/virksomheder Den miljøviden, som deltagerne får, tager de med på arbejde og formidler til andre ansatte. Det er en positiv sag at sponsorere fx for en energivirksomhed, et supermarked, der gerne vil profilere sig på miljøvenlige rengøringsmidler, eller det lokale pizzeria. De får adgang til et nyt netværk, der bl.a. kan anvendes ved rekruttering af ansatte. Hvis konceptet anvendes på andre emner, kan man med fordel starte med at udarbejde en tilsvarende gevinstliste, der systematiserer argumenterne for, hvorfor forskellige interessenter vil få en fordel ud af at deltage/bidrage Hvad er gevinsten for folkeoplysningen? DFS har i det Nationale Folkeoplysningsudvalg foreslået, at staten og kommunerne inddrager folkeoplysningen i relevante oplysningskampagner og -indsatser med henblik på at gøre budskaberne og den viden, der ligger bag dem, begribelige og betydningsfulde i den enkeltes liv. Fordelen ved dette er bl.a., at oplysningen kan ske på en konkret måde og i et fællesskab. Forslaget går med andre ord ud på, at folkeoplysningen skal hjælpe med at give kampagnerne et reelt gennemslag også i forhold til grupper, der normalt er svære at nå med kampagner. Det kan fx dreje sig om visse indvandrergrupper og kortuddannede. Forslaget er en af tre søjler i DFS bud på, hvordan folkeoplysningen kan leve op til sin kerneopgave, som er fremragende beskrevet i folkeoplysningsudvalgets kommissorium: Det er folkeoplysningens kerneopgave at give mennesker redskaber til at begå sig i den tid og i det samfund, de lever i, så den enkelte ikke bare bliver en passiv tilskuer til tilværelsen, men i stand til aktivt at leve i et moderne samfund. Forslaget indebærer både nye udfordringer til folkeoplysningen og nye muligheder for partnerskaber med kommuner og staten. Og samtidig lægger det op til en tydeligere profilering af folkeoplysningens samfundsmæssige opgave og potentiale ikke som det offentliges forlængede arm men som en selvstændig aktør, der fungerer som formidler mellem systemet og borgerne. I skrivende stund er Folkeoplysningsudvalgets arbejde afsluttet, men rapporten er endnu ikke offentliggjort. Det forlyder dog, at rapportudkastet er helt på linje med DFS på dette punkt, så der skulle være gode muligheder for, at intentionerne vil blive afspejlet i kommende lovændringer. Under alle omstændigheder er der mange gode grunde til, at de folkeoplysende aktører tager flere initiativer til at indgå partnerskaber med kommuner og andre om at løfte den slags oplysningsopgaver. Ikke mindst at der et oplagt behov for folkeoplysningens aktive deltagelse, hvis de demokratiske processer skal fungere og omfatte alle borgere. Det kursuskoncept, der beskrives i dette inspirationsmateriale, er et konkret eksempel på, hvordan opgaven som oplysningsformidler kan gribes an. Det kan forhåbentlig inspirere andre folkeoplysende aktører til at arbejde videre med ideen og konceptet. 6

7 Miljøambassadørkurset lever i sjælden grad op til Folkeoplysningsudvalgets ambitiøse beskrivelse af folkeoplysningens opgave, idet det giver grupper, der generelt står svagt i samfundet, redskaber og handlemuligheder i forhold til deres eget liv, samtidig med at det også giver dem bedre muligheder for at gøre sig gældende i samfundet og i de demokratiske processer. En anden vigtig potentiel gevinst er, at kurser af denne type kan fungere som indgang til folkeoplysningen for nye målgrupper. Den generelle tilbagemelding fra kursisterne er, at de ikke vil melde sig til et længerevarende kursus, men at de meget gerne vil deltage i andre, korte kurser. Og indholdsmæssigt efterlyser de ofte emner som børneopdragelse, sundhed, demokrati og foreningsliv Hvad skal der til? At udbyde og gennemføre miljøambassadørkurser er ikke en opgave, man skal gå i gang med, hvis ikke man brænder for den, for det kræver meget arbejde at få til at lykkes. Til gengæld er der også mange gevinster og palmer at høste. Den første forudsætning er en underviser/tovholder, som kan det faglige stof, som er en kompetent og engageret voksenunderviser (model folkeoplyser), som kender målgruppen, og som kan og vil tage selvstændigt ansvar. Den pågældende skal også have talent for og mod på at skabe kontakt med mennesker allerede i rekrutteringsfasen. For det andet skal finansiering og partnerskaber på plads. Oftest er det kommunen, der er den relevante partner og finansieringskilde, men det kan også være en boligforening. Det kan godt betale sig at overveje, om der med fordel kan inddrages andre samarbejdspartnere fx andre lokale oplysningsforbund, daghøjskoler, folkeuniversitets-komiteer eller lignende, lokale uddannelsesinstitutioner eller virksomheder, der kan sponsorere kurserne og måske udgøre et interessant netværk for deltagerne i forhold til fremtidige jobmuligheder. Der kan også være konkret brug for samarbejdspartnere i forbindelse med ekskursioner og virksomhedsbesøg. Ved budgetlægningen kan man overveje, om en del af finansieringen af selve undervisningen kan hentes via aftenskolelovgivningen og/eller via folkeuniversitetet. Men da det er en vigtig del af konceptet, at deltagerbetalingen består i at formidle viden videre og ikke i kontant betaling, er det under alle omstændigheder nødvendigt med en supplerende finansiering. Daghøjskoler har ofte kontakt med de relevante målgrupper, og et miljøambassadørkursus kan indgå som en del af et daghøjskoleforløb. I mange tilfælde vil det imidlertid kræve accept fra jobcenteret og måske supplerende finansiering fra kommunen. Det er vigtigt, at der fra starten tages højde for, at der skal afsættes betydelige ressourcer til rekruttering og fastholdelse. Rekruttering klares ikke med et opslag på biblioteket og på udbyderens egen hjemmeside. De deltagere, man ønsker at nå, skal opsøges og kontaktes direkte, der hvor de er og mødes, og der skal bruges tid og kræfter på at indgå i en ligeværdig dialog for at overbevise dem om, at det er relevant for netop dem at deltage. Det er ikke nok at informere der skal rekrutteres, og daghøjskolekurser kan eventuelt bruges som rekrutteringsbase for miljøambassadørkurser i deltagernes fritid. 7

8 Fastholdelse er også vigtigt, og det kræver fx, at der bruges tid på at sende remindere pr. SMS mellem kursusgangene. Hvis deltagergruppen er indvandrere med usikkert dansk kan der være behov for at afsætte penge til tolkning. Ofte kan dette problem dog løses ved, at nogle af deltagerne oversætter for andre og det kan i øvrigt i sig selv være med til at skabe en frugtbar debat. Der skal også afsættes penge til ekskursioner og en diplomuddelings-festlighed. Endelig skal der afsættes penge til mad og børnepasning, hvis det er relevant og nødvendigt for målgruppen. 8

9 2. Tilrettelæggelse og gennemførelse af miljøambassadørkurser gode råd De gode råd i dette afsnit kan alt efter underviserens/tovholderens erfaringsbaggrund bruges som udgangspunkt eller som huskeliste. For den erfarne folkeoplyser vil det langt fra være alt, der er nyt, men der er alligevel en række aspekter, som er særlige, på grund af konceptet, målgruppen og ambitionsniveauet Rekruttering Kurset skal tilrettelægges, så det passer til de deltagere, man vil nå. Det er derfor vigtigt at starte med at skaffe detaljeret viden om målgruppen fx den lokale befolkningssammensætning i forhold til alder, uddannelses- og erhvervssammensætning, beskæftigelsesgrad, sproggrupper mv. Hvis deltagerne er indvandrere med usikkert dansk, bør der arbejdes med hver sproggruppe for sig, idet tolkningen ellers bliver for kompliceret. Ved rekrutteringen kan man med fordel være på udkig efter nogen, der kan fungere som tolk. Deltagerne skal findes der, hvor de mødes i forvejen typisk i uformelle grupper. For at få adgang til de rigtige netværk, kan man fx kontakte lokale organisationer og institutioner, der kan have viden om og kontakt til målgruppen. Hvis der fx er tale om indvandrerkvinder, kan det være etniske foreninger, sprogskoler, daghøjskoler, boligselskaber, integrationsprojekter, fritids- og ungdomsklubber, folkeskoler, biblioteker, svømmehaller, projektkontorer i forbindelse med områdefornyelser osv. Rekrutteringen er mest effektiv, hvis man kan få adgang til de potentielle deltageres formelle eller uformelle mødesteder. Her kan man præsentere kurset for flere på en gang, og de kan med det samme få lejlighed til at overveje informationerne og stille spørgsmål med basis i en gruppe og et sted, som de har ejerskab til. En anden mulighed er at rekruttere foran det lokale supermarked. Sørg for at forklare præcist, hvad kurset går ud på, og at det vil gøre deltagerne i stand til at spare i deres egen husholdning. Målgruppen består typisk af personer med begrænsede materielle ressourcer, så den personlige økonomi er et stærkt argument. Åbent kropssprog har stor betydning for en positiv rekruttering, og deltagerne skal med det samme mærke ligeværdighed og respekt, så pas på ikke at være for anmassende Lokaler, faciliteter mm. Lokalet skal ligge tæt på de kursister, som man gerne vil holde kursus for og det må meget gerne være lokaler, de allerede kender. Det kan fx være lokaler i boligforeningen eller på skolen. Hvis der bare er vand, toiletter og elektricitet, kan der undervises alle steder, idet man selv medbringer alt andet, der skal bruges. I undervisningen er der behov for computer, projektor og lærred, så man kan vise fx vandets kredsløb. Det er ikke altid nok at tegne på en tavle. Det er en fordel, hvis man kan koble sig på internettet, så man fx kan få adgang til relevante billeder, der understøtter forklaringerne. Hvis man tilbyder børnepasning i forbindelse med kurset, skal der være særlige lokaler til det, og i nogle tilfælde kan det være en fordel, hvis man kan aldersopdele dem. Det er godt, hvis 9

10 der er et fjernsyn og DVD-afspiller, så der er mulighed for at vise en film (medbringes). Et alternativ kan være papir, tusser, farver, sakse osv. Hvis man ikke har adgang til kost, karklude, køkkenrulle og affaldssække på stedet, må man medbringe det. Derudover medbringes til hver undervisning eventuelle rekvisitter, der er nødvendige til de praktiske forsøg, som underbygger forståelsen af emnet. Det kan fx være apparater til måling af vand- eller el-forbrug. Se afsnittet om emner, metoder og undervisningsmaterialer for flere oplysninger Længde og placering Et kursus tager typisk 5-10 kursusgange a 2 timer fordelt på teori og ekskursioner. Deltagere, der ikke er vant til at deltage i undervisning, har svært ved at overskue længere forløb, men når de først har fået blod på tanden, efterspørger de ofte flere korte kurser. Det kan derfor være en god idé at opdele stoffet i moduler. Undervisningsgangene placeres, så det passer bedst muligt med deltagernes hverdag. For indvandrerkvinderne i de gennemførte forløb passede det bedst med de teoretiske undervisningsgange sidst på eftermiddagen, når selve undervisningen blev suppleret med tilbud om børnepasning og pizza. Tidspunktet betød, at også kvinder med arbejde kunne være med. Ekskursionerne blev afholdt midt på dagen, da mange af de relevante ekskursionssteder ikke tillod, at børnene var med. Midt på dagen har arbejdsløse og hjemmearbejdende kvinder ofte tid, men ulempen er selvfølgelig, at nogle kvinder ikke kan deltage på grund af arbejde Generelle råd i forbindelse med de teoretiske undervisningsgange Ved starten af hver undervisningsgang afkrydses de fremmødte, og der ringes eventuelt til de kursister, der ikke er mødt. Indgangsvinklen skal her være, at vi er interesseret i, at du er med. Afkrydsningen kan også benyttes til at kontrollere, at det (mobil)telefonnummer, man har på den enkelte, er korrekt. Hvis deltageren ikke selv har en mobiltelefon, kan ægtefællens eller et barns mobiltelefon eventuelt bruges. Herefter indleder deltagerne med at rapportere om, hvem de har formidlet viden til, og hvordan det er gået. Det giver en god anledning til at anerkende og rose den enkeltes indsats, samtidig med at viden fra sidste gang bliver repeteret. Der finder også en fælles refleksion sted, som understøtter deltagerne i at formidle deres nye viden og til at agere mere miljøvenligt i hverdagen. Hold 5 minutters snakke- og strække-ben-pause med jævne mellemrum. Når man underviser i miljøforhold, er der mange aha-oplevelser undervejs, hvor kursisterne får en helt ny indsigt, som måske er i direkte modstrid med deres hidtidige verdensbillede. Det er krævende at ændre radikalt på sit verdensbillede, så det er vigtigt med pauser af og til. Der skal hele tiden gives rum til debat og genforklaringer i dialog med deltagernes erfaringer og deres eksisterende verdensbilleder. Det kan være debatter med store eksistentielle og etiske aspekter eller æstetiske! Når deltagerne fx får indblik i vandets kredsløb, og at det vand, de skyller ud i toilettet via rensningsanlæg, havet, fordampning, regn og nedsivning til sidst lander i vores vandhaner igen, konkluderer mange umiddelbart, at så er det da godt, at de altid 10

11 køber flaskevand. Det kan kræve en lang diskussion, inden deltagerne igen er overbeviste om, at det vand, der kommer fra vandhanen, er rent. Og at flaskevand kommer fra de samme kilder som hanevandet og i øvrigt er meget mere belastende for miljøet. Det er helt nødvendigt, at man giver debatten den tid, der skal til. Deltagernes læringsudbytte er langt vigtigere end at nå hele det planlagte program. Ved afslutning af hver undervisningsgang skal man huske at minde deltagerne om, at de har lovet at fortælle deres eget netværk om den nye viden. Hvis der er tale om indvandrere med usikkert dansk, skal der være plads til oversættelser, som i sig selv kan give anledning til debat. Hvis der er behov for oversættelse, er det en fordel at arbejde med én sproggruppe ad gangen ellers bliver det meget kompliceret og tidskrævende. Ofte kan nogle af deltagerne oversætte, men det skal afklares i forbindelse med rekrutteringen, så man ikke står uden tolk med et helt hold, der forstår meget lidt dansk. I sidste ende kan det vise sig nødvendigt at ansætte en tolk. Det kan være en nødvendig forudsætning for deltagelse, at der tilbydes børnepasning og mad. Pizza er en billig og praktisk løsning, idet det er fleksibelt og kræver et minimum af planlægning. Man kan bestille ved starten af kursusgangen, når man ved, hvor mange børn og voksne der skal spise med, pizzaerne bliver typisk leveret, og der er ingen efterfølgende opvask. Desuden er det en god idé med noget frugt især til de børn der er sultne, når de kommer. Undersøg lokalt, hvilket pizzeria der er det bedste (pizzeriaer er en tillidssag), og prøv på forhånd at få en rabataftale fx mod løfte om positiv omtale ved diplomoverrækkelsen Skabelon for gennemgang af emnet Der indledes med en forklaring af de overordnede systemer fx vandets kredsløb. Forklaringen af systemerne, kredsløbene og infrastrukturen tager typisk hovedparten af tiden. Dernæst går undervisningen tættere på deltagernes hverdag fx hvordan man anvender vand, hvad det koster, hvor dyrt det er, hvis toilet og vandhaner løber osv. Muligheder for besparelser og beregninger af, hvor meget man konkret kan spare, er tit stærkt motiverende Ekskursioner Der kan med fordel gennemføres ekskursioner til forskellige virksomheder, der har relevans for kursusindholdet. Det giver deltagerne mulighed for at se, hvordan tingene fungerer i praksis. Ekskursionssteder kan fx være spildevandsrensningsanlæg, varmeforsyningsanlæg, genbrugsfabrikker (flaskegenbrug, papir osv.) eller butikker, hvor der sælges rengøringsmidler, kemikalier eller hvidevarer. I planlægning skal man tage højde for, at ekskursioner er dyrere end traditionel undervisning bl.a. på grund af transportomkostningerne Fastholdelse Når man beskæftiger sig med deltagere, der er uvante med eller måske endda har dårlige erfaringer med undervisning, skal der gøres en aktiv indsats for at overvinde vanebaserede, følelsesmæssige og praktiske barrierer, så deltagerne fastholdes og gennemfører forløbet. Det vigtigste er, at de hver gang, de møder op, får en spændende og forståelig undervisning med 11

12 masser af aha-oplevelser. De skal have en gevinst med hjem hver gang, så de hele tiden bliver motiverede til at komme igen og få en ny gevinst. Som en ekstra indsats kan man sende sms-beskeder til kursisterne nogle dage før kurset og igen om morgenen på selve kursusdagen for at minde dem om kurset. Det har fungeret godt på flere af de gennemførte miljøambassadørkurser. I miljøer, hvor man ikke er vant til at modtage undervisning, er man også ofte uvant med at bruge planlægningsværktøjer som fx en kalender. Mange i de aktuelle målgrupper lægger ikke planer mere end et par dage frem, og de føler sig måske ikke forpligtet til at deltage, selv om de har meldt sig til. Samtidig kan der også være følelsesmæssige og praktiske barrierer for at komme af sted. For at modvirke dette kan man lave følges-ad -ordninger. Det forpligter lidt mere. Husk som underviser/tovholder at afsætte tid til fastholdelse det kræver mere, end man tror Et par fodfejl, man skal undgå Hvis kurset retter sig mod indvandrere, skal man huske at tjekke, om der er nogle helligdage, der skal tages hensyn til. At arrangere et kursus for deltagere, der er praktiserende muslimer, under ramadanen, svarer til at lave et kursus for gammeldanskere i julen. Sammenkomsterne i forbindelse med helligdage kan imidlertid nogle gange anvendes som rekrutteringsbase. Foreningen Nydansker udgiver hvert år en højtidskalender, som kan findes og downloades her: Telefonnumre udskiftes ofte, så brug afkrydsningen til at tjekke, om de opgivne telefonnumre stadig er de rigtige. Hvis kurset skal bruges som en indgang til andre folkeoplysende tilbud, skal man tilbyde et nyt kursus hurtigt efter det første ellers vil mange telefonnumre være ændret. Hvis man skal medbringe PC, projektor, rekvisitter mv. til undervisningen, så husk at beregne tid til at pakke tingene og bære dem op ad trapper osv. 12

13 3. Emner, undervisningsmaterialer og metoder Man skal bruge forskellige undervisningsmaterialer og rekvisitter til de fem emner, der undervises i. Emnerne er vand, elektricitet, varme og indeklima, affald samt rengøring og kemikalier. Til hver undervisningsgang er der forskellige undervisningsmaterialer, som medbringes. Undervisningen indenfor hvert emne består af en PowerPoint-præsentation samt fremvisning eller afprøvning af de medbragte materialer Gennemgang af emner/undervisningsgange Vand Når der bliver undervist i vand, er der vandkander på bordet med postevand. Undervejs i undervisningen, når der bliver fortalt om, at det grundvand, vi drikker i Danmark, kan være år gammelt, hælder man vand op, dufter til det og skåler og smager på det gamle vand. Når man smager på og dufter til vandet, får det en helt anden værdi, og det at passe på det rene, skønne grundvand kommer i fokus. At dufte til vandet er vigtigt, fordi det ikke lugter af kemikalier som fx klor, da vandet ikke renses kemisk men kun bliver boblet igennem med ilt. Det er vigtigt at have styr på den lokale vandbehandling, så man er sikker på, at undervisningen er tilpasset lokale forhold. Når den teoretiske undervisning er afsluttet dvs. når der er minutter tilbage af undervisningstiden skal der laves praktiske øvelser i opvask, tandbørstning, kartoffelskrælning og i at se, om toilettet løber. Vores måde at vaske op på er kulturbestemt, og opgaven løses meget forskelligt fra kultur til kultur. I Danmark har vi tradition for at anvende en balje, men i mange lande vasker man op under rindende vand med en børste eller svamp, der dyppes i et glas med opvaskemiddel eller vaskepulver, og i nogle tilfælde indgår klorholdige produkter som en del af opvaskemidlerne. Når opvasken er sæbet ind, skylles den også under rindende vand. Denne opvaskemetode bruger meget vand og koster familierne mange penge både i vandforbrug og til opvarmning af vandet. Derfor er det vigtigt at introducere opvask i balje. I forbindelse med introduktionen beregner man, hvor meget vand man anvender ved en opvask i rindende vand, og hvad det koster dagligt, ugentligt og årligt. Hvis man fx vasker op i 15 minutter to gange dagligt, vil der med en vandhane med spareperlator komme op til 7 liter vand ud i minuttet. Det betyder, at man hver dag anvender 210 liter vand til opvask alene, hvilket koster godt kr. årligt med en vandpris på 48,50 kr. pr. m3. Og dertil skal lægges prisen for opvarmning af vandet. Man kan også synliggøre vand og vandspild ved at fremstille vasken som vandets skraldespand og ved at tænde for vandhanen og sige: Nu køber jeg vand Nu smider jeg vand ud. En lignende effekt kan opnås ved at medtage en dåse flåede tomater, majs eller lignende, åbne dåsen og hælde indholdet direkte ud i skraldespanden. Det er meget provokerende for mange mennesker at smide mad ud, så når man sammenligner vandspildet med maden i skraldespanden, forstår deltagerne, at der ikke er noget fornuft i at købe vand ind for derefter at smide det ud uden at bruge det. 13

14 På samme vis måler man, hvor meget vand der kommer ud af vandhanen, og hvor meget det koster, ved andre aktiviteter som tandbørstning, kartoffelskrælning mv. Igennem sådanne praktiske øvelser går det op for langt de fleste af kursisterne, hvor mange penge de kan spare, hvilket i sig selv er et incitament til at komme tilbage til de næste undervisningsgange. Toiletpapiret bruger man til at lægge ned i toilettet bagerst, hvor vandet normalt løber ned i toilettet. Bliver papiret vådt fra oven af, så løber toilettet. Efter denne øvelse tjekker kursisterne deres egne toiletter hjemme, og næste gang er tilbagemeldingen ofte, at deres toiletter løber. Ved de praktiske øvelser, når fx opvaskemetoder bliver gennemgået, kommer debatten ofte ind på klorholdige produkter. Der er stadig mange indvandrerkvinder, der anvender rigtig meget klor blandt andet til opvask. Det er vigtigt at tage lidt af debatten, hvis den opstår, men der er et emne, der hedder rengøringsmidler og kemikalier, hvor man har bedre tid til at tage diskussionen. På det tidspunkt vil kursisterne også være bedre klædt på fagligt. Der bør også undervises i brug af opvaskemaskiner, og også ved maskin-opvask anvender nogle familier dagligt klorholdige produkter for at sikre at tallerkener mm. desinficeres. Til undervisning i vand anvendes følgende materialer: Vandkander, glas, balje, opvaskebørste, opvaskemiddel, tandbørster, tandpasta, kartofler, kartoffelskræller og toiletpapir Elektricitet Undervisningen tager udgangspunkt i at fortælle kursisterne, hvordan man producerer elektricitet, og hvordan elektriciteten transporteres hjem til dem. Målet er at få kursisterne til at opfatte elektricitet som en vare, som de køber ind på lige fod med andre varer. Forskellen er bare, at når man køber elektricitet ind (ligesom med vand), sidder der ikke en kassemedarbejder og siger: Det bliver 20,50. Illustrationen af indkøbet kan foregå ved at tænde og slukke på en stikkontakt. Tænd lyset og sig: Nu køber jeg. Sluk igen og sig: Nu køber jeg ikke. Ligesom ved vand illustrerer underviseren, at man ofte køber elektricitet ind uden at anvende den fx når man lader computer, lys osv. være tændt, selvom man ikke anvender det eller er i rummet. Som eksempel kan man også bruge en printer, der er tilknyttet samme forlængerledning som en computer, og som derfor enten står på standby forbrug, når man tænder computeren, eller som måske endda bliver tændt samtidig med computeren. Hvis der er mulighed for at bruge internet i undervisningen, kan man med fordel bruge websiten Alternativt kan man bruge elselskabernes folder om standby forbrug. Det er vigtigt at relatere besparelserne til kursisternes egne hjem og forbrug fx ved at regne ud, hvor og hvad der kan spares hjemme hos de enkelte kursister. Hvis man laver beregninger for 4-6 kursister, vil man normalt have dækket alle kursisters elforbrugende apparater og på den måde have illustreret, hvilke mulige besparelser de kan hente hjemme hos sig selv. Den anden del af undervisningen om elektricitet handler om at forklare drivhuseffekten og betydningen i forhold til klimaet af at reducere sit elforbrug. Drivhuseffekten kan imidlertid være svær at forklare for kursister uden eller med meget lidt uddannelse. 14

15 For at forklare drivhuseffekten introduceres molekyler som begreb. Man starter med at forklare om enkle molekyler, som langt de fleste mennesker kender vand (H2O) og ilt også kaldet oxygen i den almindelige form (O2). I mange lande anvendes begrebet oxygen om luft, så begrebet er kendt og forstået forud for undervisningen, ligesom mange mennesker kender tøjmærket H2O. Når man forklarer disse molekyler, kan man associere til madopskrifter: Opskriften på vand (H2O) er to brint- og et ilt-atom og på oxygen (O2) er det to ilt-atomer. Det forstår alle. Herfra går man så videre til CO2 som et forbrændingsprodukt. Man kan fx illustrere, at kroppen har brug for energi for at kunne bevæge sig, ved at tage en bid af en banan. Når man har spist bananen, bevæger man en finger eller fod for at illustrere, at energien bruges bl.a. til bevægelse, og herefter illustrerer man ved en udånding forbrændingsproduktet CO2. Når det er gjort, kan man skalere op til et forbrændingsanlæg, hvor affald brændes, og så gå videre til olie, kul osv. Herefter er det muligt at gennemgå CO2 og drivhuseffekten uden at støde på forståelsesproblemer. På nogle kurser kan det vise sig, at uddannelsesniveauet er så højt hos kursisterne, at man kan inddrage et emne som jagten på solens bundne energi i form af fødevarer, olie, kul osv. Det kræver dog en grundigere forklaring om bl.a. kulstofkredsløbet. Til undervisning i elektricitet anvendes følgende materialer: Glødepærer, sparepærer, diodepærer, elspareskinner, elmåler, noget spiseligt, internet (eller alternativt El-selskabernes standby folder), energimærker og elektriske apparater Varme og indeklima Produktion af varme introduceres kun kort, da emnet allerede er gennemgået under kursusgangen om el. I denne kursusgang er der mere fokus på indeklima og skimmelsvampe dels fordi indeklimaet har betydning for varmeregningen, og dels fordi der i indvandrerfamilier ofte bor flere mennesker i en bolig end i etnisk danske familier. Ikke alle boligers udsugning og ventilationsanlæg er bygget til at boligerne beboes af mange mennesker, hvilket kan medføre forskellige problemer. Luftfugtighed og indeklima er svært at forstå for mange mennesker, så undervisningen tager udgangspunkt i at skabe forståelse af begrebet relativ luftfugtighed. Som under de andre emner er det meget vigtigt at illustrere svært forståeligt fagligt stof ved at tage udgangspunkt i noget logisk og noget kendt. Den relative luftfugtighed forklares ved at bruge to flasker en to liters og en! liters. Begge flasker fyldes helt op med vand, så alle kan se, at flaskerne er fulde. Når de begge er 100 % fulde, hælder man ca. halvdelen af vandet ud af begge flasker og sikrer sig, at alle er enige om, at begge flasker nu er halvfyldte. Herefter diskuterer man det faktum, at der er mere vand i den ene flaske end i den anden, selvom de begge er fyldt 50 % eller 100 %. Næste skridt er at overføre billedet med flaskerne til luften. Den lille flaske illustrerer luft ved 0 ºC, som maksimalt kan indeholde 5 gram vand pr. m3, når luften er helt mættet eller 100 % fyldt. Den store flaske illustrerer luft ved 20 ºC grader, som maksimalt kan indeholde 17 gram 15

16 vand pr. m3, når luften er helt mættet eller helt fuld. Denne forklaring kan tage noget tid, men normalt lykkes det at få alle til at forstå. 1 Næste skridt er så at fortælle, at når luften begynder at være mere end halvfuld af vand, risikerer man forskellige indeklima-problemer. Ved 55 % er der gode vækstbetingelser for husstøvmider, som kan være luftvejsgenerende for allergikere, og ved 60 % er der gode vækstbetingelser for skimmelsvampe. Dette forklares med den relative luftfugtighed og temperaturer, så alle forstår, at hver temperatur har sin egen relative luftfugtighed, og at man skal sørge for, at luftfugtigheden er på 50 % eller derunder. Hvis man vil begrænse skimmelsvampes vækst, skal man styre sin luftfugtighed, og det betyder, at man skal have vandet ud af boligen. Man kan sammenligne skimmelsvampe med en hundehvalp, der både skal spise og drikke for at overleve. Hvis man fjerner maden eller vandet fra hundehvalpen, dør den, og det samme gør en skimmelsvamp, hvis man fjerner dens mad eller drikke. Eftersom skimmelsvampe spiser alt organisk, er det umuligt at fjerne maden fra dem, men man kan fjerne vandet ved at lufte ud og sørge for gennemtræk i boligen. Det er vigtigt at pointere overfor kursisterne, at udluftning skal ske ved gennemtræk og altid ved gennemtræk. Nævner man ordet gennemtræk, er svaret ofte: Jamen, jeg har altid et vindue stående på klem. Af en eller grund er det et meget svært område at oplyse om, fordi alle har deres egen mening om, hvordan man skal lufte ud. Man kan illustrere vigtigheden af udluftning ved gennemtræk ved at tage de to flasker over til et vindue eller en dør og vise, at den store er indenfor og den lille udenfor. Herefter viser man, hvor svært det er at presse den lille lette flaske forbi den store tunge, så man på den måde illustrerer kampen mellem den lette luft fra udenfor og den tunge indefra huset. Undervisning om luftfugtighed og indeklima er selvsagt mest aktuelt i det tidlige forår, det sene efterår og om vinteren Affald Undervisning i affald tager sit udgangspunkt i jordens ressourcer, forbrugsmønstre, køb og smid væk kulturen, mængden af tilstedeværende ressourcer, og hvordan vi i dag fordeler dem på jorden. Der lægges op til en etisk diskussion af, hvem der må eje hvad, og hvordan man bør fordele ressourcerne. På den måde lægges der op til en snak om rig og fattig og om udviklingslande, der gerne vil udvikles, set i lyset af de tilstedeværende ressourcer, energiforbrug og miljøpåvirkninger. I undervisningen om affald indgår viden om atomer og molekyler samt om opbygning, nedbrydning og genbrug af ressourcer. Atom- og molekylesnakken tager udgangspunkt i den tidligere undervisning om CO2 og H2O, som er opskrifterne på kuldioxid og vand. Fra disse molekyler går snakken videre til fx bøgetræet og anemonen, om nedbrydning af visne blade for at få frigivet stofferne til kredsløbet og om selve nedbrydningen og genopbygningen i naturens kredsløb. Det er en lang snak, og der er ofte mange kursister, der får vendt deres verdensbillede helt på hovedet undervejs. I diskussionen indgår også, hvad der sker med mennesker, når de dør, og hvordan det harmonerer med vores religioner. Når alle har forstået kredsløbstanken, kan man gå videre til at tale om kompostering af madaffald, produktion af biogas fra madaffald, varme-produktionen fra husholdningsaffald og genbrug af andre ressourcer såsom flasker. Flaskesnakken tager igen udgangspunkt i opskrif- 1 Ref. Indeklima og Skimmel af Jørgen Bech-Andersen

17 ten på flasker, og hvad skal man bruge til at lave en flaske (man skal bruge sand, soda og kalk, som smeltes ved høj varme). Diskussionen handler bl.a. om de nødvendige ressourcer til at skaffe sand, soda og kalk samt smelte det, lave flasker, kører flaskerne ud til fabrikkerne og brænde flaskerne som affald contra de nødvendige ressourcer til at sortere flaskerne, vaske dem og genbruge dem. På samme vis bliver andre produkter gennemgået, og deres vej som affald eller genbrugsmateriale debatteres. Når man er færdig med affaldets vej, går man videre med debatten om affaldssystemer. Hvor findes de lokalt? Hvordan sorterer man? Hvad er papir? Hvad er pap osv.? Kursisterne indføres i en logik til affaldssorteringen, som er meget simpel, og som kan anvendes til stort set alle produkter. På en pizzabakke er der ofte rester af tomat og ost, så pizzabakken kan ikke genbruges, fordi man ikke kan lave pap af ost og tomat. Når man har pudset næse i et stykke papir, kan man ikke sende det til genbrug, for man kan ikke lave papir af snot osv. En sidste vigtig ting i affaldsundervisningen er at vise kursisterne fotos fra flaskegenbrugsfabrikker, så de kan se, at der står mennesker og håndsorterer deres flasker og glas. På fotoet kan man også se alt det andet affald, som folk smider i flaskecontainerne, samt dressinger, sild mv., der stadig er i glassene. På den måde motiveres kursisterne til adfærdsændringer, så de tømmer deres glas for sild, marmelade mv., inden de afleverer glassene til genbrug. Forståelsen for vigtigheden af at tømme glassene ligger dels i respekten for de mennesker, der står og sorterer, og dels i, at det går op for kursisterne, at hvis marmeladeglasset bliver smadret i glascontaineren, vil rengøringsarbejdet af flasker blive mere ressourcekrævende, fordi mange flere flasker skal have spildt marmelade vasket af sig. Til undervisning i affald anvendes følgende materialer: En spand med forskellige affaldsprodukter pap, papir, medicin, en sparepære, flasker etc. Ud over at medbringe affald skal man på forhånd have undersøgt lokalområdets muligheder for affaldssortering, hvilket er lettest ved at gå en lang tur i området og notere, hvor man sorterer hvad samt adressen på genbrugsstationen eller kvartermiljøstationerne Rengøringsmidler og kemikalier Undervisningen om rengøringsmidler og kemikalier begynder med en refleksion over, hvor der er kemikalier i vores hverdag. Det er en øjenåbner for mange, når de finder ud af, hvor mange kemiske stoffer vi omgiver os med fx fugemasser, malinger, gulvlak, rengøringsmidler, brandhæmmere osv. Næste skridt er at tale om, hvordan kemiske stoffer kan påvirke os, og hvilke skader de kan gøre på vores sundhed både indvortes og udvortes. Emnet kemikalier og rengøringsmidler kan være et svært emne, fordi mange af kursisterne ikke forstår, at der kan være farlige stoffer på markedet, og at det er deres ansvar at passe på dem selv. Forståelsen af, at farlige stoffer kan vinde indpas på markedet og ikke bliver forbudt af regeringen, er en stor mundfuld at fordøje, fordi langt de fleste mener, at det er regeringens ansvar at sørge for, at der ikke er skadelige rengøringsmidler og kemikalier på markedet. Næste skridt er at vise de værktøjer, som borgerne kan bruge til at navigere, når de køber rengøringsmidler og kemikalier. Faresymbolerne bliver gennemgået meget nøje, og det samme gør alle miljømærker. Der fremvises rengøringsmidler og kemikalier med symbolerne på, så kursisterne kan se, hvor de sidder på flaskerne, og hvad de skal kigge efter, hvis de ønsker at undgå rengøringsmidler med faresymboler og i stedet købe miljøvenlige rengøringsmidler. 17

18 Debatten om anvendelse af klorholdige produkter tages endnu engang. I den indgår også miljøpåvirkninger og sundhedsmæssige påvirkninger ved hyppig anvendelse og ved blanding af rengøringsmidler og kemikalier. Det kan også være en god idé at spørge, om nogen anvender traditionelle klorholdige produkter til personlig hygiejne. Erfaringer fra et projekt på Nørrebro 2 har vist, at klorholdige produkter ofte anvendes til daglig personlig hygiejne, om end det dog i mindre grad gælder de traditionelle klorholdige produkter. Udover faresymbolerne bliver Mal-koder også gennemgået, og her viser erfaringen, at Malkoder er meget svære at huske og forstå. En metode til at få kursisterne til at forstå Malkoderne kan være at vise dem Mal-koden 00-1, som er den laveste Mal-kode. Man forklarer, at tallet foran stregen fortæller om produktets påvirkning ved inhalation, hvilket er logisk, da de to nuller ligner lunger. Tallet efter stregen fortæller, hvordan påvirkningen er, hvis produktet kommer på huden, hvilket også er logisk, da tallet 1 symboliserer en arm. Mal-koder findes på byggematerialer, malinger o.l. På kurset gennemgås som afslutning, hvilke rengøringsmidler man kan anvende til hvilke formål, og i et vist omfang hvordan man bedst gør visse flader rene. Til undervisningen i rengøringsmidler og kemikalier anvendes følgende materialer: En spand med forskellige rengøringsmidler samt forskellige andre varer med miljømærker fx cremer til babyer. Desuden uddeles folderen Kend dit mærke fra Informationscenter for Miljø og Sundhed Undervisningen Undervisningen bygger på den grundholdning, at alle mennesker kan lære alt og hvis det ikke lykkes at lære fra sig, er det underviserens og ikke de undervistes problem. I undervisningen handler det om at forklare alt på en måde, så modtageren forstår det, og ikke på en måde, der er let for eller fastlagt af underviseren. Når man underviser indvandrere, hvoraf mange kun har lidt eller slet ingen uddannelse, er det afgørende hele tiden at relatere undervisningen til ting i deres begrebsverden, så man sikrer, at indholdet forstås af alle kursister. Undervisningen i klasselokalet skal foregå mest muligt foran katederet. Der skal være en fornemmelse af, at underviseren er med på kursisternes hold og ikke gemmer sig bag et magtfuldt kateder. Undervisningen skal foregå stående og med aktivitet. Ting skal demonstreres, der skal hældes vand op, der skal trykkes på en stikkontakt, man skal hen til en kursist og spørge, om vedkommende forstår det, man fortæller om osv. Man skal spørge Forstår du/i? mange gange, og man skal gøre det meget klart, at dumme spørgsmål ikke eksisterer, men at det er dumt ikke at spørge, hvis der er noget, man ikke forstår. Den fælles holdning skal være, at der ikke må være nogen, der går hjem uden at forstå dagens undervisning. Man skal forklare det samme og det samme mange gange men på forskellige måder, så alle kommer med. 2 Projektet Fra A til Mimersgade kortlagde forbrug af klorholdige produkter ved grønne besøg hos familier. Projektet blev gennemført af Fellov Consult ApS for Københavns Kommune, Center for Miljø. 18

19 Underviserens rolle i klassen Underviseren er klassens medie, der skal formå at overføre glæden ved kendskab til systemerne til kursisterne. Glæden ved at vide at vand er gammelt, fint og rent. Glæden ved at kunne tale med i klimadebatten, fordi man nu forstår drivhuseffekten. Glæden ved at forstå hvad ens egen rolle er, når det handler om at passe på miljøet. Glæden ved at give glæden videre. Glæden ved at få viden. Læreren skal være aktiv og glad hver gang. Man har ikke råd til en dårlig dag, når man underviser på miljøambassadørholdene, for det kan slå bunden ud af ethvert kursus især når man underviser mennesker, der ikke er vant til at sidde på skolebænken. Man skal levere inkluderende energi, og man skal vise, hvordan kursisterne kan få succes med selv at fortælle deres nye viden videre. Man skal være rummelig, forklare meget og smile. Det er vigtigt, at man giver tid til at debattere hver kursists muligheder i deres eget hjem for at ændre adfærd, og hvordan deres børn, mænd, kusiner osv. også kan ændre adfærd. Kursisterne er ambassadører, og derfor skal ambassadørdelen have den nødvendige plads. Som beskrevet før, er en af de grundlæggende forudsætninger for succes deltagernes egen videreformidlingen i egne netværk og den glæde, de kommer tilbage med, når de opdager, at deres netværk lytter og begynder at spørge dem til råds. Man kan være meget træt, når man har undervist i 2 timer. Det skyldes dels den energi, man skal lægge i undervisningen, men det skyldes også, at der i klasselokalet er en næsten konstant summen af kursister, der taler sammen om undervisningens indhold. Der debatteres hele tiden om det tillærte i forhold til den begrebsverden, man møder op med, og der skal være plads til denne debat, samtidig med at undervisningen kører. Men man kan selvfølgelig nå til et punkt, hvor man nærmest råber sin undervisning ud, og så må man venligt bede kursisterne om at debattere med lavere stemmer. Undervisningen skal være meget aktiv, og underviser og kursister skal bevæge sig, når tingene skal vises, røres, prøves og gøres. Det sker også tit, at der er kursister, der rejser sig og går lidt frem og tilbage eller ud i et par minutter for derefter at komme tilbage. Det er ofte et tegn på, at der er brug for lidt ro og eftertanke, mens den nye viden får lov at sive ind og blive bearbejdet, så den passer med kursistens egen begrebsverden. I den situation kan man vælge at holde en pause eller bare blive stående et par minutter og følge med i, hvad der sker, før man genoptager undervisningen. Nogle dage er der brug for rigtig mange pauser måske endda hvert kvarter mens hjernen absorberer. Som underviser er det også vigtigt at møde fordomsfri og åben op til undervisningen, så man kan rumme mangfoldigheden i viden, kultur, adfærd osv. Man hører mange historier og oplever mange adfærdsmønstre, som er helt anderledes end ens egne kultur- og adfærdsmønstre. Her er det vigtigt at spille ind og være nysgerrig i forhold til forskellen i vores adfærd og forklaringerne bag. Man kan fx sige: Nå, sådan gør jeg ikke, hvorfor gør du sådan? Så får man en forklaring, og samtidig kan man selv forklare, hvorfor man opfører sig, som man gør. Det er lærerigt og konstruktivt, og man kan anvende den viden om adfærd og kultur, som man får fra kursisterne, i sin undervisning. Jo flere miljøambassadørkurser man har haft, desto dygtigere bliver man til at gennemskue den adfærd, de kulturforskelle og de forklaringer, der ligger bag, og til at bruge denne viden i 19

20 undervisningen til at nedbryde barrierer i forhold til at foretage adfærdsændringer indenfor miljøområdet Diplomer og afslutning Alle miljøambassadørkurser bør afsluttes med, at kursisterne får et diplom. Diplomerne udarbejdes, så alle de gennemgåede emner er nævnt på diplomet, og der afkrydses, hvor mange kursusgange og hvilke emner den enkelte kursist har deltaget i. Diplomerne gives til kursisterne ved en festlighed, hvor deres børn bliver inviteret med. I nogle tilfælde kan man også invitere deres mænd, men det afhænger af, hvad kursisterne vil. Til overdragelsen af diplomerne er det rigtig godt, hvis en borgmester, en integrationsordfører eller en af opdragsgiverne til kurserne deltager. Det er lidt mere festligt, hvis der kommer fint besøg, og det skaber en god stemning at få et foto af hver enkelt kursist, der trykker borgmesteren i hånden, mens familien klapper. Der hænger mange borgmesterbilleder på væggene rundt om i kursisternes hjem. Det er vigtig for mange kursister at få overdraget diplomet ikke mindst fordi det ofte er deres første papir på, at de har fulgt et kursus. Det er måske også første gang, de oplever glæden ved, at deres børn klapper af dem i en offentlig forsamling. Børnene er meget stolte af at se deres mor blive trykket i hånden af gæsten (hvem det nu måtte være) og af at høre andre klappe af deres mor. Det har en stor værdi for alle parter i diplomoverrækkelsen, at den gøres til noget særligt, fx ved at klæde sig i festligt tøj, lave noget god mad, pynte bordene fint osv. Festmiddagen eller kagerne og kaffen bør kursisterne selv lave og medbringe, så man på den måde kommer til at smage mad fra forskellige kulturer. I den sammenhæng er det vigtigt, at der også bliver budt på dansk mad. I Ishøj i 2009 var det første gang, at underviseren selv havde mad med, og dansk mad som en del af den fælles buffet gav en helt anden oplevelse, fordi det nu ikke bare var gæsterne og underviseren, der skulle smage eksotisk mad fra fjerne himmelstrøg, men også kursisterne, der skulle smage dansk mad. Dertil kom overraskelsen ved, at danskerne bidrog til den fælles buffet, og at forholdet mellem underviser og kursister på den måde blev mere ligeværdigt. Til sidst et par fodfejl, som man bør undgå: Når man tager et fælles foto af diplomoverrækkelsen, er der en tendens til, at alle kursisterne står i den ene side af fotoet og borgmesteren og danskerne i den anden side. Husk at fordele folk. Når man afholder diplomfest, er der en tendens til, at der laves et leder- og borgmesterbord og så kursistborde. Det virker ekskluderende og ikke inkluderende som en parallelfest i stedet for en fællesfest. Det er svært at få somaliere til at skilles fra somaliere og danskere fra danskere, men det kan lade sig gøre. Det er en del af integrationen, at man taler på tværs af kulturerne om kurset, om fremtiden osv. Når der kommer gæster til diplomfesten, vil de gerne tale med underviseren, hvilket gør det vanskeligt for underviseren at få tid til at tage ordentlig afsked med kursisterne. Det kan resultere i en skuffelse over, at man ikke deltager i deres glæde og afslutning men i stedet sidder og taler med gæster. Ved diplomoverrækkelsen kan der være muslimske kvinder, der ikke ønsker at give mænd hånden af religiøse årsager. Det er en god idé at spørge om dette inden diplomoverrækkelsen og orientere om det til den, der skal stå for selve overrækkelsen. Det kan virke akavet og mærkværdigt, hvis man som mandlig borgmester stikker hånden frem og blive ignore- 20

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012

Udtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012 Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører

Læs mere

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således:

Når du skal demonstrere SparOmeteret, kan du starte med at beskrive de grundlæggende funktioner således: Kend dit elforbrug Lærer vejledning Baggrund: I Klimahandlinger på dit værelse skal eleverne lære at måle apparaters elforbrug og finde ud af hvor stort et elforbrug de har på deres værelse. Formål: Målet

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Miljøprojekt Ishøj 2009. Miljøambassadørkursus fase 1+2

Miljøprojekt Ishøj 2009. Miljøambassadørkursus fase 1+2 Miljøprojekt Ishøj 2009 Miljøambassadørkursus fase 1+2 1. Formål At uddanne indvandrerkvinder på frivillige miljøambassadørkursus, hvor de tilbydes aftensmad og børnepasning under kurserne. 2. Delmål a.

Læs mere

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag

FOF-Gentofte. FOF Gentoftes Kompetencemodel. Sprogfag FOF-Gentofte FOF Gentoftes Kompetencemodel FOF Gentofte har udarbejdet en model for afklaring og dokumentation af kompetencer i et tværfagligt samarbejde med de frivillige organisationer og oplysningsforbund

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse

Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering

Læs mere

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb

SparOmeter-forløb. Opbygning af SparOmeter-forløb SparOmeter-forløb Opbygning af SparOmeter-forløb Introduktion til målinger Målinger apparatforbrug Målinger apparatforbrug Sparekampagne Elevundersøgelserne veksler mellem arbejde på skolen og målinger

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?

KAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV? ? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors

VEJLEDNING. Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors VEJLEDNING Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde Kors Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan kan vi rekruttere mangfoldigt til Ungdommens Røde

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år.

Farmakonomskolen har valgt at udarbejde undervisningsmiljøvurdering hvert år. 1 UndervisningsMiljøVurdering UMV- Farmakonomskolen 2014 Loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø kræver, at alle uddannelsessteder udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering (UMV) mindst

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Pandrup Skole & SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug Adfærd omkring forbrug? Affaldssortering Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og plan Bemærkninger

Læs mere

Energigennemgang på Materialegården

Energigennemgang på Materialegården 12.11.2012 Energigennemgang på Materialegården Agendacenteret foretog en gennemgang af Materialegårdens bygninger d. 6. november 2012. Formålet var at afsøge potentielle strøm- og vandbesparelser, der

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Baggrund Undervisningsvejledning Denne undervisningsvejledning er lavet med henblik på at understøtte undervisningen af unge uledsagede asylansøgere ud fra filmen It s Your Safety-net!.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1

LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 INDLEDNING Da Timon og Pumba opdager, at deres yndlingsferiested er blevet skadet af forurening, lærer de, hvordan de kan være Safety Smart i forbindelse med miljøet. Elever i børnehaveklasse til og med

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

Produktbeskrivelse 1. juni 2016

Produktbeskrivelse 1. juni 2016 Produktbeskrivelse 2 Indhold Indledning 3 Formål 4 Målgruppen 4 Forberedelse 5 Pris på energitjek 6 Tilskud 6 Opstart af Energitjek 7 Brochure, flyer og opslag 7 Tjeklisten til Energitjek i boligen 8 Fane

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 23/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen NÅR FORENINGER SAMARBEJDER Foreningslivets potentialer i yderområderne BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN AF TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE

Læs mere

Obligatoriske krav - Grøn Salon

Obligatoriske krav - Grøn Salon Dato: Initialer: 0 Grøn Salon Salon: 0 Obligatoriske krav - Grøn Salon Grøn Gul Rød Følgende otte krav skal opfyldes af salonen for at blive certificeret Den daglige leder har viden om kemi og sundhed

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn

Delux [di:luks] THINGS OF VERY HIGH QUALITY. Beskrivelse af. Grøn Beskrivelse af Hvorfor en komplet grøn løsning? Delux har nu eksisteret siden 2002, og vi har løbende forbedret vores ydelser. Det har resulteret i et højt og stabilt kvalitetsniveau, et godt arbejdsmiljø

Læs mere

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

VEJLEDNING. Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige VEJLEDNING Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige Velkommen I denne vejledning kan du se, hvad du skal gøre for at undervise i Sådan fastholder vi mangfoldigheden blandt vores frivillige

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND - SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET BADEVÆRELSET Badeværelset er det sted, hvor næsten to tredjedele af hjemmets vandforbrug foregår. Vi skyller ud i toilettet, tager varme bade om vinteren

Læs mere

Det grønne. fingeraftryk. House of Science. House of Science. Kontakt House of Science

Det grønne. fingeraftryk. House of Science. House of Science. Kontakt House of Science Kontakt Det grønne Projektleder for Rasmus Andreassen Mobil. +45 2671 5963 Tlf. +45 7488 9529 Raan@danfossuniverse.com fingeraftryk Projektkoordinator for børnehaver og folkeskoler Maria Wandahl Mobil

Læs mere

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag

Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag Bydelsmødregrupper i bibliotekerne - Temadag D. 21. maj 2012 på Greve Bibliotek Evaluering af kursusforløb Erfaringer fra Greve Bibliotek På Greve Bibliotek har kursusforløbet fungeret rigtig godt. De

Læs mere

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet

Mellemtrin. Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Job i lokalsamfundet Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Vores lokalsamfund Vores lokalsamfund Portræt af en virksomhed Klassens jobbog Job i andre lokalområder 1. modul

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Velkomst og deltagerpræsentation v/britta og Dana Del 1 Go energi i boligselskaberne

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 14:30-14:40 14:40-15:15 15:15 15:45 15:45-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND

KURSUSKATALOG. Cheerleading DAFF DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND KURSUSKATALOG Cheerleading 2014 DANSK AMERIKANSK FODBOLD FORBUND CHEERLEADING TRÆNERUDDANNELSER TRÆNERUDDANNELSER tilbyder hvert år træneruddannelser indenfor cheerleading. Uddannelserne ligger i slutningen

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK

VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK Affald El Varme Vand Natur VI GIVER NATUREN ET GRØNT HÅNDTRYK - IDÉKATALOG TIL MILJØARBEJDE I DAGINSTITUTIONER Få et grønt Idekatalog håndtryk INDHOLD Side 2 Få et grønt håndtryk Side 3 Miljøbevidsthed

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål. 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? Kulturmøde Rollespil Indhold Fælles Mål Denne øvelse er et rollespil, som beskæftiger sig med kulturmødet. Samfundsfag Færdigheds-

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012

Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 Rum for bildning Rom for dannelse Larvik, 13. januar 2012 1 Den kompetente borger? Et 1 årigt projekt Støttet af Styrelsen som overbygningsprojekt Projektpartnere: FO Aarhus, FOF Aarhus, VUC Aarhus, Lærdansk

Læs mere

Tjekliste til boligen

Tjekliste til boligen Tjekliste til boligen Køkken Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen) Afskaffelse af sparepærer på genbrugsstation El Standby-forbrug i køkkenet (ex. Mikroovn) SparOmeter Opvask Opvaskemaskine:

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

på Tandslet Friskole

på Tandslet Friskole på Tandslet Friskole ALLE VORES IDEER TIL BEDRE BÆREDYGTIGHED PÅ VORES SKOLE OG I KLASSEN: Klik på tegningerne for at komme til vores forskellige ideer. Til sidst kan I læse mere om vores klasse. PAPIR

Læs mere

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening

HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening 1 HVORFOR ARBEJDE MED MANGFOLDIGHED I VORES FORENING? Gode grunde og konkrete metoder til arbejdet med mangfoldig inklusion i jeres forening INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE KOLOFON --- --- --- --- 3 Mangfoldig

Læs mere

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig ENERGITJENESTEN Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig 02 EKSPERTER MED Peter Larsen Energivejleder Energivejlederne i Energitjenesten kan hjælpe dig, når du

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid.

Tag notater undervejs i løbet af en uge om hvordan I hver især bruger jeres tid. Kommunikationstest 1 Hvis er tiden? Ifølge nogle søvnforskere skal børn på 9-12 år sove mellem 9 og 11 timer i døgnet, mens andre angiver at skolebørn skal sove 10 timer. Der er nogle der mener at man

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Brug pæren også når den er gået

Brug pæren også når den er gået Undgå forurening med kviksølv fra lyskilder: Brug pæren også når den er gået SPAREPÆRER OG LYSSTOFRØR INDEHOLDER KVIKSØLV. De skal indsamles korrekt for at undgå udledning af kviksølvet. Desværre ender

Læs mere

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT]

[AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] 2010 Pernille Ketscher & Kasper Lassen [AFSLUTTENDE OPGAVE I KOM/IT] Indhold Skema over fordeling af opgaver.... 3 Kommunikationsplan.... 4 Overvejelser for kommunikationsplanen.... 5 Overvejelserne for

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL

DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL DANSK CYKELTURISME & HORESTA/ NATURLIGT SAMSPIL Giv turisten let adgang til oplevelser i naturen Guide til pakketering - Tjen penge på naturen Naturligt Samspil drives af HORESTA med støtte fra Naturstyrelsen

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse

Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Evaluering af projekt Demokrati, antiradikalisering og digital dannelse Konklusion: Projektet har styrket det lokale samarbejde, og i alle tre kommuner vil samarbejdet fortsætte efter projektet. Deltagerne

Læs mere

Er der stadig behov for brugeruddannelse?

Er der stadig behov for brugeruddannelse? Er der stadig behov for brugeruddannelse? Bjarne Herskin, teach to teach, 2013 ER DET NØDVENDIGT MED BRUGERUDDANNELSE ANNO 2013? Er det virkelig stadig relevant at afholde it-brugerkurser. Er vi ikke nået

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016

OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016 OPSAMLING FRA FÆLLES OM ODENSE DIALOG 2016 TEMA 1 EN KOMMUNE I ØJENHØJDE Tema 1 1) For meget fokus på økonomi Penge kommer til at fylde for meget, hvilket betyder, at kreativiteten dør Kommunen skal hjælpe

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen

Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med anden etnisk baggrund i folkeoplysningen Til Silkeborg 25.11.2015 Folkeoplysningen Viborg Kommune Prinsens Alle 5 8800 Viborg Fra AOF Viborg Aftenskole AOF Midt, Ørnsøvej 5 8600 Silkeborg Ansøgning om støtte til Mentorprojekt flere kvinder med

Læs mere

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET

SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET SKROTROBOT DREJEBOG TIL DE MEDLEMSVALGTE OG BUTIKKEN FOR PLANLÆGNING OG AFVIKLING AF AKTIVITET INDHOLD S. 3 BESKRIVELSE AF AKTIVITEN S. 4 UNDERVISNINGSMATERIALE S. 5 PROGRAM FOR WORKSHOPPEN S. 6 SÅDAN

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet.

Kurset henvender sig til dig, som er ledig, eller som er på vej ud i ledighed og søger nye veje på arbejdsmarkedet. Idéer til brug af JobSpor på kurser for ledige JobSpor er meget velegnet til arbejdsmarkedsorienterede afklaringskurser for ledige. Nedenfor har vi taget udgangspunkt i kurset Motivation Afklaring - Planlægning

Læs mere