BRANDVÆSEN. Frigørelse af fastklemte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDVÆSEN. Frigørelse af fastklemte"

Transkript

1 NR. 6 juni 2007 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Frigørelse af fastklemte Ved denne trafikulykke i Kirke Hyllinge blev fire fastklemte befriet af redningsmandskab fra de to brandstationer i Lejre Kommune. Den lokale beredskabschef har en god kontakt til borgerne og vil gerne synliggøre beredskabet endnu mere. side 40-41

2 NR. 6 juni ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Indhold Leder: Uddannelser bliver ikke vedligeholdt Af Lars Hviid, bestyrelsesmedlem i FKB... side 3 Eksplosion i gassky var et hændeligt held... side 4 Bekæmpelse af følgeskader efter brand, ny vejledning Af Jesper Djurhuus og Bo Balschmidt... side 6 FKB: Må vi få din mailadresse?... side 8 Radio: København stopper test af tetra som skadestedradio... side 8 Radio: Spillet om nettet er også et spil om frekvenser... side 9 Anbefalinger fra Logistisk Koordinationsudvalg Af Poul B. Hørup, Beredskabsstyrelsen... side 10 Rigtig indsatsbeklædning er din sikkerhed Af Finn Olsen, tidl. overbrandmester... side 12 Funktionsbaserede brandkrav er en udfordring Af Carsten M Randa, brandingeniør... side 14 Førsteindsats ved kemikalieuheld, ny håndbog Af Flemming H. Kristensen, Kemisk Beredskab... side 17 Brandmyndigheder burde undersøge brande Af Jørgen Pedersen, beredskabschef... side 18 FKB Årsmøde 2007 Årets brandpunkter... side 22 Indkaldelse til generalforsamling... side 23 FKB efterlyser adresser og nye ansættelser Af Lizzy Hansen, bladets ekspedition... side 23 FKB spam er stoppet... side 23 NAvne Jørgen Jæger, beredskabschef i Middelfart... side 24 Jubilæum: Frederiksværk Brandvæsen... side 24 Stor spredning i omfanget af beredskabsplaner... side 25 Farligt gods må parkeres i 48 timer... side 25 ODIN virker også for skadesteder uden adresse Af Hans Christian Lybye, IT-projektleder... side 25 Kommuneportrætter Odsherred bevogter Solvognen... side 26 Roskilde satser på højteknologisk beredskab... side 30 Holbæk har gasfabrik med hængslet tag... side 34 Greve: En HSE vil kunne klare hver 6. udrykning... side 36 Solrød: Behov for flere frivillige... side 38 Solrød: Beredskab hører under kommunens drift... side 39 Lejre: Personlig tak til redningsfolkene... side 40 Hvem sælger... side 42 Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til august 2007 er 23. juli 2007.

3 Leder Uddannelser bliver ikke vedligeholdt Gennem de senere år er uddannelsen af indsatsmandskab blevet væsentligt forbedret. Den samlede uddannelsestid er blevet lidt længere, og uddannelserne er ændret fra den rene branduddannelse til en mere tidssvarende bred indsatsuddannelse. Holdledernes uddannelse er tilpasset denne udvikling, og kravene for optagelse på kurserne følger de øgede krav til mandskabet. Og endeligt bliver indsatslederuddannelsen nu væsentligt styrket. Men udviklingen af den pligtige vedligeholdelse af de tillærte færdigheder og kompetencer står stadig helt i stampe. Vedligeholdelsesuddannelse for mandskabet på 12 x 2 timer er uændret siden den pligtige vedligeholdelsesuddannelse blev indført, dengang Ruder Konge var knægt. Dette trods stadig stigende krav til sikkerhed og kvalitet i arbejdet, samt en ikke uvæsentlig udvidelse af pensum på funktionsuddannelsen. Et andet eksempel er, at indsatslederne er omfattet af samme vedligeholdelseskrav som mandskabet. Det betyder at indsatslederen skal fastholde sine kompetencer som leder på store skadesteder ved at deltage i mandskabets træning af udlægning af slanger og rejsning af en ni meter udskydningsstige til anden sal. Man kan spørge, om det skal være brandvæsenets holdledere, der skal være instruktører på vedligeholdelsesuddannelsen. Kunne man tænke den kætteriske tanke, at særligt uddannede instruktører (ikke nødvendigvis holdledere) ved de enkelte brandvæsenerne kan stå for den lokale uddannelse? FKB mener, det er på tide at lægge DUT-diskusisonen til side om, hvem der skal betale, og i stedet koncentrere sig om det faglige ansvar for en væsentlig højere vedligeholdelse af indsatsmandskabets, holdledernes og indsatsledernes uddannelser og kompetencer. Det uddannede mandskab skal løbende have et kompetanceløft, så det som minimum altid har samme uddannelsesniveau som nyuddannede. FKB deltager naturligvis gerne i dette arbejde. Lars Hviid bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

4 Eksplosion i gassky var et hændeligt uheld! Mirakel, at ingen kom til skade på Århus Væddeløbsbane af Erik Weinreich Gastanken var afskærmet af jord på tre sider og et stendige ud mod vejen. Alligevel blev den ramt af en læsserampe. Uheldigt sammenfald var den 12. maj baggrund for en kæmpe eksplosion i hovedbygningen på Århus Væddeløbsbane, der ved et mirakel hverken kostede døde eller alvorligt sårede. Kun to personer kom lettere til skade. Var eksplosionen sket under et løb, ville den helt sikkert have kostet mange menneskelig og endnu flere sårede, vurderer beredskabschef Jakob Andersen i Århus, der betegner begivenheden som hændelig. Alle sikkerhedsregler var tilsyneladende fulgt, og man kan ikke fjerne al risiko for ulykker gennem lovgivning, hvorfor man tilsikre et godt afhjælpende beredskab, når uheldet er ude, siger han.eksplosionen skyldes udsivende gas fra en kg gasbeholder, og Jakob Andersen har i første omgang inviteret de 78 andre ejere af store gasbeholdere i Århus Kommune til en orientering. Senere skal ulykken og indsatsen evalueres for at drage læring fra den operative indsats. I forvejen har Beredskabsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe til at se på sikkerheden for F-gas (flaskegas), og som en direkte følge af eksplosionen i Århus har Århus Brandvæsen fået plads i denne arbejdsgruppe. Tanken eksploderede ikke Store gastanke skal sikres mod påkørsel af betonsøjler eller et autoværn, og denne sikring var i orden. Ulykken opstod, da en læsserampe på en hestetransport sprang op umiddelbart før hestetransporten passerede gastanken. Rampen, der var bundhængt i ca. en meters højde på hestetransportens højre side, ramte gastanken og skubbede den ca. 15 cm, idet hestetransporten fortsat kørte fremad. Herved blev en gasledning i bunden af tanken revet over, så den flydende gas strømmede ud. Gassen fordamper ved minus 42 grader og blev derfor straks til en stor gassky, der drev over mod væddeløbsbanens hovedbygning ca. 15 meter væk. Da gasskyen er 1,6 1,9 gange tungere end atmosfærisk luft, blev den ved jorden og trængte via to kælderskakte ned i en kælder, hvor en eller anden kilde har antændt gassen. Eksplosionen sendte en voldsom trykbølge op gennem bygningen, gennem køkken og restaurant og op gennem taget. Bygningen blev raseret til ukendelighed, og ved den efterfølgende indsats skulle der sikres mod efterfølgende eksplosioner, idet der fortsat strømmede

5 gas ud fra tanken, lige som en anden gastank lækkede. Da der herskede tvivl om, hvorvidt alle mennesker var kommet ud af bygningen, blev der samtidigt med slukning af følgebrande foretaget afstivning af bygningen, mens frivillige fra brandvæsenet blev indsat med redningshunde. Afstivningen af bygningen blev foretaget af frivillige ved brandvæsenet i regi af den regionale støttepunkt. Denne indsats blev suppleret af tilkaldt mandskab og materiel fra Beredskabsstyrelsen i Herning. Alene fra Århus Brandvæsen deltog 46 mand i indsatsen. Pressen som medspiller Som følge af ulykkens omfang var pressen meget aktiv, og brandvæsenet valgte på et meget tidligt tidspunkt at være proaktiv i den sammenhæng, således at de rigtige og efterspurgte oplysninger hurtigst muligt kunne tilgå pressen. Endvidere havde brandvæsenet ligeledes en Restaurant og køkken blev fuldstændig raseret ved den kraftige eksplosion. meget tæt kontakt med Beredskabsstyrelsens Forebyggelseskontor, der sendte en mand til Århus. Ulykken har medført nogle store udfordringer for den fortsatte drift af væddeløbsbanen. I forbindelse med mødet med de virksomheder, der har gastanke, orienterede banens direktør om tiden umiddelbart efter ulykken og de konsekvenser, dette ses at få på sigt. Det er vigtigt at uddrage al den læring af en sådan ulykke, som man kan, hvad enten man er brandvæsen eller virksomhed man skulle være et skarn, hvis man ikke gjorde det, understreger Jakob Andersen. Trykbølgen blæste samtlige vinduer og døre ud af bygningen.

6 Ny vejledning om at bekæmpe følgeskader efter brand Redningsberedskaber, politi og firmaer, der bekæmper følgeskader efter brande, får nu en forbedret vejledning om, hvordan en hurtig indsats kan begrænse omfanget af følgeskader af Jesper G. Djurhuus, FKB, og Bo Balschmidt, Forsikring & Pension Den 1. juli i år træder en ny vejledning i kraft om, hvordan man bekæmper følgeskader efter brand. Det er fortsat de samme regler, der gælder. Men den nye vejledning giver et bedre overblik over, hvordan en hurtig indsats bedst muligt kan begrænse omfanget af følgeskader. Vi har moderniseret vejledningen og gjort den lettere forståelig for alle, der tager del i arbejdet med at slukke og udbedre skaderne af et konkret brandsted. Vejledningen skal være inspirerende og medvirke til at nedbringe de samlede skader efter en brand. Følgeskaderne efter brand udgør en stor del af de samlede skader. Det er kun 70 procent af skaderne, der direkte skyldes branden. 30 procent af alle erstatninger går til at dække følgeskader efter brande. Følgeskader fra slukningsvand, røg, sod, korrosion, skimmelsvamp samt sikring mod tyveri og regn koster årligt omkring 580 mio. kr. Vejledningen er tænkt som en støtte til redningsberedskabets indsatsleder, når han skal vurdere, hvilken indsats der iværksættes. At begrænse følgeskader er et væsentligt mål for redningsberedskabets indsats. Med den nye vejledning kan redningsberedskaber og følgeskade-entreprenører fortsat med det samme gå i gang med at standse følgeskader efter en brand uden først at kontakte et forsikringsselskab. Hvis vejledningen bliver fulgt, vil forsikringsselskabet betale udgifterne til at standse følgeskaderne. Når indsatslederen på et brandsted skal vælge følgeskadeentreprenør, har hjemmeside-versionen af vejledningen en regionsopdelt oversigt over forsikringsselskabernes tilkaldenumre og de følgeskadefirmaer, de samarbejder med. To faser i kampen mod følgeskader Den nye vejledning har gjort det enklere at sætte sig ind i, hvor langt man må gå i arbejdet med at bekæmpe følgeskaderne, inden forsikringsselskabet bliver involveret. Tidligere var bekæmpelsen af følgeskaderne inddelt i tre trin. De er nu blevet erstattet af to faser. Den første fase er den akutte standsning af følgeskader, så skaderne begrænses mest muligt eksempelvis at lede brandslukningsvandet ud af den brændte bygning igen. Redningsberedskabet og følgeskade-entreprenørerne kan med det samme gå i gang med fase 1. Forsikringsselskabet behøver først at blive involveret i fase 2, som er den efterfølgende rensning og Bekæmpelse af følgeskader efter brand Den nye vejledning Bekæmpelse af følgeskader efter brand udgives i et samarbejde mellem Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Forsikring & Pension, Beredskabsstyrelsen, Braforska, Falcks Redningskorps og Rigspolitichefen. På vegne af FKB har Jesper G. Djurhuus og T.K. Jensen deltaget i arbejdet. Vejledningen træder i kraft 1. juli I elektronisk format findes den på under menupunktet Brand > Følgeskadebekæmpelse efter brand. renovering efter de forskellige skader. Ved brand er hurtig handling helt afgørende, hvis følgeskaderne skal begrænses bedst muligt. Den nye vejledning giver de bedst mulige betingelser for en hurtig indsats på brandstedet. Som noget nyt er der ikke længere fastlåste procedurekrav til, hvordan følgeskadeentreprenøren konkret skal standse følgeskaderne efter en brand. Vejledningen bestemmer nu, hvad man skal kunne, mens følgeskade-entreprenøren har fuld metodefrihed til, hvordan han vil løse opgaven.

7

8 København stopper test af Tetra som skadestedsradio Dårlig lydkvalitet kan gå ud over brandfolkenes sikkerhed af Erik Weinreich Mens nye Tetra-radioer virker rigtig godt som kommunikation til ambulancer og ved faste installationer i store bygninger som Fields shoppingcenter og Københavns Opera, duer de i første omgang ikke som skadestedsradioer. Af hensyn til brandfolkenes sikkerhed har Københavns Brandvæsen indtil videre stoppet afprøvningen af Tetra som DMO på skadesteder. DMO står for direct mode og betyder, at radioerne har direkte forbindelse med hinanden, uden at signalerne skal over en sendemast. Radioerne skulle således virke som walkier-talkies, men de er for følsomme, fortæller Kurt Christensen, der er IT-chef hos Københavns Brandvæsen. Han nævner blandt andet følgende fejl: Lyden i håndmikrofon er metallisk og alt for dårlig. Når to personer står tæt og taler sammen, går radioen i rundhyl. Det har medført nogle ejendommelige situationer, hvor brandfolk har måttet løbe væk fra hinanden for at kunne tale sammen over radioen. Langsommelig afvikling af skadestedet. Brandfolkene overvejer, om de skal bruge radioen eller løbe over til kollegaen for at komme af med meldingen. Man mister uvarslet forbindelsen til håndmikrofonen. I de godt fem uger, hvor radioerne har været testet, har Københavns Brandvæsen kørt 450 indsatser, så det er på baggrund af en anseelig erfaring, man har stoppet forsøgene. Umiddelbart peger Kurt Christensen på opgradering af software som en fejlkilde. De digitale Tetra radioer er lige så følsomme som andet IT-udstyr, og softwaren skal derfor passe sammen med alt tilbehøret. Fordelen forsvandt Netop muligheden for at bruge de nye radioer på DMO har fra begyndelsen været nævnt som en af de store fordele ved Tetra. Det skulle give en større sikkerhed i kommunikationen, fordi man på skadestedet vil være uafhængig af sendemaster, men tilsyneladende har man ikke praktiske erfaringer med dette fra andre lande. Problemerne er nu sendt tilbage til leverandøren af radioerne, EADS i Frankrig, samt til den danske forhandler og andre samarbejdspartnere. Samlet arbejder Københavns Brandvæsen med anmærkninger til det nye radiokommunikationsnet. Således har der også været nogle meget lange opkaldstider, lige som laderne efter blot fem minutter har signaleret fuldt opladet, uden at batterierne var klar. Sidstnævnte problem er løst. Kurt Christensen understreger, at han betragter de nævnte problemer som midlertidige, og at Tetra er en god løsning. Må vi få din mailadresse? Nye medlemsnumre viser dit medlemsskab af Knud Aage Eriksen Foreningen af Kommunale Beredskabschefers medlemsregister er ved at blive omlagt til et moderne, web-baseret register. Fremover vil vi have ét medlemsregister til brug for bestyrelsesmedlemmer, kredsformænd, bladet, FKB-sekretariatetet m.fl. I det nye register får alle medlemmer et nyt medlemsnummer med seks cifre, hvor det gamle medlemsnummer udgør de sidste 3 eller 4 cifre. Medlemsnummeret fremgår bl.a. af adressen for bladet. Medlemsnumre for A-medlemmer indledes med cifrene 11, B-medlemsnumre indledes med cifrene 12, S-medlemsnumre indledes med 14 og æresmedlemsnumre indledes med 15. Vi råder i medlemsregistret over en del af medlemmernes mailadresser, men nogle mailadresser er måske forældede. Medlemsregistret skulle gerne indeholde opdaterede mailadresser for alle medlemmer. FKBs formand, bestyrelse og kredsformænd ønsker at kunne kommunikere hurtigt og effektivt til medlemmerne. I den sammenhæng er e- mails et rigtig godt værktøj. Vi skal derfor bede såvel A- som B-medlemmer om pr. mail til at sende den mailadresse, der anvendes på jeres faste arbejdsplads. Seniormedlemmer bedes indsende den private mailadresse. Mailadresserne vil ikke blive videregivet eller videresolgt. Foruden mailadresse må I meget gerne sende oplysning om: navn på (fast) arbejdsplads, adresse og telefonnummer hvilken adresse Tidsskriftet Brandvæsen ønskes leveret navn (evt. navn på arbejdsplads) og adresse for kontingentopkrævning, herunder EAN-nummer Evt. spørgsmål kan rettes til undertegnede på tlf eller mobil Se også side 23

9 Spillet om beredskabsnettet er også et spil om frekvenser Guld-kontrakten i milliard-klasse kan formentlig underskrives i denne måned af Erik Weinreich Kortene holdes tæt til kroppen i Økonomistyrelsen omkring udbudet af det kostbare radiokommunikationsnet til det danske beredskab. Der knokles for at gennemgå de to tilbud, så man kan vælge en vinder inden udgangen af juni. Sideløbende forsøger man at løse en gordisk knude omkring de frekvenser, som Schengen-landene har afsat til civile og militære beredskaber, nemlig Mhz. I Danmark har Motorola i 2001 fået licens til at etablere en net til disse frekvenser, men uden tilslutning fra ret mange beredskaber. Det behøver de ikke, lyder det fra Økonomistyrelsen, der heller ikke vil forpligte vinderen af det nationale radiokommunikationsnet til beredskabet til at bruge netop beredskabets frekvenser! Omvendt er det tvivlsomt, om frekvenserne må benyttes til noget som helst andet. Motorola kan altså ende med et landsdækkende sendenet uden kunder. Hvis altså ikke TetraNet, der hører under Motorolakoncernen, som den ene af de to bydere på det nationale beredskabsnet vinder udbudet. Men hvis den anden deltager i kapløbet om en kontrakt til mindst to mia. kr., et konsortium med deltagelse af bl.a. det danske TetraStar, vinder og ikke ønsker at leje sig ind på Motorola-nettet, kan Motorola måske kræve erstatning. Motorola har nemlig forpligtet sig til at skabe et meget tæt, landsdækkende net i forventning om, at det ville blive brugt af beredskaberne. Måske er det derfor, at Finansministeriet arbejder med en særbevilling i den store millionklasse til finansloven til (køb af) radiomaster? Uanset, hvem der vinder den gyldne kontrakt, kan der komme erstatningskrav, for beredskaberne bliver forpligtet til at benytte det fælles net og det fælles system, og de leverandører, der hidtil har investeret i andre systemer i god tro, kan stå tilbage med flotte systemer, som ikke må bruges. Imens kører undersøgelserne i Økonomistyrelsen på sidste fase. Eksperter vurderer ikke alene økonomien i de to bud. De skal også vurdere sandsynligheden for, at vinderen kan levere varen. Begge tilbud indeholder flere dele, der endnu ikke er udviklet, og som tilbudsgiverne derfor skal sandsynliggøre, at de vil kunne levere. Feltforsøg foreligger endnu ikke. Politiet vil selv Politiet bliver en tvungen del af det nationale beredskabsnet, men når det gælder kontrolrum, vil politiet være sig selv. Det kan der være mange gode grunde til, men det forvirrer i forhold til udbudet til software til kontrolrum. Dette udbud omfatter ikke politiet. Politiet ønsker egne vagtcentraler og forventer, at hver kommune får sin vagtcentral for beredskabet, og samtidig tales der i regionerne om her at lave vagtcentraler for ambulancetjenesten. Hele kommunikationsarkitekturen er slet ikke på plads. De enkelte aktører har tilsyneladende frie hænder til at vælge egne løsninger, og det harmonerer slet ikke med, at det nye beredskabsnet etableres netop for, at parterne skal kunne kommunikere indbyrdes.

10 Nyt fra Logistisk Koordinationsudvalg Anbefalinger for bl.a. indsatsdragter, stiger og tovværk af Poul B. Hørup, sektionshef i Beredskabsstyrelsen Fra tid til anden diskuteres kravene til forskelligt udstyr til brug i redningsberedskabet. Denne diskussion har vi netop haft i Logistisk Koordinationsudvalg i daglig tale kaldet LKU. LKUs kommissorium fastlægger bl.a., at udvalget er et Idéudviklingsforum, hvor tanker, synspunkter, ideer og ønsker kan gøres til genstand for overordnede og principielle drøftelser med det formål at fastholde og styrke det logistiske samarbejde mellem det kommunale og det statslige redningsberedskab. Fra sidste møde i LKU vil vi gerne melde nogle konklusioner og resultater ud til en større kreds. Rammeaftaler Vi arbejder bredt med rammeaftaler, og udvalget har været en vigtig medspiller i nye rammeaftaler mellem Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og kommunerne om: Indsatsdragter Brandhjelme Brandstøvler med goretex Rammeaftalerne er treårige og er alle bygget op omkring europæiske standarder. Det er frivilligt for I forbindelse med den kommende rammeaftale for kemikalieindsatsdragter, prøves dragterne i praksis i forskellige situationer som kontrol af, at de opfylder udvalgets spedifikationer. 10

11 Logistisk Koordinationsudvalg Logistisk Koordinationsudvalg er et besværligt navn til et vigtigt mødested mellem det kommunale og det statslige redningsberedskab. Det er her, man på et overordnet plan udveksler tanker og ideer for at styrke det logistiske samarbejde mellem parterne. Formålet er en bedre udnyttelse af ressourcer og formidling af erfaringer fra alle dele af redningsberedskabet. Rent praktisk sker det i form af idéoplæg og overordnede forslag om fx fælles indkøb af materiel, fælles udviklingsprojekter og måske fælles investeringer. Alle logistiske områder kan tages op, lige fra køretøjer til personlig udrustning og kommunikationsudstyr. Udvalget, der refererer til Beredskabsstyrelsen, har ni medlemmer. FKB er repræsenteret af Niels Ole Blirup, Københavns Brandvæsen, Ole Borch, Vejle Brandvæsen, og T.K. Jensen, Silkeborg Brand & Redning. Beredskabsstyrelsen har ligeledes tre medlemmer, heriblandt brigadechef Peter Wehler, der er formand. Desuden er der repræsentanter for de statslige skoler og de statslige beredskabscentre, samt beredskabsinspektør Jan Nedza, Aalborg, der kommer fra de kommunale støttepunkter. de enkelte beredskaber, om de vil anskaffe materiellet med reference til aftalerne, men ved at købe efter dem, sikrer man sig samtidig, at man følger de anbefalinger, der er givet i f.eks. branchevejledninger. Hvis man ikke følger disse vejledninger, vil man ved uheld stå meget svagt over for fx arbejdstilsynet. Et eksempel fra rammeaftralen om brandhjelme er fravalg af alle stålhjelme, alene fordi de er strømledende, og at de derfor ikke kan opfylde standarderne. Nærmere oplysninger om disse aftaler kan fås ved at henvende sig til Beredskabsstyrelsen Sydjylland, Videncenter Mundering. En rammeaftale om kemikalieindsats-dragter forventes færdig i løbet af sommeren. Til den tid vil der kunne fås herom hos Beredskabsstyrelsen Nordjylland. stiger Vi har drøftet stiger i udvalget, og i den anledning vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi i redningsberedskabet ikke altid bruger vores stiger på samme måde som f.eks. håndværkere, og at man derfor heller ikke bør anskaffe stiger beregnet til håndværker-brug. I stedet bør redningsberedskabet anskaffe stiger, der er godkendt efter standarden: EN 1147 Transportable stiger til brandtjeneste. På den måde sikres det, at stigen også kan bruges til brandtjeneste, og at den under en redningsindsats kan belastes med mere end én person ad gangen. Noget sådant fremgår tydeligt af mærkningen på stigen. Der stilles store krav til kemikaliedragterne, der skal kunne tåle mange slags påvirkninger. Tovværk m.v. I forbindelse med brug af tovværk mv. vil LKU henlede opmærksomheden på, at det bør gennemgås sammen med sikkerhedsorganisationen, da der findes forskellige krav på området. Som hovedregel må man sige, at rigtig tovværk ikke længere er tilladt til at gennemføre egen redning. Både tovværk, stropper og seletøj til brug ved personredning skal være godkendt. LKU kan i øvrigt henvise til Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros vejledninger på området. De kan findes på hjemmesiden Uniformer LKU har netop overtaget ansvaret for redningsberedskabets fælles uniformer. I nær fremtid vil udvalget tage fat på spørgsmål som f.eks.: Justering af vejledningen for distinktionering Bedre og mere tidssvarende stoftyper Modernisering af uniformseffekter 11

12 Den rigtige indsatsbeklædning er din sikkerhed Kravene til åndedrætsbeskyttelse er fortsat for ringe af overbrandmester emeritus Finn Olsen, konsulent for planudvalget for Brand- og Redning under BAR transport Det er dejligt at blive bekræftet i, at noget af det, man har arbejdet på i mange år, også virker. Det oplevede jeg, da jeg blev præsenteret for en totalskadet branddragt, som en brandmand fra Ebeltoft Brandvæsen havde brugt under en indsats 20. august 2006 på Tirstrupsvej ved Ebeltoft. På FKBs årsmøde i 2006 viste Ebeltofts beredskabschef Erik Laursen mig en totalt ødelagt branddragt, hvor det yderste lag næsten var forkullet. Det vigtigste for mig var dog, at selv om dragten var ødelagt, så var brandmanden, Søren Petersen, fuldstændig u-skadt, og derved havde dragten opfyldt sin mission og ydet den nødvendige beskyttelse. Hidtil har jeg kun har set branddragter, der var lige så alvorligt beskadiget som denne, da vi testede Musk-Ox (senere Viking) branddragter hos DuPont i Geneve på en termisk dukke den såkaldte Termoman. Her udsættes dragten for otte store gasbrændere i ti sekunder. Det svarer til en varmeenergi på 40 KW og er en af de prøver, som dragten skal opfylde i henhold til EN 469 standarden. Man måler her, hvor hurtigt varmen trænger igennem dragten, og hvad der sker med materialerne. på første sal i den tidligere Tirstrup Kro. To røgdykkere skulle trænge ind i den brændende lejlighed og forsøge at redde en person ud, som man mente var i lejligheden. Lejligheden overtændte, da brandmand Søren Petersen og hans makker var kommet nogle få meter ind. En kraftig stikflamme ramte dem begge, så de måtte trække sig tilbage. Udenfor viste det sig, at Søren Petersens dragt og hjelm var totalskadet af flammerne. Heldigvis kun det yderste lag. De inderste lag var intakte, og vigtigst af alt var Søren Petersen uskadt. Hans makker, der havde ligget lige bag ham, havde også skader på sin dragt, men ikke så alvorlige som Søren Petersens. Dragten totalskadet I dette tilfælde er skaderne sket under en forholdsvis almindelig indsat i en lejlighed Da det yderste lag på branddragten forkullede i en stikflamme, ydede de inderste lag en super beskyttelse, så brandmand Søren Petersen slap uskadt. 12

13 Det andet røgdykkerhold, der heldigvis stod klar lige udenfor, måtte tage over og fuldføre indsatsen. Den savnede person blev først fundet død da branden var nedkæmpet. Højt niveau må ikke blive højere Resultatet af denne hændelse bekræfter mig i, at arbejdet omkring udviklingen og standardisering af kravene til brandmandens personlige udstyr og her især branddragten som jeg deltog i indtil 1999 sammen med repræsentanter for nordiske og europæiske brandfolk, samt ikke mindst Musk-Ox og senere Vikings folk har medvirket til at danske brandfolk kan føle sig trygge, når de iklæder sig en indsatsbeklædning, der lever op til de europæiske standarder. Til gengæld må beskyttelsesniveauet heller ikke blive højere end den nuværende standard EN 469, da det kan give en falsk tryghed, så man trænger længere frem end udstyret kan klare. Hvis man forøger beskyttelsen, kan det også medføre varmestress, som vi ser eksempler på både i Danmark og i udlandet. Det skyldes ofte forkert kombination af beklædningen eller for lange og gentagne belastende indsatser uden nødvendige pauser imellem. Dansk deltagelse mangler Det er vigtigt at anvende den rigtige svedtransporterende og brandhæmmende beklædning under branddragten (jfr. Branchevejledningerne om røgdykning og om personligt beskyttelsesudstyr). Desuden bør det være muligt at kunne skifte mellem-/underbeklædning hvis man skal gennemføre flere indsatser. Det er vigtigt, at kroppen kan ånde i dragten, så man kan komme af med den sved og varme, man selv producerer. Derfor er det meget uheldigt, at der er kræfter i nogle af de andre CEN lande, der deltager i revisionen af branddragtstandarden, som arbejder på, at dragten må være så vandtæt, at det vil forhindre kroppen i at kunne ånde. Danmark har da også via Dansk Standard stemt imod dette forslag, men vi har desværre ingen aktive danske brugerrepræsentanter med mere, som følger dette vigtige arbejde. Der skal derfor lyde en opfordring til de faglige organisationer og myndigheder om at prioritere dette og skaffe midler til aktiv deltagelse i standardiseringsarbejdet, f.eks. ved at lægge pres på bl.a. Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen som brand- og redningsfolk sorterer under. De omtalte standarder er minimumskrav, som skal følges af både fabrikanter, indkøbere og brugerne, men hvis kravene ikke lever op til de arbejdsmetoder, vi anvendes her i landet, risikerer vi, at beskyttelsen forringes, så der opstår risiko for skader. Det svageste led Endelig skal man være opmærksom på, at de svageste dele af brandmandens beskyttelsesudstyr i dag er åndedrætsbeskyttelsen. Da jeg forlod standardiseringsarbejdet i 1999, var der ingen krav i de gældende standarder om, at røgdykkermaske og trykluftapparat skulle prøves ved mere end 500 C, hvorimod alt brandmandens øvrige personlige udstyr skal kunne klare 2500 C i fem minutter uden at skade brugeren. Mig bekendt er der ikke endnu opnået enighed om at hæve kravene til åndedrætsbeskyttelsen. 13

14 Funktionsbaserede brandkrav er en udfordring Nye muligheder i bygningsreglementet har ikke nødvendigvis gjort sagsbehandlingen lettere af Carsten M. Randa, brandingeniør i Cowi Her godt og vel to år efter, at de nye regler om funktionsbaserede brandkrav er trådt i kraft i det danske bygningsreglement, er det passende at gøre status. Vi har nu et grundlag, der bygger på egentlige erfaringer, som kan supplere de kommentarer, der i høringsfasen indløb fra kommuner, rådgivere og organisationer. Mange af kommentarerne blev indarbejdet enten i bygningsreglementet eller i de tilhørende vejledninger, Eksempelsamling om brandsikring af byggeri og Information om brandteknisk dimensionering. De indarbejdede kommentarer har fortrinsvis været af teknisk karakter, idet politikken var fastlagt på forhånd og var rimelig klar: Bygningsreglementets brandregler skal liberaliseres, og de præskriptive regler må vige pladsen for mere funktionsorienterede mål, dog uden at dette må gå ud over sikkerheden. Formålet var et ønske om større frihed til at designe og udføre tidstypiske byggerier i Danmark. Efter mere end 40 års stram styring i bygningsreglementerne og før det i landsbyggeregulativer, lokale bygningsvedtægter m.v. er der tale om et markant systemskifte i dansk brandlovgivning. Ingen forenkling Intentionerne med de nye regler har været reelle nok, og det er da også lykkedes at beskrive nogle fornuftige rammer at designe, udføre og drive byggerier efter. Men vi fik ikke en forenkling af reglerne, sådan som mange havde forventet i forbindelse med en så gennemgribende revision. Selv om bygningsreglementets brandkapitel er slanket væsentligt, er der reelt sket en udbygning af regelsættet med de tilhørende vejledninger. Udbygningen skyldes i særdeleshed det nye afsnit om dimensionering samt en mere uddybende og forklarende beskrivelse af kravene i Eksempelsamlingen og baggrunden for disse. Sidstnævnte må anses som en klar forbedring. Bør skal Et forhold, hvor liberaliseringen slår fuldt ud igennem, er omkring bør/skal problematikken, som unægtelig har været og fortsat er et af de forhold, som brugere af systemet har vældig svært ved at forholde sig til. Den gammelkendte læresætning Bør bør læses som skal med mindre at kan med fordel iagttages her. I den sammenhæng er det vigtigt at hæfte sig ved, at formålet har været at beskrive et niveau for sikkerheden, og de udsendte vejledninger skal således opfattes som præaccepterede eksempler på det lavest samfundsaccepterede sikkerhedsniveau, (bygningsreglementerne har altid beskrevet en række mindstekrav til brandsikring). Carsten Randa er brandingeniør og tidligere områdeleder for forebyggelse ved Beredskabscenter Aalborg. Mere dokumentation Det er efterhånden gået op for mange af byggeriets parter, at nutidens byggesager kræver langt større dokumentation, end vi kender det fra tidligere. Det gælder også den brandtekniske dokumentation i både planlægningsfasen, udførelsesfasen og driftsfasen. I planlægningsfasen fastlægges en strategi for brandsikringen af byggeriet. Som hidtil omfatter det byggeriets placering, udformning, disponering og sikringsforanstaltninger samt angivelse af flugtveje og redningsberedskabets indsatsmuligheder. I supplement hertil skal det fastlægges, hvad den færdige bygning skal anvendes til, hvilke typer og antal personer de respektive bygningsafsnit indrettes til, samt gives en beskrivelse af et vedligeholdelsessystem for byggeriet. Det er også i denne fase, at det skal fastlægges, om hele eller dele af byggeriet kræver særlig dokumentation f.eks. i form af brandteknisk dimensionering. I udførelsesfasen (dokumentationsfasen) skal de konkrete valg af byggesystemer, komponenter, installationer m.v. dokumenteres mht. anvendelighed, godkendelser og slutkontrol osv. Udførelsesfasen afsluttes med et oprettet projekt as build for så vidt angår brandstrategi og tegningsmateriale evt. en særlig dokumentation af brandstrategien (brandteknisk dimensionering) samt godkendelse af en plan for driftsfasen. Vedligeholdelse Planen for vedligeholdelse har til formål at danne grundlag for, at byggeriets brandsikringsforanstaltninger, aktive som passive, bliver vedligeholdt i hele bygningens levetid, hvilket der nu er krav om 14

15 i bygningsreglementet. Det er ikke afgørende, i hvilken form denne plan for vedligeholdelse udføres (papir, elektronisk m.v.), men det er helt nødvendigt, at systemet kan implementeres i den aktuelle virksomheds organisation. Vedligeholdelsesplanen kan mere beskrivende benævnes Drift-, Kontrol- og Vedligeholdelsesplan (DKVplan) og bør indeholde en tiltrædelseserklæring fra bygherren, en beskrivelse af de forhold, der er en forudsætning for byggeriets anvendelse (jf. brandstrategien), en fastlæggelse af den organisation, der i det daglige har ansvaret for planens gennemførelse, samt en plan for uddannelse af medlemmerne i denne organisation. Den aktive del af planen kan med fordel opbygges i en niveaudelt plan, som består af fx: 1) et planlægningsniveau (årsplan indeholdende kontrol- og vedligeholdelsespunkter) 2) en kontrol- og vedligeholdelsesbeskrivelse (hvordan gør man? Gerne med henvisning til producent anvisninger, vedligeholdelsesvejledning etc.) 3) et udførelsesniveau (kvitterings- eller journaldel) og 4) en svigt-reaktionsplan (handleplan ved svigt). Endelig kan der være behov for at afprøve brandsikkerheden i bygningen i form af øvelser m.v. med henblik på evakuering, brandbekæmpelse og lignende. Dette dokumentationssystem bør anvendes i såvel små som store byggesager, hvor kompleksitet og størrelse styrer omfanget af dokumentationen. Sikkerhed Sikkerhed er en uklar størrelse med mange variable, og et af fokuspunkterne forud for vedtagelsen af reglerne var da også et ønske om at kunne sammenligne sikkerhedsniveauet mellem de gamle og nye regler. Sikkerhedsniveauet er aldrig blevet fastlagt som en kvantitativ sammenlignelig størrelse, men det blev bekendtgjort, at de nye regler var på samme sikkerhedsniveau som de gamle. I de mere komplekse sager, der kræver særlig dokumentation, er der behov for at gøre sikkerheden relativ målbar, og derfor må disse variable nødvendigvis kvantificeres i et vist omfang. Eksempler på dette findes bl.a. i Informationens afsnit om acceptkriterier, hvor der er angivet størrelser for, hvornår sikkerhedsgrænserne overskrides i forhold til kritiske påvirkninger af personer og deres muligheder for at orientere sig. I samme afsnit fastlægges krav om sikkerhedsmarginer, uden at disse er kvantificeret. Meningen har tydeligvis været, at en bygnings planlagte sikkerhedssystem skal indeholde et vist volumen, således at personer kan komme sikkert ud af bygningen, selv når der opstår svigt. I bygninger, der anvendes af mange personer eller hvor evakueringen må forventes at være langvarig, er det overordentligt vigtigt, at denne margin har et større volumen. Det er vanskeligt at opstille en simpel brugbar model for måling af sikkerhedsniveauet i en bygning, da der ofte vil være tale om måling af mange samtidige parametre. Dokumentationen baseres endvidere på brandteknisk faglige vurderinger, praktiske erfaringer og sund fornuft, som i sig selv er værdiladede størrelser, der er svært målbare. Analyser anbefales I Informationen anbefales, at man fastlægger designet Fortsætter side 16 15

16 Fortsat fra side 15 med en vis konservativitet og endvidere udfører analyser, der afslører hvor i byggeriet, der er særlig sårbare områder. Disse analyser giver et godt grundlag for at indbygge sikkerhedsbarrierer, fx i form af supplerende passive eller aktive foranstaltninger eller back-up systemer. Som supplement til de målbare parametre bør de brandtekniske vurderinger begrundes i et omfang, der gør dokumentationen let gennemskuelig. I tilfælde af en ulykke vil det således være lettere gennemskueligt, om de givne spilleregler er overholdt. Derfor vil der være en naturlig interesse i, at tingene synliggøres i den dokumentation, der danner grundlag for byggetilladelse og senere ibrugtagningstilladelse til et byggeri med særlig brandteknisk dokumentation. Dokumentation Hvordan præsenteres sikkerhedsparametrene så i dokumentationen? Der er på forhånd ikke fastlagte rammer for, hvordan dokumentationen skal præsenteres, idet der er metodefrihed. Derfor opleves der stor variation i det materiale, der indleveres som dokumentation af sikkerheden, og ofte virker det som om, at man slet ikke har sat sig ind i modtagerens behov, hvilket er et grundelement ved alle former for formidling. Det må derfor anbefales, at dokumentationen udformes som det er foreskrevet i DS/ISO/TR :2000: Funktionsbestemte brandkrav (Fire Safety Engineering). Samspil Kommunernes forpligtigelse til at holde forhåndsdialog med bygherre/rådgiver forud for et aktuelt byggeprojekt blev introduceret længe før, at de funktionsbaserede brandkrav blev indført. Derfor har det heller ikke været svært at skabe kultur for denne praksis i forbindelse med byggesager, der kræver særlig dokumentation. Dialogen er helt essentiel i den første del af planlægningsfasen, fordi det er her, at de store ændringer er mulige, og fordi strategien for brandsikringen dermed kan antage den mest hensigtsmæssige retning. I Informationen anbefales det, at dialogen foregår mellem et bredt sammensat team for derved at opnå relevante input fra alle led i byggeriets værdikæde. Det må anbefales, at repræsentanter for slutbrugerne i højere grad end erfaringerne viser medtages i dialogen som et vigtigt værdiled, for derved at få indarbejdet brugerkrav og ønsker samt at få synliggjort begrænsninger og konsekvenser i byggeriet overfor denne part. Slutkontrol glipper Endvidere er det vigtigt, at alle led fra bygherre og entreprenør til slutbruger har forståelse for og et samlet overblik over brandsikkerheden. Det går ikke alt for godt med at samordne funktionskravene til tekniske, praktiske og organisatoriske systemer, der skal arbejde sammen. Det ses tydeligt i de åbenlyse fejl og mangler, som især de store byggerier repræsenterer. Et særligt problem opstår, når flere brandsikringssystemer godkendes hver for sig. Dermed risikerer man, at vigtige funktioner mellem delsystemer og hovedsystem ikke kan arbejde sammen. Der mangler krav om eller vilje til, at en uvildig instans kontrollerer og godkender den samlede pakke af automatiske brandsikringsforanstaltninger under ét. 16

17 Revidering af førsteindsatsen ved kemikalieuheld En opdateret udgave af håndbogen er færdig som erstatning for 2005-udgaven af Flemming H. Kristensen, Beredskabsstyrelsen, Kemisk Beredskab Nyheder I den nye udgave af Førsteindsats ved kemikalieuheld er der kommet en del nyheder og tilføjelser i forhold til den gamle udgave fra I 2000 blev svovlsyre og natriumhydroxid ved en fejl blandet sammen i en tankvogn i Grenå. Det blev en farlig cocktail, der krævede en ganske særlig indsats. Formålet med Førsteindsats ved kemikalieuheld er at forsyne den tekniske ledelse ved akutte uheld med farlige stoffer med de mest nødvendige oplysninger om de farlige stoffers egenskaber, så førsteindsatsen kan foregå sikkert og hurtigt. I den nye udgave er håndbogen inddelt i kapitlerne: Informationssystemet om farlige stoffer, Organisering af skadested (nyt kapitel), Ordliste, Alfabetisk indeks, UN-nummer indeks, Farenumre og faresedler, samt indsatsgrupper. Bogen er udarbejdet specielt til dansk indsatstaktik med respekt for dansk lovgivning. Grundlaget er derfor de regler og bestemmelser, der var gældende den 1. marts UN-nummer indekset indeholder alle UN-numre, som er optaget i den seneste, danske udgave af den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR 2007). Der er i dag forskellige UN-numre. Indsatsen er opdelt i 58 grupper, alt efter håndteringen af et givet stof eller en given stofgruppe under førsteindsatsen ved uheld. Indholdet for indsatsgrupperne er opdateret i henhold til 2005-, og udgaverne af Indsatskort for kemikalieuheld. Håndbogen er udarbejdet af Kemisk Beredskab under Beredskabsstyrelsen. Af de vigtigste nyheder kan nævnes: Rensning og dekontaminering er tilføjet til alle indsatsgrupperne, som det tidligere har været set på indsatskortene i Indsatskort for kemikalieuheld. Kapitlet Organisering af skadested er tilføjet. Sikkerhedsafstanden i alle indsatsgrupperne er blevet revideret og ændret, hvor det har været vurderet nødvendigt. Det anbefales ikke mere at forsøge at slukke brand i eksplosivstoffer, hvor der er fare for masseeksplosion svarende til anbefalingerne i indsatsgruppe

18 Politiet efterforsker nog som brandmyndighed bu Bruger vi erfaringerne fra vore indsatser ved brand i det forebyggende arbejde? af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg Vi har netop fået et nyt beredskabsforlig, og ordet forebyggelse er skam nævnt, men også kun lige nævnt, selv om vi alle går og mener, at forebyggelse skal være hovedoverskriften de næste år. Krav til forebyggelse er således ikke en synlig del af de nationale krav, og opskriften til gode tiltag var således ikke at finde. Hverken teknisk eller taktisk tankevirksomhed har fundet vej i aftalen. Selvfølgelig er det vel også det lokale beredskab, der som det afhjælpende beredskab er tættest på borgerne og dermed har de bedste muligheder for at gøre en forskel. Kommunerne må således i gang med at prioritere det forebyggende og dimensionere som for det afhjælpende. Altså må den forebyggende indsats afspejle sig i dimensioneringsplanen for kommunen! FKB støtter meget, at der sættes fokus på det forebyggende arbejde, og tiltag på området hilses velkommen og må gerne offentliggøres, så det inspirere os alle. Den tekniske forebyggelse er vigtig og er nok den, som vi er længst fremme med, men også her kan et samarbejde beredskaberne imellem gavne. På det taktiske område er vi først så småt i gang, og ikke mindst her vil et samarbejde være meget velkommen, og brug gerne til at formidle gode ideer. FKB har store forventninger til, at brandstedsundersøgelser Kunne er hurtigere eller en anden indsats have ændret ved skadernes omfang? Foto: Beredskabscenter Aalborg. foretaget af redningsberedskabet selv og meget gerne i samarbejde med politiet, som i forvejen efterforsker nogle af brandene kan give mange gode erfaringer også til det forebyggende område. Undersøgelser ikke efterforskning Foreningen af Kommunale Beredskabschefer ønsker flere undersøgelser på brandstedet. Resultaterne af disse undersøgelser vil kunne bruges på såvel det brandforebyggende område som på brandslukningsområdet. Brandundersøgelserne bør foretages inden for det positive samarbejde, brandvæsenerne i forvejen har med politiet. Det er vigtig at fastslå, at redningsberedskabet på ingen måde skal foretage brandefterforskning. Politiet varetager efterforskningen i sager vedrørende brand som i alle andre sager i samfundet for så vidt angår kriminelle handlinger eller mistanke om sådanne. Redningsberedskabets nye opgave ved brand bør alene være en brandteknisk undersøgelse med det formål at høste den størst mulige erfaring. Dette må selvfølgelig ikke besværliggøre eller hindre den kriminaltekniske undersøgelse. Der er således tale om et nyt tiltag, som redningsberedskabet skal gives kompetence til at udføre fagligt korrekt og meget gerne i samarbejde med politiet, uanset om skadestedet efterforskes for en kriminel handling eller ej. 18

19 le brande rde vi undersøge mange Hvorfor og hvordan? Målet for redningsberedskabets undersøgelser er alene at klarlægge en mulig brandårsag og beskrive brandens forløb, samt virkningen af indsatsen. Det gælder også ved hændelsesbrande, som ikke politimæssig efterforskes, og som ikke hidtil har været systematiseret. Her er kun lavet enkle indberetninger af rent statistiske hensyn. Målet bør være at indsamle oplysninger af forebyggelsesmæssige hensyn samtidig med den øvrige statistik. Vi gør alle lidt på området i forvejen, men ikke godt nok. Vi går ikke i dybden, vi registrerer ikke godt nok, vi samarbejder ikke godt nok om resultater, vore database er forskellige og ikke tilstrækkelige og uden fælles adgang. Med andre ord: Tager vi fat på området, kan det kun blive bedre. Tænk blot på de tilfælde, hvor vi har haft brug for historiske data vedrørende området, men ingen har kunnet levere disse. Kun få brande efterforskes I store tal sagsbehandler forsikringsselskaberne brande om året. Heraf har redningsberedskabet kendskab til , og politiet efterforsker kun brande om året. At der er så store forskelle på tallene skyldes selvfølgelig, at vi har forskellige mål med vor indsats på området. Men det kunne måske være samfundsmæssigt værdifuldt, om vi fik en fælles forståelse og fælles brug af de erfaringer, som enhver undersøgelse/efterforskning bringer. Bred arbejdsgruppe FKB har taget initiativ til en arbejdsgruppe, som har arbejdet med dette område for at sikre registrering af erfaringer, som kan bruges såvel operativt som forebyggende. Det skal ikke erstatte politiets arbejde, men skal være en udbygning af redningsberedskabets arbejde. Således er efterforskning ved mistanke om kriminel handling fortsat alene politiets ansvar, men tilvejebringelse af brandtekniske oplysninger fra hændelsen vil være redningsberedskabets. Arbejdsgruppen er nu så langt, at den har sendt et oplæg til organisering, uddannelsesplaner og høringsskrivelser til involverede myndigheder. Arbejdsgruppen består af repræsentanter for Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, KL, FKB, Forsikringsbranchen og DBI. Erhvervs og Byggestyrelsen var inviteret med, men kunne ikke afse ressourcer til arbejdsgruppen, men støtter ideen. En ODIN opgave Redningsberedskabet har i dag pligt til at visitere en brand til hændelsesbrand eller til brand med mistanke om kriminel islæt. Vi satser på, at redningsberedskabet herudover også skal kunne behandle brandstedet mere dybdegående for indsamling af brandtekniske oplysninger. Det kræver selvfølgelig en kompetence, som redningsberedskabet ikke nødvendigvis har i dag. De mindre komplicerede brande kan indsatslederen klædes på til at kunne løse efter en mindre efteruddannelse. Til de lidt mere komplicerede brande/ ulykker forestiller vi os, at vi i regionen har en kollega med særlig uddannelse, som vi kan Fortsætter side 20 19

20 Fortsat fra side 19 kalde på til at kunne løse en sådan opgave. Endelig er der de meget store hændelser, hvor mange interesser og/eller komplicerede forhold ønskes afklaret. Dér forestiller vi os, at det nationale team, som beredskabsforliget omtaler, skal oprettes, træder til. Vi forestiller os, at ca. 300 indsatsledere skal have en relativ kort efteruddannelse og ca. 20 regionalt fordelte indsatsledere skal have en længere uddannelse, nogenlunde svarende til den politiets teknikere får. Vi skal ligeledes sikre os en database, som kan håndtere de mere detaljerede data, og her håber vi, at ODIN kan udbygges. Der er således noget uddannelse, som skal på plads, og vi håber, den forlængede indsatsleder-uddannelse får dette element indbygget. Økonomien skal på plads, og vi håber, staten vil være med til at sikre dette værdifulde arbejde til en forstærket forebyggende indsats og dermed en besparelse i det lange løb. Hele forløbet med Med de muligheder, redningsberedskabet får, skal den brandtekniske brandstedsundersøgelse forsøge at klarlægge, hvordan branden er opstået, og hvordan den evt. kunne have været forhindret. Hvordan forløb branden og slukningen, og hvorfor? Hvilke materialer var branden startet i, og hvad brændte? Var konstruktioner og indretning samt brug efter forskrifterne? Hvad gjorde brandvæsenet og med hvilken effekt? Kunne efterfølgende erfaring pege på en bedre løsning end den valgte. Hvordan påvirkede brandvæsenets indsats brandforløbet? Hvordan indgik alarmen, og hvordan lød meldingen? Hvad var responstiden, og hvordan havde den evt. indflydelse på brandforløbet? Hvor var initialbranden, og hvor længe havde branden forløbet forud for brandvæsenets ankomst, og havde andre gjort en indsats mod branden forud for brandvæsenets ankomst? Hvor lang tid efter brandvæsenets ankomst gik der, før branden var slukket, og hvor længe tog efterslukningen? Hvilket slukningsmiddel blev anvendt, og i hvor stor Er dette ildens arnested? Billedet er fra en voldsom brand på Gugvej i Aalborg. mængde? Iværksattes følgeskadebegrænsninger og i givet fald hvilke og hvornår? Vi forestiller os, at fire kommuner, København, Århus, Aalborg og Lolland skal være forsøgskommuner i en forsøgsperiode på et halvt til et helt år, hvorefter de første erfaringer er indhøstet og uddannelser kan være afprøvet. Som tidligere anført har vi en forespørgsel hos de involverede myndigheder, som vi håber på en positiv tilbagemelding fra, så næste skridt kan tages i den gode sags tjeneste. I øvrigt hører vi gerne, såfremt man har meninger eller bidrag til dette arbejde. 20

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen

Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen UDKAST Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kommissorium...

Læs mere

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav

DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav DFPB-møde om funktionsbaserede brandkrav Jørgen Larsen Chefingeniør TopCenter i Ballerup Udstillings- og informationscenter for skadeforebyggelse og sikring. Demonstration af aktive og passive sikringsforanstaltninger.

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros vejledning om person sikkerhed ved anvendelse af brandøvelsesobjekter Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Indledning Denne branchevejledning er en revideret udgave af branchevejledningen Sikkerhed

Læs mere

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed

INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER. helsikker. fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN FOR HÅNDTERING AF EL-ULYKKER Scan QR koden med din smartphone og sæt fokus på elsikkerhed. helsikker fokus på elsikkerhed INSPIRATION OG IDEER TIL BEREDSKABSPLAN

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

BEREDSKABS PLAN FOR GREJS VANDVÆRK

BEREDSKABS PLAN FOR GREJS VANDVÆRK BEREDSKABS PLAN FOR GREJS VANDVÆRK Redigeret 2 maj 2013 SE NR. 33 66 15 76 - Den Jyske Sparekasse, 7100 Vejle Indhold: 1. Alarmeringsplan 2. Intern telefonliste 3. Ekstern telefonliste 4. Telefonliste

Læs mere

RØGDYKNING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2002 BRANCHEVEJLEDNING

RØGDYKNING. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2002 BRANCHEVEJLEDNING RØGDYKNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros 2002 BRANCHEVEJLEDNING Målet er at forebygge ulykker og sygdom i forbindelse med røgdykning Definitioner: Røgdykkere er brandfolk, der i kraft

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Frigørelse fra køretøjer

Frigørelse fra køretøjer Frigørelse fra køretøjer Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktionsuddannelse Indsats Frigørelse fra køretøjer Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright:

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden? Arbejder

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse

CFPA. Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse CFPA Brandteknisk diplomuddannelse Virksomhedens brandsikkerhed fra A til Z Har du som sikkerheds- eller arbejdsleder ansvar for, at brandsikkerheden altid er i orden?

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Bekæmpelse af følgeskade efter brand

Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk. Bekæmpelse af følgeskade efter brand Amaliegade 10, 1256 København K, tlf. 33 43 55 00, www.forsikringenshus.dk Marts 2007 Bekæmpelse af følgeskade efter brand Indholdsfortegnelse (klikbar) 1 Forord 2 Indledning 3 Definitioner 4 Samarbejde

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde

Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Følg kravene til brandsikkerhed ved varmt arbejde Alle virksomheder, der får udført varmt arbejde, skal leve op til en række sikkerhedskrav. Kravene er enkle og forhindrer mange meningsløse ildebrande,

Læs mere

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen

Udbudsmateriale for ENS udbud af kontrakt om sekretariat vedr. BSFS Kontraktbilag 1. Baggrund. Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 1 af 9 sider Sekretariat vedrørende byggeskadeforsikringsordningen Side 2 af 9 sider Indholdsfortegnelse 1.... 3 1.1 Formål med ordningen... 3 1.2 IT-system... 4 1.3 Hvordan gennemføres en sag i BSFS...

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side?

Hvordan ser byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? byggesagsbehandling ud fra bygherres/rådgivers side? Frederikke Ekstrand Schmidt COWI Fire 1 24 SEPTEMBER 2014 HVORDAN SER BYGGESAGSBEHANDLING UD Frederikke Ekstrand Schmidt Akademiingeniør og Master i

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Kan virksomheden overleve en omfattende brand?

Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Kan virksomheden overleve en omfattende brand? Brandtabsberegner Medlemsmøde Passiv Brandsikring 7. marts 2011 Ivan Langmach Jacobsen Om Brandtabsberegner Hvorfor har vi lavet programmet? Når der i dag

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Indstilling. Jydsk Væddeløbsbane kommunegaranti i forbindelse med lån til genopbygningsudgifter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Jydsk Væddeløbsbane kommunegaranti i forbindelse med lån til genopbygningsudgifter. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 24. marts 2010n Jydsk Væddeløbsbane kommunegaranti i forbindelse med lån til genopbygningsudgifter 1. Resume Århus Kommune har siden

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e i d e n æ v n t e k o m m

Læs mere

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011

Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2011 Beredskabschefens beretning 2011 var et rigtig godt år for Tønder Brandvæsen. Godt bl.a. fordi mange af de tiltag vi har gjort vil være med til at sikre brandvæsenets

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Drift, kontrol og vedligeholdelse af funktionsbaseret byggeri Guideline nr. 2 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad?

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? NÅR DET BRÆNDER: GØR FØLGENDE I NÆVNTE RÆKKEFØLGE: 1. Sørg omgående for at tilkalde hjælp. Ring 112. Tilkendegiv klart adressen hvor det brænder,

Læs mere

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø

Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Åbent møde for Beredskabskommissions møde den 11. marts 2009 kl. 10:00 i Kælder i Farsø Indholdsfortegnelse 001. Brandslukningsoverenskomsten efter 2009 3 002. Godkendelse af milepælsplan for revidering

Læs mere

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer

Indsatser ved solcelleanlæg. Erfaringer Indsatser ved solcelleanlæg Erfaringer Nordsjællands Brandvæsen 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund... 3 Solcelleanlæg generelt... 3 Definitioner... 4 Virkninger af spændinger ved direkte kontakt / berøring...

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Sekretariat Åboulevard 7, 1. tv. 1635 København V Telefon: 3539 4344 Telefax: 3535 4344 VPF@varmepumpefabrikantene.dk www.varmepumpefabrikanterne.dk Fælles betingelser 1 for

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE

TRIN FOR TRIN SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE EN TRIN-FOR-TRIN BESKRIVELSE AF, HVORDAN KOMMUNERNE KAN BRUGE NØGLETAL, NÅR DE SKAL BYGGE, OG HVILKE FORDELE DE OPNÅR. FEBRUAR 2009 SÅDAN KOMMER DU GODT I MÅL SOM BYGHERRE TRIN FOR TRIN Denne brochure

Læs mere

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård

Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Scenarie-/kapacitetsanalyse: Bygningsbrand - gård Hændelsestitel: Brand Tidspunkt: Mandag den. september, kl.6.0 Beliggenhed: Drejergårdsvej, Kjellerup Afstand fra brandstation: 9,8 Meteorologiske forhold:

Læs mere

udgivet af foreningen af Kommunale beredskabschefer Regnvand koster ekstra tid

udgivet af foreningen af Kommunale beredskabschefer Regnvand koster ekstra tid NR. 2 februar 2007 udgivet af foreningen af Kommunale beredskabschefer Regnvand koster ekstra tid Det er efterhånden en fast tradition hos Ølstykkes frivillige at skulle pumpe regnvand væk fra området

Læs mere

Seneste nyt om teknikken bag radionettet

Seneste nyt om teknikken bag radionettet Seneste nyt om teknikken bag radionettet Michael Wichmann, teknisk chef i CFB 28. januar 2015 Indhold Central Data Tjeneste (CDT) Manglende dækning og noget der ligner Brug af repeater/gateway Teknik &

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker

Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker NOTAT 6. marts 2013 Sagsnr.: 2011/023959 Sagsbehandler: AT Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker Oprindeligt udkast sendt i høring

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO

RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO RETNINGSLINJER FOR TV-OVERVÅGNING I BOLIGFORENINGEN VIBO Definition Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller periodisk gentagen overvågning af både udendørs- og indendørs arealer ved hjælp af automatisk

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved uheld på Ry Marina Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Indhold: 1. Formål 2. Alarmering 3. Brand 4. Drukneulykker 5. Personskader

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Workshop 16. april 2015

Workshop 16. april 2015 Workshop 16. april 2015 Hvem er Contea Contea er i dag den største danskejede, uafhængige forsikringsmæglervirksomhed med 43 medarbejdere og en præmieomsætning på mere end DKR 1,5 mia. Vi samarbejder i

Læs mere

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor

Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Referat for Beredskabskommissions møde den 14. december 2011 kl. 10:00 i Jørgen Hansens kontor Indholdsfortegnelse 001. Udbud af skorstensfejning 3 002. Nedlæggelse af Redningshundetjenesten. 5 003. Stormflod

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015 Beredskabsplan for Solbjerg Vandværk 2015 1 Beredskabsplan for Solbjerg vandværk...4 Telefonliste...5 Kontaktperson...5 Alarmcentral/Beredskab...5 Blå blink/vagthavende...5 Politi...5 Kalundborg kommune...5

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar

En sikker arbejdsplads. - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne

REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 2. juni 2011 kl. 10.00 på Rønne Brandstation, Dampmøllegade 9, Rønne Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Carsten W. Larsen, Jesper

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Velkomst og godkendelse af dagsorden:

Velkomst og godkendelse af dagsorden: REFERAT Kreds 4, Region Sjælland Kredsmøde 14. november 2013 10.00 15.00 Mødested: Ca. tider Sorø Brandvæsen Kongebrovej 7 4180 Sorø 09.00 10.00 Generalforsamling for A-medlemmer, S-medlemmer og Æresmedlemmer

Læs mere