INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9"

Transkript

1 DANMARK NEPAL LANDEPOLITIKPAPIR

2 INDHOLD INDLEDNING 5 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL 6 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL 9 3 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER RESULTATER OG INDIKATORER 11 BILAG 1 OVERSIGT OVER DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I NEPAL 16 BILAG 2 ØKONOMISKE OG SOCIALE NØGLETAL 18 BILAG 3 NEPALS FREMSKRIDT MOD OPFYLDELSEN AF 2015-MÅLENE 20 BILAG 4 ANDRE UDVIKLINGSPARTNERES ENGAGEMENT I NEPAL 22 2

3 SAMMENFATNING Partnerskabspolitikken for tager udgangspunkt i post-konflikt situationen i Nepal. Danmarks partnerskab med Nepal har to overordnede formål: 1. At bidrage til konsolidering af freden og styrkelse af respekten for menneskerettigheder og forankring af demokratiet 2. Bidrage til bekæmpelse af fattigdom. Formålene vil blive opfyldt ved at skabe håndgribelige resultater inden for to strategiske fokusområder: a. Fredskonsolidering, menneskerettigheder og demokrati, f.eks. via støtte til relevante fredsfonde, relevante nationale aktører, som arbejder for at fremme og styrke respekten for menneskerettighederne, samt til lokale statslige og demokratiske institutioner osv. b. Grøn og inklusiv økonomisk vækst, f.eks. via støtte til udviklingen af værdikæder inden for landbruget, infrastruktur i landdistrikterne samt forbedring af adgangen til vedvarende energi i landdistrikterne osv. 3

4 80 o 81 o 82 o 83 o 84 o 85 o 86 o 87 o 88 o 31 o 30 o 29 o 28 o 27 o The boundaries and names shown and the designations used on this map do not imply official endorsement or acceptance by the United Nations. Darchula Simikot CHINA NEPAL National capital Regional seat Zonal seat District seat International boundary Regional boundary Zonal boundary Main road Secondary road Baitadi Chainpur Gamagadhi Railroad MAHAKALI SETI Martadi KARNALI Airport Dadeldhura Jumla Dipayal Silghadi Manma km FAR WEST MID-WEST mi Mahendranagar Dailekh Duinai Lambert conformal conic projection with a central meridian Jomosom of 84 degrees east longitude with standard parallels of 24 Dhangadhi BHERI Jajarkot degrees and 32 degrees north latitude using the WGS84 Jumlikhalanga datum. Chame Birendranagar RAPTI DHAWALAGIRI GANDAKI Salyan Liwang Beni Kusma Gulariya Bisisahar Baglung Tulsipur Pokhara Dhunche Nepalgunj Tamghas Syangja Gorkha Ghorahi Pyuthan BAGMATI WEST Damauli Dhadingbesi Sandhikharka Tansen Bidur Chautara LUMBINI Butwal Bharatpur Kathmandu Bhaktapur Charikot Patan Dhulikhel Taulihawa Siddharthanagar KOSHI MECHI Parasi Salleri Hetauda CENTRAL Khandbari Taplejung Ramechhap Okhaldhunga NARAYANI Bhojpur Phidim Sindjulimadi Dikte Terhathum Kalaiya JANAKPUR EAST Dhankuta NEPAL Birgunj Malangawa Gaur SAGARMATHA Dharan Ilam Janakpur Gaighat INDIA Siraha Inaruwa Chandragadhi Jaleswor Rajbiraj Biratnagar 31 o 30 o 29 o 28 o 27 o 26 o 26 o 80 o 81 o 82 o 83 o 84 o 85 o 86 o 87 o 88 o Map No UNITED NATIONS January 2007 (Colour) Department of Peacekeeping Operations Cartographic Section 4

5 INDLEDNING Nepal er et af verdens fattigste lande, og kæmper med følgerne af den ti år lange borgerkrig, som sluttede i Den nuværende post-konflikt fase er et historisk øjeblik for omstilling og for - andring. Nepals største udfordringer ligger i at opretholde freden, mens statens legitimitet opbygges, at forankre demokratiet, sikre grundlæggende rettigheder for marginaliserede grupper, komme ud af fattigdommen og skabe inklusiv vækst. Den politiske situation har været og vil fortsat være en udfordring i de kommende år, men der er også nået politiske milepæle og sket en samfundsøkonomisk udvikling, siden borgerkrigen sluttede. Danmark har været en vigtig partner i denne udvikling. Danmark har siden 1989 bidraget til bekæmpelse af fattigdommen og styrkelse af demokratisk regeringsførelse og varig fred via støtte til menneskerettigheder og god regeringsførelse, vedvarende energi, uddannelse og implementering af fredsaftalen. De opnåede resultater omfatter f.eks. adgang til ved varende energi for ca. 5 millioner fattige nepalesere i fjerntliggende områder, stipendier til marginaliserede grupper som piger og dalitter, så flere af disse kommer i skole, øget respekt for menneskerettighederne efter aktiv fortalervirksomhed fra vores partnere i civilsamfundet, rehabilitering og integration af tidligere maoistiske soldater, samt styrkede lokale landsbyudvalg, som foretager overvågning af og sikrer ansvarlighed hos lokale myndigheder. Det fortsatte danske engagement tager udgangspunkt i de opnåede resultater og behovet for, samt relevansen af, fremtidig støtte. Formålet med dette politikpapir er at beskrive de strategiske rammer for Danmarks engagement i Nepal fra 2013 til Den overordnede vision er at støtte det nepalesiske folk i deres ret til et bedre liv med fred, stabilitet, demokrati, sociale og økonomiske fremskridt og respekt for menneskerettighederne. Det danske engagement i Nepal er helt i tråd med det generelt stærke fokus, Danmark har på Asien i sin udenrigspolitik. Traditionelt har Danmarks udviklingsengagement i Asien fokuseret på Sydasien suppleret med fremme af økonomisk samarbejde og handel, hvor dette er muligt. Landepolitikpapiret er inddelt i tre hovedafsnit: Del et indeholder en analyse af udfordringer, muligheder og risici i Nepal i de kommende år. Del to tegner et omrids af landepolitikpapiret herunder dets målsætninger, instrumenter, strategiske fokusområder og partnerskabsprincipper. Del tre beskriver de planlagte aktiviteter og forventede resultater af Danmarks engagement i Nepal. Bilagene giver et overblik over: 1. Danmarks udviklingssamarbejde i Nepal 2. Økonomiske og sociale nøgletal 3. Nepals fremskridt mod opfyldelsen af 2015-målene 4. Andre udviklingspartneres engagement i Nepal. 5

6 1 DE VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER, MULIGHEDER OG RISICI I NEPAL Den ti år lange borgerkrig i Nepal, som har krævet ofre og fordrevet tusindvis af mennesker, blev afsluttet med fredsaftalen (Comprehensive Peace Accord) i november De vigtigste resultater på politisk plan har været skiftet fra et autoritært styre til demokrati, afslutningen på den væbnede konflikt og valget af en forfatningsgivende forsamling i Også aftalen fra 2011 om de tidligere maoistiske soldater, som har forladt eller vil forlade deres militærlejre og indlede et civilt liv eller en militær karriere, har været et afgørende fremskridt mod bæredygtig fred. Uenighed blandt de politiske partier og internt i partierne har ført til adskillige perioder med politisk ustabilitet og dødvande, og der er endnu ikke blevet vedtaget en ny demokratisk og inklusiv forfatning. Specielt udestår stadig spørgsmål vedrørende en eventuel føderal struktur. Der er imidlertid indgået aftaler om mange af fredsaftalens elementer, som skal indgå i den nye forfatning, herunder aftaler om lige rettigheder for kvinder og dalitter. Det er en forudsætning for varig fred og udvikling, at der bliver gjort noget ved de grundlæggende årsager til konflikten, hvoraf de fleste fortsat eksisterer i form af kronisk fattigdom, udbredt eksklusion og straffrihed for krænkelse af menneskerettighederne. Mange af disse grundlæggende årsager, herunder retsforfølgelse for krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med konflikten, jordreformer, afskaffelse af diskrimination og gen oprettelse af ansvarlige lokale myndigheder, nævnes som generelle forpligtelser i fredsaftalen. Der følges op på disse i regeringens udviklingsplaner, dog er disse forpligtelser endnu ikke fuldt ud implementeret. Hvis ikke de langsigtede strukturelle reformer, herunder en ny forfatning, adresserer disse udfordringer i tilstrækkelig grad, vil det efterlade Nepal i en meget ustabil situation. Antallet af menneskerettighedskrænkelser er faldet, efter den væbnede konflikt ophørte, men de institutioner, som skal beskytte menneskerettighederne og retssikkerheden mangler stadig kapacitet. Vold og trusler finder stadig sted, og menneskerettighedsforkæmpere og journalister står over for alvorlige risici og begrænsninger. En straffrihedskultur er udbredt, og der er behov for stærkere statsinstitutioner, en styrkelse af retsvæsnets uafhængighed og øget ansvarlighed inden for retsvæsnet samt en mere effektiv retshåndhævelse. Den ringe retssikkerhed udfordrer stabiliteten, svækker statens legitimitet yderligere og begrænser mulighederne for at høste fordelene ved fred. SAMFUNDSØKONOMISKE UDFORDRINGER Fattigdom Nepal er nummer 157 på listen over verdens 187 fattigste lande ifølge UNDPs indeks over menneskelig udvikling. Ca. 25 % af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen i 2011 sammenlignet med 31 % i 2009 og 42 % i Fattigdommen er langt mindre udbredt i byområderne (15,5 %) i forhold til landdistrikterne (27,4 %). Arbejdsløshed Arbejdsløsheden er høj, ca. 45 % og stigende. Landbrug To tredjedele af befolkningen er afhængig af landbruget både som beskæftigelse og levebrød. Landbruget står for mere end en tredjedel af BNP og spiller en afgørende rolle i bekæmpelsen af fattigdom. Økonomisk vækst 3,9 % i Udenlandske investeringer (FDI) Lavt niveau, gennemsnitligt kun 0,5 % af BNP. 6

7 I forbindelse med retsopgør efter regimeskiftet har regeringen ydet erstatning til en række ofre og familier til personer, som blev dræbt eller forsvandt under konflikten. Men de personer, som er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller menneskerettighedsforbrydelser under eller efter konflikten, er ikke blevet draget til ansvar. Der er stadig ikke blevet etableret retlige overgangsmekanismer. Den langsomme fremdrift i forhold til forbedringer af menneskerettighederne understreger, hvor vigtigt det er, at der fortsat ydes national og international støtte. I Nepal er spørgsmålet om forankring af demokratiet tæt knyttet til inklusion. Nepal er et socialt og kulturelt mangfoldigt land. Landet har en lang tradition for eksklusion og marginalisering på grund af et meget hierarkisk kastesystem, som også påvirker visse etniske grupper og kvinder. Marginaliserede grupper er blevet frataget deres grundlæggende ret til at deltage i og få indflydelse på sociale, politiske og økonomiske forandringer. En af de store udfordringer i de kommende år bliver gennemførelsen af strukturelle reformer og forandringer, som forventes at indgå i den nye forfatning, f.eks. et nyt føderalt system og respekt for oprindelige folks og traditionelt marginaliserede gruppers rettigheder. Spørgsmålet om føderalisme har givet næring til identitetspolitik (kaste, etnicitet, køn og religion) med risiko for yderligere opsplittelse af det nepalesiske samfund. Denne problematik skal adresseres via dialog og retfærdige/lige rettigheder med henblik på at undgå samfundsmæssig polarisering. Af andre væsentlige forhindringer for en mere inklusiv udviklingsproces kan nævnes manglende beskæftigelse og økonomiske muligheder, såsom adgang til infrastruktur og produktionsmidler. Der har ikke været afholdt valg til de lokale myndigheder siden 2002, hvilket har svækket de mekanismer, der skal sikre myndigheders ansvarlighed betydeligt og øget sårbarheden i forhold til korruption. Manglen på lokalt demokrati, de lokale myndighedssystemers ringe kapacitet og dårlige levering af serviceydelser bidrager også til den skrøbelige situation i landet. Der er sket positive forandringer i forhold til udarbejdelsen af love og politikker i forbindelse med kvinder og børn, herunder retten til statsborgerskab og for kvinders vedkommende stemmeret. Nepal mangler dog stadig at forbedre hånd hævelsen af lovgivningen i forbindelse med kønsbaseret vold og seksuelle og reproduktive rettigheder, herunder tvangsarbejde og ulovlig rekruttering af arbejdskraft med henblik på tvangsarbejde, børnetvangsarbejde og handel med sex. På uddannelsesområdet er nettoindskrivningen i grundskolen steget fra 81 % i 2002 til imponerende 94,5 % i 2010, men det er fortsat en stor udfordring at fastholde eleverne i skolen, specielt pigerne. Kun 24 % af børnene i Nepal forsætter skolegangen efter grundskolen, og endnu færre fuldfører den. De væsentligste samfundsøkonomiske udfordringer i Nepal er forbundet med udbredt fattigdom og høj arbejdsløshed, beskeden vækst og lave investeringer trods landets geografiske placering midt imellem to af de hurtigst voksende økonomier i verden Indien og Kina. I de seneste syv år er antallet af fattige halveret, og uligheden er blevet reduceret, hvilket synes at være forbundet med stigningen i antallet af nepalesere, der tager arbejde i udlandet og sender penge hjem til Nepal. Det vurderes at op til 5 millioner nepalesere ud af en samlet befolkning på ca. 30 millioner arbejder i udlandet, primært i Golfstaterne, Indien og Malaysia. Mere end halvdelen af Nepals husstande får penge sendt hjem fra slægtninge i udlandet. Billig arbejdskraft er Nepals største eksportvare, og de penge, de nepalesiske arbejdere sender hjem, svarer til næsten 25 % af BNP (kun overgået af landbruget). Men kun 2,9 % af de samlede beløb, der sendes hjem til Nepal, bruges til investeringer, og de bidrager således kun i begrænset omfang til indtægtsskabelse og beskæftigelse, som ville kunne føre til yderligere økonomisk vækst. Den politiske ustabilitet er en af de væsentlige faktorer, der står i vejen for økonomisk udvikling og investeringer. Samtidig har den langtrukne politiske overgangsproces overskygget den nepalesiske regerings fokus på de økonomiske spørgsmål. Derfor har der ikke været nok opmærksomhed på reformer, som kunne forbedre investeringsklimaet, stimulere 7

8 væksten og skabe flere job i den private sektor. Ud over politisk stabilitet er der behov for en effektiv offentlig sektor, en funktionsdygtig banksektor, gunstige lovgivningsmæssige og retlige rammer samt den nødvendige infrastruktur, en stabil energiforsyning samt en vel - uddannet arbejdsstyrke. Disse betingelser er stadig ikke til stede eller fuldt til stede i Nepal. Ifølge Det Økonomiske Verdensforum (2011/12) er Nepal det mindst konkurrencedygtige land i Sydasien. Men Nepal har et betydeligt udviklingspotentiale på grund af landets store og relativt billige arbejdsstyrke, råmaterialer, nem adgang til det indiske og det kinesiske marked samt et stort turismepotentiale. I og med at landbruget spiller en afgørende rolle for inklusiv vækst, vil en styrkelse af produktiviteten i denne sektor også være af væsentlig betydning for leveforholdene i landdistrikterne. Samfundsmæssige strukturelle forhindringer står i vejen for, at en stor del af befolkningen kan blive inddraget i udviklingen og drage fordel af den økonomiske vækst. Særligt den høje arbejdsløshed blandt de unge er en central udfordring og er tæt forbundet med den megen migration. Der er også risiko for, at manglende økonomiske muligheder i områder med høj befolkningstæthed, såsom lavlandet (Tarai), vil føre til f.eks. kriminelle aktiviteter. Derfor er der desperat brug for job, hvis der skal opnås langsigtet stabilitet og varig fred. Utilstrækkelig adgang til energi er den alvorligste infrastrukturelle flaskehals for landets vækst. Samtidig har Nepal en af verdens største uudnyttede vandkraftressourcer, som også er af geostrategisk interesse for Indien og Kina. Øget adgang til elektricitet på en rettidig og omkostningseffektiv måde er en af de væsentligste udviklingsmæssige udfordringer for Nepal i dag. Det vil have en direkte effekt på menneskers leveforhold og muligheder for at beskæftige sig med mindre virksomheder og andre aktiviteter. Dertil kommer den ulige fordeling af jord i Nepal samt det, at mange fattige ikke har skøder på den jord, de bor på og lever af, hvilket ligeledes forringer fattiges muligheder for at forbedre deres leveforhold i landdistrikterne. Et utilstrækkeligt vejnet er endnu en stor udfordring for udviklingsarbejdet i Nepal. Vejtætheden er en af de laveste i Sydasien. Vejnettets kvalitet og vedligeholdelsesstand er ligeledes dårlig 60 % af vejnettet, herunder de fleste veje i landdistrikterne, er ikke farbare i al slags vejr. Forbedring af vejforbindelserne og en reduktion af transaktionsomkostningerne er også nødvendig for at forbedre produktiviteten i landbrugsøkonomien. Udbredt systemisk korruption udgør en væsentlig hindring for udviklingen. Nepals offentlige sektor er præget af korruption, som menes at finde sted på alle niveauer og inden for alle offentlige institutioner, herunder politi og domstole. I 2011 rangerede Nepal som nummer 154 ud af 182 lande i Transparency Internationals korruptionsindeks. En svag offentlig økonomisk forvaltning og risici for at midler bruges til andre formål end tilsigtet (fiduciary risks) udgør alvorlige udfordringer for implementeringen af udviklingssamarbejdet. Fredsprocessen drives af parterne i Nepal, men også regionale og internationale aktører spiller en vigtig rolle. Nepal grænser op til Indien og Kina, og disse to aktører har en betydelig indflydelse. De har begge interesse i et stabilt Nepal med henblik på at minimere potentielle spændinger i deres egne lande, herunder i Tibet. Især Kina har en langsomt voksende strategisk tilstedeværelse via f.eks. økonomiske redskaber. Det internationale samfund, herunder FN, EU, internationale økonomiske institutioner og bilaterale partnere, er centrale støtter i implementeringen af fredsaftalen og den videre udvikling af Nepal. 8

9 2 DANMARKS PARTNERSKABSPOLITIK I NEPAL Den overordnede vision for Danmarks engagement i Nepal om at støtte det nepalesiske folk i deres ret til et bedre liv karakteriseres ved fred, stabilitet, demokrati, sociale og økonomiske fremskridt samt respekt for menneskerettighederne. På denne baggrund er der udvalgt to strategiske målsætninger for Danmarks engagement i Nepal: At bidrage til en konsolidering af freden via fremme af implementeringen af fredsaftalen samt at styrke respekten for menneskerettighederne og demokratisk regeringsførelse via styrkelse af retsstaten, adgang til retssystemet og demokratisk regeringsførelse At bidrage til at bekæmpe fattigdom via støtte til grøn og inklusiv økonomisk vækst med fokus på landbrug, infrastrukturen i landdistrikterne og vedvarende energi Målsætningerne er i vid udstrækning baseret på den nepalesiske regerings indsatsområder for fattigdomsbekæmpelse, støtte til menneskerettighederne, demokrati, fred og stabilitet og økonomisk udvikling samt på strategien for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv. Samtidig afspejler målsætningen Danmarks komparative fordele på områder, hvor Danmark kan tilføre værdi til Nepals egen indsats og supplere andre udviklingspartneres arbejde. RETNINGSLINJER FOR DANMARKS ENGAGEMENT I NEPAL I overensstemmelse med de internationale aftaler om harmonisering og tilpasning, som igen blev bekræftet på højniveaumødet om bistandseffektivitet i Busan i 2011 er det en prioritet at sikre nepalesisk ejerskab og myndiggørelse. For at sikre lokalt ejerskab vil Danmarks engagement lægge vægt på gennemsigtighed og ansvarlighed både gensidigt i partnerskabet mellem Nepal og Danmark og i forhold til dem, som samarbejdet skal gavne. Betingelserne for at yde generel budgetstøtte er endnu ikke til stede, men mulighederne vil løbende blive undersøgt, og der vil blive opbygget kapacitet med henblik på at muliggøre denne støttemetode i fremtiden. TO STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER Konsolidering af freden og styrkelse af menneskerettighederne og demokratisk regeringsførelse Bekæmpelse af fattigdom via støtte til grøn og inklusiv vækst 9

10 Harmonisering af Danmarks engagement i Nepal med de andre udviklingspartneres engagement prioriteres ligeledes højt, herunder i forhold til bilaterale donorer, EU, FN, internationale institutioner mv. Danmarks indsatsområder koordineres omhyggeligt med EU, og Danmark vil fortsat deltage aktivt i formuleringen af EU s politikker i forhold til Nepal. Hvor det er muligt, vil Danmark arbejde for en koordineret fælles holdning fra EU s side med henblik på at maksimere EU s ind - flydelse og resultater i Nepal. Der findes endnu ikke noget fælles EU-udviklingsprogram i Nepal, men Danmark vil aktivt arbejde for, at et sådant udarbejdes så hurtigt, som forholdene tillader det. Danmark vil konstant søge at forbedre sammenhængen og komplementariteten mellem de forskellige politik- og aktivitetsområder. Danmark har en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling. Menneskerettigheder er således en kerneværdi i vores partnerskaber, og principperne om ikke-diskrimination, deltagelse, åbenhed og ansvarlighed vil blive integreret i alle aspekter af vores politiske dialog og udviklingssamarbejde. Der vil være fokus på de underliggende magtforhold og grundlæggende årsager til diskrimination og fattigdom, og aktiviteter, der tager sigte på at hjælpe de fattigste, prioriteres. Dette omfatter fokus på lige rettigheder og muligheder for alle, fordeling af ressourcer, styrkelse af kapacitet samt bæredygtig og inklusiv vækst. Danmark vil være engageret i både den politiske dialog på alle niveauer og i en effektiv implementering af programmerne og vil arbejde for en harmonisering af programmerne med nationale målsætninger, planer og strukturer i Nepals udviklingsstrategi. Udviklingsprogrammerne er udformet således, at de er fleksible og kan tilpasses potentielt ændrede forhold, udfordringer og risici i landet. De er afbalancerede i valg af partnere og støttemetoder og tager højde for etnicitet og sociale skel. Danmark understreger vigtigheden af, at engagementet i Nepal foregår konfliktbevidst, hvilket blandt andet indebærer en vurdering af og forståelse for landets komplekse kontekst, processer og dynamikker med henblik på at opnå så mange positive resultater af vores engagement som muligt. Danmark har en målrettet tilgang til at sikre, at ligestilling mellem kønnene og inklusion udgør en integreret del af alle udviklingsprogrammer og er centrale emner i den politiske dialog med den nepalesiske regering og andre relevante partnere. Danmark vil også i videst muligt omfang basere monitoreringsprocessen på de nationale monitoreringssystemer og de indikatorer, som er defineret for de enkelte udviklingsprogrammer. Danmark vil øge sin deltagelse i den overordnede resultatgennemgang og andre mulige aktiviteter med henblik på at styrke regeringens effektive resultatledelse. Den høje risiko for korruption adresseres i alle Danidas udviklingsprogrammer, i den overordnede politiske dialog med den nepalesiske regering og via en særlig taskforce inden for offentlig økonomisk forvaltning. Danmark vil fortsat lægge stor vægt på at styrke den nepalesiske regerings fokus på bekæmpelse af korruption med henblik på yderligere at bane vejen for en sund økonomisk vækst. Danmark taler kraftigt imod korruption på både politik- og programniveau. Danmark støtter offentlig finansiel forvaltning, indtægter og skatter osv. i koordination med andre udviklingspartnere. Danmark vil fortsat være i regelmæssig dialog med regeringen via de programmer, der implementeres via Verdensbankens Multi Donor Trust Fund for Public Finance Management, som løber frem til Danmark fokuserer især på bedre finansiel forvaltning på lokalt plan via lokal regeringsførelse og decentraliseringsprogrammer. 10

11 3 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER RESULTATER OG INDIKATORER FREDSOPBYGNING, MENNESKE RETTIGHEDER OG DEMOKRATI De mange omstillinger, Nepal står overfor, blandt andet konsolideringen af fred, udviklingen af demokrati og et føderalt Nepal, indebærer alle væsentlige risici, men også muligheder for at styrke fredsprocessen og skabe større stabilitet i landet. Denne kontekst giver både politisk og operationelt råderum for Danmark til at støtte et mere inklusivt demokrati, bedre regeringsførelse og større respekt for menneskerettighederne. Indsatsområder, resultater og indikatorer For så vidt angår indsatsområdet for fredsopbygning, menneskerettigheder og demokrati beskæftiger Danmark sig med målsætningen om at konsolidere freden, styrke respekten for menneskerettighederne og forankre demokratiet. Dette sker via tre indsatsområder, som forventes at bidrage til følgende resultater: Danmark vil fortsat være aktiv i dialogen med regeringen i Nepal, de politiske partier og civilsamfundet i forhold til udfordringerne og mulighederne for fredskonsolidering i Nepal. Danmark vil fortsat opfordre alle nepalesiske politiske partier og væsentlige politiske aktører til at udvise fleksibilitet og vilje til kompromis med henblik på at opbygge tillid og skabe konsensus på tværs af politiske skel for at sikre, at de udestående spørgsmål i fredsaftalen vil blive bragt til en vellykket afslutning. Danmark vil opfordre alle INDSATS- OMRÅDER Bidrage til fredsopbygning: Politisk dialog og støtte til fredsfonde og statslige og ikke-statslige fredsskabende aktører på nationalt og lokalt niveau. Styrkelse af respekt for menneskerettighederne: Støtte til relevante nationale aktører (stat, menneskerettighedsinstitutioner og civilsamfund) med henblik på fremme og styrkelse af respekten for menneskerettighederne, særligt i forhold til retsstaten og adgang til en retfærdig retsbehandling. Demokratisk regeringsførelse: Støtte til lokale myndigheder og demokratiske institutioner samt fremme af offentlig debat om demokrati. Støtte til frie og retfærdige valg. RESULTATERImplementering af fredsaftalen (Comprehensive Peace Accord) og konsolidering af freden på grundlag af respekt for menneskerettighederne. INDIKATORER Påviseligt fremskridt i forhold til vigtige milepæle i freds aftalen, herunder en ny forfatning med lige rettigheder for alle og en demokratisk regeringsstruktur. Integration og rehabilitering af tidligere maoistiske soldater. Det nepalesiske folks oplevelse af sikkerhed, specielt i tidligere konfliktområder. Bedre adgang til effektive og uafhængige retssystemer med fokus på adgang til retssystemet for fattige og marginaliserede samt på at stoppe straffriheden. Styrkede ansvarlighedsmekanismer på lokalt og centralt plan, som drager magt haverne til ansvar og sikrer gennemsigtighed, forudsigelighed og deltagelse. Tilgængelige serviceydelser og mekanismer, der giver adgang til retssystemet for fattige og marginaliserede grupper som dalitter og kvinder. Graden af statslige og ikke-statslige aktørers overholdelse af menneskerettighedsstandarder og -principper, herunder ansvarlighedspraksis. Et funktionelt og inklusivt demokrati på nationalt og lokalt plan, baseret på respekt for menneskerettighederne og demokratisk regeringsførelse. Deltagelse af marginaliserede grupper som kvinder og dalitter. Demokratisk rum på nationalt og lokalt plan til kritisk engagement i den politiske udvikling. Marginaliserede gruppers deltagelse i de lokale beslutningsprocesser i forbindelse med etablering af lokale systemer for regeringsførelse, som er borgerorienterede og ansvarlige. 11

12 relevante partier til at opretholde respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper. Det er bydende nødvendigt, at der implementeres aftaler og love for, at der kan opnås klare resultater i forhold til fred og udvikling. Det danske program til støtte af fredsprocessen har bidraget til konsolidering af fred og implementeringen af fredsaftalen siden afslutningen på borgerkrigen. Støtten har omfattet støtte til den nepalesiske regerings fredsfond, Nepal Peace Trust Fund (NPTF), som er regeringens direkte støtte til fredsprocessen, samt støtte til FN s fredsfond for Nepal (UNPFN), som er en multidonor trustfund, der kanaliserer støtte til områder af fredsprocessen, som ikke støttes af regeringens fredsfond. Fredsprogrammet har også styrket den offentlige sikkerhed og levering af serviceydelser, ligesom det har støttet programmer på medieog radio området med henblik på at dæmpe konflikten og åbne op for kanaler for dialog og kommunikation. Fredsprogrammet bliver fra 2014 sammenlagt med programmet for menneskerettigheder og god regeringsførelse med henblik på at sikre en helhedsorienteret og langsigtet støtte til varig fred, demokratisk regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne. Danmark vil fortsætte sin skarpe profil, for så vidt angår respekt for menneskerettighederne. Dette omfatter fortalervirksomhed imod straffrihed for menneskerettighedskrænkelser, herunder krænkelse af menneskerettighederne under konflikten, samt pres for at få etableret retlige overgangsmekanismer i overensstemmelse med internationale standarder. Fredsaftalen lægger op til etablering af en sandheds- og forsoningskommission samt en undersøgelseskommission for tvungne forsvindinger. Danmark vil også fortsætte med at opfordre til og støtte implementeringen og overvågningen af anbefalingerne i FNs universelle regelmæssige gennemgang ( Universal Periodic Review ) via fortsat dialog med regeringen, civilsamfundet og de nationale menneskerettighedsinstitutioner. Nogle af de områder, som Danmark fokuserer på, og hvor der forventes at opnås fremskridt, er lov - givning mod diskrimination og tortur samt beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere. Danmark vil sammen med EU udtrykke alvorlig og utvetydig bekymring, hvis udviklingen i Nepal går imod den internationale lovgivning og de grund læggende menneskeretlige forpligtelser. Støtte til centrale menneskerettighedsaktører og -institutioner vil fortsat udgøre en del af programaktiviteterne. Programmet for menneskerettigheder og god regeringsførelse har fokuseret på at fremme en inklusiv og demokratisk politisk kultur via støtte til reformer, forbedret offentlig dialog, monitorering af, rapportering omkring og fortalervirksomhed for menneskerettighederne samt øget adgang til retssystemet for fattige og marginaliserede grupper. Programmet har omfattet støtte til et nationalt multidonorprogram vedrørende lokal regeringsførelse og udvikling af lokalsamfundene samt støtte til statslige institutioner og strategiske partnerskaber med lokale NGO er. DALITTERS RETTIGHEDER Danmarks langvarige engagement i forhold til at støtte menneskerettighedsorganisationer og sektorprogrammer med fokus på diskriminerede og marginaliserede grupper og en aktiv stemme imod kastebaseret diskrimination har bidraget til øget inklusion af dalitter og fokus på dalitters rettigheder. Dalitternes muligheder for at deltage i og påvirke den demokratiske proces er blevet bedre, og de spiller nu en mere aktiv og synlig rolle i hele det politiske landskab. En udfordring for Nepal i de kommende år og dermed for det nye danske menneskerettigheds- og god regeringsførelsesog fredsprogram bliver at støtte Nepals udvikling til en føderal stat. Danmark vil fortsætte kampen for kerneværdierne demokrati og inklusion af alle samfundsgrupper. Denne kamp finder sted både på centralt plan og via en bred civilsamfundsstøtte med stor geografisk spredning. En tæt dialog med civilsamfundet, hvor Danmark fortsat vil være en stærk og synlig partner, vil være et vigtigt redskab til at fremme demokratiske forandringer, adgang til retssystemet, menneskerettigheder og en inklusiv fredsproces på lokalt plan. Ansvarlighed vil fortsat være et centralt fokusområde for Danmark i forbindelse med støtte til regeringens decentraliseringsarbejde. Støtten til lokal regeringsførelse via 12

13 programmet for lokal regeringsførelse og udvikling af lokalsamfundet har været et centralt middel til støtte af denne dialog. Danmark vil fortsat kæmpe for respekt for og beskyttelse af flygtninges rettigheder, herunder flygtninge fra Tibet, samt for behovet for en varig løsning på deres situation. For så vidt angår flygtningene fra Bhutan, som har boet i flygtningelejre i Nepal i omkring 20 år, vil Danmark fortsat spille en aktiv rolle i arbejdet for at skabe en samlet og holdbar løsning på situationen. FATTIGDOMSBEKÆMPELSE VIA GRØN OG INKLUSIV ØKONOMISK VÆKST I forhold til det andet indsatsområde vil Danmark aktivt kæmpe for et stærkt nepalesisk fokus på fattigdomsbekæmpelse via grøn og inklusiv økonomisk vækst. Inklusiv vækst som et redskab til fattigdomsbekæmpelse fokuserer ikke blot på væksthastigheden, men også på vækstmønstret. Dette grønne vækstaspekt knytter sig til de danske prioriteter ved rørende bæredygtig brug af naturressourcer og støtte af en bedre udnyttelse af Nepals enorme potentiale inden for vedvarende energi. Et andet vigtigt aspekt, der kan trækkes på inden for fattigdomsbekæmpelse og vækst, er Danmarks erfaringer med en arbejdsmarkedsmodel baseret på inddragelse af arbejdsmarkedets parter. Handel som middel til at fremme forandring er en udfordring, men ekstremt vigtig med henblik på at skabe bæredygtig vækst. Potentialet for at øge Danmarks handelssamarbejde med Nepal undersøges løbende, også under hensyntagen til de udfordringer, som den aktuelle økonomiske situation udgør. INDSATS- OMRÅDER Inklusiv vækst og beskæftigelse: Støtte til udvikling af værdikæder inden for landbruget, infrastruktur i landdistrikterne og politikker til fremme af inklusiv vækst og privatsektordrevet udvikling. Grøn vækst via vedvarende energi: Støtte til bedre adgang til vedvarende energi i landdistrikterne, herunder produktiv udnyttelse af energi. RESULTATER Bedre effektivitet inden for udvalgte værdikæder inden for landbruget, som vil styrke Nepals konkurrenceevne og øge deres bidrag til økonomien. Forbedret transportinfrastruktur i landdistrikterne, herunder veje og broer, der er egnet til motorkøretøjer, gangstier, gangbroer og hejsebaner i distrikter i det østlige Nepal. Forbedrede politiske rammer for privatsektordrevet inklusiv vækst. INDIKATORER Procentvis stigning i salget af produkter i udvalgte værdikæder i distrikterne i det østlige Nepal. Procentvis stigning i veje i landdistrikterne, der er farbare i al slags vejr i udvalgte distrikter i det østlige Nepal. Medlemmer af foreninger for de prioriterede værdikæder finder, at erhvervsklimaet er blevet væsentligt bedre. Adgang til vedvarende energiløsninger for mere end en million husstande på landet. Fokus på ligestilling mellem kønnene og ekskluderede grupper på alle programniveauer. Den centrale fond for vedvarende energi (CREF) er etableret og fungerer som den vigtigste finansielle institution for effektiv levering af støtte og kredit til sektoren for vedvarende energi. Yderligere personer i beskæftigelse via produktiv udnyttelse af vedvarende energi. Antallet af husstande, som modtager vedvarende energiteknologi, herunder støtte og kredit til fremme af vedvarende energiløsninger/-teknologier. Andelen af kvinder og marginaliserede grupper, der har gavn af støtten til vedvarende energiløsninger. Støtte til 1-2 projekter/pilotprojekter hvert år under Danidas Business Partnership-program. Opstart af implementeringen af et Danida Business Finance Project i sektoren for grøn energi. 13

14 Fra 2014 vil et nyt danskstøttet program for inklusiv vækst støtte Nepal i at stimulere inklusiv økonomisk vækst ved at skabe bedre markedsadgang for mindre producenter, bedre beskæftigelsesmuligheder og bedre leveforhold. Programmet vil fokusere på at øge produktiviteten og produktionen inden for landbrugssektoren via en værdikædetilgang samt på for - bedring af infrastrukturen, særligt lokale veje. Der vil være et geografisk fokus på den østlige del af Nepal for at opnå en fokuseret effekt og indsamle erfaring. Der er mulighed for senere udvidelser, både hvad angår geografiske områder og de udvalgte værdikæder. For at fremme ligestilling mellem kønnene vil programmet prioritere at støtte kvindelige iværksættere. Danmark vil også benytte dette nye engagement til på politisk plan at arbejde for at stimulere og forbedre rammerne for udviklingen af den private sektor og inklusiv vækst. Danmarks engagement i støtte til inklusiv vækst og beskæftigelse via udvikling i den private sektor i Nepal er et vigtigt redskab til at bekæmpe fattigdom, også blandt kvinder og marginaliserede grupper, såsom dalitter. Endvidere vil Danmark prioritere at bidrage til bedre koordination blandt udviklingspartnere på dette område. Danmark vil også arbejde for at tiltrække udenlandske investeringer til Nepal med fokus på jobskabelse og overførsel af teknologi og kapacitet. Programmet for inklusiv vækst vil gå hånd i hånd med Danida Business Partnerships (DBP), som fokuserer på at skabe nye eller bedre lokale job samt fremme strategisk CSR/ansvarlig virksomhedspraksis. DBP tilbyder rådgivning og økonomisk støtte til etableringen af langsigtede, kommercielt orienterede partnerskaber mellem danske virksomheder og en bred vifte af nepalesiske partnere: private virksomheder, civilsamfundsorganisationer, universiteter, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder. Partnerskaber kan f.eks. dreje sig om lancering af renere teknologier, øget lokal produktivitet/ effektivitet/forbedret konkurrenceevne hos den lokale partner, bedre sammenhæng mellem den primære produktion og forarbejdning eller mellem produktionsvirksomheder og serviceudbydere. Danmark vil fortsat have en ledende rolle inden for vedvarende energi i Nepal. Dette gøres ved at støtte et nationalt program for vedvarende energi i landdistrikterne, hvor Danmark er den ledende doner, og ved at være det ledende land i Nepal på det norske initiativ Energy Plus, som støtter Nepals bestræbelser på at transformere energisektoren med henblik på at sikre, at alle har adgang til vedvarende energi, og mindske udledningen af drivhusgasser via øget adgang til vedvarende energikilder og øget energieffektivitet. Dette initiativ er tæt knyttet til FN-initiativet SE4ALL vedvarende energi til alle hvor Danmark vil spille en aktiv rolle. Det nye nationale program for vedvarende energi i landdistrikterne (National Rural and Renewable Energy Program) er et fælles program, som både regeringen og udviklingspartnere er blevet enige om. Det vil muliggøre en mere effektiv udnyttelse af tilgængelige ressourcer, lavere transaktionsomkostninger og øget gennemsigtighed. Danmarks støtte til vedvarende energi i landdistrikterne supplerer det nye program for inklusiv vækst ved at sikre energi til produktionsformål i landdistrikterne. Forbindelserne mellem de to programmer vil blive ud forsket med henblik på at maksimere den effekt, bedre adgang til energi har på økonomisk vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Danmark vil ligeledes udforske mulighederne for at bruge det danske Business Finance-instrument til at støtte større infrastrukturelle behov i sektoren for grøn energi, f.eks. transmissionslinjer til vandkraftsektoren. Engagement i programmet for vedvarende energi i landdistrikterne forventes at føre til et større marked for vedvarende energiteknologiker samt til at et større antal fattige og afsidesliggende husstande får adgang til økonomisk overkommelige og effektive energiløsninger og dermed en forbedret levestandard for både kvinder, mænd og socialt ekskluderede. Potentialet for etablering af partnerskaber mellem nepalesiske og danske virksomheder via Danida Business Partnerships vil blive undersøgt. 14

15 SAMARBEJDE OMKRING MULTILATERALE SPØRGSMÅL Nepal forventes at blive stadigt mere aktiv inden for globale spørgsmål. Nepal spiller en aktiv rolle i gruppen af mindst udviklede lande og har taget lederskab i denne gruppe ved forskellige lejligheder, herunder i forhold til klimaforandringer. Nepal forventes fortsat at spille en aktiv rolle i denne gruppe af lande. Nepal yder ligeledes et stort og vigtigt bidrag i form af tropper til FN s fredsbevarende missioner. Samarbejdet med Nepal omkring multilaterale spørgsmål fortsættes på lokalt såvel som globalt plan. På globalt plan vil samarbejdet fokusere på fælles fremme og implementering af multilaterale dagsordener, herunder fremme af vedvarende energi og fredskonsolidering. Særligt i FN og andre multilaterale fora kan partnerskabet med de mindst udviklede lande øge legitimiteten af en fælles sag. Danmark vil derfor søge at fortsætte sit samarbejde med Nepal omkring globale spørgsmål, når der opstår mulighed herfor. På lokalt plan vil samarbejdet med Nepal om multilaterale spørgsmål blandt andet omfatte implementering af internationale forpligtelser på menneskerettighedsområdet og fremme af internationale principper for engagement i skrøbelige stater samt for et effektivt og ansvarligt udviklingssamarbejde. Den danske bilaterale støtte til uddannelsessektoren i Nepal udfases, men Danmark vil fortsætte sin støtte til leveringen af sociale ydelser i Nepal og andre udviklingslande via de multilaterale udviklingsbidrag, f.eks. via støtte til Global Partnership for Education. STØTTE TIL ENERGILØSNINGER PÅ LANDET Den danske støtte til energiløsninger på landet i Nepal begyndte i slutningen af 1990 erne. Siden da har ca. en million husstande på landet, svarende til ca. fem millioner mennesker, modtaget støtte til vedvarende energi husstande har fået installeret nye komfurer, husstande får nu elektricitet fra solenergianlæg, og husstande får elektricitet fra små vandkraftanlæg. Programmets effekt omfatter forbedret luftkvalitet i husene, bedre sundhed blandt familierne, lys, som kan bruges til at studere, og elektricitet til små virksomheder osv. 15

16 BILAG 1 OVERSIGT OVER DANMARKS UDVIKLINGSSAMARBEJDE I NEPAL Menneskerettigheder og god regeringsførelse Danmark har støttet menneskerettigheder og god regeringsførelse i Nepal siden starten af 1990 erne. Danmarks langvarige engagement i forhold til at støtte menneskerettighedsorganisationer og sektorprogrammer med fokus på diskriminerede og marginaliserede grupper kombineret med en aktiv stemme imod kastebaseret diskrimination har eksempelvis bidraget til øget inklusion af dalitter og fokus på dalitters rettigheder. Dalitternes muligheder for at deltage i og påvirke den demokratiske proces er dermed blevet bedre, og de spiller nu en mere aktiv og synlig rolle i hele det politiske landskab. Den nuværende fase III af programmet løber indtil udgangen af 2013 og har tre komponenter: 1. Styrkelse af demokratiske institutioner og fremme af offentlig debat om demokrati 2. Menneskerettigheder og juridisk beskyttelse 3. Støtte til lokal regeringsførelse. Budgettet er på 170 millioner kroner (5 år). Antallet af kom - ponenter og samarbejdspartnere er blevet reduceret i forhold til tidligere faser af programmet, og samarbejdet med civilsamfundet har ændret sig fra kortsigtet projektbistand til langsigtede strategiske partnerskaber. Der er tæt koordinering med fredsprogrammet, og de to programmer vil blive sammenlagt efter Fredsprocessen Den danske støtte til fredsprocessen blev indledt i 2007, efter undertegnelsen af fredsaftalen. Danmark har med denne støtte bidraget til fremskridt på centrale områder af fredsprocessen, f.eks. gennem fremme af dialog og fredsmægling på forskellige niveauer, styrkelse af den offentlige sikkerhed, herunder genopbygning af politistillinger osv. Programmet er rettet mod en vifte af aktører, herunder NPTF (regeringens fredsfond), UNPFN (FN s fredsfond for Nepal), NGO er og INGO er. Den nuværende fase III af programmet har et budget på 70 millioner kroner og dækker fem komponenter: 1. Støtte til NPTF 2. Støtte til UNPFN 3. Støtte til Nepals politi igennem Ministeriet for indre anliggender 4. Støtte til civilsamfundsaktiviteter med det formål at styrke den offentlige sikkerhed og programmering 5. Styrkelse af fredsskabende initiativer på lokalt plan. Fredsprogrammet gennemføres i tæt samarbejde med programmet for menneskerettigheder og god regeringsførelse, og de to programmer vil blive lagt sammen efter

17 Uddannelsessektoren Danmark har været en førende donor i uddannelsessektoren i Nepal siden Som et resultat af blandt andet Danmarks bidrag til skolesektorens reformprogram, er nettooptaget af børn i grundskolen steget fra 68 pct. til 92 pct. siden midten af 90 erne, og forskellen mellem indskrivning af piger og drenge er næsten forsvundet. Siden 2003 er antallet af dalitbørn i grundskolen steget med 62 pct. Lærerens uddannelsesmæssige baggrund er blevet væsentligt forbedret, og i dag har omkring 98 pct. af lærerne gennemført den nødvendige grunduddannelse. Omkring 90 pct. af den danske finansielle støtte til skolesektorprogrammet kanaliseres gennem den nepalesiske regerings budget, baseret på en fælles finansieringsaftale mellem Nepals regering og ni udviklingspartnere. Den resterende del af den danske støtte er afsat til kapacitetsopbygning, teknisk bistand, monitorering og evaluering. Et endeligt tilsagn på 125 millioner kroner dækker afslutningsfasen, Danmark vil fortsat støtte uddannelse globalt via det Globale partnerskab for uddannelse. Vedvarende energi på landet Den danske støtte til vedvarende energi i Nepals landdistrikter begyndte i slutningen af 1990 erne. Siden da har omkring 1 million husstande på landet, svarende til omkring 5 millioner mennesker, fået støtte til vedvarende energi husstande har fået installeret nye effektive komfurer, husstande har nu elektricitet fra små solcelleanlæg, og husstande har fået elektricitet fra små vandkraftanlæg. Effekten af programmet har blandt andet været forbedret luftkvalitet i husene og bedre sundhed for familierne, lys, som kan bruges til at studere, og elektricitet til små virksomheder. Danmark har afsat 205 millioner kroner for til et nyt fælles og regeringsdrevet program for vedvarende energi i landdistrikterne. Programmet finansieres af Norge, DFID, Tyskland, Verdensbanken, ADB, UNDP og Holland. Den danske støtte omfatter: teknisk og institutionel støtte til styrkelse af offentlige, private og civilsamfundsorganisationer i den ved - varende energisektor og adgang til vedvarende energiteknologier i land områderne med fokus på kvinder og ekskluderede grupper, støtte til små virksomheder til produktiv brug af vedvarende energi og støtte til etablering af en investeringsfond for ved - varende energi, der skal bidrage med finansiel støtte og lån. Vækst og beskæftigelse Danmark har igangsat udarbejdelsen af et nyt program for inklusiv vækst i Nepal. Det nye program vil støtte Nepal i at forbedre den økonomiske vækst med fokus på den private sektor, herunder beskæftigelse og forbedrede levevilkår. Programmet forventes at være operationelt fra starten af Programmet vil gå hånd i hånd med erhvervsstøtteinstrumentet Danida Business Partnerships, hvorigennem Danmark fokuserer på kvindelige iværksættere i den private sektor og deres adgang til produktive ressourcer. Local Grant Authority (LGA) fleksibel støtte til mindre projekter Gennem LGA støtter Danmark ikke-statslige organisationer. LGA bruges til strategiske indsatser gennem et begrænset antal partnere på udvalgte tematiske områder. De områder er i øjeblikket: 1. Kvinder, børn og unge 2. HIV/AIDS 3. Kultur. De tematiske områder kan ændres i løbet af strategiperioden for at tage højde for opnåede resultater, det danske udviklingssamarbejde og nye udfordringer. I øjeblikket er der 15 igangværende projekter, men dette antal vil blive reduceret i de kommende år. 17

18 BILAG 2 ØKONOMISKE OG SOCIALE NØGLETAL ØKONOMISKE NØGLETAL ENHED KILDE* Areal (km 2 ) WB Befolkning (2011) 30 mio. WB BNI pr. indbygger, Atlas-metoden (2011) 540 USD WB Årlig økonomisk vækst (BNP) (2011) 3,9 % WB Ease of Doing Business-indeks (Placering ud af 183 lande) (2011) 110 DB Udenlandske direkte investeringer, nettotilstrømning (% af BNP) (2011) 0,5 % WB Økonomiske sektorer, værditilvækst (% af BNP) (2011) Landbrug 38 % WB Industrien 15 % WB Fremstilling (herunder i industrien) 6 % WB Servicesektoren 47 % WB Netto udviklingsbistand pr. indbygger (nutidsværdi USD) (2010) 27 USD WB Udlandsgæld (2010) Samlet udlandsgæld (DOD) (mio.) USD WB Multilateral gæld (TDS) (mio.) 142 USD WB Nutidsværdi af udlandsgæld (% af eksport af varer, tjenesteydelser og indtægter) 151 % WB 18

19 SOCIALE NØGLETAL ENHED KILDE* Human Development Index (HDI) (placering ud af 187 lande) (2011) 157 UNDP Befolkningstilvækst (årlig %) (2011) 1,7 % WB Forventet levealder (2010) 68 år WB Børnedødelighed blandt børn under 5 år (pr fødte) (2010) 50 WB Lav fødselsvægt (% af børn, der vejer under gram) (2010) 21 % UNICEF Adgang til ordentlige drikkevandsfaciliteter (% af befolkningen) (2010) 89 % WB Adgang til ordentlige sundhedsfaciliteter (% af befolkningen) (2010) 31 % WB Andel af HIV-smittede, samlet (% af årige) (2009) 0,4 % WB Alfabetiseringsgrad for voksne (% af befolkningen over 15 år) (2009) 59 % WB Alfabetiseringsgrad for kvinder (% af kvinder over 15 år) (2009) 47 % WB Netto-optaget af børn (%) ( ) Drenge i grundskole 86 % UNICEF Piger i grundskole 82 % UNICEF Drenges skolegang efter grundskole 46 % UNICEF Pigers skolegang efter grundskole 38 % UNICEF Andel af nationale parlamentspladser, som besiddes af kvinder (%) (2011) 33 % WB Adgang til el (% af befolkningen) 44 % WB Offentlige udgifter til militæret (% af BNP) (2010) 1,5 % WB Indkomstfordeling (% af nationalindkomst) (2010) Andel ejet af befolkningens rigeste 10 % 27 % WB Andel ejet af befolkningens fattigste 10 % 4 % WB DB UNICEF WB UNDP Doing Business Report, Verdensbanken FN s børnefond Verdensbanken, Verdensbankens indikatorer United Nations Development Programme 19

20 BILAG 3 NEPALS FREMSKRIDT MOD OPFYLDELSEN AF 2015-MÅLENE BLIVER 2015-MÅLENE NÅET MÅL Nået Sandsynligt Overvejende sandsynligt Usandsynligt Manglende data MÅL 1 UDRYDDE EKSTREM FATTIGDOM OG SULT 1A Halvere andelen af verdens befolkning, som lever for under en dollar om dagen 1B Opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde til alle 1C Halvere andelen af verdens befolkning, som lever i hungersnød MÅL 2 SIKRE GRUNDSKOLE FOR ALLE Sikre at alle børn, drenge som piger, fuldfører en grundskoleuddannelse MÅL 3 FREMME LIGESTILLING OG STYRKE KVINDERS RETTIGHEDER Opnå fuldkommen ligestilling i grundskolen inden 2005 og på alle uddannelsesniveauer inden 2015 MÅL 4 MINDSKE BØRNEDØDELIGHEDEN Mindske børnedødeligheden blandt børn under fem år med to tredjedele MÅL 5 MINDSKE MØDREDØDELIGHEDEN MED TRE FJERDEDELE 5A Mindske dødeligheden blandt mødre med tre fjerdedele inden B Opnå universel adgang til reproduktive sundhedsydelser 20

21 BLIVER 2015-MÅLENE NÅET MÅL Nået Sandsynligt Overvejende sandsynligt Usandsynligt Manglende data MÅL 6 BEKÆMPE HIV/AIDS, MALARIA OG ANDRE SYGDOMME 6A Bremse og reducere udbredelsen af HIV/AIDS 6B Opnå universel adgang til behandling af HIV/AIDS til alle, der har brug for det 6C Bremse og reducere udbredelsen af malaria og andre svære sygdomme MÅL 7 SIKRE ET BÆREDYGTIGT MILJØ 7A Klimaforandringer 7B1 Bremse afskovning 7B2 Bremse tab af biodiversitet 7C1 Halvere andelen af befolkningen, der lever uden adgang til rent drikkevand 7C2 Halvere andelen af befolkningen, der lever uden adgang til ordentlige sanitære forhold 7D Opnå fremgang i levevilkårene for mennesker, der lever i slumområder Kilde: Nepals regering, den nationale planlægningskommission og FN s landeteam i Nepal

Danmark-Nepal: Landepolitikpapir

Danmark-Nepal: Landepolitikpapir Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del Bilag 130 Offentligt Danmark-Nepal: Landepolitikpapir 2013-2017 Fremme af fred, demokrati og udvikling [Uofficiel oversættelse] Danmark-Nepal: Landepolitikpapir 2013-2017

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

10279/17 ipj 1 DG C 1

10279/17 ipj 1 DG C 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne

Læs mere

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer Resumé Baggrund I slutningen af 1990érne afløstes betalingsbalancebistand og bistand til strukturtilpasning gradvis af budgetstøtte. I de

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Høring om ny udviklingspolitik

Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Høring om ny udviklingspolitik Udenrigsministeriet har den 19. marts sendt en ny strategi for dansk udviklingspolitik i høring. DI har følgende

Læs mere

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07

Læs mere

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt

Udenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Udenrigsudvalget 2012-13 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 216 Offentligt Oversigt over Danmarks støtte til Somalia Regeringen har øget sin indsats i Somalia med en samlet ramme påomkring 650 mio.

Læs mere

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN

FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET ELEMENTER TIL EN EU-STRATEGI I AFGHANISTAN EUROPA- KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UNIONS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 30.4.2014 JOIN(2014) 17 final FÆLLES MEDDELELSE TIL EUROPA-PARLAMENTET OG

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU

DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 2. oktober 2003 ARBEJDSDOKUMENT om fattigdomsbetingede sygdomme og reproduktiv sundhed i AVS-landene i forbindelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING

DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING DEN EUROPÆISKE UNIONS PRIORITETER FOR DE FORENEDE NATIONERS 60. GENERALFORSAMLING Indledning 1. Den Europæiske Union giver sin uforbeholdne støtte til De Forenede Nationer, er fast besluttet på at værne

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban

Læs mere

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed

Danske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent

Læs mere

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK

AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK AFTALE OM STRATEGISK PARTNERSKAB MELLEM DEN ISLAMISKE REPUBLIK AFGHANISTAN OG KONGERIGET DANMARK Den Islamiske Republik Afghanistans regering og Kongeriget Danmarks regering (herefter benævnt parterne

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU 1 Formål Trends omkring samarbejde mellem CSO er og erhvervslivet Hvad kan man søge

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling)

(Artikel 1 i erklæringen om Retten til Udvikling) En umistelig menneskerettighed, som giver ethvert menneske og alle folkeslag ret til at deltage i, bidrage til og nyde godt af økonomisk, social, kulturel og politisk udvikling, hvori alle menneskerettigheder

Læs mere

205,0 mio. kr. (2012) December 2012 juli 2017

205,0 mio. kr. (2012) December 2012 juli 2017 Til Styrelsens tiltrædelse mhp. senere ministerforelæggelse Nepal: Program for vedvarende energi til landområder i Nepal Center for Vedvarende Energi (AEPC) og den Centrale Fond for Vedvarende Energi (CREF)

Læs mere

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast

Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0. strategi for dansk udviklingspolitik. udkast Frihed fra fattigdom - frihed til forandring Udvikling 2.0 strategi for dansk udviklingspolitik udkast marts 2010 Marts 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indhold Indledning. Dansk udviklingspolitik

Læs mere

2015-målene og beyond 2015

2015-målene og beyond 2015 2015-målene og beyond 2015 Camilla Brückner, chef for UNDP s nordiske kontor Verdens Bedste Nyheder startmøde, UN House, 15 Marts 2012 2015-mål Fattigdom/ sult Uddannelse Ligestilling Børnedødelighed Mødredødelighed

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde

Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Retten til et bedre liv Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde MENNESKERETTIGHEDER OG DEMOKRATI VÆKST BESKYTTELSE BEKÆMPE FATTIGDOM OG SIKRE MENNESKE- RETTIGHEDER GRØN STABILITET SOCIALE FREMSKRIDT

Læs mere

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1

The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 The DAC Journal: Development Co-operation - 2004 Report - Efforts and Policies of the Members of the Development Assistance Committee Volume 6 Issue 1 Summary in Danish DAC Journalen: Udviklingssamarbejde

Læs mere

frihed fattigdom forandring

frihed fattigdom forandring frihed fra fattigdom til forandring strategi for danmarks udviklingssamarbejde 2 DANSK UDVIKLINGSPOLITIK FRIHED OG UDVIKLING To elever arbejder med elektricitet på det tekniske gymnasium Dr. Bruno Buchwieser

Læs mere

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til

Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål

Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Kommuner kan skabe lokal udvikling med FN s verdensmål Rapport udarbejdet af Deloitte om kommunernes kendskab til og arbejde med FN s verdensmål. Juni 2017 Vi vil inddrage verdensmålene i vores kerneopgaver.

Læs mere

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv.

Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. Den 20.04.2010 Høringssvar fra NGO FORUM til udkast til Udenrigsministeriets nye strategi for Danmarks udviklingssamarbejde, Retten til et bedre Liv. NGO FORUM har læst det udsendte udkast til en ny udviklingspolitisk

Læs mere

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3

INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG MED TIDLIGERE OG KOMMENDE TOPMØDER... 3 Konferencen om Udviklingsfinansiering Højniveau-møde i FN, 18-22 marts, 2002 Politikpapir for FN-forbundet pr. 17.1.2002 INDLEDNING... 1 2) BÆREDYGTIG UDVIKLING... 2 2.1) ANBEFALINGER... 2 3) SAMMENHÆNG

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen 2013-2014 - Regeringen har sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance vedtaget en toårig plan for den danske indsats i Afghanistan 2013-2014. Planen afløser både Helmand-planen

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 17.12.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN INDHOLD AC BØRNEHJÆLP OM: 03 BARNETS RET TIL EN FAMILIE 04 PARTNERSKABER 07 SÆRLIGT UDSATTE BØRN 07 PROJEKTLANDENE 08 KONTAKT OS PARTNERCITATER: HVER

Læs mere

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis

Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Udenrigsudvalget 2011-12 URU alm. del Bilag 105 Offentligt Strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde Synopsis Denne synopsis er et arbejdspapir, som skal tegne strukturen i den kommende strategi, pege

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene. Notat til Statsrevisorerne om beretning om harmonisering og tilpasning af Danmarks bilaterale bistand til programsamarbejdslandene November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41

International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 06.35.02.11.41 UFT 104.c.100.b.. IPM. Ekstra generelt bidrag til International Partnership for Microbicides. International Partnership for Microbicides. 7,5 mio. kr. 2012-2013 2002: 2,0 mio. kr., 2003: 3,0 mio. kr.,

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI 2015-22 I det følgende præsenteres Folkekirkens Nødhjælps Globale Strategi for perioden 2015-22. Strategien indeholder mål for det internationale arbejde, mål for

Læs mere

Overordnede konklusioner

Overordnede konklusioner Hvad er Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder? Reproduktiv sundhed dækker i bred forstand over mental og social velfærd igennem hele livet relateret til reproduktion- Reproduktive rettigheder er

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57

ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 31.10.2012 AP101.251/AA1-57 ÆNDRINGSFORSLAG 1-57 Udkast til betænkning Manuel Jímenez (Den Dominikanske Republik)

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB

BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Resumé: Strategi for Udviklingssamarbejdet 2008-2013 INDHOLD BHUTAN DANMARK PARTNERSKAB Danmarks udviklingspolitik... 3 Bhutan som programsamarbejdsland... 4 Fattigdom og udvikling...

Læs mere

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer

Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet. Oplæg til fem nye programmer Offentlige Private Partnerskaber i udviklingssamarbejdet Oplæg til fem nye programmer Indhold Forord af udenrigsministeren...1 1. Regeringens initiativ følger op på internationale forpligtelser...2 2.

Læs mere

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober.

Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om forventningerne til Verdensbankens årsmøde i Washington den 11.-13. oktober. Samrådsspørgsmål Æ: Ministeren bedes redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Washington den 11. - 13. oktober 2008 Jeg er glad for nu at have lejlighed til at fortælle om

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 11.7.2013 PE516.631v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Udkast til forslag til beslutning Eva Joly, for Udviklingsudvalget (PE512.301v01-00) om kastebaseret diskrimination

Læs mere

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed

Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Køn vikler sig ind i alt om køn og global bæredygtighed Inge Henningsen og Dorte Marie Søndergaard Rødding Højskole. 8. marts 2017 Verdensmål 5 Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers

Læs mere

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken

Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken LO s udviklingspolitiske strategi Forord Lønmodtagerrettigheder skal være en del af udviklingspolitikken Når Danmark giver udviklingsbistand, er det helt afgørende, at hjælpen også går til forbedring af

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

Ny strategi for dansk udviklingspolitik

Ny strategi for dansk udviklingspolitik Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 173 Offentligt Version 4. februar 2010 Ny strategi for dansk udviklingspolitik Indholdsfortegnelse Indledning. Dansk udviklingspolitik værdier og ansvarlighed...

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18

ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute Valletta, den 3. februar 2017 (OR. en) Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute 1. Vi glæder os over og støtter

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat

UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.12.2011 SEK(2011) 1482 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere