Kvalitetsprogrammet for gården

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsprogrammet for gården"

Transkript

1 Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården

2 Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården Indledning 1. Foder og vand 2. Dyrene 3. Bedriften 4. Miljøet 5. Beredskab 6. Afhentning af mælk 7. Mælkens sammensætning og kvalitet 8. Administration af Gården 9. Henvisninger og dokumentationskrav 10. Mejerispecifikke regler 11. Dokumentation

3 Indhold Til mælkeproducenten...3 Iværksættelse og opfølgning...3 Gårdens indhold...3 Dokumentation...4 Mælkeproducentens ansvar Foder og vand Indkøb og dyrkning af foder Fodring Konservering/tørring og lagring Dyrene Dyrenes trivsel Sunde dyr Lægemidler Bedriften Generelt om bedriften Mælkerummet Mælkekøletanken Malkeanlægget Malkning Stald og andre bygninger på bedriften Smittebeskyttelse Personale Miljøet Beredskab Beredskab Afhentning af mælk Nybygning og større ændringer på bedriften Tilkørsel, holdeplads og adgangsforhold samt mælkerum Mælkekøletanke, nedkøling og opbevaring af mælk Buffertank og ekstra tank Afhentningsmængde og vask Afhentningsfrekvens/og mælkens alder Tidspunkt for afhentning af mælk Mælkens sammensætning og kvalitet Analyser og klassegrænser Prøveudtagning Oversigt over analyser, klassegrænser og kvalitetsbetaling Fedt og protein Afregningsrelaterede kvalitetsparametre Øvrige analyser Indledning side 1

4 77 Rapportering af analyseresultat Rådgivning Administration af Gården Besøg på bedriften Sanktioner Klager Opfølgning på kvalitetsfejl i mælken Genoptagelse af afhentning efter midlertidigt stop Henvisninger og dokumentationskrav Henvisninger Dokumentationskrav Mejerispecifikke krav Indledning side 2

5 Indledning Indledning Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården

6 Til mælkeproducenten Hermed den 3. udgave af Kvalitetsprogrammet for gården. I det efterfølgende vil Kvalitetsprogrammet for gården blive omtalt og forkortet til Gården. Mejerierne har besluttet, at der skal gælde fælles regler for produktionen af mælk på alle gårde. Målet med materialet i denne mappe er at sikre, at du kender disse regler, når du leverer mælk til mejeriet. Målet med Kvalitetsprogrammet for gården er at realisere mejeriets kvalitetspolitik for bedriften, som dækker områderne; dyrevelfærd, miljø og mælkens sammensætning. Gennem Kvalitetsprogrammet kan mejeriet redegøre for samtlige trin i mælkeproduktionen fra jord til bord. Kvalitetsprogrammet bliver brugt til at informere kunder og forbrugere om, hvordan produktionen fra bedrifterne foregår. Kvalitetsprogrammet danner grundlag for kommunikationen med forbrugerne i forbindelse med gårdbesøg, dyreskuer, butiksaktiviteter og reklamer m.m. Kvalitetsprogrammet samler alle retningslinjer, der gælder for dig som mælkeproducent. Materialet giver dig også en vejledning om, hvordan du kan indarbejde Kvalitetsprogrammet i det daglige arbejde på bedriften. Dermed kan Kvalitetsprogrammet også være en hjælp, når du skal stille krav til dine leverandører. Iværksættelse og opfølgning Den første version af Kvalitetsprogrammet for gården trådte i kraft 1. april Denne 3. udgave gælder fra 2011 og erstatter udgaven fra Alle mælkeproducenter besøges mindst 1 gang inden den 31. december Kapitel 8 uddyber, hvordan opfølgningen foregår. Gårdens indhold Dette dokument, som er selve Kvalitetsprogrammet for gården, indeholder en systematisk gennemgang af reglerne i Gården med tilhørende korte vejledninger. Reglerne er skrevet med fed skrift og suppleret med nedenstående angivelse af, hvilken type regel det er: Lovkrav (rød) Branchekrav eller krav fra mejeriet (blå) Anbefaling fra mejeriet (grøn) 2012 Indledning side 3

7 Alle de regler, der udspringer af lovkrav, har mejeriet medtaget, fordi de regulerer forhold, som kunder og forbrugere lægger særlig vægt på, og derfor er afgørende for, at både kunder og forbrugere vælger produkter fra mejeriet. I tilknytning til Kvalitetsprogrammet for gården er der udarbejdet forskellige dokumenter, som anvendes i forbindelse med programmet (se nærmere beskrivelse heraf i afsnit 81). EU s hygiejneforordninger har påvirket Gården på en række områder, men er ikke fuldstændigt indarbejdet. Du skal derfor være opmærksom på Branchekode for Egenkontrol i mælkeleverende besætninger, som indeholder regler vedrørende mælkehygiejne og Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen. Disse omhandler foderhygiejne, skadedyrssikring, krav til uddannelse og lignende, som du kan få brug for i forbindelse med myndighedernes kontrol. Særligt for visse regler er det i den vejledende tekst angivet, hvorledes reglen hænger sammen med Branchekode for Egenkontrol i mælkeleverende besætninger fra Videncentret for Landbrug, Kvæg. Endelig er det efter hvert afsnit eller kapitel anført, hvad der kræves af dokumentation for, at de omhandlede regler er fulgt, og der er plads til at skrive, hvor du opbevarer dokumentationen. Du kan se et eksempel i næste afsnit om Dokumentation. Dokumentation Dokumentationen er nødvendig, når myndigheder, rådgivere eller mejeriets kunder ønsker at følge op på programmet. Derfor skal du gemme den nævnte dokumentation i tre år, hvis ikke andet er angivet under det enkelte punkt eller i lovgivningen (se også afsnit 91). Dokumentation, herunder fakturaer eller følgesedler, skal være tilgængelige på bedriften ved Kvalitetsprogrambesøg. Nye hjælpeskemaer kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, Kvæg Eksempel på dokumentationsskema: Foderfakturaer/følgesedler og lister over anvendt foder Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA Dokumentationsmappen Foderdeklaration JA 114 I den gule mappe Fodersedler Journal over GM-dyrkning JA 115 Vi dyrker ikke GM Der skal altid foreligge en dokumentation, når der i feltet Krav står JA. Der følges op på dette ved Kvalitetsprogrambesøg Indledning side 4

8 Når der ikke står noget i feltet Krav, er det frivilligt, om du vil dokumentere reglen, men det kan være en fordel for dig at have dokumentationen, og du kan notere, hvor den opbevares Mælkeproducentens ansvar Det er altid den enkelte mælkeproducents ansvar at overholde den til enhver tid gældende lovgivning. Et nyt produktionssted skal være registreret hos myndighederne (CHR-registeret), inden afhentning af mælk starter. (Krav fra mejeriet) Et produktionssted skal godkendes i forhold til Gården, før leverancen påbegyndes. Dette gælder også efter midlertidigt stop i leverancen. Ved ændring af afhentningsforhold på bedriften kontaktes mejeriet. (Krav fra mejeriet) Både ved ny- og ombygning af mælkerum, malkeanlæg, mælkekøletank m.m. skal mejeriet informeres. Hos mejeriet har vi stor erfaring og et bredt netværk, som du er meget velkommen til at benytte dig af allerede fra planlægningsstadiet. Dermed sikres du mod fejlinvesteringer eller meromkostninger i tilfælde af, at krav og anbefalinger overses. Det er mælkeproducentens ansvar, at arbejdsforholdene på afhentningsvejen, bedriften, holdepladsen samt i mælkerummet opfylder kravene til et godt arbejdsmiljø for tankvognschaufføren. (Arbejdsmiljøloven) Medarbejdere og tankvognschauffører skal kunne færdes sikkert på bedriften uden at komme til skade. Med gode forhold på bedriften sikrer du også, at arbejdet kan udføres effektivt. Det er mælkeproducentens ansvar at kontakte myndighederne og mejeriet ved risiko for brist i fødevaresikkerheden eller dyrenes sundhed ved f.eks. forekomst af dårligt foder eller dyr med smitsomme sygdomme. (Hygiejneforordningen) Ved risiko for brist skal du kontakte mejeriet. Se også punkt Indledning side 5

9 1. Foder og vand 1

10 1. Foder og vand Vi arbejder for, at mælken har en sådan sammensætning og kvalitet, at de færdige produkter lever op til forbrugernes behov og ønsker. Foder og vand af god kvalitet er en forudsætning for sunde og velfungerende køer, som leverer mælk af god kvalitet. 11 Indkøb og dyrkning af foder 111 Der anvendes kun foder, der er tilladt i henhold til lovgivningen (Foderstofloven) Kravet gælder både for hjemmeavlet og indkøbt foder. Det betyder, at dit foder f.eks. ikke indeholder hverken kød- og benmel eller fiskemel. Egen import af foder skal registreres hos Plantedirektoratet. Der må kun ske indkøb af foder fra godkendte eller registrerede virksomheder og landbrug. Kun godkendte ensileringsmidler må benyttes. Dokumentation foretages i form af foderfakturaer eller følgesedler. Du skal ved indkøb af foder sikre dig dokumentation for hvert parti. Dokumentationen skal opbevares i 5 år (se afsnit 92). 112 Ved indkøb af foder til bedriften bør du kræve sikkerhed for, at al foderet er af god kvalitet (gælder også f.eks. biprodukter fra levnedsmiddelindustrien, grovfoder fra foderforsyningsselskaber eller korn fra naboen) (Hygiejneforordningen) Formålet med kravet er bl.a. at sikre god hygiejnisk kvalitet samt at undgå uønskede stoffer i foderet. Uønskede stoffer er f.eks. svampe fra fejllagring eller dioxin fra forurening i en produktionsproces. Det anbefales, at du stiller krav om, at indkøbt foder er produceret i overensstemmelse med Gården. Se også krav til anvendelse af restprodukter i kapitel 4. Du kan som udgangspunkt benytte Videncentret for Landbrug, Kvægs Kontrakt ved køb af grovfoder (se afsnit 91) Foder og vand side 6

11 113 Kraftfoder indkøbes fra godkendte foderstofvirksomheder (Branchekrav, Krav fra mejeriet) Med kraftfoder menes både foderråvarer og foderblandinger. En liste over godkendte foderstofvirksomheder findes hos Plantedirektoratet. Der er indgået frivillige aftaler mellem foderstofbranchen og Videncentret for Landbrug, Kvæg, vedrørende frihed for aflatoxin og animalsk fedt. Korn er undtaget fra ovenstående krav og kan således købes direkte fra et andet landbrug. 114 Tilskudsfoder, mineraltilskud, mælkeerstatning m.m. indkøbes fra foderstofvirksomheder, som åbent angiver de enkelte komponenter i blandingen (Foderstofloven) Foderet skal være mærket på dansk med angivelse af råvarer i faldende orden. Den findes på papir eller på emballagen. Kravet gælder for tilskudsfoder, mineralsk foder og mælkeerstatning. 115 Ved dyrkning af genmodificerede (GM) afgrøder følges myndighedernes krav (Hygiejneforordningen) Du skal ansøge om godkendelse af dyrkning af GM-afgrøder. GM-afgrøder skal opbevares sikkert og adskilt fra andre afgrøder. Oplysning om, at der dyrkes GM-afgrøder på bedriften, skal rapporteres til Plantedirektoratet. Dokumentationskrav afsnit 11: Foderfakturaer eller følgesedler over anvendt foder Lister over anvendt foder Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA Foderdeklaration JA 114 Journal over GM-dyrkning JA Foder og vand side 7

12 12 Fodring 121 Dyrene tilbydes foder og vand af god kvalitet og i tilstrækkelige mængder (Dyreværnsloven, Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet) Dyrene skal have foder, som giver en tilstrækkelig, alsidig og velafbalanceret næringstilførsel. Foder og vand skal være frisk og af god kvalitet. For at sikre at vandet i stalden er af god kvalitet, foretages en vandanalyse hvert 5. år, hvis du har privat boring. Dyrene skal fodres efter deres behov, og udfodringen skal være hygiejnisk. Alle dyr, der er ældre end 14 dage, skal til enhver tid have fri adgang til frisk drikkevand i rigelige mængder. Kalve, der er yngre end 14 dage, skal tilbydes fast foder og vand (se evt. Danske Anbefalinger). Klorering af drikkevand til dyr er tilladt, såfremt koncentrationen ikke overskrider den, der anvendes i kommunalt vand, og under forudsætning af, at der etableres egenkontrol. 122 Foder, som kan påvirke mælkens kvalitet negativt, gives ikke til malkekøer (Krav fra mejeriet, Anbefaling fra mejeriet) Fodring med store mængder af f.eks. appelsinpulp, fodermarvkål, kål, løg og lignende foder, som kan påvirke mælkens smag og kvalitet negativt, bør undgås. Vi anbefaler, at du ikke anvender foder med højt sporeindhold til malkekøer, da det øger risikoen for højt sporeindhold i mælken. Hvis der anvendes planteværnsmidler på afgrøder, som skal bruges til foder, skal de eksisterende, lovbestemte tidsfrister mellem anvendelse og høst følges. Se også kapitel 4. Dokumentationskrav afsnit 12: Vandanalyse (krav ved privat boring) Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA 121 Foderplan 121 Foderanalyse Foder og vand side 8

13 13 Konservering/tørring og lagring 131 Konservering/tørring, lagring og udtagning af foder på bedriften tilrettelægges således, at foderkvaliteten ikke forringes (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet) Foderet må ikke forurenes med jord, gylle eller andre uønskede stoffer. Vær særligt opmærksom ved anvendelse af fugtige fodermidler, f.eks. biprodukter fra levnedsmiddelindustrien. Hvis der anvendes ensileringsmidler, er det vigtigt at følge doseringsforskriften og vælge det rigtige middel til situationen. Myresyre (ren eller i blanding med mere end 50% myresyre) må ifølge lovgivningen ikke anvendes til konservering af korn, da der er risiko for, at der dannes aflatoxin (gift fra skimmelsvampe). Foderlagre og -udstyr renholdes. Der skal være gode forhold for tilkørsel og udtagning fra siloer og planlagre. Opbevar foder og fodertilsætninger sikkert og adskilt fra planteværnsmidler og andre kemikalier. Foderlageret må ikke forurenes af husdyr, skadedyr eller vilde dyr. Foderet må ikke kunne forurenes med foder til andre dyregrupper, som evt. indeholder animalsk fedt. Ved behov iværksættes skadedyrsbekæmpelse eller bedre forebyggelse ved forbedret bygningsvedligeholdelse. (se punkt 367) Foder og vand side 9

14 2. Dyrene 2

15 2. Dyrene Vi arbejder for sund mælk produceret af sunde dyr. Produktionen foregår, så dyrenes sundhed og velfærd fremmes. Dagligt tilsyn og omhu er en naturlig del af hverdagen med dyrene fra fødsel til slagtning. Lægemidler anvendes kun til behandling efter dyrlægens anvisninger. 21 Dyrenes trivsel 210 Alle dyr på stald tilses mindst en gang dagligt. Græssende dyr tilses hyppigt. Alle dyr håndteres med omhu (Dyreværnsloven, Krav fra mejeriet, Kalvedirektivet) Dyrene fodres, vandes og passes, så deres behov er dækket. Alle kalve og ungdyr, der ikke fodres ved automater eller efter ædelyst, kan æde samtidigt og hvile uhindret. Syge og dyr, der ikke trives, bliver taget under behandling. Kalve har mulighed for, at se og røre andre kalve. Nyfødte kalve får nødvendig pleje samt rettidig og tilstrækkelig råmælk. 211 Udgået 212 Kalve bedøves ved afhorning (Dyreværnsloven) Afhorning kan foretages af bedriftens personale, når dyrlægen har bedøvet kalvene. Kalvenes numre skal anføres på tilbageholdelsessedlen/i lægemiddeljournalen. 213 Dyrene holdes rene og velplejede (Hygiejneforordningen) Ved rene dyr menes f.eks., at dyrene ikke står med lårkager eller har gødningstilsmudsede ben eller yvere. Ved velplejede dyr menes f.eks., at du sørger for regelmæssig klovbeskæring og klipning efter behov, og at dyrene holdes fri for parasitter. Køerne har passende huld i forhold til deres laktationsstadium. Vægt og huld hos kalve og ungdyr er passende i forhold til deres alder og størrelse Dyrene side 10

16 214 Dyrene kommer på græs, når det er til gavn for dyrenes sundhed og velbefindende (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at dyrene kommer på græs. Dyr på græs er meget synligt for omverdenen og forbrugeren, og har dermed indflydelse på landmandens og mejeriets image. Dyrenes tarv kommer imidlertid i første række. Afgræsning er f.eks. ikke til gavn for dyrene i regnfulde perioder med optrådte drivgange. Her er der stor risiko for sundhedsproblemer. Dokumentationskrav afsnit 21: Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? Lægemiddeljournal JA 212 Tilbageholdelsesseddel JA Sunde dyr 221 Bedriften deltager i ydelseskontrol eller tilsvarende (Anbefaling fra mejeriet) Ved at deltage i ydelseskontrol får du dokumenteret en række forhold omkring mælkekvalitet, ydelse og sundhed hos køerne, og du får samtidig et hjælperedskab i den daglige driftsledelse. Et tilsvarende system skal kunne levere samme information. 222 Bedriften deltager i en løbende vurdering af besætningens sundhed og velfærd i samarbejde med dyrlæger og andre relevante rådgivere (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at du arbejder forebyggende med besætningens sundhed og velfærd. Der eksisterer forskellige ordninger, du kan benytte dig af, f.eks. sundhedsrådgivningsaftaler. 223 Ved sygdomsproblemer i besætningen iværksættes tiltag for at forbedre besætningens sundhed (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at du medvirker til at finde og forebygge årsagen til sygdomsproblemer i besætningen og ikke kun foretager symptombehandling Dyrene side 11

17 224 I avlsarbejdet tages der udgangspunkt i et helhedsperspektiv, hvor dyrenes robusthed, sundhed og produktionsevne tilgodeses (Anbefaling fra mejeriet) Vi ønsker robuste malkekøer. Sundhed, frugtbarhed og kælvningsevne er væsentlige egenskaber i det samlede avlsindeks (S-indekset), som danske avlsdyr i dag udvælges efter. Ensidig avl efter ydelse har f.eks. negativ indflydelse på mastitis og reproduktion. 225 Der forekommer ikke avl med dyr, der har kendte genetiske defekter, som påvirker dyr eller mælk negativt (Branchekrav, Krav fra mejeriet) De fleste kendte, genetiske defekter og arvelige fejl er recessive. Dvs. at genet skal være til stede i dobbelt dosis for at komme til udtryk (hos både tyr og ko). Kvægavlsforeningen registrerer og overvåger sammen med Videncentret for Landbrug, Kvæg kendte fejl hos tyrene. Ved mistanke om arvelige defekter hos kalve kontaktes Videncentret for Landbrug, Kvæg. 226 Når dyr aflives på bedriften, sker det i overensstemmelse med branchens vejledning (Dyreværnsloven) Brug af boltpistol betragtes kun som en bedøvelse. Derfor skal kvæg, der aflives med boltpistol, også afblødes. Den, som gennemfører aflivningen, skal være trænet i dette. Dyrlægen instruerer i korrekt aflivningsteknik. Videncentret for Landbrug, Kvæg har udsendt en instruktion om korrekt aflivning. Dokumentationskrav afsnit 22: Henvisning til kontrakt eller sundhedsrådgivningsaftale Insemineringstavle eller staldregistreringsblok Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? Dyrene side 12

18 23 Lægemidler 231 Lægemidler og tilhørende udrustning opbevares sikkert (Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, kap.2, Krav fra mejeriet) Lægemidler skal altid opbevares sikkert og uden risiko for utilsigtet anvendelse og forurening af foder eller mælk. Hvis lægemidler opbevares i mælkerummet, skal det være i et aflåst skab. 232 Dyrene behandles kun med registrerede og godkendte lægemidler, homøopatiske lægemidler og naturlægemidler, hvor indholdet er kendt (Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, kap.2, Krav fra mejeriet) Behandling af dyr foretages alene af personer, der er godkendt hertil. Alle behandlinger med lægemidler foretages efter dyrlægens anvisninger og lægemidlets brugsanvisning og registreres i henhold til lovgivningen. Registreringen skal være tilgængelig i mindst 5 år. Godkendelse og registrering af lægemidler foretages af myndighederne. Hvis der anvendes lægemidler, der ikke receptordineres (naturlægemidler el. lign.), skal leverandøren af lægemidler kunne dokumentere, at midlet er godkendt og registreret, f.eks. ved indlægsseddel eller kopi af markedsføringstilladelse. 233 Bedriften sikrer, at mælk fra behandlede køer ikke leveres til mejeriet. Behandlede køer er entydigt mærkede og malkes sidst eller med særligt udstyr, og mælken opsamles separat (Hygiejneforordningen, Lægemiddelloven, Krav fra mejeriet) Mælk fra køer, som efter medicinsk behandling er pålagt tilbageholdelsestid, må ikke leveres til mejeriet. Ved behandling med lægemidler tilpasses både behandling og tilbageholdelsestid, så lægemiddelrester i mælken ikke forekommer. F.eks. bør tilbageholdelsestiden forlænges, hvis den behandlede ko producerer mindre mælk end normalt. Køer, som skal malkes separat, skal mærkes entydigt. Det gælder også i en AMS besætning. I forbindelse med antibiotikabehandling skal dyrene mærkes med to røde ankelbånd før Dyrene side 13

19 første behandling. I AMS besætninger anvendes halebånd. Køerne skal være mærket i hele tilbageholdelsesperioden. I datastyrede malkningssystemer skal behandlede køer registreres, inden behandlingen påbegyndes. Se også Videncentret for Landbrug, Kvægs instruktion vedrørende sikker malkning. Du har en skriftlig rutine for, hvordan køer mærkes, hvordan behandlede køer håndteres og registreres, og hvordan man malker behandlede køer, eller du kan henvende til dig til Videncentret for Landbrug, Kvæg for at få hjælp til dette. Personalet, som malker, skal være fortrolig med denne skriftlige rutine. Ved malkning af behandlede dyr anbefales det at anvende særligt udstyr (spand, separat malkesæt og pulsator), så det sikres, at mælken holdes adskilt fra den mælk, der leveres til mejeriet. Det er et krav, at vakuumforsyning til spanden tilkobles pulsatorledningen (aldrig mælkeledningen), og at udstyret rengøres efter brug. Individuel mærkning kan undlades i besætninger, hvor behandlede dyr opstaldes og malkes i adskilt stald og med særligt malkeanlæg og mælkekøletank, hvorfra mælken ikke leveres til mejeriet. Mælk, som mistænkes for at indeholde rester af antibiotika, må ikke leveres til mejeriet. (Se branchekode). 234 Udgået 235 Bedriften anvender ikke antibiotika til forebyggelse. Antibiotika anvendes kun for at helbrede og lindre sygdom (Lægemiddelloven) Brug af antibiotika sker kun ifølge dyrlægens anvisning. Der skal stilles en diagnose, før der anvendes antibiotika. 236 Goldkobehandling med antibiotika tilpasses den enkelte ko (Lægemiddelloven, Krav fra mejeriet) Goldkøer må kun behandles med antibiotika, når dyrlægen har påvist et behov. Behandlingen skal journalføres. 237 Hormoner gives ikke til dyrene for at øge tilvækst eller mælkeydelse (Lægemiddelloven) Dyrene side 14

20 238 Bedriftens dyr behandles kun med hormoner, der er godkendt og registreret som lægemidler, til diagnosticerede sygdomme og mangler hos enkeltstående dyr (Lægemiddelloven) Godkendte hormoner er registreret som lægemidler og er afprøvede stoffer med kendt effekt. Et eksempel er mælkenedlægningshormonet oxytocin. 239 Hormonel brunstsynkronisering (flokbehandling) anvendes ikke til lakterende dyr og kun på kvier i særlige tilfælde (Krav fra mejeriet) Systematisk brug af brunstinduktion i stedet for god brunstobservation er ikke tilladt. Det er tilladt at behandle brunstmangel hos enkelte køer. I det daglige tilsyn af dyrene indgår brunstobservation som en naturlig del. Brug af hormoner til brunstsynkronisering (medicinsk styret brunst hos flere dyr samtidigt) må ikke erstatte tilsyn med dyrene. Hvis brunstsynkronisering i særlige tilfælde anvendes på kvier, udfærdiges en dyrlægeerklæring, som beskriver årsag, behandling og dyregruppe. Dokumentationskrav afsnit 23: Lægemiddeljournal Skriftlig rutine for sikker malkning Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA JA Dyrene side 15

21 3. Bedriften 3

22 3. Bedriften Vi arbejder for at undgå, at mælken forurenes. Mælkerum, malkeanlæg og mælkekøletank vedligeholdes, så en god mælkekvalitet og hygiejne opretholdes. Bedriftens bygninger og omgivelser giver besøgende et godt indtryk af moderne mælkeproduktion og sikrer en god smittebeskyttelse. Ved mælkerum forstås rum eller områder, hvor mælken til mejeriet håndteres, nedkøles eller opbevares. 31 Generelt om bedriften 311 Bedriften gør et godt indtryk på besøgende (Krav fra mejeriet) Det umiddelbare indtryk af bedriften skal være tillidsskabende og give et indtryk af, at det er et forsvarligt sted at producere fødevarer. Gårdspladsen og vejen op til bedriften skal være fremkommelig og i god stand. Affald som f.eks. emballage, gammel plastik og jern skal samles og bortskaffes. Bygninger på bedriften holdes i god stand eller fjernes. 312 Plastik, skrot, batterier og gummidele fra malkeanlægget samt andet affald afleveres i overensstemmelse med bestemmelserne i kommunen. Andre etablerede indsamlingssystemer kan også benyttes (Miljøbeskyttelsesloven, Hygiejneforordningen) Farligt affald skal håndteres og opbevares, så dyr, personale eller besøgende ikke kommer til skade, og mælken ikke forurenes. Eksempel på farligt affald er spildolie, oliefilter, opløsningsmiddel og medicin. Du skal aflevere og håndtere farligt affald i overensstemmelse med myndighedernes anvisninger. Det vil som regel være via kommunale ordninger. Du kan evt. aftale med dine leverandører, at de tager udskiftede reservedele med efter besøg Bedriften side 16

23 313 Køerne kan malkes i tilfælde af strømsvigt på bedriften (Krav fra mejeriet) Af hensyn til at opretholde god dyrevelfærd er det vigtigt, at du kan malke dine køer også i tilfælde af strømsvigt. Ved automatisk malkeanlæg (AMS) skal du have egen nødstrømsforsyning, i andre tilfælde anbefales det, at du har din egen nødstrømsforsyning, men der er følgende 4 muligheder for at opfylde krav om nødstrømsforsyning, så der kan malkes i tilfælde af strømsvigt: Stik til nødstrømsforsyning er etableret Besætningen har maksimum 15 køer (ifølge CHR-registret), som kan håndmalkes Der forefindes en traktor/maskindreven vakuumpumpe med nødvendigt tilbehør Der foreligger en underskreven installatørerklæring om, at tilslutning til nødstrøm kan foretages inden for 6 timer. Godkendt erklæring rekvireres hos Videncentret for Landbrug, Kvæg. Ved aftale om lån af nødstrømsanlæg skal det oplyses, hvem udlåneren er. Ved nybygning bør du etablere nødstrømsforsyning. Det anbefales i øvrigt, at du afprøver generatoren regelmæssigt. Ved automatisk fodringssystem bør du også have et nødstrømsanlæg, hvis det ikke er muligt at fodre på anden vis. 32 Mælkerummet Mælkerummet er et rum, hvor der opbevares fødevarer. 321 Mælkerummet holdes i god hygiejnisk stand og holdes rent og opryddet samt frit for husdyr, gnavere og fluer (Hygiejneforordningen) Man skal kunne komme til mælkerummet uden at passere stalden. Loven foreskriver bl.a., at dyr ikke må opholde sig i mælkerummet. Ud over at være i en god hygiejnisk stand, rent, opryddet og lugte rent, skal mælkerummet have god ventilation og sikres mod skadedyr. Vinduer og døre holdes lukkede eller afskærmes. Kontakt altid mejeriet ved ny- og ombygning af mælkerum. (Se branchekode) Bedriften side 17

24 322 Vægge og gulve i malkestald og i rum eller områder, hvor mælken håndteres, nedkøles eller opbevares, er lette at rengøre og desinficere (Hygiejneforordningen) Det vil sige, at vægge og gulve skal være hele, vandafvisende og lette at rengøre. Gulvet skal være selvdrænende og afløb skal være forsynet med vandlås. Der henvises til Vejledning i indretning af mælkerum. 323 Der er adgang til rindende varmt og koldt vand i tilstrækkelige mængder i mælkerummet (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet) Det gælder f.eks. til aktiviteter som bl.a. forskyl og vask af malkeanlæg og mælkekøletank. (Se branchekode). 324 Der er en dør mellem mælkerummet, stalden og malkestalden, hvis der er adgang mellem disse rum (Hygiejneforordningen) Alle adgangsveje til mælkerummet, herunder mellem mælkerum, stald og malkeafdeling, skal være lukket med en dør. Dørene, gerne selvlukkende, skal slutte tæt for at forhindre gnavere og andre dyr i at komme ind i mælkerummet. Dørene skal holdes lukket. (Se branchekode) 325 I mælkerummet opbevares kun produkter, der har med mælkehåndteringen at gøre, forudsat at der ikke er nogen risiko for, at mælken kan forurenes (Hygiejneforordningen) Mælkerummet må ikke anvendes som opbevaringsrum, og produkter, som ikke kan identificeres, må ikke opbevares i mælkerummet. Du skal opbevare vaske- og desinfektionsmidler sikkert, så de ikke kan forurene mælken, hvis beholderne f.eks. vælter. (Se branchekode). 326 Kemiske bekæmpelsesmidler, f.eks. fluegift, anvendes ikke i mælkerummet (Krav fra mejeriet) Kemiske bekæmpelsesmidler må ikke komme i kontakt med mælken. Som alternativ til fluegift kan du bruge mekaniske fælder med lokkemiddel, klister eller UV-fælder, der placeres, så mælken ikke forurenes Bedriften side 18

25 33 Mælkekøletanken 331 Mælkekøletanken anbefales forsynet med tankalarm, der ud over alarmfunktion løbende registrerer temperatur på mælken og rengøringsforløbet (Anbefaling fra mejeriet) Du kan få yderligere information om krav til og indkøb af tankalarm hos mejeriet. En tankalarm er en computerenhed monteret på eller ved mælkekøletanken, som registrerer forhold og hændelser vedrørende mælken og mælkekøletanken. Formålet med tankalarmen er at overvåge, synliggøre og dokumentere mælkens opbevaringsforhold i mælkekøletanken og dermed bidrage til opretholdelse af mælkens kvalitet. Tankalarmen er en fuldautomatisk enhed, der under normale forhold ikke skal betjenes. En tankalarm kan være integreret i mælkekøletankens styreenhed. Tankalarmens alarmfunktion kan afgive en kritisk og instruktiv alarm. Tankalarmen lagrer målte værdier og kan således bruges til dokumentation. 332 En tankalarm installeres ved udskiftning til fabriksny mælkekøletank (Krav fra mejeriet) Fabriksnye mælkekøletanke skal være forsynet med tankalarm. Tankalarmer, som er installeret før 1. april 2009, er godkendt. Tankalarmer, som er installeret efter 1. april 2009, skal kunne vise følgende tre kritiske alarmer: Strømafbrydelse over 30 minutter 1 Manglende omrøring over 60 minutter 1 Mælketemperatur over 9 C i 3 timer 1 1 Sammenhængende tid De tankalarmer, som opfylder mejeriets tekniske specifikation for tankvagter, er på den Grønne liste, kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, Kvæg Bedriften side 19

26 333 Kølesystemet til mælkekøletanken indeholder godkendt kølemiddel (Miljøbeskyttelsesloven) R12 anvendes ikke R22 (HCFC) anvendes kun som genbrugskølemiddel på eksisterende tanke. Kølemidlet skal fremgå af skilt på tanken eller logbogen for mælkekøletanken. R12 og R22 er skadelige for ozonlaget. Der findes i dag alternative løsninger. Det mest anvendte kølemiddel til køleanlæg på bedriften er HFC 134a, som er en kraftig drivhusgas. Udviklingen går i retning af at anvende naturlige kølemidler som f.eks. propan. Alle kølemidler skal håndteres, så udslip til omgivelserne undgås. 334 Kølesystem til mælkekøletanken med køleevne større end kcal tæthedsprøves af et autoriseret kølefirma med maksimalt 12 måneders mellemrum (Fødevareloven) Ved udslip af kølemiddel er der risiko for dårlig køleevne samt forurening af miljøet. Dokumentation for årlig tæthedsprøvning noteres i mælkekøletankens logbog eller servicerapport. Det anbefales, at du ud over tæthedsprøvningen får udført regelmæssig service på køleanlægget. (Se branchekode) 335 Ved skrotning tømmes mælkekøletanken for kølemiddel. Arbejdet udføres af et autoriseret kølefirma (Miljøbeskyttelsesloven) Ved skrotning eller salg af mælkekøletank aftappes og håndteres kølemidlet efter rette anvisninger. Arbejdet udføres af et autoriseret kølefirma, som også dokumenterer den aftappede og håndterede mængde kølemiddel. 336 Vaskefaciliteter er dimensioneret, og rengøringsmidler doseret, så en tilfredsstillende rengøring af mælkekøletanken opnås (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet, Anbefaling fra mejeriet) For at forhindre bakterievækst skal tanken rengøres tilfredsstillende efter hver tømning. Et godt vaskeresultat opnås ved lunkent forskyl (35-38 C), vask ved høj temperatur på C (målt ved udløbet) i minimum 5 minutter, tilstrækkelig vandmængde/flow under hele rengøringen og det/de rigtige rengøringsmiddel/-midler i rigtig dosering. For at opnå tilstrækkelig høj vasketemperatur skal det varme vand have en indgangstemperatur på C. Rengøringen afsluttes, inden vaskevandets sluttemperatur når under 42,0 C (målt ved udløbet) og skal måles jævnligt. Anbefalingen er at måle indgangs- og sluttemperaturen mindst én gang om måneden Bedriften side 20

27 Rengørings- og desinfektionsmidler skal udskylles, inden tanken igen tages i brug. Vasken fjerner mælkerester og smuds bedst ved at anvende 5-trins vask med vekslende surt og basisk rengøringsmiddel. Det anbefales, at vasken efter behov efterfølges af desinfektion, der dræber eller hæmmer vækst af eventuelt overlevende bakterier. Det anbefales, at du har beskrevet, hvordan rengøring af mælkekøletanken gennemføres på bedriften. Se dokumentationsbilag for forslag til vaskerutine. Det anbefales at anvende rengøringsmidler, der er fri for klor, fosfat og nitrat. Anvendelse af disse rengøringsmidler mindsker miljøbelastningen på bedriften og forbedrer arbejdsmiljøet. Dokumentationskrav afsnit 33: Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? Skilt på tank eller logbog servicerapport JA 333 Servicerapport eller logbog Jævnlig kontrol af at vaskevandets sluttemperatur er over 42 C Månedlig kontrol vaskevandets indgangs- og sluttemperatur JA JA Beskrevet vaskerutine Bedriften side 21

28 34 Malkeanlægget 341 Materialet i malkeanlægget og mælkekøletanken er modstandsdygtigt over for korrosion og godkendt til håndtering af fødevarer (Fødevareloven) Leverandørerne af malkeanlæggene skal kunne dokumentere, at de overholder gældende lovgivning. Ved service og udskiftning skal dele til malkeanlægget være mærket til fødevarer eller tilsvarende symbol eller mærkning, alternativt skal det fremgå af følgeseddel. Du kan se symbolet under henvisningerne i afsnit 91. Korrekt mærkning er din sikkerhed for, at reservedele ikke indeholder blødgørere til plast og gummi, de såkaldte ftalater. Ftalater er mistænkt for at virke hormonforstyrrende på dyr og mennesker. (Se branchekode). 342 Udstyr, der anvendes til malkning, er vel vedligeholdt og i en sådan stand, at der ikke er nogen risiko for forringelse af mælkens kvalitet eller dyrenes sundhed (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet) Malkeanlægget skal gennemgå regelmæssige serviceeftersyn. Ombytning af pattegummi og andet udstyr skal ske i overensstemmelse med brugsanvisningen. Du kan selv udføre service af malkeanlægget, når du noterer det udførte arbejde i en servicerapport eller logbog. Ved at servicere malkeanlægget kan du blandt andet undgå fejl omkring vakuum og slitage af gummidele, som har stor betydning for yversundheden, celletal, kimtal og mælkens smag. (Se branchekode) 343 Vand, som anvendes i forbindelse med malkning og rengøring, er af den kvalitet, myndighederne foreskriver (Hygiejneforordningen) Vandet, du anvender til rengøring af malkeanlægget, skal være af drikkevandskvalitet. Det betyder, at du skal være tilsluttet kommunalt vand eller ved en årlig vandanalyse fra egen boring sikre, at vandet er af drikkevandskvalitet. (Se branchekode) Bedriften side 22

29 344 Bedriften køber kun desinfektionsmidler, der er godkendt af myndighederne (Hygiejneforordningen) I afsnit 91 finder du henvisninger til en liste over godkendte desinfektionsmidler. Desinfektionsmidler til brug i forbindelse med mælkeproduktion skal være godkendt af myndighederne. (Se branchekode) 345 Vaskefaciliteter er dimensioneret, og rengøringsmidler doseret, så en tilfredsstillende rengøring af malkeanlæg opnås (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet, Anbefaling fra mejeriet) Malkeanlægget rengøres tilfredsstillende efter hver malkning. AMS-anlæg skal rengøres og filteret skiftes mindst to gange pr. døgn. Det anbefales at rengøring og filterskift foretages oftere. For vaskerutiner, se punkt 336. Vaskevandets sluttemperatur skal minimum være 42,0 C og måles jævnligt. Anbefalingen er at måle indgangs- og sluttemperaturen mindst én gang om måneden. Du skal dokumentere kontrollen af vandtemperaturen ved at føre optegnelser. Det anbefales, at du har beskrevet, hvordan rengøring af malkeanlægget gennemføres på bedriften. (Se branchekode). Det anbefales at anvende rengøringsmidler, der er fri for klor, fosfat og nitrat. Anvendelse af disse rengøringsmidler mindsker miljøbelastningen på bedriften og forbedrer arbejdsmiljøet. Dokumentationskrav afsnit 34: Udskiftning af gummidele og kontrol af vakuum Vandanalyse (egen boring eller kommunalt vand) Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA 342 JA 343 Fakturaer eller følgesedler JA 344 Jævnlig kontrol af vaskevandets sluttemperatur JA 345 Månedlig kontrol vaskevandets indgangs- og sluttemperatur 345 Beskrevet vaskerutine Bedriften side 23

30 35 Malkning 351 Mælken, som leveres til mejeriet, er af normal sammensætning (Hygiejneforordningen) Mælk med synlige forandringer leveres ikke til mejeriet. Mælk fra begyndelsen af laktationen eller mælk produceret i forbindelse med goldningen leveres ikke til mejeriet. Efter kælvning opnås i de fleste tilfælde normal mælk efter ca. 3 dage (ca. 5 malkninger med malkning 2 gange om dagen). Ved ydelse under 8-10 kg øges risikoen for smagsfejl. Mælken skal før malkning kontrolleres enten visuelt eller på en anden passende måde. De til enhver tid gældende regler for AMS-anlæg skal efterleves. Mælken skal filtreres før indpumpning i mælkekøletanken. Mælk fra køer med symptomer på smitsomme sygdomme eller forgiftning må ikke leveres. (Se branchekode) 352 Ved malkning er patter og tilgrænsende yverdele godt rengjort (Hygiejneforordningen) Det er vigtigt, at du tørrer patterne grundigt af inden malkning, så du fjerner skidt, gødning og sporer. Det er også vigtigt, at patterne er frie for eventuelle rester af patterengøringsmidler. Sådan opretholder du et lavt celletal hos køerne og undgår forurening eller højt sporeindhold i mælken. Anvend mindst én ren klud pr. ko. (Se branchekode) 353 Hvis desinfektion af patter anvendes, sker det efter malkningen (Hygiejneforordningen) Det er ulovligt at bruge pattedyp/pattespray før malkning, fordi der kan ske en forurening af mælken, men der findes godkendte yvervaskemidler på markedet, som du kan anvende, når det sker i forbindelse med yveraftørring. Midlerne skal være godkendt af myndighederne. I afsnit 91 finder du henvisninger til liste over godkendte midler. (Se branchekode) Dokumentationskrav afsnit 35: Fakturaer eller følgesedler JA 353 Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? Bedriften side 24

31 36 Stald og andre bygninger på bedriften 361 Ved nybygning eller omfattende ombygning af eksisterende stalde bygges løsdrift. Anbefalingerne i Indretning af stalde til kvæg følges (Anbefaling fra mejeriet) Omfattende ombygning vil f.eks. være en totalrenovering af den eksisterende stald. Et nyt malkeanlæg eller f.eks. at få ekstra båse i stalden regnes ikke for omfattende ombygning. I afsnit 91 finder du henvisninger til, hvor du kan rekvirere Indretning af stalde til kvæg. Se i øvrigt punkt Båse og sengebåse holdes rene, og dyrene ligger blødt og tørt (Lov om hold af malkekvæg, Kalvedirektivet, Branchekrav, Krav fra mejeriet) Med blødt menes, at materialet i en vis udstrækning kan forme sig efter dyret. Et blødt underlag skal være af god hygiejnisk kvalitet. Alle lejer holdes tørre og rene for foderrester og gødning. Kalve under 2 uger skal have strøelse, så lejet også er blødt. Kalve over 2 uger skal have strøelse, så lejet også er blødt (alle bygninger ibrugtaget efter 1. juli 2010). Kalve over 2 uger bør have strøelse, så lejet også er blødt (fra 1. juli 2014 er det et krav for alle bygninger) Bedriften side 25

32 363 Stalden indrettes med kælvningsboks ved ny- eller ombygning (Krav fra mejeriet) Senest ved nybyggeri eller ombygning skal alle stalde indrettes med et separat afskærmet område til kælvende dyr. Syge og kælvende dyr holdes adskilte. 364 Kalve under 6 måneder står ikke bundet (Dyreværnsloven) 365 Stalde til dyr, andre bygninger til mælkeproduktion samt afgræsningsmarker og drivgange holdes i en sådan stand, at gode forhold for både malkning, hygiejne, dyresundhed og dyrevelfærd tilgodeses (Hygiejneforordningen, Dyreværnsloven) Dyr må ikke kunne skades direkte eller indirekte af nærmiljøet. Gulv og liggebåse skal have en jævn og skridsikker overflade. Stalden skal være passende ventileret, og klimaet skal være tilpasset opstaldningsformen. Stalden skal have vinduer eller anden form for lysåbning for dagslys. Dårlige, optrampede drivveje kan give problemer med klovskader og klovsygdomme. God hygiejne forebygger problemer med yver og sporer. (Se branchekode). 366 Tankvognens holdeplads er ren og adskilt fra køernes passage ind og ud af stalden (Krav fra mejeriet) Holdepladsen skal være ren og fri for mudder og gødning. Overfladen er af beton, asfalt, vasket grus/singels eller tilsvarende. Ved holdeplads forstås den plads, hvor tankvognen parkerer i forbindelse med mælkeafhentning samt chaufførens arbejdsområde omkring bilen og frem til mælkerummet. Sugeslangen skal kunne holdes ren for at undgå at overføre smitte mellem bedrifterne. 367 Forekomst af insekter, gnavere og andre skadedyr minimeres. Ved konstateret behov bekæmpes skadedyrene (Hygiejneforordningen, Miljøbeskyttelsesloven) Hvis bekæmpelsen sker med gift, er det vigtigt, at det sker, så der ikke er nogen risiko for, at foderet forurenes, eller at dyr eller mennesker kommer til skade. Evt. skadedyrsbekæmpelse skal dokumenteres. Dokumentationen skal opbevares i 5 år Bedriften side 26

33 368 Fjerkræ holdes adskilt fra kostalden og mælkerummet. Ved om- og nybygning gælder dette også for svin. I eksisterende stalde holdes svin forsvarligt adskilt fra køer (Krav fra mejeriet) Høns og grise er ikke tilladt i kostalden. Eksisterende producenter, der i 1993 havde en mælkeproduktion, hvor grise og køer var opstaldet i samme rum, har en generel dispensation til at holde disse i samme rum indtil videre. 369 Bedrifter, som malker køerne med AMS, følger til enhver tid gældende særregler (Branchekrav, Krav fra mejeriet) AMS står for Automatiske MalkeSystemer. Systemerne skal pr. 1. januar 2006: automatisk udpege unormal mælk fra den enkelte ko med samme resultat som ved den visuelle kontrol (formalkning) automatisk frasortere den unormale mælk inden eller under malkning (Se branchekode) Dokumentationskrav afsnit 36: Aftale for bekæmpelse af skadedyr (krav ved behov) Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? (JA) 367 Egenkontrol, særlige bestemmelser fra Videncentret for Landbrug, Kvæg JA 369 Specifikation fra AMS-leverandør på sensitivitet/specificitet for mælkeundersøgelse JA Bedriften side 27

34 37 Smittebeskyttelse 371 Alle dyr er mærket og registreret (Lov om sygdomme og infektioner hos dyr) Du skal bruge de i loven foreskrevne mærker til kvæg: All-Flex eller Snaptag. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. 372 Personer, som arbejder i stalden, opretholder en høj personlig hygiejne, bl.a. ved at bære rent tøj og vaske hænder efter behov. Disse krav gælder især i forbindelse med malkning og mælkehåndtering (Hygiejneforordningen) Hensigten er at mindske risikoen for overførelse af forurening eller smitte mellem malkeren og den rå mælk. Der skal være mulighed for at vaske hænder i eller i nærheden af mælkerummet. Der skal være mulighed for at vaske hænderne i malkestalden. (Se branchekode) 373 Personer, der vil kunne overføre smitte fra luftveje eller sår til dyr og mennesker, deltager ikke i malkningen eller mælkehåndteringen (Hygiejneforordningen) Smitte kan overføres direkte til dyr og mennesker eller indirekte igennem mælken. Har malkeren sår på hænderne, kan mælken smittes med stafylokokker. For at undgå smitte anbefaler vi, at malkeren bruger vandfast plaster eller overtrækshandsker, f.eks. tynde engangshandsker. Vær opmærksom på, at personer, der kommer fra, eller har rejst i visse lande, kan overføre smitsomme sygdomme til besætningen. (Se branchekode) 374 Der skal gå mindst 48 timer efter et besøg i en udenlandsk dyrebesætning, inden der er kontakt til en besætning. Dette gælder både besøgende og bedriftens eget personale (Brancheanbefaling, Anbefaling fra mejeriet) Risikoen for f.eks. at overføre mund- og klovesyge mindskes ved at opretholde en karantænetid på 48 timer fra kontakt til en udenlandsk besætning til kontakt til en dansk besætning. Tøj og fodtøj vaskes og desinficeres efter besøg i udlandet Bedriften side 28

35 375 Særligt tøj og støvler forefindes til erhvervsrelaterede besøg på bedriften (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at du har rent tøj og rene støvler til rådighed til erhvervsrelaterede besøgende. Tøjet og støvlerne skal virke indbydende. Besøg af børnehaver, skoler, gæster til åbent-hus-arrangementer m.m. udgør en mindre risiko end besøgende, der kan have været i kontakt med klovbærende dyr for nylig. 376 Ved ny- og ombygning etableres en separat indgang til stalden, hvor der er mulighed for vask og desinfektion (Anbefaling fra mejeriet) Adgang til stalden igennem mælkerummet er ikke hensigtsmæssig. Det er også uhensigtsmæssigt, at der f.eks. vaskes støvler i området, hvor tankvognens sugeslange skal ligge. 377 Ved afhentning af dyr går vognmanden ikke ind i stalden og henter dyrene (Anbefaling fra mejeriet) For at mindske risikoen for smitte skal vognmanden undgå at gå ind i stalden. Vognmanden kan overføre smitten med gødning, hår, spyt/savl fra dyr eller andet materiale fra den ene besætning til den anden. Hvis det ikke kan undgås, anvendes overtrækstøj, og støvlerne vaskes imellem besøg i forskellige besætninger. 378 Ved ny- og ombygning etableres og anvendes udleveringsfaciliteter til dyrene (Anbefaling fra mejeriet) Udleveringsfaciliteter i form af båse eller bokse er en god måde at sikre, at vognmanden ikke kommer i kontakt med den øvrige besætning. I afsnit 91 henviser vi til vejledende eksempler. 379 Bedriften deltager i eksisterende nationale bekæmpelsesprogrammer (Lov om hold af dyr, Anbefaling fra mejeriet) Ved mistanke om smitte med paratuberculose (Mycobacterium paratuberculosis, MAP) anbefales det at tilmelde besætningen til Operation paratuberculose, Videncentret for Landbrug, Kvægs saneringsprogram. Besætninger, der er i salmonella-niveau 2, anbefales at iværksætte saneringsprogram for Salmonella Dublin i samarbejde med de lokale rådgivere Bedriften side 29

36 3710 Ved import af levende dyr til besætningen følges Videncentret for Landbrug, Kvægs anbefalinger (Anbefaling fra mejeriet) Med import menes indførelse over landegrænser. Grænsekontrollen i EU vedrørende dyr er ved stalddøren. Import af levende dyr udgør en meget stor risiko for at introducere smitsomme sygdomme som f.eks. mund- og klovesyge. Tab ved udbrud rammer ikke alene den enkelte besætning, men landbrugserhvervet som helhed Regler og anbefalinger vedrørende import af sæd og embryoner følges (Lov om hold af dyr) Håndtering af embryoner skal ske af godkendte ET-dyrlæger eller DT-inseminører. ET-dyrlæger og DT-inseminører skal kunne dokumentere deres arbejde over for myndighederne. Importerer du sæd, må du ikke sælge sæden videre til andre landmænd pga. smitterisiko. Evt. privat import af sæd skal ske fra EU-godkendte tyrestationer, og du skal være registreret som importør hos den lokale fødevareregion Selvdøde eller aflivede dyr opbevares tildækket eller bag afskærmning, indtil de afhentes til destruktion (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet) Døde dyr, der ligger utildækkede og synligt fremme f.eks. ved vejen, gør et meget stærkt indtryk på personer uden tilknytning til landbruget og giver et dårligt image. Døde dyr og destruktionsbilen udgør en betydelig smitterisiko for bedriftens besætning. Afhentningspladsen bør derfor ligge uden for det område, hvor dyrene færdes og foderhåndteringen sker, samt adskilt fra tankvognens holdeplads og indgangen til mælkerummet. Se henvisninger i afsnit 91. Dokumentationskrav afsnit 37: Udskrift fra Dyreregistreringen eller Staldregistreringsblokken Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA Bedriften side 30

37 38 Personale 381 Besætningens medarbejdere skal være hensigtsmæssigt instrueret i de forskellige processer og mulige sundhedsrisici (Hygiejneforordningen) Vigtige områder, som medarbejderne skal instrueres om: Dyrenes sundhed og velfærd Foder- og mælkehygiejne Medicinanvendelse Affaldshåndtering Anvendelse af kemikalier Bedriften side 31

38 4. Miljøet 4

39 4. Miljøet Vi arbejder for at udnytte bedriftens ressourcer bedst muligt, så næringsstoffer udnyttes i bedriftens kredsløb. Vi kender oprindelsen af de produktionsmidler, vi tilfører jorden, og arbejder forsvarligt med planteværnsmidler. 41 I forbindelse med driften af bedriften tages der hensyn til de forskellige naturtyper og den biologiske mangfoldighed (Anbefaling fra mejeriet) Som mælkeproducent er du med til at sikre et varieret kulturlandskab. Bræmmer langs søer og vandløb dyrkes ikke. Vi anbefaler, at du anvender randzoner og læhegn, hvor der ikke skal tages andre hensyn til landskab og naturen, f.eks. ved fredninger. 42 Al anvendelse af næringsstoffet kvælstof (N) dokumenteres (Miljøbeskyttelsesloven) Ved hjælp af et gødningsregnskab skal du kunne dokumentere al anvendelse af kvælstof (N) på din gård. 43 Al anvendelse af næringsstoffet fosfor (P) og kali (K) dokumenteres (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at du ved hjælp af en mark- og gødningsplan sørger for, at næringsstofferne udnyttes optimalt i bedriftens kredsløb og optimerer anvendelsen. 44 Bedriften opstiller næringsstofbalancer for kvælstof (N) og fosfor (P) (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at du sørger for, at næringsstofferne bliver i bedriftens kredsløb. Også her er mark- og gødningsplanen et vigtigt redskab. 45 Spildevandsslam spredes ikke på marker, der anvendes af bedriften (Branchekrav, Krav fra mejeriet) Pga. risiko for uønskede stoffer må du ikke gøde med spildevandsslam fra offentlige rensningsanlæg eller fra private rensningsanlæg, som behandler husspildevand. Mejeriet har godkendt Politik for anvendelse af slam og restprodukter på marker. Se henvisninger i afsnit Miljøet side 32

Kvalitetsprogrammet Arlagården

Kvalitetsprogrammet Arlagården Kvalitetsprogrammet Arlagården Version 4.4 Gældende i Danmark fra januar 2015 Sprog: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Til andelshaveren... 4 Arla Foods kvalitetspolitik for gården... 4 Arlagården

Læs mere

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tankvagt Formål Formålet med installation af en tankvagt er, at overvåge mælkens køling og opbevaring til gavn for både mælkeproducenten og mejeriet. Tankvagten

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Kvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag

Kvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag Kvalitessikring VMS køleløsninger Din løsning - hver dag VMS køleløsninger Køleløsninger til DeLaval VMS Vælg en køleløsning som passer til dig og din VMS og bevar mælkekvaliteten døgnet rundt. Automatisk

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Malkning Traditionel malkning omfatter Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering af nykælvere og antibiotikabehandlede køer Rengøring af malkeanlæg og

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Vigtige regler for hold af heste i Danmark!

Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Vigtige regler for hold af heste i Danmark! Alle, der beskæftiger sig med heste, skal forholde sig til en lang række love og regler, herunder EU regler om bl.a. transport, foderhygiejne, ejerforhold, konsumstatus

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens

Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom med fjerkræproduktion udført den 27-02- 2015 - Anton Sønniksen Jensen, Bæk Skovvej 6, 6500 Vojens Haderslev Kommune Teknik og Miljø Natur og Landbrug Simmerstedvej 1A, 1 6100 Haderslev Tlf 74 34 34 34 Fax 74 34 23 34 landbrugssager@haderslev.dk www.haderslev.dk Tilsynsrapport for tilsyn på ejendom

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

FarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG

FarmTest. Kvæg. nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 2009 FODER- OPBEVARING KVÆG FarmTest Kvæg nr. 63 Foderopbevaring 2009 Side 2 FODEROPBEVARING FarmTest nr. 63 April 2009 Titel Foderopbevaring Forfatter Anne Skøtt Jensen og Mads Urup

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece

Hygiejnepjece. Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hygiejnepjece Hvem skal kende retningslinjerne for hygiejne? Hvad skal du vide noget om? Som medarbejder hos Nordvand kan du have direkte eller indirekte indflydelse på kvaliteten af drikkevandet,

Læs mere

Indhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Der bliver arbejdet med følgende emner:

Indhold og form Kurset og temadagen veksler mellem undervisning, diskussion og erfaringsudveksling. Der bliver arbejdet med følgende emner: PROGRAM 4481-K-38: God mælkekvalitet - sunde dyr To kursusdage og en temadag Tid og sted 2 kursusdage den 26. og 27. september 2006 1 temadag den 28. september 2006 På Danparcs Søhøjlandet, Lille Amerika

Læs mere

Bedre yversundhed med PCR

Bedre yversundhed med PCR Bedre yversundhed med PCR Jørgen Katholm, Videncentret for Landbrug, Kvæg, og Torben Bennedsgaard, Aarhus Universitet Konklusion Bedre yversundhed med PCR PCR-mastitistesten er meget bedre til at finde

Læs mere

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar

Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Hygiejne og produktsikkerhed en vigtig del af hverdagen i Nordic Sugar Denne folder henvender sig til dig, der behøver at vide mere om vores hygiejneregler. Du er måske ansat, midlertidig arbejdskraft,

Læs mere

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk DeLaval Focus Vinter 2011/2012 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Klovvask reducerer digital dermatitis Når det gælder forebyggelse af smitsomme sygdomme, har DeLaval klovvasker HCS vist rigtige gode

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS Din løsning hver dag Vælg den automatisering som fungerer bedst for dig DeLaval automatisk malkesystem VMS Automatiserede løsninger gør din gård mere

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet Diarréprodukter til ethvert formål IMMUNOMAX 20% 3 KG 224,- Immunomax Styrker kalvens immunforsvar Giver vanskelige betingelser

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB

SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB SEMINARRÆKKE DANMARKS MEJERI TEKNISKE SELSKAB Mælkens mangfoldighed En seminarrække om mælk og mejeriprodukter i alle afskygninger De enkelte seminarer vil blive afholdt fra oktober 2013 og frem til medio

Læs mere

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge

HACCP trin for trin. Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge HACCP trin for trin Af Liselotte Schou Hansen HACCP konsulent og dyrlæge Hvad er HACCP Hazard Analysis of Critical Control Points Eller på dansk: Risikoanalyse af Kritiske Styringspunkter HACCP er en metode

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau.

Baggrund for strafskærpelsen i 2006 Formålet med lovændringen, der trådte i kraft den 1. marts 2006, var at opnå et ensartet forhøjet bødeniveau. Fødevarestyrelsen Veterinærrejseholdet 28. februar 2006, senest rev. 18. januar 2013 J. nr. 2010-V4-292-00845 LINA Bødekatalog vedr.: 1. Dyreejeres overtrædelse af reglerne om anvendelse og opbevaring

Læs mere

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED

9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED 9 SPORBARHED OG FØDEVARE SIKKERHED For 50 år siden og tidligere blev fødevarer produceret lokalt, så når landmanden skulle købe varer hos købmanden, blev købmandens regning måske betalt med æg, som så

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Frihed til at vælge. DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning - hver dag

Frihed til at vælge. DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning - hver dag Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS Din løsning - hver dag Den mest avancerede robotarm DeLaval automatisk malkesystem VMS En hydraulisk robotarm gør DeLaval VMS forskellig fra andre

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant

Læs mere

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Kvalitetsstyring ved handel med foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Juli 2010 ISBN 978-87-7083-881-8 Fotos: Per Gudmann og

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING

BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING BÆREDYGTIGHED OG RENGØRING FORUM FOR BÆREDYGTIGE INDKØBS ARBEJDSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG RENGØRING HAR SAMLET EN RÆKKE GODE RÅD TIL, HVORDAN MAN KAN FÅ MERE BÆREDYGTIGHED I SIN RENGØRING. BESKÆFTIGER MAN

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068

MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068 MEKANISK OVERLASTSIKRING SM4067 SM4068 BRUGERMANUAL 1 VIGTIG INFORMATION DENNE VEJLEDNING ER UDELUKKENDE RETTET MOD KVALIFICEREDE INSTALLATØRER. DISSE OPLYSNINGER MÅ IKKE UDLEVERES TIL SLUTBRUGERE. LÆS

Læs mere

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur

Regel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden

439 Påbegyndt kvarters tilstedetid i virksomheden Gebyrer 2015 Revideret 18. marts 2015 Varenummer 1600001 23/12/2014, 21, 22, 30, 31, 33 1600003 23/12/2014, 30, stk. 1, nr. 2 1600004 23/12/2014, 31, stk. 6 337 Kontrolbesøg Grundgebyr for kontrol i fødevarevirksomheder

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Transport af foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Transport af foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet September 2010 ISBN 978-87-7083-921-1 Fotos: Transporterer du foder? Denne

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Deltagere på turen: Projektleder Helle Madsen, Stjernholm maskinfabrik Mogens Madsen, Stjernholm Maskinfabrik Ingeniør Thomas Lodberg Vejrup, Stjernholm Maskinfabrik

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Nye regler om foder og fødevarer

Nye regler om foder og fødevarer Nye regler om foder og fødevarer Vejledning om god produktionspraksis i akvakulturproduktionen - en branhekode Den 1. januar 2006 indførtes nye produktionsregler for hygiejne ved produktion af fødevarer

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Brugermanual KSB 105

Brugermanual KSB 105 Brugermanual KSB 105 Generel beskrivelse af køleskabet 1. Topplade 2. Låge til frostboks 3. Termostat 4. Hylde 5. Grønsagsskuffe 6. Grønsagsskuffe 7. Justerbar fod 8. Indsats til æg 9. Dørhylde 10. Flaskeholder

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter

Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Regler for tanke til opbevaring af olieprodukter Denne pjece er rettet mod virksomheder og landbrug, der har tanke til opbevaring af olieprodukter 1 Indledning Denne pjece er udarbejdet af Faxe Kommune,

Læs mere

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler

Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Bedste praksis for håndtering af bekæmpelsesmidler Anbefalingerne er udarbejdet i LIFE-projektet TOPPS, som har til formål at forebygge punktkildeforurening med pesticider. Transport 1. Transporter bekæmpelsesmidler

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden

V e j l e d n i n g. Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden V e j l e d n i n g Egenkontrol for kølerum med eget isværk Branchekoden Indholdsfortegnelse Særskilt hæfte - del 1 Introduktion til egenkontrol Ordliste og definitioner Gældende program - del 2 Egenkontrol

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

Supplementsprodukter med merværdi. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer maj + juni

Supplementsprodukter med merværdi. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer maj + juni Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode rabatter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer maj + juni Supplementsprodukter

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere