Kvalitetsprogrammet for gården

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsprogrammet for gården"

Transkript

1 Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården

2 Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården Indledning 1. Foder og vand 2. Dyrene 3. Bedriften 4. Miljøet 5. Beredskab 6. Afhentning af mælk 7. Mælkens sammensætning og kvalitet 8. Administration af Gården 9. Henvisninger og dokumentationskrav 10. Mejerispecifikke regler 11. Dokumentation

3 Indhold Til mælkeproducenten...3 Iværksættelse og opfølgning...3 Gårdens indhold...3 Dokumentation...4 Mælkeproducentens ansvar Foder og vand Indkøb og dyrkning af foder Fodring Konservering/tørring og lagring Dyrene Dyrenes trivsel Sunde dyr Lægemidler Bedriften Generelt om bedriften Mælkerummet Mælkekøletanken Malkeanlægget Malkning Stald og andre bygninger på bedriften Smittebeskyttelse Personale Miljøet Beredskab Beredskab Afhentning af mælk Nybygning og større ændringer på bedriften Tilkørsel, holdeplads og adgangsforhold samt mælkerum Mælkekøletanke, nedkøling og opbevaring af mælk Buffertank og ekstra tank Afhentningsmængde og vask Afhentningsfrekvens/og mælkens alder Tidspunkt for afhentning af mælk Mælkens sammensætning og kvalitet Analyser og klassegrænser Prøveudtagning Oversigt over analyser, klassegrænser og kvalitetsbetaling Fedt og protein Afregningsrelaterede kvalitetsparametre Øvrige analyser Indledning side 1

4 77 Rapportering af analyseresultat Rådgivning Administration af Gården Besøg på bedriften Sanktioner Klager Opfølgning på kvalitetsfejl i mælken Genoptagelse af afhentning efter midlertidigt stop Henvisninger og dokumentationskrav Henvisninger Dokumentationskrav Mejerispecifikke krav Indledning side 2

5 Indledning Indledning Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården

6 Til mælkeproducenten Hermed den 3. udgave af Kvalitetsprogrammet for gården. I det efterfølgende vil Kvalitetsprogrammet for gården blive omtalt og forkortet til Gården. Mejerierne har besluttet, at der skal gælde fælles regler for produktionen af mælk på alle gårde. Målet med materialet i denne mappe er at sikre, at du kender disse regler, når du leverer mælk til mejeriet. Målet med Kvalitetsprogrammet for gården er at realisere mejeriets kvalitetspolitik for bedriften, som dækker områderne; dyrevelfærd, miljø og mælkens sammensætning. Gennem Kvalitetsprogrammet kan mejeriet redegøre for samtlige trin i mælkeproduktionen fra jord til bord. Kvalitetsprogrammet bliver brugt til at informere kunder og forbrugere om, hvordan produktionen fra bedrifterne foregår. Kvalitetsprogrammet danner grundlag for kommunikationen med forbrugerne i forbindelse med gårdbesøg, dyreskuer, butiksaktiviteter og reklamer m.m. Kvalitetsprogrammet samler alle retningslinjer, der gælder for dig som mælkeproducent. Materialet giver dig også en vejledning om, hvordan du kan indarbejde Kvalitetsprogrammet i det daglige arbejde på bedriften. Dermed kan Kvalitetsprogrammet også være en hjælp, når du skal stille krav til dine leverandører. Iværksættelse og opfølgning Den første version af Kvalitetsprogrammet for gården trådte i kraft 1. april Denne 3. udgave gælder fra 2011 og erstatter udgaven fra Alle mælkeproducenter besøges mindst 1 gang inden den 31. december Kapitel 8 uddyber, hvordan opfølgningen foregår. Gårdens indhold Dette dokument, som er selve Kvalitetsprogrammet for gården, indeholder en systematisk gennemgang af reglerne i Gården med tilhørende korte vejledninger. Reglerne er skrevet med fed skrift og suppleret med nedenstående angivelse af, hvilken type regel det er: Lovkrav (rød) Branchekrav eller krav fra mejeriet (blå) Anbefaling fra mejeriet (grøn) 2012 Indledning side 3

7 Alle de regler, der udspringer af lovkrav, har mejeriet medtaget, fordi de regulerer forhold, som kunder og forbrugere lægger særlig vægt på, og derfor er afgørende for, at både kunder og forbrugere vælger produkter fra mejeriet. I tilknytning til Kvalitetsprogrammet for gården er der udarbejdet forskellige dokumenter, som anvendes i forbindelse med programmet (se nærmere beskrivelse heraf i afsnit 81). EU s hygiejneforordninger har påvirket Gården på en række områder, men er ikke fuldstændigt indarbejdet. Du skal derfor være opmærksom på Branchekode for Egenkontrol i mælkeleverende besætninger, som indeholder regler vedrørende mælkehygiejne og Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen. Disse omhandler foderhygiejne, skadedyrssikring, krav til uddannelse og lignende, som du kan få brug for i forbindelse med myndighedernes kontrol. Særligt for visse regler er det i den vejledende tekst angivet, hvorledes reglen hænger sammen med Branchekode for Egenkontrol i mælkeleverende besætninger fra Videncentret for Landbrug, Kvæg. Endelig er det efter hvert afsnit eller kapitel anført, hvad der kræves af dokumentation for, at de omhandlede regler er fulgt, og der er plads til at skrive, hvor du opbevarer dokumentationen. Du kan se et eksempel i næste afsnit om Dokumentation. Dokumentation Dokumentationen er nødvendig, når myndigheder, rådgivere eller mejeriets kunder ønsker at følge op på programmet. Derfor skal du gemme den nævnte dokumentation i tre år, hvis ikke andet er angivet under det enkelte punkt eller i lovgivningen (se også afsnit 91). Dokumentation, herunder fakturaer eller følgesedler, skal være tilgængelige på bedriften ved Kvalitetsprogrambesøg. Nye hjælpeskemaer kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, Kvæg Eksempel på dokumentationsskema: Foderfakturaer/følgesedler og lister over anvendt foder Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA Dokumentationsmappen Foderdeklaration JA 114 I den gule mappe Fodersedler Journal over GM-dyrkning JA 115 Vi dyrker ikke GM Der skal altid foreligge en dokumentation, når der i feltet Krav står JA. Der følges op på dette ved Kvalitetsprogrambesøg Indledning side 4

8 Når der ikke står noget i feltet Krav, er det frivilligt, om du vil dokumentere reglen, men det kan være en fordel for dig at have dokumentationen, og du kan notere, hvor den opbevares Mælkeproducentens ansvar Det er altid den enkelte mælkeproducents ansvar at overholde den til enhver tid gældende lovgivning. Et nyt produktionssted skal være registreret hos myndighederne (CHR-registeret), inden afhentning af mælk starter. (Krav fra mejeriet) Et produktionssted skal godkendes i forhold til Gården, før leverancen påbegyndes. Dette gælder også efter midlertidigt stop i leverancen. Ved ændring af afhentningsforhold på bedriften kontaktes mejeriet. (Krav fra mejeriet) Både ved ny- og ombygning af mælkerum, malkeanlæg, mælkekøletank m.m. skal mejeriet informeres. Hos mejeriet har vi stor erfaring og et bredt netværk, som du er meget velkommen til at benytte dig af allerede fra planlægningsstadiet. Dermed sikres du mod fejlinvesteringer eller meromkostninger i tilfælde af, at krav og anbefalinger overses. Det er mælkeproducentens ansvar, at arbejdsforholdene på afhentningsvejen, bedriften, holdepladsen samt i mælkerummet opfylder kravene til et godt arbejdsmiljø for tankvognschaufføren. (Arbejdsmiljøloven) Medarbejdere og tankvognschauffører skal kunne færdes sikkert på bedriften uden at komme til skade. Med gode forhold på bedriften sikrer du også, at arbejdet kan udføres effektivt. Det er mælkeproducentens ansvar at kontakte myndighederne og mejeriet ved risiko for brist i fødevaresikkerheden eller dyrenes sundhed ved f.eks. forekomst af dårligt foder eller dyr med smitsomme sygdomme. (Hygiejneforordningen) Ved risiko for brist skal du kontakte mejeriet. Se også punkt Indledning side 5

9 1. Foder og vand 1

10 1. Foder og vand Vi arbejder for, at mælken har en sådan sammensætning og kvalitet, at de færdige produkter lever op til forbrugernes behov og ønsker. Foder og vand af god kvalitet er en forudsætning for sunde og velfungerende køer, som leverer mælk af god kvalitet. 11 Indkøb og dyrkning af foder 111 Der anvendes kun foder, der er tilladt i henhold til lovgivningen (Foderstofloven) Kravet gælder både for hjemmeavlet og indkøbt foder. Det betyder, at dit foder f.eks. ikke indeholder hverken kød- og benmel eller fiskemel. Egen import af foder skal registreres hos Plantedirektoratet. Der må kun ske indkøb af foder fra godkendte eller registrerede virksomheder og landbrug. Kun godkendte ensileringsmidler må benyttes. Dokumentation foretages i form af foderfakturaer eller følgesedler. Du skal ved indkøb af foder sikre dig dokumentation for hvert parti. Dokumentationen skal opbevares i 5 år (se afsnit 92). 112 Ved indkøb af foder til bedriften bør du kræve sikkerhed for, at al foderet er af god kvalitet (gælder også f.eks. biprodukter fra levnedsmiddelindustrien, grovfoder fra foderforsyningsselskaber eller korn fra naboen) (Hygiejneforordningen) Formålet med kravet er bl.a. at sikre god hygiejnisk kvalitet samt at undgå uønskede stoffer i foderet. Uønskede stoffer er f.eks. svampe fra fejllagring eller dioxin fra forurening i en produktionsproces. Det anbefales, at du stiller krav om, at indkøbt foder er produceret i overensstemmelse med Gården. Se også krav til anvendelse af restprodukter i kapitel 4. Du kan som udgangspunkt benytte Videncentret for Landbrug, Kvægs Kontrakt ved køb af grovfoder (se afsnit 91) Foder og vand side 6

11 113 Kraftfoder indkøbes fra godkendte foderstofvirksomheder (Branchekrav, Krav fra mejeriet) Med kraftfoder menes både foderråvarer og foderblandinger. En liste over godkendte foderstofvirksomheder findes hos Plantedirektoratet. Der er indgået frivillige aftaler mellem foderstofbranchen og Videncentret for Landbrug, Kvæg, vedrørende frihed for aflatoxin og animalsk fedt. Korn er undtaget fra ovenstående krav og kan således købes direkte fra et andet landbrug. 114 Tilskudsfoder, mineraltilskud, mælkeerstatning m.m. indkøbes fra foderstofvirksomheder, som åbent angiver de enkelte komponenter i blandingen (Foderstofloven) Foderet skal være mærket på dansk med angivelse af råvarer i faldende orden. Den findes på papir eller på emballagen. Kravet gælder for tilskudsfoder, mineralsk foder og mælkeerstatning. 115 Ved dyrkning af genmodificerede (GM) afgrøder følges myndighedernes krav (Hygiejneforordningen) Du skal ansøge om godkendelse af dyrkning af GM-afgrøder. GM-afgrøder skal opbevares sikkert og adskilt fra andre afgrøder. Oplysning om, at der dyrkes GM-afgrøder på bedriften, skal rapporteres til Plantedirektoratet. Dokumentationskrav afsnit 11: Foderfakturaer eller følgesedler over anvendt foder Lister over anvendt foder Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA Foderdeklaration JA 114 Journal over GM-dyrkning JA Foder og vand side 7

12 12 Fodring 121 Dyrene tilbydes foder og vand af god kvalitet og i tilstrækkelige mængder (Dyreværnsloven, Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet) Dyrene skal have foder, som giver en tilstrækkelig, alsidig og velafbalanceret næringstilførsel. Foder og vand skal være frisk og af god kvalitet. For at sikre at vandet i stalden er af god kvalitet, foretages en vandanalyse hvert 5. år, hvis du har privat boring. Dyrene skal fodres efter deres behov, og udfodringen skal være hygiejnisk. Alle dyr, der er ældre end 14 dage, skal til enhver tid have fri adgang til frisk drikkevand i rigelige mængder. Kalve, der er yngre end 14 dage, skal tilbydes fast foder og vand (se evt. Danske Anbefalinger). Klorering af drikkevand til dyr er tilladt, såfremt koncentrationen ikke overskrider den, der anvendes i kommunalt vand, og under forudsætning af, at der etableres egenkontrol. 122 Foder, som kan påvirke mælkens kvalitet negativt, gives ikke til malkekøer (Krav fra mejeriet, Anbefaling fra mejeriet) Fodring med store mængder af f.eks. appelsinpulp, fodermarvkål, kål, løg og lignende foder, som kan påvirke mælkens smag og kvalitet negativt, bør undgås. Vi anbefaler, at du ikke anvender foder med højt sporeindhold til malkekøer, da det øger risikoen for højt sporeindhold i mælken. Hvis der anvendes planteværnsmidler på afgrøder, som skal bruges til foder, skal de eksisterende, lovbestemte tidsfrister mellem anvendelse og høst følges. Se også kapitel 4. Dokumentationskrav afsnit 12: Vandanalyse (krav ved privat boring) Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA 121 Foderplan 121 Foderanalyse Foder og vand side 8

13 13 Konservering/tørring og lagring 131 Konservering/tørring, lagring og udtagning af foder på bedriften tilrettelægges således, at foderkvaliteten ikke forringes (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet) Foderet må ikke forurenes med jord, gylle eller andre uønskede stoffer. Vær særligt opmærksom ved anvendelse af fugtige fodermidler, f.eks. biprodukter fra levnedsmiddelindustrien. Hvis der anvendes ensileringsmidler, er det vigtigt at følge doseringsforskriften og vælge det rigtige middel til situationen. Myresyre (ren eller i blanding med mere end 50% myresyre) må ifølge lovgivningen ikke anvendes til konservering af korn, da der er risiko for, at der dannes aflatoxin (gift fra skimmelsvampe). Foderlagre og -udstyr renholdes. Der skal være gode forhold for tilkørsel og udtagning fra siloer og planlagre. Opbevar foder og fodertilsætninger sikkert og adskilt fra planteværnsmidler og andre kemikalier. Foderlageret må ikke forurenes af husdyr, skadedyr eller vilde dyr. Foderet må ikke kunne forurenes med foder til andre dyregrupper, som evt. indeholder animalsk fedt. Ved behov iværksættes skadedyrsbekæmpelse eller bedre forebyggelse ved forbedret bygningsvedligeholdelse. (se punkt 367) Foder og vand side 9

14 2. Dyrene 2

15 2. Dyrene Vi arbejder for sund mælk produceret af sunde dyr. Produktionen foregår, så dyrenes sundhed og velfærd fremmes. Dagligt tilsyn og omhu er en naturlig del af hverdagen med dyrene fra fødsel til slagtning. Lægemidler anvendes kun til behandling efter dyrlægens anvisninger. 21 Dyrenes trivsel 210 Alle dyr på stald tilses mindst en gang dagligt. Græssende dyr tilses hyppigt. Alle dyr håndteres med omhu (Dyreværnsloven, Krav fra mejeriet, Kalvedirektivet) Dyrene fodres, vandes og passes, så deres behov er dækket. Alle kalve og ungdyr, der ikke fodres ved automater eller efter ædelyst, kan æde samtidigt og hvile uhindret. Syge og dyr, der ikke trives, bliver taget under behandling. Kalve har mulighed for, at se og røre andre kalve. Nyfødte kalve får nødvendig pleje samt rettidig og tilstrækkelig råmælk. 211 Udgået 212 Kalve bedøves ved afhorning (Dyreværnsloven) Afhorning kan foretages af bedriftens personale, når dyrlægen har bedøvet kalvene. Kalvenes numre skal anføres på tilbageholdelsessedlen/i lægemiddeljournalen. 213 Dyrene holdes rene og velplejede (Hygiejneforordningen) Ved rene dyr menes f.eks., at dyrene ikke står med lårkager eller har gødningstilsmudsede ben eller yvere. Ved velplejede dyr menes f.eks., at du sørger for regelmæssig klovbeskæring og klipning efter behov, og at dyrene holdes fri for parasitter. Køerne har passende huld i forhold til deres laktationsstadium. Vægt og huld hos kalve og ungdyr er passende i forhold til deres alder og størrelse Dyrene side 10

16 214 Dyrene kommer på græs, når det er til gavn for dyrenes sundhed og velbefindende (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at dyrene kommer på græs. Dyr på græs er meget synligt for omverdenen og forbrugeren, og har dermed indflydelse på landmandens og mejeriets image. Dyrenes tarv kommer imidlertid i første række. Afgræsning er f.eks. ikke til gavn for dyrene i regnfulde perioder med optrådte drivgange. Her er der stor risiko for sundhedsproblemer. Dokumentationskrav afsnit 21: Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? Lægemiddeljournal JA 212 Tilbageholdelsesseddel JA Sunde dyr 221 Bedriften deltager i ydelseskontrol eller tilsvarende (Anbefaling fra mejeriet) Ved at deltage i ydelseskontrol får du dokumenteret en række forhold omkring mælkekvalitet, ydelse og sundhed hos køerne, og du får samtidig et hjælperedskab i den daglige driftsledelse. Et tilsvarende system skal kunne levere samme information. 222 Bedriften deltager i en løbende vurdering af besætningens sundhed og velfærd i samarbejde med dyrlæger og andre relevante rådgivere (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at du arbejder forebyggende med besætningens sundhed og velfærd. Der eksisterer forskellige ordninger, du kan benytte dig af, f.eks. sundhedsrådgivningsaftaler. 223 Ved sygdomsproblemer i besætningen iværksættes tiltag for at forbedre besætningens sundhed (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at du medvirker til at finde og forebygge årsagen til sygdomsproblemer i besætningen og ikke kun foretager symptombehandling Dyrene side 11

17 224 I avlsarbejdet tages der udgangspunkt i et helhedsperspektiv, hvor dyrenes robusthed, sundhed og produktionsevne tilgodeses (Anbefaling fra mejeriet) Vi ønsker robuste malkekøer. Sundhed, frugtbarhed og kælvningsevne er væsentlige egenskaber i det samlede avlsindeks (S-indekset), som danske avlsdyr i dag udvælges efter. Ensidig avl efter ydelse har f.eks. negativ indflydelse på mastitis og reproduktion. 225 Der forekommer ikke avl med dyr, der har kendte genetiske defekter, som påvirker dyr eller mælk negativt (Branchekrav, Krav fra mejeriet) De fleste kendte, genetiske defekter og arvelige fejl er recessive. Dvs. at genet skal være til stede i dobbelt dosis for at komme til udtryk (hos både tyr og ko). Kvægavlsforeningen registrerer og overvåger sammen med Videncentret for Landbrug, Kvæg kendte fejl hos tyrene. Ved mistanke om arvelige defekter hos kalve kontaktes Videncentret for Landbrug, Kvæg. 226 Når dyr aflives på bedriften, sker det i overensstemmelse med branchens vejledning (Dyreværnsloven) Brug af boltpistol betragtes kun som en bedøvelse. Derfor skal kvæg, der aflives med boltpistol, også afblødes. Den, som gennemfører aflivningen, skal være trænet i dette. Dyrlægen instruerer i korrekt aflivningsteknik. Videncentret for Landbrug, Kvæg har udsendt en instruktion om korrekt aflivning. Dokumentationskrav afsnit 22: Henvisning til kontrakt eller sundhedsrådgivningsaftale Insemineringstavle eller staldregistreringsblok Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? Dyrene side 12

18 23 Lægemidler 231 Lægemidler og tilhørende udrustning opbevares sikkert (Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, kap.2, Krav fra mejeriet) Lægemidler skal altid opbevares sikkert og uden risiko for utilsigtet anvendelse og forurening af foder eller mælk. Hvis lægemidler opbevares i mælkerummet, skal det være i et aflåst skab. 232 Dyrene behandles kun med registrerede og godkendte lægemidler, homøopatiske lægemidler og naturlægemidler, hvor indholdet er kendt (Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, kap.2, Krav fra mejeriet) Behandling af dyr foretages alene af personer, der er godkendt hertil. Alle behandlinger med lægemidler foretages efter dyrlægens anvisninger og lægemidlets brugsanvisning og registreres i henhold til lovgivningen. Registreringen skal være tilgængelig i mindst 5 år. Godkendelse og registrering af lægemidler foretages af myndighederne. Hvis der anvendes lægemidler, der ikke receptordineres (naturlægemidler el. lign.), skal leverandøren af lægemidler kunne dokumentere, at midlet er godkendt og registreret, f.eks. ved indlægsseddel eller kopi af markedsføringstilladelse. 233 Bedriften sikrer, at mælk fra behandlede køer ikke leveres til mejeriet. Behandlede køer er entydigt mærkede og malkes sidst eller med særligt udstyr, og mælken opsamles separat (Hygiejneforordningen, Lægemiddelloven, Krav fra mejeriet) Mælk fra køer, som efter medicinsk behandling er pålagt tilbageholdelsestid, må ikke leveres til mejeriet. Ved behandling med lægemidler tilpasses både behandling og tilbageholdelsestid, så lægemiddelrester i mælken ikke forekommer. F.eks. bør tilbageholdelsestiden forlænges, hvis den behandlede ko producerer mindre mælk end normalt. Køer, som skal malkes separat, skal mærkes entydigt. Det gælder også i en AMS besætning. I forbindelse med antibiotikabehandling skal dyrene mærkes med to røde ankelbånd før Dyrene side 13

19 første behandling. I AMS besætninger anvendes halebånd. Køerne skal være mærket i hele tilbageholdelsesperioden. I datastyrede malkningssystemer skal behandlede køer registreres, inden behandlingen påbegyndes. Se også Videncentret for Landbrug, Kvægs instruktion vedrørende sikker malkning. Du har en skriftlig rutine for, hvordan køer mærkes, hvordan behandlede køer håndteres og registreres, og hvordan man malker behandlede køer, eller du kan henvende til dig til Videncentret for Landbrug, Kvæg for at få hjælp til dette. Personalet, som malker, skal være fortrolig med denne skriftlige rutine. Ved malkning af behandlede dyr anbefales det at anvende særligt udstyr (spand, separat malkesæt og pulsator), så det sikres, at mælken holdes adskilt fra den mælk, der leveres til mejeriet. Det er et krav, at vakuumforsyning til spanden tilkobles pulsatorledningen (aldrig mælkeledningen), og at udstyret rengøres efter brug. Individuel mærkning kan undlades i besætninger, hvor behandlede dyr opstaldes og malkes i adskilt stald og med særligt malkeanlæg og mælkekøletank, hvorfra mælken ikke leveres til mejeriet. Mælk, som mistænkes for at indeholde rester af antibiotika, må ikke leveres til mejeriet. (Se branchekode). 234 Udgået 235 Bedriften anvender ikke antibiotika til forebyggelse. Antibiotika anvendes kun for at helbrede og lindre sygdom (Lægemiddelloven) Brug af antibiotika sker kun ifølge dyrlægens anvisning. Der skal stilles en diagnose, før der anvendes antibiotika. 236 Goldkobehandling med antibiotika tilpasses den enkelte ko (Lægemiddelloven, Krav fra mejeriet) Goldkøer må kun behandles med antibiotika, når dyrlægen har påvist et behov. Behandlingen skal journalføres. 237 Hormoner gives ikke til dyrene for at øge tilvækst eller mælkeydelse (Lægemiddelloven) Dyrene side 14

20 238 Bedriftens dyr behandles kun med hormoner, der er godkendt og registreret som lægemidler, til diagnosticerede sygdomme og mangler hos enkeltstående dyr (Lægemiddelloven) Godkendte hormoner er registreret som lægemidler og er afprøvede stoffer med kendt effekt. Et eksempel er mælkenedlægningshormonet oxytocin. 239 Hormonel brunstsynkronisering (flokbehandling) anvendes ikke til lakterende dyr og kun på kvier i særlige tilfælde (Krav fra mejeriet) Systematisk brug af brunstinduktion i stedet for god brunstobservation er ikke tilladt. Det er tilladt at behandle brunstmangel hos enkelte køer. I det daglige tilsyn af dyrene indgår brunstobservation som en naturlig del. Brug af hormoner til brunstsynkronisering (medicinsk styret brunst hos flere dyr samtidigt) må ikke erstatte tilsyn med dyrene. Hvis brunstsynkronisering i særlige tilfælde anvendes på kvier, udfærdiges en dyrlægeerklæring, som beskriver årsag, behandling og dyregruppe. Dokumentationskrav afsnit 23: Lægemiddeljournal Skriftlig rutine for sikker malkning Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA JA Dyrene side 15

21 3. Bedriften 3

22 3. Bedriften Vi arbejder for at undgå, at mælken forurenes. Mælkerum, malkeanlæg og mælkekøletank vedligeholdes, så en god mælkekvalitet og hygiejne opretholdes. Bedriftens bygninger og omgivelser giver besøgende et godt indtryk af moderne mælkeproduktion og sikrer en god smittebeskyttelse. Ved mælkerum forstås rum eller områder, hvor mælken til mejeriet håndteres, nedkøles eller opbevares. 31 Generelt om bedriften 311 Bedriften gør et godt indtryk på besøgende (Krav fra mejeriet) Det umiddelbare indtryk af bedriften skal være tillidsskabende og give et indtryk af, at det er et forsvarligt sted at producere fødevarer. Gårdspladsen og vejen op til bedriften skal være fremkommelig og i god stand. Affald som f.eks. emballage, gammel plastik og jern skal samles og bortskaffes. Bygninger på bedriften holdes i god stand eller fjernes. 312 Plastik, skrot, batterier og gummidele fra malkeanlægget samt andet affald afleveres i overensstemmelse med bestemmelserne i kommunen. Andre etablerede indsamlingssystemer kan også benyttes (Miljøbeskyttelsesloven, Hygiejneforordningen) Farligt affald skal håndteres og opbevares, så dyr, personale eller besøgende ikke kommer til skade, og mælken ikke forurenes. Eksempel på farligt affald er spildolie, oliefilter, opløsningsmiddel og medicin. Du skal aflevere og håndtere farligt affald i overensstemmelse med myndighedernes anvisninger. Det vil som regel være via kommunale ordninger. Du kan evt. aftale med dine leverandører, at de tager udskiftede reservedele med efter besøg Bedriften side 16

23 313 Køerne kan malkes i tilfælde af strømsvigt på bedriften (Krav fra mejeriet) Af hensyn til at opretholde god dyrevelfærd er det vigtigt, at du kan malke dine køer også i tilfælde af strømsvigt. Ved automatisk malkeanlæg (AMS) skal du have egen nødstrømsforsyning, i andre tilfælde anbefales det, at du har din egen nødstrømsforsyning, men der er følgende 4 muligheder for at opfylde krav om nødstrømsforsyning, så der kan malkes i tilfælde af strømsvigt: Stik til nødstrømsforsyning er etableret Besætningen har maksimum 15 køer (ifølge CHR-registret), som kan håndmalkes Der forefindes en traktor/maskindreven vakuumpumpe med nødvendigt tilbehør Der foreligger en underskreven installatørerklæring om, at tilslutning til nødstrøm kan foretages inden for 6 timer. Godkendt erklæring rekvireres hos Videncentret for Landbrug, Kvæg. Ved aftale om lån af nødstrømsanlæg skal det oplyses, hvem udlåneren er. Ved nybygning bør du etablere nødstrømsforsyning. Det anbefales i øvrigt, at du afprøver generatoren regelmæssigt. Ved automatisk fodringssystem bør du også have et nødstrømsanlæg, hvis det ikke er muligt at fodre på anden vis. 32 Mælkerummet Mælkerummet er et rum, hvor der opbevares fødevarer. 321 Mælkerummet holdes i god hygiejnisk stand og holdes rent og opryddet samt frit for husdyr, gnavere og fluer (Hygiejneforordningen) Man skal kunne komme til mælkerummet uden at passere stalden. Loven foreskriver bl.a., at dyr ikke må opholde sig i mælkerummet. Ud over at være i en god hygiejnisk stand, rent, opryddet og lugte rent, skal mælkerummet have god ventilation og sikres mod skadedyr. Vinduer og døre holdes lukkede eller afskærmes. Kontakt altid mejeriet ved ny- og ombygning af mælkerum. (Se branchekode) Bedriften side 17

24 322 Vægge og gulve i malkestald og i rum eller områder, hvor mælken håndteres, nedkøles eller opbevares, er lette at rengøre og desinficere (Hygiejneforordningen) Det vil sige, at vægge og gulve skal være hele, vandafvisende og lette at rengøre. Gulvet skal være selvdrænende og afløb skal være forsynet med vandlås. Der henvises til Vejledning i indretning af mælkerum. 323 Der er adgang til rindende varmt og koldt vand i tilstrækkelige mængder i mælkerummet (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet) Det gælder f.eks. til aktiviteter som bl.a. forskyl og vask af malkeanlæg og mælkekøletank. (Se branchekode). 324 Der er en dør mellem mælkerummet, stalden og malkestalden, hvis der er adgang mellem disse rum (Hygiejneforordningen) Alle adgangsveje til mælkerummet, herunder mellem mælkerum, stald og malkeafdeling, skal være lukket med en dør. Dørene, gerne selvlukkende, skal slutte tæt for at forhindre gnavere og andre dyr i at komme ind i mælkerummet. Dørene skal holdes lukket. (Se branchekode) 325 I mælkerummet opbevares kun produkter, der har med mælkehåndteringen at gøre, forudsat at der ikke er nogen risiko for, at mælken kan forurenes (Hygiejneforordningen) Mælkerummet må ikke anvendes som opbevaringsrum, og produkter, som ikke kan identificeres, må ikke opbevares i mælkerummet. Du skal opbevare vaske- og desinfektionsmidler sikkert, så de ikke kan forurene mælken, hvis beholderne f.eks. vælter. (Se branchekode). 326 Kemiske bekæmpelsesmidler, f.eks. fluegift, anvendes ikke i mælkerummet (Krav fra mejeriet) Kemiske bekæmpelsesmidler må ikke komme i kontakt med mælken. Som alternativ til fluegift kan du bruge mekaniske fælder med lokkemiddel, klister eller UV-fælder, der placeres, så mælken ikke forurenes Bedriften side 18

25 33 Mælkekøletanken 331 Mælkekøletanken anbefales forsynet med tankalarm, der ud over alarmfunktion løbende registrerer temperatur på mælken og rengøringsforløbet (Anbefaling fra mejeriet) Du kan få yderligere information om krav til og indkøb af tankalarm hos mejeriet. En tankalarm er en computerenhed monteret på eller ved mælkekøletanken, som registrerer forhold og hændelser vedrørende mælken og mælkekøletanken. Formålet med tankalarmen er at overvåge, synliggøre og dokumentere mælkens opbevaringsforhold i mælkekøletanken og dermed bidrage til opretholdelse af mælkens kvalitet. Tankalarmen er en fuldautomatisk enhed, der under normale forhold ikke skal betjenes. En tankalarm kan være integreret i mælkekøletankens styreenhed. Tankalarmens alarmfunktion kan afgive en kritisk og instruktiv alarm. Tankalarmen lagrer målte værdier og kan således bruges til dokumentation. 332 En tankalarm installeres ved udskiftning til fabriksny mælkekøletank (Krav fra mejeriet) Fabriksnye mælkekøletanke skal være forsynet med tankalarm. Tankalarmer, som er installeret før 1. april 2009, er godkendt. Tankalarmer, som er installeret efter 1. april 2009, skal kunne vise følgende tre kritiske alarmer: Strømafbrydelse over 30 minutter 1 Manglende omrøring over 60 minutter 1 Mælketemperatur over 9 C i 3 timer 1 1 Sammenhængende tid De tankalarmer, som opfylder mejeriets tekniske specifikation for tankvagter, er på den Grønne liste, kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, Kvæg Bedriften side 19

26 333 Kølesystemet til mælkekøletanken indeholder godkendt kølemiddel (Miljøbeskyttelsesloven) R12 anvendes ikke R22 (HCFC) anvendes kun som genbrugskølemiddel på eksisterende tanke. Kølemidlet skal fremgå af skilt på tanken eller logbogen for mælkekøletanken. R12 og R22 er skadelige for ozonlaget. Der findes i dag alternative løsninger. Det mest anvendte kølemiddel til køleanlæg på bedriften er HFC 134a, som er en kraftig drivhusgas. Udviklingen går i retning af at anvende naturlige kølemidler som f.eks. propan. Alle kølemidler skal håndteres, så udslip til omgivelserne undgås. 334 Kølesystem til mælkekøletanken med køleevne større end kcal tæthedsprøves af et autoriseret kølefirma med maksimalt 12 måneders mellemrum (Fødevareloven) Ved udslip af kølemiddel er der risiko for dårlig køleevne samt forurening af miljøet. Dokumentation for årlig tæthedsprøvning noteres i mælkekøletankens logbog eller servicerapport. Det anbefales, at du ud over tæthedsprøvningen får udført regelmæssig service på køleanlægget. (Se branchekode) 335 Ved skrotning tømmes mælkekøletanken for kølemiddel. Arbejdet udføres af et autoriseret kølefirma (Miljøbeskyttelsesloven) Ved skrotning eller salg af mælkekøletank aftappes og håndteres kølemidlet efter rette anvisninger. Arbejdet udføres af et autoriseret kølefirma, som også dokumenterer den aftappede og håndterede mængde kølemiddel. 336 Vaskefaciliteter er dimensioneret, og rengøringsmidler doseret, så en tilfredsstillende rengøring af mælkekøletanken opnås (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet, Anbefaling fra mejeriet) For at forhindre bakterievækst skal tanken rengøres tilfredsstillende efter hver tømning. Et godt vaskeresultat opnås ved lunkent forskyl (35-38 C), vask ved høj temperatur på C (målt ved udløbet) i minimum 5 minutter, tilstrækkelig vandmængde/flow under hele rengøringen og det/de rigtige rengøringsmiddel/-midler i rigtig dosering. For at opnå tilstrækkelig høj vasketemperatur skal det varme vand have en indgangstemperatur på C. Rengøringen afsluttes, inden vaskevandets sluttemperatur når under 42,0 C (målt ved udløbet) og skal måles jævnligt. Anbefalingen er at måle indgangs- og sluttemperaturen mindst én gang om måneden Bedriften side 20

27 Rengørings- og desinfektionsmidler skal udskylles, inden tanken igen tages i brug. Vasken fjerner mælkerester og smuds bedst ved at anvende 5-trins vask med vekslende surt og basisk rengøringsmiddel. Det anbefales, at vasken efter behov efterfølges af desinfektion, der dræber eller hæmmer vækst af eventuelt overlevende bakterier. Det anbefales, at du har beskrevet, hvordan rengøring af mælkekøletanken gennemføres på bedriften. Se dokumentationsbilag for forslag til vaskerutine. Det anbefales at anvende rengøringsmidler, der er fri for klor, fosfat og nitrat. Anvendelse af disse rengøringsmidler mindsker miljøbelastningen på bedriften og forbedrer arbejdsmiljøet. Dokumentationskrav afsnit 33: Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? Skilt på tank eller logbog servicerapport JA 333 Servicerapport eller logbog Jævnlig kontrol af at vaskevandets sluttemperatur er over 42 C Månedlig kontrol vaskevandets indgangs- og sluttemperatur JA JA Beskrevet vaskerutine Bedriften side 21

28 34 Malkeanlægget 341 Materialet i malkeanlægget og mælkekøletanken er modstandsdygtigt over for korrosion og godkendt til håndtering af fødevarer (Fødevareloven) Leverandørerne af malkeanlæggene skal kunne dokumentere, at de overholder gældende lovgivning. Ved service og udskiftning skal dele til malkeanlægget være mærket til fødevarer eller tilsvarende symbol eller mærkning, alternativt skal det fremgå af følgeseddel. Du kan se symbolet under henvisningerne i afsnit 91. Korrekt mærkning er din sikkerhed for, at reservedele ikke indeholder blødgørere til plast og gummi, de såkaldte ftalater. Ftalater er mistænkt for at virke hormonforstyrrende på dyr og mennesker. (Se branchekode). 342 Udstyr, der anvendes til malkning, er vel vedligeholdt og i en sådan stand, at der ikke er nogen risiko for forringelse af mælkens kvalitet eller dyrenes sundhed (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet) Malkeanlægget skal gennemgå regelmæssige serviceeftersyn. Ombytning af pattegummi og andet udstyr skal ske i overensstemmelse med brugsanvisningen. Du kan selv udføre service af malkeanlægget, når du noterer det udførte arbejde i en servicerapport eller logbog. Ved at servicere malkeanlægget kan du blandt andet undgå fejl omkring vakuum og slitage af gummidele, som har stor betydning for yversundheden, celletal, kimtal og mælkens smag. (Se branchekode) 343 Vand, som anvendes i forbindelse med malkning og rengøring, er af den kvalitet, myndighederne foreskriver (Hygiejneforordningen) Vandet, du anvender til rengøring af malkeanlægget, skal være af drikkevandskvalitet. Det betyder, at du skal være tilsluttet kommunalt vand eller ved en årlig vandanalyse fra egen boring sikre, at vandet er af drikkevandskvalitet. (Se branchekode) Bedriften side 22

29 344 Bedriften køber kun desinfektionsmidler, der er godkendt af myndighederne (Hygiejneforordningen) I afsnit 91 finder du henvisninger til en liste over godkendte desinfektionsmidler. Desinfektionsmidler til brug i forbindelse med mælkeproduktion skal være godkendt af myndighederne. (Se branchekode) 345 Vaskefaciliteter er dimensioneret, og rengøringsmidler doseret, så en tilfredsstillende rengøring af malkeanlæg opnås (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet, Anbefaling fra mejeriet) Malkeanlægget rengøres tilfredsstillende efter hver malkning. AMS-anlæg skal rengøres og filteret skiftes mindst to gange pr. døgn. Det anbefales at rengøring og filterskift foretages oftere. For vaskerutiner, se punkt 336. Vaskevandets sluttemperatur skal minimum være 42,0 C og måles jævnligt. Anbefalingen er at måle indgangs- og sluttemperaturen mindst én gang om måneden. Du skal dokumentere kontrollen af vandtemperaturen ved at føre optegnelser. Det anbefales, at du har beskrevet, hvordan rengøring af malkeanlægget gennemføres på bedriften. (Se branchekode). Det anbefales at anvende rengøringsmidler, der er fri for klor, fosfat og nitrat. Anvendelse af disse rengøringsmidler mindsker miljøbelastningen på bedriften og forbedrer arbejdsmiljøet. Dokumentationskrav afsnit 34: Udskiftning af gummidele og kontrol af vakuum Vandanalyse (egen boring eller kommunalt vand) Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA 342 JA 343 Fakturaer eller følgesedler JA 344 Jævnlig kontrol af vaskevandets sluttemperatur JA 345 Månedlig kontrol vaskevandets indgangs- og sluttemperatur 345 Beskrevet vaskerutine Bedriften side 23

30 35 Malkning 351 Mælken, som leveres til mejeriet, er af normal sammensætning (Hygiejneforordningen) Mælk med synlige forandringer leveres ikke til mejeriet. Mælk fra begyndelsen af laktationen eller mælk produceret i forbindelse med goldningen leveres ikke til mejeriet. Efter kælvning opnås i de fleste tilfælde normal mælk efter ca. 3 dage (ca. 5 malkninger med malkning 2 gange om dagen). Ved ydelse under 8-10 kg øges risikoen for smagsfejl. Mælken skal før malkning kontrolleres enten visuelt eller på en anden passende måde. De til enhver tid gældende regler for AMS-anlæg skal efterleves. Mælken skal filtreres før indpumpning i mælkekøletanken. Mælk fra køer med symptomer på smitsomme sygdomme eller forgiftning må ikke leveres. (Se branchekode) 352 Ved malkning er patter og tilgrænsende yverdele godt rengjort (Hygiejneforordningen) Det er vigtigt, at du tørrer patterne grundigt af inden malkning, så du fjerner skidt, gødning og sporer. Det er også vigtigt, at patterne er frie for eventuelle rester af patterengøringsmidler. Sådan opretholder du et lavt celletal hos køerne og undgår forurening eller højt sporeindhold i mælken. Anvend mindst én ren klud pr. ko. (Se branchekode) 353 Hvis desinfektion af patter anvendes, sker det efter malkningen (Hygiejneforordningen) Det er ulovligt at bruge pattedyp/pattespray før malkning, fordi der kan ske en forurening af mælken, men der findes godkendte yvervaskemidler på markedet, som du kan anvende, når det sker i forbindelse med yveraftørring. Midlerne skal være godkendt af myndighederne. I afsnit 91 finder du henvisninger til liste over godkendte midler. (Se branchekode) Dokumentationskrav afsnit 35: Fakturaer eller følgesedler JA 353 Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? Bedriften side 24

31 36 Stald og andre bygninger på bedriften 361 Ved nybygning eller omfattende ombygning af eksisterende stalde bygges løsdrift. Anbefalingerne i Indretning af stalde til kvæg følges (Anbefaling fra mejeriet) Omfattende ombygning vil f.eks. være en totalrenovering af den eksisterende stald. Et nyt malkeanlæg eller f.eks. at få ekstra båse i stalden regnes ikke for omfattende ombygning. I afsnit 91 finder du henvisninger til, hvor du kan rekvirere Indretning af stalde til kvæg. Se i øvrigt punkt Båse og sengebåse holdes rene, og dyrene ligger blødt og tørt (Lov om hold af malkekvæg, Kalvedirektivet, Branchekrav, Krav fra mejeriet) Med blødt menes, at materialet i en vis udstrækning kan forme sig efter dyret. Et blødt underlag skal være af god hygiejnisk kvalitet. Alle lejer holdes tørre og rene for foderrester og gødning. Kalve under 2 uger skal have strøelse, så lejet også er blødt. Kalve over 2 uger skal have strøelse, så lejet også er blødt (alle bygninger ibrugtaget efter 1. juli 2010). Kalve over 2 uger bør have strøelse, så lejet også er blødt (fra 1. juli 2014 er det et krav for alle bygninger) Bedriften side 25

32 363 Stalden indrettes med kælvningsboks ved ny- eller ombygning (Krav fra mejeriet) Senest ved nybyggeri eller ombygning skal alle stalde indrettes med et separat afskærmet område til kælvende dyr. Syge og kælvende dyr holdes adskilte. 364 Kalve under 6 måneder står ikke bundet (Dyreværnsloven) 365 Stalde til dyr, andre bygninger til mælkeproduktion samt afgræsningsmarker og drivgange holdes i en sådan stand, at gode forhold for både malkning, hygiejne, dyresundhed og dyrevelfærd tilgodeses (Hygiejneforordningen, Dyreværnsloven) Dyr må ikke kunne skades direkte eller indirekte af nærmiljøet. Gulv og liggebåse skal have en jævn og skridsikker overflade. Stalden skal være passende ventileret, og klimaet skal være tilpasset opstaldningsformen. Stalden skal have vinduer eller anden form for lysåbning for dagslys. Dårlige, optrampede drivveje kan give problemer med klovskader og klovsygdomme. God hygiejne forebygger problemer med yver og sporer. (Se branchekode). 366 Tankvognens holdeplads er ren og adskilt fra køernes passage ind og ud af stalden (Krav fra mejeriet) Holdepladsen skal være ren og fri for mudder og gødning. Overfladen er af beton, asfalt, vasket grus/singels eller tilsvarende. Ved holdeplads forstås den plads, hvor tankvognen parkerer i forbindelse med mælkeafhentning samt chaufførens arbejdsområde omkring bilen og frem til mælkerummet. Sugeslangen skal kunne holdes ren for at undgå at overføre smitte mellem bedrifterne. 367 Forekomst af insekter, gnavere og andre skadedyr minimeres. Ved konstateret behov bekæmpes skadedyrene (Hygiejneforordningen, Miljøbeskyttelsesloven) Hvis bekæmpelsen sker med gift, er det vigtigt, at det sker, så der ikke er nogen risiko for, at foderet forurenes, eller at dyr eller mennesker kommer til skade. Evt. skadedyrsbekæmpelse skal dokumenteres. Dokumentationen skal opbevares i 5 år Bedriften side 26

33 368 Fjerkræ holdes adskilt fra kostalden og mælkerummet. Ved om- og nybygning gælder dette også for svin. I eksisterende stalde holdes svin forsvarligt adskilt fra køer (Krav fra mejeriet) Høns og grise er ikke tilladt i kostalden. Eksisterende producenter, der i 1993 havde en mælkeproduktion, hvor grise og køer var opstaldet i samme rum, har en generel dispensation til at holde disse i samme rum indtil videre. 369 Bedrifter, som malker køerne med AMS, følger til enhver tid gældende særregler (Branchekrav, Krav fra mejeriet) AMS står for Automatiske MalkeSystemer. Systemerne skal pr. 1. januar 2006: automatisk udpege unormal mælk fra den enkelte ko med samme resultat som ved den visuelle kontrol (formalkning) automatisk frasortere den unormale mælk inden eller under malkning (Se branchekode) Dokumentationskrav afsnit 36: Aftale for bekæmpelse af skadedyr (krav ved behov) Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? (JA) 367 Egenkontrol, særlige bestemmelser fra Videncentret for Landbrug, Kvæg JA 369 Specifikation fra AMS-leverandør på sensitivitet/specificitet for mælkeundersøgelse JA Bedriften side 27

34 37 Smittebeskyttelse 371 Alle dyr er mærket og registreret (Lov om sygdomme og infektioner hos dyr) Du skal bruge de i loven foreskrevne mærker til kvæg: All-Flex eller Snaptag. Dokumentationen skal opbevares i 5 år. 372 Personer, som arbejder i stalden, opretholder en høj personlig hygiejne, bl.a. ved at bære rent tøj og vaske hænder efter behov. Disse krav gælder især i forbindelse med malkning og mælkehåndtering (Hygiejneforordningen) Hensigten er at mindske risikoen for overførelse af forurening eller smitte mellem malkeren og den rå mælk. Der skal være mulighed for at vaske hænder i eller i nærheden af mælkerummet. Der skal være mulighed for at vaske hænderne i malkestalden. (Se branchekode) 373 Personer, der vil kunne overføre smitte fra luftveje eller sår til dyr og mennesker, deltager ikke i malkningen eller mælkehåndteringen (Hygiejneforordningen) Smitte kan overføres direkte til dyr og mennesker eller indirekte igennem mælken. Har malkeren sår på hænderne, kan mælken smittes med stafylokokker. For at undgå smitte anbefaler vi, at malkeren bruger vandfast plaster eller overtrækshandsker, f.eks. tynde engangshandsker. Vær opmærksom på, at personer, der kommer fra, eller har rejst i visse lande, kan overføre smitsomme sygdomme til besætningen. (Se branchekode) 374 Der skal gå mindst 48 timer efter et besøg i en udenlandsk dyrebesætning, inden der er kontakt til en besætning. Dette gælder både besøgende og bedriftens eget personale (Brancheanbefaling, Anbefaling fra mejeriet) Risikoen for f.eks. at overføre mund- og klovesyge mindskes ved at opretholde en karantænetid på 48 timer fra kontakt til en udenlandsk besætning til kontakt til en dansk besætning. Tøj og fodtøj vaskes og desinficeres efter besøg i udlandet Bedriften side 28

35 375 Særligt tøj og støvler forefindes til erhvervsrelaterede besøg på bedriften (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at du har rent tøj og rene støvler til rådighed til erhvervsrelaterede besøgende. Tøjet og støvlerne skal virke indbydende. Besøg af børnehaver, skoler, gæster til åbent-hus-arrangementer m.m. udgør en mindre risiko end besøgende, der kan have været i kontakt med klovbærende dyr for nylig. 376 Ved ny- og ombygning etableres en separat indgang til stalden, hvor der er mulighed for vask og desinfektion (Anbefaling fra mejeriet) Adgang til stalden igennem mælkerummet er ikke hensigtsmæssig. Det er også uhensigtsmæssigt, at der f.eks. vaskes støvler i området, hvor tankvognens sugeslange skal ligge. 377 Ved afhentning af dyr går vognmanden ikke ind i stalden og henter dyrene (Anbefaling fra mejeriet) For at mindske risikoen for smitte skal vognmanden undgå at gå ind i stalden. Vognmanden kan overføre smitten med gødning, hår, spyt/savl fra dyr eller andet materiale fra den ene besætning til den anden. Hvis det ikke kan undgås, anvendes overtrækstøj, og støvlerne vaskes imellem besøg i forskellige besætninger. 378 Ved ny- og ombygning etableres og anvendes udleveringsfaciliteter til dyrene (Anbefaling fra mejeriet) Udleveringsfaciliteter i form af båse eller bokse er en god måde at sikre, at vognmanden ikke kommer i kontakt med den øvrige besætning. I afsnit 91 henviser vi til vejledende eksempler. 379 Bedriften deltager i eksisterende nationale bekæmpelsesprogrammer (Lov om hold af dyr, Anbefaling fra mejeriet) Ved mistanke om smitte med paratuberculose (Mycobacterium paratuberculosis, MAP) anbefales det at tilmelde besætningen til Operation paratuberculose, Videncentret for Landbrug, Kvægs saneringsprogram. Besætninger, der er i salmonella-niveau 2, anbefales at iværksætte saneringsprogram for Salmonella Dublin i samarbejde med de lokale rådgivere Bedriften side 29

36 3710 Ved import af levende dyr til besætningen følges Videncentret for Landbrug, Kvægs anbefalinger (Anbefaling fra mejeriet) Med import menes indførelse over landegrænser. Grænsekontrollen i EU vedrørende dyr er ved stalddøren. Import af levende dyr udgør en meget stor risiko for at introducere smitsomme sygdomme som f.eks. mund- og klovesyge. Tab ved udbrud rammer ikke alene den enkelte besætning, men landbrugserhvervet som helhed Regler og anbefalinger vedrørende import af sæd og embryoner følges (Lov om hold af dyr) Håndtering af embryoner skal ske af godkendte ET-dyrlæger eller DT-inseminører. ET-dyrlæger og DT-inseminører skal kunne dokumentere deres arbejde over for myndighederne. Importerer du sæd, må du ikke sælge sæden videre til andre landmænd pga. smitterisiko. Evt. privat import af sæd skal ske fra EU-godkendte tyrestationer, og du skal være registreret som importør hos den lokale fødevareregion Selvdøde eller aflivede dyr opbevares tildækket eller bag afskærmning, indtil de afhentes til destruktion (Hygiejneforordningen, Krav fra mejeriet) Døde dyr, der ligger utildækkede og synligt fremme f.eks. ved vejen, gør et meget stærkt indtryk på personer uden tilknytning til landbruget og giver et dårligt image. Døde dyr og destruktionsbilen udgør en betydelig smitterisiko for bedriftens besætning. Afhentningspladsen bør derfor ligge uden for det område, hvor dyrene færdes og foderhåndteringen sker, samt adskilt fra tankvognens holdeplads og indgangen til mælkerummet. Se henvisninger i afsnit 91. Dokumentationskrav afsnit 37: Udskrift fra Dyreregistreringen eller Staldregistreringsblokken Krav Punkt Hvor opbevares dokumentation? JA Bedriften side 30

37 38 Personale 381 Besætningens medarbejdere skal være hensigtsmæssigt instrueret i de forskellige processer og mulige sundhedsrisici (Hygiejneforordningen) Vigtige områder, som medarbejderne skal instrueres om: Dyrenes sundhed og velfærd Foder- og mælkehygiejne Medicinanvendelse Affaldshåndtering Anvendelse af kemikalier Bedriften side 31

38 4. Miljøet 4

39 4. Miljøet Vi arbejder for at udnytte bedriftens ressourcer bedst muligt, så næringsstoffer udnyttes i bedriftens kredsløb. Vi kender oprindelsen af de produktionsmidler, vi tilfører jorden, og arbejder forsvarligt med planteværnsmidler. 41 I forbindelse med driften af bedriften tages der hensyn til de forskellige naturtyper og den biologiske mangfoldighed (Anbefaling fra mejeriet) Som mælkeproducent er du med til at sikre et varieret kulturlandskab. Bræmmer langs søer og vandløb dyrkes ikke. Vi anbefaler, at du anvender randzoner og læhegn, hvor der ikke skal tages andre hensyn til landskab og naturen, f.eks. ved fredninger. 42 Al anvendelse af næringsstoffet kvælstof (N) dokumenteres (Miljøbeskyttelsesloven) Ved hjælp af et gødningsregnskab skal du kunne dokumentere al anvendelse af kvælstof (N) på din gård. 43 Al anvendelse af næringsstoffet fosfor (P) og kali (K) dokumenteres (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at du ved hjælp af en mark- og gødningsplan sørger for, at næringsstofferne udnyttes optimalt i bedriftens kredsløb og optimerer anvendelsen. 44 Bedriften opstiller næringsstofbalancer for kvælstof (N) og fosfor (P) (Anbefaling fra mejeriet) Vi anbefaler, at du sørger for, at næringsstofferne bliver i bedriftens kredsløb. Også her er mark- og gødningsplanen et vigtigt redskab. 45 Spildevandsslam spredes ikke på marker, der anvendes af bedriften (Branchekrav, Krav fra mejeriet) Pga. risiko for uønskede stoffer må du ikke gøde med spildevandsslam fra offentlige rensningsanlæg eller fra private rensningsanlæg, som behandler husspildevand. Mejeriet har godkendt Politik for anvendelse af slam og restprodukter på marker. Se henvisninger i afsnit Miljøet side 32

Kvalitetsprogrammet Arlagården

Kvalitetsprogrammet Arlagården Kvalitetsprogrammet Arlagården Mælk med kvalitet Version 2 Arlagården gælder fra den 1. marts 2007 Arla Foods mission er at tilbyde moderne forbrugere mælkebaserede fødevarer, som skaber inspiration, tryghed

Læs mere

Kvalitetsprogrammet for gården

Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården Kvalitetsprogrammet for gården Indledning 1. Foder og vand 2. Dyrene 3. Bedriften 4. Miljøet 5. Beredskab 6. Afhentning af mælk 7. Mælkens

Læs mere

Kvalitetsprogrammet Arlagården

Kvalitetsprogrammet Arlagården Kvalitetsprogrammet Arlagården Version 4.5 Gældende i Danmark fra juli 2015 Sprog: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Til andelshaveren... 4 Arla Foods kvalitetspolitik for gården... 4 Arlagården

Læs mere

Kvalitetsprogrammet Arlagården

Kvalitetsprogrammet Arlagården Kvalitetsprogrammet Arlagården Version 4.4 Gældende i Danmark fra januar 2015 Sprog: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Til andelshaveren... 4 Arla Foods kvalitetspolitik for gården... 4 Arlagården

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt

Arla Tankvagt. Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tekniske specifikationer for Arla Tankvagt Tankvagt Formål Formålet med installation af en tankvagt er, at overvåge mælkens køling og opbevaring til gavn for både mælkeproducenten og mejeriet. Tankvagten

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode

Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode Benchmarking Krydsoverensstemmelse og Branchekode KO krav og deres sammenhæng til branchekode krav 7.1 Miljø 1.1 Stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord, undergrund 1.2 Anvendelse

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006

Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Dansk Kvægs Kongres 2006 Mælkekvalitet nu og i fremtiden Helle Skjold, Arla Foods, 28. februar 2006 Hvad er god mælk for forbrugeren? Forbrugerkrav Sund og nærende (mager, næringsrig, forebyggende) God

Læs mere

Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger

Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger Branchekode for egenkontrol i mælkeleverende besætninger December 2010 3. udgave Side 1 Indholdsfortegnelse Krav om egenkontrol... 3 Egenkontrolprogram... 7 Kapitel 1. Køernes sundhed og tilbageholdelse

Læs mere

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.a Svinebedrift, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en svinebedrift. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte også er en del af et svinebrug, brug derfor også fokusliste

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen

Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen December 2006 Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (Til Fødevareregionerne) Afsnit I Formål, regelgrundlag og branchekode Formål Formålet med hygiejnekontrol er at sikre, - at gældende

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS):

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): SOP-Malkning SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): Traditionel malkning omfatter: Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika

Læs mere

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS

Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS Undgå medicinrester i mælken Sikker malkning i AMS vfl.dk Undgå medicinrester i mælken AMS Denne pjece giver gode råd til, hvordan du kan undgå uheld, som forårsager medicinrester i din mælk. Hvorfor er

Læs mere

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet

Foderfremstilling og fodring - på landbrug. En vejledning fra Plantedirektoratet Foderfremstilling og fodring - på landbrug En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Oktober 2010 ISBN Tryk: 978-87-7083-938-9 ISBN Web:

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt

Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt 2011 Vejledning for ikkeerhvervsmæssigt dyrehold www.hillerod.dk Hillerød Kommune, Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød 13-04-2011 Forskellen mellem et erhvervsmæssigt og et ikke-erhvervsmæssigt dyrehold

Læs mere

Kontrollens udførelse

Kontrollens udførelse Ikke ækvivalente bestemmelser, jf. bilag 2 Bilag 3 Bestemmelser i Foderhygiejneforordningen, som ikke er ækvivalente med bestemmelser i Fødevarehygiejneforordningerne og som altid skal kontrolleres, når

Læs mere

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol

Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte

Læs mere

Kvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag

Kvalitessikring. VMS køleløsninger. Din løsning - hver dag Kvalitessikring VMS køleløsninger Din løsning - hver dag VMS køleløsninger Køleløsninger til DeLaval VMS Vælg en køleløsning som passer til dig og din VMS og bevar mælkekvaliteten døgnet rundt. Automatisk

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning

Læs mere

TERMORESISTENTE BAKTERIER

TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER TERMORESISTENTE BAKTERIER er udgivet af SEGES P/S Agro Food Park 15 8200 Aarhus N T +45 8740 5000 W seges.dk Forfatter Helge Kromann, SEGES Review Per Justesen Layout og produktion

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Malkning Traditionel malkning omfatter Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering af nykælvere og antibiotikabehandlede køer Rengøring af malkeanlæg og

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering

Læs mere

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning.

Det påhviler ejeren at indhente tilladelser, der er nødvendige efter anden lovgivning. ødevarestyrelsen KONTOR OR HUSDYRSUNDHED 18.08.2011 J.nr.: 201120230100717/HEHE Opbevaringsfaciliteter til opbevaring af døde produktionsdyr Døde produktionsdyr skal bortskaffes efter biproduktforordningens

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP Påstande Foto: Øgendahl Maskinfabrik Fordele ved hjemmeblanding Billigere foder Frisk foder

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder

NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET. - konsekvenser og muligheder NY LOVGIVNING PÅ VETERINÆROMRÅDET - konsekvenser og muligheder VETERINÆRFORLIGET Kommissorium: 1. Egenkontrol og de obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler vil sikre løbende vejledning, overvågning og

Læs mere

Sæt omkostninger til vedligehold på skrump

Sæt omkostninger til vedligehold på skrump Sæt omkostninger til vedligehold på skrump Helge Kromann, VFL, Kvæg Per Justesen, VFL, Kvæg Driftsleder Lars Jacewicz Vibeke Fladkjær Nielsen, VFL, Kvæg Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Projekt Reduceret miljøbelastning Omstilling af vaskeprocedure i malkeanlæg fra 5-trins vask til 3-trins vask

Projekt Reduceret miljøbelastning Omstilling af vaskeprocedure i malkeanlæg fra 5-trins vask til 3-trins vask Projekt Reduceret miljøbelastning Omstilling af vaskeprocedure i malkeanlæg fra 5-trins vask til 3-trins vask Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen.

Fødevarestyrelsen vil hvert år opdatere tabellerne og udmelde de tal, der skal benyttes i forbindelse med bødefastsættelsen. Oversigt over de enkelte kategorier af strafbare forhold i lovforslag L 90/2005 lov om hold af dyr og lov om dyrlæger Bødestørrelserne omtalt i denne oversigt finder anvendelse på overtrædelser begået

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater

Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.

2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje. Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv

Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dyrevelfærd - I et politisk og fagligt perspektiv Dansk Kvægs indsatsområder indenfor dyrevelfærd Veterinærchef Karsten Aagaard Dansk Kvæg Dansk Kvægs kongres 28. februar 2006 Side 1 / 02-03-2006/ Dansk

Læs mere

Kontrol af dyrevelfærd

Kontrol af dyrevelfærd Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger

Bekendtgørelse om produktion og markedsføring af økologiske levekyllinger BEK nr 1112 af 21/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 08-0116-000002 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Dyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg

Dyrlæge i økologiske. kvæg besætninger. www.landscentret.dk/okokvaeg Dyrlæge i økologiske kvæg besætninger www.landscentret.dk/okokvaeg 9 Dyrlæge i økologiske kvægbesætninger Det kan være svært at overskue produktionsreglerne omkring økologisk jordbrug. Hvert år bliver

Læs mere

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013

Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Mælkekøletanke. Tekniske krav 2015

Mælkekøletanke. Tekniske krav 2015 Mælkekøletanke Tekniske krav 2015 Mælkekøletanke tekniske krav Bilag til kvalitetsprogrammet Arlagården, version 4.4, januar 2015 Tekst Review Layout Foto Udgiver Oplag Helge Kromann, SEGES Jesper Bo Petersen,

Læs mere

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme

Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Det veterinære beredskab og smitsomme husdyrssygdomme Årsmøde 11-11-14 Dyrlæge Annette Vrist Gammelvind Det Veterinære beredskab i Danmark Sygdomme i verden omkring os Smitsomme husdyrsygdomme ASF, CSF,

Læs mere

Slutrapport for kampagne om behandling og omsætning af animalske biprodukter der leveres fra mejerier til husdyrbrug til foder

Slutrapport for kampagne om behandling og omsætning af animalske biprodukter der leveres fra mejerier til husdyrbrug til foder J. nr.: 2014-14-60-00048 15. juni 2016 Slutrapport for kampagne om behandling og omsætning af animalske biprodukter der leveres fra mejerier til husdyrbrug til foder INDLEDNING Der er risiko for, at smitsomme

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin

Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin J. nr.: 2014-13-60-00059 21. marts 2016 Slutrapport for kampagnen Flokbehandling af svin INDLEDNING Antibiotikaforbruget i de danske svinebesætninger skal holdes på et lavt og ansvarligt niveau, fordi

Læs mere

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2016-15-30-00050 Ref. CHRLI/KISE Dato: 30-10-2016 Notat om høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov om ændring af lov om hold af malkekvæg og

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer

Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer Brancheaftale vedrørende supplerende regler for produktion af økologisk mælk og kød fra bedrifter med kreaturer KAPITEL I 1. Formål Denne brancheaftale supplerer EU s regler for økologisk jordbrugsproduktion

Læs mere

-Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden!

-Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden! Klovbade til kvæg -Digital dermatitis kan billigt og effektiv bekæmpes med lovlige midler, blot klovbadets placering og design er i orden! Ved kvægfagdyrlæge Erik Træholt Thrane et@lvk.dk mobil 40 18 11

Læs mere

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde

UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 128 Offentligt Civil- og Politiafdelingen UDKAST til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Kravspecifikation til AMS-er

Kravspecifikation til AMS-er BYGNINGSKONTORET Kravspecifikation til AMS-er Bygherre: Byggeplads: Sag nr.: NordVest Agro I/S, Ringvejen 63, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 36 91 20 00, fax. 97 72 18 91 NordVest Agro I/S, Silstrupvej 12, 7700

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Retningslinjer for ydelseskontrollen, oktober 2014

Retningslinjer for ydelseskontrollen, oktober 2014 Retningslinjer for ydelseskontrollen, oktober 2014 Ydelseskontrol kvalitet Såvel besætningsejeren som RYK er interesseret i den bedst mulige kvalitet i arbejdet. Andre brugere af data fra ydelseskontrollen,

Læs mere

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr

Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr (Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE

Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Medicinkontrol og supervision af dyrlæger 2010 J.nr.: 2010-V4-74- / (journaliseres) (initialer) Stamoplysninger Tjekskema 1: MEDICINKONTROL AF DYRLÆGE Internt arbejdsdokument til brug for 1 Besøgsdato:

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger

Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger I medfør af 8 b, 11, stk. 1, 3 og 4, 12, stk. 3 og 4, 13, stk. 2, 15 og 38, stk. 4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen

LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen LVK Årsmøde 2011 Per Henriksen, Veterinærdirektør, Fødevarestyrelsen HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? landmand fødevareproducent miljøforvalter dyrevelfærdsgarant Generelle udviklingstendenser Godt internationalt

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere