Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013"

Transkript

1 Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013

2 Indhold Indledning 3 Mørke 4 Fysisk karakteristik 4 Beliggenhed 4 Byens zoner 4 Infrastruktur 6 Erhverv 6 Social karakteristik 8 Befolkning 8 Offentlig og privat service 8 Fritidsfaciliteter 8 Aktive borgere 8 Målsætninger 9 Problemer og Løsninger 10 Problemstillinger 10 Indsatsområderne 10 Bymiljø 10 Socialt og Kulturelt 10 Trafikale foranstaltninger 10 Investorprospekter 10 Beskrivelse af indsatsområderne 12 Bymiljø 12 Socialt og Kulturelt: 12 Trafikale foranstaltninger: 12 Investorprospekter: 12 Organisering 14 Økonomi 14 Afslutning 15 Kontakt 15 Godkendelse 15 Udarbejdet af: Søren Garde rådgivning for Syddjurs Kommune Søren Garde Rådgivning Møllevangen 133, 8450 Hammel Tlf Juridisk og administrativ rådgivning om sundhedsfarlige og forfaldne huse, skimmelsvamp, affald og rod. SIDE 2 - Ansøgning

3 Indledning Mørke er en vigtig by for Syddjurs Kommunes fremtidige vækst og udvikling, ligesom den er vigtig for et større opland. Mørke var i tidligere Rosenholm Kommune udpeget som centerby, sammen med Hornslet. Med Kommuneplan 2009 for den samlede Syddjurs Kommune fik Mørke status som lokalby og i den kommende Kommuneplan 2013 vil Mørke indgå som en del af det vækstområde der kaldes Det grønne bånd - Letbanebyerne. På trods af sit vækstpotentiale og sin attraktive placering, fremstår den centrale del af byen, omkring hovedvejen og stationen, nedslidt og med tendens til relativt store boligsociale problemer. Derfor søger Syddjurs Kommune hermed Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne om reservation af udgiftsramme for 2013 med henblik på at igangsætte en helhedsorienteret, kulturel og social områdefornyelse af Mørke bymidte. Områdefornyelsen vil omfatte hele Mørke by og arbejde under temaet nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for bymæssig udvikling. Indsatsen koncentreres i den centrale del af byen omkring hovedgaden (Randersvej-Ebeltoftvej) og stationen, da denne del af byen fremstår nedslidt. Det er byrådets mål at styrke byen og dens position som vækst- og udviklingsby ved at forbedre bymiljøet. Udviklingen skal vendes, så Mørke kan øge sin værdi som en attraktiv og velfungerende bosætningsby, øge investeringslysten, tiltrække nye tilflyttere og fastholde sine nuværende indbyggere og erhvervsvirksomheder. Byrådet i Syddjurs Kommune ønsker at træffe en beslutning om områdefornyelse og søger derfor Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne om reservation af støtte til områdefornyelse af Mørke, i et forsøg på at undgå den begyndende forslumning af bybebyggelsen langs hovedgaden og stationsområdet og forskønne bymiljøet med nye opholdsarealer, pladser og torve, samt forbedre rammerne for sociale og kulturelle aktiviteter. I tillæg til dette ønsker byrådet at afsætte midler til bygningsforbedring til renovering af dårlige boliger, samt forbedring af friarealer i Mørke. Byrådet ønsker at fortsætte med områdefornyelsen og udbrede erfaringerne fra den igangværende områdefornyelse af Kolind til kommunens øvrige trængte bysamfund. Mørke er her udpeget som det næste indsatsområde i Syddjurs Kommune. Der er således i budget 2013 afsat 2 mio. kr. i overslagsårene til en byfornyelsesindsats i Mørke. Mørke har desuden allerede været et emne i forbindelse med indsatspuljen, hvor flere tomme boliger er blevet revet ned, ligesom der er givet tilsagn om støtte til bygningsforbedring af en centralt beliggende ejendom. Ansøgning - SIDE 3

4 Mørke Principmodel der viser de tre vækst- og udviklingsområder i Syddjurs Kommune Mørke indgår i Det gørnne bånd - Letbanebyerne sammen med Hornslet, Ryomgård og Kolind. SIDE 4 - Ansøgning

5 Mørke Fysisk karakteristik Beliggenhed Mørke ligger i den vestlige del af Syddjurs Kommune, centralt placeret mellem de tre større byer i regionen; Aarhus, Randers og Grenaa (se kort på modstående side). Mørke vil i den kommende Kommuneplan 2013 indgå som en del af Det grønne bånd Letbanebyerne, da den med stationen er koblet på jernbanenettet mellem Aarhus og Grenaa, og i fremtiden forbindes med letbanen. Nærheden til Aarhus gør Mørke attraktiv for tilflyttere, men risikoen for at de fravælger Mørke pga. den tomme og nedslidte bymidte, der efterlader et indtryk af en by i nedgang og stagnation, er høj. Mørke er beliggende i det højtliggende morænelandskab, Mørke moræneplateau, på kanten af Rosenholm Ådal, hvor også Mørke Mose er beliggende, og et stykke nord for byen findes Hvilsager skov. Alle områder med store rekreative muligheder. Landskabet omkring byen er præget af intensivt landbrug. Byens zoner Mørke består af to sammenvoksede bydele. Den oprindelige gamle landsby, Gl. Mørke, ligger mod syd og fremstår stadig med sin oprindelige landsbyidyl og snoede gadeforløb. Den nyere del af byen ligger mod nord, og er opstået omkring stationen og hovedvejen, Randersvej- Ebeltoftvej (se kort på denne side). Stationsområdet og hovedvejen udgør centrale elementer i denne ansøgning. Byen er fysisk opdelt og adskilt af hovedvejen Randersvej-Ebeltoftvej. Boligområderne er fortrinsvist placeret syd for banen og er langt overvejende beliggende vest for hovedvejen, hvor skolen også ligger, mens de ældre erhvervsområder, samt idrætsanlægget med hal og FDF, er beliggende øst for hovedvejen. Dette forhold er især problematisk for skolebørnene, når de skal til og fra skole, Mod Randers Mod Aarhus (tog) Bolig og Handel Park Station Bolig Erhverv Hal Mod Grenå (tog) Kirke Skole Gl. Mørke Mod Ebeltoft Mørke inddelt i zoner Ansøgning - SIDE 5

6 I Mørke findes en del bygninger og facader, som er i meget dårlig stand. De skæmmer hele byen, giver et dårligt indtryk, og er ikke befordrende for tilflytning og udvikling. Hovedvejen er fattig i dens udtryk. Den er meget trafikeret og vejprofilet er bredt og opfordrer derfor til at køre for stærkt. Slidte facader Slidte facader Overgang til hallen Stationsbygningen og stationsområdet Hovedvejen set mod syd Hovedvejen set mod nord Byparken benyttes ikke ret meget, pga. mangel på aktiviteter. Desuden mangler byen et sted til at afholde større sociale og kulturelle udendørs arrangementer. Der findes mange tomme butikslokaler langs med hovedvejen (Randersvej - Ebeltoftvej) de giver et indtryk af en by som er under afvikling. Byparken Vejforløb i Gl. Mørke Tomme butikslokaler SIDE 6 - Ansøgning

7 og til spejder eller fritidsaktiviteter i hallen efter skoletid. Mørke er, som mange andre mindre byer, udbygget med store parcelhusområder i byens udkanter, der samtidig har resulteret i at udviklingen i bymidten omkring stationen og hovedgaden, er gået i stå. En stor del af livet foregår derfor i byens yderområder og ikke i bymidten. Der findes desuden forholdsvis store restrummeligheder i de nye boligområder. Hovedvejens fysiske miljø bærer præg af nedslidte og forsømte facader, tomme butikslokaler og dårlige lejeboliger. Der er en tendens til at boligerne udlejes til personer med midlertidige boligproblemer og lysten til istandsættelse af boligerne er lav, da investeringer ikke umiddelbart kan hentes hjem via huslejen. Bygningernes beliggenhed ud til den trafikerede hovedvej og byrummet der ikke er tilstrækkeligt attraktivt, gør at bygningerne ikke vil komme til at kunne bære en stor boligudgift. Flere af ejendommene er opkøbt af lokale investorer med henblik på omdannelse, men ejendomsværdien er faldet, og krisen har betydet at omdannelsen er gået i stå. De nedslidte facader og skæmmende bygninger langs hovedvejen, søges fornyet og renoveret med tildeling af midler til bygningsforbedring. Infrastruktur Byen har en god tilgængelighed, både hvad angår kollektiv og privat transport, idet den er placeret ved jernbanen, som forbinder byerne Aarhus og Grenaa, og ved hovedvejen Randersvej-Ebeltoftvej. Stationen betjener byen med togafgange mod hhv. Aarhus og Grenaa hver time og vil inden 2017 overgå til letbanedrift. Pendlingstiden til Aarhus med tog er 36 min. og i bil er den ca. 25 min. Hovedvejen belaster byen med støj og tung, gennemkørende trafik mellem Grenaa og Randers og det har længe ikke været attraktivt at investere i ejendommene på denne strækning. Der er på stækningen gennem byen etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af hævede flader og zoner med 60 og 40 km/t. Det er dog stadig utrygt at gå over hovedvejen og færdes langs med den og det vil blive en udfordring at sikre fremkommeligheden på hovedvejen, samtidig med at de bløde trafikanter tilgodeses. Erhverv Erhvervsområderne er for størstedelens vedkommende placeret i byens nordøstlige del, tæt ved jernbanen, som det er typisk for erhvervsområderne i mindre stationsbyer. Som en centerby i den tidligere Rosenholm Kommune fandtes i Mørke fem dagligvarebutikker og to udvalgsvarebutikker (1998), mange mindre erhverv og tre større virksomheder; Jons el, CT Stål og Milliken. I dag er der to dagligvarebutikker, en hårde hvidevare forretning og en genbrugsbutik tilbage. Erhvervsvirksomhederne Jons el og CT stål er stadige driftige virksomheder, mens Milliken er afviklet i december En mindre del af Millikens lokaler er nu udlejet til Whale Døre og Vinduer, samt mindre lokalforsynende håndværkserhverv. I alt er der ca. 170 private arbejdspladser i Mørke (2012) fordelt på ca. 75 virksomheder, hvoraf mange er enkeltmandsvirksomheder. Bygge- og anlægsbranchen er klart den, der beskæftiger flest personer i Mørke, ca. 110 af de 170 arbejdspladser ligger indenfor denne branche. Den store nedlæggelse og udflytning af erhverv betyder, at der findes en del tomme erhvervsbygninger og lokaler i den nordøstlige del af byen. Der er flere nødvendige valg som skal træffes angående erhvervsbygningerne og deres fremtid. For eksempel om de kan omdannes til attraktive lokaler for mindre lokalforsynende erhverv, som tømre- vvs- eller murevirksomheder, eller om de kan omdannes til stationsnære boligområder. Konklusion På grund af de mange tomme butikslokaler og forsømte facader efterlader Mørke et indtryk af en by som er gået i stå. Denne oplevelse er Mørkes ansigt udadtil, da den gennemkørende ikke oplever områderne bag hovedvejen, hvor de nye boligområder, med flotte udsigter og grønne områder findes. Ansøgning - SIDE 7

8 Social karakteristik Befolkning Mørke er med sine indbyggere (2012) Syddjurs Kommunes 6. største by og har i de sidste tolv år oplevet en mindre tilvækst i indbyggertallet. En udvikling, der kan tilskrives den relative nærhed til Aarhus, hvor Mørke udgør et prismæssigt attraktivt sted at bosætte sig for familier, hvor et eller flere medlemmer arbejder i Aarhus. Befolkningssammensætningen består af en jævn fordeling mellem børn, voksne og ældre og derfor er gennemsnitsalderen på 39,9 år. Befolkningen i Mørke har kommunens laveste gennemsnitlige indkomst og ligger ca. 8,5 % under den gennemsnitlige indkomst i kommunen. Erhvervs og beskæftigelsesprocenten er også mindre end kommunens gennemsnit. En stor del af de erhvervsaktive (37 %) pendler til Aarhus Kommune, mens 47 % arbejder i Syddjurs Kommune. Dette er en forholdsvis lav andel set i forhold til resten af kommunen, hvor 52 % af de erhvervsaktive arbejder i kommunen. (Kilde: Bosætningsanalyse, Syddjurs Kommune, april 2011) Offentlig og privat service I Mørke findes flere forskellige former for offentlig service, hvilket afspejler byens status som en lokalforsynende by. Der findes bl.a. en skole med bibliotek, en børnehave, SFO, juniorklub og ungdomsklub, samt plejehjem. Desuden er byen forsynet med en privat dagpleje, en privat vuggestue, en specialskole, to dagligvarebutikker og en genbrugsbutik. Fritidsfaciliteter Der findes mange idrætsgrene under Mørke IF, bl.a. gymnastik, håndbold, fodbold, floorball, folkedans, tennis og løbeklub. Alle benytter den nyligt udvidet hal, som deres samlingssted. Mørke IF fik i år 2010 tildelt kr. fra LAG Djursland og Syddjurs Kommune til forbedringer og tilbygninger til hallen. Et lokale på første sal blev omdannet fra depot til aktivitets- og mødelokale, og der blev opført et nyt depot mellem to eksisterende bygninger. Der findes også flere kulturelle foreninger i Mørke, som for eksempel FDF, strikkeklub, bogklub, kunstforening m.m. De sidstnævnte foreninger har ingen fysiske lokaler, hvor de kan samles og afholde arrangementer. I stedet må de leje sig ind i lokaler i hallen, som dog ikke lever op til foreningernes kulturelle niveau og forventninger om bl.a. lys og akustik. Aktive borgere Borgerne i Mørke er aktive i byens foreninger og støtter op om byens sociale og fysiske miljø. Bl.a. har strikkeklubben udsmykket byparken med store projekter og sjove påfund (se billeder på modstående side). Mange af byens borgere har vist et stort engagement i byens fysiske fremtoning. Der har for eksempel været arrangeret frivillige dage, hvor borgerne har kunnet deltage i oprydning og rengøring af hovedgaden og af byparken. Disse arrangementer er foregået med stor tilslutning og vil også blive arrangeret fremover. Distriktsrådet for Mørke blev dannet i år 2011 og arbejder aktivt for byens udvikling. Distriktsrådet blev dannet med bl.a. det formål at fungere som byens talerør til Syddjurs Kommune, og for at koordinere de mange foreningers initiativer, da byens størrelse betyder, at foreningerne skal deles om befolkningen, især børnene. Byen har også sin egen hjemmeside (www.mørke.dk), hvor borgerne kan holde sig orienterede om, hvad der sker i byen. SIDE 8 - Ansøgning

9 Målsætninger Arrangement Mød os i Mørke Strikkeklub Floorball Der findes mange forskellige aktive foreninger i Mørke, og mange af borgerne støtter op om frivillige arrangementer for at forbedre deres by. Kunstforening Det er byrådets mål at forbedre det fysiske miljø i den centrale del af Mørke, bl.a. med et mere indbydende stationsområde, forskønnelse af hovedgaden og forbedret tilgængelighed og bedre rammer for ophold og forsamlinger i byens rekreative områder. Det er målet at områdefornyelsen skal inspirere til mere liv i byen og styrke grundlaget for privat investering. Derved håber byrådet at kunne vende den pågående negative udvikling af bymidten, så Mørke kan blive attraktiv og velfungerende for bosætning. Zumba Strikkeklub Strikkeklub FDF Oprydningsdag i Mørke Ansøgning - SIDE 9

10 Problemer og Løsninger Problemstillinger Mørkes identitet hænger uhjælpeligt sammen med det indtryk man får, når man kører gennem byen ad Randersvej-Ebeltoftvej; den lange, lige vejstrækning, den hurtigt kørende og tunge trafik, de tomme butikslokaler, forsømte facader og manglen på torve og opholdssteder langs hovedvejen. Disse problemer har længe været til debat, uden at det har ændret på byens tilstand. Problemstillingerne kan sammenfattes til følgende: Byens hovedvej, som fremstår nedslidt og trist Hovedvejen, som er belastet af mange gennemkørende biler, tung trafik og støj Bygninger, der er dårligt vedligeholdt, eller ligefrem forfaldne Dårlige og farlige overgange på tværs af hovedvejen Dårlige fysiske rammer for kulturen og det sociale liv Manglende stiforbindelser til de rekreative områder Mangel på aktiviteter i de bynære rekreative områder Af mulige løsninger kan nævnes følgende: Øget trafiksikkerhed og fartdæmpning, f.eks. i form af helleanlæg Forskønnelse af hovedvejens vejareal og facader Flere og bedre mødesteder, ude såvel som inde, for kulturelle og sociale arrangementer Byfornyelse i form af etablering af nye torve og pladser Bygningsfornyelse Sammenhængende stiforbindelser og vejovergange Den kommende indsats tager udgangspunkt i et bredt engagement, der sammen med en koordineret indsats for en smukkere og mere sikker by, kan vende udviklingen og sætte en positiv og investeringslysten udvikling i gang, med nye tilflyttere, virksomheder m.v. Indsatsområderne Området der søges støtte til udgør hele byen, men indsatsen koncentreres især omkring hovedvejen og stationsområdet (se kortet på modstående side). Indsatsen under områdefornyelsen vil fokuserer på følgende områder. Bymiljø Hovedvejen: torve, pladser, opholdsarealer, begrønning, forskønnelse Byparken: aktivering, tilgængelighed, synlighed Stationsområdet: forskønnelse, aktivering, opholdsmuligheder Vurdering af behov og muligheder for bygningsfornyelse (ordinære Byfornyelsesmidler) Socialt og Kulturelt Lokaler til kulturelle foreninger og formål Et bredt samarbejde mellem foreninger og institutioner Trafikale foranstaltninger Sikring af bløde trafikanter med overgange på tværs af hovedvejen Investorprospekter Udviklingsperspektiver for udtjente erhvervsejendomme og butikslokaler langs hovedvejenn. Supplerende initiativer Prioritering af byfornyelsesmidler til istandsættelse af facader på bygninger langs hovedvejen. Handleplan for den fremtidige udnyttelse af erhvervsområdet Milliken. Evt. ændring til mindre lokaleforsynende erhverv. Den kommende letbane giver forbedrede lånemuligheder til forbedring og istandsættelse af stationsområdet. Med den kommende Kommuneplan 13 foreslås rammerne for erhvervsområdet ved stationen ændret, for at gøre det muligt at omdanne erhvervsområdet til stationsnært boligområde. Rammerne for bebyggelse langs hovedvejen overvejes ændret, for at kunne bygge højere langs hovedvejen og gøre det mere attraktivt at investere i ejendommene. SIDE 10 - Ansøgning

11 Randersvej Koncentration af dårlige boliger og tomme butikker Omdannelse af Station erhvervsområde Dagligvarebutik Dagligvarebutik Forskønnelse af hovedvejen Byparken Ebeltoftvej Daginstitution Hal Sikker overgang og stiforbindelse Special skole Skole og bibliotek Ældrecenter Kirke Målforhold 1 : Ansøgning - SIDE 11

12 Beskrivelse af indsatsområderne Bymiljø Hovedvejen: torve, pladser, opholdsarealer, for grønning, forskønnelse En måde at bekæmpe trafikkens negative indflydelse på Randersvej-Ebeltoftvej, kunne være at skabe smukke lommeparker eller nye opholdssteder, hvor sidevejene til hovedvejen er blevet blændet af, eller hvor dårlige bygninger rives ned. Problemet med farlige overgange for bløde trafikanter over Randersvej-Ebeltoftvej kunne søges afhjulpet med ny belægning, ny beplantning og nye muligheder for ophold, samt belysning. Eller på en anden måde, som det videre arbejde kunne afdække. Byparken: aktivering, tilgængelighed, synlighed Byparken er ikke synlig i bybilledet og heller ikke i borgernes opfattelse af byen. Derfor bør der fokuseres på forbedret tilgængelighed til og aktivering af parken. Dette kunne for eksempel gøres med nye funktioner, for eksempel motionsredskaber eller torveplads, som kan bruges ved loppemarkeder eller andre større arrangementer. Stationsområdet: forskønnelse, aktivering, opholdsmuligheder I forbindelse med et igangværende projekt; Parker & Rejs, der udarbejdes omkring den nye letbane i samarbejde med Aarhus Kommune, arbejdes der på parkeringsforholdene, tilkørselsforholdende og ensretning af design i forbindelse med stationerne. I Mørke kunne projektet suppleres ved at investere i forskønnelse af stationsområdet, for eksempel ved beplantning og bedre muligheder for ophold og vente-faciliteter. Vurdering af behov og muligheder for bygningsfornyelse (alm. Byfornyelsesmidler) Gennem de senere år er der påbegyndt en oprydning af de dårligste ejendomme i byen og langs hovedvejen. Senest er to beboelsesejendomme ved en tidligere møbelbutik blevet revet ned. Dermed er der blevet åbnet op omkring butikslokalet og arealerne omkring er blevet ryddet op, og det håbes. at lokalerne nu nemmere kan genudlejes. Desuden har en beboelsesejendom på hovedvejen, overfor stationsområdet, fået tildelt midler til renovering af facaden. Det der springer mest i øjnene, når man færdes på hovedvejen, er dog stadig det indtryk af forfald, der kommer til udtryk i mange dårlige boliger og triste facader. Især i området nærmest stationen tager mange tomme butikslokaler og utidssvarende butiksfacader fokus fra de butikker, der endnu er driftige og velfungerende. Vigtigheden af en harmonisk og indbydende bymidte indgår derfor som en væsentlig faktor i denne ansøgning. Socialt og Kulturelt: Lokaler til kulturelle foreninger og formål De indledende arbejder, der er gennemført forud for denne ansøgning, har afdækket et behov for at der skabes fysiske lokaler til afholdelse af kulturelle arrangementer, og som mødested for de lokale foreninger, der ikke indgår i samarbejdet under den lokale idrætsforening. Et bredt samarbejde med foreninger og institutioner Områdefornyelsens indsatser skal søges forankret i lokalsamfundet gennem et bredt samarbejde med foreninger og institutioner. Gennem flere typer af arbejdsgrupper og borgermøder skal borgerne i lokalsamfundet få mulighed for at skabe en ejerskabsfølelse til områdefornyelsens delprojekter. Trafikale foranstaltninger: Sikring af bløde trafikanter med overgange på tværs af hovedvejen Byen adskilles af den stærkt trafikerede hovedvej Randersvej-Ebeltoftvej og dette er især problematisk ved overgangen mellem skolen og hallen. Selvom der er lavet hævede flader og hastighedsdæmpning, er det stadig problematisk og usikkert at krydse hovedvejen. En engageret halbestyrelse har arrangeret afhentning af de mindste børn, så de bliver ledsaget af større børn når de skal i hallen efter skoletid. Det er fortsat et ønske at der fokuseres på at skabe bedre trafiksikkerhed mellem skolen og hallen og sikre overgange over hovedvejen. Investorprospekter: Udviklingsperspektiver for udtjente erhvervsejendomme og butikslokaler langs hovedvejen Investorprospekter skal afdække mulighederne og give et konkret bud på omdannelse af erhvervsområdet ved stationen og erhvervsområdet Milliken til for eksempel boligområder eller områder til mindre lokalforsynende erhverv. Der ønskes ligeledes et forslag til, hvordan tomme butikslokaler og dårlige bygninger på hovedvejen kan omdannes til attraktive boliger, butikker eller aktive byrum. Det er tanken at prospekterne kan danne grundlag for beslutning om byfornyelse i form af tilskud til bygningsforbedring og friarealforbedring. SIDE 12 - Ansøgning

13 Erhvervsområdet Milliken. Mulighed for fortætning af erhvervsområdet eller for omdannelse til rekreativt område Erhvervsområde bag stationen (som skimtes bagerst til højre i billedet). Mulighed for omdannelse til stationsnære boliger XXX Blind vej ud til Ebeltoftvej. Mulighed for fortætning af erhvervsområdet eller for omdannelse til rekreativtområde. Tom møbelforretning på Randersvej, hvor to beboelsesejendomme er fjernet med indsatspuljemidler. Ansøgning - SIDE 13

14 Organisering Økonomi Organisationen bag gennemførelsen af områdefornyelsen og i første omgang af områdefornyelsesprogrammet, tænkes at foregå i et forpligtende samarbejde mellem et sekretariat og en eller flere arbejdsgrupper, med Syddjurs Byråd som den øverste og bevilgende myndighed. Distriktsrådet har været inddraget i udarbejdelsen af nærværende ansøgning, idet problemer og mulige løsninger er udpeget i en dialog med lokale ildsjæle, der er forankret i distriktsrådet. Distriktsrådet vil også deltage aktivt i programfasen og i selve områdefornyelsesprojektet. Arbejdsgrupperne dannes af repræsentanter bestående af lokale ildsjæle, foreninger og organisationer, og skal sikre den kontinuitet og handlekraft, som er nødvendig for projektets gennemførelse. Arbejdsgrupperne refererer til sekretariatet, der står for den daglige ledelse af projektet. Sekretariatet forankres i Syddjurs Kommunes Udviklings afdeling. Områdets specifikke interesser forventes således varetaget af de foreninger, organisationer og enkeltpersoner som repræsenteres i arbejdsgrupperne. Det er vigtigt at organisationsformen bliver så enkel som mulig og kan fungere gennem alle projektfaser, fra programfasen, over projektudarbejdelse til implementering og afslutning. Organisationen skal sikre at projektet forankres til de øverste beslutningsniveauer i kommunen, samtidig med at områdets ildsjæle og interessenter får et væsentligt ejerskab til projekterne. Behovet for investeringer i bymidten er reelt langt større end de ansøgte 4.5 mio. kr. til områdefornyelsen. Bl.a. er der et meget stort behov for renovering af bygningsmassen, for nye trafikale foranstaltninger og for sociale og kulturelle mødesteder, f.eks. anlæg af lokaler til kulturelle formål. Syddjurs Kommune ønsker at prioritere områdefornyelsen og Byrådet har i budget for 2013 og overslagsårene afsat byfornyelsesmidler til Mørke på 1 mio. kr. i 2014 og 1 Budget OMRÅDEFORNYELSE mio. kr. i Desuden prioriteres Mørke ved tildeling af de ordinære byfornyelsesmidler, ligesom det er hensigten at inddrage den Lokale Aktions Gruppe (LAG), og her ansøge om bevilling af supplerende landdistriktsmidler. Budgettet for områdefornyelsen er samlet på 4.5 mio. kr., hvoraf der søges om 1.5 mio. kr. staten (se nedenstående skema). Dertil kommer at Syddjurs kommune vil afsætte en pulje på omkring 2 mio. til bygningsforbedringer og støtte til realisering af investorprospekter. Aktivitet Kommunen Staten Borgerinddragelse, program og gennemførelse Bymiljø: Hovedgaden, byparken og stationsområdet Socialt og Kulturelt: Lokaler Trafikale foranstaltninger: Trafikale forbedringer og stiforbindelser Investorprospekt: Udviklingsperspektiver for erhvervsejendomme Budget Samlet budget SIDE 14 - Ansøgning

15 Afslutning Kontakt Godkendelse En stor og koordineret, men nødvendig, indsats i en forholdsvis lille by som Mørke er en tung opgave for Syddjurs Kommune at løfte. Det er byrådets opfattelse, at et tilsagn vil være netop det skub fremad, som de mange involverede i opgaven har behov for i det videre arbejde med at løfte visionerne frem mod en realisering. Postadresse: Syddjurs Kommune, Plan & Udvikling Hovedgaden Rønde Besøgs adresse: Team Udvikling er lokaliseret i administrationsbygningen i Ebeltoft, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft Projekt ansvarlig: Tina Degn Rasmussen afdelingschef for Plan & Byg, Kultur & Udvikling Syddjurs Kommune Kontakt personer: Alette L. Skov Hansen Mail: Tlf.: Syddjurs Kommune Juliane Vestergaard Mail: Tlf.: Søren Gaarde Rådgivning Syddjurs Kommune den Kirstine Bille Borgmester Nich Bendtsen Kommunaldirektør Ansøgning - SIDE 15

16

Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013

Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013 Ansøgning om reservation af midler til OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Januar 2013 Indhold Indledning 3 Mørke 4 Fysisk karakteristik 4 Beliggenhed 4 Byens zoner 4 Infrastruktur 6 Erhverv 6 Social karakteristik

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

LYS I MØRKE FORSLAG. BYFORNYELSESPROGRAM OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Februar 2014

LYS I MØRKE FORSLAG. BYFORNYELSESPROGRAM OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Februar 2014 LYS I MØRKE FORSLAG BYFORNYELSESPROGRAM OMRÅDEFORNYELSE AF MØRKE BYMIDTE Februar 2014 Indhold Forord 3 Beskrivelse af Mørke 4 Problemer 10 Ressourcer og Potentialer 11 Forpligtende samarbejder / borgerinddragelse

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke.

Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Offentlig bekendtgørelse den 1.4.2014 af Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6 til Syddjurs Kommuneplan 2013. Blandet byområde ved Stationsvej i Mørke. Byrådet i Syddjurs Kommune besluttede den 26.03.2014

Læs mere

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014

Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Velkommen til Fællesmøde 04 DEC 2014 Agenda 1) Formandens årsberetning. 2) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for Mørke Distriktsråd. 3) Valg til forretningsudvalget for Mørke Distriktsråd. Følgende

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

GENBYG HOVEDGADEN I MØRKE FORSØG MED CIRKULÆR ØKONOMI SOM EN METODE FOR GENOPLIVNING AF HOVEDGADERNE I BY- OG OMRÅDEFORNYELSENS MINDRE BYER

GENBYG HOVEDGADEN I MØRKE FORSØG MED CIRKULÆR ØKONOMI SOM EN METODE FOR GENOPLIVNING AF HOVEDGADERNE I BY- OG OMRÅDEFORNYELSENS MINDRE BYER GENBYG HOVEDGADEN I MØRKE FORSØG MED CIRKULÆR ØKONOMI SOM EN METODE FOR GENOPLIVNING AF HOVEDGADERNE I BY- OG OMRÅDEFORNYELSENS MINDRE BYER Ansøgning om støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning

Gruppe 1. Tog / Kollektiv trafik Yderligere butiksdød Lukning af Rådhus Urbanisering Manglende tilflytning Erhvervsvirksomhederne - lukning Gruppe 1 1. Ændring af planforhold i hovedgaden 2. Udvikling af Rådhus til kultur / Borgerhus 3. Søg prof. Hjælp - Studieprojekt Natcafe Medborgerhus Yderligere kulturliv Fibernet Velkomstpakke til tilflyttere

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag

august 2014 STRUER KOMMUNE Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag STRUER KOMMUNE august 2014 Landsbypuljen 2014 ansøgninger og forslag Oversigt ansøgninger og forslag Ejendom Type Kategori Overslag udgift Indkomne ansøgninger Højrisvej 4 Asp Agergårdvej 1 Vejrum Hyldagervej

Læs mere

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) UDKAST Forslag Til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer ( Ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Den fulde tekst Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ændrede fordelingsprincipper

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen

Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen Aftenens forløb 19.00 Velkomst v/ Herning Kommune Præsentation af PROGRAM Ordet er frit v/ Borgerf. fmd. Henrik Sørensen 19.45 Kaffe/kort pause 20.00 Spørgsmål og svar 21.00 Afrunding og tak for i aften!

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Anlægsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Anlægsforslag Nr. A-101 Planrelaterede opgaver 102 Borgerservice og administration I en periode hvor arbejdet med Planstrategi 15 og andre større planlægningsopgaver kan de mange andre mindre projekter, der løbende

Læs mere

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018

! Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Bemærkninger til høringsgrundlaget for Aalborg Kommunes landdistriktspolitik 2014-2018 Indledende bemærkninger LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune vil allerførst give vores anerkendelse af en god og indledende

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VELLEV Landbyrådsrepræsentanten fra Vellev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for bymæssig udvikling Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013

Læs mere

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede

Mere industri. Adgang til natur. (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab. Cykelstier til Bording, Herning + Harrild Hede Kommunes største by 15.855 indbyggere *pr. 1. januar 2014 Ungdomsmiljø Bedre byplanlægning m.h.t. arkitektur Turister! Meget mere aktivt torv Mere industri (meget) bedre intergration = aktivt medborgerskab

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT -

UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - UDVIKLINGSPROGRAM JYLLINGE BYMIDTE - ØKONOMINOTAT - November 212 Realisering Udviklingsprogrammet udstikker en retning for de kommende mange års udvikling af Jyllinge Bymidte. Det er samtidigt en ramme

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense Projektbeskrivelse (billede af brugsen udefra) Etablering af Borger Invest Oddense ApS til investering, renovering og drift af ejendom til brug for Borgerservice og dagligvarebutik i landsbyen Oddense

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg:

Budgetforlig 2016. Indledning. Herning Kommune og anlæg: Budgetforlig 2016 Indledning Med denne aftale bekræfter budgetforligspartierne, at Herning Kommunes økonomi grundlæggende er sund og robust. Vedtagelsen af mulighedskataloget i foråret 2015 har skabt et

Læs mere

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012

Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag Byhallen i Kolind // KRADS // 21. november 2012 Rapport på arbejdsdag d. 7. okt. vedr. udvikling af Byhallen i Kolind. - Kortlægning ideer der i fremtiden kan styrke Byhallens identitet

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Udviklingsplan for Hald

Udviklingsplan for Hald Udviklingsplan for Hald fremkommet på Borgermøde 24. Februar 2011 på Hald Skole Et arbejdsredskab for Lokalrådet for Hald og Omegn www.haldogomegn.dk Projekt Hald giver Facebook baghjul, der bl.a. omfatter

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE

10-04-2013 AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE AREALUDLÆG TIL BYFORMÅL - SLAGELSE Rummelighed Med denne kommuneplan er der en fremtidig rummelighed til nye boligområder i Slagelse by på 1500 boliger. Tidselbjerget i nordbyen er det største samlede

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus

Udviklingsplan for. Bording Kirkeby. Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Udviklingsplan for Bording Kirkeby Borgerforeningen i Bording Kirkeby & Bording Kirkeby Medborgerhus Januar 2009 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7

Læs mere

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven

den 25. september Lokalbestyrelsen peger på Jens Nyman som dirigent. Jens Nyman takker ja til opgaven Lokalråd for Them-Salten Referat fra Borgermøde den 25. den 25. september 2014 i Salten borgerhus Dagsorden: 1 Valg af dirigent: 2 Præsentation af lokalrådets medlemmer 3 Siden sidst v/formanden Lokalbestyrelsen

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Program for områdefornyelse Flintholm Allé Vest

Program for områdefornyelse Flintholm Allé Vest Program for områdefornyelse Flintholm Allé Vest 2005 Indledning... 1 Beskrivelse af området... 1 Beskrivelse af områdets problemer og ressourcer... 2 Inddragelse af lokale ressourcer... 2 Overordnede mål

Læs mere

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd.

Projekt Felding 2010. Mette Saaugaard Henrik Tønnesen Finn Lillelund fmd. Borgerforeningen fmd. IdrætsCenter Syd fmd. Projekt Felding 2010 Med Projekt Felding 2010, har borgerne i Nr. Felding skabt et projekt, der både rækker langt ind i fremtiden, og som også et godt bud på, hvordan landsbyerne globalt kan sikre vækst

Læs mere

34.787 2.398 2.398 2.398

34.787 2.398 2.398 2.398 Kultur og Fritid: 1.000 kr. 1. Rådighedsramme 2. Svendborg Ny Idrætscenter 2.982 2.398 2.398 2.398 31.805 34.787 2.398 2.398 2.398 + = udgift, - = indtægt 1. Rådighedsramme - generel vedligehold og nyanlæg

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse

Indholdsfortegnelse. Tingbjerg-Utterslevhuse Tingbjerg-Utterslevhuse COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdernes afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Lejligheder

Læs mere

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Thisted, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring

Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Sorring? Ændringer for Sorring Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Hvad betyder en kommuneplanrevision? i Byrådets største

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Landområderne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00. Randers. Grenaa.

Landområderne. Grundlag for arbejdet vedrørende Bosætning i Kommuneplan 2013. Debatmøde tirsdag d. 12. marts kl. 17.00. Randers. Grenaa. Randers Langå Lime Pindstrup Nimtofte Grenaa Skørring Hadsten Thorsager Balle Feldballe Tirstrup Hammel Hinnerup Løgten Vrinners Galten Sabro Tilst Aarhus Tved Knebel Ebeltoft Hørning Malling Skanderborg

Læs mere

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012)

Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Borris Rådet Tillæg til udviklingsplan 2010-2020 (Udarbejdet forår 2012) Indledning Borris Rådet inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus til borgermøde den 22. maj 2012 under overskriften: Borris

Læs mere

Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevet udpeget på grundlag af to kriterier:

Midlerne har begge år kunnet søges af 39 navngivne udkantskommuner. Kommunerne er blevet udpeget på grundlag af to kriterier: Dato: 06.08.2012 Kontor: Byfornyelse Sagsnr.: 2012-482 Midtvejsevaluering af Indsatspuljen I. Baggrund og formål II. Sammenfatning III. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse IV. Resultater og opgørelse

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM

LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie

Projektbeskrivelse. 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Ugerløse i bevægelse Den Nye Historie 2. Projektansvarlig Ugerløse Lokalforum, ved formand Ole K. Jensen, Jonstrupvej 62, 4350 Ugerløse Projektforslag er udarbejdet af

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 06 KOLIND. Juli 2012

UDKAST PROJEKTKATALOG LANDSBYER PLANDISTRIKT 06 KOLIND. Juli 2012 UDKAST 05 12 07 09 10 06 02 03 11 08 04 01 PROJEKTKATALOG LANDSBYER Juli 2012 PLANDISTRIKT 06 KOLIND INDHOLD Baggrund & Formål 3 Projekter i kataloget 3 LANDSBYER Koed 4 Nødager 8 Pederstrup 12 Stabrand

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Kløverbyerne? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

STATIONSBYER I FORANDRING

STATIONSBYER I FORANDRING KONFERENCE STATIONSBYER I FORANDRING Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen, Realdania og Ikast- Brande Kommune inviterer kommuner, rådgivere og ildsjæle til konference om de mindre stationsbyers

Læs mere

Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012

Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 Udviklingsplan Nimtofte 2012-2020 - diskussionoplæg til borgermøde 30. november 2012 www.nimtofte.dk Nimtofte Håndværker-, Handels- og borgerforening og Nimtofte og Omegns Distriktsråd 2012 1 INDHOLD FORORD

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Lintrup. det idéelle hjørne

Lintrup. det idéelle hjørne 2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Haldum?

Hvordan skal vi udvikle Haldum? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i HALDUM Indledning: Borgerforeningen i Halduminviterede i samarbejde med Landdistrikternes

Læs mere

V I L I G S A T A L O G

V I L I G S A T A L O G 2 0 0 8 dviklingsrådet Hll Helle Øtd Øst dækker gerbæk ktorskoledistrikt t ikt. Heri ligger byerne Hjortkjær, Årre, Fåborg, gerbæk og tarup ofterup. er sidder i udviklingsråd dikli ådhll Helle Øt Øst:

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Politik: for kortvarigt udlån af arealer ejet af Skanderborg Kommune og for stadepladser

Politik: for kortvarigt udlån af arealer ejet af Skanderborg Kommune og for stadepladser Politik: for kortvarigt udlån af arealer ejet af Skanderborg Kommune og for stadepladser Godkendt i Byrådet 23. februar 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1 Formål...3 2 Afgrænsning...4 3

Læs mere

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger

Program. Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Program Hvad er en kommuneplan? Hvad er gældende for Fårvang? Ændringer siden sidst Ansøgninger Hvad gælder for MIN ejendom Frist for indsigelser og bemærkninger Kommuneplanen er: Byrådets mest omfattende

Læs mere

Luftfoto 1:2500. Hop med på vognen, ta den gode omvej i Nr. Aaby

Luftfoto 1:2500. Hop med på vognen, ta den gode omvej i Nr. Aaby Luftfoto 1:2500 Hop med på vognen, ta den gode omvej i Nr. Aaby VISION I Middelfart Kommune ønsker man i sundhedsøjemed at se muligheder frem for begrænsninger. Det indebærer, at der gerne må tænkes i

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus.

Andst lokalråd. Referat Årsmøde 2014. Dagorden: Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Andst Forsamlingshus. Andst lokalråd Referat Årsmøde 2014 Tidspunkt: 26. marts 2014 kl. 19.00. Sted: Deltagere: Afbud: Andst Forsamlingshus. Fra lokalrådet :John, Simon, Niels Jørgen, Morten. Herudover 6 tilhørere, Anne Mette

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2013

Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2013 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2013 Ældre nedslidte byområder i større byer, hvor der er et væsentligt behov for bygningsfornyelse ("traditionelle byfornyelsesområder") Jf.

Læs mere

PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER

PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER ERFARINGER FRA VESTERVIG BYFORNYELSE PRIVATE BYFORNYELSESSELSKABER ERFARINGER FRA VESTERVIG OG THISTED KOMMUNE 1 INDHOLD Forord side 3 Historien om Vestervig Byfornyelse Aps

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget

Teknik- og Miljøudvalget Teknik- og Miljøudvalget Tillægsreferat Dato 07. april 2014 Mødetidspunkt 18:30 Sluttidspunkt 21:45 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Thomas Christfort, Asger Diness Andersen, Nina

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere