Baggrundsdokument for Miljømærkning af industrielle rengørings- og affedtningsmidler kriterieversion 2.1

Transkript

1 Baggrundsdokument for Miljømærkning af industrielle rengørings- og affedtningsmidler kriterieversion 2.1 d. 26. oktober 2005, opdateret 13. oktober 2011

2 Baggrunden for fælles nordisk miljømærkning Nordisk Ministerråd besluttede i 1989 at indføre en frivillig og positiv miljømærkning i Norden. Virksomheden ledes af Nordisk Miljømærkenævn, der bl.a. træffer beslutning om, hvilke produktgrupper der kan miljømærkes og kriteriernes endelige udformning. Hvert land har et sekretariat og en styrelse/et nævn, der er ansvarlige for arbejdet. Målet med miljømærkning er at vejlede forbrugerne om de produkter, der er mindre miljøbelastende end andre sammenlignelige produkter. Miljømærkning skal stimulere en produktudvikling, der tager hensyn til miljøet og sigter mod et bæredygtigt samfund. Nordisk Miljømærkning har påtaget sig at følge ISO-standarden 14024, Miljømærkning og miljøvaredeklarationer type I miljømærkning Principper og procedurer. Valg af produktgrupper, miljø- og funktionskrav stemmer overens med mål, principper, praksis og krav i denne standard. ISO14024 stiller bl.a. krav om, at kriterierne er objektive og forsvarlige, at der findes metoder til verificering, samt at interessenter har mulighed for at deltage, og at deres synspunkter tages i betragtning. Kriterierne fastsættes efter en bedømmelse af miljøbelastningen gennem hele produkternes livscyklus. I kriterierne stilles der krav til de miljøbelastende faktorer, der kan reduceres ved hjælp af miljømærkning. Alle produkter, både varer og tjenester, der opfylder kravene, får efter godkendt ansøgning licens til at anvende miljømærket. Ny viden og udvikling medfører, at kriterierne regelmæssigt revideres. Reviderede kriterier præsenteres som regel et år før gyldighedstidens udløb. I gyldighedstiden kan der ske mindre ændringer. Ændringer inden for gyldighedstiden og forlængelser medfører normalt ingen omvurdering af licenser. Ansøgningsgebyret skal betales når ansøgningen indsendes. Dertil kommer et årligt gebyr, der baseres på produktets omsætning. Danmark: Miljømærkning Danmark Fonden Dansk Standard Kollegievej 6 DK-2920 CHARLOTTENLUND Tel: Fax: info@ecolabel.dk Finland: Miljömärkning Motiva Services Oy PB 489 FI HELSINGFORS Tel: joutsen@motiva.fi Norge: Stiftelsen Miljømerking i Norge Tordenskiolds g 6B NO-0160 OSLO Tlf.: Fax: Hjemmeside: Island: Norræn Umhverfismerking á Íslandi Umhverfisstifnun Sudurlandsbraut 24 IS-108 REYKJAVIK Tel: Fax: Hjemmeside: Sverige: Miljömärkning Sverige AB SE STOCKHOLM Tlf.: Fax: Hjemmeside:

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning og historik Andre styringsmidler for området Markedsoversigt Beskrivelse af produktgruppen Produktets miljøpåvirkning Baggrund for stillede krav Fremtidige kriterier og behov for baggrundsviden Referencer... 18

4 1. Sammenfatning Dette baggrundsdokument omfatter en beskrivelse af produktgruppen Industrielle rengørings- og affedtningsmidler, disses miljøpåvirkninger og sundhedsmæssige påvirkninger i brugsfasen, samt en lille markedsoversigt. Baggrunden for de opstillede krav samt redegørelse for væsentlige ændringer i forhold til version 1.3 er ligeledes beskrevet. De væsentligste miljøproblemer ved anvendelse af industrielle rengørings- og affedtningsmidler er udledning af miljøbelastende stoffer til det omgivende miljø, fortrinsvis via rensningsanlæg og til vandmiljøet samt luft. Ved at stille krav til de indgående stoffer i rengøringsmidlerne kan belastningen af det ydre miljø mindskes. Udover belastningen af det ydre miljø, kan rengøringsmidlerne også forårsage sundhedsmæssige problemer, i form af allergi og ved unødig påvirkning af sundhedsskadelige stoffer. Med kravene i dette kriteriedokument forsøges disse belastninger reduceret. I denne revision er det valgt at stille skærpede krav til de indgående stoffers miljømæssige og sundhedsmæssige egenskaber. På det miljømæssige plan er dette blandt andet sket gennem skærpede krav til miljøskadelige stoffer, kompleksdanner og nedbrydelighed. På det sundhedsmæssige plan er dette blandt andet sket gennem skærpede krav til klassificering, opløsningsmidler og konserveringsmidler Krav til effektivitet er blevet ændret således, at krav til gennemførelse af test er blevet simplificeret. For laboratorietest kræves kun sammenligning med et konkurrentprodukt mod tidligere to produkter. For brugertest er rapporten der skal udfyldes af testbruger blevet mere enkel. Udover ovenstående er der foretaget mindre ændringer og præciseringer af krav i kriterierne. Sekretariatsgruppen: Kriterierne er udarbejdet af de nordiske miljømærkesekretariater: Kirsi Auranmaa, Finland Leif Düring, Marie Fahlin og Ulf Eriksson, Sverige Arne Godal, Norge Trine Pedersen, Danmark (projektleder) Sigrún Gudmundsdóttir, Island, har været informeret om kriteriearbejdet. Data- og Informationsindsamlingen er sket dels internt på sekretariaterne, hvor der findes erfaring med markedsføring og licensering, og dels gennem direkte kontakter med producenter af industrielle rengørings- og affedtningsmidler i de enkelte nordiske lande. Kriteriedokument og baggrundsdokument var til høring/remis i 60 dage i december 2004/januar 2005.

5 2. Indledning og historik Produktets afgrænsning Produktgruppen omfatter rengørings- og affedtningsmidler til brug i produktionslokaler og til produktionsudstyr indenfor industrien. Produkterne kan benyttes til manuel eller til automatiseret rengøring. Produkterne skal primært kunne fjerne olierester, voks, fedt, støv og evt. rust. Produktgruppen omfatter ikke produkter til personlig hygiejne, bil- og bådplejemidler, universal- og sanitetsrengøringsmidler og rengøringsmidler der hovedsagelig markedsføres til levnedsmiddelindustrien. Nordisk Miljømærkning har kriterier for disse produkter. Produkter beregnet til offshore- og søfartsindustrien er heller ikke inkluderet i kriterierne. Dokumentets gyldighedstid Kriteriedokumentet, version 2.0, er gældende fra 13. oktober 2005 til 1. oktober Justeringer af dokumentet er gjort i 2011 og herefter er gyldighedsperioden forlænget, 11. oktober 2011 til 30. juni 2014 (version 2.1 af baggrundsdokumentet, hvilket høre sammen med version 2.3 af kriterierne). Historik Dette Kriteriedokument er 2. generation af kriterier for industrielle rengøringsog affedtningsmidler. Version 1 1. generation af kriterierne for industrielle rengørings- og affedtningsmidler blev vedtaget af Nordisk Miljømærkning den 15. juni I juni 2000 blev kravet til opløsningsmidler justeret og gyldighedstiden blev forlænget med 1 år, og kriterierne blev ændret til version 1.1. I juni 2001 blev kriterierne forlænget med endnu et år (version 1.2), og i december 2003 blev kriterierne forlænget frem til 14. juni 2006 (version 1.3). Der er tildelt 11 licenser på nordisk plan i henhold til kriterieversion 1.0 til 1.3. Revision af version 1 Den 15. december 2003 besluttede Nordisk Miljømærkningsnævn, at kriterierne for industrielle rengørings- og affedtningsmidler skulle revideres. Revisionen skulle udføres af sekretariaterne. Evalueringsrapporten konkluderede følgende: RPS-analysen samt vurderingen af kravniveauer og kompleksitet viser at størstedelen om ikke alle krav er relevante, men der behøves en omformulering af flere krav og eventuelt en skærpelse af kravniveauer. Det er vanskeligt at sige noget endeligt om kravniveauer ud fra de oplysninger som vi har fået via licensbehandlingen. Hvis vi tolker produktgruppedefinitionen snævert, da er kravniveauerne rimelige, men kravniveauer kan være for lave,

6 hvis vi tolker produktgruppedefinitionen bredt, dvs. inkludere universal og sanitetsrengøringsmidler i produktgruppen. For at opnå så stor en miljøgevinst som muligt bør kriterierne blandt andet forandres på følgende områder: produktgruppedefinitionen og dens tolkning skal præciseres, omformulering af krav til opløsningsmidler, krav til kompleksdannere skal præciseres, præcisering af krav til miljøskadelige stoffer, eventuelle arbejdsmiljøkrav skal formuleres, eventuelt et nyt krav vedrørende allergifremkaldende stoffer, stramning af krav til farvestoffer, præcisering af informationskrav på emballage, baggrundsdokumentet skal opdateres samt præcisering af krav til brugerrapporter. Endvidere foreslås det, at der udvikles kriterier for rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien som en del af industrielle rengørings- og affedningsmidler eller som separate kriterier. Kriterierne for industrielle rengørings- og affedtningsmidler er beslægtet med kriterierne for rengøringsmidler til levnedsmiddelindustrien. Det vil sige en lang række af kravene er identiske i de to kriteriesæt. Men da anvendelsesområderne er vidt forskellige ( sort produktion kontra ren produktion med hygiejnekrav), har vi valgt at lave to separate kriteriedokumenter. Version 2.3 Justeringerne af dokumentet er blevet gjort for at inkluderer CLPklassificering, præciserer produktgruppedefinitionen, opdaterer krav om bioakkumulering og opdaterer bilag 2 Erklæringer. Et tillæg under krav 22 angående håndtering af farligt affald er også blevet indført. 3. Andre styringsmidler for området Lovgivning: Der findes, ingen detaillovgivning, der vedrører brug af industrielle rengøringsog affedtningsmidler i nogle af de nordiske lande. Bortskaffelse af brugte midler skal ske i henhold til myndighedskrav i det pågældende land, hvor der stilles krav til rensning af afløbsvand. Miljømærker: Den europæiske mærkeordning, Blomsten, har på nuværende tidspunkt ikke kriterier for industrielle rengørings- og affedtningsmidler. Det amerikanske Green Seal har kun kriterier for rengøringsmidler til konsumentmarkedet. Der haves ikke kendskab til andre miljømærker for denne type produkter. 4. Markedsoversigt I den første evaluering, der blev gennemført i år 2000, påpegede norske producenter og leverandører, at der ikke fandtes nogen efterspørgsel på miljømærkede industrielle rengøringsmidler. I Danmark mente nogle producenter, at fortjenesten på denne type produkter er meget lille, hvilket bevirker at producenter ikke vil satse penge på miljømærkning af produkterne.

7 I 2001 gennemførtes en ny evaluering, der viste at dele af markedet havde ændret holdning til miljømærkning af industrielle rengørings- og affedtningsmidler, idet interessen for miljømærkning var øget. I 2001 fandtes der 5 licenser i hele Norden, mens der i september 2004 fandtes 11 licenser, se tabel 1. En af årsagerne til, at interessen for miljømærkning af industrielle rengøringsog affedtningsmidler er relativt lille, kan være at både producenter og brugere af produkterne ikke har kendskab til kriterierne for miljømærkning. Tabel 1. Antallet af licenser og handelsnavne i hvert nordisk land, september Danmark Finland Island Norge Sverige Totalt Antal licenser Antal handelsnavne Markedsandel for de miljømærkede produkter Ca. 3% Ca. 1,5%?? < 1%? 5. Beskrivelse af produktgruppen Med industrielle rengørings- og affedtningsmidler menes der produkter, der blandt andet er beregnet til anvendelse indenfor mekanisk-, elektronisk- og grafisk værkstedsindustri, samt overfladebehandlings- og farveindustri, jævnfør pkt. 2. For produkter kan miljømærkes i denne produktgruppe skal de kunne fjerne olierester, voks, fedt, smuds, støv og evt. rust. Og produkterne skal primært markedsføres til professionelle brugere i industrien. Produktgruppedefinitionen er i 2011 blevet præciseret og lyder nu: Rengørings- og affedtningsmidler, som er beregnet til anvendelse indendørs i produktionslokaler og til produktionsudstyr i industrien, kan Svanemærkes. Produktet skal primært kunne fjerne olierester, voks, fedt, smuds, støv og evt. rust og skal primært markedsføres til professionelle brugere i industrien. Kriterierne omfatter ikke produkter til personlig hygiejne, bil- og bådplejemidler. Kriterierne omfatter heller ikke produkter som specifikt er beregnet til brug i levnedsmiddelindustrien eller lægemiddelindustrien samt universal- og sanitetsrengøringsmidler. Produkter såsom penselrens og grundrens ( målartvätt ) indgår i definitionen. Nedenfor gennemgås de mest almindelige indholdsstoffer og deres funktion i produkterne:

8 Alkaliske eller basiske kemikalier tilsættes for at opnå en høj ph i vaskevandet. En høj ph initierer en forsæbningsreaktion mellem smuds/fedt og alkaliet som er gunstig for rengøringsprocessen. NaOH er det mest benyttede kemikalie. Antiredepositionsmiddel tilsættes for at sikre at opløste partikler/fedt ikke igen sætter sig fast på overfladen som vaskes. Det kan være tensider, der benyttes som antidepositionsmiddel. Desinficerende stoffer benyttes ikke. Farvestoffer benyttes sjældent i rengørings- og affedtningsmidler. Tilsættes evt. af estiske årsager eller arbejdsmiljømæssige årsager. Hydrotroper (opløselighedsformidlere) tilsættes for at danne homogene og stabile opløsninger i vaskebad. Tensider benyttes. Kompleksdannere binder kalcium og magnecium samt metalioner i vaskevandet. Dette forhindre at metalioner interfererer gennem udfældning af metalsæber og det at metalioner blokkerer funktionen af vaske- og overfladeaktive stoffer. Kompleksdannere kan typisk være EDTA, NTA, fosfater, fosfonater, polyakrylater IDS (iminodisuccinat(natrium)) og andre organiske salte som f.eks. laktater og gluconater. EDTA, NTA og fosforforbindelser er dominerende. Konserveringsmiddel tilsættes for at forhindre vækst af mikroorganismer som kan nedbryde stoffer i produktet og danne dårlig lugt, samt for at forlænge holdbarheden af produktet. F.eks. parabener, kathon og phenoxyethanol kan benyttes. Korrosionsinhibitorer kan tilsættes for at forhindre korrosion/rustdannelse af metaludstyr. Natriumsilikater og benzotriazol kan benyttes. Organiske halogenforbindelser kan benyttes i specielle rengøringsprocesser. Organiske hologenforbindelser anvendes sjældent. Det kan f.eks. være HCFC (hydrogen klor fluor carbon). Organiske opløsningsmidler tilsættes for at løse smuds og fedt fra overfladen. Smuds og fedt løses ved at stoffer, der ligner hinanden i strukturen let opløses i hverandre. Benyttede opløsningsmidler kan være hydrokarboner, alkoholer, ketoner, estrer, pyrrolodoner og glykoletere. Parfumer tilsættes for at give produktet en bedre duft. Benyttes sjældent. Phthalater tilsættes for øge glans eller som blødgøre. Benyttes sjældent. Det kan være diisononylphthalat og phthalat estrer. Skuminhibitorer tilsættes for at regulere skumdannelse i vaskeprocessen. Nonioniske tensider kan benyttes.

9 Syrer tilsættes for at skabe en lav ph i vaskevandet. Ved en lav ph fjernes oxider og kalk effektivt. Salptersyre, fosforsyre eller organiske syrer som f.eks. citronsyre og sulfaminsyre er ofte benyttede syre. Tensider er vaskeaktive stoffer, der løsner snavs, fedt, olie mm. og nedsætter vands overfladespænding. Tensider kan opdeles i 4 grupper; anioniske (virker skummende), nonioniske (virker afskummende), kationiske (desinficerende, korrosionsbeskyttende og antistatiske) og amfotære (skum stabiliserende). Eksempler på tensider er Laureth-forbindelser, LAS og alkylglukocider. Diskussioner i forbindelse med revisionen: Nogle af de overvejelser som projektgruppen har gjort sig i forbindelse revisionen af kriterierne for industrielle rengørings- og affedtningsmidler gennemgås i dette afsnit. Projektgruppen har diskuteret muligheden for at udvide produktgruppen til også at omfatte produkter til brug i offshore- og søfartsindustrien. Dette blev screenlagt da miljømærkningskriterier for bil- og bådpleje også omfatter kriterier for midler der kan benyttes indenfor søfart. Muligheden for at stille krav, der vedrører arbejdsmiljø hos såvel producent/ licensansøger som hos brugere af produktet blev også diskuteret. Ud fra interviews med producenter (4) og en intern arbejdsrapport vedrørende arbejdsmiljøkrav til industrielle rengørings- og affedtningsmidler (5), konkluderede projektgruppen, at det ikke er muligt at stille direkte krav til arbejdsmiljø, der samtidig kan kontrolleres af miljømærkeorganisationerne. Endvidere er producenternes interesse for direkte arbejdsmiljøkrav lille. Krav der vedrører arbejdsmiljø stilles derfor indirekte via krav til kemikalier og klassificering. 6. Produktets miljøpåvirkning Miljøpåvirkningen fra industrielle rengørings- og affedtningsmidler kommer fra udslip til luft, afløb eller vandrecipient samt håndtering af flydende og fast affald. Til luft kan f.eks. opløsningsmidler fordampe og bidrage til øget udslip af flygtige organiske forbindelser. Til afløb tilføres vaskevand (stoffer fra rengøringsmidlerne samt den smuds som fjernes fra objektet) med eller uden intern rensning i virksomheden. Vaskevandet kan indeholde miljøfarlige stoffer af forskellig art. Med flydende affald menes rester af produktet hos producenten eller forbrugeren, affedtningsbade mm. Det er vigtigt at flydende affald håndteres på den rigtige måde. Som fast affald kan nævnes tekstilklude med rengøringsmidler som bruges til manuel rengørings af objekter ol. Disse tekstilklude, sammen med emballagen til rengøringsmidlerne, udgør fast affald som må håndteres på en miljømæssig korrekt måde. Med baggrund i miljøpåvirkningerne til luft, afløb og affald stilles der strenge miljøkrav til produkterne.

10 Brugere kommer ofte i direkte kontakt med rengørings- eller affedtningsmidlet f.eks. ved motorreparation og forskellige industriprocesser. Indgående stoffer i produkterne kan give sundhedsmæssige problemer pga. indånding eller hudkontakt. Endvidere kan f.eks. opløsningsmidler påvirke centralnervesystemet. Der stilles derfor sundheds- og miljøkrav til produkterne som vil kunne mindske arbejdsmiljøproblemerne. Andre miljøbelastninger udgøres af udslip ved udvinding og produktion af råvarer og ingredienser. De fleste råvarer og ingredienser der benyttes i industrielle rengørings- og affedtningsmidler er syntetiske, dvs. konstruerede stoffer. Disse kan fremstilles af såvel fornybare råvarer som ikke-fornybare råvarer, f.eks. er ethoxylater ofte fremstillet af vegetabilsk fedt, mens ethylenoxid ofte er produceret af ethylen gas. Det er vanskeligt at beregne ressourceforbrug ved udvinding og produktion af råvarer. Og det er også vanskeligt at fremskaffe oplysninger om oprindelse og produktionsmetode for råvarer, da der ofte er flere salgs- og produktionsled mellem oprindelige råvare og slutprodukt. Der stilles derfor ikke krav til råvareudvinding og produktion af råvarer/ingredienser. I anden generation af kriterierne er det valgt fortsat at fokusere på produkterne og indholdsstofferne i disse ved at stramme enkelte krav i forhold til kriterieversion Baggrund for stillede krav Nedenfor gennemgås de stillede krav samt baggrunden for krav i kriterieversion 2. I bilag 1 er der en grafisk sammenligning af krav i version 1 og version 2 Definition af produktgruppe Definitionen af produktgruppen er blevet præciseret i kriterieversion 2. Der er ikke sket nogen ændringer eller udvidelser med nye produkttyper. Produktgruppen omfatter rengørings- og affedtningsmidler for rengøring som er beregnet til anvendelse indendørs* i produktionslokaler og til produktionsudstyr indenfor industrien. * Opdatering september 2011, se nedenfor. De smudstyper et industrielt rengørings- og affedtningsmiddel som minimum skal kunne fjerne er angivet i definitionen: Produktet skal primært kunne fjerne olierester, voks, fedt, smuds, støv og evt. rust. Og det er præciseret at produktet primært skal markedsføres til professionelle brugere i industrien for at opnå miljømærke indenfor produktgruppen. Dette for at undgå at traditionelle universalrengøringsmidler, der ikke kan opnå licens i henhold til kriterierne for rengøringsmidler, kan få licens i henhold til kriterierne for industrielle rengøringsog affedtningsmidler.

11 Det er endvidere præciseret at produktgruppen ikke omfatter produkter til personlig hygiejne, bil- og bådplejemidler, rengøringsmidler, der hovedsagelig markedsføres til levnedsmiddelindustrien, samt traditionelle universal- og sanitetsrengøringsmidler. Ved SLM den 13. september 2011 blev produktgruppedefinitionen præciseret med et tillæg vedr. at produktgruppen er afgrænset til produkter til indendørsbrug. Produkter såsom penselrens og grundrens ( målartvätt ) indgår i definitionen. Klassificering af produktet Krav til klassificering er blevet præciseret med små ændringer. Nordisk Miljømærkning tilstræber at sundheds- og miljøeffekterne fra produkterne skal være så små som muligt. Stoffer der er kræftfemkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske må ikke indgå i miljømærkede produkter. Der stilles krav om, at industrielle rengørings- og affedtningsmidler ikke må klassificeres som miljøfarlig, meget giftig (T+), giftig (T), sundhedsskadelig (Xn), sensibiliserende (Xn, Xi) med R42 el. R43, kræftfremkaldende (T, Xn) med R45 el. R49, mutagen (T, Xn) med R46 el. R68, reproduktionstoksisk (T, Xn) med R60, R61, R62 el. R63, eksplosivt (E), brandnærende (O), yderst brandfarlig (Fx og F+ i Norge) eller meget brandfarlig (F) i henhold til EU s stof- og præparatdirektiv (67/548/EØG og 99/45/EØF med gældende tilpasninger samt de særregler og stoflister som gælder i hvert af de nordiske lande (se krav 1 i kriteriedokument). I høringsudkastet var der forbud mod mærkning af det miljømærkede produkt som brandfarlig. Efter høringen er dette ændret, således at det i kriterieversion 2 ligesom i kriterieversion 1 er tilladt med mærkningen brandfarlig. Ændringen er foretaget efter henvendelse fra en producent, der mente at dette krav ville udelukke en stor del af de parafinoliebaserede produkter, der sandsynligvis vil blive klassificeret som værende brandfarlig. Dette var ikke hensigten med kravet, der tillades produkter med mærkningen brandfarlig. Undtaget er rengørings- og affedtningsmidler som er lokalirriterende (Xi) eller ætsende/stærkt ætsende (C) med risikosætningerne R34, R35, R36, R37, R38 og/eller R41 er mulige at miljømærke. Undtagelsen er gjort for at tillade meget koncentrerede produkter som bl.a. vil mindske miljøbelastningen fra transport og emballage. Samtlige klassificeringer er blevet opdateret med farekode og fareangivelse i henhold til CLP. Begge typer klassifikationer findes nu parallelt. Miljøskadelige stoffer Grænsen for produkters indhold af miljøskadelige stoffer er blevet skærpet sammenlignet med version 1.

12 Stoffer som er svært nedbrydbare kan forårsage problemer i dag og i fremtiden. Særlig alvorlig kan effekterne blive hvis stoffet samtidigt er akut toksisk. Der stilles derfor krav til koncentrationen af stoffer med risikosætningerne R50/53 /H410 (meget giftig for vandorganismer, kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet), R51/53 /H411 (giftig for organismer, der lever i vand, kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet) og R52/53 /H412 (skadelig for vandlevende organismer, kan forårsage langtidsvirkninger i vandmiljøet) samt R50 /H400 (meget giftig for vandlevende organismer). I kriterieversion 1 var det tilladt at tilsætte maksimalt 2,5 g miljøskadelige stoffer/liter brugsopløsning. Dette krav er nu skærpet, så der maksimalt må tilsættes 0,04 vægt% af stof klassificeret som R50/53 (H410), R51/53 (H411) og R52/53 (H412) i det koncentrerede produkt, tilsvarende krav i kriterierne for maskinopvask til professionelt brug. På baggrund af kommentarer fra producenter modtaget efter høringen er kravet for stof klassificeret med R50 (H400) ændret til højest 5,00% total i produktet. En del af de mest benyttede tensider og konserveringsmidler, der klarer kravene til nedbrydelighed, er klassificeret som R50 (H400). Niveauet på 5,00% er fremkommet ved at spørge en række producenter i Danmark, Finland og Sverige. Stof klassificeret R50 (H400)er endvidere mindre giftig og nedbrydes hurtigere end stof klassificeret med R50/53 (H410), R51/53 (H411) og R52/53 (H412), og der er ingen langtidseffekter ved R50 (H400). I kriterieversion 1 var NTA undtaget for krav til miljøskadelige stoffer. Undtagelsen er slettet i kriterieversion 2 og NTA regnes som miljøskadelig. NTA er blevet klassificeret som carc cat. 3 (EU, 2008b). NTA forbydes hermed på baggrund af sin klassificering. Der findes en undtagelse for NTA som forurening i kompleksbinder, se yderligere under kompleksbindere. Tensider Det eneste der er ændret for tensider i forhold til kriterieversion 1 er, at det nu er præciseret, at derivater af alkylphenolethoxylater (APEO) og alkylphenolderivater (APD) ikke tillades. Krav til tensider er standard i Nordisk Miljømærkning og stilles for at sikre at brugen af tensider ikke belaster det vandige miljø unødigt. En hurtig nedbrydning af tensider er vigtig ud fra et miljøsynspunkt. I henhold til en rapport fra DHI Anaerobic biodegradability of surfactants fra september 2002 (kilde: 2), betones vigtigheden af anaerob nedbrydbarhed af tensider. Ikke let nedbrydbare tensider og ikke-anaerobt nedbrydbare tensider kan ophobes i afløbsslam, slamforbedret jord og sediment i søer og vandløb samt påvirke organismer negativt. Krav stilles derfor så alle benyttede tensider skal være let nedbrydbare og anaerob nedbrydbare. Det er specificeret, at tensider at typerne lineær alkylbenzensulfonat (LAS), alkylphenolethoxylater (APEO) og alkylphenolderivater (APD) ikke er tilladt. Er diakylphenol ethoxylater (di- APEO) er en APEO eller ikke? Der er delte meninger om dette blandt kemikere. For at undgå sådanne diskussioner i forbindelse med sagsbehandling er det tilføjet, at derivater af APEO er ikke må indgå i miljømærkede produkter.

13 EDTA, DTPA, NTA, fosfor og fosfonater Krav til kompleksdannere er blevet skærpet. Erfaring med licensiering viser, at der findes alternativer til EDTA (ethylendiamintetraacetat), DTPA (diethylentriaminpentaacetat) og NTA (nitrilotriacetat). EDTA og DTPA tillades ikke i kriterieversion 2. NTA må maksimalt indgå med 0,100% i det koncentrerede produkt. Krav til fosfor og fosfonater er ikke ændret EDTA (ethylendiamintetraacetat) og DTPA (diethylentriaminpentaacetat) udelukkes så vidt muligt i Nordisk Miljømærkning. Dette skyldes primært at EDTA og DTPA er stoffer, der kan mobilisere tungmetaller i miljøet, samt at EDTA og DTPA er svært nedbrydbare.. Det vurderes at der findes tilstrækkelig med alternativer til EDTA og DTPA.. NTA er på IARC s (WHO s kræftforskningscenter International Agency for Research on Cancer) og det danske Arbejdstilsyns liste over kræftfremkaldende stoffer (6), hvorfor Nordisk Miljømærkning så vidt muligt ønsker at udelukke NTA i miljømærkede produkter. Det er valgt at tillade en lille mængde NTA (maksimalt 0,100%) i det koncentrerede produkt. Det er valgt at tillade NTA, idet flere af de alternative kompleksdannere til EDTA og DTPA kan indeholde en mindre mængde NTA, typisk < 1%. Niveauet på 0,100% NTA i det koncentrerede rengøringsmiddel er fastsat af hensyn til de danske regler for mærkning af produkter som kræftfremkaldende. For produkter, der indeholder over 0,1% kræftfremkaldende stof, skal det af sikkerhedsdatabladet fremgå, at produktet er kræftfremkaldende (6). En anden årsag til at tillade 0,100% NTA i det koncentrerede produkt, er at vi af miljømæssige grunde ønsker at udelukke brugen EDTA og DTPA. Men på nuværende tidspunkt skønnes der kun at være relativt få alternativer til EDTA og DTPA, hvoraf flere af disse indeholder en lille mængde NTA. NTA er blevet klassificeret som carc cat. 3 (EU, 2008b). NTA forbydes hermed allerede under krav 1 på grund af sin klassificering, men vi vil gerne tydeliggøre og forenkle sagsbehandlingen og har derfor valgt at udelukke den specifikt i dette krav. NTA må kun forekomme som forurening i kompleksbinder, med et maximalt indhold på 0,1% i slutproduktet. Kompleksbinder som erstatter NTA (GLDA og MGDA) indeholder dog små mængder af NTA som rester fra råvareproduktionen (hvilke fremgår af forskellige sikkerhedsdatablade for råvarerne). Disse små mængder er tilladt i denne kriterieversion for at fremme overgangen til MGDA og GLDA. Forskning på området viser (som BASF), at NTA kun er kræftfremkaldende når det forekommer som krystaller. Krystaller forekommer ikke ved små koncentrationer (NMN, 2008). Hovedparten af spildevandet indeholdende rengørings- og affedtningsmidler fra industrien sendes til rensningsanlæg. Her haves for størstedelens vedkommende fosforfældning. For at have nok alternative kompleksdanner til EDTA, DTPA og NTA fastholdes kravet på 2 g P/liter brugsopløsning. Phthalater Der er ikke sket ændringer af krav vedrørende phthalater.

14 Phthalater er på listen over uønskede stoffer i Danmark, da de er mistænkt for at være kræftfremkaldende. I henhold til et forsigtighedsprincip er det derfor ønskeligt at forbyde phthalater i denne produktgruppen. Konserveringsmidler Krav til konserveringsmidler om, at de ikke må være bioakkumulerbare er standard i Nordisk Miljømærkning. Kravet stilles for at mindske miljøbelastningen ved brug af konserveringsmidler, da disse ofte er meget giftige for vandlevende organismer. Kravet er præciseret og opdateret med nye grænser for log Kow og BCF i overensstemmelse med GHS. Konserveringsmiddel kan tilsættes flydende produkter, hvis konserveringsmiddlet ikke er bioakkumulerbart. Forbindelsen anses ikke for at være bioakkumulerbart hvis BCF < 500 eller log Kow < 4,0. Hvis der findes oplysninger om både BCF og log Kow, skal værdien for BCF benyttes. For at undgå unødigt brug af konserveringsmidler og samtidig sikre, at der tilsættes en tilstrækkelig mængde konserveringsmiddel stilles krav om, at tilsat mængde konserveringsmiddel skal være optimeret i forhold til produktets volumen. Dette dokumenteres via en Challenge test udført i forbindelse med udviklingsarbejdet eller tilsvarende. I forbindelse med høringen har vi fortrinsvis fået opbakning til krav om Challenge test. Challenge test er en massebetegnelse for test til bestemmelse af den rette/nødvendige mængde konserveringsmiddel i produkter. Dette gøres ved at have en række batches/prøver med testprodukt og så tilsætte forskellige koncentrationer af konserveringsmiddel til de enkelte prøver, samt en prøve uden konserveringsmiddel. Prøverne podes med en blanding af bakterier, gær- og skimmelsvampe. Prøverne testes for vækst af en række bakterier, gærsvampe og skimmel efter 7 dage. Der podes igen med en blanding af bakterier, gær- og skimmelsvampe, og prøverne testes atter for vækst 7 dage efter podning. Dette fortsætter i minimum 28 dage (nogle test kræver minimum 6 ugers). Den laveste koncentration af konserveringsmiddel, hvor der ikke forekommer vækst er den rette/optimale mængde konserveringsmiddel for produktet. De forskellige producenter og leverandører af konserveringsmidler har forskellige Challenge test/metoder, som de benytter til bestemmelse af rette koncentration af konserveringsmiddel. Det drejer sig blandt andet om følgende test: Koko Test (Test Method SM 021), USP Challenge Test (US Pharmacopoeia) og CTFA Challenge Test (Cosmetics Toiletries and Fragrance Association. Organiske halogenforbindelser Der er ikke sket ændringer af krav til organiske halogenforbindelser.

15 Organiske halogenforbindelser forbydes i miljømærkede produkter på grund af deres negative sundheds- og miljømæssige effekter. Opløsningsmidler Kravet til opløsningsmidler er blevet skærpet og simplificeret. Flygtige organiske opløsningsmidler er uønskede, da de typisk er sundhedsskadelige, kan forårsage negative effekter på det jordnære ozonlag samt at de desuden ofte er svært nedbrydbare i økosystemet. Krav til klassificering sikrer, at de sundhedsmæssigt værste opløsningsmidler udelukkes, og krav til nedbrydelighed sikre at anvendelsen af svært nedbrydelige opløsningsmidler begrænses. I kriterieversion 2 er krav til opløsningsmidler ændret således at indhold af opløsningsmidler reguleres ud fra opløsningsmidlets damptryk (svensk: ångtryck) og aromatindhold. Opløsningsmidler med et damptryk på mere end 2,5 kpa ved 20 o C eller et aromatindhold på mere end 1 vægt-% kan maksimalt indgå i det færdige produkt med sammenlagt 1 vægt-%. Niveauet er fremkommet ved kortlægning af damptryk og aromatindhold for mere end 30 rengøringsmidler baseret på organiske opløsningsmidler med anvendelse indenfor den grafiske branche (kilde: 3). Af disse rengøringsmidler vil maksimalt 4 klare såvel krav til både damptryk (< 2,5 kpa) og aromatindhold (< 1 vægt-%). Biocider Der er tilføjet et krav som udelukker brug af biocider med mindre biocid tilsættes med et konserverende formål. Dette fordi, der ikke er nogen funktionsmæssig begrundelse for at tilsætte biocider til industrielle rengøringsog affedtningsmidler. Det er ikke nødvendigt at disse produkter har en desinficerende effekt. Farvestoffer Det er fortsat tilladt at benytte farvestoffer. Farvestoffer har ingen rengørende effekt men kan være nødvendig for produktgruppen ud fra et sikkerhedssynspunkt for at kunne skelne imellem forskellige typer af produkter. Farvestoffer indgår kun med små koncentrationer i produkterne. Det er valgt at stille miljømæssige krav til farvestoffer, da disse ikke kommer i direkte kontakt med brugeren. Farvestoffer skal enten være godkendt iht. EU s direktiv 76/768/EEC for kosmetik eller iht. levnedsmiddellovgivningen i Danmark, Finland, Island, Norge eller Sverige eller ikke være bioakkumulerbare. Farvestoffer godkendt til levnedsmiddelindustrien findes listede på følgende link: Kravet er præciseret og opdateret med følgende tekst for at beskrive bioakkumulerbarheden tydligere:

16 Farvestoffer kan tilsættes flydende produkter såfremt farven er godkendt til brug i levnedsmidler eller ikke er bioakkumulerbar. Farver anses ikke for bioakkumulerbare, hvis BCF < 500 eller logkow < 4,0. I tilfælde af, at der findes oplysninger om både BCF og logkow, skal oplysninger om BCF anvendes. Parfume Kravet til parfume er ikke ændret i forhold til kriterieversion 1. Parfumer kan være svært nedbrydbare, biakkumulerende eller allergifremkaldende. Da parfume ikke har nogen funktion i rengørings- og affedtningsmidler til industrielt brug, tillades parfume ikke i produkterne. Ikke aerobt let nedbrydbare stoffer, anbo, og ikke anaerobt nedbrydelige stoffer, annbo Dette krav er nyt i forhold til kriterieversion 1. Stoffer med dårlig nedbrydbarhed kan påvirke miljøet selvom de ikke udviser nogen akutte toksiske effekter. Stoffer som nedbrydes langsomt har en længere giftvirkning og større risiko for at skade miljøet. En hurtig nedbrydning under såvel aerobe som anaerobe forhold er derfor ønskværdig. Desuden er kendskab om svært nedbrydbare stoffers langsigtede påvirkninger af miljøet mangelfuld. Krav stilles så kun en lille del af produktet (0,6 g/liter brugsopløsning) må være ikke nedbrydbar og ikke anaerobt nedbrydbart. Der er udviklet en ny gruppe af organiske opløsningsmidler, der er dearomatiserede ligekædede alkankulbrinter (parafiner) som har lav flygtighed, er aerob let nedbrydelige og som har en lav toksicitet (>100 mg/liter). Ifølge en producent af industrielle rengøringsmidler er disse opløsningsmidler især velegnet til sprayprodukter (produkter, der ikke skal fortyndes før brug), men de vil ikke umiddelbart kunne klare vort krav til ikke anaerobt nedbrydelige stoffer, idet der ikke forelægger test for anaerob nedbrydelighed for disse opløsningsmidler. Nordisk Miljømærkning har derfor valgt at lave en undtagelse for annbo-kravet for organiske opløsningsmidler, der indgår i produkter, som ikke skal fortyndes før brug: Der kan i stedet for krav til annbo dokumenteres, at de er aerob nedbrydelige og har en akut toksicitet på > 100 mg/l for 3 trofiske niveauer (fisk, dafnier og alger) eller en akut toksicitet på > 500 mg/l, hvis der kun haves data for 1 el. 2 trofiske niveauer. Udover dette krav til de organiske opløsningsmidler stilles der i kriteriedokumentet også krav til klassificering (sundhed) samt krav til damptryk og aromatindhold. Krav til effektivitet Krav er blevet ændret for laboratorietest, mens krav til brugerrapporter er blevet justeret.

17 Det kræves fortsat at produktet skal have en tilfredsstillende effektivitet, indenfor de brugsområder som det er beregnet til, sammenlignet med eksisterende produkter på markedet. Dette kan dokumenteres på to måder: Brugerrapporter: Der kræves stadig dokumentation fra 5 relevante industrielle brugere af produktet. Brugerrapporten (jævnfør bilag 3 i kriterier) er blevet opdateret så erklæringen fra brugerne er blevet mere tidssvarende. De 5 brugerrapporter skal vise, at alle 5 brugere er tilfredse med produktet. Laboratorietest: Iht. kriterieversion 1 skulle testproduktet sammenlignes med 2 etablerede produkter på markedet samt vand, og der skulle gennemføres test for minimum 3 paralleller af hver. I kriterieversion 2 er dette ændret til, at testproduktet skal sammenlignes med et etableret produkt på markedet samt vand, til gengæld skal der laves test for minimum 5 paralleller af hver. Kvalitetskrav er ændret fra 3 af 3 paralleller til 5 af 5 paralleller skal vise at testproduktet er bedre eller lige så godt som sammenligningsproduktet og bedre end vand. Denne ændring er foretaget for at gøre laboratorietesten mere enkel at gennemføre for ansøgeren. Det er endvidere tilføjet at miljømærkningsorganisationen skal godkende testbeskrivelsen inden den gennemføres, samt at miljømærkeorganisationen skal have mulighed for at overvære gennemførelse af testen. Myndighedskrav til sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø Kravet stilles for sikre, at indehaveren af miljømærkningslicensen lever op til lovgivningskrav indenfor sikkerhed, arbejdsmiljø og ydre miljø. Dette er standard i Nordisk Miljømærkning. Retursystem for produktet og emballage Krav er standard i Nordisk Miljømærkning. Krav til emballage Krav til emballage er ændret i forhold til kriterieversion 1 således, at krav om DIN-mærkning af kapsler og pumper bortfalder samt krav om fremsendelse af emballageprøver til Nordisk Miljømærkning bortfalder. Emballageprøver kontrolleres i forbindelse med kontrolbesøg. Emballage inklusiv etiketter som indeholder PVC eller plast baseret på andre typer klorerede materialer må ikke anvendes, da produktion og forbrænding af disse plasttyper medfører udslip af miljøskadelige stoffer. Emballage af miljømæssigt bedre plasttyper findes, således at miljøbelastningen kan mindskes. Informationstekst (K22) Krav til informationstekst er lempet. De standardtekster som kriterieversion 1 foreskriver er udgået, da teksterne skønnes at være irrelevante. Der stilles i kriterieversion 2 udelukkende krav om, at informationsteksten skal følge EU s retningslinier for informationstekst på produktets emballage el. anden informationsmateriale for produktet samt at produktet skal mærkes korrekt med hensyn til information om sikkerhed. Produktets dosering ved

18 normalt brug samt anvendelsesområde elle produkttype skal også angives i informationsteksten. Ved SLM den 13. september 2011 blev der følgende tilføjet i kravteksten vedrørende miljøfarligt affald: Hvis produktet efter brug betragtes som miljøfarligt affald (som f.eks. penselrens) så skal der på etiketten stå at produktet skal bortskaffes som miljøfarligt affald. Tilføjelsen blev gjort for at sikker at produkterne har information til forbrugerene om at det anvendte produkt skal håndteres korrekt og ikke hældes i afløb, hvis det betragtes som farligt affald. Miljø- og kvalitetsstyring Ingen ændring af krav til miljø- og kvalitetsstyring. Krav vedrørende miljø- og kvalitetsstyring stilles for at sikre at en tilfredsstillende styring af produktionen af deres miljømærkede produkter samt miljømærkningskravene efterleves i licensen gyldighedsperiode. Dette er standard i Nordisk Miljømærkning. Markedsføring Ingen ændring af krav vedrørende markedsføring. Krav til markedsføring stilles for at sikre, at relevante personer i virksomheden er bekendt med de regler, der gælder for markedsføring af miljømærkede produkter. Dette krav er standard i Nordisk Miljømærkning. 8. Fremtidige kriterier og behov for baggrundsviden I de kommende kriterier vil følgende krav blive vurderet: - behov for at se på definition af produktgruppen - behov for at udvide produktgruppen - behov for en skærpelse af kemikaliekrav for at sikre relevans og indarbejdelse af ny viden - behov for at ændre krav til kompleksbindere 9. Referencer (1) Utvärdering av kriterier för industrielle rengörings- och avfettningsmedel, version 1.2, (2) Anaerobic biodegradability of surfactants, DHI, september 2002 (3) Kortlægning af rengøringsmidler indenfor den grafiske branche, 2004, Nordisk Miljømærkning (intern undersøgelse, ikke offentliggjort) (4) Interviews med diverse producenter i de nordiske lande, 2004 (5) Arbejdsrapport der vedrører krav til arbejdsmiljøkrav i industrielle rengørings- og affedtningsmidler, Nordisk Miljømærkning, 2003

19 (6) At-vejledning, Stoffer og materialer C.0.1, april 2005

20 Bilag 1 Sammenligning af krav for industrielle rengørings- og affedtningsmidler i kriterieversion 1 og kriterieversion 2.0(Vær opmærksom på at tabellen ikke er opdateret i forhold til vedtaget ændringer i version 2.3) Jævnfør kap. 7 for baggrund for ændring af de enkelte krav. Parameter Version 1 Version 2 Definition af produktgruppe Produktgruppen omfatter rengørings- og affedtningsmidler for manuel og automatiseret rengøring indenfor mekanisk-, elektronisk og grafisk værkstedindustri samt overfladebehandlings- og farveindustri. Dersom et industrielt rengøringsmiddel er miljømærket, kan et tilhørende make up produkt til brug i processer med recirkuleret vaskevand, miljømærkes dersom de opfylder kravene i disse kriterier. Produktgruppen omfatter rengørings- og affedtningsmidler for rengøring som er beregnet til anvendelse i produktionslokaler og til produktionsudstyr indenfor industrien. Produktet skal primært kunne fjerne olierester, voks, fedt, smuds, støv og evt. rust. Produktet skal primært markedsføres til professionelle brugere i industrien. Klassificering af produktet Produktgruppen omfatter ikke rengørings- og affedtningsmidler til levnedsmiddel- eller lægemiddelindustrien, da disse er specielle krav til antibakteriel virkning. Produktet må ikke klassificeres som sundhedskadeligt (meget giftig, giftig, sundhedsskadelig, allergifremkaldende, kræftfremkaldende, reproduktionsskadelig eller arvestofskadelig), miljøfare, brandfare eller eksplosionsfare. Undtagelser: ætsende (C), irriterende (XI) eller det svenske Läs varningsteksten. Produktgruppen omfatter ikke produkter til personlig hygiejne, bil- og bådplejemidler, traditionelle universal- og sanitetsrengøringsmidler og rengøringsmidler der hovedsagelig markedsføres til levnedsmiddelindustrien. Nordisk Miljømærkning har kriterier for disse produkter. Produktet må ikke klassificeres som miljøfarlig, meget giftig (T+), giftig (T), sundhedsskadelig (Xn), lokalirriterende (Xi), sensibiliserende (Xn, Xi) med R42 el. R43, brandnærende (O), yderst brandfarlig (Fx/F+ i Norge) eller meget brandfarlig (F). Undtagelse: Produkter som er lokalirriterende (Xi) eller ætsende/stærkt ætsende (C) med risikosætningerne R34, R35, R36, R38 og/eller R41 er mulige at miljømærke.

21 Parameter Version 1 Version 2 Miljøskadelige stoffer Stoffer som opfylder kriterierne for miljøskadelighed i henhold til gældende forskrifter, må ikke indgå i produktet i højere koncentration end 2,5 g/liter brugsopløsning. Tensider NTA regnes som miljøskadelig, men undtages fra kravet til miljøskadelige stoffer. Tensider skal være letnedbrydlige og anaerobt nedbrydelige. Stoffer som opfylder kravene for miljøskadeligehed i henhold til gældende forskrifter kan højest indgå i produktet med følgende mængder: R50/53: 0,04 vægt % R51/53 + R52/53: 0,04 vægt % R50: 0,20 vægt % Alle tensider skal være let nedbrydelige og anaerobt nedbrydelige, EDTA, DTPA, NTA, fosfor og fosfonater Organiske halogenforbindelser Opløsningsmidler Phthalater Tensider af typen lineære alkylsulfonater (LAS) og alkylfenolethoxylater (APEO) må ikke indgå i produktet. EDTA og DTPA må ikke indgå i produktet. Produktet kan højest indeholde 5 g NTA/liter brugsopløsning. Produktet kan maksimalt indeholde 2 g fosfor/liter brugsopløsning. Ingredienser som indeholder organiske halogenforbindelser må ikke indgå i produktet med undtagelse af konserveringsmidler. Opløsningsmidler som er destillater af petroleum må ikke tilsættes produktet. Videreforædlede opløsningsmidler med oprindelse i petroleumsdestillater tillades. Opløsningsmidler som er destillater af petroleum tilsat som ingrediens i indgående råvarer må sammenlagt ikke overstige 1 vægt % i det færdige produkt. Phthalater kan ikke indgå i produktet. Tensider af typen lineære alkylsulfonater (LAS), alkylfenolethoxylater (APEO) og alkylphenolderivater (APD) må ikke indgå i produktet. Følgende kompleksdannere må ikke være tilsat det miljømærkede produkt eller nogle af ingredienserne: EDTA og DTPA. NTA må maksimalt indgå med 0,100% i det koncentrerede produkt. Fosfor og fosfonater må maksimalt indgå med 2,0 g P/ liter brugsopløsning. Ingredienser som indeholder organiske halogenforbindelser (fluor, klor og brom) må ikke indgå i produktet med undtagelse af konserveringsmidler. Opløsningsmidler med damptryk på mere end 2,5 kpa ved 20 o C eller et aromatindhold på mere end 1 vægt-% kan maksimalt indgå i det færdige produkt med sammenlagt 1 vægt-%. Phthalater kan ikke indgå i produktet.

22 Parameter Version 1 Version 2 Konserveringsmidler og Biocider Konserveringsmiddel må ikke være klassificeret som potentielt bioakkumulerbart. Konserveringsmiddel som er bioakkumulerbart må ikke indgå produktet. Tilsat konserveringsmiddel skal være optimeret i forhold til produktets volumen og der skal gennemføres en Challenge test, der viser dette. Biocider må kun tilsættes som konserveringsmiddel, ikke for at desinficere vaskeflader. Farvestoffer Parfume Nedbrydelighed, ILN og IAN Effektivitet Farvestoffer tillades, hvis brugen kan motiveres ud fra et arbejdsmiljø- og sikkerhedssynspunkt. Parfume må ikke indgå i produktet. Ingen krav. Miljømærkede rengørings- og affedtningsmidler for industrielt brug skal fungere tilfredsstillende for de brugsområder produktet sælges til. Det skal dokumenteres at produktet holder en tilfredsstillende kvalitet. Dette kan gøres på to måder: Brugerrapporter Produktets effektivitet skal Farvestoffer tillades, hvis brugen kan motiveres ud fra et arbejdsmiljø- og sikkerhedssynspunkt. Parfume må ikke indgå i produktet. Indholdet af organiske stoffer som ikke er let nedbrydelige må ikke overstige 0,6 g/liter brugsopløsning. Indholdet af organiske stoffer som ikke er anaerobt nedbrydelige (IAN), må ikke overstige 0,6 g/liter brugsopløsning. For organiske opløsningsmidler, der indgår i produkter som ikke skal fortyndes før brug gælder følgende IANkrav: Der kan i stedet for ovenstående krav til IAN dokumenteres, at de er aerob nedbrydelige og har en akut toksicitet på > 100 mg/l for 3 trofiske niveauer (fisk, dafnier og alger) eller en akut toksicitet på > 500 mg/l, hvis der kun haves data for 1 el. 2 trofiske niveauer. Produktet skal have en tilfredsstillende effektivitet, indenfor de brugsområder som det er beregnet til, sammenlignet med eksisterende produkter på markedet. Dette kan dokumenteres på følgende to måder: Brugerrapporter Produktets effektivitet skal

23 dokumenteres med brugerrapporter. Produktet skal have været benyttet af mindst 5 relevante industrielle brugere inden for produktets brugsområde i en tidsperiode, der repræsenterer produktets anvendelsesfrekvens. dokumenteres med brugerrapporter. Produktet skal have været benyttet af mindst 5 relevante industrielle brugere inden for produktets brugsområde i en tidsperiode, der repræsenterer produktets anvendelsesfrekvens. Eller Eller Parameter Version 1 Version 2 Effektivitet, fortsat Relevant testmetode Laboratorietest Produktet skal testes med en Produktet skal testes med en testmetode, vandtemperatur og testmetode, vandtemperatur og smudstype, som er relevant for smudstype, som er relevant for produktets brugsområde og produktets brugsområde og sammenlignes med to etablerede sammenlignes med et etableret produkter på markedet produkt på markedet med med samme brugsområde, samme brugsområde, samt samt med rent vand. med rent vand. Emballage Informationstekst Testen skal gennemføres med minimum 3 paralleller af testprodukt, sammenligningsprodukt og vand. Kvalitetskravet er, at 3 af 3 paralleller skal vise, at testproduktet er bedre end eller lige så godt som sammenligningsproduktet og bedre end rent vand. Emballage (inklusiv låg og etiketter) som indeholder halogeneret plast må ikke benyttes. Emballagen skal være udformet således, at den sikre enkel materialegenvinding. Plast skal være mærket efter DIN 6120 el. lignende mærkeordning. Der skal være tilgængelig skriftlig information for produktet som bl.a. informerer om anbefalet fortynding/dosering af produktet og brugsvejledning for samtlige anvendelsesområder produktet sælges til. Informationsteksten på emballagen/i produktbladet for produktet skal følge EU s anbefaling angående indholdsdeklaration. Testen skal gennemføres med minimum 5 paralleller af testprodukt, sammenligningsprodukt og vand. Kvalitetskravet er, at 5 af 5 paralleller skal vise, at testproduktet er bedre end eller lige så godt som sammenligningsproduktet og bedre end rent vand. Emballage (inklusiv låg og etiketter) som indeholder PVC eller plast baseret på andre typer kloreret materiale, må ikke benyttes. For at lette identifikation ved eventuel genvinding skal primæremballage af plast være mærket i henhold til DIN 6120, del 2 eller tilsvarende. Kapsler og pumper er dog undtaget dette krav. Informationsteksten på emballagen/i produktbladet for produktet skal følge EU s anbefaling angående indholdsdeklaration. Hvis produktet skal fortyndes før brug, skal anbefalet dosering ved normalt brug/normal besmudsning angives tydeligt i informationsteksten. Produktets anvendelsesområde eller produkttype skal angives tydeligt i informationsteksten og der skal være