Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: 1. Målgruppe 2. Formål 3. Målet med undervisningsforløbet 4. Tværfagligt samarbejde 5. Det mener ULF om familie og børn 6. Udviklingsprojektet At være forældre 7. Etiske spilleregler 8. Pædagogiske overvejelser 9. Arbejdsformer 10. Læreplan - Forældreforløbet - Informationsmøde 1. fase: forberedelse til forældrerollen 2. fase: Pasning af babysimulatoren 3. fase: opsamling på forløbet - Evalueringsmøde 11. Det lille barns behov 12. overskrifter til plancher 13. Udsagn til Det dejlige ved et barn og Det udfordrende ved et barn 14. Brugervejledere 15. Lærermanual - Min opvækst - Graviditet - Mit hjem - Hvad koster det at have et barn 1

2 - Fødsel - Apgar score - Kolik - Gulsot - Det lille barns behov - Det lille barns udvikling - Sundhedsplejersken - Børnesygdomme - Børneundersøgelser hos egen læge - Børnevaccinationsprogram - Vuggedød - Omsorgssvigt - Observationshjem - Vurdering af forældreevne - FAS (føtal alkohol syndrom) - Graviditet og narkotika - Shaken baby syndrome) - Parforhold - Prævention 2

3 1. Målgruppe Sårbare unge og unge med særlige behov, som ønsker at prøve forældrerollen inden de tager stilling til om de er parate til at blive forældre. Forløbene holdes for en lille gruppe elever på 4-6 unge på den 3-årige ungdomsuddannelse, specialskoler, produktionsskoler osv. 2. Formål Formålet med undervisningsforløbet i forældreskab er, at give de unge et godt grundlag til at beslutte, om de er parate til at blive forældre. De unge skal have større viden om babyer, og de skal opnå indsigt i forældrerollen, og hvad det vil betyde for deres liv at få et barn. Målet er ikke at skræmme de unge fra at få en baby, men at give dem mulighed for at få et bedre grundlag for at overveje, om det er lige nu, de skal være forældre, eller om de måske skal udskyde babydrømmen. 3. Målet med undervisningsforløbet Det er målet, at eleverne så tæt på virkeligheden som muligt, får indsigt i forældrerollen. Undervisningen skal give eleverne viden om forældreskab, det lille barns behov, og hvordan det påvirker ens liv at blive forældre. Eleverne prøver på egen krop, hvad det vil sige at være forældre ved at være forældre for en babysimulator i 7 døgn. Målet er at give dem et realistisk billede af forældrerollen. 3

4 4. Tværfagligt samarbejde For at komme hele vejen rundt om emnet, så er det vigtigt med et tværfagligt samarbejde. Tværfagligheden giver eleven et mere nuanceret billede af forældrerollen, og hvad den indebærer. 5. Det mener ULF om familie og børn Ifølge FN Handicapkonventionen har ALLE ret til at få børn også personer med handicap. ULF arbejder for retten til selv at bestemme, om man vil have børn eller ej, på et oplyst grundlag. ULF arbejder på at give udviklingshæmmede informationer om familieplanlægning og prævention. ULF arbejder for at udviklingshæmmede får hjælp til at tage sig af deres børn, hvis de har brug for det. ULF arbejder for at udviklingshæmmede skal have samme muligheder, som alle andre. I dag føler mange, at de skal være dobbelt så dygtige som andre for at bevise, at man kan være gode forældre. Man skal først tænke på, hvad der er bedst for barnet. ULF arbejder for et samarbejde med kommunerne, så et barn ikke bliver tvangsfjernet alene fordi forældrene er udviklingshæmmede. 4

5 6. Udviklingsprojektet At være forældre ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) har siden 2004 tilbudt interesserede udviklingshæmmede undervisningsforløb i forældreskab, hvor de passer en babysimulator. De seneste år har der været en stigende efterspørgsel fra en ny målgruppe, om at prøve forældreforløbene. Målgruppen er sent udviklede, udviklingshæmmede i mindre grad og unge med psykiske og/eller sociale forstyrrelser. ULF har derfor startet udviklingsprojektet At være forældre, hvor vi vil lade forløbene indgå i pensum på de unges uddannelsessteder. Forløbene skal videreudvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. I arbejdet med forløbene til unge udviklingshæmmede har vi oplevet en frygt for at tilbuddet til unge om at prøve en babysimulator vil forstærke de unges lyst til at få børn også selvom forløbet med simulatoren viser, at de vil få meget svært ved at klare det. Dette er ikke vores opfattelse tværtimod oplever vi at pasning af babysimulatoren har givet de unge en stor selvindsigt i egne evner som forældre. Så deltagelse i projektet skal medføre den forandring, at de unge bliver i stand til på et for dem kvalificeret grundlag at tage beslutningen om forældreskab eller ikke. For at dokumentere dette arbejder vi i projektet sammen med Nationalt Videns Center for Inklusion og Eksklusion (NVIE), Syddansk Universitetscenter om at dokumentere vores arbejdsmetode og opnåede resultater. Metoden i projektet underbygger den måde, som vi har erfaringer for at unge udviklingshæmmede lærer og erkender på. De er konkrete og hverdagsnære i deres måde at tilegne sig viden og forholde sig til denne, mens det er sværere for dem at forholde sig til mere generelle og abstrakte ting. Generelt er unge udviklingshæmmede generelt senere udviklet end andre unge. Det betyder også, at de drømme, som de kan have ikke altid er realistiske. Vi vil som udenforstående ikke vurdere dette, men give de unge mulighed for at realisere deres drøm om en baby ved at passe en babysimulator, og bruge dette til at få egne erfaringer, som de kan omsætte til egne erkendelser og beslutninger. Babysimulatoren giver de unge mulighed for at lære på den konkrete og praktiske måde. De kan midlertidig omsætte deres drøm til virkelighed. Vi er bevidste om, at det kan være hårdt at opleve, at ens drømme brister. Vi lægger derfor vægt på at inddrage de unges netværk og skabe kontakter til andre ligestillede unge (Brugervejledere), 5

6 som har været i samme situation, og som kan støtte de unge, både i deres sorg og den erkendelses proces, som udviklingshæmmede er gode til når det bygger på noget konkret. Anvendelsen af brugervejledere underbygger også det konkrete, nemlig mødet med en, der har lignende oplevelser. Dette netværk understøtter deltagerne i deres erkendelsesprocesser, da det skaber et helt andet frirum, når man mødes medligestillede end når man rådgives af professionelle. Vi er bevidst om, at vi i projektet også arbejder med en målgruppe, som ikke er udviklingshæmmede. Men vi oplever at mange sent udviklede og andre unge med forskellige problemstillinger har stor glæde af vores tilgang med hjælp til selvhjælp ved at være aktive og bruge egne kompetencer. I samarbejde med de forskellige uddannelsesinstitutioner tilpasses undervisningsmaterialet den enkelte målgruppe/skole. Formålet: Projektet skal give unge med særlige behov et kvalificeret grundlag for at beslutte, om de vil være forældre. Økonomi: Udviklingsprojektet har modtaget støtte fra Social- og Integrationsministeriets Satspulje og vil løbe indtil juni

7 7. Etiske retningslinjer: I arbejdet med babysimulatoren møder vi både faglige og menneskelige etiske dilemmaer. Derfor arbejder vi ud fra følgende etiske retningslinjer: Det overordnede formål med at udlåne babysimulatoren, er at give unge et kvalificeret grundlag for at beslutte, om de vil være forældre. Det er ikke kun en beslutning om børn eller ej, men også beslutning om børn nu eller senere. Forløbet med en babysimulator skal give den unge viden om små børn og forståelse for, hvad forældrerollen indebærer. Forløbet med en babysimulator skal gøre den enkelte bevidst om, hvad det betyder for ens liv, hvis man får et barn. Det skal respekteres, at der ikke er tale om at teste de unges forældreevne. Der udleveres ikke oplysninger eller rapport om forløb med mindre, at der gives tilladelse af den unge. Der skal udvises respekt om de unge og deres valg. Programmeringen af babysimulatoren laves ud fra en individuel vurdering og i samråd med den unge. Det første døgn vil babysimulatoren altid være på et let program, så den unge har mulighed for at lære teknikken at kende. De efterfølgende døgn programmeres på forskellige niveauer, aldrig kun på hårdt niveau. Ved rapportaflæsningen snakkes, der om de udfordringer, der har været for den unge i forældrerollen. Den unge skal frivillig indgå i et forløb. 7

8 8. Pædagogiske overvejelser Der arbejdes med tanker og teorier, som er knyttet til den anerkendende pædagogik. Eleverne påvirkes af og skaber sig selv gennem de relationer, de indgår i. De unges identitet bliver skabt, når de anerkendes af andre. Hvis de unge ikke opnår anerkendelse, så er der risiko for, at de mister det positive forhold, som de har til sig selv, og det er grundlæggende for deres udvikling. Eleverne skal føle, at de bliver anderkendte. Undervisernes opgaver: At møde den unge, der hvor hun/han er At sørge for at den unge bliver set, hørt og forstået At give den unge lov til at få sine tanker og fortolkninger frem At stille den unge nysgerrige spørgsmål, som får hende/ham til at reflektere over egen situation At lade den unge nå til egne erkendelser At være ærlig over for den unge Vise respekt for den unges oplevelsesverden At skabe ligeværdige forhold At der skal skabes rum for den enkelte elevs drømme og tanker om forældreskab At sørge for rolige og hyggelige rammer for eleverne 8

9 9. Arbejdsformer Undervisningsforløbene foregår i små grupper på 4-6 personer. Undervisningen foregår hovedsageligt samlet i hele gruppen. Der arbejdes med emner fra forældremappen, elevernes refleksioner skrives i deres mapper. Elevernes fælles refleksioner kan skrives på store plancher, som hænger i lokalet under hele perioden. Der gøres brug af dvdér i undervisningen og spil som klar, parat, barn. Underviserne observerer eleverne mens de er forældre på prøve, de observerer hvordan eleverne agerer sammen med deres babysimulator. Observationerne bruges i efterbearbejdningen, og observationerne bruges i samtalen, når rapporten aflæses. 9

10 10. Læreplan Forældreforløb i projektet At være forældre 10

11 Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren passes (Tema 6) 3. uge. Opsamling på forløbet (Tema 7-9) Evalueringsmøde På skoler, der ikke har arbejdet med babysimulatorer tidligere anbefaler vi, at der bliver holdt et oplæg for lærere og elever på skolen inden forløbet startes. I forbindelse med dette oplæg kan de elever, som ikke skal deltage på kurset, få mulighed for at holde babysimulatoren og evt. give sutteflaske. 11

12 Indhold Informationsmøde: Varighed: ca. 2 timer. 1-2 uger før kurset starter afholdes et informationsmøde. Elever, som skal deltage i forløbet, deres pårørende, evt. personale på bofællesskaber og andre, som skal støtte op om de unge inviteres med til informationsmødet. Der informeres om formålet med forløbet, kursets indhold og de etiske retningslinjer. Babysimulatoren bliver præsenteret og demonstreret. Underviserne på forløbet afholder mødet, og en medarbejder fra ULF deltager. Netværksfolderen udleveres. 12

13 Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er delt ind i 3 faser, som hver især varer 5-8 dage. 1. Fase: Forberedelse til forældrerollen Varighed: 5 dage (Tema 1-5) I undervisningen arbejdes der med faktorer, som har betydning for barnets trivsel og udvikling. Elevernes tanker og drømme om børn synliggøres og italesættes. Og der snakkes om, hvad forældrerollen indebærer. Der arbejdes med tema 1-5. Forslag til aktiviteter: Besøg af sundhedsplejerske Besøg af jordemoder Besøg af en socialrådgiver, som kan fortælle om tilskud og udgifter for børnepasning Besøge en vuggestue Besøge en Baby-Sam og kigge på priser Besøg af en ung mor Oplæg af en brugervejleder Besøge en fødeafdeling Besøge en genbrugsbutik Materialer: Plancher, tusser, de unges mapper, en babysimulator. Evt. blade, sakse og limstifter. 13

14 Tema 1: Tanker om børn Mine tanker om børn Sådan tror jeg, at det bliver for mig at passe en babysimulator. Her er mine tanker om børn: De unge fortæller og nedskriver deres drømme og ønsker om børn: Vil jeg have børn? Hvor mange børn vil jeg gerne have? Hvorfor vil jeg have børn? Hvordan tror jeg, at det vil være for mig at have et barn? Sådan tror jeg, at det bliver for mig at passe et barn: Tanker om kurset De unge formulerer hver især deres mål med deltagelse i forældreforløbet: Hvad vil jeg gerne lære? Hvad forventer jeg at få ud af forløbet? Hvad tænker andre om, at jeg får børn De unge sætter ord på, hvad de tror andre tænker om det, at de gerne vil have børn. Det kan være forældre, søskende, venner, sagsbehandler, hjemmevejleder osv. Tema 2: Mig selv Min barndom Der snakkes om de unges barndom og opvækst. Der kan evt. udarbejdes tidslinjer eller genogrammer.. Hvem er de vokset op sammen med, hvor mange søskende har de, hvordan har deres barndom været osv. Hvad er jeg god til De unge fortæller eller skriver, hvad de selv synes, at de er gode til. Hvad gør jeg for at passe på mig selv Der laves en fælles planche, hvor de unge kommer med input til, hvordan man passer på sig selv. Efterfølgende skriver den unge i mappen, hvad netop han eller hun gør for at passe på sig selv. 14

15 Hvad får jeg hjælp til Hvad er svært for de unge? Der snakkes om, hvad de unge har af udfordringer i hverdagen. Hvad de hver især får hjælp til i hverdagen? Kærester Der snakkes om kærester hvad er dejligt, når man har en kæreste. Hvordan skal man behandle en kæreste og hvordan vil man gerne selv behandles af en kæreste. Hvad laver de unge sammen med deres kærester. Tema 3: Gravid Graviditet Hvad sker der med kroppen, når man bliver gravid? Graviditetens faser. Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til kost, motion osv. Hvordan forestiller de unge sig, at det vil være at være gravid. Der laves en fælles planche om de tanker de unge har, om det at være gravid. Graviditetsmaver kan afprøves. Der kan evt. laves graviditetsgymnastik med mave på. Fordele og ulemper ved at være ung eller ældre mor Der snakkes om fordele og ulemper ved at blive mor i en ung alder, eller hvis man er lidt ældre, når man vælger at få børn. Der laves fælles plancher om fordele og ulemper. Mit hjem Hvordan skal et hjem være, når der skal være plads til en baby? Hvor skal babyen sove? Indretning af pusleplads osv. Hvordan skal man indrette hjemmet, hvor skal rengøringsmidler stå, hvor ofte skal man lufte ud, hvor rent skal der være, kan man have husdyr, hvordan sikrer man sit hjem osv. Der laves en fælles planche over alle de ting, man skal huske for at gøre hjemmet klar, når man skal have en baby. Hvad koster det at få et barn Hvordan ser den unges egen økonomi ud? Hvad koster det at købe barnets første udstyr, toiletsager og garderobe? Hvad koster en institutionsplads i den kommune, som de unge bor i? Hvor meget får man i børnetilskud. 15

16 Priser på udstyr kan hentes på hjemmesider, i kataloger eller man kan besøge en butik med babyudstyr eller en genbrugsbutik. Institutionspriser kan indhentes på kommunes hjemmeside og taksterne på børneydelser kan findes på borger.dk. Praktiske øvelser med økonomi: Der kan laves en beregning med matador penge, hvad vil den uge ca. få udbetalt hver måned, børnepenge osv. I forhold til de udgifter der vil være, hvis den unge får et barn. Tema 4: Det lille barn Det lille barns behov Hvad er det lille barns grundlæggende behov. Hvad er fordele og ulemper i forhold til amning eller flaskemad. Hvordan er sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til amning. Det lille barns udvikling Det lille barns udvikling fra 0-1 år. Der kan laves fælles plancher om, hvordan det lille barn udvikler sig det første år. Hvad er dejligt ved at have et lille barn - Hvad er svært ved at have et lille barn Der arbejdes med udsagn, som handler om forældreskab. Der snakkes om udsagnene, og de placeres på eller mellem plancherne det dejlige ved et barn og det udfordrende ved et barn. Der snakkes om, hvorfor udsagnet skal være på den ene eller den anden planche eller om den evt. kan være på begge. Hvordan er jeg en god mor Hvad skal jeg kunne for at være en god mor. Der laves en fælles planche. Praktiske øvelser med babypleje: De unge laver praktiske øvelser med en babysimulator. Det kan være øvelser med bleskift, vask af baby, holde babyen, støtte hovedet, give babyen mad osv. 16

17 Tema 5: Samarbejde og forventninger Samarbejde Når man får en baby vil der være mange personer man skal samarbejde med f.eks. sagsbehandler på kommunen, sundhedsplejerske, egen læge, pædagoger osv. Der snakkes om, hvordan et godt samarbejde er. Der laves en fælles planche. Mine forventninger lige før, at jeg skal passe Hvilke forventninger har den unge til pasningen af babysimulatoren. Hvordan tror de, at det bliver at passe babyen. Hvad bliver dejligt? Hvad bliver svært? I løbet af uge snakkes der om de praktiske udfordringer, der kan være under pasning af babysimulatoren. Det kan være i forhold til transport til og fra skolen med barnevogn, møder og andre aftaler, arbejde, fritidsaktiviteter osv. Pusletasken udleveres om fredagen, så den unge kan se, om hun/han skal passe en pige eller en dreng. Der snakkes om, hvad babyen skal hedde i den uge den unge skal passe den. 2. fase: Pasning af babysimulatoren Varighed: 4-7 døgn (Tema 6) Materialer: en babysimulator til hver af de unge + udstyr. Forældrekassen. Tema 6: Pasning af babysimulatoren Eleverne passer hver deres babysimulator. Babysimulatorerne startes mandag formiddag, og de programmeres sammen med hver enkelt elev. Eleven bestemmer selv, hvad babyen skal hedde. Når eleven har fået startet sin babysimulator, så skal der skrives i Barnets bog, hvor eleven fortæller om glæde, bekymringer og forventninger til forældrerollen. Der skal tages billeder, som kan sættes i Barnets bog. 17

18 Eleverne mødes dagligt med underviserne i mødre/fædre grupper. Hvor der snakkes om hvordan det er at være forældre på prøve. Der snakkes om udfordringer og glæder ved forældrerollen. Underviserne observerer eleverne sammen med deres babysimulatorer og kommer med gode råd. Spædbarnets behov Det tydeliggøres, hvilke behov et spædbarn har både fysisk, psykisk og socialt. Der snakkes om, hvad babysimulatoren kan vise, og hvilke behov babysimulatoren ikke kan vise. Det er vigtigt at de unge har en forståelse for, at de værdier, som babysimulatoren ikke kan vise, er eksistentielle for det lille barn udvikling og overlevelse. Aflæsning af babysimulatoren Der snakkes med de unge enkeltvis, når deres babysimulator skal aflæses. Der snakkes ud fra aflæsningen af babysimulatoren og ud fra de observationer, som lærerne har fra pasningen af babysimulatoren. Der snakkes om, hvordan det har været at være forældre, hvad har været dejligt, og hvad har været udfordrende. Sørg for at aflæsningen foregår i rolige omgivelser uden forstyrrende elementer. Der arbejdes med Barnets bog i denne uge. Forslag til aktiviteter: Spille Klar, parat, barn Se dvdér (De unge mødre osv.) med efterfølgende snak og diskussion om programmet Baby-bongo Babybio Gåture med barnevogne Cafetur med babyerne Hjemmebesøg af lærerne Besøg af sundhedsplejersken 18

19 Forslag til øvelser: Lave frugtmos Lave sutteflasker Vaske tøj Lægge tøj sammen Lave risgrød Lave grønsagsmos Det kan aftales, at eleverne bliver hjemme en af dagene, så kan underviserne aflægge eleverne et hjemmebesøg. Som udgangspunkt har eleven babysimulatoren i 7 døgn. 3. fase: Opsamling på forløbet Varighed 5 dage (Tema 7-9) Elevernes tanker og ønsker i forhold til at vælge barn til eller fra drøftes. Der tages udgangspunkt i elevernes erfaringer med pasningen af babysimulatoren, undervisningen og de iagttagelser underviserne har gjort, mens eleverne har passet babysimulatoren og aflæsningen af pasningen. Eleverne får hjælp til eventuelt at sætte noget andet i stedet for babydrømmen. Der opsætte nye mål, og der snakkes om, hvordan der skal arbejdes med målene. Forslag til aktiviteter: Besøg af sagsbehandler fra kommunens børn og unge afdeling, der kan fortælle om forældreevne vurderinger Besøg af en ansat fra et observationshjem Besøge et observationshjem Besøg af seksuel vejleder til information om prævention og forhold efter fødsel Materialer: Plancher og tusser. 19

20 Tema 7: Efter pasning af babysimulatoren Hvad var dejligt Der tages udgangspunkt i de plancher, som blev lavet i fase 1. Er der nogle af udsagnene, som skal flyttes. Hvad var svært Der tages udgangspunkt i de plancher, som blev lavet i fase 1. Er der nogle af udsagnene, som skal flyttes. Hvad har jeg lært Hvad har de unge lært af forløbet med babysimulatoren. Har de lært noget om børnepasning, har de lært noget om sig selv. Mine tanker om børn efter pasning Hvilke tanker har de unge om forældrerollen efter pasning af babysimulatoren. Har drømmen om et barn ændret sig. Mine mål efter pasning De unge, som ønsker at udskyde babydrømmen, får hjælp til eventuelt at sætte noget andet i stedet for babydrømmen. Der opstilles nogle nye mål for den unge. Hvordan vil jeg arbejde med mine mål Forslag til hvordan den unge kan arbejde med de nye mål. Tema 8: Omsorg og omsorgssvigt Omsorg for et spædbarn Hvad er omsorg. Hvordan giver jeg det lille barn omsorg? Der laves en fælles planche om omsorg for det lille barn. Omsorgssvigt af et spædbarn Hvad er omsorgssvigt. Hvad sker der, når et barn bliver omsorgssvigtet. Der laves en fælles planche om omsorgssvigt af et spædbarn. 20

21 Hvem kan vurdere, om et barn bliver omsorgssvigtet Hvem har kompetence til at vurdere forældreevne. Hvordan bliver forældreevnen vurderet. Hvad kigges der på, når forældreevnen bliver vurderet. Hvad sker der, hvis et barn bliver omsorgssvigtet Hvilke tiltag kan sagsbehandlerne gøre brug af. Hvad er et observationshjem? Hvad er forskellen på en Frivillig og ufrivillig anbringelse. Tema 9: Sex og kærester Hvordan påvirker et bar dit kæresteforhold Der snakkes om forhold før og efter graviditet og fødsel. Hvad sker der med forholdet, når der er et barn, der kommer i første række. Prævention Der snakkes om, hvilke former for prævention, der findes. Fordele og ulemper ved de forskellige præventions metoder. Tema 10: Hyggedag De unge og lærerne slutter forløbet af med en hyggedag. Ideer til hyggedag: Vandland Wellness Biograftur Film aften Teateret Brunch Disco-aften 21

22 Evalueringsmøde Varighed: Ca. 2 timer. Afholdes ca. en måned efter undervisningsforløbets afslutning. Elever, lærere og projektleder fra ULF deltager. Der evalueres på undervisningsforløbet og de unge fortæller, hvad de har fået ud af undervisningsforløbet. Der samles op på evt. spørgsmål fra de unge. 22

23 11. Spædbarnets behov Behov, som babysimulatoren ikke kan vise: Omsorg (Fysisk, psykisk og socialt) Øjenkontakt Pludre, snakke med babyen Lege med babyen 23

24 Spædbarnets behov Behov, som babysimulatoren kan vise: Din baby skal have sutteflaske Din baby skal skiftes Din baby skal bøvse Din baby skal trøstes Det babysimulatoren kan vise, som IKKE er barnets behov: Rystet baby Forkert stilling Manglende hovedstøtte Voldsom behandling 24

25 12. overskrifter til plancher Graviditet Barnets behov Barnets udvikling Det dejlige ved et barn Det udfordrende ved et barn Hvordan er en god mor/far Kærester Hvad koster det at have et barn Mit hjem Babypleje Sundhedsplejersken Samarbejde Mine forventninger lige før pasning Hvad har jeg lært Ung mor ældre mor Omsorg Omsorgssvigt 25

26 13. Udsagn til planche Jeg bliver i godt humør Være samen med kæresten om barnet Være noget for nogen Mærke, at der er brug for mig Have noget at lave Få kærlighed Give kærlighed Holde orden i hjemmet Gå tur med barnevognen Vise barnet frem Må udskyde egne behov Bekymringer Andre bliver bekymret Jeg bliver i dårligt humør Få nye venner Miste venner Ikke tid til mig selv Planlægning Snakke og pludre med barnet Opdrage barnet Sætte grænser for det større barn Løse konflikter med det større barn Være alene med barnet Jeg bliver stresset Når jeg selv har det dårligt Jeg bliver ked af det Jeg bliver træt Når barnet græder Øjenkontakt Jeg er ikke alene Hyggestunder med barnet Jeg har det svært med mig selv Hvis jeg ikke selv kan passe barnet Jeg bliver vækket om natten Jeg får ikke sovet nok 26

27 Give babyen et navn Samarbejde Jeg må sige nej til vennerne Jeg kan ikke ryge Jeg kan ikke se det i tv, jeg gerne vil Ansvar for barnet Overskue de daglige ting som: hjem, vasketøj, indkøb og madlavning samtidig med baby Passe mit job/skole Besøg af sundhedsplejersken Overskue min økonomi Sikre at barnet udvikler sig Læse barnets behov Hjælpe det større barn med lektier Håndtere konflikter med barnet Sørge for at barnet får sunde vaner Jeg skal overholde aftaler 27

28 14. Brugervejledere En brugervejleder er en person, som fortæller om sine egne erfaringer og oplevelser inden for et specielt område i hans eller hendes liv. Brugervejlederen tilegner sig kompetencer til at formidle på et kursus. Kurset varer 2 x 2 dage. Krav til brugervejlederne: Mod på at stille sig op foran en gruppe mennesker og fortælle om egne oplevelser og erfaringer Der er ingen krav til at den unge kan læse og skrive. Materialet bliver lavet individuelt, så alle kan være med. På kurset får de unge hjælp til at lave materiale, som de kan bruge i deres foredrag. Det kan være Power Point, plancher osv. I udviklingsprojektet At være forældre skal brugervejlederen fortælle om egne oplevelser med babysimulatoren og undervisningsforløbet. Brugervejlederen skal som udgangspunkt kun fortælle på sin egen skole. Når brugervejlederen holder et foredrag, vil der altid være en lærer eller en fra ULF med til at støtte og bakke op om den unge. 28

29 15. Manual til underviserne 29

30 Min opvækst Genogram: Et genogram kan hjælpe med at visualisere samspillet mellem individer og undersøge adfærdsmønstre. F.eks. Trekanter kan være drenge/mænd Cirkler kan være piger/kvinder Symbolerne stilles op med mor og far, hvor mange børn har de sammen. Har mor eller far fået en ny kone/mand, hvor mange børn har de osv. Der skrives navne ud for cirklerne og trekanterne. Livslinje: En livslinje indeholder vigtige begivenheder og personer, som har haft indflydelse på elevens opvækst og liv. Eks. 5 år 12 år min far forældre finder en ny bliver skilt kæreste Fødsel 10 år 14 år Flytter fra mor Jeg får en Hjem til far lillesøster Social arv er et begreb, der bygger på en hypotese om, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Kilder: 30

31 Graviditet En graviditets længde beregnes som 40 uger fra sidste menstruations første dag. Perioden opdeles i 1., 2. og 3. trimester. Terminsdatoen er den dato, hvor det ca. forventes, at barnet vil blive født. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at følge de 10 kostråd. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeri produkter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at den gravide er fysisk aktiv af moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen. Eks. På moderat aktivitet: En rask gåtur En cykeltur Havearbejde Svømning Styrketræning 31

32 Graviditet og rygning: Barnets vækst påvirkes, hvis moderen ryger eller udsættes for passiv rygning under graviditeten. De skadelige stoffer i tobaksrøgen giver risiko for: For tidlig fødsel Lavere fødselsvægt Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den gravide holder op med at ryge uden brug af Nikotinpræparater. Sundhedsstyrelsen anbefaler at den gravide ikke udsættes for passiv rygning hverken på arbejde eller i hjemmet. Rygning og amning: En del af røgens skadelige stoffer bliver overført til barnet gennem modermælken. Amningen kommer også lettere i gang, hvis moderen ikke ryger. Børn bør ikke udsættes for tobaksrøg, da de skadelige stoffer i røgen belaster barnets luftveje og almene tilstand. Børn der udsættes for tobaksrøg er oftere syge og bliver oftere indlagt på sygehuset med luftvejssygdomme. Kilde: 32

33 Graviditet og alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaling: Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld. Der findes ikke en nedre grænse for moderens alkoholforbrug, under hvilken man med sikkerhed kan sige, at alkoholforbruget vil være uskadeligt for fostret Da alkohol ikke er sundt for moderen og kan give barnet en lang række skader, vælger Sundhedsstyrelsen en anbefaling, der sikrer de bedste betingelser for udviklingen af et sundt barn Det er veldokumenteret, at alkohol er skadeligt for fostret, og at skadevirkningerne bliver større jo højere alkoholkoncentration moderen har i blodet. Alkoholindtag - selv i små mængder - virker skadelig under hele graviditeten. Der kommer løbende ny forskning, der skaber tvivl om den nedre grænse for et skadeligt alkoholforbrug under graviditeten. Da alkohol på ingen måde fremmer moderens sundhed, mens alkohol kan påføre fostret et bredt spektrum af skader, vælger Sundhedsstyrelsen, at anvende et forsigtighedsprincip og anbefaler, at man ikke drikker alkohol, hvis man er gravid eller prøver at blive gravid. Kilder: 20gravide/UdmeldingerOmAlkohol/Gravide.aspx 33

34 Mit hjem Det er forældrenes ansvar at sikre hjemmet, så det lille barn ikke kommer alvorligt til skade. Indretning af puslepladsen: Børn kan være meget livlige, lige fra de bliver født. En pludselig bevægelse og et øjebliks uopmærksomhed kan være nok til, at barnet falder på gulvet med hovedet først. Puslebordet skal være stabilt og solidt og placeres et sted, hvor der ikke kan falde noget ned i hovedet på barnet De nødvendige ting, du skal bruge, skal være inden for rækkevidde Barnet må aldrig ligge alene på puslebordet. Hvis du er nødt til at forlade puslebordet, så tag barnet med Rengøringsmidler bør placeres så barnet ikke kan nå dem eller i børnesikrede skabe og skuffer. Det samme gælder for medicin. Skarpe knive, glas og porcelæn skal placeres, så barnet med sikkerhed ikke kan nå det. Komfuret kan sikres med en skærm, så barnet ikke kan nå gryden på kogepladen. Løse ledninger sættes fast på væggen. Reoler sættes fast til væggen, da små børn kan finde på at klatre op af dem, så de vælter. Brændeovne skal afskærmes. Hvis der er trapper i hjemmet, så kan den afskærmes både foroven og forneden. Sundt indeklima: Grundig udluftning hver dag giver et sundt indeklima og forebygger allergi. Den gamle forurenede indeluft bliver udskiftet med ny, tør og frisk luft udefra. Der skal luftes ud 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter. 34

35 Derudover er det en god ide at lufte ud under og efter de aktiviteter, der skaber fugt og forurener indeluften f.eks.: Rengøring Madlavning Badning Manglende udluftning øger fugtigheden i boligen, og det medfører bedre vækstbetingelser for husstøvmider og risiko for skimmelsvamp, samtidig ophobes de kemiske stoffer, som hjemmets genstande har afgivet. Gæster: Når det lille barn har brug for fred, så skal det nok sige til. Det græder eller bliver uroligt, når det er i arme og falder til ro, når det bliver lagt i vuggen. Det skal respekteres, når det lille barn har brug for ro. Kilder: Guldager, Else. Hvad koster det at have et barn Der stilles store krav til økonomien, når man skal have et barn. Forbrugerrådet har anslået at det koster at have et barn, fra det bliver født og indtil det bliver 18 år. Månedlige ekstra udgifter: Øget forbrug af el og vand (mere vasketøj, mere hjemme pga. barsel osv.) Daginstitution Forsikringer og børneopsparing 35

36 Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad en institutionsplads koster. Men for de fleste 0-2 årige vil det koste mellem kr. om måneden. Engangsudgifter: Babyudstyr Afholdelse af barnedåb Ekstra løbende udgifter: Bleer Tøj Sko Udstyr Mad Fritidsaktiviteter osv. Det anbefales, at man har kr. til rådighed pr. barn om måneden. Børne- og ungeydelse Hvis du har forældremyndigheden over barnet, så kan du få børne- og unge ydelse. Børne- og ungeydelsen udgør i 2015: 0-2-årige: kr. udbetales per kvartal Børne- og ungeydelsen er skattefri. 36

37 Børnetilskud for enlige. Taksten i 2015: Børnetilskud til enlige består af et ordinært og et ekstra børnetilskud. Det ordinære børnetilskud er på kr. i kvartalet for hvert barn. Det ekstra børnetilskud er på kr. i kvartalet uanset hvor mange børn du har. Både det ordinære og ekstra børnetilskud er skattefrit. Læs mere om børnetilskud på borger.dk Kilder: option=laes&type=artikler&id=235 Fødsel Fødslen inddeles i 3 perioder: 1. Udvidningsperioden 2. Uddrivningsperioden 3. Efterbyrdsperioden 3. Efterbyrdsperioden. Udvidningsperioden: Den varer fra livmoderhalsåbningen starter med at udvide sig, til den er på sit maksimale, ca. 10 cm, og jordemoderen ikke længere med fingrene kan føle overgangen mellem skeden og livmoderhalsen. 37

38 Åbningen sker med ½-2 cm pr. time, og varer op til timer. I starten er veerne regelmæssige, men endnu ikke smertefulde. I slutningen af denne periode bliver veerne kraftigere, hyppigere og mere smertefulde. For at dæmpe trangen til at presse i denne periode, kan kvinden tage dybe indåndinger eller gispe. I løbet af udvidningsperioden vil der også ske en bristning af fosterhinden, og der vil være "vandafgang", hvis ikke vandet allerede er gået. Ved afslutningen af udvidningsperioden er der maksimal udvidelse og barnets hoved hviler på bækkenbunden, og det kan ses gennem skedeindgangen. Uddrivningsperioden Uddrivningen må ikke forløbe for hurtigt, da det øger risikoen for mellemkødet eller skedevæggen brister. I nogle tilfælde kan det give læsioner i lukkemusklerne i endetarmsåbningen og i urinrøret. I uddrivningsfasen hjælper jordemoderen barnets hoved ud, og når næse og mund er ude, kan barnets luftveje renses. Efterfølgende roteres barnet, skuldrene forløses en ad gangen, og underkroppen går i reglen relativt let. Efterbyrdsperioden Sidste periode er efterbyrdsperioden, der i reglen varer ca. 15 minutter, indtil moderkagen også er født. Navlesnoren klippes, og barnet undersøges. Hvis der ikke er grund til, at barnet skal under lægelig behandling, eksempelvis som følge af iltmangel, kan barnet herefter lægges hos moderen. Moderkagen fødes, stadigvæk med hjælp fra moderen, der presser, og med et let træk i navlesnoren fra jordemoderen. Herefter undersøges moderkagen, og det undersøges, om der er nogle defekter, der kunne tyde på, at der stadig er fosterhinder i livmoderen, samt om der er områder af moderkagen, der ser syg ud. Hvis moderkagen ikke trækker sig ordentligt sammen, kan det være nødvendigt at indsprøjte et hormon, der fremmer sammentrækningerne, for at undgå blødninger i efterbyrdsperioden. Kilder: 38

39 Kejsersnit Kejsersnit er et alternativ til den almindelige fødsel. Det er en metode, der kan bruges, hvis der er risiko for moderens eller barnets liv eller helbred. I dag får ca. 20 % af alle gravide planlagt eller akut kejsersnit. Ved kejsersnittet laves der et snit gennem bugvæggen. Oftest bliver smittet lagt på tværs lige over hårgrænsen. Livmoderen åbnes og barnet tages ud. Fra bedøvelsen virker til barnet er født, går der kun et par minutter, resten af tiden går med at sy såret sammen igen. De fleste kejsersnit bliver gennemført i lokal rygbedøvelse. Barnet bliver næsten ikke påvirket af denne bedøvelsesform, og faderen eller en anden pårørende kan være til stede under operatonen. Denne bedøvelses form bruges oftest til planlagte kejsersnit eller ved akutte kejsersnit, hvor der ikke er fare for barnets eller moderens liv. Fuld bedøvelse bliver oftest brugt, når der er fare for barnets eller moderens liv. Ved denne bedøvelsesform, må faderen eller den pårørende ikke være til stede ved operationen. Barnet kan blive påvirket af narkosestofferne, så barnet skal forløses hurtigst muligt ved denne narkoseform. De hyppigste komplikationer efter kejsersnit: Betændelse i såret Blærebetændelse Livmoderbetændelse Hovedpine efter rygmarvsbedøvelse Behov for blodtransfusion Rifter I livmoder, livmoderhals eller skeden 39

40 Hvornår er kejsersnit nødvendigt? I visse situationer er kejsersnit bydende nødvendigt for at redde enten barnets eller moderens liv. Dette gælder for eksempel når: Moderkagen sidder dybt og dækker for udgangen. Fødsel ad naturlig vej er helt udelukket. Iltmangel eller kraftig underlivsblødning truer barnets liv. Hvis navlesnoren ligger foran barnets hoved eller falder ned i skeden, når vandet går, foretages kejsersnit. Hvis den fødende tidligere har fået et kejsersnit, hænder det, at kejsersnits arret i livmoderen kan springe på grund af veerne. Det er en meget sjælden, men yderst farlig situation. Har man tidligere fået lavet kejsersnit ses ruptur hos mindre end 0,8 procent. Bækkenet er for snævert, barnet er for stort eller ligger i en uregelmæssig stilling som for eksempel tværleje. Kilder: Kolik En tilstand hos det lille nyfødte barn, der starter kort tid efter fødslen. Der kan være mange årsager til kolik. Symptomer: Regelmæssige skrige anfald, som varer i flere timer uden barnet kan trøstes på normal vis Anfaldene kommer hver dag i ugevis 40

41 Der er mange årsager til kolik, og det skal derfor behandles på forskellig vis: For meget luft i maven Sult Overfyldt mave Følsomt og sensibelt temperament (F.eks. over for støj) Barnet keder sig. Et aktivt barn, som ikke bliver stimuleret nok Barnet bliver overstimuleret og siger fra Reaktion på moderens indtagelse komælk, kaffe eller tobak Klemt eller irriteret vagusnerve på grund af forskubbet nakkehvirvel Forsnævring ved barnets endetarm Infektioner Rygning øger risikoen for kolik. Giftstoffer fra tobakken går i modermælken og øger risikoen for spædbarnskolik. Gulsot Gulsot skyldes, at barnets lever ikke kan følge med den nedbrydning af røde blodlegemer, der sker efter fødslen. Affaldsstofferne fra denne proces kaldes bilirubin, og det giver den gule farve i hud og øjne. Mængden af bilirubin måles ved en blodprøve. Gulsot er ikke farligt, men kan sløve barnet, så appetitten svækkes. For at hjælpe barnet over gulsoten, er det vigtigt at barnet får mælk. Så barnet skal vækkes hver tredje time døgnet rundt indtil sløvheden forsvinder. I enkelte tilfælde har barnet så meget bilirubin i blodet, at det kræver egentlig behandling. Behandling: ultravioletlys på barnets krop. Barnet lægges i en kuvøse med ultraviolet lys, får et par solbriller på for at beskytte øjnene. Virkning: lyset øger udskillelsen af affaldsstofferne gennem huden. Kilde: Guldager, Else. 41

42 Det lille barns behov Når det lille barn græder fortæller det om ubehag eller kalder på forældrene, fordi det: Er sultent Har tøj på, der strammer Har tis og afføring i bleen Oplever en sol, der skinner skarpt Keder sig Har ondt Er træt Oplever, at larm og støj er for meget Er oplagt til kontakt Kilde: Else Guldager Amning Den bedste start på livet du kan give dit barn, er ved at amme det så længe som muligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler at spædbørn ammes fuldt til omkring 6 måneder. Amning er godt for barnet: Den fysiske samhørighed øges. Forebygger maveinfektioner. Modermælken indeholder vigtige antistoffer mod virus og bakterier i omgivelserne. Modermælk har en forebyggende effekt mod allergi, hvis barnet bliver ammet fuldt i 4-6 måneder. Modermælk indeholder særligfedtsyrer, der her en gunstig effekt på udviklingen af barnets hjerne. Modermælk indeholder alt det vand, som barnet behøver. Modermælk er let fordøjeligt. 42

43 Amning er godt for moderen: Styrker moderfølelsen. Får livmoderen til at trække sig sammen. Når barnet sutter, udløses et hormon, som hjælper livmoderen til at vende tilbage til sin rette størrelse. Virker slankende. Under graviditeten opbygges ekstra fedtdepoter, som forberedelse til amningen. Der tæres på disse depoter under amningen. Modermælk er gratis og nemt. Man har altid mad med til barnet. Ved fuld amning forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelsen fra hospitalet. Herved forstås i Danmark, at der ud over moderens mælk kan tillades supplement med vand og lignende og/eller maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen. Ved delvis amning forstås, at barnet ud over modermælk får modermælkserstatning eller anden kost flere gange om ugen eller dagligt. Ved ingen amning forstås, at barnet udelukkende ernæres af andet end modermælk. Tænk også på, at barnet kan have brug for fred for radio og TV. Kilder: Milepæle i den motoriske udvikling: Det lille barns udvikling Barnet på 1 måned er i færd med at lære at smile og pludre Barnet på 2 måneder er i færd med at opdage sine hænder og bruge sine ben Barnet på 4 måneder er i færd med at lære at holde hovedet selv, at gribe om ting med sine hænder og opdage verden omkring sig Barnet på 5 måneder er i færd med at lære at vende sig Barnet på 6 måneder er i færd med at lære at sidde uden støtte Barnet på 8 måneder er i færd med at lære at krybe og kravle Barnet på 12 måneder er i færd med at rejse sig ved støtte, for efterfølgende at begynde at gå 43

44 Sundhedsplejersken Kommunen har pligt til at tilbyde alle nybagte forældre besøg af en sundhedsplejerske. Der er forskel fra kommune til kommune på, hvor mange besøg, der tilbydes og hvor længe sundhedsplejersken følger barnet. Sundhedsplejersken kan give støtte, råd og vejledning: amning barnets udvikling pleje af barnet den nye rolle som forældre Sundhedsplejersken har også kendskab til andre tilbud i kommunen for familier. Sundhedsplejersken modtager en fødselsanmeldelse fra fødestedet få dage efter fødslen, og kommer på besøg hurtigst muligt. Mødre og fædre grupper: I mange kommuner etableres mødre grupper for nybagte mødre. Gruppen er en lukket gruppe af mødre, som mødes jævnligt og udveksler erfaringer omkring børnene. Nogle kommuner har også oprettet fædre grupper for nybagte fædre. Børnesygdomme En børnesygdom er en sygdom, som skyldes en infektion. Kroppen danner antistoffer imod infektionen, og derfor kan man kun have sygdommen en gang i livet. Man får oftest sygdommen i barndommen, og opnår efterfølgende livslang immunitet. De seks almindelige børnesygdomme: Skoldkopper: Meget smitsom sygdom, som giver røde blærer over hele kroppen, som klør meget, og moderat feber. Der er ingen behandling men barnet kan overbruses med vand, dette kan lindre kløen men undgå karbad, da det kan sprede smitten. 44

45 Kighoste: Giver lange hosteanfald efterfulgt af hivende vejrtrækning. Kan desuden give opkastninger. Anfaldene optræder ofte om natten. Behandles med Frisk luft, ligesom mange små måltider er bedre end få store på grund af risiko for at kaste op. Det syge barn bør undgå enhver kontakt med andre børn under et år. Lussingesyge (Den femte børnesygdom): Giver røde pletter på kinderne, der ofte flyder sammen, så det ser ud som om barnet har fået en lussing. Udslættet kan både optræde på kinder, næse, arme, lår og ende. Det kan stå på i op til 14 dage. Sygdommen rammer især 4-12-årige. Der er ingen behandling, sygdommen går over af sig selv. Gravide skal helst undgå at komme i kontakt med børn med lussingesyge, da sygdommen kan fremkalde uønsket abort.. Tredagesfeber: Giver høj feber i tre dage - deraf navnet - og lyserødt udslet på kroppen. Rammer oftest kun børn under tre år. Behandles ved at klæde barnet af, så det ikke er overophedet. Barnet skal have rigeligt at drikke, så der ikke opstår væskemangel eller dehydrering. Hvis barnet bliver meget dehydreret, kan indlæggelse blive nødvendig. Skarlagensfeber: Ses ved moderat til middel feber,, ondt i halsen og udslæt, ofte i armhulerne eller lysken. Der kan forekomme afskalning af huden og en lyserød plettet og ru tunge - hindbærtunge. Behandles med antibiotika. Det er vigtigt at holde barnet hjemme og at undgå kontakt med andre børn. 45

46 Hånd-fod-mund sygdom: Ses ved mange små blærer især i munden og på hænder og fødder. Kan give moderat feber. Det er vigtigt at sørge for at barnet får rigeligt med væske, og det kan være en fordel at mose maden, så det er lettere at spise. Sygdommen kan smitte så længe, der er blærer. Kilde: Børneundersøgelser hos egen læge I Danmark bliver alle nyfødte børn tilbudt forebyggende helbredsundersøgelser og vaccination mod en række sygdomme hos egen læge. Lægeundersøgelserne finder sted når barnet er: 5 uger 5 måneder 12 måneder 2 år 3 år 4 år 5 år Barnet måles, vejes og får en almindelig helbredsundersøgelse med vurdering af barnets syn, hørelse og udvikling. Da lægen kun ser banet over kort tid, så er det vigtigt at forældrene fortæller om deres oplevelser og iagttagelser af deres barn. Så kan lægen sammenholde sin egen undersøgelse med forældrenes vurderinger. 46

47 Børnevaccinationsprogram Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ni infektionssygdomme, piger kan desuden vaccineres mod livmoderhalskræft. Vaccinationerne gives hos praktiserende læger. I tabellen kan ses, hvilke vaccinationer, der anbefales og på hvilke tidspunkter de gives: Alder Vaccination 3 måneder Difteri - Stivkrampe - Kighoste - Polio - Haemophilus influenza type b Pneumokok 5 måneder Difteri - Stivkrampe - Kighoste - Polio - Haemophilus influenza type b Pneumokok 12 måneder Difteri - Stivkrampe - Kighoste - Polio - Haemophilus influenza type b Pneumokok 15 måneder Mæslinger - Fåresyge - Røde hunde 4 år Mæslinger - Fåresyge - Røde hunde 5 år Difteri - Stivkrampe - Kighoste Polio revaccination 12 år Hvis ikke barnet har fået to MFR-vaccinationer tidligere Piger 12 år Livmoderhalskræft (Human Papillomavirus) (HPV) 3 gange Difteri: Smitsom sygdom, som skyldes en bakterie. Sygdommen begynder oftest med feber, alvorlig halsbetændelse og hævelse af slimhinder. Hævelserne kan medføre kvælning. Bakterien kan danne et giftstof (toksin), der spre-des til andre dele af kroppen. Herved kan der opstå betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet. Sygdommen er livstruende. 47

48 Stivkrampe: Skyldes stivkrampebakterien, som findes især i jorden og trænger ind i kroppen fra f.eks. forurenede sår. Sygdommen smitter ikke fra person til person. Bakterien danner et giftstof (toksin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald holder vejrtræknin-gen op. Kighoste: Skyldes en bakterie, der smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af 1 2 uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hosten kommer i stød lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer der hivende indånding, kaldet kigen. Barnet hoster sejt slim op og kan kaste op ved et hosteanfald. Hosteanfaldene er meget udmattende, og helt små børn har ikke kræfter til at hoste det seje slim op. Kighoste hos spædbørn kan være livstruende. Polio (børnelammelse): Er meget smitsomt. Sygdommen kan vise sig forskelligt. De fleste får ingen symptomer, mens andre får let feber og hovedpine i nogle dage. Nogle få procent får symptomer fra nervesystemet med alvorlige lammelser. Lam-melserne kan omfatte nogle enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også musklerne til brug for vejrtrækningen bliver lammet. Nogle patienter har lammelser resten af livet, mens andre kommer sig. Man kan dø af sygdommen. Der har ikke været smitte med polio i Danmark siden 1976, men sygdommen ses fortsat i Afghanistan, Pakistan, Indien, Nigeria og flere andre lande i Afrika. Meningitis og strubelågsbetændelse - forårsaget af Hib-bakterien: Skyldes en bakterie, der især hos små børn kan give alvorlige sygdomme som meningitis (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er akut medtaget. Barnet kan være svær at kontakte, og vejrtrækningen kan være påvirket. Meningitis og strubelågsbetændelse kan være livstruende sygdomme. Varige komplikationer til Hib-infektioner er nedsat hørelse og hjerneskade. Det er vigtigt at vide, at Hib-vaccinen ikke beskytter mod de former for meningitis, der skyldes andre bakterier eller virus. 48

49 Meningitis og andre sygdomme - forårsaget af pneumokokker: Skyldes en bakterie, som findes i mange undertyper. Sygdommen ses hyppigt som akut mellemøre-, bihule- samt lungebetændelse. De alvorligste former for pneumokoksygdom ses, når bakterien spredes i blodbanen og giver anledning til blodforgiftning (sepsis) og/eller hjernehindebetændelse (meningitis). Alvorlig pneumokoksygdom kan medføre varige skader som nedsat hørelse og hjerneskade, i sjældne tilfælde dødsfald. Små børn og ældre samt personer, hvor den generelle modstandskraft er nedsat, er særlig udsat for at blive syge af pneumokokker. Risiko for alvorlig pneumokoksygdom aftager væsentligt hen mod 2-års alderen og børn over 4 år har meget lille risiko for at få alvorlig pneumokoksygdom. MFR-vaccine (Mæslinger, fåresyge og røde hunde): Det tilrådes alle forældre at lade deres børn vaccinere mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er langt farligere for barnet ikke at lade det vaccinere. Sygdommen mæslinger er ofte endnu mere alvorlig for de få børn, der ikke er vaccineret, end det var dengang ingen blev vaccineret. Mæslinger: Er en af de mest smittefarlige virussygdomme. Mæslinger regnes for den mest ubehagelige og den farligste af de børnesygdomme, der giver udslæt. Det er på grund af de komplikationer, der kan støde til. Sygdommen giver temperaturforhøjelse, snue, hoste, røde øjne, skyhed for lys, der kan forekomme store ømme og hævede lymfeknuder på halsen, ondt i halsen og der kan vise sig sandkornsstore, grålige pletter på mundslimhinden ud for undermundens kindtænder. Behandles med sengeleje i et svalt værelse med ikke for stærkt lys. Hostestillende medicin og febersænkende medikamenter må kun gives efter lægens ordination. Hvis man planlægger graviditet, er det vigtigt at være klar over, om kvinden har haft mæslinger, da mæslinger under graviditeten kan medføre infektion af fosteret. Fåresyge: Skyldes et virus, som giver betændelse og hævelse i spytkirtlerne, let feber og utilpashed. Fra 1-10 % kan få en mindre hjernebetændelse (Meningitis), og enkelte børn får ensidig døvhed efter fåresyge. Behandles med sengeleje mens hævelse og feber er på det højeste. Hvis drenge får fåresyge i puberteten kan det give betændelse i testiklerne, som kan give nedsat sæddannelse. Enten forbigående eller varigt. 49

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Dagplejen I REBILD KOMMUNE

Dagplejen I REBILD KOMMUNE Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Dato for kejsersnit: Side 16 Juni 2015 Hospitalsenheden Vest Svangre-barsel og studieafsnittet, Herning Indhold Planlagt kejsersnit 3 Hvis fødslen

Læs mere

Klar, parat, gravid. om graviditet, fødsel og amning. Komiteen for Sundhedsoplysning

Klar, parat, gravid. om graviditet, fødsel og amning. Komiteen for Sundhedsoplysning Klar, parat, gravid om graviditet, fødsel og amning Komiteen for Sundhedsoplysning Klar, parat, gravid om graviditet, fødsel og amning Komiteen for Sundhedsoplysning 1. udgave, 1. oplag, 2006 Manuskript:

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det Tjek bleen den viser, hvordan jeres barn har det Har jeres barn det godt? Får det nok at spise? I de første dage efter fødslen kommer man let i tvivl. I kan på en meget enkel måde tjekke, at jeres barn

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Afslutning af graviditet efter 12. uge

Afslutning af graviditet efter 12. uge Sept. 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Afslutning af graviditet efter 12. uge med levende foster 2 Afslutning af graviditet efter

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Amning og rygning - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Amning og Rygning Amning er godt

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre

FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved. Til forældre FOREBYG VUGGEDØD og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Til forældre 2011 Sundhedsstyrelsen Island Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 sst@sst.dk www.sst.dk Pjecen kan bestilles hos: Rosendahls

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D

Patientinformation. Kræft i livmoderen. Operation hvor livmoderen fjernes ved et bikinisnit Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Patientinformation Kræft i livmoderen Operation hvor livmoderen fjernes ved et "bikinisnit" Endometriecancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet din livmoder

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26

Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning Side 16 Marts 2015 Information om planlagt kejsersnit Indsæt titel - Verdana 26 Dato for kejsersnit: Hospitalsenheden Vest Svangre-barsel og studieafsnittet,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan

Læs mere

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Din guide til amning.

Din guide til amning. AmmeGuiden Din guide til amning. I denne bog finder du svar på mange af de spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med amning af dit lille nye barn. Modermælken er en vigtig ernæringskilde for barnet, og

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand N r. 3 2 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået en tand trukket ud Efter fjernelse af en

Læs mere

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Fordøjelse. Søs Wollesen Læge Du bliver hvad du spiser....nej du bliver hvad du fordøjer.. Fordøjelses-besvær Ca. 1,5 mio danskere har symptomer fra deres fordøjelsessystem i løbet af 1 år Mere end ½ mio.

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af livmoderen (hysterektomi) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

MAM s amningsinformationer

MAM s amningsinformationer MAM s amningsinformationer Amning et samspil Når du ammer dit barn, handler det ikke kun om mad. Det handler også om nærhed, kærlighed, tillid, men somme tider også om uro, smerter og sorg. For nogle bliver

Læs mere

Hvad er atopisk eksem

Hvad er atopisk eksem Hvad er atopisk eksem Atopisk eksem, også kaldet børneeksem og astmaeksem giver tør hud med kløe og rødme. Omkring hvert 3. barn udvikler atopisk eksem. Eksemet starter ofte før 2 års alderen, og de fleste

Læs mere