Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: 1. Målgruppe 2. Formål 3. Målet med undervisningsforløbet 4. Tværfagligt samarbejde 5. Det mener ULF om familie og børn 6. Udviklingsprojektet At være forældre 7. Etiske spilleregler 8. Pædagogiske overvejelser 9. Arbejdsformer 10. Læreplan - Forældreforløbet - Informationsmøde 1. fase: forberedelse til forældrerollen 2. fase: Pasning af babysimulatoren 3. fase: opsamling på forløbet - Evalueringsmøde 11. Det lille barns behov 12. overskrifter til plancher 13. Udsagn til Det dejlige ved et barn og Det udfordrende ved et barn 14. Brugervejledere 15. Lærermanual - Min opvækst - Graviditet - Mit hjem - Hvad koster det at have et barn 1

2 - Fødsel - Apgar score - Kolik - Gulsot - Det lille barns behov - Det lille barns udvikling - Sundhedsplejersken - Børnesygdomme - Børneundersøgelser hos egen læge - Børnevaccinationsprogram - Vuggedød - Omsorgssvigt - Observationshjem - Vurdering af forældreevne - FAS (føtal alkohol syndrom) - Graviditet og narkotika - Shaken baby syndrome) - Parforhold - Prævention 2

3 1. Målgruppe Sårbare unge og unge med særlige behov, som ønsker at prøve forældrerollen inden de tager stilling til om de er parate til at blive forældre. Forløbene holdes for en lille gruppe elever på 4-6 unge på den 3-årige ungdomsuddannelse, specialskoler, produktionsskoler osv. 2. Formål Formålet med undervisningsforløbet i forældreskab er, at give de unge et godt grundlag til at beslutte, om de er parate til at blive forældre. De unge skal have større viden om babyer, og de skal opnå indsigt i forældrerollen, og hvad det vil betyde for deres liv at få et barn. Målet er ikke at skræmme de unge fra at få en baby, men at give dem mulighed for at få et bedre grundlag for at overveje, om det er lige nu, de skal være forældre, eller om de måske skal udskyde babydrømmen. 3. Målet med undervisningsforløbet Det er målet, at eleverne så tæt på virkeligheden som muligt, får indsigt i forældrerollen. Undervisningen skal give eleverne viden om forældreskab, det lille barns behov, og hvordan det påvirker ens liv at blive forældre. Eleverne prøver på egen krop, hvad det vil sige at være forældre ved at være forældre for en babysimulator i 7 døgn. Målet er at give dem et realistisk billede af forældrerollen. 3

4 4. Tværfagligt samarbejde For at komme hele vejen rundt om emnet, så er det vigtigt med et tværfagligt samarbejde. Tværfagligheden giver eleven et mere nuanceret billede af forældrerollen, og hvad den indebærer. 5. Det mener ULF om familie og børn Ifølge FN Handicapkonventionen har ALLE ret til at få børn også personer med handicap. ULF arbejder for retten til selv at bestemme, om man vil have børn eller ej, på et oplyst grundlag. ULF arbejder på at give udviklingshæmmede informationer om familieplanlægning og prævention. ULF arbejder for at udviklingshæmmede får hjælp til at tage sig af deres børn, hvis de har brug for det. ULF arbejder for at udviklingshæmmede skal have samme muligheder, som alle andre. I dag føler mange, at de skal være dobbelt så dygtige som andre for at bevise, at man kan være gode forældre. Man skal først tænke på, hvad der er bedst for barnet. ULF arbejder for et samarbejde med kommunerne, så et barn ikke bliver tvangsfjernet alene fordi forældrene er udviklingshæmmede. 4

5 6. Udviklingsprojektet At være forældre ULF (Udviklingshæmmedes Landsforbund) har siden 2004 tilbudt interesserede udviklingshæmmede undervisningsforløb i forældreskab, hvor de passer en babysimulator. De seneste år har der været en stigende efterspørgsel fra en ny målgruppe, om at prøve forældreforløbene. Målgruppen er sent udviklede, udviklingshæmmede i mindre grad og unge med psykiske og/eller sociale forstyrrelser. ULF har derfor startet udviklingsprojektet At være forældre, hvor vi vil lade forløbene indgå i pensum på de unges uddannelsessteder. Forløbene skal videreudvikles i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. I arbejdet med forløbene til unge udviklingshæmmede har vi oplevet en frygt for at tilbuddet til unge om at prøve en babysimulator vil forstærke de unges lyst til at få børn også selvom forløbet med simulatoren viser, at de vil få meget svært ved at klare det. Dette er ikke vores opfattelse tværtimod oplever vi at pasning af babysimulatoren har givet de unge en stor selvindsigt i egne evner som forældre. Så deltagelse i projektet skal medføre den forandring, at de unge bliver i stand til på et for dem kvalificeret grundlag at tage beslutningen om forældreskab eller ikke. For at dokumentere dette arbejder vi i projektet sammen med Nationalt Videns Center for Inklusion og Eksklusion (NVIE), Syddansk Universitetscenter om at dokumentere vores arbejdsmetode og opnåede resultater. Metoden i projektet underbygger den måde, som vi har erfaringer for at unge udviklingshæmmede lærer og erkender på. De er konkrete og hverdagsnære i deres måde at tilegne sig viden og forholde sig til denne, mens det er sværere for dem at forholde sig til mere generelle og abstrakte ting. Generelt er unge udviklingshæmmede generelt senere udviklet end andre unge. Det betyder også, at de drømme, som de kan have ikke altid er realistiske. Vi vil som udenforstående ikke vurdere dette, men give de unge mulighed for at realisere deres drøm om en baby ved at passe en babysimulator, og bruge dette til at få egne erfaringer, som de kan omsætte til egne erkendelser og beslutninger. Babysimulatoren giver de unge mulighed for at lære på den konkrete og praktiske måde. De kan midlertidig omsætte deres drøm til virkelighed. Vi er bevidste om, at det kan være hårdt at opleve, at ens drømme brister. Vi lægger derfor vægt på at inddrage de unges netværk og skabe kontakter til andre ligestillede unge (Brugervejledere), 5

6 som har været i samme situation, og som kan støtte de unge, både i deres sorg og den erkendelses proces, som udviklingshæmmede er gode til når det bygger på noget konkret. Anvendelsen af brugervejledere underbygger også det konkrete, nemlig mødet med en, der har lignende oplevelser. Dette netværk understøtter deltagerne i deres erkendelsesprocesser, da det skaber et helt andet frirum, når man mødes medligestillede end når man rådgives af professionelle. Vi er bevidst om, at vi i projektet også arbejder med en målgruppe, som ikke er udviklingshæmmede. Men vi oplever at mange sent udviklede og andre unge med forskellige problemstillinger har stor glæde af vores tilgang med hjælp til selvhjælp ved at være aktive og bruge egne kompetencer. I samarbejde med de forskellige uddannelsesinstitutioner tilpasses undervisningsmaterialet den enkelte målgruppe/skole. Formålet: Projektet skal give unge med særlige behov et kvalificeret grundlag for at beslutte, om de vil være forældre. Økonomi: Udviklingsprojektet har modtaget støtte fra Social- og Integrationsministeriets Satspulje og vil løbe indtil juni

7 7. Etiske retningslinjer: I arbejdet med babysimulatoren møder vi både faglige og menneskelige etiske dilemmaer. Derfor arbejder vi ud fra følgende etiske retningslinjer: Det overordnede formål med at udlåne babysimulatoren, er at give unge et kvalificeret grundlag for at beslutte, om de vil være forældre. Det er ikke kun en beslutning om børn eller ej, men også beslutning om børn nu eller senere. Forløbet med en babysimulator skal give den unge viden om små børn og forståelse for, hvad forældrerollen indebærer. Forløbet med en babysimulator skal gøre den enkelte bevidst om, hvad det betyder for ens liv, hvis man får et barn. Det skal respekteres, at der ikke er tale om at teste de unges forældreevne. Der udleveres ikke oplysninger eller rapport om forløb med mindre, at der gives tilladelse af den unge. Der skal udvises respekt om de unge og deres valg. Programmeringen af babysimulatoren laves ud fra en individuel vurdering og i samråd med den unge. Det første døgn vil babysimulatoren altid være på et let program, så den unge har mulighed for at lære teknikken at kende. De efterfølgende døgn programmeres på forskellige niveauer, aldrig kun på hårdt niveau. Ved rapportaflæsningen snakkes, der om de udfordringer, der har været for den unge i forældrerollen. Den unge skal frivillig indgå i et forløb. 7

8 8. Pædagogiske overvejelser Der arbejdes med tanker og teorier, som er knyttet til den anerkendende pædagogik. Eleverne påvirkes af og skaber sig selv gennem de relationer, de indgår i. De unges identitet bliver skabt, når de anerkendes af andre. Hvis de unge ikke opnår anerkendelse, så er der risiko for, at de mister det positive forhold, som de har til sig selv, og det er grundlæggende for deres udvikling. Eleverne skal føle, at de bliver anderkendte. Undervisernes opgaver: At møde den unge, der hvor hun/han er At sørge for at den unge bliver set, hørt og forstået At give den unge lov til at få sine tanker og fortolkninger frem At stille den unge nysgerrige spørgsmål, som får hende/ham til at reflektere over egen situation At lade den unge nå til egne erkendelser At være ærlig over for den unge Vise respekt for den unges oplevelsesverden At skabe ligeværdige forhold At der skal skabes rum for den enkelte elevs drømme og tanker om forældreskab At sørge for rolige og hyggelige rammer for eleverne 8

9 9. Arbejdsformer Undervisningsforløbene foregår i små grupper på 4-6 personer. Undervisningen foregår hovedsageligt samlet i hele gruppen. Der arbejdes med emner fra forældremappen, elevernes refleksioner skrives i deres mapper. Elevernes fælles refleksioner kan skrives på store plancher, som hænger i lokalet under hele perioden. Der gøres brug af dvdér i undervisningen og spil som klar, parat, barn. Underviserne observerer eleverne mens de er forældre på prøve, de observerer hvordan eleverne agerer sammen med deres babysimulator. Observationerne bruges i efterbearbejdningen, og observationerne bruges i samtalen, når rapporten aflæses. 9

10 10. Læreplan Forældreforløb i projektet At være forældre 10

11 Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren passes (Tema 6) 3. uge. Opsamling på forløbet (Tema 7-9) Evalueringsmøde På skoler, der ikke har arbejdet med babysimulatorer tidligere anbefaler vi, at der bliver holdt et oplæg for lærere og elever på skolen inden forløbet startes. I forbindelse med dette oplæg kan de elever, som ikke skal deltage på kurset, få mulighed for at holde babysimulatoren og evt. give sutteflaske. 11

12 Indhold Informationsmøde: Varighed: ca. 2 timer. 1-2 uger før kurset starter afholdes et informationsmøde. Elever, som skal deltage i forløbet, deres pårørende, evt. personale på bofællesskaber og andre, som skal støtte op om de unge inviteres med til informationsmødet. Der informeres om formålet med forløbet, kursets indhold og de etiske retningslinjer. Babysimulatoren bliver præsenteret og demonstreret. Underviserne på forløbet afholder mødet, og en medarbejder fra ULF deltager. Netværksfolderen udleveres. 12

13 Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er delt ind i 3 faser, som hver især varer 5-8 dage. 1. Fase: Forberedelse til forældrerollen Varighed: 5 dage (Tema 1-5) I undervisningen arbejdes der med faktorer, som har betydning for barnets trivsel og udvikling. Elevernes tanker og drømme om børn synliggøres og italesættes. Og der snakkes om, hvad forældrerollen indebærer. Der arbejdes med tema 1-5. Forslag til aktiviteter: Besøg af sundhedsplejerske Besøg af jordemoder Besøg af en socialrådgiver, som kan fortælle om tilskud og udgifter for børnepasning Besøge en vuggestue Besøge en Baby-Sam og kigge på priser Besøg af en ung mor Oplæg af en brugervejleder Besøge en fødeafdeling Besøge en genbrugsbutik Materialer: Plancher, tusser, de unges mapper, en babysimulator. Evt. blade, sakse og limstifter. 13

14 Tema 1: Tanker om børn Mine tanker om børn Sådan tror jeg, at det bliver for mig at passe en babysimulator. Her er mine tanker om børn: De unge fortæller og nedskriver deres drømme og ønsker om børn: Vil jeg have børn? Hvor mange børn vil jeg gerne have? Hvorfor vil jeg have børn? Hvordan tror jeg, at det vil være for mig at have et barn? Sådan tror jeg, at det bliver for mig at passe et barn: Tanker om kurset De unge formulerer hver især deres mål med deltagelse i forældreforløbet: Hvad vil jeg gerne lære? Hvad forventer jeg at få ud af forløbet? Hvad tænker andre om, at jeg får børn De unge sætter ord på, hvad de tror andre tænker om det, at de gerne vil have børn. Det kan være forældre, søskende, venner, sagsbehandler, hjemmevejleder osv. Tema 2: Mig selv Min barndom Der snakkes om de unges barndom og opvækst. Der kan evt. udarbejdes tidslinjer eller genogrammer.. Hvem er de vokset op sammen med, hvor mange søskende har de, hvordan har deres barndom været osv. Hvad er jeg god til De unge fortæller eller skriver, hvad de selv synes, at de er gode til. Hvad gør jeg for at passe på mig selv Der laves en fælles planche, hvor de unge kommer med input til, hvordan man passer på sig selv. Efterfølgende skriver den unge i mappen, hvad netop han eller hun gør for at passe på sig selv. 14

15 Hvad får jeg hjælp til Hvad er svært for de unge? Der snakkes om, hvad de unge har af udfordringer i hverdagen. Hvad de hver især får hjælp til i hverdagen? Kærester Der snakkes om kærester hvad er dejligt, når man har en kæreste. Hvordan skal man behandle en kæreste og hvordan vil man gerne selv behandles af en kæreste. Hvad laver de unge sammen med deres kærester. Tema 3: Gravid Graviditet Hvad sker der med kroppen, når man bliver gravid? Graviditetens faser. Sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til kost, motion osv. Hvordan forestiller de unge sig, at det vil være at være gravid. Der laves en fælles planche om de tanker de unge har, om det at være gravid. Graviditetsmaver kan afprøves. Der kan evt. laves graviditetsgymnastik med mave på. Fordele og ulemper ved at være ung eller ældre mor Der snakkes om fordele og ulemper ved at blive mor i en ung alder, eller hvis man er lidt ældre, når man vælger at få børn. Der laves fælles plancher om fordele og ulemper. Mit hjem Hvordan skal et hjem være, når der skal være plads til en baby? Hvor skal babyen sove? Indretning af pusleplads osv. Hvordan skal man indrette hjemmet, hvor skal rengøringsmidler stå, hvor ofte skal man lufte ud, hvor rent skal der være, kan man have husdyr, hvordan sikrer man sit hjem osv. Der laves en fælles planche over alle de ting, man skal huske for at gøre hjemmet klar, når man skal have en baby. Hvad koster det at få et barn Hvordan ser den unges egen økonomi ud? Hvad koster det at købe barnets første udstyr, toiletsager og garderobe? Hvad koster en institutionsplads i den kommune, som de unge bor i? Hvor meget får man i børnetilskud. 15

16 Priser på udstyr kan hentes på hjemmesider, i kataloger eller man kan besøge en butik med babyudstyr eller en genbrugsbutik. Institutionspriser kan indhentes på kommunes hjemmeside og taksterne på børneydelser kan findes på borger.dk. Praktiske øvelser med økonomi: Der kan laves en beregning med matador penge, hvad vil den uge ca. få udbetalt hver måned, børnepenge osv. I forhold til de udgifter der vil være, hvis den unge får et barn. Tema 4: Det lille barn Det lille barns behov Hvad er det lille barns grundlæggende behov. Hvad er fordele og ulemper i forhold til amning eller flaskemad. Hvordan er sundhedsstyrelsens anbefalinger i forhold til amning. Det lille barns udvikling Det lille barns udvikling fra 0-1 år. Der kan laves fælles plancher om, hvordan det lille barn udvikler sig det første år. Hvad er dejligt ved at have et lille barn - Hvad er svært ved at have et lille barn Der arbejdes med udsagn, som handler om forældreskab. Der snakkes om udsagnene, og de placeres på eller mellem plancherne det dejlige ved et barn og det udfordrende ved et barn. Der snakkes om, hvorfor udsagnet skal være på den ene eller den anden planche eller om den evt. kan være på begge. Hvordan er jeg en god mor Hvad skal jeg kunne for at være en god mor. Der laves en fælles planche. Praktiske øvelser med babypleje: De unge laver praktiske øvelser med en babysimulator. Det kan være øvelser med bleskift, vask af baby, holde babyen, støtte hovedet, give babyen mad osv. 16

17 Tema 5: Samarbejde og forventninger Samarbejde Når man får en baby vil der være mange personer man skal samarbejde med f.eks. sagsbehandler på kommunen, sundhedsplejerske, egen læge, pædagoger osv. Der snakkes om, hvordan et godt samarbejde er. Der laves en fælles planche. Mine forventninger lige før, at jeg skal passe Hvilke forventninger har den unge til pasningen af babysimulatoren. Hvordan tror de, at det bliver at passe babyen. Hvad bliver dejligt? Hvad bliver svært? I løbet af uge snakkes der om de praktiske udfordringer, der kan være under pasning af babysimulatoren. Det kan være i forhold til transport til og fra skolen med barnevogn, møder og andre aftaler, arbejde, fritidsaktiviteter osv. Pusletasken udleveres om fredagen, så den unge kan se, om hun/han skal passe en pige eller en dreng. Der snakkes om, hvad babyen skal hedde i den uge den unge skal passe den. 2. fase: Pasning af babysimulatoren Varighed: 4-7 døgn (Tema 6) Materialer: en babysimulator til hver af de unge + udstyr. Forældrekassen. Tema 6: Pasning af babysimulatoren Eleverne passer hver deres babysimulator. Babysimulatorerne startes mandag formiddag, og de programmeres sammen med hver enkelt elev. Eleven bestemmer selv, hvad babyen skal hedde. Når eleven har fået startet sin babysimulator, så skal der skrives i Barnets bog, hvor eleven fortæller om glæde, bekymringer og forventninger til forældrerollen. Der skal tages billeder, som kan sættes i Barnets bog. 17

18 Eleverne mødes dagligt med underviserne i mødre/fædre grupper. Hvor der snakkes om hvordan det er at være forældre på prøve. Der snakkes om udfordringer og glæder ved forældrerollen. Underviserne observerer eleverne sammen med deres babysimulatorer og kommer med gode råd. Spædbarnets behov Det tydeliggøres, hvilke behov et spædbarn har både fysisk, psykisk og socialt. Der snakkes om, hvad babysimulatoren kan vise, og hvilke behov babysimulatoren ikke kan vise. Det er vigtigt at de unge har en forståelse for, at de værdier, som babysimulatoren ikke kan vise, er eksistentielle for det lille barn udvikling og overlevelse. Aflæsning af babysimulatoren Der snakkes med de unge enkeltvis, når deres babysimulator skal aflæses. Der snakkes ud fra aflæsningen af babysimulatoren og ud fra de observationer, som lærerne har fra pasningen af babysimulatoren. Der snakkes om, hvordan det har været at være forældre, hvad har været dejligt, og hvad har været udfordrende. Sørg for at aflæsningen foregår i rolige omgivelser uden forstyrrende elementer. Der arbejdes med Barnets bog i denne uge. Forslag til aktiviteter: Spille Klar, parat, barn Se dvdér (De unge mødre osv.) med efterfølgende snak og diskussion om programmet Baby-bongo Babybio Gåture med barnevogne Cafetur med babyerne Hjemmebesøg af lærerne Besøg af sundhedsplejersken 18

19 Forslag til øvelser: Lave frugtmos Lave sutteflasker Vaske tøj Lægge tøj sammen Lave risgrød Lave grønsagsmos Det kan aftales, at eleverne bliver hjemme en af dagene, så kan underviserne aflægge eleverne et hjemmebesøg. Som udgangspunkt har eleven babysimulatoren i 7 døgn. 3. fase: Opsamling på forløbet Varighed 5 dage (Tema 7-9) Elevernes tanker og ønsker i forhold til at vælge barn til eller fra drøftes. Der tages udgangspunkt i elevernes erfaringer med pasningen af babysimulatoren, undervisningen og de iagttagelser underviserne har gjort, mens eleverne har passet babysimulatoren og aflæsningen af pasningen. Eleverne får hjælp til eventuelt at sætte noget andet i stedet for babydrømmen. Der opsætte nye mål, og der snakkes om, hvordan der skal arbejdes med målene. Forslag til aktiviteter: Besøg af sagsbehandler fra kommunens børn og unge afdeling, der kan fortælle om forældreevne vurderinger Besøg af en ansat fra et observationshjem Besøge et observationshjem Besøg af seksuel vejleder til information om prævention og forhold efter fødsel Materialer: Plancher og tusser. 19

20 Tema 7: Efter pasning af babysimulatoren Hvad var dejligt Der tages udgangspunkt i de plancher, som blev lavet i fase 1. Er der nogle af udsagnene, som skal flyttes. Hvad var svært Der tages udgangspunkt i de plancher, som blev lavet i fase 1. Er der nogle af udsagnene, som skal flyttes. Hvad har jeg lært Hvad har de unge lært af forløbet med babysimulatoren. Har de lært noget om børnepasning, har de lært noget om sig selv. Mine tanker om børn efter pasning Hvilke tanker har de unge om forældrerollen efter pasning af babysimulatoren. Har drømmen om et barn ændret sig. Mine mål efter pasning De unge, som ønsker at udskyde babydrømmen, får hjælp til eventuelt at sætte noget andet i stedet for babydrømmen. Der opstilles nogle nye mål for den unge. Hvordan vil jeg arbejde med mine mål Forslag til hvordan den unge kan arbejde med de nye mål. Tema 8: Omsorg og omsorgssvigt Omsorg for et spædbarn Hvad er omsorg. Hvordan giver jeg det lille barn omsorg? Der laves en fælles planche om omsorg for det lille barn. Omsorgssvigt af et spædbarn Hvad er omsorgssvigt. Hvad sker der, når et barn bliver omsorgssvigtet. Der laves en fælles planche om omsorgssvigt af et spædbarn. 20

21 Hvem kan vurdere, om et barn bliver omsorgssvigtet Hvem har kompetence til at vurdere forældreevne. Hvordan bliver forældreevnen vurderet. Hvad kigges der på, når forældreevnen bliver vurderet. Hvad sker der, hvis et barn bliver omsorgssvigtet Hvilke tiltag kan sagsbehandlerne gøre brug af. Hvad er et observationshjem? Hvad er forskellen på en Frivillig og ufrivillig anbringelse. Tema 9: Sex og kærester Hvordan påvirker et bar dit kæresteforhold Der snakkes om forhold før og efter graviditet og fødsel. Hvad sker der med forholdet, når der er et barn, der kommer i første række. Prævention Der snakkes om, hvilke former for prævention, der findes. Fordele og ulemper ved de forskellige præventions metoder. Tema 10: Hyggedag De unge og lærerne slutter forløbet af med en hyggedag. Ideer til hyggedag: Vandland Wellness Biograftur Film aften Teateret Brunch Disco-aften 21

22 Evalueringsmøde Varighed: Ca. 2 timer. Afholdes ca. en måned efter undervisningsforløbets afslutning. Elever, lærere og projektleder fra ULF deltager. Der evalueres på undervisningsforløbet og de unge fortæller, hvad de har fået ud af undervisningsforløbet. Der samles op på evt. spørgsmål fra de unge. 22

23 11. Spædbarnets behov Behov, som babysimulatoren ikke kan vise: Omsorg (Fysisk, psykisk og socialt) Øjenkontakt Pludre, snakke med babyen Lege med babyen 23

24 Spædbarnets behov Behov, som babysimulatoren kan vise: Din baby skal have sutteflaske Din baby skal skiftes Din baby skal bøvse Din baby skal trøstes Det babysimulatoren kan vise, som IKKE er barnets behov: Rystet baby Forkert stilling Manglende hovedstøtte Voldsom behandling 24

25 12. overskrifter til plancher Graviditet Barnets behov Barnets udvikling Det dejlige ved et barn Det udfordrende ved et barn Hvordan er en god mor/far Kærester Hvad koster det at have et barn Mit hjem Babypleje Sundhedsplejersken Samarbejde Mine forventninger lige før pasning Hvad har jeg lært Ung mor ældre mor Omsorg Omsorgssvigt 25

26 13. Udsagn til planche Jeg bliver i godt humør Være samen med kæresten om barnet Være noget for nogen Mærke, at der er brug for mig Have noget at lave Få kærlighed Give kærlighed Holde orden i hjemmet Gå tur med barnevognen Vise barnet frem Må udskyde egne behov Bekymringer Andre bliver bekymret Jeg bliver i dårligt humør Få nye venner Miste venner Ikke tid til mig selv Planlægning Snakke og pludre med barnet Opdrage barnet Sætte grænser for det større barn Løse konflikter med det større barn Være alene med barnet Jeg bliver stresset Når jeg selv har det dårligt Jeg bliver ked af det Jeg bliver træt Når barnet græder Øjenkontakt Jeg er ikke alene Hyggestunder med barnet Jeg har det svært med mig selv Hvis jeg ikke selv kan passe barnet Jeg bliver vækket om natten Jeg får ikke sovet nok 26

27 Give babyen et navn Samarbejde Jeg må sige nej til vennerne Jeg kan ikke ryge Jeg kan ikke se det i tv, jeg gerne vil Ansvar for barnet Overskue de daglige ting som: hjem, vasketøj, indkøb og madlavning samtidig med baby Passe mit job/skole Besøg af sundhedsplejersken Overskue min økonomi Sikre at barnet udvikler sig Læse barnets behov Hjælpe det større barn med lektier Håndtere konflikter med barnet Sørge for at barnet får sunde vaner Jeg skal overholde aftaler 27

28 14. Brugervejledere En brugervejleder er en person, som fortæller om sine egne erfaringer og oplevelser inden for et specielt område i hans eller hendes liv. Brugervejlederen tilegner sig kompetencer til at formidle på et kursus. Kurset varer 2 x 2 dage. Krav til brugervejlederne: Mod på at stille sig op foran en gruppe mennesker og fortælle om egne oplevelser og erfaringer Der er ingen krav til at den unge kan læse og skrive. Materialet bliver lavet individuelt, så alle kan være med. På kurset får de unge hjælp til at lave materiale, som de kan bruge i deres foredrag. Det kan være Power Point, plancher osv. I udviklingsprojektet At være forældre skal brugervejlederen fortælle om egne oplevelser med babysimulatoren og undervisningsforløbet. Brugervejlederen skal som udgangspunkt kun fortælle på sin egen skole. Når brugervejlederen holder et foredrag, vil der altid være en lærer eller en fra ULF med til at støtte og bakke op om den unge. 28

29 15. Manual til underviserne 29

30 Min opvækst Genogram: Et genogram kan hjælpe med at visualisere samspillet mellem individer og undersøge adfærdsmønstre. F.eks. Trekanter kan være drenge/mænd Cirkler kan være piger/kvinder Symbolerne stilles op med mor og far, hvor mange børn har de sammen. Har mor eller far fået en ny kone/mand, hvor mange børn har de osv. Der skrives navne ud for cirklerne og trekanterne. Livslinje: En livslinje indeholder vigtige begivenheder og personer, som har haft indflydelse på elevens opvækst og liv. Eks. 5 år 12 år min far forældre finder en ny bliver skilt kæreste Fødsel 10 år 14 år Flytter fra mor Jeg får en Hjem til far lillesøster Social arv er et begreb, der bygger på en hypotese om, at et menneske overtager viden, holdninger og personlighedstræk fra forældrene gennem opvæksten. Kilder: 30

31 Graviditet En graviditets længde beregnes som 40 uger fra sidste menstruations første dag. Perioden opdeles i 1., 2. og 3. trimester. Terminsdatoen er den dato, hvor det ca. forventes, at barnet vil blive født. Sundhedsstyrelsens anbefalinger til gravide Sundhedsstyrelsen anbefaler gravide at følge de 10 kostråd. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grøntsager Spis mere fisk Vælg fuldkorn Vælg magert kød og kødpålæg Vælg magre mejeri produkter Spis mindre mættet fedt Spis mad med mindre salt Spis mindre sukker Drik vand Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at den gravide er fysisk aktiv af moderat intensitet mindst 30 minutter om dagen. Eks. På moderat aktivitet: En rask gåtur En cykeltur Havearbejde Svømning Styrketræning 31

32 Graviditet og rygning: Barnets vækst påvirkes, hvis moderen ryger eller udsættes for passiv rygning under graviditeten. De skadelige stoffer i tobaksrøgen giver risiko for: For tidlig fødsel Lavere fødselsvægt Sundhedsstyrelsen anbefaler, at den gravide holder op med at ryge uden brug af Nikotinpræparater. Sundhedsstyrelsen anbefaler at den gravide ikke udsættes for passiv rygning hverken på arbejde eller i hjemmet. Rygning og amning: En del af røgens skadelige stoffer bliver overført til barnet gennem modermælken. Amningen kommer også lettere i gang, hvis moderen ikke ryger. Børn bør ikke udsættes for tobaksrøg, da de skadelige stoffer i røgen belaster barnets luftveje og almene tilstand. Børn der udsættes for tobaksrøg er oftere syge og bliver oftere indlagt på sygehuset med luftvejssygdomme. Kilde: 32

33 Graviditet og alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaling: Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld. Der findes ikke en nedre grænse for moderens alkoholforbrug, under hvilken man med sikkerhed kan sige, at alkoholforbruget vil være uskadeligt for fostret Da alkohol ikke er sundt for moderen og kan give barnet en lang række skader, vælger Sundhedsstyrelsen en anbefaling, der sikrer de bedste betingelser for udviklingen af et sundt barn Det er veldokumenteret, at alkohol er skadeligt for fostret, og at skadevirkningerne bliver større jo højere alkoholkoncentration moderen har i blodet. Alkoholindtag - selv i små mængder - virker skadelig under hele graviditeten. Der kommer løbende ny forskning, der skaber tvivl om den nedre grænse for et skadeligt alkoholforbrug under graviditeten. Da alkohol på ingen måde fremmer moderens sundhed, mens alkohol kan påføre fostret et bredt spektrum af skader, vælger Sundhedsstyrelsen, at anvende et forsigtighedsprincip og anbefaler, at man ikke drikker alkohol, hvis man er gravid eller prøver at blive gravid. Kilder: 20gravide/UdmeldingerOmAlkohol/Gravide.aspx 33

34 Mit hjem Det er forældrenes ansvar at sikre hjemmet, så det lille barn ikke kommer alvorligt til skade. Indretning af puslepladsen: Børn kan være meget livlige, lige fra de bliver født. En pludselig bevægelse og et øjebliks uopmærksomhed kan være nok til, at barnet falder på gulvet med hovedet først. Puslebordet skal være stabilt og solidt og placeres et sted, hvor der ikke kan falde noget ned i hovedet på barnet De nødvendige ting, du skal bruge, skal være inden for rækkevidde Barnet må aldrig ligge alene på puslebordet. Hvis du er nødt til at forlade puslebordet, så tag barnet med Rengøringsmidler bør placeres så barnet ikke kan nå dem eller i børnesikrede skabe og skuffer. Det samme gælder for medicin. Skarpe knive, glas og porcelæn skal placeres, så barnet med sikkerhed ikke kan nå det. Komfuret kan sikres med en skærm, så barnet ikke kan nå gryden på kogepladen. Løse ledninger sættes fast på væggen. Reoler sættes fast til væggen, da små børn kan finde på at klatre op af dem, så de vælter. Brændeovne skal afskærmes. Hvis der er trapper i hjemmet, så kan den afskærmes både foroven og forneden. Sundt indeklima: Grundig udluftning hver dag giver et sundt indeklima og forebygger allergi. Den gamle forurenede indeluft bliver udskiftet med ny, tør og frisk luft udefra. Der skal luftes ud 2-3 gange dagligt i 5-10 minutter. 34

35 Derudover er det en god ide at lufte ud under og efter de aktiviteter, der skaber fugt og forurener indeluften f.eks.: Rengøring Madlavning Badning Manglende udluftning øger fugtigheden i boligen, og det medfører bedre vækstbetingelser for husstøvmider og risiko for skimmelsvamp, samtidig ophobes de kemiske stoffer, som hjemmets genstande har afgivet. Gæster: Når det lille barn har brug for fred, så skal det nok sige til. Det græder eller bliver uroligt, når det er i arme og falder til ro, når det bliver lagt i vuggen. Det skal respekteres, når det lille barn har brug for ro. Kilder: Guldager, Else. Hvad koster det at have et barn Der stilles store krav til økonomien, når man skal have et barn. Forbrugerrådet har anslået at det koster at have et barn, fra det bliver født og indtil det bliver 18 år. Månedlige ekstra udgifter: Øget forbrug af el og vand (mere vasketøj, mere hjemme pga. barsel osv.) Daginstitution Forsikringer og børneopsparing 35

36 Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvad en institutionsplads koster. Men for de fleste 0-2 årige vil det koste mellem kr. om måneden. Engangsudgifter: Babyudstyr Afholdelse af barnedåb Ekstra løbende udgifter: Bleer Tøj Sko Udstyr Mad Fritidsaktiviteter osv. Det anbefales, at man har kr. til rådighed pr. barn om måneden. Børne- og ungeydelse Hvis du har forældremyndigheden over barnet, så kan du få børne- og unge ydelse. Børne- og ungeydelsen udgør i 2015: 0-2-årige: kr. udbetales per kvartal Børne- og ungeydelsen er skattefri. 36

37 Børnetilskud for enlige. Taksten i 2015: Børnetilskud til enlige består af et ordinært og et ekstra børnetilskud. Det ordinære børnetilskud er på kr. i kvartalet for hvert barn. Det ekstra børnetilskud er på kr. i kvartalet uanset hvor mange børn du har. Både det ordinære og ekstra børnetilskud er skattefrit. Læs mere om børnetilskud på borger.dk Kilder: option=laes&type=artikler&id=235 Fødsel Fødslen inddeles i 3 perioder: 1. Udvidningsperioden 2. Uddrivningsperioden 3. Efterbyrdsperioden 3. Efterbyrdsperioden. Udvidningsperioden: Den varer fra livmoderhalsåbningen starter med at udvide sig, til den er på sit maksimale, ca. 10 cm, og jordemoderen ikke længere med fingrene kan føle overgangen mellem skeden og livmoderhalsen. 37

38 Åbningen sker med ½-2 cm pr. time, og varer op til timer. I starten er veerne regelmæssige, men endnu ikke smertefulde. I slutningen af denne periode bliver veerne kraftigere, hyppigere og mere smertefulde. For at dæmpe trangen til at presse i denne periode, kan kvinden tage dybe indåndinger eller gispe. I løbet af udvidningsperioden vil der også ske en bristning af fosterhinden, og der vil være "vandafgang", hvis ikke vandet allerede er gået. Ved afslutningen af udvidningsperioden er der maksimal udvidelse og barnets hoved hviler på bækkenbunden, og det kan ses gennem skedeindgangen. Uddrivningsperioden Uddrivningen må ikke forløbe for hurtigt, da det øger risikoen for mellemkødet eller skedevæggen brister. I nogle tilfælde kan det give læsioner i lukkemusklerne i endetarmsåbningen og i urinrøret. I uddrivningsfasen hjælper jordemoderen barnets hoved ud, og når næse og mund er ude, kan barnets luftveje renses. Efterfølgende roteres barnet, skuldrene forløses en ad gangen, og underkroppen går i reglen relativt let. Efterbyrdsperioden Sidste periode er efterbyrdsperioden, der i reglen varer ca. 15 minutter, indtil moderkagen også er født. Navlesnoren klippes, og barnet undersøges. Hvis der ikke er grund til, at barnet skal under lægelig behandling, eksempelvis som følge af iltmangel, kan barnet herefter lægges hos moderen. Moderkagen fødes, stadigvæk med hjælp fra moderen, der presser, og med et let træk i navlesnoren fra jordemoderen. Herefter undersøges moderkagen, og det undersøges, om der er nogle defekter, der kunne tyde på, at der stadig er fosterhinder i livmoderen, samt om der er områder af moderkagen, der ser syg ud. Hvis moderkagen ikke trækker sig ordentligt sammen, kan det være nødvendigt at indsprøjte et hormon, der fremmer sammentrækningerne, for at undgå blødninger i efterbyrdsperioden. Kilder: 38

39 Kejsersnit Kejsersnit er et alternativ til den almindelige fødsel. Det er en metode, der kan bruges, hvis der er risiko for moderens eller barnets liv eller helbred. I dag får ca. 20 % af alle gravide planlagt eller akut kejsersnit. Ved kejsersnittet laves der et snit gennem bugvæggen. Oftest bliver smittet lagt på tværs lige over hårgrænsen. Livmoderen åbnes og barnet tages ud. Fra bedøvelsen virker til barnet er født, går der kun et par minutter, resten af tiden går med at sy såret sammen igen. De fleste kejsersnit bliver gennemført i lokal rygbedøvelse. Barnet bliver næsten ikke påvirket af denne bedøvelsesform, og faderen eller en anden pårørende kan være til stede under operatonen. Denne bedøvelses form bruges oftest til planlagte kejsersnit eller ved akutte kejsersnit, hvor der ikke er fare for barnets eller moderens liv. Fuld bedøvelse bliver oftest brugt, når der er fare for barnets eller moderens liv. Ved denne bedøvelsesform, må faderen eller den pårørende ikke være til stede ved operationen. Barnet kan blive påvirket af narkosestofferne, så barnet skal forløses hurtigst muligt ved denne narkoseform. De hyppigste komplikationer efter kejsersnit: Betændelse i såret Blærebetændelse Livmoderbetændelse Hovedpine efter rygmarvsbedøvelse Behov for blodtransfusion Rifter I livmoder, livmoderhals eller skeden 39

40 Hvornår er kejsersnit nødvendigt? I visse situationer er kejsersnit bydende nødvendigt for at redde enten barnets eller moderens liv. Dette gælder for eksempel når: Moderkagen sidder dybt og dækker for udgangen. Fødsel ad naturlig vej er helt udelukket. Iltmangel eller kraftig underlivsblødning truer barnets liv. Hvis navlesnoren ligger foran barnets hoved eller falder ned i skeden, når vandet går, foretages kejsersnit. Hvis den fødende tidligere har fået et kejsersnit, hænder det, at kejsersnits arret i livmoderen kan springe på grund af veerne. Det er en meget sjælden, men yderst farlig situation. Har man tidligere fået lavet kejsersnit ses ruptur hos mindre end 0,8 procent. Bækkenet er for snævert, barnet er for stort eller ligger i en uregelmæssig stilling som for eksempel tværleje. Kilder: Kolik En tilstand hos det lille nyfødte barn, der starter kort tid efter fødslen. Der kan være mange årsager til kolik. Symptomer: Regelmæssige skrige anfald, som varer i flere timer uden barnet kan trøstes på normal vis Anfaldene kommer hver dag i ugevis 40

41 Der er mange årsager til kolik, og det skal derfor behandles på forskellig vis: For meget luft i maven Sult Overfyldt mave Følsomt og sensibelt temperament (F.eks. over for støj) Barnet keder sig. Et aktivt barn, som ikke bliver stimuleret nok Barnet bliver overstimuleret og siger fra Reaktion på moderens indtagelse komælk, kaffe eller tobak Klemt eller irriteret vagusnerve på grund af forskubbet nakkehvirvel Forsnævring ved barnets endetarm Infektioner Rygning øger risikoen for kolik. Giftstoffer fra tobakken går i modermælken og øger risikoen for spædbarnskolik. Gulsot Gulsot skyldes, at barnets lever ikke kan følge med den nedbrydning af røde blodlegemer, der sker efter fødslen. Affaldsstofferne fra denne proces kaldes bilirubin, og det giver den gule farve i hud og øjne. Mængden af bilirubin måles ved en blodprøve. Gulsot er ikke farligt, men kan sløve barnet, så appetitten svækkes. For at hjælpe barnet over gulsoten, er det vigtigt at barnet får mælk. Så barnet skal vækkes hver tredje time døgnet rundt indtil sløvheden forsvinder. I enkelte tilfælde har barnet så meget bilirubin i blodet, at det kræver egentlig behandling. Behandling: ultravioletlys på barnets krop. Barnet lægges i en kuvøse med ultraviolet lys, får et par solbriller på for at beskytte øjnene. Virkning: lyset øger udskillelsen af affaldsstofferne gennem huden. Kilde: Guldager, Else. 41

42 Det lille barns behov Når det lille barn græder fortæller det om ubehag eller kalder på forældrene, fordi det: Er sultent Har tøj på, der strammer Har tis og afføring i bleen Oplever en sol, der skinner skarpt Keder sig Har ondt Er træt Oplever, at larm og støj er for meget Er oplagt til kontakt Kilde: Else Guldager Amning Den bedste start på livet du kan give dit barn, er ved at amme det så længe som muligt. Sundhedsstyrelsen anbefaler at spædbørn ammes fuldt til omkring 6 måneder. Amning er godt for barnet: Den fysiske samhørighed øges. Forebygger maveinfektioner. Modermælken indeholder vigtige antistoffer mod virus og bakterier i omgivelserne. Modermælk har en forebyggende effekt mod allergi, hvis barnet bliver ammet fuldt i 4-6 måneder. Modermælk indeholder særligfedtsyrer, der her en gunstig effekt på udviklingen af barnets hjerne. Modermælk indeholder alt det vand, som barnet behøver. Modermælk er let fordøjeligt. 42

43 Amning er godt for moderen: Styrker moderfølelsen. Får livmoderen til at trække sig sammen. Når barnet sutter, udløses et hormon, som hjælper livmoderen til at vende tilbage til sin rette størrelse. Virker slankende. Under graviditeten opbygges ekstra fedtdepoter, som forberedelse til amningen. Der tæres på disse depoter under amningen. Modermælk er gratis og nemt. Man har altid mad med til barnet. Ved fuld amning forstås, at barnet ernæres udelukkende af modermælk efter udskrivelsen fra hospitalet. Herved forstås i Danmark, at der ud over moderens mælk kan tillades supplement med vand og lignende og/eller maksimalt ét måltid med modermælkserstatning om ugen. Ved delvis amning forstås, at barnet ud over modermælk får modermælkserstatning eller anden kost flere gange om ugen eller dagligt. Ved ingen amning forstås, at barnet udelukkende ernæres af andet end modermælk. Tænk også på, at barnet kan have brug for fred for radio og TV. Kilder: Milepæle i den motoriske udvikling: Det lille barns udvikling Barnet på 1 måned er i færd med at lære at smile og pludre Barnet på 2 måneder er i færd med at opdage sine hænder og bruge sine ben Barnet på 4 måneder er i færd med at lære at holde hovedet selv, at gribe om ting med sine hænder og opdage verden omkring sig Barnet på 5 måneder er i færd med at lære at vende sig Barnet på 6 måneder er i færd med at lære at sidde uden støtte Barnet på 8 måneder er i færd med at lære at krybe og kravle Barnet på 12 måneder er i færd med at rejse sig ved støtte, for efterfølgende at begynde at gå 43

44 Sundhedsplejersken Kommunen har pligt til at tilbyde alle nybagte forældre besøg af en sundhedsplejerske. Der er forskel fra kommune til kommune på, hvor mange besøg, der tilbydes og hvor længe sundhedsplejersken følger barnet. Sundhedsplejersken kan give støtte, råd og vejledning: amning barnets udvikling pleje af barnet den nye rolle som forældre Sundhedsplejersken har også kendskab til andre tilbud i kommunen for familier. Sundhedsplejersken modtager en fødselsanmeldelse fra fødestedet få dage efter fødslen, og kommer på besøg hurtigst muligt. Mødre og fædre grupper: I mange kommuner etableres mødre grupper for nybagte mødre. Gruppen er en lukket gruppe af mødre, som mødes jævnligt og udveksler erfaringer omkring børnene. Nogle kommuner har også oprettet fædre grupper for nybagte fædre. Børnesygdomme En børnesygdom er en sygdom, som skyldes en infektion. Kroppen danner antistoffer imod infektionen, og derfor kan man kun have sygdommen en gang i livet. Man får oftest sygdommen i barndommen, og opnår efterfølgende livslang immunitet. De seks almindelige børnesygdomme: Skoldkopper: Meget smitsom sygdom, som giver røde blærer over hele kroppen, som klør meget, og moderat feber. Der er ingen behandling men barnet kan overbruses med vand, dette kan lindre kløen men undgå karbad, da det kan sprede smitten. 44

45 Kighoste: Giver lange hosteanfald efterfulgt af hivende vejrtrækning. Kan desuden give opkastninger. Anfaldene optræder ofte om natten. Behandles med Frisk luft, ligesom mange små måltider er bedre end få store på grund af risiko for at kaste op. Det syge barn bør undgå enhver kontakt med andre børn under et år. Lussingesyge (Den femte børnesygdom): Giver røde pletter på kinderne, der ofte flyder sammen, så det ser ud som om barnet har fået en lussing. Udslættet kan både optræde på kinder, næse, arme, lår og ende. Det kan stå på i op til 14 dage. Sygdommen rammer især 4-12-årige. Der er ingen behandling, sygdommen går over af sig selv. Gravide skal helst undgå at komme i kontakt med børn med lussingesyge, da sygdommen kan fremkalde uønsket abort.. Tredagesfeber: Giver høj feber i tre dage - deraf navnet - og lyserødt udslet på kroppen. Rammer oftest kun børn under tre år. Behandles ved at klæde barnet af, så det ikke er overophedet. Barnet skal have rigeligt at drikke, så der ikke opstår væskemangel eller dehydrering. Hvis barnet bliver meget dehydreret, kan indlæggelse blive nødvendig. Skarlagensfeber: Ses ved moderat til middel feber,, ondt i halsen og udslæt, ofte i armhulerne eller lysken. Der kan forekomme afskalning af huden og en lyserød plettet og ru tunge - hindbærtunge. Behandles med antibiotika. Det er vigtigt at holde barnet hjemme og at undgå kontakt med andre børn. 45

46 Hånd-fod-mund sygdom: Ses ved mange små blærer især i munden og på hænder og fødder. Kan give moderat feber. Det er vigtigt at sørge for at barnet får rigeligt med væske, og det kan være en fordel at mose maden, så det er lettere at spise. Sygdommen kan smitte så længe, der er blærer. Kilde: Børneundersøgelser hos egen læge I Danmark bliver alle nyfødte børn tilbudt forebyggende helbredsundersøgelser og vaccination mod en række sygdomme hos egen læge. Lægeundersøgelserne finder sted når barnet er: 5 uger 5 måneder 12 måneder 2 år 3 år 4 år 5 år Barnet måles, vejes og får en almindelig helbredsundersøgelse med vurdering af barnets syn, hørelse og udvikling. Da lægen kun ser banet over kort tid, så er det vigtigt at forældrene fortæller om deres oplevelser og iagttagelser af deres barn. Så kan lægen sammenholde sin egen undersøgelse med forældrenes vurderinger. 46

47 Børnevaccinationsprogram Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ni infektionssygdomme, piger kan desuden vaccineres mod livmoderhalskræft. Vaccinationerne gives hos praktiserende læger. I tabellen kan ses, hvilke vaccinationer, der anbefales og på hvilke tidspunkter de gives: Alder Vaccination 3 måneder Difteri - Stivkrampe - Kighoste - Polio - Haemophilus influenza type b Pneumokok 5 måneder Difteri - Stivkrampe - Kighoste - Polio - Haemophilus influenza type b Pneumokok 12 måneder Difteri - Stivkrampe - Kighoste - Polio - Haemophilus influenza type b Pneumokok 15 måneder Mæslinger - Fåresyge - Røde hunde 4 år Mæslinger - Fåresyge - Røde hunde 5 år Difteri - Stivkrampe - Kighoste Polio revaccination 12 år Hvis ikke barnet har fået to MFR-vaccinationer tidligere Piger 12 år Livmoderhalskræft (Human Papillomavirus) (HPV) 3 gange Difteri: Smitsom sygdom, som skyldes en bakterie. Sygdommen begynder oftest med feber, alvorlig halsbetændelse og hævelse af slimhinder. Hævelserne kan medføre kvælning. Bakterien kan danne et giftstof (toksin), der spre-des til andre dele af kroppen. Herved kan der opstå betændelse i hjertemusklen og i nervesystemet. Sygdommen er livstruende. 47

48 Stivkrampe: Skyldes stivkrampebakterien, som findes især i jorden og trænger ind i kroppen fra f.eks. forurenede sår. Sygdommen smitter ikke fra person til person. Bakterien danner et giftstof (toksin), der trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I værste fald holder vejrtræknin-gen op. Kighoste: Skyldes en bakterie, der smitter via dråber fra luftvejene, oftest ved hoste eller nys. Bakterien er meget smitsom. Sygdommen ligner i starten en almindelig forkølelse, men udvikler sig i løbet af 1 2 uger med meget voldsomme og langvarige hosteanfald. Hosten kommer i stød lige efter hinanden og forhindrer barnet i at trække vejret. Derefter kommer der hivende indånding, kaldet kigen. Barnet hoster sejt slim op og kan kaste op ved et hosteanfald. Hosteanfaldene er meget udmattende, og helt små børn har ikke kræfter til at hoste det seje slim op. Kighoste hos spædbørn kan være livstruende. Polio (børnelammelse): Er meget smitsomt. Sygdommen kan vise sig forskelligt. De fleste får ingen symptomer, mens andre får let feber og hovedpine i nogle dage. Nogle få procent får symptomer fra nervesystemet med alvorlige lammelser. Lam-melserne kan omfatte nogle enkelte muskelgrupper eller være så omfattende, at også musklerne til brug for vejrtrækningen bliver lammet. Nogle patienter har lammelser resten af livet, mens andre kommer sig. Man kan dø af sygdommen. Der har ikke været smitte med polio i Danmark siden 1976, men sygdommen ses fortsat i Afghanistan, Pakistan, Indien, Nigeria og flere andre lande i Afrika. Meningitis og strubelågsbetændelse - forårsaget af Hib-bakterien: Skyldes en bakterie, der især hos små børn kan give alvorlige sygdomme som meningitis (hjernehindebetændelse) og strubelågsbetændelse. Ved meningitis har barnet høj feber og er akut medtaget. Barnet kan være svær at kontakte, og vejrtrækningen kan være påvirket. Meningitis og strubelågsbetændelse kan være livstruende sygdomme. Varige komplikationer til Hib-infektioner er nedsat hørelse og hjerneskade. Det er vigtigt at vide, at Hib-vaccinen ikke beskytter mod de former for meningitis, der skyldes andre bakterier eller virus. 48

49 Meningitis og andre sygdomme - forårsaget af pneumokokker: Skyldes en bakterie, som findes i mange undertyper. Sygdommen ses hyppigt som akut mellemøre-, bihule- samt lungebetændelse. De alvorligste former for pneumokoksygdom ses, når bakterien spredes i blodbanen og giver anledning til blodforgiftning (sepsis) og/eller hjernehindebetændelse (meningitis). Alvorlig pneumokoksygdom kan medføre varige skader som nedsat hørelse og hjerneskade, i sjældne tilfælde dødsfald. Små børn og ældre samt personer, hvor den generelle modstandskraft er nedsat, er særlig udsat for at blive syge af pneumokokker. Risiko for alvorlig pneumokoksygdom aftager væsentligt hen mod 2-års alderen og børn over 4 år har meget lille risiko for at få alvorlig pneumokoksygdom. MFR-vaccine (Mæslinger, fåresyge og røde hunde): Det tilrådes alle forældre at lade deres børn vaccinere mod mæslinger, fåresyge og røde hunde. Det er langt farligere for barnet ikke at lade det vaccinere. Sygdommen mæslinger er ofte endnu mere alvorlig for de få børn, der ikke er vaccineret, end det var dengang ingen blev vaccineret. Mæslinger: Er en af de mest smittefarlige virussygdomme. Mæslinger regnes for den mest ubehagelige og den farligste af de børnesygdomme, der giver udslæt. Det er på grund af de komplikationer, der kan støde til. Sygdommen giver temperaturforhøjelse, snue, hoste, røde øjne, skyhed for lys, der kan forekomme store ømme og hævede lymfeknuder på halsen, ondt i halsen og der kan vise sig sandkornsstore, grålige pletter på mundslimhinden ud for undermundens kindtænder. Behandles med sengeleje i et svalt værelse med ikke for stærkt lys. Hostestillende medicin og febersænkende medikamenter må kun gives efter lægens ordination. Hvis man planlægger graviditet, er det vigtigt at være klar over, om kvinden har haft mæslinger, da mæslinger under graviditeten kan medføre infektion af fosteret. Fåresyge: Skyldes et virus, som giver betændelse og hævelse i spytkirtlerne, let feber og utilpashed. Fra 1-10 % kan få en mindre hjernebetændelse (Meningitis), og enkelte børn får ensidig døvhed efter fåresyge. Behandles med sengeleje mens hævelse og feber er på det højeste. Hvis drenge får fåresyge i puberteten kan det give betændelse i testiklerne, som kan give nedsat sæddannelse. Enten forbigående eller varigt. 49

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter:

Forældreforløbet. Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Forældreforløbet Forældreforløbet er inddelt i følgende punkter: Informationsmøde Undervisningsforløb, som er delt op i følgende 3 uger: 1. uge. Forberedelse til forældrerollen (Tema 1-5) 2. uge. Babysimulatoren

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2004 Vaccinationsprogrammet pr. 1. juli 2004 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 5 mdr. DiTeKiPolHib 12 mdr. DiTeKiPolHib 15 mdr. MFR

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2007 Vaccinationsprogrammet pr. 1. oktober 2007 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark

Pjece om Børnevaccinationsprogrammet. Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 1 Di-Te-Ki-Pol Hib OPV MFR Di-Te Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. 5 mdr. 12 mdr. 15 mdr 2 år 3 år 4 år 5 år 12 år Di-Te-Ki-Pol: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2009 1 Vaccinationsprogrammet pr. 1. januar 2009 Alder Vaccination Børneundersøgelse 5 uger 3 mdr. DiTeKiPolHib 1 + Pn 2 5 mdr. DiTeKiPolHib + Pn 12 mdr. DiTeKiPolHib

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet

Børnevaccinationsprogrammet Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 9. udgave. Sundhedsstyrelsen, februar 2016. Trykt ISBN 978-87-7104-740-0 Elektronisk

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

Information om dit barns vaccinationer

Information om dit barns vaccinationer Børnevaccinationsprogrammet i Grønland 2010 Information om dit barns vaccinationer Indhold Sundhedsmyndighedernes anbefaling... 3 Børnevaccinationsprogrammet... 4 Hvorfor vaccinere?... 6 Vaccinationerne

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2012 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2012 7. rev. udg. Sundhedsstyrelsen, 2012 Trykt ISBN: 978-87-7104-426-3 Elektronisk ISBN: 978-87-7104-425-6 Kategori:

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2016 INDHOLD Indledning Vaccinationsprogrammet Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? Sygdommene Difteri Stivkrampe Kighoste Polio (børnelammelse) Meningitis og strubelågsbetændelse

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten. Sundhedsstyrelsen 16. 11.2016 Ny i Danmark graviditet og fødsel Anbefalinger til kommende forældre Tillykke med graviditeten. Denne pjece er skrevet til dig, der er gravid og til din mand for at fortælle

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Side 12 Revideret Juli 2015 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Side 11 Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn. Denne vejledning er henvendt

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet Patientinformation Revideret Marts 2013 Side 12 Svangre-barselsafsnittet, Herning Hospitalsenheden Vest Kære forældre, hjertelig tillykke med jeres barn/børn.

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod passiv rygning Ren luft til ungerne Beskyt børn mod passiv rygning Børn og passiv rygning Man ryger passivt, når man indånder røgen fra andres rygning. I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Information til patienten Udskrivning fra C1

Information til patienten Udskrivning fra C1 Information til patienten Udskrivning fra C1 Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Indledning Det er en stor omvæltning at komme hjem og blive en familie igen. Det tager meget tid og mange kræfter at

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Sundhedsstyrelsen november 2001 Kolofon Titel Pjece om Børnevaccinationsprogrammet i Danmark Udgiver/forlægger Sundhedsstyrelsen Copyright Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Asle er en bomstærk dreng, der aldrig er syg. Han tør binde en bjørn til et træ eller tæmme en elefant, hvis det skal være! Der er kun én ting, som Asle er bange for... Og det er kanyler og læger i hvide

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Operation i spiserøret (oesophagus)

Operation i spiserøret (oesophagus) Du skal have foretaget en operation i dit spiserør eller din mavemund. I denne pjece kan du og dine pårørende finde information om det at skulle opereres, og om det forløb du skal igennem. Når du har læst

Læs mere

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger

Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste

Læs mere

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler

det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet Danske læger og hospitaler Danske læger og hospitaler Her får du information om danske læger og hospitaler. Du kan også læse om, hvor du skal

Læs mere

En syg historie om en rask dreng

En syg historie om en rask dreng Dedikeret til Asles mor og far Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul En syg historie om en rask dreng En syg historie om en rask dreng Af Ulrik T. Skafte Illustreret af Rasmus Juul 1. udgave, 1.

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,

Læs mere

Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Rejsevejledning og udenlandsvaccination Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Rejsevejledning og udenlandsvaccination

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution) SPØRGESKEMA Udfyld venligst alle spørgsmål nedenfor Lilita Thomsen Børne- og Ungdomspsykiater Tlf: (+45) 31 90 56 56 E-mail: lilitathomsen@gmail.com Telefontid på hverdage mellem kl. 16.00 og 18.00 Barnets

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL? I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det

Ekstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer

Læs mere

Igangsættelse af fødslen

Igangsættelse af fødslen Februar 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Igangsættelse af fødslen 2 Igangsættelse af fødslen Beslutningen om at sætte fødslen i

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Sphincterruptur - gode råd til dig der har beskadiget lukkemusklen

Sphincterruptur - gode råd til dig der har beskadiget lukkemusklen Sphincterruptur - gode råd til dig der har beskadiget lukkemusklen Obstetrisk og Ergoterapi og Fysioterapiafdelilng Hospitalsenheden Vest Redaktører: Fysioterapeut Lone Agergaard, Herning Afd. Sygeplejerske

Læs mere

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Det danske sundhedsvæsen. Urdu Det danske sundhedsvæsen Urdu 2 Det danske sundhedsvæsen Denne pjece fortæller kort om det danske sundhedsvæsen, og om de forskellige steder, man kan blive undersøgt og behandlet, hvis man bliver syg.

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET

NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PATIENTINFORMATION NEDSYNKNING AF UNDERLIVET PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

SMITTET HEPATITIS OG HIV

SMITTET HEPATITIS OG HIV 1 SMITTET HEPATITIS OG HIV 2 Facts om hepatitis C: Du kan godt blive testet for hepatitis B, C og hiv, selv om du er svær at stikke Hepatitis C smitter også seksuelt Det er ikke nødvendigt at lave en leverbiopsi

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol

Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel Bemærk kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående svar. Anvisningerne:

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Fjernelse af livmoderen

Fjernelse af livmoderen Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Fjernelse af livmoderen Patientinformation www.koldingsygehus.dk Fjernelse af livmoderen kaldes også en hysterektomi. Der er 3 måder livmoderen kan fjernes på: 1. Livmoderen

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer

Væske i mellemøret. - om mellemøreproblemer hos børn. Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Væske i mellemøret - om mellemøreproblemer hos børn Råd og vejledning til forældre og ansatte i Skive Kommune omkring børn med mellemøreproblemer Børne og Familieforvaltningen www.skive.dk Indledning Denne

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Fødselssmerter kan lindres...

Fødselssmerter kan lindres... Fødselssmerter kan lindres... Indhold Vand 3 Massage 3 Morfin 4 Lattergas 5 Steriltvandspapler 6 Akupunktur 7 Epidural 8 Pudendus 10 Fødselssmerter kan lindres Der er ikke to fødsler, der er ens. Ligesom

Læs mere

Værd at vide om amning

Værd at vide om amning Informationspjece Værd at vide om amning Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken Neonatal- og barselsklinikken Kære forældre... Forord I Sygehus Sønderjylland arbejder vi

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

Enestående viden om børns sundhed

Enestående viden om børns sundhed PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

ULF forældreforløb. at være forældre Evaluering af projektet

ULF forældreforløb. at være forældre Evaluering af projektet ULF forældreforløb at være forældre Evaluering af projektet involveret. Til gengæld er disse indgående behandlet i NVIE s rapport. OM PROJEKTET RESUME INDLEDNING Pulskonsulenterne har fået til opdrag at

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere