Kommunen bestræber sig derfor på at vedligeholde og pleje de offentlige områder, så alle føler sig velkomne.

Transkript

1 Et renere Rudersdal Rudersdal Kommunes vision er at være Danmarks bedste bokommune. Det omfatter, at det er trygt og attraktivt at færdes på veje, stier og i de grønne områder. Kommunen bestræber sig derfor på at vedligeholde og pleje de offentlige områder, så alle føler sig velkomne. Er renere Rudersdal omfatter ikke alene affald og opsamling, men også renholdelsen og vedligeholdelsen af beplantninger, rabatarealer og grønne områder navnlig i byer og boligområder i øvrigt. Rudersdal Kommune ønsker at gøre en særlig indsats for, at færden i Rudersdal Kommune skal være en æstetisk god oplevelse med særlig fokus på borgerens oplevelse af at færdes på offentlige arealer, som fremstår velplejede, rene og indbydende. Samtidig ønsker vi at undgå den negative adfærdspåvirkende effekt, som affald, graffiti og manglende vedligehold giver: Affald avler mere affald så at sige og dårlig vedligehold avler ligegyldighed overfor omgivelserne. Indsatsen for et renere Rudersdal er ikke en indsats, som Kommunens ansatte alene kan eller bør løfte. Derimod er det nødvendigt at borgerne også inddrages, og at de oplever, at de har et fælles ansvar for, at kommunen er ren og pæn. Kommunen ønsker gennem frivillige indsatser, kampagner og målrettede tiltag, at motivere borgerne til at tage del i Et renere Rudersdal. Mål med indsatsen Målet med Et renere Rudersdal er: At engagere og forpligte kommunens borgere til at tage ansvar, for at deres eget nærområde fremstår rent og velplejet, og at få dem til at guide andre af kommunens borgere i retning af en hensigtsmæssig adfærd At skabe en bevidsthed mellem så stor en andel af kommunens borgere som muligt, at egen bevidst adfærd om vedligehold og affaldshåndtering er med til at skabe bedre og mere trygge rammer i Rudersdal Kommune At skabe forståelse for at ambitionen om at være Danmarks bedste bokommune er et fælles ansvar, hvor både kommunen og den enkelte borger har en rolle. Målet med indsatsen er således ikke besparelser eller at overvælte opgaver, der traditionelt har været varetaget af kommunen på borgerne. Projektet skal økonomisk hvile i sig selv, og kan godt medføre, at borgerne i en vis udstrækning varetager dele af forvaltningens nuværende opgaver, men alene hvis det er med til at skabe et renere Rudersdal, og samtidig giver oplevet værdi for borgerne. Det kan fx være at lade et vejlaug forestå beplantning af egen vej, og hvor kommunen dækker den økonomiske omkostning Proces Projektet med at skabe et renere Rudersdal må antages at være et længerevarende involveringsog motivationsprojekt, der basalt skal sætte fokus på at videregive information til borgerne, øge

2 deres kendskab til projektet og på sigt ændre adfærd og holdninger i forhold til samspillet mellem borger og kommune, når det drejer sig om at ren- og vedligeholde offentlige områder og tage ansvar for eget nærområde. For at sikre en hensigtsmæssig proces, vil der i efteråret 2014 blive sat fokus på generel interesseskabelse og blive forsøgt skabt opbakning til en workshop for så mange af kommunens grundejerforeninger som muligt i november Kampagnen forventes intensiveret og foldet ud i løbet af Status: Rudersdal Kommunes eget mandskab anvender årligt timer på at renholde kommunen. Opgaverne fordeler sig på følgende måde: timer til tømning af skraldespande timer til håndfejning hvor maskiner ikke kan komme til timer til maskinfejning af kantsten, cykelstier og offentlige fortove timer til papiropsamling 820 timer til bortkørsel af affald 140 timer til andet renhold som fjernelse af plakater, klistermærker på lygtepæle m.m. Hertil kommer, at en del renholdelse er udliciteret til en privat entreprenør, hvor udgiften beløber sig til ca. 1,5 mio. kr. årligt. Samlet anvendes der årligt ca. 8,5 mio. kr. på renholdelse. Tømning af en enkelt skraldespand koster fx ca kr. pr år. Dertil kommer udgifter til fjernelse af graffiti, som udføres af ekstern entreprenør. Kommunen har i alt ca. 810 skraldespande fordelt ud over kommunen, svarende til 1 skraldespand for hver xx m2. Forvaltningen har de seneste to år effektiviseret renholdelsen ved at optimere arbejdsrutinerne: Ekstra mellemdepoter for fejeaffald for at minimere spildkørsel Hurtigere vandpåfyldning af fejemaskiner Ny mere effektiv fejemaskine 12 timers drift i spidsbelastningsperioderne om forår og efterår Optimering af tømningsruter til skraldespande ved brug af GPS Optimering af tømningsfrekvens af skraldespande efter opfyldningsgrad. Forvaltningen har desuden uddelt foldere til grundejerforeninger, om hvad grundejeren har pligt til at vedligeholde. Disse foldere findes også på hjemmesiden, hvor de kan downloades af alle. Fire gange årligt udsendes desuden Grundejerinfo, som tilgår alle grundejerforeninger med artikler om kommunens indsats for borgerne, og hvad vi forventer at de enkelte grundejere udfører. Artikler omfatter bl.a. hækklipning, når det er relevant, informationer om grundejernes pligter til snerydning og renholdelse af fortove m.m.

3 Endelig har det været nødvendigt at ansætte en studentermedhjælp til at cykle alle veje igennem for at kontrollere at hækkene er klippede. I 2013 uddeltes 420 breve til grundejere med anmodning om, at de klippede hækken. I 2014 er der foreløbig uddelt over breve. Indsatser Strategien omfatter en række indsatser, der gennem information, dialog og motivation af aktive borgere skal være med til at øge bevidstheden om både de pligter, den enkelte borger har, og de muligheder der er for at have medindflydelse på omgivelserne og behovet for at gøre en indsats for, at vi er en attraktiv kommune med æstetisk flotte omgivelser. A. Styrket kommunikationsindsats Informationsindsatsen skal styrkes på en række fronter, der sikrer at budskabet når alle borgere i kommunen. For at sikre at projektet når de opstillede mål, og at der herunder skabes genkendelighed og identifikation skal der udvikles en klar grafisk identifikation og et gennemgående budskab, der på den ene side favner formålet med indsatsen på den anden side forpligter den enkelte borger. Et muligt budskab kunne være Vi gør også Rudersdal renere. Informationen kan opdeles i to forskellige kategorier: Information om grundejerens forpligtelser og information om at deltage i fællesskabet for et renere Rudersdal. Informationen kan ske samlet, men det er vigtigt at skelne mellem pligter og frivillighed. Informationen om borgernes pligter bør målrettes i forhold til årstidernes forskellige indsatser, med f.eks. renholdelse af fortove i forår og sommer, hækklipning i sommerperioden, rensning af nedløbsriste på private fællesveje i efteråret og saltning og snerydning gennem vinteren. B. Mulige indsatser Opsætning af kampagneskilte på de mest udsatte steder, hvor affald smides eller rammer ved siden af papirkurven m.m. Brug af sociale medier til både at diskutere hvordan vi i fællesskab kan gøre Rudersdal renere, men også til at dele gode eksempler på, hvor Rudersdal er blevet renere. Det kan både være ved brug af Facebook og Instagram med hashtag #renrudersdal. Tilgangen er her det motiverende og positive, hvor Giv os et praj i højere grad forpligter kommunen, der hvor renholdningen ikke er i orden. Udbredelse af viden om giv os et praj som let tilgås på en moderne telefon. Nye målrettede pjecer med enkle budskaber, der bruges og uddeles alle offentlige steder, hvor det er muligt, bl.a. også når der udlånes offentlige arealer til arrangementer. Aktiv brug af Min Rude som en af informationskanalerne. Pressemeddelelser om succeser og borgerinitiativer til inspiration for andre. Kampagner på samme måde som trafiksikkerhedskampagner med korte budskaber langs hovedfærdselsårerne. Få Grundejerinfo ud til endnu flere ved en indsats for at lokalisere selv de helt små grundejerforeningsformænd. Styrkelse af hjemmesiden med let tilgængelige informationer. En særlig informationsindsats i forhold til strandene, fx. Hjælp med at holde stranden ren, så den også er pæn i morgen. Styrket brug af Klar Besked, fx også sæsonbetinget. Informationskampagner overfor børn og unge, håndværkere, gymnasier m.m. Med i skolernes læring på samme måde som trafiksikkerhed.

4 Det årlige møde med grundejerforeningerne C. Lokale projekter og samarbejder Partnerskaber med baggrund i kampagner, evt. konkurrencer og debatter, læserbreve m.m. i offentlige medier. Tilbud til grundejerforeninger om deltagelse i medlemsmøder og / eller samarbejdsprojekter om et lokalområde. Borgernes mulighed for gennem fx. grundejerforeningen, boligforeningen, vejlauget m.m. at få rådighed over offentlige arealer ved selv at vedligeholde disse. Pilotprojekter, hvor Kommunen betaler indkøb, mens borgerne står for anlæg og vedligehold D. Involverende indsatser: Mange borgere vil gerne gøre en indsats, hvis det har mening og nytter noget, hvis det påvirker egne omgivelser og fjerner irritationsmomenter eller det er let tilgængeligt i hverdagen. Sætte en lille mærkat på hver skraldespand med Er affaldsspanden fuld, send os en SMS på Husk at angive stedet (eventuelt at vi nummererer alle skraldespande) Annoncering af borgernes muligheder for medansvar og indflydelse Invitere til samarbejde og deltage i DN s årlige kampagne for at holde naturen ren Lave aftaler med Hold Danmark Rent organisationen Lave fodspor hen til skraldespanden i bycentre og trafikknudepunkter. Kommunal sponsorering af affaldssække og hapsere til borgere, foreninger, boligselskaber m.m. ved affaldsdage, arrangementer, kampagner m.m. E. Kommunens egen indsats: Strategien skal også omfatte Kommunens egen indsats indenfor de muligheder, som det gældende budget giver mulighed for. Hvor der er større udgifter til anskaffelser m.m. kan Kommunens indsats være nødt til at strække sig over flere år, før det er effektivt over hele kommunen, ligesom det kan være nødvendigt at beslutte nedprioriteringer af andre områder. Gennemgang af alle skraldespande for at vurdere nødvendighed, størrelse og indretning. Erfaringsmæssigt ved vi at skraldespande med låg ikke kan bruges andre steder end ved raste- og p-pladser m.m. Den færdende gider ikke standse op og åbne låget for at smide affald i spanden. Hvis skraldespande skal være lukkede på grund af bl.a. fugle, skal de have sideindkast. Hvis de står ved siden af en isbod eller et pizzeria skal de kunne rumme store bakker m.m. Synliggørelse af oprydning på f.eks. strande og butiksområder. I dag opryddes tidligt om morgenen, hvor det generer færrest, men heller ikke er synligt Opsætning af større og synlige containere ved f.eks. strande og rastepladser med meget affald. Gennemgang af de enkelte indsatser for at vurdere, om der kan ske større differentiering af indsatserne, så vi på nogle geografiske områder reducerer indsatsen til fordel for en mere intensiv indsats andre steder. Informere om det, der ikke er kommunale arealer, f.eks. skråninger og sidearealer langs jernbaner, arealer omkring stationer, skovparkeringer hvor Naturstyrelsen har fjernet alle skraldespande for at få borgerne til at medtage affaldet eller komme det i nærmeste kommunale skraldespand.

5 Handleplan og tidspunkter for afvikling af indsatser Ingen indsatser, uanset om det er borgerrettet eller rettet mod egen organisation, kan ske uden at der er en tovholder i Forvaltningen, der sikrer indsatsens gennemførelse og følger op i forhold til behovet. Derfor er der en begrænsning i, hvor mange indsatser, der kan gennemføres ad gangen. Der er ikke i denne strategi taget hensyn til, hvor mange forvaltningsmæssige resurser den enkelte indsats kræver. Derfor skal der i tilknytning til strategien laves en årlig handleplan for, hvilke indsatser der skal gennemføres hvert år, og hvornår disse indsatser gennemføres. Forslag til handleplanen forelægges årligt MTU på et af årets første møde til beslutning om årets indsatser.